Invasive stillehavsøsters

Firmaet Danish Oysters Aps søgte den 27. januar 2023 om tilladelse til opdræt af max. 200.000 triploide og sterile stillehavsøsters (Magallana gigas) på to lokaliteter i Limfjorden, nærmere betegnet Hvalpsund og Risgårde Bredning.

Ansøger har tidligere været involveret i et fejlslagent GUDP-støttet projekt med opdræt af naturligt hjemmehørende limfjordsøsters (Ostrea edulis). Projektet startede ud i en Limfjord, som var dokumenteret fri for parasitten Bonamia. Og endte med en Limfjord, hvor samme parasit atter havde indfundet sig. Det oprindeligt angivne eksportpotentiale var derfor væk ved projektets afslutning.

Det bemærkes indledningsvis, at stillehavsøsters er en invasiv og ikke-hjemmehørende art, som har bredt sig i flere danske farvande, heriblandt Limfjorden. Alene derfor bør man ikke øge risikoen for yderligere udbredelse ved udsætning af bevidst indførte stillehavsøsters. Uanset disses herkomst, sygdomsmæssige eller kromosommæssige status. Det turde være indlysende.

Danish Oyster Aps ansøger specifikt om dispensation til udsætning af triploid yngel opdrættet ved Guernsey i den Engelske Kanal. Denne triploide yngel er angiveligt produceret i et laboratorium, der er certificeret frit for sygdomme som blandt andet Bonamia. Triploiditeten er opnået gennem krydsning af almindeligt diploide og dermed fertile hunøsters med sterile tetraploide hanøsters.

Resultatet heraf bliver fortrinsvis sterile triploide østers, som ikke kan formere sig. Producenten oplyser selv, at 1/20.000 af de krydsede østers kan være fertile. Dokumentation for dette tal ses ikke angivet noget sted. Ejheller den indførte yngels levedygtighed i danske farvande, hvor der ingen erfaringer er.

Det forekommer på den oplyste baggrund besynderligt og aldeles uansvarligt at udsætte kromosommanipulerede stillehavsøsters direkte i Limfjorden, der i forvejen er hårdt belastet fra alle sider. En invasiv art, som i dag bekæmpes aktivt i Vadehavet.

Supplerende oplysninger

Den 5. januar 2022 var havbiolog Johan Wedel Nielsen og Dansk Akvakulturs Karl Iver Dahl-Madsen forfattere til en kronik i Politiken, hvor man foreslog etableringen af 150 nye totalforurenende havbrug ud for Bornholm.

Det var dengang kendt, at Karl Iver Dahl-Madsen i flere år havde været tilknyttet det japansk-ejede Musholm havbrug, der af lokale miljømyndigheder er blevet udnævnt til “den største enkeltforurener af Storebælt”.

Johan Wedel Nielsen kendte vi derimod ikke meget til. Grundig research fra flere sider i det københavnske universitetsmiljø har ikke kunnet dokumentere, at han som postuleret i Politiken var “havbiolog” eller havde nogen anden akademisk uddannelse.

Efterfølgende viste det sig også, at Johan Wedel Nielsen sammen med blandt andre lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet tidligere havde deltaget i nævnte fejlslagne østersprojekt, som GUDP havde støttet med 10 millioner kroner. Som “partner”.

Udgangspunktet for det stort opslåede projekt var, at Limfjorden i 2013 stod registreret som værende frit for den farlige østersparasit Bonamia. Og at naturligt hjemmehørende østers produceret i Limfjorden således kunne sælges til høje priser og derfor angiveligt havde et meget stort eksportpotentiale.

Bonamia tilbage i Limfjorden

Slutresultatet af det stort opsatte projekt blev desværre, at selvsamme Limfjord i dag ikke længere er Bonamia-frit farvand.

Den specifikke årsag til reintroduktionen af Bonamia i projektperioden er ikke kendt, men projektet havde flere deltagere fra ind- og udland, som kan have bragt parasitten tilbage og dermed ødelagt det økonomiske grundlag for det milliondyre projekt. Desværre et velkendt fænomen fra akvakulturbranchen med mange triste eksempler.

Dårlig kontrol med udstyr og deltagere samt manglende hygiejne er blandt de sandsynlige kilder til det fejlslagne østersprojekt.

Alene på denne baggrund bør det ansøgte projekt om dispensation til årlig udsætning af 200.000 triploide, ikke-hjemmehørende og invasive stillehavsøsters på de to angivne lokaliteter i Limfjorden ikke tillades.

Når man nu allerede én gang har bevist, at man ikke kan styre projekter af denne art. Med katastrofale konsekvenser, som siden er blevet kraftigt nedtonet over for den presse, der ellers blev brugt ivrigt ved projektstarten.

Den forhåbentlig sterile østersyngel planlægges udlagt i opankrede flydesække, der ikke berører havbunden. De er på ingen måde beskyttet mod drivis eller andre drivende elementer. Sækkene vil derfor med stor sandsynlighed lide helt eller delvist skibbrud i den toårige forsøgsperiode, så hele eller dele af indholdet – den indførte invasive muslingeyngel – slipper ud i Limfjorden.

Hvordan yngelen efterfølgende vil klare sig her er ukendt. Projektet sker således helt uden hjemlige erfaringer, der kan underbygge eller afvise resultater fra de udenlandske forsøg på Guernsey, der refereres til i ansøgningen.

DTU Aqua har i et notat fra 29.11. 2021 følgende generelle kommentar:

“Ved at anvende triploide stillehavsøsters produceret med krydsningsmetoden reduceres risikoen betydeligt for introduktion af fertile individer/gydning af levedygtige afkom i naturen sammenlignet med kemisk induceret triploide stillehavsøsters.”

Kommentar: Vor tolkning af dette udsagn kan kun være, at risikoen nok reduceres. Men at der stadig resterer en betydelig risiko for introduktion af fertile gydedygtige individer ved udsætning af kemisk induceret triploide stillehavsøsters. Og at der også gør det efter brug af krydsningsmetoden. DTU Aqua skriver videre:

“Imidlertid vil tilstedeværelsen af en naturlig bestand af stillehavsøsters i nærheden af opdrætsfaciliteterne øge risikoen for, at akvakulturproduktion af triploide stillehavsøsters kan forårsage yderlig spredning, specielt i områder med tætte bestande af naturligt forekomne stillehavsøsters.”

Vi går ud fra, at DTU Aqua mener “forekommende” og ikke “forkomne” stillehavsøsters. Sidstnævnte trives nemlig kun alt for godt i danske farvande. De er ikke det mindste forkomne.

I den forbindelse er det vigtigt at fastslå, at de to til udsætning udpegede lokaliteter i Skive Fjord står i direkte forbindelse med andre områder af Limfjorden, hvor der af turisthvervet allerede drives kommerciel indsamling af netop stillehavsøsters.

Her er der samtidig er en livlig skibstrafik ind og ud med muslingefartøjer, som passivt vil kunne sprede yngelen af undslupne stillehavsøsters fra forsøget. De vil næppe kunne undgå at gøre det.

Miljøstyrelsen har tidligere modtaget ansøgning om udsætning af stillehavsøsters i Isefjorden og Nivå Bugt, begge Nordsjælland. Dog ikke med kromosommanipulerede stillehavsøsters. Kun almindeligt invasive.

Om ansøgeren

Johan Wedel Nielsen er bestyrelsesmedlem i firmaet Aquamind A/S og har med egne ord “erfaring med at udvikle projekter under Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Grønt Udviklings Program (GUDP)”. Han har herudover “stor erfaring med dyrkning og salg af konventionelle og økologiske juletræer”. Hans øvrige udannelsesmæssige baggrund er uafklaret.

Aquamind har hovedkvarter i Hellerup. Her i Hovedlandet får man uundgåeligt det indtryk, at landbrugsstøttede tilskudsprojekter fra København bekvemt og i en lind strøm eksporteres til Limfjorden, hvor alt tilsyneladende er tilladt. Hvor der er såvel fri forurening af vandmiljøet som fri introduktion af fremmede invasive arter.

Man får det klare indtryk, at Skive Fjord i dag er en registreret losseplads for såvel landbruget og deres overskydende næringsstoffer som muslingeopdrættere, muslingefiskere og muslingeforskeres fantasifulde tilskudsprojekter.

Først tyve år med lokalt forurenende linemuslinger og hundredvis af løsrevne bøjer på strandene. Så nogle år med kilometerstore Smartfarms, der blot bliver større og større og mere lokalt forurenende. Nu med op til tre meter bundslam i udkanten af anlæggene og rør, der regelmæssigt river sig løs med vind eller drivis.

Og allersenest kulminerende med forsøg på aktivt at introducere invasive og ikke naturligt hjemmehørende stillehavsøsters i fjorden.

Man må tage sig til hovedet.

Afslutningsvis

Ansøgningen fra Johan Wedel Nielsen er sendt fra Danish Oysters Aps, der er en del af en koncern med i alt to selskaber. Moderselskabet er Aquamind A/S.

Johan Wedel Nielsen postede tidligere dette i en debat om muslingeopdræt på Facebook, som Limfjordens Miljøråd noterede sig:

”Jeg har skam sat mig ind i muslingeopdræt, og jeg har dykket under dem også. Det er korrekt, at bunden er dækket af slam fra fækalier. Men hvad er problemet i det? Selve opdrættet er jo akvakultur, der ligger også lort i bunden af en svinestald.”

Til Johan Wedel Nielsens orientering er Limfjorden en integreret del af det danske vandmiljø. Den skal som sådan leve op til kravene om “god økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv.

Limfjorden er derfor ikke en svinestald. Ejheller noget åbent eksperimentarium for skaldyrsopdrættere.

Skaldyr udgøres ikke kun af muslinger. Til skaldyrene hører også de værdifulde fladøsters, hvoraf årets første traditionelt leveres til det danske kongehus:

Herover til højre vor hjemlige danske Ostrea edulis fladøsters. Til venstre den langt større og mere tykskallede invasive konkurrent, Magallana gigas, fra Stillehavet.

Teksten er venligst udlånt fra www.nejtilhavbrug.dk