Nordamerika

slideshow

Nordamerika er et sandt overflødighedshorn, hvad fiskemuligheder angår. Man kan uden overdrivelse sige, at de gode amerikanere har det hele, lidt til og meget mere. Faktisk er der ikke ret meget eller ret mange fisk, man ikke kan fange med udgangspunkt i Nordamerika. Hør bare:

Længst mod nord – i Canada og Alaska – har man laks og ørreder, så langt øjet rækker. Ishavsrødingen Salvelinus alpinus har en cirkumpolar udbredelse fra øst til vest og opnår i Labrador og Canada sine største størrelser. Således fanges der her regelmæssigt fisk i 10 kg’s klassen – noget, man kun kan drømme om i Grønland på den anden side af det smalle Davisstræde.


sdfxfdbsa


I øst finder man atlanterhavslaks, der næsten er identisk med vor egen europæiske Salmo salar. I tilgift har man den eksklusive kildeørred, som er en slægtning til rødingen, der kun findes i det østlige Nordamerika. En meget smuk fisk med et meget smukt navn: Salvelinus fontinalis.

I vest har man steelhead’en Oncorhynchus mykiss og alle fem arter stillehavslaks. Fra den store kongelaks O. tschawytsha over de mindre rødlaks (O. nerka), hundelaks (O. keta) og pukkellaks (O. gorbuscha) til den smukke sølvlaks O. kisutch. Alle forekommer de i mængder, som atlanterhavslaksen aldrig har gjort det.

I det indre af USA dominerer populære sportsfisk som stormundet bass i syd og småmundet bass i nord, hvor også den eksotiske musky lever. Sidstnævnte er en turbo charged gedde på steroider!

Endelig er der i syd det vidtstrakte Karibien, hvor sprintere og springere som bonefish og tarpon med flere gerne tager velpræsenterede fluer.

Steen Ulnits


⌘ Klik her for at se Fotos fra Nordamerika

 Klik her og hør/download podcast fra Nordamerika


tray