…er lig lange og trange løsninger. Problemet med Tange Sø kan løses på fem forskellige måder. Men kun én vil gavne vandmiljøet i Gudenåen…
Debatten om Tange Sø raser som aldrig før. Desværre er det blevet mere følelser end facts, der dominerer debatten, og det er efterhånden svært at overskue problemstillingen. Derfor bringes her en kort opremsning af fem forskellige modeller for fremtiden ved Tange Sø – deres fordele, ulemper og konsekvenser.
Til ære for nye læsere skal det kort forklarers, at Gudenå-laksen forsvandt i 1920’erne med bygningen af Tangeværket og opstemningen af Gudenåen til den mere end 10 km lange og lavvandede Tange Sø. Laksens vigtigste gydepladser lå nemlig på den opstemmede strækning af Gudenåen, hvor man havde det største naturlige fald. De ligger idag på bunden af Tange Sø – gemt under et tykt slamlag.
Tange Sø fungerer idag som vandreservoir for værket – og som storstilet algeproducent og vandvarmer. Søen sørger for, at Gudenåen nedstrøms Tangeværket i hele sommerhalvåret er grumset af alger fra søen – alger, som i sidste ende havner ude i Kattegat, hvor vi i den forgangne sommer har oplevet store iltsvind.
Ydermere er søen hjemsted for en masse rovfisk, der tager sig af nedvandrende ungfisk af laks og havørred. De få fisk, der klarer turen ned gennem søen, bliver ofte hakket til plukfisk i værkets turbiner. For finde indgangen til den mikroskopiske fisketrappe – det magter de ikke. Det er som at finde den berømte nål i høstakken…
Model 1 – Tange Sø forbliver, som den er.
Dette er den optimale løsning for Tangeværket, som så kan opretholde den nuværende produktion af elektricitet. Der for øvrigt kun er rentabel på grund af et stort statstilskud til vedvarende energi.
Fiskene kan ikke komme forbi værket, og søen vil stadig agere vandvarmer og være storproducent af alger. Gudenåen nedstrøms værket vil stadig være plumret sommeren igennem – med vandtemperaturer over 20 grader C.
Model 2 – den såkaldte “stryg-løsning”.
Dette er den løsning, som Gudenå-komiteen har foreslået nu i flere år, men som Tangeværket stædigt har modsat sig.
En sådan stryg-løsning vil kræve omkring 25% af Gudenåens vand og dermed gøre Tangeværkets elproduktion endnu mere urentabel.
Fiskene vil ganske vist kunne passere opstemningen, men laksene vil ikke få deres gydepladser tilbage af den grund. Og søen vil stadig ligge der som vandvarmer, algeproducent og ideelt hjemsted for rovfiskene.
Model 3 – et omløb langs hele søen.
Det nyeste forslag og det klart dyreste. Et kunstigt omløb af op mod 15 km’s længde vil sikkert være så dyrt, at det er urealistisk.
Men fiskene vil da kunne passere opstemningen, og det vil givet være muligt at skabe en hel del kunstige gydepladser for laksene i selve omløbet.
Men søen vil stadig være en stor algeproducent – muligvis endda større end idag, da gennemstrømningen vil blive mindre og vandets opholdstid i søen derfor længere. Vandtemperaturen i søen vil givet blive endnu højere end idag.
Men søen vil stadig være der – til glæde for lokalbefolkningen.
Model 4 – tømning af Tange Sø og genskabelse af Gudenåen.
Den optimale løsning for vandmiljøet.
I stedet for en 10 km lang opstemmet sø med en stor algeproduktion får vi i stedet en måske 15 km lang hurtigt strømmende og stærkt selvrensende strækning af Gudenåen genskabt – med laksens naturlige gydepladser liggende i det gamle åløb.
Belastningen af Gudenåen, Randers Fjord og Kattegat nedbringes til glæde for vandmiljøet. Samtidig mister lokalbefolkningen dog deres elskede kunstige sø og Tangeværket sit vandreservoir.
75 års elproduktion vil være forbi.
Model 5 – en sænkning af vandstanden.
Dette er et forslag, som Viborg Amt og Århus Amt i fællesskab fremsatte til Gudenåkomiteen allerede i 1989.
Forslaget går ud på at sænke vandstanden i Tange Sø med 2,5 m. Herved vil omkring 3 km af Gudenåen nedstrøms Kongensbro genskabes, og Tange Sø vil stadig være en realitet – blot 3 km kortere.
Men det er desværre også en løsningsmulighed, som slet ikke har været drøftet i de seneste forhandlinger.
Den politisk mest realistiske løsning er stryg-løsningen, som Tangeværket hidtil har modsat sig med næb og klør. Men som de nu er ved at være mere end villige til at acceptere.
Det er imidlertid blot en sølle lappeløsning, som ikke vil gavne vandmiljøet synderligt. Og som slet ikke vil give laksen dens livsnødvendige gydepladser tilbage.
Med den nuværende opstemning af Gudenåen til Tange Sø vil det næppe være muligt at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen.
Det konkluderede Fiskeriministeriets biologer i IFF rapport #7 fra 1992.
Steen Ulnits
(oktober ’96)
Efterskrift: Den invasive vandremusling viste sig i Gudenå-systemet i 2006 og har siden da formået at gøre vandet i systemet mere klart end i mange år. Tange Sø er derfor ikke længere den algesuppe om sommeren, som den var tidligere.
Det lavvandede vandkraftmagasin fungerer imidlertid stadig som den vandvarmer, det altid har været. Med sommertemperaturer, der regelmæssigt passerer de 25 grader. En temperatur, ingen laksefisk kan tåle.
Andre relaterede artikler:
Vandkraft – II
Del denne artikel: