Forfatterarkiv: Steen

Månedens fiskeri: November

Slutspurt ved åen

Nu lakker det for alvor mod enden, hvad angår fiskeriet i de østjyske åer. Den 16. november slutter sæsonen nemlig endegyldigt.

Fiskene nærmer sig gydningen og har for længst mistet den hugrefleks, de bragte med sig fra opholdet i havets spisekammer. Til gengæld bliver fiskene mere og mere aggressive, som gydningen nærmer sig. De kan derfor tirres til hug på diverse kunstagn i krasse farver – rene provokationer, der kan lede fiskenes tanker hen på eventuelle rivaler, som nødvendigvis må have et bid for at forføje sig!

Fluerne skal derfor være store her i november – gerne langskaftede streamers og bucktails i krasse farver, der kan ses i det ofte noget uklare åvand. Tilsvarende fanger store roterende bladspinnere godt, og det samme gør leddelte woblere i de såkaldte “ambulancefarver”.

Fisk dybt og langsomt, og bliv så gerne ved den samme standplads, hvis ikke der er andre fiskere ved åen, som også gerne vil til. Gentagne kast til samme plads tirrer ofte de store gydefisk til hug!

Sandarter i klart vand

Det er nu ved at være højsæson for fiskeriet efter søernes altid velsmagende og nu meget velnærede sandarter. Den første nattefrost har slået så mange af søernes alger ihjel, at vandet er klarere end længe.

Det profiterer ikke mindst søernes rovfisk på – gedder, aborrer og sandarter, der alle lever af andre fisk. Og specielt sandarten lader sig nu lokke til hug på de kunstagn, den sommeren igennem næppe har haft nogen chance for at se. Hvor den tidligere kun har kunnet fås i tale på naturlig agn – og helst levende – er sandarten nu atter en regelmæssig gæst på mellemstore til store woblere trukket efter en sejlende båd.

Store Rapala Husky samt Bomber woblere er et godt bud på noget at binde for enden af linen her i november. Rødhvide Hi-lo woblere med indstillelig ske for høj eller dyb gang i vandet ligeså. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at sandarten typisk går dybere i dagtimerne for så at søge op mod overfladen, når mørket sænker sig.

Havørreden søger mod brakkere vand

Vandtemperaturen er nu på vej ned mod et punkt, som salte havørreder ikke længere holder af. De havørreder, som ikke allerede er gået op i åernes ferske vand, søger nu indefter mod fjordenes brakke vand.

Fisk, som er udsat direkte på kysten uden direkte forbindelse med et vandløb, vil typisk søge tilbage til udsætningsstedet, når kønsmodningen sætter ind. Ofte vil man se de farvede fisk springe helt ud af vandet på stille dage, hvor de kan være svære at fange. Ikke sjældent vil det bedste middel til fangst være små, langsomt fiskede fluer i afdæmpede farver.

Lukkede fjordsystemer er et godt bud på vinterkolde havørreder her i november måned. Overalt vil man her kunne støde på såvel sølvblanke overvintrende havørreder som farvede gydefisk. Sidstnævnte er fredet fra 16. november til 16. januar og skal da genudsættes varsomt. Kun sølvblanke fisk med løse skæl må hjemtages.

På åbne havkyster bliver der imidlertid længere og længere mellem havørrederne, jo koldere det bliver. Fiskene er da søgt op i åernes ferske vand.

Torsk i topform

Torsken er i topform her i november. Den er velnæret som på intet andet tidspunkt efter legen – klar til en ny runde, der skal sikre slægtens beståen. Torskene gyder efter nytår, hvorfor de nu fylder sig, det bedste de kan, inden den forestående gydnings strabadser.

Vandtemperaturen vil i november normalt være så tilpas lav, at torskene gerne søger helt ind under land for at fouragere – allerhelst efter krabber, som er torskenes udprægede livret. De større torsk foretrækker imidlertid trygheden ude på de lidt større dybder, hvor de kan efterstræbes fra turbåd – sammen med andre – eller alene fra egen småbåd.

Ofte vil man komme ud for, at torskene ikke vil vide af de traditionelle blanke pirke. Da er det tiden at finde en ophænger eller to frem af æskerne – gerne i røde og gule farver. Ikke sjældent vil man opleve, at torskene næsten udelukkende hugger på de små ophængere og lader pirken være i fred. En anden mulighed er at skifte pirken ud med en lækker jig i superblød siliconeplast. Dem kan torskene sjældent lade være at bide i. Ofte er de dybt krogede – så engagerede er de!

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: August

Makreller i Kattegat

Hvert år fanges der makreller i farvandet ud for Sjællands Odde og det nordlige Djursland. Flest fanges i garn, men der kunne fanges langt flere af lystfiskerne, hvis disse gjorde en mere målrettet indsats.

Fiskeriet topper nu i august, hvor de fleste makreller er nået ind under land i de indre danske farvande. Alligevel skal de i regelen søges ude på lidt dybere vand, som ikke kan nås fra land. Adgang til båd er således et krav til dette fiskeri.

Ofte skal fiskene findes på flere meters dybde, hvilket som minimum også kræver, at man har en paravane á la Kuusamo eller Dipsy Diver til at trække agnet ned. Allerbedst er det naturligvis, dersom man råder over en downrigger, der tillader problemløst fiskeri med let grej på dybt vand. Gram for gram er makrellen den stærkeste fighter i de danske farvande, og blot en halvkilos makrel er en oplevelse på let grej!

Høstørreder på træk

Med august begynder så småt de mørke nætter, og med de mørke nætter begynder også havørredernes træk mod åerne. Dette træk foregår tæt inde under land – primært i nattetimerne, men også på gråvejrsdage.

Sidst på måneden topper vandtemperaturen i de indre danske farvande. Det kan lyde godt, hvis man er en af landets mange badegæster på netop dette tidspunkt. Men er man henvist til at leve hele sit liv i vandet, er det ingen god nyhed. Med mindre man da er en blågrønalge, som stortrives i det varme vand.

Med stigende varme daler vandets iltindhold, hvilket er kritisk for mange fisk. De søger derfor mod steder med frisk strøm og køligt vand – fra lukkede fjordområder mod åbne havkyster. Kystfiskeriet skal derfor henlægges til sådanne steder, og allerbedst er det i perioder med dårligt vejr – regn og rusk.

De åbne kyster huser altid de bedste pladser til kystfiskeriet her i august. Vælg pynter med frisk strøm og dybt vand, og fisk så helst ved højvande, som bringer køligere vand ind under land.

Sortstribede på søerne

Med augusts komme er de lyse nætter definitivt forbi. De mørke nætter sætter skub i kønsmodne ål, som i ly af mørket påbegynder deres flere tusinde kilometer lange vandring tilbage til Sargassohavet, hvor de blev født i kolossale tangmasser over flere kilometer vand.

August er også tiden, hvor søernes sortstribede aborrer fejrer triumfer i rankegrøden. Her æder de løs af årets yngel, som netop nu er blevet så store, at de sidst på dagen vover sig ud af den beskyttende rankegrøde. Herinde har de levet skjult, men sikkert dagen igennem – godt gemt mellem den lange stængler.

Men med mørkets komme skal de imidlertid ud at fouragere – og en hel del af dem ender undervejs i et grådigt aborregab. Årsyngelen er lille og aborrens mund i den forbindelse forfærdende stor…

Åerne venter i varmen

Det tiltagende natmørke sætter også skub i havørrederne, hvis gydevandring foregår i den stik modsatte retning af ålenes – fra havets salte spisekammer til åernes ferske vand og grusede gydebanker.

August er årets varmeste måned, hvilket mærkes både over og under vandet. På steghede augustdage er der ikke meget liv at spore i åerne, som først vågner op efter solnedgang. Med mindre da vejret har spillet feriegæsterne et puds ved at regne og blæse. Da kan man opleve aktivitet dagen lang.

Voldsom sommervarme, som ofte rammer Danmark i juli, sætter i regelen en midlertidig stopper for det gode fiskeri i de store østjyske åer. Her håber man da på, at efterårets køligere vinde og mere vand kan lokke nye ørreder og laks op i vandløbene.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: Juli

Åerne giver gevinst

Årets største laks bliver ofte fanget først i maj og vejer ikke sjældent over 10 kg. De største blanklaks tages gerne på spinner og er lynende blanke og tromletykke efter flere års ophold i havets spisekammer.

Det gode fiskeri skyldes dels det store udsætningsarbejde, som lystfiskerforeningerne langs vore vandløb målrettet udfører. Dels arbejdet med vandløbsrestaurering og etablering af gydepladser for vandrefiskene. Uden denne indsats ville der være ganske få fisk i vore vandløb, der gennem årene har lidt meget under landbrugets udretning og oprensning.

Fint fiskeri efter fredfisk

Det er nu ved at være højsæson for de varmeelskende fredfisk, der netop har afsluttet gydningen og derfor er sultne som aldrig før.

Er man til det spændende medefiskeri efter fredfisk som skalle og brasen, suder og karpe, har Østjylland adskillige produktive fiskevande at byde på. Ikke mindst når det gælder skaller og brasen, er flere danske søer i absolut særklasse. Enkelte sågar i verdensklasse.

Her tænkes på Skanderborg Sø, der for nogle år siden bød på flere verdensrekorder, og som derfor pludselig blev internationalt kendt. Fiskene er der skam stadig, men fiskepresset er dalet markant med indførelsen af begrænsninger i forfodringen. I dag er det nemlig kun tilladt at forfodre med op til 0,5 kg forfoder om dagen per fisker – dette af hensyn til vandmiljøet.

Men man behøver slet ikke forfodre for at komme i kontakt med mange af de store skaller og brasen, der lever i de fleste af vore søer.

Nat med havørreden

Kystvandet er nu så varmt – omkring de 20 grader – at det kun tiltrækker badegæster. For de allerfleste fisk er det kystnære vand nu for varmt til at være behageligt, og de er derfor trukket ud på dybere og dermed mere køligt vand.

Men rovfiskene er godt klar over, at det kystnære vand stadig er uhyre rigt på føde. Blot venter de til timerne efter solnedgang med at søge ind under land for at fouragere. Da er vandet blevet en smule køligere, og køligst er både vand og luft i timerne omkring solopgang.

Ikke mindst havørreden er en hyppig gæst i natmørket langs de østjyske kyster. Helst søger den ind under kysten, hvor dybt vand og frisk strøm sikrer en behagelig vandtemperatur. Fiskeriet er derfor bedst fra de pynter, der stikker ud i åbent hav – steder, hvor en frisk strøm byder på køligt vand helt inde under land.

Er man ikke til decideret natfiskeri, kan man i stedet prøve de attraktive multer i dagtimerne. Disse sommergæster kan fanges på flue, men det er et vanskeligt fiskeri, hvor man som oftest kommer til kort. Bedre held har i regelen de medefiskere, der i stedet forfodrer med brød og dernæst sætter et stykke brød på krogen under et lille flåd.

Feriefiskeri efter flotte flade

Fladfiskene har nu overstået gydningen og er ved atter at få sul på kroppen. De er derfor sultne og til at få i tale.

Lettest er det nok at komme i kontakt med de skrubber, der ynder at opholde sig langs sejlrenderne i vore brakke fjorde. Her sørger en konstant udskiftning af vandet for, at fiskene altid har frisk vand og masser af føde. Sandorm er standardagnet, som kan købes de fleste steder på vej til stranden. Men kan man skaffe dem, er sandigler – nereider – endnu bedre.

Fisker man på mere åbent vand med sandbund, vil de mindre isinger i regelen dominere fangsterne. Er man omvendt ude efter de større rødspætter, skal man længere ud på dybere og køligere vand. Kan man finde en lys plet med sand på en mørk bund, kan man være næsten sikker på rødspætter.

Eller man vælger i stedet at satse målrettet på en rigtigt stor fladfisk – i form af en pighvar eller slethvar. Gode pladser til dette fiskeri er grusede grunde og banker.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”. Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: Juni

Opgangslaks i åen

På de nedre løb af vore store åer landes nu de første laks friske fra et ophold i Atlanterhavet. De første er typisk de største – ikke mange, men lynende blanke og i fineste kondition.

Alle laks og havørreder passerer gennem de nederste løb, hvor der ofte ikke fiskes meget efter dem. Der er nemlig ikke mange oplagte standpladser på denne del af landets længste å. Åerne er store og dybe, og uden et godt lokalkendskab er det ikke let at finde frem til fiskene.

Så går det anderledes let længere opstrøms, hvor standpladserne er til at få øje på. Her taler sving, stryg og høller deres synlige og let forståelige sprog. Her tager fiskene fast standplads i længere tid op mod gydningen.

Nu klækker majfluerne

Den kommende måned en hektisk tid for både åfisk og åfiskere. Juni er nemlig måneden, hvor både de største og de mindste døgnfluer sværmer. Det gælder den store majflue Ephemera danica, og det gælder de bittesmå Caënis-arter.

Det er karakteristisk, at åens ørreder og stallinger altid betragter de første majfluer med stor skepsis. De er simpelthen ikke vant til at se så store godbidder i åen, og de vægrer sig derfor altid ved at tage de første af slagsen.

Til gengæld er der ingen ende på begejstringen, når først fiskene har fået smag for de vingede giganter. Da kan man opleve, at selv store fisk gerne svømmer flere meter, hvis de har fået øje på en af proteinbomberne.

Man kan tilsvarende opleve et godt tørfluefiskeri med store majflueimitationer i et par uger efter, at de sidste majfluer har været på vandet. Fiskene husker nemlig godt!

Sandart i søerne

Er man til søer og søfiskeri, er juni også en dejlig måned. Specielt da hvis man fisker i en sø med en bestand af de velsmagende sandarter. De er nemlig færdige med deres gydning over lavt vand på stenet bund – sultne efter anstrengelserne og igen legalt bytte efter fredningen i maj.

I nogen tid efter gydningen kan man træffe dem nær gydepladserne. Herefter de forsvinder igen ud på dybere vand, hvor de er langt sværere at finde – og fange.

Da sandarten er udpræget lyssky, er den ofte lettest at få i tale i de lyse nætter, hvor fiskene søger op mod overfladen med det aftagemde lys. Langsom trolling med store woblere lige under overfladen giver ofte fisk under sådanne omstændigheder.

Lyse nætter på kysten

Juni er de lyse nætters tid, og de lyse nætter tilhører definitivt kystens fisk – det være sig sølvblanke havørreder eller tykvommede torsk. Begge arter holder i regelen lav profil i dagtimerne her i juni. Først når det svage mørke sænker sig over land, vover de sig ind på det lave vand.

På stille aftener og nætter kan man både høre og se, om der er fisk i farvandet. I så fald vil man opleve fiskene plaske mere eller mindre højlydt i overfladen, mens de jager. En trænet fisker kan sågar artsbestemme, hvad han eller hun hører, med rimeligt stor sikkerhed.

Er man alligevel ude ved kysten i dagtimerne, kan man passende jagte nogle af de hornfisk, som nu er ved at være færdige med gydningen. De udgydte hornfisk er nu mere slunkne end bare slanke – og glubske efter alt, der rører sig af passende størrelse. De bider villigt på blink og flue, inden de forlader det lave kystvand for at fouragere på dybere vand sommeren igennem.

Med stigende vandtemperatur begynder fiskene at samle sig på åben kyst – på pladser med frisk strøm.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: Maj

Myg i millioner

I maj måned klækkes dansemyg i millioner fra søernes mudderbund. Den ormelignende larve er et uhyre vigtigt fødeemne for mange af søens fisk, hvoraf især brasen er en sand specialist i at støvsuge barbunden for røde myggelarver.

Det er pudsigt, at dansemyggens værste fjende – den højryggede brasen – også yngler i maj. Den søger da ind i siv og padderokker for at lægge sine æg – hannerne med tydelige gydevorter på hovedet. De kan altså ikke sådan lige løbe fra, hvad de er ude på. Tænk, hvis vi andre havde det på samme måde…

Maj er samtidig den traditionelle geddepremiere – efter den officielle fredning i april måned. Det er imidlertid en fredningstid, der ikke er ret præcis. Eksempelvis gælder det typisk i dybe søer, at de først bliver varme nok til gydningen i maj måned – hvor altså sæsonen begynder.

Det er den erfarne geddefisker naturligvis klar over, og han genudsætter derfor de endnu rognfyldte hungedder, der måtte lade sig friste af en krog her i maj måned. I regelen er det de små hanner, som er først til at vise sig inde på det lave vand. Først når vandtemperaturen er helt rigtig, dukker de store og rognfyldte hunner op.

Natteroderi ved kysten

Ved kysterne er der fuld gang i såvel små som store dyr. Det lave vand inde under land vrimler af liv – af småfisk, fiskeyngel og diverse krebsdyr. Det ved fiskene, som på denne årstid helst forlægger deres kystbesøg til døgnets mørke timer – der for øvrigt aldrig bliver ret mørke her i de lyse nætter.

På varme og solrige dage i maj holder havørrederne gerne til på dybere og koldere vand langt fra land. Men fter solnedgang kommer de ind på det lave og produktive vand for at jage – ofte på ganske lavt vand få meter fra land. Da vil man ofte kunne høre dem dem jage inden for kastehold af selv fluestangen.

Flere steder vil man i timen efter solnedgang også kunne høre de første torsk komme “smaskende” indefter i overfladen. Er der lidt strøm, vil man ofte også kunne se dem gå så højt, at samtlige rygfinner kommer helt ovenud af vandet!

Uanset om man er ude efter havørred eller torsk, gør man som fluefisker klogt i at bruge store sorte fluer fisket højt – lige under eller i overfladen Ofte vil fluer, der trækker striber i overfladen, udløse voldsomme hug i mørket!

Hornfisk på lavt vand

Hører de lyse majnætter således havørrederne og torskene til, så har de langnæbbede hornfisk nu i regelen bemægtiget sig kystvandet i dagtimerne.

De første er altid de største – i bedste fald meterlange, håndledstykke og kilotunge. De kommer som små fortropper og hugger vildt på blink og fluer. Senere kommer de mindre, men betydeligt talstærkere hornfisk i mellemklassen – efterfulgt af de mindste og i regelen halvmeterlange fisk lidt hen på forsommeren.

De kommer kun for at gyde, og nået så langt begynder de at miste interessen for mad. De vil have sex ! Under gunstige forhold kan man nu se de lange fisk nærmest åle sig rundt i store og små cirkler, mens de gyder. Ofte er de så optagede af deres leg, at man kan snige sig ganske tæt på og nyde skuespillet.

Medefiskeri med små sildestykker på krogen er den bedste metode til fangst af hornfisk. de fleste vælger dog spinnestangen og fisker med lange, slanke og blanke blink såsom Toby og Tobis med flere. Fluefiskeren har dog særdeles gode kort på hånden, hvis han fisker små sølvglinsende fluer på lange og tynde forfang.

Kvægmyg og små sorte

Maj er en af årets store måneder for fluefiskeren, der holder af åens evigt strømmende vand. Insektlivet nu nærmest eksploderer efter et koldt forår, og åen summer af forskellige vandinsekter. Døgnfluerne er der skam stadig – de var der jo også i sidste måned, omend i mindre antal. Men her i maj er det ofte de ganske små kvægmyg, der dominerer.

Klækningerne kan være så massive, at vandet næsten kan være dækket af nyklækkede myg. Når der er så mange kvægmyg på vandet, er det klart, at fiskene ikke melder hus forbi. De er på finnerne – veloplagte og med sigtet indstillet helt på de “små sorte”.

Stallingerne, som også holder meget af kvægmyg, er ved at være færdige med legen omkring midten af maj måned. Det siger i hvert fald loven – i form af en fredningstid, der strækker sig fra midt i marts til midt i maj.

Maj tilhører således fluefiskeren, der har et godt udvalg af små sorte tørfluer str. 18-24 – og grej til at fiske dem korrekt. Der skal en let hånd til for at styre store fisk på hårtynde forfangsspidser på 0.10 mm!

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: April

Bækørreder og stallinger i vælten

Åernes faste beboere – rødplettede bækørreder og storfinnede stallinger – er nu for alvor ved at komme i vælten.

Stallingerne for at gyde fra midten af marts og frem til midt i maj, hvorfor de er fredet her i april. En 3-årig totalfredning skal redde den danske stallingbestand, som i de seneste år med hårde isvintre har lidt hårdt under fiskepres fra de alt for mange skarver. Og bækørrederne for at nyde godt af de mange insekter, der klækkes netop nu.

Bækørrederne, der klarede gydningen i de kolde vintermåneder, er ivrige efter at tage det på, de tabte under den anstrengende gydning.

Årets første døgnfluer – fluefiskerens “Large Dark Olives” og entomologens Baëtis rhodani – klækker typisk på lune dage i april. Det bliver til årets første måltid mad på overfladen for åernes ørreder og stallinger – de sidste ganske vist i gydetiden.

Det er således nu, de første tørfluer skal frem af flueæskens gemmer. Gamle travere, der har været med i mange år, og som måske er frisket lidt op over en dampende kedel vand hjemme i køkkenet. Eller helt friske eksemplarer, som er bundet i de lange vinteraftener ved fluestikket. Fluer, der har næret fantasien for tørfluefiskeren, der har måttet undvære åen nu i flere måneder.

Søerne i venteposition

April er måneden, hvor søens store og små gedder gyder. Gedden er da også fredet i hele april, hvor artens fremtid sikres under højlydte plask inde på lavt vand mellem sivene.

April er også måneden, hvor rogntunge aborrer indfinder sig på gydepladserne. Her lægger de deres æg i lange guirlander på vandplanterne, som siden yder de små og nye aborrer god beskyttelse. Hvis altså søens forpagter ikke har luret aborrerne og vil tynde ud i bestanden. Da har han måske smidt et antal risvaser eller gamle juletræer ud i vandet og forankret dem der.

Søens aborrer finder sådanne kunstige gydepladser aldeles henrivende og lægger straks deres æg netop her – nærmest på kommando og med det ønskede resultat, at søens forpagter så bagefter kan trække de rognklædte risvaser og juletræer op igen.

I det hele taget er april lidt af en ventemåned for søfiskeren, der til gengæld kan se frem til højtidsstunder i de kommende måneder!

Højsæson for havørred

Ved kysten er den sølvblanke havørred for alvor i sit es. De havørreder, som har været på leg i den forgangne vinter, er så småt ved at have genvundet det tabte huld. I hvert fald er vandtemperaturen nu så høj, at fiskene kan jage aktivt dagen lang. Og det i vand, som efterhånden vrimler med alskens småfisk, krebsdyr og børsteorme.

Og de havørreder, som er overvintret oppe i åerne eller inde i de brakke inderfjorde, kan nu trække udefter mod mere åbent og salt vand. Således sker der her i april et massivt udtræk af havørreder fra mange lukkede fjordområder til de åbne havkyster, hvor fiskene siden spreder sig sommeren igennem.

Herude på åben kyst kan de mæske sig i stimerne af tobiser, brisling og sild. Herude kan de på rekordtid vokse sig så store, som de aldrig ville kunne gøre det inde i de lukkede fjordområder, hvor hundestejler, kutlinger, rejer og tanglopper udgør hovedparten af føden.

Man kan fiske hele dagen, selv om morgen og aften i regelen giver bedst, når solen sidst på måneden har fået magt.

Langnæbbede hornfish og tykvommede torsk

Den langnæbbede hornfisk melder typisk også sin ankomst sidst i april måned. De første er altid de største – ofte meterlange og håndledstykke inden den forestående leg, som tærer godt på sulet fra vinteropholdet ude i Nordsøen.

De første fangster meldes i regelen fra Læsø, hvorefter fiskene spreder sig ind gennem de danske farvande. Det varer i regelen kun få dage eller uger, førend de har nået kysterne ved Østjylland. Her spreder de sig over de lave vand, hvor de senere skal gyde – når vandet er blevet lidt varmere.

Kystvandet har nu i april en temperatur, der også passer torsken fint. Den kan derfor træffes helt inde under land, hvor den jagter sin favoritføde – knasende sprøde krabber! Bedst træffes den i timerne omkring og lige efter solnedgang.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: Marts

Kolde kystørreder på varme vårdage

Ved kysterne sker der ting og sager i marts måned. Lufttemperaturen er stadig lidt lavere end vandets – typisk 2 mod 3 grader – men solen begynder at få magt, og det mærkes tydeligt under vandet.

Tanglopperne liver op til dåd og begynder at parre sig. Det er nu, man kan se de små hanner ride rundt på de store hunner i det lave vand helt inde under land. Slægten skal sikres, og det går ikke stille af – heller ikke blandt tanglopper!

Også kystens havørreder holder af tanglopper, og de er ganske ligeglade med kønnet. Tanglopper er guf for enhver havørred – dertil det, der gør dem smukt røde i kødet. Kystfluefiskeren gør derfor klogt i at have nogle gode imitationer i flueæsken – og fiske dem dybt og langsomt.

Kystvandets temperatur stiger støt og roligt i løbet af måneden. Ultimo marts ligger den i regelen på 4-6 grader, og da kan man for alvor komme i kontakt med kystens ørreder. Bedst midt på dagen og meget gerne, hvis solen bager. Det holder både fisk og fiskere af!

I milde vintre kan havørrederne findes overalt – selv på åbne og salte kyster som Djursland og Sjællands Odde.

Børsteorme med bid i

Marts er også måneden, hvor man kan opleve det helt store børsteorme-kalas. Det sker typisk i forbindelse med fuldmåne eller nymåne, som efter alt at dømme koordinerer forårets “sværmning” af store børsteorme.

Når vandtemperatur og månefase stemmer, forlader de ellers så bidske Nereis-arter deres huller i bunden og svømmer op i overfladevandet for at gyde. Her ringler de rundt, indtil de eksploderer i en kæmpe orgasme, der frigør kønsprodukterne – og efterlader børsteormene selv som livløse legemer.

Kystens fugle og fisk kender virkelig deres besøgelsestid, når børsteormene sværmer. Det er helt enkelt forårets første store måltid, der indtages her – en slags jordbærsæson for de fisk og fugle, der har måttet vansmægte i kulden vinteren igennem.

Sværmningerne kan være så voldsomme og koncentrerede, at myndighederne lokalt kan få opringninger fra bekymrede mennesker, der tror de har oplevet endnu en miljøkatastrofe!

Den indre del af lukkede fjordsystemer er gode bud på pladser med sværmende børsteorme.

Den “rigtige” sæsonstart ved åen

Marts er endelig måneden, hvor den “gamle” ørredpremiere ved åerne finder sted. I gamle dage startede årets sæson ved åen altid den 1. marts og ikke som nu den 16. januar.

Mange steder holder man dog stadig fast i den gamle sæsonstart – ad frivillighedens vej og for at skåne de udgydte fisk.

Åens faste beboere – bækørreder, regnbuer og stallinger – der jo er afhængige af fødeemnerne i åen, har det da også både godt og skidt her i marts. Bækørreden, som jo i lighed med fætter havørred er en vintergyder, er stadig mager og slunken efter legen.

Regnbuerne, som typisk gyder om foråret, er derimod ved bedste huld – omend stærkt farvede og derfor ikke så delikate som ellers. Men den røde sidestribe lysere klarere end nogensinde! Regnbuerne har i stor stil mæsket sig med rogn fra bæk- og havørreders gydning, hvorfor de nu selv er mere end klar til den forestående leg.

Stallingerne er også helt på toppen. De ændrer ikke i samme grad karakter op til gydningen, som typisk finder sted i slutningen af marts til begyndelsen af maj. Stallingen er fredet fra 15. marts til 15. maj og dermed legalt bytte i første halvdel af denne måned.

Stallingen finder man i Vestjylland og de øvre dele af Gudenåen.

Grønlændere, overspringere og nedfaldsfisk

Der er stadig mange åfiskere, der betragter marts som den eneste rigtige måned at starte den nye sæson ved åen. Som finder, at den officielle sæsonstart medio januar er for tidlig og for ård ved de udgydte, magre og derfor meget sultne nedfaldsfisk.

Men uanset det rigtige eller forkerte i de forskellige sæsonstarter, så er to ting sikre: At der sjældent er lige så mange blanke grønlændere oppe i åerne i marts som i januar. Og at de magre nedfaldsfisk i regelen er i lidt bedre kondition end tidligere på året. Både godt og skidt, altså.

Fluefiskeren, der vil i kontakt med disse fisk, må imidlertid ty til synkeline eller vægtbelastede fluer for at nå ned i det endnu kolde vand. Spinnefiskeren har det lettere. Med kompakte blink, spinnere og woblere er det ingen sag at nå ned til fiskene i det høje, kolde og ofte også uklare vand.

Uanset om man finder det rigtigt eller forkert at fiske havørreder i åerne i marts måned, så kan man med sindsro nyde naturen og stilheden ved åen i fulde drag. Man kan jo altid genudsætte fiskene forsigtigt, hvis man synes, de er for magre til at være til nogen glæde hjemme i køkkenet.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: Februar

Knuder i koldt vand

Knuden indtager en speciel plads blandt søens fisk. Det gør den alene i kraft af, at den er den eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd afslører slægtskabet med de ellers saltvandslevende torskefisk. Ofte kaldes knuden for “ferskvandskvabbe” på grund af sit kvabbelignende udseende.

Som de øvrige torskefisk holder også knuden af koldt vand. Det ses af, at den vælger at gyde, når vinteren er på sit højeste og vandtemperaturen på sit laveste. Hvilket i regelen er tilfældet netop nu i februar. Da samles knuderne i store flokke på dybt vand, hvor gydningen er en slags “bunkebryllup” med mange deltagere.

Knuder er typisk nataktive fisk, der søger skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen. Man må i stedet ty til natfiskeri – med naturlig agn. En iskold fornøjelse, der kræver sin mand og påklædning ud over det sædvanlige…

Torsk på gydepladserne

De store gydetorsk samler sig netop nu på gydepladserne rundt omkring. Selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par.

Torsken er normalt knyttet til bunden, men ikke sjældent søger den op i de frie vandmasser, hvor den jager fisk som sild og brisling. Den mister da sin mørke dragt og bliver lys i farven. Under gydningen derimod finder man altid torsken stående umiddelbart over bunden – i markante “buler”, som synes tydeligt på ekkoloddet.

Disse buler er utroligt koncentrerede – over ganske få kvadratmeter bund. Det kræver derfor en opmærksom skipper at opdage dem – og hurtige fiskere at nå ned til dem, inden skibet er drevet over “bulen”. Det stiller store krav til såvel skipper, der skal lokalisere bulen, som fiskeren, der skal fange fiskene.

Kystørreder i koldt vand

Milde vintre gør det muligt at fiske – og fange – havørred vinteren igennem. I hvert fald hvis man opsøger de brakke inderfjorde i Østjylland, hvor fiskene nu har samlet sig. I perioder har der ganske vist været is på det næsten ferske vand herinde, men det meste af tiden har man kunnet finde isfrit vand at fiske i.

Fiskene er træge i det kolde vand, men de er til at fange. Specielt gode kort på hånden har naturligvis den fisker, der formår at fiske sit agn langsomt gennem vandet, og her har fluefiskeren flere fordele. Dels kan han fiske sine fluer langsomt, og dels kan han bruge små fluer, som fiskene kan overkomme at fange i det kolde vand.

Til gode vinterpladser hører steder med lavt vand og ferske tilløb.

Den nye åsæson begyndt

Den 16. januar lød det officielle startskud til årets premiere ved flere åer rundt omkring i Danmark. Flere steder har man dog ad frivillighedens vej udskudt sæsonstarten til 1. marts, som er den gamle premieredag.

Alle steder trækker premierefiskeriet altid mange fiskere – ved enkelte vandløb dog kun medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Dagkortkøbere måtte her vente til senere – ofte den 1. marts.

Den nye sæson byder næsten altid på høj vandstand. I milde vintre er det meste sne smeltet og vandet løbet af i tide, men så kommer til gengæld regnen. Vandstanden stiger, og åerne bliver uklare og vanskeligt fiskbare til sæsonstarten.

Der bliver alligevel næsten altid landet mange nedfaldsørreder, men også flere fine grønlændere samt enkelte blanke overspringere på 1-2 kg. De fleste naturligvis på orm, men også spin og flue giver fisk. Uanset metode skal der dog fiskes dybt og langsomt i det kolde vand.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

Månedens fiskeri: Januar

Kuldskære kystørreder

Milde vintre gør det muligt at fiske – og fange – havørred vinteren igennem. I hvert fald hvis man opsøger de brakke inderfjorde, hvor fiskene har samlet sig. I perioder har der ganske vist været is på det næsten ferske vand herinde, men det meste af tiden har man kunnet finde isfrit vand at fiske i.

Til gode vinterpladser hører alle lavvandede inderfjorde uden alt for megen strøm. Karakteristisk for disse steder er lavt vand med ferske tilløb.

Kold og våd sæsonstart

Den 16. januar lyder det officielle startskud til årets premiere ved flere åer landet over.

Alle steder trækker premierefiskeriet altid mange fiskere – ved nogle vandløb dog kun lokale medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Dagkortkøbere må her ofte vente lidt, hvorimod fiskeriet på den nederste del af mange åer er frit for alle helt fra sæsonstarten.

På grund af den store nedbør efter jul og nytår byder den nye sæson som oftest på høj vandstand. Åerne bliver uklare og vanskeligt fiskbare til sæsonstarten. Der bliver alligevel næsten altid landet mange nedfaldsørreder, men også flere fine grønlændere samt blanke overspringere på 1-2 kg. De fleste naturligvis på orm, men også spin og flue giver fisk.

Knuder i koldt vand

Som de øvrige torskefisk holder også knuden af koldt vand. Det ses af, at den vælger at gyde, når vinteren er på sit højeste og vandtemperaturen på sit laveste. Hvilket i regelen er tilfældet netop nu i januar. Da samles knuderne i store flokke på lavt vand, hvor gydningen er en slags “bunkebryllup” med mange deltagere.

Knuder er typisk nataktive fisk, der søger skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen. Man må i stedet ty til natfiskeri – med naturlig agn. En iskold fornøjelse, der med fordel kan dyrkes på mange af vore større søer.

Torsk i gydetid

Grunde og stenrev er altid gode steder for kontakt med torsk – netop nu dybere end på andre årstider.

Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.

Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.

Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.

xxx

DSF forbløder: Svar til flere…

Svar til Niels Åge Skovbo og Arnt Christensen med flere, som ikke var begejstrede for mit debatindlæg “DSF forbløder”.

Incitamentet til at skrive indlægget var helt enkelt dette:

At DSF bløder medlemmer i et omfang, der snart kan blive livstruende – med nu kun 17.417 tilbage af de 33.000, man havde for nogle år siden. Og den udvikling kan jo ikke fortsætte. DSF må og skal styrkes.

Formålet med artiklen var så at prøve at forklare, hvorfor det er gået så galt, som tilfældet er. For før man har diagnosticeret patienten, kan man jo ikke helbrede sygdommen. Det ved enhver læge. Han eller hun ved også, at sandheden ikke altid er rar at høre.

Jeg listede derfor efter bedste evne en række af de tiltag, som har pikeret lystfiskere både uden for og inden for DSF. Som har fået medlemmer eller sågar hele foreninger til at melde sig ud – eller undlade at melde sig ind. Og som DSF nødvendigvis må bestræbe sig på ikke at gentage i det uendelige, så man får skubbet også de sidste potentielle medlemmer fra sig.

Listen kunne have været meget længere og bliver det måske også ved lejlighed – af hensyn til historien. Men pointen er, at ledelsen af DSF i mange år har haft så lidt kontakt med virkeligheden – og her menes lystfiskere og lystfiskeri uden for DSF – at det jo måtte gå galt og sandelig også gik galt. Man fokuserede helt på egne medlemmer – og gjorde det rigtig godt. Alt for godt. Man glemte nemlig helt de øvrige 99% af Danmarks lystfiskere. Dem, der ikke organiseret i DSF.

Virksomhedskulturen

Det er det, jeg mener med virksomhedskulturen. DSF er i sit DNA jyske åfiskere, der jo udgør 70% af medlemmerne. Og enhver erhvervspsykolog ved, at virksomhedskultur er noget af det sværeste at ændre. Det er så indgroet, at det næsten er umuligt.

Et problem i den forbindelse er, at DSF kun nødtvungent accepterer, at andre jyske åfiskere kan finde på at organisere sig i den konkurrerende Ferskvandsfiskeriforeningen (FFF) – fordi det er langt billigere at være medlem her, og fordi man gennem FFF automatisk også får sæde i det berømte § 7-udvalg, som fordeler fiskeplejemidlerne. Til sig selv og andre. Derfor punker DSF også FFF, når og hvis man kan komme til det. I stedet for at samarbejde med dem om tiltag til fremme af lystfiskeriet.

DSF mener helt enkelt og dybt inde i sjælen, at man repræsenterer den eneste rette tro. At DSF og kun DSF kan og bør repræsentere danske sportsfiskere. Uanset deres ellers geografiske tilhørsforhold og fiskemæssige præferencer.

Har man selv været et smut inden for murerne, fornemmer man dette lidt religiøse islæt. Det gør man næppe, hvis man er født, opvokset og uddannet inden for murene og har været alle juniorkurserne igennem. Så har man set lyset og er måske ligefrem blevet blændet af det.

Jeg skal gerne medgive, at der efter års massivt pres og på det seneste er kommet flere fiskeplejemidler til øerne i forhold til tidligere, hvor jo langt det meste gik til os jyder. Det var vi naturligvis godt tilfredse med i DSF og FFF, men det var jo ikke ligefrem noget, der gav nye medlemmer – på øerne. Tværtimod.

Jeg skrev i en årrække en række kritiske artikler om netop fordelingen af fiskeplejemidlerne – i det sjællandske Fisk & Fri, hvis læsere naturligvis ikke var tilfredse med denne skæve fordeling. Fisketegnet kom til verden i 1993, hvor det meste af fiskeplejen fandt sted i Jylland, og hvor de fleste af vandløbene jo stadig løber. Det var dengang, fiskepleje stadig var lig med udsætning af opdrættede tamfisk. Også direkte på kysten – med Isefjorden som det bedst kendte eksempel.

Stormløb på Stormgade

På Fisk & Fri ville vi gerne have et overblik over disse udsætninger – på landsplan. Først fik vi fra DFU i Silkeborg at vide, at disse tal slet ikke fandtes i den form, vi bad om. Men da vi dernæst gik direkte til hovedet – til Fiskeridepartementet i Stormgade, København – fik vi oplyst, at tallene skam fandtes, og at vi godt kunne få dem. Blot ville man ikke oplyse os om, hvilke udsætningsforeninger der får udbetalt hvad.

På den stak papirer, vi personligt mødte op og fik udleveret i Stormgade, var alle udsætningsforeningernes navne og adresser derfor omhyggeligt malet over med rettelak. En noget gammeldags metode i vor elektroniske tidsalder, må man vist sige. Og såre mærkværdigt, at vi lystfiskere ikke måtte få at vide, hvem der egentlig modtog de mange millioner fra fisketegnet – dem, vi selv har indbetalt.

– Hvorfor skulle det være hemmeligt? – Hvorfor ville man kun udlevere postnumrene? Svaret blæser i vinden. Men digitaliseringen var tydeligvis ikke nået helt til Stormgade i 2001…

Men postnumrene var der dog, og med dem i hænderne var det en smal sag at regne fordelingen ud. Smal og smal. Det tog vel et par uger at komme papirbunken igennem, men efter konsultation med DFU i Silkeborg – datidens svar på nutidens DTU Aqua – stod billedet klart. Jeg citerer fra artiklen:

“Sjælland får således kun godt og vel en tredjedel af de penge tilbage, som sjællænderne indbetaler via fisketegnet. Fyn får halvdelen tilbage, mens Jylland får op mod det dobbelte retur fra fiskeplejemidlerne. Til trods for næsten lige mange betalere på Sjælland og i Jylland får jyderne fem gange så mange fisk som sjællænderne.”

Det var en artikel, der vakte stort postyr, og som allerede dengang satte DSF i et dårligt lys. DSF sad nemlig med ved bordet, når millionerne fra det obligatoriske fisketegn blev uddelt – for øvrigt sammen med ligeledes jyske FFF. Det var virkelig rævene, der her var sat til at vogte hønsene!

Dobbeltdyre vestjyske laks

Ikke mindst retableringen af den vestjyske laks toldede hårdt på fiskeplejemidlerne, da stykprisen på laks til udsætning typisk var det dobbelte af de ørreder, der blev udsat over hele landet – også på øerne. Alene dér og da følte sjællænderne sig snydt.

Læs gerne hele artiklen her: http://ulnits.dk/biologi/fiskeplejen-2001/. Der er tal til mange timers læsning og fordybelse, hvis man altså er til den slags!

Efter flere års pres og protester blev flere fiskeplejemidler dog allokeret til øerne, og godt det samme. Men mistilliden til DSF som landsdækkende forbund var vakt. Dertil uddelte man alt for stor en del af pengene til sine egne foreninger. Og overså øerne, hvor man jo allligevel ikke havde ret mange medlemmer.

DSF har helt enkelt interesseret sig for meget for sig selv og sine. Og for lidt for verden udenfor. Man har helt glemt den forpligtelse, der ligger i gerne at ville være det landsdækkende danske sportsfiskerforbund. At man så skal arbejde for hele nationen og ikke kun egne foreninger. Ellers kan man lige så godt tage konsekvensen og navnet “Jydsk Åfiskerlaug”, som nogle kalder DSF inde på stenbroen.

Men det gjorde man altså ikke. Man bibeholdt navnet. Måske troede man, at resten af det fiskende Danmark ville komme valfartende til Vejle og melde sig ind helt af sig selv. Hvad de altså ikke gjorde. I stedet render de eksisterende medlemmer nu i stik modsat retning – væk fra DSF.

Det bør da være tankevækkende. Den konstante medlemstilbagegang gennem nu flere år burde have medført markante indgreb i organisationen for længe siden. Det ville man have gjort i enhver anden virksomhed, der var udsat for samme medlemsflugt.

Men Tipsmillionerne er jo en behagelig sovepude i den forbindelse. Lidt ligesom landbrugets støttekroner. De hindrer en sund og på sigt nødvendig udvikling.

Dyreetisk Rod

Det var det historiske tilbageblik. Tilbage til den aktuelle situation:

Arnt Christensen efterlyser min egen mening om brugen af levende agn samt genudsætning af fisk. Jeg synes nu, den fremgår tydeligt nok af artiklen, men jeg tager den gerne igen:

Jeg påpeger det selvmodsigende i, at DSF på den ene side anbefaler et forbud mod brugen af levende agn, da Dyreetisk Råd og fødevareministeren ikke kan lide det. Og på den anden side finder det helt OK, at ens egne medlemmer i stigende omfang er nødt til at genudsætte fangede fisk, hvis de vil fortsætte med at fiske ved åerne.

DSF laver sågar juniorkonkurrencer om at fange 100 skaller på 100 minutter – fisk, der blot fanges for at blive genudsat. Måske et helt forkert signal at sende, når Dyreetisk Råd lige har været inde over problemstillingen og stadig lurer i kulissen.

Personligt har jeg intet imod fangst og genudsætning af fisk, som jeg selv gerne praktiserer, når der er behov for det. Men jeg er udmærket klar over, at det er en dårlig sag, som er svær at argumentere for. Jeg forstår såmænd også godt, hvorfor Jacques Cousteau i sin tid kaldte det perverst, hvis man fisker for bare at genudsætte fangsten. Det havde han jo et eller andet sted ret i.

Personligt har jeg tilbragt mange gode stunder med at løsline aborrer på Esrum Sø – med levende småskaller eller løjer, der får en lille enkeltkrog placeret i overlæben. Og som så ellers får lov til at svømme frit omkring, indtil de møder en sulten aborre og en nådig død. Det er ikke perverst. Det er regulært madfiskeri. Spis og bliv spist.

Genudsætning af fisk på gydevandring

Dette fiskeri er i mine øjne hverken mere eller mindre dyreetisk korrekt, end når man placerer en trekroget rørflue dybt i svælget på en gydemoden laks eller havørred på gydevandring mod gydepladserne i åen. Og så leger med den i adskillige minutter, før man – forhåbentlig – kan genudsætte den nogenlunde uskadt.

Det kan man heller ikke argumentere for er dyreetisk korrekt, men også det fiskeri dyrker jeg gerne selv.

Konklusionen er den indlysende enkle, at man ikke bare kan forbyde det ene (brugen af levende agnfisk) og så fortsætte med det andet (fight, landing, afkrogning og genudsætning af gydefisk). Begge dele er jo lige dyreetisk angribelige.

Bag hele problematikken lurede desværre også et lidt trist motiv, nemlig at forbudet mod levende agnfisk jo ikke gik ud over DSF’s egne medlemmer ved åerne – kun søfiskerne i det midtjyske og nordsjællandske, hvor DSF tilfældigvis er svagt eller slet ikke repræsenteret. Det vil man naturligvis aldrig indrømme, men det blev endnu et (bevidst eller ubevidst) søm til egen ligkiste…

Til allersidst: Jeg underkender ikke det store arbejde, som rigtig mange mennesker har udført og stadig udfører i vandløbenes tjeneste. Tværtimod anerkender jeg det og respekterer det dybt. Jeg er også selv praktisk engageret i feltarbejdet. Men artiklen er jo specielt fokuseret på ledelsen af det DSF, der netop nu bløder medlemmer i et omfang, som på sigt truer eksistensen:

Medlemstal 2010: 25.100
Medlemstal 2011: 23.975
Medlemstal 2012: 21.607
Medlemstal 2013: 20.781
Medlemstal 2014: 19.918
Medlemstal 2015: 17.417

– Naturlig medlemstilbagegang???

Nu skriver Arnt Christensen i sit indlæg, at det jo er helt naturligt, at DSF mister medlemmer. For det gør alle foreninger jo i disse år.

Tjaeh, hvad naturligt er der nu lige i det? Sådan behøver det i hvert fald ikke at være, og det må i hvert fald aldrig blive en sovepude.

Tag nu eksempelvis Greenpeace, der i løbet af de sidste ti år har fordoblet sit medlemstal fra 12.000 til i dag 24.000. De har formået at være politisk synlige i debatten om både klima og miljø, og det har appelleret til ikke mindst yngre mennesker. Netop dem, man desperat mangler i DSF.

Andre miljøorganisationer er “så pæne, at de har svært ved at få folk til at engagere sig. Greenpeace derimod har en klar, offensiv og ofte meget aktivistisk strategi”.

Sådan skrev Dagbladet Politiken om problemet med foreningers medlemstilbagegang tilbage i 2011. Måske DSF skulle lægge sig noget tilsvarende på sinde:

En mere aktivistisk miljøpolitik, hvor man aktivt går ud og agerer, når der sker overgreb på vore vandløb. I stedet for blot at søge foretræde for miljøudvalget, når åerne allerede er gravet op.
En miljøpolitik, hvor man altid er med fremme på sidste beat og tør melde klart ud, hvad man mener om tingene. Før de er sket. Med indbygget risiko for at miste nogle gamle medlemmer og få nogle nye.
Og så sørge for, at prisen på medlemsskab når ned, hvor folk kan og vil være med. Dette kan desværre synes uvæsentligt for den sportsfiskende elite, for hvem kontingentet blot er et greb i lommen – efter køb af den seneste Loomis fluestang til flere tusinde kroner.

Ét er sikkert: Fortsætter man som hidtil, med dyrt medlemsskab og lav profil, så vil DSF blot langsomt forsvinde ud i glemslen – ud af folks bevidsthed.

Det er jo desværre allerede ved at ske.

Se blot medlemstallene.

Knæk og Bræk!

Steen Ulnits

Hvis du vil have baggrunden for denne debat, kan du kan læse mit oprindelige indlæg “DSF bløder” på nedenstående adresse:

http://ulnits.dk/biologi/nyt-forbund-paa-vej/

Da debatten efterfølgende fortsatte – nu for det meste telefonisk og i mange tilfælde med folk og fiskere, der ville forblive anonyme – har jeg samlet lidt yderligere information i denne artikel:

http://ulnits.dk/biologi/dsf-forbloeder-svar-til-endnu-flere/

Følg også med under “Aktuelt” – senest dette:

http://ulnits.dk/aktuelt/aktuelt-4-kvartal-2018/#ny-lystfiskerminister

Seneste DSF medlemstal:

Medlemstilbagegangen hos Danmarks Sportsfiskerforbund er faldet støt siden denne artikels tilbliven tilbage i 2015:

Medlemstal 2016: 17.058
Medlemstal 2017: 15.995
Medlemstal 2018: 15.604

Med det seneste brandudsalg af danske lystfiskeres fiskevand – via den nye Lystfiskerstrategi, som Eva Kjer Hansen (V) har udarbejdet sammen med blandt andet DSF – kan man kun forudse en fortsat tilbagegang i medlemstallet.

Den berømte og frygtede “bedemandseffekt” – medlemmer, der blot forsvinder af alderdom og død – tager samtidig til.

Trist, trist, trist…