Forfatterarkiv: Steen

Aktuelt 2. kvartal 2020

Contents
  1. Nye “natur-nationalparker”
  2. Økologisk demonstrationslandbrug på Livø
  3. Hvem er med, og hvor skal det være
  4. Corona-krisen og det ulovlige fiskeri
  5. Corona-virus i opdrætslaks
  6. Corona i Kina
  7. Muslinger og Mænd
  8. Svensk forvaltningsplan for skarv
  9. Første kamera-fartøjer udpeget
  10. Kamera-fakta
  11. Fornyet fokus på §3 
  12. To skridt frem og to tilbage
  13. Statskontrol med havbrug
  14. Fakta om havbrug
  15. – Inhabil habitatvurdering?
  16. Strid og splid om spild
  17. Mere skånsomt torskefiskeri
  18. Professionelle fiskere inddraget
  19. Limfjorden lider
  20. Øko-grise trodser Corona-krise
  21. Norske klimatal for opdrætslaks
  22. Klimaskadelige laksetransporter
  23. Danmark har fået sig en svineminister
  24. – En ny oksekødsrapport?
  25. De mange kasketter
  26. Jyllands-Posten, 22. maj
  27. Føderalt fiskeopdræt
  28. Nyt kæmpestort naturreservat
  29. Dansk samarbejde med norsk slagtebåd
  30. Flere fisker sig gennem krisen
  31. Fakta om frit fiskeri
  32. Forskning og fisketegn 
  33. Kæmpelaks fra Bornholm
  34. Rekordlaks fra Hanø Bugten
  35. Uddeling af kystfiskertillæg
  36. Fiskeri, støj og forurening
  37. Fakta om marsvinet
  38. EU-plan for Biodiversitet
  39. Google’s “Pixel” mobiler
  40. EU strammer op
  41. Marsvinet truet
  42. DN vil redde marsvinet
  43. Retablering af beskyttet vandløb
  44. Hul i hovedet og hul i hegnet
  45. – Stop svinene!
  46. 40 år med Juletræet
  47. 2.000 skarver skal skydes
  48. Bedre kontrol med det rekreative fiskeri
  49. Sverige imod registrering
  50. – Don’t drink the water!
  51. Dansk øko-forbrug nummer ét
  52. Danmark fortsat verdensmestre
  53. Verdens hidtil største øko-areal
  54. EU-Kommissionen advarer
  55. “Havfarm 1” på jomfrusejlads
  56. Muslinger i medierne
  57. 100 år med Naturfredningsloven
  58. “Uantagelige” tilskud til akvakulturen
  59. “Pigs in Space”
  60. Covid-19 og MRSA
  61. Kritik af havbrugsforvaltningen
  62. Suunto 7 – nyt smartwatch med kort
  63. Covid-19 Laksepremiere
  64. Laksepremiere forbeholdt medlemmer 
  65. Størrelsen på Søborg Sø
  66. Stor bøde for gylleudslip
  67. Miljø-muslinger i Vejle Fjord

* Nye “natur-nationalparker”

– Natur for naturens egen skyld.

Det er, hvad de spritnye “natur-nationalparker” skal tilbyde. Når det nu ikke kunne være tilfældet i de gængse nationalparker, vi allerede har og i flere år har haft. Hvor naturen helt klart har spillet en underordnet rolle over for landbruget og den eksisterende brug af “nationalparkerne” til branding af lokale produkter.

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet vil nu med godt 100 millioner kroner skabe mere vild natur til gavn for biodiversiteten. En af indsatserne bliver forberedelse af landets to første natur-nationalparker, der skal etableres i Fussingø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland.

Store græssende dyr, urørte løvskove og masser af plads til, at vilde dyr og planter kan trives. Det er målet med Danmarks første naturnationalparker, som inden for få år skal etableres i Fussingø vest for Randers og i Gribskov i Nordsjælland.

Det står klart, efter at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte godt 100 millioner kroner til en række indsatser, der skal komme en presset natur til undsætning.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme, siger miljøminister Lea Wermelin. 

I de to naturnationalparker forventes vilde dyr og planter at kunne brede sig på et område på i alt ca. 1.900 hektar, når naturnationalparkerne står færdige. Etableringen af naturnationalparker var et af elementerne i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.

28. juni 2020 

* Økologisk demonstrationslandbrug på Livø

Ud over de to naturnationalparker er der afsat 10 mio. kroner til stenrev i havet og 35 mio. kroner i tilskud til sammenhængende arealer i og nær ved fem særligt sårbare naturtyper i beskyttede Natura 2000-områder. 

Der forlyder dog ikke noget om, hvorvidt Natura 2000-områder fremover skal friholdes for ødelæggende muslingeskrab og forurenende havbrug.

Partierne har også besluttet, at det økologiske demonstrationslandbrug på Livø skal fortsætte, og at der afsættes 10 mio. kroner til at opkøbe et andet naturområde. 

– Vi skal have mere natur, og vi skal have vildere natur. Med Danmarks første naturnationalparker viser vi en helt ny vej for, hvordan vi kan skabe plads og gode levesteder for dyr og planter på statens arealer, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

– Vores natur har akut brug for hjælp. Og med aftalen tager vi et vigtigt skridt henimod at lade naturen blive mere vild og give den mere plads. Vi sætter bl.a. gang i to naturnationalparker til glæde for masser af sommerfugle, biller og svampe, og vi genetablerer stenrev til glæde for fiskeyngel og søanemoner. 

Men vi er langt fra i mål, og jeg ser derfor også frem til forhandlingerne omkring biodiversitetspakken, hvor jeg forventer, at vi bl.a. skal realisere mange flere naturnationalparker, siger Enhedslistens naturordfører Mai Villadsen.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi får taget hul på arbejdet med at lave naturnationalparker i Danmark! SF og Socialdemokratiet gik jo sammen til valg på 15 naturnationalparker, og jeg synes, det er på tide, at vi kommer i gang med at indfri det valgløfte. 

Naturen har brug for mere plads og steder, hvor den både kan eksistere på egne præmisser, og hvor vi kan lære hinanden at passe bedre på den, siger SF’s naturordfører Anne Valentina Berthelsen. 

– Naturen er ude af balance. Der er brug for, at naturen igen kan blive vild og få plads til at udvikle sig. Med to naturnationalparker og aftalen i dag tager vi et skridt mod en mere bæredygtig måde at forvalte vores natur. Det er godt nyt for dyr og planter, og det er godt for os alle, der får en mere spændende natur at gå på opdagelse i, siger Alternativets miljøordfører Torsten Gejl.

– Det er en helt igennem fantastisk aftale, vi har lavet. Det har længe været et mål for Socialdemokratiet, at vi får skabt mere sammenhængende natur. Nu starter vi på Danmarks to første naturnationalparker, hvor biodiversitet og vild natur er i højsædet. Her bliver plads til store græssende dyr, vilde blomster og insekter. 

Samtidig sætter vi penge af til stenrev, der hjælper naturen både under og over vandet i Roskilde Fjord i Nationalpark Skjoldungernes Land. Det er en god dag for naturen, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

28. juni 2020

* Hvem er med, og hvor skal det være

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ikke med. I alt omfatter aftalen knap 105 mio. kroner. Indsatserne i aftalen er:

Naturnationalpark ved Fussingø vest for Randers. Parken skal rumme et varieret græsningslandskab med urørt løvskov, artsrige overdrev, enge og småsøer. Der skal etableres hegn til græssende dyr i parken, som kan bidrage til at holde naturen lysåben. Naturnationalparken bliver på omkring 800 hektar.

Her afsættes 20 mio. kroner til at forberede etableringen af naturnationalparken.

Naturnationalpark ved Gribskov i Nordsjælland. Parken skal rumme et stort afvekslende løvskovs-domineret skovlandskab med små og store lysåbne og våde naturområder. Der skal etableres hegn til græssende dyr i parken, som kan bidrage til at holde naturen lysåben. Samtidig skal der skabes overgangszoner, der giver gode betingelser for en række sjældne dyr og planter. Parken bliver på omkring 1.100 hektar. 

Her afsættes 10 mio. kroner. Desuden findes der yderligere 7 mio. kroner til parken gennem EU LIFE-midler og puljen til urørt skov. Midlerne bruges til at forberede etableringen af naturnationalparken.

Genetablering af stenrev. Der skal genetableres stenrev i Natura 2000-områder. Stenrev giver gode vilkår for makroalger, der kan danne tætte tangskove på stenrevene. På større dybder, hvor lyset ikke tillader vækst af makroalger, kan polypdyr som eksempelvis dødningehåndskoral og søanemone dominere stenrevene. Stenrev udgør vigtig levesteder for mange dyregrupper, herunder fisk, og er derfor vigtige for havbundens biodiversitet.

Her afsættes 10 mio. kroner.

Den økologiske landbrugsdrift på Livø fortsætter. Der kan samtidig afsættes 10 mio. kroner til opkøb af et naturareal i tilknytning til eksisterende statslige naturarealer i stedet for arealet på Livø.

Tilskud til at forbedre naturtilstanden på særligt sårbare naturtyper. Der gives tilskud til sammenhængende arealer i og i tilknytning til fem beskyttede og særligt sårbare habitatnaturtyper i Natura 2000-områder: Rigkær, kildevæld, surt overdrev, kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev. De fem naturtyper er valgt, fordi deres naturtilstand er i tilbagegang, og de samtidig er de mest fragmenterede naturtyper. 

Her afsættes 35 mio. kroner til tilskud i 2020 og i 2021.

Bedre mulighed for, at danskerne kan komme ud i naturen på statens arealer. I lyset af Corona-krisen forventes flere danskere at bruge naturen mere fremover. Partierne er enige om at afsætte 19 mio. kroner til en pakke til en sommer i naturen, der skal understøtte danskernes oplevelser i naturen.

28. juni 2020

* Corona-krisen og det ulovlige fiskeri

“While the COVID-19 pandemic has had a devastating impact on many over the last several months, it has created the perfect cover for lawlessness and poaching around the globe. 

With economies suffering, we anticipate a surge in opportunistic illegal poaching. Sea Shepherd has used this time to ready our vessels and crew and we are coming back stronger than ever to stop these illegal activities!”

Sådan skriver miljøorganisationen Sea Shepherd i en pressemeddelelse. Sea Shepherd påpeger, at Corona-epidemien har givet piratfiskere optimale muligheder for at bedrive ulovligt fiskeri. Der har ikke været den sædvanlige kontrol, da lokale kontrolmyndigheder i mange tilfælde har holdt Corona-lukket og i bedste fald har arbejdet hjemmefra. 

Det samme gælder fiskeopdrættet, hvor der på samme måde har manglet kontrol med driften af eksisterende anlæg til lands og til vands. Men det var der jo heller ikke før Coronaen, så skaden herhjemme er nok begrænset. Med Hedensted kommune som det mest lysende eksempel på fravær af kontrol.

21. juni 2020

* Corona-virus i opdrætslaks

Kina er stoppet med at sælge al opdrætslaks, efter at Corona-virus blev fundet på det største marked i Bejing.

Ifølge det norske webmedie iLaks har kinesiske myndigheder lukket et område i Fengtai-distriktet i det sydlige Beijing.  Dette efter at nye virusinfektioner i Bejing er blevet sporet tilbage til et kødmarked i Xinfadi, hvor Corona-virus blev fundet på skærebord med importeret laks. 

Laksen stammede fra skaldyrsmarkedet i Jingshen. Lokale supermarkeder fjernede bagefter al laks fra hylderne. Laksesalg er nu standset i hele Kina, og søgningen er i gang for at finde, hvor virussen kom fra.

Ifølge viceadministrerende direktør for den patogene biologiske afdeling ved Wuhan Universitet, Yang Zhanqiu, er det dog for tidligt at drage den konklusion, at de lokale skaldyrsmarkeder er blevet nye “hot spots” for Corona-virus.

Til den landsdækkende engelsksprogede dagsavis, State Global Times, siger Yang Zhanqiu, at der ikke er nogen mulighed for, at skaldyr, inklusive laks, kan være bæreren af ​​Corona-virussen. Dette skyldes, at skaldyr normalt sendes på køl eller frys til Kina.  Men skaldyr kan være forurenet på andre måder i det ydre miljø, såsom gennem transport eller emballering, mener Yang Zhanqiu.

– Virussen er sjældent blevet overført til mennesker fra fisk, understreger direktøren, men nævner ikke noget om hvor og hvor sjældent.

Cui He, der er præsident for China Aquatic Products Processing and Marketing Alliance, fortæller til samme avis, at laksebranchen verden over vil blive påvirket af udbruddet, mens man prøver at opklare, hvor virussen kommer fra.

Ifølge Global Times importeres 85 procent af laksen i Kina.  Dette svarer til mindst 100.000 ton laks årligt.  70 procent af denne laks kommer fra Chile, Norge og Færøerne.

– Effekten af ​​Xinfadi-udbruddet vil strække sig fra engrosmarkeder til supermarkeder og restauranter, så det vil gøre ondt på hele fødevarekæden, siger Cui He. Han mener, det er for tidligt at sige, hvor meget industrien vil blive påvirket af udbruddet. Han tror dog, ​​at det vil være kortvarigt:

– Sammenlignet med toppen af ​​COVID-19-udbruddet for måneder siden, betyder denne tendens intet for industrien.  Forebyggelses- og kontrolforanstaltninger er nu mere omfattende, og såvel myndigheder som industri har været hurtigere til at reagere.

– Selvom ingen af ​​laksene på fiskemarkederne indtil videre har vist sige at indeholde Corona-virus, har forbrugere stadig problemer med at genvinde troen på laks som en sind og sikker spise, slutter Cui He.

21. juni 2020

* Corona i Kina

I sidste uge rapporterede norske NRK’s korrespondent i Asien, at folk i Bejing nu er meget bange for at købe laks. 

Korrespondenten havde talt med folk, der havde spist opdrætslaks for nylig, og som var dårlige ved tanken om, at de muligvis er blevet smittet med Corona-virus ad den vej. To kinesere er testet positive efter at have besøgt netop Xinfadi fiskemarkedet. 

Kina er et af Norges helt store eksportlande for laks. Sidste år eksporterede Norge således 23.500 ton laks til en værdi af 1,6 milliarder norske kroner. I Norge ser man derfor på sagen med den største alvor.

NRK skriver, at 10.000 kinesere allerede er blevet testet efter udbruddet, og at kinesiske sundhedsmyndigheder rapporterer om 49 nye tilfælde af Corona-infektion. Kina planlægger at teste 46.000 mennesker fra området omkring Xinfadi fiskemarkedet.

Over 83.000 mennesker i Kina er blevet registreret inficeret siden udbruddet i Wuhan i december sidste år. 4.634 mennesker er ifølge Worldometer døde af Covid-19.

Til sammenligning er der i hele USA indtil nu registreret 2.345.854 Corona-smittede. 121.217 er døde af eller med Covid-19, mens 647.548 er raskmeldte. Dette ifølge Johns Hopkins University i Baltimore, Maryland.

Det er mildest talt svært at forholde sig til og sammenligne de mange tal og data, når de stammer fra to så totalt forskellige lande som USA og Kina.

Selv nøjes jeg med at konstatere, at det er vildt mange. Uanset. Og at man derfor godt kan blive lidt bange.

Check gerne hashtagget #COVIDIOT på Twitter, hvis du er til sport, spil og spænding.

Tennis, ikke mindst.

21. juni 2020

* Muslinger og Mænd

Digteren Jeppe Aakjær – ham med den tungt henskridende Karup Aa – boede, døde og ligger i dag begravet med den smukkeste udsigt over Skive Fjord.

Hans gamle hjem i Jenle er i dag omdannet til et minde om den store danske digter, som døde i 1930. Det er åbent for offentligheden i sommermånederne og vel et besøg værd.

Idyllen trues nu af et stigende antal forurenende “Smartfarms” til opdræt af de såkaldte “miljø-muslinger”. De skal agere rensningsanlæg til vands for landbrugets forurening til lands efter Landbrugspakkens øgede udledning af næringssalte til vandmiljøet.

Læs her om det spegede magtspil og de mange løgne omkring muslingerne.

Der er millioner af skattekroner på spil og milliarder af muslinger på arbejde. Her kæmpes desværre om tilskudskroner og ikke for miljøet, der i stedet må lide under kraftig lokal forurening.

Turismen og de lokale sommerhusejere står til at være de store tabere sammen med vandmiljøet.

21. juni 2020

* Svensk forvaltningsplan for skarv

Efter konstruktive drøftelser med skærgårdens jagt-, fiskeri- og miljøorganisationer, kommuner og andre aktører har amtsrådet nu vedtaget en forvaltningsplan for skarv i Stockholms Amt.

Den regionale forvaltningsplan skal supplere det svenske miljøbeskyttelsesagenturs nationale forvaltningsplan med regionalt tilpasset vejledning og under hensyntagen til de sociale interesser, der er berørt af forekomsten af ​​skarv i Stockholms skærgård.  

For at skabe dialog om spørgsmålet inviterede amtsrådet interesserede spillere til at deltage i processen med at udvikle den regionale plan.  Der var stor interesse, og fire gange sidste år mødtes omkring 30 deltagere.

– Vi er taknemmelige for det engagement, der har været i processen, og for alle de input, vi modtog i løbet af de dage, vi mødtes, og i den efterfølgende henvisningsrunde.  Vi er nu i havn med arbejdet og har besluttet en forvaltningsplan for skarv i Stockholms Amt, siger amtsrådets projektleder Malin Langenfors.

Formålet med planen er at give amtsrådet støtte til forvaltningen af ​​skarv, men den skal også fungere som en vejledning til alle de sociale interesser, der måtte berøres af skarven. Målet med skarvhåndteringen er blandt andet, at skarvekolonierne skal være placeret på steder, hvor de forårsager mindst mulig skade og ulempe, og at viden og dialogen om skarven skal øges.

– Nu arbejder vi på adaptiv styring for at nå vores mål. Vi håber, at engagementet forbliver højt om dette emne, fordi det er nødvendigt, at alle parter er involveret og bidrager til, at vi når målene, siger Malin Langenfors.

14. juni 2020

* Første kamera-fartøjer udpeget

I december 2019 blev det besluttet, at der skal indføres elektronisk monitorering af hovedparten af de fartøjer, som fisker efter jomfruhummer i Kattegat. 

Fiskeristyrelsen har nu udvalgt de første 15 fartøjer, som skal have installeret kameraudstyr inden udgangen af 2020. Et fartøj har tilmeldt sig projektet, mens de 14 øvrige fartøjer er udvalgt på baggrund af kriterier om fiskeriaktivitet i Kattegat i perioden 2017 – 2019 samt fartøjslængde.

Projektet kommer til at omfatte i alt ca. 100 fartøjer, når det er fuldt implementeret i 2022. De 15 fartøjsejere er i dag blevet orienteret om, at de er udvalgt, og listen med fartøjerne er også blevet sendt til EU-Kommissionen. 

De 15 fartøjer vil senere på året blive kontaktet af Fiskeristyrelsen for at få udarbejdet en individuel fartøjsplan, der fastlægger de nærmere detaljer for projektet, eksempelvis antallet af kameraer, der skal installeres ombord på fartøjet. Udgiften til anskaffelse og installation af kameraudstyr afholdes af Fiskeristyrelsen.

De 15 fartøjer vil kunne fiske videre i Kattegat efter de gældende tekniske regler, mens de øvrige fartøjer i Kattegat med bundslæbende redskaber skal fiske med særlige selektive redskaber fra og med 31. maj 2020. 

14. juni 2020

* Kamera-fakta

Formålet med projektet om elektronisk monitorering er at kunne dokumentere jomfruhummer-fiskeriet i Kattegat, herunder ikke mindst bifangsten af torsk og overholdelsen af landingsforpligtelsen. Altså at man ikke smider fisk ud, fordi de eventuelt er for små eller indbringer for ringe priser.

Projektet udrulles i flere faser over perioden 2020 – 2022 og vil i alt omfatte ca. 100 fartøjer. Alle fartøjer med bundslæbende redskaber, som i perioden 2017 – 2019 har haft minimum 20 havdage i gennemsnit pr. år i Kattegat eller 20 havdage i ét af årene 2020, 2021 eller 2022, omfattes af projektet.

14 af de 15 fartøjer, som skal have installeret kameraudstyr i 2020, er udvalgt repræsentativt i længdekategorierne 12-15 meter samt over 15 meter blandt fartøjer, som har haft minimum 100 havdage i Kattegat i gennemsnit pr. år i perioden 2017 – 2019. 

14. juni 2020

* Fornyet fokus på §3 

Et nyt lovforslag fra regeringen skal sikre, at der fremover ikke sprøjtes, pløjes eller spredes gødning på en række engområder. På et areal på størrelse med Mors vil der med forslaget komme rigere natur og bedre vilkår for vilde dyr og planter. Det fortæller Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Mange af Danmarks fugle, insekter, padder og vilde blomster er i tilbagegang og mangler plads og levesteder. Derfor vil regeringen med et nyt lovforslag sikre, at der ikke længere sprøjtes, gødes og pløjes på en række engområder med et samlet areal på 37.000 hektar.

Forslaget skal give plads og ro til, at alt fra sommerfugle til sanglærker kan brede sig i de våde enge, som findes i Danmarks ådale og ved kysterne.

– Vi står i en naturkrise, hvor arter uddør hurtigere, end det er set før i menneskets historie. Vi skal passe bedre på vores natur. Derfor skal det nu være slut med at sprøjte og pløje vores beskyttede naturområder. Forbuddet vil være godt nyt for vilde blomster, græshopper, sangfugle og mange andre arter, som i dag er i tilbagegang, siger miljøminister Lea Wermelin.

Forbuddet vil gælde for de såkaldte § 3-beskyttede arealer. Det er naturområder, der har en særlig naturværdi og derfor er omfattet af naturbeskyttelsesloven. En stor del af arealerne er i forvejen beskyttet mod sprøjtning, gødning og pløjning. Men på 37.000 hektar – eller hvad der svarer til arealet af Mors – har man indtil nu kunnet fortsætte med landbrugsdrift af de ellers beskyttede enge.

– Engene er beskyttet, fordi de har en særlig naturværdi. Derfor giver det ikke mening, at vi fortsat tillader, at der sprøjtes og pløjes på dem. Skal vi bremse tilbagegangen i vores natur, skal vi give dyr og planter mere plads. Her tager vi nu et vigtigt skridt ved at styrke naturbeskyttelsen, så en række enge fremover kan blive til vigtige levesteder for fugle, insekter og planter, siger miljøministeren.

– Vores natur er i krise, fordi der mangler plads og levesteder. At man i dag kan sprøjte og pløje natur, som egentlig skulle være beskyttet, kan vi simpelthen ikke tillade. I SF er vi derfor glade for, at vi nu endelig får reel beskyttelse af områderne til gavn for dyr og planter, siger SF’s naturordfører Anne Valentina Berthelsen.

– Det hører ganske enkelt ikke hjemme, at vi sprøjter, pløjer og spreder gødning på beskyttede områder, der burde være hjem for fugle og insekter. Vi står i en naturkrise med kæmpe problemer for biodiversiteten. Derfor er det godt, at vi nu aktivt beslutter at passe langt bedre på vores værdifulde natur, siger Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen.

– Jeg er glad for, at vi nu kan genindføre det forbud, som vi gennemførte i 2015, men som den efterfølgende regering ophævede. Samtidig er jeg glad for, at vi i dag har et forslag, der er endnu mere ambitiøst, så vi nu også forbyder pløjning på de beskyttede områder. 

14. juni 2020

* To skridt frem og to tilbage

– Efter fire års ventetid kan vi endelig give vores vigtige natur den beskyttelse, som den fortjener, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

– Vores klode er under et kæmpe pres, og arter i tusindvis forsvinder. Vi skal passe bedre på vores natur, både globalt og herhjemme. Her kommer forbuddet til at gøre en konkret forskel, så vi sikrer, at alt fra græshopper til sangfugle får bedre vilkår på vores beskyttede enge, siger Alternativets miljøordfører Torsten Gejl.

– I dag er en god dag for de vilde blomster, insekter og fugle, som lever på vores enge. Alt for mange af vores arter er desværre i tilbagegang. Derfor er jeg glad for, at vi nu forbyder, at der sprøjtes, pløjes og gødes på et areal på størrelse med Mors. Det er godt nyt for de arter og den natur, som vi skal have på fode igen, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

I 2015 blev et lignende forbud mod at sprøjte og bruge gødning på beskyttede naturområder vedtaget af den daværende SR-regering. Forbuddet blev dog ophævet af den efterfølgende V-regering og nåede derfor ikke at træde i kraft. 

I forhold til forbuddet fra 2015 er det nuværende forslag udvidet, så det også gælder økologiske arealer, og så det desuden forbydes at pløje og tilså de beskyttede naturområder. 

Forslaget er en opfølgning på det politiske forståelsespapir aftalt mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten, hvor det fremgår, at mulighederne for et forbud mod sprøjtning og gødskning af de beskyttede naturområder skal undersøges.

Vedtages forslaget, vil det træde i kraft den 1. juli 2022. Dermed kan landmænd, der i dag sprøjter, pløjer og gøder beskyttede engarealer, nå at omstille sig de nye regler. Det vil fortsat være muligt for landmænd at lade køer, får og andre dyr afgræsse engarealerne i § 3-beskyttelsesområderne.

To skridt frem og to tilbage. På knapt fem år. Det er bestemt ikke imponerende. Vi må meget håbe, at vi ikke får et nyt regeringsskifte inden 2022. At Venstre ikke endnu engang får bremset udviklingen.


Tal om §3

Naturbeskyttelseslovens §3-beskyttelse er en generel beskyttelsesordning for naturområder som overdrev, ferske enge, strandenge, heder og moser.

I alt er der ca. 375.000 hektar beskyttede naturområder (søer ikke medtaget).

Det nye lovforslag vil berøre ca. 37.000 hektar ferske enge og strandenge, hvor der i dag sprøjtes, gødes, pløjes eller sås. Forbuddet vil også gælde arealer med økologisk drift.

14. juni 2020

* Statskontrol med havbrug

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger nu op til, at miljøtilsynet med havbrug alene skal varetages af Miljøstyrelsen. Samtidig vil miljøministeren have ryddet op på området med en samlet handleplan.

Nu skal der ryddes op i miljøtilsynet med de 19 havbrug i Danmark. Det er budskabet fra miljøministeren, der vil stramme op på havbrugssektoren. Ministeren har tidligere meldt ud, at hun ikke ønsker flere og større havbrug i Danmark, men at der i stedet skal satses på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren.

Nu er turen kommet til at se på, hvordan havbrugene i dag administreres. Her ønsker ministeren blandt andet, at det fremover kun er Miljøstyrelsen, der varetager miljøtilsynet med havbrugene. I dag ligger den opgave for en del af havbrugene hos Miljøstyrelsen, og for en anden del af havbrugene hos enkelte kommuner. 

–  I dag er tilsynet med de 19 havbrug spredt ud på otte forskellige myndigheder. Det er ikke en holdbar løsning. Vi skal have samlet den faglige kompetence og kendskabet til havbrugsområdet ét sted. Det vil give et styrket og mere effektivt tilsyn. Samtidig er der brug for tydeligere retningslinjer for, hvordan havbrugene skal lave deres miljødokumentation. Derfor vil jeg nu have klare linjer på området, siger miljøminister Lea Wermelin.

I december 2019 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet en rapport om havbrugsområdet. Heraf fremgik det, at myndighederne oplever udfordringer med at føre tilsyn med havbrugene.

Det skyldes blandt andet, at der ikke er præcise krav til, hvordan havbrugene indberetter eksempelvis kvælstofindholdet i foder eller opgør forbruget af antibiotika og biocider. Det gør det vanskeligt at lave præcise beregninger af det enkelte havbrugs indvirkning på vandmiljøet.

– Jeg ønsker, at vi nu får ryddet op på det her område. Derfor har jeg indkaldt Folketingets partier til en politisk drøftelse, hvor jeg vil præsentere en samlet handleplan på området. Det er i alles interesse – også havbrugenes – at det fremover står helt klart, hvilke miljømæssige krav man skal leve op til, og hvordan havbrugene dokumenterer det, siger miljøministeren.

De politiske drøftelser om havbrug finder sted den 9. juni 2020.

7. juni 2020

* Fakta om havbrug

  • Blandt de 19 havbrug i Danmark er miljø- og tilsynskompetencen i dag spredt mellem Miljøstyrelsen og syv kommuner. Eksempelvis har Hedensted Kommune alene ansvaret for tilsynet med fem havbrug, der alle ligger tæt på land. Alligevel har kommunen undladt at kontrollere driften eller set gennem fingre med overtrædelser.
  • Fordi havbrugene ligger i åbne net i havet, er det ikke muligt at måle deres udledning af næringsstoffer. Derfor er det nødvendigt med præcise data for eksempelvis foderforbrug for at kunne beregne det enkelte havbrugs udledning. Hvilket foder til hvilke fiskestørrelser. I såvel ferske dambrug som salte havbrug. Ikke så enkelt.
  • Og her var det, at Hjarnø Havbrug blev taget i at have brugt op mod fire gange den tilladte fodermængde – med op mod fire gange den tilladte udledning i forhold til havbrugets miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug blev til sidst politianmeldt af Danmarks Sportsfiskerforbund. Og har i dag skiftet ejer. Der er mange millioner på spil.

7. juni 2020

* – Inhabil habitatvurdering?

Miljøstyrelsen har sendt den kommende habitatvurdering omkring 19 eksisterende og seks mulige nye havbrug i udbud. Man føler ikke i Miljøstyrelsen, at man selv har de fornødne kompetencer.

Indtil videre har kun det tidligere af Hedeselskabet ejede Orbicon samt Dansk Hydraulisk Institut (DHI) budt ind på opgaven, der har et budget på op til 21 millioner skattekroner. To konsulentfirmaer, der tidligere har scoret mange millioner på netop at servicere havbrugene.

Mærkeligt, hvis ikke andre vil byde på arbejdet end dem, der er dokumenteret pro havbrug og muslingefarme. Orbicon arbejder pt. med at fylde de danske fjorde op med forurenende “miljø-muslinger” for Hedeselskabets nye datterselskab “Blå Biomasse”. De skal blive til svinefoder, når de høstes fra mange kilometer lange flydende norske Smartfarms.

DHI har tidligere ikke bare udpeget “egnede” lokaliteter i Esben Lunde Larsens nyfundne “råderum” til nye forurenende  havbrug. Formedelst tre millioner skattekroner. I en ellers lang og udførlig rapport pegede DHI til sidst på de meget omdiskuterede lokaliteter ud for primært Djursland. Ikke ud fra miljøhensyn, men fordi havbrugene max måtte have 30 km til nærmeste egnede havn.

DHI kunne efterfølgende også frikende landbruget for at have gjort “nævneværdig skade” på miljøet i Lillebælt – med et udslip fra havnebranden i Fredericia på hele 3.000 tons gødning. Det svarede til 5% af den samlede danske udledning. På én gang. På ét sted. Til et Lillebælt, der allerede forinden havde det skidt.

Alligevel konkluderede DHI altså, at udslippet ikke havde haft nævneværdig betydning for miljøet i Lillebælt. To år efter hændelsen. Det er således to yderst kapable instanser,  som Miljøstyrelsen skal have til at evaluere havbrugene og deres effekt på vandmiljøet i et antal ofte sårbare Natura 2000-områder.

7. juni 2020

* Strid og splid om spild

Ser man på de hårde tal og fakta fra den miljøovervågning, som Aarhus Universitet foretager for Miljø- og Fødevareministeriet, er der de seneste år udledt mellem 52.000 og 58.000 tons kvælstof fra danske kilder. Og her udgør urenset spildevand en meget lille del – trods nylig fokus netop herpå i medierne.

Overløb på grund af store regnskyl førte i 2018 således til en udledning på 715 tons kvælstof, hvilket svarer til omkring 1,5 procent af kvælstofudledningerne. Faktisk løber der fire gange så meget kvælstof ud i vandmiljøet fra det spildevand, som rent faktisk bliver renset. Rensningsanlæggene står således for en udledning på 3.127 tons kvælstof.

Men der er fortsat langt til de op mod 58.000 tons kvælstof, der udledes hvert år. I 2018 kom 50.000 tons således fra såkaldte diffuse kilder fra land, som hovedsageligt tilskrives udledninger fra landbruget. Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget i dag for omkring 60-70 procent af udledningen af kvælstof.

Ser vi på fosfor, blev der udledt 1.600 tons i 2018. Her fylder det urensede spildevand med 114 tons en større andel end for kvælstof, men er heller ikke her den største synder. Med det rensede spildevand udledes knap 300 tons, og samlet set står spildevandet for omkring 30 procent af udledningen af fosfor. 

Størstedelen af fosforudledningen kommer ifølge Miljøstyrelsen også her fra de diffuse kilder, herunder landbruget. Ved den ekstra udledning til Øresund, som antændte hele den nylige debat i medierne, blev der til sammenligning blot udledt 12 tons kvælstof og 2 tons fosfor.

7. juni 2020

* Mere skånsomt torskefiskeri

Der indføres nu nye regler for fiskeriet i Skagerak og Kattegat. Det betyder, at mere selektive fiskeredskaber skal bruges til trawlfiskeri efter torsk og hummer.

– Det vil reducere presset på de stærkt eksponerede torskebestande, siger Karin Linderholm, efterforsker ved den svenske Havs- och Vattenmyndighet (HaV).

Situationen for torsk, især i Kattegat, er kritisk.  Fiskekvoterne er derfor reduceret betydeligt i år. I løbet af året introduceres mere skånsomme fiskemetoder for yderligere at reducere presset på torskebestande, som ligger under biologisk forsvarlige grænser.

Når man fisker med såkaldte Seltra-trawl i Skagerrak, skal det mere selektive trawl med 300 mm firkantet panel bruges fra 1. november 2020. Det samme gælder i henhold til en EU-regulering i Kattegat fra 31. maj.  

De nye regler betyder også, at bagsiden af ​​hummertrawl, der bruges i Skagerrak og Kattegatt, skal være udstyret med Seltra-trawl og 300 mm firkantet panel fra 31. maj.

– Lidt forenklet betyder denne beslutning, at fiskerne vil bruge trawl med større masker og en vis placering af flugtåbninger. Det betyder, at flere torsk overlever fangsten, forbliver i havet og kan fortsætte med at vokse, siger Karin Linderholm.

7. juni 2020

* Professionelle fiskere inddraget

De nye og mere skånsomme fiskemetoder er udviklet sammen med både fiskeriorganisationer som Swedish Fishermen’s Producer Organisation, SFPO, Marine and Coastal Fishermen’s Producer Organization, HKPO og SLU, det svenske landbrugsuniversitet. Testfiskeriet er afsluttet.

– Vi synes, det er meget positivt, at de professionelle fiskere har været involveret i udviklingen og støtter op om de nye regler, især da denne stramning af reglerne kun gælder svenske fiskere, siger Karin Linderholm.

– Udviklingen af ​​selektivt og skånsomt udstyr er et vigtigt redskab i fiskeriforvaltningen, og det skal ske i dialog mellem fiskeri, forskning og forvaltning, siger Niclas Törnell, leder af fiskeriforvaltningsafdelingen på HaV.

– Vi vil fortsætte arbejdet med øget selektivitet inden for fiskeri, dels inden for rammerne af de frivillige forpligtelser, som Sverige har etableret i det internationale havmiljøarbejde, og dels i vores løbende arbejde med at udvikle en strategi for den fremtidige fiskeri og akvakultur, slutter Törnell fra HaV.

7. juni 2020

* Limfjorden lider

2020 har været et hårdt år for Limfjorden, og det ser ikke ud til at skulle blive bedre.

  • Der planlægges kæmpestore nye “Smartfarms” til industriel produktion af forurenende “miljø-muslinger”, som vil gøre badeferie til fortid.
  • Der driver døde sild i land i Nissum Bredning, men Miljøstyrelsen lukker øjnene for problemet. For hvad nu, hvis det var giften fra Cheminova?
  • Der klappes giftigt havneslam i sårbare Natura 2000-områder, og nu senest kvitterer fjordens berømmede østers så med også at dø.

Læs den lokale miljøforkæmper Bjarne Hansens debatindlæg i de lokale aviser. Og gys ved tanken om det, der udspiller sig i Limfjorden netop nu.

28. maj 2020

* Øko-grise trodser Corona-krise

Den konventionelle svinepris er styrtdykket på grund af Corona-virus, mens økogrisene er steget i pris. De konventionelle slagtesvin er styrtdykket 1,7 kroner pr. kilo på bare ni uger.

Øko-noteringen ikke bare fastholdt, men ligefrem steget, siden statsminister Mette Frederiksen i starten af marts lukkede Danmark. 40 øre ekstra pr. kilo lyder Frilands øko-notering nu på og runder dermed en samlet pris på 21,45 kroner pr. kilo. Det skriver LandbrugsAvisen. 

Dermed har Friland i sit øko-tillæg mere end kunnet opveje faldet i basisnoteringen. Ikke mindst Coop melder om stigende salg af økologiske varer:

– Hele vores salg af fødevarer er under Corona-krisen steget med i alt fald 8-10 procent, men væksten på økologi overgår det. Lige nu vokser økologien mere, end vi har set i de sidste tre år, udtalte Coop-direktør Thomas Roland. Coop omfatter Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly.

Salling Group har også mærket tendensen. I Bilka, Føtex og Netto er salget af økologi også steget, mens forbrugerne har været hjemsendt for at begrænse spredning af Covid-19.

Ifølge direktør for Friland, Claus Hein, kan de ovennævnte supermarkeder dog ikke tage hele æren. Han glæder sig naturligvis over, at salget af økologiske fødevarer i Danmark stiger i øjeblikket. Men understreger samtidig, at en del af forklaringen skal findes på eksportmarkederne. Her oplever man nemlig også en støt stigende interesse for økologiske produkter.

28. maj 2020

* Norske klimatal for opdrætslaks

Laks, der opdrættes i åbne netbure langs den norske kyst, har allerede ved høsten efterladt sig et meget stort klimaaftryk. Når de så efterfølgende flyves til fjerne lande, kan de afgive mere end 20 kg CO2 per kg mad.

For nylig offentliggjorde organisationen SINTEF en rapport om klimaaftrykket fra norsk eksport af fisk og skaldyr. Den viser, hvor store drivhusgas-emissioner der ligger bag eksporten af norske fisk eller skaldyr. Man regner med, at et kvart kilogram marine produkter – fanget eller opdrættet – normalt udgør et enkelt måltid. 

I rapporten ses der på aftryk fra hele fødevarekæden – fra fangst og produktion af laksefoder til selve opdrættet af laksene og endelig transporten til slutmarkederne. Dette regnskab afslører enorme emissioner fra norsk eksport af opdrætslaks. Men ikke nok med det: Emissionerne er støt stigende:

Opdrætslaks, der ferske flyves fra Norge til Shanghai i Kina, afgav således ikke mindre end 20,2 kg CO2 for hvert et kilogram, der efterfølgende blev spist.

Hvis laksen kommer til Kina fra Norge ombord på et skib, i frossen tilstand, bliver klimaaftrykket langt lavere, nemlig 7,7 kg CO2 per kilogram

Der er tale om rensede fisk med hovedet på.

Sammenligner man opdrættede laks med vilde torsk fanget i Nordsøen, ser klimaregnskabet helt anderledes fornuftigt ud. Da ligger CO2-emissionen helt nede på mellem 1,5 og 2,5 kg CO2 per kilogram fisk, der transporteres med lastbil og færge til Paris.

Så der er forskel på fisk – og transportform. Stor forskel.

28. maj 2020

* Klimaskadelige laksetransporter

Miljøorganisationen “Framtiden i våre hender” har beregnet, at flytransport af norske opdrætslaks til de ti største modtagerlande uden for Europa gav et samlet klimaaftryk på mellem 1,5 og 2 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2019.

Den stigende lakseksport med fly genererer på denne måde emissioner svarende til mellem 3 og 4 procent af Norges samlede årlige emissioner. Og så er de endda ikke med i Norges nationale CO2-regnskab.

Kun en meget lille del af disse emissioner regnes nemlig med i Norges klimakonti. Emissioner fra det importerede laksefoder er således ikke registreret som norske emissioner. Og emissioner fra flyeksporten medregnes heller ikke i Norges klimaregnskab. Der er således rigtig mange og meget store  “mørketal” i det norske fiskeopdræts klimapåvirkning.

Alverdens lande skal halvere deres drivhusgas-emissioner inden 2030, og alle må derfor bidrage.  Dette betyder, at fisk- og skaldyrsindustrien også må finde ud af, hvordan de kan halvere deres emissioner.

Hvis vi ser bort fra transporten, så er det foderproduktionen, der resulterer i de største emissioner. Og her er det især brugen af ​​brasiliansk soja, der koster dyrt på klimaregnskabet. Derfor er der brug for investeringer i alternative, lokalt producerede foderingredienser. Det er nødvendigt at bevæge sig væk fra den problematiske soja fra Brasilien til eksempelvis mikroalger, der kan produceres lokalt.

“Framtiden i våre hender” er en engageret norsk miljøorganisation, som i dag tæller 38.000 betalende medlemmer.

28. maj 2020

* Danmark har fået sig en svineminister

Danmark har fået sig en dedikeret svineminister. Han hedder Mogens Jensen (S), er fødevareminister og kommer fra Limfjordsøen Mors, der i forvejen har en af landets højeste svinetætheder. Der skal imidlertid endnu flere svin til, før ministeren er tilfreds. Mange flere.

Regeringens nye støtteordning til nye og flere svinefabrikker kunne nøjagtig lige så godt være udtænkt af ministerens i mellemtiden forsvundne eller flygtede forgænger, Esben Lunde Larsen (V). Den nye støtteordning er så miljø- og klimaskadelig, som tænkes kan. Og så fjernt fra regeringens egne klimamålsætninger, som noget næsten kan være.

– Gad vide, hvad miljøminister Lea Wermelin (S) mon tænker om Store Mogens’ store svineplaner? For hun siger ingenting. Hun tænker måske på de såkaldte “miljø-muslinger”, som Hedeselskabets nye datterselskab “Blå Biomasse” så gerne vil sælge til hende – som fremtidens kvælstoffjernere.

Men “miljø-muslingerne” er desværre selv store lokale forurenere. En tommelfingerregel siger, at for hver enhed kvælstof og fosfor, som muslingerne filtrerer fra og omsætter, bindes kun en tredjedel i muslingekødet. Der efterfølgende kan høstes og omdannes til svinefoder.

En anden tredjedel går tilbage til frivandet – nu i fordøjet udgave og endnu mere bio-tilgængelig form end tidligere. Klar til optagelse i endnu flere alger. 

Den sidste tredjedel udskilles som ekskrementer og affald, der ender på bunden under muslingefarmene – som koncentreret lokal forurening. Muslingefarme koncentrerer således forureningen fra et meget stort vandområde til et meget lille område under og omkring farmene.

Opstår der iltsvind  under og omkring farmene, vil yderligere næringsstoffer kunne lække / frigives fra bunden og dermed bringes op i vandmassen, hvor de kan blive til endnu flere alger. Næringsstoffer, der ellers havde ligget gemt og inaktive i havbunden.

En ond cirkel er sat i gang.

28. maj 2020

* – En ny oksekødsrapport?

Derfor advarer uvildige svenske forskere mod storskalabrug af såkaldte “miljø-muslinger” til fjernelse af kvælstof fra dansk landbrug. Der er for mange usikkerheder. For mange ting, der kan gå galt. Og for lidt kvælstof, der netto fjernes.

Danske forskere og farmere er desværre ikke uvildige. De fokuserer primært på de mange nemme millioner i diverse tilskudsordninger – ikke på vandmiljøet. Det er nemlig meget lettere at høste millioner af tilskudskroner – end at producere muslinger. Det viser høsttallene jo tydeligt.

Svenske forskere fra Stockholm og Lunds Universiteter har undersøgt, hvor meget kvælstof der egentlig kan fjernes ved dyrkning af de såkaldte “miljø-muslinger”. De tegner ikke nær det samme rosenrøde billede som danske forskere og farmere, der til gengæld ser store indtjeningsmuligheder i anlæg af massive muslingefarme, som skal rense vandet i vore fjorde – så landbruget kan forurene endnu mere.

Problemet er som nævnt, at de selvsamme muslinger forurener kraftigt, hvor farmene ligger. At de som effektive filtratorer koncentrerer forureningen fra et stort vandområde på et lille område under og omkring anlæggene.

Og så kan de samtidig påvirke hele økosystemet i negativ retning. De kan filtrere de forkerte organismer fra, så man eksempelvis ender med flere af de uønskede små blågrønalger. Eller færre store planktondyr, der ellers skulle have holdt algerne i skak.

Men så længe der kan høstes tilskudskroner, vil der blive dyrket muslinger. I hvert fald på papiret. Aktindsigt i de reelle høsttal siden 2005 dokumenterer nemlig, at de påståede og meget ofte citerede 1.100 tons årligt høstede muslinger fra Linemuslingeanlæg 112 er rent bluff. 

De registrerede høsttal har i gennemsnit ligget under 5 % af det opgivne tal. Det viser aktindsigter klart og tydeligt. Meget betryggende om en aktivitet, landbruget gerne så overtage deres fremtidige rensningsforpligtelser – ude til vands.

28. maj 2020

* De mange kasketter

Alligevel giver en ny rapport om “Marine virkemidler” grønt lys for flere “miljø-muslinger”. Den er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi  (DCE), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og Syddansk Universitet (SDU) med bidrag fra DHI Danmark og Limfjordsrådet.

Anbefalingen er baseret på “modelsimuleringer” og på trods af manglende viden om væsentlige forhold som disse, der er nævnt i rapporten:

  • “Virkemidlets klimaeffekter er endnu ikke undersøgt.”
  • “Effekten af muslingeopdræt på biodiversitet er ikke undersøgt.”
  • “Der mangler en kortlægning af risiko for prædation fra edderfugle.”
  • “Det er ikke undersøgt, hvor mange opdrætsanlæg et område kan bære.”

Der tages således forbehold for en hel masse usikkerheder omkring væsentlige miljøspørgsmål vedrørende et udvidet muslingeopdræt.

Alligevel tøver folkene bag den vejledende rapport til miljøminister Lea Wermelin (S) ikke med at anbefale et udvidet dansk muslingeopdræt som såkaldt “marint virkemiddel”, der skal indgå i den kommende vandplan. Som noget af det, der skal redde det danske vandmiljø fra de næringssalte, der primært stammer fra landbruget.

Millionerne i tilskud er da heller ikke behæftet med samme store usikkerhed som de registrerede høsttal, den reelle kvælstoffjernelse og forureningen fra den. Millionerne til muslingeopdræt giver landbruget nemlig sig selv – blandt andet via de såkaldte GUDP-midler. I GUDP’s bestyrelse sidder der således næsten udelukkende landbrugsfolk.

Det er samtidig ganske bekymrende, at en af DCE-rapportens hovedforfattere, Jens Kjerulf Petersen, har rigtig mange kasketter: Han er således både professor ved DTU Aqua, direktør for Dansk Skaldyr Center og direktør i Muslingestrømpe Aps., der sælger udstyr til muslingeopdræt.

Jens Kjerulf Petersen kan således næppe siges at være uvildig, når det gælder om at vurdere muslingeopdrættets fremtid. Han har om nogen klare økonomiske interesser i et fortsat og udvidet opdræt.

– Vi sidder forhåbentlig ikke med en ny oksekødsrapport, denne gang blot om muslinger, hvor konklusionen var givet på forhånd?

28. maj 2020

* Jyllands-Posten, 22. maj

Annonce i Jyllands-Posten, den 22. maj. Klik for at større billede:



* Føderalt fiskeopdræt

Corona-virussens hærgen verden over har haft mange negative konsekvenser. Direkte såvel som indirekte. Dels direkte i form af dødsfald og økonomisk recession. Dels indirekte i form af manglende kontrol med forurenende virksomheder eller hensyntagen til miljøet. Med Coronaen som undskyldning har man droppet den ellers regelmæssige kontrol.

Den amerikanske præsident Donald Trump er et andet godt eksempel. Han fejlede fatalt i kampen mod Coronaen. Trods ellers et forspring på en hel måned i forhold til den øvrige verden.

Men med en hidtil uset kombination af inkompetence, uvidenhed, ligegyldighed og tåbelighed lykkedes det alligevel Trump at opnå en amerikansk dødsrate, der pt. er mere end 2,5 gange højere end den danske. Og som bare stiger støt.

Nu, hvor han snart skal i valgkamp igen, har Trump derfor desperat brug for at aflede opmærksomheden fra de i skrivende stund flere end 75.000 amerikanske Corona-dødsfald. Han har brug for at udvise den handlekraft, han ikke havde eller viste i kampen mod Covid-19. 

Det har han valgt at gøre ved at give tilladelse til et udvidet og stærkt forurenende føderalt fiskeopdræt i amerikansk forbundsfarvand. Det helt rigtige træk, når nu alle de amerikanske vestkyststater allerede har forbudt forurenende lakseopdræt i deres statslige vandområder.

En pendant til herhjemme, hvor kommunerne også kun selv bestemmer én sømil ud fra kystlinjen. Herfra er det staten, der overtager styringen.

Trump gør det samme i USA: Han tillader et udvidet fiskeopdræt i forbundsfarvand, mens vestkyststaterne fra Californien i syd over Oregon og Washington til Alaska i nord for længst har forbudt lakseopdræt i de kystnære statslige farvande.

Planerne om et udvidet fiskeopdræt omfatter også skaldyr. Mange amerikanere lider nemlig af den vrangforstilling, som også hersker på vor side af Atlanten: At muslinger renser vandet. Men de bliver klogere:

Muslinger forurener kraftigt, hvor farmene ligger. Effekten er naturligvis mindre mærkbar og synlig langt ude til havs end tæt inde under land.

21. maj 2020

* Nyt kæmpestort naturreservat

I hjertet af de nordvestlige territorier har Łutsël K’e Dene First Nation stammen ledet oprettelsen af ​​et af de største beskyttede naturområder i Canada. Det er tre gange større end Yellowstone National Park og dækker området langs den østlige bred af Great Slave Lake.  

Tårnhøje klipper stiger op af vandet, og brede bølger af urgammel nåleskov giver plads til strækninger af tundra, hvor rensdyr, moskusokse, elg og titusinder af fugle holder til.  En mosaik af søer og vådområder giver rent vand i hele regionen.

Sidste august underskrev Łutsël K’e Dene First Nation stammen en aftale med Canadas regering og regeringen for de nordvestlige territorier om permanent beskyttelse af 2,5 millioner hektar af disse levende landområder. 

Området, på indiansk kaldet Thaidene Nëné, er et oprindeligt beskyttet område.  Dele af det betegnes også som en nationalpark, territorialpark og naturbeskyttelsesområde.  Alle 2,5 millioner hektar af det administreres nu af Łutsël K’e Dene First Nation.

Det nye beskyttede område viser, hvad der kan opnås, når oprindelige beboere tager føringen med hensyn til naturbevaring: De største, mest ambitiøse forslag til at bevare landområder i Canada kommer nu fra oprindelige befolkninger og har skabt en model for en verden af ​​nyt land-   og vandmandskab.

21. maj 2020

* Dansk samarbejde med norsk slagtebåd

Den danske regering har nu involveret sig i sagen om slagtebåden “Norwegian Gannet”, der sejler i direkte rutefart mellem norske havbrug i Nordsøen og den danske fiskerihavn Hirtshals. Laksene slagtes undervejs og gøres klar til forpakning og videre distribution ned gennem Europa.

Den igangværende retssag mellem staten og rederiet Hav Line har fået betydelig opmærksomhed i danske aviser.  For nylig bragte dagbladet Børsen således hele to sider om sagen. Det ser nu ud til, at den danske regering rækker ud mod Norge.

 – Jeg vil bare have en mindelig løsning mellem gode nordiske naboer. Uden at gå nærmere ind på hvordan, er jeg overbevist om, at det burde være muligt, sagde den danske fødevareminister Mogens Jensen (S) til Børsen.

Under et møde med Hirtshals Havn og rederiet Hav Line orienterede Mogens Jensen sig om sagen, som han snart vil tage op med sin norske kollega.

Danmark importerede norske laks for 3,8 milliarder kroner sidste år. Kun Polen importerede flere laks end Danmark i 2019.

Rederiet Hav Line har dispensation fra kvalitetsforskrifterne, sektion 17, der vedrører de såkaldte “produktionsfisk”. Det er laks med sår, mangler og deformiteter, man ikke ønsker forbrugerne skal se. Dispensationen gælder indtil 1. juli.  Indtil da kan produktionsfiskene sorteres på pakkeriet i Hirtshals, før de returneres til Norge til forarbejdning.

– Derefter fokuserer jeg selvfølgelig på, om vi kan få en løsning på plads til 1. juli eller så hurtigt som muligt derefter, fortæller Mogens Jensen til avisen.

Den norske fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen (H) har ikke ønsket at kommentere sagen, der netop nu behandles i Bergen Tingrett. De norske myndigheder understreger dog, at sagen på ingen måde handler om norske laks og de såkaldte produktionsfisks udseende. Ejheller kvalitetshensyn. 

Faktum er og bliver dog, at deforme eller syge produktionsfisk kan være ganske forfærdelige at se på. Et syn, der i hvert fald ikke vil gavne norsk lakseopdræts ry, rygte eller renommé.

Der er også usikkerhed omkring slagteriaffaldet fra det sejlende norske lakseslagteri. 

– Dumpes det i Skagerak undervejs til Hirtshals?

21. maj 2020

* Flere fisker sig gennem krisen

Danskerne er blevet flittige brugere af naturen efter, at COVID-19 har lukket store dele af Danmark ned. 

Salget af lystfiskertegn viser samme tendens. I årets to første forårsmåneder, marts og april, er der indløst over 20 procent flere lystfiskertegn sammenlignet med samme periode sidste år.

Vil man prøve kræfter med fiskestangen, så er der gode muligheder for det i de statslige naturområder, hvor der i mange søer og vandløb er frit fiskeri. 

– Det er både sjovt og spændende at tage ud og fiske. Det kan godt være, at der ikke er garanti for bid hver gang, men der er altid garanti for frisk luft og gode naturoplevelser. Mange finder ud i naturen i denne tid, og jeg håber, at endnu flere får øjnene op for de mange muligheder, vores fælles natur rummer for både at fiske, vandre, cykle, sove i telt og meget mere, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøministeren opfordrer til, at man søger inspiration til den næste, eller for nogen måske den første, fisketur på hjemmesiden udinaturen.dk. Her finder man en oversigt over statens mange frie fiskesteder og de kommunale steder med frit fiskeri. Man skal dog stadig huske at holde afstand til andre og finde et andet sted at fiske, hvis der er for mange mennesker, når man kommer frem. 

Børn og unge under 18 år og folkepensionister fisker helt gratis på statens frie fiskesteder. Alle andre skal huske at købe et fisketegn, som koster 40 kr. for én dag, 130 kr. for én uge og 185 kr. for et helt år.

–  Jeg sætter stor pris på at bo i et land, hvor vi værner om vores natur og har fri adgang til at gå ud og nyde den rigtig mange steder. Og det varmer mit hjerte som minister for både fødevarer og fiskeri, at man kan prøvesmage en lille bid af naturen, hvis man har held med fiskestangen, siger Mogens Jensen.

Cirka en fjerdedel af Danmarks søer og vandløb ligger i de statslige naturområder, der forvaltes af Naturstyrelsen. Nogle søer er blandt de mest beskyttede naturarealer, der findes i Danmark, mens andre i høj grad benyttes til friluftsformål. Det gælder primært for de større søer.

21. maj 2020

* Fakta om frit fiskeri

Salget af lystfiskertegn er steget med 8.000 stk. i årets to første forårsmåneder marts og april i forhold til sidste år. Der blev solgt 37.668 årstegn i marts og april 2019 og 45.869 årstegn i marts og april 2020.

Alle personer over 18 år og indtil folkepensionsalderen skal altid indløse fisketegn inden fisketuren. Men hvis forældre kun hjælper børn under 18 år med agning, udkast, indspinning og så videre, og ikke selv bruger en fiskestang, så behøver de ikke selv have fisketegn.

Et fisketegn koster 185 kr. for et år, 130 kr. for én uge og 40 kr. for én dag. Køb fisketegn på www.fisketegn.dk

Midlerne fra salget af lystfiskertegn bruges blandt andet til pleje af fiskebestande, udsætning af fisk, til restaurering af vandløb og til forskning. På den måde kan vi også fiske mange år ud i fremtiden.

Der gælder andre regler, hvis man vil fiske på steder, der er ejet af private lodsejere. Her skal man ofte også tilkøbe et særligt fiskekort. Det fremgår typisk af lodsejerens hjemmeside eller den lokale sportsfiskerforening.

Find statens frie fiskesteder og mange andre gode fiskesteder i naturen på websitet www.udinaturen.dk

Læs reglerne for fiskeri på statens frie fiskesteder på websitet https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/lystfiskeri-og-fisketegn/ 

21. maj 2020

* Forskning og fisketegn 

Der har på det seneste været en del debat om brugen af de omkring 40 millioner kroner, der hvert år kommer ind via salg af det obligatoriske fisketegn. Hvis man set bort fra de vestjyske lakseåer, så fanges der landet over færre fisk end tidligere. Det opleves tydeligt de steder, hvor man har reduceret eller helt droppet de tidligere fiskeudsætninger.

Hvis du vil vide mere om, hvordan DTU Aqua forvalter vore fisketegnsmidler, så tag gerne et kig på disse tre debatartikler, der for nyligt har været bragt på webstedet www.fiskogfri.dkDe kommer godt rundt om problematikken. Måske forstår du efterfølgende, hvorfor du ikke rigtig fanger noget længere:

Fiskepleje på Afveje – 1/3: “Fisketegnet

Fiskepleje på Afveje – 2/3: “Virkeligheden efter Wilhjelm

Fiskepleje på Afveje – 3/3: “Den lokale Modstand mod Miljøet

21. maj 2020

* Kæmpelaks fra Bornholm

Selv om Østersøens fiskebestande er under hårdt pres, så vokser østersølaksen stadig rigtig godt. Det har vi fået to gode eksempler på i dette forår.

Allan Nørgaard fangede sidst i april en laks på imponerende 21,1 kg. Den kunne have indbragt sin fanger 100.000 kroner, hvis Coronaen ikke havde aflyst årets Trolling Master Bornholm. Og han ellers havde haft held til at fange den under konkurrencen.

Sidste år vejede vinderfisken 19,4 kilo, og vinderen fik som førstepræmie en check på 100.000 kroner. Allan Nørgaard fortæller til Bornholms Tidende, at han nok ikke havde sejlet og fisket på den måde og i det område, hvis der havde været konkurrence. Han fik laksen på krogen uden for Svaneke, en halv time før de havde planlagt at afslutte deres fisketur.

I over 20 år er han taget til Bornholm i en uge hvert forår for at fiske. I år boede de i et sommerhus i Tejn, som de havde lejet for at være med i Trolling Master. Men selvom at der ikke blev noget Trolling Master Bornholm i år, har Allan og hans Team Salar valgt at beholde deres deltagernummer til næste års konkurrence. De er klar som aldrig før!

Læs meget mere om Østersøen i artiklen her.

14. maj 2020

* Rekordlaks fra Hanø Bugten

I mellemtiden gik en endnu større østersølaks til biddet. Pierre Ivansson fortæller til Fisk & Fri, at han var taget ud på den sydsvenske Hanø Bugt, hvor Mørrumsåen muntert ud.

Det foregik i strålende vejr med perfekte vindforhold. Pierre havde blot fisket i fem minutter, da det huggede hårdt helt oppe i overfladen. Det blev til en vild fight på omkring en time, hvor alt var totalt kaos. Storlaksen fik nemlig filtret sig ind i tre liner undervejs.

Pierre var alene på båden, hvilket naturligvis komplicerede landingen noget. Han måtte da også forsøge sig tre gange, inden den enorme laks lå sikkert i nettet. Det var ikke første gang, han havde haft en gigant laks på krogen, men de var alle stukket af igen. Denne her sad imidlertid solidt på krogen og havnede sikkert i nettet.

Pierre har trollingfisket i området siden de gode gamle dage i slutningen af firserne, hvor laksene var mere talrige. Giganten fra Østersøen vejede 26,5 kg – pudsigt nok præcis samme størrelse som Dinesens rekordlaks fra Skjern Å i Vestjylland. 

Denne enorme fisk er så vidt vides den klart største laks, der er taget i Østersøen i år.

Læs meget mere om Østersøen i artiklen her.

14. maj 2020

* Uddeling af kystfiskertillæg

Det lokale og kystnære fiskeri spiller en stor rolle mange steder i Danmark, økonomisk såvel som kulturhistorisk. 

Mange samfund er bygget op omkring mindre havne, hvis fartøjer driver et traditionsrigt, håndværksmæssigt og kystnært fiskeri. Havne, hvor man kan købe friske fisk på kajen. Folketinget vedtog derfor for nogen tid siden at uddele et såkaldt “kystfiskertillæg”, der skal være med til at holde liv i de små havne.

Parterne bag denne aftale ønsker at sikre og videreudvikle dette fiskeri med et øget fokus på anvendelse af skånsomme fangstmetoder, der beskytter havmiljøet bedst muligt, samt at tilskynde til, at ordningen medvirker til at understøtte et løbende generationsskifte i fiskeriet. Det meddeler Fiskeristyrelsen.

Aftalen om yderligere styrkelse af kystfiskeriet skal ses i sammenhæng med et bredt politisk ønske om at styrke de mindre havne samt fremme en udvikling i fiskeriet mod mere bæredygtighed og et mere naturskånsomt fiskeri. Sådan som det bl.a. også kommer til udtryk i beslutningen om at etablere en mærkningsordning for naturskånsomt fiskeri.

Fiskeristyrelsen har den 26. marts 2020 uddelt kystfiskertillæg til de berettigede fartøjsejere og udsendt justeret såkaldt FKA-tilladelse licensliste nr. 1000 indeholdende det tildelte kystfiskertillæg. Kystfiskertillæget for torsk i Skagerrak 3an, blev uddelt den 30. marts 2020.

I alt er 193 fartøjer tilmeldt begge kystfiskerordninger, hvor 101 fartøjer har tilkendegivet, at de udelukkende fisker med skånsomme redskaber. Fordelingen på de to kystfiskerordninger er som følger:

1) Den tidsbegrænsede kystfiskerordning, der løber frem til 31. december 2022. Her er 123 fartøjer tilmeldt.

2) Den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Her er der tilmeldt 70 fartøjer.

Fartøjsejere, der senest den 30. juni 2020 har landet 1/3 af fartøjets årsmængder inkl. kystfiskertillæg og tildelinger fra Fiskefonden for hver kvote, kan ansøge om yderligere 1/3 af kystfiskertillægget tildelt fartøjet jf. §81 i reguleringsbekendtgørelsen. 

Ansøgning kan indsendes, når mængden er opfisket – dog senest 1. juli 2020. Ansøgningen skal sendes til kystfisk@fiskeristyrelsen.dk

Synd bare, at der snart ingen fisk er tilbage til det kystnære fiskeri. Det har forurening, trawlfiskeri og muslingeskrab desværre for længst sørget for.

14. maj 2020

* Fiskeri, støj og forurening

En lang række faktorer kan påvirke de kritisk truede marsvin i Østersøen. Danmarks Naturfredningsforening lister i flæng:

Mangel på føde: Marsvinet lever blandt andet af torsk, sild og brisling. Men disse bestande er under pres, hvilket gælder især torskebestanden.

Ingen beskyttelsesområder: I den danske del af Østersøen er der ikke udpeget særlige beskyttelsesområder, hvor bestanden kan få plads og fred til retablere sig.

Forurening med miljøgifte: Østersø-bestanden af marsvin har markant højere niveauer af miljøgiften PCB end Bælthavs- og Nordsø-bestanden af marsvin. PCB kan påvirke marsvinets helbred og reproduktion.

Død som bifangst: Bifangst af marsvin er en betydelig trussel mod bestanden. Da bifangst ikke overvåges effektivt, findes der ingen aktuel opgørelse over, hvor mange marsvin der drukner i fiskenet i Østersøen.

Støj fra skibe: Støjen fra skibsfarten påvirker marsvinets evne til at navigere og søge føde negativt.

14. maj 2020

* Fakta om marsvinet

  • Marsvinet er den eneste hval i de indre danske farvande.
  • Marsvinet er en såkaldt tandhval – modsat de store bardehvaler.
  • Marsvinet har en kropsvægt på 55-65 kilo og en kropslængde op til 1,8 meter
  • Marsvinet lever i salte og brakke havområder, hvilket vil sige stort set overalt i de danske farvande – indre som ydre.
  • Marsvinet er almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Østersø-bestanden, der tæller omkring 500 marsvin, er kritisk truet.
  • Marsvinet æder primært torsk- og sildefisk, men også blæksprutter og krebsdyr ædes gerne, hvor de forekommer.
  • Marsvinet “kælver” i maj eller juni måned efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder. Kalven vejer omkring 10 kilo ved fødslen, og den dier hos moderen i knap et års tid.
  • Marsvinet kan blive op til 15 år gammelt. Det er totalfredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv.
  • Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv.

14. maj 2020

* EU-plan for Biodiversitet

Så er der muligvis rigtig godt nyt på vej fra EU:

Et udkast til EU-planen for Biodiversitet 2030 lægger nemlig angiveligt op til, at EU-arealet med økologisk landbrug skal mere end tredobles og forbruget af pesticider efterfølgende halveres.

Et forslag om, at en fjerdedel af EU’s landbrugsareal skal dyrkes økologisk, indgår ifølge anonyme kilder i det seneste udkast til EU’s Plan for Biodiversitet 2030, som ventes offentligjort senere i denne måned.

Det fremgår af en artikel i det britiske landbrugsmedie Farmers Weekly omtalt i Fagmediet Økologisk. Ifølge Farmers Weekly er der i udkastet også lagt op til en målsætning om at halvere forbruget af pesticider.

Den endelige version af Planen for Biodiversitet ventes i følge Farmers Weekly offentliggjort enten 20. eller 29. maj.

Ifølge mediet er der i udkastet også lagt op til, at mindst 10 pct. af landbrugsarealet skal genetableres som arealer med særlig høj biodiversitet.

I EU som helhed dyrkes omkring 7,8 pct. af landbrugsarealet i dag økologisk med Østrigs Salzburg-region som den absolutte topscorer. Her er mere end halvdelen af landbrugsarealet angivet som økologisk, skriver Farmers Weekly.

Der er på nuværende tidspunkt er tale om et udkast til biodiversitetsplan, så det er ikke sikkert, at tiltagene og målsætningerne kommer med i den endelige version. Det understreger Fagmediet Økologisk. Det konventionelle giftlandbrug er økonomisk stærkt og stærkt imod omlægning til økologi. 

– Forskning viser, at biodiversiteten på økologiske marker er 30 pct. højere end på konventionelle marker, men økologien får kritik for at optage mere plads grundet lavere udbytter, slutter Fagmediet Økologisk.

14. maj 2020


* Google’s “Pixel” mobiler

Google er mest kendt for sin altdominerende søgemaskine og sine mange GoogleAds. Mindre kendt er indtil videre, at Google også producerer sine helt egne mobiler – under navnet “Pixel”. 

Vi kigger her nærmere på to modeller i hver sin ende af prisspektret: Den billige Pixel 3a og den dyre Pixel 4XL. Begge er desværre ikke alment tilgængelige på det danske marked, hvor Google’s hardware produkter ikke markedsføres officielt. De kan dog fås gennem et fåtal forhandlere, der på egen hånd importerer Google mobiler til Danmark.

“Pixel” er spændende mobiler, som på flere måder gør tingene anderledes end alle de andre Android mobiler. Og så kommer de med meget fornemme og lysstærke kameraer ombord. Dette sagt af en dedikeret Apple-bruger.

Læs testen af de to Pixel mobiler fra Google her.


* EU strammer op

Nye EU regler kræver, at fiskefartøjer, der deltager i fiskeri efter bestande omfattet af en flerårig plan, skal melde deres ankomst til havn.

Det er således i reguleringsbekendtgørelsens § 21 fastsat, at alle fartøjer uanset længde, der fører logbog, skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer arter omfattet af en flerårig forvaltningsplan. Eksempelvis torsk.

Arter, som er omfattet af flerårige planer, er defineret i reguleringsbekendtgørelsens § 13, nr. 1. Hvis nogen skulle have lyst til et kig og et overblik.

Der er generelt ingen nedre grænse på mængden. Er der eksemplevis logbogsført fangst af 30 kilo torsk fra Nordsøen, Skagerrak eller Kattegat, skal der foretages melding om ankomst.

For fartøjer, der medbringer fangst af industrifisk, sild, makrel eller hestemakrel gælder ligeledes ingen nedre kilo grænse for, hvornår der skal foretages melding om ankomst til havn.

For fartøjer, der medbringer fangst af torsk fra Østersøen, skal meldingen foretages, hvis der er mere end 300 kilo torsk om bord.

For fartøjer, der medbringer fangst af pelagiske arter fra Østersøen, skal meldingen foretages, hvis der er 2.000 kilo eller derover om bord.

For fartøjer, der medbringer fangst af laks, skal meldingen foretages, hvis der er 10 stk. eller derover om bord.

For fartøjer, der ilandbringer ål, skal meldingen afgives, når der ilandbringes 100 kilo eller der over pr. kalenderdøgn.

Så fremover må kuglerammen frem, når man skal finde ud af, hvorvidt ankomst til havn skal meldes eller ej. Der skal tælles, måles og vejes. Nogle kan måske fristes til at discarde fangst – smide fisk overbord – for at holde sig under den lovpligtige grænse for at melde ankomst til havn.

Det vil kun videoovervågning kunne hindre.

7. maj 2020

* Marsvinet truet

Danmarks eneste hval i de indre danske farvande – det lille pelsløse, men særdeles godt polstrede marsvin – er truet i Østersøen. Men der er hverken strategi eller konkrete planer for, hvordan vor lille tandhval skal beskyttes i danske farvande.

Marsvinet er, på trods af at dele navn med en gnaver, en hval på op til 65 kilo. I de fleste danske farvande er marsvinet almindeligt, men i Østersøen omkring Bornholm er marsvinet kritisk truet.

Da marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s Habitatdirektiv, er vi faktisk forpligtiget til at passe på den lille hval.

For ti år siden udpegede Danmark derfor 16 særlige beskyttelsesområder til marsvin. Men ikke et eneste af dem ligger i Østersøen, hvor marsvinet har allermest brug for vores hjælp. Ifølge den seneste optælling er der kun omkring 500 marsvin tilbage i hele Østersøen. Og kun omkring 88 af dem er fødedygtige hunner, ifølge CCB (Coalition Clean Baltic).

Selvom Danmark har udpeget 16 områder til beskyttelse af marsvin, så er der endnu ingen konkrete planer for, hvordan leveforholdene for de små hvaler skal forbedres her. Beskyttelsesområderne er indtil videre kun streger på et kort.

At Danmark ingen konkrete planer har for at hjælpe marsvinene skyldes blandt andet, at status og trusler mod marsvin i de forskellige områder i de danske farvande, kun er overfladisk beskrevet – hvis overhovedet.

– For at kunne passe bedre på marsvinene kræver det jo, at man kender de konkrete trusler i de enkelte områder og laver konkrete foranstaltninger for at reducere truslerne. Det gør man ikke, og dermed er de udpegede områder i de danske farvande kun streger på et kort uden reel beskyttelse, siger havmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Aimi Hamberg.

7. maj 2020

* DN vil redde marsvinet

– Hvis vi skal vende udviklingen og forbedre forholdene for marsvin i Østersøen indebærer det, at der skal udpeges konkrete beskyttelsesområder og foranstaltninger, der kan give bestanden plads og fred til at komme sig. Derudover skal risikoen for bifangst minimeres, siger DN.

For de 16 områder, som allerede er udpeget, må forvaltningsplanerne beskrive status og potentielle trusler i de enkelte områder. Derefter kan der indføres konkrete foranstaltninger, der reducerer truslerne mod marsvin.

Danmarks Naturfredningsforening er således bekymret, når danske og udenlandske fiskere fisker intensivt i Natura 2000-området “Skagens Gren og Skagerrak”:

– Begge områder er blandt andet udpeget for at beskytte Nordsøens bestand af marsvin. Men der mangle konkrete foranstaltninger, og derfor har vi grund til at være bekymrede for, at marsvinet ender som bifangst i garnfiskeriet, flygter fra støjen af de store trawlere, eller finder nye græsgange, fordi føden fiskes væk, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder målrettet for, at aktiviteter, som påvirker marsvinet negativt, skal reguleres i de beskyttede områder, som allerede er udpeget for marsvinet.

7. maj 2020 

* Retablering af beskyttet vandløb

Randers Kommune har i forbindelse med vandløbstilsyn med Hedebæk nord for Værum den 16. april 2020 konstateret, at der er over en ca. 670 m strækning er foretaget en meget hårdhændet opgravning af det offentlige vandløb. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand i Vandområdeplanen og er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

Det kunne ud fra besigtigelsen ses, at der var fjernet store mængder materiale fra hhv. vandløbssiderne og bunden. Materialet bestod hovedsageligt af sten og grus. Opgravninger som ændrer vandløbets vandføring så væsentligt og ændrer bundkoter samt sideanlæg, karakteriseres i forhold til vandløbsloven som en ulovlig regulering.

Randers Kommune har på baggrund af den konstaterede oprensning kontaktet begge lodsejere, som har jord langs den opgravede strækning og varslet, at der vil blive fremsendt påbud om retablering af vandløbet. Den ene lodsejer har vedkendt, at han har bestilt oprensningen af vandløbet hos en entreprenør.

Ifølge lovgivningen er det til enhver tid ejer eller bruger af ejendommene langs vandløbet, som skal berigtige ulovlige forhold, selvom de i realiteten ikke har haft noget med det ulovlige forhold at gøre. Derfor skal Randers Kommune sende påbud til begge lodsejere. Det forventes, at den lodsejer, som har udført opgravningen, vil blive meldt til politiet.

Den berørte vandløbsstrækning vil nu blive opmålt i forhold til at undersøge omfanget at bortgravet materiale, samt som grundlag for udarbejdelse af påbud.

7. maj 2020

* Hul i hovedet og hul i hegnet

Så er den gal igen ved grænsen, hvor der påny er gået hul på det hovedløse hegn…

På en cirka 150 meter lang strækning er svinehegnet mellem Tyskland og Danmark blevet udsat for hærværk. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

“Hærværket har fundet sted på en cirka 150 meter lang strækning i Kollund Skov i Kruså (ved Kobbermøllen og ud mod Flensborg Fjord), hvor vildsvinehegnet var klippet op og lagt på jorden”, skriver politiet i en meddelelse.

Da hærværket bogstaveligt talt er sket på grænsen og er på grænsen af det tilladelige, efterforsker dansk politi hændelsen i samarbejde med tysk politi. 

Hvilket imponerende spild af tid og penge, dette svinehegn fra Venstre og Vennernes svineglade vælgere har vist sig at være.

7. maj 2020

* – Stop svinene!

Døgnet rundt er der larm fra tonstunge lastbiler og hylende svin. Stanken er ofte så slem, at man ikke kan gå udenfor en dør. Vasketøjet må tørres indendøre. Sådan ser hverdagen ud for naboer til svinefabrikker mange steder i Danmark.

I sidste måned, lige inden Corona-krisen satte det meste andet i vores samfund på standby, mødtes naboer til svinefabrikker fra hele landet i Aarhus, hvor de stiftede Landsforeningen mod Svinefabrikker.

Miljøorganisationen Greenpeace var med til arrangere mødet og fortæller i denne video historien om, hvorfor og hvordan den nye forening blev til:

https://youtu.be/aFMxP25F3QI

Foreningen håber, du vil være med til at bakke op om den nye forening ved at se videoen og dele den med folk, du kender – på mail, YouTube, Messenger, Facebook, LinkedIn eller andet. Alt tæller i kampen mod flere svin og mere forurening. 

Du kan også vise din opbakning ved at melde dig ind i foreningen, eller ved at opfordre nogen du kender til at melde sig ind – det koster kun 50 kr om året i kontingent, og man kan sagtens være medlem uden selv at være nabo til en svinefabrik.

Overalt i landet skyder flere og flere svinefabrikker frem. Danmark producerer årligt 31 millioner svin, og det er med til at gøre Danmark til verdens største producent af kød i verden per indbygger. 

Hovedparten af produktionen går til eksport, men prisen betales af Danmark i form af et voldsomt pres på vores natur og miljø, dårlig dyrevelfærd og lokalsamfund, der føler sig fuldstændig magtesløse.

Der har aldrig været større behov for at samle alle de mennesker, der rundt om i landet kæmper mod den måde, svineindustrien udvikler sig. Det var inspirerende at være med i Aarhus og opleve deltagernes energi og kampgejst.

Den skinner tydeligt igennem i videoen, som forhåbentlig også kan opildne flest mulige til mest mulig modstand mod flere svin.

30+ millioner er allerede alt, alt for mange til lille Danmark.

28. april 2020

* 40 år med Juletræet

Min egen lille opfindelse – fluen “Juletræet” – nærmer sig sin 40 års fødselsdag. Det helt eksakte fødselstidspunkt er lidt usikkert, men det var engang omkring 1980. Den pryder i hvert fald forsiden på min bog “Fluebinding 4” med undertitlen “Syntetiske materialer”, der blev udgivet på Skarv Naturforlag i 1986. Allerede da som en populær flue.

Juletræet var en af de allerførste fluer, der blev bundet udelukkende af syntetiske materialer – nemlig Flashabou på flettet rørform. Og den blev hurtigt populær til ikke mindst det dengang spirende kystfluefiskeri efter havørred. En dansk specialitet, som i løbet af nogle årtier blev udviklet til noget nær videnskab – med fokus på havørredens biologi og dens foretrukne fødeemner.

Nu er man så selv blevet en oldtimer og Juletræet en klassiker, der også er kendt i udlandet. Man ser den ofte beskrevet og bundet forkert, men norske Jan Håvard Krohn har ikke fået opskriften i den gale hals. Den er aldeles korrekt og kan ses her med norsk kommentar og en flot dansk Juletræs-ørred anno 2020:

Juletræet anno 2020


21. april 2020 

* 2.000 skarver skal skydes

Amtsstyrelsen i Stockholm Amt har givet tilladelse til såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarver mellem den 1. april 2020 og den 31. marts 2021. I alt kan 1.900 skarver nedlægges i amtet for at reducere skader på udsatte fiskebestande. Der blev søgt om tilladelse til nedlæggelse af 2.300 skarver.

Tidligere tilladelser til beskyttelsesjagt er ikke blevet udnyttet fuldt ud, og derfor mener amtsstyrelsen ikke, at der er grund til at give beskyttelsesjagt på det fulde antal.  I stedet er antallet begrænset til den samme kvote som sidste år, nemlig 1.900 skarver.  Hver nedskudt skarv skal indberettes uden forsinkelse på amtsstyrelsens website.

Skarver i Stockholms Amt omfatter to underarter, som imidlertid kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Ikke mindst i luften. Derfor omfatter tilladelsen jagt på begge underarter.

Amtsstyrelsen anslår, at der vil være mellem 32.000 og 36.000 skarver i Stockholms skærgård i løbet af sommeren.  Og styrelsen mener, at beslutningen om beskyttelsesjagt ikke gør det vanskeligt at opretholde en gunstig bevaringsstatus for skarvebestanden. Tilladelsen er således helt i tråd med den nye forvaltningsplan for skarv i Stockholms skærgård.

Målsætningerne med forslaget er flere – blandt andet at reducere alvorlige skader på fiskebestande, fiskeredskaber og skovproduktion forårsaget af skarv. Etablering af nye skarvekolonier skal så vidt muligt forhindres – specielt i nærheden af ​​bevaringsområder for fisk og i umiddelbar nærhed af ​​boliger for mennesker.

Der er også ansøgt om tilladelsen til såkaldt “ægbehandling” – pensling af æg på reder – i en række skarvekolonier. Denne ansøgning behandles i en særskilt sag, skriver amtsstyrelsen i sit svar.

28. april 2020

* Bedre kontrol med det rekreative fiskeri

EU ønsker en bedre kontrol med det rekreative fiskeris fangster langs EU’s kyster. En obligatorisk registrering af alle fiskere og fiskebåde diskuteres.

Det kommercielle fiskeri i Europa er på mange måder begrænset til truede bestande af arter, der ofte er overfisket. Men da EU-landene nu forhandler om nye regler for at holde styr på fiskeriet, er der også kommet fokus på det rekreative fiskeri i havet og langs kysten. 

Den diskuterede registrering gælder dog kun søterritoriet. Altså havet. Søer og vandløb er ikke omfattet. Her er det et langt stykke hen ad vejen den private ejendomsret, der afstikker reglerne for brug af vand og fisk.

Forhandlingerne var baseret på et forslag, som EU-Kommissionen fremlagde tilbage i 2018. Forslaget gik ud på, at medlemsstaterne skulle forpligtes til at have “et system til overvågning af deltagere i rekreativt fiskeri” og til at indsamle oplysninger om de rekreative fangster.

Derudover blev der foreslået registrering af fartøjer, som anvendes til fiskeri efter de arter, EU allerede aktivt forsøger at redde med bevarelsesforanstaltninger. Dette inkluderer blandt andet torsk i Østersøen og havbars på den svenske vestkyst. Men flere arter kan komme på tale.

– Europa-Kommissionen har vist stigende interesse for at regulere det rekreative fiskeri og træffe beslutninger om forvaltningsforanstaltninger, fortæller Håkan Carlstrand fra Havs- och Vattenmyndigheten.

28. april 2020 

* Sverige imod registrering

Sveriges holdning i de igangværende EU-forhandlinger er, at EU kun i særlige tilfælde bør regulere det rekreative fiskeri:

– Med hensyn til forslag om rekreativt fiskeri er regeringen imod generelle bestemmelser for rekreativt fiskeri på EU-niveau, da forvaltningen af ​​rekreativt fiskeri primært er ansvaret for hver medlemsstat, skriver Simon Andersson, pressesekretær for landdistriktsminister Jennie Nilsson, i en mail til nyhedsbureauet TT.

Ikke alle deler dog denne opfattelse. I et aktuelt forslag i EU-forhandlingerne er registreringen af ​​det rekreative fiskeri erstattet med kravet om, at medlemsstaterne indsamler data om størrelsen af ​de rekreative ​fangster. Dog er kravet om registrering af alle fartøjer, der fisker efter arter med bevarelsesforanstaltninger, stadig gældende.

– Det ville det betyde, at hvis jeg padler ud i en kajak og fanger en torsk, så bliver jeg nødt til at registrere mit fartøj, siger Glenn Douglas, fiskerikonsulent i Sportfiskarna, som har over 60.000 medlemmer. – I EU forstår de ikke, hvor mange mennesker der er i Sverige, som ejer en lille båd, de selv fisker fra.

Efter hans vurdering ønsker EU primært at få et bedre overblik over charterbåde med lystfiskere, der eksempelvis fanger tun i Middelhavet. Lignende foretagender findes i Øresund og på den svenske vestkyst, hvor der lystfiskes efter torsk. En god idé, mener han:

– Men skab herefter en kategori specielt for “charterbåde”, hvor virksomheder, der tager gæster ud på havet, bliver tvunget til at rapportere deres fangster, slutter Glenn Douglas. Det vil der være mere fornuft i. 

– Måske vi i Danmark også skal have en registrering af vore fartøjer? Vi har det allerede på Gudenåen, hvor rekreative både skal sejle med registreringsnummer fuldt synligt.

28. april 2020 

* – Don’t drink the water!

Det er efterhånden mange år siden, at vandet fra denne brønd på min barndomsegn kunne drikkes. Det er i dag fyldt med nitrat og pesticider fra det berømmede danske landbrug. Dagens opsang kunne passende være denne fra Deep Purple bassist Roger Glover. Bemærk årstallet under sangen…


“Don’t Drink The Water”

—————————-

I don’t mind if you don’t care

about your house or what you wear

but these times affect us all

whether you hop or fly or crawl.

—————————-

Don’t drink the water

it’s bad for you

Don’t drink the water

it’s sad for you can’t drink it anymore.

—————————-

There’s a way to make it clean

it doesn’t have to be a dream

what was once can be again

I know how but I don’t know when.

—————————-

Don’t drink the water

it’s bad for you

Don’t drink the water

it’s sad for you can’t drink it anymore.


No Solution / Butterfly Ball / Roger Glover / 1974


* Dansk øko-forbrug nummer ét

Nye, globale økologital viser, at Danmark fortsat har det største øko-forbrug i verden. Men som noget nyt ligger de danske forbrugere også nummer ét, når det kommer til forbrug per indbygger. Tallene viser nødvendigheden af at holde fokus på at udvikle økologien, mener interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De danske forbrugere er således fortsat dem, der handler flest økologiske varer. Den økologiske markedsandel i detailhandlen nåede i 2018 op på hele 11,5 procent. Det viser nye tal fra den internationale rapport “The World of Organic Agriculture”, der netop er blevet offentliggjort på dette års BioFach i Nürnberg i Tyskland.

Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer, siger:

– Tallene viser med al tydelighed, at det er nødvendigt med fokus på at udvikle økologien, så vi fortsat kan udbygge vores position som den nation i verden, hvor flest køber økologiske varer.

Rapporten, der bliver udgivet af Research Institute of Organic Agriculture (FIBL) og IFOAM – Organics International, viser også, at USA er det suverænt største øko-marked i verden med en omsætning på 303 milliarder danske kroner i 2018. Og at det samlede økologiske fødevaresalg steg med 5 procent i 2018 til omkring 725 milliarder danske kroner. 

21. april 2020   

* Danmark fortsat verdensmestre

Tallene viser også, at de danske forbrugere – sammen med forbrugerne i Schweiz – nu deler førstepladsen, når det kommer til det største forbrug af økologi i detailsalget omregnet i kroner og ører per person. 

Hver dansker og schweizer købte således økologi for omkring 2.325 kr. i detailhandlen i 2018 ifølge rapporten. I Schweiz udgjorde den økologiske markedsandelen 9,9 procent, mens Sverige havde den tredjehøjeste andel med 9,6 procent.

Det er de dyre fødevarer i ikke-EU landet Schweiz, der er stærkt medvirkende til det, fordi øko-markedsandelen i detailhandlen “kun” var 9,9 procent, hvilket er betydeligt lavere end den danske. 

– Hos Landbrug & Fødevarer forventer vi, at den danske markedsandel er steget til omkring 12-12,5 procent i 2019, fordi vi forventer et øget økologisalg i detailhandlen på ca. 10 procent, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

21. april 2020   

* Verdens hidtil største øko-areal

Tallene i den nye rapport viser også, at det samlede økologiske areal verden over steg til 71,5 millioner hektar i 2018 – svarende til en fordobling i de seneste ti år. Det er samtidig et areal, der svarer til mere end 26 gange Danmarks samlede landbrugsareal.

– Det er en udvikling, der viser, at økologisk produktion har et stort potentiale. I Landbrug & Fødevarer forventer vi, at ca. 13 procent af dansk landbrugsareal drives økologisk i 2020, og vi har skarpt fokus på, at danske landmænd og virksomheder skal være i front markedsmæssigt og fagligt. 

– Med den udvikling vi ser, er det helt afgørende, at dansk økologi også i fremtiden kan klare sig godt i konkurrencen på et globalt marked, hvor der er rigtig mange dygtige spillere, siger Kirsten Lund Jensen.

Derfor glæder det også Landbrug & Fødevarer, at omkring 40 danske økologivirksomheder lige nu deltager i et eksportfremstød på BioFach i Nürnberg i Tyskland sammen med Økologisk Landsforening og eksportnetværket Bio Aus Dänemark. 

I maj måned arrangerer Landbrug & Fødevarer et lignende eksportfremstød i forhold til det kinesiske marked, nemlig BioFach Shanghai.

21. april 2020   

* EU-Kommissionen advarer

Den 5. marts i år kunne man læse i Berlingske Tidende, at Europa-Kommissionen nu igen kræver information om nye tiltag fra den danske regering for at sikre vandmiljøet i Danmark – mod fortsat kvælstofforurening fra landbruget. 

EU-Kommissionen er bekymret for vandkvaliteten i Danmark og har været det, lige siden den forrige regering vedtog Landbrugspakken. EU har derfor hejst et rødt advarselsflag over for den danske regering. Det kan ende med en retssag, frygter eksperter, som kalder EU-advarslen “alvorlig”. Samt krav om stop for eller sågar tilbagebetaling af uretmæssig landbrugsstøtte.

I december sidste år var det Statsrevisorerne, som kritiserede, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været særdeles mangelfuld.                                                                                               

Det er således usikkert, om ministeriets overvågning sikrer, at der gribes ind, hvis “niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien for summen af pesticider i grundvandet.” Hvad der så ellers helt præcist ligger i denne noget snørklede formulering.

Ministeriet havde endvidere givet dispensationer til pesticidmidler uden at vise sikker anvendelse i forhold til grundvandet. Dette udgør en risiko for forurening af miljø og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed. Mente altså først statsrevisorerne. Og nu også EU. 

Men vi mangler stadig at se handling fra regeringen, der tilsyneladende og indtil videre lader sig trække rundt i manegen af dansk landbrug.  

21. april 2020                                            

* “Havfarm 1” på jomfrusejlads

Norske Nordlaks er netop kommet med en statusopdatering på sit gigantiske, meget omtalte og omdiskuterede “Havfarm” projekt. 

I midten af ​​marts lå projektets indtil videre første fartøj, “Havfarm 1”, således klar ved kajen på Yantai værftet i det østlige Kina. I skrivende stund er fartøjet bugseret ud på åbent hav for her at gennemgå et sæt prøver inden justering og tilpasning på værftet, før transport til Nordnorge og endelig ibrugtagen her.

På trods af de velkendte udfordringer med Corona-virus i Kina er der sket store fremskridt på værftet i Kina i det snart forgangne forår. Selvom der stadig vil være meget arbejde med klargøring til at tage ​​fisk ombord, når “Havfarm 1” ankommer til Norge, så konstaterer Nordlaks, at man nu nærmer sig tiden til endelig ibrugtagen.

Den 385 meter lange “Havfarm 1” vejer 33.000 tons og kan indeholde to millioner laks. Skibet forventes at være på plads i nordnorske Hadsel, der ligger midt mellem Bodø og Tromsø, engang i løbet af den kommende sommer. 

Navnet lader formode, at en “Havfarm 2” er i støbeskeen. Måske nummer 3, 4 og flere med, hvis 1’eren bliver den ønskede succes. Fantasien sætter efterhånden ingen grænser for det norske lakseopdræt, hvor the sky ikke længere synes at være the limit. Men hvor tilgængeligt foder på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid bliver det.

Gigantisk er i den forbindelse et beskedent ord.

21. april 2020


* Muslinger i medierne

NejtilHavbrug:

http://www.nejtilhavbrug.dk/13_uheldige_om….html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Historikken.html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Forureningen.html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Pengene.html

 

Altinget:

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/debat-laeg-ikke-vandmiljoeets-skaebne-i-haenderne-paa-muslingefarmere

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/debat-de-danske-fjorde-skal-ikke-agere-rensningsanlaeg-for-landbruget

 

Nordjyske:

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/miljoeminister-er-aaben-overfor-flere-muslingefarme-i-limfjorden-der-er-behov-for-at-goere-mere-ved-kvaelstofregningen/

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/sanne-og-sven-er-bekymrede-indenfor-naer-fremtid-kan-milliarder-af-muslinger-enten-redde-nordjyske-fjorde-eller-draebe-dem/

 

Mariagerfjord kommune:

Gækkebrevet


* 100 år med Naturfredningsloven

Miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn (kendt fra Høfde 42 / Cheminova) sender i den anledning følgende fødselsdagshilsen til Danmarks Naturfredningsforening – under overskriften “Man bliver klogere med alderen”:


“Tillykke til Naturfredningsloven, med de 100 år.

Jeg har måske overvurderet Danmarks Naturfredningsforenings (DN) evne til at engagere og involvere sig i miljøsager, her ikke mindst generationsforureninger som f.eks. Cheminovas forurening på Harboøre Tange.   

Jeg har haft en eller anden indbildt tro på, at alt som skader og dræber naturen var inden for DN´s rækkevide – det er det jo ikke absolut – DN er til rådighed for naturfredning, som udgør fundamentet i i Danmarks Naturfredningsforening.

Når jeg kikker tilbage i historien kan jeg godt se dilemmaet. Når folk tror de tjener miljøet ved et medlemskab af DN, så tager de måske fejl. 

DN er ikke kendt for deres store engagement i miljøsager, men for deres arbejde for fredningen af vores natur. Med tiden er de to begreber smeltet sammen – eller sagt på en anden måde har naturen ædt miljøet.

Det har i mange år været et dilemma for DN, at kampen FOR naturen kræver en samarbejde med politikerne og nu også landbrugs organisationerne – hvorimod kampen for miljøet kræver en MOD arbejdelse af politiker og landbruget.

Resultatet ses ofte på de sociale medier, hvor man ser DN, Landbruget og Miljøpolitikker blive fotograferet hånd i hånd – en utænkelig situation ved forureninger, som generations forureninger.

Tillykke med de 100 år til Naturfredningsloven – vi håber DN engang bliver så voksen, at de også tør kære sig for miljøet.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen”


Citat slut.

Jeg har selv i en del år befundet mig i selvsamme vildfarelse. Jeg har også troet, at begrebet “miljø” da efterhånden og som en moderne selvfølge ville komme ind under Danmarks Naturfredningsforenings (DN) beskyttende vinger. For uden et godt miljø ingen sund natur. Så enkelt er det jo. 

Men det er desværre ikke sket. Det er vi flere og flere, der har fundet ud af på den hårde måde. Når vi gentagne gange har set DN belejligt sno sig uden om ubehagelige konfrontationer, der dels kunne koste dem politisk goodwill – dels muligvis også lokale medlemmer.

Som Bjarne så rigtigt og rammende siger: “Når folk tror de tjener miljøet ved et medlemskab af DN, så tager de måske fejl.” Vil man miljøet det godt, skal man gå helt andre steder hen end til DN. Det står desværre lysende klart her i 2020.

Men tillykke med naturfredningerne og de første 100 år. De er bestemt guld værd i et lille land som Danmark, der jo næsten er uden tilbageværende natur.

Afslutningsvis kunne man passende supplere Bjarnes overskrift “Man bliver klogere med alderen” med C.V. Jørgensens “men fattigere med tiden”

Begge dele passer på den danske natur.

14. april 2020

* “Uantagelige” tilskud til akvakulturen

I en helt ny rapport har Statsrevisorerne kigget nærmere på de ofte millionstore tilskud, som staten yder til akvakulturen – fortrinsvis finansieret af midler fra EU.

Og det ser mildest talt ikke hverken pænt, ordentligt eller antageligt ud. Faktisk siger statsrevisorerne direkte, at der meget vel kan være blevet udbetalt penge, som der slet ikke var hjemmel for:

“Vi har gennemgået 20 sager under ordningen “Investeringer i akvakultur”. Vi kan konstatere, at Udenrigsministeriet ikke har undersøgt ansøgernes antagelighed i overensstemmelse med forordningskravet i nogen af sagerne. 

Ministeriet har ikke undersøgt antagelighed for samtlige af ansøgervirksomhedens dambrug og/eller havbrug, på trods af at dette er et krav. På ingen sager i den gennemgåede stikprøve, hvor der er udbetalt tilskud, foreligger der et dokumenteret tjek af antagelighed i forbindelse med selve udbetalingen. 

Ministeriet kan derfor have givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud til akvakulturvirksomheder, der ifølge EU-lovgivningen ikke opfylder grundbetingelsen for at få tilskud. Ministeriet har tilkendegivet, at der fremover vil blive gennemført et fuldt antagelighedstjek.”

Citat slut.

Kommunerne er tilsynsførende for dambrug og havbrug, som er placeret tættere end 1 sømil fra kysten. Miljøstyrelsen er tilsynsførende for havbrug placeret længere end 1 sømil fra kysten.

Ikke mindst kommunerne har ofte været lovlig tætte på havbrugene, hvis drift og forurening i mange tilfælde overhovedet ikke er blevet kontrolleret. Den Venstre-styrede Hedensted har været den suverænt mest omtalte kommune i denne forbindelse. 

14. april 2020

* “Pigs in Space”

Den Kinesiske Folkerepublik – i daglig tale blot Kina – har ikke haft det let i de seneste år. Først var der den afrikanske svinepest, som slog til i blandt andet dansk-ejede og kinesisk placerede svinefabrikker. Og så kom Coronaen som bekendt. 

Nu er genopbygningen af Kinas svinebestand imidlertid påbegyndt – med fransk assistance – efter at op mod 60 procent af landets svinebestand er gået til som følge af afrikansk svinepest.

Frankrig, der har gamle aner og interesser i Kina, har opbygget en luftbro, der skal fragte nye avlssvin fra Frankrig til Kina. De kommer flyvende ind som Pigs in Space fra The Muppet Show – omend nok ikke på første klasse.

Fra Frankrig er der alene i år allerede sendt 4.000 dyr til Kina i seks fly, og yderligere 12 fly fulde af grisebasser er på vej til Kina. Det fortæller AgriWatch, som også følger svinepriserne nøje. Er der afrikansk svinepest i Kina, er der glæde blandt svineavlere i Danmark. Så stiger verdensmarkedspriserne nemlig…

Indtil 2018 var Kina ellers verdens førende og største producent af svinekød med omkring 700 millioner slagtede svin om året. Det var før, den afrikanske svinepest kom til landet.

Kina har siden arbejdet hårdt på at få genopbygget bestanden og har nu altså fået intensiv assistance via den nye franske luftbro. 

“Pigs in Space” har herned fået en helt ny betydning.

14. april 2020

* Covid-19 og MRSA

Norske Aftenposten spekulerer over, hvorvidt overforbrug af antibiotika i landbrug og vandbrug og den heraf følgende resistens kan være forklaringen på de meget høje dødsrater for Corona i Spanien og Italien? 

Corona-patienter i respirator modtager nemlig ofte antibiotika, så man undgår bakterielle lungeinfektioner, der efterfølgende hurtigt kan udvikle sig til den egentlige dødsårsag. I stedet for Coronaen selv. Og da kan antibiotika-resistens jo snart blive livstruende eller ligefrem dødbringende.

Spanien og Italien er begge kendt for lemfældig omgang med livsvigtig antibiotika, så usandsynlig er forbindelsen ikke. Kina er heller ikke blandt dydsmønstrene. 

Og hvad med Danmark, hvor selvskabte multiresistente MRSA-bakterier florerer i svin og svinefarme?

14. april 2020

* Kritik af havbrugsforvaltningen

Utroligt, som det hjælper at få en ny regering. Læs Statsrevisorernes klare konklusion om, at hele akvakulturområdet generelt har sejlet og stadig gør det:

https://www.ft.dk/-/media/sites/statsrevisorerne/dokumenter/2018/beretning-1-2018-om-tilskud-paa-fiskeriomraadet.ashx

Specielt side 29 er interessant. Heraf fremgår nemlig, at der meget vel kan være blevet udbetalt tilskud til akvakulturen, der er i direkte modstrid med gældende EU regler:

At “udledning, emission eller tilførsel af et kvantum materialer til luft, jord eller vand, der kan forårsage betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet samt på dyr eller planter”. Samt at “enhver adfærd, der medfører betydelig beskadigelse af levesteder inden for et beskyttet område kan medføre “uantagelighed”, når det gælder tildeling af tilskud.

Det første, tanken falder på her, er naturligvis de havbrug, der er placeret tæt på eller sågar inden for et beskyttet Natura 2000-område. Samt den påvirkning, som forureningen fra dem gennem snart mange år har haft på miljøet her. Og stadig har.

Det bliver svært for den danske stat at forklare EU, hvordan man kan tildele forurenende virksomheder tilskud i beskyttede områder.

14. april 2020

* Suunto 7 – nyt smartwatch med kort

Suunto 7 – nu med kort


* Covid-19 Laksepremiere

Der er som bekendt Corona-virus i luften over det ganske land. Vi står samtidig over for en tilstundende Laksepremiere, som traditionelt lokker mange mand af huse og ud til åerne, hvor der kan være mange fiskere på ganske lidt plads. En situation, som lystfiskerforeninger landet over tackler meget forskelligt. 

Er du i tvivl om, hvordan du gebærder dig på fisketuren i disse Corona-tider, har Danmarks Sportsfiskerforbund derfor samlet 6 generelle anbefalinger her, som er clearet med myndighederne:


  • Hold afstand. Hold mindst 2 meter afstand til andre – også selvom du er udendørs.
  • Hold god håndhygiejne. Vask hænder og sprit af. Tag håndsprit med i bilen og i jakkelommen.
  • Fisk lokalt. Undgå så vidt muligt at rejse langt i forbindelse med fisketure. Skal du rejse, så forsøg at pakke mad, udstyr, med videre hjemmefra, så du ikke behøver at købe ind ved destinationen. På den måde undgår du at sprede evt. smitte på tværs af landet.
  • Fisk så vidt muligt alene. Fisk så vidt muligt alene, eller evt. med andre fra din husstand.
  • Kør så vidt muligt alene. Fisker du med andre end dem fra din husstand, så sørg for transport enkeltvis.
  • Fisk ikke med særligt udsatte. Tag ikke på fisketur med ældre eller svage, da denne gruppe er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny Coronavirus/COVID-19.

Vil man være på den sikre side, holder man sig naturligvis helt væk fra åerne. Det er jo ikke livsvigtigt at fiske laks. Man holder sig også rigtig langt væk fra eventuelt tilhørende forsamlinger, hvor der serveres snaps, gule ærter og andet godt – indendøre. 

Husk altid de lovbefalede to meter mellem medfiskerne. Og mellem snapsene. Samt forbudet mod forsamlinger større end ti personer. Vil man også tænke lidt på klimaet, miljøet, børn, børnebørn og deres fremtid, da udsætter man blot sin personlige Laksepremiere, indtil man atter må være mere end én enkelt person i hver bil.

Det er sund fornuft.

7. april 2020

* Laksepremiere forbeholdt medlemmer 

Hvis du havde glædet dig til årets Laksepremiere, er der muligvis kommet lidt grus i maskineriet. I hvert fald, hvis målet og fiskevandet er Gudenåen, hvor alle laks jo stammer fra kommunalt og statsligt betalte udsætninger af opdrættede laksesmolt. 

Tangeværket ligger stadig og blokerer, og Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø – dækket af et tykt slamlag. Gudenå-laksen uddøde endegyldigt efter etableringen af Tange Sø og Tangeværket i 1920’erne. Skal der stadig og alligevel være laks at fange, da må det gøres på kunstig vis – med kostbare udsætninger.

Men det er ikke alle steder, man har lyst til at dele disse fælles laks med andre end egne foreningsmedlemmer. Således skriver Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) om årets premiere:


“Kære medlemmer 

Bestyrelsen har besluttet at suspenderer muligheden for at købe gæstekort og dagkort på ubestemt tid. 

Det sker for at tilsikre, at der ikke kommer mere pres på fiskevand og parkeringspladser, end vi kan stå inde for. Årsag er selvfølgelig COVID-19 situationen. 

Fiskeri på foreningens vand forbliver derfor forbeholdt medlemmer. Dagkort og gæstekort salget er suspenderet på ubestemt tid. 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen”


Der har været en hel del uenighed om det rimelige i denne beslutning. De fleste medlemmer i BSF, som blandt andet lejer sit fiskevand af Tangeværket, er naturligvis rigtig glade for denne beslutning, der favoriserer netop dem og deres fiskemuligheder.

Andre, som kommer udefra, og som også har været med til at betale laksegildet via fisketegn og kommuneskat, er naturligvis ikke lige så begejstrede som medlemmerne i BSF. Nogle finder det sågar usmageligt, at BSF bruger Corona virussen til at beskytte egne medlemmers fiskevand. Præcis som Venstres Jacob Jensen netop har gjort for at holde liv i lukningstruede og stærkt forurenende havbrug.

Turistbranchen mister ligeledes indtægter, da flere fisketurister udefra har måttet droppe deres deltagelse i forårets laksefiskeri. Og i den forbindelse aflyse bookede hytter og sommerhuse.

Her kunne man ønske sig, at BSF ville tilslutte sig samme ordning, som eksisterer længere nedstrøms i Langå Sportsfiskerforening. Her har man valgt ikke at favorisere egne medlemmer i Coronaens tegn. I stedet har man indført begrænsninger, der gælder såvel foreningens egne lokale medlemmer som dagkortfiskere udefra.

BSF meddeler, at medlemskab af foreningen nu koster 1.225,- om året. Men at der ikke er plads til flere medlemmer. Pt. er der sågar flere end 70 på ventelisten. Det har således lange udsigter, hvis man som ufrivillig betaler til laksegildet også skulle ønske selv at fange en af de kommunalt og statsligt finansierede Gudenå-laks.

BSF meddeler dog, at alle borgere i Viborg kommune kan løse et borgerkort på fiskekort.dk, som giver fiskeret til det meste af foreningens Zone 3. Det vil sige fra Sønderbro til omfartsbroen.

Borgerkortet giver ikke fiskeret til populære steder som eksempelvis Sandskredet, hvor en 18 kg’s blanklaks for nylig blev landet. Og hvor fiskepresset derfor efterfølgende har været rigtig stort.

7. april 2020

* Størrelsen på Søborg Sø

Naturstyrelsen har nu fastlagt størrelse og dybde på det, der bliver Nordsjællands fjerdestørste sø: Søborg Sø.

Naturstyrelsen har netop besluttet, at der arbejdes på, at dybden i Søborg Sø, også kaldet vandspejlskoten, bliver 1,0 meter over havets overflade. Det vil give en vanddækket flade på godt 300 hektar. I den tekniske rapport bliver der også undersøgt et scenarie med et vandspejl på helt op til kote 1,6.

Begge koter vil give et unikt naturområde. Når koten 1,0 m vælges frem for en højere kote, så er det, fordi der i så fald skal etableres færre anlæg bl.a. forhøjelser af diger og veje. Det vil betyde, at påvirkningen af naboejendommene vil være mindre, og ferskvandsspecialister vurderer samlet, at det vil give den bedste biodiversitet i det nye vandområde.

Landbrugsstyrelsen er fortsat i gang med jordfordeling i forhold til de sidste 35 lodsejere, der har jord i det kommende søareal. Landbrugsstyrelsen tager på grund af Corona-virus i øjeblikket ikke ud på besøg hos de enkelte lodsejere, men kan nås via telefon. Jordfordeling III afsluttes den 15. november 2020 og vil forhåbentlig være den sidste jordfordeling på Søborg Sø.

Naturstyrelsen arbejder i øjeblikket på udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapporten, som Miljøstyrelsen er myndighed på. Rapporten skal beskrive miljøforhold såsom natur, landskab, anlæg mv. 

Det forventes, at rapporten kan sendes i offentlig høring efter sommerferien, og at der afholdes offentligt møde i efteråret 2020. Når de endelige myndighedsgodkendelser er klar, kan projektet realiseres.

7. april 2020

* Stor bøde for gylleudslip

En fynsk landmand blev i forrige uge dømt for i april sidste år at have forurenet en af Fyns reneste åer  og vigtigste gydevandløb, Stokkebækken, med gylle. Med et stort fiskedrab til følge.

Bøden lyder på 30.000 kroner, og det er et betydeligt større beløb end normalt i den slags sager, skriver Svendborg Netavis. Normalt er straffen en bøde på omkring 10.000 kroner.

Men her slutter sagen ikke. Svendborg Kommunen kræver i tilgift 50.000 kroner for kommunens indsats med at begrænse forureningen. Og Svendborg Sportsfiskerforening vil have 70.000 kroner som erstatning for de store skader, der skete på Stokkebækken, hvor foreningen har fiskerettighederne.

Landmanden og hans advokat overvejer nu, om dommen skal ankes.

7. april 2020

* Miljø-muslinger i Vejle Fjord

Vejle kommune er gået i gang med et spændende projekt, der gerne skulle skabe et bedre vandmiljø i den belastede Vejle Fjord. 

Der skal udlægges nye stenrev. Der skal udplantes ålegræs. Der skal opfiskes krabber. Og så skal der dyrkes muslinger til udlægning. 

Det skal blive spændende at følge ikke mindst muslingeopdrættet, som svenske og finske forskere fra Lund, Stockholm og Helsingfors Universiteter nemlig advarer imod. I hvert fald, når det gøres i stor skala. Læs mere i artiklerne her.

Muslinger lever af at filtrere vand fra et meget stort område. En tommelfingerregel inden for muslingeopdræt siger, at cirka en tredjedel af de opsamlede næringsstoffer fra det pågældende vandområde ender som forurening direkte under farmene. Forureningen koncentreres således netop her. 

De samme svenske og finske forskere påpeger også, at ingen kender de økologiske konsekvenser af et storstilet muslingeopdræt. Muslinger i store mængder er nemlig dygtige bio-ingeniører, der kan ændre på hele fødekæder og de indgående stofbalancer. 

Men de mange villige tilskudsmillioner gør det sikkert svært at sige nej tak til at være frivillige forsøgskaniner. Vejle Kommunes biologer lover dog at holde et vågent øje med de mange nye muslinger og forureningen fra dem i de næste fire år. 

Lokalt håber man så også, at kommunen vil stå for opsamling af de mange plastbøjer, der givet vil rive sig løs i perioder med blæst. Og efterfølgende drive i land. Det har vi set overalt, hvor der har været dyrket muslinger. 

Hedeselskabet står klar i kulissen med det store salgsapparat – i form af datterselskabet Blå Biomasse og en masse muslingeanlæg, man gerne vil sælge og efterfølgende drive i andre danske fjorde. Mod behørig betaling, naturligvis. 

Landbruget ser derfor interesseret med fra sidelinjen. Et storstilet muslingeopdræt vil kunne hindre, at de må begrænse deres nuværende forurening af de indre danske farvande med næringssalte.

Vore fjorde ender da med at være simple rensningsanlæg for landbruget. I hvert fald de fjorde og kommuner, der som Vejle har en Venstre-borgmester. 

Det har også Mariagerfjord Kommune, som er next in line til en omgang “miljø-muslinger”.

7. april 2020

Mere varm luft i tomme skaller?

Mens Hedeselskabet med sit danske datterselskab Blå Biomasse forsøger at sælge “miljø-muslinger” til at rense op efter landbrugets kvælstof-forurening af danske fjorde, så vil svenskerne nu også være med på muslingevognen. For alvor. I rigtig stor skala.

De vil nemlig også sælge varm luft i tomme skaller. Endda rigtig meget varm luft. De vil sågar redde hele Østersøen fra alt det kvælstof, der er ophobet her, og som løbende tilføres. Intet mindre. Et gigantisk projekt, som de har undersøgt ganske lidt, men regnet rigtig meget og længe på. Og nu præsenterer resultaterne af.

Et hold bestående af Kotta og otte andre muslingeforskere fra indland og udland (såmænd også danske Orbicon) når frem til, at der årligt skal fjernes godt 75.000 tons kvælstof og knap 10.000 tons fosfor fra Østersøen, hvis man skal opnå den ønskede status, som Helcom-samarbejdet omkring Østersøen og Kattegat ønsker. 

Baseret på det indhold af kvælstof og fosfor, som kendes fra blåmuslinger i Østersøen, kræves der, at man årligt høster og fjerner knap 15 millioner tons muslinger fra Østersøen. Det er 15.000.000.000 kg. Kotta & Co. regner sig på vanlig muslingevis frem til, at dette vil kunne opnås, hvis man intensivt dyrker muslinger på blot 900 km2 af Østersøens overflade. 

Et årligt udbytte, der så vil skulle ligge på imponerende 163 tons per hektar per år. En hektar er som bekendt 100 gange 100 m2, og høsttallet er 16 gange højere end dem, man selv har fra forsøgsanlæg i undersøgelsen…

På vanlig muslingevis…

Med “på vanlig muslingevis” menes, at man tager afsæt i et ganske lille projekt og måler på det. Herefter ganger man blot op til ønsket størrelse og håber på, at nogen vil tro på resultatet. Præcis som Dansk SkaldyrCenter gør det med sine postulater fra Limfjorden, hvor de reelle og registrerede høsttal af dyrkede blåmuslinger jo udgør mindre end 5% af de påståede.

En svensk kollega med sans for sarkasme var hurtigt ude med følgende analogi, da han læste om det svenske muslingeeventyr, der skal redde hele Østersøen:

“Der er én kilometer ned til bageren. Det koster én krone i benzin at køre derned, og det tager fem minutter.” 

“Der er 400.000 km til Månen. Altså koster det 400.000 kroner at komme derop. Og tager to millioner minutter. Eller 3,8 år.” 

Altså: – Hvor svært kan det lige være at regne den ud, hvis bare man får Erasmus Montanus til foretage udregningerne inden opsendelsen?


Men nu er det jo ikke ligefrem raketvidenskab, at det i virkelighedens verden nok koster rigtig meget mere end 400.000 kroner og går ret meget hurtigere at komme til Månen end små 4 år. Vi kan vist så rigeligt nå til Mars og længere på samme tid. Mens de 400.000 end ikke rækker til at fylde reservetanken på rumraketten op…

På samme måde fungerer det heller ikke helt så smertefrit at dyrke og høste og transportere muslinger i de enorme mængder, der her er tale om. Det er ikke bare at gange et tilfældigt lille tal op og vupti – Østersøen er reddet!

Der er oceaner af problemer undervejs. Vejr og vind er et af dem. Sultne edderfugle et andet. Potentiel fødemangel for muslingerne et tredje. Iltsvind og frigivelse af fosfor fra sedimentet et fjerde. Svigtende indhold af næringsstoffer et femte. Og så videre. Og så videre.

Men værst af alt så er der ingen undersøgelser overhovedet over, hvordan muslingeopdræt i så stor skala vil påvirke den øvrige del af økosystemet. Ingen overhovedet. Det kan derfor udvikle sig til et økologisk eksperiment med katastrofal udgang. Det advarer svenske forskere allerede imod.

Ingen erfaringer med storskala

Fra udlandet kendes adskillige uheldige konsekvenser af stordrift, der ikke engang er i den her planlagte størrelsesorden. Hvor hele økosystemer er tiltet, når de dygtige muslinger har været i gang et stykke tid. Myreflittige bio-ingeniører, som de jo er – placeret øverst oppe i fødekæden i et unaturligt højt antal.

Andre og mindre fantasifulde forskere end Kotta & Co. har regnet videre på de imponerende tal, som nu lægges til grund for Østersøens snarlige redning med “miljø-muslinger”. Således påpeger de, at Kottas model vil kræve, at der hver eneste dag året rundt høstes og bringes 40.000 tons muslinger i land til videre brug. 40.000.000 kg muslinger. Hver eneste dag. Året rundt.

Det tror de næppe selv på. Det er 1.000 lastvogne fulde af muslinger, som skal transporteres til videre brug herinde. Hver dag. Året rundt. 365.000 lastvogne om året. – Er det overhovedet muligt? Hvor skal de køre fra og til hvad? 

De små og tyndskallede “øko-muslinger” fra Østersøens brakke vand egner sig ikke til konsum, men muligvis til svinefoder. Hvis de ikke indeholder for mange af de giftstoffer, som netop Østersøen er fyldt med. Eksempelvis dioxin, som jo har lagt en dæmper lakseeventyret i netop Østersøen. 

Det regner man dog ikke med vil blive noget problem. Muslingekød er magert og bør derfor ikke ophobe giftstoffer som dioxin og PCB på niveau med fede fisk som netop østersølaksen.



Blot en fjerdedel af det filtrerede kvælstof og fosfor fjernes ved høst af muslinger fra Østersøen. Lidt mere fra saltere farvande.

Knap halvdelen går til respiration og reproduktion eller udskilles som let tilgængelige næringssalte, der kan booste algevæksten

Næsten en tredjedel deponeres som ny forurening under muslingefarmen.


* Fra “øko-muslinger” til svinefoder

Det er svinefoderet, der for alvor har fået det danske Hedeselskab til at fatte interesse for dyrkning af muslinger. Så meget, at man nu har etableret et eget datterselskab udelukkende hertil. 

Det er virksomheden Blå Biomasse, som i de foregående måneder har været på salgsturné hos danske kommuner med ondt i kvælstoffet.

Så der hos de besøgte kommuner fremover kan høstes milliarder af “miljø-muslinger” og produceres mængder af muslingemel, så der kan dyrkes endnu flere svin, der kan bidrage med endnu mere gylle, som kan skabe grobund for endnu flere alger, der kan blive til føde for endnu flere muslinger etc. etc.

“Gylletrekanten” kaldes dette ulyksalige, men selvskabte fænomen også. Eller evighedsmaskinen, som det jo bliver. Eller dødsspiralen, som det jo er. For det vandmiljø, de såkaldte “øko-muslinger” ellers var sat til at redde…

Hedeselskabet og Skjern Å

Lad os afslutningsvis minde om, hvor galt det gik, da Hedeselskabet senest gjorde sin indflydelse gældende i det danske vandmiljø. Der tænkes her på afvandingen og kanaliseringen af Danmarks mest vandførende vandløb, Skjern Å, som efterfølgende sendte næringssalte fra et stort opland direkte ud i den lavvandede Ringkøbing Fjord. Til massiv skade for vandmiljøet her.

Det skete så sent som i 1960’erne, og det kostede efterfølgende danske skatteborgere 280 millioner kroner – mere end en kvart milliard – at rydde op efter Hedeselskabet og lægge åen tilbage i dens oprindelige folder, så den igen kunne holde på sine næringssalte. 

Med baggrund i udenlandsk fagkundskab og i bagklogskabens altid ulideligt klare lys kan vi kun håbe, at noget tilsvarende ikke gentager sig. At vore politikere ikke lader sig forføre af Hedeselskabets nyindkaldte “miljømuslinger” til endnu et ødelæggende indgreb i det danske vandmiljø.

Nu under dække af at ville redde vandmiljøet fra selvsamme landbrug, der har ødelagt det. Endda med samme Hedeselskabets hjælp.

Man har da lov at blive klogere. 

© 2020 Steen Ulnits

Foto: Sven Hørup


Efterskrift:

Forskere fra universiteterne i Stockholm, Lund og Helsinki har opponeret mod Kotta & Co og deres beregninger i en officiel skrivelse. Det skal derfor blive spændende at følge muslinge-debatten i den kommende tid.

Karenia mikimotoi

*


* Ny giftig alge i Limfjorden

Midt i marts måned kunne man i den lokale dagspresse læse, at døde sild i hundredvis eller måske tusindvis var drevet i land i Løgstør Bredning i den vestlige del af Limfjorden. Mistanken rettede sig straks mod de Chatonella-alger, der kort før jul – i december 2019 – tog livet af 600 tons høstklare havbrugsfisk i den ligeledes stærkt forurenede Horsens Fjord.

Mistanken viste sig siden ubegrundet. I stedet fandt Miljøstyrelsen en japansk alge, der viste sig at være den sandsynlige årsag til de ilanddrevne sild i Limfjorden. Furealgen Karenia mikimotoi er nemlig i denne vinter observeret i Limfjorden. Algen er giftig over for fisk og bunddyr, men ikke for mennesker.

I februar måned havde Miljøstyrelsen fundet algen, Karenia mikimotoi, i Limfjorden. Det er usædvanligt at finde algen så tidligt på året, da den normalt forsvinder om vinteren og først dukker op igen sidst på sommeren. Karenia er ikke kendt som nogen koldtvandsalge.

Algen blev observeret i sommeren 2019 især i området ved Løgstør Bredning, hvor den blomstrede kraftigt op i løbet af oktober. Masseopblomstringen varede ved i november og december, og også i februar 2020 blev der observeret relativt mange individer. Det er usædvanligt, at denne alge overvintrer, men det kan hænge sammen med den varme vinter.

Miljøstyrelsens har således i denne vinter målt de varmeste vandtemperaturer i overfladen i de over 30 år, man har foretaget målinger. Samtidig er der målt usædvanligt høj fluorescens og klorofylkoncentration i årets første måneder, hvilket indikerer en meget høj algeproduktion.

indvandrer fra Japan

Karenia mikimotoi blev første gang observeret i Japan i 1935. Den har siden spredt sig – givetvis via ballastvandet i internationale handelsskibe – til mange andre lokaliteter verden over, heriblandt østkysten af USA, Norge og den Engelske Kanal. Her har der været massive opblomstringer af “rødt tidevand” i 1978, 2005 og 2008, hvor denne alge har været involveret – med dræbte fisk og bunddyr til følge. 

Karenia mikimotoi er ikke observeret som giftig for mennesker. Alligevel anbefales det, at vinterbadere undlader at bade i områder med mange alger. Man bør heller ikke lade sin hund svømme i uklart og algefyldt vand. Algens giftstof er kendt for at kunne slå fisk og bunddyr ihjel, og algen har tidligere været årsag til fiskedød i Limfjorden.

*

Som alle andre alger er også Karenia helt afhængig af, at der er tilstrækkeligt med næringsstoffer til stede i vandet. Med den nuværende massive udledning af næringssalte fra landbrug og vandbrug har denne og andre alger aldrig haft bedre vækstbetingelser. Havvandet bliver stedse varmere, og vi må derfor regne med mange flere algeopblomstringer i den nærmeste fremtid. 

Bjarne Hansen, der er søn af den navnkundige Rav Aage fra Thyborøn, har imidlertid stillet spørgsmålstegn ved, om det nu også var Karenia-algen, der slog sildene ihjel. Om det blot var en bekvem (bort)forklaring fra myndighedernes side. Hvis nu årsagen i stedet var eksempelvis giftigt havneslam dumpet i området?

Bjarne Hansens skepsis over for den bekvemme algeforklaring skyldes solid mistillid til de lokale myndigheder og deres dækken over mange års tvivlsomme aktiviteter i forbindelse med Cheminova-giftfabrikken på Harboøre Tange. En historie, du kan læse meget mere om her.

Faktum er i hvert fald, at ingen kender den virkelige årsag til sildenes pludselige død i den vestlige del af Limfjorden. Ingen fisk er indtil videre blevet analyseret for mulige giftstoffer. For tænk nu, hvis Miljøstyrelsen fandt frem til en ubekvem sandhed, man var nødt til at tage stilling til og gøre noget ved:

An Inconvenient Truth”, som Al Gore kaldte det… 

Den mistillid kan man ikke fortænke Bjarne i. Den mistillid er vi mange, der deler. Og når man betænker, at der klappes (dumpes) potentielt farligt havneslam i sårbare Natura 2000 områder, som den danske stat selv har udpeget og efterfølgende forpligtet sig til at beskytte, så forstår man ham endda rigtig godt.

Det hænger ikke sammen på nogen mulig måde. Det er rigtig dansk, og det er rigtig dumt.

Men også uhyre bekvemt…

© 2020 Steen Ulnits


*  

Lillebælt anno 2000 / 2020

*


* Et tankeeksperiment 

Tilbage i år 2000 udfærdigede jeg på opdrag af Middelfart kommune en analyse af det økonomiske potentiale i det rekreative fiskeri på den smalle del af Lillebælt. 

I de to havne Fredericia og Skærbæk ved Lillebælt blev der i 1995 landet henholdsvis 142 og 269 tons konsumfisk – primært torsk, rødspætte, skrubbe og ising. I alt 411 tons fisk. 

Disse fisk blev ifølge lokale opgivelser hovedsagelig landet af en lille håndfuld både – efter alt at dømme syv stykker. 

Her tyve år senere er der ulykkeligvis ingen fisk tilbage i Lillebælt. Det har forurening med næringssalte fra landbruget og havbrugene sørget for. Fiskerierhvervet har selv bidraget med overfiskeri og hårdhændede fiskemetoder som bundtrawl og muslingeskrab. 

Men hvis du som jeg er lidt bagudskuende og nysgerrig med hensyn til, hvad der kunne have været og måske engang igen kan blive, så læs gerne med her.

Spol allerførst tiden tilbage til år 2000:


* Antagelserne 

I det følgende opstilles en række antagelser, som bruges til et lille tankeeksperiment. Tallene skulle gerne give lidt stof til eftertanke. 

Antagelse: Der er i dag syv erhvervsfiskere, som daglig trawler på den smalle nordlige del af Lillebælt. Det antages, at de hver især udgør basis for endnu en fuldtids stilling på land i forædlingsindustrien. Altså danner erhvervsfiskeriet på den nordlige del af Lillebælt grundlag for 14 arbejdspladser. 

Antagelse: Der er i dag seks turbådsskippere, som fast sejler lystfiskere ud på det nordlige Lillebælt. I snit sejler hver turbådsskipper med 20 lystfiskere per tur, når der er fyldt op. I højsæsonen sejles to gange daglig – formiddag og eftermiddag. 

Antagelse: Hver enkelt lystfisker på en turbåd fanger i snit 2 kg fisk per fisketur. Næppe noget urealistisk tal, da der – som enhver lystfisker ved og accepterer – er masser af fiskedage, hvor strømmen i Lillebælt løber så stærkt, at der slet ikke kan fiskes. 

Antagelse: Dividerer man den antagne dagsfangst op i de godt 400 tons konsumfisk, som årligt landes i Fredericia og Skærbæk, får man, at de selvsamme fisk – fanget på stang og line – vil kunne række til 200.000 lystfiskerdage med fangst. 

Antagelse: Sætter man antallet af fiskedage til 200 om året, giver dette grundlag for 1.000 lystfiskere – om dagen. Da hver båd maksimalt kan tage to gange 20 fiskere om dagen – formiddag og eftermiddag – danner de 1.000 daglige lystfiskere grundlag for 25 turbåde. I dag er der seks. Altså i sig selv en 4-dobling. 

Antagelse: De 25 turbåde danner igen grundlag for mindst lige så mange fuldtidsjobs på vandet. Hertil kommer så de relaterede jobs inde på land – i form af booking, overnatning og forplejning, køb af fiskegrej og lignende. 

Antagelse: I mange tilfælde vil disse “ringeffekter” af fiskeriet overstige selve omsætningen ved det egentlige fiskeri. En enkelt overnatning, og selve fiskeriet vil være den mindste del af de samlede udgifter. Det antages derfor, at der skabes mindst lige så mange arbejdspladser på land, som der er på vandet. I alt 50. 


* Konklusionerne

De selvsamme fisk, som i dag danner grundlag for 14 fuldtidsjobs i fiskerierhvervet, kunne fremover skabe mere end 3 gange så mange arbejdspladser, hvis de i stedet udnyttedes i det rekreative fiskeri. 

Bruger man tallene fra før citerede rapport om “Havørredeldorado Fyns Amt”, har hver enkelt besøgende lystfisker et døgnforbrug på kr. 350,-. De 200.000 lystfiskerdage er da lige med en meromsætning på ikke mindre end 70 millioner kroner. 

Sætter man de erhvervsfangede fisk til en kilopris på 10,- kroner, repræsenterer de tilsvarende en værdi på blot 4,1 mio. kroner. Sammenlignet på kroner og øre er det kommercielle fiskeri på Lillebælt således et uhyre pauvert foretagende. 

Samtidig er der ikke taget højde for, at flere af trawlfiskerne også fisker andre steder end i det nordlige Lillebælt – og for, at også bundgarnsfiskerne bidrager til de landede fangster. Trawlfiskeriets omsætning er derfor højt sat. 

Hertil skal så lægges de positive effekter ved et ophørt trawlfiskeri – at der ikke længere sker en stadig ødelæggelse af bundmiljøet, og at fiskebestanden efter al sandsynlighed vil øges ved et mere skånsomt fiskeri og et forbedret miljø. Det vil ikke mindst lokalbefolkningen nyde godt af. 

Det forbedrede vandmiljø vil i sig selv ganske givet gøre landområdet omkring Lillebælt mere attraktivt for nye tilflyttere – og skatteydere. 

Allerede nu tiltrækker det nordlige Lillebælt mange lystfiskere med egen båd – fra andre dele af landet. Flere udenlandske lystfiskere med egen båd har ligeledes fundet frem til denne lokalitet.


Der kom meget sent fokus på problemerne i og omkring Lillebælt. Selv om vi fik Vandrammedirektivet i netop 2000, fortsatte de uansvarlige ødelæggelser med uformindsket styrke. I dag er bunden ødelagt af skrabende redskaber og massiv forurening med næringssalte fra landbruget og ulovlige havbrug.

Vi har tilladt eller set gennem fingre med det hele i de seneste tyve år. Med det triste, men helt forventelige resultat, at fiskene ganske enkelt er væk. Vi har savet løs i den gren, vi selv sad på. Og nu ligger vi så på jorden under træet og undrer os over, hvad der egentlig skete – siden der ingen fisk er tilbage…

De danske farvande har stadig et fantastisk rekreativt potentiale. –  Men hvor længe skal eller vil vi finde os i, at nogle få erhvervsgrupper ødelægger det hele for os andre? Det er op til dig og mig og alle de andre vælgere. Vi havde chancen i 2000.

Vi lever trods stadig alt i et demokrati. Bare et fucked up ét af slagsen…

© 2000 / 2020 Steen Ulnits

Chatonella vender tilbage

“Sig goddag til Chatonella”. Sådan lød titlen på en artikel, jeg skrev tilbage i 2012, men som pludselig blev aktuel igen i december 2019. Læs gerne artiklen for baggrundsviden om denne såkaldte 10/10-alge. Link nederst på denne side.

I december 2019 og i den stærkt forurenede Horsens Fjord gik det nemlig helt galt for de mange tusinde fisk, som var indespærret i havbrugene her. De kunne ikke flygte, men døde af den genkomne dræberalge, der pludselig blomstrede op. På et uventet tidligt eller sent tidspunkt af året.

Chatonella eller Pseudochattonella, som denne vinteralge kaldes, plejer nemlig kun at blomstre op om foråret. Havbrugerne påstod, at den måtte være blæst ind fra Nordsøen i det sene efterår – med en tunge af tungt saltvand, som skal være trængt hele vejen ind fra Nordsøen og ned gennem Kattegat for til sidst at havne ud for Horsens Fjord, hvor den så slog til.

Det er dog langt fra alle, der tror på den forklaring. Et andet og langt bedre bud kunne være, at vandmiljøet i Lillebælt i forvejen balancerer på randen til en katastrofe – efter mange års forurening med næringssalte fra landbrug og havbrug.

De alt for mange næringsstoffer i vandet her giver algerne optimale forhold for vækst. Chatonella har været der hele tiden. Den har blot ventet på de rette forhold til en meget sen efterårsopblomstring. Ingen andre steder end i Horsens Fjord blev der rapporteret om tilsvarende problemer med algeblomst og fiskedød. 

Det kunne man ellers med rette have forventet, hvis algerne som påstået skulle være kommet langt fra nord. Da ville de jo have passeret Djursland og Århus Bugt, før de nåede til Horsens. Men heroppe blev der ikke rapporteret om problemer. Kun i Horsens Fjord var forholdene optimale i det stærkt forurenede vand fra havbrugene.

Havnebranden i Fredericia

Vi må dog ikke glemme de knap 3.000 tons kvælstof, der slap ud i Lillebælt ved havnebranden i Fredericia tilbage i 2016. Udslippet svarede til 5 procent af det samlede danske kvælstofudslip. På ét sted og på én gang. Det måtte gå galt, og det gjorde det. 

De store mængder højaktivt kvælstof – af fagfolk kaldet “gødningsvand” – drev med strømmen frem og tilbage i Lillebælt. Først den ene vej og så den anden. Esben Lunde Larsen (V) afviste efterfølgende, at dette massive udslip kunne eller skulle have nogen betydning for den samlede tilladte udledning, som regeringen allerede havde lagt sig fast på via Landbrugspakken. Det var et engangstilfælde, vi og vandet bare måtte leve med.

Også Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der jo også udpegede “egnede” områder for Esben Lunde Larsens (V) nye planlagte havbrug i det allerede dengang nødlidende Kattegat, frikendte efterfølgende det massive udslip i Lillebælt for negative konsekvenser for vandmiljøet.

To år efter udslippet. Det er, som hvis politiet dukker op på gerningsstedet to år efter en forbrydelse. I en rapport, der myldrer med ord som modeller, estimater og vurderinger. Frikendelsen skete således på et ganske spinkelt grundlag, og prisen – den kender vi heller ikke.

Det sydlige Lillebælt og den vestlige Østersø er i dag blottet for liv mange steder. Det har fiskerne længe sagt, og det har DR for nylig dokumenteret på film. Det ses rigtig trist ud på bunden.. Om det så er dette ene udslip eller mange års konstant forurening fra landbrug og havbrug eller en kombination heraf, der er årsagen, er uvist. 

Forureningen fra Hjarnø

Vi må heller ikke glemme det politianmeldte Hjarnø Havbrug, der ifølge COWI selv har udledt tre-fire gange så meget kvælstof til Lillebælt, som de havde tilladelse til. Med en 3-cifret millionprofit som resultat. Og måske har de gjort det gennem adskillige år, da der ingen kontrol har været fra Hedensted Kommune. 

Branchen havde derfor desperat brug for at give et “naturfænomen” som indtrængende alger skylden for det fiskedrab, man selv har haft og stadig har en meget stor aktie i.

Præcis som det jo var et andet bekvemt “naturfænomen” – nemlig helt ekstraordinære strømforhold – der gjorde, at de 3.000 tons kvælstof fra havnebranden i Fredericia ikke resulterede i nogen “påviselig skade” på vandmiljøet i Lillebælt. I hvert fald ikke vurderet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI).

Endelig fik vi jo rekordmegen regn i det pågældende efterår. Regnen skyller mere ferskvand ud i fjordene og ved kysterne. Regnvandet bringer kvælstof og fosfor med sig, som algerne lever af.

Imod dette taler dog, at Chatonella ikke begunstiges af store mængder ferskvand. Den er jo er en såkaldt 10/10-alge, der holder af koldt vand (max 10 grader) med en vis saltholdighed (min 10 promille). 

200.000 fisk og 200 kg antibiotika

December måneds opblomstring af Chatonella ramte ikke områdets vilde fisk, der givet har kunnet flygte – modsat de indespærrede havbrugsfisk. Algen et dog lige så dødelig for vilde fisk som for tamme. Blot har vildfiskene altså muligheden for i tide at søge væk fra inficerede områder.

Det samlede tabstal fra Horsens Fjord er siden gjort op til mere end 600 tons store og slagteklare regnbueørreder. Det svarer til i omegnen af 200.000 fisk.

Til at producere disse fisk blev der – ud over det forurenende foder – brugt mere end 200 kg aktiv antibiotika. Til ingen verdens nytte.

Men til stor mulig skade for vandmiljøet, hvor farlige bakterier har fået ekstra gode chancer for at udvikle resistens over for de anvendte antibiotika.

© 2020 Steen Ulnits


⌘ Sig goddag til Chatonella

Altinget: – Rensningsanlæg for landbruget?

– Skal muslinger være rensningsanlæg for landbruget? Det er, hvad Hedeselskabet og dets datterselskab “Blå Biomasse” ønsker over hele landet. “Miljømuslinger” er det smarte navn til de muslinger, der skal rense vandet efter landbruget…


* Debatindlæg i Altinget

Lørdag den 15. februar 2020

Af Nina Bjarup Vetter, cand. theol og

Steen Ulnits, fiskeribiolog cand. scient


“I vort seneste indlæg (Altinget den 31. januar 2020) anbefalede vi, at danske politikere lytter mere til uvildige forskere på den anden side af Sundet, end til danske virksomheder med en åbenlys økonomisk interesse i et tilskudsstøttet muslingeopdræt.

Vi kan nu se, at vor frygt var velbegrundet. Med indlægget fra industrien i Altinget den 5. februar – under overskriften ”Manglende politisk godkendelse af muslingeopdræt skader havmiljøet” – har vor frygt vist sig velbegrundet. 

Således er samtlige fem medunderskrivere, som plæderer for flere muslingefarme med produktion af svinefoder for øje, på den ene eller anden måde leverandører til hinanden i den interne og lukkede fødekæde, der populært kaldes “gylletrekanten”: 

Landbruget opdrætter i millioner af svin, som producerer kolossale mængder gylle, der i overdosis hældes ud på markerne, som producerer majs og raps til svinefoder. Overskydende gylle havner i vandmiljøet, der kvitterer med algeblomst og uklart vand, som nu kan bruges til dyrkning af muslinger, der igen kan blive til svinefoder. Til endnu flere svin og endnu mere gylle. Ringen er sluttet i denne landbrugets selvforsynende evighedsmaskine.

Sovepude for landbruget

Dette forhold kan ifølge professor Stiig Markager blive til en sovepude, så vi ikke får begrænset udledningerne fra land, men i stedet omdanner vores fjorde til renseanlæg for landbruget.

Man forstår derfor de fem medunderskrivere af indlægget for et øget muslingeopdræt – og deres åbenlyse økonomiske interesse i flere “økomuslinger”. Intet galt i at ville tjene penge – blot det ikke sker på bekostning af miljøet. Det rækker desværre ikke med fine navne som “økomuslinger” og “blå biomasse”.

Af det seneste referat fra Limfjordsrådets behandling af det lukkede muslingemøde på Christiansborg fremgår da også tydeligt, at sagen er Hedeselskabet magtpåliggende. 

Heri understreger man nemlig vigtigheden af, at det bliver netop Hedeselskabet og dets tidligere datterselskab Orbicon, der kommer til at forestå den planlagte muslingeproduktion. En så vigtig sag bør ikke overlades til andre uden Hedeselskabets mangeårige erfaring med muslingeopdræt. Eller er det mon indtjeningen, man er bange for skal blive spredt ud til for mange aktører? For muslingeopdræt er i sig selv ingen raketvidenskab. Det er bivirkningerne derimod.

Vi synes, at sagen i stedet bør dreje sig om forbedring af vandmiljøet og ikke kun en maksimering af en mulig privat indtjening. Kunne man nu forene disse to størrelser, ville det naturligvis være optimalt. Men sådan ser verden desværre ikke ud – i hvert fald ikke uden milliontilskud fra stat og kommuner. Og da er det jo skatteydernes penge, der bringes i spil, og de bør naturligvis bruges bedst muligt. 

I vort sidste indlæg påviste vi, at estimaterne fra Dansk SkaldyrCenter i Nykøbing Mors var netop det – estimater baseret på et uhyre spinkelt og teoretisk grundlag. Således er det jo kun lykkedes referenceanlæg 112 i Skive Fjord at producere knap 5 % af den oprindeligt estimerede mængde – endda over hele 15 år. 

Minimal produktion

Den minimale produktion fortæller nok en del om vanskelighederne ved opdræt af muslinger – at der er mange ydre forhold, man ikke har styr på eller kontrol over. At de opgivne estimater derfor skal tages med et endog meget stort gran salt. At det derfor er overordentlig risikabelt at sætte sin lid til “økomuslinger” og “blå biomasse”, hvis der skal fjernes tilstrækkeligt med kvælstof fra vandmiljøet – på pålidelig vis. 

Da ender vi op med et skønmaleri som det, vi netop har set med Landbrugspakke og minivådområder. Flot på papiret og i teorien. Men udueligt i praksis. Mere varm luft – nu blot i hårde skaller. 

Hertil kommer så, at muslingeopdræt i storskala er underlagt de rådende fysiske og kemiske forhold og dertil kan have flere uheldige bivirkninger:

Dels er det velkendt, at saliniteten spiller en overmåde stor rolle for blåmuslingernes vækst og dermed deres kvælstofoptagelse. Således kommer vækst og kvælstoffjernelse i eksempelvis Sønderborg ikke i nærheden af den, man kan få ved Skive, hvor Limfjorden er både salt nok (25 o/oo) og forurenet nok til en optimal produktion. Det er den ikke i det sydligste Danmark. Her må anlæggene derfor være tilsvarende større, hvis de skal levere den ønskede kvælstoffjernelse.

Muslinger er ofte dårlige til at filtrere de små blågrønalger fra vandet. Dem, vi ellers gerne vil af med. Muslinger er derimod så dygtige til at filtrere andre alger og de større planktondyr, at man kan ende op med en overvægt af giftige blågrønalger i det omgivende vandområde – og ikke tilstrækkeligt med dyreplankton til at holde dem nede. Blågrøn algeblomst kan da i værste fald blive det direkte resultat af et storskala muslingeopdræt.

Den uundgåelige organiske forurening omkring muslingefarme gør det samtidig sværere for det vigtige ålegræs at vokse, end det allerede er. Og sværere endnu at retablere de ålegræsbælter, der engang var. 

De mange millioner muslingers store optag af bakterier og alger i den frie vandmasse langt fra land kan ligeledes stjæle føden fra de naturligt forekommende muslinger, der sammen med ålegræsset er vigtige for livet og artsdiversiteten inde på lavt vand under land. Endnu en uheldig mulig bivirkning af muslingeopdræt i stor skala.

Norske Smartfarms til danske fjorde

De traditionelle linemuslingeanlæg er på vej ud – erstattet af de langt større og mere effektive “Smartfarms” med deres mange kilometer lange sorte plastrør og tunge høstmaskineri. Smartfarms er udviklet og konstrueret til brug i Norge, hvor alting bare er større, og hvor man jo har Golfstrømmen til at rydde op efter sig – efter den yderligere forurening, der nu sker ved høst.

Nogen Golfstrøm har man ikke i hverken Limfjorden, Mariager Fjord eller det sydlige Lillebælt. Det er svært at forestile sig, hvor der skulle blive plads til de store anlæg – i eksempelvis et langt, smalt og trafikeret farvand som Mariager Fjord.

Med de nuværende planer om at indsnævre Thyborøn Kanal, så man bedre kan beskytte de lavt liggende Limfjordsbyer mod kommende vandstandsstigninger, vil også denne muslingeopdrættets højborg og sidste bastion snart falde. 

Med en reduceret vandgennemstrømning i Limfjorden vil effekten af muslingefarmenes lokale forurening øges proportionalt. Den reducerede salinitet vil ligeledes reducere muslingernes vækst, kvælstofoptagelse og kvælstoffjernelse ved høst. Hele grundlaget for muslingeopdrættet skrider hermed. 

Vi så for nylig, hvor galt det kan gå i et økosystem, der konstant balancerer på randen til en katastrofe – på grund af massiv forurening med næringssalte. Vi så det i december sidste år i Horsens Fjord, hvor indtrængende saltvand nordfra pludselig resulterede i en massiv og specifik opblomstring af Chattonella-alger. Med massiv fiskedød til følge. 

Mere skal der altså ikke til i et forurenet vandmiljø, der permanent balancerer på vippen. Og samme spinkle balance mellem liv og død hersker i Mariager Fjord, der jo allerede én gang er afgået ved døden. Er der plads til nye “miljøeksperimenter” her?

Vi må således konstatere, at de nyudnævnte “miljømuslinger” nok mest er de sidste rester af Eva Kjer Hansens og Esben Lunde Larsens fejlslagne miljø- og fiskeripolitik med Landbrugspakke og fiskekvoter.

Den succes behøver vi jo ikke at gentage – nu endda med risiko for både svinevirus i Limfjordsmuslinger og havkolera i fjorde med lavere salinitet. Det vil både vandmiljøet, lokale badegæster og tilrejsende turister nok være oprigtigt glade for. I Limfjorden er de jo for længst holdt op med at bade nær muslingefarme som anlæg 112.

Ser man muslingeopdræt og kvælstoffjernelse i et lidt større perspektiv – som muligt redskab til implementering af kravene i EU’s Vandrammedirektiv og dermed de hjemlige vandplaner – tegner der sig et endnu mere usikkert og kompliceret billede. Det opsummeres nok bedst med følgende citat fra den anden side af Øresund:


HELCOM og EU’s Vandrammedirektiv

“Hvis målet er at leve op til regionale vandplaner eller sågar HELCOM redningsplanen, da bliver de tekniske udfordringer hurtigt enorme. Den nødvendige målestok for at opnå næringsstofnedsættelse vil nødvendigvis blive massiv og kan meget vel ændre hele Østersøens næringssaltbalance.

Det være sig udveksling mellem kystnære næringsstoffer og næringsstoffer langt til havs, iltforhold, benthiske og pelagiske dyre- og plantesamfund, planktonssammensætning, fødekæder, fiskebestande etc. Der mangler erfaringer fra opdræt i så stor målestok, og extrapolering fra eksisterende viden er ikke mulig.“


Vor oversættelse af publikation fra Stockholms Universitet om muslingefarmes mulige evne til at fjerne næringssalte fra vandet. Rapporten er forfattet i 2018.

Helcom er en konvention, der forpligter sine medlemslande til at arbejde for et bedre vandmiljø i Østersøen og Kattegat. Både Danmark og Sverige er medunderskrivere. Og underlagt EU’s Vandrammedirektiv.

I den forbindelse er det meget lidt betryggende, at alt dansk baggrundsmateriale stammer fra aktørerne selv – ikke fra uvildige forskere. Fagkundskaben er ganske vist enig om, at der fjernes kvælstof, når der høstes muslinger. Fagkundskaben er også enig om, at muslingefarme ikke gør nævneværdig skade på vandmiljøet – så længe de blot er få og små. 

Men faglitteraturen rummer desværre også flere eksempler på, hvor galt det kan gå, når man opskalerer til flere kvadratkilometer store og tætte muslingefarme. Hvordan de mange millioner muslinger samlet på ét sted kan ændre hele økosystemet i et større vandområde. 

Hvordan stofomsætningen pludselig kan vende. Hvordan man i stedet for klarere vand og kvælstoffjernelse kan ende op med det stik modsatte, nemlig algeblomst, uklart vand, iltsvind og tilbageholdelse af næringsstoffer, der ellers ville eksporteres naturligt fra lokalområdet. Man kan således ende op med en højere grad af eutrofiering, end man startede ud med. Alt efter udgangspunktet.

Lad os afslutningsvis minde om, hvor galt det gik, da Hedeselskabet senest gjorde sin indflydelse gældende i det danske vandmiljø. Vi tænker her på afvandingen og kanaliseringen af Danmarks mest vandførende vandløb, Skjern Å, der efterfølgende sendte næringssalte fra et stort opland direkte ud i den lavvandede Ringkøbing Fjord. Til massiv skade for vandmiljøet her.

Det skete så sent som i 1960’erne, og det kostede efterfølgende danske skatteborgere 280 millioner kroner – mere end en kvart milliard – at rydde op efter Hedeselskabet og lægge åen tilbage i dens oprindelige folder, så den igen kunne holde på sine næringssalte. 

Med baggrund i udenlandsk fagkundskab og i bagklogskabens altid ulideligt klare lys kan vi kun håbe, at noget tilsvarende ikke gentager sig. At vore politikere ikke lader sig forføre af Hedeselskabets nyindkaldte “miljømuslinger” til endnu et ødelæggende indgreb i det danske vandmiljø. Nu under dække af at ville redde vandmiljøet fra selvsamme landbrug, der har ødelagt det. Endda med samme Hedeselskabet hjælp. Man har da lov at blive klogere. 

Ifølge Stockholms Universitet har muslingeopdræt med henblik på kvælstoffjernelse da heller ikke været anbefalet siden 2009.”


Af Nina Bjarup Vetter, cand. theol og

Steen Ulnits, cand. scient

Lørdag den 15. februar 2020


* Reference:

“Nutrient removal capacity and potential ecological consequences of blue mussel farms for nutrient abatement in the Baltic Sea”

Nils Hedberg, Nils Kautsky, Linda Kumblad and Sofia A. Wikström

Baltic Sea Centre, Stockholm University

(Nils Kautsky at Department of Ecology, Environment and Plant Science)

Altinget: Millioner af tilskudskroner

– Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på en håndfuld tvivlsomme muslingefarmere, hvis reelle mål er  millioner af tilskudskroner. Hvis reelle høsttal er uendelig langt fra de tal, som opgives i litteraturen.


* Debatindlæg i Altinget

Fredag den 31. januar 2020

Af Nina Bjarup Vetter, cand. theol og

Steen Ulnits, fiskeribiolog cand. scient


“Limfjordsrådet har i dag, den 31. januar 2020, indkaldt til et politisk temamøde på Christiansborg. Emnet er opdræt af de såkaldte “miljømuslinger”, og  mødet er lukket, så man ikke får den åbne debat for og imod miljømuslinger, som emnet ellers fortjener. Derfor dette orienterende indlæg.

Som det nærmest er blevet kutyme, bruges FNs verdensmål i øjeblikket som løftestang for ethvert tiltag. Således tages de nu også til indtægt for, at en række danske fjorde skal lægge ryg og bund til forurening fra store muslingefarme og med dem en lange række skadelige følgevirkninger.

Muslinger lever af at filtrere store mængder vand fra et stort område. Blåmuslinger kan således filtrere næsten 10 liter vand i timen – per gram tørvægt af muslingekødet. Muslingerne optager de spiselige dele, som indbygges i kroppen. Og udskiller de ikke spiselige dele sammen med ekskrementerne.

“Miljø-muslinger” er det nye navn for de muslinger, som vandbruget vil fremover dyrke for at fjerne kvælstof fra landbruget. Der fjernes kvælstof fra vandmiljøet, når der høstes muslinger fra et vandområde. Samtidig bliver det filtrerede overfladevand typisk klarere omkring en muslingefarm. Umiddelbart et positivt resultat.

Men muslinger har en fordøjelse som alle andre levende organismer. Problemet er, at samtlige deres ekskrementer havner på bunden under muslingefarmene. Muslingerne filtrerer store mængder vand fra et område, der er mange gange større end deres egen afgrænsede lokalitet. Muslingerne koncentrerer således forureningen fra et stort vandområde til et meget lille under og omkring farmen, hvor bundmiljøet uundgåeligt ødelægges. 

Fylder og forurener

Samtidig fylder muslingefarme fylder rigtig meget. Fra debatten om den forrige regerings planer for nye forurenende havbrug i Kattegat fik vi meget varierende tal fra forskellig side. Miljøstyrelsen under Esben Lunde Larsen mente selv, at der kun skulle 1 km2 muslinger til for at kompensere forureningen fra et standard havbrug med en udledning på 100 tons kvælstof. 

Forskere fra Københavns Universitet mente allerede dengang, at der snarere skulle 3-4 km2 muslinger til for at rense op efter samme forurening. Og de seneste tal nåede helt op på 10 km2 i farvande som Kattegat, der kun vanskeligt kan sammenlignes med referenceanlægget i den meget næringssalt-belastede Skive Fjord.

Fra 1 km2 til 10 km2 for fjernelse af kvælstof fra ét enkelt 100 tons havbrug. Det er de flere hundrede meter lange liner eller sorte “Smartfarm” plastrør, som muslingerne hænger fra, der sammen med utallige bøjer fylder voldsomt på søterritoriet. Hvor skal der dog kunne findes plads til flere kvadratkilometer store anlæg i de allerede tæt trafikerede indre danske farvande?

Muslingeopdræt resulterer ikke kun i organisk forurening lokalt under anlæggene. Ud over en permanent visuel forurening, som lokale beboerer ikke er glade for, driver rigtig mange løsrevne bøjer og liner i land efter perioder med storm og blæst. De bliver kun undtagelsesvis samlet op igen. Det har vi set samtlige steder, hvor der er dyrket muslinger – om det så er Limfjorden, Horsens Fjord, Mariager Fjord eller Knebel Vig, hvor man i flere år har forsøgt sig med muslingeopdræt. Plastforurening i højeste potens.

Vi har selv været tæt på flere af disse anlæg og kan derfor kun nikke genkendende til den beskrivelse, som ægteparret Sanne og Svend Hørup senest har givet af naboskabet med Linemuslingeanlæg 112 – referencen i dansk muslingeopdræt. Det har de gjort i tre artikler på webmediet nejtilhavbrug.dk

Svinevirus og havkolera

De filtrerende blåmuslinger forurener ikke blot lokalt under og omkring muslingefarmene. De opkoncentrerer uundgåeligt forekommende tungmetaller samt eventuelle skadelige stoffer fra giftige alger, der efterfølgende kan optages af de mennesker, som spiser dem. Maveinfektioner efter indtagelse af forgiftede eller fordærvede muslinger er derfor ganske almindelige.

Blåmuslinger fra Limfjorden har endda vist sig at indeholde svinevirus fra gylle udledt på de tilstødende marker. Det blev ved en fejl opdaget i 2013, da man moniterede muslinger fra hele landet. 

Myndighederne sagde efterfølgende, at svinevirus i muslinger er uskadeligt for mennesker. Men det sagde de jo i sin tid også om svine-MRSA. Det siger de ikke mere nu, hvor mennesker er døde af infektion med disse resistente bakterier. Slut med at lade skolebørn kysse bløde grisetryner ude i staldene.

Sundhedsmyndighederne har så vidt vides ikke siden undersøgt limfjordsmuslinger for svinevirus. Flere restauranter afviste dengang at servere limfjordsmuslinger for deres gæster, og den årlige skaldyrsfestival i Nykøbing Mors med dens mange deltagere stod jo også på spil. Og hvis der er svinevirus i blåmuslinger, så er der det nok også i de berømte østers, der jo ligeledes lever af at filtrere det samme vand fra Limfjorden

Men ikke nok med det. Muslinger er kendt som overvintringssted for de Vibrio vulnificus bakterier, der forårsager havkolera – en potentielt livstruende infektion. De er især farlige ved vandtemperaturer over 20 grader. 

Flere tilfælde kendes – med dødelig udgang – men myndighederne registrerer dem som simpel blodforgiftning. Trods ellers anbefalinger i Ugeskrift for Læger om at etablere et centralt register, så man løbende kunne følge udbredfelsen af netop havkolera med de stigende vandtemperaturer.

Fiktive høsttal

Der har ikke mindst i forbindelse med de kuldsejlede planer om nye forurenende havbrug i Kattegat været brugt mange millioner tilskudskroner på at forske i netop muslinger som “kompenserende virkemiddel”.

De i litteraturen af DTU Aqua og Aarhus Universitet opgivne tal for høst af muslinger har desværre vist sig ikke at have hold i virkeligheden. De matcher i hvert fald ikke de reelle og registrerede høstal, men lægges alligevel til grund for de nuværende planer om et fremtidigt muslingeopdræt. Branchen vrimler med røde tal trods millionstore tilskud. 

Vi kan her blot tage det danske referenceanlæg 112, som af branchen selv og Aarhus Universitet frejdigt opgives til at have en produktion på “1.100 tons friske muslinger/år og fjerne 600-900 kg N/ha/år samt 30-40 kg P/ha/år”.

Virkelighedens verden ser imidlertid ud til at være en ganske anden. Efter en del besvær og et regeringsskifte lykkedes det endelig naboerne til anlæg 112 at få fat i alle høsttallene. De viser en samlet produktion på 745 tons – på 15 år. Altså under 5 % af de tal, som Aarhus Universitet og DTU Aqua opgiver. 

Følgende danske vandområder er allerede undersøgt og af branchen vurderet som ideelle til “kompenserende opdræt af miljø-muslinger”. Det er: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Aarhus Bugt er “muligvis egnet” til denne form for vandrensning.

Forskere på Lunds Universitet i Sverige anslår, at det er 2-5 gange dyrere at fjerne kvælstof fra vandmiljøet ved at opdrætte muslinger – end ved at bygge traditionelle rensningsanlæg eller udlægge traditionelle vådområder som dyrknings- og gødningsfrie.

De samme forskere fra Lunds Universitet advarer samtidig om, at de iltfri bundforhold under muslingefarmene, forårsaget af muslingernes egne koncentrerede ekskrementer, kan øge frigivelsen af skadelig fosfor, der hidtil har været bundet i sedimentet. 

Dyrkede muslinger er i regelen små og tyndskallede. De egner sig derfor ikke som spisemuslinger. I stedet vil man bruge dem som tilskud til svinefoder – og som undskyldning for en endnu større svine- og gylleproduktion, der så kan belaste vandmiljøet endnu mere.

Vi føler, at man måske skulle lytte mere til uvildige udenlandske forskere end til hjemlige, hvis økonomiske interesser i et fortsat tilskudsstøtte muslingeopdræt synes ganske åbenlyse. Vi føler os ikke trygge ved at lægge vor og vort vandmiljøs skæbne i hænderne på en håndfuld muslingefarmere og forskningsinstitutioner, der ikke har har vist sig i stand til at overholde bare det, de selv lovede og påstår. 

Det er jo også langt fra sikkert, at man i EU vil acceptere opdræt af miljømuslinger som en realistisk måde for Danmark at nå i mål med Vandrammedirektivet.”


Af Nina Bjarup Vetter, cand. theol og

Steen Ulnits, cand. scient

Altinget den 31. januar 2020

Muslinger for Millioner – 1/3

*

* “Bløde dyr i hårde skaller”

Muslinger er bløddyr, som bruger to hårde skaller til at beskytte sig med. De tilhører derfor klassen Bivalvia – toskallede dyr – og lever af at filtrere vandet for partikler.

I de seneste årtier har der været stor og stigende interesse for netop muslinger. Først med fiskeri i forbindelse med konsum. Siden med organiseret opdræt til konsum. Og senest som muligt kompenserende tiltag til kvælstoffjernelse fra belastede farvande.

Muslinger har alle dage været vigtige fødeemner for mennesket og kendes fra de store skallebunker, der efterladt ved fortidens bopladser og deres køkkenmøddinger. Muslingerne var nemme at fange og nærende at fortære. Man kunne blot samle dem op med hænderne. De udgjorde en sikker og stabil føde. 

De allerfleste muslinger lever i saltvand, men enkelte arter forekommer også i ferskvand – eksempelvis den store dammusling. I havet, hvor der findes langt over 100 forskellige arter, samler interessen sig typisk om tre forskellige arter: Den store østers Ostrea edulis, den mellemstore blåmusling Mytilus edulis og såden lille hjertemusling Cerastoderma edule. 

Tre vigtige muslingearter

Er man lidt til latin og latinske artsnavne, vil man straks bemærke, at alle tre arter har samme efterhavn – edulis eller edule, hvilket blot betyder, at de er spiselige. Samme ord har dannet grundlag for det engelske ord “edible”, der jo også betyder spiselig. Skaller af alle tre arter er hyppigt forekommende i køkkenmøddinger fra stenalderbopladser. De har således været vigtige fødeemner for datidens samlere og fiskere.

I Danmark er den store østers sjælden og senest indvandret til Limfjorden, da denne blev salt nok efter Vesterhavets gennembrud ved Agger Tange i 1825. Den er desværre under pres fra flere sider – af sygdomme og parasitter såvel som konkurrence fra den invasive stillehavsøsters Crassostrea gigas. Sidstnævnte, som menes at være kommet til Danmark med ballastvand fra skibsfarten, har efterhånden fortrængt den oprindelige limfjordsøsters.

Den lille hvide hjertemusling graver nede i sandbunden, men kommer op til overfladen i døgnets mørke timer. Den kan være meget talrig, hvor den forekommer, og har derfor været et vigtigt fødeemne for mennesker gennem tiderne. Hvor tidevandsstrømme bringer store mængder plankton med sig, kan der være op mod 5.000 hjertemuslinger per kvadratmeter havbund.

Hvor østersen er den sjældne og eksotiske musling i Danmark, dér er blåmuslingen den suverænt mest almindelige og kendte. Dels lever den fuldt synlig på overfladen, fastgjort til underlaget med sine stærke byssustråde. Og dels opnår den hurtgt en størrelse, der gør den langt mere anvendelig som menneskeføde end den lille hjertemusling. Blåmuslingen har et markant udseende og smager ganske udmærket, hvis den har levet i rent vand.

Forgiftning

Muslinger er kendt for at kunne give forgiftninger. De kan være fordærvede og halvrådne med fast lukkede skaller. Det gamle husgeråd lyder derfor, at muslingerne skal have åbnet sig efter kogning, men det er ingen garanti. Bakterier og virus fjernes naturligvis ved kogning, men ophobede algegifte er stadig fuldt funktionelle efter kogning.

Muslinger lever nemlig af at filtrere vandet for plankton og bakterier, og det er store mængder vand, der filtreres. Man regner med, at en enkelt voksen østers alene kan filtrere omkring 100 liter vand i døgnet. Eventuelle giftstoffer eller tungmetaller ophober sig derfor i muslingerne, der i regelen ikke selv tager skade af stofferne, men som blot koncentrerer dem. Til mulig gene for de mennesker, der senere måtte fortære dem.

Muslinger bør af den grund aldrig indsamles i bunden af lukkede fjorde og vige, som modtager spildevand direkte eller via tilstødende vandløb. Vandet skal være rent og friskt med en god udskiftning, førend man giver sig i lag med indsamling og fortæring af muslinger. Men også da skal man være forsigtig.

Mangt et maveonde skyldes, at man har forbrudt sig mod disse enkle regler. Og mange danske fjorde egner sig bestemt ikke til indsamling af muslinger. Ved Limfjorden fandt man tilbage i 2013 under en landsdækkende undersøgelse af blåmuslinger den fra svineavlen så velkendte svinevirus i de undersøgte blåmuslinger – for øvrigt som det eneste sted i Danmark. 

Svinevirus stammer fra de store mængder gylle, som spredes på marker, der støder ned til Limfjorden. Myndighederne siger, at den er uskadelig for mennesker. Myndighederne mener, at svinevirus i limfjordsmuslinger blot er et mål for, hvor forurenet Limfjorden efterhånden er med svinegylle fra de omkringliggende marker.

Noget tilsvarende sagde myndighederne generelt og svineavlerne specielt jo også om de multiresistente MRSA bakterier fra den danske svineproduktion. Hvilket jo desværre viste sig ikke at holde stik.

I dag er der flere mennesker, som er døde af MRSA, og myndighederne har ikke villet undersøge flere muslinger endsige østers. For tænk, hvad man mon så kunne finde af skræmmende stoffer. Som altid og senest med de ilanddrevne vildsvin ved den dansk-tyske grænse: Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Det kunne jo også gå ud over eksporten.

Muslingeskrab

Som privatperson er det en simpel sag at gå ud til en muslingebanke og plukke de blåmuslinger, man måtte have brug for. Er man erhvervsfisker, er dettte naturligvis ingen hverken rationel eller rentabel metode. Der skal større og tungere redskaber til.

Man taler derfor om, at man “skraber” muslinger. Man bruger et mindre trawl, hvis tunge skovle pløjer hen over den ofte bløde bund, muslingerne lever på. Det er en hårdhændet metode, som i lighed med alt andet trawlfiskeri ødelægger bundmiljøet, som skal bruge flere år på at komme sig efter et skrab. Men hvad værre er – muslingeskrab hindrer samtidig det llivsvigtige ålegræs i et etablere sig.

Af uransagelige og helt uforståelige årsager har danske myndigheder givet tilladelse til, at der skrabes muslinger i flere Natura 2000 områder. Uforståeligt, da Natura 2000 områder netop er udlagt som et netværk af beskyttede naturområder i EU. De udlagte områder har til formål at “bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene”.

I disse områder gælder der “særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter, herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Natura 2000-områder, for derigennem at beskytte arter og naturtyper. Desuden er der krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand”. Citat slut.

Det er endnu ikke lykkedes nogen myndighed at forklare, hvordan disse krav harmonerer med altødelæggende muslingeskrab på den sårbare havbund, hvor ålegræsset i forvejen har mere end svært ved at få fæste. Knap en femtedel af det danske havareal er udlagt som Natura 2000 områder.

Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Disse to direktiver forpligter EU’s medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr samt over 170 fuglearter.

Det lader desværre til, at eneste krav for at få tilladelse til ødelæggende muslingeskrab i et beskyttet dansk Natura 2000 område er, at man blot ikke kan se skaderne. Og det kan man jo i sagens natur ikke, når de som her sker under vandet.

Muslingeopdræt

Blandt andet af ovennævnte miljømæssige årsager er der øget fokus på opdræt af muslinger, som kan supplere eller i sidste ende forhåbentlig erstatte det altødelæggende muslingeskrab med tunge bundredskaber. En fiskemetode, der virker middelalderlig i vor økologisk bevidste tidsalder, hvor vandmiljøet er under pres fra alle sider.

“Linemuslinger” er navnet på muslinger, der er dyrket på liner udspændt mellem flydende bøjer. De er billige at anlægge, men svære at vedligeholde i vind, strøm og bølger. Muslingeyngel befolker selv de udhængte liner, da larverne driver passivt med strømmen, indtil de finder noget at hæfte sig fast på. 

Muslingefarmene kan indrette på flere forskellige måder, der hver især har fordele og ulemper. De kan forsynes med liner eller net, der flyder eller kan sænkes, så de ikke generer skibsfarten. I hvert fald ikke i teorien.

Danske erfaringer med muslingeopdræt stammer primært fra den lukkede og uhyre næringsrige Skive Fjord, hvor vejret ikke lægger hindringer for driften. Der mangler heller ikke næringsstoffer til de filtrerende muslinger. Der er kort sagt ideelle forhold til muslingeopdræt på netop denne lokalitet.

Resultaterne fra Skive Fjord kan imidlertid ikke overføres til andre og anderledes lokaliteter som eksempelvis det åbne Kattegat, hvor vejret er anderledes barskt, og hvor mængden af næringsstoffer og dermed plankton til muslingerne er langt mindre. Endelig er der her tale om meget skiftende strømretninger og -hastigheder samt saltholdigheder, der kan gøre produktionen ustabil. Altsammen i modsætning til de stabile forhold i Skive Fjord.

Hidtidige erfaringer viser, at edderfugle kan gøre store indhug i muslingerne. De finder hurtigt frem til muslingefarmene, hvor de efterfølgende er svære at holde væk. Og jo længere til havs anlæggene ligger, desto større bliver naturligvis de logistiske problemer med drift og vedligehold. Den endelige høst er således ikke ganske ligetil.

De tal, der ligger til baggrund for  den tidligere regerings lov L 111 om “kompenserende marine virkemidler” i forbindelse med anlæg af nye forurenende havbrug, var således ganske fiktive. Men bliver gang på gang præsenteret som reelle produktionstal.


* “Kompenserende virkemiddel”

Tankerne bag lov L 111 om anlæg af muslingefarme i tilknytning til nye forurenende fiseopdræt i åbne netbure er enkel nok: 

Når man dyrker og høster muslinger, opnår man at fjerne en større eller mindre del af det forurenende kvælstof, som de mange tusinde opdrætsfisk udleder. Planen var så, at der skulle dyrkes så mange muslinger, at de kunne optage hele den ekstra udledning af kvælstof fra de mange tusinde fisk. Da kunne man i princippet lade fiskeopdrættet vokse ind i himlen, når blot man lod muslingeproduktionen og dennes kvælstoffjernelse følge med.

Det fungerer fint – i teorien. Praksis er en ganske anden. Ét meget stort problem med opdræt af muslinger er pladskravet. Muslingeopdræt fylder rigtig meget – med kilometervis af liner og hundredvis af store flydere, som har en uheldig evne til at rive sig løs, når det blæser – og drive i land på tilfældige steder. 

De udgør med deres klare farver en optisk forurening, når de sidder fast. Og en fysisk forurening, når de som plastaffald driver i land efter en storm. Enhver, der har boet nær et muslingeopdræt, ved, at dette er et meget reelt problem. For opdrætterne gider ikke at lede efter deres undslupne bøjer, der åbenbart ikke koster nok til at være besværet værd. Derfor nummererer de dem heller ikke, som de ellers skal. For så kunne man jo spore ejermanden.

Da lovforslag L 111 om kompenserende muslingeopdræt skulle vedtages i Folketinget, blev der fra oppositionen spurgt ind til, hvad et typisk kompenserende muslingeopdræt ved et typisk havbrug af den planlagte slags ville fylde.

Miljøstyrelsen antog dengang selv, at en muslingefarm på godt 1 km2 ville kunne fjerne kvælstof fra et enkelt stort opdrætsanlæg på 100 tons. Uvildige forskere fra Aarhus og Københavns universiteter mente derimod, at der skulle en muslingefarm på 3-4 km2 til for at klare kvælstoffjernelsen fra bare et enkelt havbrug.

– Men hvor er der lige plads til flydende anlæg på op mod 2 gange 2 km i de stærkt trafikerede danske farvande? Senest har der endda været tal fremme på helt op til 10 km2 i næringsfattige områder som netop Kattegat.

Det er både fascinerende og foruroligende, når sagkundskaben og fagkundskaben er så uenige. Men decideret farligt, når der lovgives på antagelser og forhåbninger. Ingen havde jo prøvet endsige dokumenteret, at det kunne lade sig gøre at dyrke muslinger i dette omfang – på åbent hav i Kattegat. Alle erfaringer og produktionstal stammede fra lukkede, kvælstofrige lokaliteter som Skive Fjord. Fra Linemuslingeanlæg 112.

Tro og håb fungerer ikke i sammenhæng med videnskab. Der skal facts og erfaringer på bordet, før kvalificerede beslutninger kan træffes. Og det var der desværre ikke, da lov L111 blev stemt igennem med samtlige stemmer fra Blå Blok. 

Også de Konservative, der ellers ser sig selv som Blå Bloks Grønne Stemme.

© 2020 Steen Ulnits


Læs meget mere her 

Muslinger for millioner – 1/3

Muslinger for millioner – 2/3

Muslinger for millioner – 3/3

Muslinger for Millioner – 2/3

*

* “Kvælstof, der kvæler”

Når man leder urenset spildevand fra byerne eller drænvand fra marker og enge, beriger man vandet med en stor mængde næringssalte. Det resulterer typisk i uklart vand.

De udledte næringssalte optages af planktonalgerne, der blomstrer op i større eller mindre omfang – afhængig af næringsstofmængden og ydre faktorer som saltholdighed og vandtemperatur.

Når algerne dør, synker de til bunds, hvor de nedbrydes af forskellige iltforbrugende mikroorganismer. Jo flere alger, der skal nedbrydes, desto større bliver iltforbruget. Det kan føre til iltsvind ved bunden og i værste fald døden for de fisk, der ikke når at flygte.

Læggere man et snit gennem en typisk  fjord- eller havbund, vil man øverst finde en smal zone, som indeholder ilt. Det er i denne zone, kvælstofholdigt stof omdannes til nitrat. Det er nemlig iltkrævende bakterier, der varetager denne såkaldte nitrifikation. 

Umiddelbart under den iltede zone – i det iltfri slam – finder vi de nittratåndende bakterier. Det er dem, der omdanner nitrat til frit kvælstof i den såkaldte denitrifikation.

* Kvælstofcyklus

Længere nede i det iltfri slam lever de sulfatåndende bakterier, som nedbryder størsteparten af det organiske stof i fjord- og havbund. Resultatet af svovlbakteriernes arbejde er den ildelugtende og giftige svovlbrinte, H2S, der oplagres i slambunden.

Længst nede i slammet finder vi methan-bakterierne, der lever af at forgære  organiske stofrester under dannelse af methan, CH4. Samme rækkefølge finder vi i ferskvand, som imidlertid ikke indeholder ret meget sulfat. Her er de methan-dannende baktereier derfor de dominerende – den stærke drivhusgas methan ligeledes.

I havvand er det omvendt. Her udgør sulfat nemlig en væsentlligt større bestanddel end i søvand. Da de sulfatåndende og de methan-dannende bakterier konkurrerer om de samme stoffer, vinder de talstærke svovlbakterier, og svovlbrinte bliver derfor den dominerende gas i havbunden.

I flere lukkede fjordområder med skiftende saltholdighed kan man derfor opleve en blanding af de to miljøer.

Iltmangel og iltsvind

Under normale forhold vil den smalle iltede zone virke som en spærring for de dannede gasser, der straks iltes og uskadeliggøres her. Men  er først al ilten brugt til nedbrydning af døde alger, da eksisterer denne spærring ikke længere. 

Svovlbrinten kan da trænge op gennem bundslammet, hvor den i første omgang bindes som jernsulfid, FeS, i overfladen. Den ellers rustbrune bund farves da sort.

Men det er en stakket frist. Iltes vandet ikke snart, trænger svovlbrinten videre op i vandet, hvor den dræber alt liv. I lighed med cyankalium blokerer svovlbrinte nemlig respirationen og kvæler derfor alt højere liv. 

Hvor svovlbrinten når overfladen af bunden, møder den det iltholdige bundvand. Her vil specialiserede bakterier gå i gang med at ilte svovlbrinten, hvorved der dannes et karakteristisk hvidt “liglagen” på den ellers sorte bund. Farven skyldes hvide udfældninger af svovl.

Når iltmangelen for alvor melder sig, er fiskene for længst svømmet bort. Krabber, som også kan flytte på sig, kan kravle helt ud af vandet for at redde sig. Store sandmuslinger, der normalt ligger nedgravet i 30-40 cm’s dybde kravler op til overfladen og strækker deres lange ånderør op i vandet efter den livgivende ilt.

Blåmuslingerne har ikke den luksus at kunne flytte sig. De er derfor gerne de første ofre for en begyndende bundvending. De har et meget højt stofskifte og mærker som de første den snigende iltmangel i vandet. Veludviklede muslingebanker er derfor tegn på gode iltforhold.

Betegnelsen “bundvending” skyldes mere ekstreme tilfælde af  iltsvind, hvor store bobler af af svovlbrinte i stort antal stiger op og river bundslam med sig. Vandet mudres op og bliver sort. Man siger ganske betegnende, at “bunden vender”.

Blåmuslinger lever således en farlig tilværelse på kanten af det mulige. Jo flere næringssalte og desto mere plankton, der er i vandet, jo mere føde er der til de filtrerende blåmuslinger. Men balancen kan hurtigt tippe, og da bliver de selvsamme blåmuslinger ofte de første ofre for et iltsvind. Det så vi blandt andet i 1997, hvor Mariager Fjord døde. Muslinger e var de første til at stå af – uden mulighed for at flygte. 

Reel kvælstoffjernelse

Der er mange uafklarede forhold omkring den reelle kvælstoffjernelse ved dyrkning af muslinger. Stofomsætning er nemlig en kompliceret affære at regne på – med mange influerende faktorer.

Herhjemme har det danske firma Orbicon, som er en filial af Hedeselskabet, investeret kraftigt i fremtidigt opdræt af muslinger. Ikke overraskende er man derfor en ihærdig fortaler for netop muslingeopdræt, som der pt. er rigtig mange tilskudsmillioner i. Alene Innovationsfonden har sat 16 millioner skattekroner af til forsøg med muslingeopdræt. 

Orbicon/Hedeselskabet lovpriser derfor ikke uventet muslingerne som fremtidens kvælstoffjernere i forurenede danske fjorde. Der er penge i dem. Tilskudsmidler. Som der var gode penge at hente for Hedeselskabet, da man rettede Skjernåen ud og afvandede engene langs den.

Det rentable i muslingeopdræt er imidlertid slet ikke er dokumenteret endnu. Det vidner et stort antal konkurser og selskabslukninger om. I hvert fald ikke uden millioner af tilskudskroner. Og da slet ikke i den store skala, som der i kommende fald vil være tale om. Det er som altid opskaleringen, der volder problemer, når eksperimenter forlader de beskyttende forhold lokalt i laboratorie og forsøgsvand og skal ud at arbejde i det fri.

Andre steder er man ikke helt så sikre eller positive som Orbicon/Hedeselskabet. Det er typpisk virksomheder eller institutioner, der ikke selv har investeret i muslingeopdræt eller har planer om at gøre det. Her ser man mere nøgternt og uvildigt på muslingerne som mulige kvælstoffjernere og frelsere af næringssalt-forurenede fjorde og indvande.

På det svenske Lunds Universitet har man længe beskæftiget sig med blåmuslingers renseevne, når det gælder kvælstof i Østersøen med tilstødende farvande. Man har kigget muslingerne i kortene og set på deres fødeindtag og fordøjelse. – Kan muslingeopdræt være vejen til en renere Østersø?

Muslinger er levende organismer som alle andre. De har ganske vist ikke følelser, men de har skam en fordøjelse. Og desværre fjerner muslinger ikke blot kvælstof fra det vand, de filtrerer. De koncentrerer også affaldet fra et stort område på et ganske lille sted, som så kommer til at lide under en kraftig organisk forurening. Den kendsgerning glemmes ofte i debatten. 

Muslingerens af Østersøen

Forskerne på Lunds Universitet har således ingen kommercielle interesser i en nuværende eller kommende muslingeproduktion, som de gerne vil fremme.

Universitetet interesserer sig i stedet for, hvad man kan gøre for bedre vandmiljøet i Østersøen, der lider under årtiers udledning af urenset spildevand. Som har modtaget så meget kvælstof og fosfor fra omgivelserne, at der i dag er et udbredt iltsvind over store dele af Østersøen. Områder, som derfor er blottet for liv. Områder, som ikke når at retablere sig, da iltsvindene konstant bliver større og mere eller mindre permanente.

Iltsvindene er dobbelt ulykkelige, da de dels dræber eller hindrer liv på bunden – dels fastlåser Østersøen i en situation, som konstant bringer fosfor i omløb. Til glæde kun for algerne og for at holde den onde cirkel kørende. Var der ilt til stede ved bunden, kunne fosfor bindes og uskadeliggøres her, mens kvælstof kunne afgives til luften. En win-win situation, der desværre er afløst af en loose-loose under de eksisterende iltfri forhold. Nu er fosforen i frit omløb, og kvælstoffet forbliver i vandet.

Derfor er det ganske naturligt, at mange har sat deres foreløbige lid til muslinger, der i form af organisk stof – muslingekød – kan fjerne kvælstof fra vandmiljøet. Både som skrabede og dyrkede muslinger. 

Men begge dele har som allerede nævnt store ulemper. Mest åbenlyse er de fysiske skader, som påføres bundmiljøet af de tunge skrabende redskaber. Som gør det umuligt for flora og fauna at genetablere sig. Dette gælder i særlig grad ålegræsset, der skal have tid og ro til at få fæste. Mindre åbenlys er den massive forurening, som et muslingeopdræt påfører bundmiljøet under og nær muslingefarmene.

Muslinger har nemlig en fordøjelse. De indtager ikke kun føde, som de lever af. De udskiller efterfølgende også det overskydende stof, som de har samlet sammen – filtreret fra en vandmasse, der er langt større end dér, de selv holder til. 

Høster man nu de opdrættede muslinger, fjerner man naturligvis deres vægt og de næringssalte, de har akkumuleret og indbygget fra omgivelserne. Vel at mærke ikke muslingernes totale vægt, som jo inkluderer de tunge skaller og en masse vand. Men kun kødet. Samtidig opnår man en massiv forurening lokalt – i form af affaldsstoffer fra de mange muslinger. Affaldsstofferne  synker til bunds under liner og rør, hvor de opdrættes, og ophober sig på bunden under og nær muslingefarmen.

Liglagen og svovlbrinte

Det er ikke noget kønt syn. Bunden udgøres her af et tykt og kulsort slamlag uden den mindste smule ilt. Den er brugt til nedbrydning af de mange tons nedsynkende affald. Videooptagelser under muslingefarme viser sort slam, der hvirvler op ved mindste berøring og gør vandet ugennemsigtigt. Ofte også et hvidt lag af svovlbrinte-iltende bakterier, som danner det velkendte hvide “liglagen”.

Men da muslinger er uhyre effektive filtratorer, er overfladevandet ofte mere klart i umiddelbar nærhed af muslingefarme – end generelt i vandområdet omkring dem. Når muslingen suger vand ind for at filtrere det, sorterer den partikler fra indåndingsvandet. Herefter frasorterer den blandt partiklerne, hvad den vil fortære og indbygge i sin krop. De partikler, som muslingen ikke kan eller vil æde, lukkes ud igen i form af små affaldspakker, som synker til bunds sammen med dens ekskrementer. 

På denne måde opbygges der store mængder organisk affald under og omkring muslingefarme. Affald, som er koncentreret fra et område, der er mange gange større end muslingefarmen selv. Affald, der skal nedbrydes under forbrug af ilt. Affald, der forårsager iltsvind og frigivelse af fosfor fra bundsedimentet. Klar til fornyet og måske endda forøget algevækst.

I teorien er det indiskutabelt, at der fjernes kvælstof fra et vandområde, når og hvis der høstes muslinger. I praksis forurenes lokalområdet imidlertid voldsomt af muslingernes opkoncentrering og udledning af organisk stof via deres stofskifte. Med tyk sort slambund og tyndt hvidt liglagen fra de svovliltende bakterierpå bunden under muslingefarmene til følge.

I praksis er der stor usikkerhed om, hvorvidt der virkelig fjernes ret meget kvælstof fra vandmiljøet, når man opdrætter og høster muslinger. Om det ikke kan være lige omvendt:

Lunds Universitet refererer til studier, der viser, at frigivelsen af kvælstof til omgivelserne – i form af NH4 fra den iltfri bund under en muslingefarm – sågar kan være større end den mængde kvælstof, der fjernes fra vandområdet via de høstede muslinger. Og NH4 er modsat N2 – kvælstof på gasform – direkte optageligt som næringsstof for algerne. Studier har ligeledes vist, at lækagen af fosfor fra den iltfrie bund under en muslingefarm kan være større end den mængde fosfor, som fjernes via de høstede muslinger. 

Og i så fald er man jo lige vidt. Man har blot fået beslaglagt store havområder til hinder for den erhvervsmæssige skibsfart og rekreative aktiviteter i området. Man har fået en visuel forurening, der næppe lokker turister til, og efter enhver storm driver der store blå bøjer i land, som har revet sig løs. De bliver tilsyneladende ikke samlet op, men kan ligge her i årevis.

De svenske forskere henviser ligeledes til, at skal et område kunne afgasse kvælstof til luften, er det vigtigt med et rigt dyreliv på bunden. Dyrene er med til at fremme den ønskede stofomsætning, men eksisterer jo ikke under de iltfri forhold, der ofte hersker under og i nærheden af muslingefarme. Muslingerne har skudt sig selv i foden, kunne man sige.

* Den visuelle forurening

Det syn ser man alle steder, hvor der dyrkes eller har været dyrket muslinger – det være sig i Knebel Vig, Mariager Fjord, Horsens Fjord eller Limfjorden. Så stort og så synligt plastaffald på stranden lokker næppe heller turister til. Den øgede viden i lokalbefolkning og hos besøgende turister om forureningen fra muslingeopdræt øger næppe heller attraktionsværdien.

Ofte hører man, at der fjernes kvælstof via opdrættede og høstede muslinger i et 1:1 forhold. I den forbindelse skal man huske på tredjedels-reglen i alt muslingeopdræt: 

Af en muslings stofskifte går godt en tredjedel af kvælstoffet til simpel respiration og reproduktion. Til at opretholde livet med. En knap tredjedel udskilles som fækalier, der synker til bunds. Mens kun den sidste knappe tredjedel bliver til muslingekød.

På den måde er det relativt let at regne sig frem til den mængde kvælstof, der fjernes via et musingeopdræt. Samt den mængde lokal organisk forurening, opdrættet uundgåeligt også tiltrækker medfører. Man skal således gøre sig klart, om der er områder, man vil ofre på muslingeopdrættets alter – om der er vandområder, som godt må dø.

Man skal betænke, at det jo ikke er Golfstrømmen og dens nærmest ubegrænsede vandmasser, der opdrættes i fisk og muslinger i. Det er de meget begrænsede indre danske farvande med en langt mindre vandudskiftning. Vel kan strømmen i perioder løbe stærkt, men havet sletter alligevel ikke alle spor. 

Man skal hele tiden holde sig for øje, at når fire kubikkilometer vand fosser nordpå gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt, så løber de tre tilbage igen. Det sørger vind og tidevand for. Enhver udledt forurening vil derfor blive sendt frem og tilbage flere gange, før al forurening er fjernet.

Og inden da har en stor del af vandet haft god tid til at nære alger, der siden synker til bunds og øger iltsvindet her. De døde alger bliver, når vandet er forsvundet.

Læs gerne mere herom i artiklen “Strøm og Stille“.

© 2020 Steen Ulnits


Læs meget mere her 

Muslinger for millioner – 1/3

Muslinger for millioner – 2/3

Muslinger for millioner – 3/3

Muslinger for Millioner – 3/3

*

* “Areal og Kapital”

Et forhold, der omtales meget lidt i debatten om muslingeopdræt, er arealbehovet. Muslingefarme fylder rigtig meget og lægger dermed fysisk hindringer i vejen for anden udnyttelse af havarealet i det pågældende område.

Derfor nok den yderst begrænsede omtale i diverse rapporter. En ubehagelig sandhed, hvis man gerne vil farme muslinger og få del i tilskydsmillionerne. Og lov til at bruge de store havområder, som er nødvendige – uden at betale for det.

Da den tidligere regering i forbindelse med Landbrugspakken – og lov L111 om kompenserende muslingeopdræt – blev afkrævet et bud på arealbehovet, svarede Miljøstyrelsen tilbage, at et opdræt til fjernelse af 100 tons kvælstof fra et havbrug ville fylde godt 1 km2. Altså én gange én kilometer.

Forskere fra såvel Aarhus som Københavns Universiteter meldte dog umiddelbart tilbage, at et sådant kompenserende muslingeopdræt snarere ville fylde 3 til 4 km2 for at kunne opfylde kravene til kvælstoffjernelse fra bare et enkelt havbrug. I bedste fald. 

I åbne og mere næringsfattige havområder kan der endda blive brug for muslingefarme på helt op til 10 km2, hvis der skal opsamles kvælstof i den ønskede mængde. Og så store anlæg vil vel de fleste finde totalt urealistiske. De vil blokere store områder for al anden trafik. Og hvem bliver pludselig de private “ejere” af disse hidtil offentlige områder?

Man bliver altid lidt urolig, når man præsenteres for så forskellige svar på ét og samme spørgsmål. Fra to parter, der hver især burde være fagfolk. Rigtig urolig bliver man, når det viser sig, at alle værdier i virkeligheden er helt teoretiske. Lige rigtige eller luge forkerte. 

Et stort sats – for miljøet

Der foreligger ingen praktiske erfaringer, som viser, hvor meget de pågældende anlæg vil fylde forskellige steder med forskellig næringstilgang. Det er værdier, som parterne hver især har regnet sig frem til på baggrund af nogle forudsætninger, der i sig selv er ganske usikre. Og som man måske selv har udvalgt for at nå det ønskede resultat.

Måske det ville være en rigtig god idé at gøre nogle sig konkrete og vel dokumenterede erfaringer, før store og vigtige beslutninger tages om at beslaglægge mange hundrede kvadratkilometer kyst med store og tvivlsomme muslingefarme. Det svarer lidt til at sende en raket til Månen og så håbe, at der nok er lyst på bagsiden, så man kan se til at lande. I stedet for lige at tage en tur rundt om Månen for at checke det først. 

Ikke så lidt af et sats, men i praksis det, muslingefolket er i gang med her og nu. Der vil være endog meget stor forskel på, hvad der kan produceres af muslinger på forskellige lokaliteter med vekslende strøm, temperatur, saltholdighed og algemængde. Og dermed størrelsen på det nødvendige areal. Vind og bølger vil også have stor indflydelse på driften.

Prædation fra edderfugle har ligeledes vist sig at være et problem, som man stadig ikke har en løsning på. Edderfuglene sulter og finder derfor lynhurtigt frem til de mange muslinger under farmene.

Og så er der jo lige det med Natura 2000 områderne, som ikke må forurenes – hvad de jo uundgåeligt og beviseligt vil blive med udbygningen af muslingeopdræt i stor skala. Vi ved ikke, hvad EU vil sige til det – ikke mindst i forhold til Vandrammedirektivet, som vi jo i forvejen er langt bagud med at implementere. Knap en femtedel af det danske havareal er jo udlagt som Natura 2000 områder, der ikke må forurenes eller påvirkes negativt. Derfor har EU ganske givet en mening herom.

I den forbindelse er det allerede fastslået, at man ikke kan kompensere for øget forurening ét sted ved at rense op et andet. Rensning af spildevand skal ske, hvor forureningen finder sted. Det kom frem, da havbrugerne og deres politiske venner i Blå Blok i sin tid mente, at man skam godt kunne opdrætte fisk langt ude i Kattegat og forurene vandet her – hvis man så bare dyrkede muslinger og fjernede kvælstof langt inde i Mariager Fjord. 

Går den, så går den. Men den gik altså ikke. 

Tilskud og konkurser

Og så er der endelig rentabiliteten. Hvis man dykker ned i historikken omkring dansk muslingeopdræt, så vil man støde på en næsten endeløs række af tilskudsordninger med efterfølgende konkurser. Trods de millionstore tilskud. Samt produktionstal, der efter alt at dømme overhovedet ikke stemmer med virkeligheden.

– Men hvor meget kvælstof fjernes der reelt ved opdræt eller skrab af musllinger?

Det ser ud til, at fagkundskaben her er mere enige, end hvad arealbehovet angår. Det er nemlig en konkret størrelse, som kan måles ret nøjagtigt. Kigger man litteraturen, finder man typisk værdier i størrelsesordenen 6-8 % N (kvælstof) og 0,6-0,8 % P (fosfor) af muslingekødets tørvægt. Altså fjernes der kvælstof og fosfor i det omtrentlige forhold 1:10, når man fjerner muslinger fra et vandområde ved skrab eller opdræt.

Tallet varierer i løbet af året og muslingernes foderstand, men som tommelfingerregel regner man med, at næringssaltene tilsammen udgør omkring 1 % af muslingernes totale vådvægt. Lægger man dette til grund, kan man således fjerne i omegnen af 1 kg N og P for hvert 100 kg høstede muslinger. Eller 10 kg for hvert ton. Det er til at regne med, omend det er forbundet med stor usikkerhed.

“Skive Fjord er så belastet af kvælstofudledningen i forvejen, at det ikke gør en væsentlig forskel, at bunden får lidt ekstra næringsstoffer fra muslingerne, men man skal være lidt forsigtig hvis man vil overføre projektet til andre fjorde, hvor de måske kan være en belastning.”

Det siger Per Dolmer, der er seniorrådgiver hos det rådgivende firma Orbicon – ejet af Hedeselskabet, som netop selv er gået aktivt ind i muslingeopdræt. Det var som bekendt Hedeselskabet, der i sin tid hjalp det danske landbrug med af afvande vådområder og udrette snoede vandløb til snorlige kanaler, så næringssaltene frit kunne fosse ud i vore sårbare havområder.

Per Dolmer arbejder til daglig med et lignende muslingeprojekt ved Hjarnø i Horsens Fjord. Det var her, man måtte ty til politianmeldelse af et stort havbrug, der viste sig at have udledt 3-4 gange så meget kvælstof til vandmiljøet, som de havde miljøtilladelse til. Måske i adskillige år. Man sørgede således selv for, at der var godt med lokal forurening til muslingerne – fra havbruget.

Hedeselskabets Orbicon medgiver således, at resultaterne fra anlæg 112 i Skive Fjord i virkeligheden slet ikke kan bruges til konsekvensberegning af muslingeopdræt andre steder – hvis disse ikke allerede er så totalforurenede, som Skive Fjord er det. 

Skive Fjord er i lighed med Horsens Fjord så overmættet med næringssalte efter årtiers udledning af vand fra gyllegødede marker og mere eller mindre lovlige udledninger fra havbrug i Horsens Fjord og dambrug ved Karup Å – at man i virkeligheden slet ikke kan sige noget konkret om effekten af muslingeopdræt andre steder. At stofomsætningen allerede er så meget ude af balance disse steder, at resultater herfra ikke kan overføres til andre lokaliteter.

Men går den, så går den. Tilskudsmillionerne ligger jo og lokker, forståeligt nok. 

Nu er der jo normalt ikke noget galt i, at staten skyder penge i fonde, der skal hjælpe forskning og udvikling på vej. Men i sagen om et storstilet kommende muslingeopdræt risikerer man ikke blot, at pengene som hidtil et spildt. Man risikerer også at påføre lokale miljøer ekstra organisk  forurening – i stedet for som lovet og ønsket at rense vandet. Det bliver ganske vist klarere i overfladen nær muslingefarmene – filtreret af de mange muslinger – men iltfrit ved bunden under dem. Og det klare vand rækker ikke langt fra muslingefarmene.


* Taknemmelige tal

Regeringen (den foregående Venstre-ledede, red.) er ved at gentage den fejl, de lavede i Landbrugspakken: At få noget til at se godt ud på papiret, som slet ikke fungerer i virkelighedens verden. De har ikke prøvet de her ting af ude i havet. Man ved slet ikke, om de her muslinger overhovedet kan rense vandet, så det er en meget usikker tilgang, regeringen vælger.”

Sagt af Ida Auken, miljøordfører for Det Radikale Venstre.


Man kan sige nøjagtig det samme om muslingebranchen, der i vid udstrækning lever af diverse tilskudsordninger kombineret med tilsyneladende velkoreograferede konkurser og selskabstømninger. Det er aldrig lykkedes dem at gøre opdrættet blot tilnærmelsesvis rentabelt. Trods millionstore tilskud. 

Det er heller aldrig lykkedes dem at opnå høstresultater, som gør det blot tilnærmelsesvis sandsynligt, at man vil kunne fjerne en væsentlig mængde kvælstof – til konkurrencedygtige priser. 

Svenskerne, der har arbejdet målrettet med opdræt af miljømuslinger siden 2008, konkluderer da også, at det ganske enkelt er ganske dyrt at opdrætte miljømuslinger:


“Mængden af muslinger og kvælstof, som høstes, er ligetil at beregne. Ændringerne i kvælstofomsætning, estimering af fosfor i sedimentet og lækage fra bund til vand er langt sværere at beregne. Skal man sammenligne med rensningsnalæg og vådområder, kan det i dag kun gøres ud fra den høstede mængde muslinger. 

Men selv om man ser bort fra mulige udslip fra bunden er opdræt af miljømuslinger en kostbar metode til reduktion af næringssalte. Typisk 2-5 gange dyrere end udbygning af rensningsanlæg og etablering af nye vådområder.”


Sådan lyder det fra forskerne Johanna Stadmark og Daniel J. Conley fra Lunds Universitet – i en artikel, hvor de opsummerer hidtidige svenske erfaringer med opdræt af miljømuslinger. 

– Og hvor skal nye anlæg overhovedet ligge, hvis de ikke skal gøre skade på eller indhug i allerede udlagte Ramsar og Natura 2000 områder? Checker man Danmarkskortet for ledige pladser, er der ikke mange. Kortet viser for øvrigt, at netop Skive Fjord er behageligt fri for restriktioner. Og rigeligt fyldt med næringssalte fra omgivelserne.

Skive Fjord og dele af Horsens Fjord er allerede så hårdt belastede – med iltsvind i bundvandet en stor del af tiden – at man jævnfør tidligere om stofomsætningen risikerer at gøre mere skade end gavn. At den iltfri bund vil kunne lække flere næringsstoffer, end der kan fjernes med de høstede muslinger. Andre steder vil indholdet af næringssalte være så lavt, at muslingefarmene skal være uforholdsmæssigt store – flere kvadratkilometer – for at kunne optage nævne værdigt med kvælstof. 

Måske burde muslingefarmerne som havbrugerne være tilfredse med de mange millioner skatteyderkroner, der allerede er spildt på nyttesløse undersøgelser? Foretaget af dyre konsulentfirmaer, der naturligvis har glædet sig over indtægterne herfra?

Et teoretisk regnestykke

Vi kan afslutningsvis lave et lille regnestykke, der er præcis lige så spekulativt og teoretisk funderet som beregninger, der allerede ligger til grund for muslingeopdrættet. Men som er baseret på konkrete tal fra myndigheder og branchen selv:

Antagelse: Vi ved, at den samlede danske kvælstofudledning for nærværende ligger i omegnen af 60.000 tons om året. Fagkundskaben er også nogenlunde enige om, at vi skal ned i nærheden af 40.000 tons om året, før vi kan leve op til kravene om “god økologisk kvalitet” i EU’s vandrammedirektiv. Det vil sige, at vi skal reducere den årlige udledning med 20.000 tons.

Landbruget vånder sig og så naturligvis meget gerne, om denne kvælstoffjernelse kunne varetages af miljømuslinger alene. Så de ikke selv skal til lommerne. Så de ikke selv skal reducerer brugen af gødning og gylle. Antager vi derfor, at hele denne nødvendige reduktion skal varetages af et kommende opdræt af miljømuslinger, da ser regnestykket således ud – i bedst tænkelige fald: 

Vi antager nemlig, at kvælstofoptaget er det maksimalt tænkelige – som målt i Skive Fjord, hvor forholdene er optimale. Hvad de heldigvis ikke er andre steder. Vi antager ligeledes, at muslingefarmene fylder mindst muligt – som antaget af Miljøstyrelsen under Esben Lunde Larsen. Da vil et anlæg til fjernelse af 100 tons kvælstof jo fylde godt én kvadratkilometer.

Den slags anlæg skal der så 200 til af for at nå målet – en fjernelse af de 20.000 tons kvælstof, vi mangler for at kunne opfylde Vandrammedirektivet. Og disse anlæg vil i bedste fald fylde 200 kvadratkilometer af søterritoriet – hvis ellers man kan finde pladser, hvor skibstrafikken og de kystnære Ramsar og Natura 2000 områder tillader den medfølgende og uundgåelige forurening. 

Hvis man er nødt til at placere anlæggene i mere åbent og mindre næringsrigt vand længere til havs, så kan de i værste fald fylde ti gange mere, nemlig 2.000 kvadratkilometer. Og koste langt mere at drive. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Tror man, at sandheden ligger et sted midt mellem disse ekstremer, vil fremtidens muslingefarme måske fylde omkring 1.000 kvadratkilometer fyldt med liner, ankre og bøjer. 

– Hvor mange tusinde løsrevne plastbøjer vil ikke drive i land og forurene kysterne rundt omkring med plast og linerester? Hvilke private virksomheder skal overhovedet have lov til at fylde så meget af søterritoriet – uden at betale en krone for det? Og hvor skal de overhovedet få plads i de tæt trafikerede indre danske farvande? 

Og hvad vil det ikke koste turisterhvervet af kommende indtægter, hvis man fremover hverken kan sejle eller bør bade i de pågældende områder? Fordi man ved, at der enten er svinevirus i badevandet og de muslinger, man spiser? Eller man risikerer at få havkolera af de bakterier, som lever og overvintrer i muslingerne?

Ovennævnte tal er jo ganske hypotetiske og aldeles absurde. Men de viser meget godt, at et fremtidigt muslingeopdræt er netop det: Hypotetisk og absurd. Der opdrættes og høstes kun muslinger, så længe der også kan høstes tilskudsmillioner. Og man kan få lov til at forurene vandet kvit og frit – organisk såvel som visuelt.

Og så er det endda ikke sikkert, at der overhovedet bliver høstet muslinger…

* Fiktive høsttal

Det er ikke så ligetil endda at dyrke muslinger af spisestor størrelse. Det kræver i regelen, at man tager vinteren med – at man lader muslingerne overvintre og så først høster dem året efter. Ellers ender man op med små og tyndskallede muslinger af begrænset værdi. Muslinger, hvor det er svært at skille kødet fra skallen. 

Det bliver desværre også muslinger, som da udgør ideelle overvintringspladser for de farlige Vibrio vulnificus bakterier, der kan forårsage den potentielt livstruende havkolera. Og det er desværre ikke nogen hypotetisk fare, selv om myndighederne lader til at tro det. Eller ville tro det. Men mere herop senere.

Studerer man litteratur og rapporter om det danske muslingeopdræt, vil man hurtigt støde på omtalte Linemuslingeanlæg 112 i Skive Fjord. Det bedst undersøgte og længst levende muslingeopdræt i Danmark. Omend det i sin snart 15 år gamle levetid har haft adskillige forskellige ejere.

Når man nu ikke uden videre kan opdrætte spisestore blåmuslinger i en muslingefarm  – uden at lade dem overvintre – så kan man jo undersøge, om ikke kødet i de små og tyndskallede muslinger stedet kunne udnyttes som husdyrfoder. Og her har man fundet ud af, at muslingekød har en næringsprofil, der er tættere på fiskemel end sojaskrå.

Muslingetørstof indeholder således 60 % råprotein mod fiskemelets 76 %. Fedtindholdet er henholdsvis 16 og 11 %.

Fra miljø-muslinger til svinefoder

Aarhus Universitet har derfor været helt fremme i skoene og slået på tromme for de små og tyndskallede muslingers store potentiale som fodertilskud til ikke mindst svineavlen. Der jo med tidligere fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) egne ord gerne skulle fordobles i forhold til i dag. Uanset konsekvenserne for det øvrige miljø – for naboer, vejnet og vandmiljø.

På et fodermøde hos SvineRådgivningen i Billund og Aulum fortæller lektor Jan Værum Nørgaard således om et “kompensationsopdræt” af blåmuslinger i netop Linemuslingeanlæg 112. Han beskriver, hvordan man her på 18 hektar kan producere 1.100 tons friske muslinger – årligt. Hermed fjerner man 600-900 kg kvælstof per hektar – årligt. Samtidig fjerner man 30-40 kg fosfor per hektar – årligt.

Jan Værum henviser i sin præsentation til tal fra Jens Kjerulf Petersen, DTU-Aqua, Dansk Skaldyrcenter.

Herefter følger et skønmaleri, der under overskriften “Fremtiderns koncept” drømmer om en udvidelse af husdyrholdet (antallet af svin) ved investering i nye muslingefarme. Man får samtidig produceret økologisk (?) protein til husdyrholdet og skabt nye arbejdspladser. Lektor Jan Værum Nørgaard slutter begejstret sit oplæg af med konklusionen: 

“Alle vinder!”

Well, vandmiljøet under eventuelle nye muslingefarme vinder definitivt ikke. Her vil bunden blive kvalt af nedsynkende ekskrementer fra de mange millioner muslinger. Bunden vil blive iltfri og kulsort af iltforbrugende slam. Men hvad værre er i forbindelse med dette svineavlens drømmescenarie: 

Høsttallene fra Linemuslingefarm 112 er som grebet ud af luften. De er aldeles fiktive.

Varm luft i tomme skaller?

Ægteparret Sanne og Sven Hørup har siden anlæggets start i 2003 været nærmeste nabo til anlæg 112. Der er kun godt 300 meter ud til det, og de kan følge al aktivitet i og omkring anlægget direkte fra deres stue og terrasse. 24/7/365.

Sanne og Sven Hørup har i årenes løb gentagne gange klaget over forureningen fra de mange muslinger, som gør, at de ikke selv længere tør bade ud for deres egen kyst. Efter ellers fyrre badeglade år i familiens gamle hus med den smukke fjordudsigt. De har ligeledes forbudt deres børnebørn at gøre det. Der er brunt skum på vandet og sort slam på bunden. Samt hundredvis af måger, som forretter deres nødtørft i vandet over muslingerne.

Ægteparret Hørup har tidligere søgt om aktindsigt i høsttallene fra anlæg 112, men fået afslag. De var at regne som “forretningshemmeligheder”. Efter regeringsskiftet har Sanne og Sven Hørup dog fået de officielle høsttal for anlægget, og man forstår myndighedernes oprindelige vægring ved at udlevere tallene.

De stemmer nemlig rigtig dårligt overens med opgivelserne fra lektor Jan Værum Nørgaard på Aarhus Universitet og DTU-Aqua / Dansk Skaldyrcenters direktør Jens Kjerulf Petersen. De officielle høsttal i tons er nemlig som følger:

2004   2005   2006   2007   2008    2009    2010    2011      

0          22        40       50       42         102      142      20            

2012   2013   2014   2015   2016   2017    2018

0          17         0          0         0         0          310* 

(*incl. høst fra smartfarm) Altså 745 ton på 15 år. Heraf seks år med ren 0-produktion. 

Der er således næsten astronomisk langt til de 1.100 ton pr. år, som forskere fra Aarhus Universitet og direktøren for Dansk Skaldyrcenter påstår, at man årligt kan høste fra Linemuslingeanlæg 112 i Skive Fjord. 

Det er et anlæg, der omtales igen og igen i litteratur om dansk muslingeopdræt – fordi det er netop her, man har de bedste forhold i form af forurenet næringsrigt vand med føde nok til muslingerne. Et vandløb (Karup Å), der sikrer en konstant strøm af kvælstofrigt vand fra et stort opland. Og en fjordbund, der i forvejen er ødelagt af årelang forurening fra landbrug og dambrug.


* Røde regnskaber

Sanne og Sven Hørup har ligeledes kigget på regnskaber fra de skiftende selskaber, der ernærer sig ved muslingeopdræt. Regnskaberne viser, mere som reglen end undtagelsen, blodrøde tal på bundlinjen. Et godt eksempel er, trods tre år med et meget lille plus, selskabet Shellfish Limfjord ApS, som står for drift og høst af omtalte anlæg 112: 

Shellfish Limfjord ApS – direktør Rasmus Wittrup Jensen

Etableret i 2013. Årsresultat i 1.000 i følge Proff.dk:  

2014: + 80    2015: – 880    2016: – 975   2017: + 4    2018: + 40. 

Andre eksempler hentet fra Proff.dk:

Dansk Økomusling ApS – direktører Lars Erik Holtegaard og Henrik Bruun 

Etabl. 2013: Årsresultat 2015/06 til 2019/06 i hele 1.000:   

-363   -389  -265   -231  -307  

Egenkapital 2019/06:   – 1.754

Mytiline ApS – direktører Lars Erik Holtegaard og Henrik Bruun 

Etabl. 2013: Årsresultat 2015/06 til 2019/06 i hele 1.000:   

-396   -273  -166   -233  -249  

Egenkapital 2019/06:   – 1.616

Blue Food ApS – direktør Lars Erik Holtegaard                           

Etabl. 2015: Årsresultat 2016/06 til 2019/06 i hele 1.000:             

– 131    – 90     -65    -68   

Egenkapital 2019/06:   – 304 

Blue Value Protein ApS – direktør Lars Erik Holtegaard                           

Etabl. 25.06.2019


* Muslinger og Mænd til Møde med Ministre

Under overskriften “Muslinger skal rense fjorde og kystvande og fodre vores landbrugsdyr” lancerer Innovationsfonden et storskalaprojekt:

“En ny type muslingeopdræt kan forbedre vandmiljøet i danske kystområder og samtidig levere eftertragtet økologisk protein til husdyrproduktion. Potentialet undersøges og dokumenteres i storskalaprojekt ledet af DTU Aqua, og Innovationsfonden har investeret 16 mio. kr.”

Det er jo næsten for fristende, og den 22. januar havde branchen derfor indkaldt til stormøde om opdræt af “miljø-muslinger”. Det sker i Provianthuset på Christiansborg, hvor de implicerede parter kunne slå på tromme for, at vi skal have masser af nye muslingefarme langs de danske kyster. Trods massiv lokal forurening og en miserabel økonomi – de millionstore tilskud naturligvis ikke medregnet. 

Mødet er lukket, så man ikke risikerer en åben debat om emnet. Sandheden omkring muslingeopdræt kunne jo hænde at komme frem. Og Hedeselskabets nye muslingefirma “Blå Biomasse” stå tilbage med tomme hænder.

Crowd Funding

Men ikke nok med det. Det er på det seneste lykkedes muslingebranchen at få lokket selveste COOP med i spillet om de mange miljø-muslinger. Her kaldes de blot for “øko-musllinger”, hvilket passer bedre ind i firmaets image. Således lancerede COOP for nylig crowd funding af en helt ny muslingefarm i Limfjorden.

Denne crowdfunding var en succes uden lige. Efter blot 21 minutter havde 85 mennesker indbetalt det fulde beløb, og udbuddet blev lukket igen. Aftalt spil, mente flere, der forgæves prøvede at komme igen efter de første 21 minutter.


Artiklen er venligst udlånt af Nejtilhavbrug.dk


Læs meget mere her 

Muslinger for millioner – 1/3

Muslinger for millioner – 2/3

Muslinger for millioner – 3/3