FN’s 193 medlemslande vedtog i 2015 FN’s højt profilerede verdensmål. Dette i form af 17 definerede verdensmål og 169 delmål, der skulle føre til fred, fremskridt og lige muligheder for alle på en sund planet.
De 17 verdensmål skulle udrydde fattigdom og bremse klimaforandringer, der er ved at varme vor planet op til kogepunktet. Som truer med at ændre de store havstrømme, så gletcherne smelter og floderne tørrer ud. De skulle også sikre mangfoldigheden og planetens truede biodiversitet.
Her otte år senere må vi desværre konstatere, at det er gået med verdensmålene, som det er gået med forurening og global opvarmning: Masser af varm luft og ingen eller kun meget lidt handling.
Det må nemlig ikke koste noget. Det er, som om vi helt har mistet interessen for miljøet og i dag primært fokuserer på egen vestlig velstand.
En ny slange i paradiset er der også dukket op i mellemtiden: Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine og den efterfølgende krig, som nu snart går ind i sit tredje år.
Den har indtil videre kun gavnet vor pressede planet med, at flere end 300.000 russiske soldater er døde på fremmed grund i et fremmed land.
– Men hvad skulle de lige dér? Naturens primitive, men altid effektive måde at rydde op på. Sagde den desillusionerede biolog.
Men lad os kigge tilbage på de store ambitioner og smukke tanker bag FN’s Verdensmål – her specielt med fokus på havene:
BEVARE OG SIKRE BÆREDYGTIG BRUG AF VERDENS HAVE OG DERES RESSOURCER
Verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af denne livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser.
Over tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt.
Verdenshavene absorberer omkring 30 procent af den CO2, der produceres af mennesker, og der er sket en stigning i havforsurning på 26 procent siden starten af den industrielle revolution.
Havforurening, som hovedsagligt stammer fra landbaserede kilder, er ved at nå et alarmerende niveau. I gennemsnit er der 13.000 stykker plastikaffald på hver kvadratkilometer i havet.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling skaber en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer i forhold til landbaseret forurening og adresserer påvirkningerne af havforsuring.
Bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer gennem international lovgivning vil også bidrage til at afbøde nogle af de udfordringer, som vores verdenshave står overfor.
Livet i havet er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
VERDENSMÅL 14 I DELMÅL
14.1. Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.
14.2. Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.
14.3. Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, bl.a. gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.
14.4. Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika.
14.5. Inden 2020 skal mindst 10procent af kyst- og havområder være beskyttet, i overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige information.
14.6. Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtte, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger. Det erkendes at passende og effektiv speciel- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger [c].
14.7. Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, som stammer fra bæredygtig brug af havets ressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.
14.a. Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsels af havteknologi skal øges, idet der tages hensyn til “the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology” for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
14.b. Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder.
14.c. Beskyttelse og bæredygtig brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS), der angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i “The future we want”.
Såvidt FN selv om Verdensmål 14: Livet i Havet.
Man kan kun blive trist af at skrue tilbage – på alt det, vi ikke har nået. FN’s Verdensmål minder på mange måder om Danmarks opfyldelse af Vandrammedirektivet, der jo skulle sikre alle borgere i EU et vandmiljø i en “god økologisk tilstand”.
Vandrammedirektivet blev vedtaget i 2000 og har nu haft mere end 20 år til at nå i mål. Efter flere udsættelser skal opfyldelsen nu ske inden 2028, men det kommer heller ikke til at ske.
I 2016 vedtog Venstre nemlig sammen med en række andre borgerlige partier den Landbrugspakke, som pludselig gav landbruget lov til at gøde mere end hidtil. På falske forudsætninger og med helt nye regnemodeller for kvælstofudvaskningen, der intet hold havde i virkeligheden.
Siden da er det gået støt gået tilbage for det danske vandmiljø. Vi ligger nu, ganske som vi har redt. Efter sommerens massive iltsvind i 2023 gik det langt om længe op for både politikere og presse, at de indre danske farvande nu er så godt som døde. Pløjet op af bundtrawl og muslingeskrabere. Kvalt af algeblomst, iltsvind og bundvendinger forårsaget af massiv forurening med kvælstof fra landbruget.
Vi har med fuldt overlæg blæst på såvel Vandrammedirektivet fra EU som Verdensmålene fra FN. Det er flovt, og jeg er personligt meget glad for, at jeg ikke har børn, der skal arve al den elendighed, min generation har formålet af skabe for egen vinding her og nu.
Vi vil hellere bruge vore mange penge på udlandsrejser, storskærme, krig, krudt og kugler end på et bedre vandmiljø for vore efterkommere. Dumhed og grådighed har bragt os helt derud, hvorfra der ingen vej er tilbage – i hvert fald ikke i vor egen levetid.
Det vil tage både 20, 30 og 40 år at komme tilbage på sporet og nærme os et sundt vandmiljø med sunde fiskebestande.
Og det ser der ikke ud til at være nogen politisk vilje til.
Godt Nyt 2024 herfra. Trods alt.
©️ 2024 Steen Ulnits
Del denne artikel: