Store Hvededag


Vi har holdt Store Bededag siden 1686, hvor Kong Christian V besluttede at slå flere mindre helligdage sammen til én – den nye Store Bededag. Dette i stedet for det hav af helligdage, man stadig har i den katolske kirke med dens hundredvis af helgener.

Sidste år besluttede vor dysfunktionelle SMV-sammenskudsregering så, at nu skulle det være slut også med denne helligdag. Det måtte række med 337 uproduktive år, mente vore folkevalgte politikere i al deres ufattelige visdom.

Argumentet for at slette Store Bededag af kalenderen var næppe at leve op til statsministerens eget øgenavn “Slette-Mette”. For her drejede det ikke om at slette kompromitterende sms’er om mink, men om at spare tre milliarder skattekroner årligt. I hvert fald på papiret. I praksis vælger folk jo blot at holde deres fridage på andre tidspunkter, så den besparelse løber hurtigt ud i sandet.

Hvad der måtte være sparet her og nu, kan således hurtigt være spildt igen. Det er de fleste økonomer vist enige om. I hvert faldlem uden for regeringen. Penge, som først blev sparet og siden spildt på 30 milliarder kroner i erstatning til forgældede minkavlere, der med egne ord stadig kæmper med at få investeret alle millionerne solidt i nye ejendomme og virksomheder.

Finansminister Wammen fandt siden 17 milliarder i et hjørne, hvor han ikke havde kigget ordentligt efter. Og senere dukkede en nærmest endeløs strøm af milliarder op, som passende kunne bruges til våbenhjælp til et trængt Ukraine og en nødvendig militarisering af Danmark.

Men Store Bededag kunne der altså ikke blive til hos Slette Mette, Lykke Lars og Traktor Troels. Den dag var desværre blevet til at trist tvangstanke for regeringen, der i skrivende stund blot tæller 30,7 procent af stemmerne. Mindre end en tredjedel af vælgerne.

Løn som forskyldt. Ingen havde eller har bedt om den regering. De fleste vil bare gerne af med den.


Store Badedag

Jeg er således langt fra ene om denne utilfredshed med tyveriet af en fridag. Endda en hellig én af slagsen.

Flere firmaer, forbund og fagforeninger vil have den strategisk placerede helligdag tilbage, så landets familier kan undslippe statsministerens evindelige tvangstanker om mere produktivitet og længere arbejdstid – bare for en enkelt dag. Nogle demonstrerer endog.


“Det er en falliterklæring”

Det viser jo, at regeringen ikke er dens opgave voksen. Effektiviteten skal op, vi skal bruge mere teknologi, og vi skal arbejde mere intelligent. Vi skal ikke arbejde mere. Det er en falliterklæring.

Erhvervsmanden Martin Thorborg til finans.dk


Martin Thorborg har derfor valgt at give sine ansatte i virksomheden Dinero fri, selvom regeringen altså har afskaffet helligdagen for alle danskere. Femtekolonne-virksomhed vil Slette Mette sikkert mene. I den anledning har Thorborg omdøbt Store Bededag til Store Badedag, selv om vandet endnu er lidt vel koldt til netop det.

Thorborg kan ikke se, at det giver nogen mening at få sine medarbejdere til at arbejde mere end nu. Han er tilmed overbevist om, at han faktisk tjener flere penge på at give dem fri på Store Badedag.

Han er nemlig opvokset i virkelighedens verden, hvor han har tjent sine penge selv. Det er og har regeringen ikke.


Fjerde fredag efter Påske

Selv kommer jeg normalt vore helligdage i hu og hviler ud, når kalenderen tilskynder mig til det. Jeg indtager også gerne de måltider, traditionen foreskriver. Flæskesteg inklusive, når blot den er økologisk. Mortensanden med.

Tak derfor til Emmery’s for dagens fuldgode hveder, der var, som vor mor bagte dem. Emmery’s får derfor lov til at levere varme hveder igen til næste år på samme tid: Fjerde fredag efter Påske.

Glem den aldrig. Glem heller aldrig regeringen for dette tarvelige snigløb på den danske model. Grønland og Færøerne, som jo ikke behøvede at lytte til Mette Frederiksen & Co, valgte klogeligt at holde sig på behørig afstand af Rigsfællesskabet.



De nordatlantiske mandater kan derfor beholde den populære familieferiedag, så de kan være lidt mere sammen med deres nære og nærmeste i det spirende forår. De behøver ikke som os andre at stjæle dagen tilbage. De kan stadig have en fuldt ud lovlig fridag.

Jeg har selv inviteret Brødrene Bisp med til at fejre den annullerede helligdag sammen med mig og mine. Allan Mortensen synger sin hæse sang om “Voldsom Volvo”, mens Billy Cross filer løs på sin famøse Fender med vanlig virtuositet.

Wikke og Rasmussen har skrevet den finurlige tekst. Hører man rigtig godt efter, kan man høre dette relevante og tidsaktuelle omkvæd igen og igen:


🎸 “Vild med varme hveder væk” 🎸


Eller noget i den stil. Men hop selv ombord i den Voldsomme Volvo med de Varme, Brede Dæk og Tjek – om jeg mon tager fejl. Hørelsen er jo ikke altid, hvad den aldrig har været. Jeg tror nu, den er god nok med transskriptionen. Måske endda endnu bedre end virkeligheden.

Selv nyder jeg således Store Bededag i fulde drag og i rigtig godt selskab. Jeg planlægger sågar at inddrage førstkommende mandag med. Det gælder virkelig om at holde hånd i hanke med al den farlige produktivitet, som Slette Mette nu opfordrer til.

Man skulle jo nødig blive så forblindet og så Vild med Vækst, at det ender galt – som det netop har gjort med den såkaldte “jordforbedringsvirksomhed” Nordic Waste.

Her skulle der for enhver pris nye virksomheder til Randers, som var på Vild Vej mod de første 100.000 indbyggere. Som en “rigtig” storby.

Og det kom der så, nye virksomheder. Helt uden og ude af kontrol.

Randers aspirerer nu til at blive det nye Farum.

– Hvor naiv har man lov at være?

©️2024 Steen Ulnits