Åerne giver gevinst
Årets største laks bliver ofte fanget først i maj og vejer ikke sjældent over 10 kg. De største blanklaks tages gerne på spinner og er lynende blanke og tromletykke efter flere års ophold i havets spisekammer.
Det gode fiskeri skyldes dels det store udsætningsarbejde, som lystfiskerforeningerne langs vore vandløb målrettet udfører. Dels arbejdet med vandløbsrestaurering og etablering af gydepladser for vandrefiskene. Uden denne indsats ville der være ganske få fisk i vore vandløb, der gennem årene har lidt meget under landbrugets udretning og oprensning.
Fint fiskeri efter fredfisk
Det er nu ved at være højsæson for de varmeelskende fredfisk, der netop har afsluttet gydningen og derfor er sultne som aldrig før.
Er man til det spændende medefiskeri efter fredfisk som skalle og brasen, suder og karpe, har Østjylland adskillige produktive fiskevande at byde på. Ikke mindst når det gælder skaller og brasen, er flere danske søer i absolut særklasse. Enkelte sågar i verdensklasse.
Her tænkes på Skanderborg Sø, der for nogle år siden bød på flere verdensrekorder, og som derfor pludselig blev internationalt kendt. Fiskene er der skam stadig, men fiskepresset er dalet markant med indførelsen af begrænsninger i forfodringen. I dag er det nemlig kun tilladt at forfodre med op til 0,5 kg forfoder om dagen per fisker – dette af hensyn til vandmiljøet.
Men man behøver slet ikke forfodre for at komme i kontakt med mange af de store skaller og brasen, der lever i de fleste af vore søer.
Nat med havørreden
Kystvandet er nu så varmt – omkring de 20 grader – at det kun tiltrækker badegæster. For de allerfleste fisk er det kystnære vand nu for varmt til at være behageligt, og de er derfor trukket ud på dybere og dermed mere køligt vand.
Men rovfiskene er godt klar over, at det kystnære vand stadig er uhyre rigt på føde. Blot venter de til timerne efter solnedgang med at søge ind under land for at fouragere. Da er vandet blevet en smule køligere, og køligst er både vand og luft i timerne omkring solopgang.
Ikke mindst havørreden er en hyppig gæst i natmørket langs de østjyske kyster. Helst søger den ind under kysten, hvor dybt vand og frisk strøm sikrer en behagelig vandtemperatur. Fiskeriet er derfor bedst fra de pynter, der stikker ud i åbent hav – steder, hvor en frisk strøm byder på køligt vand helt inde under land.
Er man ikke til decideret natfiskeri, kan man i stedet prøve de attraktive multer i dagtimerne. Disse sommergæster kan fanges på flue, men det er et vanskeligt fiskeri, hvor man som oftest kommer til kort. Bedre held har i regelen de medefiskere, der i stedet forfodrer med brød og dernæst sætter et stykke brød på krogen under et lille flåd.
Feriefiskeri efter flotte flade
Fladfiskene har nu overstået gydningen og er ved atter at få sul på kroppen. De er derfor sultne og til at få i tale.
Lettest er det nok at komme i kontakt med de skrubber, der ynder at opholde sig langs sejlrenderne i vore brakke fjorde. Her sørger en konstant udskiftning af vandet for, at fiskene altid har frisk vand og masser af føde. Sandorm er standardagnet, som kan købes de fleste steder på vej til stranden. Men kan man skaffe dem, er sandigler – nereider – endnu bedre.
Fisker man på mere åbent vand med sandbund, vil de mindre isinger i regelen dominere fangsterne. Er man omvendt ude efter de større rødspætter, skal man længere ud på dybere og køligere vand. Kan man finde en lys plet med sand på en mørk bund, kan man være næsten sikker på rødspætter.
Eller man vælger i stedet at satse målrettet på en rigtigt stor fladfisk – i form af en pighvar eller slethvar. Gode pladser til dette fiskeri er grusede grunde og banker.
Hvis du vil vide mere om alle de andre ting, der sker ude i naturen måned for måned, kan jeg anbefale dig at kigge i e-bogen “Årets Gang ved Fiskevandet”. Her kan du læse om vejret, dyrelivet og stjernehimlen måned for måned. Et godt supplement til artiklerne om “Månedens fiskeri”.
Du finder bogen udførligt beskrevet under “Bøger”.
xxx
Del denne artikel: