I oktober 1996 tog man i Frankrig hul på at gøre fortidens synder gode igen. Da gik man nemlig i gang med at tømme en sø og bryde en vandkraftdæmning ned. For første gang!
Det meget omdiskuterede Tangeværk – og med det Tange Sø – blev etableret i årene 1920-24. Med anlæggelsen blev landets længste vandløb, Gudenåen, delt i to skarpt adskilte dele. Samtidig uddøde Gudenå-laksen, hvis sidste og vigtigste gydepladser kom til at ligge under flere meter vand – på bunden af den nye Tange Sø.
Det er interessant og tankevækkende, at franskmændene i samme tidsrum og med samme formål etablerede vandkraftværket Kernansquillec ved floden Leguer i distriktet Cotes d’Armor. Det skete i 1923 og med produktion af billig elektricitet som formål.
Interessant er det også, at de to vandkraftværker – Tangeværket og Kernansquillec – begge er ganske små og ubetydelige set med vore dages øjne. Hvor Tangeværket arbejder med en faldhøjde på små 10 meter, byder Kernansquillec på en godt 11 meters højdeforskel. Det er nærmest ingenting i vandkraftsammenhæng.
Det allermest interessante – set med miljøøjne – er dog, at franskmændene i oktober 1996 gik i gang med at tømme den kunstige sø bag dæmningen, som man nu er godt i gang med at fjerne helt. Herved befries Leguer floden, så den atter kan strømme frit. Så fisk og smådyr atter kan vandre frit i floden og gyde i den igen.
Det er tankevækkende, at den franske miljøminister allerede for længst har besluttet, at gamle dæmninger med en ubetydelig elproduktion skal nedlægges. Og meget glædeligt, at man med nedbrydningen af Kernansquillec nu har gjort ord til handling.
Seneste nyt
Edwards Dam på Kennebec River i staten Maine foreslås nu nedlagt af FERC, den amerikanske energikommission (“Federal Energy Regulatory Commission”).
Anbefalingen fra FERC blev naturligvis anket af ejerne, der ønsker at fortsætte elproduktionen. En endelig afgørelse ventes i løbet af 1998. Indtil da kan laks, laksefiskere og miljøvenner kun krydse fingre, håbe og bede. Maine er nemlig den eneste stat i USA, som endnu har en omend lille bestand af atlanterhavslaks.
Det er første gang nogensinde, at FERC har foreslået en nedlæggelse af en bestående elproduktion, som ejerne søger fortsat.
Man må meget håbe, at miljø- og energiminister Svend Auken vil mærke dette tidens pust og se på Tange Sø med miljøets øjne i stedet for energiens. Så kan søen blive tømt og Gudenåen atter få lov at strømme frit gennem det smukke østjyske landskab.
Med lidt held vil Gudenåen atter kunne huse en bestand af selvreproducerende laks. Hvilket vi for øvrigt som EU nation forpligtede os til allerede i 1981, hvor vi underskrev Bern-konventionen…
Steen Ulnits
(oktober ’96)
Efterskrift:
Denne gang lykkedes det så!
Allerede den 25. november 1997 afsagde FERC sin endelige kendelse over Edwards Dam. Med “dommerstemmerne” to mod én besluttede FERC, at tilladelsen til at producere el ved vandkraftikke fornyes. Den 160 år gamle opstemning skal i stedet fjernes helt.
Edwards Dam er den opstemning på Kennebec floden, som ligger nærmest havet og dermed den, der har størst skadevirkning på bestandene af vandrefisk. Med fjernelsen af Edwards Dam vil fiskene få adgang til næsten 30 km nyt vandløb, hvor de kan yngle med held. Den længste strækning med egnet gydevand nord for Hudson floden.
Allerede i 1986 vedtog kongressen en lov, der pålagde den amerikanske energikommission at tage skyldigt hensyn til miljøet, når man gav tilladelser til vandkraft – nye eller fornyede. Men med Edwards Dam er det altså første gang, man i USA har vægtet vandmiljøet højere end vandkraften!
Man må så håbe, at vor egen miljøminister lægger mærke til de nye vinde, når Gudenåens fremtid skal besluttes. At han ikke har så travlt med at redde verden, at han ofrer sit eget lands længste vandløb – ved at give Gudeåcentralen fornyet tilladelse til at stemme Tange Sø op…
Andre relaterede artikler:
Vandkraft – III
Del denne artikel: