Hormoner for millioner

Millioner af kvinder over hele verden tager syntetiske hormoner via p-piller eller hormonbehandlinger. Desværre ender mange af disse stoffer i vandmiljøet, hvor det kan resultere i kønsskifte hos visse fiskearter…

Ikke alle de østrogenlignende forbindelser fra disse behandlinger anvendes og optages af kroppen. Små mængder udskilles i urinen og ender i det kommunale spildevand. Og hidtil har ikke været nogen effektiv måde til helt at fjerne disse hormoner, før de med det mere eller mindre godt rensede spildevand udledes til åer, søer, fjorde og i sidste ende havet.

Men et hold af forskere fra USA og Storbritannien tror, at de nu kan have fundet en løsning på problemet. Denne løsning er baseret på en kombination af et almindeligt kemikalie – hydrogenperoxid – og et specielt tilsætningsstof, der kanfremme processen.

Når spildevand udledes til vandmiljøet, kan disse syntetiske hormoner have negative virkninger på dyrelivet. Syntetisk østrogen er et hormonforstyrrende kemikalie, som påvirker det endokrine system i levende organismer.

Syntethormoner overtager

Det sker enten ved at opføre sig som et rigtigt hormon eller ved at blokere virkningen af ​​naturlige hormoner. Dette har i naturen forårsaget, at hanfisk af visse arter bliver feminiseret, hvilket får dem til at producere æg i deres testikler. Lidt det samme er set i Arktis, hvor isbjørne fødes som hverken hanner eller hunner, men med degenererede kønsorganer.

Én mulighed, som forskere har udforsket til neutralisering af disse østrogener, før de slipper ud i miljøet, er baseret på aktivt kul. Det er et almindeligt stof, der fungerer fint i et simpelt vandfilter, man kan bruge i de enkelte hjem. Det aktive kul suger forurenende stoffer til sig, fastholder dem og tillader rent vand at passere uhindret gennem filtret.

Andre forskere ser ozon som en bedre løsning til behandling af spildevandet. Denne luftart har længe været kendt som effektiv til rensning af vand. Ozon fungerer ved at binde et af ​​sine tre iltatomer til forurenende stoffer. Herved frigives samtidig ren ilt i form af O2, som alt levende på denne jord jo er afhængig af.

Ved brug af ozon kan der dog skabes giftige biprodukter som bromat, der af WHO betegnes som potentielt kræftfremkaldende. Rensning af vand med ozon vil derfor kræve et ekstra trin til at fjerne disse biprodukter. Lidt ligesom at behandle bivirkninger af medicin med ny medicin…

Laboratorieforsøg har vist, at både ozon og aktivt kul kan være brugbare løsninger, når hormonlignende stoffer skal fjernes fra spildevandet. Men “upscaling” – at gennemføre processen i fuld skala på store renseanlæg – har vist sig at være ganske kompliceret.

Schweiz fører an

I Schweiz har de seneste regler til formål at reducere denne mikroforurening med hormonrester i vandløb, og alpelandet har allerede påbegyndt opgraderingen af sine rensningsanlæg til ozon eller aktivt kul.

Schweiziske forskere har beregnet, at omkostningerne til den nye vandbehandling vil stige med 10 til 20 procent for store anlæg, der betjener flere end 80.000 mennesker. De vil tilsvarende stige med 20 til 50 procent for mindre anlæg, der betjener mellem 8.000 og 80.000 mennesker. Ikke mindst energiforbruget vil stige uforholdsmæssigt.

Hydrogenperoxid-baseret vandbehandling kunne være en alternativ løsning på dette problem, siger forskere fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh og Brunel University i London. De har samarbejdet om at teste en lille version af et sådant system i laboratoriet, og de har netop offentliggjort deres lovende resultater i tidsskriftet Scientific Reports.

Når forskerne kombinerede en koncentreret version af hydrogenperoxid med specielt udviklede katalysatorer – små molekyler, der virker som enzymer til at fremskynde en kemisk reaktion – da var blandingen i stand til at nedbryde syntetisk østrogen i laboratorievand, syntetisk urin og små mængder spildevand.

Forskerne observerede endvidere, at feminiserede hanfisk udsat i det behandlede vand begyndte at producere mindre vitellogenin – et protein, der normalt kun produceres af hunfisk.

Uenige forskere

Terrence Collins, ledende kemiker på Carnegie Mellon, mener, at den hydrogenperoxid-baserede behandlingsmetode i sidste ende kan erstatte både aktivt kul og ozon.

“Vi kommer med et meget lovende alternativ,” siger han. “Det er mere effektivt, og det er billigere.” Han håber at kunne samarbejde med schweiziske forskere for at evaluere sikkerheden og effektiviteten i metoden, som hidtil kun har været afprøvet i laboratoriet.

“Jeg synes, ​​at denne undersøgelse er meget interessant,” siger Urs von Gunten, der leder Laboratoriet for Vandkvalitet og Behandling ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz, som ikke var involveret i undersøgelsen. “Men der er brug for meget mere viden om brug af katalysatoren i fuldskala anlæg,” fortæller han.

Hovedproblemet er den store mængde peroxid der kræves, og som det efterfølgende vil være nødvendigt at fjerne:

”At komme af med det syntetiske østrogen i spildevandet er i virkeligheden den nemme del”, siger von Gunten. Og her er ozon langt hurtigere end både aktivt kul og hydrogenperoxid, men resulterer som sagt ofte i dannelsen af det farlige bromat.

Aktivt kul er ganske vist en effektiv og skånsom proces, men den er ganske langsommelig. Endelig resulterer hydrogenperoxid altså i nye affaldsstoffer, hvis virkning man endnu ikke kender.

Man risikerer således at skabe et helt nyt problem ved løsning af et gammelt…

© 2015 Steen Ulnits

Læs også notitsen “Kønsskiftede skaller” tilbage fra november 1999 . Her havde Århus Amt fokus på Egåen. Og her pegede pilen på hormonrester i svinegylle, der blev spredt ud på de tilstødende marker.

Nogen ny problematik er det således ikke…

Et link til en nyere artikel fra det store USA – om den småmundede bass. Også her er det udledninger fra det omkringliggende landbrug, som er den hovedmistænkte i sagens omkring flere og flere hanner med rogn i bugen.