Tag-arkiv: Månedens fiskeri

Månedens fiskeri: September

IMG_0217

Bevægeligt fiskeri ved åen

Nået hen i september har de fleste større havørreder – dem, der er blevet kønsmodne – forladt saltvandets spisekammer til fordel for ferskvandets gydepladser. De er ikke sølvblanke længere, men har efterhånden tillagt sig den karakteristiske gydedragt.

Fiskene – især hannerne – er territoriehævdende på denne årstid, og det kan man udnytte ved at tirre fiskene til hug med gentagne kast til samme standplads.

Tænk altid på, at man kun sjældent er alene ved åen her sidst på sæsonen. Derfor har man nu mange steder – præcis som i udlandet – indført regler om bevægeligt fiskeri. På denne måde undgår man, at enkelte fiskere belejrer de bedste standpladser. Reglerne siger nemlig, at man stille og roligt skal bevæge sig nedstrøms, mens man affisker vandet.

Store regnmængder sikrer, at mange laks og havørreder vil vandre op i åerne.

Gyldne ørreder på gyldne dage

De helt store ørreder har nu forladt saltvandet i deres søgen efter gydepladserne oppe i åen. De resterende havørreder langs kysten er derfor mindre, men ikke af den grund lettere at fange. De er tykke og velnærede efter en lang sommers æderi.

Allersværest er de på smukke septemberdage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og vandet ligger spejlblankt hen. Da må lystfiskeren ofte nøjes med at glæde sig over naturen, for hug falder der ikke mange af under sådanne omstændigheder.

Med mindre altså man tyr til det lettest mulige grej i form af pyttesmå bladspinnere og ditto fluer, som selv den mest fuldfede havørred ikke altid kan lade være i fred.

Det er langt lettere er det at komme i kontakt med de gyldne høstørreder på grå og regnfulde dage, hvor vinden rusker og rifler vandet. Det minder dem sikkert om den tilstundende vinter – om den forestående gydning og vinterens knaphed på føde. De begynder derfor at vandre langs kysten og tager i regelen det, de nu kommer om ved.

Og stik modsat de stille dage går fiskene nu gerne til hugget på selv de største blink og fluer. Huggene er hårde og kontante – den efterfølgende fight ligeledes!

Pynter og næs langs vore smukke kyster er gode fiskepladser her i september.

September ved søen

Er man til søens sortstribede røvere, kan man næppe få nogen bedre fiskemåned end september.

Fiskene er velnærede efter sommerens røvertogter i rankegrøden, og vandet er endnu så varmt, at fiskene jager aktivt dagen igennem. September er således en ideel måned til jagten på en stribe lækre aborrefileter til køkkenet.

Gedderne er ikke helt så lette at få i tale i det endnu lidt lunkne vand. De er søgt ud på dybere og køligere vand, hvor de trives bedst. Deres højsæson kommer senere – i oktober og november – hvor de atter kan træffes på lavere vand. Her er de lettere at finde- og fange.

Den lunefulde sandart har ligeledes sin højsæson senere på året, når frosten er sat ind og har gjort vandet klarere. Lige nu kan den være svær at finde.

Iltsvind til havs

Er man til rendyrket havfiskeri, er september desværre ikke en af årets bedste måneder. Det er nemlig nu, de første iltsvind sætter ind og gør sig mærkbare for fiskeriet.

Da vandet – trods en sommer, der i perioder var ganske grå og regnfuld – stadig er ganske varmt, er de bedste fiskepladser dem, der byder på dybt vand og frisk strøm. Det være sig helt inde under land eller over banker og rev længere til havs.

De årligt tilbagevendende iltsvind fordriver torskene fra de større dybder, hvor de har tilbragt sommeren – i skjul for det lunkne badevand, som bestemt ikke bekommer disse koldtvandsfisk vel. De skal nu findes inde på lidt mindre dybder – bedst hvor en frisk strøm sikrer iltrigt vand.

Farvande med stejle skrænter og stærk strøm er dem, man skal opsøge her i september. Her kan det næsten altid lade sig gøre at finde frem til nogle fangbare fisk, mens man venter på køligere vand.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”. 

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: Oktober

026_51656

Sidste udkald ved åen

Oktober markerer på mange måder, at vi nu nærmer os slutspurten ved de østjyske åer. Efterårets gule og røde farver på træer og buske giver nu også genlyd under vandet, hvor laks og havørreder har iklædt sig deres gyldenbrune legedragt.

Fiskene nærmer sig gydningen og har for længst mistet den hugrefleks, de bragte med sig fra opholdet i havets spisekammer. Til gengæld bliver fiskene mere og mere aggressive, som gydningen nærmer sig. De kan derfor tirres til hug på diverse kunstagn i krasse farver – rene provokationer, der kan lede fiskenes tanker hen på eventuelle rivaler, som nødvendigvis må have et bid for at forføje sig!

Fluerne skal derfor være store her i oktober – gerne langskaftede streamers og bucktails i krasse farver, der kan ses i det ofte noget uklare åvand. Tilsvarende fanger store roterende bladspinnere godt, og det samme gør leddelte woblere i de såkaldte “ambulancefarver”.

Fisk dybt og langsomt, og bliv så gerne ved den samme standplads, hvis ikke der er andre fiskere ved åen, som også gerne vil til. Gentagne kast til samme plads tirrer ofte de store gydefisk til hug!

Store gedder på lavt vand

Også i Østjyllands mange søer og moser er der travlt under overfladen. Høstgedderne er ved overordentlig godt huld netop nu, og vandtemperaturen passer dem perfekt. Derfor kan man netop nu og i den kommende måned træffe på overraskende store gedder helt inde under land – gedder, der sommeren igennem har holdt til ude på søens dybere og køligere vand.

Gode pladser til oktobergedden finder man i alle landets små og store søer mange store og små søer. I de større søer, som huser en bestand af sandart, kan man også opleve et godt fiskeri. Typisk er det bedst sidst på måneden, når vandet med tiltagende kulde er ved at klare op.

Søernes sortstribede aborrer er også i fin form netop nu. De har lagt forårets gydning bag sig og taget godt på i vægt under sommerens frådserier.

Kysttorsk i skumringen

Det er ligeledes ved at være højsæson for kysttorskene, der i de kommende måneder vil være så tæt på land som nogensinde. Nu passer vandtemperaturen inde under land nemlig atter de koldtvandselskende torsk. Nu forlader de derfor dybdernes kølighed til fordel for kystvandets store udbud af føde.

Som altid er torskene på sultent udkig efter deres absolutte livret – krabber! De støvsuger tangskovene for disse lækkerier og er netop da et oplagt bytte for en rødgul kystwobler fisket langsomt hen over bunden. Fluefiskeren kan med fordel bruge fluer i de samme krasse farver, selv om han også har mulighed for at servere ganske præcise imitationer af små krabber. Problemet er bare, at torskene ofte hellere vil have de krasse farver!

Typisk er det timen før og timerne umiddelbart efter solnedgang, der er de mest givtige til kystfiskeri efter torsk. Er fiskene ellers på kastehold fra land, kan man hurtigt redde sig et måltid mad i skumringen. Flere fisk, end man ellers kunne fange i løbet af hele den øvrige dag.

Flotte fladfisk i ferien

Årets største fladfisk tages altid i efterårsmånederne. Da er fiskene nemlig kommet sig helt oven på forårets strabadserende gydning, og da er de tykkere end nogensinde. Netop derfor er efterårsferien det ideelle tidspunkt til at jagte en flok fine flade.

Regulært bundsnørefiskeri er måden. Selve forfanget bør være af den klassiske “paternoster” type, hvor to kroge hænger ud fra hovedlinen i korte linestykker med loddet nederst. Krogene bør være langskaftede str. 4-6 kroge, som er lette at få ud af munden på fangede fisk. De agnes med sandorm, som kan købes de fleste steder, og som elskes af både skrubber, rødspætter og isinger.

Sildestykker kan bruges og er lette at skaffe og opbevare. Frosne sild eller sildefileter kan ofte fås i supermarkedet. Men sild er en nødagn, der ikke fanger nær så godt som sandorm. Med mindre man da målrettet går efter pighvar og slethvar, der begge er deciderede rovfisk. Fisk rødspætte, skrubbe og ising på jævn sandbund – slethvar og pighvar på grusbund.

Vil man satse målrettet på de sidste to, er tobis et af de allerbedste agn.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: December

dias    10

Julelege i åen

Den 16. november sluttede sæsonen endegyldigt ved de østjyske åer. Nu har laks og havørreder i stedet fred til at sikre slægtens beståen, hvis ellers de kan finde egnede gydepladser.

I åerne har havørrederne fine gydebetingelser i de mange, mindre tilløb til de store hovedløb. Det er netop disse ganske små vandløb, som producerer de fleste af vore  mange havørreder.

Laksene derimod, har brug for gydepladser med dybere vand og grovere underlag end havørrederne. De gyder derfor primært i hovedløbet, hvor disse endnu huser egnede gydepladser.

Rovfisk i vinterklart søvand

December markerer årets første vintermåned, og med vinteren kommer også den første frost, der slår mange af søernes alger ihjel. Med det glædelige resultat, at vandet bliver klarere, end det har været længe.

Det profiterer ikke mindst søernes rovfisk på – især gedder og sandarter, der begge lever af andre fisk. Og såvel sandart som gedde lader sig nu lokke til hug på de kunstagn, de sommeren igennem næppe har haft nogen chance for at se. Hvor de tidligere kun har kunnet fås i tale på naturlig agn – og helst levende – er sandart og gedde nu atter regelmæssige gæster på mellemstore til store woblere trukket efter en langsomt roet båd.

Store Rapala Husky samt Bomber woblere er et godt bud på noget at binde for enden af linen her i november. Rødhvide Hi-lo woblere med indstillelig ske for høj eller dyb gang i vandet ligeså. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at sandarten typisk går dybere i dagtimerne for så at søge op mod overfladen, når mørket sænker sig.

Juleørreder i vinterkoldt vand

Vandtemperaturen har her i december nået et punkt, som salte havørreder ikke længere holder af. De havørreder, som ikke allerede er gået op i åernes ferske vand, søger nu indefter mod fjordenes brakke vand.

Fisk, som er udsat direkte på kysten uden direkte forbindelse med et vandløb, vil typisk søge tilbage til udsætningsstedet, når kønsmodningen sætter ind. Ofte vil man se de farvede fisk springe helt ud af vandet på stille dage, hvor de kan være svære at fange. Ikke sjældent vil det bedste middel til fangst være små, langsomt fiskede fluer i afdæmpede farver.

Lukkede fjordsystemer er gode bud på vinterkolde havørreder her i december måned. Længst inde i denne lange og smalle fjord vil man kunne støde på såvel sølvblanke overvintrende havørreder som farvede gydefisk. Sidstnævnte er fredet fra 16. november til 16. januar og skal da genudsættes varsomt. Kun sølvblanke fisk med løse skæl må hjemtages.

åbne havkyster bliver der imidlertid længere og længere mellem havørrederne, jo koldere det bliver. Fiskene er da søgt op i åernes ferske vand.

Juletorsk i topform

Torsken er i topform her i december. Den er velnæret som på intet andet tidspunkt efter legen – klar til en ny runde, der skal sikre slægtens beståen. Torskene gyder efter nytår, hvorfor de nu fylder sig, det bedste de kan, inden den forestående gydnings strabadser.

Vandtemperaturen er i december normalt blevet så lav, at torskene igen søger ud mod dybere og dermed varmere vand for at overvintre og gyde. Herude kan de efterstræbes fra turbåd – sammen med andre ligesindede fiskere – eller alene fra egen småbåd.

Ofte vil man komme ud for, at torskene ikke vil vide af de traditionelle blanke pirke. Da er det tiden at finde en ophænger eller to frem af æskerne – gerne i røde og gule farver. Ikke sjældent vil man opleve, at torskene næsten udelukkende hugger på de små ophængere og lader pirken være i fred.

En anden mulighed er at skifte pirken ud med en lækker jig i superblød siliconeplast. Dem kan torskene sjældent lade være at bide i. Ofte er de dybt krogede – så engagerede er de!


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: November

IMG_0219

Slutspurt ved åen

Nu lakker det for alvor mod enden, hvad angår fiskeriet i de østjyske åer. Den 16. november slutter sæsonen nemlig endegyldigt.

Fiskene nærmer sig gydningen og har for længst mistet den hugrefleks, de bragte med sig fra opholdet i havets spisekammer. Til gengæld bliver fiskene mere og mere aggressive, som gydningen nærmer sig. De kan derfor tirres til hug på diverse kunstagn i krasse farver – rene provokationer, der kan lede fiskenes tanker hen på eventuelle rivaler, som nødvendigvis må have et bid for at forføje sig!

Fluerne skal derfor være store her i november – gerne langskaftede streamers og bucktails i krasse farver, der kan ses i det ofte noget uklare åvand. Tilsvarende fanger store roterende bladspinnere godt, og det samme gør leddelte woblere i de såkaldte “ambulancefarver”.

Fisk dybt og langsomt, og bliv så gerne ved den samme standplads, hvis ikke der er andre fiskere ved åen, som også gerne vil til. Gentagne kast til samme plads tirrer ofte de store gydefisk til hug!

Sandarter i klart vand

Det er nu ved at være højsæson for fiskeriet efter søernes altid velsmagende og nu meget velnærede sandarter. Den første nattefrost har slået så mange af søernes alger ihjel, at vandet er klarere end længe.

Det profiterer ikke mindst søernes rovfisk på – gedder, aborrer og sandarter, der alle lever af andre fisk. Og specielt sandarten lader sig nu lokke til hug på de kunstagn, den sommeren igennem næppe har haft nogen chance for at se. Hvor den tidligere kun har kunnet fås i tale på naturlig agn – og helst levende – er sandarten nu atter en regelmæssig gæst på mellemstore til store woblere trukket efter en sejlende båd.

Store Rapala Husky samt Bomber woblere er et godt bud på noget at binde for enden af linen her i november. Rødhvide Hi-lo woblere med indstillelig ske for høj eller dyb gang i vandet ligeså. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at sandarten typisk går dybere i dagtimerne for så at søge op mod overfladen, når mørket sænker sig.

Havørreden søger mod brakkere vand

Vandtemperaturen er nu på vej ned mod et punkt, som salte havørreder ikke længere holder af. De havørreder, som ikke allerede er gået op i åernes ferske vand, søger nu indefter mod fjordenes brakke vand.

Fisk, som er udsat direkte på kysten uden direkte forbindelse med et vandløb, vil typisk søge tilbage til udsætningsstedet, når kønsmodningen sætter ind. Ofte vil man se de farvede fisk springe helt ud af vandet på stille dage, hvor de kan være svære at fange. Ikke sjældent vil det bedste middel til fangst være små, langsomt fiskede fluer i afdæmpede farver.

Lukkede fjordsystemer er et godt bud på vinterkolde havørreder her i november måned. Overalt vil man her kunne støde på såvel sølvblanke overvintrende havørreder som farvede gydefisk. Sidstnævnte er fredet fra 16. november til 16. januar og skal da genudsættes varsomt. Kun sølvblanke fisk med løse skæl må hjemtages.

På åbne havkyster bliver der imidlertid længere og længere mellem havørrederne, jo koldere det bliver. Fiskene er da søgt op i åernes ferske vand.

Torsk i topform

Torsken er i topform her i november. Den er velnæret som på intet andet tidspunkt efter legen – klar til en ny runde, der skal sikre slægtens beståen. Torskene gyder efter nytår, hvorfor de nu fylder sig, det bedste de kan, inden den forestående gydnings strabadser.

Vandtemperaturen vil i november normalt være så tilpas lav, at torskene gerne søger helt ind under land for at fouragere – allerhelst efter krabber, som er torskenes udprægede livret. De større torsk foretrækker imidlertid trygheden ude på de lidt større dybder, hvor de kan efterstræbes fra turbåd – sammen med andre – eller alene fra egen småbåd.

Ofte vil man komme ud for, at torskene ikke vil vide af de traditionelle blanke pirke. Da er det tiden at finde en ophænger eller to frem af æskerne – gerne i røde og gule farver. Ikke sjældent vil man opleve, at torskene næsten udelukkende hugger på de små ophængere og lader pirken være i fred. En anden mulighed er at skifte pirken ud med en lækker jig i superblød siliconeplast. Dem kan torskene sjældent lade være at bide i. Ofte er de dybt krogede – så engagerede er de!


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: August

13578-65

Makreller i Kattegat

Hvert år fanges der makreller i farvandet ud for Sjællands Odde og det nordlige Djursland. Flest fanges i garn, men der kunne fanges langt flere af lystfiskerne, hvis disse gjorde en mere målrettet indsats.

Fiskeriet topper nu i august, hvor de fleste makreller er nået ind under land i de indre danske farvande. Alligevel skal de i regelen søges ude på lidt dybere vand, som ikke kan nås fra land. Adgang til båd er således et krav til dette fiskeri.

Ofte skal fiskene findes på flere meters dybde, hvilket som minimum også kræver, at man har en paravane á la Kuusamo eller Dipsy Diver til at trække agnet ned. Allerbedst er det naturligvis, dersom man råder over en downrigger, der tillader problemløst fiskeri med let grej på dybt vand. Gram for gram er makrellen den stærkeste fighter i de danske farvande, og blot en halvkilos makrel er en oplevelse på let grej!

Høstørreder på træk

Med august begynder så småt de mørke nætter, og med de mørke nætter begynder også havørredernes træk mod åerne. Dette træk foregår tæt inde under land – primært i nattetimerne, men også på gråvejrsdage.

Sidst på måneden topper vandtemperaturen i de indre danske farvande. Det kan lyde godt, hvis man er en af landets mange badegæster på netop dette tidspunkt. Men er man henvist til at leve hele sit liv i vandet, er det ingen god nyhed. Med mindre man da er en blågrønalge, som stortrives i det varme vand.

Med stigende varme daler vandets iltindhold, hvilket er kritisk for mange fisk. De søger derfor mod steder med frisk strøm og køligt vand – fra lukkede fjordområder mod åbne havkyster. Kystfiskeriet skal derfor henlægges til sådanne steder, og allerbedst er det i perioder med dårligt vejr – regn og rusk.

De åbne kyster huser altid de bedste pladser til kystfiskeriet her i august. Vælg pynter med frisk strøm og dybt vand, og fisk så helst ved højvande, som bringer køligere vand ind under land.

Sortstribede på søerne

Med augusts komme er de lyse nætter definitivt forbi. De mørke nætter sætter skub i kønsmodne ål, som i ly af mørket påbegynder deres flere tusinde kilometer lange vandring tilbage til Sargassohavet, hvor de blev født i kolossale tangmasser over flere kilometer vand.

August er også tiden, hvor søernes sortstribede aborrer fejrer triumfer i rankegrøden. Her æder de løs af årets yngel, som netop nu er blevet så store, at de sidst på dagen vover sig ud af den beskyttende rankegrøde. Herinde har de levet skjult, men sikkert dagen igennem – godt gemt mellem den lange stængler.

Men med mørkets komme skal de imidlertid ud at fouragere – og en hel del af dem ender undervejs i et grådigt aborregab. Årsyngelen er lille og aborrens mund i den forbindelse forfærdende stor…

Åerne venter i varmen

Det tiltagende natmørke sætter også skub i havørrederne, hvis gydevandring foregår i den stik modsatte retning af ålenes – fra havets salte spisekammer til åernes ferske vand og grusede gydebanker.

August er årets varmeste måned, hvilket mærkes både over og under vandet. På steghede augustdage er der ikke meget liv at spore i åerne, som først vågner op efter solnedgang. Med mindre da vejret har spillet feriegæsterne et puds ved at regne og blæse. Da kan man opleve aktivitet dagen lang.

Voldsom sommervarme, som ofte rammer Danmark i juli, sætter i regelen en midlertidig stopper for det gode fiskeri i de store østjyske åer. Her håber man da på, at efterårets køligere vinde og mere vand kan lokke nye ørreder og laks op i vandløbene.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: Juli

IMGP0668

Åerne giver gevinst

Årets største laks bliver ofte fanget først i maj og vejer ikke sjældent over 10 kg. De største blanklaks tages gerne på spinner og er lynende blanke og tromletykke efter flere års ophold i havets spisekammer.

Det gode fiskeri skyldes dels det store udsætningsarbejde, som lystfiskerforeningerne langs vore vandløb målrettet udfører. Dels arbejdet med vandløbsrestaurering og etablering af gydepladser for vandrefiskene. Uden denne indsats ville der være ganske få fisk i vore vandløb, der gennem årene har lidt meget under landbrugets udretning og oprensning.

Fint fiskeri efter fredfisk

Det er nu ved at være højsæson for de varmeelskende fredfisk, der netop har afsluttet gydningen og derfor er sultne som aldrig før.

Er man til det spændende medefiskeri efter fredfisk som skalle og brasen, suder og karpe, har Østjylland adskillige produktive fiskevande at byde på. Ikke mindst når det gælder skaller og brasen, er flere danske søer i absolut særklasse. Enkelte sågar i verdensklasse.

Her tænkes på Skanderborg Sø, der for nogle år siden bød på flere verdensrekorder, og som derfor pludselig blev internationalt kendt. Fiskene er der skam stadig, men fiskepresset er dalet markant med indførelsen af begrænsninger i forfodringen. I dag er det nemlig kun tilladt at forfodre med op til 0,5 kg forfoder om dagen per fisker – dette af hensyn til vandmiljøet.

Men man behøver slet ikke forfodre for at komme i kontakt med mange af de store skaller og brasen, der lever i de fleste af vore søer.

Nat med havørreden

Kystvandet er nu så varmt – omkring de 20 grader – at det kun tiltrækker badegæster. For de allerfleste fisk er det kystnære vand nu for varmt til at være behageligt, og de er derfor trukket ud på dybere og dermed mere køligt vand.

Men rovfiskene er godt klar over, at det kystnære vand stadig er uhyre rigt på føde. Blot venter de til timerne efter solnedgang med at søge ind under land for at fouragere. Da er vandet blevet en smule køligere, og køligst er både vand og luft i timerne omkring solopgang.

Ikke mindst havørreden er en hyppig gæst i natmørket langs de østjyske kyster. Helst søger den ind under kysten, hvor dybt vand og frisk strøm sikrer en behagelig vandtemperatur. Fiskeriet er derfor bedst fra de pynter, der stikker ud i åbent hav – steder, hvor en frisk strøm byder på køligt vand helt inde under land.

Er man ikke til decideret natfiskeri, kan man i stedet prøve de attraktive multer i dagtimerne. Disse sommergæster kan fanges på flue, men det er et vanskeligt fiskeri, hvor man som oftest kommer til kort. Bedre held har i regelen de medefiskere, der i stedet forfodrer med brød og dernæst sætter et stykke brød på krogen under et lille flåd.

Feriefiskeri efter flotte flade

Fladfiskene har nu overstået gydningen og er ved atter at få sul på kroppen. De er derfor sultne og til at få i tale.

Lettest er det nok at komme i kontakt med de skrubber, der ynder at opholde sig langs sejlrenderne i vore brakke fjorde. Her sørger en konstant udskiftning af vandet for, at fiskene altid har frisk vand og masser af føde. Sandorm er standardagnet, som kan købes de fleste steder på vej til stranden. Men kan man skaffe dem, er sandigler – nereider – endnu bedre.

Fisker man på mere åbent vand med sandbund, vil de mindre isinger i regelen dominere fangsterne. Er man omvendt ude efter de større rødspætter, skal man længere ud på dybere og køligere vand. Kan man finde en lys plet med sand på en mørk bund, kan man være næsten sikker på rødspætter.

Eller man vælger i stedet at satse målrettet på en rigtigt stor fladfisk – i form af en pighvar eller slethvar. Gode pladser til dette fiskeri er grusede grunde og banker.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”. Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: Juni

IMGP0159

Opgangslaks i åen

På de nedre løb af vore store åer landes nu de første laks friske fra et ophold i Atlanterhavet. De første er typisk de største – ikke mange, men lynende blanke og i fineste kondition.

Alle laks og havørreder passerer gennem de nederste løb, hvor der ofte ikke fiskes meget efter dem. Der er nemlig ikke mange oplagte standpladser på denne del af landets længste å. Åerne er store og dybe, og uden et godt lokalkendskab er det ikke let at finde frem til fiskene.

Så går det anderledes let længere opstrøms, hvor standpladserne er til at få øje på. Her taler sving, stryg og høller deres synlige og let forståelige sprog. Her tager fiskene fast standplads i længere tid op mod gydningen.

Nu klækker majfluerne

Den kommende måned en hektisk tid for både åfisk og åfiskere. Juni er nemlig måneden, hvor både de største og de mindste døgnfluer sværmer. Det gælder den store majflue Ephemera danica, og det gælder de bittesmå Caënis-arter.

Det er karakteristisk, at åens ørreder og stallinger altid betragter de første majfluer med stor skepsis. De er simpelthen ikke vant til at se så store godbidder i åen, og de vægrer sig derfor altid ved at tage de første af slagsen.

Til gengæld er der ingen ende på begejstringen, når først fiskene har fået smag for de vingede giganter. Da kan man opleve, at selv store fisk gerne svømmer flere meter, hvis de har fået øje på en af proteinbomberne.

Man kan tilsvarende opleve et godt tørfluefiskeri med store majflueimitationer i et par uger efter, at de sidste majfluer har været på vandet. Fiskene husker nemlig godt!

Sandart i søerne

Er man til søer og søfiskeri, er juni også en dejlig måned. Specielt da hvis man fisker i en sø med en bestand af de velsmagende sandarter. De er nemlig færdige med deres gydning over lavt vand på stenet bund – sultne efter anstrengelserne og igen legalt bytte efter fredningen i maj.

I nogen tid efter gydningen kan man træffe dem nær gydepladserne. Herefter de forsvinder igen ud på dybere vand, hvor de er langt sværere at finde – og fange.

Da sandarten er udpræget lyssky, er den ofte lettest at få i tale i de lyse nætter, hvor fiskene søger op mod overfladen med det aftagemde lys. Langsom trolling med store woblere lige under overfladen giver ofte fisk under sådanne omstændigheder.

Lyse nætter på kysten

Juni er de lyse nætters tid, og de lyse nætter tilhører definitivt kystens fisk – det være sig sølvblanke havørreder eller tykvommede torsk. Begge arter holder i regelen lav profil i dagtimerne her i juni. Først når det svage mørke sænker sig over land, vover de sig ind på det lave vand.

På stille aftener og nætter kan man både høre og se, om der er fisk i farvandet. I så fald vil man opleve fiskene plaske mere eller mindre højlydt i overfladen, mens de jager. En trænet fisker kan sågar artsbestemme, hvad han eller hun hører, med rimeligt stor sikkerhed.

Er man alligevel ude ved kysten i dagtimerne, kan man passende jagte nogle af de hornfisk, som nu er ved at være færdige med gydningen. De udgydte hornfisk er nu mere slunkne end bare slanke – og glubske efter alt, der rører sig af passende størrelse. De bider villigt på blink og flue, inden de forlader det lave kystvand for at fouragere på dybere vand sommeren igennem.

Med stigende vandtemperatur begynder fiskene at samle sig på åben kyst – på pladser med frisk strøm.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: April

056_51656 kopi

Bækørreder og stallinger i vælten

Åernes faste beboere – rødplettede bækørreder og storfinnede stallinger – er nu for alvor ved at komme i vælten.

Stallingerne for at gyde fra midten af marts og frem til midt i maj, hvorfor de er fredet her i april. En 3-årig totalfredning skal redde den danske stallingbestand, som i de seneste år med hårde isvintre har lidt hårdt under fiskepres fra de alt for mange skarver. Og bækørrederne for at nyde godt af de mange insekter, der klækkes netop nu.

Bækørrederne, der klarede gydningen i de kolde vintermåneder, er ivrige efter at tage det på, de tabte under den anstrengende gydning.

Årets første døgnfluer – fluefiskerens “Large Dark Olives” og entomologens Baëtis rhodani – klækker typisk på lune dage i april. Det bliver til årets første måltid mad på overfladen for åernes ørreder og stallinger – de sidste ganske vist i gydetiden.

Det er således nu, de første tørfluer skal frem af flueæskens gemmer. Gamle travere, der har været med i mange år, og som måske er frisket lidt op over en dampende kedel vand hjemme i køkkenet. Eller helt friske eksemplarer, som er bundet i de lange vinteraftener ved fluestikket. Fluer, der har næret fantasien for tørfluefiskeren, der har måttet undvære åen nu i flere måneder.

Søerne i venteposition

April er måneden, hvor søens store og små gedder gyder. Gedden er da også fredet i hele april, hvor artens fremtid sikres under højlydte plask inde på lavt vand mellem sivene.

April er også måneden, hvor rogntunge aborrer indfinder sig på gydepladserne. Her lægger de deres æg i lange guirlander på vandplanterne, som siden yder de små og nye aborrer god beskyttelse. Hvis altså søens forpagter ikke har luret aborrerne og vil tynde ud i bestanden. Da har han måske smidt et antal risvaser eller gamle juletræer ud i vandet og forankret dem der.

Søens aborrer finder sådanne kunstige gydepladser aldeles henrivende og lægger straks deres æg netop her – nærmest på kommando og med det ønskede resultat, at søens forpagter så bagefter kan trække de rognklædte risvaser og juletræer op igen.

I det hele taget er april lidt af en ventemåned for søfiskeren, der til gengæld kan se frem til højtidsstunder i de kommende måneder!

Højsæson for havørred

Ved kysten er den sølvblanke havørred for alvor i sit es. De havørreder, som har været på leg i den forgangne vinter, er så småt ved at have genvundet det tabte huld. I hvert fald er vandtemperaturen nu så høj, at fiskene kan jage aktivt dagen lang. Og det i vand, som efterhånden vrimler med alskens småfisk, krebsdyr og børsteorme.

Og de havørreder, som er overvintret oppe i åerne eller inde i de brakke inderfjorde, kan nu trække udefter mod mere åbent og salt vand. Således sker der her i april et massivt udtræk af havørreder fra mange lukkede fjordområder til de åbne havkyster, hvor fiskene siden spreder sig sommeren igennem.

Herude på åben kyst kan de mæske sig i stimerne af tobiser, brisling og sild. Herude kan de på rekordtid vokse sig så store, som de aldrig ville kunne gøre det inde i de lukkede fjordområder, hvor hundestejler, kutlinger, rejer og tanglopper udgør hovedparten af føden.

Man kan fiske hele dagen, selv om morgen og aften i regelen giver bedst, når solen sidst på måneden har fået magt.

Langnæbbede hornfish og tykvommede torsk

Den langnæbbede hornfisk melder typisk også sin ankomst sidst i april måned. De første er altid de største – ofte meterlange og håndledstykke inden den forestående leg, som tærer godt på sulet fra vinteropholdet ude i Nordsøen.

De første fangster meldes i regelen fra Læsø, hvorefter fiskene spreder sig ind gennem de danske farvande. Det varer i regelen kun få dage eller uger, førend de har nået kysterne ved Østjylland. Her spreder de sig over de lave vand, hvor de senere skal gyde – når vandet er blevet lidt varmere.

Kystvandet har nu i april en temperatur, der også passer torsken fint. Den kan derfor træffes helt inde under land, hvor den jagter sin favoritføde – knasende sprøde krabber! Bedst træffes den i timerne omkring og lige efter solnedgang.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: Marts

SU_Rekordsandart

Kolde kystørreder på varme vårdage

Ved kysterne sker der ting og sager i marts måned. Lufttemperaturen er stadig lidt lavere end vandets – typisk 2 mod 3 grader – men solen begynder at få magt, og det mærkes tydeligt under vandet.

Tanglopperne liver op til dåd og begynder at parre sig. Det er nu, man kan se de små hanner ride rundt på de store hunner i det lave vand helt inde under land. Slægten skal sikres, og det går ikke stille af – heller ikke blandt tanglopper!

Også kystens havørreder holder af tanglopper, og de er ganske ligeglade med kønnet. Tanglopper er guf for enhver havørred – dertil det, der gør dem smukt røde i kødet. Kystfluefiskeren gør derfor klogt i at have nogle gode imitationer i flueæsken – og fiske dem dybt og langsomt.

Kystvandets temperatur stiger støt og roligt i løbet af måneden. Ultimo marts ligger den i regelen på 4-6 grader, og da kan man for alvor komme i kontakt med kystens ørreder. Bedst midt på dagen og meget gerne, hvis solen bager. Det holder både fisk og fiskere af!

I milde vintre kan havørrederne findes overalt – selv på åbne og salte kyster som Djursland og Sjællands Odde.

Børsteorme med bid i

Marts er også måneden, hvor man kan opleve det helt store børsteorme-kalas. Det sker typisk i forbindelse med fuldmåne eller nymåne, som efter alt at dømme koordinerer forårets “sværmning” af store børsteorme.

Når vandtemperatur og månefase stemmer, forlader de ellers så bidske Nereis-arter deres huller i bunden og svømmer op i overfladevandet for at gyde. Her ringler de rundt, indtil de eksploderer i en kæmpe orgasme, der frigør kønsprodukterne – og efterlader børsteormene selv som livløse legemer.

Kystens fugle og fisk kender virkelig deres besøgelsestid, når børsteormene sværmer. Det er helt enkelt forårets første store måltid, der indtages her – en slags jordbærsæson for de fisk og fugle, der har måttet vansmægte i kulden vinteren igennem.

Sværmningerne kan være så voldsomme og koncentrerede, at myndighederne lokalt kan få opringninger fra bekymrede mennesker, der tror de har oplevet endnu en miljøkatastrofe!

Den indre del af lukkede fjordsystemer er gode bud på pladser med sværmende børsteorme.

Den “rigtige” sæsonstart ved åen

Marts er endelig måneden, hvor den “gamle” ørredpremiere ved åerne finder sted. I gamle dage startede årets sæson ved åen altid den 1. marts og ikke som nu den 16. januar.

Mange steder holder man dog stadig fast i den gamle sæsonstart – ad frivillighedens vej og for at skåne de udgydte fisk.

Åens faste beboere – bækørreder, regnbuer og stallinger – der jo er afhængige af fødeemnerne i åen, har det da også både godt og skidt her i marts. Bækørreden, som jo i lighed med fætter havørred er en vintergyder, er stadig mager og slunken efter legen.

Regnbuerne, som typisk gyder om foråret, er derimod ved bedste huld – omend stærkt farvede og derfor ikke så delikate som ellers. Men den røde sidestribe lysere klarere end nogensinde! Regnbuerne har i stor stil mæsket sig med rogn fra bæk- og havørreders gydning, hvorfor de nu selv er mere end klar til den forestående leg.

Stallingerne er også helt på toppen. De ændrer ikke i samme grad karakter op til gydningen, som typisk finder sted i slutningen af marts til begyndelsen af maj. Stallingen er fredet fra 15. marts til 15. maj og dermed legalt bytte i første halvdel af denne måned.

Stallingen finder man i Vestjylland og de øvre dele af Gudenåen.

Grønlændere, overspringere og nedfaldsfisk

Der er stadig mange åfiskere, der betragter marts som den eneste rigtige måned at starte den nye sæson ved åen. Som finder, at den officielle sæsonstart medio januar er for tidlig og for ård ved de udgydte, magre og derfor meget sultne nedfaldsfisk.

Men uanset det rigtige eller forkerte i de forskellige sæsonstarter, så er to ting sikre: At der sjældent er lige så mange blanke grønlændere oppe i åerne i marts som i januar. Og at de magre nedfaldsfisk i regelen er i lidt bedre kondition end tidligere på året. Både godt og skidt, altså.

Fluefiskeren, der vil i kontakt med disse fisk, må imidlertid ty til synkeline eller vægtbelastede fluer for at nå ned i det endnu kolde vand. Spinnefiskeren har det lettere. Med kompakte blink, spinnere og woblere er det ingen sag at nå ned til fiskene i det høje, kolde og ofte også uklare vand.

Uanset om man finder det rigtigt eller forkert at fiske havørreder i åerne i marts måned, så kan man med sindsro nyde naturen og stilheden ved åen i fulde drag. Man kan jo altid genudsætte fiskene forsigtigt, hvis man synes, de er for magre til at være til nogen glæde hjemme i køkkenet.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2

Månedens fiskeri: Februar

13578-126

Knuder i koldt vand

Knuden indtager en speciel plads blandt søens fisk. Det gør den alene i kraft af, at den er den eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd afslører slægtskabet med de ellers saltvandslevende torskefisk. Ofte kaldes knuden for “ferskvandskvabbe” på grund af sit kvabbelignende udseende.

Som de øvrige torskefisk holder også knuden af koldt vand. Det ses af, at den vælger at gyde, når vinteren er på sit højeste og vandtemperaturen på sit laveste. Hvilket i regelen er tilfældet netop nu i februar. Da samles knuderne i store flokke på dybt vand, hvor gydningen er en slags “bunkebryllup” med mange deltagere.

Knuder er typisk nataktive fisk, der søger skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen. Man må i stedet ty til natfiskeri – med naturlig agn. En iskold fornøjelse, der kræver sin mand og påklædning ud over det sædvanlige…

Torsk på gydepladserne

De store gydetorsk samler sig netop nu på gydepladserne rundt omkring. Selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par.

Torsken er normalt knyttet til bunden, men ikke sjældent søger den op i de frie vandmasser, hvor den jager fisk som sild og brisling. Den mister da sin mørke dragt og bliver lys i farven. Under gydningen derimod finder man altid torsken stående umiddelbart over bunden – i markante “buler”, som synes tydeligt på ekkoloddet.

Disse buler er utroligt koncentrerede – over ganske få kvadratmeter bund. Det kræver derfor en opmærksom skipper at opdage dem – og hurtige fiskere at nå ned til dem, inden skibet er drevet over “bulen”. Det stiller store krav til såvel skipper, der skal lokalisere bulen, som fiskeren, der skal fange fiskene.

Kystørreder i koldt vand

Milde vintre gør det muligt at fiske – og fange – havørred vinteren igennem. I hvert fald hvis man opsøger de brakke inderfjorde i Østjylland, hvor fiskene nu har samlet sig. I perioder har der ganske vist været is på det næsten ferske vand herinde, men det meste af tiden har man kunnet finde isfrit vand at fiske i.

Fiskene er træge i det kolde vand, men de er til at fange. Specielt gode kort på hånden har naturligvis den fisker, der formår at fiske sit agn langsomt gennem vandet, og her har fluefiskeren flere fordele. Dels kan han fiske sine fluer langsomt, og dels kan han bruge små fluer, som fiskene kan overkomme at fange i det kolde vand.

Til gode vinterpladser hører steder med lavt vand og ferske tilløb.

Den nye åsæson begyndt

Den 16. januar lød det officielle startskud til årets premiere ved flere åer rundt omkring i Danmark. Flere steder har man dog ad frivillighedens vej udskudt sæsonstarten til 1. marts, som er den gamle premieredag.

Alle steder trækker premierefiskeriet altid mange fiskere – ved enkelte vandløb dog kun medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Dagkortkøbere måtte her vente til senere – ofte den 1. marts.

Den nye sæson byder næsten altid på høj vandstand. I milde vintre er det meste sne smeltet og vandet løbet af i tide, men så kommer til gengæld regnen. Vandstanden stiger, og åerne bliver uklare og vanskeligt fiskbare til sæsonstarten.

Der bliver alligevel næsten altid landet mange nedfaldsørreder, men også flere fine grønlændere samt enkelte blanke overspringere på 1-2 kg. De fleste naturligvis på orm, men også spin og flue giver fisk. Uanset metode skal der dog fiskes dybt og langsomt i det kolde vand.


Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

TriangleTray_2