Forfatterarkiv: Steen

Om Muslinger og Mænd

Muslinger er for alvor kommet i vælten her på det seneste. Der er tale om helt almindelige blåmuslinger, der imidlertid er blevet taget som gidsler af landbruget, Hedeselskabet og Blå Biomasse med flere, som til lejligheden har omdøbt de små blå muslinger til “miljø-muslinger”.

Landbruget har fået øje på muslingerne som det nye renseanlæg til vands, der skal spare dem for udgifter til lands. Som skal kompensere for mer-forureningen fra Landbrugspakken. Det er undervejs lykkedes branchen at sprede den misopfattelse, at muslinger kan rense vandet for alt det kvælstof, som landbruget løbende lukker ud i vandmiljøet.

Det kvælstof, der siden giver anledning til først algeblomst, siden iltsvind, bundvending og fiskedød.

“Jeg mener, at der er problemer med ilten i danske fjorde, og dér viser forskning, at det kan blive endnu værre, hvis du begynder at anlægge store eller mange muslingefarme.

Muslingerne renser vandet omkring dem, men koncentrerer næringsstofferne under dem i deres afføring. Det kan forværre iltindholdet lokalt og i yderste tilfælde dræbe bunden under muslingefarmen.”

Sofia Wikström, Stockholms Universitet

til Nordjyske

I midlertid viser moderne forskning fra udlandet, at det slet ikke forholder sig så enkelt og rosenrødt, som muslingefarmerne og landbruget præsenterer det. Miljø-muslinger forurener nemlig ganske meget, hvor farmene ligger. De fjerner (måske) netto kvælstof fra vandet, men de gør det fra et stort vandområde.

Miljø-muslinger koncentrerer populært sagt forureningen fra et meget stort vandområde på et meget lille areal under og omkring muslingefarmene. Her lider vandmiljøet uundgåeligt under påvirkningen ovenfra.

Tommelfingerregelen, hvis man altså ønsker den barske sandhed og ikke blot skønmaleriet, handler om de tre tredjedele:

Når der høstes ét ton kvælstof og fosfor med muslingerne – indsamlet fra et meget stort vandområde – ender et andet ton som forurening ret under muslingefarmen. Det er muslingernes egne fækalier, ekskrementer eller afføring.

Det tredje og sidste ton frigives til vandmassen efter en tur gennem muslingerne – nu som endnu mere bio-aktivt og tilgængeligt for yderligere algevækst. Det er derfor uhyre svært at regne den endelige kvælstoffjernelse ud. Om der overhovedet sker nogen.

Illustration fra

“Nutrient removal capacity and potential ecological consequences of blue mussel farms for nutrient abatement in the Baltic Sea”

Nils Hedberg, Nils Kautsky m.fl – Stockholms Universitet 2018

Det præcise indbyrdes forhold mellem de tre tredjedele veksler fra sted til sted – med især saltholdigheden som den udslaggivende faktor. Ved lave saltholdigheder som i Østersøen kan den opfangede og høstede andel af næringsstoffer være helt nede på 25 % som vist herover. Med hele 45 % returneret i bio-tilgængelig form til vandmassen – efter en tur gennem muslingerne.

Skal der fjernes lige så meget kvælstof her som i mere salte områder, da skal farmene være tilsvarende større. Med tilsvarende større forurening. Der er i så fald meget lidt miljø i de muslinger.

Det store regnestykke kompliceres yderligere af, at de mange millioner eller milliarder af filtrerende muslinger udgør et fremmedelement i vandmiljøet.

Normalt lever der nemlig et begrænset antal muslinger på bunden, hvor de danner banker. Nu placerer man i stedet et kolossalt antal muslinger kunstigt hængende på snore eller net øverst oppe i vandmassen, hvor føden er lettere tilgængelig. Det er jo heroppe, algerne produceres.

Muslingerne filtrerer her så meget, at “miljø-muslingerne” i bogstaveligste forstand har kunnet spise maden ud af munden på deres vilde artsfæller ved bunden. Det har man eksempler på fra udlandet.

“Problemet er, at der ingen steder i Skandinavien er testet brugen af større muslingeanlæg til at fjerne næringsstoffer. Vi ved derfor ikke, hvilke konsekvenser der kan være ved muslingernes afføring, når anlæggene bliver af stor skala.

“Det er naivt at tro, at forsøg med små muslingefarme bare kan skaleres op, uden det får konsekvenser for miljøet.”

Sofia Wikström, Stockholms Universitet

til Nordjyske

Forureningen fra de mange muslinger tiltrækker søpunge som disse.

Muslinger kan også være kræsne. For eksempel er de ikke så glade for de små blågrønalger, vi ellers gerne ville af med, da de kan være giftige for andre organismer.

Muslinger vil langt hellere have de store dyreplanktonorganismer, der ellers skulle have spist de mindre alger og dermed holdt dem i skak. Hele balancen kan dermed forrykkes i negativ retning – med endnu flere alger og endnu mere uklart vand som resultat. Altså det stik modsatte af det ønskede og lovede.

Endelig er der det helt store og altoverskyggende problem, som alene burde være nok til at forbyde brugen af “miljø-muslinger” i hårdt belastede danske fjorde:

Den store forurening under og omkring muslingefarmene kan medføre iltsvind, som igen kan resultere i frigivelse af yderligere næringsstoffer, der ellers havde været låst i bunden – uden mulighed for optagelse i nye alger.

Disse kan nu fri gives til vandmassen – med yderligere opblomstring af alger som resultat. Ånden er nu ude af flasken, kunne man sige, og en ond cirkel er sat i gang.

Digterens Jeppe Aakjærs hjem og gravsted ved Skive Fjord. Der planlægges massive nye “Smartfarms” ret forude. En enkelt løsrevet og godt kamufleret muslingebøje har allerede sneget sig i land. – En mulig fortrop?

Klik herunder for det helt store Aakjærske panorama:

Da mange danske fjordområder permanent balancerer på randen af nye iltsvind, er dette en yderst reel risiko, der bør tages uhyre alvorligt. Men den risiko nedtones altid af muslingebranchen, der alligevel kun er ude efter de mange tilskudsmillioner fra diverse fonde. Disse uddeles forhåbentlig i den bedste hensigt – med desværre uden bare et minimum af viden om de faktiske forhold. Ren inkompetence. Forhåbentlig da.

Alligevel giver en ny rapport om “Marine virkemidler” grønt lys for flere “miljø-muslinger”. Den er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi  (DCE), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og Syddansk Universitet (SDU) med bidrag fra DHI Danmark og Limfjordsrådet.

Anbefalingen er blandt andet baseret på “modelsimuleringer” og på trods af manglende viden om væsentlige forhold som disse, der er nævnt i rapporten:

  • “Virkemidlets klimaeffekter er endnu ikke undersøgt”
  • “Effekten af muslingeopdræt på biodiversitet er ikke undersøgt”
  • “Der mangler en kortlægning af risiko for prædation fra edderfugle”
  • “Det er ikke undersøgt, hvor mange opdrætsanlæg et område kan bære”

Der tages således forbehold for en hel masse usikkerheder omkring væsentlige miljøspørgsmål vedrørende et udvidet muslingeopdræt. Alligevel lyder rapportens egen opsummering og anbefaling således:

“Opdræt af muslinger er det marine virkemiddel, der har mest omfattende dokumentation i danske farvande”.

“Opdræt af muslinger som virkemiddel er dokumenteret praktisk muligt med en høj sikkerhed og høj areal-specifik næringsstoffjernelse.”

Hvis det virkelig er tilfældet, ser det skidt ud med dansk forskning. Efter mere end tyve år med 3-cifrede milliontilskud til netop muslingeopdræt burde man som minimum have haft svar på de ovennævnte fire punkter.

Det er samtidig en kendsgerning, at en af DCE-rapportens hovedforfattere, Jens Kjerulf Petersen, har rigtig mange kasketter at holde styr på:

Han er således både professor ved DTU Aqua, leder af Dansk Skaldyr Center på Limfjordsøen Mors og direktør i Muslingestrømpe Nykøbing Aps., der sælger udstyr til muslingeopdræt.

Det var også Dansk Skaldyr Center, som præsenterede påstanden om en årlig produktion på 1.100 tons friske blåmuslinger fra Linemuslingeanlæg 112 i Skive Fjord. I de to år, hvor Dansk Skaldyr Center lejede anlægget, var det indberettede høsttal til Fiskeristyrelsen blot 162 tons. 

Det er endog meget langt fra de 1.100 tons muslinger om året, som projektet MuMiHus angiver, og som Aarhus Universitet ofte referer til i rapporter. Senere aktindsigter kunne tilmed dokumentere registrerede høsttal på mindre end 5 % af de påståede 1.100 tons om året – i hele perioden 2004-2018.

Jens Kjerulf Petersen kan således næppe siges at være uvildig, når det gælder om at vurdere muslingeopdrættets fremtid. Han har om nogen klare økonomiske interesser i et fortsat og udvidet opdræt. Som medforfatter i rapporten til miljøminister Lea Wermelin har han samtidig sin bror Lars Kjerulf Petersen fra Aarhus Universitet.

– Vi sidder forhåbentlig ikke med en ny sammenspist “oksekødsrapport”, denne gang blot om muslinger, hvor konklusionen var givet på forhånd?

For at sikre fortsatte og fremtidige tilskudsmillioner?

Lokale kunstnere har allerede ytret deres mishag mod “miljø-muslingernes” hærgen. Længst oppe er det Richard Horsebøg Nybo fra Skive. Herunder Niels Willum fra Djursland.

Linemuslinger og Smartfarms

Afslutningsvis skal det nævnes, at der grundlæggende findes to former for muslingeopdræt i danske farvande.

Begge forurener de, men de såkaldte “miljø-muslinger” kan ikke bruges som menneskeføde. Det er de for små og tyndskallede til. I stedet kan de bruges til svinefoder. De dyrkes på store “Smartfarms”, hvor der ligger op til 50 km store og flydende plastrør, hvorunder muslingerne hænger.

Muslinger til konsum dyrkes derimod som linemuslinger under flydende bøjer. De står ude vinteren over, da de ellers ikke når at vokse sig store nok til konsum. De små “miljø-muslinger” overvintrer ikke, men høstes løbende og maskinelt, inden de bliver til først muslingemel og siden dyrefoder.

© 2020 Steen Ulnits

Se også artiklen om

Blå Biomasses trusselsbrev

efter en aktindsigt om Mariager Fjord

Trusler fra Blå Biomasse A/S

Aktindsigt resulterer i trusler om erstatning fra muslingefarmere

Af miljøjournalist Flemming Seiersen, Gylle.dk

Hvorfor kan en anmodning om aktindsigt i et møde i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse A/S, udløse et krav fra Blå Biomasses advokat om påbuds- og forbudssag, krav om destruering af det udleverede materiale fra kommunen og trusler om erstatningskrav?

Det er et godt spørgsmål, viser denne usædvanlige sag.

Fiskeribiolog Steen Ulnits fra Randers beder i april om aktindsigt i dette møde. Hedeselskabets datterselskab vil nemlig – måske – lave en muslinge-smartfarm i Mariager Fjord.  Steen Ulnits får aktindsigten i løbet af to dage fra kommunen.

Få dage efter trækker kommunen imidlertid aktindsigten tilbage samtidig med, at Blå Biomasse’s advokat truer med påbuds-og forbudssag, krav om destruering af det udleverede materiale og erstatningskrav, hvis Steen Ulnits så meget som offentliggør et ord fra den udleverede aktindsigt.

Steen Ulnits har henvendt sig til både Mariagerfjord Kommune og Blå Biomasse’s advokatfirma, Holst i Århus, men de vil ikke fortælle, hvad det er, der ikke må offentliggøres i det materiale, som Mariager Fjord Kommune har udleveret.

Ekspert i offentlighedsloven og aktindsigt, tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, juristen Oluf Jørgensen, er dog ikke i tvivl:

– Denne sag handler klart om miljøforhold. Oplysninger om projektets karakter, omfang og virkninger m.v. skal være offentligt tilgængelige. Det samme gælder oplysninger om økonomisk støtte. Oplysninger, som kommunen korrekt har givet, kan bruges, uanset kommunens forsøg på at trække dem tilbage.

Oluf Jørgensen tilføjer, at truslerne fra advokaten kan der tages let på. Spørg advokaten, hvilke oplysninger af egentlige fabrikations- og forretningshemmeligheder, der skulle være?

Og det er dette spørgsmål, som hverken advokaten eller Mariagerfjord Kommune vil svare på.

Men hvorfor er det så vigtigt for fiskeribiolog Steen Ulnits at få aktindsigt i mødet i Mariager Fjord Kommune med Hedeselskabets datterselskab, Blå Biomasse?

– Nu er jeg jo biolog og født i Ringkøbing, så jeg har på første parket set, hvordan Hedeselskabet i 1960’erne tog livet af Skjern Å – regulerede den til ukendelighed og lagde den i to snorlige kanaler, der ledte alle næringssalte fra det store opland direkte ud i Ringkøbing Fjord. Til kolossal skade for vandmiljøet. 

– Det kostede efterfølgende det danske samfund 280 millioner kroner at rette op på skaderne og lægge åen tilbage i dens gamle slyngede leje, så den atter kunne holde på næringssaltene. Så livet kunne vende tilbage i fjord og å.

– Nu ser det så ud til, at Hedeselskabet vil gentage succesen. Denne gang med de såkaldte “miljø-muslinger”, der skal rense op efter landbrugets stigende forurening med næringssalte fra Landbrugspakken, der jo tillod mere gødning og større udledning af kvælstof til vandmiljøet, som allerede gispede efter vejret.

– Den danske muslingebranche har gennem de seneste år modtaget så mange millioner i tilskud og støtte, at de ikke længere kan eller vil se vandet for bare muslinger. De er blevet så vant til at høste tilskud i stedet for muslinger, at de nu vil have de nyudnævnte “miljø-muslinger” på lønningslisten hos danske skatteydere.

– Der skal dyrkes milliarder af muslinger, som skal optage og fjerne kvælstof fra vandet, når de høstes. Men det er slet ikke så enkelt, som branchen selv gerne vil have det til at se ud. Miljø-muslinger forurener nemlig massivt, hvor de opdrættes. Svenske forskere, der ikke modtager millioner af tilskud fra landbruget, advarer derfor imod et massivt opdræt.

– De har studeret muslingerne og konstateret, at disse kun optager en tredjedel af det kvælstof og fosfor, de filtrerer fra, i deres kød. En anden tredjedel passerer fordøjet igennem dem og ud i vandet igen – nu endnu mere optageligt for endnu flere alger. Mens den sidste tredjedel havner på bunden under farmene – som iltforbrugende forurening.

– Og bliver der først iltfrit under farmene, er der risiko for, at yderligere næringssalte udskilles fra bunden og kan bidrage til endnu flere alger. I det hele taget er muslingeopdræt en kompliceret affære, hvis man tager alle aspekter i betragtning. Og derfor advarer svenske forskere mod et massivt opdræt af “miljø-muslinger”.

– Faktisk er der flere eksempler på, at vandmiljøet har fået det dårligere efter introduktion af muslingefarme. At badevandet forurenes. Med risiko for, at turisterne udebliver, når de får kendskab til det. Og nu planlægger Hedeselskabet / Blå Biomasse så etablering af industrielle “Smartfarms” efter norsk forbillede – til dyrkning af muslinger i den helt store skala. 

– Det kan det danske vandmiljø og de lukkede danske fjorde slet ikke holde til. De kommer til at tage skade af mødet med millionerne af “miljø-muslinger”. Vi har jo ikke som i Norge en Golfstrøm til at rense op efter de forurenende muslingefarme, slutter en bekymret Steen Ulnits.

Han vil også gerne fremover kunne sejle og fiske i en ren Mariager Fjord. Og derfor søgte han aktindsigt.

Af miljøjournalist Flemming Seiersen, Gylle.dk

Efterfølgende research viste, at advokat Mogens Birkebæk, som udfærdigede trusselsbrevet på vegne af sin klient Blå Biomasse A/S, ikke kun beskæftigede sig med muslinger for sin klient.

Han har selv siddet i bestyrelsen for selskabet Inter Aqua Advance, der beskæftigede sig med fiskeopdræt, men som blev opløst efter konkurs blot få måneder før trusselsbrevet.

Dette ifølge Lasso.dk

Anmodningen om aktindsigt blev sendt til Mariager Fjord Kommune i fællesskab af byrådsmedlem Henrik Leth (S) og nabo Steen Ulnits.

Limfjorden lider

Læserbrev til Nordjyske og Skive Folkeblad:

“Årsagen til sildenes død i marts og brislingens flugt fra området i april – og nu også døde østers i maj, har IKKE afsat i alger, virusser eller parasitter. De er ikke aktive i vinter og forårs månederne – de blomstrer om sommeren og gør ulykke i sensommeren og om efteråret.

Dette er aldrig sket før i Nissum Bredning og derfor er vi nødt til at kigge på noget andet i området, som ikke er sket før.

Det hele startede 14 dage efter, at Kystdirektoratet, Thyborøn Havn og Miljøstyrelsen var blevet færdige med at flytte/dumpe 30.000 m3 muligt forurenet sediment (sand) fra Sælhundeholme-løbet – forbi forureningen på Rønland – ned til en af Miljøstyrelsen og Kystdirektoratets fastsatte bypass områder, hvor det blev dumpet.

Dette område er kendetegnet ved, at det er et nyt område og, at være placeret i et Natura 2000 område og er en af de bedste østers/muslingefiskepladser i Nissum Bredning – hvilket også østersfiskerne opponerede mod i 2018/19, da det blev besluttet, at der måtte dumpes.

Både silden og brislingen er pelagiske (dvs. lever og flytter sig oppe i vandet) og er stime fisk, som vandrer i store stimer over store strækninger. Silden og brislingen er vinterfisk, som kommer i Nissum Bredning enten for at gyde eller vandre til andre steder i Limfjorden. Problemet ved de to sildefisk er, at deres rute er lige pladask gennem Sælhundeholme-løb og ned over bypass (dumpnings) området.

Fænomenet startede, efter min overbevisning, i vinteren 2020 i februar måned, da man var færdige med at dumpe sediment/sand fra sejlrende Sælhundeholme-løb, som går fra Thyborøn og ned forbi Rønland til Nissum Bredning.

Denne sejlrende har en spændende historie, da den flytter sig hvert år nogle meter sydpå – det vil sige den kommer nærmere og nærmer til det kraftigt forurenede område, hvor Cheminova deponerede deres kemiaffald i perioden 1962 – 1984.

Næsten alle ved at området fra sejlrenden, hen mod Rønland (ca. 500 m) er kraftig forurenet, man ved også at det kun var et spørgsmål om tid, før sejlrenden ville nå forureningen – eller omvendt. Men det snakker man ikke højt om.

Går vi tilbage til 2001 ifm. etableringen af de 8 møller som står på sydsiden af sejlrenden, kan man – hvis man kigger godt efter – finde de bekymrende tal omkring forureningen i området – men det snakker man heller ikke højt om. Man snakker egentlig ikke ret meget om Cheminovas gamle forureninger. Man gør som om det ikke eksisterer – man lukker kort sagt øjnene.

Da Miljøstyrelsen skulle give tilladelsen til dumpningen/bypass af det forurenede sand i Nissum Bredning oplystes de, at der ikke var nogen forurening i området og at sandet var at betragte som rent hav-sand.

Nu er det heller ikke nemt at sidde på et lummert kontor i Odense og se at Cheminova og dens forurening gennem 70 år, ligger kun få meter fra sejlrenden – og at området er dømt kraftig forurenet.

Området vi snakker om, er aldrig blevet undersøgt til bunds. Området ligger øst for svovldepoterne, som man ved siver ud til Limfjorden, men ingen ved med bestemthed, hvor langt det er nået i grundvandet.

Området er uden egentligt tilhørsforhold, men det er for nylig blevet Regionens opgave at varetage det. Det fungerer på sammen måde som ved depot for tungmetal forurenet havneslam, som ikke er matrikuleret og derfor ikke har nogen ejer og ansvarshaver.

Det er den forurenings vandring jeg er bange for har nået sejlrenden og når man så flytter sandet/sedimentet fra sejlrenden og smider det på en af de bedste fiskepladser i den vestlige del af Nissum Bredning, så vil konsekvensen blive at fisk, skaldyr og andre bløddyr dør i det område der dumpes på.

Kære politikere, Limfjords-fiskere, Miljøstyrelse, Fødevarekontrol, Kystdirektorat og Thyborøn Havn. Lad os få undersøgt området mellem Rønland, Sandø og Sælhundeholme-løb, så vi er sikre på, at I ikke ligger og flytter rund på de tungmetaller/kviksølv og pesticider, som man fandt i juni 2001.

Og undlad (stop) så med at dumpe mere sediment i det omtalte område, før vi er sikre på at sedimentet er rent.

Så glem jeres teorier om alger, virus og parasitter på denne årstid – de er først aktive i den vestlige del af Limfjorden, om sommeren og tidlig efterår – det burde I vide.  

Jeres teorier med alger, virus og parasitter er efterhånden brugt som undskyldning for døde fisk, fugle og bunddyr, i så mange år, omkring Rønland/Cheminova, at den er for gennemskuelig.”

Mvh. Bjarne Hansen – Vesterhavsgade 5 – 7680 Thyborøn

 

Nokia 800 Tough

Finske Nokia er eller var i hvert fald kendt for sine nærmest uopslidelige mobiler. Nu er de tilbage igen med en helt ny “toughphone”, der er ideel til lystfiskere og andet godtfolk, som færdes nær, på eller sågar i vandet.

Nokia 800 Tough er navnet på den nye Nokia toughphone, der skal genetablere finnernes ry for mobiler, som kan holde til det hele, lidt til og meget mere. Som er noget nær umulige at ødelægge, og som samtidig har den legendariske batteritid, vi mistede med overgangen til højtydende smartphones med store, lysende og strømslugende skærme.

Nokia 800 Tough er et yderst interessant og anderledes bekendtskab, der placerer sig et sted midt mellem en moderne højtydende smartphone. Og så en enkel strømbesparende feature phone af den slags, vi sikkert alle har haft for nogle år siden. Sandsynligvis med Nokia eller Sony Ericsson på navneskiltet.

Ikke mindst finske Nokia sad jo solidt på mobilmarkedet i mange år, indtil de blev sejlet agterud af Apple’s langt smartere smartphones: iPhonen med den utallige brugsmuligheder via specialiserede apps i App Store. Det gik med finske Nokia, som det senere gik med kanadiske RIM og deres ligeledes legendariske Blackberry mobiler. Selv Barack Obama brugte én privat. De er også væk nu.

Nokia er imidlertid tilbage igen i ny startopsætning og med nye ejere: Finske HMD Global Oy.

Efter en lidt famlende og fumlende start tilbyder Nokia i dag en række smartphones fra de billigste til den tunge ende af mellemprisklassen. De kører alle på Android One styresystemet, hvilket betyder hurtige sikkerhedsopdateringer direkte fra Google. Samt mindst to store systemopdateringer i mobilens levetid.

Dette har Nokia haft stort held med, og man ligger i dag helt i top, hvad Android opdateringer angår. Nu er man så gået tilbage til rødderne – de såkaldte “feature phones”, som Nokia grundlagde sit renommé med. Som er solgt i millioner og atter millioner af eksemplarer verden over. Ikke mindst i mange U-lande står Nokia stadig stærkt på grund af deres robuste og billige feature phones.

Styrke til stærke mænd

Dem søger man nu at genoplive – med flere klassikere genopstået i en noget moderniseret og desværre også mindre holdbar udgave end originalerne, der havde ry for at være uforgængelige apparater med noget nær uendelig batteritid. Man ladede dem blot op, lagde dem i handskerummet og glemte så alt om dem. Lige indtil man faldt over dem igen – stadig med strøm på batteriet.

Nu vil Nokia imidlertid på banen igen med en form for feature phone, der kan holde til alt – i hvert fald næsten.

En mobil, der kan tåle at blive tabt på et hårdt underlag. En mobil, der kan være under vandet i længere tid uden at tage skade. En mobil, hvis batteritid skal måles i dage i stedet for timer. Og endelig en mobil, der kan andet end sit fadervor – andet end blot ringe og SMS’e, som de klassiske feature phones jo udelukkende kunne. 

Resultatet af alle disse Nokia-ambitioner sidder jeg nu her med i hånden – i form af en sort-grå 800 Tough, der netop er vakt til live.

Det er som komme tilbage til fortiden – i første omgang. Som at sidde med sin lille Nokia eller Sony Ericsson og sende forelskede beskeder til kæresten, som man møjsommeligt måtte taste ind på det mikroskopiske tastatur, der dengang var standarden.

Tastaturet på den nye Nokia 800 Tough er dog vokset noget i de forgangne årtier. Det er stadig lille, men til at bruge. Input sker dog fuldstændig som i gamle dage – med op til fem bogstaver og tal, man skal trykke sig igennem på hver enkelt tast.

Gamle dages hurtighed på tasterne vender dog hurtigt tilbage, men andet end meget korte beskeder vil man næppe få lyst til at skrive på dette ellers velfungerende tastatur.

Kai og kameraet

Jeg havde aldrig hørt om det før, men styresystemet på Nokia 800 Tough hedder KaiOS og er designet til at efterligne nogle af funktionerne på en rigtig smartphone. Uden derfor at være rigtig smart.

Men der er installeret Google-funktioner som Assistant, Maps og YouTube på mobilen, der ligeledes har adgang til Facebook, WhatsApp og Twitter. Det er dog ikke regulære apps, men blot henvisninger til browser-versionen af de pågældende aps. Og man skal være meget afhængig af sine sociale medier for at gide checke endsige bruge dem aktivt på denne Nokia. Det er alt for kompliceret i praksis.

Hertil gængse funktioner som mail, beskeder, browser, kamera og FM-radio (via headset) samt noter, regnemaskine, lydoptager og enhedskonverter. Endelig er der en indbygget og ganske kraftig lommelygte, som tændes via et op-tryk på menutasten.

Det bedste, man kan sige om KaiOS er, at det virker. Den største kritik er, at det virker langsomt. Det kræver således mange tryk at arbejde sig gennem menuerne og finde den funktion, man har brug for. Her kan man med fordel skyde genvej og bruge den indbyggede Google Assistant, der kan hjælpe én med at åbne telefon, kamera og YouTube med nogle få velvalgte ord.

Desværre og indtil videre kun på engelsk eller et af de andre hovedsprog. Desværre ikke på dansk. Man kan forestille sig og håbe på, at denne funktionalitet vil blive udvidet med kommende opgraderinger. Muligheden er der i hvert fald.

Småt, men ganske godt

Har man fået åbnet kameraet, skal man skrue ned for sine forventninger. Der er kun sølle 2 MP at gøre godt med – i en kameradel, der ikke byder på meget andet end Point and Shoot.

Til gengæld er billederne egentlig ganske gode, hvis man kan leve med dem i det ganske lille format. Samt det faktum, at man aldrig kommer på forsiden af National Geographic. Og man kan uden videre sende dem som vedhæftede filer i en mail. Jeg satte min Nokia 800 Tough op med G-mail, hvilket fungerede med det samme.

Nu er det nok ikke hverken mails eller fotos, man vil bruge denne toughphone til. Men det kan skam lade sig gøre i en snæver vending. Det kunne være nede i byggemarkedet, hvor man har fundet en speciel ting, som man gerne vil vise frem for kæresten. Eller spørge sin trofaste håndværker om. Eller andet i den kategori. Da rækker de 2 MP fint.

Fra min tid på Kalø Sproghøjskole ved jeg, at billige feature phones ofte har bedre antenner end selv de dyreste smartphones. Vi havde en elendig mobildækning dér i parken. Alle medarbejdere blev derfor udstyret med en lille Nokia til nogle få hundrede kroner. Så kunne man altid få fat i dem, hvilket man ikke kunne via deres dyre smartphones. Disses antenner var helt enkelt for dårlige.

På lige netop dette felt skuffer 800 Tough imidlertid noget. Dens antenne er ikke meget bedre end en almindelig smartphone, hvilket nok skyldes, at mobilen er pakket godt ind i et tykt lag beskyttende gummi, som gør den både vandtæt og stødsikker.

Nokia lover selv, at den er vandtæt i henhold til IP68 standarden, hvilket sætter den i stand til at klarer 30 minutter på 1,5 meter vand. Nokia lover også, at den kan holde til et fald fra knap 2 meter – ned på et hårdt underlag.

Tåler både våde og tørre tæsk

Alverdens tech-testere har taget udfordringen op og kastet den nye Nokia ud fra to etagers højde, frosset den inde i en blok is ved minus 18 grader og givet den 20 minutter i en opvaskemaskine ved 50 grader. Der er sågar dem, der har kørt den over med en lille bil. Uden anden skade end overfladiske skrammer. Nokia 800 bliver bare ved med at fungere. Den er uden overdrivelse “Tough”.

Den lille 2,4 tommers skærm ligger godt beskyttet og lader sig naturligvis ridse, hvis det nu er det, man vil, eller ikke passer bare en lille smule på. Men den revner ikke ved normalt hårdhændet brug. Den ringe opløsning på 320 x 240 gør den let af aflæse, men ingen fornøjelse at se fotos eller video på.

Konklusionen

Jeg er blevet ganske glad for den nye Nokia 800 Tough, der lever op til både navn og løfter. Den fås i to farver – gråsort og brun kamuflage. Fælles for dem begge er det store øje til en karabinhage. Se introfoto. Det er en fantastisk fordel til al udendørs brug. Og en aldeles uundværlig ting, hvis man færdes ved, på eller i vand.

Gummipolstringen giver et godt greb om den vandtætte mobil. Men det hjælper ikke at have verdens mest vandtætte mobil – hvis man taber den i vandet. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har været der – uden mobil efter at have set den forsvinde ned i dybet. 

Jeg siger derfor klart god for den nye Nokia 800. Den er allerede blevet fast inventar i fiskevesten, vadejakken og båden, når der er risiko for nærkontakt med det våde element. Naturligvis sikkert hængende for enden af den medfølgende strop og karabinhage.

Man kan samtidig have to SIM-kort i sin Nokia 800 Tough, hvilket kan være uhyre praktisk. Man behøver således ikke at have både sin private mobil og arbejdsmobil med sig. På ferien eller fisketuren.

Begge SIM-kort kan være i én og samme  mobil.

Prisen er rimelig. Set til omkring kr. 900,-

© 2020 Tekst: Steen Ulnits

Uredigeret foto fra Nokia 800 Tough

1.200 x 1.600 pixels

1,9 MP

 

Fiskepleje på Afveje – 3/3

Modstanden mod miljøet

Danmarks Naturfredningsforening bad i 2007 det rådgivende firma Cowi om en vurdering af seks forskellige alternativer for Gudenåens retablering i forhold til de krav, som Vandramme-direktivet stiller. Ingen omløbsmodeller blev vurderet tilstrækkelige:

“… at de samfundsmæsige og økonomiske hensyn til Tangeværkets produktion og de rekreative værdier af Tange Sø næppe er tilstrækkelige til, at den kunstige sø kan opretholdes efter direktivets bestemmelser om såkaldte stærkt modificerede vandområder. 

Specielt ikke, når de sammenholdes med de rekreative værdier, der er knyttet til den genetablerede Gudenå, som med et stærkt fald og gydebanker for laks og ørred vil udgøre et særsyn i den danske natur.” 

Citat Cowi slut.

Det rådgivende firma Rambøll blev også bedt om en vurdering af Vandramme-direktivet i forhold til forskellige omløbsløsninger. Rambøll anfører blandt andet:

“Det er Rambølls vurdering, at der i langt højere grad burde foretages en helhedsbetragtning i forbindelse med fjernelse af opstemninger, og vigtigheden af at skabe reel kontinuitet i vandløbene burde vægte højere, end tilfældet er …  

Udgangspunktet bør ikke være, hvad der er “det muliges kunst”, men hvad der er den bedste løsning for vandløbet …  Lad os benytte Vandrammedirektivet til at realisere løsninger, der ikke på et senere tidspunkt skal laves om.” 

Citat Rambøll slut.

Ikke mindst den sidste sætning er jo ganske tankevækkende. Tænk, om man nu bruger 100-150 millioner skattekroner på en kortsigtet lang omløbsløsning, der måske skal laves om igen om få år. Fordi Gudenåen jo på et eller andet tidspunkt nødvendigvis må slippes fri og blive sit gamle selv igen. Fordi skærpede lovkrav og hidtidige EU-domme tilsiger det.

Det kan i den forbindelse være interessant og relevant at se nærmere på, hvorfor Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og dets medlemsforening i Bjerringbro øverst oppe ved Tangeværket ikke arbejder målrettet for at genskabe Gudenåen med store sunde og naturlige fiskebestande. DSF kalder sig jo en miljøorganisation, men arbejder alligevel konkret for at bibeholde den kunstige og skadelige Tange Sø. 

Det beskrev nyligt afdøde forbundsformand Verner Hansen således udførligt i et indlæg i Altinget den 19. januar 2017. Her anbefalede han på vegne af DSF, at 95 % af den kunstige kraftværkssø skulle blive liggende – med Gudenå-laksens sidste oprindelige gydepladser stadig liggende gemt på søbunden under et tykt slamlag. Det samme har Bjerringbro Sportsfiskerforening som loyalt medlem af DSF stiltiende bakket op om.

Den holdning har undret mange lystfiskere landet over. For hvorfor kæmper en organisation, der påberåber sig at arbejde for et bedre vandmiljø, nu pludselig for bevarelse af et antikveret vandkraftværk og en miljøskadelig kunstig vandkraftsø, som deler landets længste vandløb op i to skarpt adskilte dele? 

– Hvis interesser og hvilket miljø tjener man dog med det?

Fangsternes fordeling

Det giver ikke mening – med mindre man da ser lidt på de økonomiske interesser, som er involveret i fiskeriet oppe under Tangeværket:

I 2019 blev der samlet fanget 886 laks i hele Gudenåen – alle resultatet af kostbare udsætninger finansieret af kommuner, foreninger og fiskeplejemidler. Af disse laks blev 549 fanget helt oppe på Bjerringbro-foreningens vand. Mod blot 317 laks nede på Langå-foreningens vand. 

Knap to tredjedele af de udsatte laks blev således fanget oppe ved Bjerringbro, hvor laksene til sidst støder hovedet mod muren ved Tangeværket – hvor fiskene ikke kan komme længere. Det er næsten dobbelt så mange fangede laks som nede ved Langå og Randers. Selv om laksene alle er passeret forbi på deres vej mod Bjerringbro og Tangeværket.

At laksene i løbet af sæsonen koncentreres mere og mere længst oppe sås måske tydeligst under sidste års (2019) Gudenå-konkurrence. Her blev ikke færre end ni ud af de ti største Gudenå-laks således fanget helt oppe ved Bjerringbro – tæt på Gudenaacentralens Tangeværk, der stopper den videre opgang. 

Tangeværkets blotte eksistens garanterer således, at der altid er flest fisk til medlemmerne heroppe. Og blandt andet derfor går man i Bjerringbro ikke ind for en fjernelse af Tangeværket og en tømning af Tange Sø. 

Man siger det ikke højt. Men man tænker det måske? For at tækkes Tangeværket og foreningens egne medlemmer.

Løjstrup og Lilleåen

Fra Lilleåen, hvor omkring halvdelen af Gudenåens havørreder oprindeligt gik op for at gyde, kender man også til effekten af en sådan opstemning. Musholm Havbrug købte på et tidspunkt Løjstrup Dambrug for at have en egen leverandør af regnbueørreder til udsætning i virksomhedens store forurenende havbrug i Storebælt.

Dambrugets opstemning til vandindtag blokerede havørredernes opgang, og i løbet af sæsonen koncentreredes flere og flere fisk nedstrøms dambruget, hvor lokale fiskere kunne fortælle om “løgnagtigt mange havørreder”. Fisk, der ved dambruget stødte næsen mod en mur på deres forgæves vandring mod gydepladserne længere opstrøms i Lilleåen.

Disse beskrivelser dokumenteredes til fulde af det årlige elektrofiskeri efter gydefisk. Næppe noget andet sted i Danmark fandtes der så mange og så store havørreder samlet på så kort en strækning, som netop her i de dage. I så lille et vandløb som Lilleåen.

I 2001 fik det daværende Aarhus Amt så presset igennem, at den gamle opstemning ved møllen blev fjernet og erstattet af et omløbsstryg. Gudenåens mange havørreder kunne og kan nu passere uhindret forbi dambruget og indtage de mange oprindelige gydepladser, som findes længere opstrøms i Lilleåen. 

Fri adgang – færre fisk

Til gengæld reduceredes såvel fiskemængde som fiskepres på den tidligere så lukrative del af Lilleåen nedstrøms Løjstrup Dambrug. Her kunne venner af Musholm Havbrug i nogle år nyde det nok mest fantastiske havørredfiskeri i Danmark – på grund af opstemningen ved dambruget.

Den blev efterfølgende fjernet, og havørrederne var nu fordelt ligeligt på de mange opstrøms beliggende kilometer gydevand i åen. Til glæde for både fisk og fiskere. 

Lokalt frygter man imidlertid i sit stille sind, at noget tilsvarende vil kunne ske ved Bjerringbro – hvis altså Tangeværket nedlægges. Da vil fiskene ikke længere samle sig heroppe til glæde for foreningens medlemmer. Da vil de få fri adgang til den øvrige del af Gudenåen. Da vil de ikke længere koncentreres oppe ved Bjerringbro.

Måske var det derfor, Gudenåens Ørredfond forbød Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø at deltage i Gudenå-konkurrencen 2019? Ørredfondens formand kommer i hvert fald selv fra Bjerringbro-foreningen, som lejer produktivt fiskevand af netop Tangeværket.

Kort efter sæsonstarten i 2020 blev der landet en imponerende 18 kg’s blanklaks heroppe. En pragtfisk, der naturligvis fik megen opmærksomhed i medierne og efterfølgende lokkede ekstra mange fiskere til – lokale såvel som udenbys.

Det resulterede til sidst i, at Bjerringbro-foreningen – under dække af Corona-virussens hærgen – lukkede for dagkortsalget. Herefter var det kun foreningens egne medlemmer, der fortsat kunne fiske efter de attraktive blanke påskelaks, som ellers er betalt fra flere sider.

Snakker man privat med fiskere heroppe, kan man støde på et andet og noget overraskende argument for at lade opstemningen blive:

Får man fjernet Tangeværket og tømt Tange Sø, da vil Gudenå-laksen igen kunne blive selvreproducerende. Og da må man – i lighed med i Vestjylland – ikke længere fiske med rejer på krogsæt.

Det er en yderst populær og produktiv fiskemetode, som er tilladt i Gudenåen i dag, hvor alle laksefangster skyldes udsætninger af tamfisk – af opdrættede smolt. I en Gudenå, hvor der ikke fiskes på vilde laks. De blev jo udryddet af Tangeværket i 1928.

Modstanden mod Tangeværket kan således ligge på et meget lille sted i Bjerringbro. Til stor skade for den naturlige fiskebestand i landets længste vandløb, Gudenåen.

Fremtidens Lystfiskerstrategi

Det blev en lang artikel. Konklusionen er imidlertid ganske kort: 

Det fremgår med al ønskelig tydelighed – som allerede fremført af Havørred Fyns Jørgen Dan Petersen for flere år siden – at den danske natur ikke selv kan levere det fornødne antal ørreder til os lystfiskere og en lukrativ fisketurisme. Der må supplerende udsætninger til.

Det er jo en smuk og rigtig tanke at lade naturen selv producere de bedst egnede vildfisk af det helt rene stammer. Ingen kan have noget at indvende mod Wilhjelm-rapportens anbefalinger heraf. Tiden er blot løbet fra rapportens nok lidt naturromantiske forestillinger og forudsætninger.

Vi kan nøgternt konstatere, at virkeligheden har overhalet drømme og visioner om en bedre verden. Skal vi have et produktivt lystfiskeri for os selv og en fisketurisme, som den tidligere regering massivt gik ind for med millioner i statsstøtte, så skal der også investeres i fisk til lystfiskerne. I direkte udsætninger og et bedre vandmiljø. Dette i såvel vandløbene, hvor fiskene gyder, som hav og fjord, hvor de skal vokse sig store.

Fyn var ellers lige blevet så fin

Det vakte stor begejstring på Fyn, da Jacob Ellemann-Jensen (V) i sin tid gik ind i politik og åbenlyst valgte at bruge det fynske havørredprojekt på at blive valgt til Folketinget. 

Men det vakte lige så stor bestyrtelse, da han som nyvalgt MF’er og som vist sin første politiske opgave fik lov at præsentere Landbrugspakken. Hermed erklærede han og Venstre kamp mod de selvsamme små vandløb, der fik ham ind i Folketinget: Partifællen Eva Kjer Hansens (V) så forhadte vandløb, der jo netop udgør de livsvigtige gydepladser for havørreden. 

Mange fynske lystfiskere følte sig svigtet hvis ikke forrådt. Nogle trådte endda efterfølgende ud af det livsvigtige arbejde med Vandplejen – i ren frustration. 

Det var jo i forvejen naivt eller måske bare kynisk, at netop Venstre skulle præsentere fremtidens lystfiskerstrategi. Når nu selvsamme landbrugsparti modarbejder vandmiljøet på snart sagt alle måder og ikke ville afsætte én eneste krone til ekstra fiskepleje. De skulle alle gå til markedsføring af en lukrativ fisketurisme:

“Strategi for Lystfiskeri”

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens “Strategi for Lystfiskeri” fra 2018 er nemlig bygget op på følgende vis:

• Der er afsat 22 mio. kr. til at realisere det nationale Center for Kyst- og Lystfiskerturisme.

• Der afsættes 6 mio. kr. til udviklingen af en digital platform, som skal være én indgang til lystfiskeri og lystfiskerturisme i Danmark.

• Der afsættes 2 mio. kr. til en 3-årig branding- og markedsføringsplan, hvor de mest oplagte lystfiskerdestinationer omfattes.

• Der afsættes 1 mio. kr. til konceptudvikling inden for segmentering af lystfiskerturisme med henblik på styrkelse af turisterhvervets markedsføring af danske lystfiskerdestinationer.

• Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke det frivillige arbejde.

Ikke én eneste af de 32 millioner kroner er således afsat til fiskepleje eller fiskeudsætninger. Til gengæld har en lille håndfuld mennesker efterfølgende tjent nogle lette penge på at sælge ud af det, andre har skabt før og for dem.

Markedsføring af manglende fisk

De 32 millioner skattekroner skal således udelukkende gå til massiv markedsføring af det fiskeri og de fiskemuligheder, som vi lystfiskere selv har betalt for og opbygget via det obligatoriske fiskegn og kommunale tilskud. På bedste Fishing Zealand-vis, hvor fiskeplejen kommer i anden række efter fisketurismen.

Det er interessant, at man som politisk parti åbenbart godt kan have dårlig samvittighed over Landbrugspakken og dens forhadte vandløb. At man måske inderst inde føler, man skylder en fynsk borgmester af samme partifarve som én selv en masse millioner – til et nyt Lystfiskeriets Hus i sydfynske Assens. Når man nu selv lige havde blæst til kamp mod de forhadte små vandløb, som netop Fyn ellers havde passet så godt på – i regi af Havørred Fyn.

I hvert fald valgte partiet Venstre efterfølgende at betale aflad til en fynsk Venstre-borgmester. I form af 32 millioner skattekroner. Måske netop for Jacob Ellemann-Jensens svigt af de fynske havørreder på sin vej mod Folketinget.

Ganske ironisk for øvrigt, når nu både lokale lystfiskere og erhvervsfiskere samtidig kunne og kan berette om et stendødt Lillebælt ret uden for døren til det kommende Lystfiskeriets Hus i Assens.

Livløst Lillebælt

Danmarks Radio dokumenterede således for ikke så længe siden i en TV-udsendelse, at farvandet mellem Fyn og Als er som blottet for liv – blandt andet efter landbrugets massive udslip af gødning ved havnebranden i Fredericia. 

Knap 3.000 tons superaktivt kvælstof slap dengang ud, fordi et landbrugsejet gødningsfirma i forventning til Landbrugspakkens lyksaligheder havde overfyldt sine tanke, så disse sprang læk – med en sydgående strøm lukt ned i Østersøen mellem Als og Fyn. Det svarer til næsten 5 % af det samlede årlige danske kvælstofudslip – på én gang. På ét sted. Direkte ud i Lillebælt.

Samme Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som i sin tid udpegede “egnede lokaliteter” til nye forurenende havbrug ud for Djursland – for Esben Lunde Larsen (V) og hans havbrugsvenlige partifæller – blev to år senere udvalgt til at vurdere effekten af det massive udslip fra Fredericia på vandmiljøet.

DHI frikendte efterfølgende udslippet for at have haft nævneværdig betydning for miljøet. Og friholdt dermed landbruget for eventuel erstatningspligt. 

Museum over Dansk Lystfiskeri

Nu kan det nye Lystfiskeriets Hus så i stedet blive Museum over et Livløst Lillebælt – endda med den fineste udsigt over samme. Et museum over det lystfiskeri, vi kunne have haft, hvis vi ikke selv havde ødelagt det med gylle, kvælstof, trawlfiskeri og muslingeskrab. Hvis initiativtageren Venstre ellers selv havde forstået de aldeles simple spilleregler: 

At der naturligvis skal sås, før der kan høstes. At der skal være fisk at fange, hvis man skal kunne lokke lystfiskere til fra ind- og udland. 

Det burde om nogen et landbrugsparti som Venstre ellers kunne forstå. Men her har man jo desværre vænnet sig til ikke længere at skulle så, før man høster. Man hæver blot sine små 10 milliarder om året i landbrugsstøtte, graver vandløbene op, avler endnu flere svin og lukker efterfølgende endnu mere gylle ud på markerne og i sidste ende ud i vandmiljøet.

Herefter bruger man så vore fiskeplejemidler på harmløs forskning, der ikke giver flere fisk i vandet. Men som blot sparer på statens udgifter til forskerlønninger.

Det er blandt andet derfor, vi ikke længere fanger noget. Ud over laks i en håndfuld vandløb, som kun de færreste kan komme til at fiske i.

Vi er kort sagt til grin for vore egne penge.

© 2020 Steen Ulnits

 

Øvrige artikler i denne mini-serie:

Fiskepleje på Afveje – 1/3: “Fisketegnet“

Fiskepleje på Afveje – 2/3: “Virkeligheden efter Wilhjelm“

Fiskepleje på Afveje – 3/3: “Den lokale Modstand mod Miljøet“

Fiskepleje på Afveje – 2/3

Virkeligheden efter Wilhjelm

Der var mange gode takter i Wilhjelm-udvalgets rapport og anbefalinger til fremtidens fiskepleje, som introducerede begrebet “autenticitet”. Hermed mentes, at der fremover skulle satses på oprindelige fiskebestande i oprindelige vande. I stedet for blot massive udsætninger af tvivlsomme tamfisk.

Det fynske projekt “Havørred Fyn” – tidligere “Havørredeldorado Fyns Amt – blev søsat i 1990 og kunne for få år siden fejre sit 25 års jubilæum som en både miljømæssig og kommerciel succes. En mangeårig og målrettet indsats gjorde Fyn til en af de fineste fiskepladser i det danske rige, hvis man var ude efter sølvblanke havørreder langs de smukke kyster. 

Dette endda til trods for, at Fyn så sent som i 1960 var dømt “ørredfrit område” af statsbiolog Knud Larsen, der gav datidens mange ensilageforureninger hovedskylden for de manglende ørredbestande.

Initiativtager og chef-indpisker i projektet var amtets miljøchef Jørgen Dan Petersen. Han fortalte i et interview med Fisk & Fri og i anledning af 25 års jubilæet, at der var tre grene i projektet, og at udgifterne fordelte sig således:

  • 45 % går til fiskeopdræt og udsætninger af havørreder
  • 40 % går til vandløbsforbedringer og fjernelse af spærringer
  • 15 % går til turistdelen – til markedføring i ind- og udland

Næsten halvdelen af de investerede penge – 45 % af årligt 4 millioner kroner – gik til opdræt og udsætning af havørreder. Det var dem, der sikrede, at der også var fisk at fange for de lystfiskere, man for de sidste 15 % lokkede til Fyn for at fiske. 

Den stik modsatte praksis havde man i turismenetværket Fishing Zealand, hvor kun 15 % af de indkomne midler gik til fiskepleje. Og 85 % til markedsføring af et lystfiskeri, der svandt mere og mere ind med det stigende fiskepres. Midler uddelt til et meget lille antal personer, som til gengæld havde kronede dage.

Men – og det er måske den vigtigste erfaring, man ifølge Jørgen Dan Petersen har gjort sig i det fynske havørredprojekt:

– Uanset om man får alle de fynske vandløb ført tilbage til deres naturlige tilstand, så vil de aldrig kunne producere fisk nok til en blomstrende fisketurisme. Produktionen ville aldrig kunne blive stabil nok. Det så vi tydeligt, da et af Fyns absolut fineste gydevandløb, Stokkebækken, to gange på kort tid modtog en stor dosis dødelig gylle, som helt trak tæppet væk under ørredbestanden.

Trods alverdens miljøtiltag i naturen vil der altid være behov for supplerende udsætninger, hvis det produktive kystfiskeri efter havørreder skulle fortsætte. Det var en vigtig erkendelse at nå frem til. Et reality check af de helt store.

Det var præcis den erkendelse, som ledte til, at man i 2001 kunne etablere et stort ørredklækkeri på Elsesminde Produktionsskole i den fynske hovedstad og H. C. Andersens fødeby Odense. Daværende amtsborgmester Karen Nøhr var fremsynet nok til at indgå en hele 20 år lang kontrakt om klækkeriet, hvilket sikrede den fornødne arbejdsro omkring projektet.

På Elsesminde producerede man hvert år 360.000 fynske ørreder til udsætning. Uden dem ville projektet aldrig være blevet til det fiskeeldorado, man havde planlagt og er lykkedes så godt med. Uden dem ville man ikke kunne opretholde historien om Fyn som Nordeuropas førende destination for havørredfiskere. En del af det vil altid være Put & Take. Ellers er der ikke fisk nok til fangster som dem, man er vant til på Fyn, og som Fyn er kendt for i udlandet.

Der skal fisk til, hvis der skal komme fiskere til: 

– Fisken på Disken, som Jørgen Dan Petersen kort og kontant udtrykte det i et interview til det skandinaviske fluefiskermagasin “Flugfiske i Norden”. 

– Det skal være sjovt at være fynbo, om man så er til garn og ruser eller stang og line. Og det er ikke sjovt uden fisk at fange.

Fisk og fiskepleje

Det ser desværre ud til, at vi mange steder lige nu står med en massiv og millionstor markedsføring af en stærkt hypet dansk fisketurisme, som desperat mangler fisk. 

Hvis man altså lige ser bort fra det vestjyske laksefiskeri, der jo klarer sig rigtig godt. I hvert fald så længe North Atlantic Salmon Fund sørger for at frikøbe laksene oppe i Nordatlanten, hvor de jo fouragerer. Og vokser sig store. Hvis man atter begynder at fange laksene oppe ved Førøerne, Island og Grønland, hjælper alverdens miljøtiltag i Vestjylland intet.

Det glemmer man ofte i sin lokale begejstring over de flotte fangster. Det er højt oppe i Nordatlanten, de vestjyske laks vokser sig store. Ikke i Vestjylland.

I fisketegnets tidligste år brugte man mange af pengene på store udsætninger, der i 1990’erne gav os det nok bedste danske havørredfiskeri nogensinde – set med lystfiskerøjne.

Kigger man 1990’ernes mange fangstrapporter fra lystfiskermagasinet Fisk & Fri igennem, er der ingen tvivl om, at de store udsætninger af ørreder direkte på kysten resulterede i fangsten af mange og store havørreder. Fisk & Fri registrerede kun fisk større end 4 kilo, og de kom dengang i en lind strøm.

Læs gerne artiklen “Verdens Største Havørreder”, hvis du vil se, hvad vi dengang havde og nu har sat over styr. Du finder artiklen her: 

http://ulnits.dk/biologi/verdens-storste-havorreder/

En af anbefalingerne fra det tidligere nævnte Wilhjelm-udvalg var, at de hidtidige ørredudsætninger skulle stoppes, og at naturen i videst mulig udstrækning selv skulle producere racerene vildfisk. Fisk baseret på vandløbenes egne lokale stammer.

Denne anbefaling afstedkom et ramaskrig i flere dele af landet. Ikke så meget i Jylland, hvor man havde og stadig har mange vandsystemer, der med lidt hjælp kan producere tilstrækkeligt med vilde ørreder. Men på Sjælland, hvor vandløbene typisk er små og vandlidende. Her baserer ørredfiskeriet sig derfor helt på udsætninger, da der ganske enkelt ikke kan produceres vildørreder nok efter naturmetoden. 

Isefjordens Ørredsammenslutning (IØ) havde i 40 år stået for den første målrettede fiskepleje i saltvand – med udsætning af ørreder direkte på kysten. Et i starten privat initiativ, der resulterede i noget af landets bedste havørredfiskeri for ikke mindst hovedstadens mange fiskere.

Der blev fanget masser af havørreder på steder som Vellerup Vig, der nærmest var legendarisk. Og få steder kunne man fange så mange og især store havørreder som i Tempelkrogen. Det fiskeri er i dag kun en skygge af sig selv. Bevares. Der fanges stadig fisk, men ikke i tilnærmelsesvis samme omfang som tidligere. Der mangler helt enkelt vandløb til en stor naturlig reproduktion. Og derfor også fisk at fange. 

Derfor mangler der også udsætninger af havørreder direkte på kysten – trods Wilhjelm-udvalgets anbefalinger. Vi ved, at de virker. Vi har Fisk & Fri fangsttallene fra dengang.

Landets længste vandløb

Vand mangler der ikke i Jylland, hvor problemet med de manglende havørreder senest er nået til Danmarks længste vandløb. Det er Gudenåen, hvis laksebstand blev udryddet endegyldigt med bygning af Tangeværket i 1920’erne.

Den sidste oprindelige laks blev således fanget i 1928. Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser lå helt enkelt på den strækning af Gudenåen, som blev sat under vand, da det kunstige vandkraftmagasin kaldet Tange Sø blev etableret. 

Gudenåens havørredbestand blev ikke udryddet, som laksen blev det. Den blev kun halveret. I modsætning til laksen havde havørreden nemlig omkring halvdelen af sine oprindelige gydepladser beliggende i tilløbet Lilleåen nedstrøms Tangeværket. Og Lilleåen havde både størrelse, vandkvalitet og vandløbskvalitet til en stor naturlig produktion af havørreder, da først spærringen ved det af Musholm Havbrug ejede Løjstrup Dambrug blev fjernet. Det sørgede det daværende Aarhus Amt for skete i 2001.

Da åbnedes der op til mange kilometer slynget vandløb, som i nogle år leverede ørreder til hele Gudenåen – vilde såvel som opdrættede. Den naturlige reproduktion skønnedes på et tidspunkt af DTU Aqua at være så stor, at der ikke længere var behov for supplerende udsætninger. Lilleåen kunne endda og i tilgift levere avlsfisk til resten af Gudenå-systemet. 

Havørredopgangen er imidlertid svigtet de seneste år – sandsynligvis på grund af stigende prædation fra skarven, der har vundet fodfæste i og omkring de nye engsøer ved Randers. Og som året rundt ligger talstærkt i Randers Havn, hvor samtlige smolt af laks og havørred skal igennem under forårets udtræk til først Randers Fjord og siden Kattegat.

Nej til undersøgelse

I første omgang kunne der ikke fra fiskeplejemidlerne bevilges penge til en undersøgelse, som kunne forklare og dokumentere årsagen til de manglende havørreder på gydepladserne. For en halv snes år siden manglede der egnede gydepladser til de mange havørreder. Nu mangler der i stedet ørreder på de mange nyanlagte gydebanker. Noget er der sket. Noget er der gået galt.

DTU Aqua blev bedt om en undersøgelse, der kunne klarlægge årsagen til havørredens tilbagegang i Gudenåen. Og adspurgt, om der ikke blandt de 40 millioner indbetalte fiskeplejekroner kunne blive til en undersøgelse af problemet i Danmarks længste vandløb.

Men det kunne der bare ikke. I hvert fald ikke i første omgang. Det var der ikke fiskeplejemidler til. De var allerede brugt. De lokale foreninger og lystfiskere måtte selv til lommerne, hvis problemet skulle undersøges.

Danmarks Sportsfiskerforbund fik herefter til opgave at søge fondsmidler, hvilket de skulle have 100.000 for. Betalt af de tre implicerede kommuner ved Gudenåen. Det er imidlertid ikke lykkedes at rejse fondsmidler. 

I en tid med ulmende utilfredshed omkring arbejdsgangen i statens mange styrelser blev der til sidst rettet henvendelse til højere sted.

Og spurgt ind til, om det virkelig kunne være rigtigt, at DTU Aqua havde brugt 3,8 millioner fiskeplejekroner til en digital søhåndbog – som dokumenteret af webmediet Fisk & Fri efter flere aktindsigter. Og nu ikke kunne afse penge til løsning af et reelt og aktuelt problem, der kostede lokale lystfiskere og turistforeninger rigtig mange penge på grund af manglende fisk?

600.000 kroner til en undersøgelse

Få dage senere havde DTU Aqua så alligevel fundet 340.000 til en pilotundersøgelse. 

Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, som har den produktive fiskeret længst oppe mod Tangeværkets spærring af Gudenåen, stillede beredvilligt 160.000 kroner til rådighed, mens Gudenåens Ørredfond donerede 100.000 kroner. Formanden for Ørredfonden er i øvrigt fra selvsamme Bjerringbro-forening. 

De øvrige foreninger langs Gudenåen valgte ikke at deltage i projektet, idet de mente, at den slags undersøgelser naturligvis bør finansieres direkte af fiskeplejemidlerne fra det obligatoriske fisketegn. Af de 40 millioner indbetalte kroner fra fisketegnet.

I alt var der således pludselig 600.000 kroner til rådighed. Fra 0 til 600.000 på få dage. De skal nu bruges til radiomærkning af 100 styk ørredsmolt, hvis færden i systemet man vil følge telemetrisk. Stykpris: 6.000 kroner. Det må nok være ny Danmarksrekord for en ørredsmolt. Ja, måske verdensrekord. Hvem ved. Lad os i hvert fald håbe, at der kommer konkrete og brugbare resultater ud af den dyre undersøgelse og de dyre smolt. 

Flere mistænker, at det er de nye engsøer opstrøms Randers, der måske kan være årsag eller en af årsagerne til den markante tilbagegang for Gudenå-ørreden. Det har man set andre steder, hvor der er blevet anlagt nye engsøer, som ørrederne pludselig skal passere igennem på deres vej mod havet.

Her møder de nu glubske gedder, som æder dem. Nogle steder har det medført den totale udryddelse af ørredbestanden – eksempelvis i den østjyske Egå.

PS: De oprindelige 100 havørredsmolt til radiomærkning blev inden udsætning opgraderet til 150 stykker.

Før engsøerne blev anlagt, var der således og ganske naturligt usikkerhed omkring de nye engsøers effekt på Gudenåens fiskebestand – om en mulig fremtidig prædation på nedtrækkende smolt af laks og havørred fra nye engsøgedder. Der blev også stillet spørgsmål om, hvorvidt åen ville blive tilført iltfattigt vand fra engsøerne. Det skete i 2006. 

Afvisning af kritik

De kritiske spørgsmål, som blev stillet fra Randers kommune af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) i et høringssvar af 24. november 2006, blev i februar 2007 besvaret af det rådgivende konsulentfirma Orbicon. Orbicon stod bag de nye engsøer, som dengang hørte under Hedeselskabet. Projektleder var Anders Koed.

Koed afviste i sit svar DSF’s frygt for et smolttab på 20 % i henholdsvis Væth og Hornbæk Enge. Hans konklusion var, at indtrækket af smolt til engene, og dermed smolttabet, forventedes at være forholdsvis lille og væsentligt mindre end 20 %. Koed afviste dog ikke, at der ville kunne ske en vis øget dødelighed på grund af et øget antal gedder produceret i de oversvømmede engområder.

Anders Koed mente heller ikke, det ville være relevant at at skabe forbedrede gyde- og opvækstbetingelser i Gudenåens hovedløb – med henblik på den udryddede Gudenå-laks – medmindre der først skabes en tilfredsstillende passageløsning ved Tangeværket. Det ville dog stadig være lige så relevant som altid at forbedre gyde- og opvækstbetingelser for ørred i Gudenåens mindre tilløb nedstrøms Tangeværket.

Orbicons Anders Koed mente endvidere, at de oversvømmede engområder ville være så vindeksponerede og have en så hyppig vandudskiftning på grund af tidevandet i Randers Fjord og vandstandssvingninger i åen, at det næppe ville afstedkomme iltproblemer i nedre Gudenå. Han fandt det dog hensigtsmæssigt, at man var opmærksom på problemstillingen i den første tid efter projektets gennemførelse.

Ingen stillede dengang spørgsmålstegn ved, om de nye engsøer ville eller kunne tiltrække flere skarver. Eller om det nu var hensigtsmæssigt at fjerne en så stor del af den skyggende træbevoksning mellem Gudenåen og engsøerne, som tilfældet var. Det undrede mange lokale lystfiskere sig ellers over allerede dengang. Nogle endda højlydt.

Radiomærkede ørredsmolt

Efter høringen gik projektet så i gang, og Gudenåens vand fik nu lov til at flyde ind over markerne på Hornbæk og Væth Enge. Til øjeblikkelig glæde for fuglelivet, der straks indtog de nye bynære vandflader langs motorvejen.

Men så vidt vides er der ikke fulgt op med undersøgelser af de nye engsøers effekt på bestanden af især havørreder, der ved søernes etablering var ganske god. Det vidner lystfiskernes fangster om.

Vi er nu fremme ved årsskiftet til 2020, og der er sikret 600.000 kroner til et pilotprojekt, som skal finde årsagen til havørredbestandens massive tilbagegang i de seneste år. Det skal som sagt ske ved radiomærkning af 100 styk vild ørredsmolt, hvis færden man så vil følge, indtil man mister forbindelsen med dem eller finder radiomærkerne igen. Radiomærkede ørredsmolt til en værdi af kr. 6.000,- stykket.

I mellemtiden er der sket det, at skarven er en af de fugle, der for alvor har fundet Randers og Omegn på vandkortet. Ikke mindst har de fundet sig et fristed og spisested i Randers Havn, hvor der er fred og ro. Masser af skibstrafik, ja, men ingen fare. Ingen mennesker, der efterstræber dem. Og masser af fisk i havnebassinet. Et sandt paradis for en fugl som skarven.

Al sund fornuft siger, at forårets smoltnedtræk gennem havnen må være en ren dødsfælde for de små ungfisk af laks og havørreder på vej ud gennem fjorden. De 100 radiomærkede ørredsmolt går således en spændende tid i møde, når de slippes løs med deres radiosendere. Andre steder i landet har man genfundet op mod 80-90 % af mærkerne ved skarvernes kolonier – under de døde, hvide og nedskidte træer.

Fra Orbicon til DTU Aqua

De skal blive spændende at se, om de radiomærkede fisk forsvinder i Randers Havn eller allerede under deres passage af Hornbæk og Væth Enge. Om det kan være de fjernede træer heroppe, der kan have betydning. Eller prædation fra oddere i de små gydebække. Eller noget helt fjerde.

Det er selvsamme Anders Koed, som i sin tid afviste DSF’s kritiske spørgsmål før engsøernes anlæggelse, der nu skal være med til at gennemføre DTU’s radiomærkning og den efterfølgende undersøgelse. Han har i mellemtiden skiftet arbejdsplads og er nu ikke længere rådgiver hos Orbicon, der i sin tid promoverede engsøerne – dengang som ejet af Hedeselskabet. 

Anders Koed er i stedet blevet vicedirektør og professor hos DTU Aqua, der nu skal undersøge eventuelle skader fra de selvsamme engsøer, som han i sin tid sagde god for – dengang som ansat hos Hedeselskabets Orbicon.

Det kan synes noget problematisk, at Anders Koed nu er chef for den eller de forskere, der skal afgøre, hvorvidt hans egne faglige vurderinger som tidligere ansat hos Orbicon rent faktisk holdt stik. Om engsøerne nu er så uskadelige, som han dengang vurderede.

Kritikere kan med god ret argumentere, at der vist mangler armslængdeprincip her. 

En ny arbejdsgiver kan jo altid være ensbetydende med nye synsvinkler, og i mellemtiden har jo skarven så gjort sit indtog. Det havde ingen åbenbart regnet med muligheden af i 2006/2007. Skarven blev der ikke spurgt ind til i høringssvaret fra DSF og Randers Kommune. Trods ellers megen foregående debat i medierne om netop det emne. Mellem fuglefolk og fiskefolk.

Skarven var også dengang en fredet fugl, man ikke måtte forholde sig kritisk eller konstruktivt til. Det var politisk ukorrekt, men kom siden til at koste danske havørreder og laks dyrt – ikke mindst på deres vej mod opvækstpladserne i hav og fjord.

I den tredje og sidste artikel om “Fiskepleje på Afveje” ser vi på den mærkelige “Modstand mod Miljøet”, som lokalt præger dele af dansk lystfiskeri.

© 2020 Steen Ulnits

Øvrige artikler i denne mini-serie:

Fiskepleje på Afveje – 1/3: “Fisketegnet“

Fiskepleje på Afveje – 2/3: “Virkeligheden efter Wilhjelm“

Fiskepleje på Afveje – 3/3: “Den lokale Modstand mod Miljøet“

Fiskepleje på Afveje – 1/3

Fisketegnet

Det skulle være så godt, at der kom flere fisk i de danske vande. Finansieret af millionerne fra det obligatoriske fisketegn. Men det er faktisk blevet ringere med tiden. Fiskeplejen er ikke længere, hvad den har været og skulle være. Tiderne er skiftet, og forvaltningen er ikke fulgt med. 

Moderne fiskepleje startede tidligt, hvad laksefiskene angår. Ret beset startede den vel allerede i 1400-tallet, da franske munke lærte sig at klække ørreder på kunstig vis. Man dækkede de befrugtede fiskeæg til med sand og lod frisk vand strømme hen over dem. 

Kunstig klækning af laksefisk tog dog først for alvor fart, da tyskeren Jacobi i 1763 gentog de franske munkes forsøg – nu dog med grus i stedet for sand. Herefter tog udviklingen fart, og klækkerier skød op overalt i den vestlige verden. Nu kunne man producere de fisk, man skulle bruge til datidens fiskepleje, der udlukkende bestod af udsætning af kunstigt opdrættede fisk.

Siden fandt man ud af, at hovedløse udsætninger ikke nødvendigvis resulterede i et bedre fiskeri efter flere fisk. Man fandt ud af, at der i et givet vandløb kun er plads til et givet antal fisk. Laksefisk er nemlig territoriale og har brug for et skjulested. 

Er der ikke skjulesteder nok, bliver fiskene stressede, da de skal løbe spidsrod mellem vandløbets andre beboere. Fiskene bliver stressede, får mælkesyreforgiftning og dør. Sætter man således flere fisk ud, end der er plads og skjulesteder til i vandløbet, er det rent spild af penge og fisk. Mundingsudsætninger er en helt anden sag.

Derfor har man i snart mange år elektrofisket i vandløb verden over. Dels for at fjerne uønskede arter som eksempelvis gedder, der kan tolde hårdt på en ørredbestand. Dels for at fange moderfisk til afstrygning og opdræt af nye fisk til udsætning. Og dels naturligvis for at analysere bestanden af laksefisk i et givet vandløb.

Udsætningsplanerne

Man elektrofisker med nogle års mellemrum et vandløb, gør det to gange på samme strækning og kan nu på matematisk vis regne sig frem til, hvor stor den totale fiskebestand er. Man registrerer de fangede fisk og ved nu, hvor mange fisk der er i de forskelllige årsklasser. Yngel, halvårsfisk, étårfisk etc.

Herefter kigger man på vandløbet og vurderer dets bæreevne ud fra parametre som bredde, dybde, strømhastighed og egnede skjulesteder. Herefter kan man vurdere, hvor mange fisk der ideelt burde være på den pågældende strækning af det pågældende vandløb. Og sammenligne med, hvad der reelt er ifølge befiskningen. 

Det er nu en simpel sag at “fylde vandløbet op” med de fisk, der mangler i forhold til vandets anslåede bæreevne. Det er sådan, udsætningsplanerne bliver til – sådan at denne post på fiskeplejen beregnes og efterfølgende betales via det obligatoriske fisketegn. Det er der masser af sund fornuft i.

Fisketegnet blev en realitet fra og med den 1. januar 1993. Prisen var dengang 100,- kroner årligt. I 2012 blev prisen hævet til de nuværende 185,- kroner.

Da den nødlidende Skjernå sidst i 1980’erne skulle hjælpes tilbage i sit gamle leje fra før reguleringen i 1960’erne, blev det den kristne miljøminister Christian Christensen (Q), som tog initiativet og sagde de nu berømte ord: “Fuglene er væk. Fiskene er væk”.

Og da der siden fattedes penge til fiskeplejen og ophjælpning af de hårdt trængte fiskebestande, kom hjælpen atter fra Kristeligt Folkeparti. Denne gang i form af et lovforslag om et obligatorisk fisketegn for danske lystfiskere.

Det blev fremsat af den i virkeligheden nok første Vikar fra Himmerrige, nemlig Jørgen Kvist Jensen (Q), der kom susende ind som vikar i Kristeligt Folkeparti og præsenterede et fuldt færdigt og flot gennemarbejdet lovforslag, der gik ret igennem både første-, anden- og tredjebehandling i Folktinget. Fisketegnet, som vi kender det i dag, var en realitet.

Fisketegnet var en naturlig opfølger til den garnlicens, som alle fritidsfiskere havde skullet betale siden 1. januar 1990. En licens, som kostede 250,- kr. årligt, og som gav ret til at sætte op til 6 redskaber (garn, ruser eller krogliner) efter eget valg. Den gav og  giver også ret til fiskeri med stang.

1991/1 LSF 45 – Folketinget

Uddrag af lovforslaget:

“§ 5. Midlerne fra fisketegnslicensen anvendes til fiskepleje, herunder til udsætning af yngel og sættefisk. Der kan dog desuden anvendes midler til forskning i udsætning og til etablering af administration og kontrol af ordningen samt til information herom.

Stk. 2. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det i § 12 a i lov om saltvandsfiskeri nævnte udvalg afgørelse om anvendelsen af midlerne fra fisketegnslicensen, jf. stk. 1. Det skal herunder tilstræbes, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser et bredt udsnit af fiskearter og geografiske områder omfattet af lov om saltvandsfiskeri og lov om ferskvandsfiskeri.”

Bemærkninger til lovforslaget:

“Lovforslaget indebærer, at der bliver større beløb til rådighed for fiskeplejen. Det vil igen betyde flere fisk i vandene og større chance for, at Danmark kan markere sig som et fiskeområde af høj karat og trække flere turister til landet.

Dette vil være til gavn for turisterhvervet, betalingsbalancen og de mange tusind danske lystfiskere.

Både danske og udenlandske sports- og lystfiskere er efter forslaget forpligtet til at løse fisketegn.

Antallet af turister, der kommer til Danmark for at fiske med stang og snøre, er kraftigt stigende og lægger et stadig stigende pres på de danske bestande af fisk. I praksis har det vist sig, at mange turister gerne støtter fiskeplejen i Danmark, bl.a. har Danmarks Sportsfiskerforbund succes med i Tyskland at sælge støttemærker til forbedring af danske fiskevande.”

…….

“Efter lovforslaget er det derfor hensigten senere at erstatte de statslige midler, der på finanslovforslaget for 1992 udgør 8,5 mio. kr., med midlerne fra fisketegnslicensen.

Det forventes, at fisketegnslicensen vil indbringe 25 til 30 mio. kr. eller 16,5 til 21,5 mio. kr. mere, end der i dag er til rådighed for fiskeplejen. Det er nu stærkt påkrævet at satse kraftigt på denne fremadrettede investering, hvis Danmark skal kunne drage den fulde nytte af de meget store beløb, der gennem de senere år er brugt på at forbedre vandkvaliteten i danske vande.”

Se hele lovteksten her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/199112K00045

Paragraf 7-udvalget

De indkomne midler fra fisketegn og garnlicens fordeles af fiskeriministeren efter rådgivning fra det såkaldte Paragraf 7 udvalg, hvis fulde titel er “Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje”. I dag drejer det sig om i omegnen af 40 millioner kroner om året, der skal fordeles af dette udvalg.

Udvalget er nedsat efter § 7 i fiskeriloven og er med tiden vokset i både størrelse og sammensætning. Det består i dag af repræsentanter fra følgende organisationer, præsenteret i alfabetisk rækkefølge:

  • Danmarks Fiskeriforening
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Dansk Akvakultur
  • Dansk Amatørfiskerforening
  • Dansk Fritidsfiskerforbund
  • Dansk Kystfiskerforening
  • DTU Aqua
  • Fiskeripolitisk Kontor
  • Fiskeristyrelsen
  • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
  • Kommunernes Landsforening
  • Landbrug & Fødevarer
  • Miljøstyrelsen

Herudover kan ministeren indstille enhver anden repræsentation til udvalget, hvis han eller hun måtte ønske det. Medlemssammensætningen administreres af Fiskeripolitisk Kontor, der efter Esben Lunde Larsens (V) afgang som fiskeriminister og på grund af det dengang muligt forestående Brexit blev overflyttet til Udenrigsministeriet.

Som det ses, er der mange forskellige og ofte modsat rettede interesser repræsenteret i det udvalg, der skal administrere de penge, som alene er indbetalt af fritidsfiskere og lystfiskere. Det rimelige heri kan naturligvis diskuteres – og bliver det konstant. Der er jo flere organisationer imellem, som ikke yder en krone til fiskeplejen. Men blot lukrerer på de 40 millioner kroner, det rekreative fiskeri årligt indbetaler for overhovedet at få lov til at fiske.

Man kan undre sig over, hvorfor erhvervsinteresser overhovedet skal være med til at bestemme over midler, der udelukkende er indkommet fra og betalt af det rekreative fiskeri. Disse erhvervsinteresser er jo primært med til at tolde på de samme fisk, som lystfiskerne sætter ud. Og er i nogle tilfælde sågar direkte medvirkende til at ødelægge vandmiljøet – eksempelvis via det altødelæggende trawlfiskeri og muslingeskrab.  Det hænger ikke sammen.

Wilhjelm-udvalget 

I år 2000 nedsatte den daværende S-R regering det såkaldte Wilhjelm-udvalg. Det fik til opgave at udarbejde en rapport, som kunne “danne udgangspunkt for regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse”.

Udvalgets arbejde skulle være afsluttet, så rapporten kunne støtte de danske repræsentanter ved Rio-konferencen i 2002. Udvalget bestod af 35 personer, som repræsenterede interesseorganisationer og offentlige myndigheder med tilknytning til miljøområdet. Udvalgets formand blev direktør Nils Wilhjelm.

Han var konservativ kammerherre og ikke imponeret over hverken egne partifællers eller andre folketingsmedlemmers interesse for eller viden om naturen. Wilhjelm havde meget svært ved at se, at der overhovedet var politisk interesse for at få naturen højere op på dagsordenen. Det gjaldt såvel regeringen som oppositionen, der fik følgende markante udtalelser med på vejen:

“Connie Hedegaard havde en god holdning, men fik den ikke omsat.”

“Der er ikke rigtig nogen på Christiansborg, som har en dybdegående viden om naturen.”

“Siden Svend Auken har vi ikke været begunstiget med en minister, der har udvist interesse for naturen.”

“Venstres miljøminister Troels Lund Poulsen havde svært ved at komme ud af traktoren. Han havde berøringsangst over for konflikter med landbruget.”

Klare ord fra en mand, der ellers som kammerherre var vant til at tale pænt og færdes på de bonede gulve. Nils Wilhjelm selv var en vidende og visionær mand, der havde et nært forhold til naturen, benyttelsen og beskyttelsen af den. 

Wilhjelm-rapporten

Det resulterede i en 265 sider stor rapport, der lagde linjen for fremtidens naturforvaltning. Og som samtidig udstak rammerne for den kommende forvaltning af fiskeriet – heriblandt den moderne fiskepleje, vi lever med i dag. 

Rapporten havde titlen “Natur i Danmark – Status, mål og midler”. Samt undertitlen “Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe for naturkvalitet og naturovervågning”.

Herunder følger den for os lystfiskere vigtigste del af rapporten:

På fiskeområdet tilrettelæges udsætningspolitikken ud fra følgende principper:

  • Ingen udsætning af fremmede arter eller genetisk modificerede organismer i danske farvande.
  • Ingen dyrkning af nyintroducerede fremmede arter eller GMO’er i områder, hvor der er en risiko for spredning af genmateriale til vilde arter.
  • Udsætning af hjemmehørende arter skal ske på en genetisk og økologisk forsvarlig måde og udfases i takt med genopretningen af vandløbene og af vandkvaliteten.
  • Et højt beskyttelsesniveau mod indslæbning af fremmede arter. 

Og der anbefales gennemført følgende indsats:

  • De genetiske og økologiske anbefalinger for udsætning af fisk føres ájour for at sikre bevarelsen af de naturlige fiskebestande og den genetiske diversitet.
  • Genopretning af vandløb opprioriteres væsentligt bl.a. med henblik på at reducere udsætningerne.
  • Det kan bl.a. ske ved at anvende en forholdsvis større del af fisketegnsmidlerne til vandløbsrestaurering, og ved ændrede prioriteringer i den offentlige naturgenopretning og naturpleje.
  • Udsætning af fisk af dambrugsoprindelse ophører inden for en 5-års overgangsperiode, og rømninger af fisk fra dambrug og havbrug forhindres effektivt.
  • Indførelse af regler til forebyggelse af indslæbning og udbredelse af fremmede arter.
  • Oplysning til offentligheden og til virksomhederne om farerne ved indslæbning og udsætning af fremmede arter skal forstærkes.
  • Udarbejdelse af beredskabsplan for og øget oplysning om indslæbning og udsætning af arter, herunder GMO’er.

Der er snart 20 år siden, Wilhjelm-udvalget barslede med disse anvisninger på fremtidens fiskepleje. Ganske fremsynet set med vore dages øjne og næppe fremkommet, hvis det skulle være født i Folketinget.

Jævnfør Nils Wilhjelms ringe respekt for folketingsmedlemmernes manglende interesse for og viden om den danske natur.

I den følgende artikel ser vi på “Virkeligheden efter Wilhjelm”. Hvorfor vi i dag ikke fanger nær de fisk, vi gjorde tidligere.

© 2020 Steen Ulnits

Øvrige artikler i denne mini-serie:

Fiskepleje på Afveje – 1/3: “Fisketegnet“

Fiskepleje på Afveje – 2/3: “Virkeligheden efter Wilhjelm“

Fiskepleje på Afveje – 3/3: “Den lokale Modstand mod Miljøet“

Juletræet anno 2020

Fluen “Juletræet” nærmer sig sin 40 års fødselsdag. Det helt eksakte fødselstidspunkt er lidt usikkert, men det var engang allerførst i 1980’erne. Den pryder i hvert fald forsiden på min bog “Fluebinding 4” med undertitlen “Syntetiske materialer”, der blev udgivet på Skarv Naturforlag i 1986.

Juletræet var en af de allerførste fluer, der blev bundet udelukkende af syntetiske materialer – nemlig Flashabou på flettet rørform. Og den blev hurtigt populær til ikke mindst det dengang spirende kystfluefiskeri efter havørred. En dansk specialitet, som i løbet af nogle årtier blev udviklet til noget nær videnskab – med fokus på havørredens biologi og dens foretrukne fødeemner.

Nu er man så selv blevet en oldtimer og Juletræet en klassiker, der også er kendt i udlandet. Man ser den ofte beskrevet og bundet forkert, men norske Jan Håvard Krohn har ikke fået opskriften i den gale hals. Den er aldeles korrekt og kommer her:

Men selv om Juletræet nu altså er blevet en klassiker, så fanger den i dag lige så godt som dengang for snart 40 år siden. Det kan en af mine gamle Samsø-kursister, Tom Lerdangaard, bevidne. Med denne flotte havørred, som han tog den 16. april 2020 – naturligvis på et perlemorsfarvet Juletræ.

Den havde Tom lært at binde på Samsø – af Preben Petersen, som var min medinstruktør på samtlige de knap 50 ugekurser, vi afholdt i årene 2000 – 2012. Historien bliver lyslevende med sådanne fangster. Der for øvrigt ligner min premierefisk på 3,6 kg fra allerførste Samsø-kursus i 2000 på en prik. Men så blev de jo også begge to taget på et Juletræ!

“Juletræet” er mest kendt og brugt som havørredflue ved de danske kyster, hvor den efterhånden må have landet i tusindvis af blanke og farvede havørreder. Selv har jeg i hvert fald taget et trecifret antal ørreder på over målet på den i de forgangne år.

Store hornfisk holder meget af den grønne udgave, mens tangskovens torsk foretrækker den røde. Alaskas sølvlaks er vilde med en udgave i rent sølv, når de selv er helt friske fra Stillehavet – eller stadig ude i det.  Endelig reddede et stort og perlemorsfarvet “Juletræ” str. 1/0 situationen for mig, da jeg i 1986 fiskede steelheads i Sustut River i det nordlige British Columbia:

Efter en uges forgæves fiskeri med traditionelle steelheadfluer som Skunk og Skykomish Sunrise med flere, satte jeg det store “Juletræ” på forfanget og blev den sidste uges topscorer med fem pragtfulde steelheads på henholdsvis 20, 18, 16, 15 og 13 pounds – alle på enhåndsflue. 

– It’s not a fly, it’s a lure!, sagde en medfisker, da han så fluen sidde solidt i kæften på 18 lbs. fisken. Og helt forkert var det ikke. Hvis der skal hår og fjer til at gøre en flue, da er Juletræet definitivt ingen “rigtig” flue…

Men det lever jeg fint med!

© 2020 Steen Ulnits

Gækkebrevet

Om muslinger og aktindsigt

“Til: raadhus@mariagerfjord.dk

Vi er blevet gjort bekendt med, at der har været afholdt møde(r) mellem Mariagerfjord Kommune og Hedeselskabet, dets datterselskab Blå Biomasse og/eller dets tidligere datterselskab Orbicon.

Temaet har været kvælstoffjernelse fra Mariager Fjord ved hjælp af blåmuslinger eller “miljømuslinger” – eventuelt via etablering af såkaldte Smartfarms.

Vi skal derfor bede om aktindsigt i det pågældende møde eller møder, mødereferat(er), mødedeltagere samt udleveret materiale.

Med venlig hilsen,

Steen Ulnits”

Citat slut. Sendt på vegne af undertegnede og min nabo, byrådsmedlem (S) Henrik Leth, til Mariagerfjord Kommune, der hurtigt og beredvilligt udleverede det ønskede materiale. Kort efter kom der imidlertid endnu en mail fra Mariagerfjord Kommune:

“Mariagerfjord Kommune er netop blevet gjort bekendt med, af Holst Advokater på vegne af Blå Biomasse A/S, at materialet indeholdt i aktindsigten ikke må anvendes.

Hvis ikke dette sker, vil Blå Biomasse A/S ifølge advokat Mogens Birkebæk, ’overveje at anlægge påbuds- og forbudssag imod Steen Ulnits’.”

Citat slut. Få dage senere og på den sidste dag før Påske ankom så dette anbefalede brev fra Hedeselskabet / Blå Biomasses advokat Holst i Aarhus – nu optrappet fra påbud og forbud til muligt erstatningsansvar:

Det er ikke hver dag, man bliver truet med både påbuds-, forbuds- og erstatningssager. Det er i hvert fald nyt for mig. Men så har jeg jo heller ikke beskæftiget mig med “miljømuslinger” før. De er jo en helt ny opfindelse.

Og vi ved stadig ikke, hvad der er så hemmeligt i det materiale, som Mariagerfjord kommune venligt udleverede angående samarbejdet mellem kommunen og Hedeselskabets Blå Biomasse A/S.

En dugfrisk aktindsigt fortæller dog, at der er mange millioner at tjene på muslinger. Således havde Blå Biomasse A/S først på året afsluttet og fået udbetalt godt 7 millioner tilskudskroner for “Etablering af industriel muslingeproduktion i Limfjorden”.

Det er så vidt oplyst ingen hemmelighed.

Læs her, hvad webmediet gylle.dk skriver om sagen.

Journalist Flemming Seiersen har kontaktet såvel Journalisthøjskolens specialist i aktindsigt og offentlighedslov som Blå Biomasses administrerende direktør.

Ansøgningen om aktindsigt blev sendt af byrådsmedlem Henrik Leth (S) og nabo Steen Ulnits i fællesskab.

Aktuelt 2. kvartal 2020

 

Contents
  1. Nye “natur-nationalparker”
  2. Økologisk demonstrationslandbrug på Livø
  3. Hvem er med, og hvor skal det være
  4. Corona-krisen og det ulovlige fiskeri
  5. Corona-virus i opdrætslaks
  6. Corona i Kina
  7. Muslinger og Mænd
  8. Svensk forvaltningsplan for skarv
  9. Første kamera-fartøjer udpeget
  10. Kamera-fakta
  11. Fornyet fokus på §3 
  12. To skridt frem og to tilbage
  13. Statskontrol med havbrug
  14. Fakta om havbrug
  15. – Inhabil habitatvurdering?
  16. Strid og splid om spild
  17. Mere skånsomt torskefiskeri
  18. Professionelle fiskere inddraget
  19. Limfjorden lider
  20. Øko-grise trodser Corona-krise
  21. Norske klimatal for opdrætslaks
  22. Klimaskadelige laksetransporter
  23. Danmark har fået sig en svineminister
  24. – En ny oksekødsrapport?
  25. De mange kasketter
  26. Jyllands-Posten, 22. maj
  27. Føderalt fiskeopdræt
  28. Nyt kæmpestort naturreservat
  29. Dansk samarbejde med norsk slagtebåd
  30. Flere fisker sig gennem krisen
  31. Fakta om frit fiskeri
  32. Forskning og fisketegn 
  33. Kæmpelaks fra Bornholm
  34. Rekordlaks fra Hanø Bugten
  35. Uddeling af kystfiskertillæg
  36. Fiskeri, støj og forurening
  37. Fakta om marsvinet
  38. EU-plan for Biodiversitet
  39. Google’s “Pixel” mobiler
  40. EU strammer op
  41. Marsvinet truet
  42. DN vil redde marsvinet
  43. Retablering af beskyttet vandløb
  44. Hul i hovedet og hul i hegnet
  45. – Stop svinene!
  46. 40 år med Juletræet
  47. 2.000 skarver skal skydes
  48. Bedre kontrol med det rekreative fiskeri
  49. Sverige imod registrering
  50. – Don’t drink the water!
  51. Dansk øko-forbrug nummer ét
  52. Danmark fortsat verdensmestre
  53. Verdens hidtil største øko-areal
  54. EU-Kommissionen advarer
  55. “Havfarm 1” på jomfrusejlads
  56. Muslinger i medierne
  57. 100 år med Naturfredningsloven
  58. “Uantagelige” tilskud til akvakulturen
  59. “Pigs in Space”
  60. Covid-19 og MRSA
  61. Kritik af havbrugsforvaltningen
  62. Suunto 7 – nyt smartwatch med kort
  63. Covid-19 Laksepremiere
  64. Laksepremiere forbeholdt medlemmer 
  65. Størrelsen på Søborg Sø
  66. Stor bøde for gylleudslip
  67. Miljø-muslinger i Vejle Fjord

* Nye “natur-nationalparker”

– Natur for naturens egen skyld.

Det er, hvad de spritnye “natur-nationalparker” skal tilbyde. Når det nu ikke kunne være tilfældet i de gængse nationalparker, vi allerede har og i flere år har haft. Hvor naturen helt klart har spillet en underordnet rolle over for landbruget og den eksisterende brug af “nationalparkerne” til branding af lokale produkter.

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet vil nu med godt 100 millioner kroner skabe mere vild natur til gavn for biodiversiteten. En af indsatserne bliver forberedelse af landets to første natur-nationalparker, der skal etableres i Fussingø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland.

Store græssende dyr, urørte løvskove og masser af plads til, at vilde dyr og planter kan trives. Det er målet med Danmarks første naturnationalparker, som inden for få år skal etableres i Fussingø vest for Randers og i Gribskov i Nordsjælland.

Det står klart, efter at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte godt 100 millioner kroner til en række indsatser, der skal komme en presset natur til undsætning.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme, siger miljøminister Lea Wermelin. 

I de to naturnationalparker forventes vilde dyr og planter at kunne brede sig på et område på i alt ca. 1.900 hektar, når naturnationalparkerne står færdige. Etableringen af naturnationalparker var et af elementerne i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.

28. juni 2020 

* Økologisk demonstrationslandbrug på Livø

Ud over de to naturnationalparker er der afsat 10 mio. kroner til stenrev i havet og 35 mio. kroner i tilskud til sammenhængende arealer i og nær ved fem særligt sårbare naturtyper i beskyttede Natura 2000-områder. 

Der forlyder dog ikke noget om, hvorvidt Natura 2000-områder fremover skal friholdes for ødelæggende muslingeskrab og forurenende havbrug.

Partierne har også besluttet, at det økologiske demonstrationslandbrug på Livø skal fortsætte, og at der afsættes 10 mio. kroner til at opkøbe et andet naturområde. 

– Vi skal have mere natur, og vi skal have vildere natur. Med Danmarks første naturnationalparker viser vi en helt ny vej for, hvordan vi kan skabe plads og gode levesteder for dyr og planter på statens arealer, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

– Vores natur har akut brug for hjælp. Og med aftalen tager vi et vigtigt skridt henimod at lade naturen blive mere vild og give den mere plads. Vi sætter bl.a. gang i to naturnationalparker til glæde for masser af sommerfugle, biller og svampe, og vi genetablerer stenrev til glæde for fiskeyngel og søanemoner. 

Men vi er langt fra i mål, og jeg ser derfor også frem til forhandlingerne omkring biodiversitetspakken, hvor jeg forventer, at vi bl.a. skal realisere mange flere naturnationalparker, siger Enhedslistens naturordfører Mai Villadsen.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi får taget hul på arbejdet med at lave naturnationalparker i Danmark! SF og Socialdemokratiet gik jo sammen til valg på 15 naturnationalparker, og jeg synes, det er på tide, at vi kommer i gang med at indfri det valgløfte. 

Naturen har brug for mere plads og steder, hvor den både kan eksistere på egne præmisser, og hvor vi kan lære hinanden at passe bedre på den, siger SF’s naturordfører Anne Valentina Berthelsen. 

– Naturen er ude af balance. Der er brug for, at naturen igen kan blive vild og få plads til at udvikle sig. Med to naturnationalparker og aftalen i dag tager vi et skridt mod en mere bæredygtig måde at forvalte vores natur. Det er godt nyt for dyr og planter, og det er godt for os alle, der får en mere spændende natur at gå på opdagelse i, siger Alternativets miljøordfører Torsten Gejl.

– Det er en helt igennem fantastisk aftale, vi har lavet. Det har længe været et mål for Socialdemokratiet, at vi får skabt mere sammenhængende natur. Nu starter vi på Danmarks to første naturnationalparker, hvor biodiversitet og vild natur er i højsædet. Her bliver plads til store græssende dyr, vilde blomster og insekter. 

Samtidig sætter vi penge af til stenrev, der hjælper naturen både under og over vandet i Roskilde Fjord i Nationalpark Skjoldungernes Land. Det er en god dag for naturen, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

28. juni 2020

* Hvem er med, og hvor skal det være

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ikke med. I alt omfatter aftalen knap 105 mio. kroner. Indsatserne i aftalen er:

Naturnationalpark ved Fussingø vest for Randers. Parken skal rumme et varieret græsningslandskab med urørt løvskov, artsrige overdrev, enge og småsøer. Der skal etableres hegn til græssende dyr i parken, som kan bidrage til at holde naturen lysåben. Naturnationalparken bliver på omkring 800 hektar.

Her afsættes 20 mio. kroner til at forberede etableringen af naturnationalparken.

Naturnationalpark ved Gribskov i Nordsjælland. Parken skal rumme et stort afvekslende løvskovs-domineret skovlandskab med små og store lysåbne og våde naturområder. Der skal etableres hegn til græssende dyr i parken, som kan bidrage til at holde naturen lysåben. Samtidig skal der skabes overgangszoner, der giver gode betingelser for en række sjældne dyr og planter. Parken bliver på omkring 1.100 hektar. 

Her afsættes 10 mio. kroner. Desuden findes der yderligere 7 mio. kroner til parken gennem EU LIFE-midler og puljen til urørt skov. Midlerne bruges til at forberede etableringen af naturnationalparken.

Genetablering af stenrev. Der skal genetableres stenrev i Natura 2000-områder. Stenrev giver gode vilkår for makroalger, der kan danne tætte tangskove på stenrevene. På større dybder, hvor lyset ikke tillader vækst af makroalger, kan polypdyr som eksempelvis dødningehåndskoral og søanemone dominere stenrevene. Stenrev udgør vigtig levesteder for mange dyregrupper, herunder fisk, og er derfor vigtige for havbundens biodiversitet.

Her afsættes 10 mio. kroner.

Den økologiske landbrugsdrift på Livø fortsætter. Der kan samtidig afsættes 10 mio. kroner til opkøb af et naturareal i tilknytning til eksisterende statslige naturarealer i stedet for arealet på Livø.

Tilskud til at forbedre naturtilstanden på særligt sårbare naturtyper. Der gives tilskud til sammenhængende arealer i og i tilknytning til fem beskyttede og særligt sårbare habitatnaturtyper i Natura 2000-områder: Rigkær, kildevæld, surt overdrev, kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev. De fem naturtyper er valgt, fordi deres naturtilstand er i tilbagegang, og de samtidig er de mest fragmenterede naturtyper. 

Her afsættes 35 mio. kroner til tilskud i 2020 og i 2021.

Bedre mulighed for, at danskerne kan komme ud i naturen på statens arealer. I lyset af Corona-krisen forventes flere danskere at bruge naturen mere fremover. Partierne er enige om at afsætte 19 mio. kroner til en pakke til en sommer i naturen, der skal understøtte danskernes oplevelser i naturen.

28. juni 2020

* Corona-krisen og det ulovlige fiskeri

“While the COVID-19 pandemic has had a devastating impact on many over the last several months, it has created the perfect cover for lawlessness and poaching around the globe. 

With economies suffering, we anticipate a surge in opportunistic illegal poaching. Sea Shepherd has used this time to ready our vessels and crew and we are coming back stronger than ever to stop these illegal activities!”

Sådan skriver miljøorganisationen Sea Shepherd i en pressemeddelelse. Sea Shepherd påpeger, at Corona-epidemien har givet piratfiskere optimale muligheder for at bedrive ulovligt fiskeri. Der har ikke været den sædvanlige kontrol, da lokale kontrolmyndigheder i mange tilfælde har holdt Corona-lukket og i bedste fald har arbejdet hjemmefra. 

Det samme gælder fiskeopdrættet, hvor der på samme måde har manglet kontrol med driften af eksisterende anlæg til lands og til vands. Men det var der jo heller ikke før Coronaen, så skaden herhjemme er nok begrænset. Med Hedensted kommune som det mest lysende eksempel på fravær af kontrol.

21. juni 2020

* Corona-virus i opdrætslaks

Kina er stoppet med at sælge al opdrætslaks, efter at Corona-virus blev fundet på det største marked i Bejing.

Ifølge det norske webmedie iLaks har kinesiske myndigheder lukket et område i Fengtai-distriktet i det sydlige Beijing.  Dette efter at nye virusinfektioner i Bejing er blevet sporet tilbage til et kødmarked i Xinfadi, hvor Corona-virus blev fundet på skærebord med importeret laks. 

Laksen stammede fra skaldyrsmarkedet i Jingshen. Lokale supermarkeder fjernede bagefter al laks fra hylderne. Laksesalg er nu standset i hele Kina, og søgningen er i gang for at finde, hvor virussen kom fra.

Ifølge viceadministrerende direktør for den patogene biologiske afdeling ved Wuhan Universitet, Yang Zhanqiu, er det dog for tidligt at drage den konklusion, at de lokale skaldyrsmarkeder er blevet nye “hot spots” for Corona-virus.

Til den landsdækkende engelsksprogede dagsavis, State Global Times, siger Yang Zhanqiu, at der ikke er nogen mulighed for, at skaldyr, inklusive laks, kan være bæreren af ​​Corona-virussen. Dette skyldes, at skaldyr normalt sendes på køl eller frys til Kina.  Men skaldyr kan være forurenet på andre måder i det ydre miljø, såsom gennem transport eller emballering, mener Yang Zhanqiu.

– Virussen er sjældent blevet overført til mennesker fra fisk, understreger direktøren, men nævner ikke noget om hvor og hvor sjældent.

Cui He, der er præsident for China Aquatic Products Processing and Marketing Alliance, fortæller til samme avis, at laksebranchen verden over vil blive påvirket af udbruddet, mens man prøver at opklare, hvor virussen kommer fra.

Ifølge Global Times importeres 85 procent af laksen i Kina.  Dette svarer til mindst 100.000 ton laks årligt.  70 procent af denne laks kommer fra Chile, Norge og Færøerne.

– Effekten af ​​Xinfadi-udbruddet vil strække sig fra engrosmarkeder til supermarkeder og restauranter, så det vil gøre ondt på hele fødevarekæden, siger Cui He. Han mener, det er for tidligt at sige, hvor meget industrien vil blive påvirket af udbruddet. Han tror dog, ​​at det vil være kortvarigt:

– Sammenlignet med toppen af ​​COVID-19-udbruddet for måneder siden, betyder denne tendens intet for industrien.  Forebyggelses- og kontrolforanstaltninger er nu mere omfattende, og såvel myndigheder som industri har været hurtigere til at reagere.

– Selvom ingen af ​​laksene på fiskemarkederne indtil videre har vist sige at indeholde Corona-virus, har forbrugere stadig problemer med at genvinde troen på laks som en sind og sikker spise, slutter Cui He.

21. juni 2020

* Corona i Kina

I sidste uge rapporterede norske NRK’s korrespondent i Asien, at folk i Bejing nu er meget bange for at købe laks. 

Korrespondenten havde talt med folk, der havde spist opdrætslaks for nylig, og som var dårlige ved tanken om, at de muligvis er blevet smittet med Corona-virus ad den vej. To kinesere er testet positive efter at have besøgt netop Xinfadi fiskemarkedet. 

Kina er et af Norges helt store eksportlande for laks. Sidste år eksporterede Norge således 23.500 ton laks til en værdi af 1,6 milliarder norske kroner. I Norge ser man derfor på sagen med den største alvor.

NRK skriver, at 10.000 kinesere allerede er blevet testet efter udbruddet, og at kinesiske sundhedsmyndigheder rapporterer om 49 nye tilfælde af Corona-infektion. Kina planlægger at teste 46.000 mennesker fra området omkring Xinfadi fiskemarkedet.

Over 83.000 mennesker i Kina er blevet registreret inficeret siden udbruddet i Wuhan i december sidste år. 4.634 mennesker er ifølge Worldometer døde af Covid-19.

Til sammenligning er der i hele USA indtil nu registreret 2.345.854 Corona-smittede. 121.217 er døde af eller med Covid-19, mens 647.548 er raskmeldte. Dette ifølge Johns Hopkins University i Baltimore, Maryland.

Det er mildest talt svært at forholde sig til og sammenligne de mange tal og data, når de stammer fra to så totalt forskellige lande som USA og Kina.

Selv nøjes jeg med at konstatere, at det er vildt mange. Uanset. Og at man derfor godt kan blive lidt bange.

Check gerne hashtagget #COVIDIOT på Twitter, hvis du er til sport, spil og spænding.

Tennis, ikke mindst.

21. juni 2020

* Muslinger og Mænd

Digteren Jeppe Aakjær – ham med den tungt henskridende Karup Aa – boede, døde og ligger i dag begravet med den smukkeste udsigt over Skive Fjord.

Hans gamle hjem i Jenle er i dag omdannet til et minde om den store danske digter, som døde i 1930. Det er åbent for offentligheden i sommermånederne og vel et besøg værd.

Idyllen trues nu af et stigende antal forurenende “Smartfarms” til opdræt af de såkaldte “miljø-muslinger”. De skal agere rensningsanlæg til vands for landbrugets forurening til lands efter Landbrugspakkens øgede udledning af næringssalte til vandmiljøet.

Læs her om det spegede magtspil og de mange løgne omkring muslingerne.

Der er millioner af skattekroner på spil og milliarder af muslinger på arbejde. Her kæmpes desværre om tilskudskroner og ikke for miljøet, der i stedet må lide under kraftig lokal forurening.

Turismen og de lokale sommerhusejere står til at være de store tabere sammen med vandmiljøet.

21. juni 2020

* Svensk forvaltningsplan for skarv

Efter konstruktive drøftelser med skærgårdens jagt-, fiskeri- og miljøorganisationer, kommuner og andre aktører har amtsrådet nu vedtaget en forvaltningsplan for skarv i Stockholms Amt.

Den regionale forvaltningsplan skal supplere det svenske miljøbeskyttelsesagenturs nationale forvaltningsplan med regionalt tilpasset vejledning og under hensyntagen til de sociale interesser, der er berørt af forekomsten af ​​skarv i Stockholms skærgård.  

For at skabe dialog om spørgsmålet inviterede amtsrådet interesserede spillere til at deltage i processen med at udvikle den regionale plan.  Der var stor interesse, og fire gange sidste år mødtes omkring 30 deltagere.

– Vi er taknemmelige for det engagement, der har været i processen, og for alle de input, vi modtog i løbet af de dage, vi mødtes, og i den efterfølgende henvisningsrunde.  Vi er nu i havn med arbejdet og har besluttet en forvaltningsplan for skarv i Stockholms Amt, siger amtsrådets projektleder Malin Langenfors.

Formålet med planen er at give amtsrådet støtte til forvaltningen af ​​skarv, men den skal også fungere som en vejledning til alle de sociale interesser, der måtte berøres af skarven. Målet med skarvhåndteringen er blandt andet, at skarvekolonierne skal være placeret på steder, hvor de forårsager mindst mulig skade og ulempe, og at viden og dialogen om skarven skal øges.

– Nu arbejder vi på adaptiv styring for at nå vores mål. Vi håber, at engagementet forbliver højt om dette emne, fordi det er nødvendigt, at alle parter er involveret og bidrager til, at vi når målene, siger Malin Langenfors.

14. juni 2020

* Første kamera-fartøjer udpeget

I december 2019 blev det besluttet, at der skal indføres elektronisk monitorering af hovedparten af de fartøjer, som fisker efter jomfruhummer i Kattegat. 

Fiskeristyrelsen har nu udvalgt de første 15 fartøjer, som skal have installeret kameraudstyr inden udgangen af 2020. Et fartøj har tilmeldt sig projektet, mens de 14 øvrige fartøjer er udvalgt på baggrund af kriterier om fiskeriaktivitet i Kattegat i perioden 2017 – 2019 samt fartøjslængde.

Projektet kommer til at omfatte i alt ca. 100 fartøjer, når det er fuldt implementeret i 2022. De 15 fartøjsejere er i dag blevet orienteret om, at de er udvalgt, og listen med fartøjerne er også blevet sendt til EU-Kommissionen. 

De 15 fartøjer vil senere på året blive kontaktet af Fiskeristyrelsen for at få udarbejdet en individuel fartøjsplan, der fastlægger de nærmere detaljer for projektet, eksempelvis antallet af kameraer, der skal installeres ombord på fartøjet. Udgiften til anskaffelse og installation af kameraudstyr afholdes af Fiskeristyrelsen.

De 15 fartøjer vil kunne fiske videre i Kattegat efter de gældende tekniske regler, mens de øvrige fartøjer i Kattegat med bundslæbende redskaber skal fiske med særlige selektive redskaber fra og med 31. maj 2020. 

14. juni 2020

* Kamera-fakta

Formålet med projektet om elektronisk monitorering er at kunne dokumentere jomfruhummer-fiskeriet i Kattegat, herunder ikke mindst bifangsten af torsk og overholdelsen af landingsforpligtelsen. Altså at man ikke smider fisk ud, fordi de eventuelt er for små eller indbringer for ringe priser.

Projektet udrulles i flere faser over perioden 2020 – 2022 og vil i alt omfatte ca. 100 fartøjer. Alle fartøjer med bundslæbende redskaber, som i perioden 2017 – 2019 har haft minimum 20 havdage i gennemsnit pr. år i Kattegat eller 20 havdage i ét af årene 2020, 2021 eller 2022, omfattes af projektet.

14 af de 15 fartøjer, som skal have installeret kameraudstyr i 2020, er udvalgt repræsentativt i længdekategorierne 12-15 meter samt over 15 meter blandt fartøjer, som har haft minimum 100 havdage i Kattegat i gennemsnit pr. år i perioden 2017 – 2019. 

14. juni 2020

* Fornyet fokus på §3 

Et nyt lovforslag fra regeringen skal sikre, at der fremover ikke sprøjtes, pløjes eller spredes gødning på en række engområder. På et areal på størrelse med Mors vil der med forslaget komme rigere natur og bedre vilkår for vilde dyr og planter. Det fortæller Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Mange af Danmarks fugle, insekter, padder og vilde blomster er i tilbagegang og mangler plads og levesteder. Derfor vil regeringen med et nyt lovforslag sikre, at der ikke længere sprøjtes, gødes og pløjes på en række engområder med et samlet areal på 37.000 hektar.

Forslaget skal give plads og ro til, at alt fra sommerfugle til sanglærker kan brede sig i de våde enge, som findes i Danmarks ådale og ved kysterne.

– Vi står i en naturkrise, hvor arter uddør hurtigere, end det er set før i menneskets historie. Vi skal passe bedre på vores natur. Derfor skal det nu være slut med at sprøjte og pløje vores beskyttede naturområder. Forbuddet vil være godt nyt for vilde blomster, græshopper, sangfugle og mange andre arter, som i dag er i tilbagegang, siger miljøminister Lea Wermelin.

Forbuddet vil gælde for de såkaldte § 3-beskyttede arealer. Det er naturområder, der har en særlig naturværdi og derfor er omfattet af naturbeskyttelsesloven. En stor del af arealerne er i forvejen beskyttet mod sprøjtning, gødning og pløjning. Men på 37.000 hektar – eller hvad der svarer til arealet af Mors – har man indtil nu kunnet fortsætte med landbrugsdrift af de ellers beskyttede enge.

– Engene er beskyttet, fordi de har en særlig naturværdi. Derfor giver det ikke mening, at vi fortsat tillader, at der sprøjtes og pløjes på dem. Skal vi bremse tilbagegangen i vores natur, skal vi give dyr og planter mere plads. Her tager vi nu et vigtigt skridt ved at styrke naturbeskyttelsen, så en række enge fremover kan blive til vigtige levesteder for fugle, insekter og planter, siger miljøministeren.

– Vores natur er i krise, fordi der mangler plads og levesteder. At man i dag kan sprøjte og pløje natur, som egentlig skulle være beskyttet, kan vi simpelthen ikke tillade. I SF er vi derfor glade for, at vi nu endelig får reel beskyttelse af områderne til gavn for dyr og planter, siger SF’s naturordfører Anne Valentina Berthelsen.

– Det hører ganske enkelt ikke hjemme, at vi sprøjter, pløjer og spreder gødning på beskyttede områder, der burde være hjem for fugle og insekter. Vi står i en naturkrise med kæmpe problemer for biodiversiteten. Derfor er det godt, at vi nu aktivt beslutter at passe langt bedre på vores værdifulde natur, siger Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen.

– Jeg er glad for, at vi nu kan genindføre det forbud, som vi gennemførte i 2015, men som den efterfølgende regering ophævede. Samtidig er jeg glad for, at vi i dag har et forslag, der er endnu mere ambitiøst, så vi nu også forbyder pløjning på de beskyttede områder. 

14. juni 2020

* To skridt frem og to tilbage

– Efter fire års ventetid kan vi endelig give vores vigtige natur den beskyttelse, som den fortjener, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

– Vores klode er under et kæmpe pres, og arter i tusindvis forsvinder. Vi skal passe bedre på vores natur, både globalt og herhjemme. Her kommer forbuddet til at gøre en konkret forskel, så vi sikrer, at alt fra græshopper til sangfugle får bedre vilkår på vores beskyttede enge, siger Alternativets miljøordfører Torsten Gejl.

– I dag er en god dag for de vilde blomster, insekter og fugle, som lever på vores enge. Alt for mange af vores arter er desværre i tilbagegang. Derfor er jeg glad for, at vi nu forbyder, at der sprøjtes, pløjes og gødes på et areal på størrelse med Mors. Det er godt nyt for de arter og den natur, som vi skal have på fode igen, siger Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

I 2015 blev et lignende forbud mod at sprøjte og bruge gødning på beskyttede naturområder vedtaget af den daværende SR-regering. Forbuddet blev dog ophævet af den efterfølgende V-regering og nåede derfor ikke at træde i kraft. 

I forhold til forbuddet fra 2015 er det nuværende forslag udvidet, så det også gælder økologiske arealer, og så det desuden forbydes at pløje og tilså de beskyttede naturområder. 

Forslaget er en opfølgning på det politiske forståelsespapir aftalt mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten, hvor det fremgår, at mulighederne for et forbud mod sprøjtning og gødskning af de beskyttede naturområder skal undersøges.

Vedtages forslaget, vil det træde i kraft den 1. juli 2022. Dermed kan landmænd, der i dag sprøjter, pløjer og gøder beskyttede engarealer, nå at omstille sig de nye regler. Det vil fortsat være muligt for landmænd at lade køer, får og andre dyr afgræsse engarealerne i § 3-beskyttelsesområderne.

To skridt frem og to tilbage. På knapt fem år. Det er bestemt ikke imponerende. Vi må meget håbe, at vi ikke får et nyt regeringsskifte inden 2022. At Venstre ikke endnu engang får bremset udviklingen.

Tal om §3

Naturbeskyttelseslovens §3-beskyttelse er en generel beskyttelsesordning for naturområder som overdrev, ferske enge, strandenge, heder og moser.

I alt er der ca. 375.000 hektar beskyttede naturområder (søer ikke medtaget).

Det nye lovforslag vil berøre ca. 37.000 hektar ferske enge og strandenge, hvor der i dag sprøjtes, gødes, pløjes eller sås. Forbuddet vil også gælde arealer med økologisk drift.

14. juni 2020

* Statskontrol med havbrug

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger nu op til, at miljøtilsynet med havbrug alene skal varetages af Miljøstyrelsen. Samtidig vil miljøministeren have ryddet op på området med en samlet handleplan.

Nu skal der ryddes op i miljøtilsynet med de 19 havbrug i Danmark. Det er budskabet fra miljøministeren, der vil stramme op på havbrugssektoren. Ministeren har tidligere meldt ud, at hun ikke ønsker flere og større havbrug i Danmark, men at der i stedet skal satses på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren.

Nu er turen kommet til at se på, hvordan havbrugene i dag administreres. Her ønsker ministeren blandt andet, at det fremover kun er Miljøstyrelsen, der varetager miljøtilsynet med havbrugene. I dag ligger den opgave for en del af havbrugene hos Miljøstyrelsen, og for en anden del af havbrugene hos enkelte kommuner. 

–  I dag er tilsynet med de 19 havbrug spredt ud på otte forskellige myndigheder. Det er ikke en holdbar løsning. Vi skal have samlet den faglige kompetence og kendskabet til havbrugsområdet ét sted. Det vil give et styrket og mere effektivt tilsyn. Samtidig er der brug for tydeligere retningslinjer for, hvordan havbrugene skal lave deres miljødokumentation. Derfor vil jeg nu have klare linjer på området, siger miljøminister Lea Wermelin.

I december 2019 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet en rapport om havbrugsområdet. Heraf fremgik det, at myndighederne oplever udfordringer med at føre tilsyn med havbrugene.

Det skyldes blandt andet, at der ikke er præcise krav til, hvordan havbrugene indberetter eksempelvis kvælstofindholdet i foder eller opgør forbruget af antibiotika og biocider. Det gør det vanskeligt at lave præcise beregninger af det enkelte havbrugs indvirkning på vandmiljøet.

– Jeg ønsker, at vi nu får ryddet op på det her område. Derfor har jeg indkaldt Folketingets partier til en politisk drøftelse, hvor jeg vil præsentere en samlet handleplan på området. Det er i alles interesse – også havbrugenes – at det fremover står helt klart, hvilke miljømæssige krav man skal leve op til, og hvordan havbrugene dokumenterer det, siger miljøministeren.

De politiske drøftelser om havbrug finder sted den 9. juni 2020.

7. juni 2020

* Fakta om havbrug

  • Blandt de 19 havbrug i Danmark er miljø- og tilsynskompetencen i dag spredt mellem Miljøstyrelsen og syv kommuner. Eksempelvis har Hedensted Kommune alene ansvaret for tilsynet med fem havbrug, der alle ligger tæt på land. Alligevel har kommunen undladt at kontrollere driften eller set gennem fingre med overtrædelser.
  • Fordi havbrugene ligger i åbne net i havet, er det ikke muligt at måle deres udledning af næringsstoffer. Derfor er det nødvendigt med præcise data for eksempelvis foderforbrug for at kunne beregne det enkelte havbrugs udledning. Hvilket foder til hvilke fiskestørrelser. I såvel ferske dambrug som salte havbrug. Ikke så enkelt.
  • Og her var det, at Hjarnø Havbrug blev taget i at have brugt op mod fire gange den tilladte fodermængde – med op mod fire gange den tilladte udledning i forhold til havbrugets miljøgodkendelse. Hjarnø Havbrug blev til sidst politianmeldt af Danmarks Sportsfiskerforbund. Og har i dag skiftet ejer. Der er mange millioner på spil.

7. juni 2020

* – Inhabil habitatvurdering?

Miljøstyrelsen har sendt den kommende habitatvurdering omkring 19 eksisterende og seks mulige nye havbrug i udbud. Man føler ikke i Miljøstyrelsen, at man selv har de fornødne kompetencer.

Indtil videre har kun det tidligere af Hedeselskabet ejede Orbicon samt Dansk Hydraulisk Institut (DHI) budt ind på opgaven, der har et budget på op til 21 millioner skattekroner. To konsulentfirmaer, der tidligere har scoret mange millioner på netop at servicere havbrugene.

Mærkeligt, hvis ikke andre vil byde på arbejdet end dem, der er dokumenteret pro havbrug og muslingefarme. Orbicon arbejder pt. med at fylde de danske fjorde op med forurenende “miljø-muslinger” for Hedeselskabets nye datterselskab “Blå Biomasse”. De skal blive til svinefoder, når de høstes fra mange kilometer lange flydende norske Smartfarms.

DHI har tidligere ikke bare udpeget “egnede” lokaliteter i Esben Lunde Larsens nyfundne “råderum” til nye forurenende  havbrug. Formedelst tre millioner skattekroner. I en ellers lang og udførlig rapport pegede DHI til sidst på de meget omdiskuterede lokaliteter ud for primært Djursland. Ikke ud fra miljøhensyn, men fordi havbrugene max måtte have 30 km til nærmeste egnede havn.

DHI kunne efterfølgende også frikende landbruget for at have gjort “nævneværdig skade” på miljøet i Lillebælt – med et udslip fra havnebranden i Fredericia på hele 3.000 tons gødning. Det svarede til 5% af den samlede danske udledning. På én gang. På ét sted. Til et Lillebælt, der allerede forinden havde det skidt.

Alligevel konkluderede DHI altså, at udslippet ikke havde haft nævneværdig betydning for miljøet i Lillebælt. To år efter hændelsen. Det er således to yderst kapable instanser,  som Miljøstyrelsen skal have til at evaluere havbrugene og deres effekt på vandmiljøet i et antal ofte sårbare Natura 2000-områder.

7. juni 2020

* Strid og splid om spild

Ser man på de hårde tal og fakta fra den miljøovervågning, som Aarhus Universitet foretager for Miljø- og Fødevareministeriet, er der de seneste år udledt mellem 52.000 og 58.000 tons kvælstof fra danske kilder. Og her udgør urenset spildevand en meget lille del – trods nylig fokus netop herpå i medierne.

Overløb på grund af store regnskyl førte i 2018 således til en udledning på 715 tons kvælstof, hvilket svarer til omkring 1,5 procent af kvælstofudledningerne. Faktisk løber der fire gange så meget kvælstof ud i vandmiljøet fra det spildevand, som rent faktisk bliver renset. Rensningsanlæggene står således for en udledning på 3.127 tons kvælstof.

Men der er fortsat langt til de op mod 58.000 tons kvælstof, der udledes hvert år. I 2018 kom 50.000 tons således fra såkaldte diffuse kilder fra land, som hovedsageligt tilskrives udledninger fra landbruget. Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget i dag for omkring 60-70 procent af udledningen af kvælstof.

Ser vi på fosfor, blev der udledt 1.600 tons i 2018. Her fylder det urensede spildevand med 114 tons en større andel end for kvælstof, men er heller ikke her den største synder. Med det rensede spildevand udledes knap 300 tons, og samlet set står spildevandet for omkring 30 procent af udledningen af fosfor. 

Størstedelen af fosforudledningen kommer ifølge Miljøstyrelsen også her fra de diffuse kilder, herunder landbruget. Ved den ekstra udledning til Øresund, som antændte hele den nylige debat i medierne, blev der til sammenligning blot udledt 12 tons kvælstof og 2 tons fosfor.

7. juni 2020

* Mere skånsomt torskefiskeri

Der indføres nu nye regler for fiskeriet i Skagerak og Kattegat. Det betyder, at mere selektive fiskeredskaber skal bruges til trawlfiskeri efter torsk og hummer.

– Det vil reducere presset på de stærkt eksponerede torskebestande, siger Karin Linderholm, efterforsker ved den svenske Havs- och Vattenmyndighet (HaV).

Situationen for torsk, især i Kattegat, er kritisk.  Fiskekvoterne er derfor reduceret betydeligt i år. I løbet af året introduceres mere skånsomme fiskemetoder for yderligere at reducere presset på torskebestande, som ligger under biologisk forsvarlige grænser.

Når man fisker med såkaldte Seltra-trawl i Skagerrak, skal det mere selektive trawl med 300 mm firkantet panel bruges fra 1. november 2020. Det samme gælder i henhold til en EU-regulering i Kattegat fra 31. maj.  

De nye regler betyder også, at bagsiden af ​​hummertrawl, der bruges i Skagerrak og Kattegatt, skal være udstyret med Seltra-trawl og 300 mm firkantet panel fra 31. maj.

– Lidt forenklet betyder denne beslutning, at fiskerne vil bruge trawl med større masker og en vis placering af flugtåbninger. Det betyder, at flere torsk overlever fangsten, forbliver i havet og kan fortsætte med at vokse, siger Karin Linderholm.

7. juni 2020

* Professionelle fiskere inddraget

De nye og mere skånsomme fiskemetoder er udviklet sammen med både fiskeriorganisationer som Swedish Fishermen’s Producer Organisation, SFPO, Marine and Coastal Fishermen’s Producer Organization, HKPO og SLU, det svenske landbrugsuniversitet. Testfiskeriet er afsluttet.

– Vi synes, det er meget positivt, at de professionelle fiskere har været involveret i udviklingen og støtter op om de nye regler, især da denne stramning af reglerne kun gælder svenske fiskere, siger Karin Linderholm.

– Udviklingen af ​​selektivt og skånsomt udstyr er et vigtigt redskab i fiskeriforvaltningen, og det skal ske i dialog mellem fiskeri, forskning og forvaltning, siger Niclas Törnell, leder af fiskeriforvaltningsafdelingen på HaV.

– Vi vil fortsætte arbejdet med øget selektivitet inden for fiskeri, dels inden for rammerne af de frivillige forpligtelser, som Sverige har etableret i det internationale havmiljøarbejde, og dels i vores løbende arbejde med at udvikle en strategi for den fremtidige fiskeri og akvakultur, slutter Törnell fra HaV.

7. juni 2020

* Limfjorden lider

2020 har været et hårdt år for Limfjorden, og det ser ikke ud til at skulle blive bedre.

  • Der planlægges kæmpestore nye “Smartfarms” til industriel produktion af forurenende “miljø-muslinger”, som vil gøre badeferie til fortid.
  • Der driver døde sild i land i Nissum Bredning, men Miljøstyrelsen lukker øjnene for problemet. For hvad nu, hvis det var giften fra Cheminova?
  • Der klappes giftigt havneslam i sårbare Natura 2000-områder, og nu senest kvitterer fjordens berømmede østers så med også at dø.

Læs den lokale miljøforkæmper Bjarne Hansens debatindlæg i de lokale aviser. Og gys ved tanken om det, der udspiller sig i Limfjorden netop nu.

28. maj 2020

* Øko-grise trodser Corona-krise

Den konventionelle svinepris er styrtdykket på grund af Corona-virus, mens økogrisene er steget i pris. De konventionelle slagtesvin er styrtdykket 1,7 kroner pr. kilo på bare ni uger.

Øko-noteringen ikke bare fastholdt, men ligefrem steget, siden statsminister Mette Frederiksen i starten af marts lukkede Danmark. 40 øre ekstra pr. kilo lyder Frilands øko-notering nu på og runder dermed en samlet pris på 21,45 kroner pr. kilo. Det skriver LandbrugsAvisen. 

Dermed har Friland i sit øko-tillæg mere end kunnet opveje faldet i basisnoteringen. Ikke mindst Coop melder om stigende salg af økologiske varer:

– Hele vores salg af fødevarer er under Corona-krisen steget med i alt fald 8-10 procent, men væksten på økologi overgår det. Lige nu vokser økologien mere, end vi har set i de sidste tre år, udtalte Coop-direktør Thomas Roland. Coop omfatter Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly.

Salling Group har også mærket tendensen. I Bilka, Føtex og Netto er salget af økologi også steget, mens forbrugerne har været hjemsendt for at begrænse spredning af Covid-19.

Ifølge direktør for Friland, Claus Hein, kan de ovennævnte supermarkeder dog ikke tage hele æren. Han glæder sig naturligvis over, at salget af økologiske fødevarer i Danmark stiger i øjeblikket. Men understreger samtidig, at en del af forklaringen skal findes på eksportmarkederne. Her oplever man nemlig også en støt stigende interesse for økologiske produkter.

28. maj 2020

* Norske klimatal for opdrætslaks

Laks, der opdrættes i åbne netbure langs den norske kyst, har allerede ved høsten efterladt sig et meget stort klimaaftryk. Når de så efterfølgende flyves til fjerne lande, kan de afgive mere end 20 kg CO2 per kg mad.

For nylig offentliggjorde organisationen SINTEF en rapport om klimaaftrykket fra norsk eksport af fisk og skaldyr. Den viser, hvor store drivhusgas-emissioner der ligger bag eksporten af norske fisk eller skaldyr. Man regner med, at et kvart kilogram marine produkter – fanget eller opdrættet – normalt udgør et enkelt måltid. 

I rapporten ses der på aftryk fra hele fødevarekæden – fra fangst og produktion af laksefoder til selve opdrættet af laksene og endelig transporten til slutmarkederne. Dette regnskab afslører enorme emissioner fra norsk eksport af opdrætslaks. Men ikke nok med det: Emissionerne er støt stigende:

Opdrætslaks, der ferske flyves fra Norge til Shanghai i Kina, afgav således ikke mindre end 20,2 kg CO2 for hvert et kilogram, der efterfølgende blev spist.

Hvis laksen kommer til Kina fra Norge ombord på et skib, i frossen tilstand, bliver klimaaftrykket langt lavere, nemlig 7,7 kg CO2 per kilogram

Der er tale om rensede fisk med hovedet på.

Sammenligner man opdrættede laks med vilde torsk fanget i Nordsøen, ser klimaregnskabet helt anderledes fornuftigt ud. Da ligger CO2-emissionen helt nede på mellem 1,5 og 2,5 kg CO2 per kilogram fisk, der transporteres med lastbil og færge til Paris.

Så der er forskel på fisk – og transportform. Stor forskel.

28. maj 2020

* Klimaskadelige laksetransporter

Miljøorganisationen “Framtiden i våre hender” har beregnet, at flytransport af norske opdrætslaks til de ti største modtagerlande uden for Europa gav et samlet klimaaftryk på mellem 1,5 og 2 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2019.

Den stigende lakseksport med fly genererer på denne måde emissioner svarende til mellem 3 og 4 procent af Norges samlede årlige emissioner. Og så er de endda ikke med i Norges nationale CO2-regnskab.

Kun en meget lille del af disse emissioner regnes nemlig med i Norges klimakonti. Emissioner fra det importerede laksefoder er således ikke registreret som norske emissioner. Og emissioner fra flyeksporten medregnes heller ikke i Norges klimaregnskab. Der er således rigtig mange og meget store  “mørketal” i det norske fiskeopdræts klimapåvirkning.

Alverdens lande skal halvere deres drivhusgas-emissioner inden 2030, og alle må derfor bidrage.  Dette betyder, at fisk- og skaldyrsindustrien også må finde ud af, hvordan de kan halvere deres emissioner.

Hvis vi ser bort fra transporten, så er det foderproduktionen, der resulterer i de største emissioner. Og her er det især brugen af ​​brasiliansk soja, der koster dyrt på klimaregnskabet. Derfor er der brug for investeringer i alternative, lokalt producerede foderingredienser. Det er nødvendigt at bevæge sig væk fra den problematiske soja fra Brasilien til eksempelvis mikroalger, der kan produceres lokalt.

“Framtiden i våre hender” er en engageret norsk miljøorganisation, som i dag tæller 38.000 betalende medlemmer.

28. maj 2020

* Danmark har fået sig en svineminister

Danmark har fået sig en dedikeret svineminister. Han hedder Mogens Jensen (S), er fødevareminister og kommer fra Limfjordsøen Mors, der i forvejen har en af landets højeste svinetætheder. Der skal imidlertid endnu flere svin til, før ministeren er tilfreds. Mange flere.

Regeringens nye støtteordning til nye og flere svinefabrikker kunne nøjagtig lige så godt være udtænkt af ministerens i mellemtiden forsvundne eller flygtede forgænger, Esben Lunde Larsen (V). Den nye støtteordning er så miljø- og klimaskadelig, som tænkes kan. Og så fjernt fra regeringens egne klimamålsætninger, som noget næsten kan være.

– Gad vide, hvad miljøminister Lea Wermelin (S) mon tænker om Store Mogens’ store svineplaner? For hun siger ingenting. Hun tænker måske på de såkaldte “miljø-muslinger”, som Hedeselskabets nye datterselskab “Blå Biomasse” så gerne vil sælge til hende – som fremtidens kvælstoffjernere.

Men “miljø-muslingerne” er desværre selv store lokale forurenere. En tommelfingerregel siger, at for hver enhed kvælstof og fosfor, som muslingerne filtrerer fra og omsætter, bindes kun en tredjedel i muslingekødet. Der efterfølgende kan høstes og omdannes til svinefoder.

En anden tredjedel går tilbage til frivandet – nu i fordøjet udgave og endnu mere bio-tilgængelig form end tidligere. Klar til optagelse i endnu flere alger. 

Den sidste tredjedel udskilles som ekskrementer og affald, der ender på bunden under muslingefarmene – som koncentreret lokal forurening. Muslingefarme koncentrerer således forureningen fra et meget stort vandområde til et meget lille område under og omkring farmene.

Opstår der iltsvind  under og omkring farmene, vil yderligere næringsstoffer kunne lække / frigives fra bunden og dermed bringes op i vandmassen, hvor de kan blive til endnu flere alger. Næringsstoffer, der ellers havde ligget gemt og inaktive i havbunden.

En ond cirkel er sat i gang.

28. maj 2020

* – En ny oksekødsrapport?

Derfor advarer uvildige svenske forskere mod storskalabrug af såkaldte “miljø-muslinger” til fjernelse af kvælstof fra dansk landbrug. Der er for mange usikkerheder. For mange ting, der kan gå galt. Og for lidt kvælstof, der netto fjernes.

Danske forskere og farmere er desværre ikke uvildige. De fokuserer primært på de mange nemme millioner i diverse tilskudsordninger – ikke på vandmiljøet. Det er nemlig meget lettere at høste millioner af tilskudskroner – end at producere muslinger. Det viser høsttallene jo tydeligt.

Svenske forskere fra Stockholm og Lunds Universiteter har undersøgt, hvor meget kvælstof der egentlig kan fjernes ved dyrkning af de såkaldte “miljø-muslinger”. De tegner ikke nær det samme rosenrøde billede som danske forskere og farmere, der til gengæld ser store indtjeningsmuligheder i anlæg af massive muslingefarme, som skal rense vandet i vore fjorde – så landbruget kan forurene endnu mere.

Problemet er som nævnt, at de selvsamme muslinger forurener kraftigt, hvor farmene ligger. At de som effektive filtratorer koncentrerer forureningen fra et stort vandområde på et lille område under og omkring anlæggene.

Og så kan de samtidig påvirke hele økosystemet i negativ retning. De kan filtrere de forkerte organismer fra, så man eksempelvis ender med flere af de uønskede små blågrønalger. Eller færre store planktondyr, der ellers skulle have holdt algerne i skak.

Men så længe der kan høstes tilskudskroner, vil der blive dyrket muslinger. I hvert fald på papiret. Aktindsigt i de reelle høsttal siden 2005 dokumenterer nemlig, at de påståede og meget ofte citerede 1.100 tons årligt høstede muslinger fra Linemuslingeanlæg 112 er rent bluff. 

De registrerede høsttal har i gennemsnit ligget under 5 % af det opgivne tal. Det viser aktindsigter klart og tydeligt. Meget betryggende om en aktivitet, landbruget gerne så overtage deres fremtidige rensningsforpligtelser – ude til vands.

28. maj 2020

* De mange kasketter

Alligevel giver en ny rapport om “Marine virkemidler” grønt lys for flere “miljø-muslinger”. Den er udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi  (DCE), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og Syddansk Universitet (SDU) med bidrag fra DHI Danmark og Limfjordsrådet.

Anbefalingen er baseret på “modelsimuleringer” og på trods af manglende viden om væsentlige forhold som disse, der er nævnt i rapporten:

  • “Virkemidlets klimaeffekter er endnu ikke undersøgt.”
  • “Effekten af muslingeopdræt på biodiversitet er ikke undersøgt.”
  • “Der mangler en kortlægning af risiko for prædation fra edderfugle.”
  • “Det er ikke undersøgt, hvor mange opdrætsanlæg et område kan bære.”

Der tages således forbehold for en hel masse usikkerheder omkring væsentlige miljøspørgsmål vedrørende et udvidet muslingeopdræt.

Alligevel tøver folkene bag den vejledende rapport til miljøminister Lea Wermelin (S) ikke med at anbefale et udvidet dansk muslingeopdræt som såkaldt “marint virkemiddel”, der skal indgå i den kommende vandplan. Som noget af det, der skal redde det danske vandmiljø fra de næringssalte, der primært stammer fra landbruget.

Millionerne i tilskud er da heller ikke behæftet med samme store usikkerhed som de registrerede høsttal, den reelle kvælstoffjernelse og forureningen fra den. Millionerne til muslingeopdræt giver landbruget nemlig sig selv – blandt andet via de såkaldte GUDP-midler. I GUDP’s bestyrelse sidder der således næsten udelukkende landbrugsfolk.

Det er samtidig ganske bekymrende, at en af DCE-rapportens hovedforfattere, Jens Kjerulf Petersen, har rigtig mange kasketter: Han er således både professor ved DTU Aqua, direktør for Dansk Skaldyr Center og direktør i Muslingestrømpe Aps., der sælger udstyr til muslingeopdræt.

Jens Kjerulf Petersen kan således næppe siges at være uvildig, når det gælder om at vurdere muslingeopdrættets fremtid. Han har om nogen klare økonomiske interesser i et fortsat og udvidet opdræt.

– Vi sidder forhåbentlig ikke med en ny oksekødsrapport, denne gang blot om muslinger, hvor konklusionen var givet på forhånd?

28. maj 2020

* Jyllands-Posten, 22. maj

Annonce i Jyllands-Posten, den 22. maj. Klik for at større billede:

* Føderalt fiskeopdræt

Corona-virussens hærgen verden over har haft mange negative konsekvenser. Direkte såvel som indirekte. Dels direkte i form af dødsfald og økonomisk recession. Dels indirekte i form af manglende kontrol med forurenende virksomheder eller hensyntagen til miljøet. Med Coronaen som undskyldning har man droppet den ellers regelmæssige kontrol.

Den amerikanske præsident Donald Trump er et andet godt eksempel. Han fejlede fatalt i kampen mod Coronaen. Trods ellers et forspring på en hel måned i forhold til den øvrige verden.

Men med en hidtil uset kombination af inkompetence, uvidenhed, ligegyldighed og tåbelighed lykkedes det alligevel Trump at opnå en amerikansk dødsrate, der pt. er mere end 2,5 gange højere end den danske. Og som bare stiger støt.

Nu, hvor han snart skal i valgkamp igen, har Trump derfor desperat brug for at aflede opmærksomheden fra de i skrivende stund flere end 75.000 amerikanske Corona-dødsfald. Han har brug for at udvise den handlekraft, han ikke havde eller viste i kampen mod Covid-19. 

Det har han valgt at gøre ved at give tilladelse til et udvidet og stærkt forurenende føderalt fiskeopdræt i amerikansk forbundsfarvand. Det helt rigtige træk, når nu alle de amerikanske vestkyststater allerede har forbudt forurenende lakseopdræt i deres statslige vandområder.

En pendant til herhjemme, hvor kommunerne også kun selv bestemmer én sømil ud fra kystlinjen. Herfra er det staten, der overtager styringen.

Trump gør det samme i USA: Han tillader et udvidet fiskeopdræt i forbundsfarvand, mens vestkyststaterne fra Californien i syd over Oregon og Washington til Alaska i nord for længst har forbudt lakseopdræt i de kystnære statslige farvande.

Planerne om et udvidet fiskeopdræt omfatter også skaldyr. Mange amerikanere lider nemlig af den vrangforstilling, som også hersker på vor side af Atlanten: At muslinger renser vandet. Men de bliver klogere:

Muslinger forurener kraftigt, hvor farmene ligger. Effekten er naturligvis mindre mærkbar og synlig langt ude til havs end tæt inde under land.

21. maj 2020

* Nyt kæmpestort naturreservat

I hjertet af de nordvestlige territorier har Łutsël K’e Dene First Nation stammen ledet oprettelsen af ​​et af de største beskyttede naturområder i Canada. Det er tre gange større end Yellowstone National Park og dækker området langs den østlige bred af Great Slave Lake.  

Tårnhøje klipper stiger op af vandet, og brede bølger af urgammel nåleskov giver plads til strækninger af tundra, hvor rensdyr, moskusokse, elg og titusinder af fugle holder til.  En mosaik af søer og vådområder giver rent vand i hele regionen.

Sidste august underskrev Łutsël K’e Dene First Nation stammen en aftale med Canadas regering og regeringen for de nordvestlige territorier om permanent beskyttelse af 2,5 millioner hektar af disse levende landområder. 

Området, på indiansk kaldet Thaidene Nëné, er et oprindeligt beskyttet område.  Dele af det betegnes også som en nationalpark, territorialpark og naturbeskyttelsesområde.  Alle 2,5 millioner hektar af det administreres nu af Łutsël K’e Dene First Nation.

Det nye beskyttede område viser, hvad der kan opnås, når oprindelige beboere tager føringen med hensyn til naturbevaring: De største, mest ambitiøse forslag til at bevare landområder i Canada kommer nu fra oprindelige befolkninger og har skabt en model for en verden af ​​nyt land-   og vandmandskab.

21. maj 2020

* Dansk samarbejde med norsk slagtebåd

Den danske regering har nu involveret sig i sagen om slagtebåden “Norwegian Gannet”, der sejler i direkte rutefart mellem norske havbrug i Nordsøen og den danske fiskerihavn Hirtshals. Laksene slagtes undervejs og gøres klar til forpakning og videre distribution ned gennem Europa.

Den igangværende retssag mellem staten og rederiet Hav Line har fået betydelig opmærksomhed i danske aviser.  For nylig bragte dagbladet Børsen således hele to sider om sagen. Det ser nu ud til, at den danske regering rækker ud mod Norge.

 – Jeg vil bare have en mindelig løsning mellem gode nordiske naboer. Uden at gå nærmere ind på hvordan, er jeg overbevist om, at det burde være muligt, sagde den danske fødevareminister Mogens Jensen (S) til Børsen.

Under et møde med Hirtshals Havn og rederiet Hav Line orienterede Mogens Jensen sig om sagen, som han snart vil tage op med sin norske kollega.

Danmark importerede norske laks for 3,8 milliarder kroner sidste år. Kun Polen importerede flere laks end Danmark i 2019.

Rederiet Hav Line har dispensation fra kvalitetsforskrifterne, sektion 17, der vedrører de såkaldte “produktionsfisk”. Det er laks med sår, mangler og deformiteter, man ikke ønsker forbrugerne skal se. Dispensationen gælder indtil 1. juli.  Indtil da kan produktionsfiskene sorteres på pakkeriet i Hirtshals, før de returneres til Norge til forarbejdning.

– Derefter fokuserer jeg selvfølgelig på, om vi kan få en løsning på plads til 1. juli eller så hurtigt som muligt derefter, fortæller Mogens Jensen til avisen.

Den norske fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen (H) har ikke ønsket at kommentere sagen, der netop nu behandles i Bergen Tingrett. De norske myndigheder understreger dog, at sagen på ingen måde handler om norske laks og de såkaldte produktionsfisks udseende. Ejheller kvalitetshensyn. 

Faktum er og bliver dog, at deforme eller syge produktionsfisk kan være ganske forfærdelige at se på. Et syn, der i hvert fald ikke vil gavne norsk lakseopdræts ry, rygte eller renommé.

Der er også usikkerhed omkring slagteriaffaldet fra det sejlende norske lakseslagteri. 

– Dumpes det i Skagerak undervejs til Hirtshals?

21. maj 2020

* Flere fisker sig gennem krisen

Danskerne er blevet flittige brugere af naturen efter, at COVID-19 har lukket store dele af Danmark ned. 

Salget af lystfiskertegn viser samme tendens. I årets to første forårsmåneder, marts og april, er der indløst over 20 procent flere lystfiskertegn sammenlignet med samme periode sidste år.

Vil man prøve kræfter med fiskestangen, så er der gode muligheder for det i de statslige naturområder, hvor der i mange søer og vandløb er frit fiskeri. 

– Det er både sjovt og spændende at tage ud og fiske. Det kan godt være, at der ikke er garanti for bid hver gang, men der er altid garanti for frisk luft og gode naturoplevelser. Mange finder ud i naturen i denne tid, og jeg håber, at endnu flere får øjnene op for de mange muligheder, vores fælles natur rummer for både at fiske, vandre, cykle, sove i telt og meget mere, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøministeren opfordrer til, at man søger inspiration til den næste, eller for nogen måske den første, fisketur på hjemmesiden udinaturen.dk. Her finder man en oversigt over statens mange frie fiskesteder og de kommunale steder med frit fiskeri. Man skal dog stadig huske at holde afstand til andre og finde et andet sted at fiske, hvis der er for mange mennesker, når man kommer frem. 

Børn og unge under 18 år og folkepensionister fisker helt gratis på statens frie fiskesteder. Alle andre skal huske at købe et fisketegn, som koster 40 kr. for én dag, 130 kr. for én uge og 185 kr. for et helt år.

–  Jeg sætter stor pris på at bo i et land, hvor vi værner om vores natur og har fri adgang til at gå ud og nyde den rigtig mange steder. Og det varmer mit hjerte som minister for både fødevarer og fiskeri, at man kan prøvesmage en lille bid af naturen, hvis man har held med fiskestangen, siger Mogens Jensen.

Cirka en fjerdedel af Danmarks søer og vandløb ligger i de statslige naturområder, der forvaltes af Naturstyrelsen. Nogle søer er blandt de mest beskyttede naturarealer, der findes i Danmark, mens andre i høj grad benyttes til friluftsformål. Det gælder primært for de større søer.

21. maj 2020

* Fakta om frit fiskeri

Salget af lystfiskertegn er steget med 8.000 stk. i årets to første forårsmåneder marts og april i forhold til sidste år. Der blev solgt 37.668 årstegn i marts og april 2019 og 45.869 årstegn i marts og april 2020.

Alle personer over 18 år og indtil folkepensionsalderen skal altid indløse fisketegn inden fisketuren. Men hvis forældre kun hjælper børn under 18 år med agning, udkast, indspinning og så videre, og ikke selv bruger en fiskestang, så behøver de ikke selv have fisketegn.

Et fisketegn koster 185 kr. for et år, 130 kr. for én uge og 40 kr. for én dag. Køb fisketegn på www.fisketegn.dk

Midlerne fra salget af lystfiskertegn bruges blandt andet til pleje af fiskebestande, udsætning af fisk, til restaurering af vandløb og til forskning. På den måde kan vi også fiske mange år ud i fremtiden.

Der gælder andre regler, hvis man vil fiske på steder, der er ejet af private lodsejere. Her skal man ofte også tilkøbe et særligt fiskekort. Det fremgår typisk af lodsejerens hjemmeside eller den lokale sportsfiskerforening.

Find statens frie fiskesteder og mange andre gode fiskesteder i naturen på websitet www.udinaturen.dk

Læs reglerne for fiskeri på statens frie fiskesteder på websitet https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/lystfiskeri-og-fisketegn/ 

21. maj 2020

* Forskning og fisketegn 

Der har på det seneste været en del debat om brugen af de omkring 40 millioner kroner, der hvert år kommer ind via salg af det obligatoriske fisketegn. Hvis man set bort fra de vestjyske lakseåer, så fanges der landet over færre fisk end tidligere. Det opleves tydeligt de steder, hvor man har reduceret eller helt droppet de tidligere fiskeudsætninger.

Hvis du vil vide mere om, hvordan DTU Aqua forvalter vore fisketegnsmidler, så tag gerne et kig på disse tre debatartikler, der for nyligt har været bragt på webstedet www.fiskogfri.dk. De kommer godt rundt om problematikken. Måske forstår du efterfølgende, hvorfor du ikke rigtig fanger noget længere:

Fiskepleje på Afveje – 1/3: “Fisketegnet“

Fiskepleje på Afveje – 2/3: “Virkeligheden efter Wilhjelm“

Fiskepleje på Afveje – 3/3: “Den lokale Modstand mod Miljøet“

21. maj 2020

* Kæmpelaks fra Bornholm

Selv om Østersøens fiskebestande er under hårdt pres, så vokser østersølaksen stadig rigtig godt. Det har vi fået to gode eksempler på i dette forår.

Allan Nørgaard fangede sidst i april en laks på imponerende 21,1 kg. Den kunne have indbragt sin fanger 100.000 kroner, hvis Coronaen ikke havde aflyst årets Trolling Master Bornholm. Og han ellers havde haft held til at fange den under konkurrencen.

Sidste år vejede vinderfisken 19,4 kilo, og vinderen fik som førstepræmie en check på 100.000 kroner. Allan Nørgaard fortæller til Bornholms Tidende, at han nok ikke havde sejlet og fisket på den måde og i det område, hvis der havde været konkurrence. Han fik laksen på krogen uden for Svaneke, en halv time før de havde planlagt at afslutte deres fisketur.

I over 20 år er han taget til Bornholm i en uge hvert forår for at fiske. I år boede de i et sommerhus i Tejn, som de havde lejet for at være med i Trolling Master. Men selvom at der ikke blev noget Trolling Master Bornholm i år, har Allan og hans Team Salar valgt at beholde deres deltagernummer til næste års konkurrence. De er klar som aldrig før!

Læs meget mere om Østersøen i artiklen her.

14. maj 2020

* Rekordlaks fra Hanø Bugten

I mellemtiden gik en endnu større østersølaks til biddet. Pierre Ivansson fortæller til Fisk & Fri, at han var taget ud på den sydsvenske Hanø Bugt, hvor Mørrumsåen muntert ud.

Det foregik i strålende vejr med perfekte vindforhold. Pierre havde blot fisket i fem minutter, da det huggede hårdt helt oppe i overfladen. Det blev til en vild fight på omkring en time, hvor alt var totalt kaos. Storlaksen fik nemlig filtret sig ind i tre liner undervejs.

Pierre var alene på båden, hvilket naturligvis komplicerede landingen noget. Han måtte da også forsøge sig tre gange, inden den enorme laks lå sikkert i nettet. Det var ikke første gang, han havde haft en gigant laks på krogen, men de var alle stukket af igen. Denne her sad imidlertid solidt på krogen og havnede sikkert i nettet.

Pierre har trollingfisket i området siden de gode gamle dage i slutningen af firserne, hvor laksene var mere talrige. Giganten fra Østersøen vejede 26,5 kg – pudsigt nok præcis samme størrelse som Dinesens rekordlaks fra Skjern Å i Vestjylland. 

Denne enorme fisk er så vidt vides den klart største laks, der er taget i Østersøen i år.

Læs meget mere om Østersøen i artiklen her.

14. maj 2020

* Uddeling af kystfiskertillæg

Det lokale og kystnære fiskeri spiller en stor rolle mange steder i Danmark, økonomisk såvel som kulturhistorisk. 

Mange samfund er bygget op omkring mindre havne, hvis fartøjer driver et traditionsrigt, håndværksmæssigt og kystnært fiskeri. Havne, hvor man kan købe friske fisk på kajen. Folketinget vedtog derfor for nogen tid siden at uddele et såkaldt “kystfiskertillæg”, der skal være med til at holde liv i de små havne.

Parterne bag denne aftale ønsker at sikre og videreudvikle dette fiskeri med et øget fokus på anvendelse af skånsomme fangstmetoder, der beskytter havmiljøet bedst muligt, samt at tilskynde til, at ordningen medvirker til at understøtte et løbende generationsskifte i fiskeriet. Det meddeler Fiskeristyrelsen.

Aftalen om yderligere styrkelse af kystfiskeriet skal ses i sammenhæng med et bredt politisk ønske om at styrke de mindre havne samt fremme en udvikling i fiskeriet mod mere bæredygtighed og et mere naturskånsomt fiskeri. Sådan som det bl.a. også kommer til udtryk i beslutningen om at etablere en mærkningsordning for naturskånsomt fiskeri.

Fiskeristyrelsen har den 26. marts 2020 uddelt kystfiskertillæg til de berettigede fartøjsejere og udsendt justeret såkaldt FKA-tilladelse licensliste nr. 1000 indeholdende det tildelte kystfiskertillæg. Kystfiskertillæget for torsk i Skagerrak 3an, blev uddelt den 30. marts 2020.

I alt er 193 fartøjer tilmeldt begge kystfiskerordninger, hvor 101 fartøjer har tilkendegivet, at de udelukkende fisker med skånsomme redskaber. Fordelingen på de to kystfiskerordninger er som følger:

1) Den tidsbegrænsede kystfiskerordning, der løber frem til 31. december 2022. Her er 123 fartøjer tilmeldt.

2) Den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Her er der tilmeldt 70 fartøjer.

Fartøjsejere, der senest den 30. juni 2020 har landet 1/3 af fartøjets årsmængder inkl. kystfiskertillæg og tildelinger fra Fiskefonden for hver kvote, kan ansøge om yderligere 1/3 af kystfiskertillægget tildelt fartøjet jf. §81 i reguleringsbekendtgørelsen. 

Ansøgning kan indsendes, når mængden er opfisket – dog senest 1. juli 2020. Ansøgningen skal sendes til kystfisk@fiskeristyrelsen.dk

Synd bare, at der snart ingen fisk er tilbage til det kystnære fiskeri. Det har forurening, trawlfiskeri og muslingeskrab desværre for længst sørget for.

14. maj 2020

* Fiskeri, støj og forurening

En lang række faktorer kan påvirke de kritisk truede marsvin i Østersøen. Danmarks Naturfredningsforening lister i flæng:

Mangel på føde: Marsvinet lever blandt andet af torsk, sild og brisling. Men disse bestande er under pres, hvilket gælder især torskebestanden.

Ingen beskyttelsesområder: I den danske del af Østersøen er der ikke udpeget særlige beskyttelsesområder, hvor bestanden kan få plads og fred til retablere sig.

Forurening med miljøgifte: Østersø-bestanden af marsvin har markant højere niveauer af miljøgiften PCB end Bælthavs- og Nordsø-bestanden af marsvin. PCB kan påvirke marsvinets helbred og reproduktion.

Død som bifangst: Bifangst af marsvin er en betydelig trussel mod bestanden. Da bifangst ikke overvåges effektivt, findes der ingen aktuel opgørelse over, hvor mange marsvin der drukner i fiskenet i Østersøen.

Støj fra skibe: Støjen fra skibsfarten påvirker marsvinets evne til at navigere og søge føde negativt.

14. maj 2020

* Fakta om marsvinet

  • Marsvinet er den eneste hval i de indre danske farvande.
  • Marsvinet er en såkaldt tandhval – modsat de store bardehvaler.
  • Marsvinet har en kropsvægt på 55-65 kilo og en kropslængde op til 1,8 meter
  • Marsvinet lever i salte og brakke havområder, hvilket vil sige stort set overalt i de danske farvande – indre som ydre.
  • Marsvinet er almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Østersø-bestanden, der tæller omkring 500 marsvin, er kritisk truet.
  • Marsvinet æder primært torsk- og sildefisk, men også blæksprutter og krebsdyr ædes gerne, hvor de forekommer.
  • Marsvinet “kælver” i maj eller juni måned efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder. Kalven vejer omkring 10 kilo ved fødslen, og den dier hos moderen i knap et års tid.
  • Marsvinet kan blive op til 15 år gammelt. Det er totalfredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv.
  • Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv.

14. maj 2020

* EU-plan for Biodiversitet

Så er der muligvis rigtig godt nyt på vej fra EU:

Et udkast til EU-planen for Biodiversitet 2030 lægger nemlig angiveligt op til, at EU-arealet med økologisk landbrug skal mere end tredobles og forbruget af pesticider efterfølgende halveres.

Et forslag om, at en fjerdedel af EU’s landbrugsareal skal dyrkes økologisk, indgår ifølge anonyme kilder i det seneste udkast til EU’s Plan for Biodiversitet 2030, som ventes offentligjort senere i denne måned.

Det fremgår af en artikel i det britiske landbrugsmedie Farmers Weekly omtalt i Fagmediet Økologisk. Ifølge Farmers Weekly er der i udkastet også lagt op til en målsætning om at halvere forbruget af pesticider.

Den endelige version af Planen for Biodiversitet ventes i følge Farmers Weekly offentliggjort enten 20. eller 29. maj.

Ifølge mediet er der i udkastet også lagt op til, at mindst 10 pct. af landbrugsarealet skal genetableres som arealer med særlig høj biodiversitet.

I EU som helhed dyrkes omkring 7,8 pct. af landbrugsarealet i dag økologisk med Østrigs Salzburg-region som den absolutte topscorer. Her er mere end halvdelen af landbrugsarealet angivet som økologisk, skriver Farmers Weekly.

Der er på nuværende tidspunkt er tale om et udkast til biodiversitetsplan, så det er ikke sikkert, at tiltagene og målsætningerne kommer med i den endelige version. Det understreger Fagmediet Økologisk. Det konventionelle giftlandbrug er økonomisk stærkt og stærkt imod omlægning til økologi. 

– Forskning viser, at biodiversiteten på økologiske marker er 30 pct. højere end på konventionelle marker, men økologien får kritik for at optage mere plads grundet lavere udbytter, slutter Fagmediet Økologisk.

14. maj 2020

* Google’s “Pixel” mobiler

Google er mest kendt for sin altdominerende søgemaskine og sine mange GoogleAds. Mindre kendt er indtil videre, at Google også producerer sine helt egne mobiler – under navnet “Pixel”. 

Vi kigger her nærmere på to modeller i hver sin ende af prisspektret: Den billige Pixel 3a og den dyre Pixel 4XL. Begge er desværre ikke alment tilgængelige på det danske marked, hvor Google’s hardware produkter ikke markedsføres officielt. De kan dog fås gennem et fåtal forhandlere, der på egen hånd importerer Google mobiler til Danmark.

“Pixel” er spændende mobiler, som på flere måder gør tingene anderledes end alle de andre Android mobiler. Og så kommer de med meget fornemme og lysstærke kameraer ombord. Dette sagt af en dedikeret Apple-bruger.

Læs testen af de to Pixel mobiler fra Google her.

* EU strammer op

Nye EU regler kræver, at fiskefartøjer, der deltager i fiskeri efter bestande omfattet af en flerårig plan, skal melde deres ankomst til havn.

Det er således i reguleringsbekendtgørelsens § 21 fastsat, at alle fartøjer uanset længde, der fører logbog, skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer arter omfattet af en flerårig forvaltningsplan. Eksempelvis torsk.

Arter, som er omfattet af flerårige planer, er defineret i reguleringsbekendtgørelsens § 13, nr. 1. Hvis nogen skulle have lyst til et kig og et overblik.

Der er generelt ingen nedre grænse på mængden. Er der eksemplevis logbogsført fangst af 30 kilo torsk fra Nordsøen, Skagerrak eller Kattegat, skal der foretages melding om ankomst.

For fartøjer, der medbringer fangst af industrifisk, sild, makrel eller hestemakrel gælder ligeledes ingen nedre kilo grænse for, hvornår der skal foretages melding om ankomst til havn.

For fartøjer, der medbringer fangst af torsk fra Østersøen, skal meldingen foretages, hvis der er mere end 300 kilo torsk om bord.

For fartøjer, der medbringer fangst af pelagiske arter fra Østersøen, skal meldingen foretages, hvis der er 2.000 kilo eller derover om bord.

For fartøjer, der medbringer fangst af laks, skal meldingen foretages, hvis der er 10 stk. eller derover om bord.

For fartøjer, der ilandbringer ål, skal meldingen afgives, når der ilandbringes 100 kilo eller der over pr. kalenderdøgn.

Så fremover må kuglerammen frem, når man skal finde ud af, hvorvidt ankomst til havn skal meldes eller ej. Der skal tælles, måles og vejes. Nogle kan måske fristes til at discarde fangst – smide fisk overbord – for at holde sig under den lovpligtige grænse for at melde ankomst til havn.

Det vil kun videoovervågning kunne hindre.

7. maj 2020

* Marsvinet truet

Danmarks eneste hval i de indre danske farvande – det lille pelsløse, men særdeles godt polstrede marsvin – er truet i Østersøen. Men der er hverken strategi eller konkrete planer for, hvordan vor lille tandhval skal beskyttes i danske farvande.

Marsvinet er, på trods af at dele navn med en gnaver, en hval på op til 65 kilo. I de fleste danske farvande er marsvinet almindeligt, men i Østersøen omkring Bornholm er marsvinet kritisk truet.

Da marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s Habitatdirektiv, er vi faktisk forpligtiget til at passe på den lille hval.

For ti år siden udpegede Danmark derfor 16 særlige beskyttelsesområder til marsvin. Men ikke et eneste af dem ligger i Østersøen, hvor marsvinet har allermest brug for vores hjælp. Ifølge den seneste optælling er der kun omkring 500 marsvin tilbage i hele Østersøen. Og kun omkring 88 af dem er fødedygtige hunner, ifølge CCB (Coalition Clean Baltic).

Selvom Danmark har udpeget 16 områder til beskyttelse af marsvin, så er der endnu ingen konkrete planer for, hvordan leveforholdene for de små hvaler skal forbedres her. Beskyttelsesområderne er indtil videre kun streger på et kort.

At Danmark ingen konkrete planer har for at hjælpe marsvinene skyldes blandt andet, at status og trusler mod marsvin i de forskellige områder i de danske farvande, kun er overfladisk beskrevet – hvis overhovedet.

– For at kunne passe bedre på marsvinene kræver det jo, at man kender de konkrete trusler i de enkelte områder og laver konkrete foranstaltninger for at reducere truslerne. Det gør man ikke, og dermed er de udpegede områder i de danske farvande kun streger på et kort uden reel beskyttelse, siger havmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Aimi Hamberg.

7. maj 2020

* DN vil redde marsvinet

– Hvis vi skal vende udviklingen og forbedre forholdene for marsvin i Østersøen indebærer det, at der skal udpeges konkrete beskyttelsesområder og foranstaltninger, der kan give bestanden plads og fred til at komme sig. Derudover skal risikoen for bifangst minimeres, siger DN.

For de 16 områder, som allerede er udpeget, må forvaltningsplanerne beskrive status og potentielle trusler i de enkelte områder. Derefter kan der indføres konkrete foranstaltninger, der reducerer truslerne mod marsvin.

Danmarks Naturfredningsforening er således bekymret, når danske og udenlandske fiskere fisker intensivt i Natura 2000-området “Skagens Gren og Skagerrak”:

– Begge områder er blandt andet udpeget for at beskytte Nordsøens bestand af marsvin. Men der mangle konkrete foranstaltninger, og derfor har vi grund til at være bekymrede for, at marsvinet ender som bifangst i garnfiskeriet, flygter fra støjen af de store trawlere, eller finder nye græsgange, fordi føden fiskes væk, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder målrettet for, at aktiviteter, som påvirker marsvinet negativt, skal reguleres i de beskyttede områder, som allerede er udpeget for marsvinet.

7. maj 2020 

* Retablering af beskyttet vandløb

Randers Kommune har i forbindelse med vandløbstilsyn med Hedebæk nord for Værum den 16. april 2020 konstateret, at der er over en ca. 670 m strækning er foretaget en meget hårdhændet opgravning af det offentlige vandløb. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand i Vandområdeplanen og er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

Det kunne ud fra besigtigelsen ses, at der var fjernet store mængder materiale fra hhv. vandløbssiderne og bunden. Materialet bestod hovedsageligt af sten og grus. Opgravninger som ændrer vandløbets vandføring så væsentligt og ændrer bundkoter samt sideanlæg, karakteriseres i forhold til vandløbsloven som en ulovlig regulering.

Randers Kommune har på baggrund af den konstaterede oprensning kontaktet begge lodsejere, som har jord langs den opgravede strækning og varslet, at der vil blive fremsendt påbud om retablering af vandløbet. Den ene lodsejer har vedkendt, at han har bestilt oprensningen af vandløbet hos en entreprenør.

Ifølge lovgivningen er det til enhver tid ejer eller bruger af ejendommene langs vandløbet, som skal berigtige ulovlige forhold, selvom de i realiteten ikke har haft noget med det ulovlige forhold at gøre. Derfor skal Randers Kommune sende påbud til begge lodsejere. Det forventes, at den lodsejer, som har udført opgravningen, vil blive meldt til politiet.

Den berørte vandløbsstrækning vil nu blive opmålt i forhold til at undersøge omfanget at bortgravet materiale, samt som grundlag for udarbejdelse af påbud.

7. maj 2020

* Hul i hovedet og hul i hegnet

Så er den gal igen ved grænsen, hvor der påny er gået hul på det hovedløse hegn…

På en cirka 150 meter lang strækning er svinehegnet mellem Tyskland og Danmark blevet udsat for hærværk. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

“Hærværket har fundet sted på en cirka 150 meter lang strækning i Kollund Skov i Kruså (ved Kobbermøllen og ud mod Flensborg Fjord), hvor vildsvinehegnet var klippet op og lagt på jorden”, skriver politiet i en meddelelse.

Da hærværket bogstaveligt talt er sket på grænsen og er på grænsen af det tilladelige, efterforsker dansk politi hændelsen i samarbejde med tysk politi. 

Hvilket imponerende spild af tid og penge, dette svinehegn fra Venstre og Vennernes svineglade vælgere har vist sig at være.

7. maj 2020

* – Stop svinene!

Døgnet rundt er der larm fra tonstunge lastbiler og hylende svin. Stanken er ofte så slem, at man ikke kan gå udenfor en dør. Vasketøjet må tørres indendøre. Sådan ser hverdagen ud for naboer til svinefabrikker mange steder i Danmark.

I sidste måned, lige inden Corona-krisen satte det meste andet i vores samfund på standby, mødtes naboer til svinefabrikker fra hele landet i Aarhus, hvor de stiftede Landsforeningen mod Svinefabrikker.

Miljøorganisationen Greenpeace var med til arrangere mødet og fortæller i denne video historien om, hvorfor og hvordan den nye forening blev til:

https://youtu.be/aFMxP25F3QI

Foreningen håber, du vil være med til at bakke op om den nye forening ved at se videoen og dele den med folk, du kender – på mail, YouTube, Messenger, Facebook, LinkedIn eller andet. Alt tæller i kampen mod flere svin og mere forurening. 

Du kan også vise din opbakning ved at melde dig ind i foreningen, eller ved at opfordre nogen du kender til at melde sig ind – det koster kun 50 kr om året i kontingent, og man kan sagtens være medlem uden selv at være nabo til en svinefabrik.

Overalt i landet skyder flere og flere svinefabrikker frem. Danmark producerer årligt 31 millioner svin, og det er med til at gøre Danmark til verdens største producent af kød i verden per indbygger. 

Hovedparten af produktionen går til eksport, men prisen betales af Danmark i form af et voldsomt pres på vores natur og miljø, dårlig dyrevelfærd og lokalsamfund, der føler sig fuldstændig magtesløse.

Der har aldrig været større behov for at samle alle de mennesker, der rundt om i landet kæmper mod den måde, svineindustrien udvikler sig. Det var inspirerende at være med i Aarhus og opleve deltagernes energi og kampgejst.

Den skinner tydeligt igennem i videoen, som forhåbentlig også kan opildne flest mulige til mest mulig modstand mod flere svin.

30+ millioner er allerede alt, alt for mange til lille Danmark.

28. april 2020

* 40 år med Juletræet

Min egen lille opfindelse – fluen “Juletræet” – nærmer sig sin 40 års fødselsdag. Det helt eksakte fødselstidspunkt er lidt usikkert, men det var engang omkring 1980. Den pryder i hvert fald forsiden på min bog “Fluebinding 4” med undertitlen “Syntetiske materialer”, der blev udgivet på Skarv Naturforlag i 1986. Allerede da som en populær flue.

Juletræet var en af de allerførste fluer, der blev bundet udelukkende af syntetiske materialer – nemlig Flashabou på flettet rørform. Og den blev hurtigt populær til ikke mindst det dengang spirende kystfluefiskeri efter havørred. En dansk specialitet, som i løbet af nogle årtier blev udviklet til noget nær videnskab – med fokus på havørredens biologi og dens foretrukne fødeemner.

Nu er man så selv blevet en oldtimer og Juletræet en klassiker, der også er kendt i udlandet. Man ser den ofte beskrevet og bundet forkert, men norske Jan Håvard Krohn har ikke fået opskriften i den gale hals. Den er aldeles korrekt og kan ses her med norsk kommentar og en flot dansk Juletræs-ørred anno 2020:

Juletræet anno 2020

21. april 2020 

* 2.000 skarver skal skydes

Amtsstyrelsen i Stockholm Amt har givet tilladelse til såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarver mellem den 1. april 2020 og den 31. marts 2021. I alt kan 1.900 skarver nedlægges i amtet for at reducere skader på udsatte fiskebestande. Der blev søgt om tilladelse til nedlæggelse af 2.300 skarver.

Tidligere tilladelser til beskyttelsesjagt er ikke blevet udnyttet fuldt ud, og derfor mener amtsstyrelsen ikke, at der er grund til at give beskyttelsesjagt på det fulde antal.  I stedet er antallet begrænset til den samme kvote som sidste år, nemlig 1.900 skarver.  Hver nedskudt skarv skal indberettes uden forsinkelse på amtsstyrelsens website.

Skarver i Stockholms Amt omfatter to underarter, som imidlertid kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Ikke mindst i luften. Derfor omfatter tilladelsen jagt på begge underarter.

Amtsstyrelsen anslår, at der vil være mellem 32.000 og 36.000 skarver i Stockholms skærgård i løbet af sommeren.  Og styrelsen mener, at beslutningen om beskyttelsesjagt ikke gør det vanskeligt at opretholde en gunstig bevaringsstatus for skarvebestanden. Tilladelsen er således helt i tråd med den nye forvaltningsplan for skarv i Stockholms skærgård.

Målsætningerne med forslaget er flere – blandt andet at reducere alvorlige skader på fiskebestande, fiskeredskaber og skovproduktion forårsaget af skarv. Etablering af nye skarvekolonier skal så vidt muligt forhindres – specielt i nærheden af ​​bevaringsområder for fisk og i umiddelbar nærhed af ​​boliger for mennesker.

Der er også ansøgt om tilladelsen til såkaldt “ægbehandling” – pensling af æg på reder – i en række skarvekolonier. Denne ansøgning behandles i en særskilt sag, skriver amtsstyrelsen i sit svar.

28. april 2020

* Bedre kontrol med det rekreative fiskeri

EU ønsker en bedre kontrol med det rekreative fiskeris fangster langs EU’s kyster. En obligatorisk registrering af alle fiskere og fiskebåde diskuteres.

Det kommercielle fiskeri i Europa er på mange måder begrænset til truede bestande af arter, der ofte er overfisket. Men da EU-landene nu forhandler om nye regler for at holde styr på fiskeriet, er der også kommet fokus på det rekreative fiskeri i havet og langs kysten. 

Den diskuterede registrering gælder dog kun søterritoriet. Altså havet. Søer og vandløb er ikke omfattet. Her er det et langt stykke hen ad vejen den private ejendomsret, der afstikker reglerne for brug af vand og fisk.

Forhandlingerne var baseret på et forslag, som EU-Kommissionen fremlagde tilbage i 2018. Forslaget gik ud på, at medlemsstaterne skulle forpligtes til at have “et system til overvågning af deltagere i rekreativt fiskeri” og til at indsamle oplysninger om de rekreative fangster.

Derudover blev der foreslået registrering af fartøjer, som anvendes til fiskeri efter de arter, EU allerede aktivt forsøger at redde med bevarelsesforanstaltninger. Dette inkluderer blandt andet torsk i Østersøen og havbars på den svenske vestkyst. Men flere arter kan komme på tale.

– Europa-Kommissionen har vist stigende interesse for at regulere det rekreative fiskeri og træffe beslutninger om forvaltningsforanstaltninger, fortæller Håkan Carlstrand fra Havs- och Vattenmyndigheten.

28. april 2020 

* Sverige imod registrering

Sveriges holdning i de igangværende EU-forhandlinger er, at EU kun i særlige tilfælde bør regulere det rekreative fiskeri:

– Med hensyn til forslag om rekreativt fiskeri er regeringen imod generelle bestemmelser for rekreativt fiskeri på EU-niveau, da forvaltningen af ​​rekreativt fiskeri primært er ansvaret for hver medlemsstat, skriver Simon Andersson, pressesekretær for landdistriktsminister Jennie Nilsson, i en mail til nyhedsbureauet TT.

Ikke alle deler dog denne opfattelse. I et aktuelt forslag i EU-forhandlingerne er registreringen af ​​det rekreative fiskeri erstattet med kravet om, at medlemsstaterne indsamler data om størrelsen af ​de rekreative ​fangster. Dog er kravet om registrering af alle fartøjer, der fisker efter arter med bevarelsesforanstaltninger, stadig gældende.

– Det ville det betyde, at hvis jeg padler ud i en kajak og fanger en torsk, så bliver jeg nødt til at registrere mit fartøj, siger Glenn Douglas, fiskerikonsulent i Sportfiskarna, som har over 60.000 medlemmer. – I EU forstår de ikke, hvor mange mennesker der er i Sverige, som ejer en lille båd, de selv fisker fra.

Efter hans vurdering ønsker EU primært at få et bedre overblik over charterbåde med lystfiskere, der eksempelvis fanger tun i Middelhavet. Lignende foretagender findes i Øresund og på den svenske vestkyst, hvor der lystfiskes efter torsk. En god idé, mener han:

– Men skab herefter en kategori specielt for “charterbåde”, hvor virksomheder, der tager gæster ud på havet, bliver tvunget til at rapportere deres fangster, slutter Glenn Douglas. Det vil der være mere fornuft i. 

– Måske vi i Danmark også skal have en registrering af vore fartøjer? Vi har det allerede på Gudenåen, hvor rekreative både skal sejle med registreringsnummer fuldt synligt.

28. april 2020 

* – Don’t drink the water!

Det er efterhånden mange år siden, at vandet fra denne brønd på min barndomsegn kunne drikkes. Det er i dag fyldt med nitrat og pesticider fra det berømmede danske landbrug. Dagens opsang kunne passende være denne fra Deep Purple bassist Roger Glover. Bemærk årstallet under sangen…

“Don’t Drink The Water”

—————————-

I don’t mind if you don’t care

about your house or what you wear

but these times affect us all

whether you hop or fly or crawl.

—————————-

Don’t drink the water

it’s bad for you

Don’t drink the water

it’s sad for you can’t drink it anymore.

—————————-

There’s a way to make it clean

it doesn’t have to be a dream

what was once can be again

I know how but I don’t know when.

—————————-

Don’t drink the water

it’s bad for you

Don’t drink the water

it’s sad for you can’t drink it anymore.

No Solution / Butterfly Ball / Roger Glover / 1974

* Dansk øko-forbrug nummer ét

Nye, globale økologital viser, at Danmark fortsat har det største øko-forbrug i verden. Men som noget nyt ligger de danske forbrugere også nummer ét, når det kommer til forbrug per indbygger. Tallene viser nødvendigheden af at holde fokus på at udvikle økologien, mener interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De danske forbrugere er således fortsat dem, der handler flest økologiske varer. Den økologiske markedsandel i detailhandlen nåede i 2018 op på hele 11,5 procent. Det viser nye tal fra den internationale rapport “The World of Organic Agriculture”, der netop er blevet offentliggjort på dette års BioFach i Nürnberg i Tyskland.

Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer, siger:

– Tallene viser med al tydelighed, at det er nødvendigt med fokus på at udvikle økologien, så vi fortsat kan udbygge vores position som den nation i verden, hvor flest køber økologiske varer.

Rapporten, der bliver udgivet af Research Institute of Organic Agriculture (FIBL) og IFOAM – Organics International, viser også, at USA er det suverænt største øko-marked i verden med en omsætning på 303 milliarder danske kroner i 2018. Og at det samlede økologiske fødevaresalg steg med 5 procent i 2018 til omkring 725 milliarder danske kroner. 

21. april 2020   

* Danmark fortsat verdensmestre

Tallene viser også, at de danske forbrugere – sammen med forbrugerne i Schweiz – nu deler førstepladsen, når det kommer til det største forbrug af økologi i detailsalget omregnet i kroner og ører per person. 

Hver dansker og schweizer købte således økologi for omkring 2.325 kr. i detailhandlen i 2018 ifølge rapporten. I Schweiz udgjorde den økologiske markedsandelen 9,9 procent, mens Sverige havde den tredjehøjeste andel med 9,6 procent.

Det er de dyre fødevarer i ikke-EU landet Schweiz, der er stærkt medvirkende til det, fordi øko-markedsandelen i detailhandlen “kun” var 9,9 procent, hvilket er betydeligt lavere end den danske. 

– Hos Landbrug & Fødevarer forventer vi, at den danske markedsandel er steget til omkring 12-12,5 procent i 2019, fordi vi forventer et øget økologisalg i detailhandlen på ca. 10 procent, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

21. april 2020   

* Verdens hidtil største øko-areal

Tallene i den nye rapport viser også, at det samlede økologiske areal verden over steg til 71,5 millioner hektar i 2018 – svarende til en fordobling i de seneste ti år. Det er samtidig et areal, der svarer til mere end 26 gange Danmarks samlede landbrugsareal.

– Det er en udvikling, der viser, at økologisk produktion har et stort potentiale. I Landbrug & Fødevarer forventer vi, at ca. 13 procent af dansk landbrugsareal drives økologisk i 2020, og vi har skarpt fokus på, at danske landmænd og virksomheder skal være i front markedsmæssigt og fagligt. 

– Med den udvikling vi ser, er det helt afgørende, at dansk økologi også i fremtiden kan klare sig godt i konkurrencen på et globalt marked, hvor der er rigtig mange dygtige spillere, siger Kirsten Lund Jensen.

Derfor glæder det også Landbrug & Fødevarer, at omkring 40 danske økologivirksomheder lige nu deltager i et eksportfremstød på BioFach i Nürnberg i Tyskland sammen med Økologisk Landsforening og eksportnetværket Bio Aus Dänemark. 

I maj måned arrangerer Landbrug & Fødevarer et lignende eksportfremstød i forhold til det kinesiske marked, nemlig BioFach Shanghai.

21. april 2020   

* EU-Kommissionen advarer

Den 5. marts i år kunne man læse i Berlingske Tidende, at Europa-Kommissionen nu igen kræver information om nye tiltag fra den danske regering for at sikre vandmiljøet i Danmark – mod fortsat kvælstofforurening fra landbruget. 

EU-Kommissionen er bekymret for vandkvaliteten i Danmark og har været det, lige siden den forrige regering vedtog Landbrugspakken. EU har derfor hejst et rødt advarselsflag over for den danske regering. Det kan ende med en retssag, frygter eksperter, som kalder EU-advarslen “alvorlig”. Samt krav om stop for eller sågar tilbagebetaling af uretmæssig landbrugsstøtte.

I december sidste år var det Statsrevisorerne, som kritiserede, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været særdeles mangelfuld.                                                                                               

Det er således usikkert, om ministeriets overvågning sikrer, at der gribes ind, hvis “niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien for summen af pesticider i grundvandet.” Hvad der så ellers helt præcist ligger i denne noget snørklede formulering.

Ministeriet havde endvidere givet dispensationer til pesticidmidler uden at vise sikker anvendelse i forhold til grundvandet. Dette udgør en risiko for forurening af miljø og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed. Mente altså først statsrevisorerne. Og nu også EU. 

Men vi mangler stadig at se handling fra regeringen, der tilsyneladende og indtil videre lader sig trække rundt i manegen af dansk landbrug.  

21. april 2020                                            

* “Havfarm 1” på jomfrusejlads

Norske Nordlaks er netop kommet med en statusopdatering på sit gigantiske, meget omtalte og omdiskuterede “Havfarm” projekt. 

I midten af ​​marts lå projektets indtil videre første fartøj, “Havfarm 1”, således klar ved kajen på Yantai værftet i det østlige Kina. I skrivende stund er fartøjet bugseret ud på åbent hav for her at gennemgå et sæt prøver inden justering og tilpasning på værftet, før transport til Nordnorge og endelig ibrugtagen her.

På trods af de velkendte udfordringer med Corona-virus i Kina er der sket store fremskridt på værftet i Kina i det snart forgangne forår. Selvom der stadig vil være meget arbejde med klargøring til at tage ​​fisk ombord, når “Havfarm 1” ankommer til Norge, så konstaterer Nordlaks, at man nu nærmer sig tiden til endelig ibrugtagen.

Den 385 meter lange “Havfarm 1” vejer 33.000 tons og kan indeholde to millioner laks. Skibet forventes at være på plads i nordnorske Hadsel, der ligger midt mellem Bodø og Tromsø, engang i løbet af den kommende sommer. 

Navnet lader formode, at en “Havfarm 2” er i støbeskeen. Måske nummer 3, 4 og flere med, hvis 1’eren bliver den ønskede succes. Fantasien sætter efterhånden ingen grænser for det norske lakseopdræt, hvor the sky ikke længere synes at være the limit. Men hvor tilgængeligt foder på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid bliver det.

Gigantisk er i den forbindelse et beskedent ord.

21. april 2020

* Muslinger i medierne

NejtilHavbrug:

http://www.nejtilhavbrug.dk/13_uheldige_om….html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Historikken.html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Forureningen.html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Pengene.html

 

Altinget:

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/debat-laeg-ikke-vandmiljoeets-skaebne-i-haenderne-paa-muslingefarmere

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/debat-de-danske-fjorde-skal-ikke-agere-rensningsanlaeg-for-landbruget

 

Nordjyske:

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/miljoeminister-er-aaben-overfor-flere-muslingefarme-i-limfjorden-der-er-behov-for-at-goere-mere-ved-kvaelstofregningen/

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/sanne-og-sven-er-bekymrede-indenfor-naer-fremtid-kan-milliarder-af-muslinger-enten-redde-nordjyske-fjorde-eller-draebe-dem/

 

Mariagerfjord kommune:

Gækkebrevet

* 100 år med Naturfredningsloven

Miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn (kendt fra Høfde 42 / Cheminova) sender i den anledning følgende fødselsdagshilsen til Danmarks Naturfredningsforening – under overskriften “Man bliver klogere med alderen”:

“Tillykke til Naturfredningsloven, med de 100 år.

Jeg har måske overvurderet Danmarks Naturfredningsforenings (DN) evne til at engagere og involvere sig i miljøsager, her ikke mindst generationsforureninger som f.eks. Cheminovas forurening på Harboøre Tange.   

Jeg har haft en eller anden indbildt tro på, at alt som skader og dræber naturen var inden for DN´s rækkevide – det er det jo ikke absolut – DN er til rådighed for naturfredning, som udgør fundamentet i i Danmarks Naturfredningsforening.

Når jeg kikker tilbage i historien kan jeg godt se dilemmaet. Når folk tror de tjener miljøet ved et medlemskab af DN, så tager de måske fejl. 

DN er ikke kendt for deres store engagement i miljøsager, men for deres arbejde for fredningen af vores natur. Med tiden er de to begreber smeltet sammen – eller sagt på en anden måde har naturen ædt miljøet.

Det har i mange år været et dilemma for DN, at kampen FOR naturen kræver en samarbejde med politikerne og nu også landbrugs organisationerne – hvorimod kampen for miljøet kræver en MOD arbejdelse af politiker og landbruget.

Resultatet ses ofte på de sociale medier, hvor man ser DN, Landbruget og Miljøpolitikker blive fotograferet hånd i hånd – en utænkelig situation ved forureninger, som generations forureninger.

Tillykke med de 100 år til Naturfredningsloven – vi håber DN engang bliver så voksen, at de også tør kære sig for miljøet.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen”

Citat slut.

Jeg har selv i en del år befundet mig i selvsamme vildfarelse. Jeg har også troet, at begrebet “miljø” da efterhånden og som en moderne selvfølge ville komme ind under Danmarks Naturfredningsforenings (DN) beskyttende vinger. For uden et godt miljø ingen sund natur. Så enkelt er det jo. 

Men det er desværre ikke sket. Det er vi flere og flere, der har fundet ud af på den hårde måde. Når vi gentagne gange har set DN belejligt sno sig uden om ubehagelige konfrontationer, der dels kunne koste dem politisk goodwill – dels muligvis også lokale medlemmer.

Som Bjarne så rigtigt og rammende siger: “Når folk tror de tjener miljøet ved et medlemskab af DN, så tager de måske fejl.” Vil man miljøet det godt, skal man gå helt andre steder hen end til DN. Det står desværre lysende klart her i 2020.

Men tillykke med naturfredningerne og de første 100 år. De er bestemt guld værd i et lille land som Danmark, der jo næsten er uden tilbageværende natur.

Afslutningsvis kunne man passende supplere Bjarnes overskrift “Man bliver klogere med alderen” med C.V. Jørgensens “men fattigere med tiden”…

Begge dele passer på den danske natur.

14. april 2020

* “Uantagelige” tilskud til akvakulturen

I en helt ny rapport har Statsrevisorerne kigget nærmere på de ofte millionstore tilskud, som staten yder til akvakulturen – fortrinsvis finansieret af midler fra EU.

Og det ser mildest talt ikke hverken pænt, ordentligt eller antageligt ud. Faktisk siger statsrevisorerne direkte, at der meget vel kan være blevet udbetalt penge, som der slet ikke var hjemmel for:

“Vi har gennemgået 20 sager under ordningen “Investeringer i akvakultur”. Vi kan konstatere, at Udenrigsministeriet ikke har undersøgt ansøgernes antagelighed i overensstemmelse med forordningskravet i nogen af sagerne. 

Ministeriet har ikke undersøgt antagelighed for samtlige af ansøgervirksomhedens dambrug og/eller havbrug, på trods af at dette er et krav. På ingen sager i den gennemgåede stikprøve, hvor der er udbetalt tilskud, foreligger der et dokumenteret tjek af antagelighed i forbindelse med selve udbetalingen. 

Ministeriet kan derfor have givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud til akvakulturvirksomheder, der ifølge EU-lovgivningen ikke opfylder grundbetingelsen for at få tilskud. Ministeriet har tilkendegivet, at der fremover vil blive gennemført et fuldt antagelighedstjek.”

Citat slut.

Kommunerne er tilsynsførende for dambrug og havbrug, som er placeret tættere end 1 sømil fra kysten. Miljøstyrelsen er tilsynsførende for havbrug placeret længere end 1 sømil fra kysten.

Ikke mindst kommunerne har ofte været lovlig tætte på havbrugene, hvis drift og forurening i mange tilfælde overhovedet ikke er blevet kontrolleret. Den Venstre-styrede Hedensted har været den suverænt mest omtalte kommune i denne forbindelse. 

14. april 2020

* “Pigs in Space”

Den Kinesiske Folkerepublik – i daglig tale blot Kina – har ikke haft det let i de seneste år. Først var der den afrikanske svinepest, som slog til i blandt andet dansk-ejede og kinesisk placerede svinefabrikker. Og så kom Coronaen som bekendt. 

Nu er genopbygningen af Kinas svinebestand imidlertid påbegyndt – med fransk assistance – efter at op mod 60 procent af landets svinebestand er gået til som følge af afrikansk svinepest.

Frankrig, der har gamle aner og interesser i Kina, har opbygget en luftbro, der skal fragte nye avlssvin fra Frankrig til Kina. De kommer flyvende ind som Pigs in Space fra The Muppet Show – omend nok ikke på første klasse.

Fra Frankrig er der alene i år allerede sendt 4.000 dyr til Kina i seks fly, og yderligere 12 fly fulde af grisebasser er på vej til Kina. Det fortæller AgriWatch, som også følger svinepriserne nøje. Er der afrikansk svinepest i Kina, er der glæde blandt svineavlere i Danmark. Så stiger verdensmarkedspriserne nemlig…

Indtil 2018 var Kina ellers verdens førende og største producent af svinekød med omkring 700 millioner slagtede svin om året. Det var før, den afrikanske svinepest kom til landet.

Kina har siden arbejdet hårdt på at få genopbygget bestanden og har nu altså fået intensiv assistance via den nye franske luftbro. 

“Pigs in Space” har herned fået en helt ny betydning.

14. april 2020

* Covid-19 og MRSA

Norske Aftenposten spekulerer over, hvorvidt overforbrug af antibiotika i landbrug og vandbrug og den heraf følgende resistens kan være forklaringen på de meget høje dødsrater for Corona i Spanien og Italien? 

Corona-patienter i respirator modtager nemlig ofte antibiotika, så man undgår bakterielle lungeinfektioner, der efterfølgende hurtigt kan udvikle sig til den egentlige dødsårsag. I stedet for Coronaen selv. Og da kan antibiotika-resistens jo snart blive livstruende eller ligefrem dødbringende.

Spanien og Italien er begge kendt for lemfældig omgang med livsvigtig antibiotika, så usandsynlig er forbindelsen ikke. Kina er heller ikke blandt dydsmønstrene. 

Og hvad med Danmark, hvor selvskabte multiresistente MRSA-bakterier florerer i svin og svinefarme?

14. april 2020

* Kritik af havbrugsforvaltningen

Utroligt, som det hjælper at få en ny regering. Læs Statsrevisorernes klare konklusion om, at hele akvakulturområdet generelt har sejlet og stadig gør det:

https://www.ft.dk/-/media/sites/statsrevisorerne/dokumenter/2018/beretning-1-2018-om-tilskud-paa-fiskeriomraadet.ashx

Specielt side 29 er interessant. Heraf fremgår nemlig, at der meget vel kan være blevet udbetalt tilskud til akvakulturen, der er i direkte modstrid med gældende EU regler:

At “udledning, emission eller tilførsel af et kvantum materialer til luft, jord eller vand, der kan forårsage betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet samt på dyr eller planter”. Samt at “enhver adfærd, der medfører betydelig beskadigelse af levesteder inden for et beskyttet område kan medføre “uantagelighed”, når det gælder tildeling af tilskud.

Det første, tanken falder på her, er naturligvis de havbrug, der er placeret tæt på eller sågar inden for et beskyttet Natura 2000-område. Samt den påvirkning, som forureningen fra dem gennem snart mange år har haft på miljøet her. Og stadig har.

Det bliver svært for den danske stat at forklare EU, hvordan man kan tildele forurenende virksomheder tilskud i beskyttede områder.

14. april 2020

* Suunto 7 – nyt smartwatch med kort

Suunto 7 – nu med kort

* Covid-19 Laksepremiere

Der er som bekendt Corona-virus i luften over det ganske land. Vi står samtidig over for en tilstundende Laksepremiere, som traditionelt lokker mange mand af huse og ud til åerne, hvor der kan være mange fiskere på ganske lidt plads. En situation, som lystfiskerforeninger landet over tackler meget forskelligt. 

Er du i tvivl om, hvordan du gebærder dig på fisketuren i disse Corona-tider, har Danmarks Sportsfiskerforbund derfor samlet 6 generelle anbefalinger her, som er clearet med myndighederne:

  • Hold afstand. Hold mindst 2 meter afstand til andre – også selvom du er udendørs.
  • Hold god håndhygiejne. Vask hænder og sprit af. Tag håndsprit med i bilen og i jakkelommen.
  • Fisk lokalt. Undgå så vidt muligt at rejse langt i forbindelse med fisketure. Skal du rejse, så forsøg at pakke mad, udstyr, med videre hjemmefra, så du ikke behøver at købe ind ved destinationen. På den måde undgår du at sprede evt. smitte på tværs af landet.
  • Fisk så vidt muligt alene. Fisk så vidt muligt alene, eller evt. med andre fra din husstand.
  • Kør så vidt muligt alene. Fisker du med andre end dem fra din husstand, så sørg for transport enkeltvis.
  • Fisk ikke med særligt udsatte. Tag ikke på fisketur med ældre eller svage, da denne gruppe er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny Coronavirus/COVID-19.

Vil man være på den sikre side, holder man sig naturligvis helt væk fra åerne. Det er jo ikke livsvigtigt at fiske laks. Man holder sig også rigtig langt væk fra eventuelt tilhørende forsamlinger, hvor der serveres snaps, gule ærter og andet godt – indendøre. 

Husk altid de lovbefalede to meter mellem medfiskerne. Og mellem snapsene. Samt forbudet mod forsamlinger større end ti personer. Vil man også tænke lidt på klimaet, miljøet, børn, børnebørn og deres fremtid, da udsætter man blot sin personlige Laksepremiere, indtil man atter må være mere end én enkelt person i hver bil.

Det er sund fornuft.

7. april 2020

* Laksepremiere forbeholdt medlemmer 

Hvis du havde glædet dig til årets Laksepremiere, er der muligvis kommet lidt grus i maskineriet. I hvert fald, hvis målet og fiskevandet er Gudenåen, hvor alle laks jo stammer fra kommunalt og statsligt betalte udsætninger af opdrættede laksesmolt. 

Tangeværket ligger stadig og blokerer, og Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø – dækket af et tykt slamlag. Gudenå-laksen uddøde endegyldigt efter etableringen af Tange Sø og Tangeværket i 1920’erne. Skal der stadig og alligevel være laks at fange, da må det gøres på kunstig vis – med kostbare udsætninger.

Men det er ikke alle steder, man har lyst til at dele disse fælles laks med andre end egne foreningsmedlemmer. Således skriver Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) om årets premiere:

“Kære medlemmer 

Bestyrelsen har besluttet at suspenderer muligheden for at købe gæstekort og dagkort på ubestemt tid. 

Det sker for at tilsikre, at der ikke kommer mere pres på fiskevand og parkeringspladser, end vi kan stå inde for. Årsag er selvfølgelig COVID-19 situationen. 

Fiskeri på foreningens vand forbliver derfor forbeholdt medlemmer. Dagkort og gæstekort salget er suspenderet på ubestemt tid. 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen”

Der har været en hel del uenighed om det rimelige i denne beslutning. De fleste medlemmer i BSF, som blandt andet lejer sit fiskevand af Tangeværket, er naturligvis rigtig glade for denne beslutning, der favoriserer netop dem og deres fiskemuligheder.

Andre, som kommer udefra, og som også har været med til at betale laksegildet via fisketegn og kommuneskat, er naturligvis ikke lige så begejstrede som medlemmerne i BSF. Nogle finder det sågar usmageligt, at BSF bruger Corona virussen til at beskytte egne medlemmers fiskevand. Præcis som Venstres Jacob Jensen netop har gjort for at holde liv i lukningstruede og stærkt forurenende havbrug.

Turistbranchen mister ligeledes indtægter, da flere fisketurister udefra har måttet droppe deres deltagelse i forårets laksefiskeri. Og i den forbindelse aflyse bookede hytter og sommerhuse.

Her kunne man ønske sig, at BSF ville tilslutte sig samme ordning, som eksisterer længere nedstrøms i Langå Sportsfiskerforening. Her har man valgt ikke at favorisere egne medlemmer i Coronaens tegn. I stedet har man indført begrænsninger, der gælder såvel foreningens egne lokale medlemmer som dagkortfiskere udefra.

BSF meddeler, at medlemskab af foreningen nu koster 1.225,- om året. Men at der ikke er plads til flere medlemmer. Pt. er der sågar flere end 70 på ventelisten. Det har således lange udsigter, hvis man som ufrivillig betaler til laksegildet også skulle ønske selv at fange en af de kommunalt og statsligt finansierede Gudenå-laks.

BSF meddeler dog, at alle borgere i Viborg kommune kan løse et borgerkort på fiskekort.dk, som giver fiskeret til det meste af foreningens Zone 3. Det vil sige fra Sønderbro til omfartsbroen.

Borgerkortet giver ikke fiskeret til populære steder som eksempelvis Sandskredet, hvor en 18 kg’s blanklaks for nylig blev landet. Og hvor fiskepresset derfor efterfølgende har været rigtig stort.

7. april 2020

* Størrelsen på Søborg Sø

Naturstyrelsen har nu fastlagt størrelse og dybde på det, der bliver Nordsjællands fjerdestørste sø: Søborg Sø.

Naturstyrelsen har netop besluttet, at der arbejdes på, at dybden i Søborg Sø, også kaldet vandspejlskoten, bliver 1,0 meter over havets overflade. Det vil give en vanddækket flade på godt 300 hektar. I den tekniske rapport bliver der også undersøgt et scenarie med et vandspejl på helt op til kote 1,6.

Begge koter vil give et unikt naturområde. Når koten 1,0 m vælges frem for en højere kote, så er det, fordi der i så fald skal etableres færre anlæg bl.a. forhøjelser af diger og veje. Det vil betyde, at påvirkningen af naboejendommene vil være mindre, og ferskvandsspecialister vurderer samlet, at det vil give den bedste biodiversitet i det nye vandområde.

Landbrugsstyrelsen er fortsat i gang med jordfordeling i forhold til de sidste 35 lodsejere, der har jord i det kommende søareal. Landbrugsstyrelsen tager på grund af Corona-virus i øjeblikket ikke ud på besøg hos de enkelte lodsejere, men kan nås via telefon. Jordfordeling III afsluttes den 15. november 2020 og vil forhåbentlig være den sidste jordfordeling på Søborg Sø.

Naturstyrelsen arbejder i øjeblikket på udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapporten, som Miljøstyrelsen er myndighed på. Rapporten skal beskrive miljøforhold såsom natur, landskab, anlæg mv. 

Det forventes, at rapporten kan sendes i offentlig høring efter sommerferien, og at der afholdes offentligt møde i efteråret 2020. Når de endelige myndighedsgodkendelser er klar, kan projektet realiseres.

7. april 2020

* Stor bøde for gylleudslip

En fynsk landmand blev i forrige uge dømt for i april sidste år at have forurenet en af Fyns reneste åer  og vigtigste gydevandløb, Stokkebækken, med gylle. Med et stort fiskedrab til følge.

Bøden lyder på 30.000 kroner, og det er et betydeligt større beløb end normalt i den slags sager, skriver Svendborg Netavis. Normalt er straffen en bøde på omkring 10.000 kroner.

Men her slutter sagen ikke. Svendborg Kommunen kræver i tilgift 50.000 kroner for kommunens indsats med at begrænse forureningen. Og Svendborg Sportsfiskerforening vil have 70.000 kroner som erstatning for de store skader, der skete på Stokkebækken, hvor foreningen har fiskerettighederne.

Landmanden og hans advokat overvejer nu, om dommen skal ankes.

7. april 2020

* Miljø-muslinger i Vejle Fjord

Vejle kommune er gået i gang med et spændende projekt, der gerne skulle skabe et bedre vandmiljø i den belastede Vejle Fjord. 

Der skal udlægges nye stenrev. Der skal udplantes ålegræs. Der skal opfiskes krabber. Og så skal der dyrkes muslinger til udlægning. 

Det skal blive spændende at følge ikke mindst muslingeopdrættet, som svenske og finske forskere fra Lund, Stockholm og Helsingfors Universiteter nemlig advarer imod. I hvert fald, når det gøres i stor skala. Læs mere i artiklerne her.

Muslinger lever af at filtrere vand fra et meget stort område. En tommelfingerregel inden for muslingeopdræt siger, at cirka en tredjedel af de opsamlede næringsstoffer fra det pågældende vandområde ender som forurening direkte under farmene. Forureningen koncentreres således netop her. 

De samme svenske og finske forskere påpeger også, at ingen kender de økologiske konsekvenser af et storstilet muslingeopdræt. Muslinger i store mængder er nemlig dygtige bio-ingeniører, der kan ændre på hele fødekæder og de indgående stofbalancer. 

Men de mange villige tilskudsmillioner gør det sikkert svært at sige nej tak til at være frivillige forsøgskaniner. Vejle Kommunes biologer lover dog at holde et vågent øje med de mange nye muslinger og forureningen fra dem i de næste fire år. 

Lokalt håber man så også, at kommunen vil stå for opsamling af de mange plastbøjer, der givet vil rive sig løs i perioder med blæst. Og efterfølgende drive i land. Det har vi set overalt, hvor der har været dyrket muslinger. 

Hedeselskabet står klar i kulissen med det store salgsapparat – i form af datterselskabet Blå Biomasse og en masse muslingeanlæg, man gerne vil sælge og efterfølgende drive i andre danske fjorde. Mod behørig betaling, naturligvis. 

Landbruget ser derfor interesseret med fra sidelinjen. Et storstilet muslingeopdræt vil kunne hindre, at de må begrænse deres nuværende forurening af de indre danske farvande med næringssalte.

Vore fjorde ender da med at være simple rensningsanlæg for landbruget. I hvert fald de fjorde og kommuner, der som Vejle har en Venstre-borgmester. 

Det har også Mariagerfjord Kommune, som er next in line til en omgang “miljø-muslinger”.

7. april 2020