New Zealand bugner af klarvandede søer og elve ideelle til laks og ørreder. Men fra naturens hånd har der aldrig været laksefisk på New Zealand – hverken på Nordøen eller Sydøen. Laksefiskene er kun naturligt forekommende på den nordlige halvkugle.
Men de engelske kolonialister savnede deres ørreder at fluefiske efter, og derfor sendte de bud efter ørredæg, som de kunne sætte ud i de fantastisk smukke og rene vande på New Zealand.
Men det var ingen nem sag i 1800-tallet, hvor man hverken havde fly eller frysere. Det afskrækkede imidlertid ikke de gæve englændere fra at prøve, og fra England sejledes derfor befrugtede ørredæg den meget lange vej til New Zealand – med datidens hurtigste transportmiddel: Dampskibet.
Langt de fleste ørredæg overlevede ikke turen. De var emballeret på mos mellem isblokke, der langsomt smeltede, mens skibet passerede Ækvator. Der var dog overlevende imellem, som nåede helt frem til det forjættede land, og de blev nænsomt taget ud fra deres isdækkede mosleje og anbragt i klækkebakker med rindende vand.
Her udviklede de sig til små bækørreder, som kunne udsættes i søer og elve. Senere og på samme vis kom regnbueørreder til fra Nordamerika. Begge slog de overmåde godt an på New Zealand, hvor regnbueørreden i dag dominerer i søerne på Nordøen, mens bækørrederne hersker i Sydøens koldere elve.
Steen Ulnits
⌘ Klik her for at se Fotos fra New Zealand ⌘
Del denne artikel: