Kuldskære kystørreder
Milde vintre gør det muligt at fiske – og fange – havørred vinteren igennem. I hvert fald hvis man opsøger de brakke inderfjorde, hvor fiskene har samlet sig. I perioder har der ganske vist været is på det næsten ferske vand herinde, men det meste af tiden har man kunnet finde isfrit vand at fiske i.
Fiskene er træge i det kolde vand, men de er til at fange. Specielt gode kort på hånden har naturligvis den fisker, der formår at fiske sit agn langsomt gennem vandet, og her har fluefiskeren flere fordele. Dels kan han fiske sine fluer langsomt, og dels kan han bruge små fluer, som fiskene kan overkomme at fange i det kolde vand.
Til gode vinterpladser hører alle lavvandede inderfjorde uden alt for megen strøm. Karakteristisk for disse steder er lavt vand med ferske tilløb.
Kold og våd sæsonstart
Den 16. januar lyder det officielle startskud til årets premiere ved flere åer landet over.
Alle steder trækker premierefiskeriet altid mange fiskere – ved nogle vandløb dog kun lokale medlemmer af den lokale lystfiskerforening. Dagkortkøbere må her ofte vente lidt, hvorimod fiskeriet på den nederste del af mange åer er frit for alle helt fra sæsonstarten.
På grund af den store nedbør efter jul og nytår byder den nye sæson som oftest på høj vandstand. Åerne bliver uklare og vanskeligt fiskbare til sæsonstarten. Der bliver alligevel næsten altid landet mange nedfaldsørreder, men også flere fine grønlændere samt blanke overspringere på 1-2 kg. De fleste naturligvis på orm, men også spin og flue giver fisk.
Knuder i koldt vand
Knuden indtager en speciel plads blandt søens fisk. Det gør den alene i kraft af, at den er den eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd afslører slægtskabet med de ellers saltvandslevende torskefisk. Ofte kaldes knuden for “ferskvandskvabbe” på grund af sit kvabbelignende udseende.
Som de øvrige torskefisk holder også knuden af koldt vand. Det ses af, at den vælger at gyde, når vinteren er på sit højeste og vandtemperaturen på sit laveste. Hvilket i regelen er tilfældet netop nu i januar. Da samles knuderne i store flokke på lavt vand, hvor gydningen er en slags “bunkebryllup” med mange deltagere.
Knuder er typisk nataktive fisk, der søger skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen. Man må i stedet ty til natfiskeri – med naturlig agn. En iskold fornøjelse, der med fordel kan dyrkes på mange af vore større søer.
Torsk i gydetid
De store gydetorsk samler sig netop nu på gydepladserne rundt omkring. Selve gydningen er en slags bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par.
Torsken er normalt knyttet til bunden, men ikke sjældent søger den op i de frie vandmasser, hvor den jager fisk som sild og brisling. Den mister da sin mørke dragt og bliver lys i farven. Under gydningen derimod finder man altid torsken stående umiddelbart over bunden – i markante “buler”, som synes tydeligt på turbådenes ekkolodder.
Disse buler er utroligt koncentrerede – over ganske få kvadratmeter bund. Det kræver derfor en opmærksom skipper at opdage dem – og hurtige fiskere at nå ned til dem, inden skibet er drevet over “bulen”. Det stiller store krav til såvel skipper, der skal lokalisere bulen, som fiskeren, der skal fange fiskene.
Grunde og stenrev er altid gode steder for kontakt med torsk – netop nu dybere end på andre årstider.
Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”.
Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.
Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.
xxx
