Forfatterarkiv: Steen

Abu Garcia: Cardinal 800

Test af ABU Garcias “top of the line” blandt fastspolehjul: Cardinal 800-serien, som brillierer med det bedste af det hele!

Det er altid spændende, når en producent lancerer en ny topmodel – om det så er biler fra BMW eller fiskegrej fra ABU Garcia. Der ligger i begge tilfælde store forventninger til produkterne, som skal være noget nær “second to none”, hvis ikke de skal falde igennem hos den kritiske anmelder.

Cardinal 800 er den topserie, som lanceredes i Nap & Nyt kataloget 2007 – som toppen af poppen med alt, der bimler og bamler af ny teknologi. Hør blot:

Carbon Matrix bremsesystem

8 HPCR kuglelejer og 1 rulleleje

Body Armor Paint overfladebehandling

Everslik-behandlet og kuglelejret spoleaksel

Hjulhus, rotor, spole og håndtag helt i aluminium

Kort sagt: Her mangler der ikke noget! Det første indtryk er da også, at gangen er silkeblød og lækker – med et minimum af slør mellem de bevægelige dele. Antikink lineførerrulle er en selvfølge – en bøjleudformning, som hindrer tynde liner i at hægte her – ligeledes.

Størst interesse tiltrak bremsesystemet sig dog. Cardinal 800 er forsynet med ABU Garcias eget Carbon Matrix bremsesystem, som via mange kulfiberforstærkede skiver ifølge ABU selv er markedets bedste. Perfekt til de uelastiske fletlliner, som stiller langt større krav til bremsen end de elastiske nylonliner.

ABU har selv sammenlignet Carbon Matrix bremsen med andre bremsesystemer på markedet. Og fundet, at den er de andre overlegen. Så videnskabelig har vi nu ikke været, men det er ganske tydeligt, at ABU her har fundet frem til et rigtig godt bremsesystem – et system, der håndterer selv fletliner på fornemste vis, på et fastspolehjul. Det er jo langt lettere at lave et godt bremsesystem på et multihjul, hvor man ikke har en 90 graders vinkel på linen at slås med.

Vi testede hjulene med flere forskellige liner – både nylonliner og fletliner i forskellige tykkelser. Som der altid vil være, så var der også stor forskel på lineoplægget her. Specielt den mindste af hjulene var ikke så vild med fletliner, men ville helst have nylon på spolen. Vi fik derfor en ny model af samme størrelse, og her var der ingen problemer – hverken med nylon eller flet.

Kort sagt: Cardinal 800 lever virkelig op til sin status som den nye topmodel fra ABU Garcia. Men allerede fra 2009 blev den overhalet inden om – af ABU selv med en helt ny topserie: Cardinal Sorön.

Meget mere herom senere.

Færdige fiskesæt

– til feriefiskeri med familien!

Det kan være svært at sammensætte det rette grej, hvis man som grøn nybegynder vil forsøge sig ud i den ædle fiskesport. Heldigvis er der hjælp at hente…

I gamle dage var det at være lystfisker noget, man blev født til. Det var far, onkel eller bedstefar, som tog knægten med ud at fiske, så såre han var stor nok til selv at holde stangen. Lystfiskeri var således noget, der bandt familiens mandlige medlemmer sammen – for kvinder og piger fiskede slet ikke dengang.

Det gør de i dag, og i dag er det ikke længere nogen selvfølge, at nære familiemedlemmer kan tage en vordende lystfisker ved hånden og lære ham eller hende de grundlæggende principper.

I dag er der mange enlige mødre, som gerne vil tage deres børn med ud at fiske – enlige fædre for den sags skyld også. Der er også mange voksne, som får lyst til at prøve lystfiskeriets glæder – enten selv eller sammen med deres børn. Og i mange tilfælde kender de ingen, som kan lære dem at fiske.

Hvad skal man så gøre? Skal man lade sig friste af supermarkedets færdige fiskesæt til spotpriser? Eller lade grejbutikken lænse tegnebogen for mere, end man lige har lyst til – for sæt interessen ikke holdt?

Fiskesæt over Atlanten

I de seneste år har vi på vor side af Atlanten set endnu en amerikansk trend vinde indpas: De færdige fiskesæt. I USA er det mere regelen end undtagelsen, at man køber færdige fiskesæt, hvor stang, hjul og line allerede er sat sammen til et velfungerende hele.

Her har man for længst indset, at mange børn mangler en far, der fisker – og mange voksne en venlig sjæl, der kunne lære dem det. De forlader sig derfor helt på de færdige fiskesæt, som fås i alle prisklasser – ofte sammensat af endog meget gode komponenter. Slut med supermarkedernes superbillige fiskesæt, der alligvel aldrig rigtig kan leve op til kravene ude ved virkelighedens fiskevande.

Jeg har snakket med Ib Andersen fra Randers. Han er skandinavisk direktør for en af verdens største virksomheder inden for fremstilling og salg af fiskegrej – Pure Fishing. Det er et firma, der under sine beskyttende vinger har berømte mærkevarer som Berkley, Abu Garcia, Fenwick, Penn og Mitchell med mange flere. Ib Andersen kan fortælle, at trenden er ganske tydelig:

Der udvikles og sælges flere færdige fiskesæt end nogensinde før. I alle prisklasser. Producenterne er klar over, at de i hvert fald delvis har mistet en generation af nye lystfiskere. Det er dem, der i stedet for udendørs interesser som lystfiskeri kastede sig over indendørs computerspil i stedet. De står nu selv som forældre og har børn, som de gerne vil tage med ud at fiske. Det er ikke mindst dem, de mange nye fiskesæt er tiltænkt.

Jeg har kigget dybt i katalogerne og talt sammen. Alene i Årets Nap & Nyt tilbydes således ikke færre end 64 fuldt færdige fiskesæt, hvor stang, hjul og line er matchet på bedste vis.

Fiskesæt til nybegyndere

Priserne starter ved kr. 199,- for et Abumatic sæt “Junior” – bestående af et lukket (indkapslet) fastspolehjul, som selv de yngste kan håndtere uden alt for store problemer. Den medfølgende stang er af samme grund kort – kun godt 5 fod (150 cm) – hvilket begrænser dens brug til andet end helt små fiskere.

Er børnene blevet lidt ældre, kan man med fordel vælge fiskesæt med åbne fastspolehjul og lidt længere stænger. Det giver længere kast og bedre kontrol fra bredden. Der er 15 Cardinal sæt at vælge imellem – med stænger fra godt 6 til 9 fod (180-270 cm). Hvis man vil fiske fra strand, høfder eller havnemoler, er de længste stænger at foretrække. Priserne starter ved kr. 299,- og slutter ved kr. 499,-.

Har man selv mod på at prøve kræfter med tunge torsk fra turbåd – det være sig på Øresund, Storebælt, Lillebælt eller Vesterhavet – kan man få et velfungerende Ambassadeur havfiskesæt med 7 fods stang til kr. 699,-. Billigere havsæt har det med ikke at holde til strabadserne på åbent hav, så her kan det, der er sparet, hurtigt være spildt. Dertil en i sig selv kostbar fiskedag.

Har man mod på at prøve det noget mere krævende fluefiskeri, kan man få et velfungerende Diplomat fluesæt med beskyttende etui til både stang og hjul for kr. 899,-. Hertil skal man så lægge en vis form for instruktion, for fluefiskeri er noget, der skal læres. Det kommer ikke af sig selv. Vælg gerne et tilhørende kastekursus eller en hel kursusuge på højskole, hvis man er dedikeret til fluefiskeri og det skal blive rigtig godt.

Fiskesæt til de rutinerede

Det var de klassiske fiskesæt til de helt forudsætningsløse fiskere. Har man flere år og mange fisk på bagen, kan der alligevel være god grund til at kigge på et færdigt fiskesæt, når der næste gang skal handles ind eller skiftes ud i grejskabet. Det er den amerikanske trend, der nu for alvor viser sig.

Pure Fishing tilbyder her seks forskellige serier af færdige fiskesæt. Der er i vid udstrækning tale om, at man har parret allerede populære stænger med ditto hjul – i modsætning til de billigere fiskesæts bestanddele, der i regelen er fremstillet udelukkende til færdige sæt. Derved bliver kvaliteten ikke så høj som på disse fiskesæt, der starter ved kr. 699,- for Stamina og Excellence og slutter ved kr. 999,- for Stealth og Specialist. I midten til kr. 799,- finder vi Ultracast og Revolution.

Det gode ved disse seks serier, som alle er med åbne fastspolehjul, er dels funktionaliteten, som er helt i top, og dels de mange valgmuligheder inden for hver enkelt serie. Her kan den erfarne fisker finde sig et perfekt matchet fiskesæt, som passer præcis til hans smag og behov. Hver serie byder således på modeller fra ultralet spinnefiskeri til tungere kystfiskeri. Og stanglængder fra godt 5 fod til hele 9 fod.

Her går man ikke på kompromis med noget, og selv garvede fiskere vil trives med disse udvalgte kombinationer af stænger og hjul. Fordelen ved disse færdige fiskesæt er imidlertid større end som så: Der er sågar også penge at spare ved at købe samlet.

I USA er det ikke usædvanligt, at en vordende fisker går fra butikken med en hel håndfuld færdige fiskesæt i favnen. Så vidt er vi ikke kommet herhjemme – endnu. Men det er ikke usædvanligt, at en familie køber flere fiskesæt. Naturligvis med det billigste til de yngste og noget lidt bedre til forældrene.

Ikke sjældent dukker familiefaderen op i grejbutikken ugen efter den første fisketur. Han skal lige have noget, der er lidt bedre endnu – til sig selv!

Facts om fiskere

Der er ifølge Gallup (1996) omkring 650.000 lystfiskere i Danmark. Det placerer lystfiskeriet på højde med etablerede idrætsgrene som gymnastik, fodbold og badminton.

89% af de adspurgte 3.000 danskere kendte til eksistensen af det obligatoriske fisketegn, som i dag koster 125,- kr. om året.

17% af alle adspurgte havde i løbet af 1996 haft en fiskestang i hænderne – altså en sjettedel. Blandt de adspurgte var der 94% mænd og blot 6% kvinder.

73% af de adspurgte havde fisket i saltvand i løbet af 1996 – altså tre fjerdedele. Ikke overraskende i et land som Danmark. På andenpladsen kommer vore søer med 30%, efterfulgt af Put & Take vandene med 27% og vandløbene med 25%.

Aldersgruppen 30-39 år udgør 28% af samtlige lystfiskere. På andenpladsen kommer de 40-49 årige med 23%. På tredjepladsen kommer de 20-29 årige med 19% og endelig de 50-59 årige på fjerdepladsen med 17%.

Halvdelen af alle lystfiskere i Danmark er således mellem 30 og 50 år. Det er imidlertid aldersgruppen 30-39 år, som er de mest aktive fiskere. I denne gruppe svarede 84%, at de havde været ude med stang og snøre det pågældende år.

39% af de adspurgte havde fisket 2-5 dage i 1996. 21% havde brugt 6-10 dage på at fiske, mens 15% havde tilbragt 11-20 dage i selskab med fiskestangen. Endelig er der 2% hardcore lystfiskere, som havde brugt hele 51 dage på at fiske i 1996.

Kun 13% af de adspurge lystfiskere er organiserede og medlem af en eller flere foreninger. Størst grad af organisering stod gruppen 50-59 år for med 20% – et forhold, man kan nikke genkendende til ude omkring i foreningerne.

Kilde: Gallup & Dansk Videncenter for Sportsfiskeri

Fotos: Preben Petersen & Steen Ulnits

Gråt Guld – på flere måder

Ikke alt, som skinner, er guld. Sådan lyder det gamle ord, der meget ofte holder stik. Imidlertid kan selv grå hjul være den rene guldgrube. Læs selv hvordan!

– Så er dit guldhjul kommet!

Sådan lød den glade besked en regnfuld julidag i 2008. Og årsagen var den enkle, at jeg havde bestilt et af de blot 250 nye guldhjul, som ABU Svängsta havde fremstillet for at fejre firmaets og ikke mindst Nap & Nyt katalogets 60 års fødselsdag.

Nu var hjulet her altså, og jeg tog spændt ud til firmaets danske hovedkvarter for at tage vidunderet i øjesyn. Og vel så det smukt ud, som det lå dér og skinnede i sine fine lille trækasse. Ét ud af de 250 til hele verden.

Det, der interesserede mig allermest, var imidlertid noget, som låunder hjulet. I form af en lille DVD skive, som indeholdt er minutiøs affotografering af samtlige sider i samtlige 60 årgange af Nap & Nyt. En guldgrube for alle historisk interesserede. Dertil et sandt fund for en gammel fisker som undertegnede, hvis karriere startede med – netop et eksemplar af Nap & Nyt. Helt eksakt kataloget fra 1966.

En rejse gennem tiden

Det var fascinerende at få den lille beskedne DVD skive i computeren og så ellers bladre de mange kataloger igennem. Det var en sand rejse gennem tiden – som jeg da også helt glemte den aften. Side for side – fra 1948 og frem til 2008 – bladrede jeg mig gennem tid og sted på ABU fabrikkens vej frem mod i dag.

Undervej kunne jeg følge modeller komme og gå. Opleve fødselen af udødelige klassikere som Ambassadeur og Cardinal, der jo lever i bedste velgående den dag i dag – med en lige og ubrudt linie tilbage til de første modeller i et tidligere århundrede og det forrige årtusinde.

1966 kataloget kunne jeg naturligvis udenad. Det var jo her, jeg tabte mit drengehjerte til den svenske grejfabrikant ved bredden af den forjættede Mørrumså. Ambassadeur hjulene var da allerede klassikere, mens Cardinalerne netop havde set dagens lys – med silkeblødt snekkedrev og bremsen placeret bagtil. Og så var der de røde Abumatic hjul, som fangede min interesse i de år – sammen med de ligeledes røde Ambassadeur hjul. Flotte var de, og fisker skulle man være!

Det var også i de år, hvor det trekantede Delta fluehjul blev lanceret – som afløser for klassikeren over alle klassikere – Record hjulet, som var det enerådende svenske fluehjul fra Anden Verdenskrig og frem til 1966, hvor det endegyldigt afløstes af Delta hjulene – det andet af ABU’s i alt tre fluehjul gennem tiderne. Læs mere herom i artiklen “Tre generationer ruller ind” under “Fluefiskeri”.

ABU pigerne

Da jeg fyldte 50, var en af gaverne – fra forstander Ole Kæmpe på Samsø Højskole – en gammel ABU plakat, som havde hængt på et værtshus i Nyhavn i mange år. Det var forsiden på 1955 kataloget, hvor en let påklædt kvinde – med rødt Ambassadeur hjul på stangen og tre fine aborrer liggende på bådebroen – beundrende ser på sin mand, der smilende løfter en stor gedde op fra båden, som naturligvis er af træ. En tegning, der på alle måder afspejler tiden og dens syn på kønnene.

Men også en tegning, der på mange måder afspejler ABU fabrikkens egen holdning til fiskeri – at det var for hele familien og ikke kun for manden. Der for øvrigt næsten altid afbildes med en pibe i munden – datidens etablerede symbol på mandighed!

Bladrer man katalogerne igennem, vil man se, at kvinder prydede forsiderne i 1951, 1953, 1955, 1957 og 1959 – altså hvert andet år. Så skal vi frem til 1965, før der igen er en kvinde på forsiden, hvilket igen er tilfældet i 1969.

Så hopper kæden imidlertid af, og der skal nu gå ikke mindre end 23 år (!), førend der atter dukker en kvinde op på forsiden. Det er på 1992 kataloget, som imidlertid var en enlig svale, for siden da har der kun været mandlige fiskere på forsiden af Nap & Nyt. Tankevækkende, at kvinderne – i takt med den øgede ligestilling – er forsvundet fra Nap & Nyt. Som om kataloget nu skulle være et fristed for mænd med et anstrengt forhold til ligestilling!

Gamle klassikere i ny påklædning

Det er også sjovt at følge gamle klassikere, som man selv har haft masser af i blinkæsken. Ingen tvivl om, at ABU’s udødelige Hi-Lo wobler med stilbar ske er voldsomt inspireret af datidens klassiker – amerikanske Heddon’s lille “River Runt” og den større “Vamp Spook”. Form og facon er i hvert fald næsten identiske!

ABU lancerede Hi-Lo i 1955, hvor firmaet også havde de originale Heddon woblere med i sortimentet, så inspirationen lå vel lige for. Men det gør jo ikke Hi-Lo woblerens indstillelige ske, som tillader fiskeri på forskellige dybder med samme wobler, mindre revolutionerende, og Hi-Lo har da også rundet de 50 i bedste velgående!

Da man havde Heddon og Hi-Lo i samme katalog, var der nok gensidig forståelse for produkterne og deres udseende. Værre er det gået senere, hvor ABU’s egne opfindelse – heriblandt det udødelige Toby blink – er blevet forbillede for mange billige kopier. En udvikling, der har resulteret i opslidende retssager, som interesserede kan læse mere om i artiklen “Toby til trolling” under “Grej” på ulnits.dk.

Toby har altid interesseret mig, men først langt senere fandt jeg ud af, at Toby og jeg faktisk begge blev født i samme år – 1956. Faktisk var det først i den selvbiografiske bog “Snilledrag, Lyckokast og Bottennapp” fra 2003, skrevet af Lennart Borgström, sønnen til legendariske ABU-stifter Göte Borgström, at jeg fik historien fortalt.

Problemet med kopier er dog langt fra af nyere dato, hvilket tydeligt fremgår af dette citat tilbage fra 1953:

VARNING

Ute på marknaden finn en hel del dålige efterapningar av våra ABU-spinnare. Bemärk at det blott är ABU-spinnaren i ORIGINAL som ger de stora fångstarna. Kontrollera därför att Ni får en äkta ABU-spinnare som å skedens undersida är stemplad “ABU-spinnaren” eller “ABU-spinnaren Reflex”. (Napp & Nytt 1953)

Pflueger tilbage i folden

ABU har gennem årene kun sjældent haft andres produkter i sortimentet, og amerikanske Heddon var dermed en undtagelse af de få.

Det var også introduktionen af ligeledes amerikanske Pflueger i kataloget. Det skete i 1955, hvor man imellem Pflueger’s velkendte multihjul også finder klassikeren over alle klassikere blandt fluehjul – Pflueger Medalist, som allerede dengang var et fornemt fluehjul. Såmænd også set med nutidens storspolede øjne.

Det er interessant at se, hvordan alting går i ring. Interessant, for Pure Fishing har netop overtaget endnu et mærkevareprodukt blandt fiskegrej – Pflueger! Efter 53 år er Pflueger således atter i sortimentet, omend det ikke længere er ABU, som bestemmer. Det forlyder således, at vi fremover vil komme til at se adskillige nye hjul under Pflueger navnet – nu under Pure Fishing’s beskyttende vinger.

Det er virkelig historiens vingesus, man fornemmer, når man bladrer gennem de mange kataloger. Som for øvrigt i den trykte originaludgave er et samleroblekt af de store. Næppe nogen har en helt komplet samling, og netop derfor er det en fantastisk god idé af ABU, at man har digitaliseret alle de gamle kataloger, så de ikke går tabt for eftertiden.

Synd bare, at man skal erhverve sig et guldhjul først, førend man kan bladre gennem de gamle kataloger…

Berkley: Series One Skeletor

Amerikanske Berkley har lanceret sin hidtil mest avancerede stangserie til spinnefiskeri: Skeletor. En stangserie, som appellerer til seriøse spinnefiskere med hang til det nyeste nye…

Jeg kom forbi de nye stænger en dag i grejbutikken. De så jo interessante ud, så jeg tog den mindste model ud af stativet og viftede lidt med den i lokalet.

– Hold da op! – Sikken rap aktion! Jeg kunne lige se mig selv sende mit 10 grams Toby mod fjerne horisonter – ud til havørrederne i Ebeltoft Vig, hvor der ofte skal kastes langt for at nå fiskene over de store sandflader.

Det blev til et længere bekendtskab, end jeg havde regnet med. En dag stod der nemlig en pakke i entreen med hele tre nye Skeletor stænger, som skulle testfiskes. En 7 fods model, der som anbefalet kastevægt havde 2-12 gram. En 8 fods model med en kastevægt på 4-24 gram samt endelig en 9 fods model til multihjul – med en anbefalet kastevægt på 15-40 gram. Sidstnævnte føltes meget stiv, men livede noget op, da der først kom lidt belastning på!

De to mindste modeller til fastspolehjul er uhyre velkastende, omend den anbefalede kastevægt er noget optimistisk valgt. Jeg vil i hvert fald nødig skulle kaste en 2 grams Droppen på den mindste stang – trods den anbefalede kastevægt. Jeg vil også meget betakke mig for at skulle sende et 4 grams Toby til havs med 8 fods modellen. 5 respektive 10 gram er nok mere realistiske minimumsvægte for de to spinnestænger.

På samme måde er 15 gram også i underkanten for multistangen, hvor 20 gram nok passer bedre. Til gengæld har stangen ingen problemer med at håndtere maxvægten på 40 gram, hvilket gør stangen meget velegnet til lettere trollingfiskeri med store woblere og flere trekroge. Her er der god brug for en stiv stang, der – sammen med en uelastisk fletline – kan drive de mange krogspidser ind i en hård og tandbesat geddekæft.

Det mest spændende ved de nye Skeletor stænger fra Berkley er naturligvis håndtag og hjulholder, som byder på radikalt nyt design. Hjulholderen fastholder alle de prøvede hjultyper i et jerngreb, og klikfunktionen sikrer, at hjulholderen ikke så let løsner sig selv under brug. Der er direkte kontakt til klingen via håndgrebet, som er åbent ned til klingen – med maksimal kontakt ud til agnet som resultat. Specielt naturligvis, hvis der fiskes med fletline på hjulet.

IM7 klingerne er bygget efter Berkley’s eget patenterede “Multi-Bias Laminate Lay-Up” teknik, som sikrer klinger, der vrider sig minimalt under belastning. I hvert fald i teorien skulle dette sikre mere præcise kast. I praksis virker det bare. Stangringene er superstærke LTS med foring af SiC – klar til fletliner!

Håndgreb af formstøbt EVA sikrer et suverænt og komfortabelt greb, men man kan frygte – naturligvis alt efter hvem man er – at der med tiden kommer skidt ned i de dybe udskæringer. Men godt ser det ud – hvis man altså synes det! For det er bestemt ikke stænger i et hverken traditionelt eller diskret design!

Alt i alt har de nye Skeletor stænger fra Berkley været et meget positivt bekendtskab i det forgangne halve år. Eneste kritikpunkt er mangelen på en bunddup af gummi, så stængerne ikke skrider. Jeg har selv limet et par skiver på for at hindre dette.

Vejl. udsalgspris: Fra kroner 1.199,- til 1.499,-

Nap & Nyt fylder 60 år

Det første og største grejkatalog af dem alle – Nap & Nyt fra ABU Svängsta – så dagens lys i 1948. Nap & Nyt kan således fejre et stolt 60 års jubilæum her i år 2008! Det afspejles tydeligt af katalogets forside, der viser mange forskellige forsider fra de forgangne år.

I alle disse år har vort katalog ikke blot været en omtale af vore produkter, men et sandt opslagsværk for sportsfiskere verden over. Her har man kunnet finde brugbare fisketips, spændende fiskereportager, Drømmerejsen, fangstrapporter, hugtabel og fiskeskole for de yngre fiskere.

Så egentlig er det ikke så mærkeligt, at Nap & Nyt er blevet et begreb – for mange sportsfiskere sågar en slags “fiskebibel”. Når kataloget er trykt og sendt ud til forhandlerne, så er det startskuddet til den nye fiskesæson – og til indkøb af nyt fiskegrej.

At mestre det, man beskæftiger sig med

Gennem årene er det lykkedes os fremstille mange produkter, som har været innovative og banebrydende. Og her tænker vi ikke kun på Ambassadeur. Adskillige af disse produkter er blevet klassikere i fiskeverdenen og er stadig meget populære her.

Vor beliggenhed – tæt ved Mørrumsåen, søerne og Blekingekysten – har givet været medvirkende årsag til vor succes. Men frem for alt er det Göte Borgströms finmekaniske traditioner og unikke tekniske løsninger, som har skabt en stabil og innovativ virksomhedskultur – fra AB Urfabrikken anno 1921 og helt frem til vore dages Abu Garcia og Pure Fishing.

Den tidlige succes med Ambassadeur 5000 viste, at vi var på rette vej. Som en direkte følge heraf vovede vi at satse helhjertet på nye produkter. Fremgang skaber helt enkelt mere fremgang. Allerede i begyndelsen af 1960’erne var ABU derfor en verdensførende virksomhed i sin branche, og Nap & Nyt blev trykt i mere end 1 million eksemplarer.

Et af vore første store hits i Nap & Nyt var spinneren “Reflex” Den blev lanceret i 1951 og blev straks en stor succes. Nu havde sportsfiskerne fået en spinner, som fiskede effektivt ved både langsom og hurtig indspinning.

Det karakteristiske bølgeformede spinnerblad reflekterede lyset i alle retninger og lokkede alle slags rovfisk og ædelfisk til hug. Reflex var en videreudvikling af den i forvejen populære ABU-spinnaren, og den er stadig en af vore absolut bedst sælgende agn.

Ambassadeur 5000 – klassikeren over alle klassikere

Året efter – i 1952 – præsenterede ABU sit klassiske rødlakerede Ambassadeur 5000 på verdensudstillingen i New York.

Manden bag denne revolution blandt multihjul var konstruktøren Åke Murvall, og den store sensation var centrifugalbremsen, som effektivt hindrede overløb under kast. Ja ikke helt, men dog så meget, at almindelige mennesker nu kunne fiske multihjul med alle de fordele, det medfører. Uden at overdrive kan man sige, at det var dette ene produkt, som grundlagde ABU’s fremtidige succes.

Det første svenske fastspolehjul – ABU 444 – blev introduceret i 1955. Det var da verdens eneste fastspolehjul med slirebremsen “korrekt” placeret bagtil på hjulhuset. Konstruktøren var Karl Nurmse, som til daglig gik under navnet “Haspel-Kalle” (Fastspole-Kalle på dansk). Hjulet blev en stor succes og fremstilledes helt frem til 1979. ABU 444 kaldes ofte “verdensmesterhjulet”, da det hjembragte VM-guld i længdekast!

Samme år så Hi-Lo wobleren dagens lys. En unik wobler med stilbar ske til fiskeri på forskellige dybder. Et populært kunstagn og fast inventar i enhver geddefiskers grejboks den dag i dag!

Abumatic – nybegynderens redning

To år senere – i 1957 – blev Abumatic-hjulene for første gang præsenteret i Nap & Nyt. Nu kunne selv den mest urutinerede nybegynder lære at kaste problemfrit på fem minutter. Abumatic er stadig en udmærket introduktion til sportsfiskeriets spændende verden.

Abumatic 60 var samtidig en verdenssensation med sin Syncro-bremse. Når man fører håndtaget fremefter, har hjulet stor indspinningskraft. Når fisken stikker af, fører man håndtaget baglæns og reducerer straks bremsekraften. Og når man atter drejer fremefter, får hjulet straks sin fulde bremsekraft tilbage. En værdifuld finesse, som stadig findes på udvalgte hjul i vort sortiment.

Abulon-linerne var årets nyhed i 1959. Nylonliner af høj og stabil kvalitet betød en revolution for sportsfiskeriet. De upålidelige og sarte flettede silkeliner blev nu helt erstattet af de populære og meget prisbillige Abulon-liner.

Året efter introducerede ABU så sin Drømmerejse-konkurrence. De største fisk fanget på ABU-grej vinder en fantastisk fiskerejse til et afsides sted på jorden. Med undtagelse af en kort pause i 1990’erne lever denne populære konkurrence stadig videre. Nu i nært samarbejde med svenske Fiskejournalen og danske Fisk & Fri.

Luksusklassiker med 24 karat guld

I 1963 præsenterede ABU et forgyldt medlem af sin Ambassadeur-familie – Ambassadeur De Luxe. Et tidløst sort hjul med forgyldte detaljer, livstidsgaranti og fri service. Indehavere af dette hjul er berettiget til medlemsskab af “International Ambassadeur Club” – et eksklusivt selskab.

Trods sit luksuriøse udseende er det et hjul, som fungerer perfekt til praktisk fiskeri. Men naturligvis pryder langt de fleste guldhjul en hylde eller et vitrineskab derhjemme. Ambassadeur De Luxe er den dag i dag en meget attraktiv gave til fødselsdag eller andre højtider.

“Mörrumsspinneren” er, som navnet antyder, en spinner til lidt dybere eller strømmende vand. Den er et effektivt agn – specielt til større rovfisk – som så dagens lys i Nap & Nyt 1964, og som stadig er blandt vore bestsellere. Ophavsmanden var legendariske Olle Törnblom, som overlod rettighederne til ABU.

Manden bag fastspolehjulet ABU 444 – Karl Nurmse – stod også bag Cardinal 66 og 77. Det var hjul, som hurtigt blev manges favorit efter introduktionen i 1965. Tilsvarende hjul fandtes slet ikke på markedet.

Cardinal 66 og dens storebror 77 havde en silkeblød og lydløs gang, som skyldtes snekkedrev i bronze og kuglelejret spoleaksel i rustfrit stål. Slirebremsen bagtil havde delrinskiver, og hele konstruktionen var klippestabil. Selv laksefiskeri i strømvand håndterede disse hjul. Nogle år senere kom de mindre modeller Cardinal 44 og 33 til.

Kuglelejrede hjul gør deres entré

I 1967 kom så det første kuglelejrede Ambassadeur – 5000C – som var en videreudvikling af tidligere 5000 modeller. Spolen var kuglelejret, og både sidegavle, spole, stjernehjul og håndtag fremstod i diskret sort eloksering. Øvrige synlige dele var elegant forkromede.

Samme år introduceredes også agnnyheden “Droppen” (Dråben) – en spinner, som primært var konstrueret til at kaste langt og let. Det var daværende salgschef Alf Eurenius, som udtænkte denne spinner. Det træfsikre salgsslogan i Nap & Nyt 1967 lød overbevisende: “Droppen, som får fiskekurven til at flyde over!”

ABU fejrede sit 50 års jubilæum i 1971. En spændende rejse, som begyndte med lommeure, telefontællere og taxametre. I 1939 var verdens mindste taxameter klar til verdensmarkedet. Bestillingerne, som vi fik på rygtet alene, havde kunnet beskæftige fabrikken i adskillige år – hvis ikke krigen var kommet i september samme år.

Vort alternativ til taxameteret var guldpendulure og spinnehjul. Fremstilling af pendulure var ikke nogen større udfordring for os, men det var til gengæld spinnehjulene. Vi havde præcisionen i fingerspidserne. Og i 1971 var ABU så verdensførende med en omsætning på 45 millioner svenske kroner og repræsentation i flere end 90 lande verden over.

Ambassadeur 2500 får comeback!

I 1976 introducerede vi en “lille” nyhed i Nap & Nyt – Ambassadeur 2500C. Det var et multihjul til det lette Fiske 1. Dets konstruktører havde placeret kuglelejerne tæt på spolen, hvilket gav mindre slør mellem spole og indergavle.

Det gjorde det muligt at bruge tynde liner og lette agn – et område, hvor multihjulet hidtil ikke havde kunnet konkurrere med fastspolehjulet. I år er Ambassadeur 2500C tilbage i vort sortiment. Et begrænset antal vil blive produceret i Svängsta, blandt andet i originalfarven fra 1976 – stålgrå.

To år senere – i 1978 lancerede ABU en af sine mest populære hjulserier nogensinde – Cardinal 54, 55 og 57. Disse hjul blev hurtigt regnet blandt verdens mest raffinerede fastspolehjul, hvilket skyldtes finesser som udvendig spole af acetalplast, kuglelejret spolehus, bevægelig lineførerrulle, krydsoplægning af linen, lineær slirebremse bagtil, omstilling af indspinningsside og præcisionsfræset snekkedrev.

Ikke mærkeligt, at Cardinal 50-serien hurtigt blev fastspolefiskernes nye favoritter. En elegant matsort finish med hofleverandørens våbenskjold i guld var sikkert medvirkende årsag. En attraktiv og nærmest legendarisk serie fastspolehjul “made in Sweden”.

Dette var et lille udvalg af vigtige milepæle, som er blevet præsenteret i Nap & Nyt 1948-1978. Milepæle, som har gjort det ikke så lidt sjovere at være lystfisker på denne jord!

Berkley

– fra kælderfirma til verdensførende

I 1930’erne begyndte den 16-årige Berkley Bedell så småt at binde fluer hjemme i kælderen hos forældrene. Fluerne solgte han videre til lokale sportsforretninger i Spirit Lake.

Ved siden af gik han med aviser for at supplere indtægterne. Til sidst havde han fået sparet 50 dollar op, så han kunne købe stort ind af materialer og starte sin egen virksomhed i 1937. Fluerne var en succes, og for at klare efterspørgselen hyrede han flere af sine skolekammerater. Berkley begyndte også at fremstille sine egne forfang, og kundekredsen øgedes støt, mens han selv fortsatte i skolen.

Efter at have ligget i mølpose under hele Anden Verdenskrig startede firmaet op igen. Den helt store succes blev en ny type forfang – stålwire overtrukket med tynd nylon – de nu velkendte Steelon Leaders.

Berkley var en dreven forretningsmand, som til stadighed befandt sig på landevejen. Både som sælger af fiskegrej og som udvikler af nye produkter. Hele tiden forsøgte han at finde løsninger på problemer, som var til besvær i fiskeriet. Han var ikke tilfreds med acceptable løsninger, men stræbte hele tiden efter det perfekte produkt. Og her var det så, at Trilene kom til verden.

Trilene bliver til

Berkley Bedell var nu uddannet kemiker og begyndte allerede i 1950’erne at eksperimentere med fremstilling af nylonliner. DuPont havde netop lanceret nylon på efterkrigsmarkedet, men materialet var endnu for stift til at kunne bruges på fiskehjul.

I 1959 lykkedes det så Berkley at udvikle Trilene, som består af tre forskellige typer nylon. De første prøver blev uddelt gratis til udvalgte kunder, og snart begyndte bestillingerne at strømme ind. Det blev starten på Trilenes succes og Berkley’s ekspansion. Trilene er stadig den mest solgte line i USA, da den konstant produktudvikles og forbedres i takt med nye krav fra sportsfiskere verden over.

Op gennem 1960’erne opkøbte Berkley en stangproducent i Kalifornien og etablerede desuden egen fabrik i Taiwan. Berkley forsøgte sig også som producent af fiskehjul, men uden større held. Ti år senere nedlægges fabrikken i Taiwan, og Berkley lægger nu strategien om.

I stedet for selv at fremstille det hele og bruge både tid og penge på forskning og udvikling, begynder Berkley nu at erhverve markedsførende virksomheder inden for området. Det startede med købet af Fenwick i 1988 og fortsatte med Abu Garcia i 1995. Mitchell og SpiderWire kom til koncernen i 2000. De seneste to opkøb var SevenStrand i 2003 og Stren i 2004.

Sammen med Berkley indgår alle disse specialiserede sportsfiskevirksomheder i moderfirmaet Pure Fishing.

CCR: Carbon Content Rating

Berkley’s store succes skyldes ikke kun Berkley Bedells udvikling af Trilene linen. Virksomhedens strategi er langsigtet og målet hele tiden at fremstille det bedste fiskegrej, som findes.

Salgsgas og halve sandheder er ikke blandt Berkley’s redskaber. I stedet er al produktudvikling målrettet og videnskabeligt baseret. Nye produkter gennemgår omfattende laboratorietests igennem flere år, inden dygtige og erfarne testfiskere får produktet i hænderne. Derfor kan du være sikker på, at Berkley’s produkter altid holder, hvad reklamerne lover!

Berkley vakte stor opstandelse i grejbranchen, da man i 1980’erne lancerede stænger med såkaldt “Carbon Content Rating” – forkortet CCR. Berkley havde nemlig kigget nærmere på markedets mange såkaldte “kulfiberstænger”, og han havde opdaget, at mange af dem indeholdt endog meget lidt kulfiber – hvis noget overhovedet…

Det fandt han ud af på ganske radikal vis: Han indkøbte stænger fra konkurrerende firmaer og lod så et uvildigt laboratorium brænde dem af på kontrolleret vis, så man kunne fastslå det reelle indhold af den dyre kulfiber.

Der gik chokbølger gennem branchen, som var vant til at kunne påstå hvad som helst. Det kunne de ikke længere, og nogle blev taget med bukserne helt nede ved gulvet. Lidt som i Kejserens Nye Klæder: – Jamen, der er jo slet ikke kulfiber i…

Powerbait og Gulp!

De seneste tyve år har Berkley udviklet sig med forrygende fart. Det begyndte først i 1990’erne med Powerbait, som næsten alle fiskearter har meget svært ved at modstå. Enten i form af forskellige pastaer eller formet til jig-lignende agn.

Power Bait jigs har i mange år været storfangende til såvel amerikanske bass som skandinaviske aborrer. For slet ikke at tale om Power Baits totale dominans til Put and Take fiskeri efter regnbueørreder. I mange søer fiskes der næsten ikke med andet!

Seneste skud på denne stamme er Gulp!, som i modsætning til det oliebaserede Powerbait er vandbaseret. Det muliggør en langt bedre spredning af duftstoffer og afgivelse af smagsstoffer end nogensinde før.

Berkley’s egne laboratorietests har således dokumenteret, at de nye Gulp! produkter faktisk fanger bedre end den ægte vare – at eksempelvis fladfisk hellere vil have en Gulp! sandorm end en ægte sandorm. Gulp! virker helt enkelt mere ægte end den ægte vare!

Samtidig er det et revolutionerende produkt, som sidder det bedre fast på krogen og er langt lettere at skaffe. Et agn, som hele tiden afgiver lokkende duft- og smagsstoffer til vandet. Og som samtidig er 100% biologisk nedbrydeligt i vandet.

FireLine fyrer op…

I slutningen af 1990’erne lanceredes så FireLine – en fantastisk superline med en styrke og følsomhed, som ingen havde set magen til. Selv efter ti år på markedet. Succes’en med FireLine er fulgt op med udvikling af nye og endnu bedre produkter.

FireLine XDS har en mere rund profil og en endnu højere brudstyrke. FireLine Crystal, som introduceres i 2007, er verdens første transparente superline. Perfekt til sky og forsigtige storfisk. Fås sågar en uhørt tynde tykkelser (0.06 mm!), som det aldrig tidligere har været muligt at fremstille.

Whiplash er den flettede udgave af FireLine, og Whiplash Crystal er verdens første transparente fletline. Man kan således trygt regne med, at der også fremover vil komme en lind strøm af spændende nyheder fra Spirit Lake, Iowa, US of A!

“Frenzy” hardbaits

Intet blev overladt til tilfældighederne, da Berkley gik i gang med at udvikle wobleren med det “catchy” navn “Frenzy”. Her blev fiskene for alvor spurgt til råds!

Bass er Amerikas sportsfisk nummer ét – dertil en meget aggressiv rovfisk, som mere forlader sig på synet end lugtesansen. Derfor har først Berkley og siden Pure Fishing brugt mange ressurser på at indbygge attraktive smagsstoffer i jighaler og gummiorm.

Dr. Jones indrømmer, at stofferne her næppe lokker fiskene til over længere afstande – via deres lugt. Lugten spredes som sagt dårligt fra de oliebaserede produkter, der til gengæld holder godt på smagsstofferne.

Det samme gælder fiskene, som ikke så hurtigt giver slip igen, når de har bidt tænderne sammen om en velsmagende plastagn. Det giver fiskeren mere tid til et sikkert tilslag, inden fiskene igen spytter agnet ud igen mere tid end agn uden indbyggede smagsstoffer.

Skal man for alvor have fat i rovfisk og gøre det over længere afstande, skal der lokkende bevægelser til, som kan pirre både synssansen og følesansen det sidste via den følsomme sidelinje.

Berkley tog derfor skridtet fra de såkaldte “softbaits” til “hardbaits”, som kunstagn i metal og plast hedder på disse kanter. Målet var at udvikle en storfangende wobler baseret på indgående studier af fiskenes reaktioner på forskellige bevægelsesmønstre.

På samme måde som forskellige fiskearter har forskellige præferencer, hvad angår duft og smag, så reagerer de også forskelligt på forskellige bevægelsesmønstre hos kunstige agn. Det gjaldt nu om at identificere de mest attraktive bevægelser – noget, der krævede andet og mere end vatkugler og akvariefisk.

Dr. Jones gik derfor i gang med at bygge et stort svømmebassin, hvor fiskene i frit vand kunne vise deres interese over for diverse woblere og disses farver.

Robbie the Robot Fisherman

Det er ganske fascinerende at få et kig indenfor i denne “svømmehal” for fisk.

Her møder vi “Robbie the Robot Fisherman”, som Dr. Jones kalder ham – en højteknologisk og fjernstyret robot, der på skinner kører rundt om svømmebassinet med programmérbar fart. Forsøgsfiskene går i små tanke midt inde i det store svømmebassin – klar til at lukke ud i hold af 5 fisk.

Hvert hold får først 4 timers tilvænning, hvor de vænner sig til at se og høre Robbie the Robot Fisherman køre omkring dem. Først derefter monteres den agn, der nu ønskes undersøgt, for enden af en kort line, der igen sidder fast på en kort fiskestang – holdt af Robbie!

Der er naturligvis ikke kroge på agnene, men for at kunne studere fiskenes reaktioner på nærmeste hold, sidder der umiddelbart foran testagnet et lille videokamera, som online sender billeder op til en computerskærm på det tørre. Her kan Dr. Jones så i ro og mag studere fiskenes reaktioner og på den måde identificere de bevægelsesmønstre, som fiskene reagerer bedst på.

Dr. Jones har ikke tal på, hvor mange prototyper af woblere man måtte igennem, førend Berkley vovede at lancere sin første seriefremstillede af slagsen. – Men det var mange, siger han, – flere hundrede.

Frenzy

Resultatet blev en woblerserie med navnet “Frenzy”, hvilket betyder noget i retning af at gå bananas – fiskenes forhåbentlige reaktion, når de møder wobleren i vandet.

Men woblerne skal ikke blot have de rette bevægelser i vandet. De skal også have dem ved den rette hastighed og skal kunne nå ned i den ønskede fiskedybde.

Derfor indrettede Dr. Jones endnu en stor vandtank til eksperimenter. En tyve meter lang, smal og flere meter dyb tank, hvor en maskine trækker woblerne igennem vandet med en forud bestemt hastighed. Ved at gå ned i kælderen kan man så se og måle den eksakte fiskedybde, som de forskellige Frenzy-woblere når under indspinningen.

Robot the Robot Fisherman bliver brugt til andet og mere end blot woblere. Den bliver naturligvis også brugt til at teste bevægelsesmønstre på jighaler og gummiorm, så man også her kan identificere de bevægelser, som fiskene reagerer bedst på.

En alsidig herre, må man sige – en af Pure Fishing’s mest trofaste og hårdest arbejdende ansatte. Og Dr. Jones’ helt uundværlige assistent, når nye succesagn skal søsættes!

Småt, men godt!

Tohatsu 3.5 HK

Testsejlads af mindste Tohatsu 4-takter på 3,5 HK. Perfekt motor til alujoller, pontonbåde og mindre gummibåde

I efterhånden nogle år har jeg sejlet rundt med en 30 HK Tohatsu 4-takter på min Ryds jolle. Med Power Trim og Tilt har det været den ideelle motor for mig og min 14 fods Ryds båd. Ikke mindst fordi den er markedets suverænt letteste motor i sin klasse.

Nu stod jeg så og skulle have en lille motor, der kunne bruges på både min store pontonbåd og min lille gummibåd. Et stærkere alternativ til elmotoren, som jo gør det godt på kort hold, men som ikke står distancen. Da skal der benzin til, og da slipper man for at slæbe rundt på det tunge batteri.

Efter at have canvasset markedet faldt valget atter på Tohatsu – denne gang i form af en lille 3,5 HK 4-takter, som kun vejer 17 kg – med indbygget tank, så man sparer på den trange plads i de små fartøjer, der her er tale om.

En elmotor lyder umiddelbart som den rette løsning til så små både – lette og lydløse, som de jo er. Men i virkeligheden er de alt for tunge – når altså det obligatoriske batteri nødvendigvis må tælles med. Uden et batteri, der gerne vejer 20-30 kg eller mere sågar, sejler disse lydløse letvægtere ingen steder. Og hvor skal man placere batteriet, når først motoren er spændt fast?

Letvægtsløsning

Begge disse problemer løses af den lille benzindrevne påhængsmotor, som totalt vejer og fylder mindre end eller halvdelen af, hvad en elmotor med batteri gør. Samtidig har den en større aktionsradius end elmotoren, hvis blot man har en ekstra 5 liters benzindunk med ombord. Så kan man komme rigtig langt omkring i løbet af en lang fiskedag!

Eneste mangel ved disse små påhængsmotorer er gearet, som kun omfatter frem og fri. Noget bakgear er der ikke. Til gengæld er der 180 graders styring, hvilket betyder, at man må vende motoren 180 grader, hvis båden skal bakkes.

Det vænner man sig dog hurtigt til – specielt hvis man råder over en større båd, som tillader, at man vender sig rundt og står op på knæene. Et drejeligt sæde er naturligvis guld værd i denne forbindelse.

Mindre pontonbåde tillader ikke dette, og de egner sig alene af denne grund ikke til påhængsmotor af denne art.

Vejledende listepris er pt. (primo 2009) ca. kr. 8.000,-. Men hvis man spørger sig lidt for, er der ofte gode penge at spare i form af et godt tilbud. Dette gælder naturligvis specielt, når den traditionelle bådsæson er overstået og bådforhandleren er ved at drosle ned.

Under alle omstændigheder bliver den lille benzindrevne hjælper hurtigt en uundværlig makker på fisketuren!

Tre generationer ruller ind…

Det er sjældent, at man som samler kan nøjes med at have tre eksemplarer i sin samling for at kunne kalde den komplet.

Det er imidlertid tilfældet – hvis man altså kan nøjes med ét eksemplar fra hver generation af ABU’s nu hedengangne fluehjul!

Spørger man i dag en tilfældig håndfuld lystfiskere om, hvad ABU repræsenterer, så siger de med største sandsynlighed “spinnefiskeri” – i form af Cardinal fastspolehjul og Ambassadeur multihjul. Dertil Toby blink, Reflex spinnere og Hi-Lo woblere.

Og det er ikke uden grund, for det var her, det hele startede – her, de svenske urmagere havde og stadig har deres største force. Spinnefiskeri efter gedde, aborre, ørred og laks med mange flere fisk.

Men ABU har skam også været et smut inde om fluefiskeriet – i en tid, hvor det ikke var nær så udbredt at fiske med flue, som tilfældet er i dag. I dag er det mange steder ved at være mere almindeligt at fiske med flue end med spin – selv på kysten, som er et af fluefiskeriets nyere domæner.

Efter fusionen med amerikanske Pure Fishing har ABU dog set skriften på væggen og indset, at firmaets fremtid ikke ligger i fluefiskeriet. Her står amerikanske Fenwick langt bedre, og Fenwick er i dag også under Pure Fishings beskyttende vinger.

Record

Men lad nu det ligge. Faktum er nemlig, at ABU siden Anden Verdenskrig har fremstillet tre generationer af fluehjul, der alle var meget forskellige fra hinanden. Som hver især repræsenterer svundne tider med deres karakteristika.

Første skud på stammen var det hammerlakerede Record-hjul, som jeg selv første gang så på et sorthvid foto i svenskeren Curt Lindhés dejlige og inspirerende bog “På Fiskesafari i Nordatlanten” fra 1966. En vidunderlig bog, som for alvor inspirerede og fostrede globetrotteren i undertegnede – en bog, som derfor blev altafgørende for min egen karriere inden for fiskenes og fiskeriets forunderlige verden.

På side 25 ligger her en dejlig fjeldørred – en let farvet hanfisk, som Curt fangede i den sydgrønlandske Quingua elv i bunden af fjorden ved Narssarssuaq. På synkeline og en stor lakseflue, som kunne ses i det mælkehvide gletchervand. Hjulet er – ikke overraskende for den tid og i denne artikel – et ABU Record Standard med den klassiske hammerlakfinish!

Jeg jagtede i mange år et velbevaret eksemplar af denne klassiker, men det lykkedes først i 2008 – på en svensk auktion – at erhverve det ønskede eksemplar: Et ABU Record Standard i elegant turkisgrøn hammerlak. Et næsten ubrugt eksemplar i bedste stand.

Record fluehjulet figurerer første gang i Nap & Nyt fra 1948. Farve og finish var den samme i hele hjulets produktionstid – lige bortset fra de første 2-3 år, hvor man i stedet brugte gråbeige.

Hjulet var tydeligt inspireret af datidens nok mest klassiske og udbredte fluehjul, nemlig Condex fra engelske Young & Sons. Produktionen af Record hjulet ophørte i 1965 og afløstes i 1966 af det karakteristiske trekantede Delta-hjul.

Delta

ABU gjorde en helhjertet indsats for fluefiskeriet op gennem 1970’erne og ikke mindst 1980’erne, hvor man fik god hjælp fra amerikanske Fenwick. Fenwick var dengang verdensledende med sine Feralite fluestænger i S-Glass og leverede klingerne til ABU’s successerie af samme navn. Det var forløberen for nutidens kulfiberstænger, som lanceredes i 1983 – af selvsamme Fenwick.

Delta 3 fluehjulet blev først lanceret i 1966 – som resultatet af mange overvejelser fra ABU’s side. Det vægtigste argument for det meget utraditionelle og karakteristiske trekantede design var støttepillerne, som hermed kunne gøres flade og ovale – med langt mindre slitage på fluelinen til følge. Et godt salgsargument. Uheldigvis medførte det også en høj vægt (230 gram for Delta 3’s vedkomende) og en ringe linekapacitet.

Det trekantede design var karakteristisk og helt uden sidestykke. Og designet var gennemført, for selv håndgrebet er trekantet!

Delta 3 blev fulgt op af Delta 5, som lanceredes i 1968, og som dengang må have været noget nær verdens mest avancerede fluehjul – med en bremse, der kunne justeres med en vippearm på bagsiden af hjulet. Havde man som fluefisker et Delte 5 på sin sorte Diplomat 850 fluestang med ditto skumplast greb, kunne man ikke nå højere!

Men vægten var stadig høj (240 gram for det nye Delta 5) og linekapaciteten ringe. Delta hjulene blev derfor aldrig det hit, som konstruktørerne på ABU havde ønsket og håbet på. Produktionen af Delta 3 og 5 hjulene ophørte derfor i 1979.

Det var dengang, da fluefiskeriets verden endnu var enkel og ligetil: Flueliner var enten flydende eller synkende, og man kunne vælge mellem dobbelttaperede DT liner og forwardtaperede WF liner. Ak, hvor enkelt – ak, hvor skønt…

Diplomat

Afløseren for Delta hjulene kom allerede i 1977, hvor Diplomat fluehjulet blev lanceret. Delta og Diplomat fortsatte side om side frem til 1980, hvor Delta forsvandt og Diplomat hjulene fik sortelokseret spole.

Med Diplomat var der atter tænkt nyt, og her var resultatet rigtig godt. Diplomat hjulene var klassiske af udseende, pæne at se på og virkeligt funktionelle. Hertil bidrog ikke mindst den revolutionerende trykknapspole, som var år forud for sin tid – og lånt fra samme fabriks samtidige Cardinal fastspolehjul.

Under en indkøbstur i århusianske Salling, som på daværende tidspunkt havde en sportsafdeling, der solgte fiskegrej, faldt jeg over en fluestang til en overkommelig pris. Det var i 1986 – i mine studieår, så prisen var ikke uden betydning!

Det, der i første omgang fangede mit blik, var korkhåndtaget. Det var af overraskende god kvalitet – næsten uden fyldninger – og med en markant og usædvanlig struktur. Det var en ABU Garcia 9 fod klasse 7-8 stang, som var stærkt nedsat, og som blev solgt sammen med et sort Diplomat 78 fluehjul – til under femhundrede kroner.

Jeg våndede mig, men slog til alligevel. Dér røg den måneds SU, men jeg havde en fluestang med et korkhåndtag i absolut verdensklasse – med tilhørende hjul, som jeg meget hurtigt blev meget glad for. Dets forgænger – den oprindelige Diplomat – havde en spole i rå aluminium, som hurtigt korroderede i saltvand. Jeg havde set Jens Ploug Hansens ramponerede model, der lignede noget, katten havde slæbt hjem, men som stadig virkede efter hensigten.

Den sorte Diplomat korroderede ikke og blev i nogle år mit absolutte favorithjul til kystfluefiskeri. Senere blev det – sammen med den tilhørende stang – ophøjet til favoritgrejet, når der skulle fluefiskes gedder, og det blev netop det grej, som gav mig min første fluegedde i 10 kg’s klassen – en majfisk fra Fussing Sø.

Diplomat hjulene, der kom i to størrelser – 156 og 178 – havde en skivebremse, som sagde spar to til alt andet på markedet. Trods hjulenes meget rimelige pris. Hjulene blev solgt i stort antal og vandt mange tilhængere her i Skandinavien. I 1988 blev den største model omdøbt til “278” – uvist af hvilken grund. Året efter blev også lillebror omdøbt – til “256”. Uden at der derfor var sket nogen synlig forandring.

I 1992 skete der til gengæld noget revolutionerende. Diplomat-serien blev nemlig kompletteret med hele tre nye modeller – de såkaldte “Fly Max” hjul, hvor spolen var lejret på et kugleleje. I tilgift var hjulene monteret med håndtag af ædeltræ! De to mindste modeller var identiske i størrelse og udførelse med de bestående – blot opgraderet. Den største af de tre nye modeller var nu stor nok til lettere laksefiskeri – noget, mange havde efterspurgt siden Diplomaternes fremkomst i 1977.

Ti år senere – i 2002 – blev Diplomaterne atter reduceret til de oprindelige to modeller. Men Diplomat hjulene var stadig populære, og det kom derfor som noget af en overraskelse, da ABU til 2003 besluttede at stoppe produktionen helt. – For hvorfor dog det? – Der fandtes jo intet tilsvarende i den prisklasse?

Men der var intet at gøre. Diplomaterne levede stort set uændrede i 25 år, hvilket må siges at være flot. Beslutningen var dog nok politisk mere end økonomisk baseret og stod ikke til at stoppe. Amerikanske Fenwick bankede på døren med nye modeller, og hermed var ABU’s rolle som producent af ægte svenske fluehjul definitivt ovre.

En ære var forbi – men min egen lille samling af ABU fluehjul nu bekvemt komplet! De er alle fuldt funktionsdygtige – trods mange års trofast tjeneste – men de er alligevel blevet pensioneret og indtager nu en hædersplads på reolen bag mit skrivebord.

En enkelt gang om året kommer de dog ud og bliver luftet – i regelen med en geddeflue for enden af forfanget. Fortid og nutid mødes da på fornemste vis!

Airflo 2008 – et walisisk eventyr

Airflo var tidligt ude med banebrydende nytænkning – for tidligt. Men Fugl Phønix har rejst sig af asken. Der er dømt flueliner i lange baner – og højteknologi i verdensklasse!

I en øde egn af Wales ligger fabrikken, hvor Airflo producerer sine flueliner af samme navn. De er alle baseret på polyurethan i stedet for den traditionelle PVC.

– Polyurethan er bedre for miljøet, siger driftsleder Richard Wothers. – Og så giver det mange flere muligheder for at ændre designet, end PVC gør. – Endelig holder de færdige liner langt bedre!

Alle Airflo liner starter med flettede kerner af forskelligt materiale, i forskellige tykkelser og med forskellig elasticitet. Det sidste går Airflo meget op i og er kendt for deres næsten uelastiske liner med høj kontakt til fluen.

– Mindre elastiske liner giver også mindre krafttab under kastet, siger Wothers. Altså længere kast med færre kræfter. Endelig er polyurethan ikke påvirkeligt af kemiske stoffer som eksempelvis myggemiddel, der indeholdet DEET. Det er PVC.

Polyurethanet ankommer som små glasklare brikker, der smeltes under fremstillingen af fluelinerne. De glasklare brikker er klar til brug, når der skal fremstilles intermediate liner.

Densiteten er da lige over 1, hvorfor linerne synker langsomt. Intermediate liner er i regelen glasklare eller mere eller mindre transparente. De bruges herhjemme af mange til kystfluefiskeri.

Til fremstilling af flydende liner skal granulatet indfarves i ønskede farver – typisk synlige farver som hvid, grå, gul, orange og grøn, når det gælder flydeliner. Synkeliner indfarves altid i mørke farver, som syner af mindre i vandet.

Airflo tilføjer teflon i form af hvidt PTFE pulver til sine liner, hvilket gør dem vandskyende og reducerer friktionen. Det første får dem til at flyde højere. Det sidste får dem til at skyde længere. Præcis, hvad vi fluefiskere altid har brug for!

Til fremstilling af synkeliner iblandes granulatet små partikler aftungsten, som har en højere densitet end bly, og som ikke er giftigt for miljøet. Det procentvise indhold af tungsten afgør synkehastigheden.

Polyurethan har den fordel, at det kan indeholde mere tungsten end PVC. Airflo er da også kendt for sine meget hurtigt synkende liner – og for udviklingen af begrebet “density compensation”, som sikrer, at den tynde spids synker lige så hurtigt som den tykke klump.

– Hertil og ikke længere! Med kamera om halsen kommer man ikke tættere på hjertet i Airflo’s højteknologiske lineværksted. Det er tophemmeligt appartur og specialudviklet software, som muliggør fremstilling af Airflo’s liner.

Samt naturligvis laserkontrol med marginaler på tusindedele af en millimeter. Både tykkelse og densitet styres løbende under ekstruderingen af polyurethan på den flettede kerne.

De færdigekstruderede Airflo liner opbevares i nogle dage på store tromler, mens de hærder. De store tromler sikrer, at linerne ikke tager form under hærdningen, men forbliver lige.

Små fortykkelser markerer overgangen mellem de enkelte liner, som altså fremstilles i én lang streng. Først efter hærdningen klippes de op til færdige flueliner, spoles op og pakkes ned.

Airflo har været først med brugen af polyurethan, som længe har været brugt til isolering af ledninger. Airflo mener derfor, at fremtiden hører polyurethanen til og spår PVC fluelinernes snarlige død.

Faktum er da også, at amerikanske Cortland, som var først med syntetiske flueliner af PVC, på sidste Fly Tackle Dealer møde i Denver, Colorado lancerede deres første liner i polyurethan!