Bølgerne har længe gået højt omkring den kommende retablering af Gudenåen ved Tangeværket og det kunstige vandmagasin Tange Sø.
Jeg har noteret mig, at Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har modsat sig en tømning af Tange Sø med efterfølgende retablering af Gudenåen og Gudenå-dalen.
Det er en oplysning, som er faldet mange lystfiskere for brystet. De tror helt enkelt ikke på den. At den organisation (DSF), der i det daglige bryster sig af at være vandmiljøets forkæmper, nu pludselig skulle kæmpe for at bevare den kunstige Tange Sø på bekostning af en frit flydende Gudenå.
Men det er altså tilfældet. Og for at det hele ikke skal blive et slagsmål om ord, så er det nok bedst at referere fra et debatindlæg i Altinget den 19. januar 2017, hvor formanden for DSF, Verner W. Hansen, selv skriver:
“En holdbar kompromisløsning, der tilgodeser disse interesser, vil i givet fald forudsætte, at Gudenåen med hele dens vandføring ledes udenom søen.
En af de få løsningsmodeller, der kan leve op til dette, og hvor der genskabes mest natur for pengene, er beskrevet som model 11 i COWI’s rapport fra 2007. Det er en løsning, der koster 100–125 millioner kroner.” Citat slut.
Læs hele debatindlægget her:
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/sportsfiskerne-slip-nu-gudenaaen-fri#28538
DSF anbefaler Model 11, der er en løsning med Tange Sø og Tangeværket som fast ankerpunkt. Og et flere kilometer langt nygravet omløb.
Model 11: Udgøres af en kunstig å langs en kunstig sø – i stedet for en retableret Gudenå med tilhørende 12 km lang genskabt ådal.
Model 11 er en kostbar løsning, der bibeholder godt 90% af den nuværende Tange Søs vandflade og det meste af volumen. Det er nemlig kun det smalle og lavvandede indløb, der inddrages i den 7,5 km nye å ned til Ans dæmningen. Det, vi i dag kender som selve søen, bevares intakt. Med et omløb i den fulde længde på 6,5 km.
Desværre er model 11 en løsning, som ifølge COWI ikke vil tilfredsstille EU’s vandrammedirektiv. Og der er tale om en løsning så omfattende, at der – igen med COWI’s egne ord – “er tale om etablering af en helt ny Gudenå udenom Tange Sø.”
Samtidig er det en model, som vil indebære meget store jordarbejder. Således regner COWI med, at der skal graves helt ned i 9 meters dybde. Det er rigtig meget jord, der her skal flyttes. På den nederste korte strækning vil faldet alligevel blive endog meget stejlt ned mod Gudenåen nedstrøms Tangeværket, hvor dæmningen bibeholdes. Hele 5 promille bliver faldet her.
Og måske værst af alt, i hvert fald set med natur-og miljøøjne, så muliggør løsning 11 ikke en genskabelse af den omkring 12 km lange Gudenå-dal med den oprindelige Gudenå løbende igennem.
Det er ifølge COWI kun løsningsmodel 10, der vil opfylde EU’s vandrammedirektiv: En tømning af Tange Sø med efterfølgende retablering af det oprindelige Gudenå-leje, der i dag ligger på bunden af Tange Sø:
“Ingen omløbsmodeller vil fuldt kunne leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv.”
“Kun model 10 opfylder fuldt ud kravene i EU’s vandrammedirektiv, da Tange Å og andre tilløb til Tange Sø hermed også kan opnå god økologisk tilstand”.
“Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket”
© 2007 Danmarks Naturfredningsforening & COWI A/S
Med model 11 bliver Tange Å isoleret fra resten af Gudenåen, så vandrefiskene ikke kan nå herop. Så der ikke kan opnås den gode økologiske tilstand, som EU’s vandrammedirektiv kræver. Og i netop Tange Å er der allerede konstateret gydning af den genindførte atlanterhavslaks.
Men model 11 med bevaring af Tange Sø, retablering af 7,5 km indløb til søen samt etablering af et 6,5 km langt kunstigt omløbsstryg langs søen er altså alligevel, hvad Danmarks Sportsfiskerforbund konkret har peget på i Altinget. 6,5 km af Gudenåen vil da blive begravet for evigt – med samt laksens gamle gydepladser.
Altsammen for at bevare et kunstigt vandmagasin, som hvad artsdiversitet angår er “inderlig uinteressant” – som biologen Morten DD udtrykker det.
Det er et valg, som mange natur- og miljøinteresserede mennesker beklager. De mener, at den kommende retablering bør være en genskabelse af den oprindelige Gudenå med tilhørende ådal. Omkring 12 km genskabt natur i det Danmark, som har mindst natur blandt alle EU-lande.
De miljøengagerede mener, at retableringen af Danmarks længste vandløb naturligvis bør være et nationalt og ikke et lokalt anliggende. Præcis som retableringen af Skjernå heldigvis blev det.
Og det har vist ingen fortrudt: At Skjernå nu atter flyder frit slyngende ud i Ringkøbing Fjord i stedet for som tidligere gennem to snorlige parallelkanaler.
Den samme frihed skal Danmarks længste vandløb Gudenåen naturligvis også have. Den skal ikke begraves under en 6,5 km lang kunstig sø.
Det manglede da bare.
© 2017 Steen Ulnits
Statsbiolog Otto Poulsens rapport over fangster af laks og havørred i Gudenåen i perioden 1913-34. Tallene viser, at Gudenåens havørredbestand blev halveret ved anlæggelsen af Tange Sø, som spærrede for opgang til gydepladser opstrøms Tangeværket.
Tallene viser også, at Gudenå-laksen uddøde endegyldigt med bygningen af Tangeværket – med de allersidste fangster i 1928. Endelig viser tallene, at der så sent som i 1923 blev fanget mere end 3 tons vildlaks af Gudenåens egen stamme.
Sætter vi en snitvægt på 5 kg, drejer det sig om en opgang på flere end 600 vildlaks. Gudenå-laksen var således langt fra uddød ved værkets opførelse.
Tangeværket blev opført i perioden 1920-24.
Rapporten publiceret i 1935.
Andre relaterede artikler:
Gudenåen – fra udspring til udløb
Del denne artikel: