Bevægeligt fiskeri ved åen
Nået hen i september har de fleste større havørreder – dem, der er blevet kønsmodne – forladt saltvandets spisekammer til fordel for ferskvandets gydepladser. De er ikke sølvblanke længere, men har efterhånden tillagt sig den karakteristiske gydedragt.
Fiskene – især hannerne – er territoriehævdende på denne årstid, og det kan man udnytte ved at tirre fiskene til hug med gentagne kast til samme standplads.
Tænk altid på, at man kun sjældent er alene ved åen her sidst på sæsonen. Derfor har man nu mange steder – præcis som i udlandet – indført regler om bevægeligt fiskeri. På denne måde undgår man, at enkelte fiskere belejrer de bedste standpladser. Reglerne siger nemlig, at man stille og roligt skal bevæge sig nedstrøms, mens man affisker vandet.
Store regnmængder sikrer, at mange laks og havørreder vil vandre op i åerne.
Gyldne ørreder på gyldne dage
De helt store ørreder har nu forladt saltvandet i deres søgen efter gydepladserne oppe i åen. De resterende havørreder langs kysten er derfor mindre, men ikke af den grund lettere at fange. De er tykke og velnærede efter en lang sommers æderi.
Allersværest er de på smukke septemberdage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og vandet ligger spejlblankt hen. Da må lystfiskeren ofte nøjes med at glæde sig over naturen, for hug falder der ikke mange af under sådanne omstændigheder.
Med mindre altså man tyr til det lettest mulige grej i form af pyttesmå bladspinnere og ditto fluer, som selv den mest fuldfede havørred ikke altid kan lade være i fred.
Det er langt lettere er det at komme i kontakt med de gyldne høstørreder på grå og regnfulde dage, hvor vinden rusker og rifler vandet. Det minder dem sikkert om den tilstundende vinter – om den forestående gydning og vinterens knaphed på føde. De begynder derfor at vandre langs kysten og tager i regelen det, de nu kommer om ved.
Og stik modsat de stille dage går fiskene nu gerne til hugget på selv de største blink og fluer. Huggene er hårde og kontante – den efterfølgende fight ligeledes!
Pynter og næs langs vore smukke kyster er gode fiskepladser her i september.
September ved søen
Er man til søens sortstribede røvere, kan man næppe få nogen bedre fiskemåned end september.
Fiskene er velnærede efter sommerens røvertogter i rankegrøden, og vandet er endnu så varmt, at fiskene jager aktivt dagen igennem. September er således en ideel måned til jagten på en stribe lækre aborrefileter til køkkenet.
Gedderne er ikke helt så lette at få i tale i det endnu lidt lunkne vand. De er søgt ud på dybere og køligere vand, hvor de trives bedst. Deres højsæson kommer senere – i oktober og november – hvor de atter kan træffes på lavere vand. Her er de lettere at finde- og fange.
Den lunefulde sandart har ligeledes sin højsæson senere på året, når frosten er sat ind og har gjort vandet klarere. Lige nu kan den være svær at finde.
Iltsvind til havs
Er man til rendyrket havfiskeri, er september desværre ikke en af årets bedste måneder. Det er nemlig nu, de første iltsvind sætter ind og gør sig mærkbare for fiskeriet.
Da vandet – trods en sommer, der i perioder var ganske grå og regnfuld – stadig er ganske varmt, er de bedste fiskepladser dem, der byder på dybt vand og frisk strøm. Det være sig helt inde under land eller over banker og rev længere til havs.
De årligt tilbagevendende iltsvind fordriver torskene fra de større dybder, hvor de har tilbragt sommeren – i skjul for det lunkne badevand, som bestemt ikke bekommer disse koldtvandsfisk vel. De skal nu findes inde på lidt mindre dybder – bedst hvor en frisk strøm sikrer iltrigt vand.
Farvande med stejle skrænter og stærk strøm er dem, man skal opsøge her i september. Her kan det næsten altid lade sig gøre at finde frem til nogle fangbare fisk, mens man venter på køligere vand.
Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.
Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.
Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.
xxx