* Skovflåten nu livsfarlig

Den lille skovflåt kan nu også på Sjælland overføre den potentielt dødelige TBE-virus – centraleuropæisk hjernebetændelse. Det skriver Politiken.

Foreløbig har en skovarbejder og en medarbejder i en skovbørnehave været syge i månedsvis, og to hunde er døde som følge af hjernebetændelsen.

Hidtil har danske skovflåter uden for Bornholm kun gjort mennesker og dyr syge af borelia – en mildere sygdom, der typisk først overføres, hvis flåten får lov til at sidde i et døgns tid, og som relativt let kan slås ned med penicillin.

»Men TBE-virus overføres på få minutter. Den kan ikke behandles. Og man kan dø af den«, påpeger Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskningen på Statens Serum Institut.

Som andre TBE-eksperter råder Fomsgaard derfor danskerne til at beskytte sig mod flåtbid: Om sommeren bør man tage lange bukser og støvler på – og kun gå ind i kratlignende områder, hvis det er nødvendigt.

Skovarbejdere, jægere og andre, der bruger de sjællandske skove intensivt, bør lade sig vaccinere – medmindre der er tale om børn på under 6-7 år, som sygdommen ikke rigtig bider på.

TBE-virus har været øst og syd for os i årtier, især i Baltikum er man hårdt ramt. Risikoen vil stige i takt med, at vores vintre bliver endnu mildere og fugtigere, og forårene endnu varmere. Altså når vi i løbet af få årtier får et klima, som ligner Estlands, Letlands og Litauens.

Ifølge international forskning har Baltikum i øjeblikket noget nær ideelt klima for udvikling af TBE-virus hos skovflåter, og man har her ikke råd til at tilbyde vaccine til hele befolkningen.

21. december 2009

© Steen Ulnits

* Fisk på 7.700 meters dybde

For første gang er det lykkedes et forskerhold at fotografere levende fisk i ekstreme dybder på den sydlige halvkugle. Det er sket hele 7.560 meter under havets overflade.

Samme hold var nede på 7.700 meters dybde i Japan sidste år, men det skete nord for ækvator. De to uafhængige opdagelser er interessante, da fiskene minder meget om hinanden. Begge er pink, kugleformede og med lange haler, selvom der er tale om to forskellige arter.

Professor Monty Priede er leder af University of Aberdeen’s Oceanlab og har været blandt bannerførerne for projektet:

“Det interessante er, at begge dybhavsfisk ser ud til at have udviklet sig fra samme art, selvom de befinder sig i to forskellige hemisfærer. De har formentlig udviklet sig fra en lignende forfader. Disse fisk er aldrig fundet udenfor dybhavsgravene og er meget isolerede,” siger han.

Man har tidligere fundet fisk i 8.370 meters dybde i Puerto Rico-graven. Men da man fragtede fisken til overfladen, døde den på grund af den ekstreme trykændring.

21. december 2009

© Steen Ulnits

* Kina vil af med landbrugsstøtte

Kina vil have verdens rige nationer til at fjerne tilskud til landbrugssektoren og give udviklingslande bedre muligheder for at afsætte deres varer på de globale markeder.

“Alle nationer burde gå sammen imod protektionisme i alle former og afskygninger og presse på for et positivt resultat i forhandlingerne i forbindelse med Doha-runden (møde om frihandel),” siger vicepremierminister i Kina, Hui Liangyu, til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Udmeldingen kommer på FN’s sulttopmødet i Rom og kan kun hilses velkommen her i Danmark, hvor ingen landmand selv magter at tjene til føden. Uden det milliardstore tilskud fra os andre ville de alle gå konkurs…

16. december 2009

© Steen Ulnits

* Landmænd siger nej til fugleaftale

Selv om landmændene kan få en pæn pose penge for at lade vandet stå på deres marker i Tøndermarsken, så er det langtfra alle, der har sagt ja til en aftale.

Det var ellers miljøministerens håb, at landmændene inden nytår vil gå med i aftalen og dermed sikre, at det enestående og sårbare fugleliv i området igen får gode yngleforhold. Det er blandt andet i Tøndermarsken, man kan opleve fuglefænomenet “Sort Sol”.

Men en ny opgørelse fra Tønder Kommune viser, at kun 17 ud af 25 landmænd på den del af markerne, kommunen administrerer, er gået med til at få penge for at lade vandet stå. Det svarer til 69 procent af markerne. Dermed vil knap en tredjedel af markerne også i fremtiden blive afvandet.

“Det var jo nærmest forventeligt, så dilettantisk og elendigt som den sag er kørt. Nu får vi et kludetæppe, hvor nogle er med og andre ikke er, og så får vi ikke den optimale løsning. Det duer bare ikke,” siger Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening.

Han kalder området “en knastør skygge af sig selv” og mener, regeringen i stedet bør stramme fredningen i Tøndermarsken eller lave en helt ny lov, der tvinger landmændene til at lade vandet stå på markerne, men samtidig én gang for alle betaler dem en erstatning.Landmændene i Tøndermarsken har frist indtil nytår til at tilmelde sig den nye ordning, der giver 1.400 kroner pr. hektar jord, de undlader at afvande.

De landmænd, der nægter at være med, siger, at kompensationen ikke står mål med omkostningerne ved at afvande jorden. Ved at afvande kan landmændene få bedre udbytte af deres jord, og de mindsker risikoen for, at køer og får bliver angrebet af insekter, der trives særligt godt i vådområder. De påpeger også, at den høje vandstand betyder, at dyrene skal sættes senere på græs og må hentes tidligere hjem.

“Resultatet var forventet, for vi vidste på forhånd, at nogle landmænd ikke ville være med. Men vi vil fortsætte dialogen med de resterende landmænd i håb om, at de også tilslutter sig aftalen,” siger Tønders borgmester, Laurids Rudebeck (V). Han mener, at fuglelivet uanset den manglende aftale med alle landmænd har det godt i Tøndermarsken.

“Det er stadig et unikt område med masser af fugle, men aftalen kan skabe et endnu bedre område, og derfor håber vi på, at flest mulige vil gå med,” siger Laurids Rudebeck.

Miljøministeriet forventer i løbet af få dage at være klar med en total opgørelse over, hvor mange landmænd i den øvrige del af Tøndermarsken, der har sagt ja til aftalen og vil lade vandet stå på markerne.

EU-Kommisionen har tidligere kritiseret Danmark for ikke at passe godt nok på Tøndermarsken og dermed overtræde flere EU-direktiver. Både Dansk Ornitologisk Forening og Naturfredningsforeningen har bedt EU-Kommissionen gå ind i sagen og presse den danske regering til at passe bedre på Tøndermarsken.

16. december 2009

© Steen Ulnits

* Makrelkrigen…

Så er den gal igen i Nordsøen, hvor der kæmpes om de stærkt nedfiskede ressurser. Denne gang er der ikke tale om nogen torskekrig á la den, som Island og England udkæmpede i 1960’erne og 1970’erne. Denne gang slås Norge og EU om makrellerne i Nordsøen – dog uden indsats af krigsskibe som i torskekrigen!

Sagen er gået i hårdknude, og forhandlingerne er brudt sammen. Den norske fiskeriminister Lisbeth Berg-Hansen udtrykker dyb skuffelse over EU. Hun mener ikke overraskende, at hendes norske forhandlere er gået endog meget langt for at imødekomme EU.

Heller ikke overraskende mener EU’s fiskerikommisær Joe Borg – ham med tilskuddene til fortsat overfiskeri af den udryddelsestruede blåfinnede tun – at nordmændene har forspildt en god chance for “en afbalanceret aftale”.

Indtil en aftale er kommet i stand, kan kvoterne for næste års makrelfiskeri i Nordsøen ikke fastsættes. I det danske fødevareministerium kan man huske, at et lignende problem eksisterede tilbage i 2004. Dengang blev problemet først løst i 2005, og det samme forventes nu at blive tilfældet i 2010.

Afslutningsvis er det meget passende at minde om, hvordan det i 1960’erne lykkedes primært nordmændene at nedfiske makrelbestanden i Nordsøen til et niveau, hvorfra det var kritisk, om bestanden kunne retablere sig selv igen. Det kunne den heldigvis.

16. december 2009

© Steen Ulnits

* EU-tilskud til fiskeri efter truede tun

EU har i perioden 2000 til 2008 støttet sydeuropæiske industrifiskere med 260 millioner danske kroner, så de kunne bygge en ny armada af fiskerbåde. Samme fiskerflåde har de seneste år støvsuget verdenshavene for den sjældne blåfinnede tun i sådan en grad, at fisken nu er udryddelsestruet. Det skriver The Times.

Fiskerikommissær Joe Borg måtte – efter en forespørgsel fra det spanske, grønne Europaparlamentsmedlem Raül Romeva – indrømme, at den store økonomiske saltvandsindsprøjtning til fiskerne havde fundet sted.

»Jeg er chokeret over omfanget af de tilskud, der er blevet givet til fiskerbåde, der fisker den blåfinnede tun«, siger Raül Romeva til The Times. Tilskuddene er samtidig blevet givet af EU gennem et helt årti. I lige så mange år har forskere og miljøeksperter gentagne gange advaret om, at den blåfinnede tun var overfisket i en sådan grad, at den risikerede at uddø.

Spanien var modtager mere end halvdelen af de 260 millioner kroner, men lige i kølvandet fulgte franskmændene, grækerne og italienerne. Også middelhavsøerne Malta og Cypern fik tilskud til at få moderniseret landenes fiskeriflåde.

»Dette viser med al tydelighed, hvor hyklerisk EU kan være, når der man insisterer på fiskerikvoter samtidig med, at man tilskynder til at udvide en fiskerflåde, der i forvejen var alt for stor«, forklarer Raül Romeva fra den grønne fløj i Europaparlamentet.

4. december 2009

© Steen Ulnits

* EU-tilskud til udbygning af fiskerflåden

Langt størstedelen af den kvarte milliard tilskudskroner til fiskeriet – helt eksakt 172.5 millioner kroner – gik til at bygge nye, topmoderne fiskefartøjer. Disse højeffektive trawlere er i stand til at indfange 100 ton tun i et enkelt net, og det kan gøre få skibe i stand til hurtigt at opbruge EU’s samlede kvote for fiskeri af tun. I EU må der fiskes 12.400 ton tun om året, men med den voksende flåde af fartøjer og deres effektivitet vil bådene let kunne hale det dobbelte i land.

Knapt 80 millioner kroner gik til at trimme den eksisterende flåde af fiskerbåde, så de ville blive i stand til at fange flere fisk, mens kun 7.5 millioner kroner blev givet til ophugning af fartøjer, der kunne gøre flåden mindre. Overfiskeri er et alvorligt problem i den internationale fiskerflåde, da der ganske enkelt er for mange både om for få fisk.

Truslen mod tunfisk medførte i 1969 til oprettelsen af The International Council for the Conservation of Atlantic Tuna (et internationalt råd til beskyttelsen af tunfisk). Samme råd fik 16. november i år gennemført en halvering af fiskekvoterne for fiskeri af den blåfinnede tun. I år må der fiskes 22.000 ton blåfinnet tun. i 2010 er kvoten faldet til 13.500 ton.

Det fik fiskerikommissær Joe Borg til at udtale: »Disse første, konkrete og ambitiøse skridt vil bane vejen for et solidt fremskridt i at kontrollere og beskytte bestanden i Middelhavet og Atlanterhavet. Vores mål er at sørge for, at bestanden af den blåfinnede tun igen kommer på fode, så vi kan have et sundt og driftigt fiskeri«.

Til marts mødes CITES (Convention on International Trade in Endangered Species) – en international forening, der kan forbyde fiskeri og jagt af truede dyr. Monaco har indstillet til, at den blåfinnede tun skal fredes. Det vides ikke, hvordan EU vil forholde sig til spørgsmålet.

4. december 2009

© Steen Ulnits

* 55.000 jobs i svineproduktionen

Svineproduktionen i Danmark skaber arbejdspladser i stor stil. Alt i alt er 38.000 danskere direkte beskæftiget med svineproduktionen, og en fjerdedel af disse er selvstændige. Når man tager forarbejdning af svin med, når man op på 55.000 beskæftigede.

“Det er jeg rimeligt sikker på, at vores ‘erhvervsvenlige’ regering ikke vil sætte over styr,” sagde Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer – Svineproduktion i sin beretning på årsmødet tirsdag. Og det har han nok ret i. Det er tal som disse, der får regeringen til at se stort på grundvandet specielt og miljøet generelt.

Formanden tillod sig også at minde om, at mens den danske eksport er gået voldsomt tilbage under finanskrisen, er nedgangen i svineeksporten kun af mindre karakter.

Han opfordrede regeringen til at hjælpe svineproducenterne i en trængt situation, hvor man har sat penge til flere år i træk, ved at forbedre rammevilkårene.

“Specielt i en krisetid, som den vi står i, er en lempelse af rammevilkårene afgørende for dansk svineproduktions fremtidige konkurrenceevne. Både på miljøområdet og inden for dyrevelfærd,” sagde han.

Man kan dog undre sig over, at en enkelt og stærkt forurenende produktion som denne skal nyde fremme samenlignet med alle andre og langt mindre forurenende virksomheder.

Det skal man vist være Venstre-bonde for rigtigt at fatte rimeligheden i…

4. december 2009

© Steen Ulnits

* Miljøbelastningen pr. slagtesvin halveret

Den danske slagtesvineproduktion har næsten halveret indholdet af næringsstoffer i gødningen siden 1985. Det sagde direktør Nicolaj Nørgaard i sin beretning på Dansk Svineproduktions årsmøde i Herning i dag.

“Ved at se i de historiske arkiver kan vi se, at vi i dag producerer næsten to slagtesvin for den miljøbelastning ét slagtesvin havde i 1985,” sagde han og understregede, at svineproduktionen har “leveret varen og taget ansvar. Derfor er den nuværende miljøregulering frustrerende,” fortsatte han.

80 procent af lovgivningen på miljøområdet udspringer af EU-lovgivning, og netop derfor finder Nicolaj Nørgaard det frustrerende, at den danske tolkning af reglerne er så kompleks, at ingen kan gennemskue den.

“Skal vi følge det politiske ønske om at implementere mere miljøteknologi, har vi behov for et gennemtænkt regelsæt, der skaber incitamenter,” fremhævede direktøren. Han ser gerne, at landbruget får emissionstilladelse, som den enkelte svineproducent kan agere indenfor.

“Holder man sig inden for sin tilladelse, skal det være muligt at udvikle sin bedrift,” lød ønsket fra direktøren.

Hertil er bare at sige: Halleluja! Det danske landbrug tænker ikke et sekund på, at man jo kunne have reduceret den samlede forurening med den bedre teknologi. I stedet øger man bare produktionen, så forureningen ikke falder det mindste. Logik for svineproducenter…

4. december 2009

© Steen Ulnits

* Fødevareministeren den dyreste af alle ministre

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er regeringens dyreste minister. I hvert fald når det handler om repræsentationsudgifter til møder, gaver og lignende.

Det fremgår af beregninger, som Ritzau har foretaget på baggrund af oplysningerne, som ministre selv offentliggør på ministeriernes hjemmesider.

I perioden fra maj til september har Eva Kjer Hansen brugt 183.667 kr. på repræsentation, viser tallene. Det er mere end 60.000 kr. mere end nummer to, Birthe Rønn Hornbech, der samlet som kirkeminister og integrationsminister har brugt 125.887 kr.

Birthe Rønns store forbrug dækker over en enkelt udgift – nemlig da kirkeministeriet brugte 117.394 kr. på en middag i forbindelse med indsættelse af den ny biskop i Københavns Stift. På tredjepladsen kommer transportminister Lars Barfoed med 86.628.

Fødevareministerens høje forbrug har flere årsager, oplyser ministeriet. Blandt andet har ministeriet i flere tilfælde regnet transportudgifter med, hvilket ifølge statsministeriets vejledning ikke indgår i repræsentation. Udgifterne til egentlig repræsentation for Eva Kjer Hansen ligger herefter på omkring 155.000 kr.

“Beløbet afspejler, at Fødevareministeriet er et travlt ministerium med et stort og internationalt aktivitetsniveau. I perioden har ministeriet haft tre meget store arrangementer. Vi er meget opmærksomme på, at vores arrangementer altid overholder gældende regler for kuvertpriser og andet,” forklarer ministerens pressesekretær Thor Seierø.

De tre arrangementer er en arbejdsmiddag for ministeriets udsendte statskonsulenter, folketingets fødevareudvalg og fødevareerhvervet, et stort fiskeripolitisk årsmøde, og værtskabet ved en reception for omkring 100 internationale landbrugsledere fra hele verden. Alle tre arrangementer har kostet mellem 20.000 og 40.000 kr..

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er den minister med de mindste repræsentative udgifter. Hun har brugt 5370 kr. fra maj til september.

I alt har ministrene haft repræsentationsudgifter i perioden for 1.076.128 kr.

4. december 2009

© Steen Ulnits

* Økologik for begyndere

Jyllands-Posten skrev for nylig, at økologisk jordbrug medfører en øget udledning af drivhusgasser, som belaster klimaet. Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, blev citeret og taget til indtægt for dette. Men professoren er ikke enig i Jyllands-Postens konklusion:

“CO2-udledningen per hektar i økologisk landbrug er signifikant lavere end i konventionel landbrug, og målt per enhed står økologiske og konventionelle produkter generelt lige,” siger Jørgen E. Olesen til Økologisk Landsforening, efter artiklen blev bragt i JP.

Jørgen E. Olesen mener, at de økologiske landmænd har godt fat i klima via deres nye Klimastrategi for økologisk landbrug, som blev offentliggjort i oktober.

“Økologisk Landsforenings klimastrategi er målrettet mod de udfordringer, der er – også i forhold til behov for øgede udbytter – så økologerne er godt på vej i forhold til klimaet,” siger Jørgen E. Olesen.

Strategien indeholder en række tiltag, der blandt andet skal øge udbytterne på de økologiske marker – en problemstilling, som JP fokuserer på. Alene biogas, der producerer effektiv økologisk gødning, vil kunne øget udbyttet med 20-30 procent, oplyser Økologisk Landsforening.

4. december 2009

© Steen Ulnits

* Ny forvaltningsplan for skarv i Danmark

Skarvforvaltningsplanen erstatter den hidtidige plan fra 2002, og har to hovedformål. Den skal sikre skarvens beskyttelse som en almindelig dansk ynglefugl, og den skal sikre, at skarven ikke volder uacceptable skader på fiskebestande og gener for fiskeriet.

Nye elementer i planen er følgende:

– Fiskere kan søge tilladelse til at skyde skarver i større vandområder, hvor skarvens fødesøgning vurderes at give problemer. Planen oplister en række områder, der vurderes som særligt vigtige for fisk.

– Skarven vil få mere fred i områder, hvor den ikke gør væsentlig skade – i modsætning til i dag, hvor skarven generelt søges forhindret i at etablere nye kolonier.

– Hvis skarven på private områder etablerer nye kolonier i vigtige områder for fisk, vil Skov- og Naturstyrelsen indlede dialog med ejeren om mulighederne for at reducere problemerne.

Regulering indenfor 1000 m fra faststående, fungerende fiskeredskaber vil fortsat kunne ske uden for skarvens yngletid. Regler for denne regulering vil fremgå af vildtskadebekendtgørelsen. Den hidtidige praksis med begrænsning af skarverne ved oliering af æg udvalgte ynglekolonierne vil også blive videreført. Dermed udbygges linien fra den tidligere plan.

Skov- og Naturstyrelsen har ved udarbejdelsen af planen rådført sig med en skarvarbejdsgruppe med repræsentanter fra interesseorganisationer og faglige eksperter. Planen var i offentlig høring i efteråret 2008.

23. november 2009

© Steen Ulnits

* Økologiske “Fair Trade” varer

Amarjit Sahota fra Organic Monitor, der er en uafhængig virksomhed, som analyserer markeder og tendenser inden for økologi, holdt for nylig indlæg på Økologikongressen i Odense.

Tendensen har han set i eksempelvis Storbritannien og Tyskland, der er de absolut største markeder for økologi i verden.

“Vi kan se, at forbrugerne helst vil købe økologiske produkter, hvis de også er mærket “Fair Trade,”sagde han.

Fair Trade er et mærke der blandt andet garanterer, at landmanden bag produktet har fået en fair pris og fair behandling af den kæde, han har solgt til.

“Det er tydeligt, at forbrugerne går mere og mere op i, at produkterne ikke bare er økologiske” ,sagde Amarjit Sahota.

23. november 2009

© Steen Ulnits

* Økologiske fisk nu også klimarigtige?

Fisk er noget af den mest klimavenlige, man kan spise – også selv om de kommer fra dambrug.

Ifølge Alfred Jokumsen, der forsker ved DTUs Institut for Akvatiske Ressourcer, vokser en fisk med 1 kg, når man giver den 1 kg foder. En ko og en gris skal have langt mere foder for at vokse 1 kg. I den forbindelse er det dog vigtigt, at 1 kg moderne fiskefoder typisk kræver 2,5 kg skidtfisk at fremstille. Træerne vokser altså heller ikke ind i himlen her.

Fiskene kan også fodres med økologisk foder, viser Jokumsens forsøg fra DTU, som blev vist på Økologikongressen i Odense for nylig. I forsøgene fik han gode resultater, selv om en del af det traditionelle fiskemel blev erstattet af økologiske hestebønner, ærter og raps, eller hvor fiskeolie blev erstattet af økologisk hørfrøolie. Det skriver Landbrugsavisen.

Der opdrættes i dag 50 mio. ton om året. Opdræt af fisk er den fødevaresektor i verden, der vokser hurtigst. Stigningen skyldes ifølge Alfred Jokumsen dels øget efterspørgsel, dels faldende fangster i fiskeriet. I Danmark opdrættes 45.000 ton fisk om året. Heraf udgør regnbueørreder 32.000 ton i ferskvand og 10.000 ton i netbure i saltvand. Dertil kommer 2.500 ton ål.

Økologisk produktion af regnbueørreder udgør i dag omkring 1%. Og man må spørge sig, om de nu også er økologiske. Der må nemlig stadig bruges antibiotika…

23. november 2009

© Steen Ulnits

* Køb anparter i en økologisk gård

Nye ejerformer er på vej i landbruget, og det kan blive særlig interessant for økologiske bedrifter.

Det påpeger Steen Gade (SF), der også er formand for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg, og som deltog i en paneldebat på økologikongressen i Odense onsdag.

“Jeg tror, at mange forbrugere gerne vil være medejere af en økologisk bedrift,” siger han.

Det giver samtidig penge i kassen og dermed nye udviklingsmuligheder for økologibedrifter. Steen Gade mener, at det vil være af særlig interesse for økologiske bedifter.

“Konventionelle bedrifter appellerer ikke lige så meget til forbrugerne,” siger han.

En forudsætning for den udvikling er, at landbrugsloven liberaliseres, sådan som det allerede er planlagt i forbindelse med regeringens Grøn Vækst-udspil. Paradoksalt nok stemmer SF mod denne liberalisering, erkender Steen Gade.

23. november 2009

© Steen Ulnits

* Knap 200 landmænd købte ulovlige sprøjtemidler

Ulovligt importerede sprøjtemidler og gødning er blevet solgt til cirka 190 landmænd rundt om i landet. Det mener myndighederne, der har slået til i en aktion mod tre forretningsmænd på Djursland.

Under en afhøring hos politiet har en 63-årig mand delvist erkendt sig skyldig i sigtelserne, der blandt andet handler om dokumentfalsk og om overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter.

“Det er en omfattende sag, vi nu skal i gang med,” siger vicepolitiinspektør Børge Fransen fra Østjyllands Politi.

Den 63-årige har en virksomhed i Kolind på Djursland. I tre år har han overtrådt loven ved at importere både gødning og sprøjtemidler uden at have de nødvendige tilladelser, mener politiet.

Importen skete via en søstervirksomhed i Tyskland, og det blev faktueret som korn og foderstoffer for at undgå afgifter. I alt har det offentlige mistet i hvert fald to mio. kr. på fupnummeret, mener myndighederne.

En anden mand i et firma uden for Rønde sigtes for at have videresolgt kollegaens varer til en lang række landbrug over det meste af Danmark. Ved ransagningerne onsdag morgen fandt politiet regnskaber, og desuden lå der pesticider på virksomheden ved Rønde.

Både den sidstnævnte og en tredje mand har ikke ønsket at udtale sig om sigtelserne under afhøringen hos politiet. Skat, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen deltager også i arbejdet med at undersøge forløbet.

23. november 2009

© Steen Ulnits

* Kommunalvalget: En stemme på Venstre (V):

– er en stemme på fortsat øget sprøjteintensitet på danske marker. Under den nuværende regering er giftsprøjtehyppigheden steget fra 2,5 gange i 2007 til 3,3 gange i 2008 – trods en målsætning på 1,7…

– er en stemme på øget støtte til den forurenende landsbrugsproduktion, en endnu større svineproduktion og endnu større udledning af gylle til luft og grundvand. 25 millioner svin er åbenbart ikke nok til et lille land som Danmark.

– er en stemme på opdyrkning af selv de sidste naturområder og de yderste meter bred ved vandløb og søer – uanset lovligheden heraf.

– er en stemme på en stedse forringet kontrol med landbrugets omgang med vor fælles natur og miljø – ikke mindst via kommunalreformen, der effektiv fjernede landbrugets sidste store kontrolinstans, amterne…

– er en stemme på stadig udbygning af produktionsfaciliteter i det åbne landskab. Under den nuværende regering er der bygget næsten 17 millioner kvadratmeter (17.000.000 m2) erhvervsbyggeri i det åbne land – primært staldanlæg. Landbrug er nemlig undtaget fra planloven, der kun gælder andet erhvervsbyggeri…

– er en stemme på en regering, der – i modsætning til, hvad mange fejlagtigt tror – ikke styres eller styrer fra Christiansborg, men fra Axelborg, landbrugets trojanske hest i den københavnske bymidte…

Derfor: Støtter du et bæredygtigt og økologisk landbrug, så stem på Socialistisk Folkeparti, SF. De vil nemlig – som de eneste – tvangsøkologisere dansk landbrug.

14. november 2009

© Steen Ulnits

* Kommunalvalget: En stemme på de Konservative (K):

– er en stemme på industrien, som begunstiges med store skattelettelser, og ikke mindst en stemme på A. P. Møller og hans danske imperium af olieborerigge, supertankere og supermarkeder, som vi alle handler i, men ikke tænker over. Og som derfor pænt lånte Bent Betjent sin helikopter, da denne skulle føre valgkamp med stil. Riflen var sikkert også med i luften og under valgkampen. Der kunne jo komme en kronhjort forbi…

– er en stemme på en regering, hvis konservative medløbere egentlig gerne ville have en grønnere profil, men som ikke tør bekende kulør af hensyn til landbrugsmakkeren Venstre.

Efter mange års interne stridigheder er de konservative så lykkelige for overhovedet at sidde i Folketinget, at de har formået at sluge selv de største miljøkameler. Og givet sidder tilbage med en dårlig smag i munden…

14. november 2009

© Steen Ulnits

* Kommunalvalget: En stemme på Dansk Folkeparti (O):

– er en stemme på noget, der burde have heddet Populistisk Folkeparti. Partiets finansordfører Kristian Thulesen Dahl har pludselig opdaget den tomme plads efter dansk miljøpolitiks enfant terrible og Rasmus Modsat, Bjørn Lomborg, og har nu senest også kastet sig over placeringen af fremtidens danske supersygehuse – med speciale i Gødstrup-Aulum området…

– er en stemme på en regering, som stadig – selv efter makkerparret Fogh og Lomborgs exit – ikke har fattet, at der er noget, som hedder global opvarmning og CO2 effekt.

Derfor: Vil du stemme for miljø og natur i Danmark, så stem for alt i verden på alt andet end VKO. For disse tre regeringspartier er skattestop langt vigtigere end miljø, sundhed og trivsel.

Velbekomme – og Godt Valg!

14. november 2009

© Steen Ulnits

* Garnfiskere endelig for retten

Vicefiskeinspektør Claus Wille fra Fiskerikontrollen i Fredericia havde en lang dag i Retten i Sønderborg den 26. oktober. 

– Der er sket en stramning af loven i 2007, og derfor har der været store problemer med rettighedsfrakendelse – retten til fortsat at fiske. – Vi har været omkring stadsadvokaten og rigsadvokaten, så der er mange parter i sagen, sagde Claus Wille. – Mange af sagerne er nogle rigtig gamle sager, men nu er der endelig gået hul på bylden.

Fem retssager mod fritidsfiskere fra Syd- og Sønderjylland blev det til – fire mod fritidsfiskere og en enkelt mod en erhvervsfisker. I alle sager blev de tiltalte idømt bøder: De fire fritidsfiskere fik konfiskeret garn og forbud mod at fiske i perioder, mens erhvervsfiskeren skal betale 15.000 kr. efter ulovligt fiskeri i Aabenraa Fjord – svarende til et trawl, som han efter rettens mening anvendte ulovligt i Aabenraa Fjord.

Sagerne, der er ført efter lovstramningen i 2007, har været kørt i andre landsdele, men nu er de også kommet til Sønderjylland: Én blev afviklet i Haderslev og en anden i Vestre Landsret i Sønderborg. I den sidstnævnte blev en fritidsfisker fra Broager idømt en bøde på 5.000 kroner og frakendt retten til at fiske i seks måneder. Frakendelsen var en skærpelse af byretsdommen. Byretten mente nemlig ikke, at fiskeren også skulle fratages retten til at fiske.

Efter gårsdagens retssager kunne vicefiskeinspektør Claus Wille ikke sige, at han var udelt tilfreds med afgørelserne.

– Det skal vi have en snak med anklageren om. – Men det er klart, at vi går efter afgørelser i Landsretten, så sagerne kan danne præcedens, sagde han.

Der er yderligere syv sager om formodet ulovligt fiskeri på vej til retten. Det tegner godt for en fremtid, hvor det ikke som hidtil i praksis har været omkostnings- og risikofrit at fiske ulovligt med sine garn. Det skal blive spændende at se, om sagerne når højere op i systemet og således kan danne præcedens for højere bøder i fremtidige sager om ulovligt garnfiskeri.

14. november 2009

© Steen Ulnits

* Nissum Fjord: Tre ud af fire fisker ulovligt

Fiskerikontrollen beslaglagde for nylig 71 ud af 96 garn på fjorden. Fritidsfiskeri på Nissum Fjord er styret af en lang række love og bestemmelser, somnaturligvis bør være kendt af dem, der sætter garn på fjorden.

Fiskerikontrollen gennemtrawlede for nylig Nissum Fjord for at finde ulovlige redskaber, og det viste sig ikke svært. Kontrollørerne fandt 96 garn rundt om i fjorden, men 71 viste sig at være ulovlige. Tre ud af fire. De blev derfor hevet op og beslaglagt.

Fiskerikontrollen har samtidigt sikret sig navn og adresse på 13 fritidsfiskere, der nu alle må forklare sig til kontrollen, der iøvrigt varsler, at de vender tilbage til fjorden senere på måneden.

Det er givet i de uhyrligt mange ulovlige garn på fjorden, at årsagen til den dårlige opgang af laks og havørreder i Storåen skal findes.

Så: Mere magt til Fiskerikontrollen!

14. november 2009

© Steen Ulnits

* Vildledning om “fisk uden V6 motor”

Forbrugerne bliver vildledt, når de får at vide, at de gavner deres sundhed ved at spise fisk. Det mener organisationen Dansk Akvakultur.

En fisk er nemlig ikke bare en fisk, når det især handler om en optimal omega 3 fedtsyrebalance. Det viser en ny analyse fra det nordiske forskernetværk, Marifunc, skriver Børsen FødevareSundhed.

Dansk Akvakultur slår derfor til lyd for, at forbrugerne får langt bedre vejledning, når det handler om fisk og sund ernæring. Ikke mindst når det gælder den importerede, billige opdrætsfisk Pengasius, som er den fiskeart i verden, der har oplevet størst vækst i salget de seneste år.

Pengasius, der sælges i stor stil i Danmark, opdrættes især i Vietnam. Herhjemme sammenlignes den med torsk, som er langt dyrere. Pengasius er en ferskvandsfisk og indeholder derfor ikke samme mængder omega 3, som saltvandsfisk gør. Begge arter tilhører de magre fiskearter og indeholder derfor ikke så meget omega 3 som de fede fisketyper.

»For os handler det i modsætning til vore kolleger i Italien og Frankrig ikke om at sige noget negativt om Pengasius, der specielt syd for grænsen bliver anprist som rig på omega 3. Vi mener bare, at tiden nu er inde til, at myndighederne tager et ansvar og oplyser forbrugerne mere diffenrentieret, når det gælder fisk, Det nytter ikke, at forbrugerne tror, de får en V6 motor, når de køber de billige importerede fisk, som vi anerkender, der er et marked for,« siger direktør Brian Thomsen, Dansk Akvakultur og fortsætter:

»Vi er, hvad vi spiser. Det gælder også for fisk. Uden for EU opdrættes fisk under langt mere lempelige vilkår end i EU, og det sætter store fingeraftryk på, hvor stor fiskens ernæringsværdi er. Vores vurdering er, at det er noget, som forbrugerne ikke har nok kendskab til,« siger Brian Thomsen til Børsen.

8. november 2009

© Steen Ulnits

* Vitaminer og proteiner

En af Danmarks førende eksperter i fiskeolie, seniorforsker Charlotte Jacobsen, DTU Aqua og medlem af forskernetværket Marifunc, er enig i, at forbrugerne bør have en bedre vejledning i, hvad de kan forvente, at fisk indeholder af sundhedsfremmende stoffer.

Peter Olesen, professor og formand for Det Strategiske Forskningsråd, er enig.

»Der kan være en direkte sammenhæng mellem den måde, fiskene bliver opdrættet på og så fiskens sundhedsværdi for mennesker,« siger Peter Olesen.

Charlotte Jacobsen og forskerne i Marifunc slår fast, at der skal forskes mere i, hvordan opdrætsformer påvirker fiskens indhold af omega 3-sammensætning, mineraler og vitaminer.

»Proteinindholdet formoder jeg vil være forholdsvis konstant. Men med D-vitamin er jeg straks meget mere usikker. Det ved vi faktisk ikke noget om, og det vil være oplagt at se nærmere på i lyset af, at befolkningen er i underskud med netop D-vitamin,« siger Charlotte Jacobsen, der desuden efterlyser mere forskning i, hvordan vandkvalitet og ikke mindst brug af antibiotika påvirker fiskens ernæringsværdi.

Kampagnekoordinator Sofie Krog Holm, Forbrugerrådet, mener, at der er en stor risiko for at forvirre forbrugere ved at give yderligere oplysning om enkelte fiskearter og opdrætsmetoder.

»Vores erfaring er, at selv dem, der spiser nok fisk, alligevel er usikre på, om de får nok. Derfor supplerer de med kosttilskud i form af fiskeolie og piller. Det er helt unødvendigt, når man bare skal spise en laksebøf og et par silde- eller makrelmadder om ugen for at være dækket ind. Mange forbrugere tror, at det handler om at købe dyre fisk hos fiskehandleren og så supplere op med fiskeolie, som de så tilmed risikerer at spise for meget af og dermed tager på i vægt. Det er et forkert fokus, som gør, at vi kan komme til at gå andres ærinde end folkesundhedens,« siger Sofie Krogh Holm.

8. november 2009

© Steen Ulnits

* Tvivl om effekten af fiskeolie

Fisk, som indeholder masser omega 3-fedtsyrer, er muligvis sunde for kredsløbet, men de beskytter ikke mod hjertesvigt. Det er den overraskende konklusion på en stor hollandsk undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i magasinet European Journal of Heart Failure.

De nye opdagelser ændrer dog ikke på den generelle anbefaling om, at vi skal spise mere fisk – og helst to gange om ugen, for fisk er stadig godt for en række andre ting i kroppen. Men den hollandske undersøgelse går stik imod tidligere undersøgelser, der har konkluderet, at hyppig indtagelse af fede fisk, f.eks. laks, sild og makrel, kan reducere risikoen for, at man dør af en hjertelidelse.

Ifølge den hollandske undersøgelse var der ikke nogen nævneværdig forskel at spore blandt de knapt 5.300 mænd og kvinder over 55 år bosat i Rotterdam, som studiet har fulgt siden 1990 for at se på sammenhængen mellem fiskespisere og ikke-fiskespisere i relation til hjertesygdomme.

“Videnskabsfolk og sundhedsmyndigheder er i stigende grad overbeviste om, at indtag af fisk, selv i små mængder, vil beskytte mod fatale hjertefejl. Men der er altså ingen stærke beviser for, at det at spise fisk vil beskytte mod det,” siger læge Marianne Geleinjse, Wageningen Universitet, der står bag undersøgelsen.

8. november 2009

© Steen Ulnits

* Fisk sundt for sukkersygepatienter

“Mange sundhedsmyndigheder anbefaler fisk to gange om ugen, gerne fede fisk som makrel, laks og sild, som beskyttelse mod hjerte-karsygdomme. Baseret på vores data vil vi ikke ændre på dette råd, selv om indtag af fisk i vores studie ikke viste nogen relation til hjertefejl. Indtaget af fisk er ekstremt lavt i Holland, i gennemsnit mindre end en portion om ugen, så måske er et højere indtag nødvendigt for at opnå beskyttelse mod hjertefejl,” siger siger læge Marianne Geleinjse, Wageningen Universitet.

Ovennævnte hollandske undersøgelse er justeret for sociale vilkår og andre ting, der kan forvrænge den, og selv folk, der spiste over 20 gram fisk om dagen, så ikke generelt ud til at være mere beskyttede mod hjertefejl, end den gruppe, der stort set ikke spiste fisk.

De hollandske forskere fandt dog bevis for, at fiskespisning kan være specielt godt for folk med sukkersyge. 479 diabetes-ramte deltog i undersøgelsen, og de personer, som indtog mest fisk, havde 42 pct. mindre risiko for at udvikle en hjertesygdom end de personer, som indtog mindst fisk.

På den baggrund anbefaler Marianne Geleinjse, at der bliver forsket mere i fiskeoliens betydning for diabetes.

8. november 2009

© Steen Ulnits

* SuperBest taget i fiskefup

Allerede i marts 2009 blev to SuperBest-butikker taget i at sætte ny pakkedato på fiskefars. Den gang fik det ingen konsekvenser.

Allerede 25. marts blev to SuperBest-butikker i henholdsvis Hjørring og København taget på fersk gerning af fødevarekontrollens rejsehold i at fuppe med pakkedatoen på fiskefars.

De to butikker fik hver en bøde på 10.000 kroner for at skrive en ny dato på det hakkede fiskefars, som de havde modtaget fra en fiskefabrik i Hirtshals. Kødet var hakket den 24. marts på fabrikken, men butikkerne havde i stedet skrevet 25. marts på pakkerne i køledisken. Og da fiskefars skal sælges inden 24 timer efter hakningen, var det både ulovligt og sundhedsskadeligt at spise det, fortæller Fødekontrollens rejsehold.

– Det er klart, at når du afdækker et sådant problem, så får du en mistanke om, at det her er udbredt. Alle steder, hvor der er penge at tjene ved at fuske, er der folk, der er parate til at løbe den risiko, der er ved at gøre det, siger en repræsentant for Fødevarestyrelsen. Men styrelsen brugte ikke informationen om kødsvindel i to SuperBest-butikker til at undersøge, om andre af kædens 220 butikker ompakkede kødet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal nu øjeblikkeligt afhøres i Folketinget om, hvorfor man ikke allerede marts tjekkede ompakningssvindelen i SuperBest. Det sker, når hun i morgen skal i samråd i Folketinget.

– Det her er jo skandaløst og helt uacceptabelt, at fødevarestyrelsen sidder overhørig, at man har taget to SuperBest-butikker i at ompakke kød. Man bør da straks tjekke, om det også er sådan i andre butikker. Det vil jeg øjeblikkeligt stille ministeren til ansvar overfor, siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht til bt.dk.

8. november 2009

© Steen Ulnits

* Ny norsk fiskeriminister fra fiskeopdrættet…

Miljøorganisationerne i Norge er i oprør. Årsagen er, at den nye norske regering netop har udnævnt en ny fiskeriminister, Lisbeth Berg-Hansen. Hun er storaktionær i lakseopdrættet “Sinkaberg-Hansen”, som er en af de værste syndere, når det drejer sig om udslip af tamlaks.

“Udnævnelsen af Lisbeth Berg-Hansen er en fornærmelse og afskyelig for alle, som har et ønske om at beskytte denne jord og dens mange arter. Enhver beslutning, hun træffer, vil direkte påvirke hendes egen økonomi”, lyder det fra vore norske kolleger. De kalder regeringen for “arrogant”.

Tjaeh. Det samme kan man jo med god ret sige om Danmark, hvor både fødevareminister Eva Kjer-Hansen og EU’s landbrugskommisær Mariann Fischer-Boel er landmænd på fuldtid. Sidstnævnte mener det imidlertid godt. Således sagde hun for nylig på TV, at det jo er godt, vi har landbruget – til at holde Danmark pænt. Så det ikke gror til i skov!

Hjernedød for åben skærm…

8. november 2009

© Steen Ulnits

* Flere får er radioaktive i år

Antallet af norske får og lam, som kommer i karantæne på grund af radioaktivitet, er større i år end i mange år. Det skyldes megen regn, og at 2009 er et godt år for svampe, skriver det norske dagblad Nationen.

Radioaktivitet er et problem i særlige områder i Norge, fordi områderne var udsat for radioaktivt nedfald efter Tjernobyl-ulykken for 23 år siden.

Når problemet er større i år end ellers, skyldes det, at svampe indeholder større mængder af det radioaktive stof cæsium end grønne planter, og dyr på græs indtager derfor en større mængde radioaktivitet, når de spiser mange svampe.

Bare i Oppland må 28.000 dyr i karantæne i op til otte uger i efteråret, før niveauet af radioaktive stoffer i dyrene er lavt nok til, at de kan slagtes og kødet spises.

Landmændene kan få erstatning for de ekstra omkostninger, som karantænerne giver. De endelige tal for, hvor mange der søger erstatning i år, er endnu ikke klar, men alt tyder på, at antallet er stigende.

8. november 2009

© Steen Ulnits

* Nye bævere udsat – nu på Sjælland

Efter mere end 2000 års fravær svømmer bæveren snart igen rundt i åer, moser og søer i Nordsjælland. Bævernes comeback begyndte, da miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for nylig udsatte en bæverfamilie på fem ved vådområdet Holløse Bredning øst for Tibirke Kirke.

Bæverne kommer som sidste gang fra Tyskland og er indfanget ved Elben. De tilhører den oprindelige midteuropæiske race, som tidligere har levet i Danmark. De kan blive over en meter lange og veje op til 30 kilo. Til næste år skal der efter planen sættes yderligere 10-15 bævere ud i den nordsjællandske natur.

“Bæverne vil være til stor gavn for andre dyr og planter. Blandt andet fordi de fælder træer og bygger dæmninger, hvorved der skabes små søer. Disse søer vil blive gode levesteder for en række trængte og truede dyr som for eksempel padder, insekter og fugle,” siger miljøministeren i en kommentar.

Bævere er meget dygtige til at skabe naturlig dynamik og variation i våde og fugtige naturområder og rydde pilekrat langs vandløbe, så der kommer mere sollys til gavn for en række plante- og dyrearter.

Beslutningen om at sætte bævere ud har fået grønt lys fra kommunerne Hillerød, Halsnæs og Gribskov. Udsætningen i Nordsjælland sker efter meget positive erfaringer fra Vestjylland, hvor der allerede for 10 år siden blev sat importerede bævere ud. Disse 18 bævere er siden vokset til en bestand på mindst 120 dyr og er blevet et stort tilløbsstykke for områdets gæster.

Udsætningen af bæverne i Nordsjælland er et forsøgsprojekt, der løber over fem år. Når projektet udløber, vil Miljøministeriet og de berørte kommuner afgøre, om bæverne skal have lov til at blive.

5. november 2009

© Steen Ulnits

* Fisk har også følelser…

Stella McCartney, som er modedesigner og datter af Paul og Linda McCartney, har det ikke godt med fisk. Hun kan ikke lide lugten og har derfor forbudt sine medarbejdere at spise fisk. For tænk nu, hvis en journalist skulle komme forbi, og der lugtede af fisk i modelstudiet…? Stella er selv overbevist vegetar og mener derfor, at det er dyrplageri at dræbe og spise fisk.

Og hvor har tøsen så fået de griller fra? Jo, dem har hun såmænd fra sin afdøde mor Linda, som var aktiv i diverse dyreværnsgrupper, og som mente, at lystfiskeri er forkasteligt. – Selvfølgelig gør det ondt på dem, mente hun.

Hvis du vil høre, hvad Linda McCartney mener herom, så se dette klip:

http://www.youtube.com/watch?v=c7UQQmG42WM&feature=related

Vil du vide mere om, hvad der rører sig i hovedet på lystfiskerhadende dyreværnsgrupper, så klik ind på denne hjemmeside:

http://www.fishinghurts.com/

Så ved du, hvad vi er oppe imod…

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Betinget fængsel til minkavler

En minkavler var helt oppe i det røde felt, da han for tre år siden fik kontrolbesøg. Kontrollanterne blev truet på livet, og det har udløst en betinget fængselsstraf på 20 dage, ligesom han er idømt en bøde på 100.000 kr. for miljøforurening og vanrøgt af dyrene.Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Inden kontrolbesøget havde han fået flere påbud fra myndighederne om at bringe orden i forholdene. Der lå flere døde mink, der var op til 10 hvalpe i et enkelt bur, og der var også sket gylleforurening på grunden.

Den dømte minkavler nægtede sig naturligvis skyldig.

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Minkavlere anmeldt for misrøgt

40 minkavlere fra hele landet er blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af dyreværnsloven, fordi de angiveligt har mishandlet de små pelsdyr.

Anmeldelserne er sket, efter at en kontorchef i Fødevareregion Nord har set TV2-programmet Operation X’s videodokumentation for overtrædelserne.

Kontorchefen vurderede, at der var noget, der “ikke så rigtig godt ud” i optagelserne og gav fødevareregionerne besked om at anmelde de minkfarmere fra deres område, som er på TV2’s liste. Optagelserne viser efter sigende, at de 40 minkavlere har mishandlet minkene.

– Vi har valgt, at anmelde dem, der er på den liste, fordi vi så kan komme ud med politiet og se, om der faktisk er noget galt derude, siger veterinærchef John Larsen fra Fødevareregion Nord. John Larsen havde ikke set optagelserne, der skulle vise både nye og gamle sår, som i flere tilfælde er inficerede og har udviklet bylder.

Operation X sendtes den 27. oktober, men Dansk Pelsdyravlerforening rejste inden da krav om fogedforbud mod programmet. Dog forgæves.

Programmet er blevet til i samarbejde mellem TV2 og Ekstra Bladet. Redaktionschef Miki Mistrati på Ekstra Bladet kaldte efterfølgende et fogedforbud for et forsøg på at skjule sandheden.

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Tusindvis af mink sluppet ud i klitterne 

Ukendte gerningsmænd ødelagde forleden morgen det hegn af eternitplader, der omgiver en minkfarm på Holmsland Klit ved Søndervig i Vestjylland og slap op mod 6.000 mink ud af deres bure.

– Det vrimlede med mink alle vegne, da vi kom til stedet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Politiet blev alarmeret kvart over fire, da en bilist havde set et større antal mink løbe rundt, fortæller vagtchef Keld Nedergaard.

Farmen ligger et øde sted, og ejendommen er ikke beboet, så gerningsmændene har haft ro til arbejdet. Ejeren og nogle kolleger arbejder nu med at indfange minkene nær farmen, mens lokale jægere skyder flest muligt i klitterne, så de ikke skader dyrelivet her.

Der er ingen spor efter gerningsmændene til hærværket.

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Nu vil landbruget også have klimastøtte…

De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Landbrug & Fødevarer anerkender, at regeringen lægger sig i selen for at hjælpe den økonomiske vækst frem ved at fremme udviklingen af klimavenlig produktion.

Men DI efterlyser ekstra 300 mio. kr. pr. år på finansloven til udvikling og eksport af danske klimaløsninger. I forvejen har regeringen i mandagens udspil spyttet 600 mio. kr. oveni en oprindelig pulje på 1,3 mia. kr. frem til 2020.

Men de 600 mio. ekstra kr. er langt fra nok til at føre strategien ud i livet, siger DI’s viceadm. direktør, Ole Krog.

“Vi skal være med i det internationale førerfelt med de bedste og mest rentable teknologier, der kan gøre en forskel for klimaet. Markedet er stort, men konkurrencen er hård, og i disse år satser udlandet massivt. Derfor er det vigtigt, at der nu sættes handling bag ordene i Danmark, så vi kan gå fra politisk målsætning til vækst,” siger Ole Krog.

I modsætning til DI mener Landbrug & Fødevarer, at regeringen foreløbig har sat penge nok af i selve støttepuljen. Men landbruget efterlyser omkostningslettelser som incitament til at udvikle miljøvenlige teknologier – blandt andet i form af en fritagelse for CO2 på biogas, siger direktør Claus Søgaard-Richter til Ritzau.

“Lad os lige få alle de penge, der er afsat, ud at flyve først og målrettet investeringerne, inden vi afsætter flere,” siger Søgaard-Richter til Dansk Industris krav. Han kritiserer regeringens strategi for at have for lidt fokus på, hvordan Danmarks fødevareeksport kan fastholdes og udbygges med klimavenlig produktion.

“Hvis vi i Danmark skal kunne etablere en sund, grøn vækstøkonomi, er det en forudsætning, at vi har et stærkt hjemmemarked, hvor danske virksomheder kan få afprøvet deres grønne teknologiløsninger. Hvis der ikke er rammevilkår, der understøtter det, risikerer vi at udviklingen af grønne teknologiløsninger flytter til andre lande og markeder,” siger Claus Søgaard-Richter.

Ja, Dansk Landbrug er naturligvis straks ude med riven for at udnytte den globale opvarmning. De øjner nemlig mulighed for en helt ny form for støtte – klimastøtte…

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Ikke givet, at højere pesticidforbrug belaster mere?

Selv om forbruget af pesticider steg i 2008 i forhold til 2007, er det ikke sikkert, at naturen er belastet mere. Det påpeger Landscentret for Planteproduktion.

Reaktionen kommer efter at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for nylig påpegede, at landbrugets øgede pesticidforbrug i 2008 øgede belastningen på vilde dyr og planter, især i vandløb, vandhuller og markkanter. Det har DMU for første gang gjort op efter den såkaldte PestNaB-indikator, der står for Pesticiders Naturbelastning.

“Med PestNaB-modellen kan vi beregne hvilket år, der er mest belastende,” siger Seniorforsker Peter Borgen Sørensen. I DMU’s analyse har man set på 18 delindikatorer. For seks af disses vedkommende var belastningen mindre i 2007 end i 2008, og for 12 af indikatorerne var den højere. Den delindikator, der er steget allermest, er “bier påvirket af sprøjtesky, der driver fra marken.”

“Man får billedet af, at med den sprøjteadfærd, der har været, så har bierne det rigtig, rigtig dårligt. Men når man spørger Per Kryger, der har med biskader at gøre på Flakkebjerg, så var det eneste tilfælde et sted, der var sprøjtet med dimethoat, som ikke længere er godkendt i landbrugsafgrøder. Der er ingen eksempler på at bier er forgiftet af pyrethorider,” siger han.

Det illustrerer, at PestNaB handler om mulig belastning og ikke om reel belastning. Hvis man, som man er forpligtet til, følger retningslinjerne på etiketten med hensyn til sprøjtetidspunkter, afstande og så videre, sker der ikke bierne noget.

Men det gør landbruget jo bare ikke. Det er som med kaffebrygning i Madam Blås tid: Der skal også lige være en skefuld til kanden…

1. november 2009

© Steen Ulnits

* SF vil tvinge landmænd til økologi

SF har netop fremlagt sit ifølge eget udsagn mest ambitiøse erhvervsudspil nogensinde, skriver dagbladet Politiken.

Og for landmænd betyder det, at hvis de vil være økologiske, vil de blive strøget med hårene – for eksempel i form af omlægningsstøtte. Traditionelle landbrug vil derimod blive behandlet præcis som alle andre industrier og vil derfor skulle leve op til langt skrappere forureningskrav – med behørig støtte til omstillingen, forstås.

“Vi skal begynde at behandle landbruget som en industri. Derfor skal landbruget ikke have lov til at forurene mere end andre industrier. Det vil vi gerne støtte for eksempel gennem udvikling af biogasløsninger,” siger miljøordfører Ida Auken fra SF til Politiken.

“Løsningerne vil skulle bruges i resten af verden. Derfor kan vi lige så godt lægge os forrest og tjene penge på dem. Skal vi have arbejdspladser, skal det være på en anden måde i et erhverv, hvor enhederne bliver større og større og har stadig færre ansat”.

Strammere krav til landbruget – og bedre udnyttelse af miljøteknologiske løsninger i erhvervet – er en central del af et SF’s erhvervsudspil, hvis hjørnestene er mere grøn teknologi og velfærdsteknologi. Og rent faktisk får SFs tanker ikke den kolde afvaskning fra landbruget, selv om det er dette erhverv, der får den hårdeste behandling.

“Det er enormt positivt, at SF faktisk går ud og siger, at Danmark skal have en landbrugsproduktion. Og det er glædeligt, at man ikke fokuserer på, hvor mange grise der skal være i landet, men i stedet interesserer sig for miljøbelastningen. Det er lidt af et paradigmeskift i SF. Men vi savner i den grad internationale perspektiver i oplægget for et erhverv, der er globalt. Her hopper kæden helt af – SF vil indføre nationale særlove,” siger direktør Claus Richter fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer til Politiken.

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Check din landmand på miljøportal.dk

Vestjysk Landboforening mener, at hjemmesiden miljøportal.dk hænger uskyldige landmænd ud som miljøsyndere ved at have forældede kort over landbrugsarealer liggende.

“På hjemmesiden er der flere faktuelle eksempler på, at oplysningerne alt for ofte ikke er ført ajour, og at landmænd i en hel del tilfælde figurerer med store arealer beskyttet jord – der ikke har hold i virkeligheden,” siger landboforeningens formand, Søren Christensen, der mener, at det giver et forvrænget billede af realiteterne. Især når naturbeskyttelsesforeninger nu er begyndt at nærstudere kortene og politianmelde landmændene, når de kan se overtrædelser af loven.

Hos svineproducent Frands Larsen i Stauning er en halv hektar topbeskyttet vegetation netop blevet til fire hele hektar på miljøportalen. Her står bedriften Hildursminde registeret med fire hektar beskyttet natur, selvom Ringkøbing-Skjern Kommune to gange ved selvsyn har fastslået, at det udpegede areal er alt for stort, forklarer landboforeningen.

“De resterende tre hektar ser fra luften ud som mosebeskyttet vegetation, men i realiteten er kun en halv hektar beplantet, hvilket også myndighederne har konkluderet,” forklarer Frands Larsen.

Ifølge Vestjysk Landboforening er adskillige landmænd blevet politianmeldt for at dyrke helt lovlige naturområder, fordi kortene på nettet er forældede.

Ifølge virkeligheden er der så mange overtrædelser af loven, at nogle kommuner helt har opgivet kontrollen med landbruget…

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Spekulation i korn gav milliontab

Vestre Landsret har i en dom afgjort, at den andelsejede grovvarekoncern DLG har givet ordentlig og redelig rådgivning i forbindelse med en landmands spekulation, og at den nu konkursramte landmand fuldt ud var klar over, hvilke risici han løb.

I 2007 indgik han fem såkaldte futurekontrakter på den franske kornbørs i håb om en hurtig gevinst. Men kornpriserne ændrede sig, og DLG i Støvring måtte indfri kontrakterne med et tab på over 12 millioner kroner.

Landmanden ville ikke betale og påstod, at DLG ikke havde givet redelig og ordentlig rådgivning om risikoen ved futurekontrakter.

Men her siger Vestre Landsret, at landmanden havde fulgt med i de daglige kursudsving, og at han havde betalt de omkostninger, der var ved kontrakterne, ligesom han var klar over risikoen. Så kontrakterne er gyldige, og han skal betale gælden.

Landmanden er erklæret konkurs, så det store spørgsmål er, om andelshaverne i DLG Støvring nogensinde ser de mange penge.

Endnu et godt eksempel på, hvor fjernt danske landmænd er fra virkeligheden. At de spekulerer for deres landbrugsstøtte for at score en mulig hurtig gevinst. Det er dine og mine penge, de spekulerer for.

1. november 2009

© Steen Ulnits

* SF: Miljøcentre skal sikre §3-områderne

Der skal være bedre styr på §3-områderne. Derfor skal de syv statslige miljøcentre overvåge, at kommunerne har styr på landmændene, og at de beskytter de særligt følsomme naturområder. Det mener SF, som vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget.

“Naturen er ikke beskyttet ordentligt i Danmark. Vi har desværre set en masse sager, hvor det har vist sig, at kommunerne ikke har kunnet forvalte deres ansvar ordentligt,” siger SF’s miljøordfører, Ida Auken, til altinget.dk

Hun henviser blandt andet til Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor politikerne bevidst har valgt ikke at politianmelde landmænd, der overtrådte §3. Der er simpelthen for mange sager…

SF’s forslag vil betyde, at miljøcentrene hvert år skal vurdere, om den kommunale indsats er nok til at beskytte naturen og sikre, at Danmark lever op til EU-forpligtelserne.

SF vil ifølge altinget.dk afsætte 3,5 mio. kr. til en ekstra medarbejder i hvert miljøcenter og 25 mio. kr. til flere medarbejdere i kommunerne.

1. november 2009

© Steen Ulnits

* Ny verdensrekord for regnbueørred

Den 5. september var kanadiske Sean Konrad taget på natfiskeri i Lake Diefenbaker i provinsen Saskatchewan. Her lykkedes det ham at lande en rekordstor regnbueørred på ikke mindre end 48 pounds – 21,8 kg. Fisken blev taget om natten, da Sean og hans fiskekammerat Adam ikke kan få lov at fiske i fred – i dagslys. Alle vil nemlig lure dem teknikken og stederne af.

Og ikke uden grund. Med 21,8 kg’s fisken slog Sean nemlig den rekord, hans tvillingebroder Adam satte to år tidligere – med en fisk på 19,8 kg. Hertil yderligere to fisk over de magiske 40 pounds – fisk på henholdsvis 18,7 og 18,2 kg. Alle fisk var triploider – steriliserede regnbueørreder, som kun tænker på at æde, da de alligevel ikke kan formere sig. Rekordfisken tog en Rapala wobler trollet efter båden.

De store regnbueørreder på Lake Diefenbaker skyldes ikke udsætning, men et udslip på en halv million fisk fra et dambrug på søen i år 2000. Biologerne mener, at søen nu har set sit bedste fiskeri – at det fremover kun vil gå én vej, nemlig nedad. Føden vil være den begrænsende faktor.

De to Konrad brødre udelukker dog ikke muligheden af, at en 50 lbs. fisk vil kunne fanges inden da…

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Ny verdensrekord for ørred

Den 9. september var amarikanske Tom Healy taget på laksefiskeri i Manistee River i staten Michigan. Her lykkedes det ham at lande en rekordstor ørred (Salmo trutta) på hele 41 pounds og 7 ounces – 18,8 kg. Som så mange andre var Tom taget til Tippy Dam, der stopper opstrømsvandringen for de laks, der har vokset sig store i Lake Michigan.

Det har den nye rekordørred givet også. Den var blot 6 år gammel og havde næppe været oppe at gyde før. Ellers var den ikke blevet så stor på så kort tid. Den har ædt, ædt og ædt. Og var sikkert fulgt efter laksene for at æde løs af deres forestående rogn. Rekordfisken huggede i Manistee River blot nogle få kilometer opstrøms den store Lake Michigan.

Det tog blot 15 minutter at lande den nye verdensrekordørred, som huggede på en Shad Rap kastet mod bredden fra en drivende båd.

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Vildmarken tilbage til Storbritannien

Den britiske regering har planer om at genskabe vildmarken og genindføre vilde dyr som elge, heste, vildsvin og endda også lossen i det engelske landskab.

Tanken er, at dyrene skal sættes ud i store naturreservater over hele England, og naturreservaterne skal være sammnhængende, så dyrene kan vandre mellem dem. Det skriver The Times.

Den britiske regerings rådgivende organ, Natural England, vurderer, at Nordengland kan huse cirka 500 losser, hvis skovområderne restaureres.

Det skal blive spændende at følge udviklingen i vort naboland – specielt i disse tider, hvor der netop er sat flere bævere ud i Danmark.

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Jægere skal nu (også) hjælpe landmænd…

Bestanden af agerhøns i Danmark er faldende. For 40 år siden blev der nedlagt 400.000 eksemplarer af den lille fugl herhjemme, i dag er det tal faldet til mellem 20.000 og 30.000. Derfor vil de danske jægere samarbejde med jordejerne om mere vildpleje. Det skriver Politiken.

Kristian Stenkjær, formand for foreningen Danske Herregårdsjægere, foreslår, at der skal være økonomiske bonusser til de landmænd, som gør noget ekstra for jægerne.

“En gård på 500 hektar modtager typisk mere end en million kroner i tilskud og landbrugsstøtte. Allerede nu bliver der for eksempel skåret i pengene, hvis der sprøjtes for tæt på vandløb, og man kunne forestille sig tilsvarende incitamenter for, at landmanden giver plads til det vilde dyreliv,” siger Kristian Stenkjær.

I følge jægerforeningen skyldes det store fald i bestanden af agerhøns, at landbruget har foretaget store strukturændringer, som udrydder agerhønsenes naturlige levesteder.

Det er specielt olieholdige frø fra ukrudt samt insekter, som agerhønsene lever af, der er forsvundet fra markerne. Samtidig er meget af det åbne land, som er naturligt levested, forsvundet. Det beklager Kristian Stenkjær.

“Inden man kan tillade sig at gå på jagt, skal der være en bæredygtig bestand,” lyder det.

Tjaeh. I min optik betyder millionstøtte fra skatteborgerne, at vi har fuld ret til at stille krav til modtagerne af støtten. Danske Herregårdsjægere mener imidlertid, at landbrugerne skal have endnu mere støtte. Men det hænger nok sammen med, at danske herregårdsjægere og danske landbrugere er to sider af samme sag…

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

* S og SF angriber ny målemetode

Regeringen vil opgøre pesticidforbruget på en ny måde, sådan at man måler pesticidernes belastningsomfang frem for behandlingshyppigheden, men det møder kritik blandt oppositionen.

“Det er at snyde, at man ændrer målemetode,” siger Ida Auken fra SF til Politiken.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, er dog enig med regeringen og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i, at den gamle metode ikke er ideel.

“Men en forudsætning for at gå over til en ny metode må være, at man kan sammenligne den med de gamle målsætninger. Ellers må man fortsætte med også at opgøre forbruget efter den gamle metode, hvis man ikke vil fifle. Vi risikerer jo, at vi i 2013 ikke kan se, om forbruget er faldet eller ej,” siger hun til Politiken.

Ifølge regeringens “Grøn Vækst” plan, som den nye målemetode fremgår af, er det dog ikke et problem, at man ændrer målemetode. Belastningsomfanget fastsættes nemlig, så det samlede forbrug svarer til det indeks, man har i dag. Og så skal landbruget reducere forbruget af pesticider til et belastningsomfang på 1,4, hvor målet i dag er en behandlingshyppighed på 1,7.

Troels Lund Poulsen holder dog fast i, at den nye opgørelsesmetode er bedst:

“Behandlingshyppighed drejer sig om, hvor meget du kører med sprøjten, men ikke hvad der er i sprøjten. Og det er jo fuldstændig oldnordisk,” siger han til Politiken.

Landbrug & Fødevarer har tidligere givet udtryk for, at organisationen er enig med miljøministeren i, at den nye måletode er bedre og netop giver et reelt indtryk af miljøbelastningen, hvor den gamle metode behandlingshyppighed intet siger.

Den ny opgørelse vil ifølge Miljøstyrelsen være klar i 2012.

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Strøm på stille sø

Skov- og Naturstyrelsen har ansøgt Fredningsnævnet for Midtjylland om tilladelse til at anvende elmotor ved sejlads på Fussing Sø. Fredningsnævnet har efterfølgende meddelt tilladelse til denne anvendelse. 

Med baggrund i Fredningsnævnets godkendelse har Skov- og Naturstyrelsen, som ejer søen, givet tilladelse til, at personer med fysisk begrænsning, kan anvende elmotor under fiskeri på søen. 

Tilladelsen er altså ikke generel, men specielt for de personer, der af en eller anden grund ikke er i stand til at håndtere en robåd på søen – det være sig i tilfælde, hvor alder, sygdom eller handicap hindrer normal sejlads i robåd. 

På den ene side godt og på den anden side latterligt. For brugen af elmotor støjer mindre og skræmmer fuglelivet mindre, end årer gør. Man kan derfor undre sig over, hvad den virkelige baggrund for motorforbudet er.

Flere elmotorer til folket – det være sig i bil eller båd!

25. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Mindre iltsvind end de senere år

Iltsvindet i de danske farvande steg som ventet markant fra august til september. Men omfanget er fortsat mindre end i 2008. Det fremgår af årets anden iltsvindsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

De ramte vandområder er stort set de samme som i august. Dog er Limfjorden knap så hårdt ramt, mens nye iltsvindsområder er opstået i det sydlige Kattegat og i Smålandsfarvandet.

Det nuværende areal dækket af iltsvind er på 5.375 kvadratkilometer. Det er en stigning på 88 procent i forhold til august. Men det er ifølge forskerne forventeligt, da det tilbagevendende iltsvind typisk kulminerer i midten af september.

De arealer, der er ramt af kraftigt iltsvind, steg til 14 procent af det totale areal og er på 753 kvadratkilometer.

Set i forhold til tidligere år er iltsvindsarealet dog 23 procent mindre end september 2008 og 15 procent mindre end snittet for årene 2003-2006.

Hvad det så end skyldes. Men glædeligt er det naturligvis.

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Landmænd betaler selv for miljøgodkendelse

I Varde kommune kan landmændene selv betale for en miljøgodkendelse. Det skriver jv.dk. Modellen tillader i sager om lokalplaner, at entreprenøren eller bygherren – i der her tilfælde landmanden – selv betaler for udfærdigelse af grundlaget for en miljøgodkendelse. 15 landmænd har hidtil benyttet sig af ordningen.

Der er nu sået tvivl om, hvorvidt Varde-modellen er lovlig. Men Varde kommune vil ikke lade sig kyse af den grund:

“Miljøstyrelsen og Statsforvaltningen er noget efter os, da vi bruger Varde-modellen. Jeg forstår ikke, at Statsforvaltningen ønsker at bruge mere tid på det. Vi mener stadig, vi overholder lovgivningen,” siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og miljø i Varde Kommune til jv.dk.

“Selv om landmanden betaler, så er det ikke nogen garanti for, at han får en hurtigere miljøgodkendelse. Så der er ikke forskelsbehandling,” siger Preben Friis-Hauge, og påpeger, at alle regler om partshøringer overholdes.

Venstre regeringen har opnået præcis, hvad de drømte om med afskaffelsen af amterne: At kommunerne ikke længere magter kontrolopgaven, og at landbruget så atter har frit spil…

Skandaløst er det eneste dækkende ord.

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Forbruget af antibiotika til svin steget 22%

Forbruget af antibiotika til svin er steget 22 procent fra 2001 til 2007. Til fravænnede svin er forbruget af antibiotika steget med 118 procent fra 2003 til 2008. En stor del af stigningen begrænser sig imidlertid til blot en tiendedel af besætningerne. I disse besætninger er brugen af antibiotika knap 150 procent højere end i de øvrige besætninger i Danmark.

De foreløbige resultater fra DTU viser, at det er karakteristisk for en stor del af de besætninger, at der regelmæssigt bliver udskrevet antibiotika i forbindelse med de månedlige dyrlægebesøg – og ofte af nogenlunde samme mængde og de samme præparater.

Derfor mener DTU, at det kan tyde på, at den tiendedel af landmænd, der bruger meget antibiotika, gør det rutinemæssigt.

“Vi ved ikke, hvad der ligger til grund for den rutinemæssige brug af tetracykliner. Men med et meget højere forbrug end landsgennemsnittet tyder det på, at en stor del af forbruget måske er unødvendig forebyggende behandling eller skyldes vedvarende sygdomsproblemer, der burde skrides ind over for med forebyggende tiltag,” siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Og så er det, man spørger sig selv: – Hvorfor får disse penicillinsvin lov til at fortsætte? Det er jo vores allesammens sundhed, det gælder?

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Dyrkede jorden – og tabte pengene

Svineproducent Jens Erik Pust, Give, kom i medierne, da han i februar meddelte, at han ikke havde råd til at dyrke 30 hektar jord, som han netop havde købt i forbindelse med udvidelse af besætningen.

Dengang regnede han ud, at det kostede ham 600 kr. pr. hektar.

Han valgte trods alt at så jorden til med vårbyg, og nu kan han i Jysk Landbrugsrådgivnings blad “Grobund” konstatere, at regnestykket ser endnu værre ud. Han har tabt 1.908 kr. pr. hektar. Udbyttet blev 55 hkg, kornprisen er 77 kr. og dækningsbidraget bliver på 1.913 kr. Men derfra skal trækkes udgifter til vanding og maskinomkostninger på henholdsvis 1.260 kr. og 2.561 kr.

Havde Jens Erik Pust valgt liggestolen i stedet for at sidde på traktoren og flytte vandingsanlæg, skulle han dog opfylde miljøkrav om plantedække. Det havde kostet 700 kr. pr. hektar. Dermed bliver hans samlede tab ved indsatsen 36.000 kr.

“Det er tosset, at vi har miljøregler og vilkår her i landet, som reelt betyder, at man ikke kan få overskud på at dyrke jorden,” siger Jens Erik Pust til bladet.

Faglig koordinator inden for Planteavl i Jysk Landbrugsrådgivning, Christian Hansen, forklarer, at kornprisen skulle have været oppe på 112 kr. for at regnestykket var gået i nul. Og så havde der stadig ikke været penge til jordleje, risiko eller aflønning af ejeren.

Og så er det, man spørger sig selv: – Er svineproducenter dummere end alle andre? – Og hvorfor vil landmænd altid dyrke deres jord, koste hvad det vil? Svarene blæser i vinden…

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

* DN: Naturforbrydelser anmeldes til politiet

Danmarks Naturfredningsforening skruer bissen på og vil nu politianmelde overgreb på naturen fra landbruget, når kommunerne ikke selv gør det.

Det sker bl.a. efter en aktuel sag fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor en landmand har opdyrket ca. 20 hektar jord.

Naturområdet er beskyttet som såkaldt §3-natur, men blev pløjet op som almindelig landbrugsjord. Indgrebet var så groft, at kommunens embedsmænd anbefalede lokalpolitikerne at politianmelde landmanden og konfiskere fortjenesten. Det har de lokale politikere afvist. De kræver kun, at området genskabes.

“Det forløb ser vi stadigt flere eksempler på. Meget tyder på, at kommunerne generelt ikke løser opgaverne godt nok, og landbruget frit kan overtræde loven uden frygt for konsekvensen. Armslængdeprincippet gik bort med amterne. Lokale særinteresser står over hensynet til beskyttet natur,” siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening om baggrunden for, at foreningen nu vil skride til hurtigere politianmeldelser.

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune afviser kritikken.

“Vi tager det skam meget alvorligt. Vi mener bare, at det er naturligt, at landmanden først får et påbud om at rette op på fejlen. Opfylder han ikke fristen for det, så er vi også parate til at melde ham til politiet,” siger Iver Enevoldsen (V). Han mener ikke, at det er noget mål i sig selv at melde borgerne til politiet.

Danmarks Naturfredningsforening mener til gengæld, at det kan blive nødvendigt at flytte afgørelserne væk fra de lokale politikere. Ifølge René la Cour Sell viser kommunernes fejladministration sig også i, at DN og andre grønne organisationer får medhold i Miljøklagenævnet i stort set alle rejste klagesager. 

Politiets tid er bedre brugt på miljøkriminalitet end på hobbyknive…

7. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Strandkarpe – fra Samsø

Det er velkendt, at karpefisk er varmtvandselskende ferskvandsfisk. Det er også velkendt, at en enkelt art – rimten – tåler saltvand til en vis grad. I hvert fald trives den i det sydligste Danmark og i brakke inderfjorde, hvor den meget passende kaldes “strandkarpe”.

Men det er uhørt, at rigtige karper tåler saltvand. Derfor var det ikke så lidt af en sensation, da Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi – i et garn sat mellem Vesborg og Lushage på det sydlige Samsø – pludselig landede en flot og vaskeægte karpe på 4,6 kg, 70 cm lang.

Søren fortæller, at kødet var fint rødt – noget, der kunne tyde på en diæt af tanglopper og andre krebsdyr. Det er imidlertid uforklarligt, hvordan denne karpe er nået til det salte farvand syd for Samsø. Den burde jo slet ikke kunne tåle det salte vand her. Den gik for øvrigt sammen med en flok multer, som garnet oprindelig var sat efter, og var i prima kondition.

En plausibel teori kunne være, at karpen har været heldig og er blevet fanget i en lomme af ferskvand, som strømmen siden har bragt til Samsø. Men hvor fisken kommer fra, får stå hen i det uvisse.

– Den smagte for øvrigt fortrinligt, fortæller Søren Hermansen!

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Megamalle – til aborrefisker

Jørgen Skårup er en engageret specimenfisker, som især er kendt for sin hjemmeside aborre.dk. Jørgen har et specielt forhold til aborrer, som han finder er fascinerende fisk – humørsyge trykhedsnarkomaner som de er. Og Jørgen ved, hvad han snakker om. Således er hans største aborre en imponerende fisk på ikke mindre end 2,11 kg – 49 cm lang. Den tog en død skalle fisket om natten

Men Jørgen er også til det, der er større end selv de største aborrer. I den forgangne sommer var han således taget til Spanien med familien. Hør selv, hvad han beretter:

“Ferie, familie og fiskeri kan være svært at forene, men når det lykkes, så ender det med en Malle PR på 55 kg og 210 cm.

14 dage i Spanien, hvor den første uge går med at blive branket af på stranden. Så er der forhandlingsmuligheder om at indlemme et par dages fiskeri efter maller.

Disse blev brugt på Lake Caspe, som er en inddæmmet sø i forbindelse med Ebro floden ved Mequinenza.  Metoden var 2 stænger fra land, som begge var agnet med Halibut pellets.  Den store malle huggede kl 22.50 den sidste aften. En malle på 50 kilo fighter så forrygende, at du ind imellem er nødt til at løsne bremsen for ikke at ryge ud i vandet. 

En oplevelse for livet!”

Det må man sige. Stort tillykke til Jørgen med den nye malle PR!

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Landmand dømt til at rydde op

Landmand Jørgen Madsen, Hvarre ved Mariager Fjord, opgiver nu at anke byrettens påbud om, at han skal rydde op på sin landejendom på Myhlenbergvej 67.

Han skal betale 10.000 kr. i bøde og sørge for at “oplag af skrot, gamle biler, gamle olietanke, dunke, beholdere og meget andet bortskaffes”.

“Det koster jo både tid og penge at få sin ret over for de myndigheder, som på det groveste krænker min private ejendomsret. Så i stedet for at gå og døjes over det, kan jeg jo lige så godt bruge kræfterne på at rydde op,” siger Jørgen Madsen til nordjyske.dk.

Kedeligt bare, at der skal en byret til, førend en landmand rydder op efter sig selv og sit skrammel. Landet over flyder det med tilsvarende sager, der blot venter på at komme i retten…

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Danmark mister miljøforspring med krisen

Krisen i landbruget smitter nu af på de virksomheder, der laver miljøteknologiske produkter til sektoren. Mange af de virksomheder, der skaber Danmarks miljøforspring på landbrugsområdet, er således truet af krisen i landbruget. Derfor frygter virksomhederne nu, at Danmark ikke har den nødvendige miljøviden, når det bliver nødvendigt. Det skriver Jyllands-Posten.

Firmaet Infarm, som blandt andet producerer anlæg, der mindsker fordampning af ammoniak i svinestalde, har oplevet et fald på 50 procent i ordretilgangen. Og de er ikke de eneste. En række virksomheder, der producerer miljøteknik til landbruget, har enten skåret kraftigt ned eller er lukket.

Allan Skovgaard, administrerende direktør i Infarm, beklager udviklingen. Han mener, at Danmark mister værdifuld viden, når der ikke er nogle aftagere til den teknologi, som firmaerne udvikler

“Det er en sørgelig udvikling. Danmark har været foregangsland på udvikling af ny miljøteknologi til landbruget. Den knowhow mister vi nu. Regeringens planer om grøn vækst bygger i høj grad på øget brug af miljøteknologi. Desværre er der stor risiko for, at den industri, der skal levere varen, er væk, når visionerne en dag skal føres ud i livet,” siger Allan Skovgaard til Jyllands-Posten.

Et trist resultat af en kunstig krise.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Forlist fisker reddet af benzinslange

Forbavsede søfolk opdagede forleden en lille rød jolle, der sejlede rundt om sig selv i nærheden af øen Barsø nordøst for Aabenraa.

For nede i vandet lå en tysk mand og klamrede sig til benzinslangen på jollens påhængsmotor, oplyser stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando (SOK). Mandskabet på sejlbåden alarmerede SOK, men inden redningsmandskabet nåede frem, opklarede søfolkene selv mysteriet.

– Manden faldt overbord, men nåede at gribe fat i benzinslangen, inden jollen sejlede bort. Det var meget heldigt for ham, for der var seks kilometer ind til land, siger han.

Den nødstedte tysker nåede at tilbringe en halv time i havet og har det efter omstændighederne godt.

Hertil kan tilføjes, at tyskere ofte ankommer til Danmark og søsætter joller og gummibåde så små, at det burde være ulovligt. Man må derfor håbe, at regningen for redningsaktionen sendes efter den skibbrudne til Tyskland.

Så de måske kan lære, at lystfiskeri og luftmadrasser med mere altså bare ikke hører sammen.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Svin kan snart smitte mennesker med H1N1

Hidtil har antagelsen været, at svineinfluenzavirus H1N1 ikke kan smitte fra svin til mennesker. Men kun fra svin til svin og fra mennesker til svin.

En af landets fremmeste forskere inden for området, Lars Erik Larsen, sektionsleder på DTU Veterinærinstituttets Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning, er imidlertid overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det sker.

“Det er en grim virus, der kan springe fra art til art. Og rent logisk siger det mig, at det vil ske. At svin smitter mennesker,” siger Lars Erik Larsen til JyskeVestkysten.

Derved kan udbredelse af H1N1 blive langt mere massiv end forventet. Han understøtter sin udmelding med et fælles forskningsprojekt i England mellem seks europæiske lande og med dansk deltagelse.

I april overførte forskerne influenza H1N1 fra en engelsk patient til en gruppe raske svin. De smittede af flere omgang andre raske svin. Og virusset var stadig fuldstændig identisk med virusset fra den syge engelske patient.

Han hilser det derfor velkommen, at svinefarme ikke var med i Åbent Landbrug den 20. september.

“Det var en meget klog beslutning. Og besøg af børnehaver og snottede håndværkere i staldene er en dårlig idé de næste tre måneder,” siger Lars Erik Larsen.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Miljøminister raser over landbrugets sprøjtning

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) raser over, at landbrugets forbrug af sprøjtemidler steg i 2008. Ifølge nye tal fra Miljøstyrelsen steg landmænds brug af sprøjtemidler sidste år med hele 31 procent.

“Det er helt uacceptabelt, at landbruget ikke har gjort en indsats for at reducere forbruget af pesticider. Opgørelsen viser med al tydelighed, at der er behov for den markante kursændring i pesticidpolitikken, vi har besluttet med regeringens plan Grøn Vækst. Den kedelige udvikling skal vendes nu,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen i en kommentar.

Behandlingshyppigheden steg stik imod regeringens erklærede politiske mål fra 2,5 gange i 2007 til 3,3 gange i 2007. Ifølge regeringen skulle det i år have været nede på 1,7 gange. Nu er den næsten dobbelt så høj…

Der blev i 2008 solgt mere end 3.900 ton sprøjtemidler til landbruget. Det er den største mængde i 10 år og en stigning på mere end 600 ton i forhold til 2007. Det svarer til en vækst i forbruget på 20 procent.

“Kornpriserne var historisk høje i 2008. Men det nytter altså ikke, at landmændene sætter miljøet over styr for at opnå størst mulig økonomisk gevinst. Det bekræfter mig i tankegangen bag Grøn Vækst, nemlig at frivillige aftaler med landbruget ikke kan stå alene,” siger miljøministeren.

Han mener, at regeringens Grøn Vækst-plan er den rette kurs.

“Med Grøn Vækst har vi besluttet at omlægge pesticidafgiften, så det generelt bliver dyrere at sprøjte. Det vil resultere i en væsentlig reduktion i forbruget af pesticider,” siger ministeren.

Samtidig indfører regeringen indberetningspligt af sprøjtejournaler og udvider beskyttelseszonen omkring almene vandindvindingsanlæg. 

Trist så bare, at kommunerne ikke har midler eller mulighed for at kontrollere dette. Det ville de gamle amter have haft.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Gode forklaringer på brug af sprøjtemidler?

Netop offentliggjorte tal fra Miljøstyrelsen viser, at de danske landmænds brug af sprøjtemidler er steget med 31 procent. Men ifølge Poul Henning Petersen, landskonsulent fra Landscenteret i Skejby, er tallene ikke så voldsomme, som de lyder.

Han fortæller, at en af de største grunde til at landmændene bruger sprøjtemidler, er for at bekæmpe græsukrudt. Græsukrudt har i de seneste år været på fremgang, primært på grund af de mildere vintre, og samtidig med at vintersæd bliver mere udbredt, skal der bruges mere sprøjtemiddel for at bekæmpe det. Men det er ikke det eneste.

“Samtidig skal man tænke på, at landmændene i mange år har brugt lave doser. Derfor kan det virke som en stor stigning,” udtaler Poul Henning Pedersen.

Landskonsulenten fortæller yderligere, at de offentliggjorte tal er salgstal. Derfor kan for eksempel de svampemidler, der ikke har været så meget brug for, sagtens figurere i statistikken, selv om de aldrig er blevet brugt.

Det har været tilfældet i de år, hvor der har været frygt for svampeangreb, men hvor de er udeblevet.

Fra Poul Henning Petersen lyder det dog, at brugen af midler mod skadedyr reelt er steget. Det skyldes primært et mildere klima, hvor landmændene ser skadedyr, som ikke før var tilstede i den danske natur. Det betyder, at skadedyr som bladlus og rapsjordloppe udgør et stort problem for landmændene.

“For de fleste landmænd er det et valg mellem at sprøjte mod skadedyr eller miste sine afgrøder,” forklarer Poul Henning Petersen. 

For Danmark som nation er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil bevare en fra alle sider truet natur – eller fortsat subventionere et aldeles urentabelt og meget miljøskadeligt landbrug…

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* Landmændene sprøjtede sidste år 31% mere

Nye tal fra Miljøstyrelsen viser, at der i 2008 blev solgt over 3.900 ton sprøjtemidler til landbruget. En stigning fra 2007 til 2008 på 31 procent. Men nye midler, lavt forbrug i forhold til andre lande og skrappe regler gør, at dansk landbrug ikke er så skidt for miljøet, som man kunne tro. Mener ikke uventet landbruget.

“At forbruget stiger er ikke noget problem i sig selv. Danmark er fortsat et af de europæiske lande, hvor der sprøjtes mindst. Det afgørende er, at de pesticider, der bruges herhjemme, alle har været igennem et skrapt godkendelsessystem og ikke er til fare for miljøet eller grundvandet,” siger Søren Korsholm, der er plante- og energipolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Formand for Dansk Planteproduktion, Torben Hansen, fortæller, at man heller ikke kan sammenligne tallene for behandlingshyppighed med ældre tal.

“Der er sket en enorm udvikling indenfor plantemidler. Miljøpåvirkningen er ikke så stor, som den var for bare 10 år siden, så derfor er det heller ikke så nemt at sammenligne, hvor ofte man sprøjter, når det ikke påvirker miljøet så meget,” forklarer han.

Samtidig håber han på en god dialog med politikerne omkring miljøpåvirkning, så det bliver muligt at finde en reel måde at opgøre, hvilke påvirkninger der finder sted

“Der er jo ingen, der er interesseret i at ødelægge vores natur. Vi bruger ikke sprøjtemidler for sjov, da det jo også er en økonomisk belastning,” lyder det fra Torben Hansen. Torben Hansen mener, at det er en fortsat udfordring, som skal løses i samarbejde med myndighederne, for at man kan få styr på miljøpåvirkningerne og forbruget.

“Vi bliver nødt til at samarbejde med politikerne for at se på godkendelser og forbrug, så vi kan få et ordentligt billede og nogle tal, som vi kan sammenligne med,” siger formanden for Dansk Planteproduktion.

Sniksnak som sædvanligt. Landmændene vil altid sprøjte, så indtjeningen bliver maksimal. Profitmaksimering – uanset konsekvenserne for miljøet.

1. oktober 2009

© Steen Ulnits

* S: Miljøministeren er en hykler

Socialdemokraternes nye klima- og miljøordfører Mette Gjerskov kalder det “rekordhykleri”, når miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger ansvaret for stigningen af sprøjtemidler over på landbruget.

“Miljøministeren er totalt hyklerisk, når han skyder ansvaret fra sig og beskylder landmændene for at gøre det, som regeringen har vidst i årevis og har ladet fortsætte uden at gribe ind. Dansk landbrug er i økonomisk krise, men det løser vi jo ikke ved at lade dem hælde gift ned i grundvandet,” siger Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, vil kalde miljøministeren i samråd i Folketingets Miljøudvalg.

“Her skal han forklare, hvordan en målsætning om at reducere behandlingshyppigheden med pesticider til 1,7 kan føre til, at behandlingshyppigheden vokser til 3,3, og hvad ministeren vil gøre for at vende denne katastrofale udvikling,” siger Per Clausen i en skriftlig kommentar.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Fiskene skal spise grønt

De fisk, vi spiser, skal fremover være vegetarer. Traditionelt fiskeopdræt, hvor store fisk spiser små fisk, giver nemlig store problemer i verdenshavene

Halvdelen af alle de fisk og skaldyr, der spises i verden, stammer fra havbrug og dambrug, viser en ny undersøgelse. Problemet er, at mange af de opdrættede fisk spiser andre fisk. Rovfisk som laks, ørred og tun fodres med fiskemel og fiskeolie, der stammer fra vilde småfisk som ansjos, sardin og tobis. De eftertragtede Omega 3-fedtsyrer kan fiskene nemlig kun få af at spise andre fisk.

– Der kan kræve op til fem kilo vild fisk at producere et kilo laks – og vi spiser masser af laks, siger professor Rosamund Naylor fra Stanford University i USA, til Videnskab.dk

Bestanden af småfisk i havene kan ikke holde til den stigende fangst. De vilde rovfisk skal jo også have noget at leve af. Her påpeger forskerne, at det er nødvendigt at regulere fangsten af vilde småfisk meget omhyggeligt, hvis ikke bestandene skal kollapse.

Det er nødvendigt at sænke havbrugenes forbrug af fiskemel og især fiskeolie, og en løsning kunne være at satse på opdræt af spisefisk, der kan leve af plantematerialer i stedet for fiskemel og fiskeolie.
Og det sker da også i stor udstrækning:

– Mange af de nye fisk, vi ser i butikkerne, for eksempel Pangasius (en hajmalle, som opdrættes i Sydøstasien, red.anm.), opdrættes fint på plantemateriale, fortæller Erling Larsen, der er ekspert i havbrug ved DTU Aqua, til Videnskab.dk

Men også de fisk, der normalt lever af andre dyr, kan komme til at spise planter i stedet.

– Man er i fuld gang med at udskifte animalsk protein og olie med planteprotein og planteolier. Det er en udvikling, der har fået rigtig meget fart på de seneste fem år, siger Erling Larsen.

– Så er spørgsmålet, hvordan skiftet til planter påvirker kvaliteten af fiskene. Der kører en lang række forskningsprojekter, der fokuserer på dette område og forsøger at frembringe de bedst mulige spisefisk, fortsætter han.

I den nye undersøgelse peges der også på, at de eftertragtede omega 3-fedtsyrer, som man gerne vil give til fisk i hav- og dambrug, kan fremstilles af mikroorganismer eller af genmodificerede planter.

Problemstillingen er bestemt ikke ny. Det ses blandt andet af, at jeg bruger mange sider på den i min bog “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening?” – fra 1991. Problemet er nøjagtig det samme som dengang – blot er der nu gået yderligere næsten 20 år…

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Lystfisker risikerer fængsel

Lars Lentz Sørensen fik en bødestraf på 3.000 kr. for at bryde våbenloven, men sagens anklager kræver ham idømt ubetinget fængsel i syv dage. Derfor skal han i Søndre Landsret 14. oktober 2009.

“Bøden på 3.000 kr. er ingenting i forhold til de søvnløse nætter, jeg har haft, efter jeg fik at vide, at jeg risikerer fængselsstraf,” siger den 30-årige Lars Lentz Sørensen, hvis knivsag begyndte, da han kørte hjem fra AC/DC-koncert med sine venner i bil lørdag den 14. marts 2009.Da de krydsede den dansk-tyske grænse, blev bilen vinket ind til siden sammen med flere andre biler i en af politiets rutinerazziaer.

Betjentene fandt en fiskekniv på 7,7 cm i bildørens sidelomme, som han havde glemt at lægge ind i sin bolig efter en fisketur, han var på om onsdagen. Fiskekniven var stadig snasket til efter fisketuren, da politiet konfiskerede den.

“Jeg har altid min fiskekniv med, når jeg skal fiske. Og jeg var overbevist om, at retten kunne se, at min intention med kniven bare var en fisketur,” siger Lars Lentz Sørensen.

Politiet sigtede Lars Lentz Sørensen for overtrædelse af våbenloven, og nu venter han så på, om han også skal i fængsel.

En tåbelig lov hastet igennem af en inkompetent og handlingslammet konservativ justitsminister.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Biobrændstof udskudt

Regeringen har udskudt introduktionen af biobrændstof på de danske tankstationer med et halvt år. I stedet for at alt bezin vil være tilsat bioethanol fra nytår 2010, bliver det nu 1. juli 2010. Autodiesel vil først være tilsat biodiesel 1. juli 2011. Det skriver Jyllands-Posten.

Årsagen er primært tekniske forhold, som olieindustrien har gjort sig erfaringer om ved et forsøgsprojekt i Århus.

“Forud for overgangen til biobrændstoffer skal vi blandt andet have renset tankene på samtlige tankstationer, og det er en tidkrævende opgave. Desuden skal vi med introduktionen af både bioethanol og biodiesel være sikre på, at bilindustrien siger god for produktkvaliteten, så der ikke opstår tvivl omkring garantien på bilerne,” siger Steffen Pedersen, formand for brancheorganisationen Energi- og Olieforum.

Ved forsøgsprojektet i Århus, der kører indtil nytår, bliver der solgt autodiesel på alle byens tankstationer. Autodieselen er tilsat 5,75 procent biodiesel fra Daka Biodiesel i Hedensted – ses fra motorvejen – der fremstiller den på basis af fedtrester fra slagterierne og gammel fritureolie fra restauranter og cafeteriaer.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Inkompetent fødevarminister

I det meste af juli stod bekymrede landmænd i kø for at komme af med sidste års høst. Landet over havde de lagt avlen i laden for at vente på en anstændig pris, men nu skulle det gamle korn ud for at gøre plads til den nye høst.

De fik en lang næse. Nogle kunne slet ikke komme af med deres lagerkorn, fordi det var mugnet. Andre blev så rasende over de uhørt lave pristilbud, at de vendte traktoren og kørte hjem igen for at skovle det værdiløse korn ind i pillefyret. De, der solgte, fik så lidt for avlen, at dækningsbidraget røg ned i det røde felt.

Siden ophævelsen af den tvungne braklægning i 2008 er landbrugsarealet i Danmark forøget med små fem procent. I samme periode er prisen på korn halveret. For et år siden fik landmanden 140 kr. for 100 kilo foderkorn – i dag tilbydes han under 70 kr.

Denne elendige udvikling skyldes, at hele EU er oversvømmet med billigt korn, takket være en totalt fejlslagen liberalisering af landbrugspolitikken.

De ultraliberalistiske politikeres udygtighed kommer til at koste de danske planteavlere seks milliarder kroner. Så meget mindre kommer de til at tjene i år i sammenligning med sidste år. For den enkelte landmand er der udsigt til en katastrofe med noget nær en halvering af egenindtjeningen.

Det skriver miljøjournalist Kjeld Hansen i en kronik i dagbladet Politiken.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Fra brakmark til kornbjerge

I sommeren 2007 var der ingen ende på alle de gode argumenter for at udvide kornarealet til det yderste. Ikke mindst var kornpriserne dengang rekordhøje. Det skriver miljøjournalist Kjeld Hansen.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der selv er landmand, og svineproducent Peter Gæmelke, daværende præsident for Landbrugsraadet, gik arm i arm i den sag. Det var tvingende nødvendigt med mere korn, fordi hele den globale fødevaresikkerhed stod på spil, påstod ministeren og svineproducenten. Også fordi Afrikas børn sultede…

Selv om det blev sagt tydeligt af enige fagfolk, at den tilsyneladende globale mangel på korn og ris i 2007 skyldtes økonomisk spekulation, valgte fødevareministeren at lytte til sin politiske spindoktor – svineproducenten.

Det samme gjorde flertallet af hendes kolleger i EU. Nu skulle landbruget globaliseres og udsættes for markedskræfternes frie spil.
For Danmark, som i forvejen er verdens mest ekstremt udnyttede landbrugsland, betød EU-hastværket en hovedkulds ophævelse af brakpligten på 150.000 hektar jord – et areal som Lolland-Falster.

Gennem en længere årrække havde brakarealerne udviklet sig til halvnatur, så der lød et ramaskrig af forargelse fra naturglade borgere over hele landet, da landmændene gik i gang i foråret 2008 med at fjerne gamle hegn, oppløje orkideenge, mase agerhønekyllinger og knuse vibereder.

Men fødevareminister Eva Kjer Hansen stod fast. Uanset den høje pris var den store naturmassakre absolut nødvendig.

Nu kommer så de samme landmænd, der havde så travlt med at pløje, harve og giftsprøjte brakarealerne, til at betale dyrt for den udygtige ministers kortsigtede politik. Seks milliarder mindre i kassen. Velbekomme. Og 150.000 hektar ødelagt natur.

Den regering har vi ikke været heldige med. Den er en katastrofe.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* EU-millioner til danske vandløb

Kommunerne har igen i år været overvældende interesseret i Fødevareministeriets tilskudsordning rettet mod at skabe flere og bedre levesteder for fisk og planter i mindre danske vandløb. 45 nye projekter fordeler sig på 30 kommuner. De 45 projekter har tilsammen fået tilsagn om EU-midler for godt 10 millioner kr. Projekternes samlede investeringer forventes at blive ca. 21 millioner kr.

Vandløbsrestaureringsprojekterne er fordelt over hele landet. Der er givet støtte til fjernelse af spærringer, frilægning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus med mere.

Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-13. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor.

Fristen for ansøgning til næste års pulje er 1.april 2010. Og det er ingen aprilsnar!

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Rævehaj til rekordpris

Én fisk fyldte lidt mere end de andre, da Niels Henrik Bøndergaard fra Hvide Sande for nylig hev sit net op fra havet. I det gemte sig nemlig en overraskelse til 6.200 kroner.

Bøndergaard gjorde da også store øjne, da en 195 kilo tung og 4,6 meter lang rævehaj viste sig i nettet blandt industrifiskene tirsdag, 60 sømil sydvest for Hvide Sande. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

– Efter vi havde fået den hevet om bord, fik vi med en krog rykket den op i taljen. Den var jo ikke til at bakse rundt med. Derefter kom den på is. Den var allerede død, da vi trak den op, forklarer fiskeren køligt.

Rævehajen er ikke farlig for mennesker og kan blive op til seks meter. Den er kendt for at bedøve sit bytte med voldsomme slag af den lange halefinne.

– De kommer yderst sjældent på fiskeauktionen her, siger auktionsmester Søren Vejrup, Hvide Sande Fiskeauktion, der ikke havde nogen problemer med at sælge kæmpehajen i går.

Rævehajen gik nemlig for 36 kroner kiloet, hvilket betød, at Niels Henrik Bøndergaard, når alle af- og udgifter var betalt, fik 6.200 kroner for hajfangsten.

22. september 2009

© Steen Ulnits

* Oppositionens forslag skader landbrug

SF og Socialdemokraternes skatteudspil vil være katastrofalt for de danske fødevareerhverv. Det udtaler fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet.

Ifølge pressemeddelelsen er oppositionens svar på krisen at pålægge landbrug og fødevareerhverv højere skatter og afgifter, hvilket ikke er løsningen i fødevareministerens øjne.

“Udspillet fra S og SF udstiller endnu engang deres manglende økonomiske ansvarlighed. Nye afgifter vil være ødelæggende for hele branchen fra jord til bord,” udtaler hun i pressemeddelelsen.

S og SF vil ifølge deres nye udspil pålægge landbruget 1,1 milliard ekstra i afgifter for forurening. Noget, som regeringen har taget hånd om i Grøn Vækst, mener fødevareministeren.

“Når man nærlæser S og SF’s udspil bliver det klart, at formålet med de nye afgifter er at inddrage de lettelser af jordskatterne, som regeringen har gennemført i takt med at EU’s landbrugsstøtte er sat ned. Regeringen har ønsket at holde landbruget skadesløst,” udtaler Eva Kjer Hansen.

Hertil er blot at sige, at fødevareministeren jo selv er landmand. Så hvad kunne man ellers vente sig fra hende, end at hun som minister meler sin egen kage mest muligt? Det er jo Venstres liberale kongstanke…

12. september 2009

© Steen Ulnits

* Sundhedstjek af naturens dyr

Et nyt Center for Vildtsundhed skal som et forsøg de næste tre år holde tjek på sundhedstilstanden blandt landets vilde dyr og fugle.

Det har miljøminister Troels Lund Poulsen (V) afsat 10 mio. kr. til af indtægterne fra jagttegnet – efter anbefaling fra Vildtforvaltningsrådet, der har deltagelse af blandt andre jægere og miljøfolk.

“Når vi tillader jagt på en lang række af vores fugle og pattedyr, er det samtidig vigtigt, at vi gennem vildtforvaltning og vildtpleje hjælper bestandene til at blive robuste og levedygtige, og at vi i særlige områder giver vildtet fred og ro og sikrer deres levesteder,” siger miljøministeren.

Inden for de seneste par år har sygdomsudbrud ført til overdødelighed blandt rådyr, sæler og edderfugle.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* DN truer med at undsige nationalpark

Danmarks Naturfredningsforening truer nu med at gå imod nationalparken ved Skjern Å, hvis ikke de lokale politikere stopper deres tivolisering af nationalparken.

Det er de lokale ønsker om øget sejlads og færdsel i den foreslåede nationalpark, som nu er gået for vidt, mener foreningens vicepræsident Poul Hald-Mortensen ifølge DR Midt&Vest.

Skov- og Naturstyrelsen har sagt nej til et forsøg med motorbådssejlads, og det har fået lokale politikere på barrikaderne. Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester Torben Nørregaard har personligt rejst sagen overfor Miljøministeren for at få ændret styrelsens afgørelse.

“Men hvis de lokale fortsat presser på for en tivolisering af nationalparken på bekostning af naturværdierne, så vil vi gå til Folketinget og fraråde sådan en nationalpark,” siger Poul-Hald Mortensen til DR Midt&Vest.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* Boom i biobrændstof borte med blæsten

Det skulle være så godt med biobrændstof, der kunne frigøre USA fra importen af olie og bidrage til at mindske den globale opvarmning. Men lige nu er det faktisk temmelig skidt, rapporterer det amerikanske dagblad Wall Street Journal.

– To tredjedele af kapaciteten til at fremstille biodiesel er i øjeblikket uudnyttet, rapporterer Den Nationale Biodiesel Råd ifølge bladet.

Årsagen er den lavere pris på olie – foruden den økonomiske krise. Biodiesel var udset som en alternativ energikilde til lastbiler og industrivirksomheder, men tidligere i år måtte GreenHunter Energy Inc., som driver USA’s største biodiesel-raffinaderi, indstille produktionen. Også snesevis af andre anlæg til at producere biodiesel fra planteolie, dyrefedt og andre biologiske stoffer er sat i stå.

Nok er produktionen miljømæssigt bæredygtig, men den er pt. ikke økonomisk bæredygtig.

Konsekvensen er, at USA sakker bagud i forhold til den langsigtede målsætning om en forøgelse af brugen af biobrændstof, som Kongressen opstillede i 2007.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* Mindre iltsvind end forventet

Iltsvindet er i år markant under niveauet for årene 2003-2006. Midt i august dækkede iltsvindet 2.850 kvadratkilometer, mens gennemsnittet for perioden er over 4.000 kvadratkilometer. I 2002 var den helt gal med hele 12.000 ilthungrende kvadratkilometer.

Højere temperaturer gennem hele første halvdel af 2009 og en regnfuld forsommer så ellers ud til at øge risikoen for iltsvind. Regnen vasker næringsstoffer fra landbruget ud i havet og giver ekstra næring til algerne. Samtidig får varmen den kritiske, iltforbrugende nedbrydning af døde alger til at ske hurtigere.

Alligevel har omfanget af iltsvind altså været begrænset.

Iltsvindet har i år været begrænset til lavvandede områder og fjorde såsom Limfjorden, det Sydfynske Øhav, sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord. I Limfjorden har iltsvindet i korte perioder været afløst af bedre iltforhold som følge af blæst. De åbne farvande som eksempelvis Kattegat og Storebælt har ikke været ramt. Iltsvindets udbredelse topper normalt i midten af september.

Udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrug og industri er på tyve år reduceret med henholdsvis 48 og 68 procent.

Udbredelsen af iltsvind i de danske farvande fremgår af rapporten “Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009”, som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen baseret på data fra landets miljøcentre.

12. september 2009

© Steen Ulnits

* S og SF vil øge landbrugsafgifter med 1,1 mia. kr.

Landbruget kan se frem til øgede afgifter på pesticider, kvælstof og fosfor på i alt 1,1 mia. kr., hvis Socialdemokraterne og SF får magt, som de har agt.

Af de to partiers nye skatteudspil “Fair Forandring” fremgår det, at de to partier ønsker at geninddrive de skattelettelser, som den nuværende regering har givet landbruget i form af lempelser af jordskatterne.

“Regeringen har siden 2001 konsekvent kommet dansk landbrug til undsætning, når EU’s absurd høje landbrugsstøtte blev reduceret. Det er sket ved at sætte jordskatterne ned, svarende til 1,1 mia. kr. årligt. (…) Vi forbeholder os ret til at geninddrive de seneste års skattelettelser,” hedder det i udspillet.

Det skal først og fremmest ske gennem øgede afgifter på landbrugets forurening, “som under den borgerlige regering er kommet helt ud af kontrol,” skriver de to partier.

S og SF vil også hæve selskabsskatten med i alt 3,2 mia. kr., så erhvervslivet samlet set kommer til at betale lige så meget som før regeringens omlægninger af skatten. De henviser til, at selskabsskatten på 25 pct. nu er lavere end i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

Blandt de øvrige forslag i “Fair Forandring” er forslag om at indføre kørselsafgifter på 35 øre pr. kilometer på alle statsveje og trafikerede veje. Det skal indbringe 4,8 mia. kr. Desuden skal lastbiler pålægges en særlig kørselsafgift til i alt 1,5 mia. kr. i kraft af et afgiftsniveau, der ligger “en smule” over det tyske.

S og SF vil på alle områder belønne miljø- og energirigtige investeringer. Og det må nødvendigvis gå ud over landbruget, som på alle måder er blevet begunstiget under den nuværende regering.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* – Vilholt vil!

I 2008 fjernede Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Horsens Kommune og de lokale lodsejere opstemningen ved Vilholt Mølle, der siden 1866 har virket som en prop i vandsystemet og fastlåst Gudenåen i en unaturlig tilstand.

Da opstemningen blev fjernet, begyndte vandet straks at strømme frit hen over de tidligere grus- og stenstryg, der lå i møllesøen og var dækket af sand og mudder. Strygene blev hurtigt skyllet rene, og en måned efter kom søørreden op fra Mossø for at gyde i den oprindelige grusbund, der havde ligget gemt i 150 år. Nu vrimler det med ørredyngel. Opstemningen blev fjernet for at genskabe fri passage samt gode gyde- og opvækstområder for bl.a. ørred og opfylde miljømålene i EU´s Vandrammedirektiv.

En helt ny undersøgelse foretaget af DTU Aqua i september 2009 har vist, at bestanden af ørreder er steget med en faktor 100 opstrøms møllen, hvor vandstanden er faldet, og vandet nu strømmer hurtigt hen over den oprindelige sten- og grusbund. Nu er der ca. 10 stk. 1/2-års ørreder for hver eneste meter vandløb, og en lang række andre fiskearter, vandløbssmådyr og vandplanter trives i det genskabte åløb.

Ved at fjerne opstemningen ved Vilholt Mølle har Gudenåen fået genskabt sit store fald på 3-5 promille, hvilket er en sjælden naturtype i store danske vandløb. Strækninger med et godt fald, hurtigt strømmende vand og gruset/stenet bund er særdeles værdifulde og unikke for stort set alt dyre- og planteliv. Grus og sten er nødvendige for, at mange fiskearter som f.eks. laksefisk og lampretter kan formere sig. Hvis der mangler grusbund, kan der ikke være naturlige bestande.

Et godt fald og fri passage er naturmæssigt set det mest værdifulde i vandløbene og er en forudsætning for, at bestandene af bl.a. laksefisk kan klare sig uden udsætninger. Bestandene er langt større i naturvandløbene end i de vandløb, hvor man udsætter fisk på grund af miljøproblemer. Desværre er det som regel på strækningerne med godt fald, at man har anlagt opstemninger for at udnytte vandet til drift af bl.a. møller, dambrug og turbiner.

Nu er tiden kommet til at vælge, om man i stedet vil udnytte vandet til at producere vilde fisk i vandløbene med en høj naturværdi og muligheder for et godt fiskeri. Flere undersøgelser fra bl.a. Skjern Å og Fyn har vist, at det betaler sig samfundsmæssigt at restaurere vandløbene.

Naturgenopretningen ved Vilholt har som andre steder vist, at det kan lade sig gøre at fjerne opstemninger, og at naturen hurtigt genskaber gode miljøforhold på de strækninger, som tidligere var påvirket af opstuvning fra opstemningen.

DTU Aqua anbefaler, at de ansvarlige politikere og embedsmænd m.fl. inden valg af projektløsning ved Tangeværket i den anden ende af Gudenåen tager en studietur til Gudenåen ved Vilholt, og at man her ser på eller gennemsejler hele strækningen fra Voervadsbro til Vilholt.

I sandhedens interesse skal det nævnes, at det suverænt er Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling, som er skyld i det uhyre langsomme sagsforløb ved Vilholt.  Lokalkommitteen havde særinteresser, som i årevis blokerede for fjernelsen af stryget – under dække af, at man ville beskytte en meget sjælden damflagermus, som ingen nogensinde havde set, men som efter sigende var hørt og optaget på bånd ved netop – Vilholt Mølle…

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Nej tak til flere nationalparker

Der er ikke politisk opbakning til at oprette flere end de fem nationalparker, som allerede er planlagt. Kun De Radikale drømmer om flere parker. Det viser en rundspørge blandt Folketingets miljøordførere foretaget af Altinget. dk.

Den konservative Per Ørum Jørgensen er den mest afvisende og siger til Altinget, at han frygter, nationalparkbegrebet bliver devalueret, hvis der kommer flere parker.

Eyvind Vesselbo (V) og Jørn Dohrmann (DF) har begge hæftet sig ved de mange lokale protester i de allerede besluttede nationalparkprojekter. De mener derfor, at tiden nu er til at høste erfaringer, før man eventuelt søsætter nye projekter.

SF’s Steen Gade og Torben Hansen (S) betinger sig, at ambitionsniveauet i de allerede vedtagne nationalparker skal hæves, før man går videre. Kun Johs. Poulsen, (Rad.) mener, at det haster med at få udpeget endnu fem nationalparker.

Der er udpeget fem områder som nationalparker i Danmark. Den første af dem – Nationalpark Thy – blev indviet i august sidste år. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august.

De tre andre områder – Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland – oprettes trinvis over de næste år. Flere steder er projekterne præget af lokal uenighed og protester fra lodsejere – der naturligvis er landmænd. Det kan næppe komme bag på nogen.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Grønlandshaj på afveje

En fisker fra Gilleleje gjorde forleden store øjne, da han halede sit trawl op fra 40 meters dybde syd for Anholt. I trawlet lå nemlig en stor grønlandshaj, som ellers normalt lever meget længere nordpå ved Grønland og i det dybe og kolde nordlige Atlanterhav.

Hajen blev fragtet til Øresundsakvariet, hvor marinebiologer kunne konstatere, at den store haj var en lille én af slagsen – en ikke kønsmoden han på 2,17 meter og med en vægt på knap 100 kilo. Hajen vil blive udstillet i en fryser på Øresundsakvariet fra næste uge, meddeler Øresundsakvariet.

Grønlandshajen er en arktisk haj, der er udbredt fra Nordøstgrønland og til Norges vestkyst. Kun ganske få gange før er den set i danske farvande. Bl.a. én ved Gilleleje og én ved Kullen. Den kan blive op til otte meter lang og veje mere end 1.000 kilo.

Hajens latinske navn er Somniosus microcephalus, der betyder den søvnige med det lille hoved. Den er en langsom og sløvt udseende fisk, men man skal ikke lade sig narre af dens opførsel. Grønlandshajen er et grådigt rovdyr, der er i stand til at nedsvælge hele sæler. Og så har den kød så giftigt, at det kun bruges i tørret tilstand – som hundefoder…

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Kraftigt iltsvind i Susåen

Fiskene lever livet farligt i Susåen. Der er for lidt ilt i vandet, og det er særligt galt på strækningen fra Nåby til Skelby. Det viser en måling som miljølaboratoriet i Næstved Kommune har foretaget.

Årsagen er ukendt. Men Torben Jørgensen fra Danmarks Miljøundersøgelser mener, at der er for meget næring i vandet, og at åen er for langsomtflydende.

– Det et udtryk for, at man belaster åen hårdere, end den kan tåle. Der er for meget næring i vandet. Og hvis der ikke er sket nogen udledning, må den generelle belastning fra landbrug og by være for stor, siger Torben Jørgensen.

Biolog Palle Myssen fra Næstved Kommune har ikke set noget lignende i sine 20 år som biolog. Han hælder dog til, at der ikke har fundet en forurening sted. Og det gør det endnu sværere at blive klog på.

– Hvis der var et udslip, handlede det jo bare om at finde synderen og få det stoppet. Hvis det er et naturfænomen, er det svært at gøre noget ved. Vi kan ikke gøre andet end at observere og fortsat holde øje med det, siger Palle Myssen.

Ved Nåby viste målingen kun 2,4 milligram ilt per liter vand. Og ved Holløse 5,4 milligram. Der bør være mindst 10 milligram per liter vand.

Torben Jørgensen fra Danmarks Miljøundersøgelser forklarer, at dette er problematisk – fordi der ikke er noget at give af. Når planterne bruger ilt om natten, risikerer man, at der slet ikke er noget ilt tilbage til fiskene.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* Hærværk ved Hovborg

Et enkelt udført hærværk har på det nærmeste ruineret et dambrug ved Hovborg og samtidig sat yngelplejen i Varde Å år tilbage.

Hærværket er sket ved at fjerne et stemmeværk ved Hovborg Nordre Bæk tæt ved hyttebyen og campingpladsen. Det betød, at næsten hele dambrugets bestand af ørred-yngel i forskellig størrelse blev udryddet af iltmangel.

Erik Therkelsen fra Hovborg, der har været forpagter af dambruget i 15 år, tilså fiskene og forholdene mandag klokken 6.45. Da han omkring klokken 18 mandag igen var på dambruget, fik han et chok.

– Ved at fjerne de brædder, der dæmmer vandet op og sender det igennem dambruget, var dambruget stort set tømt for vand. I stedet er vandet løbet uden om dambruget, og det har givet fiskene en så stor vand- og iltmangel, at de næsten alle er døde, siger Erik Therkel.

Han anslår det økonomiske tab til 300.000-400.000 kroner. Dambruget er ikke forsikret, da dette er meget dyrt, og der var heller ikke en vandstandsalarm, som kunne have advaret mod faren. 

Set i bakspejlet erkender Erik Therkelsen, at der i det mindste burde have været en hængelås på stemmeværket. Nu overvejer han helt at stoppe med at drive dambrug.

– Det er let at være bagklog, men jeg havde ikke forestillet mig, at nogen kunne finde på at fjerne stemmeværket. Konsekvenserne er jo enorme, siger Erik Therkelsen.

Erik Therkelsen udlover en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der kan føre til opklaring af hærværket mod hans dambrug.

6. september 2009

© Steen Ulnits

* 2,2 mia. kroner til Grøn Vækst i 2010

Aftalen om Grøn Vækst, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i foråret, betyder, at der på finansloven for 2010 afsættes omkring 550 millioner kroner mere til miljø- og naturindsats end i år. En del af pengene skaffes via medfinansiering fra EU, fremgår det af forslaget.

I alt er der godt 2,2 mia. kroner til Grøn Vækst i 2010. Pengene skal bl.a. gå til et renere vandmiljø, til at begrænse skadevirkningerne af landbrugets belastning med sprøjtegifte og til bedre naturbeskyttelse. Desuden skal aftalen understøtte landbrugserhvervet og skabe bedre rammevilkår for den økologiske fødevareproduktion.

I seksårsperioden 2010-2015 vil regeringen investere samlet 13,5 mia. kroner i Grøn Vækst-projektet. Planen skal ifølge regeringen “forene et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”.

Fantastisk og foruroligende, at miljøet så alligevel har fået det dårligere under den nuværende regering…

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Ræven og hønsene…

LandboNord skal nu hjælpe Brønderslev Kommune med at komme hurtigt igennem bunken af miljøgodkendelser.

Det er dog faldet Enhedslistens miljøordfører Per Clausen for brystet, skriver DR Nord. Miljøordføreren vil nu have miljøministeren til at forholde sig til, om det er lovligt, at landmændenes forening skal behandle ansøgninger fra dens medlemmer.

“Umiddelbart virker det grotesk. Landboforeningerne skal jo varetage landmændenes interesser – ikke samfundets eller miljøets,” siger Per Clausen til DR Nord

Systemet, der er under kritik, er dog ikke noget nyt. I Viborg Kommune har man fået bistand fra LandboMidtØst siden april, og i kommunen er man glade for ordningen.

“Det er gået godt. Vi har fået bistand fra LandboMidtØst, og vi har på den måde kunnet ekspedere nogle flere sager. Og så har vi fået en videndeling, som også er vigtig,” siger chef for virksomhedsmiljø, Niels Eriksen fra Viborg Kommune, til DR Nord.

Ifølge Niels Eriksen er der en klar opdeling af opgaverne mellem kommunen og landboforeningen, så man ikke kommer i problemer med interessekonflikter

“Det foregår jo på den måde, at medarbejderen fra landboforeningen assisterer med at lave et forslag til en miljøgodkendelse. Og så er det jo medarbejderen i Viborg Kommune, som har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse,” fortæller Niels Eriksen til DR Nord.

Det er fuldstændig som at sætte ræven til at vogte høns – og endnu et resultat af nedlæggelsen af amterne. Landbruget har fået frit spil til at hærge – med Venstres naturlige velsignelse…

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Økologer får for lidt

Landbrug & Fødevarers økologisektion mener ikke, økologerne er tilstrækkeligt tilgodeset på regeringens forslag til finanslov.

Regeringen har ganske vist lagt op til, at det økologiske areal skal udgøre 15 pct. i 2020, svarende til en årlig omlægning på 18.000 hektar. Men midlerne, der er afsat til formålet, er for små, mener Økologisektionen.

Både MB- og omlægningstilskuddet bør sættes op i 2010, hvis målsætningen skal holde. Desuden bør der afsættes flere midler til afsætningsfremme, da de afsatte 40 mio. kr. ikke slår til i en periode, hvor mange virksomheder har problemer med at afsætte den nuværende økologiske produktion.

Endelig bør der afsættes flere midler til økologiforskning og innovation, påpeger Økologisektionen.

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Spildevand ikke skyld i Sjælsøs algeblomst

Sjælsø ligner lige nu mange steder en giftig blågrøn gang maling. Synet skyldes en massiv opblomstring af blågrønalger.

I mellemtiden har Rudersdal kommunes biologer og ansvarlige politikere har travlt med ved selvsyn at konstatere, hvor slemt det står til samt tage prøver af vandet. 

De seneste dages varme vejr har forværret tilstanden i søen. Algerne dør, og det giver dårlige iltforhold og kan medføre fiskedød. 

“Vi kan i kommunen sagtens se, at der er et problem, og vi vil gerne løse det. men hvis vi ikke har det korrekte grundlag, så kan vi ikke sætte ind med den rigtige indsats. Derfor er vi nødt til at afvente den to-årige undersøgelse, der blev iværksat i begyndelsen af 2009,” siger hun. 

Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening fortalte i går til pressen, at en af årsagerne til algeopblomstringen kunne være en forøget tilførsel af næringsstoffer til søen på grund af overløb fra rensningsanlæggene. Men det afviser kommunen. 

“Den forringede miljøtilstand i søen er formentlig ikke et resultat af en øget tilførsel af spildevand. Rudersdal Kommune registrerer overløb fra Sjælsø Renseanlæg, og tendensen her har været faldende siden 2001.

Hvis man går længere tilbage i tiden, hvor Sjælsø indgik som drikkevandsreservoir, er reduktionen i antallet af overløb endnu større, bl.a. som følge af en mere end 4-dobling af bassinkapaciteten på Sjælsø Renseanlæg i 1994-1995.

Undersøgelserne I Sjælsø i år indikerer desuden, at næringsindholdet ligger i det interval, hvor en sø kan svinge mellem en klarvandet og en uklar tilstand, uden at det skyldes udefra kommende faktorer,” hedder det i et notat fra Natur & Miljø.

Sjælsøs omkringliggende kommuner, Rudersdal, Allerød og Hørsholm, har dog været klar over søens forringede tilstand i nogen tid, og derfor har man indledt et fælles samarbejde om en grundig undersøgelse af søen. 

30. august 2009

© Steen Ulnits

* CO2-udslippet fra dansk økonomi vokser

Hvis man i klimaaftalen fra Kyoto medregnede CO2-udslip fra blandt andet skibsfarten, ville Danmarks udledning af drivhusgasser være dobbelt så høj, som den er på papiret i dag. Det oplyser Danmarks Statistik i en ny opgørelse.

For kuldioxid har der i perioden 1990-2007 været en stigning i udslippet fra danske økonomiske aktiviteter på hele 62 procent – eller fra 72 mio. ton til 117 mio. ton. Det svarer til en stigning fra 14 ton til 21 ton for hver dansker – et af verdens højeste udslip per indbygger.

Mens Danmarks samlede udledning fra økonomien er steget, så er den del af CO2-udslippet, som er omfattet af Kyoto-aftalen, faldet to procent i 2007 – sammenlignet med 1990, der er aftalens basisår.

I samme periode er bruttonationalproduktet vokset med 40 procent, så her er der altså sket en delvis “afkobling”, når man sammenholder energiforbrug og CO2-udslip med den voksende samfundsproduktion. Der er dog stadig langt fra 2 procent op til de 21 procent, Danmark ifølge Kyoto skal skære CO2-udslippet med i perioden 2008-2012.

Da verdens lande indgik Kyoto-aftalen i 1997, besluttede man at friholde international skibs- og flytransport fra regulering. Og det pynter gevaldigt på Danmarks klimaregnskab, eftersom CO2-udslippet fra dansk opererede skibe i udlandet i 2007 udgjorde 47 mio. ton – eller mere end 40 procent af de samlede danske udslip. Det drejer sig primært om A.P. Møller Maersk.

Husholdningerne, primært bilkørsel og opvarmning, tegner sig for 12 procent af den totale danske udledning, mens transport, post og tele står for 46 procent. Denne post dækker alle udslip fra danske virksomheder, der udfører national og international transport som serviceydelse for danske og udenlandske erhverv og husholdninger – men ikke den transport, virksomheder og husstande selv udfører med egne person- og varebiler.

Energi og vandforsyning bidrog i 2007 med 25 procent af udslippene, eller omkring 30 mio. ton. Posten omfatter bl.a. el og fjernvarme, som varierer en del fra år til år, afhængig af vejret og eleksporten.

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Bågø står til at miste landbrugsjord

En tidligere mose midt på øen Bågø skal nu genetableres af Skov- og Naturstyrelsen, men det mødes med skepsis af landbruget.

De 100 hektar mose blev drænet i 1950’erne og har siden været udlagt som landbrugsjord.

Øens landmænd er splittede, og nogle af dem skeptiske, skriver Fyens Stiftstidende. Blandt andet Christina Nielsen, som skal afgive meget jord, hvis mosen skal genetableres.:

“Jeg tror ikke de er klar over, hvor meget det koster, hvis jeg skal af med jorden,” siger Christina Nielsen til avisen.

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Braklægning i landbrug snart fortid

Næsten al dansk landbrugsjord er efterhånden opdyrket. Andelen af jorden, der ligger brak, er helt nede på godt 2 promille. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Frem til 2007 udgjorde braklægningen op til 9 procent af landbrugsarealet, men efter at pligten til at lægge landbrugsjord brak blev afskaffet i 2008, er det tal altså faldet voldsomt.

De arealer, der tidligere var braklagt, bliver i høj grad erstattet af foderafgrøder og græs. Og hermed har landbruget så frataget det danske dyre- og planteliv de få fristeder, de havde tilbage i landbrugsområderne.

Færdes man meget i naturen, er det beskæmmende at se, så mange braklagte områder der er pløjet op og tilsået, siden braklægningsordningen blev ophævet…

30. august 2009

© Steen Ulnits

* Snæbelprojektet dødstødet for laks og havørred

Sjapsøen Nørresø ved Tønder er nu ved at blive fyldt af Vidåens vand. Søen skal sikre snæblens larver et godt opvækssted, men kan være en dødsfælde for lakse- og havørredyngel på vej ud i havet

Det store snæbelprojekt, der bla. har medført store ændringer i vandløbene i Tønder Kommune gennem nedlægninger af stemmeværker og laksetrapper og oprettelser af snæbelstryg og en helt ny sø, kan komme til at koste livet for en stor del af den lakse- og havørredyngel, der trækker ud i havet som smolt. De vil ganske enkelt blive ædt af gedder og sandart i Nørresøen. Så man kan sige, at projektet måske er godt for snæblen, men sportsfiskernes lakse- og havørredfangster vil gå drastisk ned i forbindelse med projektet. Til orientering så må snæblen ikke fanges og medtages.

– Jeg kan ikke udtale mig konkret om snæbelprojektets sø ved Vidåen, men generelt er det sådan, at når vandløb gennemstrømmer søer, vil lakse- og havørredyngel have en forøget dødelighed, udtaler seniorforsker Kim Aarestrup fra DTU Aqua Danmarks Tekniske Universitet. Instituttet har lavet adskillige undersøgelser, hvor der er søer i forbindelse med vandløb, og har hver gang konstateret en øget dødelighed for såvel lakse- som ørredyngel på deres vej ud i havet som smolt. 

– Dødeligheden ved vandring i søer kan være væsentligt højere end ved vandring i et vandløb. Dødeligheden i sådant et tilfælde kan være høj, 20-70% af ungfiskene, altså væsentlig højere end hvis vandløbet IKKE løb gennem en sø. Vore undersøgelser ved andre vandløb med søer har vist, at fugle og rovfisk ganske enkelt vil æde en stor del af de udtrækkende lakse- og havørredungfisk, fortæller Kim Aarestrup.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Greenpeace dumper granitblokke i Kattegat

En håndfuld sure svenske fiskere forsøgte ellers at hindre den internationale miljøorganisation i at sejle ud fra havnebyen Varberg og sprede i alt 180 sten ud over havbunden på områderne Fladen og Lille Middelgrund, der ligger mellem Læsø og Anholt på den svenske side af Kattegat. 

»Vi fik hjælp af kystvagten herovre til at komme ud af havnen med vores fragtskib. Derudover bruger vi også et mindre skib til aktionen«, siger presseansvarlig i Greenpeace Birgitte Lesanner til politiken.dk. 

Formålet med aktionen er ifølge Greenpeace at stoppe fiskeri ved bundtrawling i området, hvor både svenske og danske trawlere fisker. 

Fladen og Lille Middelgrund i Kattegat er såkaldte Natura 2000-områder. De er udnævnt af EU til særligt beskyttede havparker. 

Men ifølge Greenpeace går processen med at bevare områderne for langsomt, og derfor dumper organisationen nu de op til tre ton tunge granitblokke »på strategiske steder« for at hindre fiskeriet med bundtrawl. 

I Danmarks Fiskeriforening kalder kontorchef Ole Lundberg Larsen Greenpeace’ aktion for »noget svineri«. 

»Så vidt jeg ved, er det nogle relativt store sten. Hvis de kastede dem ude i skoven, ville folk også kunne se, at det er noget svineri, men nu smider de dem på havbunden, hvor ingen kan se dem«, siger Ole Lundberg Larsen til politiken.dk. 

Han mener, at Greenpeace er på dybt vand, og at organisationen risikerer at begå lovbrud. 

»De risikerer at hindre lovligt fiskeri, og det må man ikke ikke ifølge fiskerilovgivningen. Dels er det lovligt at fiske med bundtrawl, dels finder vi det ikke problematisk«, siger Ole Lundberg Larsen. 

Selvom Greenpeaces aktion er lovlig efter svensk lovgivning, har den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen – der også har fiskeri under sit område – taget kontakt til sin svenske kollega Eskild Erlandsson og opfordret ham til at hindre dumpningen af granitblokke. 

Det har han forsøgt – men altså uden held.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Næppe dansk bioethanol

Hvis politikerne ville give tilskud til produktion af bioethanol baseret på halm, ville vejen være banet for et nyt dansk eksporteventyr. Hvis ikke, flyttes den danske viden om bioenergi ud af Danmark, mener Novozymes og DONG. Det skriver business.dk.

Næste år skal danske bilister køre på benzin, hvor der er blandet biobrændstof i. I første omgang skal der kun være 0,75 procent biobrændstof i benzinen, men allerede i 2012 skal der være 5,75 procent. Men som den danske støtte til biomasse er i dag, bliver det næppe dansk produceret biobrændstof, der havner i danskernes benzintanke, selvom danske virksomheder som DONG, Novozymes og Danisco ellers er globalt førende på feltet.

Problemet er, at produktion af el og varme ud fra halm støttes med omkring 600-800 kr. pr. ton afbrændt halm, mens fremstilling af bioethanol ikke får anden støtte end friholdelse fra CO2-afgift.

“Halmen er ganske enkelt for dyr i øjeblikket, fordi vi giver et tilskud til at brænde det af til el og varme. Den tilsvarende biomasse i udlandet er langt billigere samtidig med, at lande som for eksempel USA yder tilskud til produktion af bioethanol. Det betyder, at det ikke er rentabelt for os som virksomhed at investere de store beløb, der skal til, for at vi kan få en effektiv dansk produktion af anden generations bioethanol op at stå,” siger Niels Henriksen fra DONG Energy til business.dk.

I Novozymes er adm. direktør Steen Riisgaard også utilfreds med støtten til afbrænding af halm:

“Hvis vi skal have adgang til halmen, så kan vi jo ikke konkurrere med nogen, der får 600-800 kr. pr. ton halm uden også at få noget tilskud. Så vil halmen jo gå til dem. Derfor burde vi have et tilskud til produktion af bioethanol på basis af halm på samme niveau,” siger Steen Riisgaard.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Greenpeace anklager minister for mafiametoder

På Christiansborg får Greenpeace opbakning af oppositionspartierne SF og de radikale, der mener, at fiskeriets minister udelukkende plejer erhvervslivets interesser og ser stort på havmiljøet. 

Den hårde kritik kommer, efter at Eva Kjer Hansen tog kontakt til sin svenske kollega for at forhindre Greenpeace i at smide 180 tonstunge granitblokke ud i farvandet mellem Læsø og Anholt ud for den svenske vestkyst. 

»Det er i strid med dansk lovgivning at hindre lovligt udført fiskeri, og da aktionen skal foregå i svensk farvand, har jeg har rettet henvendelse til den svenske fiskeriminister for at få ham til at skride ind«, siger Eva Kjer Hansen i en udtalelse fra Fødevareministeriet. 

Samtidig beretter både Berlingske Tidende og DR, at fødevareministeren har truet sin svenske ministerkollega med at opsige en aftale om regler for torskefiskeri, hvis ikke han forhindrede Greenpeace i udsmidningen af granitsten. 

Den svenske minister på fiskeriområdet, Eskild Erlandsson, var imidlertid ikke i stand til opfylde sin danske kollegas ønske, da svenske myndigheder allerede har godkendt Greenpeace’ aktion. 

Og mandag morgen begyndte miljøorganisationen sin stenaktion, der har til formål at blokere for fiskeri med trawl henover havbunden. En fiskerimetode, Greenpeace finder skadelig for livet på havbunden. 

I Folketinget vækker fødevareministerens fremgangsmåde forargelse. 

»Jeg ser det som ren nødværge, at Greenpeace dumper sten i havet for at beskytte naturen og havmiljøet. Greenpeace har juraen på sin side, og fødevareministeren burde bruge kræfterne på at leve op til EU’s regler frem for at true med mafialignende metoder«, siger SF’s miljøordfører, Ida Auken, i en pressemeddelelse. 

Hos Greenpeace mener man, at såvel den danske som den svenske regering har været for langsommelige med at opfylde deres forpligtelser på de såkaldte Natura 2000-områder Fladen og Lille Middelgrund i Kattegat. Natura 2000-områderne er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter. 

Også i den kritik får miljøorganisationen opbakning fra Folketingets opposition. 

De radikale mener, at fødevareministeren »prioriterer forkert og forkasteligt« og er styret af snævre erhvervsinteresser frem for hensyn til havmiljøet. 

»Det er beskæmmende, at Eva Kjer Hansen gang på gang er mere optaget af industrifiskeriets muligheder i stedet for at kæmpe for at beskytte de naturskatte, vi har i Danmark. Eva Kjer Hansen svigter vores fælles naturressourcer til fordel for fiskeriets kortsigtede økonomiske interesser. Det er ikke en minister værdigt«, siger de radikales miljø- og naturordfører, Johs. Poulsen, til politiken.dk. 

Ida Auken vil nu indkalde fødevareministeren til samråd i miljøudvalget. Den mulighed for at tale med Eva Kjer Hansen ser Johs. Poulsen frem til. 

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Landbruget kæmper for overlevelse

Landbruget bliver i tide og utide af eksperter erklæret for et fortidens erhverv, der er ved at uddø. Men landbruget kæmper videre, selvom vilkårene strammes.

Det er dog et vestligt fænomen, at produktion flyttes til udlandet.

“De arbejdskraftintensive erhverv og alt, hvad der har med produktion at gøre, har svære vilkår. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at produktionen fremover ligger i udlandet, mens forskningen og udviklingen ligger i Danmark. Populært sagt skal vi leve af vores hjerner og ikke af vores arme og ben,” siger Christian Vintergaard, direktør for Øresund Academy Entrepreneurship, til Jyllands-Posten.

Landbrug & Fødevarers formand Michael Brockenhuus-Schack mener dog, at landbruget i Danmark ikke mister livet.

“Fremadrettet vil Danmark også være et landbrugsland, der bygger på, at Nordeuropa vil være en af verdens centrale regioner for fødevareproduktion baseret på klimatiske betingelser. Men samtidig har det danske landbrug en lang række kompetencer, som betyder, at vi er fremtidens erhverv. Vi kan levere meget høj fødevaresikkerhed og kan producere fødevarer med det rette hensyn til klima,” siger Michael Brockenhuus-Schack til Jyllands-Posten.

Mærkeligt med det landbrug. Når andre virksomheder ikke kan løbe rundt, lukker de eller går konkurs. Det er alment accepterede spilleregler for liberale erhverv. Men når landbruget halter, er det pludselig hele samfundets ansvar at hjælpe dem ud af krisen. Ynk. Og så skal vi endda leve med deres forurening og ødelæggelse af miljøet. Ufatteligt.

23. august 2009

© Steen Ulnits

* Miljø-Svend død

Tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S) er død efter længere tids sygdom.

“Med Svend Aukens død har Danmark mistet en af de store kapaciteter blandt andet inden for klima-, energi- og miljøpolitik – både på den hjemlige og den globale scene,” udtaler Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd, i den triste anledning.

Han mener, at Svend Auken var banebrydende på mange punkter i sin tid som miljøminister.

Svend Auken fik samtænkt energi-, klima- og miljøpolitik og til fulde udnyttet de synergier, der lå i både at være miljø- og energiminister.

Auken skabte stor respekt om Danmark og var med til at få betydningsfulde resultater igennem, bl.a. Kyotoaftalen om begrænsning af klimagasudslip.

Auken gennemførte en omfattende satsning på vedvarende energi og energibesparelser, som blandt andet muliggjorde det danske vindmølleeventyr.

“Mange af disse tiltag blev brutalt stoppet ved regeringsskiftet i 2001, men de sidste to år har VK-regeringen genoptaget en del af de initiativer, som Svend Auken iværksatte og dermed de-facto anerkendt hans indsats,” skriver Christian Ege i en pressemeddelelse.

“Svend Auken vil blive husket og savnet i dansk miljøpolitik,” slutter han.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er man dybt berørt af Svend Aukens død:

“Det er sjældent at møde en person med så stort og helhjertet et engagement. Med Svend Aukens død mister vi om nogen den grønne stemme i Folketinget. Han udøvede årelang indsats for natur, miljø, klima, ikke blot i Danmark, men også på den internationale scene,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun pointerer, at Svend Auken før nogen anden formåede at sætte miljø, klima og natur på dagsordenen.

“Svend Auken sørgede for, at miljø- og klimadebatten blev taget alvorligt lokalt, nationalt og internationalt. Det kan vi ikke takke ham nok for. Hans stemme i debatten vil blive savnet,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Nu skal man ikke tale ondt om de døde, men i begejstringen må vi alligevel ikke glemme, at det var Svend Auken, som i sin tid fik skarven totalfredet. Og det var jo ikke så smart, viste det sig.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* S: Tilskud til skrotning af gylletanke

Hvert år rammes følsomme naturområder af gylleudslip. Adskillige gylletanke er placeret uhensigtsmæssigt, og mange er for gamle. Derfor vil Socialdemokraterne have en skrotningsordning, der fremmer den enkelte landmands udfasning af uhensigtsmæssige pumpe- og gylleanlæg.

Skrotningen skal ske i kombination med en kortlægning og registrering af både uheld og næsten-uheld med gylleudslip.

“Vi har ikke et fuldt overblik over, hvor mange gylleudslip, der sker hvert år, men med den rette viden kan vi også målrette indsatsen dér, hvor risikoen er størst,” siger Benny Engelbrecht (S) medlem af Folketingets miljøudvalg.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* 1.500 fisk døde i Susåen

Omfanget af fiskedøden i Susåen er langt større end først antaget. Mindst 1.500 fisk er døde. Aborrer, gedder, brasen, suder, ål og endda havørred og regnbueørred. Ingen ved, hvad de er døde af, skriver Sjællandske.

Efter Sjællandskes omtale har to mænd fra Næstved Kommune nu været ude og sejle på Susåen. Her har de fundet 1.500 døde fisk. Og det er kun dem, der ligger i vandet. Biologerne er sikre på, at der ligger flere fisk på bunden af åen og inde mellem sivene.

Men det, der særligt undrer biologerne er, at kun de store fisk er døde. De mindre fisk og alle smådyrene i vandet lader til at være uskadt, oplyser Palle Myssen, biolog ved Næstved Kommune.
Han har været rundt med fiskenet langs åen og set på de smådyr, der lever i vandet. Men intet er man kommet frem til.

– Problemet er, at vi dybest set ikke aner, hvad det er, siger Palle Myssen til Sjællandske.

Der er tale om en strækning af Susåen på tre kilometer. Fra Nåby til Langevrå. Ifølge Palle Myssen er fiskene døde omkring den 15.-16. juli og et eventuelt udslip er nu svært at spore. Han har dog slået fast, at det ikke er blågrønalger.

Biologen gætter på, at der kan være en sammenhæng med, at man for nyligt har sprøjtet for bladlus, og at fiskene kan være døde af et udslip af giftstoffer.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* Landmænd positive over for naturprojekt ved Ribe Å

Skov- og Naturstyrelsen er glade for styrelsens samarbejde med landmænd i et projekt i Hjortvad Å ved Ribe.

Her har styrelsen lavet et naturprojekt op ad landmændenes jorder, og trods tunge maskiner og tonsvis af sten og grus langs åbredden gennem længere tid, så har landmændene langs åen været positive overfor projektet.

“Vi havde et møde med landmændene, inden vi gik i gang, og der fik vi redegjort for, at projektet ingen konsekvenser fik for dem og den måde, de afvander deres marker på, så blev de meget positive,” siger biolog hos Skov og Naturstyrelsen Vadehavet, Jan Steinbring Jensen, til DR Esbjerg.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* Mindre iltsvind i Limfjorden

Køligere vejr og regn har rusket godt op i Limfjorden, og iltsvindet er nu nærmest forsvundet, oplyser DR Nordjylland.

“Vandet er blevet afkølet, og vandet er blevet opblandet, og det har forbedret iltforholdene,” siger Bent Jensen, der er miljøtekniker på miljøskibet Limgrim, til DR.

Ikke engang mere solskin kan ødelægge miljøteknikerens gode humør.

“Hvis bare vi har nogle perioder lige som denne, hvor der kommer friskt vand ind, og der kommer ilt til bunden, så kan de fleste af dyrene igen klare en periode, hvor iltindholdet er faldende,” siger Bent Jensen.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* EU ind i Tøndermarsken

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indsendt en klage over den fortsatte dræning af Tøndermarsken i Sønderjylland. Her fortsætter områdets landmænd i strid med EUs fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatsdirektivet samt Loven om Tøndermarsken med at afvande området, uden indgriben fra hverken Tønder Kommune eller miljøminister Troels Lund Poulsen (V), lyder det fra DN.

“Danmark overholder efter vores vurdering ikke forpligtigelsen til at beskytte arterne. Det kan vi ikke bare se stiltiende på, og derfor skal EU ind i billedet. Hverken Tønder Kommune eller ministeren griber ind, selvom miljøministeren har sagt, at han vil være med til at løse problemet,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Marie Bisschop-Larsen.

Hun undrer sig især over miljøministerens passivitet i sagen.

“Jeg forstår ikke, at han ikke griber ind og sikrer, at der sker noget. Han er jo ikke uenig med os i, at det går tilbage. Det er klart, at der skal gøres noget for den måde, man dyrker landbrug på dernede. Når han ikke mander sig op, kan landmændene fortsætte med at dræne området og forringe levevilkårene for de sjældne fugle,” fortsætter hun.

I Tøndermarsken lever beskyttede og sjældne fugle som plettet rørvagtel, brushane, kortnæbet gås, strandhjejle og islandsk ryle. De arter bruger området som ynglested.

14. august 2009

© Steen Ulnits

* Landbrugets byggeri helt ude af kontrol

Overalt i det åbne land skyder store erhvervsbygninger op, selv om Danmark har en lov, der beskytter netop det åbne land mod byggeri.

Gennem de seneste ni år er næsten 17 mio. kvadratmeter erhvervsbyggeri, især staldanlæg i landbruget, skudt op langt uden for erhvervsområderne omkring byerne. Det svarer til næsten halvdelen af alt nyt erhvervsbyggeri.

Det står at læse i en rapport fra Aalborg Universitet, som sætter tal på omfanget.Rapporten konkluderer, at hvis hensigten med planloven er at beskytte det åbne, danske kulturlandskab mod skæmmende erhvervsbyggeri, så virker loven ikke. Landbrugets byggeri er nemlig undtaget fra loven.

“Så længe landbrugets byggeri er undtaget fra loven, så er halvdelen af alt erhvervsbyggeri her i landet reelt uden regulering. Det er interessant, når man tænker på, hvor stærkt reguleret almindeligt erhvervsbyggeri er i erhvervsområder,” siger den ene af forskerne bag undersøgelsen, Jan K. Staunstrup.

Udviklingen bekymrer både Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening, der i et fælles brev til miljøminister Troels Lund Poulsen opfordrer til, at landbruget fremover underlægges samme regler som andet byggeri. Ifølge Kommunernes Landsforening er landets kommuner klar til at regulere de store landbrugsbyggerier, hvis planloven bliver ændret, så den også omfatter landbrugsbyggeri, lyder det i et svar fra KL til JydskeVestkysten.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* 10.000 kroner for at smide svin i gylletank

En nordjysk svineavler har fået en bøde på 10.000 kr. Det skyldes, at landmanden dels har gravet døde grise ned på sin grund og dels smidt svin i en åben gyllebeholder på gården. Det oplyser Nordjyllands Politi til Nyhedsbrevet 3F.

Den Grønne Gruppe i 3F anmeldte den nordjyske svineavler til politiet i marts 2009. Det skete efter et anonymt tip.

“En bøde på kun 10.000 kr. for et så groft lovbrud lyder umiddelbart helt hen i vejret. Det er en fuldstændig utilstedelig omgang med døde dyr,” siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* Ny opdateret vejviser til Naturbeskyttelsesloven

– Hvordan kan jeg se, om der er beskyttet natur på min ejendom? – Er alle søer og regnvandsbassiner beskyttede? – Og kan man klage, hvis man er uenig med kommunen om naturen på ens ejendom?

Svar på disse spørgsmål, og mange flere, får man i en ny vejledning til naturbeskyttelseslovens beskyttede naturtyper, som By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet. Vejledningen er et supplement og en opdatering af den seneste vejledning fra 1993. Den handler om beskyttelsen af heder, søer, moser, overdrev, enge og strandenge, som er omfattet af lovens paragraf 3. 

Den nye vejledning er ajour med de seneste ændringer i loven. Vejledningen er et vigtigt redskab for kommunerne, der administrerer naturbeskyttelsen i Danmark og for andre som rådgiver om natur, landbrug, skovbrug eller har natur som hobby.

Et regnvandsreservoir kan godt være beskyttet af naturbeskyttelsesloven, hvis planter og dyr har indfundet sig. Det har Naturklagenævnet truffet afgørelse om, og det indgår nu i vejledningen sammen med henvisninger til mange andre afgørelser, som domstole og klagenævn har truffet, siden loven trådte i kraft.

Det fremgår af vejledningen, at ejere af naturområder og myndigheder, samt en række foreninger med flere kan klage til Naturklagenævnet, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse om at tillade eller forbyde et indgreb i et naturområde..

Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1.juli 1992. Loven er siden ændret flere gange, men hovedindholdet i den generelle beskyttelse af naturtyperne i lovens paragraf 3 har været gældende siden. Loven har til formål at bevare den tilbageværende natur i Danmark.

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter naturen på 9,5 pct. af Danmarks areal. Beskyttelsen omfatter alle søer over 100 m2, en række udpegede vandløb, alle heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev med et areal på mindst 2.500 m2 enkeltvis eller tilsammen.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* 10% af Limfjorden nu ramt af iltsvind

Mangel på ilt har ramt cirka 10 % af Limfjorden. Iltsvind, der ofte forekommer om sommeren, får fisk til at søge væk, mens børsteorme og muslinger, der ikke kan flytte sig, må håbe på et vejrskifte med blæst, der kan sende ny ilt ned til bunden.

Det viser nye målinger fra By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Ringkøbing. Det er især området fra Livø og sydpå til Skive Fjord samt området nord og syd for Vilsund, der mangler ilt.

Fiskene er de første til at reagere, når det kniber med at få vejret. De søger ind på lavere vand, hvor iltforholden er gode, mens de mindre mobile bunddyr som for eksempel børsteorme, må nøjes med at søge op af deres gange, hvor de lægger sig på fjordbunden. En til to uger kan de overleve på den måde. Blåmuslinger lukker skallen og går i en slags dvale, som de kan holde i to til tre uger. Varer iltsvindet længere, dør også de.

Iltsvind opstår, når vandet i fjorden bliver lagdelt, så overflade- og bundvand ikke blandes.

Det er især bakteriers nedbrydning af døde alger, der bruger ilten på fjordbunden. Nedbrydningen går hurtigere, når vejret er varmt.

Limfjorden er ofte hårdt ramt af iltsvind. Det skyldes bl.a. at dele af fjorden ofte er lagdelt og modtager mange næringsstoffer fra land. Det giver mange alger, og et stort forbrug af ilt, når disse dør og skal nedbrydes.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* DSF frygter energipil

I forbindelse med regeringens Grøn Vækst ordning kan landmænd vælge at dyrke energipil langs vandløb og få tilskud til det.

Men det kan gå hen og blive en naturmæssig katastrofe, mener Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

“Både for sportsfiskere og for naturelskere,” siger miljøkonsulent i DSF, Jens Thygesen til DR Trekanten.

“Det kan risikere at gå ud over fiskefaunaen, og adgangen til vandløbene bliver totalt spærret. Det er umuligt at komme til, hvis der er flere meter brede energipil-beplantede zoner langs med vandløbene,” mener han.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor, at kommunerne skal regulere platningen af energipil langs ådalen.

1. august 2009

© Steen Ulnits

* Limfjorden gisper efter vejret

Mangel på ilt har ramt dele af Limfjorden. Det viser nye målinger fra By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Ringkøbing. Det er især området fra Livø og sydpå til Skive Fjord samt området nord og syd for Vilsund, der mangler ilt.

“Vi kan håbe på, er at vejret slår om og giver blæst, så kan bunddyrene igen kan trække vejret og skaderne begrænses. Det er ikke unormalt, at vi har iltsvind i Limfjorden på denne årstid, og vi tidligere har set det allerede i juni,” siger miljøtekniker Bent Jensen fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing.

Det er anden uge i træk, at der er målt et lavt iltindhold i dele af fjorden. I den forløbne uge er arealet med iltsvind blevet mindre. Til gengæld er der nu endnu mindre ilt nogle steder.

Limfjorden er ofte hårdt ramt af iltsvind. Det skyldes blandt andet, at dele af fjorden ofte er lagdelt og modtager mange næringsstoffer fra landbruget omkring fjorden. Det giver mange alger, og et stort forbrug af ilt, når de dør.

Miljøcentrene i Ringkøbing og Aalborg måler blandt andet iltindhold, salt og temperatur cirka 30 steder i Limfjorden i perioden maj til september. Målingerne har stået på siden 1988.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* Thy i Top 77

I Danmark ligger en af verdens 77 største og smukkeste naturfænomener. Nationalpark Thy i Nordjylland er gået videre i kåringen af verdens syv naturskatte. Konkurrencen er lavet af den private forening New 7 Wonders, der i 2007 kårede verdens syv menneskeskabte vidundere.

I Thy er den regionale turistbranche glade for at være en del af det fine selskab og kalder det for et løft for både Thy og hele Danmark.

“Det er helt fantastisk. Et er, at vi ved, at vi har en skøn og særegen natur, men at vi nu har haft mulighed for at vise det til hele verden, og hele verden har været inde og stemme på os – det gør det jo bare endnu mere unikt,” siger Sisse Wildt, der er marketingchef i VisitNordjylland, og VisitDenmarks repræsentant i Nationalpark Thys bestyrelse.

Og netop markedsføringen af Nordjylland og Thy kan få gavn af den foreløbige placering i konkurrencen, mener Sisse Wildt.

“Vi ved, at især tyskerne er interesserede i naturen, og så er det dejligt at kunne referere til det her. Vi kommer med på verdenskortet på en helt anden måde og har i større omfang mulighed for at blive synlige andre steder, når vi har fået den bevågenhed på nationalparken,” siger Sisse Wildt.

21. juli beslutter en jury, hvilke af de 77 naturperler, der skal med i Top 28. Afstemningen om de syv bedste løber frem til 2011.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* Der er biogas, og så er der øko-biogas…

Det nærmede sig folkefest, da ‘Elmegaard Organic Farming and Energy’ for nylig holdt åbent hus på Danmarks første økologiske biogasanlæg hos økologisk landmand og grønsagsproducent Bjarne Viller Hansen ved Munklinde.

350 personer troppede op for at se anlægget til omkring 11 mio. kr., og de blev flot modtaget med et langbord med lækre jordbær og en pølsevogn, hvor der var pølser og brød på grillen, altsammen økologisk.

Anlægget ved Munklinde skal producere økologisk gødning og biogas ud fra plantebiomasse primært fra gårdens egne marker. På sigt kan der måske også blive tale om at bruge grøde fra den nærliggende Karup Å og afklippet græs fra Flyvestation Karups overdrev og hedearealer. Det skriver Herning Folkeblad.

Om baggrunden for anlægget forklarede ejeren de mange gæster, at det er problematisk at skaffe kvælstof nok til afgrøderne, men med det nye anlæg kan der ud af ensilagen laves god gylle, som passer til afgrøderne, ligesom man kan afpasse den gødningssammensætning, man ønsker.

Det skulle gerne resultere i et højere udbytte og en bedre kvalitet af grønsagerne. På Elmegaard er hovedafgrøden gulerødder, der sælges til konsum.

Den strøm, der produceres i biogasanlægget, sælges til et elselskab. Varmen udnyttes i systemet og på selve gården, men Bjarne Viller Hansen arbejder på mulighederne for at sælge varmen til et kraftvarmeværk.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* – Hav-hav havørn!

Efter at have været udryddet er havørnen begyndt at brede sig nordpå fra Lolland og Sønderjylland. Den genetablerede Årslev Engsø ved Århus Å har vist sig at tiltrække både havørne og fiskeørne.

Årslev Engsø har nemlig vist sig at være et attraktivt spisekammer for ørne. Både fiskeørnen og havørnen – den største af dem alle – ses jævnligt over søen, og begge arter er observeret flere gange i den forgangne måned.

Tre forskellige havørne med forskellig alder er i den senere tid observeret ved Årslev Engsø. En fire år gammel havørn har været her med jævne mellemrum hele foråret, og en toårig havørn var her på et kortvarigt besøg, inden den blev jaget væk af den gamle. Man ved, at det er de samme ørne, man ser ved eksempelvis Skanderborg Sø.

Havørnen var udryddet i Danmark, men genindvandrede fra Slesvig-Holsten til Lolland og Sønderjylland i 1994. Nu er der en ynglebestand på over 20 par, og den breder sig langsomt nordpå. I år har et par bygget rede ved en af søerne i det midtjyske Søhøjland, men reden blev forladt igen, inden der kom unger på vingerne.

»Engsøerne har vist sig at være attraktive for de store rovfugle. De er anlagt for at rense vandet, så det er en spændende sidegevinst, at de er blevet gode naturområder for fugle og fisk. De store vingefang er spændende oplevelser for de fleste,« siger naturvejleder Bjarne Golles fra Naturcenter Sølyst.

Fiskeørnene ses især om foråret og efteråret, når de kommer på træk. I slutningen af april og maj går gedde og brasen ind på det lave vand for at gyde, og dér kan ørnene nemt få fat i dem.

»Jeg har flere gange set en ørn snuppe en fisk og sætte sig på de lavvandede mudderbanker for at spise, men den bliver hurtigt angrebet af måger og krager. Somme tider flyver de ind over True Skov, hvor de kan ses fra motorvejen,« fortæller Bjarne Golles.

Hvis de får fred og ro for mennesker, tror han, at det er realistisk at håbe på, at et havørnepar kan slå sig ned tæt på Århus’ engsøer eller Skanderborg Sø. 

Fiskeørnen derimod ses mest på træk på vej til og fra ynglepladserne i Sydsverige. Enkelte kan blive her sommeren over, men fiskeørnen er meget sjælden som ynglefugl i Danmark.

I Egå er der sat pæle op i håb om, at fiskeørne kunne lokkes til, når de har noget at sidde på. Pælene mangler ved Årslev, men alligevel er det her, ørnene søger hen.

Vi lystfiskere må håbe, at der kommer flere havørne i Danmark. Havørnen er noget nær den eneste naturlige fjende, som skarven har. Så mad er der masser af for kommende danske havørne. Som der for øvrigt er op mod 25 par af i dag.

15. juli 2009

© Steen Ulnits

* Medicinrester i spildevand fjernes ikke

Stoffer fra medicin mod skizofreni og depression samt østrogen fra P-piller er eksempler på stoffer, der ikke bliver sorteret fra i rensningsanlæggenes filtre, og ryger derfor ud i havet. Det skriver Ingeniøren

En undersøgelse fra Stockholms Vatten viser, at 48 af 60 lægemidler, som findes i spildevandet, før det når frem til rensningsanlæggene, også er i det kloakvand, der sendes ud i havet.

– Vores rensningsanlæg er ikke bygget til at fjerne lægemidler. Personligt tror jeg ikke, at resterne udgør en fare i dag, men det er op til økotoksikologerne at vurdere, siger udviklingsingeniør Berndt Björlenius, Stockholms Vatten.

Selv om indholdet af medicinrester i havvandet er få nanogram pr. liter, mener Berndt Björlenius ikke, at man bare kan ignorere det.

– Mængden af medicinrester vil stige i takt med at medicinforbruget i samfundet øges. Desuden vil det stige, hvis man går over til at anvende recirkuleret vand i vandforsyningen, siger han.

Nogle stoffer, eksempelvis paracetamol, der findes i Panodil, Pamol og Pinex, kan sorteres fra i rensningsanlæggenes filtre, men alligevel sker det, at stoffet slipper ud i havvandet.

Og det er også et problem i Danmark. Danskernes store forbrug af stofferne gør nemlig, at de i visse tilfælde kan passere anlægget i koncentrationer, der gør dem farlige for havmiljøet.

Undersøgelser fra Miljøstyrelsen har påvist, at også ibuprofen, homoner og visse typer antibiotika kan skade vandmiljøet.

Heller ikke i Danmark findes der en specifik teknologi, der kan fjerne lægemidler fra vandet. Men herhjemme bruger vi i stort omfang biologisk rensning, hvor bakterier og mikroorganismer nedbryder organisk stof, og dermed formentlig også nogle af medicinresterne.

Det er endnu ikke et problem, at stofferne findes i vores drikkevand. I i Skandinavien bliver spildevand nemlig kun brugt til drikkevand i meget begrænset omfang.

9. juli 2009

© Steen Ulnits

* Beskyttede områder overvåges ikke

Det Grønne Kontaktudvalg har sendt miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er brev, hvor det opfordrer ham til at sikre en bedre beskyttelse af naturen.

Det handler om de beskyttede områder, hvor undersøgelser viser, at kvaliteten af beskyttelsen er vigende. Kommuner og landmænd er i vildrede om, hvilke områder der er beskyttede, og Landbrug & Fødevarer har bedt miljøministeriet om, at registreringen af de beskyttede områder bliver opdateret, og at informationen om dem bliver bedre.

“Det, vi er vidner til, er, at såvel omfanget som kvaliteten af de beskyttede områder går tilbage. Kommunerne fører for ringe tilsyn med, om loven overholdes, overvågningen af kvaliteten er for sparsom, registreringen er ikke opdateret, og det har stort set ingen konsekvenser at overtræde loven. Det er mangler, som ikke kun skyldes kommunernes administration, men også svagheder ved lovgivningen, som ministeren må forholde sig til,” siger formand for Det Grønne Kontaktudvalg og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, til Berlingske Tidende.

Miljøministeren mener, at det er kommunernes ansvar at administrere beskyttelsen, men Kommunernes Landsforening (KL) vil gerne fratages ansvaret, da kommunerne mener, at opgaven er meget mere omfattende, end det blev forudsat, da de overtog opgaven fra amterne i 2007.

Det Grønne Kontaktudvalg:

Biologforbundet
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Botanisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Pattedyrforening
Dyrenes Beskyttelse
Dansk Entomologisk Forening
Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Geografforbundet
Greenpeace Danmark
Naturhistorisk forening for Jylland
Natur og Ungdom
Regnskovsgruppen Nepenthes
WWF Verdensnaturfonden

9. juli 2009

© Steen Ulnits

* Miljøklagenævn: Svin hører ikke til i naturen

Miljøklagenævnet underkender kommune og forbyder opførelsen af en stor svinefarm tæt på Skjern Å. Afgørelsen kan danne præcedens.

Miljøklagenævnet har netop sendt et klokkeklart signal om, at hensynet til naturen kommer før landbrugets vækst. Nævnet har netop underkendt Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøgodkendelse af en 500 enheder stor svinefarm, fordi den lå tæt på Skjern Å og Ringkøbing Fjord. Danmarks Naturfredningsforening, som har anlagt klagesagen, er meget tilfredse:

“Afgørelsen slår fast, at der skal dyrkes landbrug på naturens betingelser – ikke omvendt,” siger en tilfreds Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
Danner præcedens

Hun mener, at afgørelsen sender et meget klart signal til kommuner om, at beskyttelsen af naturen skal tages alvorligt, når der gives miljøgodkendelser til landbrug.

“Afgørelsen danner præcedens midt i en tid, hvor der overalt i kommunerne hastes hundredvis af sager igennem om udvidelser af husdyrbrug,” siger hun og råder kommuner til at indføre stop for miljøgodkendelser, indtil et grundlag, der fastlægger hvordan der tages hensyn til naturen, er på plads.

Kommunerne behandler for tiden en lang række sager, der har hobet sig op om husdyrudvidelser. Miljøminister Troels Lund Poulsen har afsat ekstra 100 mio. kr. til at sagerne bliver hastebehandlet.

9. juli 2009

© Steen Ulnits

* Kommunerne magter ikke miljøet

Fra 2007 har det været kommunernes ansvar at passe på heder, enge, overdrev, moser og søer. Men godt to års erfaringer med opgaven har afsløret, at kommunerne ikke magter den på de nuværende betingelser. Det skriver Berlingske Tidende.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, er rystet over, hvor ringe kommunerne beskytter naturen på land.

– Kommunerne mangler simpelthen både evner, mandskab og vilje til at administrere naturbeskyttelsesloven. Naturen er mange steder reelt ikke beskyttet, det er rystende at opleve, hvor hurtigt det går tilbage. Der er behov for en betydelig opstramning af loven, så beskyttelsen, tilsynet, overvågningen og håndhævelsen bliver langt bedre, siger hun til avisen.

Kommunernes Landsforening (KL) mener også, at opgaven er større end forudsat, da kommunerne fik den.

– Vi overtog opgaven på det vilkår, at vi skulle vedligeholde en registrering, som var i orden. Men siden har det vist sig, at den slet ikke var opdateret. Dertil kommer, at amterne ifølge vores nuværende oplysninger, brugte penge fra andre konti til §3 naturbeskyttelse end dem, der var afsat direkte til formålet.

Og eftersom beløbet til kommunerne blev afmålt efter netop sidstnævnte størrelse, fik kommunerne også færre penge til opgaven, end amterne faktisk brugte. Det betyder at vi fik færre penge end amterne brugte på at løse end opgave, der var langt større end forudsat, siger formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg Jens Stenbæk (V) til avisen.

Han vil derfor nu have en snak med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om, hvem der har ansvaret for at få opdateret registreringen af de beskyttede områder.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Det koster 100.000 kr. at tage en hektar ud af drift

Regeringen kritiserer de miljøøkonomiske vismænd for ikke at se på økonomi i deres kritik af Grøn Vækst. Lene Espersen (K), der leder forhandlingerne af Grøn Vækst, afviser kritik fra miljøvismændene.

Regeringen mener nemlig, at det er for dyrt at tage 50.000 hektar ud af dyrkning. Det skriver erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (kons) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for nylig i en kronik i Berlingske Tidende.

De miljøøkonomiske vismænd havde tidligere på måneden i en kronik i Information kritiseret regeringen for at være uambitiøs med Grøn Vækst planerne. Miljøvismændene skrev endda, at landbrugets plan var mere ambitiøs end regeringens, fordi landbruget vil tage 50.000 hektar overvejende lavbundsjordr ud af dyrkning, mens regeringen foreslår 13.000 hektar.

Det mener de to ministre er urealistisk, og de kritiserer vismændene for ikke at forholde sig til økonomi.

“Det er vel ikke for meget at forlange af et økonomisk råd,” skriver de.

Ifølge ministrene vil det koste samfundet 100.000 kr. at tage en hektar landbrugsjord ud af dyrkning, og forskellen mellem landbrugets ønske om 50.000 hektar og regeringens 13.000 hektar vil således koste samfundet 3,7 mia. kr. Det svarer til næsten halvdelen af den årlige landbrugsstøtte fra EU.

Lene Espersen og Troels Lund Poulsen mener selv, at deres plan er mere ambitiøs over for naturen end landbrugets plan er, da de vil reducere kvælstofbelastningen med 19.000 ton, mens landbrugets plan kun siger 11.000 ton. Den forskel ligger overvejende i regeringens plan om omsættelige N-kvoter.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Pensionist dømt for ulovligt salg af fisk

Pinsedag i 2008 var en 70-årig folkepensionist ude og røgte sine garn i Øresund. Der var 12 rødspætter i nettet, og dem besluttede han sig for at sælge. Men det måtte han ikke, så nu har han fået en bøde og et midlertidigt forbud mod at fiske i Øresund. Det skriver dr.dk.

Pensionisten blev anmeldt af en erhvervsfisker, som så den 70-årige sælge sine 12 rødspætter for 150 kr. til et par kvinder. Det fik Fiskeriinspektoratet til at skride ind i sagen og anklage pensionisten for overtrædelse af Fiskeriloven. Det er nemlig ikke lovligt for fritidsfiskere at sælge deres fangst.

En domsmandsret gav Fiskeriinspektoratet medhold i deres anklage og vurderede, at pensionisten havde foretaget systematisk salg, fordi kvinderne eftersigende stod og ventede på ham. 

“Herregud, det var pinsedag og der var mange mennesker ude at spadsere på molen, de stod jo ikke bare og ventede på, at jeg kom ind,” forsvarede pensionisten sig.

Hans forsvar var dog ikke tilstrækkeligt, og han blev derfor dømt til at betale 2500 kr. i bøde og fik endvidere frataget retten til at sætte garn i Øresund i et halvt år. De halvanden hundrede kroner, som de 12 rødspætter havde indbragt ham, blev også konfiskeret.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Hvidløg mod methan

Hvis køer og får fodres med antibakteriestof fra hvidløg, holder de næsten helt op med at prutte methan, skriver Ingeniøren.

I det britiske biotekselskab Neem Biotech har forskerne fundet ud af, at antibakteriestoffet allicin fra hvidløg sænker udviklingen af methan-producerende bakterier i køernes første mave væsentligt og dermed udslippet af methan.Ifølge selskabet kan produktet Mootral sænke køers methanudslip med 94 procent.

Forskerne er ved at undersøge, hvad hvidløgsstoffet betyder for mælkens smag. De forventer at kunne svare i løbet af sommeren.

Neem Biotech regner med at kunne tilbyde produktet Mootral gratis, når alle prøver er overstået. Til gengæld regner man med at kunne tjene på handel med CO2-kvoter. Målet er dog ikke en stor profit, men derimod bæredygtig udvikling, understreger selskabet.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Jylland drukner – Sjælland udtørrer

Massive regnmængder vil ramme Danmark i fremtiden – især i Jylland. På Sjælland kan der blive mangel på drikkevand, viser ny forskning.

Voldsomme mængder regn vil ramme Danmark inden for de næste 60 år som følge af dramatiske klimaforandringer, skriver Politiken.

Det er først og fremmest Jylland, der bliver ramt. Her vil de store mængder nedbør sive ned gennem undergrundens sandholdige lag og få grundvandet til at stige helt op til to meter, lyder vurderingerne fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, som har gennemført nye og omfattende beregninger af klimaændringernes konsekvenser for grundvandet.

“Udviklingen er allerede i gang, vi oplever flere voldsomme regnvejr, og grundvandstanden er meget høj flere steder. Vores forskning viser, at den årlige nedbørsmængde i Vestjylland er steget med 2-300 mm de seneste 100 år“, siger seniorforsker ved Geus Torben O. Sonnenborg til Politiken.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen, som offentliggøres i denne uge. Mens Jylland nærmest drukner, vil Sjælland stå med næsten det modsatte problem: Nok vil det regne mere end i dag. Men vandet vil fordampe og løbe bort fra overfladen, før det når ned til grundvandsmagasinerne, fordi det har sværere ved at trænge ned i den lerede jord.

På Sjælland kan konsekvensen derfor blive mangel på drikkevand fra undergrunden i de tørre somre.

Stigende havtemperaturer i Nordsøen er en vigtig del af forklaringen på, at nedbørmængderne vokser mere i Jylland end på Sjælland.

1. juli 2009

© Steen Ulnits

* Nye protester mod Nationalpark Mols Bjerge

Utilfredsheden med processen omkring Nationalpark Mols Bjerge har resulteret i dannelsen af to nye lodsejerforeninger, der på rekordtid har fået opbakning af repræsentanter for mere end 4.000 af de 10.000 privatejede landbrugs- og skovarealer, som indlemmes i parken.

Hovedparten af lodsejerne har aldrig været direkte kontaktet om parken eller dens grænsedragning, siger de i en fællesudtalelse. De føler, pilotprojektet er afsluttet hen over hovedet på lokalbefolkningen uden høring eller debat. I stedet for er de henvist til en senere høringsfase, som de mener er rent skindemokrati.

Høringsfasen udløber 30. juni og Hendes Majestæt Dronningen har givet tilsagn om at indvie parken 29. august.

De utilfredse lodsejere kan ikke genkende det ofte fremhævede frivillighedsprincip, når de ikke er blevet hørt, ligesom de finder, at lokalpolitikerne har anbefalet projektet uden at have sikret sig den lokale opbakning.

Desuden er lodsejerne utilfredse med, at de end ikke er nævnt i forslaget til sammensætning af Nationalparkbestyrelsen.

At Djursland Erhvervsråd, VisitDenmark og Friluftsrådet derimod er foreslået til at passe på lodsejernes arealer i nationalparken finder de besynderligt.

“Mange lodsejerne opfatter det som manglende respekt for såvel lodsejere indenfor som udenfor Mols Bjerge-fredningen”, hedder det i en udtalelse fra lodfsejerforeningerne.

De to lodsejerforeninger er “Foreningen Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge” og “Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredningen Nord og Syd”.

15. juni 2009

© Steen Ulnits

* Millioner til vandløbsrestaurering

Sidste år fik 31 kommuner tilsagn om støtte til vandløbsrestaurering. Der blev tildelt 7,5 mill. kroner til i alt 53 forskellige projekter med en samlet projektsum på ca. 20 millioner kr.

Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til bæredygtighed og regional udvikling.

Under ordningen om tilskud til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora kan der blandt andet gives tilskud til:

– Udgifter til genopretning af indre vandveje, herunder etablering af gydebanker og vandringsveje

– Udgifter til bevarelsesforanstaltninger nødvendige som følge af en NATURA 2000 forvaltningsplan

– Udgifter til monitering og overvågning af arter og habitater og andre udgifter i forbindelse med udarbejdelse af NATURA 2000 forvaltningsplaner

– Udgifter til indkøb, produktion og transport af akvatiske organismer i forbindelse med tilskud til direkte udsætning.

Bemærk, at kun udsætninger i medfør af planer godkendt af EU-kommissionen er tilskudsberettigede.

Læs mere om de forskellige indsatsområder, der kan gives tilskud til og prioriteringen af ansøgningerne i vejledningens kapitel 6. Vær opmærksom på, at fristen for indsendelse af ansøgninger normalt er den 1. april. Der er således god tid til at tænke over næste års ansøgning!

15. juni 2009

© Steen Ulnits

* Laksen under luppen

Som led i en undersøgelse af de danske laksebestande har DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri i efteråret og vinteren 2008 gennemført en undersøgelse af laksegydebestanden i Skjern Å. Undersøgelsen viste, at opgangen til åen var cirka 2.500 gydelaks. Dertil skal lægges lystfiskerfangsterne på 501 hjemtagne laks.

Udover at måle gydebestandens størrelse undersøgte DTU Aqua også laksenes adfærd og gydeområder ved hjælp af radiotelemetri. Dette foregik ved at 60 opgangslaks blev fanget i oktober måned i Skjern Å og udstyret med radiomærker, hvorefter de blev genudsat. Undersøgelsen vil blive afrapporteret i løbet af 2009.

I alle de danske laksevandløb er der siden midten af 1990’erne, i relationen til laksebestandene, sket omfattende tiltag i form af regulering i fiskeriet samt ændringer af opdræts- og udsætningsgrundlaget og fjernelse af dambrugsopstemninger.

For at vurdere effekterne af disse tiltag på laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i “National forvaltningsplan for laks”, er det nødvendigt at følge laksebestandenes udvikling. Monitering af gydebestanden hos laks er en velegnet metode til undersøgelse af dette, da den er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status.

DTU’s mål er, at opgangen af laks i de fire danske vandløb, hvor der endnu findes oprindelige laksebestande – Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å – i fremtiden bliver undersøgt én gang hvert 4. år. 

15. juni 2009

© Steen Ulnits

* Oppositionen: Mere natur i Grøn Vækst

Mandag mødtes økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) oppositionspartierne for at forhandle om Grøn Vækst pakken.

Lene Espersen, der forhandler Grøn Vækst på regeringens vegne, kunne lægge øre til, at S, SF, Rad. og Enhedslisten ønsker mere natur og miljø, end regeringen lægger op til i aftalen, skriver Altinget.

Men mere natur og miljø koster flere penge, og regeringen vil ikke give køb på skattestoppet og insisterer på, at højere pesticidafgifter skal føres tilbage til erhvervet.

Oppositionen er også skeptisk over for at lempe areal- og ejerkrav, så man kan have flere husdyr uden at eje arealet – blot der tages ordentligt hånd om husdyrgødningen. For hvordan håndhæves det?

Endelig er der uenighed om, hvor længe en aftale skal gælde. Her ønsker regeringen en aftale, der rækker lang tid, mens oppositionen ønsker en kortere aftale, de kan ændre på, hvis de skulle komme i regering.

15. juni 2009

© Steen Ulnits

* Grøn vrede over Grøn Misvækst

Regeringens store plan for landbrug og natur, Grøn Vækst, ender som en landbrugsplan uden reel fremgang for naturen. Sådan hagler kritikken fra en række grønne organisationer ned, efter at oppositionen røg ud af forhandlingerne.

Miljøminister Troels Lund Poulsen kalder Grøn Vækst “den mest ambitiøse helhedsplan for dansk natur og miljø nogensinde” samtidig med, at den skaber ny vækst for landbruget. Det er der imidlertid ikke mange andre, der mener:

“Men landbruget bliver den eneste vinder, og naturen taberen. Havde regeringen blot gennemført målene i de eksisterende planer for naturområder, pesticider, vandmiljø og biodiversitet, så havde vi gavnet naturen mere,” siger præsident i Danmark Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen til Ritzau. Det gjorde regeringen som bekendt ikke.

Formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Christian Hjorth, kalder Grøn Vækst for et smart udtryk uden indhold. Vandværkernes forening, Danva, mener, at Grøn Vækst gør alt for lidt for drikkevandet. De mener, at regeringens mål om 25 meter sprøjtefri zoner er uambitiøst, når 100 vandboringer lukkes årligt på grund af sprøjtegift.

Også landbruget mener, at afvejningen af miljø og landbrug er skæv – men til miljøets fordel.

“Der er for meget grøn og for lidt vækst i Grøn Vækst og flere tidsler, vi skal have luget ud. Én er idéen om kvælstofkvoter og sænkning af forbruget af kvælstof, som er helt uacceptabel. En anden er pesticidområdet, hvor det fortsat skal være muligt at bruge sprøjtemidler, hvis vi skal have et konkurrencedygtigt landbrug,” siger formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke – ikke uventet…

Intet interesserer tilsyneladende dansk landbrug mindre end – dansk miljø…

15. juni 2009

© Steen Ulnits

* Nationalpark Vadehavet på vej

Nu er det ikke længere et spørgsmål, om den danske del af Vadehavet bliver til en ny nationalpark. Nu er det kun et spørgsmål om hvornår og hvordan. Trods massive lokale protester – fra landbruget, naturligvis – går Miljøministeriet nu i gang med at udfærdige den særlige lovtekst, der skal danne rammen om den kommende Nationalpark Vadehavet.

Miljøminister Troels Lund Populsen kommer derfor til Varde, hvor han skal diskutere rammerne om den kommende nationalpark med lokale aktører. Om alt går vel, skal den nye nationalpark indvies allerede næste år.

Som omtalt andetsteds på denne side, så går det desværre skidt inde på land – i Tøndermarsken, hvor landmændene ikke vil være med til at gøre noget for det svindende fugleliv. Også dette emne slipper miljøministeren næppe for at diskutere under sit besøg i Varde.

11. juni 2009

© Steen Ulnits

* Godsejer truer snæbelen

En lokal godsejer er nu kommet i vejen for det 50 millioner kroner dyre Varde Å-projekt, som EU har bevilget penge til – helt eksakt halvdelen. Godsejeren har nemlig – ganske uden at spørge om lov – taget initiativ til at restaurere den gamle Nørholm vandmølle, som var ved at forfalde. Tilsyneladende et godt og smukt initiativ, som Kulturarvsstyrelsen da også har sagt god for og støttet økonomisk.

Men ak. I begejstringen har både godsejer og rådgivende arkitektfirma glemt at undersøge lovgivningen. Ifølge den skal man nemlig også indhente tilladelse i henhold til vandløbsloven, idet stemmeværket ved vandmøllen skal være passabel for vandrefiskene – her specielt den udryddelsestruede snæbel. Og det er den renoverede vandmølle ikke.

Problemet er ikke blot snæbelen, som ikke kan passere opstemningen. Problemet er ikke mindst, at man med den renoverede vandmølle ikke længere lever op til de krav, som EU har stillet i forbindelse med tilskuddet på de 25 millioner kroner. Det står og falder nu med, at vandmøllen gøres passabel.

Hele Varde Å-projektet er muliggjort af, at Sydvest Energi, som ejer Karlsgårdeværket, har besluttet at indstille driften af værket i løbet af en 10-årig periode. Og så går det altså ikke, at man undervejs etablerer nye impassable opstemninger.

Derfor er Skov- og Naturstyrelsen nu aktivt gået ind i sagen og har klaget til Varde Kommune, som er ansvarlig.

11. juni 2009

© Steen Ulnits

* Fortidens synder siver op på badestranden…

I løbet af 1950’erne og 1960’erne, da begrebet “miljø” endnu ikke var opfundet, deponerede industrigiganten Danfoss på Nordals store mængder affald på stranden og strandengen ved Himmark Strand. Det var helt legalt i de dage, hvor Miljøloven end ikke var på tegnebrættet. Den kom som bekendt til verden i 1973 – som verdens første af slagsen.

Affaldet indeholdt tungmetaller, olie og klorerede opløsningsmidler i et omfang, ingen i dag kan forestille sig – totalt urenset, men meget billigt og bekvemt. Der er i alt dumpet op mod 50.000 kubikmeter giftigt affald ved Himmark Strand på Nordals – en populær badestrand for både lokale og turister. 

Nu viser det sig så, at affaldet ikke er borte – at havet bestemt ikke har slettet alle spor. Nu vider nye undersøgelser nemlig, at der sker en markant afdampning af de giftige stoffer – på strandbredden såvel som fra havbunden. Sætter man sig på sandstranden, vil man et enkelt sted blive udsat for dampe i en koncentration, som overstiger Miljøministeriets grænseværdier. Og man kan ved selvsyn konstatere, hvordan giftige oliebobler stiger op fra steder på havbunden.

Det er nu op til embedslægen at afgøre, om Himmark Strand skal lukkes for offentligheden. Og myndighederne, hvordan de giftige depoter skal fjernes. Så Danfoss er ikke blevet et verdensfirma af egen drift. Der er også toldet hårdt på det lokale miljø for at nå så vidt.

Indtil videre fraråder embedslægen blot, at man bader ved Himmark Strand. At man ikke lader børn rode i den giftige jord. Og at man undlader at indsamle muslinger med fortæring for øje. 

Det skal blive spændende at se, hvordan turisterne tager imod disse nyheder – som lokale mydigheder næppe vil gøe meget for at eksponere…

11. juni 2009

© Steen Ulnits

* Smeltet havis øger CO2-indholdet

Afsmeltningen af isen i Arktis vil efterr alt at dømme sætte endnu mere gang i den globale opvarmning end hidtil forudset.

Havisen i de arktiske egne sørger for, at CO2 svarende til 10-12 gange Danmarks samlede årlige udledning bliver trukket fra atmosfæren og ned i havet, hvor det kan lagres i op til 1.000 år. Det viser ny dansk forskning, der offentliggøres om kort tid.

»Med havisen på kraftig retur kan den manglende ispumpe sætte endnu mere skub i den globale opvarmning, fordi det vil få mængden af CO2 i atmosfæren til at stige yderligere,« vurderer professor Søren Rysgaard fra Klimaforskningscentret i Grønland, der har stået i spidsen for forskningsprojektet.

Verdenshavene indeholder 50 gange så meget kulstof, som der findes i atmosfæren, hvor den stigende mængde CO2 menes at være hovedansvarlig for den globale opvarmning. 

Hvert år trækkes yderligere 1,7 mia. tons CO2 ned i verdenshavene. – Ispumpen er ansvarlig for 30-40 pct. af trækket, siger Søren Rysgaard til Jyllands-Posten.

11. juni 2009

© Steen Ulnits

* Sprøjtegift i et stigende antal vandboringer

Efter en årrække med et fald i antallet af pesticidforurenede drikkevandsboringer, er udviklingen nu vendt – til det værre. Nu finder vandværkerne igen sprøjtegift i et stigende antal boringer.

Det er oven i købet en tendens, som eksperterne forudser vil fortsætte i takt med, at vandværkerne vil lede efter flere stoffer.

Denne negative tendens for danskernes drikkevand fremgår af den seneste rapport om det danske grundvand fra De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS).

De almene vandværkers forening DANVA er foruroliget over den nye udvikling og forudser, at det bliver dyrere at sikre rent drikkevand til danskerne.

»Det ser ubehageligt ud, og det vidner om, at vandværkerne ikke længere i samme grad som hidtil bare kan lukke deres forurenede boringer og finde nye steder at bore, hvor der ikke er pesticider i grundvandet,« siger konsulent i DANVA, Claus Vangsgaard.

Han peger på, at de forurenede boringer tvinger vandværkerne til at investere i løsninger, der alt andet lige gør drikkevandet dyrere for danskerne.

»Der kan blive tale om, at værkerne må gå længere væk efter vand af en ordentlig kvalitet. Det betyder investeringer i ledninger og udgifter til den energi, det kræver, at vandet skal pumpes frem over længere strækninger. En anden mulighed er, at værkerne renser det vand, de henter op, hvilket også koster penge,« siger Claus Vangsgaard.

Han hæfter sig ved, at landets mest solgte sprøjtegift, glyphosat, findes i et stigende antal boringer. Giften, der er det aktive stof i sprøjtemidlet Roundup, er relativt miljøvenlig og findes i ret få boringer i koncentrationer over grænseværdien.

Men Claus Vangsgaard mener alligevel, at den stigende tendens til gift i drikkevandboringer begrunder, at man indfører restriktioner i brugen af stoffet. Og i den forbindelse er han skuffet over, at regeringen ikke har fulgt et forslag fra DANVA og Dansk Landbrug. Det skriver Berlingske Tidende.

Parterne har i enighed foreslået et forbud mod brug af sprøjtegift i et område på op til 300 meter fra vandværkernes boringer. Men forslaget kom ikke uventet ikke med i det store natur- og miljø- og landbrugspolitiske udspil Grøn Vækst, som regeringen offentliggjorde for nylig.

»Det er en samfundsøkonomisk effektiv måde at forebygge forurening af grundvandet på. Og vi er oven i købet enige med landbruget om ideen. Derfor er vi meget skuffede over, at regeringen ikke vil tage ideen til sig,« siger Claus Vangsgaard.

Sagen bunder i sidste ende i spørgsmålet om, hvem der skal betale for beskyttelsen: Landmændene, vandværkerne, kommunerne eller staten. Vandværkerne mener principielt, at forureneren, dvs. landbruget skal betale. Landbruget mener omvendt ikke, landmændene skal bøde for en lovlig sprøjtning af afgrøder med godkendte pesticider.

Derfor har de i fællesskab peget på den mulighed, at staten påtog sig finansieringen, som ifølge DANVA kommer til at stå i mellem 20 og 40 millioner kroner årligt.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at regeringens udspil til Grøn Vækst rummer et forslag om sprøjtefri zoner på 25 meter omkring almene vandforsyningsanlæg.

»Det giver ifølge eksperterne fra GEUS en væsentlig beskyttelse af grundvandet. Men jeg vil ikke stille mig i vejen for en beskyttelse, der er endnu mere vidtgående. Derfor vil jeg tale med landbruget, vandværkerne og kommunerne for at se, om vi kan finde frem til en løsning, der også rummer finansiering,« siger Troels Lund Poulsen til Berlingske Tidende. 

– Hvad i alverden hindrer regeringen i at tvangsøkologisere dansk landbrug, så forbruget af sprøjtegifte decimeres? Manglende ansvarsbevidsthed. Intet andet.

11. juni 2009

© Steen Ulnits

* DN: Grøn Misvækst

Med Grøn Vækst udspillet har dansk svineproduktion ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) sat sig fuldstændigt på Danmark.

– Overordnet set kan udspillet kun betegnes som et gigantisk flop for naturen og miljøet og et enormt knæfald for landbruget, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen bebudede ellers, at danskerne skulle få meget mere natur og bedre natur. Men i virkeligheden opfylder regeringen blot allerede indgående aftaler. Således var det allerede aftalt i Vandmiljøplan III, at udlægge 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Desuden er Natura 2000 områderne et EU krav, men bliver nu også udlagt af regeringen som ny natur.  Regeringens lave ambitionsniveau skal ses i lyset af, at op mod 83.000 ha er brak er pløjet væk og intet – som ellers lovet – er sat i stedet. 

Udspillet rummer heller ingen reel forbedring af landbrugets brug af sprøjtegift. Landbruget får fire år mere til at nedsætte overforbruget af gift og så ændres beregningsmodellen således at, mængden af giftforbruget per hektar vil syne mindre. Årsagen er, at regeringen nu også lader økologiske marker indgå i udregningen.

– Det betyder paradoksalt nok for de miljøbevidste forbrugere, at jo mere man støtter økologien, jo mere kan der sprøjtes andre steder, fastslår Ella Maria Bisschop-Larsen. Regeringen vil dog hæve afgifterne på de farligste gifte. Men udspillet rummer ingen oplysning om, hvor meget afgiften skal justeres, hvilket er afgørende for effekten.

Danmarks Naturfredningsforening kan dog rose regeringen for målsætningen om at etablere 50.000 hektar obligatoriske dyrkningsfrie randzoner langs åer og søer. Det har hidtil været en frivillig sag for landmanden og dermed aldrig sket.

Hvor regeringen tøver med en hjælpende hånd til naturen, så får landbruget med begge arme. Blandt andet får de frit slag til flere svin, mere gylle og kompensationer på en lang række områder.

– Regeringen fifler lidt rundt med nogle tal, men det bør nu ikke narre nogen. Det er ærgerligt at se, at visionerne ikke rakte længere og at der ikke blev brudt med vanetænkningen i regeringen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* DN: Fakta om miljø og landbrug

Landmændene er ude med sprøjten 2,4 gange i gennemsnit, mens målet er på 1,7, hvilket skulle nås i år. Nu vil regeringen på ny lave målemetoden om og denne gang vil de blandt andet måle landmandens brug af gift ved også at indregne de økologiske marker – altså dem, der ikke må sprøjtes på. Derved vil tallene fremstår pænere.

Regeringen rykker også rundt på afgifterne på giftene. De mest giftige bliver dyrere, de mindre giftige billigere, dog skal afgiften samlet set ikke forhøjes. Det skal ses i lyset af, at netop prisen på sprøjtegifte har stået stille siden 1990 og altså ikke fulgt den almindelige pris og lønudvikling. Derfor skal afgifterne hæves betydeligt for at få effekt.

Når regeringen tager 75.000 ha ud til natur, er det inklusive de allerede eksisterende Natura 2000 områder og inklusive de 50.000 ha. dyrkningsfrie randzoner langs vandmiljøerne, der allerede er aftalt i VMPIII. Det er altså reelt ikke meget ekstra natur til danskerne.

Hertil kommer, at regeringen blot vil sikre det nuværende niveau i Natura 2000 områderne, som idag er i “ugunstig stand”.  Danmarks Naturfredningsforening kræver minimum 400.000 hektar jord ud af landbrugsdriften til ny natur, mens Det miljøøkonomiske Råd i deres rapport som minimum anbefaler 125.000 ha tages ud. 

Det et fremskridt at regeringen vil have fordoblet det økologisk dyrkede areal i 2020. Regeringen vil give omlægningsstøtte til en årlig vækst på 11.000 ha. Med dette når man ikke en fordobling i 2020, hvor der vil mangle 60.000 ha. Derfor mangler der i udspiller flere konkrete virkemidler, og en løbende overvågning af udviklingen.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* Stør fanget i Østersøen

En bornholmsk fritidsfisker måtte spørge sig for hos Fiskeridirektoratet i Rønne, hvad det var for en fisk, han havde fanget . Og godt det samme, for det var en stør, der ellers betragtes som helt uddød i Østersøen.

– Jeg har i mine 32 år i fiskerikontrollen aldrig set sådan én før, siger fiskerikontrollør Benny Pedersen fra Rønne-afdelingen.

Støren vejede nøjagtigt 4440 gram og målte 101 cm. Støren er en af de mest truede fisk i Europa og beskyttet af en række konventioner om truede dyrearter. I Sortehavet og Det Kaspiske Havn har den i mange år været rovfisket på grund af sine rogn, den dyrbare kaviar.

Den bornholmske fisker Svend Hansen fra Hasle fangede fisken tirsdag. I april fik en svensk torskefisker også en stør i nettet. Den vejede halvt så meget og målte kun 78 centimeter.

På grund af fredningen er det forbudt at fiske efter stør, som skal genudsættes, hvis man ved et uheld kommer til at fange dem. Imidlertid er det de allerfærreste fisk, som overlever en tur i et garn…

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* Miljøminister bakker op om fuglelivet

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fastholder, at han har en aftale med Tønder Kommune om at passe godt på det sårbare og skrantende fugleliv i Tøndermarsken.

Ministeren var for nylig kaldt i samråd i Folketinget for at svare på, om han har en aftale med kommunen, og om den aftale virkelig sikrer, at landmændene i området ikke dræner markene til stor skade for fuglelivet. 

Efter en periode, hvor landmændene er blevet betalt godt for at lade være med at dræne, er de fleste nu igen begyndt at lede vand væk fra markerne – qangivelligt fordi betalingen for at lade være er blevet sat betydeligt ned.

“Der er en aftale med kommunen, og det har borgmesteren også klart tilkendegivet over for mig. I forhold til naturbeskyttelsesloven, så er det kommunen, der skal varetage de forpligtelser, der er. Men vi har også aftalt, at vi skal drøfte nogle af de spørgsmål, der er omkring økonomi,” siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.

Om aftalen siger Tønders borgmester, Vagn Therkel Petersen:

“Der ligger en pressemeddelelse, som vi har accepteret. Den siger, at vi vil overholde reglerne, men den siger samtidig, at der skal forhandles om de nærmere betingelser. De er aldrig blevet forhandlet færdige, selv om vi har presset på,” siger Tønders borgmester og fortsætter:

“Det er en ren moralsk forpligtelse, vi har. Vi har ingen juridisk forpligtigelse. Vi vil gerne have, at det fungerer med fuglelivet derude. Men det kræver, at der kommer penge på bordet. I virkeligheden er det småpenge, men vi mener ikke, at det er vores opgave som kommune at finde dem.”

Både minister og borgmester håber at finde en endelig løsning på, hvem der skal betale i løbet af en lille måneds tid.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* Borgmester undsiger Tøndermarsken

Tønders borgmester mener, at det er miljøministerens problem, om der kommer flere våde marker og dermed fugle i Tøndermarsken. Det oplyser DR Syd.

“Det er et statsligt problem,” siger Tønders borgmester, Vagn Therkel Pedersen (løsgænger), til DR.

Han reagerer, fordi vandstanden i Tøndermarksen er faldet i løbet af foråret, og landmændene i området vil ikke længere være med i en frivillig forsøgsordning med at hæve vandstanden på deres marker, fordi kompensationen er gået fra 2.000 kr. til 850 kr. pr. hektar.

“Løsningen er, at staten må op med noget mere. Jeg vil foreslå 1.500 kr. pr. hektar,” siger borgmesteren.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* NASA: Nordpolen smelter med rekordfart

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA slår nu alarm. På baggrund af en række satellitobservationer konkluderer NASA og det amerikanske National Snow and Ice Data Center nemlig, at afsmeltningen af Arktis forsætter med stor hastighed.

For det første viser de nye målinger, at isens udbredelse er blandt de laveste nogensinde. For det andet, at iskappen bliver stadig tyndere. Over 70 procent af den arktiske is smelter i løbet af sommerhalvåret, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere.

Is reflekterer sollys og begrænser derfor jordens opvarmning. Så når isen forsvinder, er der betydelig risiko for, at der vil ske en øget opvarmning af jorden, som så igen vil få endnu mere is til at smelte. Der bliver altså sat gang i en negativ spiral, der bidrager til afsmeltningen.

Det viser endnu engang, at de globale klimaændringer ikke er noget, vi vil se om ti eller tyve år, men noget som står umiddelbart for døren.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* Nul CO2 under nordjysk jord

Massive protester fra landmænd bremser nu den ambitiøse plan om at opbevare enorme mængder CO2 i undergrunden i Jammerbugt Kommune.

Vattenfall har ellers planer om at opbevare store mængder CO2 fra det kulfyrede Nordjyllandsværket i jorden under 5.500 hektar landbrugmarker i den sydlige del af Jammerbugt Kommune.

“Der er så mange modstandere, at vi udskyder projektet,” siger Marius Noer, projektchef hos Europas fjerdestørste energiselskab, Vattenfall.

Senere i maj havde Vattenfall varslet en omfattende undersøgelse af jorden ved hjælp af 4.000 sprængninger af dynamit i 12 meters dybde, skriver DR Nordjylland.

25 landmænd i området nægter at give selskabet lov til at komme ind på deres jord:

“Vi er ikke trygge ved at skulle bo ovenpå den største CO2-losseplads i Europa. Derfor vil vi bremse Vattenfall,” siger én af landmændene, Asger Møller Madsen. Ifølge ham dækker de 25 utilfredse landmænd 2.000 af projektets 5.500 hektar jord.

“Noget tyder på, at vi ikke har fået informeret godt nok om projektet. Derfor sætter vi en foreløbig stopper for undersøgelserne,” siger projektchef Marius Noer.

Han vil ikke give et bud på, hvornår Vattenfall kan genoptage projektet. Nu indkaldes borgerne i området til møde for at høre om deres bekymringer og for at fortælle dem om projetet.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* Ægyptisk svineri

Det kom tidligere på året til sammenstød i Egyptens hovedstad, Kairo, mellem politiet og svineopdrættere, som forsøgte at forhindre, at deres dyr blev ført væk til aflivning.

Mellem 300 og 400 indbyggere i et Kairo-distrikt smed sten og flasker imod politiet, der kom til stedet for at hente svin til tvangsaflivning. Politiet svarede igen ved at skyde med gummikugler og tåregasgranater.

På et tidspunkt gennemsøgte demonstranter en politipost, hvilket fik politiet til at skyde skarpe varselsskud.

Bataljerne fandt sted i Manshiyet Nasr-kvarteret, hvor omkring 35.000 fattige arbejder med at indsamle skrald som metal og plastik og sælge det videre. De har samtidig omkring 60.000 grise, der lever i affaldsdyngerne af organisk affald.

Egyptiske sikkerhedskilder siger, at der var tilsvarende optøjer i Khanka-distriktet i onsdags, da Egyptens sundhedsministerium gav sin ordre om, at alle landets svin skal aflives. Begrundelsen var i første omgang H1N1-influenzaen, som også er kaldt svineinfluenza. Men siden har talsmænd forklaret, at svinene skal aflives af hensyn til den generelle sundhedstilstand.

Der menes at være mellem 250.000 og 300.000 svin i Egypten, og det er kristne koptere, et mindretal i det muslimske land, der holder grisene. Det sker ofte i fattige områder i Kairo på skraldepladser.

Masseaflivningen gik i gang, selv om Verdenssundhedsorganistionen WHO har erklæret, at der ikke er beviser for, at dyr overfører influenzaen til mennesker. Der er ikke registreret H1N1-tilfælde i Egypten.

Myndighederne anslår, at det vil tage et halvt år at slå samtlige grise i landet ihjel. Der er planer om at importere tre maskiner, der skal øge aflivningskapaciteten til 3.000 svin hver dag.

Ifølge regeringsavisen Al-Ahram planlægger myndighederne at give en erstatning på omkring 250 kr. pr. aflivet so, 100 kr. pr. aflivet orne.

31. maj 2009

© Steen Ulnits

* Svensk TV: – Se det danske svineri på YouTube!

Svensk TV har lavet en ny reportage om dansk svineproduktion. I den forbindelse var to journalister på besøg på en stor sjællandsk svinefabrik på Jungshoved. Her foretog de videooptagelser, som nu med engelsk tale ligger på YouTube:

http://www.youtube.com/watch?v=uG7jsDKQNl0

Se indslaget og forstå, hvorfor svinekoteletter fra danske svin ikke er vejen frem. Og så tager det svenske program endda slet ikke hul på de efterfølgende miljøproblemer med gylle og grundvand.

Ikke uventet har Danish Crown været ude og forsøgt at neddysse problematikken. Det skal de jo gøre – specielt nu, hvor danske svineproducenter truer med at etablere nye danske svineslagterier med underbetalt udenlandsk arbejdskraft…

PS: Udsendelsen lå kun i få dage på ovenstående adresse på YouTube. Så var det lykkedes de magtfulde danske svineproducenter at få den taget af adressen. Erfarne netbrugere vil dog vide, at man sagtens kan finde frem til den andetsteds på YouTube…

27. maj 2009

© Steen Ulnits

* Selvmål fra Zippo

Jan Hollænder i Kolding ærgrer sig og føler sig rigtig dårligt behandlet af Zippo Marketing. 

Han har nemlig fået en bøde på 5.000 kroner for at være i besiddelse af en Leatherman Wawe multitool med en kniv, der kan åbnes med én hånd, og dermed har han overtrådt våbenloven. 

Da han fik sin Leatherman Wave til en værdi af omkring 1.000 kroner til sin 50 års fødselsdag for omkring fem år siden, var den ikke ulovlig. Han fik den for at bruge den, når han tog på lystfiskeri i omegnen af Kolding. 

Men ingenting holder evigt, og heller ikke Jan Hollænders Leatherman Wave, så han var glad for, at værktøjet havde 25 års garanti. 

Han afleverede den til forhandleren, som fluks sendte den videre til importøren Zippo Marketing i Herlev, som havde overtaget garantiforpligtelsen på værktøjet i 25 år. Men i stedet for at reparere Jan Hollænders Leathermann Wave, sendte Zippo den til Politiet og anmeldte ham dermed for at overtræde våbenloven. 

Politiet på Københavns Vestegn sendte sagen videre til Kolding Politi, der sendte et bødefoprlæg på 5.000 kroner til Jan Hollænder. 

»Den sag er jeg da godt ked af«, siger Jan Hollænder, der fuldt ud accepterer, at der er en lov, der siger, at kniven er ulovlig, og han er indstillet på at betale bøden, som sagen står nu. 

»Jeg afleverede den til reparation i god tro, og jeg synes egentlig bare, at Zippo kunne have enten destrueret den eller sat et andet blad i. Det skulle man tro faldt ind under garantien«, siger Jan Hollænder. 

Men hos Zippo Marketing i Herlev afviser man, at det kan foregå på den måde. Man beklager dog, at det skal være sådan. 

»Vi har fået klare anvisninger fra Politiet om, at vi skal sende disse knive og multitools til Politiet straks, vi får dem. Og Politiet har klart sagt, at hvis vi foreksempel tog sådan et værktøj ind for at sætte et lovligt blad i, risikerer vi i første omgang en bøde på 5.000 kroner for at have sådan en liggende, og i gentagne tilfælde ville vores direktør komme i fængsel«, lyder det altså fra Zippo. 

»Vi fortæller i stedet forhandlerne, at de ikke skal sende knivene ind til os, men fortælle kunderne, at de er ulovlige. I dette tilfælde må der have været en lørdagsassistent i butikken, der ikke har hørt om vores retningslinier«, siger Zippo. 

27. maj 2009

© Steen Ulnits

* “Smid dansk landbrug ud af regeringen”

Tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) anklager i sin 1. maj-tale regeringen for at være i lommen på dansk landbrug.

“Dansk landbrug har sat sig tungt på regeringens miljøpolitik, og Venstre har vundet den interne miljøkamp i regeringen over de Konservative,” sagde Henrik Dam Kristensen.

Han beklagede tendensen til, at flere og flere svineproducenter vælger at sende deres slagtesvin til Tyskland med den konsekvens, at flere og flere slagteriarbejdspladser nedlægges i Danmark.

“Det eneste, Venstre og Dansk Landbrug efterlader i store mængder i landdistrikterne, er stanken af alt for meget gylle,” sagde Henrik Dam Kristensen.

27. maj 2009

© Steen Ulnits

* “Grøn Misvækst”

Grøn Vækst er en falliterklæring for regeringens mål om at sikre naturens mangfoldighed inden 2010. Sådan lyder dommen fra biologiprofessor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet over regeringens ny udspil Grøn Vækst.

Planen skal mange år fremover sikre balancen mellem natur og miljø og landbrugets vækst.

“Grøn Vækst gavner landbrugets vækst, men ikke regeringens hidtidige mål om naturens mangfoldighed. Det nedtones nu. I stedet løber de ud af bagdøren med henvisning til vandmiljøet, hvor kravene meget bekvemt ligger længere ude i fremtiden,” siger han til Ritzau.

Ifølge Rahbek og de grønne organisationer retter Grøn Vækst ikke som lovet op på naturens tilbagegang.

Regeringens håndtering af landbrugets stigende forbrug af sprøjtemidlerne finder han ligesom Danmarks Naturfredningsforening endnu mere kritisk. Afgifterne skal ændres, så de mest skadelige stoffer bliver dyrest. Men samtidig ændres opgørelsen af sprøjtetrykket, så det reelt bliver muligt at sprøjte mere.

“Det er en sjofelhed at kalde det en forbedring. Hvis en landmand ikke sprøjter al sin jord, kan han fremover sprøjte mere andre steder. For driftige landmænd er det et glimrende redskab til at sprøjte mere,” siger Rahbek.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) efterlyser den blå bølge i Grøn Vækst.

“Landbrugets interesser vil også i fremtiden veje tungere end natur og et godt vandmiljø,” siger sportsfiskernes formand, Verner W. Hansen.

Målet i Grøn Vækst om at fjerne 19.000 ton kvælstof over fem år imponerer ham ikke.

“Alene i Limfjorden og Odense Fjord skal der fjernes 6000 ton inden 2015 for at nå målene i Vandramme-direktivet. Hvad så med alle de fjorde, der er mindst lige så belastede, som Mariager Fjord, Vejle Fjord, Ringkøbing og Nissum Fjord,” spørger Verner W. Hansen fra DSF.

20. maj 2009

© Steen Ulnits

* SF: Gal kurs at afbrænde husdyrgødning

“Det er den helt gale kurs, regeringen slår ind på med forslaget om at afbrænde husdyrgødning – med det klare formål, at der skal være plads til en større svineproduktion.”

Det siger SFs klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, i en kommentar til regeringens udspil om Grøn Vækst.

“Oplægget indeholder ganske vist en lidt stærkere indsats for at få flere biogasanlæg, hvilket er fint nok. Men når det hedder, at “op til 40 procent af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi”, er det falsk varebetegnelse, der dækker over, at afbrænding sættes op som 1. prioritet, mens biogassen kommer i 2. række.

Ved afbrænding, som ikke er tilladt i dag, mister vi store mængder værdifuld gødning (kvælstof og fosfor) og det svækker samtidig muligheden for at mere biogas kan erstatte naturgas i vores decentrale kraftvarmeværker”, siger Anne Grete Holmsgaard.

Hun opfordrer regeringen til at “besinde sig” og droppe afbrændingsstrategien til fordel for en klar prioritering af biogas, der fuldt udnyttet vil kunne erstatte mere end 20 procent af brugen af naturgas.

20. maj 2009

© Steen Ulnits

* Ornitologer: Fred Tøndermarsken

Vandstanden er blevet sænket i Tøndermarsken dette forår, fordi landmændene har gravet renderne dybere. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vil derfor frede området igen.

DOF kalder det en skandale og har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af området, hvilket førte til første skridt i et sagsanlæg fra EU-kommissionen.

Inden da havde regeringen sikret landmændene en 5-årig tilskudsordning som gav landmændene 2.000 kr. pr. hektar, hvis de lod vandstanden være højere og holdt området afgræsset.

Tilskudsordningen udløb i 2007-08 og blev sænket til 850 kr. pr. hektar, og næsten ingen aftaler blev fornyet.

Formanden for DOF mener, at den eneste løsning er en ny fredning – med præcise krav til drift og vandstand i området.

Tønder Kommune ejer eller administrerer 300 hektar af Tøndermarsken som forpagtes ud til landmænd. Samtidigt har kommunen ansvaret for at områdets tilstand ikke forringes.

Formanden for kommunens landlejeudvalg Preben Linnet vil ikke gribe ind.

“Sådan har man altid drevet området. Det var så anderledes i en femårig forsøgsperiode, men den udløb. Det er bondefangeri, hvis man pludselig mener, at det skal være anderledes”, siger han til Politiken.

Linnet vil ikke høre tale om en aftale indgået med Miljøministeriet i 2007om, at man vil fortsætte den miljøvenlige drift af området.

“Vi har ikke indgået nogen aftale, og vi har ikke fået nogen kompensation. Vi har ikke set resultatet af fugletællingerne, men hvis de havde været en succes, havde man vel fortsat med de 2.000 kr. pr. hektar,” siger han.

Miljøminister Troels Lund Poulsen mener, at der er en aftale på området.

“Vi har en meget seriøs aftale med Tønder Kommune om, hvordan driften af Tøndermarsken skal være. Borgmesteren har sagt til mig, at kommunen står ved aftalen. Den skal overholdes og det vil jeg sørge for sker,” siger miljøministeren.

EU-kommissionens sag fra 2003 er stadig åben. Der er dermed stadig mulighed for en retssag mod Danmark.

20. maj 2009

© Steen Ulnits

* To gylleudslip i rap…

En traktor med en stor gyllevogn med 20 ton gylle væltede for nylig midt i et vejkryds i byen Demstrup ved Kjellerup.

Traktorføreren kom ikke noget til , men gyllen væltede ud af vognen, og omkring 10.000 liter flød ud på vejen og i grøften.

Redningsfolk kom derefter til stedet med slamsugere og sugede gyllen op, oplyser DR Østjylland.

Det er uvist, hvorfor gyllevognen væltede. Muligvis har traktorføreren kørt for stærkt ind i et sving.

Mindre end to timer efter skete det samme så i Hørning. Klokken 11.20 fik politiet melding om, at en vogn med 22 ton gylle var væltet på Jeksen Dalvej, oplyser TV2 Østjylland.

Gyllen flød ud i en nærliggende bæk, men også her kom brandvæsenet og sugede det op.

20. maj 2009

© Steen Ulnits

* S: Til kamp mod sprøjtemidler

Socialdemokraterne vil bekæmpe landbrugets forbrug af sprøjtemidler med kvoter og store bøder. Det fremgår af et beslutningsforslag, der netop er behandlet i Folketinget.

“Socialdemokraterne vil rette op på regeringens fejlslagne pesticidhandlingsplan. Vores tålmodighed er simpelthen opbrugt. Regeringen og Dansk Folkepartis frivillige aftaler med landbruget om reduceret brug af sprøjtegift er ikke det papir værd, de er skrevet på, så nu tager vi skrappe metoder i brug,” siger Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov.

Hun henviser til, at målsætningen om en behandlingshyppighedpå 1,7 i 2009 ikke er nået og anklager regeringen og Dansk Folkeparti for ikke at have grebet ind.

Derfor foreslår socialdemokraterne, at der indføres individuelle kvoter for hver enkelt landbrugsbedrift. Hvis de individuelle kvoter ikke overholdes, får den enkelte landmand en høj bøde, “svarende til den økonomiske fordel, der eventuelt måtte have været på bedriften ved merforbruget af pesticider, samt den skade, der er forvoldt på naturen.”

“Landbruget har ikke haft viljen og evnen til at opfylde pesticidhandlingsplanen. Og regeringen har intet gjort for at stoppe giftforbrugets himmelflugt. Naturens tålegrænser er overskredet og det stigende forbrug af sprøjtegift ødelægger naturen og vores fælles drikkevand. Derfor er vi parate til at tage disse skrappe midler i brug overfor landbruget,” siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

20. maj 2009

© Steen Ulnits

* Vandstanden falder i Tøndermarsken

Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk er blevet sænket i dette forår, fordi landmændene har uddybet de render, der kan lede vandet væk fra området. 

Det er sket, selv om en høj vandstand gavner det internationalt vigtige fugleliv i området, som er omfattet af både en dansk fredning og flere EU-direktiver. 

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder det en skandale. De har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken, og i 2003 tog EU-kommissionen det første skridt til at rejse sag mod Danmark ved EF-domstolen. Forinden havde regeringen strikket en femårig tilskudsordning sammen, som sikrede landmændene 2.000 kroner per hektar, hvis de lod vandstanden være højere og sørgede for afgræsning af området. 

Kommissionen var allerede dengang kritisk over for, at ordningen var frivillig og midlertidig. Da den udløb i 2007-2008, blev tilskuddet sænket til 850 kroner per hektar, og næsten ingen aftaler blev fornyet. 

»Vi har spildt seks år. Danmark har drevet gæk med EU-kommissionen«, siger DOF’s formand, Christian Hjorth. 

Det er Tønder Kommunes ansvar, at områdets tilstand ikke forringes. Samtidig ejer eller administrerer kommunen selv 300 hektar i den centrale del af området. De forpagtes ud til landmænd. Formanden for kommunens landlejeudvalg, Preben Linnet (V), der står for udlejningen, bekræfter, at vandstanden er blevet sænket. Han vil ikke gribe ind. 

»Sådan har man jo altid drevet området. Det var så anderledes i en femårig forsøgsperiode, men den udløb. Det er bondefangeri, hvis man pludselig mener, at det skal være permanent«, siger Linnet. 

Han vil ikke høre tale om, at Tønder Kommune i 2007 indgik en aftale med Miljøministeriet om, at man ville fortsætte den miljøvenlige drift af de offentligt ejede dele af Tøndermarsken – omkring en tredjedel af områdets i alt 2.500 hektar. 

»Vi har ikke indgået nogen aftale«, siger Preben Linnet. 

Omvendt siger Tønders borgmester, Vagn Therkel Pedersen (løsgænger), at det af kommunens aftaler med landmændene fremgår, at området skal holdes fugtigt, og at det skal afgræsses. 

Miljøminister Troels Lund Poulsen rejste i sidste uge sagen over for Tønder-borgmesteren, netop med henvisning til 2007-aftalen. 

»Vi har en meget ambitiøs aftale med Tønder Kommune om, hvordan driften af Tøndermarsken skal være. Borgmesteren har sagt til mig, at kommunen står ved aftalen. Den skal overholdes, og det vil jeg sørge for sker«, siger Troels Lund Poulsen, som skal mødes med Tønder-borgmesteren engang i maj. 

13. maj 2009

© Steen Ulnits

* Havene stiger hurtigere end forudset

Midt i glæden over den varme forårssol har en række af verdens førende klimaforskere et nedslående budskab til forårskåde soldyrkere. For det varmere danske klima er en bagside af den globale opvarmning, der vil ændre det verdenskort, vi kender i dag.

Det er drivhusgasserne, der er synderne. De truer med at smelte ismasserne på Grønland og Antarktis og dermed få havniveauet til at stige.

Forskernes hidtidige bud har været for optimistiske. De første målinger viste, at der i år 2100 vil være en stigning i havstanden på omkring 30 centimeter. Men nu viser de nyeste forskningsresultater, at udviklingen går langt hurtigere end hidtil antaget.

Det fortæller den danske klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet, Dorthe Dahl Jensen.

– De hurtigflydende isstrømme har overrasket os voldsomt. Havvandet vil stige meget og langt hurtigere end hidtil forudset, siger hun til Ritzau.

Hun fremlægger de nyeste resultater på Arktisk Råds klimakonference, “Melting Ice”, i den nordnorske by Tromsø. Her vil hun også få selskab af den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, som har modtaget Nobels fredspris for at gå aktivt ind i klimakampen.

13. maj 2009

© Steen Ulnits

* Nyttige insekter uddør på grund af landbruget

En række arter af bier, sommerfugle og myg er langsomt ved at uddø, og det kan give problemer for landbruget.

“Det her er et meget alvorligt problem. De danske insektarter forsvinder. Der er allerede seks arter af humlebien, som vi ved, er helt væk,” siger Per Kryger, seniorforsker ved Aarhus Universitet, til metroXpress.

Han vurderer, at der er tale om mindst lige så stor en tilbagegang blandt Danmarks øvrige 230 biarter, ligesom arter af sommerfugle og myg er ved at dø ud.

“Vi har brug for insekterne til at bestøve træer og planter, så de kan give æbler, tomater og andet grønt. Derfor arbejder vi nu med at beskytte de miljøer, som bierne lever i,” siger Gitte Hallengreen Jørgensen, frugtkonsulent i Gartneri Rådgivningen.

Per Kryger mener, at insekternes betydning for vores dagligdag er stærkt undervurderet. Med for få insekter vil prisen på almindelig frugt og grønt stige kraftigt.

“Hver gang man spiser en tomat, er der en humlebi, som har bestøvet tomatplanten,” siger han.

På verdensplan regner man med, at den økonomiske værdi af bestøvningen ligger omkring 1.125 (et tusind ethundrede femogtyve) mia. kr. Alene i Danmark øger insekterne produktionen med to mia. kr., vurderer Per Kryger.

Det er landbruget, der er den store synder, når det kommer til udryddelsen af insekterne. Sprøjtemidler og store marker ødelægger nemlig de steder, hvor insekterne bor og yngler.

“Store dele af Danmark er kommet under plov. Dertil kommer at ukrudtsmidler effektivt udrydder de planter, insekterne skal leve af,” siger Per Kryger til metroXpress.

Han støttes af professor Peter Esbjerg fra Københavns Universitet:

“Det intensive landbrug i Danmark går stærkt ud over biodiversiteten,” siger Peter Esbjerg. Tilbagegangen skyldes direkte landbrugets sprøjtning med insektgifte – og indirekte de ensrettede dyrkningsmetoder og monokulturer.

13. maj 2009

© Steen Ulnits

* Druknet under ulovligt garnfiskeri

En fritidsfisker faldt omkuld i vandet og druknede på Fjellerup Strand ved Glesborg på det nordlige Djursland, oplyser Østjyllands Politi

Manden var iført waders gået ud i vandet for at røgte sine ulovligt satte garn, da han faldt omkuld og ikke selv kunne komme op. En forbipasserende reddede ham op af vandet og forsøgte at genoplive ham, men forgæves.

Politiet ønsker ikke at oplyse mandens identitet, da efterforskningen endnu ikke er afsluttet.

13. maj 2009

© Steen Ulnits

* Omkommet efter kæntring

En mand omkom for nylig på Skejby Sygehus i Århus, efter at han og hans fiskemakker var kæntret i en jolle i Sejerøbugten.

– Den ene fisker formåede at svømme ind til land, mens den anden blev ved båden. Han blev samlet op af en redningshelikopter og fløjet til Skejby Sygehus, hvor han stærkt underafkølet afgik ved døden klokken 15.10. Den anden fisker er indbragt til Holbæk Sygehus og har det efter omstændighederne godt, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Søren Bjørnestad, til ekstrabladet.dk.

Politi og redning fik meldingen om kæntringen klokken 14.01, og det vides endnu ikke hvor længe den nu døde mand opholdt sig i vandet, inden hjælpen nåede frem.

Det vides ikke, om der var tale om garnfiskeri eller fiskeri med stang.

13. maj 2009

© Steen Ulnits

* Stenløse Å fiskeløs…

Under arbejdet med at renovere en hovedkloakledning i Stenløse på Nordsjælland, har et privat entreprenørfirma ved en menneskelig fejl ledt styrenholdigt vand ud i Stenløse Å. Over 100 fisk er konstateret døde som konsekvens af udslippet, men undersøgelser viser, at skaden er begrænset til en strækning på 1,4 kilometer – og at åen er ikke længere forurenet.

Uheldet skete tirsdag den 14. april, men Egedal Kommune fik først en anmeldelse torsdag den 16. april, hvorefter kommunens teknikere og biologer hurtigt rykkede ud for at besigtige åen, foretage undersøgelser og fjerne de døde fisk.

– Normalt skulle det være en uproblematisk proces for entreprenørfirmaet, der er specialister i renoveringer af rørledninger, at fore ledningen med en glasfiberstrømpe og lede spildevandet til rensningsanlægget, men ved en fejltagelse blev det styrenholdige vand ledt over i en forkert brønd, hvor der er direkte forbindelse til åen, forklarer miljøcenterchef Regin Nordentoft.

Egedal Kommune har siden torsdag eftermiddag gennemført flere besigtigelser i Stenløse og Værebro Å, der viser at der er liv i åen, og at åen ikke længere er forurenet.

– Der er formodentlig sket det, at det styrenholdige vand har bevæget sig som en prop med strømmen ned gennem åen og ud i fjorden. Undervejs er proppen blevet fortyndet indtil den ikke længere var giftig for fiskene, siger Regin Nordentoft Egedal Kommune har forlangt en redegørelse fra entreprenørfirmaet Aarsleff A/S, ikke mindst for at sikre at denne type uheld ikke gentager sig under fremtidige renoveringer af kloakledninger i kommunen.

Egedal Kommune og entreprenørfirmaet har nu indgået et samarbejde om at retablere skaderne i åen ved genudsætning af bækørred i Stenløse Å.

13. maj 2009

© Steen Ulnits

* – Hvad er gyllelugt?

Den ubehagelige lugt, som følger med gylle, skal nu undersøges. Nyt udstyr på Forskningscenter Foulum kan måske mildne stemningen mellem svindeproducenter og naboer. Det nye udstyr er et massespektrometer – en avanceret lugtmåler, som kan adskille de forskellige kemiske stoffer i en lugt populært sagt.

“På den måde får vi at vide, hvilke lugtstoffer der er de værste, så vi kan bekæmpe dem mere præcist,” siger Morten Dam Rasmussen fra Forskningscenter Foulum.

Forskerne på Det Jordnrugsvidenskablige Fakultet på Århus Universitet håber, at den nye lugtmåler kan bane vejen for en løsning på det ildelugtende forhold mellem svineproducenter og deres naboer. Det skriver DR MidtVest.

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* Saudi Arabien vil dyrke korn ved Nilen

Efter at Saudi Arabien på grund af vandmangel har opgivet sin mangeårige selvforsyningspolitik, har landet været på udkig efter landbrugsjord i andre lande. Senest har et privat firma offentliggjort planer om at investere mindst 400 mio. dollar i produktion af hvede og majs i Egypten og Sudan.

Det saudiarabiske firma ventes ifølge den arabiske tv-kanal al-Jazeera allerede i slutningen af maj at begynde at høste de første 42.000 hektar i Egypten. Tilsvarende har firmaet tilsået mere end 50.000 hektar med sorghum i Sudan, hvilket skal bane vejen for en senere produktion af korn.

Saudi Arabien besluttede sidste år at nedtrappe sin produktion af hvede med 12,5 procent om året de næste otte år for at spare på de knappe vandreserver i landet. Samtidig har regeringen opfordret private selskaber til at investere i landbrugsprojekter i udlandet.

Så nu vil de rige saudiarabere altså købe nabolandenes vand, så de kan producere føde til sig selv her. Totalt uagtet, at disse lande så rigeligt har brug for deres eget vand til at producere egne fødevarer. Men altså ikke penge nok til at købe deres eget vand…

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* DN vil nedlægge dansk landbrug

Danmarks Naturfredningsforening, DN, med præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i spidsen, mener at dansk landbrug har fejlet, og at det er en trussel for vores natur og drikkevand.

“Landbruget har ikke kunnet tjene penge på industrialiseringen, men er derimod forgældet i uhørt grad. Man har nu også pløjet brakmarker op, men tjener stadig ikke penge. Nu ser vi desuden arbejdspladserne på slagterierne forsvinde, så vi blot sidder tilbage med giften og gyllen. Det nytter ikke at fortsætte ad den vej. Vi skal ikke holde liv i et landbrug, der ikke kan stå selv,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

DN vil halvere antallet af svin, stoppe spredning af gylle og brug af sprøjtegifte og føre en tredjedel af jorden tilbage til natur. Alle dele som et led i det endelige opgør med landbruget i anledning af finanskrisen.

Eyvind Vesselbo (V) er enig i kursen, men vil ikke tvinge nogen.

“Om måske blot fem til seks år vil en stor del af dansk landbrug være økologisk og de konventionelle brug så langt nede i deres udledning og brug af sprøjtegifte, at de vil være i balance med naturen. Men jeg mener ikke der er brug for tvang,” siger han.

Miljøordfører Torben Hansen (S) har nogenlunde samme mening.

“Vi kan følge DN meget langt hen ad vejen. Vi skal bevæge os kraftigt mod økologisk landbrugsdrift, men jeg vil ikke helt nedlægge det konventionelle landbrug. Udledningen skal dog ned ligesom brugen af sprøjtegifte. Og så skal der tage landbrugsjord ud af produktion,” siger han.

Formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmælke, mener ikke uventet, at DN´s forslag er ‘helt ude i hampen’.

“Der er 160.000 til 170.000, der arbejder i landbruget og de tilknyttede industrier og erhverv. Skal de bare sendes på gaden?,” spørger Peter Gæmælke.

“Vi går i Dansk Landbrug ind for udvikling i stedet for afvikling, og har i forbindelse med arbejdet med at formulere en grøn vækst foreslået at tage 50.000 hektar jord ud af produktion og gøre halvdelen til våde enge,” siger han og understreger, at landbrugets grøn vækst-plan vil sikre udvikling og skabe store forbedringer.

Det vil vi se, før vi tror det…

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* Følg havørredsmolten fra å til fjord

Villestrup Å er ca. 20 km lang. Fra udspringet til udløbet i Mariager Fjord er der et niveauforskel på 22,5 m. 

Igen i år er det i Villestrup Å, hvor DTU Aqua foretager en undersøgelse af, hvor mange smolt der trækker ud fra vandløbet. En tilsvarende undersøgelse fra sidste år, 2008, viste et udtræk på næsten 4.500 smolt. Dette tal er ca. 3 gange større end den forrige undersøgelse i 2004. Den øgede udvandring skyldes sandsynligvis primært fjernelse af den nederste spærring i vandløbet.

Tæt på åens udløb er der opstillet en fælde, som fanger de fisk, der udvandrer fra åen. Fælden bliver tømt dagligt, og fangsterne bliver løbende indrapporteret på hjemmesiden www.fiskepleje.dk. Fælden er opbygget efter “ålekiste” princippet og opstillet, så den fanger alle åens smolt inden åens udløb i Mariager Fjord.

Fælden fanger også andre fisk som havørred på vej tilbage til saltvand efter gydningen oppe i vandløbet (de såkaldte nedgængere), ål, lampretter og gedde. Efter fangst og registrering udsættes fiskene nedenfor fælden.

Henover foråret 2009 vil der dagligt være en opdatering af hvor mange smolt, der er trukket fra vandløbet og ud i havet. 

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* Havet bruges som plast-losseplads

30 stykker plastik per fugl. Det er gennemsnittet af plastikstumper, som hollandske forskere har fundet i maverne på mallemukker fra Nordsøen. Og plastikket stammer ifølge deres undersøgelse fra havoverfladen, hvor det vugger rundt og ender med at blive ædt af de udbredte stormfugle. 

I en rapport fra Kommunernes Internationale Miljøorganisation, KIMO, der samler kystsamfund fra en række lande omkring blandt andre Vesterhavet og Østersøen, beskrives omfanget af affald, der ender i havet vest og nord for de danske kyster. 

Det fremgår, at der hvert år smides omkring 20.000 affald i Nordsøen. Det meste – 70 procent – synker til bunds, mens 15 procent ender med at flyde rundt i overfladen, og 15 procent ender med at skæmme strandene. 

Undersøgelserne viser, at især plastik og flamingo er med til at forurene Nordsøen. Også metaller, beklædningsstykker og trægenstande ryger ud over rælingen fra skibsfarten. 

En væsentlig del af affaldet ender i havvandet i fuld overensstemmelse med de internationale regler for søfarten. De åbner nemlig for, at forskellige typer affald kan smides ud, så længe skibene har en vis afstand til kysterne. 

For eksempel kan papir, klude, glas, flasker og lignende kastes væk, når der er mere end 12 sømil til strandene. Affaldstræ – såkaldt dunnage – og indpakningsmateriale, der kan flyde, må først hives over bord, når der er mindst 25 sømil til nærmeste kyst. 

Og alt, der har med paststoffer at gøre – skraldeposer, syntetisk tovværk og lignende – må slet ikke bortskaffes til havs, men skal bringes i land til destruktion. 

Affaldet generer nu fiskeriet. Det kan forurene fangsterne, ødelægge nettene og sætte sig i skruerne – med store udgifter til følge for fiskerne. Skaderne kan ifølge den seneste KIMO-rapport koste op mod 250.000 pr. fiskerifartøj om året. 

Det har fået fiskere fra blandt andet Holland og Skotland til at indlede en kampagne for at få søfarende til at samle affaldet i nogle sække, de så kan efterlade i havnene omkring Nordsøen. 

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* Urealistisk med gyllestop

EU-parlamentarikeren Dan Jørgensens (S) forslag om at forbyde spredning af gylle bliver mødt med skepsis af den århusianske forskningsprofessor fra Det Jordbrugsvidenskablige Fakultet, Jørgen E. Olesen.

Han synes, at ambitionen er god, men tvivler på, at Dan Jørgensens forslag kan lade sig gøre.

“Jeg tror, det kommer til at tage noget længere tid. Blandt andet skal kommunerne godkende de mange biogas-anlæg og mange steder er det svært at finde en placering til dem. Og så står vi jo også med en finanskrise, hvor det kniber med at finde investeringer i sådan noget,” siger professoren til DR Østjylland.

Jørgen Olesen mener, at man i heldigste fald kan være nede på 50-60 procent udbringning af rå gylle i 2020. – Men det er da også værd at satse på, eller?

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* SF: Landbruget har været forkælet

Landbruget ligger, som det har redt. Sådan lyder udmeldingen fra formanden for Folketingets miljøudvalg, Steen Gade (SF), efter at flere regionale landboforeninger har rettet kritik mod miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

“Landbruget fik det, som det ville have det under Fogh, og den byrde kommer tilbage nu. Der var mange begrænsninger, som ikke blev vedtaget, og derfor mener de, at de får det hårdt nu, hvor EU stiller nogle strammere krav,” siger Steen Gade. 

Han mener, at landbruget under Anders Fogh Rasmussen blev skånet i Vandmiljøplanen, når det gælder begrænsninger af pesticider og flere klimatiltag. Men nu puster EU landbruget i nakken med blandt andet vandrensningsdirektivet, og landmændene vender nu vreden direkte mod miljøministeren, mener Steen Gade. 

Landbrugets kritik har ellers ingen direkte relation til EU’s skrappere krav. Det er i stedet en personlig kritik af Troels Lund Poulsen, som flere landmænd og landboformænd kalder for arrogant. Desuden gælder kritikken de lange sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser. 

Steen Gade mener, at kritikken er et symptom på, at landmændene er utilfredse med reglerne og restriktionerne. Han anerkender dog, at sagsbehandlingstiderne har været for lange, men peger på, at ministeren nu har taget initiativ til at korte tiden ned. 

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* Ny Vandmiljøplan 4 påkrævet

Danmark har behov for en ny, fjerde vandmiljøplan. Det mener både Venstres miljøordfører og Socialdemokraterne, efter at en ny rapport peger på, at de globale klimaændringer har ødelagt miljøgevinsten ved de tre hidtidige vandmiljøplaner til et tocifret milliardbeløb. Det skriver Berlingske Tidende.

De tre planer har siden 1987 hjulpet på vandmiljøet i blandt andet fjorde og søer ved at begrænse belastningen med kvælstof og fosfor. Men et varmere og vådere klima har i samme periode delvist modvirket miljøgevinsterne – ikke mindst fordi vandtemperaturen er steget. Konsekvensen er forværret iltsvind i havområder siden 1990’erne samt algeuklare søer, lyder konklusionen i en ny rapport fra By- og Landskabsstyrelsen.

Seniorforsker Jørgen Hansen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), fastslår, at de tidligere vandmiljøplaner har reduceret udledningen af næringsstoffer.

“Men den forbedring, det skulle have givet i iltforholdene, kan vi ikke rigtigt se. Og et velbegrundet bud på en forklaring er, at klimaændringer har modvirket de ønskede forbedringer,” siger han.

Venstres miljøpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, mener blandt andet på den baggrund, at der er behov for en fjerde vandmiljøplan, som håndterer den nye udfordring mod åer, søer og havområder:

“Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet uden at gøre noget. Vi er nødt til at justere indsatsen for at beskytte vandmiljøet i lyset af påvirkningen fra klimaændringer,” siger Vesselbo.

Socialdemokraternes tidligere miljøordfører, Torben Hansen, er enig i behovet, og han er med på, at det kommer til at koste penge at klimasikre vandmiljøet.

“Sådan må det være, hvis vi vil have en ny og effektiv vandmiljøplan,” siger han.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) understreger, at han er enig i, at der i fremtiden kan blive behov for en indsats for at beskytte vandmiljøet mod klimapåvirkninger. Men han tilføjer, at det først er nødvendigt at skaffe mere kvalificeret viden om klimapåvirkninger af vandmiljøet.

“Vi er kun nået til de første famlende skridt, når det gælder klima og vandmiljø. Rapporten er et første forsøg på at håndtere spørgsmålet, men den giver slet ikke data nok til, at vi allerede nu kan sætte ind med målrettede konkrete midler,” siger miljøministeren.

4. maj 2009

© Steen Ulnits

* Flere midler til forskerne – færre til fiskene

§ 7-udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje har nu lagt sidste hånd på Handlingsplanen for Fiskepleje 2009 – til i alt 37,2 mio. kr.

I alt er der afsat 17,4 mio. kr. til ferskvand i 2009. Det er ikke nok til at rådgive og administrerer ferskvandsområdet, og så må der findes besparelser ­ det vil sige reduktioner på de beløb, der er afsat til bestandsophjælpningen i ferskvand.

Resultat: Mundingsudsætning af ørreder, udsætning af laks, ål, helt, gedder osv. bliver beskåret med 0,5 mio. i 2009.

Der kommer endnu en fiskeplejekonsulent i 2009. Det vil sige, at til bestandsophjælpning og rådgivning i ferskvand vil der blive brugt 0,8 mio. mere, hvilket er næsten lig udgiften til driften af den nye fiskeplejekonsulent.

På det marine område er der afsat hele 0,4 mio. mere i 2009 – i alt 1,7 mio. kr., men det går til rådgivning og administration, hvorfor der er 40.000 kr. mindre til udsætningsfisk i 2009. Og endelig er der sølle 0,3 mio. til vandløbsrestaureringer i 2009, præcis som i 2008. 

Den stigende lystfisker- og fritidsfiskerskat giver således 567.000 kr. mindre til bestandsophjælpning i 2009. Heldigvis lægger EU 7,5 mio. som tilskud til kommunale vandløbsrestaureringer i 2008/09, men det har intet med Handlingsplanen for Fiskepleje at gøre. 

Forskerne fra DTU-AQUA, kommer ikke til at mangle lystfisker- og fritidsfiskerpenge i 2009. Ud af den samlede ramme på 37,2 mio. scorer forskerne 9,5 mio. på ferskvandssiden, 0,8 mio. på åleforskning og ikke mindst 3,4 mio. på saltvandssiden. I alt 13,7 mio. kr., hvilket er en markant stigning på 3,3 mio. kr. – samtidig med, at bestandsophjælpningen bliver beskåret og til vandløbsrestaureringsmidler holdes status quo…

Finansministeriet tager 0,5 mio. i budgetreduktion (0,1 mio. mere end sidste år), som fiskene heller ikke får noget for, mens Fiskeridirektoratet snupper 0,6 mio. mere i år. Fiskeplejeordningen koster således 3,7 mio. i administration i 2009. 

Man kan undre sig over, at det skal koste så meget at administrere så lidt. Hele 10% går direkte til papirnusseri…

§7 udvalget består af repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark samt Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Ingen skader ved gylleudslip

Mandag aften gik en pumpe pludselig i gang syd for Lindknud ved Vejen. Den selvkørende pumpe sendte 25 kubikmeter gylle fra tanken og ud på marken, inden nogen opdagede lækagen.

Tirsdag kunne Vejen Kommunes miljøafdeling fastslå, at der på grund af landmandens hurtige indsats ikke var gjort alvorlig skade på miljøet.

Kommunen fastslog samtidigt, at der var tale om et hændeligt uheld, og sagen bliver derfor ikke politianmeldt, skriver JydskeVestkysten. Det skal åbenbart være tale om særdeles agtsomt manddrab, førend der gøres erstatningskrav mod en ansvarlig landmand…

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Væltet gyllevogn tæt ved vandløb

Onsdag eftermiddag væltede en gyllevogn på en mark ved Aastrupvej, Kirke Såby nær Roskilde.

Brandvæsenet rykkede ud sammen med slamslugere og kommunens miljøvagt, som sammen kæmpede et par timer. Gyllevognen var nemlig væltet ved siden af et åløb, og derfor skulle gyllen hurtigt opsamles og ledes væk fra åen.

Lejre Brandvæsen dæmmede åen op, mens flere slamslugere sugede gyllen op fra marken og tømte vognen.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Lille stør – stor sensation

Erhvervsfiskeren Ulf Åkerlund var ved at røgte sine garn ud for Øland ved Sveriges østkyst, da en 2,7 kilo tung og 78 cm lang stør landede på dækket.

“Jeg blev lidt paf. Jeg har fisket i sundet i 40 år og har aldrig set sådan en fisk,” siger Ulf Åkerlund til Ölandsbladet i Sverige.

Det var dog langt fra størrelsen, som overraskede – støren kan veje op til 400 kilo og blive 2 meter lang – men snarere vandet, den kom op af. I Østersø-området har fisken siden begyndelsen af 1900-tallet været anset for udryddet.

Herhjemme blev den sidste registrerede stør fanget i 1952 ved Venø i Limfjorden. Støren lægger rogn til den ægte kaviar, der verden over nydes som en eksklusiv og særdeles kostbar delikatesse.

Nye rapporter viser, at vandet i Østersøen er blevet renere end tidligere, og at torsken flere steder er vendt tilbage. Alligevel kommer Ulf Åkerlunds fangst bag på Fiskeriverket i Gøteborg.

“Det her er pokkers spændende! Før fandtes der stør langs de baltiske kyster, men her… Støren er jo næsten uddød og rødlistet, sortlistet – ja, den har alle mulige farver på listerne,” siger Johan Modin fra Fiskeriverket til Ölandsbladet.

“Det er et utroligt særsyn! Jeg tror ikke, jeg har hørt om det i moderne tid,” siger han.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* EU-politiker: – Forbyd gylle!

I disse dage hviler lugten af giftig gylle tungt over det ganske danske land. Men det er snart ikke nødvendigt længere, mener Dan Jørgensen, socialdemokrat og medlem af EU-parlamentets miljøudvalg.

“Gyllen forurener vores natur, og det er ikke nødvendigt at sprede den, for i dag har vi teknologi, så gyllen kan udnyttes til blandt andet energiproduktion, og til at fremstille kunstgødning med,” siger Dan Jørgensen.

Formand for Sønderjysk Landboforening og svineproducent, Henrik Frandsen, mener heller ikke, at landmændene kører gylle ud på markerne om 10 år.

“Hvis der kan findes en økonomisk løsning, så dansk landbrug stadig kan være konkurrencedygtige, så tror jeg, at man om 10 år for længst har fundet ud af at bruge gyllen på en anden måde end at køre den ud på markerne,” siger Henrik Frandsen, til DR Syd.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* “Pigs in Space”

Dan-Pig var klar til at sende 10.000 svin med fly til Rusland fra Billund Lufthavn, men køberne sprang fra.

“Vi må indrømme, at vi ikke har sendt en eneste gris op at flyve endnu. Finanskrisen har fået købere i Rusland og Ukraine til at trække sig,” siger Kent Skaanning fra Dan-Pig til DR trekanten.

Kent Skaanning er dog klar til at sende de danske grise på vingerne, lige så snart der er interesse fra udenlandske købere. Firmaet har stadig alle faciliteterne.

“Pigs in Space” – som nogen måske husker dem fra The Muppet Show. Men dengang var det sjovt – i dag er det tragisk.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Gigantlaks fra Gudenåen

21,1 kg. fordelt på 124 sølvblanke cm. Så stor var den laks, der havde bidt på Daniel Christensens fiskesnøre, da han fiskede i Gudenåens brune vand mellem Langå og Randers.

Han stod og fiskede i det dejlige påskevejr, da en kæmpe laks bed på krogen, og så måtte Daniel Christensen ellers til at at kæmpe.De var to kammerater afsted, og det var godt, for da laksen satte sig til modværge, skulle der to til at hive krabaten på land.

Så Daniel Christensen ringede til til sin ven, der fiskede længere nede ad åen. Han ilede til med nettet, men det var for lille, så han måtte en tur i vandet for at de to ved fælles hjælp kunne få laksen op.

Det er en rekordstor laks, og Ikke blot i Danmark. De øvrige europæiske laksenationer, Sverige og Norge, har nemlig ikke meldt om så store fangster af det laks i år.

“Det er rekordstort. Laksesæsonen er lige gået ind, og vi har ikke hørt om fangster i den størrelse fra nogen andre steder,” siger Lars Kielsgaard, formand i Langaa Sportsfiskerforening, der fortæller, at der for kort tid siden blev fanget en laks på ca 20 kg. i Storåen ved Holstebro.

“Danmark er ved at blive et laksemekka, Turister rejser langt og betaler mange penge for at fiske laks i Danmark.” siger Lars Kielsgaard.

Men det er ikke kun turisterne, der betaler for laksen. Den voksende laksebestand i Gudenåen er baseret på, at der hvert år sættes 100.000 små lakseunger ud i åen.

Det har man gjort siden 1988, da Randers Kommune besluttede at genintroducere laksen i Gudenåen, og det er stadig Randers Kommune, der finansierer projektet.

For tiden verserer en diskussion om elværket i Tange, der stemmer Gudenåen op og blokerer, så laksen ikke kan komme op til de steder, hvor de kan gyde selv. I stedet må bestanden fortsat opretholdes ved store og kostbare udsætninger.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Landmand laver diesel af gylle og halm

I Ødum nord for Århus har en landmand fået tilladelse til at starte et helt specielt anlæg, der skal omdanne halm og gylle til biodiesel, skriver DR Østjylland.

Dieselen bliver efter sigende så ren, at den kan fyldes direkte på biler. I forvejen fremstiller Daka i Løsning biodiesel, men den kan ikke bruges rent og må kun blandes med almindelig diesel.

Erik Rose Andersen, der er direktør for Ørum-virksomheden med navnet Organic Fuel Technology, håber, at den første liter bliver produceret i denne uge:

“Derimod ved vi ikke endnu, hvornår der kommer så store mængder, at vi kan få en forretningsmæssig produktion i gang, Det skal forsøget vise,” siger Erik Rose Andersen.

Han fortæller, at processen bruger mikrobølgevarme, og lidt over tre kilo halm kan blive til en liter olie.

“Hemmeligheden er et katalysator-pulver, der gør, at omdannelsen kan ske på en time, hvor det i jorden tager tusind år eller mere. Katalysatoren er en råvare, der er nok af, men hvad det præcist er, må indtil videre være vores forretningshemmelighed,” siger Erik Rose Andersen.

Gdr. Erik Poulsen er formand for Organic Fuel Technology, og det er i hans lade, anlægget er stillet op. Forsøgsanlægget er det første af sin art i verden. Efter beregningerne kan det fremstille 50 liter olie i timen.

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Bevidst forurening af bæk

En kraftig forurening af Sønderkær Bæk ved Ribe fører nu til politianmeldelse mod en landmand. Samtidig risikerer han at miste landbrugsstøtte, oplyser DR Esbjerg.

Det er Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, der har anmeldt landmanden. Udvalget mener, at han bevidst har pumpet overfladevand ud på jorden umiddelbart ved siden af et regnvandsafløb, der har afløb til bækken.

Ifølge politianmeldelsen har forureningen stået på i længere tid og er sket for at undgå overfyldning af gyllebeholdere.

Ud over at politianmelde landmanden har kommunen også indberettet hændelsen til Direktoratet for Fødevareerhverv. Dermed risikerer landmanden en reduktion i hans landbrugsstøtte. Og det vil gøre ondt…

29. april 2009

© Steen Ulnits

* Hjalle-Gylle II

De 700 kubikmeter gylle, der forleden slap ud over et større område i Nordjylland, skyldtes en teknisk fejl på gylleanlægget.

Ved 15-tiden tirsdag kunne de kommunale miljøteknikere godkende beredskabsstyrelsens oprydning, og dermed var forureningen stoppet, oplyser TV2 Nord.

Gyllen var ellers nået hele vejen til Hjallerup og Ørum via de omkringliggende vandløb, men nu er der så lidt tilbage, at det knap kan spores. I alt otte brandmænd og tre slamsugere arbejdede på højtryk det meste af dagen.

Den opsamlede gylle er nu kørt tilbage til tanken. Så den kan løbe ud igen, når teknikken eller tilsynet svigter næste gang…

19. april 2009

© Steen Ulnits

* DN: Troels Lund Poulsen løber fra løfte

Danmarks Naturfredningsforening er stærkt bekymret over, at miljøministeren – i folkemunde Troels Traktorfører, da hans store fornøjelse netop er at køre traktor på sit landbrug – endnu ikke har indfriet sit løfte om gyllebarrierer. Socialdemokratiet foreslår en statistik over alle gylleudslip.

Trods løfter om det modsatte, så løber gylletankene over som aldrig før. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har ellers garanteret, at han ville gennemføre en række sikkerhedskrav, der skulle forhindre ulykkerne. Sådan skitserer Dansk Naturfredningsforeningen (DN) Troels Lund Poulsens indsats for at sikre de danske gylletanke.

Indsatsen haster, for sæsonen for landmændenes spredning af gylle på markerne står – ligesom foråret – for døren. Derfor er landbrugets gylletanke fyldt til bristepunktet med 33 mio. ton gylle.

Samtidig lurer også sæsonen for gyllekatastrofer. Så sent som i forrige uge var der to store udslip af gylle i Sønderjylland, hvor henholdsvis 600 og 1000 kubikmeter gylle løb ud af to gylletanke – til sammenligning kan der være 20 kubikmeter i en tankbil.

“Vi risikerer igen i år at se gylle ødelægge kilometervis af liv i vore bække og åer, fordi ministeren ikke har indfriet sit løfte om at sikre landbrugets gylletanke,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for DN.

1. februar sidste år indgik regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale om at etablere barrierer om gylletankene, for at forhindre gyllen i at løbe uhindret i f.eks. søer og vandløb ud ved et uheld. 

Men lovgivningsarbejdet i forhold til gyllebarriere har stået stille siden. Det sker ifølge Danmarks Naturfredningsforening samtidig med, at der gives en del tilladelser til at bygge nye gylletanke inden for 15 meter af moser, åer og søer. 

“Der er åbenbart gået landbrugspolitik i sagen. I alle fald står arbejdet bomstille, og vi får ingen meldinger om, hvad der skal ske,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen. 

Miljøministeriet pointerer, at gyllebarriere er den eneste del af aftalen, der endnu ikke er opfyldt. Den anden del, der handlede om skærpede sikkerhedskrav, er opfyldt. Det har betydet nye krav til de tekniske anlæg omkring gylletankene, herunder bl.a. flere nye specifikationer på pumper og ventiler.

DN havde håbet, at det som minimum var blevet pålagt kommunerne at tage hånd om de værst placerede gylletanke, der i forhold til deres alder og beliggenhed er en “tikkende bomber under de nærliggende moser, søer og vandløb.”

“År efter år sprænger tankene læk til stor skade for natur og miljø. Det er derfor dybt kritisabelt, at der ikke er sket noget som helst,” pointerer Ella Maria Bisschop-Larsen fra DN.

19. april 2009

© Steen Ulnits

* S: Statistik over gylleudslippene

Benny Engelbrecht (S), der er vikarierende socialdemokratisk miljøordfører, er enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at der snart skal ske noget på området. 

“Man kan jo så sidde tilbage og være dybt forundret over, at det ikke kunne lade sig gøre – de havde ellers en tidsplan, der var yderst rimelig,” siger Benny Engelbrecht.

Også Jørn Dohrman (DF) og Johs. Poulsen (R) har tidligere givet udtryk for utilfredshed med, at gylletankene fortsat ikke er sikret.

Benny Engelbrecht foreslår, at der fremover satses på en skrotpræmie for gamle gylletanke og en ulykkesstatistik over gylleudslip:

“Det er jo med en grundig viden, vi skal lave rammer for landmændene, så de er klar over, hvad der skal til for at undgå gylleudslip.”

Derfor har Benny Engelbrecht stillet spørgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen om, hvad det vil koste, hvis de danske kommuner forpligtes til at indberette oplysninger om gylleudslip til de statslige miljøcentre, der efterfølgende samles i en lettilgængelig statistikbank.

Ministeren kommer ikke med noget præcist bud på, hvad det vil koste at indføre en ulykkestatistik, men påpeger i sit svar til Benny Engelbrecht, at der vil koste ekstra ressourcer til kommunernes indberetning samt etablering af et statsligt registreringsmodul.

Troels Lund Poulsen foreslår, at en registrering af ulykkerne kan komme i stand ved at udvide det eksisterende system for den årlige tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen. Men ministeren vil først undersøge problemets omfang:

“Imidlertid vil jeg tage initiativ til, at uheld med udslip af gylle fra gylletanke bliver gjort til et tema for næste års tilsynsberetning, hvor der ligeledes vil blive fokuseret på opfølgningen på de nye regler om styrket sikkerhed om gylletanke,” skriver Troels Lund Poulsen i sit svar til Benny Engelbrecht. 

Det er på den baggrund Troels Lund Poulsen vil vurdere, om der er behov for en permanent indberetning af antallet af gylleuheld.

Miljøministeriet vurderer, at det samlede antal udslip af gylle ligger på mellem 50 og 100 om året.

19. april 2009

© Steen Ulnits

* Hjalle-Gylle…

Mens forårssolen skinner smukt ned på det danske land og giver os alle forårsfornemmelser, så svier det også i næseborene. Det er landbruget, som i disse dage hælder i millioner af liter giftig gylle ud på markerne. Herved forpester de ikke blot grundvandet og lægger grunden til iltsvind og bundvendinger. De forpester også tilværelsen for samtlige danskere, der ynder at færdes udendøre.

Men ikke nok med det. I disse dage kan vi næsten daglig i dagspressen læse om uheld og udslip af giftig gylle:

700 kubikmeter gylle er således senest strømmet ud fra en minkfarm på Aalborgvej ved Hjallerup. Gyllen er endt i et kloaksystem, hvorfra det er løbet videre ud i et område omkring Hjallerup i Nordjylland. Det skriver DR Nordjylland.

Falck- og brandfolk havde travlt med at begrænse skaderne, fortæller holdleder Peder Mejlvang fra Falck:

“Vi har stoppet det, så der ikke kommer mere ud, og så prøver vi at få så meget som muligt op igen,” siger han til DR

Falck forventer, at det vil tage flere timer at rydde op, og Brønderslev Kommune forsøger at danne sig et overblik over skadernes omfang.

19. april 2009

© Steen Ulnits

* Klimaforandringerne koster…

Den danske del af verdens klimaansvar betyder en årlig regning på seks til 12 mia. kr. Det viser en ny analyse fra Folkekirkens Nødhjælp, lavet af Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank EcoEquity.

Det er ulandene, som i dag betaler den store regning for klimaforandringerne. Det er landmændene i Malawi, som ikke ved, hvornår regnen kommer, og derfor ikke kan planlægge deres høst, og det er øboerne ved Bangladeshs kyst, som ser, hvordan deres øer stille forsvinder på grund af øget erosion og stigende vandstand.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er Danmarks andel af verdens totale klima ansvar tæt på 0,4 procent. Det skal dog sættes i relation til, at den danske befolkning kun udgør 0,08 procent af verdens befolkning.

“Vi forbruger en meget stor del af verdens resurser i relation til andre lande og bliver derfor nødt til at tage et relativt stort ansvar,” siger Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Christian Friis Bach.

Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank EcoEquity har udviklet en ‘retfærdighedsnøgle’ for fordelingen af ansvar i en klimaaftale. Nøglen tager udgangspunkt i to paramentre: Historisk ansvar og økonomisk kapacitet. Ved hjælp af disse kan man regne ud, hvor store CO2-udslip forskellige lande bør have, og hvor meget de skal betale.

Det er dog ikke nok at kigge på historisk ansvar og kapacitet, hvis en aftale skal blive retfærdig, mener Folkekirkens Nødhjælp. Udvikling koster CO2-udslip. De fattigste har ikke bidraget til den globale opvarmning, og derfor bør de heller ikke betale.

19. april 2009

© Steen Ulnits

* Polak, polak, pak, pak, pak…

…lyder en populær omskrivning af en gammel børnesang. Nu har den fået fornyet aktualitet – med en etnisk undertone:

Der mødte nemlig en politipatrulje et noget usædvanligt syn, da den rutinemæssigt stoppede en polsk bil en nat mellem Tørring og Åle i Hedensted Kommune. I bilen sad fire meget våde polakker…

I forbindelse med tjekket finder politiet to store sække med fisk – hvoraf flere af fiskene stadig var levende. Det viser sig at være 50 kilo ørred. Og da man går lidt tættere på de her polske mænd, viser det sig, de har været ude at fiske i nattens mulm og mørke. De havde garn med, og de var våde, og politiet fandt så ud af efterfølgende, at de havde været en tur ude ved en lystfiskesø.

Polakkerne bor i nærheden, og politiet formoder de havde planer om selv at spise fiskene, der har en værdi af et par tusinde kroner.De fire blev afhørt hen på morgenen og kan så se frem til bøder. Om man så kan inddrive dem, er en helt anden sag…

Selvom politiet forsøgte at aflevere de levende fisk tilbage til Lundum Lystfiskersø, så takkede man her nej – ikke mindst fordi fiskene nu kunne indebære en infektionsrisiko for de andre fisk i søen.

Så længe leve arbejdskraftens frie bevægelse…

19. april 2009

© Steen Ulnits

* Time – out…

Tro det eller ej: Danmark får igen verdensomspændende reklame for sin energi- og klimapolitik. 

Det amerikanske nyhedsmagasin Time bringer i sit nye nummer en lang og detaljeret gennemgang af, hvordan Danmark gennem selskabet Vestas er blevet verdens førende producent af vindmøller, hvordan offentlige tilskud til miljøvenlig energi har nedsat forbruget af fossile brændsler, og hvordan Danmark er blevet det mest energieffektive land af alle på hele Jorden. 

USA og Kina bruger for eksempel næsten dobbelt så meget energi pr. produceret enhed som Danmark.

Artiklen har forsidehenvisningen: “Vikingerne bliver grønne: Hvis man vil se fremtiden, er Danmark stedet at være” og breder sig over fire sider inde i bladet. 

Time har besøgt Samsø, som i dag producerer mere CO2-fri energi end øens 4.300 indbyggere selv bruger, og fremhæver Forskningscenter Risøs store betydning for Danmarks udvikling i grøn retning. Bladet citerer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for, at Danmark gerne vil være globalt udstillingsvindue: 

“Man kan begrænse energiforbruget og CO2-udledningen og alligevel opnå økonomisk vækst,” forklarer statsministeren. Men glemmer i den forbindelse bekvemt helt at nævne, hvordan hans eget bondeparti i årevis har bremset den grønne udvikling, hvis bare det lugtede det minste af yndlingsaversionen Svend Auken. Hvorfor vi i Danmark er sakket mindst 5 år bagud på miljøfronten…

Nyhedsmagasinet bemærker dog også, at VK-regeringen i 2001 lagde ud med voldsomme nedskæringer på hele det grønne område, men siden har erkendt, at det var en fejltagelse. 

Time udkommer i over fire mio. eksemplarer over hele kloden hver uge, så reklameeffekten er ikke ringe – og da slet ikke med tanke på det kommende klimatopmøde i København.

19. april 2009

© Steen Ulnits

* Økologik for begyndere

Økologisk mælk reducerer CO2 udledningen med 10% i forhold til konventionel mælk. Her sparer man nemlig helt den kunstgødning, der skal til for at producere dyrefoderet.

Den største CO2 udleder af alle er de grøntsager, som produceres i opvarmede og oplyste drivhuse. De resulterer i et 5-20 gange større CO2 udslip end ellers. Så drop de tidlige og aldeles smagløse tomater fra drivhusene!

Endelig er der al den frugt og grønt, som flyves ind fra fjerne himmelstrøg. Ananas, papaya etc. Det er i sagens natur langt bedre for miljøet, hvis man holder sig til årstidens grøntsager fra lokale producenter.

Stof til eftertanke – og let at efterleve!

19. april 2009

© Steen Ulnits

* DN visioner:

Danmarks suverænt største interesseorganisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN) har indset, at man ikke kan komme i dialog med dansk landbrug. De siger ét og gør noget helt andet – hvis overhovedet noget.

Derfor har DN sammenfattet sine visioner i følgende korte og klare punkter, som skal sikre, at Danmark også fremover vil have natur at byde på:

– Alt landbrug skal være økologisk om 25 år

– Alle køer skal på græs

– Al husdyrgødning skal i biogasanlæg

– Svinefabrikker skal samles i større industriområder

– Strammere regler for det konventionelle landbrug.

– Pesticidforbruget skal nedsættes straks.

– I 2030 skal 1/3 af Danmark atter være skov eller natur.

– Slut med frivillige aftaler med landbruget.

Såvidt DN, der med disse visioner rammer hovedet på sømmet: Dansk landbrug kan ikke fås i tale på frivillig basis. Der skal lovgivning og bøder til, førend der sker noget som helst…

11. april 2009

© Steen Ulnits

* Læsø Trindel tilbage på landkortet

Igennem de seneste mange årtier er det ene danske stenrev efter det andet forsvundet fra landkortet – eller rettere havbunden. De mange sten, som engang dækkede store dele af bunden i de indre danske farvande – efterladt af isen for 10.000 år siden – er fisket op af stenfiskere og brugt til store bygge- og anlægsarbejder.

Ikke mindst i 1930’erne var der for alvor gang i stenfiskeriet. En mængde sten på størrelse med 700 gange Rundetårn blev da fisket op og fjernet. Resultatet var, at der i 1990’erne næsten ingen stenrev var tilbage

Stenfiskeriet har været til stor glæde for samfundet på landjorden, som har brugt stenene til broer, dæmninger og havneanlæg. Men en ren katastrofe for havmiljøet, som hermed mistede sine artsrigeste miljøer. Imellem de mange små og store sten er der revner, sprækker og hulrum, hvor et hav af organismer og fødedyr kan gemme sig og siden danne grundlag for en bestand af større fisk.

Nu går det imidlertid den anden vej – i hvert fald i Nordjylland. Næsten 100.000 tons norsk klippe fra Karø er hentet hjem til Danmark til genskabelse af Læsø Trindel, som er et bananformet stenrev på 4-10 meters dybde. Formedelst 35 millioner kroner genskaber man nu et stenrev på størrelse med 6-9 fodboldbaner

I udlandet har man med større eller mindre held skabt nye eller genskabt gamle rev ved udlægning af diverse materialer – heriblandt kasserede bildæk. Bildækrev skrider imidlertid og slider bunden jævn. De skal derfor opfiskes igen…

På samme måde er hele skibe og fly sænket – med godt resultat, hvis de vel at mærke er renset for olie og kemikalier først. Vragene gror hurtigt til og indtages snart af fisk og smådyr.

11. april 2009

© Steen Ulnits

* Vismænd: Landbrug væk fra vandløb

Det Miljøøkonomiske Råd foreslår i deres nye rapport, at landbruget skal holde helt op med at dyrke de miljøfølsomme områder nær vandløb og søer. Det skal ske gennem en meget høj dyrkningsafgift på disse arealer. Afgiften skal være så høj, at det simpelthen ikke kan betale sig.

De miljøøkonomiske vismænd foreslår tiltaget for at sikre en ordentlig miljøtilstand i de danske vandløb, søer og kystfarvande.

“At tage miljøfølsomme arealer ud af landbrugsdrift er det mest effektive middel til at leve op til vandrammedirektivets mål. En dyrkningsafgift vil tvinge landmændene til at tage stilling til, om de vil være med. Frivilligheden i Vandmiljøplan III virker jo ikke,” siger miljøvismand Eirik Schrøder Amundsen til Politiken.

Dansk Landbrug er enig i, at det er en god ide at tage landbrugsjord ud af drift. Viceformand i Dansk Landbrug Michael Brockenhuus-Schack er heller ikke totalt afvisende over for dyrkningsafgift.

“Men der er en række problemer i det. Hvis det skal gennemføres, skal der også være incitamenter. Man må ikke kun dreje på den hane, der hedder afgifter. Og så er der retssikkerheden. Skal man betale for at dyrke sin egen jord,” spørger viceformanden i Politiken.

De økonomiske vismænd foreslår dog også, at landmænd kan slippe for dyrkningsafgiften, hvis de udarbejder en alternativ plan, der kan skåne vandmiljøet tilsvarende.

Vismændene vil tage 75.000 hektar eller tre procent af landbrugsjorden ud af brug, men tallet kan vise sig løbende at være højere.

Vismændenes betragtninger kan få indflydelse på regeringens ‘Grøn Vækst’, som er lige på trapperne.

11. april 2009

© Steen Ulnits

* 1.400 færre svinebrug i 2008

Knap hver femte svineproducent er stoppet på et år. Antallet af bedrifter med svin faldt således med knap 20 procent fra 2007 til 2008. Det viser Danmarks Statistiks landbrugstælling for 2008, der for nylig blev offentliggjort.

I 2007 var der 7.213 landbrug med svin, og ved sommertællingen året efter var det faldet til 5.819. Dermed er andelen af landbrug med svin faldet fra 16 til 13 procent. Til sammenligning havde 41 procent af alle landbrug svin i 1988.

Bestanden af svin gik også tilbage i 2008. Tilbagegangen blev dog kun på 7 procent. Det vil sige, at svinebrugene er blevet tilsvarende større. I 2008 havde svinebrugene i gennemsnit 2.200 svin mod omkring 1.900 i 2007.

11. april 2009

© Steen Ulnits

* Lugtklage afvist i Miljøklagenævnet

En landmand i Allinge på Bornholm fik i maj måned sidste år miljøgodkendelse af Bornholms Regionskommune, men den resulterede i, at ikke færre end tre instanser indankede godkendelsen for Miljøklagenævnet.

Den ene klager er landmanden sluppet af med. En “nabo”, der bor i en afstand af 970 meter fra landmandens staldanlæg, klagede over de forventelige lugtgener.

Miljøklagenævnet har imidlertid afvist “naboen” som klageberettiget, da han bor for langt væk. En sag, der viser, at Miljøklagenævnet faktisk godt kan handle hurtigt. Klagen blev nemlig modtaget i nævnet 4. februar i år – og afgjort allerede 27. februar.

Landmanden kan dog ikke ånde lettet op endnu. Både Det Økologiske Råd og Miljøcenter Roskilde har bragt samme sag for Miljøklagenævnet, og disse sager bliver realitetsbehandlet.

11. april 2009

© Steen Ulnits

* Miljøvismænd: Kvælstofafgift til landbrug

Hvis Danmark skal leve op til de skrappe krav i EU’s vandrammedirektiv, bliver det nødvendigt at tage 75.000 hektar landbrugsjord ud af drift og indføre afgifter på kvælstof i foder og kunstgødning. 

Desuden skal landmænd betale en afgift, hvis de vil dyrke miljøfølsomme arealer – men afgiften skal være så høj, at næsten ingen landbrug vil vælge at betale den. Kun derved bliver det realistisk at nå EU-direktivets krav om, at såvel grundvand som søer, vandløb, fjorde og kystnære områder i 2015 skal have “god økologisk kvalitet”.

Det foreslår vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd i et diskussionsoplæg, som præsenteredes for nylig. De 75.000 hektar, der ikke længere skal dyrkes, svarer til 3% af det danske landbrugsareal.

De samfundsøkonomiske konsekvenser er forholdsvis beskedne, nemlig omkring 200 mio. kr. årligt, vurderer miljøvismændene. En del af beløbet kan hentes hjem via medfinansiering fra EU. 

Et af de mest omkostningseffektive virkemidler, hvis man vil have renere vand og undgå iltsvind og fiskedød, er at udlægge vådområder, konstaterer rådet. Vil man ikke indføre samme afgift på kvælstof, som der i dag findes på fosfor, kan man alternativt etablere et system, hvor landmændene kan handle med kvælstofkvoter.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* EU kræver straftold på US biodiesel

EU har optrappet en strid med USA om statsstøtte til produktion af biodiesel ved at kræve en midlertidig straftold på al import af amerikansk biodiesel til EU. Det skriver Berlingske Tidende.

I første omgang gælder straftolden i et halvt år, og så tager EU-Kommissionen stilling igen. EU’s egne biobrændselproducenter føler sig urimeligt presset af USAs statsstøtte til amerikanske producenter.

Sidste år eksporterede USA over 1,5 mio. biodiesel til EU.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Smådyr omdanner forurening til drivhusgas

Først var det køerne, der var i søgelyset med klimaskadelige prutter. Nu viser ny forskning, at også smådyr som larver, orme, snegle, muslinger og krebsdyr prutter pæne mængder af drivhusgassen lattergas op i atmosfæren. Og lattergas er en meget stærk drivhusgas, som er 300 gange stærkere end CO2.

Forskere fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet med adjunkt Peter Stief i spidsen har påvist, at de værste lattergasproducenter er smådyr i forurenet vand.

“Problemet er klart størst, jo mere nitratforurenet vandet er. Dermed vil en indsats for et renere vandmiljø ikke alene nedsætte iltsvind, men altså have gavnlig effekt på klimabalancen,” siger lektor Andreas Schramm fra Biologisk Institut til Ritzau.

Men globalt går udviklingen den modsatte vej mod mere intensivt landbrug og stigende brug af gødning, som vil øge udvaskningen af kvælstof. 

“Dermed fremmes forurenede vandmiljøer, hvor smådyrene udsender større mængder lattergas til atmosfæren. Der er altså ikke tale om en kuriositet, men om en udvikling, der har stigende betydning og går den gale vej,” siger han.

Atter engang viser det sig, at dansk landbrug koster det danske samfund dyrt. At det overhovedet ikke er det aktiv for samfundet, det engang var – men som mange stadig tror, det er.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* 30 ton gylle ud af utæt rør

Mellem 30 og 40 ton gylle løb for nylig ud af et gylleanlæg på en gård i nordjyske Klarup. Ulykken skete, da landmanden var ved at pumpe gylle. Et rør sprang læk, og gyllen løb ned over gårdspladen og ud på vejen, hvor gyllen samlede sig i en lille sø og spærrede landevejen.

To tilkaldte slamsugere kørte pendulfart mellem gyllesøen og gylletanken for at bringe gyllen tilbage. Kommunens miljøvagt har siden konstateret, at udslippet ikke medfører yderligere forurening.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Regnskovene lukker og slukker…

Amazonas og andre af den tropiske verdens regnskove vil tage mere skade af klimaforandringerne end ventet. Og hvad værre er – et varmere klima kan helt ødelægge skovenes evne til at optage CO2.

Det viser ny forskning, som offentliggøres på den store internationale klimakongres i København i næste uge. Kongressen, som blandt andet Københavns Universitet står bag, skal sørge for, at verdens ledende politikere har opdateret viden om klimaet, når de til december mødes til klimakonferencen COP15 i København. Det skriver metroXpress.

Den nye undersøgelse tegner et langt mere dystert billede end håbet, da forskerne fra blandt andet Australien gik i gang med at undersøge, hvordan en øget temperatur påvirker de tropiske skove.

Regnskovene fungerer som det, der i klimasprog hedder en ‘carbon sink’. Det vil sige et sted, hvor det kuldioxid, som slipper ud i luften, kan uskadeliggøres i stedet for at ende i atmosfæren. Som det er nu, sparer regnskovene atmosfæren for en milliard tons CO2 om året.

Kulstoffet virker som gødning på skovene, og håbet har været, at større træer og planter ville være i stand til at optage endnu mere CO2.

Nu viser det sig, at det er lige omvendt. Godt nok vokser træer og planter. Men varmen gør dem også mere sårbare for sygdomme og andre problemer. Allerede ved en global opvarmning på 2 grader, som ellers er antaget at være den ‘sikre’ grænse, hvor de største katastrofer endnu kan undgås, halveres skovenes evne til at neutralisere CO2. Og stiger temperaturen globalt set de fire grader, som meget tyder på, vil den stigende skovdød helt fjerne skovenes evne til at skåne atmosfæren.

»Vi forventer nu at se en nedsat evne til at optage kuldioxid i de tropiske regnskove,« siger David Hilbert, der er forskningschef ved CSIRO Tropical Forest Research Centre i Australien til metroXpress.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Venstre: Plads til mange flere svin i Danmark

Antallet af svin i Danmark må meget gerne stige til mere end de cirka 13 mio. svin, der er i dag. Til gengæld skal de være på et mindre areal. Det siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til Politiken.

Han varsler, at den plan for landbrug og miljø, ‘Grøn Vækst’, som regeringen lægger frem om få uger, indeholder muligheden for, at der kommer flere svin i Danmark. Kravet til landmændene er til gengæld, at de skal investere i mere miljørigtig teknologi, så svinene ikke forurener mere end i dag.

“I fremtiden kan man have en begrænset mængde jord til en relativ stor svineproduktion, hvis miljøregnskabet viser, at det ikke påvirker naturen mere. Det er ikke afgørende, hvor mange svin der er i Danmark. Det er jeg sådan set ligeglad med. Det, der bekymrer mig, er, hvor meget svinene forurener. For min skyld kan man have langt flere svin”, siger Troels Lund Poulsen til Politiken.

Han ønsker at gøre op med billedet af, at dansk landbrug skal være lig med Morten Korch-idyl. Fremtidens landbrug skal være en industri, og derfor kan politikerne også stille større krav om mere miljørigtig produktion til landbruget – på samme måde som til andre industrier:

“Min vision er, at man godt kan have en større produktion med en mindre miljøbelastning end i dag. Det har jo kunnet lade sig gøre i alle andre industrier. Man kan godt have en streng, miljørigtig regulering af landbruget og stadig have vækst. Det er ikke hinandens modsætninger. Det er både og”, siger Troels Lund Poulsen.

Han forestiller sig, at den mindre forurening kan blive virkelighed med mere miljørigtige stalde eller ved at bygge biogasanlæg. Dansk Landbrug er positiv over for forslaget og tror også, at en række landmænd vil benytte sig af muligheden.

“Vi støtter helt klart tiltag, som kan være med til at fremme for eksempel produktionen af biogas. Samtidig vil det betyde, at der vil blive jord fri til at kunne dyrke energiafgrøder, som kan bruges til at lave vedvarende energi”, siger viceformand i Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack til Politiken.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Dansk svinekød fuldt af salmonella

Det kan være særdeles farligt at sætte tænderne i en dansk rullepølse. For første gang er der nu langt mere salmonella i dansk svinekød end i det grisekød, som vi importerer fra udlandet. Det skriver B.T. søndag.

B.T. er kommet i besiddelse af en intern rapport fra Fødevarestyrelsen, der viser, at der er salmonella i 12,9 procent af alle partier med dansk svinekød – mod 9,8 procent af kødet fra udlandet.

Man må gerne sælge kød med salmonella i butikkerne, hvis bare ikke det er den multiresistente bakterietype. Derfor var det kun under halvdelen af kødpartierne, hvor der blev nedlagt forbud mod salg.

Myndighederne har ellers adskillige gange sagt, at det netop er det udenlandske kød, der er fyldt med salmonella – senest i en pressemeddelse fra 9. september.

– De er altså dybt utroværdige og har løjet danskerne lige op i ansigtet. Jeg kan kun opfordre folk til at boykotte de danske kotelletter og købe udenlandsk – og helst det svenske, hvis de vil undgå at blive syge, siger fødevareekspert Orla Zinck, der selv har været leder hos fødevaremyndighederne.

I denne uge kunne B.T. afsløre, at fire ældre danskere var døde efter at have spist dansk medisterpølse i to nye salmonellaudbrud. I alt blev 3.700 danskere syge af salmonella i 2008.

Socialdemokraterne har efter B.T.s historier indkaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til samråd i Folketinget, hvor hun skal komme med en særdeles god forklaring.

Til B.T. fortæller ministeren nu, at hun er på vej med en helt ny handlingsplan overfor de danske slagterier.

– For vi må erkende at der er for meget salmonella i dansk svinekød, hvor det går langt bedre end før med det udenlandske. Jeg vil derfor nu lægge en plan frem, hvor man gribe ind overfor svineslagterier, hvor produktionen skal holdes langt mere adskilt, siger Eva Kjer Hansen.

De store danske svineslagterier mener ikke selv, at de har et problem.

– Altså vores tal for salmonella er lavere. Grunden til, at der nu er langt mindre salmonella i det udenlandske kød er, at vi i dag stiller langt større krav, når vi importerer, siger vicedirektør Erik Bisgaard Madsen i Danish Meat Association.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Vandforsyning væk fra kommunerne

I fremtiden skal den kommunale vand- og spildevandsforsyning være delt op, så selvstændige selskaber forsyner borgerne med vand, mens kommunalbestyrelserne udelukkende er myndighedsansvarlige.

Det fremgår af et lovforslag om organisering og regulering af vandsektoren, som miljøminister Troels Lund Poulsen i dag har fremsat i Folketinget.

Den nye lov skal give en mere klar ansvarsfordeling end i dag, hvor kommunen både er ejer og ansvarlig for forsyningen. De nye selskaber skal skabe gennemskuelige priser og effektivisere vand- og spildevandsforsyningen.

Baggrunden er blandt andet, at Konkurrenceredegørelsen i 2003 fastslog, at vandsektoren kunne spare mere end en mia. kr. årligt, hvis alle forsyninger var lige så effektive som de bedste i branchen. Der blev også påvist store forskelle på, hvad forbrugerne betaler for vand- og spildevandsforsyning.

Den ny organisering er ikke en privatisering af vandsektoren, for loven forhindrer ikke kommunen i at eje vandforsyningen, så længe det bliver styret som et selvstændigt selskab.

Der vil blive oprettet et statsligt forsyningssekretariat, der skal sætte et prisloft for vandpriserne med udgangspunkt i lokalt og statsligt vedtagne miljømålsætninger samt en teknologiudviklingsfond specielt for vandsektoren.

Lovforslaget er rettet mod de større vand- og spildevandsforsyninger. Miljø- og energiledelse skal forbedre ledelse og drift i vandsektoren.

Lovforslaget er også en følge af EUs vandrammedirektiv, der stiller skærpede krav til forvaltningen af vandressourcen.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* “Glemt” slange skyld i gylleudslip

For nylig løb 600 kubikmeter gylle ud i Outrup Bæk fra et landbrug udenfor Varde. En glemt sugeslange var skyld i miseren, og nu vil miljøafdelingen i Varde kommune undersøge sagen nærmere.

Ifølge beredskabsinspektøren i Varde kommune, skete uheldet efter de ansatte på ejendommen havde flyttet gylle fra en tank til en anden og derefter glemte at fjerne en sugeslange. Forglemmelsen betød, at gyllentanken flød over.

Beredskabet satte pumper i bækken flere steder og pumpede gyllevandet op på tilstødende marker.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Obama vil skære i landbrugsstøtten

Den amerikanske præsident Barack Obama går ligesom EU ind for at sætte loft over landbrugsstøtten. De næste 10 år vil hans administration således afvikle landbrugsstøtten til de allerstørste landbrug i USA.

Dét fremgår af Barack Obamas første forslag til finanslov, som i går blev fremlagt for den amerikanske Kongres. Forslaget indebærer, at støtten til landmænd, der tjener mere end 500.000 dollars om året, (cirka 2,9 mio. danske kr.) skal udfases over 10 år. 

Besparelsen løber op i i alt cirka 58 mia. danske kr. (eller 9,8 mia. dollars), og forslaget har allerede fået en del kommentarer med på diverse amerikanske hjemmesider.

Et sted skriver signaturen ‘Irske Joe’ eksempelvis:

“Jeg er vokset op på en gård og mange af mine slægtninge driver fortsat landbrug. Dette lyder godt i mine ører! Alt for meget landbrugsstøtte er gennem årene blevet suget op af agroindustri og selskabsejede landbrug forklædt som familielandbrug. Men familielandbrugere tjener ikke over 500.000 dollars. Faktisk tjener de ikke noget, der kommer i nærheden af det. Dette er et hårdt tiltrængt hul, der bliver lukket.”

Forslaget ligger da også i tråd med Obama-administrationens erklærede målsætning om at støtte familieejede, uafhængige landbrug, (‘Family Farmers’) mod ublu konkurrence fra især store, selskabsejede husdyrproduktioner.

Det kunne vi lære rigtig meget af i lille Danmark, men med en Venstre-ledet regering ved roret er der desværre lange udsigter til noget sådant…

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Økonom: Landmænd de største vindere

De største vindere i regeringens skattepakke er hverken de rige husejere eller den slidsomme sygeplejerske – det er de danske landmænd.

“Det er opsigtsvækkende, at landbruget friholdes. Alt det, der var specifikt for landbruget i form af afgifter på kvælstof og metangas for dyr, det bliver der ikke pillet ved. Det er et klart hul i reformen,” siger miljøøkonom Alex Dubgaard til Ekstra Bladet.

Selv om landmændene akkurat som alle andre kommer til at mærke de højere grønne afgifter, er de sluppet billigt sammenlignet med industrien, mener miljøøkonomen.

Han siger dog, at Skattekommissionens forslag om beskatning af metangas ikke var særlig hensigtsmæssigt. Men i en rapport fra Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet fra 2008 var der bedre forslag til, hvordan man kunne lægge afgift på metan- og lattergasudledninger, altså bøvser og prutter.

“Men det har man altså valgt ikke at skele til,” siger Alex Dubgaard.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Harve i stedet for Roundup

Først en fuld gennemskæring i 3-5 cm’s dybde og dernæst en tur op i luften. Det er opskriften på at nedsætte brugen af Roundup ved ukrudtsbehandling efter høst – mener i hvert fald det franske firma Eco-Mulch.

Deres harve, Glypho-Mulch, blev præmieret i SIMA’s innovationskonkurrence. Den er opbygget over individuelle sektioner, der hver har et V-formet skær på godt en meters bredde. 

Bag på harven sidder en pigtromle, der drives hydraulisk og roterer lige så hurtigt som en fræser. Den river ukrudtet fri af jorden, sender det op i luften, hvorefter det hurtigt tørrer ud på jordoverfladen.

Harven fås i bredder på op til 11 meter, og for at en traktor overhovedet skal kunne dreje med den langs et buet gærde, kan hver sektion dreje individuelt. Dette virker samtidig som stensikring, forklarer Eco-Mulch.

Den bredeste model kræver blot 170 hk, da arbejdsdybden ikke er beregnet til at overstige 5 cm. Arbejdshastigheden opgives til 10 til 15 kilometer i timen.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Fritidsfisker tiltalt for rovfiskeri

En fritidsfisker fra Grenå risikerer som en af de første i landet at blive frakendt retten til at sætte garn i et helt år. Det kan blive konsekvensen af en lovstramning, der skal gøre livet surt for rovfiskere.

Fritidsfiskeren er dømt i byretten i Randers for at have sat flere rødspættegarn ud for havnen i Grenå end de tre, han havde lov til.
Fiskerikontrollens betjente tog ham også i at sælge fisk, så i byretten fik han en bøde på 2.500 kroner og mistede fiskeretten i et halvt år.

Han er i forvejen dømt for tilsvarende overtrædelser af fiskeriloven, og derfor er han en af de prøvesager, som Fiskeridirektoratet har bedt anklagemyndigheden om at rejse i landsretten i Viborg i håb om, at dommerne vil give hårdere straffe.

Folketinget har nemlig strammet loven overfor fritidsfiskere, som ved grove eller gentagne overtrædelser af reglerne kan forbydes at fiske i op til et år.

Før lovstramningen risikerede fritidsfiskere kun små bøder, og det var ikke nok til at forhindre, at der blev drevet rovfiskeri – eksempel i fredningszonerne ret ud for åer, hvor laks og havørreder er på vej op for at gyde.

Fritidsfiskere er også berygtede for at sælge deres fangster sort – uden om både skattevæsen og EU-fiskekvoter.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Ingen afgift på koprutter og kvælstof

Regeringen har ingen planer om at virkeliggøre Skattekommissionens forslag om at indføre en metanafgift på husdyrs bøvsen og prutten. Kommissionens forslag om en ny kvælstofafgift har heller ikke fundet mange tilhængere, fremgår det af regeringens eget udspil til en skattereform, ‘Forårspakke 2.0’ om ‘Vækst, klima, lavere skat’, som blev præsenteret for nylig.

Det betyder dog langt fra, at landbrugets slipper gratis: Regeringen er nemlig, som Skattekommissionen, optaget af at indføre en lang række højere energi- og miljøafgifter for at finansiere de planlagte skattelettelser.

Det betyder blandt andet, at afgifter på spildevand skal forhøjes med 50 procent, og at erhvervslivet skal pålægges en energiafgift på brændsler på 15 kr./GJ og en elafgift på 6 øre/kWh. Der skal dog tages hensyn til brancher, der er særlig energitunge, og som er udsat for en “høj grad af international konkurrence,” fremgår det. Desuden foreslår regeringen at beskære erhvervslivets godtgørelse for energiafgifter.

Endelig skal afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme ligestilles, og der skal indføres en afgift på smøreolie.

Samlet indeholder regeringens forslag til en skattereform skattenedsættelser og finansiering på cirka 26 mia. kr. mod skattekommissionens 35 mia. kr.

I hovedtrækkene er de to forslag på linje og bygger på nedsættelser af den gennemsnitlige marginalskat på lønindkomst for fuldtidsbeskæftigede. Mellemskatten afskaffes og grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr.

Skattelettelserne betales især af lavere fradrag, grønne afgifter og finansieringsbidrag fra virksomheder.

Regeringen vil i øvrigt senere, i forbindelse med sit udspil om ‘Grøn Vækst’, fremlægge “ambitiøse tiltag” i forhold til reduceret kvælstofudvaskning og “reduktion i pesticiders skadevirkninger,” forlyder det.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Lakseundersøgelse på vej

DTU Aqua har startet et undersøgelsessprogram af laksegydebestandene i de fire danske vandløb, hvor der endnu findes oprindelige laksebestande. Det drejer sig om Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. I fremtiden vil hvert vandløb blive undersøgt en gang hver fjerde år.

Siden midten af 1990’erne er der i alle de danske laksevandløb sket omfattende reguleringer i fiskeriet og ændringer af grundlaget for opdræt og udsætning. For at vurdere effekterne af disse tiltag på laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i National Forvaltningsplan for Laks, er det nødvendigt at følge laksebestandenes udvikling.

I Skjern Å stammer under en tredjedel af den samlede laksebestand fra naturlig gydning. Målet for forvaltningsplanen er, at bestandene kan klare sig uden udsætning af laks.

Overvågning af netop gydebestanden er en velegnet metode til at følge laksebestandens udvikling, da gydebestanden er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Økonomer afviser afgifter

Regeringens skattereform vil i den foreslåede form ramme landbruget urimelig hårdt.

Det mener en række økonomer med tilknytning til landbruget, som LandbrugsAvisen har talt med. De appellerer til politikerne om at få skabt større sikkerhed omkring erhvervets betingelser.

“Vil man overhovedet landbruget?,” spørger direktør Hans Peter Bay, Dansk Landbrugsrådgivning, med henvisning til de foreslåede afgifter på metan og kvælstof.

“Vi vil meget hellere have grøn vækst end grønne afgifter,” siger Hans Peter Bay.

Chefkonsulent Leif Nielsen, Landbrugsraadet, beklager, at afgifterne åbenbart skal være med til at finansiere reformen.

Han betegnede det som dårlig timing, fordi det vil få jordpriserne, der i forvejen er under pres, til at falde med op til 23.000 kr. pr. hektar.

“Forslaget er ikke erhvervsvenligt nok. Det er i orden, at vi skal gå foran, men det skal ske uden, at vi behøver at flytte produktionen til udlandet,” siger cheføkonom Karl Christian Møller, Danish Crown.

Direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, beklager, at de foreslåede afgifter ikke kommer til at virke adfærdsregulerende, som de burde være.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

* Dansk eksport af dioxinlaks

Trods protester fra mange sider fastholder Fødevarestyrelsen uden ændringer en tilladelse til eksport til tredjelande af store østersølaks, der har så højt et indhold af dioxin, at de ikke må sælges inden for EU.

Der er kun sproglige ændringer i en ny bekendtgørelse, der med øjeblikkelig virkning åbner for eksport til lande, forudsat at myndighederne der selv vil tillade laks med et højere indhold af dioxin, end EU’s grænseværdier tillader, som fødevare…

Blandt andre Enhedslisten, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund har kaldt tilladelsen uetisk. Imens har bornholmske fiskere erklæret eksporttilladelsen for livsvigtig for dem.

Inden for EU er det kun tilladt at sælge små laks fra Østersøen under 5,5 kilogram. Større laks skal renses for det fedtlag, hvor dioxin ophobes.

Den nye bekendtgørelse retter ind efter EU’s egne regler, der tillader eksport til tredjelande, hvis de selv vil have varerne, hvormed Danmark ikke har lov at opretholde de hidtidige restriktioner.

Fødevarestyrelsen argumenterer blandt andet også med, at grænseværdierne for dioxin i for eksempel u-lande ikke behøver at være så høje som inden for EU, fordi den samlede påvirkning af dioxin er mindre i områder uden større industri.

Fødevarestyrelsen vil kontrollere, at eksportører har tilladelse fra modtagerlandenes myndigheder til handlen.

Ufattelig kynisk, at Danmark nu skal rangere på højde med store udenlandske giftproducenter, som på samme måde eksporterer til fattige tredjeverdenslande, som ikke har samme høje standarder…

Ynk og usselt. Det er, hvad regeringen her disker op med. Det kan vi helt enkelt ikke være bekendt.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* 600.000 ørreder smager nu af gylle

Onsdag aften skete der et gylleudslip fra en landejendom nær Oxfeldt Dambrug ved Ringkøbing.

Udslippet gjorde, at der slap gylle ind i 21 damme i dambruget. En hurtig indsats fra beredskabskorpset hindrede fiskene i at dø, men op til 600.000 ørreder blev mærket af gylleudslippet.

“Nu smager de af gylle, og det produkt er uanvendeligt,” siger dambrugets ejer Preben Pedersen til TV MidtVest.

Han har selv kogt og smagt på flere af fiskene og ved endnu ikke, hvad der skal ske med de uanvendelige fisk, der måske må destrueres.

“Konsekvenserne kender jeg først om to måneder, men det er alvorligt,” siger han.

Landmanden har erkendt fejlen og vil betale for skaderne, fortæller TV MidtVest.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Glemt slange årsag til gylleudslip

600 kubikmeter gylle løb i lørdags ud i Outrup Bæk fra et landbrug udenfor Varde. Nu tyder undersøgelser på, at en glemt sugeslange var skyld i miseren.

“På ejendommen var de fredag i gang med at flytte gylle fra en tank til en anden, og så har de glemt at tage en sugeslange fra,” lyder den umiddelbare forklaring fra beredskabsinspektøren i Varde Kommune, Jørn Rørvang til DR Esbjerg.

Forglemmelsen betød, at gyllentanken flød over. Beredskabet satte pumper i bækken flere steder, og pumpede gyllevandet op på tilstødende marker.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Limfjordsrådet: Gylle skal i risikobassiner

Limfjordsrådet foreslår, at alle landbrug skal have et såkaldt risikobassin, hvor gylleudslip kan samles op, så gyllen ikke løber ud i Limfjorden. Ideen blev ifølge DR Nordjylland præsenteret for Folketingets miljøudvalg i onsdags, hvor der ifølge udvalgets formand Steen Gade var stor opbakning.

Formand for Limfjordsrådets Poul Roesen kalder det til grin, at kommunerne bruger flere hundrede mio. kr. på en renere fjord, hvis det hele ødelægges af store gylleudslip, som det skete for eksempel sidste forår. Derfor har rådet lavet en plan, der skal hindre gylle i at løbe ud i fjorden.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Ekstrabladet: Gæmelkes “stinker”

Mens den lammende nyhed bredte sig blandt medarbejderne, kom Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, på banen i landbrugets vanlige, smarte stil:

– Det største problem, vi kæmper med, er stramme miljøkrav i Danmark. Det koster i sidste ende fald i produktion og dermed tab af arbejdspladser, lød hans kommentar i Ekstra Bladet.

Selv i en så dyster situation undlod han altså ikke landbrugets rygmarvsreaktion: Jammeren over alle de ulidelige og konkurrenceforstyrrende regler.

Slagterierne lukker, fordi de ikke kan konkurrere med de billige østarbejdere på tyske slagterier. Landmændene kan tjene en ekstra skilling ved at sende grisene ned over grænsen – det har intet med miljøkrav at gøre. Er der udsigt til lidt ekstra fortjeneste, vil de blæse de danske arbejdspladser en hatfuld – og i øvrigt også dyrevelfærden. Så er det on the road again for tusindvis af grise.

Gæmelkes kommentar er uanstændig. Både over for de mennesker, der nu står med en fyreseddel i hånden, og over for den øvrige danske befolkning.

Om så de danske landmænd fik lov at stuve de danske grise endnu mere sammen og sprede gyllen ud over Rådhuspladsen, ville det ikke redde en eneste slagteriarbejder. Landmændene ville stadig trille deres produktion til Tyskland. Det eneste, vi kan få lov at beholde, er gyllen fra 25 millioner svin.

Citat slut.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Saltbombe i Limfjorden

18 millioner tons salt vil havne i Limfjorden de næste 25 år.
Det er det statsejede energiselskab Energinet.dk, der vil udlede de store mængder salt og diverse affaldsstoffer i fjorden – for derved at fordoble sit gaslager i salthorsten ved Lille Thorup nord for Viborg.

En miljø-katastrofe, siger blandt andre fritidsfiskerne.

Sigvald Fihl fra Knudby repræsenterer seks fiskeriforeninger i den centrale Limfjord med næsten 700 medlemmer. Han siger om den varslede saltudledning i Limfjorden, at den vil ødelægge mulighederne for fiskeri, fordi vandet bliver forurenet af både salt og affalds-stoffer.

– Blå flag bliver gjort til skamme, og i alle de mange penge investeret i turisme langs fjorden vil være spildt, siger Sigvald Fihl, som også henviser til de mange penge, som landbruget og kommunerne har investeret i en ren fjor gennem de senere år.

Energinet.dk mener ikke uventet, der er hold i påstandene og agter at søge om tilladelse til at starte udledningen til december i år.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Havtasken fra Hirtshals

Rolig nu – der er ikke tale om nogen kvindefjendsk notits endsige hentydning til Lene Espersen. Næh – der er i stedet tale om noget så banalt som en kæmpemæssig havtaskes sidste og ufrivillige tur fra havet ud for Hirtshals til Fiskehandler Møller i Randers. Fisken vejede 41 kg og vurderes af fagfolk til at være mellem 40 og 50 år gammel. Tænk, at den har kunnet gemme sig for garn og trawl i Nordsøen i så mange år? Fantastisk.

Selv om fisken totalt vejede godt 40 kg, så blev der alligevel kun 5 kg brugbart fiskekød ud af den store fisk. Havtasken er nemlig mest ubrugeligt hoved og mindst brugbar hale. Så mere end 35 kg fisk måtte kasseres – omkring 80%. Og det må siges at være noget i overkanten af det tilladelige.

Men den smule kød, der er på havtasken, hører til gengæld til det mest velsmagende i fiskeverdenen. På restauranter verden over kan man derfor se “Black Monkfish” på menuen – til skyhøje priser.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Minister reklamerer for økologi

Når fødevareminister Eva Kjer Hansen spiser morgenmad, står der økologisk havregryn, økologisk mælk og økologisk ost på menuen.

Det kan man forvisse sig om i en ny reklameavis for dansk økologi, der er omdelt til samtlige husstande. Men ikke nok med at ministeren personligt agerer reklamesøjle. Hendes ministerium støttet husstandsomdelingen af reklametryksagen med 3.36 millioner kroner, hvilket svarer til 70 procent af Økologernes Landsforenings udgifter i forbindelse med udgivelsen, skriver Kristeligt Dagblad.

– Det er ikke fødevareministerens opgave at fremhæve nogle produkter frem for andre. Slet ikke, når det sker for skatteydernes penge. Det må vel betyde, at alle andre producenter også kan forvente, at hun stiller sit navn og sine midler til rådighed for dem. Det er et skråplan, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Jørn Dohrmann (DF).

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) slog i 2004 fast, “at ministre bør være tilbageholdende med at indgå i reklamemæssige sammenhænge”.

Foghs reprimande stod i et svar til Folketinget, og svaret blev sendt til samtlige ministre, så de ved, hvad de skal rette sig efter. Alligevel valgte Eva Kjer Hansen at optræde i en reklame for økologi. Hun henviser til, at det netop er hendes opgave personligt at støtte de forskellige tiltag i ministeriets resort.

Men Fogh har jo i mellemtiden mistet interessen for lille Danmark og er aldrig hjemme. Og når katten er ude, spiller musene jo som bekendt på bordet…!

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Millioner til bornholmsk bioetanol

Med en bevilling af 78 mio. kr. til BornBioFuels og BioGasols udvikling af 2. generations bioetanol kan Bornholm blive det første sted i Europa, som lever op til de vedtagne krav om CO2-udslip.

“Bornholm har chancen for at blive den første europæiske energimodelregion,” siger direktør Thor Gunnar Kofoed fra BornBioFuel.

“Det skal vi være stolte af som bornholmere: At vi har turdet tage de beslutninger, se fremad og se den grønne linie. Det skal vi køre på,” siger han.

Thor Gunnar Kofoed glæder sig over at det bornholmske projekt indirekte fik alle støtte-millionerne fra EUDP og samtidig fik mange rosende ord med på vejen.

Støtten udgør godt 38 procent af det samlede projekt i Aakirkeby, og BioGasol og BornBioFuel skal nu ud og skaffe de resterende penge. Pengene skal blandt andet bruges til at opføre et anlæg i Aakirkeby til produktion af 2. generations bioetanol.

BioGasols demonstrationsprojekt BornBioFuel på Bornholm fik tilsagn om støtte på godt 78 mio. kr., mens et relateret forsknings- og udviklingsprojekt under Aalborg Universitet fik knap 7 mio. kr fra de såkaldte EUDP-midler.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

* Radikale: Topskat på elforbrug

Forbrugerne skal betale en højere afgift pr. kilowatt-time, jo mere de bruger. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

De radikale vil indføre progressive energiafgifter på elektriciteten for på den måde at gøre det klart for forbrugerne, at det koster at frådse. Det kunne være et system, hvor en familie frit kan bruge 1.000 kilowatt-timer om året pr. person til en relativt lav afgift, hvorefter prisen stiger for de næste 1.000 kilowatt-timer, igen for de næste 1.000 osv.

»Hvis man gør elafgiften progressiv, vil man øge incitamentet til at spare på elektriciteten meget mere end det, som Skattekommissionen har foreslået. Det vil være en slags topskat på forbruget – vel at mærke en topskat, som man selv er herre over,« mener den radikale energiordfører, Johs. Poulsen..

»Det har også den fordel, at vi vil kunne få et større provenu fra grønne afgifter, hvorved vi kan nedsætte skatten på arbejde yderligere,« fremhæver han. Johs. Poulsen mener, at progressive energiafgifter vil ramme folk med høje indkomster hårdere end folk, der ikke tjener så mange penge:

»Selv om billedet ikke er fuldstændig entydigt, er der en tendens til, at dem, der har de største indkomster, også er dem, der er mest ødsle med deres forbrug.«

23. februar 2009

© Steen Ulnits

* Elsparefonden begejstret

Hos Elsparefonden er sekretariatschef Göran Wilke begejstret for det radikale energiudspil.

»Det vil være en rigtigt god idé med sådan en topskat på energiforbrug. Det vil gøre danskerne meget opmærksomme på, om de bruger lidt eller meget energi. Det vil i høj grad kunne regulere adfæren. Mange aner i dag ikke, hvor meget elektricitet, de bruger. Skattekommissionens forslag om energiafgifter er til gengæld ret beskedent. Samtidig har vi allerede i dag forskellig afgift på forbruget hos folk med elvarme, så det kan sagtens laves og administreres.«

Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, er også positiv over for ideen:

»Jeg er åben for at tale om, hvordan vi reducerer energiforbruget. Men det skal ske på en afbalanceret og socialt retfærdig måde, så en almindelig familie i et parcelhus på 120 kvadratmeter ikke bliver brandbeskattet,« siger Lars Chr. Lilleholt.

»Folk med et unormalt højt forbrug bør til gengæld beskattes mere,« mener han.

Umiddelbart er Venstre dog mest tilhænger af at bruge den model, som Skattekommissionen har skitseret.

»Skattekommissionens tanker er spændende og interessante samt lette at administrere. Det radikale forslag lyder mere kompliceret og vanskeligere at administrere,« siger Venstres ordfører.

23. februar 2009

© Steen Ulnits

* Dansk Energi forbeholden

Ifølge afdelingschef hos Dansk Energi, Lars Hansen, kan man sagtens indføre progressive energiafgifter.

»Men det er relativt bureaukratisk. Hvad nu, hvis en af beboerne i en husstand flytter, og hvordan med elforbruget i sommerhuset?« spørger han.

»Det er vigtigt at skabe fleksibilitet, så man kan skifte mellem de forskellige energiformer. I øjeblikket overvejer mange således at udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe, ligesom de kommende elbiler vil øge forbruget af elektricitet hos mange familier.«

Lars Hansen frygter, at en del af fleksibiliteten går tabt, hvis man indfører progressive energiafgifter:

»Signalværdien over for borgerne vil være god, men miljøeffekten vil formentlig være negativ,« slutter han.

23. februar 2009

© Steen Ulnits

* Klimaændringer kan blive værre end forudset

Det er lidt over et år siden, at FN’s Klimapanel (IPCC) fremlagde sin opsigtsvækkende fjerde statusrapport om stigende vandstand, ørkenspredning, mere ekstremt uvejr og udryddelsen af op mod 30 procent af Jordens plante- og dyrearter.

Men nye klimastudier tyder på, at IPCC-rapporten alvorligt undervurderer virkningerne af global opvarmning gennem de kommende 100 år, siger et ledende medlem af panelet nu.

– Vi ser grundlæggende på et fremtidsklima, der er hinsides alt, hvad vi har overvejet i klimapolitikken, siger Chris Field, biologiprofessor ved Stanford University og koordinerende hovedforfatter på FN-rapporten.

Nye data har vist, at CO2-udledningen er vokset gennemsnitlig 3,5 procent årligt fra 2000 til 2007, oplyser han til journalister. Det er “langt mere, end vi forventede” og mere end tre gange den observerede stigning i 1990’erne, som var 0,9 procent i gennemsnit.

Sagen kompliceres yderligere af, at højere temperaturer kan få den arktiske tundra til at tø, starte tropiske skovbrande og derved frigøre milliarder af ton af drivhusgassen CO2, som er ophobet i naturen gennem tusinder af år.

23. februar 2009

© Steen Ulnits

* Spar 100.000 milliarder på klimaet

Hvis hele verden skærer det ugentlige kødforbrug ned fra 1.400 gram kød pr. person til 70 gram kødkvæg om ugen og 325 gram kylling og æg, så vil verden spare mere end 100.000 mia. kr. på klimaet.

Det viser ny forskning fra Netherlands Environmental Assesment Agency.

Forskerne har regnet ud, at der vil blive frigjort enorme arealer, hvis ikke køer skulle græsse og enorme mængder dyrefoder skulle produceres for at holde vores kødvaner ved lige.

Så slut med de engelske bøffer og glade øffer. Og hit med fantasillionerne!

23. februar 2009

© Steen Ulnits

* Radikale: Økologi det danske svar på Nokia

Det Radikale Venstres svar på regeringens planer for Grøn Vækst er en markant satsning på økologisk landbrug.

“Væk med det gammeldags industri-befængte landbrug og ind med økologi. Økologi skal være Danmarks svar på Sveriges Volvo, Finlands Nokia og Belgiens chokolade,” hedder det i en pressemeddelelse fra den radikale miljøordfører Johs. Poulsen, der mener, at Danmark skal være verdens førende økologiske fødevareproducent.

Som led i denne plan foreslår han nu, at alle offentlige institutioners indkøb skal være økologiske:

“Det offentlige, hele vejen rundt, skal stimulere afsætningen af økologi. Alle offentlige institutioners indkøb skal være økologiske. Også regioner og kommuner skal ikke bare tilskyndes til at vælge økologisk, de SKAL vælge økologisk,” siger Johs Poulsen.

Han peger også på, at alt for få landmænd i dag omlægger til økologisk produktion.

“Især de yngre landmænd har svært ved at etablere sig, og derfor foreslår Radikale Venstre nu, at penge fra staten målrettes de yngre landmænd, så de kan omlægge deres landbrug til økologisk produktiion,” skriver Johs. Poulsen. Og det kan man jo kun bifalde!

23. februar 2009

© Steen Ulnits

* Produktion af biogas skal 3-dobles

Kommunerne skal skaffe plads til mindst 50 biogasanlæg, produktionen skal 3-dobles, og biogassen skal kunne leveres direkte ud i naturgasnettet. Samtidig skal staten øge støtten til alternative energikilder som sol og bølgeenergi. Det foreslår Venstre i sit nye udspil “Danmark som grøn vindernation”.

“Det handler om at få flere strenge at spille på i vores energiforsyning og om, at vi skal finde nye eksporteventyr i stil med vindmøller. Danmark skal være verdens største demonstrationsområde for alternative energikilder,” siger Venstres klima- og energiordfører, Lars Chr. Lilleholt.

Venstre foreslår også, at det skal gøres lettere at forbedre og bygge boliger, så de bliver mere energirigtige. Det skal ske ved at give bedre lånemuligheder, tilskud til ombygning og fradrag for energiforbedringer.

Smukt. Tænk, at det skulle komme fra Venstre.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

* Klimamærke mødes med skepsis

Ideen om at klimamærke fødevarer, så forbrugerne kan aflæse hvor meget de CO2-belaster produkterne, mødes med skepsis allerede inden mærket er kommet påden politiske dagsorden. Ideen er, at forbrugerne via et mærke på produkterne i supermarkedet får mulighed for at vælge de produkter, som belaster klimaet mindst.

Landbrugsraadet siger pænt nej tak, og landbrugets paraplyorganisation følges til dørs af Verdensnaturfonden og Coop, mens Forbrugerrådet kun nølende er med på ideen.

Baggrunden er blandt andet, at klimabelastningen er meget kompliceret at udregne. Tal-usikkerheden er enorm, og et klimamærke angiver eksempelvis ikke, hvad der er af øvrig miljøbelastning på produktet, eller om det er ernæringsmæssigt godt.

Fødevarer står for omkring en fjerdedel af danskernes CO2-belastning, og et klimamærke kan komme til at betyde yderligere kontrol med landbrugsproduktionen ude på bedrifterne. Det afslørede Socialdekraternes Mette Gjerskov, som er miljø- og energipolitisk ordfører. Hun støtter ideen om et klimamærke og siger, at hun forestiller sig en ordning, som svarer til det økologiske Ø-mærke:

Dansk Folkepartis Jørn Dohrman er derimod afvisende over for et klimamærke. Han mener, det gælder om at lave en simpel løsning og foreslår en ordning, hvor fødevarer mærkes med oprindelsesland, så forbrugerne ved, hvor produkterne kommer fra.

Ideen om et klimamærke opstod i Storbritannien for to år siden, og den er siden også blevet diskuteret herhjemme.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

* “Sorte” fisk politianmeldt

Fiskeridirektoratet har i seks sager konstateret store forskelle mellem køb og salg i samlecentraler, der køber fisken direkte hos fiskerne efter landingen.

Fiskerikontrollørerne har gennemgået regnskaber og regnskabsbilag fra 2006 for 10 samlecentraler og hos de seks af dem fandt man dokumentation for fisk, der ikke var blevet indberettet til myndighederne. Fisken kommer både fra danske og udenlandske fiskefartøjer. 

“Det er fuldstændig uacceptabelt, at mere end 500 tons fisk til en værdi af ca. 10 mio. kr. ikke er indberettet og registreret. Det er et problem for både lovlydige fiskere og for fiskebestandene, der bliver belastet med dette overfiskeri. Jeg er meget tilfreds med kontrolsamarbejdet mellem SKAT og Fiskeridirektoratet, der har afsløret de urapporterede landinger, og at sagen nu er overdraget til politiet”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. 

Blandt de seks samlecentraler var der en enkelt, som havde solgt mere end 124 tons fisk, der ikke var blevet indberettet til Fiskeridirektoratet. 

Kontrollen er foregået i samarbejde med SKAT, der vurderer, at skatte- og momsreglerne ikke er overtrådt. Det er politiet i Nordjylland og Midt- og Vestjylland, der nu behandler sagerne. 

18. februar 2009

© Steen Ulnits

* Virksom kampagne mod farvet diesel

SKAT har haft stort held med en kampagne vendt mod landbrugets ulovlige brug af farvet diesel.

Ud over information og vejledning har kampagnen, der startede for et par år siden, også omfattet kontrol rundt om i landet.

Før kampagnen blev sat i gang, afslørede op mod halvdelen af kontrollerne, at den farvede diesel var anvendt i personbiler og i flere tilfælde også i de ansattes biler.

Kampagnen har betydet, at misbruget på landsplan nu er reduceret til 20 procent. Skats kampagne, der også gælder for fiskeriet, fortsætter i år.

Landmænd, der bliver afsløret i ulovligt at have brugt farvet diesel til deres bil, kan se frem til en bøde på 5.000 kr. Som jo hurtigt er tjent ind igen. Hvis misbruget gentager sig, risikerer man at miste retten til at kunne slippe for afgiften.

Farvet diesel må i landbruget kun anvendes til for eksempel traktorer og mejetærskere, mens den ikke må bruges til indregistrerede biler, varevogne og lastbiler.

Den høje afgift på diesel gør, at der er mange penge at spare ved at bruge farvet diesel til privat kørsel. Man kan således tanke op til under halv pris, hvilket mange landmænd har ladet sig friste af. De milliardstore tilskud, landbruget i forvejen modtager, er åbenbart ikke nok…

18. februar 2009

© Steen Ulnits

* Venstre: – Grav åerne op!

Venstre vil have, at åer og vandløb graves dybere og tømmes for planteliv for at sikre landmændene mod oversvømmelser. »Det glade vanvid,« siger Socialdemokraterne.

De danske vandløb må ikke gå over deres breder, hvis det kan skade landmændenes afgrøder. Derfor vil Venstre have mere vedligeholdelse af vandløbene. Landmændene skal være sikre på, at deres afgrøder ikke bliver oversvømmet. Derfor skal vi i Danmark have endnu mere ‘vedligeholdelse’ af åer og vandløb, skriver Venstre i deres energiudspil, “Danmark som grøn vindernation”.

Vedligeholdelse skal her forstås som, at vandløbene bliver gravet dybere og i højere grad tømt for planter for at sikre vandgennemstrømningen. Resultatet er, at vandløbene bliver ødelagt, mener Det Økologiske Råd.

»Når man laver grødskæring og fjerner planter, så de ikke bremser vandet, ødelægger det fiskelivet,« fortæller Hans Nielsen, biolog og landbrugsmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Han er derfor meget bekymret over Venstres forslag om, at åer og vandløb i endnu højere grad skal indrettes efter landbrugets forgodtbefindende. »Det er rene landbrugsinteresser,« siger han.

Socialdemokraterne er også meget skeptiske: »Det er det glade vanvid. Fysisk vedligeholdelse er et af de største problemer for vandløbene,« siger miljøordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen.

Venstre er dog ret sikre på at få flertal for deres udspil. Jørn Dohrmann, miljøordfører for Dansk Folkeparti er nemlig lodret uenig med både Socialdemokraterne og Det Økologiske Råd.

»Hvis man ikke renser åerne, vil Danmark blive oversvømmet. Mange steder vil huse forsvinde, og byer stå under vand,« siger han.

Efter hans mening er det kommunernes ansvar, at vandløbene vedligeholdes, og at landmændene får kompensation for oversvømmede afgrøder.

En øget vedligeholdelse af de danske vandløb vil ifølge Det Økologiske Råd gøre det utroligt svært at nå EU’s rammedirektiv om vand.

»Vandrammedirektivet siger, at man skal tage følsomme arealer ud af brug. Så det er rent selvmål det her,« siger Hans Nielsen. Det Økologiske Råd vil i stedet have flere vådområder og mindre vedligeholdelse af vandløbene.

Torben Hansen er enig: »Det står tindrende klart, at hvis Danmark skal leve op til EU’s rammedirektiv, er det en helt forkert vej at gå,« siger han.

Venstre erkender, at det er nødvendigt at gøre noget aktivt for at nå EU direktivet, men vandløbene skal ikke være i fred.

»Der skal tages en række andre initiativer. Visse områder skal eventuelt omlægges til vådområder,« siger Jacob Jensen.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

* Ny landbrugsstøtte

Ud over at landmændene får mere vedligeholdelse af vandløbene, skal de også være sikre på, at de får erstattet de afgrøder, som eventuelt bliver oversvømmet.

Erstatningen skal udbetales af dem, der har ansvaret for at grave og luge ud i vandløbene. I nogle tilfælde er det kommunerne.

Det kan efter Det Økologiske Råds mening nærmest opfattes som en helt ny type landbrugsstøtte.

»Det vil betyde en dyrkningsgaranti. Uanset hvad vil landmændene være sikre på at kunne få indtjening. Det er lige som EU’s landbrugsstøtte,« påpeger Hans Nielsen.

Jacob Jensen fra Venstre forstår godt ræsonnementet, men afviser dog at det skulle være tilfældet.

»Hvis man ejer noget jord, skal der være mulighed for at dyrke det,« siger han.

Så de steder hvor landbrugsjord grænser op til vandløb, skal vandløbene vedligeholdes. Så må der sættes ind andre steder for at redde den danske natur. Mener altså Venstre. Skråt op med vandløbene og vandmiljøet. Det er rene og uforfalskede bondetanker. Til eftertanke.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

* 12 mio. kr. til den danske natur

Politikerne har afsat 12 mio. kr. på finansloven til private borgere, foreninger eller organisationer, der vil gøre det mere spændende at komme ud i den danske natur.

Det kan enten være i form af en afmærket rute, en skovsti, en hundeskov, et motionsområde. Alt hvad der kan forbedre friluftstilbuddene i området gælder – også for private områder.

“Det, vi beder om, er at få en masse gode ideer og inspiration fra interesseorganisationer og enkeltstående borgere, og jeg re sikker på, at den form for dialog vil give en masse engagement,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Man kan søge om del i pengene indtil 20. maj ved at sende sit forslag til den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen. Det skriver Berlingske Tidende.

En smart strategi fra regeringen, som syner af meget mere, end den egentlig er. Det er således de rene pebernødder, der her er tale om. For hvor meget natur får man i et helt land for noget, der blot dækker prisen på en håndfuld parcelhuse?

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Økologisk Råd ønsker grønnere kommission

Økologisk Råd kalder Skattekommissionens udspil for uambitiøst. Rådet mener, at kommissionen burde gå i en endnu grønnere retning.

“Der er mange gode forslag, som går i den rigtige retning, men ikke langt nok,” siger rådets formand Christian Ege ifølge Børsen til Ritzau.

Han mener, at erhvervslivets energiafgifter burde ligge dobbelt så højt. Desuden ønsker rådet road pricing og vil gøre det dyrere at køre i bil.

Økologisk Råd støtter ifølge Børsen Skattekommissionens foreslåede metanafgift, som rådet vil beregne pr. ko og pr. svin.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Opbakning til økologien – trods finanskrisen

En tredjedel af de danske forbrugere regner med at have færre penge til husholdningen i år. Det viser en ny analyse, som Millward Brown har lavet for Børsen.

Men selvom danskerne regner med at spare penge på husholdningsbudgettet, så er det kun hver femte, der ønsker at spare ved at købe mindre økologisk. Faktisk regner ni procent med at købe endnu mere økologisk.

“Vi er tilsyneladende mere villige til at ofre snacks og ture i biffen end økologi. Fairtrade og økologi har ellers traditionelt været opfattet som en luksus, men noget tyder på, at de har vundet status som en vigtig del af husholdningen,” siger Lars Kaa Andersen, der er direktør i Millward Brown, til Børsen.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Kommission ønsker kvælstofafgift på 4 kr. kiloet

En ny afgift på kvælstof skal få landmænd til at udnytte gyllen bedre og give danskerne lavere skatter.

Skattekommissionen vil derfor indføre en kvælstofafgift på fire kr. pr. kg N.

Den foreslår, at man betaler en afgift for sin bruttotilførsel af kvælstof i gødning, dyr og foderstoffer og får refunderet afgiften for det, man fjerner igen for eksempel gennem afgrøder og lignende.

Skattereformen skal sikre lavere skat på arbejde, blandt andet ved at lægge grønne afgifter på andre områder, der sikrer nogle miljømål.

Målsætningen er, at udvaskningen skal reduceres med 13 procent i 2015 i forhold til 2003, og det mener kommissionen kvælstofafgiften kan give incitament til at nå, fordi den får landmænd til at reducere overskuddet af kvælstof.

Dog regner kommissionen med, at afgiften giver et umiddelbart merprovenu på cirka 1,2 mia. kr. og et varigt merprovenu på cirka 0,8 mia. kr. om året.

Landbruget er stærkt kritisk over for planen om højere miljøafgifter, som det mener vil rykke produktionen til udlandet. Det kunne man jo så håbe på vil ske…

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Kommission vil lægge skat på metan

Skattekommissionen foreslår, at der indføres en afgift på udledninger af metan. Det fremgår af Skattekommissionens rapport, der kom for nylig.

Afgiften skal indrettes, så klimabelastningen ved udledning af metan bliver beskattet på samme måde, som belastningen via udledning af CO2. Metan udledes blandt andet, når køer prutter, og ikke mindst når de bøvser.

Dansk Landbrug er imod en afgift på metan, der vil være en direkte produktionsafgift, som vil bremse væksten.

Forskningsleder Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, forudser, at en afgift vil føre til færre køer i Danmark, men ikke nødvendigvis i udlandet, og flytter man blot produktionen, hjælper afgiften ikke klimaet.

Han mener, det vil være bedre at fodre køerne med mere fedtholdigt foder, hvilket vil sænke metanudledningen, uden at det går ud over produktionens størrelse.

Han påpeger også i rapporten Landbrug og Klima, at der er billigere måder at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser. For eksempel ved at mere gylle kommer gennem biogasanlæg og ved produktion af pil på danske marker til energiformål, samt ved at tage visse jorder ud af dyrkning.

Disse tiltag er kerneområder i et forslag som Dansk Landbrug selv fremlagde lige efter nytår. 

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Danmarks Naturfredningsforening vokser

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har kronede dage i det sydjyske. Sidste år fik lokalforeningen i Aabenraa hele 500 nye medlemmer, så lokalforeningen nu er oppe på 1.600, skriver DR Syd.

“Vi har fået flere medlemmer, fordi de er tilfredse med vores arbejde. For eksempel har vi vundet flere principsager i Naturklagenævnet,” siger formanden for Dansk Naturfredningsforening i Aabenraa Per Kleis Bønnelycke. Han peger samtidig på, at en hvervekampagne også har haft hjulpet.

På landsplan har Danmarks Naturfredningsforening også fået flere medlemmer. De seneste fem år er medlemstallet vokset med 6.000, så DN i dag har cirka 140.000 medlemmer.

Et godt eksempel på, at den danske befolkning nu langt om længe har fattet, hvor den nuværende regering er på vej hen med det danske samfund. Og at der er al mulig brug for grønne interesseorganisationer som DN for at bremse udviklingen.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Økogrøntsager billigere

Det danske forskningsprojekt VegQure er midtvejs i projektet kommet frem til ny viden, der kan give økologer en kæmpe økonomisk gevinst.

Resultater viser nemlig, at økologiske grøntsager kan dyrkes næsten lige så billigt som konventionelle, uden at det går ud over smag og udseende. En metode, hvor man planter afgrøderne sammen med planter, der tiltrækker insekter, som er naturlige fjender til de skadedyr, der truer grøntsagerne, har vist sig særlig frugtbar.

“Denne undersøgelse viser, at der er et helt nyt grundlag for at tænke i økologisk landbrug. Hverken udbytte, udseende eller smag ændrer sig væsentligt, hvis man bruger velvalgte økologiske dyrkningsmetoder,” siger professor i VeqQure Ole Nørregaard Jensen.

Forskerne har i øvrigt ikke kunnet påvise nogen nævneværdig smagsforskel på økologiske grøntsager og konventionelle grøntsager.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Endnu en helt…

En landmand på Mors forhindrede for nylig et større gylleudslip, da han skulle pumpe gylle fra en tank til en anden og en ventil var defekt. Det oplyser TV MidtVest.

Landmanden tilkaldte beredskabet i Morsø Kommune og gik selv straks i gang med at lave en jordvold med en rendegraver. Dermed bremsede han gyllen.

Da brandvæsenet ankom var mellem 10.000 og 20.000 liter gylle løbet ud af tanken, ud på gårdspladsen og videre ud i nogle drænrør, men landmanden havde begrænset skaderne.

Brandvæsenet roser nu landmanden for den hurtige indsats. Det næste bliver sikkert, at den ansvarlige for gylleudslippet – landmanden – får en medalje for sin heltegerning…

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Forøget CO2 øger iltsvind i havet

Hele havets økosystem vil blive truet af livløse døde zoner, hvis CO2-udledningen får lov til at fortsætte ukontrolleret, advarer dansk forskerteam.

Døde zoner er områder i oceanet med en så lav koncentration af ilt, at højere livsformer som fisk, krabber og muslinger ikke kan overleve. I kystnære områder er disse zoner ofte forårsaget af overgødning fra landbruget.

Et dansk forskerteam har nu vist, at ukontrolleret global opvarmning kan føre til en dramatisk forøgelse af havets døde zoner, så arealerne ti-dobles eller mere. Og mens nogle af de døde zoner nær kysterne kan reetablere sig selv igen, når tilførslen af kunstgødning bliver kontrolleret, så vil de døde zoner, der opstår som et resultat af den globale opvarmning eksistere i tusinder af år og udgøre en alvorlig trussel mod fiskeri og havets økosystemer langt ud i fremtiden.

Professor Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der leder forskerteamet fra Danish Center for Earth System Science (DCESS), forklarer, at “en sådan udvidelse af de døde zoner vil føre til en stigning i både hyppigheden og omfanget af fiskedød, for eksempel ud for kontinenternes vestlige kyster i Oregon og Chile.”

Sammen med forskerne Steffen Olsen fra DMI’s Center for Ocean og Is og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU har Gary Shaffer udført modelberegninger med en helt ny DCESS-klimamodel, som strækker sig 100.000 år ud i fremtiden.

Han tilføjer, at “mange klimamodeller viser, at et varmere klima også vil reducere de havstrømme, der bringer ilt fra atmosfæren ned i havet, og i så fald vil de døde zoner udbrede sig endnu mere og også ned i dybhavet”.

I ekstreme tilfælde kan iltmanglen føre til masseuddøen, hvilket menes at være sket flere gange i Jordens historie – senest ved afslutningen af Permtiden for 250 millioner år siden.

Hvis områderne med lavt iltindhold begynder at brede sig i havet, vil der desuden ske det, at vigtige næringsstoffer fjernes fra havet ved en bakteriel proces, der kaldes denitrifikation. I processen omdannes nitrat til kvælstof, og det vil betyde, at den biologiske produktion i havenes overfladelag vil favorisere de planktonarter, som er i stand til at optage det opløste kvælstof.

Det kan sætte gang i en kæde af store og uforudsigelige ændringer i strukturen af oceanernes økosystemer, som vil blive forstærket af de store ændringer i oceanerne, der forventes som et resultat af forsuringen af havet – endnu en konsekvens af de høje koncentrationer af CO2 i atmosfæren fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Gary Shaffer advarer om, at “hele oceanets fremtid som et stort reservoir af fødevarer vil blive mere uvis. Det er derfor nødvendigt at reducere emissionerne fra afbrænding af fossile energikilder indenfor de næste få generationer for at begrænse forsuringen og udbredelsen af døde zoner i oceanerne og dermed undgå de alvorlige langtidseffekter i oceanet.”

Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Garn-chip, som sladrer…

– Vi er på vej ind i en helt ny tidsalder, hvor det bliver langt nemmere for fiskerikontrollen at overvåge fiskeriet med garn og ruser. Og hvor det bliver langt farligere at være piratfisker. Det siger Danmarks Sportsfiskerforbund.

Kort før jul fik Fiskeridirektoratet en halv million kroner fra Fødevareministeriet til at teste en ny chip-afmærkning af garn og ruser. Falder testen godt ud, skal chippen erstatte den nuværende afmærkning og indeholde alle relevante oplysninger om garnet og dets ejermand.

Ved hjælp af særlige chipaflæsere vil kontrollørerne på få sekunder kunne træffe afgørelser om, hvorvidt der er for mange redskaber på samme nummer, om garnets ejer er bortdømt retten til fiskeri, om garnfiskeren bruger stjålne redskaber osv.

Chippen bør give piratfiskerne panderynker, da hurtig, elektronisk aflæsning vil give  kontrollørerne mere tid til at spore ulovligt og ikke-mærket garn. Herudover rummer chip-afmærkning nogle muligheder, der bør give piratfiskerne decideret koldsved.

– Man kan forestille sig, at kontrollørerne skyder små chips med GPS-sender ind i de ulovlige garn, som de finder, men ikke kender ejermanden til. I stedet for at bruge mange ressourcer på at ligge på lur, vil kontrollørerne let kunne spore garnets ejer via chippen, når garnene hentes. 

Fagre nye verden – og helt nye forhåbninger om at få bare en smule mere styr på piratfiskernes ulovlige garn!

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* Nyt globalt agentur for grøn energi

Agenturets opgave bliver at samle og formidle viden om vedvarende energi og yde rådgivning til de enkelte medlemslande. Agenturet med navnet IRENA, International Renewable Energy Agency, forventes at være funktionsdygtigt i løbet af 2010.

Danmark har sammen med Tyskland og Spanien spillet en stor rolle i oprettelsen af IRENA, der får en bred medlemskreds af ilande og ulande. Stiftelsen foregår i den tyske by Bonn, hvor regeringsrepræsentanter fra over 100 lande vil være repræsenteret.

“Det er utrolig vigtigt, at vi nu får sat et globalt fokus på vedvarende energi. Den danske regering har siden FNs Verdenstopmøde for bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 peget på, at det er vejen frem, hvis vi skal sikre udviklingen af vedvarende energi i verden. Det er afgørende, hvis vi skal nedbringe udledningen af CO2 og sikre vores energiforsyning. Derfor er jeg stolt over, at IRENA nu bliver en realitet,” siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i en pressemeddelelse.

I dag findes der flere organisationer, som beskæftiger sig med vedvarende energi  – blandt andet det internationale energiagentur under OECD – men med IRENA bliver der oprettet en organisation, som udelukkende kommer til at fokusere på vedvarende energi.

IRENA skal også give støtte til forskningsprojekter rundt om i verden og sikre, at nye teknologier og idéer bliver udviklet. IRENA skal samarbejde med organisationer, der i forvejen har vedvarende energi som en del af deres område, herunder organisationer under FN og OSCD.

På konferencen i Bonn bliver der stiftet en kommission, som skal varetage arbejdet med at etablere IRENA. Kommissionen skal bl.a. tage stilling til valg af hovedsæde og generaldirektør. Dette vil blive besluttet i juni 2009.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

* SF fremsætter lovforslag om biogas

SF fremsætter nu et lovforslag, der skal pålægge miljøminister Troels Lund Poulsen (V) sammen med kommunerne og andre interessenter at finde velegnede placeringer og skabe opbakning til biogasanlæggene.

“Det handler om at få miljøministeren til at rykke ud og sige, at nu skal vi have placeret de næste 40 anlæg,” siger Anne Grete Holmsgaard energi- og klimaordfører for SF. Det vil svare til en 3-dobling af produktionen i dag.

Netop placeringen af biogasanlæg er i dag den største barriere, mener hun, og derfor lægger hun vægt på, at det ikke bare er kommunerne og landbruget, der skal samles om bordet. Danmarks Naturfredningsforening, som har stukket en kæp i hjulet på mange anlæg, skal også være med.

“Det sætter ikke klageretten ud af kraft, men det går nok hurtigere, hvis de er med tidligere i forløbet,” siger hun.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

 

* S: Svinestalde skal ligge ved motorveje

Produktionen af svin er blevet mere og mere industrilignende. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu, at fremtidens svinefarme skal væk fra landområderne og i stedet placeres i store såkaldt agro-industrielle områder langs motorvejene, på havneområder eller ved andre trafikknudepunkter.

Partiets miljøordfører Torben Hansen siger til Jyllands Posten, at landbruget er blevet en industri, der skal samles, hvor de transportmæssige og miljømæssige gener er mindst. Og miljøministeren er positiv:

“Det stemmer fint overens med mine egne tanker,” siger Troels Lund Poulsen, der dog ikke vil direkte forbyde store svinefarme på landet.

Også formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter er positiv:

“Hvis man kan finde placeringer, hvor vi kan lave mange svin, lyder det rigtig interessant,” siger formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Torben Poulsen. 

Siden har dog både miljøministeren og landbrugets top måttet melde ud, at de alligevel ikke støtter ideen…

29. januar 2009

© Steen Ulnits

 

* Biomasse på første klasse

Så snart det kan lade sig gøre, vil traktorer med snittervogne begynde at høste græs og andre plantedele fra foreløbig 500 hektarer enge i Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Målet er at omdanne det til biogas og økologisk gødning. Samtidig skal 1.500 hektarer på lignende marginale landbrugsjorde nær Ringkøbing og Nissum Fjorde i Vestjylland tilplantes med pil, der senere skal høstes og give flis til varmeproduktion. 

Det bliver resultatet, hvis Regionsrådet for Region Midtjylland på sit næste møde følger Vækstforums anbefaling om at støtte to biomasse-projekter, der tager afsæt i henholdsvis enggræs og pil. De to projekter fik i april i fjor penge til at bevise deres berettigelse – sådan på papiret – og nu er tiden altså kommet til at udføre dem i virkeligheden. 

“Det er helt sikkert et par projekter, der giver genlyd”, siger projektleder Katrine Hauge Madsen fra Agrotech i Skejby. “De er på forkant med, hvad der i øvrigt sker på energi- og miljøområdet”, siger hun med henvisning til at Fødevareministeriet i en rapport fra december 2008 anbefaler netop pileproduktion som et godt redskab til at reducere vores problematiske CO2-udslip. 

Samtidig fjerner høsten af pil og enggræs en del af de skadelige næringsstoffer, så de ikke ender i vandløbene – en håndsrækning til Vandmiljøplan III, der netop handler om at bremse udledningen af kvælstof, især fra landbruget. 

“Projekterne er et godt eksempel på, at vi på samme tid kan skabe erhvervsudvikling, bidrage til produktionen af vedvarende energi og opnå miljøforbedringer”, siger Bent Hansen, formand for Region Midtjyllands Vækstforum. Han glæder sig desuden over opbakningen i de områder, projekterne berører. Her har rigtig mange landmænd vist interesse, og tilstrækkelig mange har givet forhåndstilsagn om at stille deres marginaljorder til rådighed. 

Også kommunerne og landboforeningerne i de berørte områder støtter projekterne, lige som Aarhus Universitet og en række private virksomheder deltager. 

De to projekter har samlede budgetter på henholdsvis 22 og 14 mio. kroner. Ud over de godt seks mio. kr., som Region Midtjylland ventes at bevilge, er der søgt midler hos KASK (Kattegat-Skagerrak-samarbejdet under EUs Interreg-program) og DFFE (Fødevareministeriet). 

Pengene fra KASK og DFFE skal efter planen bruges til en ny biogasreaktor, der ud over biomassen fra Nørreådalen udelukkende skal modtage økologisk biomasse. Det betyder, at restproduktet fra biogasfremstillingen kan sælges som økologisk gødning, der er en meget efterspurgt vare. Herved kan projektet understøtte udviklingen af det økologiske marked. 

Biogasreaktoren tænkes opført ved siden af det eksisterende biogasanlæg på Forskningscenter Foulum. 

29. januar 2009

© Steen Ulnits

* Sidste nyt fra “over there”:

Dear World:

We, the United States of America, your top quality supplier of the ideals of liberty and democracy, would like to apologize for our 2001-2008 interruption in service.

The technical fault that led to this eight-year service outage has been located, and the software responsible was replaced November 4. Early tests of the newly installed program indicate that we are now operating correctly, and we expect it to be fully functional on January 20.

We apologize for any inconvenience caused by the outage. We look forward to resuming full service and hope to improve in years to come.

We thank you for your patience and understanding.

Sincerely,

The United States of America

* Nytårstalen – let forsinket…

Endnu et år er gået, og det kalder på endnu en nytårstale – om man så er dronning af et helt kongerige eller blot webmaster på sin egen lille hjemmeside!

Desværre blev heller ikke 2008 noget godt år for miljøet:

I rapporten “Living Planet Report 2008” fra WWF Verdensnaturfonden står Danmark som det land i verden, der har det fjerdestørste forbrug af naturens ressourcer pr. indbygger. Danskerne overgås kun af borgerne i De Forenede Arabiske Emirater, USA og Kuwait! Det er vores meget store forbrug af kød og høje CO2-udslip, der giver Danmark den tvivlsomme placering.

På under et år er antallet af søer i danske svinefarme steget med tre procent, men antallet af drægtige søer er det sidste halve år steget med hele fem procent. Det må derfor forventes, at den samlede bestand vil fortsætte med at stige i den kommende tid. Så: Mere gylle til det danske folk. Mere nitrat i grundvandet og mere ammoniak i luften. Godt, vi har en grøn Venstre-regering ved roret…

Det ses også på andre måder. Trods floromvundne vendinger om det stik modsatte fra statsministeren ved Folketingets åbning:

“Danmark skal være center for grøn vækst, der skal skabes flere store og sammenhængende naturområder, og der skal sikres bedre beskyttelse af den natur, vi har. Det betyder klare krav til landbruget om miljøvenlig drift. Men de vil også give landbruget grønne udviklingsmuligheder. For landbruget får en vigtig rolle for grøn vækst i fremtiden.”

Såvidt vor populistiske minimalstatsminister, der først støttede Bjørn Lomborg og siden konverterede til Al Gore – da han så, at han nu var det stærkeste parti. Og som på pinligste vis logrede med halen for åben skærm, da han besøgte USA’s netop afgåede præsident George Bush og fortalte alverden, hvor fantastisk en mand præsidenten er… 

Nu logrer Fogh igen vildt med halen – denne gang for at få lov til at snakke med USA’s nye præsident Barack Obama – vel vidende, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen allerede har talt med ham. Og vel vidende, at netop Nyrup og ikke Fogh var inviteret med til præsidentens stort anlagte indsættelse…

2008 blev også året, hvor braklægningsordningen blev ophævet – fordi skrupelløse spekulanter havde fået fødevarepriserne til at stige voldsomt og dermed gjorde det lukrativt at dyrke flere fødevareafgrøder. 2008 blev derfor året, hvor vi så ellers braklagte naturområder pløjet op og sået til. Selv oplevede jeg både, at hele naturhegn blev revet op med rode, så de store maskiner bedre kunne komme til. Og at gamle adgangsveje til kysten blev pløjet op og inddraget i dyrkningen. Med det resultat, at man ikke længere kunne komme ned til vandet de pågældende steder.

83.000 hektar brakarealer er alene det seneste år blevet opdyrket. Det vurderede forskere fra FØI og DMU i et notat til Fødevareministeriet og Miljøministeriet. I forvejen havde den ét-årige ophævelse af braklægningsforpligtelsen i høståret 2007 til 2008 ført til opdyrkning af 83.000 hektar af det samlede braklagte areal i 2007 på cirka 148.000 hektar.

Men nu vurderede forskerne, at yderligere næsten 40.000 hektar vil blive opdyrket, efter at EU’s landbrugsministre besluttede sig for en varig ophævelse af braklægningen.

2008 blev også endnu et gylleulykkernes år. I ikke færre end 37 tilfælde fossede gylle fra landbrugets store gylletanke ud og havnede i det sårbare danske vandmiljø. Bonderegeringen følte sig nødsaget til at gøre et eller andet og kom i løbet af året med flere konkrete forslag til, hvordan ulykkerne kunne undgås. Det mest glædelige og markante bud på en løsning var, at landbruget inden 1. februar 2009 skulle have bygget jordvolde om de farlige gylletanke, så eventuelle udslip ikke kunne nå ud i vandmiljøet, men ville blive fanget inden for voldene.

I skrivende stund har miljøminister Troels Lund Poulsen så netop meldt ud, at man har opgivet de beskyttende jordvolde helt – af praktiske og realistiske årsager…

Det er blandt andet også derfor, at Danmark i 2008 fik den hidtil laveste placering på listen over lande, som gør noget for miljøet. Således havnede Danmark nemlig nede på en pinlig 26. plads over lande i Europa og deres tiltag for at fremme biodiversiteten – altså antallet af forskellige dyr og planter i naturen.

På førstepladsen kom Schweiz efterfulgt af Norge, Sverige og Finland – lande, som vi jo traditionelt ynder at sammenligne os med. Men ikke længere. Foran os på listen ligger nemlig et land som Albanien, der er et af de lande, vi fremover må sammenligne os med. Tænk, om vi engang ad åre kunne være bedre til at forvalte vort miljø – end Albanien…!  

Et dansk landbrug udleder i gennemsnit 57 kg kvælstof per hektar. Det er mere end 40 gange så meget kvælstof, som rinder ud i vandet fra et estisk eller lettisk landbrug. Regnet pr. indbygger ligger Danmark da også helt i front: 1.500 kg korn dyrker vi om året for hver eneste dansker, og det gør Danmark til det land i verden, der producerer mest korn pr. indbygger. Det viser FAOs tal for 2007, hvor høsten ellers var forholdsvis lille i Danmark.

Den intensive korndyrkning har andre uheldige konsekvenser for miljøet: Brugen af giftige sprøjtemidler.

Målet i pesticidhandlingsplanen 2004-2009 var, at behandlingshyppigheden skal ned på 1,7. Men ak. Ad frivillighedens vej går det bare ikke med landmænd. Danske landmænd havde således i 2007 det største forbrug af sprøjtemidler i ni år. Forbruget af pesticider steg med tre procent, og dét sendte behandlingshyppigheden op på 2,4. Det oplyser Miljøstyrelsen i den nye bekæmpelsesstatistik. En stigning på mere end 40% i hyppigheden – i stedet for det ønskede fald…

Derfor har de nye tal straks fået en række politikere til at tale om nye afgifter på sprøjtemidler. De Konservative, som inderst inde er venner med miljøet, men som har måttet dele seng med miljøfjendske Venstrebønder for overhovedet at have noget at sige i dansk politik, valgte at have en egen mening om dette:

“Det er klart, at vi ikke kan være til grin og bare se på, at den ene aftale efter den anden løber ud i sandet,” sagde Per Ørum Jørgensen, miljøordfører for De Konservative. Men det er desværre bare det, den siddende regering gør – med de Konservatives i regelen aldeles stiltiende billigelse. Og givet har tænkt sig at fortsætte med.

Den tidligere konservative miljøminister – nu forfremmet, forflyttet eller fjernet fra arenaen som klimaminister – tog da også i 2008 konsekvensen af disse tavse protester. Hun ansatte nemlig en vaskeægte spindoktor for bedre at kunne fremstå godt i mediebilledet…

Og sprøjtemidlerne nøjedes desværre ikke med at blive i jorden eller forurene grundvandet. Næh nej. 2008 blev også året, hvor 20 forskellige ukrudtsmidler fra landbruget og nedbrydningsprodukter fra dem blev fundet i Nissum Fjord nord for Ringkøbing. Det er første gang, forskerne har konstateret denne form for forurening i en dansk fjord.

Ét af stofferne, diuron, vurderes af forskerne til at være i en koncentration, der skader planten ålegræs. Det viser prøverne fra to steder i Nissum Fjord. Undersøgelserne er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing.

– Ålegræsset fungerer som en børnehave for fiskeyngel og giver desuden ilt til havbunden. Derfor er ålegræsset meget vigtigt for det nære kystmiljø ikke mindst i fjordene, siger seniorforsker Ingela Dahllöf fra DMU til Ritzau.

Og så til sidst, apropos ålegræsset og som den berømte rosin i pølseenden: 52 muslingefartøjer fik i 2008 lov til at genoptage det sårbare muslingefiskeri i Limfjorden. Det oplyste Fødevareministeriet. Det skete efter, at “der af hensyn til fugle- og plantelivet er udarbejdet omfattende miljøkonsekvensvurderinger af fiskeriet.”

Rent bestillingsarbejde, må man konstatere. Endda under sloganet “Grøn vækst”. Enhver med forstand på de dele ved, at muslingeskrabning med tonstunge bundredskaber kun har én effekt på flora og fauna på bunden: Altødelæggende. Ikke mindst for ålegræsset. Og det behøver man ikke være biolog for at vide og forstå.

“Grøn misvækst” er tilsyneladende regeringens nye mantra for det nye år. Lad derfor al politik fare. Lad os få den regering skiftet ud snarest muligt. For miljøets skyld.

Godt Nytår – forhåbentlig da!

Steen Ulnits

* – Kloden kalder på korn!

Engelsk forskning viser nu, at landmænd kan sænke klodens temperatur med én hel grad – blot ved at vælge plantesorter, der er bedre til at reflektere lys.

Det betyder ikke, at landmænd skal stoppe med at dyrke den afgrøde, der er på markederne. De forskellige afgrødesorter inden for samme familie har nemlig forskellige evner inden for reflektion af lys. 

Og ved at vælge den sort, der bedst reflekterer sollyset, vil landmænd kunne være med til at sikre et køligere klima. Faktisk vil landmænd ifølge de engelske forskere kunne sænke 20 procent af den samlede globale temperaturstigning siden den industrielle revolution, da tilsåede marker sender sollyset bedre tilbage til verdensrummet, end den naturlige vegetation ville have gjort. 

Forskerne mener, at dette er en realistisk måde at dæmpe hedebølger og tørke på. Foranstaltningerne kan gennemføres relativt hurtigt, og de er ikke særlig dyre. Desuden behøver man hverken ændre i mængde eller type af fødevarer, der bliver produceret.

24. januar 2009

© Steen Ulnits

* Klimaet går koldt

Når klimaforskerne taler om klimaændringer, så taler de om meget lange tidsserier – over 30 år. Det er på denne skala, trenden i jordens temperatur skal vurderes.

Den ‘”faldende trend”, som klimaskeptikere ofte har henvist til, er i realiteten baseret på data fra blot tre år: 1998 og 2007/2008. Det er ikke “klima”, men derimod “vejr” – set med meteorologøjne. Det svarer lidt til at sammenligne den varmeste dag i januar med den koldeste nat i juli og så konkludere, at temperaturen er ens over hele året.

Kig på kurverne over globaltemperatur og tag så 1998 ud. Året var ekstremt på grund af den kraftigste udgave af fænomenet El Niño, vi endnu har registreret. Tag derefter 2007/2008 ud, hvor El Niños modsætning La Nina dominerede, så ser man den egentlige trend i jordens gennemsnitstemperatur – som iøvrigt passer fint med klimamodellernes forudsigelser.

24. januar 2009

© Steen Ulnits

* Landmænd skriver under – mod ny nationalpark…

Nordsjællands Landboforening gør nu et allersidste forsøg på at undgå, at en kommende Nationalpark Kongernes Sjælland skal udgøre landbrugsjord. Den skal kun omfatte de i forvejen statsejede arealer.

Landboforeningen vil med en underskriftsindsamling blandt landmænd og lodsejere i de fem kommuner, som den kommende nationalpark skal anlægges, fortælle miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og miljøordførerne i Folketinget, at der ikke er lokal opbakning til at inddrage de private arealer i en nationalpark.

576 personer har skrevet under på, at de ikke ønsker, at deres jord skal indgå i nationalparken på nuværende tidspunkt. 576 lyder måske ikke af så meget, men 250 af underskriverne ejer tilsammen over halvdelen af de i alt 13.600 hektar privatejet jord, som kommunerne lægger op til skal indgå i nationalparken.

“Miljøministeren bliver nødt til at lytte til den massive modstand, der er blandt de private lodsejere, når han og forligspartierne bag nationalparkloven skal tage stilling til den endelige afgrænsning,” skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Politikerne afgør Nationalpark Kongernes Sjællands fremtid på et møde i morgen.

20. januar 2009

© Steen Ulnits

* Millioner af kroner til vandløbsrestaurering

Sidste år fik 31 kommuner tilsagn om støtte til vandløbsrestaurering. Der blev tildelt 7,5 mill. kroner til i alt 53 forskellige projekter med en samlet projektsum på ca. 20 millioner kr.

Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til bæredygtighed og regional udvikling.

Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 1. april 2009. Og det er ingen aprilsnar! Under ordningen kan der blandt andet gives tilskud til:

Udgifter til genopretning af indre vandveje, herunder etablering af gydebanker og vandringsveje
Udgifter til bevarelsesforanstaltninger nødvendige som følge af en NATURA 2000 forvaltningsplan
Udgifter til monitering og overvågning af arter og habitater og andre udgifter i forbindelse med udarbejdelse af NATURA 2000 forvaltningsplaner
Udgifter til indkøb, produktion og transport af akvatiske organismer i forbindelse med tilskud til direkte udsætning.

Bemærk, at kun udsætninger i medfør af planer godkendt af EU-kommissionen er tilskudsberettigede

Læs mere om de forskellige indsatsområder, der kan gives tilskud til og prioriteringen af ansøgningerne i vejledningens kapitel 6.

20. januar 2009

© Steen Ulnits

* Rekordstort antal laks i Skjern Å

Som led i en undersøgelse af de danske laksebestande har DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri i efteråret og vinteren 2008 gennemført en undersøgelse af laksegydebestanden i Skjern Å. Undersøgelsen viste, at opgangen til åen var cirka 2.500 gydelaks. Dertil skal lægges lystfiskerfangsterne på 501 hjemtagne laks.

Udover at måle gydebestandens størrelse undersøgte DTU Aqua også laksenes adfærd og gydeområder ved hjælp af radiotelemetri. Dette foregik ved, at 60 opgangslaks blev fanget i oktober måned i Skjern Å og udstyret med radiomærker, hvorefter de blev genudsat. Undersøgelsen, som stadig er i gang, vil blive afrapporteret i løbet af foråret 2009. Det skal blive spændende at følge den!

I alle de danske laksevandløb er der siden midten af 1990’erne, i relation til laksebestandene, sket omfattende tiltag i form af regulering af fiskeriet samt ændringer af opdræts- og udsætningsgrundlaget og fjernelse af dambrugsopstemninger.

For at vurdere effekterne af disse tiltag på laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i National forvaltningsplan for laks, er det nødvendigt at følge laksebestandenes udvikling. Monitering af gydebestanden hos laks er en velegnet metode til undersøgelse af dette, da den er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status.

DTU’s mål er, at opgangen af laks i de fire danske vandløb, hvor der endnu findes oprindelige laksebestande – Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å – i fremtiden bliver undersøgt én gang hvert 4. år. 

20. januar 2009

© Steen Ulnits

* Biogassen boomer

“Som biogasmand er jeg lykkelig. Det er ved at gå op for landmændene, at hvis vi skal være her også i fremtiden, så skal vi altså bidrage,” siger Aksel Buchholt, som mener det er et godt signal, når eksempelvis en bus i storbyen kører på landbrugets miljørigtige brændstof.

I dag er der herhjemme 60 gårdanlæg og 21 fællesbiogasanlæg, og chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet, vurderer, at yderligere en halv snes fællesanlæg er i støbeskeen:

“Det er dels helt nye projekter, dels projekter der har stået stille gennem en årrække. Nu venter en stor proces med myndighedsbehandling, og den store klods er nu at finde en placering til anlæggene,” siger Bruno Sander Nielsen.

“Men det er en fantastisk udvikling, vi er inde i, efter at vi har haft en brancheforening i ti år, hvor der ikke er blev bygget noget,” siger Bruno Sander Nielsen.

“Landmændene er klar, og samfundet har brug for vedvarende energi og at reducere udslippet af drivhusgasser. Biogas et af de mest effektive og billige redskaber – det koster kun 40 kr. pr. ton CO2, og det får man ikke billigere andre steder. Desuden kan vi opretholde en bæredygtig husdyrproduktion, og vi har et billigt miljøinstrument i forhold til vandmiljø,” siger Bruno Sander Nielsen.

12. januar 2009

© Steen Ulnits

* Ministeren: – Nu har vi pengene til grøn vækst

Aftalen om EUs sundhedstjek betyder, at Danmark nu har de midler, der skal til, for at regeringen kan realisere grøn vækst og Vandrammedirektiv. Det vurderer Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), efter morgenens aftale mellem EUs landbrugsministre.

“Det vil kræve store investeringer at beskytte miljøet og naturen bedre, og når vi stiller krav til landmændene om at varetage samfundsmæssige opgaver, er det vigtigt, vi også har pengene til at kompensere for det. Det er nu lykkedes gennem artikel 68 og de ekstra modulerede midler,” siger Eva Kjer Hansen.

Via artikel 68 kan Danmark allerede i 2009 vælge at kappe 10 procent af den direkte landmandsstøtte (cirka 750 mio. kr.) for i stedet at bruge pengene til miljøinitiativer. En mulighed, som Eva Kjer Hansen betegner som en ny form for frivillig modulation.

Dertil kommer de ekstra fem procent obligatorisk modulation, som gradvis øges til nye fem procent (dvs. i alt 10 procent) i 2012. Det bringer ekstra 350 mio. kr. på bordet. Vel at mærke penge, som går fra den støtte, danske landmænd modtager i dag.

Ifølge Eva Kjer Hansen kan pengene – op til mere end én mia. kr. om året – bruges til de samme brede miljøformål, som i dag ligger i landdistriktsordningens søjle 2, siger hun.

“Det er faktisk ret åbent. Vi kan bruge det til miljø, natur, økologi og andet”, siger hun.

Udmøntningen af artikel 68 i Danmark vil ifølge fødevareministeren i realiteten ske, når regeringen i januar fremlægger sit udspil til ‘Grøn Vækst’.

Og der bliver en direkte sammenhæng mellem de initiativer, der vedtages i den forbindelse og anvendelsen af artikel 68.

“De midler, vi har til at finansiere de tiltag, der ligger i grøn vækst, vil være artikel 68 og de øgede modulerede midler,” fastslår Eva Kjer Hansen.

Hun vil endnu ikke give et bud på, om Danmark vil gøre fuld brug af artikel 68 og altså overføre fulde 10 procent af den direkte støtte til grøn vækst.

“Lad os nu først afklare, hvad det er for tiltag, vi skal have sat i værk,” siger hun.

Eva Kjer Hansen er på det rene med, at Folketingets partier vil have “rigtig mange bud” på, hvordan Danmark “mest fornuftigt” anvender midlerne fra artikel 68. Alligevel frygter hun ikke noget større politisk slagsmål:

“Jeg tror, der er bred opbakning til de tiltag, regeringen ønsker, både i forhold til at beskytte natur og miljø, til at sikre en god udvikling i landbruget, og til at satse på grøn teknologi”.

Også landbruget vil blive hørt, forsikrer ministeren.

“Jeg vil absolut drøfte det med landbruget, og selvfølgelig vil dets synspunkter blive taget med, når vi afgør, hvad det er, der skal ske i Grøn Vækst og langsigtet for landbruget,” siger hun.

Regeringen skal første gang gøre brug af Artikel 68 i sommeren 2009. Der bliver tale om ét-årige aftaler, hvor medlemslandene fra år til år får mulighed for at beslutte, hvordan de ønsker at anvende artikel 68.

12. januar 2009

© Steen Ulnits

* Venstre vil have biogas i naturgasnettet

Venstre er klar til at ændre afgiftssystemet, så biogas i fremtiden kan sendes ud i naturgasnettet.

I dag kan biogasanlæg sælge gas uden afgift til lokale fjernvarmeselskaber og kraftvarmeselskaber, men sælges gassen via naturgasledningerne, skal der betales afgift.

“Vi har en målsætning om, at mindst 50 procent af biogas-potentialet skal udnyttes, og det er ikke realistisk, hvis anlæggene kun kan levere til fjernvarmen eller kraftvarmeanlæg. Skal biogassen have muligheder, skal den ned i naturgasnettet. Det vil sikre, at vi kan placere biogasanlæggene mere fleksibelt, så generne bliver mindre,” siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars Chr. Lilleholt.

“Der er potentiale til at erstatte mellem 15 og 20 procent af naturgassen med biogas, og vi skal være mindre afhængige af fossile brændstoffer udefra. Derfor er det nødvendigt, at landbruget bliver energileverandør. Vi skal lave et system, så der gives en afregning, der har samme værdi fra naturgassen som den et fjernvarmeselskab kan give.Det her skal vi have kigget på inden for en rimelig tidshorisont. Det kommer til at indgå i diskussionen om hele afgiftsstrukturen,” siger Lars Chr. Lilleholt, som nævner muligheden for et resultat i foråret, men ikke vil love noget.

For chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet, er det godt nyt:

“I dag står biogasanlæggene med fjernvarmen som eneste kunde, og det er en dårlig forhandlingssituation. Når gassen opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, kan den bruges på andre værker eller eksporteres,” siger Bruno Sander Nielsen.

Eller den kan bruges i biler:

“Så reduceres drivhusgasserne med 160 procent, hvor man kun reducerer med 100 procent, når en almindelig bil holder stille,” siger han.

8. januar 2009

© Steen Ulnits

* 17 millioner til nyt bioraffinaderi

Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Fødevarer og Sundhed (FøSu) har netop bevilget 16,9 mio. kr. til Aalborg Universitet, AAU, og dets partnere.

Bevillingen skal bruges til arbejdet med at finde måder at styre og kombinere mange forskellige processer inden for biotek og bioenergi og få mest muligt ud af produkterne.

Forskerne skal sideløbende med forskningen i andengenerations biobrændstof også forske i processer til at fremstille foder, biokemikalier, ingredienser til brug i foder og fødevarer samt antimikrobielle komponenter.

Det overordnede mål er at mindske brugen af fossile brændstoffer og samtidig udvikle måder at mindske råvarespildet ved at nyttiggøre restprodukter fra afgrøder.

“Det bliver en satsning, hvor vi går fra at fokusere på bioethanol til at omsætte forskellige biomasser i et bioraffinaderi. Altså at man ser mere holistisk på mulighederne i biomasse og får flere forskellige produkter ud af fødevareindustriens restprodukter og af landbruget afgrøderester,” forklarer Birgitte K. Ahring, professor ved Aalborg Universitets nye afdeling for bioteknologi og bioenergi i Ballerup og hovedansøger på den nye store bevilling.

Med i konsortiet bag den nye bevilling er også virksomhederne Solum og Biogasol samt Københavns Universitet. Det forestående arbejde lægger desuden op til et endnu tættere samarbejde med Washington State University, som professor Birgitte K. Ahring også er tilknyttet.

8. januar 2009

© Steen Ulnits

* 80 overtrædelser af bræmmezoner

Skanderborg Kommune er begyndt at tjekke, om landmændene nu også overholder loven om den 2 meter dyrkningsfrie bræmmezone langs vandløbene. Kommunen har indtil nu kunnet konstatere 80 lovovertrædelser.

Kommunen sender nu høringsbreve til de landmænd, der mistænkes for at overtræde reglerne. Derved får landmændene selv muligheden for at forklare sig, skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge avisen er der blandt de registrerede tilfælde både tale om små og tilsyneladende større overtrædelser.

2. januar 2009

© Steen Ulnits

* Økologisk eksport i stærk fremgang

Det er ikke kun herhjemme, at økologien tordner frem. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af økologiske varer i 2007 steg med hele 73 procent i forhold til året før.

Det svarer til en værdi på over 200 mio. kr., og eksporten sneg sig i 2007 op på godt 476,8 mio. kr. Væksten ligger inden for mejeriprodukter, kornprodukter, kød og grøntsager, som udgør 84 procent af eksporten.

Det er især salget af økologiske mejeriprodukter, der trækker op i statistikkerne. Danske mejeriprodukter står for 38 procent af fremgangen i eksporten.

Hos Arla Foods kan det godt mærkes, at europæerne er blevet glade for de danske økologiprodukter.

“Det er primært Tyskland, der efterspørger vores økologiske produkter. Det har haft stor betydning, at de store dagligvarebutikker her har åbnet op for økologi,” siger marketingchef hos Arla Jesper Friis.

Hos Arla mærkede man den begyndende høje efterspørgsel allerede i 2006 – siden har efterspørgslen steget.

“Vi er faktisk overrasket over, hvor stor interessen for økologi egentlig er. Men det er da kun glædeligt,” siger Jesper Friis.

I 2008 er efterspørgslen på økologi ikke vokset så hurtigt som i 2006 og 2007, men den vokser stadig – trods den finansielle krise.

Marketingchefen regner med, at Arlas ekport af økologi også vil vokse over de næste år.

2. januar 2009

© Steen Ulnits

* Høflig og fiskeinteresseret tyv på besøg

En tyv brød ind i et sommerhus i Svallerup på Sjælland, men i modsætning til mange andre tyve var han ikke bange for at efterlade sig spor.

Tyven skrev nemlig “Tak for gæstfriheden” i gæstebogen, inden han forlod sommerhuset. Med sig tog tyven en mængde spiritus og nogle fiskestænger, der stod i sommerhuset.

“Desværre skrev han ikke også sit navn,” siger vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Han siger, at det naturligvis er et ret atypisk tyveri – ikke mindst på grund af skrivelsen i gæstebogen.

“Tyve plejer jo at stjæle letomsættelige ting, og det er jo ikke sådan, at man lige vader ind på en bar og sælger en fiskestang for en halvtredser. Det er et ret atypisk tyveri,” siger vagtchefen.

Både sprutten og fiskegrejet var nu nok også til eget forbrug…

2. januar 2009

© Steen Ulnits

* Store dele af EU-støtten kan nu bruges på miljø

De europæiske landbrugsministre har netop vedtaget de endelige rammer for den fælles landbrugspolitik frem til 2013. Flere penge til miljø og en gradvis udfasning af mælkekvoterne er nogle af overskrifterne i aftalen.

“Et skridt i den rigtige retning,” siger Eva Kjer Hansen om den nye aftale om EUs landbrugspolitik.

Aftalen giver i realiteten den danske regering mulighed for at overføre én mia. af den samlede direkte landbrugsstøtte på cirka syv en halv mia. kr. til miljøområdet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) siger om aftalen:

“Vi er landet lidt som forventeligt, da de forskellige lande har stået meget langt fra hinanden, men vi er på rette spor. Der vil ske en øget markedsorientering, der er kommet større fokus på miljø og på en reduktion af den direkte landbrugsstøtte. Samtidig sker der en afvikling af mælkekvoterne og braklægningsordningen”.

Der er på dansk initiativ opnået at få prioriteret penge til nye udfordringer – som natur, miljø og klima.

Yderligere godt fem procent af den direkte landbrugsstøtte (cirka 350 mio. danske kr.) skal overføres til landdistriktspolitikken (såkaldt modulation), der kan bruges på nye udfordringer i forhold til miljø, klima, vedvarende energi og innovative løsninger.Dertil kommer muligheden for frivilligt at anvende op til 10 procent på for eksempel miljø og økologi (cirka 750 mio. danske kroner).

Disse to tiltag giver samlet set den danske regering mulighed for at overføre yderligere én mia. kr. fra den direkte landbrugsstøtte over til miljøformål.

23. december 2008

© Steen Ulnits

* Forsikring mod forurening på vej

Dansk Industri forudser, at der inden for maksimalt fire år vil findes forsikringer, der forsikrer forsikringstageren mod forurening. Det skriver Jyllands-Posten.

De nye forsikringer skyldes,et nyt EU-direktiv, der tvinger landmænd og andre virksomheder til omvendt bevisførelse. Det betyder, at det pludselig er landmandens ansvar at bevise, at han ikke har forurenet, hvor det før var myndighedernes opgave at komme med bevisførelsen for forureningen. Direktivet trådte allerede i kraft i juli i år.

Forurenerne tvinges efter det nye direktiv ikke bare til at betale for oprydningen, men også for genopretning af naturen og for myndighedernes timeforbrug.

Et forureningsuheld kan blive kostbart. Derfor mener Dansk Industri, at der er grundlag for en ny type forsikringer, der kan betale omkostningerne ved et eventuelt uheld.

De kommende forsikringer vil derfor være for virksomheder, der er i risikozonen for at forurene, mener miljøchef i Dansk Industri, Bjarne Palmstrøm.

Han går endda så langt som til at mene, at den ny type forsikringerne kan blive et lovkrav fra Miljøministeriet.

I dag kan man tegne en forureningsforsikring hos IF Forsikring og AIG Danmark.

“I AIG fik vi faktisk rigtig travlt rundt om i Europa med at tegne sådanne forsikringer, efter at det nye EU-direktiv trådte i kraft,” siger adm. direktør i AIG Danmark, Tine Antvorskov, til Jyllands-Posten.

Ifølge Miljøstyrelsen sker der årligt 15 til 20 større forureningsuheld i Danmark.

23. december 2008

© Steen Ulnits

* Landbruget skal levere energi til biler og boliger

Landbruget står i dag for 17 procent af Danmarks udslip af CO2, men vil i de kommende år kunne halvere udslippet i kraft af en ny rolle som storleverandør af bæredygtig energi til både boliger og transport.

Sådan lyder én af meldingerne fra årets ‘Energy Camp’, som tirsdag afsluttede 30 timers tænketank.

“Vi skal blive langt bedre til at tænke i helheder. Miljø, natur, energi, klima, vækst og økonomi skal sammentænkes på en helt ny måde. Gødning fra husdyr skal udnyttes målrettet gennem oprettelse af produktionszoner i det åbne land. Her skal intelligente bioraffinaderier producere biogas til opvarmning af boligområder, biobrændstof til transport, biomasse til kraftværker og naturfiber til industrien. Dét vil reducere landbrugets CO2-udslip med op mod 50 procent,” siger Jens Astrup, energichef i Landbrugsraadet.

Tænketanken Energy Camp afleverede en række forslag på klima- og energiområdet til klima- og energiminister Connie Hedegaard (Kons.). 48 erhvervsfolk, forskere og økonomer var blandt deltagerne.

23. december 2008

© Steen Ulnits

* Jordpriserne falder: Frygt for milliardtab

En kæmpemæssig prisboble kan være tæt på at eksplodere under dansk landbrug. Eksperter vurderer, at prisen på landbrugsjord kan falde op mod 50 pct. 

Årsagen er primært stigende renter og faldende kornpriser. Konsekvensen kan blive tvangsauktioner og milliardtab for banker og realkreditinstitutter.

»Prisen på landbrugsjord og ejendomme kan falde 50 pct. eller mere – med mindre vi får et kraftigt rentefald eller voldsomme stigninger i kornprisen. Så store prisfald på landbrugsjord vil udløse en krise i erhvervet,« vurderer seniorforsker Jens Hansen, Fødevareøkonomisk Institut. Jens Schjerning, driftsøkonom i Landbosyd, støtter denne vurdring og tilføjer, at prisen på landbrugsejendomme historisk set følger det øvrige ejendomsmarked.

De seneste 10 års voldsomme prisstigninger på jord har skabt store friværdier, som landmændene har belånt. Erhvervets samlede gæld har i år passeret 300 mia. kr.

Også Nykredit og Jyske Bank mener, at landbrugsjord er blevet for dyr. I begge selskaber afviser man dog kategorisk, at priserne skal falde 50 pct. Der er kun behov for en korrektion, som kan gennemføres uden at udløse en krise, lyder vurderingen.

Det kan godt være, at jordpriserne er begyndt at falde. Men der er i sandhed noget at tage af. Prisen på landbrugsjord er det seneste årti steget 285 pct.

Det betyder på godt dansk, at danske bønder med jord under bordet er blevet 3 gange rigere. Heri slet ikke medregnet den milliardstore EU-landbrugsstøtte…

14. december 2008

© Steen Ulnits

* Danskerne blandt verdens største miljøsyndere

Hvis alle mennesker levede som os, skulle der bruges tre ekstra jordkloder til at levere alle de naturrigdomme, vi forbruger. Det fortæller WWF Verdensnaturfonden i en ny rapport, der anbringer Danmark på en kedelig placering.

I rapporten “Living Planet Report 2008”, der fremlægges onsdag, står Danmark som det land i verden, der har det fjerdestørste forbrug af naturens ressourcer pr. indbygger. Danskerne overgås kun af borgerne i De Forenede Arabiske Emirater, USA og Kuwait.

Det er vores meget store forbrug af kød og høje CO2-udslip, der giver Danmark den tvivlsomme placering. Rapporten bør give anledning til dyb selvransagelse herhjemme, mener Jacob A. Sterling, miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden.

– Vi er en nation af kødspisere, og det gør os til det land i Europa, hvor der spises mest oksekød og næstmest svinekød, målt pr. indbygger. Produktion af foder til kvæg og svin lægger beslag på store dyrkningsarealer verden over. Det er helt uacceptabelt, at vores forbrug i den grad lægger pres på planeten. Trods vores tradition for at være et miljøvenligt land og vore mange muligheder for rent faktisk at være det, er vi nu endt i selskab med lande, der notorisk er kendt for at ødsle med ressourcerne. Det er pinligt, siger Jacob Sterling.

Verdensnaturfondens opgørelse af, hvordan forskellige lande belaster kloden, er kommet hvert andet år siden 1998. Den ser på tilstanden for dyre- og plantearter, på skovrydning og på det enkelte lands pres på jorden og vandforekomsterne. I øjeblikket overtrækker vi kontoen med forbrug af Jordens rigdomme med 30 procent mere, end kloden kan genskabe, fortæller WWF-rapporten.

– Den danske menu må ændres i retning af den italienske. Vi kan ikke blive ved at lade kød indgå som hovedingrediens i vores kostplan. Der vil være store gevinster forbundet med at gøre grøntsager til en stadig større del af vores mad, siger Jacob Sterling.

Han opfordrer samtidig i lyset af danskernes store CO2-udslip regeringen til at sætte alt ind på at få en ordentlig aftale om EU’s klimapakke – og sidenhen en holdbar klimaaftale ved FN-topmødet i 2009.

Hver dansker udleder gennemsnitlig 10-11 ton drivhusgasser om året. Det er kun omtrent det halve af en amerikaners CO2-udslip – men to-tre gange så stort som en kinesers.

– Vi skylder fremtidige generationer at få ryddet op efter os. Det opnås kun, hvis vi er indstillede på at gøre noget drastisk ved Danmarks eget forbrug og udslip, siger Verdensnaturfondens miljøfaglige chef.

Lavest på WWF’s liste over økologiske fodaftryk ligger Bangladesh, Congo, Haiti, Afghanistan og Malawi.

14. december 2008

© Steen Ulnits

* De smeltende poler er et menneskeskabt problem

I 2007 kunne FN’s klimapanel med ret stor sikkerhed fastslå, at de kraftigt ophedede poler skyldtes menneskelige aktiviteter.

Men det var blot gisninger – ikke en kendsgerning. Der manglede simpelthen bevis, skriver Nature Geoscience Journal.

Gisningerne og formodningerne har det internationale forskerhold Climate Research Unit – et team der undersøger klimaforskelle – imidlertid gjort til skamme.

Igennem flere år har forskerholdet målt polernes temperaturer og derefter sammenlignet måleresultaterne med to forskellige klimamodeller.

I den ene model antog forskerne, at der ikke havde været menneskelige årsager til den globale opvarmning – den anden, at der var en sammenhæng.

Forskerne fandt frem til, at det bedste match var modellen, der antog, at menneskelige aktiviteter har haft en indvirkning på de smeltende poler. Men helt præcist hvilken menneskeskabt kilde, der er årsag til de hastigt svindende poler, er endnu uvist.

Det eneste forskerne kan sige med sikkerhed er, at “afbrænding af fossile brændstoffer og en reduktion af ozonlaget – har spillet og stadig spiller en væsentlig rolle i den globale opvarmning.”

Og det kommer ikke bag på en af forskerteamets deltagere, Peter Stot. Han har hele tiden været overbevist om, at årsagen til de smeltende poler var menneskeskabt:

“Jeg har aldrig været i tvivl. Men tidligere undersøgelser har ikke kunnet fastlægge, hvor ansvaret lå. Denne undersøgelse viser for første gang, at mennesket har sat sit aftryk på naturen. Vi kan på ingen måde kaste skylden på naturen mere,” siger han til Nature Geoscience Journal.

Og leder af forskerteamet, professor Phil Jones, er enig:

“Vores studie viser, at vi hermed får lukket nogle videnskabelige huller og fordomme, som vi ikke har kunnet lukke eller afkræfte før. Jeg mener, at mennesker – også politikere – er ansvarlige for at gøre noget ved problemet,” fortæller han og fortsætter:

“Men jeg tror desværre ikke, at det er nok til at få folk overbevist. De skal vide ned til mindste detalje, hvad forureningskilden er. Før gør de ikke noget.”

14. december 2008

© Steen Ulnits

* Trussel mod fiskeri tager til i styrke

– Det er vigtigt, at du i forbindelse med de kommende forhandlinger ikke alene er opmærksom på de biologiske og fiskerimæssige, men også socioøkonomiske konsekvenser af et fiskestop.

Det skriver borgmester i Gribskov Kommune, Jannich Petersen (V), i et brev til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Selv om tonen er høflig, er der ingen tvivl om, at situation for fiskerne i Gilleleje er graverende.

– Det er faktisk temmelig alvorligt. Jan Ferdinansen (formand for Teknisk Udvalg, Gribskov Kommune, red.) og jeg kalkulerede os frem til, at 1200 mennesker på den ene eller anden måde er afhængige af fiskeriet, siger Jannich Petersen om tallet, der tidligere er blevet estimeret til 500.

Et svensk forslag til at bevare torskebestanden i Kattegat risikerer at sætte en stopper for erhvervsfiskeriet i Gilleleje, og en arbejdsgruppe af danske, svenske og tyske fiskere fremlagde torsdag et alternativt forslag for beskyttelse af torsken, som ikke lukker fiskeområderne permanent.

Meningen var, at det skulle sendes til behandling i EU, men forslaget røg i stedet tilbage i høring, da medlemmerne af det regionale råd Nordsø-RAC kunne ikke nå til enighed.

14. december 2008

© Steen Ulnits

* Å reddet fra gylle

500 kubikmeter gylle strømmede ud fra en beholder på en ejendom på Ullitshøjvej ved Farsø, fordi en pumpe var gået i gang af sig selv. Det skriver DR Nordjylland.

Da landmanden lidt over midnat opdagede gylleudslippet, tilkaldte han Falck. Reddere placerede hurtigt nogle bigballer ved en bæk, der har forbindelse til Lerkenfeldt Å.

“Det lykkedes at skærme af for gyllen, så den ikke røg ud i bækken. Men det var lige på målstregen. Gyllen var kun få meter fra bækken,” siger holdleder Flemming Nielsen fra Falck.

Han oplyser, at der umiddelbart kun er sket begrænsede skader efter udslippet. Det er uvist, hvordan pumpen kunne gå i gang af sig selv.

Tjaeh. Vi er ved at være så langt ude i dette Venstre-fordrejede samfund, at en landmand er en helt, når han stopper en gylleforurening…

14. december 2008

© Steen Ulnits

* Igen flere svin i Danmark…

Bestanden af svin i Danmark er igen på vej op. De sidste to kvartaler er antallet af svin steget godt seks procent, og 1. oktober var der ifølge Danmarks Statistik 12,6 mio. svin.

Det er ganske vist otte procent færre end for et år siden, da bestanden toppede med godt 14 mio. svin, men siden april er det igen gået opad. Bestanden af søer, der toppede i andet kvartal sidste år, er også steget fra april til oktober i år. På under et år er antallet af søer steget med tre procent, men antallet af drægtige søer er det sidste halve år steget med hele fem procent. Det må derfor forventes, at den samlede bestand vil fortsætte med at stige i den kommende tid.

Så: Mere gylle til det danske folk. Mere nitrat i grundvandet og mere ammoniak i luften. Godt, vi har en grøn Venstre-regering ved roret…

14. december 2008

© Steen Ulnits

* Grøn vækst og mere natur

“Danmark skal være center for grøn vækst, der skal skabes flere store og sammenhængende naturområder, og der skal sikres bedre beskyttelse af den natur, vi har.”

Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin sin tale ved Folketingets åbning.

Arbejdet med vision og plan for grøn vækst blev skudt i gang for et par måneder siden. Udspillet skal sikre et højt niveau for miljø-og naturbeskyttelse med moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

Anders Fogh Rasmussen bebudede i åbningstalen en ny økonomi baseret på miljøvenlig, grøn teknologi, som vil give både eksport og arbejdspladser.

“Det betyder klare krav til landbruget om miljøvenlig drift. Men de vil også give landbruget grøne udviklingsmuligheder. For landbruget får en vigtig rolle for grøn vækst i fremtiden,” sagde statsministeren.

Smukke ord og masser af varm luft. Netop i disse dage er det med al ønskelig (?) tydelighed blevet dokumenteret, at regeringens seneste Vandmiljø-handlingsplan III har været totalt virkningsløs over for et landbrug, der bare ikke gider frivillige aftaler.

Faktisk konkluderer statens egne forskere, at det på nogle områder i dag står ringere til med miljøet end før handingsplanen.

“Grøn Misvækst” er åbenbart statsministerens nye mantra…

4. december 2008

© Steen Ulnits

* EU vil genoprette torskebestanden

EU-parlamentet foreslår strengere regler for ulovligt fiskeri og udsmidning af små fisk. Det har Europaparlamentet, der i denne uge er samlet i Strasbourg i Frankrig, netop vedtaget.

Niels Busk, der sidder i parlamentet for Venstre, var ophavsmand til en række ændringsforslag til kommissionens lovpakke.Han glæder sig over resultatet:

»Målet med vores ændringer er, at vi ikke skal smide gode spisefisk ud. De fisk, som bliver hevet op på land, også skal ende med at blive spist«, siger Niels Busk.

Når en torsk forlader vandoverfladen, dør den omgående. Derfor vil parlamentet have den mængde torsk, som bliver smidt livløse tilbage i bølgerne, trukket fra fiskernes kvote. Det betyder, at hver fisker får reduceret en endnu ikke fastlagt procentdel fra sin årlige fiskekvote.

Dernæst skal de ‘sorte fiskere’ straffes hårdere.

»Der fanges enormt meget sort fisk, som bliver omsat uden om EU’s kvotesystem. Det skal vi have stoppet. Og det må være muligt at finde frem til synderne«, siger Niels Busk.

Parlamentets ændringer indgår i EU-kommissionen lovpakke, som skal genoprette bestanden er torsk i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Målet er at oprette bestanden inden for 5-10 år. Det skal blandt andet ske ved at reducere dødeligheden blandt torskene på mellem 10 og 25 procent.

Niels Busk mener, det er yderst vigtigt, at torsken i sidste ende består på trods af klimaændringer og ‘sorte fiskere’:

»Efter rødspætten, er torsken min yndlingsfisk«, siger Niels Busk og forklarer, at han ynder at spise den det hvide fiskekød med kartofler, sennepssovs, rødbeder og hakkede løg – og en snaps.

Sådan. Det er nu engang lettere at forholde sig til miljøspørgsmål, når det er ens egen favoritsspise, der er ved at uddø. Specielt for Venstrefolk med dybe rødder i landbruget…

4. december 2008

© Steen Ulnits

* Flertal for permanent ophævelse af braklægningen

Regeringen vil sige ja til en permanent ophævelse af braklægningen i forbindelse med det sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik, som EUs landbrugsministre drøftede for nylig. Og den har på forhånd flertal sammen med Dansk Folkeparti. Det skriver Ritzau.

Men oppositionen i Folketinget advarer mod at ophæve braklægningen permanent, inden der er sikkerhed for tilstrækkeligt med penge til initiativer for at beskytte miljø og natur mod yderligere skader.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen oplyste fredag i Folketingets Europaudvalg, at regeringen er overbevist om, at EU vil overføre tilstrækkeligt med penge fra landbrugsstøtteordningerne til at bruge på miljø og natur, så Danmark kan lave sine egne afværgeordninger.

4. december 2008

© Steen Ulnits

* Lydsendere følger laks på 2.500 kilometer svømmetur

Amerikanske forskere har med lyd-emitterende tags fulgt unglaks på en 2.500 km lang rejse gennem ferskvand og saltvand. Projektet giver ny viden om fiskenes levevis og kan måske give svar om, hvilke steder bestande kan opleve tilbagegang.

Det seneste tiår har man brugt elektroniske tags til at følge nogle af havenes større indbyggere – for eksempel hajer, tunen og havskildpadder – men det er første gang, at det er lykkedes forskerne at følge små laks over så store afstande og gennem meget forskellige typer farvande.

Forskerne kunne spore laksene meget præcist, og enkelte af fiskene nåede hele vejen fra udspringet af den ferske Columbia-flod i Rocky Mountains, ud til det salte vand i Stillehavet og videre op langs kysten til Alaska – en tur på 2.500 kilometer.

»Indtil nu har det været vanskeligt at følge små dyr i store oceaner, og det har kun været muligt at slutte noget om deres bevægelser ved at bruge meget indirekte metoder,« forklarer Jim Bolger, der er leder af Pacific Ocean Shelf Tracking, Post, der står bag projektet. 

»Takket været nye lyd-emitterende tags på størrelse med en valnød i kombination med et omfattende kystnetværk af detektorer fra Alaska til Californien, kan flere mysterier om fiskenes migration og overlevelse måske snart løses,« siger Jim Bolger.

Et af de foreløbige resultater har overraskende været, at unglaksene tilsyneladende har lige gode overlevelsesmuligheder i opdæmmede og updæmmede floder.

To forskellige arter unglaks blev fulgt langs Columbia River og Fraser River i USA. Columbia River har otte dæmninger, mens Fraser River slet ingen har. 

1.000 unglaks, hver cirka 14 centimeter lange og med en vægt på 20-30 gram, blev elektronisk mærket i 2006. De 1.000 mærkede unglaks blev fulgt via et omfattende netværk af akustiske modtagere i Columbia- og Fraser-floden og langs kontinentalsokkelen ved Stillehavet.

Det viste sig, at flest laks overlevede på Columbia River, når enten afstand eller rejsetid blev taget med i regnestykket mod Fraser River. Faktisk overlevede flest laks, der svømmede gennem turbine-delen af dæmningerne på Columbia River i forhold til dem, der svømmede uden om den opdæmmede del.

Indtil videre kan forskerne dog ikke sige, om der skulle være specielle forhold i Fraser River, der har taget livet af laksene, selvom den er uopdæmmet. Det vides heller ikke, om andre faktorer end dæmninger spiller ind på laksenes overlevelse.

»Hvorend den fremtidige forskning tager os hen angående de spørgsmål, har den elektroniske og akustiske teknologi demonstreret sig selv som et brugbart værktøj til at opsamle unikke videnskabelige data,« siger en af forskerne, David W. Welch fra Kintama Research, Nanaimo, British Columbia.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Public Library of Sciency Biology.

4. december 2008

© Steen Ulnits

* Færre sild fra Østersøen

Der må fanges 39 procent færre sild til næste år i Østersøen, hvor bestanden fortsat er faldende. Det er resultatet, efter EU-lande netop har besluttet at reducere fangst-kvoterne for en lang række fisk i Østersøen. 

Dermed er især de danske sildefiskere hårdt ramt, erkender fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som deltog i mødet, der fandt sted i Luxembourg: 

»Det er klar, at det vil få konsekvenser for de danske sildefiskere. Jeg forstår fuldt ud deres bekymring. Men vi er nødt til at gøre noget for at sikre bestanden«, siger Eva Kjer Hansen. 

EU-kommissionen lagde i sit forslag op til en reduktion i sildekvoterne på 63 procent. Nu har landene i stedet forhandlet sig frem til en reduktion på 39 procent, samt at der skal laves en handleplan for genopretningen af sildebestanden i Østersøen: 

»Vi sikrer en bæredygtig udvikling samtidig med, at vi har sikret fiskerne de muligheder, der er, inden for en bæredygtig ramme. Fiskerne har også en interesse i, at der er fisk at fange i fremtiden«, siger Eva Kjer Hansen. 

I modsætningen silden er torskebestanden ved at komme på fode igen. Dog skal torskefangsten reduceres med 15 procent i den vestlige del af Østersøen, men i den østlige del – øst for Bornholm – kan fiskerne hale 15 procent flere torsk i land. 

Beslutningen betyder desuden, at de danske fiskere skal skrue ned for fangsten af laks, brisling, skrubber og rødspætter. Kvoterne for de to sidstnævnte reduceres med fem procent i 2009.

Relationen mellem torsk og sild er for øvrigt en af klassikerne inden for fiskeribiologien. Torskene æder løs af de voksne sild, mens sildene gør gengæld ved at æde løs af de små torskelarver. Går den ene art frem, sker det derfor på bekostning af den anden.

4. december 2008

© Steen Ulnits

* Flere torsk fra Østersøen

2009 bliver endnu et år med færre fisk i nettet for de danske fiskere i Østersøen. Det står klart, efter at EU-landene for nylig enedes om at skære ned på kvoterne for en lang række fiskearter.

Især sildefiskerne i havne som Rødvig og Gilleleje kan se frem til hårde tider. Sildekvoterne bliver reduceret med 39 procent i den vestlige del af Østersøen samt Kattegat og Skagerrak som følge af faldende bestande. Det er dog knap så drastisk som EU-Kommissionens forslag, der på baggrund af havbiologers analyser lagde op til en 63 procents nedskæring.

Mens sildebestanden har store problemer, er torskebestanden efter flere års hårdt pres ved at komme på fode igen. Godt nok skal torskefangsten reduceres med 15 procent i den vestlige del af Østersøen, men det opvejes af en tilsvarende stigning på 15 procent for kvoterne i den østlige del af Østersøen, øst for Bornholm.

Også når det gælder laks, brisling og rødspætter skal fiskerne skrue ned for fangsten, og især udsigten til færre rødspætter i nettet har vakt vrede hos de danske fiskere. Der ligger nemlig ingen biologiske årsager til grund for den reduktion af rødspættekvoterne på fem procent, som Danmark modstræbende måtte acceptere.

Det er ikke kun antallet af landede fisk, som bliver reduceret næste år. Østersøfiskerne skal også reducere antallet af dage, de er på vandet, med 10 procent.

4. december 2008

© Steen Ulnits

* Forbud mod drivgarn giver resultat

Forbuddet mod drivgarn i Østersøen, som blev implementeret fra den 1. januar 2008, giver allerede nu mærkbare resultater. Flere laks er sluppet op i elvene, hvor lystfiskerne melder om stærkt øgede fangster. Opgangen begyndte i juni og fortsatte sæsonen ud – med flere laks i elevene end i mange år.

“Forbuddet har haft en meget positiv effekt på antallet af tilbagevendende gydefisk fra Østersøen. Vi taler sandsynligvis om 100.000 flere laks end sidste år”, siger Håkan Harstrand fra svenske “Sportfiskarna”.

I de forgangne år er der hvert år blevet fanget omkring 300.000 laks, heraf halvdelen i drivgarn ude i Østersøen. Hvis forbuddet fortsætter, regner man med en øget årlig opgang i de svenske elve på mellem 50.000 og 100.000 laks.

Håkan Harstrand fortsætter:

“80% af østersølaksene stammer fra svenske elve. Derfor er den øgede opgang en meget positiv ting for Sverige som fisketurismenation. Polen kæmper stadig mod forbuddet mod drivgarn, men vi håber, at EU står fast på beslutningen”.

Derfor er det vigtigt, at lobbyorganisationer som EAA og EFTTA fortsætter deres lobbyvirksomhed i Bruxelles. Det er deres skyld, at den manglende håndhævelse af drivgarnsforbuddet blev bragt i søgelyset og frem i dagspressen. Og der er flere steder endnu med udbredt ulovligt drivgarnsfiskeri – ikke mindst i Middelhavet.

Fremgangen i Østersøen kan vende lige så hurtigt, som den har gjort i år – hvis ikke presset på lovgiverne i EU fastholdes.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* OECD-rapport roser landbruget

En ny rapport fra OECD viser, at det samlede pres på miljøet fra landbruget er faldet siden 1990. Ifølge rapporten er udledninger af drivhusgas fra jordbruget faldet med 21 procent, mens udledning på landsplan kun er faldet med 3 procent. Det skriver FoodCulture.

OECD har fulgt landbruget i de oprindelige 15 EU-lande, og det gennemsnitlige fald i udledningen af drivhusgasser er på 7 procent. Men selv om dansk landbrug altså hører til i den høje ende, konkluderer rapporten, at udledningen vil falde yderligere i de kommende år. Blandt andet på grund af mindre forbrug af gødning og en øget produktion af biogas.

“Rapporten konstaterer, at der har været en kontinuerlig styrkelse af miljøindsatsen i snart 20 år. Det er vi naturligvis stolte af at være en del af. Men OECD peger også på, at der fortsat er en række udfordringer. De flotte resultater er gennem årene opnået gennem primært en generel regulering. For at opnå yderligere forbedringer er der behov for en målrettet indsats,” siger vicedirektør i Dansk Landbrug, Niels Peter Nørring, til FoodCulture.

Udover en opbremsning i udledningen af drivhusgasser fortæller rapporten også, at landbrugets pesticidforbrug er reduceret med 40 procent fra 1990 til 2003, hvilket er et af de største fald i OECD.

Gid, vi herhjemme også kunne bryste os af en sådan reduktion…

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Bill investerer i biobrændstof

Bill Gates fra Microsoft investerede for to år siden 600 mio. kr. i Pacific Ethanol. Det er et selskab, hvis mål er at blive den største producent af majsbaseret ethanol på den amerikanske vestkyst. I sidste uge gjorde han det så igen: Da investerede Bill Gates’ investeringsselskab Cascade i en 530 mio. kroners satsning for at skabe flere biobrændstoffer.

Det er de såkaldte tredjegenerations biobrændstoffer, som Gates her investerer i. Alger, sollys, mikroorganismer og kuldioxid skal inden for tre til fem år efter raffinering kunne erstatte benzin, diesel og flybrændstof.

Forhåbentlig da. Ellers taber stakkels Bill penge…

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Nej til sø i nationalpark

– Folkene bag en ny Nationalpark ved Skagen Odde kan godt droppe alle tanker om at genskabe Vendsyssels største sø, Gårbo Sø. Det siger manden, der ejer de 820 hk jord, hvor der engang var sø. Han nægter at sælge, oplyser DR Nordjylland.

– Det kan ikke komme på tale, siger entreprenør Svend Aage Christiansen, der i dag dyrker landbrug på den tørlagte søbund.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening, der vil gøre Skagen Odde til nationalpark. Som det største enkeltprojekt ønsker de at genskabe Gårdbo Sø, der var Vendsyssels største sø, indtil den blev tørlagt i slutningen af 1800-tallet.

– Men jeg sælger ikke. Jeg har Danmarks bedste landbrugsjord på Gårdbo Sø, siger Svend Aage Christiansen.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Mangel på gylle – i Afrika…

“Du kan købe Coca-Cola og øl overalt i Afrika, men ikke gylle. Det ønsker vi at ændre,” siger forsker Andre Bationo fra Sveriges Landbrugsuniversitet. Han er førende landbrugsforsker i Afrika og arbejder med udviklingsprogrammet Agra, Alliancen for Afrikas grønne revolution. Det skriver lantbruk.com.

“I de udviklede lande forårsager gylle og kunstgødning miljøproblemer. Men i Afrika går de glip af fire mia. dollars om året, fordi de mangler gødning,” siger han. 

Ghana og Uganda er de lande i verden, der bruger mindst gødning pr. hektar. Landmændene har ikke råd til at købe gødning – eller ikke har kendskab til fordelene ved at gøde.

“Ofte bruger de husdyrgødning til at fyre op til opvarmning eller madlavning,” siger Andre Bationo til lantbruk.com. Han mener, at moderne gødning og jordforbedring er et våben mod både fødevaremangel og den globale opvarmning. Med højere udbytter kan landmændene lettere tilpasse sig klimaforandringerne. Hvis den eksisterende jord yder mere, er der også mindre behov for at rydde regnskov for at oprette nye marker.

Agra har blandt andet til formål at sikre leverancer af gødning til afrikanerne og gøre gødningen tilgængeligt i mindre pakker til de små landmænd.

Agra ønsker også at bruge Afrikas stenfosfat og naturgas til at gøde med.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Lokal modstand mod naturpark

Danmarks Jægerforbund (DJF) vil nu forsøge at danne fælles front med Danmarks Naturfredningsforening (DN) i kampen for at stoppe etableringen af Danmarks største dyrehave ved Vejen i Jylland. Jægerne mener, at det skader det naturdyreliv at hegne så stort område ind. Det skriver Ritzau.

Dyrehaven i Klelund Plantage ved Vejen kom for nylig et stort skridt nærmere, da teknik- og miljøudvalget i Vejen sagde ja til Lego-arving Sofie Kirk-Kristiansens planer om at indhegne 1400 hektar og dermed skabe en dyrehave.

“Vi ser meget alvorligt på det, for det er en skæv udvikling for naturen i Danmark, at man begynder at hegne naturen ind for at have vildtet for sig selv. Vildtet skal kunne bevæge sig frit, både for de mange, der gerne vil nyde dyrelivet og os, der også gerne vil skyde lidt af det,” siger formanden for DJF, Ole Roed Jakobsen til Ritzau.

DN er også stærkt kritiske over for indhegning af den frie natur og frygter, at det på lang sigt, kan være svært at garantere en god adgang til skoven.

“Det er svært for kommunerne at gå imod store lodsejere, der har en god idé. Men private dyrehaver er en uheldig udvikling, fordi de private jagtinteresser vil være i fokus,” siger Nora Skjernaa Hansen fra DN.

Sofie Kirk-Kristiansen fik området af sine forældre i bryllupsgave og har siden fået ja fra Skov-og Naturstyrelsen til at indhegne en del af plantagen til dyrehave. Teknik-og miljøudvalget i kommunen mener, at indhegningen vil sikre en større biologisk mangfoldighed.

“Desuden bliver der fri adgang for offentligheden – ligesom Skov- og Naturstyrelsen stiller krav om, hvor højt hegnet må være,” siger formand for teknik- og miljøudvalget Frank Schmidt.

Byrådet i Vejen Kommune skal træffe den endelige afgørelse sidst i november.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Ny dansk verdensrekord i salg af økovarer

For første gang nogensinde har en dansk supermarkedskæde præsteret en økologi-andel af den samlede omsætning på over 30 procent i en hel uge.

Det er Irma, der for nylig nåede en andel på 30,1 procent, oplyser virksomheden.Den butik, der præsterede den højeste andel, var Irma Torvegade på Christianshavn, som opnåede en økoandel på ikke mindre end 39,9 procent.

De fem mest sælgende økologiske varer i ugen var:

• Jersey mælk
• Hakket oksekød
• Montepulciano rødvin
• Amarone Ninfeo rødvin
• Ch. Peybonhomme les Tours rødvin

Midlerne til at øge økologisalget var dels en tilbudsavis, der udelukkende havde økologiske varer – dels masser af lokale aktiviteter i de enkelte butikker. Dertil kom billigere priser på hele udvalget af frugt og grønt.

Som selv stor ynder af rødvin kan det ikke undre, at økologisk bevidste mennesker drikker god vin og er villige til at betale den økologiske merpris!

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Upopulær biogas

Firmaet Biokraft har søgt om lov til at opføre tre gyllelaguner ved biogasanlægget uden for Aakirkeby. Men naboerne er ikke begejstrede for at få 20.000 kubikmeter gylle som ny nabo. Det skriver TV 2/Bornholm.

En af naboerne, Lis Jørgensen, siger, at hun vil klage over, at der er givet en såkaldt landzonetilladelse til gyllelagunerne. 

Klagen skal behandles af Naturklagenævnet, og det vil sandsynligvis tage et halvt år, og da klagen har opsættende virkning, skal byggeriet af gyllelagunerne ligge stille, mens klagen behandles. Det betyder nye udgifter. 

Biokraft skal nemlig i endnu et halvt år køre det affaldsvand, der ellers skulle have været i lagunerne, væk. Det koster ca. 250.000 kroner om måneden eller i alt 1,5 millioner. 

“Der er forventeligt med klagerne, og de er en del af de vanskeligheder, som Biokraft støder på,” siger Thomas Thors, der er formanden for Biokraft. Han tager dog klagerne med ro og forventer, at byggeriet kan gå i gang i slutningen af foråret.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Nye miljøfølsomme områder

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er gået længere end aftalt med landbruget, dengang miljøgodkendelsesordningen blev til. Da blev det nemlig besluttet, at op til 35 procent af jorden kunne udpeges som følsomme områder. Nu er det pludselig 38 procent – eller ekstra 223.000 hektar.

Det er sket, fordi kortværkerne, der bruges til beregning af, hvad der må udledes til omgivelserne, er blevet opdateret, og det betyder mindre udledning. Det kan dog delvist kompenseres ved ændret gødningsnorm eller sædskifte.

Timingen kommer bag på Dansk Landbrug, hvor det var opfattelsen, at der skulle diskuteres “Grøn Vækst'”, og at der dermed var lagt op til at lave en helhedsløsning. Det vækker speciel utilfredshed, at det samlede areal omfattet af nitratklasser er øget.

Nitratklasse I:
Arealer med et N-reduktionspotentiale på 0 til 50 procent i oplande til sårbare Natura 2000 vandområder.

Nitratklasse II:
Arealer med et N-reduktionspotentiale på 51 til 75 procent i oplande til meget sårbare Natura 2000 vandområder.

Nitratklasse III:
Arealer med et N-reduktionspotentiale på 0 til 50 procent i oplande til meget sårbare Natura 2000 vandområder.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Strid om fjernelse af vandhuller

Aabenraa-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at en lodsejer ved Tumbøl ulovligt har fjernet flere vandhuller. Det skriver DR Syd.

Foreningen klager til Naturklagenævnet over, at et beskyttet vandhul er nedlagt uden, at jordens ejer har fået tilladelse til det. Den tilladelse søger ejeren nu om og får støtte af Aabenraa Kommune.

Det kæmper DN imod, og samtidig vil foreningen have undersøgt en mistanke om, også andre vandhuller på samme grund er sløjfet uden tilladelse. Og i givet fald have dem genskabt.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Svovlsyre i gyllen forbedrer miljøet

Miljøet får det bedre, fordi stadig flere landmænd hælder syre i gyllen fra husdyrene. Det oplyser DR Østjylland.

Det er i forvejen bevist, at gyllen forurener mindre med ammoniak, når landmændene sætter svovlsyre til gyllen, men nu har århusianske forskere påvist en ny gavnlig effekt af syren.

Tilsætningen betyder også, at gyllen afgiver mindre metangas til atmosfæren, og dermed bremses opvarmningen af jordkloden, fordi metangas er en kraftig drivhusgas.

Til gengæld betyder svovlsyren så, at gyllen risikerer at lugte dårligere – med de velkendte problemer for lokalbefolkningen…

Det er forskere fra Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet på Aarhus Universitet, der har påvist effekten af svovlsyren.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Menneskeædende malle

Vi ved, at der findes menneskeædende hajer – flere arter endda. Nu viser det sig, at hajerne måske ikke er de eneste fisk med smag for menneskekød…

Et eksemplar af den kæmpemæssige indiske malleart “Goonch'”har tilsyneladende fået så meget smag for menneskekød, at den nu ikke tøver med at dræbe badende i den indiske flod, hvor den lever. Det er nogle forskeres frygt, efter flere mennesker er forsvundet på mystisk vis i floden.

Efter indisk tradition sendes afdøde efter begravelsesceremonien ud på floden, hvor de sejler med strømmen. Forskere mener, at mallerne har spist sig store i de lette måltider og samtidig fået smag for menneskekød efter at have vænnet sig til smagen af lig.

Biologen Jeremy Wade, som er kendt fra sine fiskeprogrammer på Discovery Channel, har studeret fænomenet med det menneskeædende monster, som lokale i den indiske by i årevis har troet på og frygtet.

– Min teori er, at fiskene i floden har levet af halvbrændte kroppe, som er sendt ud på vandet. Et par af dem er nu blevet så store, at de kan angribe og spise levende mennesker, siger han til Fox News.

Wade har fisket efter maller i floden, og den største, han har fanget, var over to meter lang og vejede mere end 70 kilo.

– Hvis sådan en fyr får fat i dig, så er der ingen mulighed for at slippe væk, fortæller Jeremy Wade, der nu planlægger at lave en dokumentar om de måske menneskeædende kæmpemaller.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* 3,5 meter lang fisk – fra kysten!

62-årige Chang Yi Bai fra Taiwan fik sit livs kamp, da en kæmpefisk bed på krogen – 3,5 meter lang og fanget fra østkysten af Taiwan. Chang har fisket i mere end tyve år, men aldrig fanget noget lignende. Fisken, som er en velkendt dybhavsfisk, fanges normalt aldrig nær land – og da slet ikke direkte fra kysten som denne. 

Lokalt kalder man fisken for “jordskælvsfisk”, da man normalt kun ser den i forbindelse med jordskælv – og derfor betragter den som et dårligt varsel. Seismologer kommenterede dog fangsten og maner til ro. Det er en myte, at denne fisk skulle varsle jordskælv, siger de.

Omvendt kan man jo fint forestille sig, at døde eller døende eksemplarer søger op til overfladen eller driver i land i forbindelse med voldsomme jordskælv, som gør livet på dybhavet umuligt – i hvert fald for en stund.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Økologer tjente mest i 2007

Økologerne øgede sidste år deres indtjening med 20.000 kr. til 141.000 kr. i gennemsnit. Samtidig faldt driftsresultatet for deres konventionelle kolleger med 141.000 kr. pr. bedrift.

Mens der i 2006 ikke var den store forskel på indtjeningen for de to driftsformer, klarede de økologiske bedrifter sig derfor markant bedre i 2007 end de konventionelle.

De konventionelle bedrifter endte endda med et underskud på 30.000 kr. pr. bedrift. Det var især den elendige økonomi i svineproduktionen, der trak ned for de konventionelle bedrifter, viser en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut.

Økologiske malkekvægsbedrifter, der typisk er store heltidsbedrifter, topper igen i år statistikken med et driftsresultat på 574.000 kr. pr. bedrift. Det er 117.000 kr. bedre end året før.

De økologiske planteavlsbedrifter klarede sig knap så godt med et driftsresultat på -47.000 kr. i gennemsnit pr. bedrift, hvilket er på samme niveau som året før.

Den generelt svage økonomi i økologiske planteavlsbedrifter forklares med, at langt den overvejende del er deltidsbedrifter, der opnår en væsentlig del af deres indkomst uden for jordbruget.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Miljøminister presser landbruget

Antallet af særligt naturfølsomme marker stiger markant, når miljøminister Troels Lund Poulsen ( V) om kort tid præsenterer nye krav til landbrugets udledning af kvælstof i naturen. Det skriver metroXpress.

Kravene betyder, at 38 procent af alle marker i fremtiden vil være omfattet af en særlig “nitratklasse”, som begrænser den mængde gødning, landmændene må køre ud på markerne. I dag er det 30 procent, der er omfattet af reglerne.

“Vi kan i den nye kortlægning se, at der er flere naturfølsomme områder. Dem har vi en særlig forpligtelse over for. Det har vi forudsat i husdyrloven, og det lever vi op til med den nye kortlægning af landbrugsarealerne,” siger Troels Lund Poulsen til gratisavisen metroXpress.

“Det er en rigtig god nyhed for den danske natur,” mener miljøministeren.

Miljøministeriets kortlægning af landets marker bruges af kommunerne til at give landmænd tilladelse til at udvide husdyrproduktionen. Derfor vil den strammere kurs betyde, at landmænd i fremtiden skal sikre sig mere jord for at få tilladelse til at udvide produktionen.

Stigningen er næsten den dobbelte af, hvad landbruget er blevet stillet i udsigt af Miljøministeriet. Derfor er Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke stærkt utilfreds med de nye krav.

“Jeg er dybt skuffet over, at vi igen skal høre om opstramninger, der indskrænker muligheden for husdyrproduktion. I forvejen flytter flere husdyrproduktioner ud af landet, og de nye krav gør det absolut ikke lettere at være landmand i Danmark, “siger han til avisen.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Skjern Å-park blev vedtaget

Med et overvældene flertal stemte byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune tirsdag for en nationalpark omkring Skjern Å.

Dermed må de mange landmænd, som fra starten var kritiske overfor nationalpark-planerne, se sig nedstemt af byrådet, skriver DR.

Med flertallet i hus kan byrådet nu skrive til miljøminister Troels Lund Poulsen, at han godt kan gå i gang med at udfærdige det lovmæssige grundlag for etablering af nationalparken.

Torben Nørregaard, Venstre-borgmester i Ringkøbing-Skjern forstår ikke landmændenes frygt for nationalparken.

Landmændene har ønsket helt sikre betingelser for, at der skal gælde akkurat samme landbrugsregler indenfor som udenfor nationalparken.

25. november 2008

© Steen Ulnits

* Drama om Skjern Å nationalpark

Trods et stort pres fra et flertal af de landmænd, der ejer de 8.500 hektar landbrugsjord i nationalparkforslaget Skjern Å, tyder meget på, at Venstres gruppe ved byrådsmødet giver grønt lys til parken, der har været meget omstridt på egnen.

Tidligere har 11-12 medlemmer af Venstres gruppe på 18 været imod eller ikke taget stilling. Flertallet af landmændene, der er imod nationalparken, støttes af deres repræsentant i styregruppen, landboformand Andreas Bjerregaard.

Forud for eftermiddagens afstemning lader det til, at Venstre-medlemmerne sammen med fem Socialdemokrater og SF alligevel kan skabe flertal for nationalparken.

Det, byrådet skal tage stilling til, er ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern, om man siger ja eller nej til miljøminister Troels Lund Poulsens spørgsmål: Ønsker kommunen, at miljøministeren går i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om nationalparken, altså at sætte planerne i værk.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Danmark er Østersøens miljøskurk

Landmændene i Danmark og Tyskland er de største miljøskurke sammenlignet med alle Østersøens landmænd. De udleder mest kvælstof per hektar jordbrugsmark.

Landbruget står for halvdelen af kvælstofindholdet i Østersøen. Udslippet af kvælstof og fosfor fra landbruget medfører blandt andet flere alger i havet. Men det er meget forskelligt, hvor meget de forskellige østersølande påvirker havmiljøet. Det skriver atl.nu.

Det danske landbrug udleder i gennemsnit 57 kg kvælstof per hektar. Det er mere end 40 gange så meget kvælstof, som rinder ud i vandet fra de estiske og lettiske landbrug.

Forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet, Helena Andersson, siger til atl.nu, at der er flere faktorer, der spiller ind i forureningen af Østersøen.

“Der findes ingen enkle svar. De naturgivne forudsætninger som klima og jord er jo forskellige i landene, men der er alligevel et tydeligt mønster: Lande, som har den højeste dyretæthed, står også for det største kvælstofudslip,” siger Helena Andersson.

Og der er så den naturlige forklaring på, hvorfor Danmark er det land ved Østersøen, der udleder mest kvælstof.

“Danmark har absolut flest dyr og den højeste kødproduktion, derfor ligger landet også i top, når det gælder kvælstofudslip fra landbruget,” siger forskeren.

Tyskland har den næsthøjeste dyretæthed, og dermed også det næsthøjeste kvælstofudslip.

Et andet mønster, som Helena Andersson gør opmærksom på, er, at lande med højt udviklede landbrug belaster miljøet i Østersøen mere, end for eksempel Letland, hvis selvforsyning af kød er meget lav.

“Jo mere korn, kød og mælk et land producerer, desto større er kvælstofudslippet,” siger Helena Andersson.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Danmark dyrker mest korn pr. indbygger

Regnet pr. hektar landbrugsjord ligger Danmark helt i front: 1.500 kg. Så meget korn dyrker vi om året for hver eneste dansker, og det gør Danmark til det land i verden, der producerer mest korn pr. indbygger. Det viser FAOs tal for 2007, hvor høsten ellers var forholdsvis lille i Danmark.

I en tid med fødevarekrise er det tankevækkende, at Danmark ligger i spidsen, når det gælder om at producere korn. Sammenligningen gælder vel at mærke ikke kun for de kornarter, vi dyrker herhjemme, men også når man medregner både ris og majs og mere eksotiske former for korn.

Mange andre lande producerer meget mere korn, end vi gør i Danmark, men i forhold til befolkningens og landbrugsarealets størrelse ligger Danmark suverænt i front.

Når Danmark hidtil har været ret upåagtet som kornproducerende land, skyldes, at vi bruger langt det meste af kornet som foder, og Danmark er da også mere kendt for sin store animalske produktion.

Et land som Canada, der har den næststørste produktion pr. indbygger, og er et af de store korneksporterende lande, dyrker “kun” seks gange så meget korn som Danmark, selv om det er et kæmpestort land, så i forhold til landbrugsarealets størrelse er Danmarks kornproduktion langt større og voldsomt meget mere intensiv.

Andre store kornproducerende lande som USA, Kasakhstan, Australien og Argentina dyrker også meget korn pr. indbygger, men i forhold til deres størrelse er produktionen ikke nær så imponerende.

Ungarn er det land i EU, der efter Danmark dyrker mest korn pr. indbygger, mens Frankrig som EU’s suverænt største samlede kornproducent ligger noget længere nede på listen.

Når vi ligger så højt med hensyn til at producere korn, skyldes det, at vi bruger en forholdsvis stor del af landbrugsarealet til at dyrke korn, samtidig med at vi har forholdsvis høje udbytter.

Faktisk er der kun 32 lande i verden, der har en større produktion af korn end Danmark.

Store lande som Brasilien og Rusland ligger meget langt nede på listerne, når man sætter produktionen i forhold til landenes enorme landbrugsarealer og store befolkninger.

Derfor sviner de heller ikke miljøet til i nær samme omfang som det højt berømmede danske landbrug.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* – Pinligt, at Danmark er Østersøens største miljøsvin…

Torsken er ikke længere i stand til at formere sig ret mange steder i Østersøen, fordi udledningen af kvælstof påvirker indholdet af både ilt og salt i vandet.

Det kan fisken takke det danske landbrug for, som i gennemsnit udleder 57 kilo kvælstof per hektar, hvilket er mere end noget andet land i Østersø-regionen. 

Det fastslår en ny rapport fra Sveriges Landbrugsuniversitet. 

»Hvor er det pinligt, at vi i Danmark prøver på at gøre os til et grønt land, som vil gå foran, når det så viser sig, at vi er de største syndere«, siger SF’s Kristen Touborg, som er repræsentant for Nordisk Råd, fødevareordfører og tidligere landmand. 

Han har før været opmærksom på problemet, selv om han har hørt både landbruget og den borgerlige regering sige, at det ikke betyder så meget, fordi Danmark ikke har så meget udslip til Østersøen. 

Men de nye tal viser det stik modsatte. 

»Det her er væsentlig værre, end man har formodet før«, siger han, og beder nu ministeren om en redegørelse. Kristen Touborg vil nu have svar på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved problemet. 

»Min opfattelse er, at regeringen vil gå ud og lave restriktioner og til gengæld slippe landbruget fri. På den måde laver de på den ene side skarpere regler i nogle områder, mens de løsner meget op og giver lov til større produktion på den anden«, siger han. 

Selv om han støtter restriktioner på særlige områder som for eksempel følsomme vandløb, mener han ikke, at det er en god ide. Ifølge Kristen Touborg forurener landbruget ikke kun i Østersøen. 

»Jeg er specielt bekymret for den kvælstofudledning, der slippes ud i luften. Og jeg synes, at nu når vi netop står over for en generel fornyelse af vandmiljøhandlingsplanen til efteråret, er det på tide – og et behov for – at vi få revurderet området samtidig«, siger han.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Landbruget støtter Nationalpark Skagen Odde

“Landboforeningen i Nordjylland vil gå positivt ind i det.”

Sådan siger formanden for LandboNord, Henrik Gregersen, om forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening om en nationalpark, der skal ligge nord for en linje mellem Frederikshavn og Hjørring.

Henrik Gregersen bifalder, at der skal være plads til både naturperler og til ejet jord, og bakker op om en nationalpark, hvis landbruget fortsat kan virke. Men hvis folkene bag nationalparken ud over at pleje og passe naturen også vil nedlægge landbrug, er han skeptisk:

“Så er det en helt anden situation, og så må der blive tale om ekspropriation. Men så langt kommer det sandsynligvis ikke. Mig bekendt er der ikke så meget intensivt landbrug i området,” siger Henrik Gregersen til DR Nordjylland.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Producenter ved nationalpark tjener mere

Producenterne ved den kommende nationalpark Vadehavet kan se frem til mere indtjening. Den kommende nationalpark betyder nemlig højere priser på produkterne.

Foreningen Vadehavsprodukter er derfor allerede godt i gang med at brande produkter fra nationalparken – blandt andet skal de forsynes med stemplet ‘Vadehavsguld’.

“Det bliver som at sælge B&O fjernsyn. Vi har allerede i dag et fantastisk produkt, men det betyder noget at få stemplet “Nationalpark”. Vores søsterorganisation i Holland har vist, at man kan få 20 procent mere for produkterne ude på destinationen end inde i byerne, og det regner vi bestemt med at kunne overføre på eksempelvis lammekødet fra marsken,” siger foreningens koordinator Erling Sørensen,” til Food Culture.

Vadehavets gæster vil fortrinsvis komme fra de nærliggende storbyer, hvor folk gerne vil kunne snakke med om andet end den årlige tur til Middelhavet.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* – Skagen Odde nationalpark?

Så sent som i august blev Nationalpark Thy indviet, og nu foreår Friluftsrådet, Danmarks Naturfred og Dansk Ornitologisk Forening endnu en nationalpark i det nordjyske. Denne gang er valget faldet på Skagen Odde, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Størsteparten af Skagen Odde ligger i Frederikshavn Kommune og den nordvestlige del i Hjørring Kommune. Betegnelsen Skagen Odde bruges om området nord for en linje mellem Frederikshavn og Hirtshals.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Pesticidplanens mål langt fra opfyldt

En evaluering af regeringens Pesticidhandlingsplan 2004-2009 viser, at regeringen står tilbage med i hvert fald to uopfyldte mål. Det konkluderer Rambøll Management.

I alt ni målsætninger var opstillet i planen. Den mest kendte af dem bestod i at reducere behandlingshyppigheden til 1,7 – et mål, der som bekendt ikke er nået.

Det samme gælder målsætningen om udlægning af 20.000 hektar sprøjtefri randzoner. De øvrige målsætninger er i højere grad blevet opfyldt, men de er formuleret ganske generelt og derfor ikke særligt målbare, konkluderer Rambøll Management.

Når planen ikke er opfyldt på to vigtige punkter, hænger det sammen med, at en stor del af de anvendte virkemidler er brugt på vidensudvikling og langsigtede tiltag, som ikke kan forventes at have mærkbar effekt på kort sigt.

Rambøll påpeger, at godt 70 procent af de 145 mio. kr. som var planens samlede budget, er gået til langsigtede virkemidler, herunder forskningsprogrammer, metodeudvikling vedrørende rådgivning og varslingssystemer, mens kun 20 procent er brugt på virkemidler med effekt på kort sigt over for landbruget.

Der peges på en manglende sammenhæng mellem mål og virkemidler i planen samt mangel på overordnet ledelse og opfølgning.

“Årsagen til den konstaterede stigning i landbrugets forbrug af pesticider er ikke kendt, og det er ikke givet, at det alene skyldes virkemidlernes manglende effekt,” skriver Rambøll Management.

“Det kan også skyldes ændringer i blandt andet sædskifte og i vejrforhold eller i priserne på pesticider og afgrøder, der alt sammen påvirker den økonomisk optimale anvendelse af pesticider.”

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Frankrig vil 3-doble økologien

Den franske landbrugsminister vil 3-doble det økologiske areal i Frankrig frem til 2012. Derefter vil det økologiske areal udgøre 6 procent af det samlede areal.

Landbrugsministeren vil blandt andet få flere landmænd til at lægge om ved at fjerne loftet over tilskuddet til omlægning, hvilket vil gøre det meget mere attraktivt at lægge om – specielt for planteavlerne.

Derudover vil han støtte økologiske organisationer og projekter, og mindst 20 procent af maden i statens kantiner skal være økologisk.

Ifølge landbrugsministeren stiger efterspørgselen efter økologiske produkter med 10 procent om året.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* – Er gyllelugt farlig for helbredet?

Formanden for miljøudvalget i Viborg Kommune, Inger Jakobsen, har bedt den lokale embedslæge om at vurdere, om gyllelugt er sundhedsskadelig. Det skriver viborg-folkeblad.dk.

Gyllelugten skal vurderes i forbindelse med klager fra borgere i Vristed, der i 2005 fik Fjends Kommune til at påbyde ejeren af et landbrug at gøre noget ved lugten af gylle fra landbruget. Men ejeren klagede til miljøklagenævnet, og der er sagen fortsat.

For nylig skrev Landsforeningen af gylleramte et brev til kommunen om sagen, og her pegede foreningen blandt andet på, at der er risiko for sygdomme forbundet med gyllelugten. Det er nu det, som embedslægen skal vurdere om er korrekt eller ikke.

“Hvis embedslægen vurderer, at det er sundhedsskadeligt i forhold til eksempelvis luftveje eller allergi, kan kommunen gå ind og træffe en ny afgørelse,” siger Inger Jakobsen.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* “Grøn Misvækst”: Muslingefiskeriet genoptages i Limfjorden

52 muslingefartøjer fik for nylig lov til at genoptage det sårbare muslingefiskeri i Limfjorden, oplyser Fødevareministeriet. Det sker efter, at det af hensyn til fugle- og plantelivet er udarbejdet omfattende miljøkonsekvensvurderinger af fiskeriet. 

»Det er første gang, at vi har et så grundigt videnskabeligt grundlag for at udstede tilladelser til muslingefiskeri i Limfjorden. Regeringens vision for erhvervsudviklingen er “Grøn vækst”. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at vi nu med de videnskabelige konsekvensvurderinger har redskabet til at realisere den vision på fiskeriområdet«, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). 

Miljøkonsekvensvurderinger gennemføres ved, at fiskeriets effekt på det omkringliggende miljø undersøges og sammenholdes med de særlige beskyttelseshensyn, der gælder for området. For første gang indeholder tilladelserne til muslingefiskeri præcise vilkår om, hvor store mængder, der må fiskes i bestemte områder af fjorden. 

Nu kan fremtiden så få lov til at vise, at man endnu engang har tromlet hen over miljøet – nu blot under et nyt og forkromet motto, nemlig “Grøn Vækst”.

Det burde snarere hedde “Grøn Misvækst”…

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Fisker får elg på krogen

Svenskeren Joel Lagerkvist troede ikke sine egne øjne, da først gevir og siden hel elg kom til syne for enden af fiskelinen.

Den 24-årige svensker var taget på fisketur ved Lillsjön i Sverige sammen med en ven. På et tidspunkt fik Joel noget tungt på krogen, og han begyndte at rulle ind, mens hans ven roede båden tættere på. Det skriver den svenske avis Expressen.

I første omgang var Joel i tvivl om, hvorvidt elgen var i live, og han blev rædselsslagen for, om det store dyr skulle gå til angreb.

Heldigvis for fiskeren og uheldigvis for elgen var den stendød. Svensk politi fortalte til Expressen, at skader på elgen tyder på, at den er død efter at have været i kamp med en artsfælle.

Joel Lagerkvist ringede efter hjælp for at få den 500-600 kilo tunge elg i land, men ingen tog ham seriøst. Men gradvist begyndte folk at stimle sammen ved søbredden, og til sidst lykkedes det en flok at få dyret i land.

Joel sagde til Expressen, at han med fangsten forbedrede sin personlige rekord med 490 kilo. Fiskekammeraterne fik geviret som souvenir fra den spøjse fisketur på Lillsjöen.

Elgfiskere in spe bør vide, at Joel fik sin elg på en stor, gul wobler!

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Snart slut med Isefjordsålen

EU-direktiv følges op af indgreb fra fiskeriministeriet og sætter en stopper for fiskeri efter blankål i danske farvande. Men adressen er forkert!

Det mener i hvert fald Bjarne Hansen fra Egebjerg Mark, i et læserbrev i Jyllands-Posten. Han følges i Odsherred Avis skarpt op af Frank Knudsen, Hølkerup, der også er fritidsfisker.

“Fra og med næste år vil det være slut med at fiske efter blankål i danske farvande, hvilket i realiteten vil sætte en stopper for alt ålefiskeri”, skriver Bjarne Hansen og fortsætter:

“Blankålen er den udvoksede, gydemodne ål, der fra midten af august til begyndelsen af oktober fanges i ruser på sin forunderlige rejse til Sargassohavet øst for Caribien. 

Det er den ål, der bruges til røgning, og den ål, der gør sig bedst på panden, fordi den har nået det trin i sin udvikling, der giver den bedste kvalitet. Og det er muligt at fange ålen, netop fordi den er på træk.

Ålefiskeri med ruse er et traditionsrigt og stemningsfuldt fiskeri, som i dag stort set kun praktiseres af fritidsfiskere, der i øvrigt kun må benytte et begrænset antal ruser af begrænset størrelse.

Men fra næste år vil Fødevare- og Fiskeriministeriet sætte en stopper for den fornøjelse. Baggrunden er en EU-forordning, der påbyder reduktion af ålefiskeriet i alle EU-lande. Men hvordan reduktionen skal føres ud i livet, er op til de enkelte EU-lande. I en kommentar til planen har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lagt vægt på, at det fremtidige ålefiskeri sikres. Men spørgsmålet er, om dette sker ved endnu en gang at komme efter fritidsfiskere og andet godtfolk.

Det har i hvert fald ikke hjulpet ålebestanden, at de oprindelige bundgarnsfiskere forsvandt fra de danske kyster for nu efterhånden mere end 20 år siden. Med deres garn sat på pæle fra strandbredden og måske 100 meter ud i vandet. 

Ålegårdene stod tæt i fjorde og i vige, og efter at de har været forsvundet i et par årtier, må man konstatere, at det ikke er fiskeriet, der er skyld i ålenes tilbagegang. Og da slet ikke de par kilo ål, som en fritidsfisker kan have held til at lokke i rusen i løbet af en sæson.

Årsagen skal måske findes i miljøforhold i søer og vandløb, hvor ålen har sin opvækst i årene, inden den bliver til blankål og trækker ud i saltvand. Eller til den groteske og uhæmmede fangst af åleyngel – glasål – som den praktiseres i andre dele af EU. Det var nok her, man burde sætte ind.”

Så langt Bjarne Hansen, der bakkes op af fritidsfisker-kollegaen Frank Knudsen, Grønlandsvej, Hølkerup, der til Odsherred Netavis udtaler:

“Det er utrolige mængder tons glasål i gram-størrelse, der indfanges f.eks. i Frankrig, Spanien og Holland til opvækst i ålefarme. Blot omkring en tredjedel af dem overlever til udsætning.”

“Det er en parodi, at hvis jeg skal lande en ål, skal den være på mindst 35,5 cm, mens de dernede højst er måske på tre centimeter,” konstaterer han – og konkluderer som Bjarne Hansen, at det var dér, man burde sætte ind.

Se, det kan man jo for en gangs skyld godt være enige med fritidsfiskerne i. Som de forfulgte uskyldigheder de jo altid er…

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Snart slut med at fange ål i søer og vandløb

Ålene ved de danske kyster og i åer og søer får fra nytår lettere ved at sno sig. Det sker som led i en EU-redningsplan for den truede fiskeart. Det skal ske på bekostning, ikke bare af erhvervsfiskere, men også af fritids- og lystfiskere, som må imødese kraftige indgreb mod deres ålefiskeri.

Det lægger Fiskeridirektoratet op til i et udkast til nye regler for ålefiskeriet, som er sendt i høring hos interesseorganisationer m.fl. EU-planen opererer med en halvering af fangsten af ål over en periode på fem år. Fra 2012 skal det være helt forbudt for lyst- og fritidsfiskere at fange ål i ferskvand – både med fiskestang og med ruser eller andre fiskeredskaber.

For erhvervsfiskere lægger direktoratet op til skrappe restriktioner både i ferskvand og i saltvand, blandt andet med forbud mod flere slags fiskeredskaber, også for fritidsfiskere. I saltvand lægger Fiskeridirektoratet også op til at hæve mindstemålet for fangster.

9. november 2008

© Steen Ulnits

* Øko-okker blir ørred-gokker…

En økologisk landmand fra Nordenskov er med stor sandsynlighed ansvarlig for en okkerforurening, der dræbte for 1,5 mio. kr. dambrugsfisk hos Graulund Fiskeri. Det skriver JydskeVestkysten.

Landmanden driver sammen med sønnen en ejendom med 320 køer og købte for tre år siden en mark ned til Vestterp Haltrup Bæk. I foråret blev der drænet ved at renovere en gammel tilgroet grøft, som blev gravet lidt bredere og dybere. Herved opstod en ny udvaskning af okker, som kan kvæle fiskene.

Landmanden erkender sagen og siger til avisen, at han har ondt af ægteparret, som ejer dambruget. Det er næsten, som når Banditos og Hells Angels slås med hinanden…

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Bræmmer skyld i flere mink

2-meter bræmmerne langs vore vandløb er skyld i, at vilde mink breder sig langs Gudenåen.

“Vi har gjort landskabet mere egnet til mink, og så breder de sig selvfølgelig.” Det siger Jan Kjærgaard, der er naturvejleder i Silkeborg til DR Østjylland.

Han peger på de lovpligtige 2-meter bræmmer langs vandløbene, hvor der ikke må dyrkes afgrøder, som årsagen. Bræmmerne giver ideelle betingelser for de tusinder af mink, der har etableret sig blandt andet langs Gudenåen.

“Der er høj urtevegetation og buske. Det er nøjagtig der, minken lever. Fra plus to meter til minus to meter fra vandkanten. Her har den dækning for ræven og andre fjender, og så kan den brede sig i naturen.”

Årligt skydes 5.000-6.000 mink i Danmark. Tidligere var det mest undslupne mink fra minkfarme – i dag er det i højere grad mink fra den vilde bestand.

Jan Kjærgaard vil dog ikke af med 2-meter bræmmerne langs vandløbene, fordi de også er til glæde for andre dyr og planter i naturen.

Minken er kendt som en meget dygtig fisker, der har forvoldt store problemer for laksefiskebestande i blandt andet Sverige. Minken stammer fra Nordamerika, hvor den indfødte fauna har lært at leve med den.

Det er desværre ikke tilfældet på vor side af Atlanten…

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Smider sten i havet for at redde fisk

Greenpeace-aktivister har smidt 150 store stenblokke ned på bunden af den tyske del af Vadehavet ud for øen Sild, for at forhindre fiskeri med bundtrawl.

Formålet med aktionen er ifølge Greenpeace at beskytte et område, som EU har udnævnt til særligt beskyttelsesområde, men som i praksis ødelægges af ulovligt fiskeri med bundtrawl og udvinding af sand og grus. Det skader havmiljøet og decimerer bestandene af tunge og rødspætte, hedder det i en pressemeddelelse fra Greenpeace i Tyskland.

Vadehavsområdet omkring Sild er et såkaldt Natura 2000-område. Det er navnet på EU’s habitatdirektiv om levesteder for dyr og planter, der forpligter medlemslandene til at oprette et netværk af beskyttede områder. Men ifølge Greenpeace halter det med at beskytte de udnævnte områder tilstrækkeligt.

– Det kan ikke være rigtigt, at et område udpeges som særligt bevaringsværdigt, hvorefter der intet gøres for, at dette område ikke forringes, siger Hanne Lyng Winter fra den danske afdeling af Greenpeace. Organisationen kræver en bedre beskyttelse af området og opfordrer den tyske regering til at presse EU-Kommissionen til at indføre nye forholdsregler, der forbyder alt fiskeri i området.

Fra politisk hold tilslutter SF og De Radikale sig Greenpeaces kritik.

– Den danske regering må sikre en reel beskyttelse af de allerede udpegede områder i dansk farvand, siger den radikale Johs Poulsen.

SF’s miljøordfører Ida Auken vil nu kalde miliøminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd. I foråret bebudede ministeren nemlig, at regeringen ville foreslå nye Natura 2000-områder og sende dem i høring inden sommerferien, men det er ikke sket.

– Vi vil have en klar besked fra ministeren om hans politik og hans mildest talt liberale forhold til deadlines og internationale forpligtelser, siger Ida Auken.

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Skolelærer mod sortbjørn

“Jeg var heldig, utroligt heldig. Jeg påkørte en bjørn, og alligevel lod den mig leve,” sagde amerikanske Jim Litz, der er ved at komme sig ovenpå sine skrammer.

Hver morgen tager han cyklen på arbejde, og vejen går igennem et område, hvor han tit ser bjørne. Han er bare ikke vant til at køre ind i dem. Normalt fjerner de store dyr sig nemlig fra vejene, når ham kommer cyklende.

Men ikke denne gang. Litz kom tordnende af sted op mod en lille stigning og opdagede først bjørnen, da den var omkring tre meter fra ham. Han havde ingen chance for at undgå dyret, og nåede ikke engang at bremse, før han ramte dyret i ryggen.

Litz fløj ud over styret og ramte med cykelhjelmen først ind i ryggen af bjørnen, og de tumlede efterfølgende ned ad vejen.

Ifølge den amerikanske avis The Missoulian rullede bjørnen i tumulten hen over Jim Litz’ hoved, og det splintrede hans cykelhjem. Derudover forsvarede bjørnen sig mod det uventede “angreb” og gav Litz en lige bjørnelab. Det resulterede i et langt sår fra den ene skulder ned til ballen. Da rulleriet endelig fandt sin afslutning, tog bjørnen flugten og løb op ad en bakke, hvor den stoppede og klynkede.

Jim Litz fik hurtigt fat i sin kone, og de to kørte til hospitalet. Herfra alarmerede Jim Litz områdets dyreeksperter, men de fortalte ham, at bjørnen højst sandsynligt ikke var kommet mere alvorligt til skade, end han selv var.

Ifølge The Missoulian er skaderne på ribbenene smertefulde og hudafskrabninger ned ad ryggen ikke kønne, men Litz er alligevel meget tilfreds med udfaldet af det tilfældige møde.

Cyklisten regner med at være tilbage på arbejde allerede i næste uge – på cykel! Som altid gælder det om at komme op på jernhesten igen hurtigst muligt !

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Fisker mod sortbjørn

Det, der skulle have været en hyggelig fisketur i en lille båd, blev noget af et mareridt for en canadisk mand. Han blev nemlig angrebet af en bjørn – men forventes at overleve angrebet.

Det var angiveligt lugten af nyfangne friske fisk, der fik bjørnen til at angribe, skriver svenske Expressen fra Canada. Manden var taget afsted fra Port Renfrew ved Vancouver Islands vestkyst. Da han fandt en velegnet fiskeplads, gik han i gang med fiskeriet – og det gik godt.

Men efter at have fået flere fisk indenbords dukkede bjørnen pludseligt op.Manden fik et chok og forsøgte desperat at slippe væk ved at kaste de fange fisk mod bjørnen, der havde åbenbart fået færten af noget andet og derfor angreb voldsomt.

Flere vidner så på afstand, at bjørnen og manden sloges, og de slog straks alarm til politiet. Andre kom til i deres båd og forsøgte med hamre og andet værktøj at få den rasende bjørn væk fra manden. Ifølge politichef Gordon Hitchcock fra det lokale politi lykkedes det til sidst en efterhånden stor gruppe af mænd at få jaget bjørnen væk.

Den var hårdt såret, men sprang i vandet, hvor den senere blev fundet – død. Den angrebne mand blev hurtigt kørt til hospitalet, men menes nu at være uden for livsfare.

– Det er ikke normalt, at en sort bjørn går til angreb på en mand i en lille båd, fortsætter Gordon Hitchcock, men efterhånden er der jo ikke så meget , som kan betegnes “normalt” i naturen…

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Garnpirater ved Kolding Å

Gennem længere tid har lokale lystfiskere undret sig over, at der kun er fanget ganske få ørreder i Kolding Å. Nu har de sandsynligvis fået forklaringen, idet et omfattende piratfiskeri er blevet afsløret i Kolding Fjord. 

En skrupelløs fisker har brugt knap én kilometer net til at spærre vejen for de ørreder og laks, som har været på vej op i Kolding Å for at gyde.Nettet har stået usynligt på fjordbunden fra Rebæk Strand og hele vejen ind mod Kolding Havn. Fiskene har haft meget ringe chance for at undgå at blive fanget.

– Det er usselt. Mens andre knokler for at forbedre vilkårene for ørredbestanden, så er der nogle få skrupelløse personer, der er klar til ødelægge det for alle andre, siger Jørn Chemnitz, der er er naturvejleder i Kolding Kommune og selv sportsfisker.

Ulovlige garn giver mange problemer:

– De fanger hvert år masser af havørreder og laks på vej mod gydepladserne. 

– Spærring med ulovlige garn af åløb kan ødelægge en hel sæsons opgang af fisk i vandløbet. 

– Ulovligt garnfiskeri er demotiverende for det store frivillige arbejde med fiskepleje, der udføres og betales af sportsfiskerforeningerne. 

– Ulovligt garnfiskeri undergraver den naturgenopretning, der udføres af staten og som betales af skatteborgerne. 

– Ulovligt garnfiskeri er ødelæggende for det lovlige rekreative fiskeri med stang eller garn. 

– Umærkede og ulovligt placerede garn indenfor 100 meter zonen er livsfarlige for vadefiskeren. 

– Kontrolindsatsen er helt utilstrækkelig, og man kan stort set risikofrit udøve ulovligt garnfiskeri. 

– Ulovligt fangede laks og havørreder sælges i stor stil på det sorte marked trods omsætningsforbuddet.

Hvis du har oplysninger om piratfiskeri i Kolding, så ring til Fiskeridirektoratets døgnvagt på telefon 7218 5609. Eller indrapporter ulovlighederne på www.ulovlige.net

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Stigende jordpris kan stoppe sø-projekt

Genetablering af Grynderup Sø kræver statsopkøb af 423 hektar til markedspris.

Penge skulle ikke være et problem, da det i 2007 blev besluttet at igangsætte genetableringen af den 140 hektar store Grynderup Sø i Vestsalling. Det lovede både Skov- og Naturstyrelsen og miljøminister Connie Hedegaard (K).

Nu risikerer planerne alligevel at strande på grund af pengemangel. De stigende jordpriser har nemlig gjort det dyrere for staten at købe jorden til projektet, der omfatter i alt 423 hektar. Heraf skal 140 hektar omdannes til sø og resten af de 423 hektar til omliggende våde enge. Det kræver store opkøb af landbrugsjord og følges op af en omfattende jordfordeling.

Staten har allerede opkøbt 160 hektar, men nu truer pengemanglen, fordi lignende projekter rundt om i landet kræver lignende opkøb.Da miljøminister Connie Hedegaard i 2007 gav grønt lys til projektet, var det betinget af opkøb af jord til markedspris. Nu mangler der aktuelt 10 til 15 mio. kr. for at få projektet færdigt.

Det huer ikke Claus Clausen, formand for Salling Landboforening, der mener projektet vil være en miljømæssig gevinst. Også lodsejerne er positive.

“Nu skal de sidste penge findes, inden jordpriserne stiger yderligere. Landbrugsproduktionen skal flyttes, og anlæggelsen af søen får jo ikke priserne til at falde,” siger Claus Clausen. Han sætter derfor blandt andet sin lid til Venstres lokale folketingsmedlem, Inger Støjberg, som har vist positiv interesse for sø-projektet.

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Kvælstof i foderet giver mere gylle i tanken

Køer, som overforsynes med kvælstof og kalium, øger urinproduktionen kraftigt. Det er væsentlig viden, når man skal tage hensyn til miljøet.

Den daglige produktion af urin fra malkekøer varierer stærkt i forhold til, hvor meget kalium og protein der er i foderet. Det viser et japansk forsøg, skriver landmand.dk.

Forsøgets resultater er interessante i miljømæssig sammenhæng. Omsat til årlig produktion af gylle giver 10 liter ekstra urin per 100 køer samlet 1 tons ekstra gylle om dagen. Det svarer til 365 tons ekstra gylle om året.

Det japanske forsøg viste, at køer optager ekstra væske for at udskille de overskydende stoffer i urinen. Køer, som blev overforsynet med 100 gram kvælstof, producerede 10 liter urin ekstra for at komme af med det overskydende kvælstof som urea i urinen.Tilsvarende steg urinproduktionen med 10 liter per ko om dagen, når køerne skulle udskille ekstra kalium i urinen. Her betød udskillelse af 200 gram kalium ekstra 10 liter urin om dagen.

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Yderligere 40.000 hektar brak kan blive landbrug

Op til 120.000 hektar braklagt landbrugsjord i Danmark kan blive dyrket igen, hvis EU beslutter sig for at ophæve braklægningsforpligtelsen helt. 83.000 hektar brakarealer er alene det seneste år blevet opdyrket. Det vurderer forskere fra DJF, FØI og DMU i et nyt notat til Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

I forvejen har den ét-årige ophævelse af braklægningsforpligtelsen i høståret 2007 til 2008 ført til opdyrkning af 83.000 hektar af det samlede braklagte areal i 2007 på cirka 148.000 hektar.

Men nu vurderer forskerne, at yderligere næsten 40.000 hektar kan blive opdyrket, hvis EU’s landbrugsministre beslutter sig for en varig ophævelse af braklægningsforpligtelsen.

Opdyrkningen afhænger af kornprisen, hvorfor beregningerne er usikre. For jo mere landmændene får for afgrøderne, jo større er lysten til at opdyrke de ofte sandede og traditionelt knap så rentable brakjorder.

3. november 2008

© Steen Ulnits

* Flere danske havområder fredes

Miljøministeren er klar med længe ventet plan, der skal beskytte over 8.000 kvadratkilometer sjældne rev og yngleområder for truede dyr i danske farvande.

Den lille hval marsvinet og andre havdyr kan se frem til at få bedre yngle- og opvækstbetingelser i danske farvande. Regeringen er klar til at udpege 12 nye havområder til at være såkaldte Natura 2000-områder, som Danmark ifølge EU’s habitatdirektiv er forpligtet til at beskytte.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger op til at beskytte yderligere 8.205 kvadratkilometer hav i Nordsøen og de indre danske farvande. Samlet set vil 17 procent af de danske havområder blive omfattet af habitatdirektivet, skriver Berlingske Tidende.

EU har tidligere kritiseret Danmark for ikke at have gennemført habitatdirektivet godt nok. Og miljøministerens udspil kommer samme dag, som ministeren i et samråd skal forklare Folketingets miljøudvalg, hvorfor regeringen ikke som lovet har udpeget de nye beskyttede havområder inden sommerferien.

Har man læst notitsen om Greenpeace og stenene længere nede på denne side, så vil man med rette kunne frygte, at der måske også denne gang er tale om en god gang bragesnak fra regeringen. Som jo allerede har vist, at man ikke gider interessere sig for allerede fredede havområder – men i årevis har set gennem fingre med ulovligt fiskeri i de i forvejen fredede havområder…

– Hvad skulle få én til at tro, at det vil gå bedre med de nye fredede havområder? Det kommer sikkert til at gå som med de nye nationalparker – at man blot freder et område, kalder det nationalpark – og tillader fortsat rovdrift fra landbruget…

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Flere og flere stor-landbrug

Størrelsen på landbrug vokser stadig, og det har de gjort lige så længe, der er ført statistik over det

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen kom der i 2007 cirka 1.500 ansøgninger om at etablere bedrifter med dyrehold. De fleste ansøgninger var om besætninger med over 250 dyreenheder svarende til 9.000 slagtesvin eller omkring 300 køer.

Den udvikling fortsætter, skriver dr.dk. I Holstebro kommune er der for eksempel sket en ti-dobling af antallet af ansøgninger om dyrehold på over 250 dyreenheder i forhold til dengang, da amterne gav tilladelserne.

Peter Gæmelke bekræfter, at udviklingen går den vej:

“Det er en del af den strukturudvikling, der er sket på landet. Det går i retning af større bedrifter. Den ene årsag er, at den enkelte landmand gerne vil have flere medarbejdere på bedriften. Den anden er, at produktionsøkonomien er sådan, at man er nødt til at have en rationel bedrift,” siger Gæmelke.

Økologisk Råd frygter, at store landbrug er dårligt for miljøet, mens Miljøstyrelsen peger på det positive i, at mange landmænd vil ind i det nye godkendelsessystem.

“Vi synes det er positivt, at flere landmænd vil ind i det nye system, for dermed skal de leve op til nogle skærpede krav,” siger vicedirektør Claus Torp.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Q8 politianmeldt for benzinudslip i Århus Havn

Sikkerheden omkring virksomhederne på Århus Havn er atter i fokus. Århus Kommune har nu politianmeldt Q8, som i august slap cirka 20.000 liter benzin ud i havne bassinerne.

– Man slipper ikke så meget benzin ud, uden at der bliver indgivet politianmeldelse. Udslippet skal efterforskes med henblik på at få undersøgt, om der er tilsidesat bestemmelser i miljøloven, siger kommunens miljøchef, Anders Maltha Rasmussen til Århus Stiftstidende

Ifølge Q8’s kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff var der formentlig tale om en menneskelig fejl.

I forvejen har Århus Kommune politianmeldt virksomheden Westway Terminals efter en storbrand på i sommer, mens anklagemyndigheden overvejer at rejse tiltale mod virksomheden AAK Aarhus Karlshamn for en dødsulykke i december.

Efter tre alvorlige brand- og eksplosionsulykker på store virksomheder på Århus Havn inden for et år er det politisk besluttet at skærpe tilsynet med virksomhederne.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Fiskere og fiskeriminister i fælles fight

I sit forslag til kvoterne for 2009 lægger EU-Kommissionen op til en reduktion af stort set samtlige fiskearter i Østersøen.

Især sildefiskerne i havne som Rødvig og Gilleleje kan se frem til hårde tider, hvis kommissionens forslag bliver vedtaget. Sildefangsten skal nemlig beskæres med hele 63 procent i den vestlige del af Østersøen, som omfatter de danske farvande. Ifølge internationale havbiologer er det nødvendigt for at rette op på en faldende bestand, men de danske fiskere raser – som altid.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen skal forhandle kvoterne på plads i selskab med de øvrige EU-ministre på et møde i oktober. Og hun har ikke tænkt sig at acceptere det restriktive forslag, forklarer hun til Ritzau.

– Selvfølgelig skal vi se på sildebestanden, men her går man meget hårdt til værks. Det er simpelthen en for stor reduktion, og det kan vi ikke leve med, siger Eva Kjer Hansen. Ministeren henviser til, at EU’s grundlæggende princip om, at kvoterne ikke skal justeres med mere end 20 procent fra år til år.

Hun siger dog intet om, hvorfor man så ikke har gjort det hidtil – så der ikke havde været brug for så store reduktioner i dag. Hvilket jo netop skyldes manglende vilje til at gribe ind tidligere fra fiskeriorganisationernes side. De ligger derfor, som de har redt.

Torskebestanden i den vestlige del af Østersøen har det heller ikke for godt, og her foreslår EU-Kommissionen, at kvoterne reduceres med 15 procent. Og også når det gælder den vigtige industrifisk brisling samt konsumfisken rødspætte, skal fiskerne lande 15 procent færre fisk. Men især nedskæringen på rødspættekvoterne vækker forundring hos de danske fiskere.

– Her har vi en fiskebestand, som har det godt og er i fremgang. Man burde opfordre fiskerne til at slå sig over på rødspætten, men i stedet skærer man ned. Det er helt ubegrundet, siger Kim Kær Hansen, som har fuld opbakning hos ministeren.

Det eneste lyspunkt for fiskerne er, at den kedelige udvikling med torskebestanden i den østlige del af Østersøen, øst for Bornholm, tilsyneladende er vendt. Derfor lægger EU-Kommissionen op til, at der i 2009 må fanges 15 procent flere torsk.

– Da genopretningsplanen for torsk i Østersøen blev indført sidste år, var det på baggrund af videnskabelige advarsler om, at den østlige torskebestand var på nippet til at bryde sammen. Takket være genopretningsplanen har vi kunnet vende denne situation, siger EU’s fiskerikommissær, Joe Borg.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Miljøtilsynet sejler i sø – i kommende nationalpark

Siden Frederiksborg Amt blev nedlagt, er der ikke foretaget systematiske målinger af søens indhold af næringsstoffer.

Selv om Esrum Sø, Danmarks vandrigeste sø, kommer til at ligge i hjertet af en kommende nordsjællandsk nationalpark, så er søen med Frederiksborg Amts nedlæggelse for et par år siden havnet i et hul, hvor ingen myndighed systematisk overvåger vandkvaliteten i søen.

– Søen kom ikke med i det nationale overvågningsprogram, hvor Danmarks Miljøundersøgelser overvåger tilstanden i 35 typiske danske søer. Frederiksborg Amt foretog i stedet målingerne på egen hånd. Men de målinger er nu ophørt, og det er uheldigt.

– Det er bemærkelsesværdigt, for det er en af landets naturperler, og den er medvirkende årsag til udpegelsen af en nordsjællandsk nationalpark. Derfor undrer det mig, at man i dag ikke ved, om søen får det værre eller bedre, fordi man ikke overvåger systematisk, mener lektor Klaus Peter Brodersen, der arbejder på Ferskvandsbiologisk Laboratorium i Hillerød, som hører under Københavns Universitet.

– Både skovfoged og grundejere langs søen har bemærket, at der tilsyneladende har været flere trådalger i søen de seneste år, og da trådalger kræver kvælstof i vandet for at vokse, er en øget vækst tegn på mere kvælstof i vandet, siger Klaus Peter Brodersen.

Esrum Sø har i dag en relativ god vandkvalitet, og Klaus Brodersen vurderer, at den kan nå op i den reneste miljøkategori for søer. Søen er udpeget til EF-habitatområde, og i regionplanen for 2005 fik den en skærpet målsætning på grund af dens videnskabelige interesse, og fordi den skal kunne bruges som badesø. 

På miljøcenter Roskilde, der i dag har ansvaret for overvågning af vandkvaliteten for søer, bekræfter kontorchef Tenna Jespersen, at Esrum Sø ikke overvåges af centret.

– Vi kan ikke undersøge alle Danmarks søer, selv om vi gerne ville. Det nationale overvågningsprogram for søerne skal revurderes i 2010, men vi har ikke taget stilling til, om Esrum Sø bør komme med, siger hun.

Klaus Peter Brodersen håber, at det sker:

– Det er en hel unik sø, hvor der på bunden stadig er store bunddyrssamfund bestående af arter, som ikke længere findes i andre danske søer i de mængder. Så man bør have mere tjek på vandkvaliteten, siger han til Frederiksborg Amtsavis.

Men det er jo nok, hvad regeringen mener, der skal ske i kommende nationalparker: Intet. Det kunne jo gå ud over landbruget…

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Økologi sælger for en mia. mere i år

I det første halvår af 2008 har Økologisk Landsforening oplevet en vækst på 20 procent i den økologiske omsætning i dagligvarehandlen.

“Vi er ret overraskede, for vi havde faktisk forventet, at den økonomiske afmatning i samfundet ville ramme os,” siger foreningens direktør Paul Holmbeck til gratisavien 24 timer.

I 2007 var den økologiske omsætning i dagligvarehandlen godt 3,5 mia. kr.Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening forventer, at omsætningen for 2008 vil ligge på 4,5 mia.

Henning Otte Hansen, der forsker i fødevareøkonomi ved Københavns Universitet, mener, at mange forbrugere ser bort fra pengepungen, når det handler om økologi.

“Dem, der køber økologi, har nogle stærke motiver, og derfor lader de sig ikke påvirke så meget af prisen. Den lavere købekraft bliver opvejet af den økologiske bølge, vi ser i øjeblikket,” forklarer han.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* FN: Én ugentlig kødløs dag

Lederen af FN’s klimapanel, indiske Rajendra Pachauri, opfordrer til en ugentlig kødløs dag. Det skriver Berlingske Tidende.

Dette foreslår han for at nedbringe den globale opvarmning, og forslaget er det hidtil mest kontroversielle i relation til, hvad det enkelte individ kan gøre for at nedbringe CO2-udslippet og få et bedre miljø.

For som Rajendra Pachauri siger, så er en kostomlægning nemmere at gennemføre end store ændringer i for eksempel transportsektoren.

FN’s fødevareorganisation FAO anslår, at kødproduktion står for op mod en femtedel af de udledte drivhusgasser.

Men noget tyder på, at Rajendra Pachauri vil bllive mødt med protester fra verdens landmænd og fødevareindustrien.

Sammenslutningen af britiske industri-svineproducenter er allerede på banen, og dets formand, Chris Lamb giver udtryk for, at kødindustrien er blevet udsat for uretfærdige angreb, men at en løsning kunne være at holde dyrene inden døre. Det vil imidlertid gå ud over dyrevelfærden, medgiver han.

Argentina er for øvrigt suverænt det land i verden, hvor folk spiser mest oksekød. Argentinerne spiser i gennemsnit 69 kg oksekød om året!

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Hver tiende i Bayern får nu strøm fra biogas

Biogasanlæggene er i fremdrift i Tyskland i kraft af store statstilskud. Hver tiende bolig i den tyske delstat Bayern får nu dækket sit strømforbrug via landbrugets biogasanlæg.

I alt 2.200 gigawatttimer har biogasanlæggene leveret i det seneste år, og det svarer til tre procent af Bayerns samlede strømforbrug, oplyser landbrugsminister Josef Miller, Bayerishes Staatsrgierung i en pressemeddelelse.

De højere priser på afgrøderne fra landbruget det seneste år har trods alt lagt en dæmper på udviklingen i biogasbranchen, men alligevel er antallet af anlæg øget med 45 til 1.400 i delstaten.

De sørger ud over strøm også for varme, som kan udnyttes tæt ved anlægget. På tre anlæg i Bayern er det nu muligt at udvinde biogas af en kvalitet, som svarer til hvad naturgas står for, oplyser ministeren.

Anlæggene fodres med gylle, især i en kombination med majs eller andre afgrøder, og store statstilskud sikrer rentabiliteten.

Til gengæld har især mælkeproducenter klaget over, at statstilskuddene er konkurrenceforvridende i forhold til foderpriser og jordpriser.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Vil ikke sætte kroner på naturinvesteringer

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om de kommende års investeringer i natur og miljø kan klares med landdistriktsmidler, eller om der også skal findes penge i statskassen.

Det fremgår af et svar fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til Per Clausen, Enhedslisten.

I svaret henviser Troels Lund Poulsen til, at regeringen ved årsskiftet vil fremlægge sin grønne vækstvision i form af “et ambitiøst udspil” for natur- og miljøområdet, men at det endnu er for tidligt at sige, hvilke udgifter der vil være forbundet med regeringens udspil.

“Det er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt afklaret, i hvilket omfang landdistriktsmidlerne skal bidrage til at finansiere udspillet,” skriver ministeren blandt andet i sit svar.

Troels Lund Poulsen minder samtidig om, at regeringen allerede har besluttet, at 75 procent af landdistriktsmidlerne 2009 til 2013 skal bruges til natur- og miljøformål. Desuden har regeringen meldt ud, at den vil afsætte endnu en “miljømilliard” i 2010 til 2013.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Lystfisker selv på krogen

Det var et kraftigt blylod, som engelske Peter Inskip for nylig fik opereret ud af kroppen. Og det var i sandhed bizarre omstændigheder, der gjorde, at 42-årige lystfisker fangede sig selv, da han var ude efter karper.

Ulykken skete ved en å nær hans hjem i Uxbridge uden for London. Da hans tunge blylod blev fanget i et buskads, hev Peter Inskip irriteret alt, hvad han kunne, i linen. Loddet gik løs og for mod ham som et missil – og ramte ham med stor kraft. Han vaklede hen til nærmeste hus med sig selv for enden af fiskestangen – og besvimede.

Da han vågnede på hospitalet, havde lægerne skåret hans bryst op og brækket brystbenet for at fjerne blyloddet. Han var også blevet syet med seks sting i halsen.

– De sagde, at det var et mirakel, og at jeg ikke burde have overlevet, siger en glad og lettet Peter Inskip til The Sun.

Ved et svineheld have blyloddet boret sig ind mellem blodårer og spiserør uden at beskadige noget af det. Han er ikke blevet skræmt væk fra lystfiskeriet, men som han siger:

– Det eneste ærgerlige er, at jeg aldrig kommer til at fange noget så stort igen.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Verdensnaturfonden og danske fiskeopdrættere går sammen…

WWF Verdensnaturfonden og brancheforeningen Dansk Akvakultur har indgået en unik samarbejdsaftale, der blandt andet sætter fokus på udarbejdelse af en global standard for bæredygtigt fiskeopdræt.

Om få år kan forbrugerne servere dansk opdrættet og certificeret regnbueørred, der har et synligt bevis på, at den er produceret på den miljømæssigt mest forsvarlige måde.

– Fisk fra opdræt udgør halvdelen af de fisk, der spises, men i dag er det meget svært for forbrugerne at få fat i fisk der er dokumenteret bæredygtige, og derfor har de ikke et reelt valg. Det vil WWF ændre sammen med Dansk Akvakultur, siger Espen Tind Nordberg, leder af WWF’s program for bæredygtigt forbrug. 

I den kommende tid skal kriterierne for bæredygtigt opdræt fastlægges nærmere. Men WWF og Dansk Akvakultur peger på forhånd på, at det blandt andet indebærer, at brugen af vildfanget fisk til fiskefoder reduceres, og at der kun bruges industrifisk fra bæredygtige bestande.

Dansk Akvakultur er glade for at kunne stå i spidsen for en proces, der vil føre til erhvervets fulde opfyldelse af samfundets mål for natur og miljø:

– Dette er et vigtigt projekt, fordi der er pres på havets ressourcer, samtidig med at efterspørgslen efter fisk er kraftigt stigende. I fremtiden vil vi spise flere opdrættede end fangede fisk, og derfor er det helt centralt, at erhvervets aktiviteter er miljømæssigt effektive. Det vil vi gerne stå i spidsen for, og derfor forpligter vi os nu indgående på bæredygtigheden, siger direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen. 

I samarbejdsaftalen forpligter parterne sig bl.a. til at:

– udarbejde en plan for bæredygtigt opdræt af regnbueørred
– fastlægge standarder og kriterierne for en certificeringsordning
– arbejde for etableringen af et certificeret bæredygtigt foderprodukt

Dette arbejde er ifølge Brian Thomsen den naturlige forlængelse af Dansk Akvakulturs eksisterende indsats på miljøområdet:

– Akvakultur er i forvejen den mest miljøeffektive form for fødevareproduktion, der er sket store forbedringer, hvad angår udledning af næringsstoffer, vi har indført økologisk opdræt og vi implementerer mere og mere ny miljøteknologi. Nu kan vi så koble en konkret plan for certificering af vores indsatser på. Det vil fastholde og udbygge vores position som den mest bæredygtige opdrætsnation i verden, samtidig med at vi sætter en global standard for erhvervet, slutter han.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Ny grøn tænketank

Danmark har fået sin første grønne tænketank med en medlemsliste, der indeholder både aktører som Shell, Zentropa, Greenpeace, Dansk Cyklistforbund, men også forfatteren Henrik Nordbrandt. Det skriver Børsen.

De næsten 80 medlemmer var for nylig samlet for at stifte tænketanken CONCITO, hvis formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgas. Det skal ske ved at indhente viden fra ind- og udland og omsætte det til konkrete anbefalinger til politikere, erhvervsliv og borgerne.

Formanden for den nye tænketank er det tidligere radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard. Han nævner tænketankens fordel til at være den dynamik, som opstår, når erhvervslivet, forskere og de folkelige organisationer mødes.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Greenpeace: – Vi afslører intet

I den tyske del af Vadehavet sejler Greenpeace nu rundt og smider sten i vandet for at beskytte mod det, de opfatter som ulovligt trawlfiskeri. Nu kan de være på vej til Danmark.

“Vi afslører aldrig vores planer, så jeg kan hverken sige ja eller nej til, om vi vil fortsætte aktionen i dansk farvand,” siger Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace til Nyhedsbureauet Newspaq.

Stenene smider Greenpeace for at beskytte de fisk, der lever på nogle fredede stenrev i Vadehavet. De ødelægger fiskernes net, så de ikke kan forsætte fiskeriet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var for nylig ude med en skarp kritik af Greenpeace. Hun mener, det er forargeligt, at Greenpeace griber til så håndfaste midler som at dumpe sten i Vadehavet. 

Hos Greenpeace noterer man sig kritikken, men påpeger, at ministeren i stedet skulle koncentrere sig om at beskytte de såkaldte Natura2000-områder.Områderne indeholder natur, der ifølge EU er særlig bevaringsværdig.

“Hun skulle i stedet vende blikket hjem og se, hvad hun kan gøre for de danske områder,” siger Hanne Lyng Winter og fortsætter:

“Hvis ministeren virkelig vil gøre noget, skal hun gå sammen med miljøministeren og tage sagen om de truede områder op i EU-regi. Bliver der arbejdet hurtigt, så kan vi stå med en handleplan til december, men den tror jeg desværre ikke på.”

På stenrevene i Vadehavet er det især tunge og rødspætte, der trues af fiskeri. I de danske farvande findes der ifølge Greenpeace over 30 stenrev, der bør beskyttes. Revene er allerede fredede, men der fiskes alligevel.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Regler om hegn en rodekasse

En landmand på Kegnæs på Als har fjernet 150 meter levende hegn tæt ved Kegnæs Fyr, men det er helt lovligt, og det er Danmarks Naturfredningsforening utilfreds med, skriver JydskeVestkysten.

Sønderborg Kommune har set på sagen og siger god for aktionen.Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, det er helt tilfældigt hvilke hegn, der er beskyttet.

“Nogle hegn må fjernes, andre må ikke. Det er en stor rodekasse, som også er forvirrende for ejerne,” siger formand for den lokale DN-afdeling, Andreas Andersen til avisen.

En nabo til landmanden på Kegnæs er ked af at miste hegnet og siger til avisen:

“Vi har så lidt natur tilbage. Før havde vi fasaner og agerhøns, men nu er der intet, fordi landmændene ikke gider køre udenom.”

Landmanden siger til avisen, at det er et ønske om en mere effektiv drift, som fik ham til at fælde hegnet. Det er ikke let at vende med maskinerne på de små marker. Han vil godt plante et nyt hegn for at tilgodese vildtet, men det har han ikke fået lov til, da hegnet vil tage udsynet og være inden for kystbeskyttelseslinjen.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Forbrug af sprøjtemidler det største i ni år

Danske landmænd havde i 2007 det største forbrug af sprøjtemidler i ni år. Forbruget af pesticider steg med tre procent, og dét sendte behandlingshyppigheden op på 2,4. Det oplyser Miljøstyrelsen i den nye bekæmpelsesstatistik.

Målet i pesticidhandlingsplanen 2004-2009 er, at behandlingshyppigheden skal ned på 1,7. Derfor har de nye tal straks fået en række politikere til at tale om nye afgifter på sprøjtemidler. Også miljøminister Troels Lund Poulsen lufter muligheden.

“Jeg er indstillet på at bruge frivillige og tvungne midler. Der skal gode argumenter på bordet for at indføre kvoter, men en justering af afgifterne kommer bestemt til drøftelse,” siger miljøministeren til Jyllands-Posten.

Michael Brockenhuus-Schack, viceformand i Dansk Landbrug, peger på, at forudsætningerne har ændret sig, siden målet om en behandlingshyppighed på 1,7 blev fastsat. Bl.a. har det mildere klima givet større problemer med svampe, og perspektiverne i mekanisk ukrudtsbekæmpelse har vist sig mindre lovende end ventet.

Der blev i 2007 solgt mere end 3.300 tons pesticider. Det er den største mængde i de seneste ni år og en stigning på mere end 100 ton i forhold til 2006.

Pesticidhandlingsplanen skal evalueres her i efteråret.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Grand Canyon: “Colorado River lød som et godstog”

Øjenvidner fortæller, at vandet kom hurtigt og voldsomt, da en dæmning for nylig brød sammen i Grand Canyon.

Flere dages voldsom regn har fået Redland-dæmningen i Grand Canyon i staten Arizona til at bryde sammen. Allerede tidligt blev campister og vandrere i helikoptere evakueret ud af den berømte kløft.På tre dage er der faldet op mod 200 mm regn i området.

270 personer er ifølge CNN blevet evakueret, og der er endnu ingen rapporter om tilskadekomne. Redningsfolkene søger imidlertid stadig efter mindst 11 personer, som man formoder opholdt sig i Grand Canyon.

En mand, der raftede på Colorado-floden i bunden af kløften, har forklaret, hvordan han og 15 andre personer måtte søge tilflugt på en klippehylde. Deres både blev skyllet væk i vandmasserne.Han beskriver lyden af flodbølgen, der rev store sten og klipperstykker med sig, på følgende måde:

“Det lød som et godstog, der bevægede sig gennem kløften,” siger Cedar Henning til CNN.

“Vi var fanget uden vores både. Vi havde ikke noget udstyr, ingen mad og meget lidt drikkevand. Vi mistede det hele,” siger Henning, der efterfølgende blev evakueret af en redningshelikopter.

Specifikt er det Cataract Canyon og Supai Canyon, der er blevet oversvømmet. Flere stier og broer er skyllet væk i det brusende flodvand.Omkring 400 medlemmer af indianersamfundet Havasupai, som bor i landsbyen Supai, er blevet bragt i sikkerhed.

Grand Canyon er en gigantisk naturskabt kløft i landskabet, som hvert år tiltrækker millioner af turister.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Nepenthes: Drop landbrug i nationalparker

Miljøforeningen Nepenthes mener, at nationalpark er en falsk varebetegnelse, hvis parken omfatter landbrug.

Drop alle tanker om at inddrage privat landbrugsjord i en kommende nordsjællandsk nationalpark og sats i stedet på at styrke naturindholdet på de statslige arealer.

Sådan lyder opfordringen fra natur- og miljøforeningen Nepenthes i dagens kronik i Frederiksborg Amts Avis. Nepenthes arbejder for bæredygtig brug af verdens skove, hvad enten det er regnskov eller nordsjællandsk statsskov.

Foreningens nationalparks-talsmand Jørgen Muldtofte mener ikke, at landbrug kan kombineres med naturforvaltning. Og han peger på, at man bør koncentrere sig om de statslige skovområder i Nordsjælland.

“Der er ingen grund til at puste arealet kunstigt op. Selv hvis kun det nuværende Gribskov blev nationalpark, ville den i størrelse overgå 17 af Sveriges 28 nationalparker,” mener Jørgen Muldtofte.

Meldingen støttes ikke af Friluftsrådet i Nordsjælland.

“Vi skal have det åbne land med i parken – jeg ville være meget ked af, at man kun tog de statsejede arealer med. Det åbne landskab rummer også store naturværdier,” siger rådets formand i Nordsjælland, Poul Erik Petersen.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Masser af Salmonella i danske svinekoteletter

Fødevareekspert anbefaler, at politikere forbyder svinekotelleter, hvis man vil undgå salmonella-syge danskere. 7,7 procent af alle 27 millioner danske svin er fyldt med salmonella.

»Politikerne må være komplette idioter!«

Sådan siger fødevareekspert Orla Zinck og tidligere afdelingschef i Fødevarestyrelsen, når han hører politikere tale om at danske landbrugsdyr er salmonellafri og Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil forbyde udenlandsk kød.

»De aner jo ikke, hvad de taler om. Der er masser af salmonella i danske svin. Hvis de vil fjerne salmonella, skulle de forbyde danske svinekoteletter, og anbefale danskere at købe svensk,« siger han til Nyhedsavisen.

Faktisk er 7,7 procent af alle 27 millioner danske svin fyldt med salmonella mod kun 1,3 procent af svenske grise ifølge Fødevareinstituttet.

Og Fødevareinstituttet er nu næsten sikre på, at det er dansk svinekød, der i den seneste tid har gjort mindst 636 danskere syge af salmonella i det hidtil største danske udbrud.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

* Hyklere for Vorherre…

Tirsdagens Greenpeace-aktion har fået Esbjerg Fiskeriforening til at protestere. Foreningen mener, det var ulovligt, da aktivister dumpede 40-50 tonstunge granitblokke i havet ud for vadehavsøen Sild.

Blokkene ødelægger havbunden, og i værste fald kan fiskere miste livet, hvis trawlene fra mindre kuttere sætter sig fast, siger fiskerne. Derfor har de kontaktet regeringen og undersøger nu, om det er muligt at melde Greenpeace til politiet i Tyskland.

– Ifølge Ospar-konventionen, der er underskrevet af alle Nordsølande, er det forbudt at dumpe i Nordsøen. Man risikerer at ødelægge nogle naturtyper, der ligger dér, hvor man dumper stenen, siger formanden for Esbjerg Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen. Som om nogen erhvervsfisker nogensinde har tænkt et sekund over, hvordan havbunden mon ser ud, når hans tonstunge trawl har været en tur hen over den…

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, vil tage sagen op med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for at forhindre, at Greenpeace også dumper granitblokke i dansk farvand.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits