Den første juni lød startskuddet til en landsdækkende kampagne mod regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis planer om nye forurenende havbrug i Kattegat.
Opdrættet skal herude ske i flydende, åbne netbure, hvor alt spildevand fra de mange millioner fisk ledes urenset ud i det omgivende vand. Ud over ekskrementer fra de mange fisk er det foderrester, antibiotika og kemiske hjælpestoffer, der ryger samme vej – direkte ud i frivandet til de vilde fisk her.
I Nej til Havbrug ved man, at der ikke er noget “råderum” til denne massive ekstra forurening af det Kattegat, som allerede gisper efter vejret. Hvor 117 ud af 119 lokaliteter end ikke lever op til de krav om “god miljøtilstand”, som kræves af EU’s Vandrammedirektiv.
Inde på land har lokalbefolkningen ellers indtil videre brugt 9 milliarder skattekroner på kloakering og spildevandsrensning. De mener derfor ikke, at en håndfuld i forvejen velstående havbrugere skal score lette millioner på gratis forurening af det vand, de allerede har renset. Ikke for havbrugerne, men for vandmiljøets skyld.
Det gik op for vore sjællandske venner, at de planlagte havbrug ikke kun er et jysk anliggende, men i høj grad også et nationalt problem. Det var Socialistisk Folkeparti, der førte an i kampen på Djursland, og som for nylig bragte sagen helt ned til EU i Bruxelles.
Det var derfor naturligt, at det også blev SF, der indkaldte til et borgermøde om sagen – i Gilleleje på Nordsjælland.
Nej til Havbrug var selvfølgelig med til Fokemødet på Bornholm. Landsforeningen Levende Hav sendte sit gode skib “M/S Anton”, der ombord havde såvel prominente politikere som informativt materiale om de forurenende havbrug.
Mange mennesker blev på Folkemødet for første gang gjort bekendt med regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis planer om nye forurenende havbrug.
Det behøver ikke altid være digitalt informationsmateriale af højeste kvalitet. Én mands afbrænding af protestbål hver søndag et helt år igennem havde stor gennemslagskraft og lokkede sågar TV2 af huse på årsdagen, der blev fejret med grillpølser og musik fra det lokale protestband “Havlyd”.
Plakaten, der lokkede folk til langvejs fra, krævede blot tre forskellige tusch’er at fremstille: Sort. Rød. Og Blå.
Det startede på Djursland, som af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev begavet med langt hovedparten af de 37 planlagte nye havbrug i Kattegat.
Her dannedes derfor modstandsgruppen BLAK, som gik sammen med organisationen Levende Hav, Norddjurs og Syddjurs kommuner samt lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening.
Kampagnen var i gang.
“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande.
Relaterede artikler om havbrug:
- Havbrug truer kystturismen
- Hjarnø Havbrug politianmeldt
- Landsdækkende kampagne
- Levende Hav til Folkemødet
- “Havlyd” ved Glatved Strand
- Havbrugenes placeringer
- Ti Hurtige om Havbrug
- Quinoloner på dagsordenen
- Helcom – till Hell Comes
- RAS 2020: Landbaseret fiskeopdræt
- Diploid, triploid og All Females
- Rekordindtjening
- FrankenFish
- Diflubenzuron
- Åbent brev til Simon Kollerup
- Havkolera
- Ethoxyquin
- Havlus og laks
- Ti facts om fiskeopdræt