* Heftig regn forurener badevandet

20 års næsten konstant fremgang for det danske badevand trues nu af et stigende antal episoder med heftig regn eller skybrud.

Når det for alvor regner, løber renseanlæggene over med kloakvand. Det beskidte og bakteriefyldte vand løber direkte ud i stranden, hvor badevandet forurenes.Sidste år kunne miljømyndighederne registrere det højeste antal lokaliteter med tvivlsomt badevand siden 1991, skriver Berlingske Tidende.

Den lange våde sommer årgang 2007 fik renseanlæg landet over til at bukke under for vandmængderne med et rekordstort antal forringede badestrande til følge. Hele 65 strande er blevet bogført som kedelige pletter på det ny badevandskort.Og miljømyndighederne forudser, at renseanlæg, der løber over med urenset vand, kan blive en trussel mod den danske friske strand.

I forbindelse med offentliggørelsen af årets badevandskort henviser By- og Landskabsstyrelsen nemlig til klimaforskernes forudsigelse om, at heftige skybrud bliver en af de sikreste følger af de klimaforandringer, som venter os.

Ifølge modelberegninger fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) får vi godt nok lidt mindre regn om sommeren.Til gengæld vil det ofte regne heftigere, når vandet kommer. Og netop de meget kraftige nedbørshændelser er begivenheder, som ikke alle danske renseanlæg og kloaknet er bygget til at klare.

Når det gælder det usædvanligt store antal overløb med kloakvand i lige netop 2007, er det dog ifølge en ekspert ikke noget velegnet forvarsel om, hvad der venter os.

»Sidste sommers nedbørsmønster var usædvanlig både i forhold til det normale og i forhold til, hvad der følger af klimaforandringer. Det regnede ofte, det regnede meget og der var mange dage med heldagsregn. Derfor fik vi sidste år usædvanligt mange overløb, Det er rigtigt at nedbørsepisoderne fremover kan blive voldsommere, når de kommer. Men der skal ikke nødvendigvis skybrud til at udløse overløb på renseanlæggene,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er lektor på Institut for vand- og miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.

»De 65 registrerede strande bør man nok holde sig fra i dagene efter det har regnet så meget, at man også hører om vand i folks kældre. Men er man i tvivl, er det en god ide at kontakte sin kommune og få at vide hvordan badevandskvaliteten ser ud,« siger Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye badevandskort rummer 14 strande med egentlige badeforbud – det samme antal som sidste år.

23. juni 2008

© Steen Ulnits

* Fisk købes fri

En vegetarkult i Indien tager på markedet hver dag, køber levende fisk og sætter dem fri i Ganges igen.Grupen ledes af S.N. Boral, som er åndelig leder af en religiøs, vegetarisk bevægelse, der ikke tror på retten til at tage liv under nogen form. Hver morgen står han som den første på fiskemarkedet sammen med sine disciple. Det gælder om at være tidligt ud, så de får de fisk, der lever endnu.

Når spandene er fyldte, går turen til floden. Og nu fejrer man i selskab med fiskene, at de får en chance mere for at svømme forbi nettet næste gang. Det har kulten gjort hver dag i nu 38 år. Kultens medlemmer lever i askese, og at de finansierer arbejdet gennem de donationer, bevægelsen modtager.

Fiskerne ligger på lur tæt på bådebroen. De ved godt, at chancen for at få noget i nettet netop boomer ved broen på denne tid af dagen.Men kultens medlemmer er ikke sure ved tanken. De smiler blot, vinker og går videre. Måske kan de købe nogle af de samme fisk fri igen i morgen…

23. juni 2008

© Steen Ulnits

* Styx og Stonehenge

Sydengland er et geologisk under, som alle bør opleve. The White Cliffs of Dover er spektakulære – og det første, som tyske bombefly på vej ud og engelske jagerfly på vej hjem fik at se under Anden Verdenskrig. Massiv kalk, der stikker op fra undergrunden.

Er man fluefisker, er der endnu en meget god grund til at besøge Sydengland. Det var nemlig her – ved klassiske kalkstrømme som Test og Itchen – at det moderne fluefiskeris vugge stod. Og lige i nabolaget ligger oldtidsmonumentet Stonehenge, som alle besøgende bare må se – fluefiskere eller ej!

Det har længe været antaget, at Englands Stonehenge er mindst lige så gammel som Egyptens pyramider. Men nu har de to forhistoriske vidundere fået endnu en ting til fælles.

Ligesom pyramiderne blev bygget som en sidste værdig hvileplads for faraoer og deres familier, mener britiske forskere nu at kunne bevise, at Stonehenge oprindeligt var en begravelsesplads for datidens mest magtfulde familie og måske endda et kongeligt dynasti. 

Arkæologer har hidtil antaget, at Stonehenge kun blev brugt som begravelsesplads i en begrænset periode på 100 år mellem 2700 og 2600 f.Kr. Det var før de store sandsten kaldet “sarsens”, blev fragtet ned fra formodentligt de nordlige dele af England og stillet op i den karakteristiske cirkel af 30 sten i omkring år 2500 f.Kr.

Nu har kulstofanalyser imidlertid vist, at stedet blev brugt som begravelsesplads allerede fra år 3000 f.Kr., hvilket var omkring det tidspunkt, hvor Stonehenges cirkulære vold og grav blev formet ud af Salisbury Plain 140 km sydvest for London. 

»Vores hypotese er, at Stonehenge oprindeligt var et sted for de døde. Et ekstra tvist på den opdagelse er, at den formentlig har været forbeholdt datidens elite, måske endda et oldnordisk royalt dynasti,« siger professor i arkæologi fra Sheffield University, Mike Parker-Pearson, som leder forskningsholdet bag opdagelserne, der er sket i et samarbejde mellem fem britiske universiteter.

»Stonehenge var ganske tydeligt et særligt sted på det tidspunkt, og vi må antage, at blev man stedt til hvile her, var man en person med en særlig baggrund,« fortsætter professoren.

Det var i øvrigt samme forskerhold, der sidste år fandt resterne af en stenalderlandsby tre kilometer fra den velbesøgte turistattraktion, samt noget, der lignede en kopi af Stonehenge, blot bygget i træ. Herfra blev der også fundet en bred sti ned til floden Avon.

Der er en tilsvarende sti fra floden til Stonehenge, og dette kombineret med fund af potteskår og dyreknogler efter halvspiste festmåltider fik forskerne til at gætte på, at stenalderfolket brugte disse to pladser til at fejre livet og døden. Og den teori føler Parker-Pearson nu er bekræftet:

»Vi formoder, at floden blev brugt som et bindeled mellem de dødes og levendes riger. Det var en slags præhistorisk version af floden Styx,« siger Parker-Pearson med henvisning til floden omkring dødsriget i den græske mytologi.

Det er første gang nogensinde, at der er blevet foretaget kulstofprøver af rester efter de kremerede døde, der er begravet ved Stonehenge. I alt 240 mennesker, alle kremerede, menes begravet her. 49 blev gravet op i 1920’erne, men lagt i jorden igen, da man dengang ikke mente, at det havde nogen forskningsmæssig værdi. Men det har ændret sig med nutidens teknologi, og de nye analyser viser også, at Stonehenge blev brugt som en begravelsesplads i omkring 500 år. 

Den tidligste begravelse, man har kunnet datere via knoglerester og tænder, stammer fra år 3030-2880 f.Kr., mens den seneste formentlig er fra en 25-årig ung kvinde begravet omkring år 2570-2340 f.Kr.

Opdagelserne bliver offentliggjort i det næste nummer af magasinet National Geographic.

23. juni 2008

© Steen Ulnits

* Regning for rent vand: 14 mia. kr.

Et notat fra Miljøministeriet anslår, at det vil koste 14 mia. kr. fordelt over 20 år for Danmark at leve op til EU’s vandrammedirektiv. Det skriver P4 Fyn.

Beløbet får formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Rasmussen, til at advare om voldsomme konsekvenser i hans eget område. 60 procent af Fyn vil blive omfattet af begrænsninger alene i området omkring Odense Fjord, hvor landbruget skal omlægge sin drift til “god økologisk drift”. Det vil gøre det umuligt at opretholde den samme produktion som i dag, siger Niels Rasmussen.

Det ny EU-direktiv siger, at vandområderne skal være “i god økologisk stand, d.v.s. med kun ubetydelige menneskeskabte ændringer i forhold til uberørt natur”. Blandt virkemidlerne kan ifølge et oplæg fra Miljøministeriets Miljøcenter i Odense være f.eks. 150 meter udyrkede randzoner omkring åer og vandløb og loft over forbruget af kvælstof og fosfor i landbruget, så udsivning af kvælstof i bælterne begrænses.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bischopp-Larsen siger til P4 Fyn, at de 14 milliarder fordelt over tyve år kun svarer til en femtedel af tilskuddene til landbruget.

Det bliver miljøminister Troels Lund Poulsen, der skal afgøre nøjagtig, hvordan miljøindsatsen skal være – og hvem der skal betale.

Eneste rimelige vil naturligvis være at lade forureneren betale. – Hvem skulle ellers gøre det – og hvorfor?

23. juni 2008

© Steen Ulnits

* Havørred – i sø

Det vakte stor opsigt på Nordals, da en havørred på næsten 2 kg den 16. marts lod sig fange – af alle steder – i Nordborg Sø. Søen har været meget omtalt i medierne, da den for nogle år siden gennemgik en kemisk rensning med 334 tons aluminiumklorid, som gjorde det grumsede, algefyldte vand klarere end i mange år.

Der findes ikke ørreder naturligt i Nordborg Sø – endnu da – så havørreden må have forceret opstemningen ved Vestermølle og en 800 meter lang rørlagt strækning under gaderne i Nordborg by for at komme op i søen. Den har sikkert håbet på, at den heroppe kunne finde egnede forhold til gydning.

Lokalt glæder man sig over den usædvanlige og sensationelle fangst. Den er nemlig kun gjort mulig af den nævnte rensning, som har gjort Nordborg Sø renere end længe. Medio maj var sigtedybden således hele 53 cm.

Lokalt på Nordals glæder man sig også over, at Stolbro Bæk fremover vil få det bedre. Nye overløbsbassiner ved Himmark rensningsanlæg skal nemlig sikre, at gydebækken kun undtagelsesvis vil få tilført urenset spildevand i tilfælde af voldsom nedbør.

Endelig glæder lokale lystfiskere sig til ultimo 2010, hvor fiskeriet i den retablerede Mjels Sø åbnes. I de seneste år er der årligt udsat i titusindvis af små gedder, som skal være med til at opretholde en sund økologisk balance i søen. I år er der udsat 15.000 styk geddeyngel, hvilket bringer det samlede antal udsatte gedder op på over 60.000.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

* Indgreb mod sprøjtning på vej

De danske landmænd sprøjter alt for meget på deres marker. Det mener en række politikere på Christiansborg, og et politisk indgreb kan derfor være på vej.

“Vi har vedtaget klare mål for, hvor meget forbruget af pesticider skal falde inden 2009. Men landmændene bryder aftalen og bliver tilsyneladende ved med at øge forbruget. Hvis de endelige opgørelser for 2007 viser, at forbruget fortsat stiger, er det formentlig nødvendigt med et politisk indgreb allerede i år,” siger de konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen til Jyllands-Posten.

Et indgreb kan blandt andet betyde højere afgifter på pesticider eller nye kvoter for brugen af midlerne:

“Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget drastisk. Landbruget har haft så mange år til at vise, at det kunne reducere forbruget af frivillighedens vej. Men stik mod alle aftaler ser vi et forbrug, der bliver ved med at stige. Derfor er vi nødt til at indføre kvoter,” siger socialdemokraternes ordfører Torben Hansen.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

* Nationalpark Thy får 30 millioner kroner

Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30 millioner kroner til den kommende Nationalpark Thy. Pengene er en velkommen gave til delvis dækning af en række projekter, som vil koste 45 mio. kr. at udføre.

Planerne er at lave 44 km cykelstier fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd, anlæg af handicapsti ved Hanstholm Fyr og forbedring af adgangen til og fra kystbyerne omkring Klitmøller, Vorupør, Stenbjerg og Agger. Desuden skal der renoveres parkerings- og rastepladser for at gøre plads til de forventede mange gæster. Opførelse af fugletårne og skjul står ligeledes på projektlisten.

Miljøminister Troels Lund Poulsen, (V) glæder sig og udtaler, at Arbejdsmarkedets Feriefond med den flotte bevilling har giver Danmarks første nationalpark den bedst tænkelige start. Den betyder, at der allerede i nationalparkens første år kan skabes forbedret adgang til aktiviteter og ferieoplevelser.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

* DF skifter navn: Dansk Fiskerparti!

Dansk Folkeparti har tvunget fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at trække to stramninger for erhvervsfiskeriet tilbage. Det er højere bødestraffe og pligt til at oplyse personnummer til fiskerikontrollen. De to stramninger har fødevareministeren selv fremsat i et lovforslag, men de er nu trukket tilbage efter andenbehandling i folketingssalen i dag. 

Dansk Folkeparti er regeringens eneste partner i forliget om erhvervsfiskeriets økonomi og vilkår, og partiet mener, at erhvervsfiskerne i forvejen betaler nok i bøder og kontrolleres tilstrækkeligt af myndighederne, siger partiets fiskeriordfører, Ib Poulsen, til Ritzau.

Se, det var jo rart at vide. DF står altså ikke som hidtil antaget for Dansk Folkeparti, men blot Dansk Fiskerparti – et parti, der tager de ofte kriminelle fiskeres parti. Så ved vi jo det til næste valg…

Tænk, at Dansk Fiskerparti virkelig modsætter sig, at Fiskerikontrollen kan forlange at få oplyst lovbryderes personnumre. Så er vi godt nok langt ude i beskyttelse af kriminelle…

15. juni 2008

© Steen Ulnits

* Mere brok om brak brudt ud

Miljøjournalist Kjeld Hansen rejser hård kritik af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som undervurderede omfanget af brakmarker, der ville blive pløjet op ifølge de nye EU-regler. Det skriver Ingeniøren.Kjeld Hansen beskylder i den forbindelse DMU for politisk bestillingsarbejde.

I to notater til Fødevareministeriet og Miljøministeriet fra oktober 2007 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser, at 25.000 til 50.000 hektar brakmarker vil blive genopdyrket i høståret 2008. Det har nu vist sig, at 82.000 hektar – eller cirka halvdelen af de arealer, som tidligere var udlagt til brakmarker – allerede er pløjet op.Hermed belastes vandmiljø og klima mere end forudsagt i notaterne.

“Hvedepriserne er tre gange højere i år, så jeg kender mig selv og mine naboer godt nok til at vide, at så skal der pløjes hvede. Dertil kommer, at man ikke bare kan lade brakmarkerne stå i en evighed, hvis man vil have støtte til dem. Det advarede jurister for nylig om i landbrugets medlemsblad, og de fremhævede også risikoen for, at brakmarkerne kan ende som naturbeskyttede paragraf tre-områder, hvis ikke man handler hurtigt,” siger Kjeld Hansen.

Projektchef på notaterne, Torben Moth Iversen, DMU, afviser kritikken og mener, at Danmarks Miljøundersøgelser har leveret den bedst mulige vurdering.

“Vores vurdering bygger på, hvad vi vidste om de økonomiske forudsætninger og prisudviklingen på det tidspunkt. På længere sigt har vi jo forudsagt, at op til 100.000 hektar vil komme i omdrift,” siger Torben Moth Iversen til Ingeniøren.

Herefter er det så op til den enkelte at vurdere, om embedsmænd i en Venstre-regering ikke har haft styr på kornpriserne. Eller om de har stukket en lodret løgn – som i sagen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Faktum er i hvert fakd, at det danske landbrug – i modsætning til Sadam Hussein – rent faktisk råder over masseødelæggelsesvåben. Faktisk er hver en lade fyldt op med dem…

15. juni 2008

© Steen Ulnits

* Krav om kulegravning af kviksølvskandale

Kulegravningen er et krav fra et bredt flertal i Folketinget i kølvandet på afsløringen af, at både Grindstedværket og myndighederne kendte til de alt for høje mængder kviksølv i blodet på en række medarbejdere.

“Det er, som om man hele tiden skubber sagen foran sig, så man hverken får klarlagt, hvad der er sket omkring påvirkningen af mennesker, eller hvad er der sket i hele sagen om, hvad der ligger i jorden,” siger Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo (V).

Derfor vil han bede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om en redegørelse i sagen. Det samme vil Jørn Dohrmann (DF). Formålet er at afdække, hvem der har ansvaret for hemmeligholdelsen af de høje mængder kviksølvet i blodet på medarbejderne.

“Det er vi nødt til at have undersøgt, kulegravet og penslet ud, for på den måde kan vi komme videre med sagen”, siger Jørn Dohrmann.

Også Socialdemokraterne og SF bakker op om kravet om en redegørelse for hele sagen omkring Grindstedværket.

“Det er vigtigt både for at undgå at sådan noget gentager sig, og fordi der kan være nogle mennesker, der skal have erstatning,” siger Ida Auken (SF).

Johs. Poulsen (R) har stillet en lang række spørgsmål til forskellige ministre om sagen, men har haft svært ved at få fyldestgørende svar.

“Hver eneste gang glider man uden om hele ansvarsspørgsmålet, og for mig tegner der sig et klart billede af en virksomhed, som i hvert fald var meget flosset i kanten. Både hvad angår deres tilgang til det ydre miljø og også deres tilgang til arbejdsmiljø,” siger han til JyskeVestkysten.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

* Ny megamaskine fra Massey Ferguson…

The never ending sad story continues: Landbrugsmaskinerne fortsætter med at blive større – trods vort lands lidenhed…

Således barsler Massey Ferguson nu med en ny traktor, der med hele 365 HK, ny kabine og nyt design fra næste år vil være tilgængelig, når der skal handles stortraktor. Hermed efterkommer fabrikanten et længe ventet ønske fra både brugere og forhandlere, der ikke kan få maskinerne store nok…

Traktoren, der blev præsenteret ved mærkets 50 års jubilæum i Frankrig i sidste uge, blev der dog ikke frigivet nogle nærmere specifikationer om, og den kunne kun beskues på afstand. Man håber dog at kunne vise et eksemplar af den nye megatraktor på vinterens landbrugsudstillinger.

Det er ganske enkelt ufatteligt, at vi i lille Danmark – med vore frimærkstore marker – skal have disse megastore monstermaskiner kørende. Den virkelige forklaring er dog, at den danske skattelovgivning i meget høj grad begunstiger en hurtig afskrivning af gamle landbrugsmaskiner – med efterfølgende anskaffelse af nye.

Det er derfor, danske landmænd kører i større, nyere og dyrere maskiner end landmænd i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Og sviner det mere…

10. juni 2008

© Steen Ulnits

* Flere torsk end forventet i Østersøen

Den længe skrantende torskebestand i Østersøen er på vej til at være genoprettet. Det fremgår i hvert fald af den årlige rådgivningsrapport fra de uafhængige havbiologer i Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som anbefaler at give fiskerne lov til at fange flere til næste år i den del af Østersøen, der ligger øst for Bornholm.

ICES har i årevis beklaget sig over, at EU har givet fiskerne lov til at fange mange flere fisk, end havbiologerne har fundet forsvarligt for bestandenes overlevelse. Men nu giver ICES altså grønt lys for at hæve næste års fangstkvote i den østlige del af Østersøen med 15 procent. Trods almen dårligdom i Østersøens brakke og forurenede vande. Trods polske fiskeres årelange dokumenterede ulovlige overfiskeri på Østersøens torskebestande. Forstå det, hvem der kan. Flere fagfolk tvivler da også på, at den fiskeribiologiske baggrund for atter at øge torskefiskeriet nu også er til stede…

Det øgede fiskeri vil efter sigende kunne ske, uden at fisketrykket bliver større end det, ICES betragter som bæredygtigt for opretholdelsen af torskebestanden. I den vestlige Østersø skranter torskebestanden dog endnu, og her anbefaler ICES et fortsat begrænset fiskeri.

10. juni 2008

© Steen Ulnits

* Verdens fiskebestande er truet

Over 80 procent af verdens fiskebestande er truet af overfiskeri, og Verdenshandelsorganisationen WTO bør derfor straks skride ind og sørge for, at dens medlemslande afskaffer sine støtteordninger til fiskeriet. Det fremgår af en ny rapport fra organisationen Oceana, der arbejder for at beskytte verdenshavene.

– Verdens fiskeflåder kan ikke længere regne med at finde nye bestande af fisk. Hvis landene i verden ønsker sunde og rige fiskeriressourcer, bliver de nødt til at forbedre forvaltningen og reducere det politiske og økonomiske pres, som fører til overfiskeri, siger Oceanas kampagneleder Courtney Sakai til Ritzau.

Organisationen har gransket de nyeste tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, og er i sin rapport nået frem til, at kun 17 procent af verdens bestande af fisk udsættes for fiskeri, der kan betegnes som moderat eller minimalt. Til gengæld er overfiskeri et stort problem i betydelige dele af Atlanterhavet, det vestlige Indiske Ocean og den nordvestlige del af Stillehavet. I den vestlige del af det Indiske Ocean har overfiskeri og rovdrift allerede nu medført, at over 70 procent af de kendte bestande er ved at være udtømte.

Oceana vurderer, at fiskeriindustrien får mindst 20 milliarder dollar i statsstøtte om året. Det svarer til 25 procent af, hvad fangsten verden over er værd. Og det beviser ifølge organisationen, at statsstøtten er et af de vigtigste incitamenter til overfiskeri.

– Omfanget af disse tilskud er så enormt, at det vigtigste skridt til at beskytte verdens oceaner er at begrænse tilskud, fastslår Oceana.

WTO foreslog i november i fjor at skrotte de fleste fiskerisubventioner, men Verdenshandelsorganisationens kompromisforslag er langtfra vedtaget.

Interesserede kan læse mere om dette prekære emne under “Artikler” på denne side. Klik her for at blive klogere! Artiklen er helt fra 1998, men desværre mere aktuel end nogensinde…

10. juni 2008

© Steen Ulnits

* Miljøsyndere skal betale for skader

Det er lykkedes miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at opnå tilslutning fra alle Folketingets partier til en stramning af miljøreglerne. Et enigt Folketing strammer nu kravene til miljøsyndere – også når der er tale om hændelige uheld.

Landmanden skal i fremtiden selv betale for at genoprette den ødelagte natur, hvis der løber store mængder gylle ud af hans tank. Det betyder skærpede krav til genopretning af ødelagt natur, vandmiljø og grundvand – for de største skadevolderes egen regning. Samtidig indføres et ubetinget ansvar for skader som følge af forureninger, også når der er tale om hændelige uheld. 

De to nye miljøansvarslove sikrer, at der ved de største forureninger stilles krav om, at skadevolder både skal rydde op og stille med en økonomisk sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser til at undersøge, forebygge eller afhjælpe miljøskaden samt for udgifter til det statslige miljøcenters sagsbehandling. 

En miljøskade kan i den sammenhæng være en større forurening fra en virksomheds udslip af miljøskadelige stoffer i et vandløb eller fra en lækage i en gylletank.

Med vedtagelsen af de to love om miljøansvar videreudvikles og sikres det grundlæggende princip om, at forureneren betaler. Den brede politiske enighed fra alle Folketingets partier kommer efter et forhandlingsforløb, der har stået på i mere end et år.

10. juni 2008

© Steen Ulnits

* Planer om nyt gigantisk Musholm Lax havbrug

Et gigantisk havbrug med en årlig produktion af 2.500 ton ørreder er planerne i en ansøgning fra virksomheden Musholm Lax, sendt til Kerteminde Kommune. Produktionen vil skabe et antal arbejdspladser i kommunen, men samtidig vil det belaste vandmiljøet med masser af kvælstof.

Til at producere så store mængder ørreder har firmaet ansøgt om et havbrugsområde cirka 1.000 gange 500 meter. Arealet på en halv kvadratkilometer svarer i runde tal til 100 fodboldbaner, og planen er, at havbruget skal placeres i Storebælt syd for Romsø, der både er EU-habitatområde (H93) og EF-fuglebeskyttelsesområde (F77).

– Det er rigtigt, at vi har en ansøgning om at udlægge et stort havbrug i bæltet. Nu håber vi bare, at kommunen vil se velvilligt på det, siger Kurt Malmbak Kjeldsen, der er projektleder på vegne af Musholm Lax.

Af hensyn til nye læsere er det selvsamme Kurt Malmbak-Kjeldsen, som i sin tid skrev lystfiskerbogen “Havørred-havørred!”, og som i dag sidder med, når Dansk Laksefond laver fund raising dinners til fordel for atlanterhavslaksens bevarelse. Kurt Malmbak-Kjeldsen er tidligere ejer af og direktør for netop Musholm Lax.

Projektet er omtrent lige så stort som det havbrug, firmaet i en årrække har drevet ved Musholm Ø, der ligger sydvest for Reersø Havn mellem Kalundborg og Korsør.Det betyder, at der årligt vil udledes 100 ton kvælstof og 13 ton fosfor i Storebælt. Men det er ikke noget problem, mener Kurt Malmbak-Kjeldsen:

– I regeringens handleplan er der lagt op til, at produktionen på landsplan kan øges med 1.000 ton kvælstof årligt til udvidelse af fiskeproduktionen. Med andre ord prioriteres udviklingen af akvakulturer højt, siger Kurt Malmbak Kjeldsen.

Når man skal op i havbrug af denne størrelse, er det ifølge projektlederen for at kunne tage konkurrencen op med især norske og chilenske konkurrenter i branchen.

– Men samtidig er der krav om, at vi i en overgangsperiode frem mod 2013 skal mindske miljøpåvirkningen. Det betyder, at vi skal reducere udviklingen af kvælstof pr. kilo fisk med 40 procent, siger han.

Derfor er virksomheden med i det muslingeprojekt, som Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde arbejder på. Håbet er, at en storproduktion af blåmuslinger kan filtrere vandet, som dermed renses for kvælstof. Og der er tale om rent håb, for på nuværende tidspunkt foreligger der ingen dokumentation for, at denne teori også virker i praksis. I så stor målestok. På samme måde som der heller ikke er dokumentation for dansk akvakulturs fantasifulde forslag om at give havbrugene “ble” på for at mindske forureningen fra de åbne netbure…

Som tidligere beskrevet i Fyns Stiftstidende arbejder Marinbiologisk Forskningscenter sammen med flere universiteter og en række virksomheder på projektet med at avle blåmuslinger på line i de indre danske farvande.

Ifølge Kurt Malmbak Kjeldsen er det endnu for tidligt at sige noget om, hvornår projektet kan gennemføres.

– Men vi håber på, at vi kan gå i gang allerede i april 2009, siger han.

30. maj 2008

© Steen Ulnits

* Nyt Musholm Lax måske i gamle bygninger

Virksomheden Musholm Lax, der har planer om at etablere et gigantisk nyt havbrug i farvandet syd for Romsø, får brug for omfattende faciliteter på havnen i Kerteminde. Ifølge projektleder Kurt Malmbak Kjeldsen skal der bruges bygningsarealer på omkring 600 til 800 kvadratmeter til projektet. Og her kommer såvel værftet som de gamle siloer på Nordre Havnekaj ind i billedet.

– Vi har været i kontakt med Kerteminde Kommune, og de har nævnt det gamle bådeværft, men bygningerne ovre på den anden side af havnen er også interessante – medmindre de bliver jævnet med jorden. Men det er bygninger i den stil, som vi har brug for, siger han til Ritzau.

Folkene bag projektet regner med at skulle investere cirka otte millioner kroner i havanlæg, 8 til 10 millioner kroner til arbejdsskibe og seks millioner kroner til foderflåde. Med andre ord er der tale om en investering på 22 millioner kroner, og hertil kommer der omkostninger til losnings- og lagerfaciliteter på Kerteminde Havn.

Ifølge Kurt Malmbak Kjeldsen er det ikke afgørende om bygningerne skal købes eller lejes. Men med hans egne ord bliver der ikke tale om en bolsjeforretning.

– Vi skal bruge plads til net, kæder, bøjer og ankre, samt en masse andet udstyr, og så får vi brug for opbevaring til vores trucks og en læsserampe, siger han.

Projektlederen forventer, at der i første omgang vil skabes syv-otte fuldtidsstillinger og yderligere 12 til 15 som sæsonarbejdere, der ansættes under høsten af fiskene. Den foregår sædvanligvis i perioden fra oktober til januar.

– Så der er ikke tvivl om, at vi får brug for pladsen. Spørgsmålet er bare på hvilken side af havnen, siger han.

Kurt Malmbak Kjeldsen skønner, at virksomheden vil have tre til seks både liggende ved kajen i Kerteminde Havn.

Som tidligere omtalt i Fyens Stiftstidende er det planen, at havbruget skal have kapacitet til at producere 2.500 ton ørreder årligt. Alt sammen på et areal, der svarer til et areal på en halv kvadratkilometer.

Set med danske øjne er der tale om et voldsomt stort havbrug, men virksomheden ligger i konkurrence med havbrug især i Chile og ikke mindst i Norge.

– Nordmændene har anlæg der er fem gange større, siger Kurt Malmbak Kjeldsen.

Jo tak, men så har de jo også hele Golfstrømmen til at rydde op efter sig. Det har vi ikke i de indre, danske farvande, hvor vi i forvejen slås med kvælstof i overdosis. Så Kurt Malmbak-Kjeldsen taler mod bedrevidende. Med den ene hånd forurener han de i forvejen hårdt plagede indre danske farvande – med den anden hånd afholder han fund raising dinners for North Atlantic Salmon Fund (NASF) – med henblik på at redde vildlaksen i Nordatlanten.

Pengene fra den danske miljøødelæggelse går så måske til køb af dyre fiskerettigheder ved islandske lakseelve. En sær dobbeltmoral – og meget sært, at NASF stadig vil kendes ved ham.

30. maj 2008

© Steen Ulnits

* Dansk fiskeopdræt ikke rentabelt

Selv om der er mangel på fisk og priserne for en række fødevarer stiger eksplosivt i disse måneder, følger priserne på opdrættet fisk slet ikke med i det samme tempo. Det er betyder, at dansk akvakultur som erhverv er under pres, da priserne for foder til at opdrætte fiskene med stiger stærkt.

»Vi kan ikke prale af at være begunstiget af høje priser for opdrættet fisk. Omvendt så stiger produktionsomkostningerne til opdræt af fisk, og dermed kommer erhvervet under pres, da EU ikke sætter produktionen op for opdræt. I stedet har EU valgt at løse fiskemanglen i EU ved at importere opdrættet fisk fra 3. verdens lande, der er væsentligt billigere,« siger ejer og leder Jacob Bregnballe, Asnæs Fiskeopdræt, til Ritzau.

Omkring 40 procent af al spisefisk i verden er i dag opdrættet. Men i Chile og Norge og i Sydøstasien fremstilles der billig laks og anden fisk, som importeres af EU. Det er med til at lægge pres på akvakulturerhvervet i Danmark, da fiskeopdræt som helhed er et erhverv i rivende udvikling og efterspørgslen efter foder til opdræt af laks, ørred og tun hele tiden øges.

Denne øgede internationale efterspørgsel hæver prisen på foder og dermed omkostningerne for fiskefarmere.

»Det er bestemt et stort problem, at vi ikke kan sende prisstigningerne på fiskefoder videre til forbrugerne, og det gør lønsomheden ringere for erhvervet,,« siger formand Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Akvakultur, der har til formål at fremme dansk akvakultur – for enhver pris, kunne man fristes til at sige.

Ifølge Karl Iver Dahl-Madsen er det de rekordhøje kornpriser, som indirekte påvirker priserne på fiskefoder, fordi der indgår både korn og sojabønner som vegetabilske ingredienser i fiskefoderet.

Den danske produktion af opdrættet fisk er faldet i de seneste fire år, men ifølge Jacob Bregnballe er der ikke megen idé i at producere flere fisk i Danmark, hvis farmerne ikke kan få solgt dem til de rigtige priser.

Det kan pengemændene bag Musholm Lax og de besluttende myndigheder så tænke lidt over – og miljøbevidste mennesker håbe på…

30. maj 2008

© Steen Ulnits

* Chilenere flytter 6.000 tons laks efter vulkanudbrud

Den 2. maj gik Chaiten vulkanen i det sydlige Chile i udbrud. Først evakuerede man indbyggerne i Chaiten, siden husdyr som katte, hunde, heste, geder og køer. Og nu kom så turen – med båd – til de sidste 6.000 tons laks, hvis liv og fremtid også var truet af vulkanudbruddet.

Redningsaktionen kom først 26 dage efter udbruddets begyndelse, da myndighederne nu har indskrænket sikkerhedszonen omkring vulkanen. Laksefarmen, hvorfra evakueringen foregår, ligger blot 13 kilometer fra det stadigt aske- og røgspyende krater.

Alle 4.500 indbyggere i Chaiten blev hurtigt evakueret, men byens fremtid er højst usikker, efter at flodbølger og et tyk lag af aske har ødelagt nærområdet. En talsmand for den chilenske lakseindustri siger til AP, at hæren assisterer med flytningen.

De 6.000 tons laks udgør 1,5 procent af Chiles årlige lakseproduktion, som genererer 9 mia. kroner årligt i eksportindtægter. Chile er fra naturens hånd begunstiget af dybe beskyttede fjorde med køligt vand og ingen is – præcis som Norge. Perfekte forhold til lakseopdræt – atlantiske såvel som pacifiske.

30. maj 2008

© Steen Ulnits

* Skotsk fisketurisme

Omkring 225.000 skotter fisker hvert år på havet med stang og line, og hertil skal lægges de mange turister, som kommer til højlandet for at fiske.

En undersøgelse foretaget af firmaetHighlands and Islands Enterprise anslog, at op mod 80.000 englændere hvert år gæster Skotland med fiskestang i bagagen. Tallet stammer fra 2003, hvor den samlede omsætning i sportsfiskeriet skabte 400 fuldtids jobs. Det blev vurderet, at bådfiskere i snit erlægger £1,375 (DKK 14.000), mens det tilsvarende beløb for kystfiskerne ligger på mere beskedne £861 (DKK 9.000).

Glasgow Caledonian University er netop nu i gang med en større undersøgelse, som skal sætte tal på den samlede omsætning i hele den rekreative fiskeri sektor. En tilsvarende undersøgelse foretaget for nogle år siden konkluderede, at det rekreative fiskeri i England og Wales alene beløber sig til £1.3 billion – omkring 13 milliarder kroner.

Herhjemme venter vi spændt på, hvad Fødevaredirektoratet kommer op med i så henseende – i den kommende undersøgelse om fiskeriets økonomiske værdi.

26. maj 2008

© Steen Ulnits

* Strid om erstatning ved Varde Å

Fire ud af 60 lodsejere ved Varde Å har ikke kunnet forhandle sig frem til en erstatning for at lægge jord til en snoning af åen. De kræver mere end Skov- og Naturstyrelsen tilbyder. Resten af lodsejerne har fået aftaler.

“Men de fire sidste trækker lidt ud. Kan vi ikke finde ud af det, må vi have Varde Kommune med som mægler. Vi har aftaler på plads med langt størsteparten af lodsejerne. Vi kan ikke forsvare at give en betydelig større erstatning til de utilfredse nabolodsejere,” siger skovrider Ulrik Lorenzen fra Skov- og Naturstyrelsen i Oksbøl til dr.dk/esbjerg. 

Landboretskonsulent Per Vinther, Sydvestjysk Lbf. siger, at uenigheden alene drejer sig om økonomi, og at de fire lodsejere ikke mener, at de får dækning for de gener og ulemper, som naturgenopretningsprojektet vil medføre for deres bedrifter.

Projektet til 60 mio. kr. skal udbydes i licitation til sommer. Derefter kan entreprenørmaskinerne gå i gang med at sno Varde Å engang i løbet af efteråret og skal efter planen være færdige i 2010. Så er åen på strækningen forlænget med fire kilometer til tyve kilometer. EU betaler 25 mio. kr. til projektet.

26. maj 2008

© Steen Ulnits

* Første flynder over 200 kg fanget

Fire store mænd skulle der til for at få en gigantisk helleflynder på 201 kg om bord på båden, da fotografen Søren Beck fangede rekordfisken, som blev hevet i land på en tur i Norge.

– Jeg kan slet ikke tænke normalt. Det er en fantastisk følelse at fange så stor en fisk, på målrettet fiskeri, siger Søren Bech til ekstrabladet.dk.

Dermed hev han også rekorden i land, og det var ikke helt tilfældigt. Søren Beck, der til dagligt arbejder for magasinet Fisk og Fri var nemlig taget afsted på netop den mission at hive en ordentlig krabat i land, der kunne skaffe ham rekorden.

– Jeg satte hårdt mod hårdt og fik fisken ind på blot en halv time, hvilket er kort tid for så stor en fisk, siger Søren Bech.

Det er ikke første gang, at Søren Beck hiver en rekord i land. Tidligere har han haft Danmarksrekorder inden for havkat og gråskalle.

Denne rekord havde han dog arbejde hårdt for.

– Sammen med mine danske fiskekammerater Peder Lichtenberg og Tom Nielsen har jeg brugt massevis af tid på at udtænke den helt specielle nye teknik, der ligger bag fangsten, hvilket gør tilfredsstillelsen så meget desto større, siger Søren Bech.

Den teknik kan vi sikkert snart læse om i Fisk & Fri!

26. maj 2008

© Steen Ulnits

* Miljøministeren manipulerer

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har instrueret sine embedsmænd i, at en dårlig sag skal præsenteres for pressen sammen med mindst to gode. Det fremgår af et internt notat fra Miljøministeriet, som er blevet rundsendt til ministeriets ansatte, skriver Politiken Søndag.

Notatet er del af en såkaldt “Kogebog”, der udstikker retningslinjerne for alt fra brevskrivning til pressehåndtering og udarbejdelse af svar til Folketinget, og det fremgår af teksten, at “det er en god idé at forelægge flere initiativer på én gang i en samlet pakke. F.eks. hvis det er to gode initiativer og en dårlig sag'”.

Formuleringen møder hård kritik fra Peter Munk Christiansen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet. Han mener, at det overskrider grænsen for, hvad man kan bede sine embedsmænd om:

– Det her er ikke i strid med juraen. Men det overskrider en etisk grænse, fordi man bruger samlede pakker til at foretage en eller anden form for vildledning af offentligheden, siger Peter Munk Christiansen.

26. maj 2008

© Steen Ulnits

* Miljøminister: Erhverv bør investere i natur

Danske erhvervsvirksomheder skal tænke grønnere og investere i natur i Danmark – for eksempel i nationalparker.

Miljøminister Troels Lund Poulsen ønsker, at store danske erhvervsvirksomheder skal bidrage til for eksempel informationscentre, genopretningsprojekter og opkøb af jord. Han nævner blandt andet Nationalpark Skjern Å som et eksempel på, hvad erhvervslivet kunne investere i:

“I en tid hvor mange virksomheder ellers går meget op i grøn profil og grønne regnskaber, er der stor plads til forbedringer på det område,” siger Troels Lund Poulsen til P4 Midt & Vest.

Så ville det jo blot være fint, hvis miljøministeren selv gjorde lidt for miljøet – på sit eget hobbylandbrug…

26. maj 2008

© Steen Ulnits

* Miljøminister uden kant…

Det er meget svært at få øje på randzonen rundt om Troels Lund Poulsens egen sø ved hobbygården. Selvom han i februar kritiserede landbruget for ikke at etablere randzoner, har han endnu ikke selv etableret en randzone. Det møder naturligvis kritik fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

“Det er jo dobbeltmoral. Som miljøminister burde han jo gå i front. Han har et fritidslandbrug, så der er jo ingen økonomiske argumenter for ikke at etablere randzoner,” siger Ella Maria Bischop-Larsen, præsident i DN til altinget.dk.

Troels Lund Poulsen mener dog ikke, han er dobbeltmoralsk. Han peger på, at han har undladt at dyrke en halv hektar af sin jord på en anden mark, fordi det ligger tæt på et privat vandværk.

“Jeg har hidtil valgt at gå foran på et andet område med noget, man også kan kalde en randzone, som skal beskytte vandværket,” siger Troels Lund Poulsen.

I Fødevareministeriet afviser man dog, at det er randzoner, ministeren har etableret:

“Randzoner kan kun etableres langs vandløb og søer. Lader en landmand være med at dyrke et område andre steder, tæller det ikke med i den målsætning på 50.000 hektar, som man har,” siger chefkonsulent Lars Ole Hansen i Fødevareministeriet.

Ministerens sø er omkring 115 meter i omkreds, og derfor mener han selv, at søen nærmere er et vandhul. En udregning viser dog, at selv små arealer har stor betydning.

Der er 47.000 hel- og deltidslandbrug i Danmark. Hvis de alle etablerede en randzone svarende til det areal, som randzonen rundt om miljøministerens lille sø, så ville der være 16.000 hektar randzoner i Danmark. Landbruget ville hermed være halvvejs med at nå målet om 30.000 hektar i 2009.

Men det ønsker miljøministeren altså ikke at være med til. Venstre ved du, hvor du har…

17. maj 2008

© Steen Ulnits

* Nationalpark Skjern Å svigtes af lokale bønder

En stor gruppe landmænd ønsker nu ikke længere, at deres jord kommer til at ligge inde i nationalpark Skjern Å. I alt 160 landmænd med tilsammen 5.700 hektar landbrugsjord i området har derfor tilkendegivet, at de ønsker deres jord trukket ud af nationalparkprojektet.

Det skete ved et lukket møde i Borris, hvor ca. 300 landmænd og deres pårørende var samlet for at drøfte nationalparkplanerne. Landbrugets repræsentant i styregruppen for nationalpark-projektet, Andreas Bjerregaard, forstår landmændenes frustrationer:

“Den lokale afdeling af naturfredningsforeningen har anket en miljøgodkendelse af en svineproduktion med henvisning til, at landbruget ligger inden for nationalparken. Det er i direkte modstrid med de forsikringer, vi fik om, at der skal gælde de samme regler for landbrug indenfor som udenfor nationalparkområdet. Derfor må det være en naturlig følge, at så må arealet trækkes ud af nationalparken,” siger Andreas Bjerregaard.

Folketinget valgte i januar Skjern Å området til oprettelse af en nationalpark, fordi der her var bred folkelig opbakning til projektet. Det er der tilsyneladende ikke længere.

17. maj 2008

© Steen Ulnits

* Ny gyllevogn kan rumme 24 ton…

Kimadan har netop præsenteret det seneste skud på stammen af vogne til gylletransport. Den nye og hidtil største gyllevogn rummer 24 ton, er fuldhydraulisk med rustfri tank og en undervogn, der kan justeres hydraulisk for at lette kørsel på sidehæld – hvor de fleste uheld og efterfølgende gylleudslip i parentes sker.

Den nye gyllevogn blev demonstreret på Wedellsborgs jorde ved dette års AgriMark. Her deltog i alt 44 virksomheder med relation til landbruget, hvis mange maskiner bare bliver større og større – med tilsvarende større og mere alvorlige uheld til følge.

– Er der ingen ende på denne udvikling? Danmark bliver jo ikke større – de små veje heller ikke bredere…

17. maj 2008

© Steen Ulnits

* Lys fremtid for tobisfiskeriet

Industrifiskeriet efter tobis i Nordsøen har fået en lovende start i år. Selv blandt fiskeriets skarpe kritikere i miljøorganisationen Greenpeace er man tilfredse med situationen.

Snart fremlægger det Internationale Havundersøgelsesråd ICES sin endelige rådgivning om bestanden af tobis i de europæiske farvande. Forventningen er, at ICES bekræfter tidligere positive tal for bestandsstørrelsen, som har fået EU til at hæve tobiskvoten til 400.000 ton i år.

Det oplyser DR Radio Midt & Vest. Ifølge eksperter er det kun få år siden, at fremtiden for tobisfiskeriet så meget tvivlsom ud. Et kollaps i bestanden blev kædet sammen med de stigende havtemperaturer i Nordsøen, der skulle få den vigtige industrifisk til at forsvinde nordpå.

Men så galt er det ikke gået. Havbiolog Hanne Lyng Winter fra Greenpeace indrømmer gerne, at hun er overrasket:

“Bestanden er større, end vi havde forventet. Derfor er der også basis for et større fiskeri efter tobis, men det er da kun positivt,” siger Hanne Lyng Winter til DR Midt & Vest.

17. maj 2008

© Steen Ulnits

* Tank søsalat på bilen

Fødevarepriserne eksploderer netop nu, fordi korn og majs ender i bilmotorer i stedet for bageovne. Mange i ulandene har derfor ikke råd til mad.

Nu går danske forskere en anden vej. I stedet for at lave bioethanol – brændstof – af samme produkter, som vi skal leve af, har man nu rettet blikket mod de enorme mængder biomasse, som findes i søsalat.

Søsalat flyder rundt i havet, og når det nedbrydes, bruger det ilten til skade for det øvrige maritime liv – dette hjulpet godt på vej af de næringsstoffer, der til stadighed udvaskes fra landbrug og husholdninger.

I sidste uge rykkede forsøgene med dyrkning af makroalgen søsalat så ud fra laboratoriet til større tankanlæg hos Dansk Skaldyrscenter ved Nykøbing Mors. Håbet er, at man om fire år kan begynde en egentlig produktion af bioethanol baseret på alger – uden derfor at konkurrere med fødevareproduktion.

Algerne skal bruge både sollys, varme, CO2 og næringsstoffer for at gro. Ved at bygge anlægget tæt ved et kraftvarmeværk kan returvarmen opvarme algebassinerne, og røggassen fra skorstenen kan levere CO2.

Ligger værket ved en forurenet fjord, kan vand herfra måske levere næringsstofferne og samtidig blive renset, eller algerne kan få næring fra gylle eller renseanlæg.

Som tak fordobler algerne deres biomasse på bare to-tre dage. På en måned bliver det til en forøgelse på 10.000 gange.

“60 pct. af tørstoffet i algerne er kulhydrater, heraf en stor del glukose, altså sukker, som ved gæring kan omdannes til bioethanol”, siger seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, der arbejder sammen med forskere fra Teknologisk Institut i Århus, Biologisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, Risø og Dong.

Ideen til projektet fik Michael Bo Rasmussen under en ferie i Italien, hvor store sejlende høstmaskiner fjernede tonsvis af søsalat fra Adriaterhavet. Ikke for at bruge det til noget, men for at undgå, at det rådner og kvæler dyr og planter – og at stanken fra forrådnelsen skræmmer badegæster væk.

“Vi kan ikke nøjes med det, som vi kan høste i havet herhjemme. Derfor skal søsalaten opformeres i store landbaserede bassiner, der højest kan være 60-100 cm dybe, fordi der skal bruges meget lys. For hver ha overflade regner vi med at kunne udvinde 10.000 liter ethanol om året – dobbelt så meget som fra en ha med korn. Men det sker uden at konkurrere med kornproduktionen, for vi skal ikke bruge arealer, der egner sig til kornafgrøder”, siger Michael Bo Rasmussen.

Foreløbig er kolberne i laboratoriet erstattet af ni kar med hver 1.000 liter vand og tre større kar med 4.000 liter vand hos Dansk Skaldyrscenter, som stiller forsøgskarrene til rådighed.

“Vi har tilsat forskellige mængder søsalat til de forskellige kar, og de kommende uger måler vi, hvor meget biomassen vokser. I år går forsøgene primært ud på at undersøge, hvilken mængde der giver den største vækst i biomasse”, siger Michael Bo Rasmussen.

Næste år flyttes forsøgene til større kar i forbindelse med et kraftvarmeværk, så der også kan tilføres varme og CO2 direkte fra røggassen, der udledes fra kraftvarmeværket.

Det skal blive spændende at følge med i dette fremsynede projekt!

17. maj 2008

© Steen Ulnits

* Flere og flere ulovlige garn

Hos Fiskeriinspektorat Vest, der dækker den nordjyske vestkyst fra Øster Hurup til Skagen, østkysten fra Skagen til Thorup Strand og Limfjorden fra Hals til Aggersund, har man den seneste måde taget over 100 ulovlige garn, skriver Nordjyske Stiftstidende.

– Jeg har været ansat siden 1995, og jeg kan ikke huske, at det har været så ekstremt før, siger fiskerikontrollør Tim Rasmussen.

Alene den seneste måned har Fiskerikontrollen taget 70 ulovlige unavngivne nedgarn og 42 ulovlige navngivne nedgarn. Det svarer til cirka halvdelen af, hvad man tidligere har taget på årsbasis.

– Det er selvfølgelig svært at sige, hvad årsagen til den kraftige stigning er, men fisk er jo blevet dyrt, og vi har mistanke om, at lyst- og fritidsfiskere sælger af deres fangst, hvilket er ulovligt, siger Tim Rasmussen.

Lige nu oplever Fiskerikontrollen, at fritidsfiskerne især overtræder reglen om, at garn skal sættes minimum 100 meter fra land – formentlig med henblik på at fange flere søtunger og havørreder.

– Desuden oplever vi, at mange ikke opgiver navn og fiskerinummer på deres redskaber, at de ikke markerer, hvor de sætter garn og at de sætter for mange, og for lange garn, siger Tim Rasmussen.

Det giver store bøder, hvis Fiskerikontrollen får fat i de lyst- og fritidsfiskere, der for tiden har travlt med at fiske ulovligt langs de nordjyske kyster. For cirka et år siden blev størrelsen på bøder for ulovligt fiskeri hævet, og derfor kan fritids- og lystfiskere se frem til bøder på 2500 kroner for hver eneste overtrædelse.

Det kan hurtigt løbe op, hvilket en fritidsfisker i Aalbæk Bugten har måttet sande. Foruden at fiske uden fisketegn, var hans garn også for lange, og tilmed opgav han falsk navn, adresse og CPR-nummer, da Fiskerikontrollen tog ham på fersk gerning.

– Det vidner om, at folk bliver frækkere og frækkere, men heldigvis har vi et godt samarbejde med politiet, så foruden bøderne for det ulovlige fiskeri venter der også en bøde for at opgive falsk identitet, siger Tim Rasmussen.

Men det er kun i de tilfælde, hvor Fiskerikontrollen kan identificere de ulovlige lyst- og fritidsfiskere, at sagerne sendes videre til politiet. Hvis Fiskerikontrollen ikke kan identificere ejerne, fordi redskaberne på ulovlig vis ikke angiver ejernes navn og fiskerinummer, tager kontrollørerne garnene med sig.

Garnene bliver herefter registreret som hittegods og kan afhentes på Fiskeriinspektoratets kontor i Frederikshavn inden for en måned. Er de ikke blevet hentet inden da, bliver de sendt til destruktion på Kommunekemi.

Omfanget af det ulovlige fiskeri betyder, at Fiskeriinspektorat Vest for tiden har særlig fokus på netop lyst- og fritidsfiskeri.

17. maj 2008

© Steen Ulnits

* S: Slut med plastikposer

Kina har i lighed med flere nationer i Afrika helt forbudt plastposer, mens lande som Australien og Norge overvejer at gøre det. Nu mener den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, at også Danmark bør afskaffe eller udfase de populære plastposer.

Forbrugerrådet ser positivt på et forbud, mens både miljøorganisationer og miljøeksperter er i tvivl om, hvorvidt det nu også holder rent miljømæssigt.

“Vi skal af med plastposerne. De skal simpelthen udfases i løbet af en femårsperiode”, mener Torben Hansen.“I stedet skal plastposerne erstattes af stofposer eller poser i andre materialer, der kan nedbrydes i naturen”.

Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbejder Claus Jørgensen er positiv stemt:

“Vi er ikke afvisende over for et decideret forbud mod plastposer. Men det afgørende er, hvad den reelle miljøbelastning er, hvor meget plastposer belaster naturen i forhold til f.eks. papirsposer”, siger Claus Jørgensen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V), der for øvrigt selv er storforbruger af stofindkøbsposer, er til gengæld modstander af et forbud:

“Jeg støtter ikke et forbud. Men den tidligere miljøminister nedsatte et udvalg, der skulle se på, hvad vi kan gøre for at reducere plastforbruget, og jeg vil nu bede udvalget om et svar på, hvor langt det er nået”, siger Troels Lund Poulsen.

Professor i miljøregnskab Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er usikker på, hvad der er bedst for miljøet:

“Det er ikke sikkert, at det vil være en god idé at forbyde plastposer og erstatte dem med papirsposer. De tider, da man var miljøbevidst og gjorde noget godt for miljøet, bare man brugte noget fra skoven eller marken, er forbi”, siger Henrik Wenzel.

10. maj 2008

© Steen Ulnits

* Gyllelugten værre end normalt…

Mange beboere på landet oplever årets gyllesæson som mere krads end normalt. Det er der ifølge konsulent i Dansk Landbrug en god grund til: Vejret!

Det er ikke fordi danske landmænd i år spreder mere gylle end normalt, at det lugter lidt mere end det plejer. Det danske forårsvejr har bare givet gyllelugten gode vilkår. Det skriver i hvert fald Frederiksborg Amts Avis.

Gyllen er længere om at sive ned i jorden, når det ikke regner, og når det så samtidig ikke blæser ret meget, så får gyllelugten lov til at hænge over marken i længere tid end normalt. En anden faktor er også, at landmænd i år kun har kunnet sprede gyllen i en ret koncentreret periode.

“Det våde vejr, vi havde tidligere på foråret, og sneen, der faldt i forbindelse med påsken, har gjort, at landmændene i år er kommet senere i gang med at gøde deres marker. Derfor må de sprede mere gylle ad gangen,” forklarer konsulent i Dansk Landbrug Erik Jørgensen.

Han forklarer også, at de knap så gylleelskende danskere kan trøste sig med, at højsæsonen for gyllekørsel snart er ovre:

“Såningen er ved at være overstået nu. Men det kan godt være, at nogle landmænd bliver nødt til at gøde igen, når tingene er begyndt at vokse,” siger Erik Jørgensen.

Kort sagt: Ikke bare skal vi i år lugte mere og længere til gyllen – der skal også mere på markerne. Og det betyder større fordampning til atmosfæren, hvilket igen betyder større mængder kvælstof tilført med nedbøren.

Meget kort sagt: Den danske gyllespredning er et svineri af gigantiske proportioner, som ingen tilsyneladende har fattet størrelsen af. Ingen politiker ønsker i hvert fald at gøre noget reelt ved problemet…

10. maj 2008

© Steen Ulnits

* Gone fishing: Samsø kalder

Regelmæssige læsere af disse sider vil have bemærket, at der ikke er sket nogen opdatering i de seneste uger.

Forklaringen er ganske enkel, nemlig at jeg har været på Samsø for at afholde de første af årets tre kystfluekurser. Og da er der desværre ikke tid til den ugentlige opdatering af www.ulnits.dk – da skal der nemlig fiskes!

Men tid er der nu igen, og her kommer så de seneste nyheder! Som plaster på såret garneret med et par dugfriske sølvblanke målsfisk fra det smukke Samsø, der tidligere på året leverede et meget fornemt havørredfiskeri!

4. maj 2008

© Steen Ulnits

* HedeDanmark køber sig ind i Emiraterne

Køb af stor aktiepost og overtagelse af ledelsen i en grøn servicevirksomhed i Abu Dhabi giver HedeDanmark adgang til et af verdens stærkeste vækstområder.

HedeDanmark har købt 49 procent af aktierne i Emirates Landscape. Mere kan en udenlandsk ejer ifølge den lokale lovgivning ikke købe. Til gengæld sætter HedeDanmark sig på ledelsen og får direktørposten i selskabet.

Emirates Landscape anlægger og plejer udendørs arealer. Blandt andet har selskabet både anlagt og står nu for plejen af arealer omkring de kongelige paladser, verdens største bank Abu Dhabi Investment Authority, en række store hoteller, virksomheder og store private ejendomme.

“Vi skal bidrage med vores stærke erfaring og viden inden for ledelse, projektstyring og økonomi på det grønne område. Målet er at fordoble virksomhedens størrelse og indtjening i løbet af tre-fire år,” siger Carsten With Thygesen, administrerende direktør i HedeDanmark.

Emirates Landscape omsatte sidste år for 40 mio. kr., og HedeDanmark regner med en indtjening før renter og skat på 10 procent af omsætningen.

• Fakta om HedeDanmark:
• – ejes af foreningen Det danske Hedeselskab
• – omsatte for over én mia. kr. i 2007
  
• – har over 1.000 ansatte i Danmark
  
• – er repræsenteret i ni lande og handler med cirka 50 lande

4. maj 2008

© Steen Ulnits

* Grynderup Sø vækkes til live

Planer for genetablere Grynderup Sø i Nordsalling er igen aktuelle, da staten er indstillet på at betale lodsejerne handelsprisen for den jord, de i så fald skal afgive.

Planerne om at omdanne 420 hektar jord i Nordsalling til genetablering af Grynderup sø på 140 hektar omgivet af våde enge har været undervejs siden 1986. Men først nu godt 20 år senere er de så langt fremme på dagsordenen, at omkring 50 lodsejerne af Direktoratet for FødevareErhverv for nylig blev indkaldt til et møde, hvor man skulle diskutere en jordforening.

Sagen om genetablering af søen var sidst aktuel i 1999, da de berørte lodsejere var positive, men da ville staten ikke betale handelsprisen for jorden. Det skulle være tilfældet nu, forlyder det, og lodsejerne viste så sent som i foråret 2007 fornyet interesse for sagen.

Efter mødet med lodsejerne har Skov- og Naturstyrelsen indkaldt repræsentanter for organisationer og foreninger med interesse i området til at diskutere, hvordan området kan beskyttes og bruges bedst muligt af fritidsfolket.

4. maj 2008

© Steen Ulnits

* 16-årig australsk dreng dræbt af haj

En 16-årig australsk dreng døde for nylig på den australske østkyst efter at være blevet angrebet af en haj under en surftur. Dette ifølge Ritzaus Bureau.

Hajen bed ham i benet og overkroppen, men han nåede alligevel at råbe om hjælp til en ven, som reddede ham i land. Her døde han på stranden – omgivet af læger og livreddere, som forgæves forsøgte at redde hans liv.

– Vi havde flere læger på vej til stedet og også en redningshelikopter. Men meget tragisk, så døde den unge dreng på selve stedet, siger New South Wales Ambulance Services til TV-stationen Sky News.

Der er i gennemsnit 15 hajangreb mod mennesker i australsk farvand hvert år. Det er et af de højeste antal for noget land overhovedet, men gennemsnitligt koster kun ét af angrebene liv.

Efter dagens dødsfald blev alle nærliggende strande lukket af, og flere eftersøgningshold forsøger nu at finde hajen i farvandet omkring Ballina cirka 650 kilometer nord for Sydney. Finder man frem til den, er dens dage talte…

Interesserede kan læse meget mere om hajer i artiklen “Dødens gab eller Gabets Død” under “Biologi”.

4. maj 2008

© Steen Ulnits

* Al Gore spår: Ny klimaaftale i København

Nuværende miljøaktivist og tidligere vicepræsident Al Gore regner med enighed om en ny aftale til yderligere reducering af CO2-udslippet ved den store klimakonference, som afholdes i Danmark om halvandet år. Det fortæller Ritzau.

“Jeg venter også, at USA snart tilslutter sig Kyoto-aftalen. Ligegyldig hvilken af de tre kandidater – Hillary, Obama eller McCain – som får præsidentposten efter valget, så vil de binde USA til at formindske sit udslip af giftgasser,” sagde Al Gore.

Klimaforkæmperen var mandag hovedtaler ved en havmiljøkonference i Nordens Hus i Torshavn på på Færøerne. Her fastslog han også, at der endnu er håb for Jorden:

“Vi kan nå det, hvis vi handler nu. Helt konkret kan der bl.a. lægges takster på CO2-udslippet. Det viser sig at virke, for når det koster penge, finder industrien en anden udvej,” sagde Al Gore.

Interesserede kan læse meget mere om Al Gore i artiklen “Den store miljøåbenbaring” under “Biologi”.

4. maj 2008

© Steen Ulnits

* Søørreder søges!

DTU Aqua er i gang med en undersøgelse af søørredbestanden i Hald Sø. I løbet af marts måned 2008 er godt 1000 ørred smolt blevet fanget i søens tilløb og derefter mærket med elektroniske mærker.

Mærkerne gør det muligt at følge ørredernes bevægelse mellem søens tilløb og søen. Henover foråret 2008 vil der ca. én gang ugentligt blive lavet en opdatering af, hvor mange smolt der er trukket fra vandløbene og ud i søen.

Projektet tager udgangspunkt i den dybe Hald Sø ved Viborg, som huser en fin søørred bestand, men hvor Hald Sø’s bådelaug har observeret en markant tilbagegang i både fangster og gydeaktivitet i de senere år.

Det er muligt, at denne tilbagegang i bestanden er relateret til en skarvkoloni nær søen, som er etableret i de seneste år, eller til ændringer i søens vandtemperatur. F.eks. er gydningen de sidste 3 – 5 år sket senere på året end tidligere, og der har således været gydning til langt hen i marts og først i april.

Undersøgelsen løber over en årrække og fokuserer på at kortlægge:

• Det årlige antal af udvandrende smolt til Hald Sø  
• Tidspunktet for udvandring i forhold til temperatur og år
• Prædationen fra en nærliggende skarvkoloni.

Samlet set vil det styrke DTU Aqua’s rådgivningsberedskab i forhold til søørreder.

I undersøgelsen tages der avanceret teknologi i brug. I det tidlige forår bliver ørreder i tilløbene til Hald Sø således mærket med såkaldte PIT-mærker. PIT-mærker er en slags elektroniske mærker, som placeres i bughulen af fiskene. PIT-mærker kendes også fra dyrlægens mærkning af hunde og katte og er blandt andet specielle ved, at hvert mærke har sin egen unikke kode.

Efter mærkningen kan man kende hver enkelt ørred og herunder observere ørredernes vandringsmønstre ind og ud af søen. Dette sker vha. specielle registreringsstationer, som er opstillet i samarbejde med lodsejere og Skov- og Naturstyrelsen i udløbene af Dollerup Møllebæk og Mostgård Bæk.

Ud over at mærkningen gør det muligt præcist at indsamle information om smoltudvandring og gydevandring, vil genfangster af PIT-mærkede fisk give unik viden om individuelle fisks vækst.

Omfanget af skarvernes prædation på ørredbestanden vil blive vurderet ved at scanne skarvkolonien for PIT-mærker, som efter en tur gennem skarven ender på jorden under rederne. Evt. fundne mærker kan præcist tilbageføres til individuelle fisk. Samtidig giver det et groft estimat over omfanget af skarvprædationen.

Derudover vil 50 udvandrende smolt blive mærket med radiosendere i foråret 2009, som efter mærkning vil blive fulgt i 3-4 uger. Denne metode gør det muligt at følge hver enkelt fisk og giver derved et mere præcist bud på, hvor stor en andel af ørrederne der ender i skarvkolonien. Samtidig vil radiosenderne give mulighed for at studere den generelle adfærd hos søørredsmolt.

Endelig ønsker man at sammenligne gamle og nyere skælprøver fra søørreder fanget i Hald Sø for at vurdere, om der er sket ændringer i bestandsstrukturen og ørredernes vækstmønstre i løbet af de seneste årtier. Dette vil blive sammenholdt med de seneste årtiers ændring i afstrømning og temperatur.

I løbet af marts måned 2008 er der mærket 1021 ørreder over 12 cm i fem tilløb til Hald Sø. Ørrederne blev fanget ved elfiskeri, og da der fiskes med en effektivitet højere end 75 %, er det langt hovedparten af fiskene større end 12 cm, som er mærket i vandløbene.

Det er formentligt ikke alle de mærkede ørreder, der trækker ud som smolt i løbet af 2008. Alternativt kan de vente til næste år, eller de kan blive i vandløbene som bækørreder. Dette moniteres af registreringsstationerne ved udløbene samt ved gentagne befiskninger af tilløbene. 

Henover foråret 2008 foretages ca. én gang ugentlig en opdatering af, hvor mange smolt der er trukket fra vandløbene og ud i søen. Af overskuelighedsmæssige årsager vises kun udtrækket fra Mostgård Bæk og Dollerup Bæk, der tilsammen huser mere end 95 % af ørrederne i alle tilløbene.

16. april 2008

© Steen Ulnits

* DN: Naturen ødelægges af nybyggeri

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at to tredjedele af alt nybyggeri på landet foregår i områder, som burde være forbeholdt natur. Danmarks Naturfredningsforening vil stoppe udviklingen.

To ud af tre nye byggerier på landet bliver placeret i områder, som regionplanlægningen og andre love ellers har udpeget som værende forbeholdt naturen. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge undersøgelsen blev 65 procent af nybyggede boliger og 59 procent af nybyggede erhvervsejendomme bygget i naturområder i perioden 2000-2005. Det svarer til 10.000 bygninger i naturområderne – blandt andet i vildtreservater, moser og skovrejsningsområder – og det er en skændsel, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).

“Udviklingen viser, at Planloven ikke fungerer. Naturen i Danmark bliver spoleret af byggeri. I Danmark har vi vedtaget, at vi ikke vil have byspredning i det åbne land, men det breder sig, fordi kommunerne bare uddeler tilladelser med rund hånd til at bygge stort set, hvor man har lyst,” siger præsident i DN, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kommunernes Landsforening afviser dog kritikken og peger på, at byggeri ved landbrugsejendomme kan være en del af forklaringen på de høje tal:

“Alt kan indklages for Naturklagenævnet, så hvis en kommune er lidt for løs på hånden, vil den tabe en stribe sager i nævnet. Det er den sikkerhedsventil, man har som borger,” siger Bjørn Dahl, der er formanden for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

16. april 2008

© Steen Ulnits

* Furesøen fører

Vandet er igen klart i Furesøen. Danmarks dybeste sø med sine 37,7 meter vand har gennemgået en grundig naturgenopretning, og på blot ganske få år er sigtedybden i søen steget fra 1,6 meter til nu ca. 4 meter. Da søen var klarest, lå sigtedybden på omkring 6 meter. Også søens fiskebestand er blevet styrket. 

I 1970 var der blot 13 af de 37 oprindelige smådyr og fiskearter tilbage i søen. Nu er dette tal steget til 25. Inden længe offentliggør Københavns Universitet en artikel om den positive naturgenopretning af Furesøen.

Furesøen er den sø i Danmark, som har det ældste dokumentationsmateriale. Der findes data fra søen helt tilbage til 1700-tallet, så et godt sammenligningsgrundlag er til stede.

16. april 2008

© Steen Ulnits

* Danmark på miljømæssig deroute

Danmarks præstation på det miljømæssige område er internationalt set er på vej nedad i rask fart. Det anerkendte miljøpræstations index (EPI) giver således Danmark en 25. plads i 2007 blandt verdens lande – mod en 7. plads i 2006.

I Danmark er det specielt fiskeripolitikken, der trækker nedad, men også den manglende biodiversitet, manglende udpegning af habitatområder samt overfladevandets tilstand trækker i den gale retning.

EPI indexet falder sammen med en ny OECD rapport, der viser tilsvarende dårlige bedømmelser af Danmarks præstationer omkring miljø og natur. 

16. april 2008

© Steen Ulnits

* – Østersølaksen på retur?

Der landes færre og færre erhvervsfiskede laks fra Østersøen i de danske fiskerihavne. Landingsstatistikkerne for 2007 er nu tilgængelige, og det fremgår heraf, at der i 2007 blev landet 26,3 tons laks i Danmark fra Østersøen. Sammenholdt med de 384 tons landet i 2004 er der tale om et markant fald i antallet af landede fisk. 

Der er flere årsager til det drastiske fald. Først og fremmest har konkurrencen fra opdrætslaks fra Norge minimeret fortjenesten ved at fiske laks fra Østersøen. Dernæst har hele dioxinproblematikken begrænset mulighederne for afsætning af laks til konsum.

For de bornholmske laksefiskere har begge dele medført, at interessen for laksfiskeriet er gået drastisk ned således, at fiskerne faktisk kun fangede 15% af den fastlagte laksekvote i 2007. 

16. april 2008

© Steen Ulnits

* Pumpe skyld i endnu et gylleudslip

1.200 kubikmeter gylle er løbet ud af en gylletank ved Voldum på grund af en defekt pumpe.

Natten mellem tirsdag og onsdag skete der endnu et gylleudslip – denne gang fra en gylletank ved Voldum. 1.200 kubikmeter gylle løb ud på en mark, fordi en pumpe gik i gang af sig selv. Det oplyser DR Østjylland.

Der var en årgang fare for, at gyllen skulle slippe ud i den nærliggende Skader Å, men 50 folk fra brandvæsenet og beredskabscentret fik begrænset skaderne. I går lød meldingen således, at Skader Å endnu ikke havde lidt alvorlig skade ved forureningen.

16. april 2008

© Steen Ulnits

* Danmark opfylder EUs ammoniakkrav

Danmark har forpligtet sig til at nedbringe udslippet af ammoniak til 56.800 ton N om året inden 2010. Ammoniakemissionen for 2006 er netop blevet opgjort til 55.000 ton. Det er under kravet fra EUs såkaldte NEC-direktiv, og dermed er målsætningen opfyldt.

Samtlige EU-lande har forpligtet sig til at nedbringe deres udslip af ammoniak i større eller mindre grad. Danmark og Holland blev i sin tid pålagt at reducere udslippet af ammoniak med 43 procent i 2010 – set i forhold til 1990. Emissionsloftet på 56.800 ton N om året gælder for det samlede udslip af ammoniak, og der tages derfor ikke hensyn til den omdiskuterede emission fra afgrøder.

Landbruget står for 94 procent af den samlede ammoniakemmision, mens rideskoler uden for landbruget og brugen af katalysatorer står for det resterende ammoniakudslip. Det skriver Statisitik Nyt fra Dansk Landbrug.

8. april 2008

© Steen Ulnits

*  Landbruget udleder færre drivhusgasser

Den seneste opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at dansk landbrugs udledning af drivhusgasser fra 2004 til 2005 faldt med 170.000 ton, når ikke man medregner energiforbruget.

Over halvdelen af reduktionen skyldes, at udledningen af metan er reduceret med 95.000 ton. Metan kommer især fra husdyrenes fordøjelsessystem og fra lagringen af husdyrgødning.

Det faldende forbrug af handelsgødningskvælstof har også haft en positiv virkning på CO2-udledningen, og mængden af udledt lattergas faldt i den forbindelse med 63.000 ton.

Siden 1990 er udledningen af drivhusgasser i landbruget gennemsnitligt faldet med 299.000 ton pr. år. Samlet vil det sige, at udledningen fra 1990 til 2005 er faldet med 38 procent.

8. april 2008

© Steen Ulnits

* Retssag om våde enge ved Tønder

Lodsejerne langs Gammelå øst for Tønder trækker nu Naturklagenævnet i retten for at få bedre grødeskæring.

Det er den foreløbige kulmination på en efterhånden 12 år gammel strid mellem lodsejerne og myndighederne. Ifølge regulativet for åen skal der grødeskæres én gang om året. Lodsejerne mener, der skal grødeskæres to gange om året, så vandet bedre kan løbe væk og dermed forhindre, at deres jord oversvømmes.

Lodsejerne mener, at regulativet er bygget på et forkert målegrundlag, og det bliver nu retten, som skal tage stilling.

Sønderjyllands Amt sagde faktisk ja til grødeskæring to gange om året tilbage i 2004, men Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening klagede over afgørelsen og fik ret i Naturklagenævnet, skriver JydskeVestkysten.

Lodsjeerne gik videre til retten med sagen og bad om en syns- og skønsforretning, men det modsatte Naturklagenævnet sig. Retten gav lodsejerne medhold, og nu er rapporten klar. Retssagen finder sted 27. og 28. maj.

Bunden af åen skal være 70 centimeter under det omkringliggende landskab. Men amtet har målt med udgangspunkt i åens bred, og den er gennem tiden blevet hævet som følge af, at det opgravede materiale fra åen er blevet placeret på bredden.

8. april 2008

© Steen Ulnits

* Nyt politisk krav: Barrierer ved gylletanke

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har besluttet, at gylletanke fra 1. februar 2009 skal sikres med en barriere, så udslip i naturen kan undgås.

For at mindske antallet af gylleudslip skal alle danske gylletanke forsynes med en barriere inden 1. februar 2009. Det har Regeringen vedtaget i samarbejde med Dansk Folkeparti og De Radikale, oplyser Miljøministeriet.

“Vi har nu i flere år oplevet, hvordan uheld med gylletanke har resulteret i fiskedød i nærtliggende åer og skade på naturen. Det er ikke rimeligt, og nu mener jeg, det er på tide at skærpe reglerne. Med de nye krav til gylletanke mindsker vi risikoen for skade på naturen betydeligt,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Tiltaget er en skærpelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen, som desuden skærpes på fire andre punkter:

• spjæld mellem fortank og lagertank er ikke længere tilladt
• pumperøret skal sikres, så gyllen ikke kan pumpes ud, når pumpen ikke anvendes
• pumpen skal være forsynet med en timer
• pumpen skal være forsynet med en afbryder, der er låst, når pumpen ikke anvendes

8. april 2008

© Steen Ulnits

* Nye tiltag til hindring af gylleudslip

Husdyrgødningsbekendtgørelsen vil snarest blive ændret som allerede planlagt for at forebygge uheld med udslip fra gylletanke. Ændringerne er beskrevet i notitsen ovenfor.

Disse ændringer, som gælder for alle gylletanke, træder i kraft den 1. juli 2008. Ændringerne er resultatet af den aftale, som forligsparterne indgik i juni 2007.

Parterne bag husdyrloven har i mellemtiden besluttet, at bekendtgørelsen skal strammes yderligere, så gylleudslip og dermed følgende skader på miljø og natur begrænses mest muligt. Som hovedregel skal der etableres barrierer i form af terrænjusteringer i forbindelse med alle gylletanke, så eventuelt spild, svarende til minimum indholdet af en gyllevogn, kan opsamles og de miljømæssige konsekvenser dermed begrænses. 

Etablering af barrierer ved eksisterende gylletanke skal ikke udløse krav om miljøgodkendelse. Hvis beholderne ligger tættere end 100 meter fra vandløb og søer, er der forhøjet risiko for, at gyllen kan skade vandmiljøet. Derfor skal der omkring disse gyllebeholdere etableres en jordvold, der kan rumme indholdet af den pågældende beholder. Barriererne skal være etableret inden 1. februar 2009.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som umiddelbart efter sommerferien skal komme med udkast til de præcise krav vedrørende udformningen af barriererne, så de i tilstrækkelig grad kan tilbageholde den angivne mængde gylle, samt tager de nødvendige landskabelige hensyn.

8. april 2008

© Steen Ulnits

* Krav til gylletanke skyder langt over målet

Politisk aftale om jordvolde ved gylletanke er overbudspolitik af værste skuffe. Det mener Dansk Landbrugs viceformand, Gert Karkov.

“Et skoleeksempel på, hvad der sker, når der går overbudspolitik i en sag. Man kunne lige så godt lovgive om, at gylle skal løbe opad!”

Gert Karkov, viceformand i Dansk Landbrug, tager stærkt afstand fra indholdet i en ny, politisk aftale, der skal hindre udslip af gylle til natur og vandmiljø.

Aftalen lægger op til, at alle gylletanke fremover skal sikres med en form for terrænjustering eller barriere for at hindre, at udslip af gylle kan forurene vandmiljø eller natur. Omkring alle gylletanke indenfor 100 meter til søer eller vandløb skal der etableres en jordvold, som kan rumme hele beholderens indhold af gylle.

Men de nye krav er en kortsigtet, dyr og uhensigtsmæssig beslutning, som kommer til at skæmme landskabet, mener Gert Karkov.

Han forudser, at jordvoldene kommer til at ligge i landskabet i århundreder uden nogen virkning, fordi de gylleuheld, der sker, typisk skyldes tekniske fejl og ikke, at gyllebeholderen er sprunget læk. For landmændene derimod vil de nye krav betyde både udgifter og stort besvær, bl.a. fordi der vil løbe grundvand ind i de nye bassiner eller huller, som i fremtiden skal graves ved tankene.

“Hullerne løber jo fulde af grundvand. Hvem skal pumpe det væk? Og hvordan skal pumpen vide, om det er grundvand eller gylle? Det her er simpelthen at skyde gråspurve med kanoner!”

Gert Karkov understreger, at han og Dansk Landbrug finder de nye, tekniske krav til spjæld, pumperør og timere 100 procent i orden, og at han endda kunne have tænkt sig endnu flere krav.

“Gylle er meget aggressivt, så alt, hvad der kan slides op eller ruste, bør man se på og sætte fokus på. Vi er helt enige i, at gylleudslip er en meget alvorlig sag. Men lad os dog tage fat dér, hvor det nytter,” siger Gert Karkov.

De nye gyllebarrierer skal være etableret inden 1. februar 2009.

Ifølge Miljøministeriet bliver der nu nedsat en arbejdsgruppe, som umiddelbart efter sommerferien skal komme med udkast til de præcise krav vedrørende udformningen af barriererne.

Med Gert Karkovs udtalelser i baghovedet kan vi endnu engang konkludere, at dansk landbrug overordnet set er totalt ligeglad med miljøet. Her tæller kun indtjeningen…

8. april 2008

© Steen Ulnits

* Radikale: Regeringens smøl skyld i gylleudslip

For nylig løb 1.800 kubikmeter gylle fra en gylletank ud i Harre Å tæt ved Limfjorden. Ifølge P4 Midt & Vest blev alt liv i åen udryddet over en strækning på tre km. Nu reagerer både Radikale Venstre og Danmarks Naturfredningsforening med krav om at stramme reglerne for opbevaring af gylle.

“Kravene til gylletanke skulle allerede have været skærpet fra årsskiftet, og dermed kunne katastrofen i Nordvest-Salling være undgået,” siger de radikales miljøordfører Johs. Poulsen fra Herning. Han peger på, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale allerede i 2007 indgik en aftale om strammere krav til opbevaring af gylle – især gylletanke i nærheden af vandområder.

“Men selv om aftalen skulle være trådt i kraft 1. januar, så er den stadig ikke ført ud i livet. Og det skyldes, at Venstre har trukket udmøntningen af aftalen i langdrag,” siger Johs. Poulsen.

Også Danmarks Naturfredningsforening kræver politisk handling efter udslippet i Harre Å.

“Mens den øvrige industri er underlagt skrappe, men nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, hvis de skal opbevare ammoniak, så kan landmænd stadig få lov til at sætte en primitiv konstruktion op i det åbne landskab og opbevare tonsvis af gylle. Og det er ikke rimeligt,” siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun vil nu prøve at råbe politikerne op for at stramme reglerne om gylletanke.

1. april 2008

© Steen Ulnits

* Gylleramte og vindmøllenaboer

Landsforeningen for Gylleramte kræver nu samme rettigheder som naboer til vindmøller. Talsmand Kurt Madsen har ikke noget ikke spor imod at naboer til vindmøller får erstatning: “Vi vil bare gerne have, man behandler folk i det her land ens”, siger Kurt Madsen til Berlingske Tidende.

Baggrunden er en erstatningsordning, som hele Folketinget minus Enhedslisten har vedtaget. Ifølge ordningen skal vindmølleejere betale erstatning til naboer, der har tab af ejendomsværdi på mindst én procent. Ekspert i naboret Anders Hessner fra Københavns Universitet er forundret.

“I dag må naboer leve med, at et samfund i udvikling påfører nogle gener. Nu suspenderer Folketinget reelt den regel, når det gælder vindmøller og kun vindmøller”, siger Anders Hessner. Han mener at positiv særbehandling af vindmøllenaboer er i strid med Menneskerettighedskommissionens forbud mod diskrimination.

1. april 2008

© Steen Ulnits

* Dansk professor i biobrændstof til USA

Den danske forsker i biobrændstoffer, professor Birgitte K. Ahring, har fået et topjob på Washington State University, USA. Fra august 2008 skal professor Ahring som direktør og professor for universitetets afdeling for biomasse og bioenergi opbygge et flagskib inden for bioenergi i staten Washington.

“Jeg brænder for at forske og udvikle fremtidens bioenergi. Med denne stilling kan jeg sætte fuld turbo på at virkeliggøre de store potentialer, som er inden for bæredygtig biobrændstof. Der er tale om en enestående mulighed, hvor jeg får stillet de nødvendige midler og personale til rådighed. Samarbejdsmuligheder med industrien og både nationale og internationale offentlige institutioner er optimale. Og så skal det nye center ligge i en ny, moderne bygning med det bedste inden for tidens laboratoriefaciliteter,” siger professor Birgitte K. Ahring.

Med Center for Bioproducts and Bioenergy er der tale om en massiv satsning, som både Washington State University og staten Washington står bag. Målet er at blive førende internationalt inden for forskning og udvikling af vedvarende energi.

Det nye center, som åbner i foråret 2008, vil huse medarbejdere fra Pacific Northwest Laboratory, der hører til Department of Energy’s (DOE) nationale laboratorium inden for energi, national sikkerhed og miljø foruden en række universitets professorer med grupper.

Ved siden af sin nye direktørstilling fortsætter Birgitte K. Ahring i BioGasol, som er i gang med at bygge et anden generations bioethanol demonstrationsanlæg på Bornholm og skal i gang med et anden generations anlæg i Oregon, USA. Derudover vil Birgitte K. Ahring fastholde sit danske forskningsengagement inden for anden generation biobrændstof gennem tilknytning til det danske universitets-forskningsmiljø.

Synd bare, at det ikke var den danske stat, som tog dette initiativ. I stedet lod regeringen udlandet overtage den danske førerrolle…

1. april 2008

© Steen Ulnits

* Iltrigt vand i Østersøen giver nyt håb for torsken

Torskebestanden i Østersøen får nu hjælp af iltrigt bundvand fra Nordsøen. Et togt med havforskningsskibet Dana har vist forhøjede iltkoncentrationer på torskens gydepladser, hvor dræbergopler desværre også klumper sig sammen.

Under en intens jagt på dræbergopler i Østersøen med havforskningsskibet Dana opdagede forskere fra DTU Aqua, at koncentrationen af ilt på bunden var langt højere end tidligere. Forskerne ser det som et tegn på, at tungt iltrigt havvand fra Nordsøen strømmer ind i Østersøen og giver fornyet håb til torsken, hvis æg udklækkes på Østersøens havbund.

Østersøen har en permanent lagdeling af vandsøjlen, der betyder, at der stort set aldrig udveksles ilt mellem havbunden og overfladen. Derfor sker al tilførsel af ilt til havbunden gennem indstrømning fra Nordsøen gennem de danske farvande, og i de sidste 20 år er indstrømningen kun sket to gange. 

De seneste år har iltniveauet på havbunden været så lavt, at torskens æg og larver kun har overlevet i et af tre kendte gydeområder, nemlig Bornholmerdybet – trods lave iltmålinger i dette område. Men de seneste målinger ændrer dette billede. 

“Vi fandt ilt på de store dybder på hele linjen hen over Bornholmerdybet. En måling viste for eksempel 4 ml ilt på 90 meters dybde. Det har jeg ikke set før,” fortæller togtleder Marie Storr-Paulsen, der har foretaget flere iltmålinger i området, som bekræfter at ilten er på vej. 

Torskeæg kræver et iltindhold på minimum 2 mg/l for at overleve og målingerne viser, at zonen med et iltindhold på over 2 mg/l er steget fra 15 meters tykkelse til mellem 30 og 40 meters tykkelse. 

Torsken kan dog vise sig at være truet af en helt anden fjende, nemlig ribbegoplen Mnemiopsis. Indtil videre er antallet af gopler ikke alarmerende i Østersøen, men de største koncentrationer findes i netop de områder, hvor torskene gyder. 

Dræbergoplen er kendt for at spise fiskeæg, og DTU Aqua har fundet meget små eksemplarer af goplerne. Det tyder på, at bestanden er voksende i øjeblikket. 

“Antallet er gopler er ikke alarmerende, men vi ved ikke, hvordan de vil påvirke økosystemet, så at goplen er der, er i sig selv bekymrende. Derfor fortsætter vi overvågningen til efteråret i samarbejde med havforskningsskibe fra Polen og Tyskland,” siger Marie Storr-Paulsen.

1. april 2008

© Steen Ulnits

* Californien: Lystfiskere bruger 2 milliarder dollars årligt

En netop afsluttet undersøgelse fra Californien viser, at det rekreative fiskeri med stang og line her årligt omsætter for mere end 2 milliarder dollars – knap 10 milliarder danske kroner. Rapporten, som sammenstykker undersøgelser fra perioden 1996 – 2007, har mange interessante delkonklusioner:

Baseret på undersøgelser fra forskellige vandsystemer konkluderer den blandt andet, at en stangfanget laks eller ørred har en samfundsøkonomisk værdi på mellem 75 og 300 US$ – fra 350 til 1.400 danske kroner. Dette inkluderer alle sportsfiskeriets velkendte ringvirkninger såsom udgifter til grej, fiskekort, transport, guiding samt kost og logi med mere.

Undersøgelsen konkluderer specifikt for Ventura River systemet, at en forbedring af vandmiljøet og fiskebestanden her vil kaste mange penge af sig. Således vil hver ny laks eller ørred indbringe 200 US$ til lokalsamfundet. Altså knap 1.000 danske kroner per fisk. Det er da til at føle på.

Rapporten er udarbejdet og finansieret af græsrodsorganisationen Caltrout, der repræsenterer den engagerede del af staten Californias mere end 2 millioner registrerede lystfiskere. Tallene i den nye undersøgelse viser således, at hver lystfisker i Californien bruger omkring 1.000 US$ om året på sin hobby – knap 5.000 kroner.

Californien er med et indbyggertal på over 35 millioner den folkerigeste stat i USA. Indbyggertallet svarer til 1/8 af USA’s samlede befolkning, hvorfor undersøgelser fra Sunny California altid tillægges stor betydning. Endnu engang er det dokumenteret, at der er rigtig mange penge at tjene på et velorganiseret lystfiskeri – når ellers vandmiljøet er i orden og fiskebestandene sunde.

Læs mere om den lukrative fisketurisme på www.videncenterforsportsfiskeri.dk.

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* 10 pct. xtra kvælstof: – Braklæg mere!

En ekstra portion kvælstof på op til 10 procent af kvoten – det skal fremover friste landmænd til at braklægge flere randzoner langs vandløb, søer og sårbare naturområder.

Det fremgår af en ny indsatsplan fra regeringen. Planen, der har efterafgrøder og randzoner som hovedingredienser, skal sikre, at miljøet ikke bliver taber, når braklægningskravet forsvinder, fordi landmænd pløjer de tidligere brakmarker op.

Efterafgrøder på ekstra 4% bliver et krav, mens randzonerne skal sikres ad frivillighedens vej. Guleroden bliver en ordning, hvor landmænd kan få forhøjet bedriftens kvælstofkvote med mellem 2 og 10 procent, hvis de fastholder eller etablerer nye randzoner af 10-20 meters bredde langs sårbare vandløb og søer.

Blandt betingelserne for at være med i ordningen er, at mindst 90 procent af bedriftens randzoner langs målsatte vandløb og søer bliver lagt brak og dermed holdes fri for gødskning og sprøjtemidler.

Afhængigt af, hvor stort et areal med 10-20 meter brede randzoner, landmænd lægger brak under ordningen, kan landmændene få øget kvælstofkvoten med 2, 5, 8 eller 10 procent ekstra kvælstof.

Landmænd, der på den måde får skaffet sig ekstra kvælstof, vil dog blive pålagt et ekstra krav om efterafgrøder, så udvaskningen af kvælstof ikke stiger. Andre elementer i regeringens indsatsplan er en generel forhøjelse af kravet om efterafgrøder på 4 pct. Kravet ville under alle omstændigheder være kommet i 2009 som led i Vandmiljøplan III. Nu er kravet rykket et år frem.

Blandt indsatsplanens øvrige detaljer er, at de ekstra f4% efterafgrøder ikke må erstattes af vintergrønne marker. Bedrifter under 30 hektar og økologiske landbrug slipper for yderligere efterafgrøder.

De ekstra efterafgrøder vil muligvis kunne erstattes af “mellemafgrøder” i sædskifter med vintersæd. Andre dele i regeringens indsatsplan er en informationskampagne om at skåne naturen, som Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening skal bidrage til.

Miljøstyrelsen og Plantedirektoratet vil desuden udarbejde en vejledning om at holde igen med sprøjtemidler, når brakarealer bringes tilbage i landbrugsdrift.

“Det er regeringens vurdering, at ovenstående tiltag vil neutralisere de negative miljøeffekter af den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen og vil bidrage til, at forudsætningerne for at nå målene i vandmiljøplan III og pesticidplanen ikke forværres,” skriver de to ministerier bag indsatsplanen – Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

Regeringen har orienteret Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om indsatsplanen, men der er ikke tale om en aftale.

“Vi har noteret os, hvad regeringen lægger op til og vil ikke bringe regeringen i mindretal. Men vi har ikke blåstemplet, at det her er, hvad der skal til for at løse problemerne med en ophævelse af brakordningen,” siger miljø- og fødevareordfører Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti.

Til gengæld har Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgået en regulær aftale om en fremrykket tidsplan for evaluering af tre emner: Braklægning, Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen. Aftalen indebærer, at der allerede i april skal tages hul på de indledende manøvrer med midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen.

Det egentlige politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen skal i følge aftalen indledes i september 2008, så nye tiltag kan vedtages inden 2009.

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* Flere vindmøller – færre kvælstofoxider

Den brede energiaftale, der netop er indgået mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, vil sætte gang i opstillingen af vindmøller på både vand og land. Samtidig indeholder aftalen en afgift på udledning af kvælstofoxider, hvilket vil mindske luftforureningen.

“Jeg synes, det er en meget konstruktiv og ambitiøs energiaftale. Aftalen indebærer, at der skal planlægges for to gange 75 MW på land i årene 2010 og 2011. Herudover skal der opstilles 400 MW vindmøller på havet i 2012. Det er udtryk for en meget ambitiøs målsætning og samtidig en anerkendelse af, at det kan være en vanskelig opgave at få placeret de nye vindmøller på land”, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og fortsætter:

“Nu har vi politisk fastlagt målene for kommunernes planlægning for vindmøller på land. Aftalen giver gode muligheder for, at jeg i nær fremtid kan lave en nærmere aftale med KL om, hvordan opgaven skal løftes. Vi har tidligere drøftet muligheden for at udvikle nye incitamenter, som kan fremme kommunernes planlægning for vindmøller på land. Jeg synes bestemt, at den nye aftale indeholder mange positive incitamenter.”

Blandt de nye incitamenter i energiaftalen kan nævnes: En grøn fond, en garantifond, mulighed for lokalt medejerskab samt en kompensationsordning.

Også i forhold til luftforurening er der godt nyt i energiaftalen, idet aftalen indebærer en afgift på 5 kroner pr. kg. udledt kvælstofoxid fra energiproducenter og virksomheder.

“Den nye afgift vil være med til at reducere udslippet af kvælstofoxider i Danmark. Vi har et internationalt mål, vi skal nå i 2010, og her spiller den nye afgift en væsentlig rolle. Men den kan ikke stå alene. Herudover har jeg taget initiativ til at undersøge, hvilke virkemidler der mest omkostningseffektivt kan reducere kvælstofoxider, så vi kan nå vores mål”, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V)

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* Nordjysk gylleudslip større end hidtil antaget

Gylleudslippet i Vile i Nordvestsalling var værre end først antaget. De første meldinger lød på, at 1.300 kubikmeter gylle var løbet ud fra en tank på en landejendom på Vilevej.

Men siden måtte Natur og Miljø i Skive Kommune melde, at udslippet snarere var på 1.800 kubikmeter. Gyllen var da sevet ned i jorden, og miljøberedskabet kunne ikke længere stille noget op.

Alle fisk i nærliggende vandløb er døde, og det vil tage år, førend området igen er normaliseret.

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* Røde floder i Kina – og døde…

Vandforsyningen til over 200.000 mennesker i det centrale Kina er blevet ødelagt. Det er Han floden samt de tre bifloder Xinglong, Tianguan og Dongjing, der er synligt påvirkede af forureningen. Det skriver den kineske internetpressetjeneste chinaview.cn.

Vandselskaber i fem byer har fået påbud om at stoppe med at hente vand fra de forurenede floder.Omkring 60.000 mennesker i byen Xinguo må undvære rindende vand på grund af forureningen. Det har medført, at fem skoler holder lukket, fordi de ikke kan tilbyde eleverne mad.

Kilden til forureningen er endnu ikke fundet, men det er sandsynligvis et kemikalieudslip, der har farvet floderne røde. En medarbejder på et vandselskab fortæller til avisen Xinhua, at vandet i Dongjing floden er rødt og fyldt med bobler.

Kina er blevet mere og mere opmærksom på miljøet efter flere tilfælde af forurening. For nylig måtte Kinas største producent af plasticposer ifølge BBC lukke på grund af et netop indført forbud mod plastikposer.

En tidligere medarbejder på den lukkede fabrik fortæller til den kinesiske avis Xinhua, at fabrikken ikke havde andet valg end at lukke. Hele 90 pct. af fabrikkens produkter stod på regeringens liste over forbudte produkter.

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* Naboer til gylle og motorveje nu også erstatning

Med en energiaftale, der sikrer naboer til vindmøller bedre adgang til erstatning for tab af ejendommens værdi end naboer til eksempelvis gylletanke, mobilmaster og motorveje, har Folketinget bragt sig på kollisionskurs med helt grundlæggende lighedsprincipper.

Konsekvensen kan blive sagsanlæg fra adskillige danskere, der føler sig diskriminerede af den positive særbehandling af vindmøllenaboer. Det vurderer juraeksperter. Talsmænd for bevægelser mod Metro, motorveje og gylletanke vejrer morgenluft og kræver at blive ligestillet med naboer til vindmøller. Det skriver Berlingske Tidende.

Baggrunden er den erstatningsordning, som alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten har vedtaget som et element i det seneste energiforlig. Efter ordningen skal ejerne af vindmøller betale erstatning til naboer for tabet af ejendomsværdi helt ned til én procent af ejendomsværdien.

“Det er et betænkeligt udspil, som ikke harmonerer med retsområdet i almindelighed. Konsekvenserne er umiddelbart uoverskuelige”, siger ekstern lektor ved Aalborg Universitet dr.jur. Orla Friis Jensen, der er ekspert i naboret og erstatningsansvar.

Også ekspert i naboret Anders Hessner fra Københavns Universitet er forundret:

“I dag må naboer leve med, at et samfund i udvikling påfører nogle gener. Nu suspenderer Folketinget reelt den regel, når det gælder vindmøller og kun vindmøller”, siger Anders Hessner, der har udarbejdet et responsum, som når frem til, at en positiv særbehandling af vindmøllenaboer må være i strid med Menneskerettighedskommissionens forbud mod diskrimination.

Landsforeningen for Gylleramte er blot en af de foreninger, der nu kræver samme rettigheder som naboer til vindmøller. Talsmand Kurt Madsen har ikke noget imod, at naboer til vindmøller får erstatning.

“Vi vil bare gerne have, man behandler folk i det her land ens”, siger han.

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* Århus Å løb baglæns – og fiskene døde…

Fisk i hundredvis er i den seneste tid døde i Århus Å, fordi vandstanden i Århus Bugt steg med over 1,5 meter og pressede saltvand ind i åløbet. Det er et forholdsvis sjældent fænomen, at åen begynder at løbe “baglæns”, oplyser akademiingeniør Henning Hansen, kommunens afdeling for natur og miljø:

“Vi skal år tilbage for at finde en tilsvarende situation”, siger han. “Natten til søndag viste vores vandføringsmålinger, at der trængte 8.000 liter saltvand per time ind i åløbet helt til det sted, hvor Viby Ringvej krydser åen”.

Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange fisk der er døde:

“Men det er i hundredvis, og vore observationer viser, at det især er arterne skaller og brasen, det er gået ud over. Jeg har ikke set eksempler på døde ørreder, men det kan måske hænge sammen med, at de til forskel fra skaller er mere mobile og er nået at flygte længere op ad løbet mod Brabrand Sø”.

I går formiddags blev der foretaget flere målinger, bl.a. af iltindholdet i åvandet: Det var normalt igen med en måling af 10 milligram per liter.Vandstanden begyndte dog hurtigt at falde og var snart igen nede på kun 20 cm over daglig vande. “Der går sandsynligvis et par dage, før saltvandet er blevet trængt tilbage i bugten”, tilføjer Henning Hansen.

Siden skal det vurderes, om der skal foretages en oprensning af de døde fisk:

“Det bliver sandsynligvis ikke nødvendigt. En del af de døde fisk ligger på bunden, kan man konstatere, men vil sandsynligvis flyde ud i bugten, når åen får frit løb”, siger Henning Hansen. “Desuden kunne jeg konstatere, at mågerne havde et festmåltid ved åudløbet i Århus Havn”.

24. marts 2008

© Steen Ulnits

* – Pløj, for pokker!

– Skynd jer at få sat ploven i jeres braklagte jord. Kommer I for sent i gang, så risikerer I, at I ikke må dyrke den!

Formanden for LandboSyd, Henrik Enderlein, gentog senere sin advarsel overfor 224 landmænd, der var forsamlet til foreningens generalforsamling på Gråsten Landbrugsskole.

Formanden uddybede ved at henvise til Naturbeskyttelseslovens § 3. Loven indebærer, at jord der ligger brak, lige så stille kan vokse ind under paragraffen. Det kan for eksempel være et engareal, der bliver vært for sjælden fauna eller flora. Har jorden først fået status som § 3-jord, kan den ikke længere medregnes i driftsarealet, og der gives ingen erstatning.

Enderleins advarsel gælder hovedparten af de 7000 hektar jord på medlemmernes cirka 700 ejendomme, de indtil sidste år var tvunget til at braklægge. Sidste år besluttede EU en midlertidig ophævelse af pligten til at braklægge ti procent af landbrugsjorden. Årsagen er, at fødevarelagrene er så godt som tomme, og at der er stigende efterspørgsel på korn og biomasse.

14. marts 2008

© Steen Ulnits

* Storbønder beholder EU-millionstøtte

EU-Kommissionen præsenterede i november 2007 planer om at skære helt op til 45 pct. i støtten til de største landbrug. Dette forslag er siden blevet kritiseret skarpt af lande som Tyskland og Storbritannien, der har mange store landbrug, og EU-Kommissionen har nu endegyldigt opgivet det vidtgående forslag.

I stedet arbejder embedsmændene under landbrugskommissær Mariann Fischer Boel videre med mere moderate planer. I det oprindelige forslag ville man reducere støtten henholdsvis 10 pct., 25 pct. og 45 pct. afhængig af, hvor store beløb, den enkelte bedrift modtager. I det nye forslag er princippet om en gradvist stigende beskæring bevaret, men satserne for reduktion er skrumpet til 3 pct., 6 pct. og 9 pct.

En landmand, der årligt modtager tre mio. kr. i støtte, ville efter det oprindelige forslag blive ramt af en ekstraordinær beskæring på 600.000 kr. i 2012, men slipper efter det nye forslag med en reduktion på sølle 135.000 kr. – mindre end 5%…

Ifølge kilder i Bruxelles skyldes EU-Kommissionens kursskifte en vurdering af, at der ikke kunne samles flertal blandt medlemslandene for at gennemføre vidtgående nedskæringer i støtten til de store brug. Alligevel har man ­ på et lavere niveau ­ fastholdt en vis ekstra beskæring af støtten til storbønderne for at imødekomme den hyppige folkelige kritik af, at godsejere modtager store støttebeløb fra Bruxelles.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten vil den samlede effekt af forslagene være, at dansk landbrug mister 1,3 mia. kr. af den nuværende årlige støtte på 7,3 mia. kr. Dog tilbageføres en del af disse penge til målrettede tiltag i erhvervet. 

14. marts 2008

© Steen Ulnits

* 56 mio. kr. til dansk økologi

Dansk økologi skal kendes i hele verden. Det mener fødevareministeren, som nu afsætter 56 mio. kr. til at markedsføre dansk økologi i udlandet.

Pengene skal blandt andet bruges i forbindelse med, at Danmark bliver Årets Økologiske land i 2009 og skal være vært ved økologi-messen Biofach i Nürnberg, skriver Politiken. Derudover vil Eva Kjer Hansen investere i produktudvikling, så de danske producenter kan følge med efterspørgslen.

“Det er ikke bare i Danmark, at forbrugerne efterspørger økologi. Hvis vi skal fastholde vores position inden for fødevareproduktion, så skal vi kunne leve op til forbrugernes krav,” siger Eva Kjer Hansen.

14. marts 2008

© Steen Ulnits

* Resistent bakterie kan smitte fra svin til mennesker

Hos Statens Serum Institut har man nu påvist, at en Stafylokok-bakterie med kodenavnet ST 398 kan smitte fra svin til mennesker og efterfølgende spredes blandt mennesker. Rammes mennesker, kan infektionen føre til en svær blodforgiftning, lungebetændelse eller knoglebetændelse. 

Bakterien betegnes som resistent over for en række almindelige antibiotika, hvilket gør en eventuelt øget udbredelse af bakterien meget problematisk. Det er endnu ikke klarlagt, hvor stor udbredelsen af bakterien er blandt svin – hverken herhjemme eller i de øvrige europæiske lande – men det skal en ny undersøgelsen i 6.000 besætninger søge at klarlægge.

Indtil for nylig har bakterien kun været påvist hos svin, hvor den tilsyneladende ikke gør skade. Forskere fra Statens Serum Institut skal nu i gang med at klarlægge, hvor god bakterien er til at sprede sig blandt mennesker, og dernæst fastslå, hvad mennesker kan gøre for at beskytte sige mod bakterien.

Det er ikke oplyst om mennesker, der til daglig arbejder med svin, har større risiko for at blive ramt af ST 398.

14. marts 2008

© Steen Ulnits

* Rotter i Odense Å

– Jeg er færdig med at fiske i åer, siger Karl Kjær Madsen, Odense, der blev holdt kunstigt i live i ti dage, efter at hans krop blev inficeret med farlige bakterier fra rotteurin i åvandet. Tre måneder efter sygdommens udbrud stadig er mærket af den.

Sygdommen Weils begynder med influenzalignende symptomer, men efter nogle dage svigter nyrer og andre organer. Det skete også for Karl Kjær Madsen. I 10 dage var han med egne ord “fuldstændigt væk.”

Tal fra Statens Serum Institut viser, at sygdommen har en dødelighed på omkring 15 procent. Årligt registreres der i snit 12 danskere med Weils sygdom.

– Det er en voldsom sygdom, som vi ikke var klar over kunne være så farlig i åer, siger Jens Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Sygdommen er meget farlig, men risikoen er begrænset. Alligevel bør man oplyse om, hvad sygdommen er for en størrelse, så man færdes ved åen med omtanke. Det siger afdelingsleder Bent Sommer fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin i Odense.

Rotterne har det godt langs Odenses å-systemer. Flere milde vintre i træk har givet rotterne bedre mulighed for at formere sig, og det er med til at øge risikoen.

– Når det har regnet kraftigt, vil rotteurin og druknede rotter skylle ud i åer og tilløb. På den måde inficeres vandet med de farlige bakterier, fortsætter Bent Sommer.

– Vi ved, at rotter er meget farlige, så hvis man ser rotterne, bør man tænke sig om, før man begiver sig ud i åen, advarer Bent Sommer.

Overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, Court Pedersen, forklarer, at sygdommen er farlig, men at man ikke behøver at være bange for at være ved åen.

– Risikoen for at blive smittet er meget lille, men arbejder eller færdes man meget i åen, bør man tage sine forholdsregler og dække huden til. Der er mange bakterier i åer fra rotter, og man kan være uheldig at komme i kontakt med vand, som indeholder bakterierne, forklarer han.

– Det er fint, hvis lystfiskere, kajakroere og andre, som måtte befinde sig i risikozonerne, er opmærksomme og eventuelt sørger for, at hænderne er beskyttede, slutter Court Pedersen.

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* Biler i Gudenåen

Vi vidste allesammen, at der er laks i Gudenåen. Helt nyt var det imidlertid, at der nu også er biler…

En 17-årig mand fra Århus kunne nemlig ikke styre den bil, han havde stjålet – med det resultat, at han, bilen og en kammerat endte ude i Gudenåen.

En politivogn bemærkede lidt før klokken tre om natten en mistænkelig bil, der kørte langs åen på Teglværksvej nær Ulstrup. Kort efter blev mistanken bekræftet. De to unge mænd på henholdsvis 17 og 20 år prøvede nemlig at køre fra politiet, men de mistede hurtigt herredømmet over bilen og kørte i åen ved vejen, hvor den endte med bunden i vejret.

Politiet kunne derefter nemt trække de berusede unge ud og tage dem med på stationen, hvor de blev afhørt. Den yngste af de to er fra lokalområdet, mens den 20-årige kom fra Kolding-egnen.

De bliver nu begge sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven.

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* Landmænd kan tjene mere på halm

Det seneste energiforlig kan blive til en stor økonmisk fordel for både planteavlere og husdyrproducenter.

Store kulfyrede kraftværker, som for eksempel Stigsnæsværket og Enstedværket, bliver pålagt at fyre med mere halm. Det vil øge landmændenes indtægter på halm, skriver JydskeVestkysten..

Staten øger samtidig sit tilskud til biogas. Det kan gøre det rentabelt at opføre nye biogasanlæg, som kan sænke landmændenes udgifter til at slippe af med gyllen.

“Jeg føler mig helt overbevist om, at energiforliget snart følges op med et tillæg, der sørger for, at flere landmænd vil kunne tilslutte sig biogasanlæggene,” siger formand for LandboSyd, Henrik Enderlein, til avisen.

“Biogassen bliver først rigtig interessant, når det bliver muligt at levere fibre til anlæggene. Jeg tror på en fritagelse for afgiften på gylleseparering. Det vil indebære, at landmænd, der bor langt fra anlægget, også vil kunne få gavn af det,” siger Enderlein.

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* Over 100 nye økologiske landbrug i 2008

En ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning viser, at de økologiske bedrifter er i fremgang i 2008.

I 2008 kommer der 106 nye, økologiske bedrifter med 14.000 hektar jord til. Det viser en ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Til sammenligning kom der i 2007 102 nye, økologiske bedrifter og 12.700 hektar jord.

Økologichef Søren Nilausen fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby er meget tilfreds med det resultat:

“Dansk Landbrug har forudsagt, at der skal lægges 10-12.000 hektar om til økologisk drift hvert år frem til 2015, hvis produktionen skal følge med den øgede efterspørgsel. De 14.000 hektar, vi får i år, passer fint til den plan og afspejler også, at efterspørgslen har udviklet sig ekstra positivt i det sidste års tid,” siger han.

Økologichefen så dog gerne, at der kom endnu flere nye økologer. Ifølge prognosen, der er lavet på baggrund af tal fra 25 økologikonsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening, kommer der 47 nye økologiske malkekvægsbedrifter med godt 6.600 hektar i 2008.

Der ventes at komme 60 nye planteavlsbedrifter med godt 2.700 hektar, mens der kommer 20 nye, økologiske, blandede bedrifter med godt 1.100 hektar.

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* Guldfisk, der kan huske

En guldfisk har en hukommelse på få sekunder, så hver gang den svømmer forbi den samme sten, er det en helt ny oplevelse. Det har man længe troet. Nu har man imidlertid fundet ud af, at guldfisk kan huske mindst en uge tilbage i tiden.

Den nye viden er baseret på undersøgelser lavet af 15-årige Rory Stokes fra Australian Science and Mathmatics School i Adelaide. Den unge mand satte sig for at undersøge fiskenes hukommelse, fordi han havde en mistanke om, at de ikke var så dumme endda.

Rory Stokes placerede et lille lys i akvariet, der blinkede hver gang, det var fodringstid. 30 sekunder efter at lyset havde blinket, kastede han mad ned til fiskene. I begyndelsen tog det over et minut fra blinket til alle fiskene havde samlet sig omkring det. Men efter tre uger gik der mindre end fem sekunder.

Guldfiskene var altså klar over, at signalet betød fodringstid, længe før maden blev kastet ned til dem. Selv da Rory Stokes fjernede blinklyset i seks dage, kunne guldfiskene huske signalet, når han tændte det igen.

Opdagelsen betyder dog ikke, at vi nu skal have dårlig samvittighed og udskifte de små fiskebowler med kæmpeakvarier, siger den norske professor Gøran Nilsson fra Institutt for Molekylær Biovitenskap ved Universitetet i Oslo til Forskning.no. 

“De skal selvfølgelig have plads, så de kan røre sig. Men ellers er fiskene glade, når bare de er trygge og får mad”.

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* Karper, der kan tælle

…til fire, i hvert fald. Forskere ved Padova Universitet i Italien har ifølge The Guardian nemlig afsløret, at karper kan skelne tallene 1, 2, 3 og 4 fra hinanden – men så heller ikke mere.

Karpehunner blev placeret i en stor tank fyldt med aggressive hanner, der straks begyndte at jagte hunnerne. Forskerne vidste, at hunnerne fra naturens side havde en tilbøjelighed til at flygte fra de frådende hanner ved at søge hen til områder med store sandbanker.

Ved siden af den store tank placerede man derfor en tank med en eller to sandbanker, en tank med to eller tre sandbanker og en med tre eller fire sandbanker. Så trak man sig tilbage og iagttog fiskene.

Det viste sig, at hunnerne kan skelne tankene fra hinanden og konsekvent søger hen mod tanken med flest sandbanker. Det var dog ikke tilfældet, da forskerne viste dem en tank med fire eller fem banker.

Forskerne fandt også ud af, at fiskene kunne skelne tanke med sandbanker fra hinanden, hvis forholdet var større end 1:2. Det vil sige, at fiskene søgte mod tanke med 16 banker i stedet for en med otte, men at de ikke kunne skelne mellem tanke med 16 og 12 banker.

Af hensyn til danske karpefiskere skal det dog understreges, at der er tale om en helt anden karpeart, end den vi kender herhjemme. Ingen ved, om den også kan tælle!

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* (Sø)stjerne for en aften!

Der er kommet nye stjerner på himlen – i hvert fald over Limfjorden.

En voksende bestand af søstjerner æder i dag løs af de muslinger, som fiskerne gerne selv vil fange. Limfjordsfiskerne skal derfor have lov til at fiske søstjerner, som kan bruges i dyrefoder.

“I dag findes der effektive metoder til at fange søstjernerne på en skånsom måde. Foderindustrien er også meget interesseret i at bruge proteiner fra søstjernerne. Men det er nyt for mange, at bestanden er blevet så stor, og at den kan fiskes kommercielt,” siger marinbiolog Lars Erik Holtegaard fra Dansk Skaldyrcenter til P4 Nordjylland.

Holtegaard har ledet det netop afsluttede forskningsprojekt om muligt søstjernefiskeri. Hans rapport er i øjeblikket til godkendelse i Direktoratet for Fødevareerhverv og ventes offentliggjort i løbet af få uger.

7. marts 2008

© Steen Ulnits

* Et liv på kanten…

Ifølge Vandmiljøplan III skal landbruget inden 2009 have udlagt 30.000 hektar med dyrkningsfrie randzoner og yderligere 20.000 hektar inden 2015.

Men der er langt til målet, mener politikerne, som har beskyldt landbruget for løftebrud. De henviser bl.a. til det seneste statusnotat over Vandmiljøplan III fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. De to forskningsinstitutioner har opgjort størrelsen af de udlagte randzoner til sølle 270 hektar.

Dette tal viser dog blot, hvor mange hektar randzoner, der er etableret under en særlig MVJ-ordning med en lav støttesats, som kun ganske få landmænd har fundet det umagen værd at gå ind i.

“Udlægning af ekstensive randzoner kan også ske uden støtte, men omfanget heraf er ukendt, og derfor ikke medtaget i denne opgørelse,” fremgår det i notatet.

To andre instanser er da også nået frem til helt andre resultater: Danmarks Statistik vurderede i 2004 randzonearealet til 17.100 hektar, mens to GfK-spørgeundersøgelser fra 2005 og 2006 konkluderede, at landmændene har etableret op mod 36.100 hektar randzoner.

Nu har miljøminister Troels Lund Poulsen lovet, at den nye undersøgelse vil skære igennem talforvirringen.

“I denne undersøgelse er der foretaget en kortlægning og opgørelse af randzoner på baggrund af ortofoto og omfattende studier i marken, hvilket giver et prævist billede af randzonearealet,” skriver miljøministeren i et brev til Dansk Landbrug.

Undersøgelsen har både fødevareminister og miljøminister som afsender og bliver formentlig først offentliggjort engang efter vinterferien.

1. marts 2008

© Steen Ulnits

* Svensk lystfiskeri ti gange større end erhvervsfiskeriet

En ny undersøgelse viser, at svensk lystfiskeri er ti gange større end erhvervsfiskeriet. Svenske Fiskeriverket når i undersøgelsen frem til, at det rekreative fiskeri med stang og line har en samfundsmæssig værdi på 1 milliard svenske kroner – svarende til godt 100 millioner euro. Til sammenligning omsætter det svenske erhvervsfiskeri for blot 75 millioner svenske kroner – 8 millioner euro.

Undersøgelsen understøtter den svenske regerings ønske om at reducere fiskekvoter for erhvervsfiskerflåden, så det rekreative fiskeri i stedet kan få glæde af fiskene. Her tænker regeringen specielt på den lukrative fisketurisme. Fisketurismen og det rekreative fiskeri i Sverige har et stort vækstpotentiale, men kun hvis fiskebestandene beskyttes mod et hårdhændet erhvervsfiskeri. Her tænkes specielt på trawlfiskeriet med tunge, bundslæbende redskaber.

Der findes ca. 1 million lystfiskere i Sverige, og heraf bruger de 776.000 udelukkende håndredskaber. Disse danner grundlag for omkring 1.300 fiskerirelaterede virksomheder, hvoraf mange – hvis ikke de fleste – er mindre virksomheder beliggende i øde områder. Til sammenligning beskæftiger fiskerflåden blot 1.000 erhvervsfiskere.

På denne baggrund ønsker Fiskeriverket at omfordele fiskekvoterne, så det erhvervsmæssige fiskeri fremover får mindre og det rekreative tilsvarende mere. Undersøgelsens forfattere mener ikke, at et rekreativt fiskeri udgør nogen trussel mod eksisterende fiskebestande. De konkluderer også, at hvis EU fremover tildeler Sverige nye fiskekvoter, så skal disse ikke automatisk gå til det erhvervsmæssige fiskeri.

Man kunne virkelig ønske sig, at vi i Danmark fik sat tilsvarende tal på – og tanker i gang. En større landsdækkende undersøgelse er dog på vej fra Fødevareministeriet og skal efter alt at dømme sættes i værk næste år.

Interesserede kan læse mere om denne problematik i min bog “Fisken, Vandet og Verden”. Eller klikke sig ind på Dansk Videncenter for Sportsfiskeri.

1. marts 2008

© Steen Ulnits

* 10.000 liter gylle løb ud i bæk

En gyllevogn kørte for nylig galt og væltede ud på en mark ved Hjortshøj nord for Århus. Det betød, at 10.000 liter gylle flød ud af tanken og endte i den nærtliggende Skæring Bæk.

Århus Brandvæsen og Miljøvagten blev tilkaldt for at bekæmpe gylleudslippet, men senere samme eftermiddag kunne beboerne i området konstatere, at der alligevel lå mange døde fisk i bækken. Det oplyser DR Østjylland.

Miljøvagten skal nu undersøge, hvor omfattende forureningen er for Skæring Bæk.

1. marts 2008

© Steen Ulnits

* Økologien breder sig på verdensplan

Flere og flere forbrugere verden over vil have økologiske varer, og arealerne med økologiske afgrøder vokser derfor stødt.

Overalt i verden omlægger landmænd nu til økologi, og en netop offentliggjort statistik fra International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) viser, at det samlede areal af økologi i verden nåede 30,4 mio. hektar ved udgangen af 2006. Det er en stigning på 1,8 mio. hektar I forhold til 2005.

Europa udgør i den nye statistik 7,4 mio. hektar, hvilket er en stigning på 500.000 hektar i forhold til 2005, og Danmark er i rapporten noteret med beskedne 138.000 hektar. Plantedirektoratet mener dog, at tallet nærmere er 150.000 hektar.

Verdens største økologiske land er Australien, hvor økologer opdyrker 12,3 mio. hektar. Nummer to på listen er Kina med blot 2,3 mio. hektar.

Verdens samlede økologiske arealer udgør på trods vækst på hele kloden fortsat kun 0,65 procent af verdens samlede landbrugsarealer. Mindre end 1 procent. Der er lang vej igen…

1. marts 2008

© Steen Ulnits

* Rotter spreder farlige bakterier i åer

Rottebestanden i Danmark er vokset i de seneste års milde vintre. En farlig bakterie, der kan kan smitte mennesker med en livsfarlig sygdom, har på denne måde fået ekstra gode vilkår. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det drejer sig om sygdommen Weils, der kan smitte mennesker, som kommer i kontakt med for eksempel åvand forurenet med rotteurin.Sygdommen begynder med influenzalignende symptomer, men efter nogle dage svigter nyrer og andre organer.

For 63-årige Karl Kjær Madsen fra Odense blev det en meget ubehagelig oplevelse, der var tæt på at slå ham ihjel. Han blev smittet under en fisketur i et mindre tilløb til Odense Å.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at sygdommen har en dødelighed på omkring 15 procent. Årligt registreres der i snit 12 danskere med Weils sygdom.

1. marts 2008

© Steen Ulnits

* – Drop laksefiskeriet i Norge?

Den norske laks har virkelig brug for en pause, så bestanden kan komme op igen. Det siger fagfolk, efter at 2007 bød på det magreste udbytte i 100 år.

189.997 laks blev hevet op af norske elve i 2007. Det er rigtig dårligt og det laveste antal, man har registreret siden begyndelsen af 1900-tallet. Det fortæller Finn Erlend Ødegaard, som til daglig er leder af Norske Lakseelver, til norske Aftenposten.

Han mener, at fangsten af den norske laks nu må begrænses i de kommende år, og det både i fjord og elv. Laksen bør have en meget lang pause, og de mennesker, som lever af laksefangst, må have en økonomisk kompensation.

Hvert år strømmer i titusindvis af sportsfiskere fra hele verden til de norske elve. De lægger mange penge i den norske økonomi – sandsynligvis et 3-cifret millionbeløb. Det er denne indtægt, som nu står på spil.

22. februar 2008

© Steen Ulnits

* Myndighederne: – Spis truede fiskearter!

Både Greenpeace og Verdensnaturfonden opfordrer forbrugerne til at lade være med at spise torsk, tun og laks fra Atlanterhavet, da disse fiskearter er tæt ved at uddø pga. overfiskning. 

Alligevel får fiskene ‘Spis Mest’-mærket af Forbrugerstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Tager danskerne myndighedernes råd til sig, risikerer vi helt at udrydde de stærkt truede fiskearter. 

– Det er ikke for sjov, at vi opfordrer folk til ikke at spise de fisk. Det er for eksempel umuligt at få en bæredygtig torsk. Bestandene er udsat for rovfiskeri, og det truer dem på længere sigt. Forbrugerne har samtidig ikke en chance for at skelne mellem bæredygtige og ikke bæredygtige fisk i kølediskene, siger programleder Espen Tind Nordberg fra Verdensnaturfonden. 

Selv om ‘Spis Mest’-kampagnen skal få danskerne til at spise sundere, mener både Greenpeace og Verdensnaturfonden, at myndighederne bør tænke bæredygtighed ind i deres kampagner. 

– Det er dybt problematisk. Myndighederne bør ikke opfordre folk til at spise mere af de truede fisk. Når de peger på specifikke fisk og giver dem ‘Spis Mest’-mærket, bør de også tænke bæredygtighed ind. Det er jo ikke nyt for myndighederne, at bestandene af nogle fisk er truet, fortæller havbiolog Hanne Kærgaard Lyng Winther fra Greenpeace.

Hos Fødevarestyrelsen mener man ikke, at det er deres ansvar at tænke på bæredygtighed og økologi. 

– Når vi giver ernæringsmærket til et produkt, forholder vi os ikke til økologi, eller til hvordan bestanden af en art klarer sig. Vi kigger kun på indholdet af relevante næringsstoffer, siger ernæringsmedarbejder Puk Holm. 

– Er det ikke lidt for enøjet i en tid med store klima- og miljømæssige forandringer?

– Vi skriver ikke, at folk kun skal spise de her ting. Vi opfordrer dem også til at spise varieret, fortæller hun. “Goddag mand økseskaft” kunne man vist kalde det svar…

22. februar 2008

© Steen Ulnits

* 25 pct. af Nordpolen smeltet på bare ét år

I løbet af det seneste år er omkring en fjerdedel af ismassen i Nordpolen forsvundet. Det vurderer seniorforsker Rasmus Tonboe hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

“Vi har netop analyseret nye satellitbilleder af isen, der viser, at der er omkring 25 pct. mindre is, end der var for et år siden. Det er helt vildt”, konstaterer Rasmus Tonboe. Han forklarer den dramatiske afsmeltning med to forhold: 

“Dels er temperaturen i området steget, dels har der været ændrede strømforhold, som har ført store mængder is væk fra Arktis. Der er ingen tvivl om, at isen smelter, men ingen har turdet forudse, at det ville ske så hurtigt, som det vi nu ser”, lyder det fra Rasmus Tonboe.

Hidtil har de mest dramatiske forudsigelser spået om, at Nordpolen kan være helt isfri om sommeren engang mellem 2040 og 2060. Hvis den nuværende afsmeltning viser sig ikke at være en tilfældig variation af klimaet, men skyldes den globale opvarmning, kan det gå endnu hurtigere.

“Så vil der ikke gå 40 år, før Arktis er isfri. Så vil det jo ikke stoppe”, mener professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet.

Professor Ola Johannessen fra Nansen Instituttet i Bergen mener, at det vil få dramatiske konsekvenser for klimaet på hele kloden, hvis det arktiske ocean bliver isfrit.

“Det vil få store konsekvenser for vejret på Grønland og på resten af kloden. Det vil ændre hele det globale klima, hvis vi får et nyt, isfrit verdenshav”, mener Ola Johannessen, der er én af de forskere, som har fulgt udviklingen i den arktiske is tættest.

22. februar 2008

© Steen Ulnits

* Ørnerekord i Danmark igen i år

Godt 500 fuglekiggere var for nylig ude at tælle de store rovfugle, og de registrerede 156 havørne og syv kongeørne. Det er rekord i nyere tid, oplyser Lennart Pedersen, der er leder af Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

– Særlig i den østlige del af Danmark er der mange ørne, der efterhånden er så tillidsfulde, at man kan komme dem forholdsvis nær og tydeligt se, hvor imponerende og kraftfulde de er, siger Lennart Pedersen.

Især området omkring Maribosøerne på Lolland er blevet en ørnemagnet. Her så ørnetællerne hele 21 havørne, der sad samlet på et begrænset areal på Dornæs i Søndersø. I det hele taget er Lolland og Falster landets vigtigste egn for havørnen, som er Nordeuropas største rovfugl. Tællingen gav 46 havørne på Sydhavsøerne.

Også set med fiskerøjne er dette yderst positivt. Havørnen har jo vist sig at holde meget af skarver , som er et letfanget fødeemne i vore dages Danmark.

22. februar 2008

© Steen Ulnits

* 500 tons gylle havnede i bæk

Af ukendte årsager løb omkring 500 ton gylle for nylig ud af tanken på en gård i Gadbjerg nordvest for Vejle.

Ifølge det lokale politi havnede en del af gyllen i en nærliggende bæk, mens det lykkedes at få samlet resten op. Miljøvagten blev tilkaldt for at undersøge skaderne på miljøet.

Uheldet blev opdaget lidt før klokken fem om morgenen. Politiet vidste på det tidspunkt ikke, hvordan gyllen kunne slippe ud af tanken. Seneste nyt er, at bækkens ørredbestand ved et mirakel slap med skrækken.

Forhåbentlig slipper den uopmærksomme landmand ikke med så lidt…

16. februar 2008

© Steen Ulnits

* Ny rekord i medicinforbrug hos havbrug

Året 2006 blev et trist rekordår for dambrugenes anvendelse af medicin og hjælpestoffer. I 2006 blev der således anvendt 73 % mere medicin end i 2005 – bl.a. på grund af højere vandtemperaturer. Det samlede forbrug lå i 2006 på 4180 kg – mod 2406 kg året før.

De værste syndere var havbrugene, som anvendte 287 mg medicin pr. kg produceret fisk, mens ferskvandsdambrugene kunne nøjes med 64 mg/kg produceret fisk. Med andre ord anvendte havbrugene 2711 kg, mens ferskvandsbrugene anvendte 1469 kg. 

Hvis man sammenligner med landbrugets anvendelse af antibiotika i svineproduktionen, så er den anvendte mængde antibiotika hos svinebrugerne opgjort til 46,7 mg pr. kg svin – altså mindre end anvendelsen i ferskvandsbrug og markant mindre end anvendelsen i havbrug. 

Samlet set anvendte landbruget i 2006 godt 90 tons antibiotika til produktionen af 2 mill kg svinekød. 

16. februar 2008

© Steen Ulnits

* Ny rekord i indtjening hos dambrug

Det er ikke så ringe endda at være dambruger. Det viser de nyeste tal for dambrugssektoren fra 2006. Selv om antallet af akvakulturanlæg, dambrug, havbrug og ålefarme er faldet lidt, så er produktionen og indtægterne steget.

I forhold til 2005 er antallet af traditionelle ferskvandsdambrug i 2006 faldet til under 300 (i 2007 var antallet nede omkring 250), mens antallet af recirkulerede anlæg er steget en smule. Antallet af havbrug er stort set uændret i 2006 i forhold til 2005.

På de tilbageværende anlæg produceredes i 2006 lidt under 40.000 tons, hvilket er et par tusinde tons mindre end i 2005. Derimod er priserne steget så meget på produktet, at erhvervet samlet set og på trods af færre producerede tons har haft en rekordstor indtjening på knap 800 mio. kr. i 2006 – mod lige godt 750 mio. kr. i 2005.

Det er primært de recirkulerede anlæg, der trækker de samlede indtægter op i rekordhøjden. Selv om de recirkulerede anlæg udgør mindre end 15 % af det samlede antal ferskvandsdambrug, så tegner de sig for omkring 25 % af indtægterne. 

Det er glædeligt, al den stund man kan minimere forureningen fra recirkulerede anlæg – modsat de åbne dambrug og havbrug, hvor det er langt sværere.

16. februar 2008

© Steen Ulnits

* Danmarks Naturfredningsforening søger ny direktør

Danmarks Naturfredningsforenings (DN) direktør Gunver Bennekou fratræder sin stilling ved udgangen af juli 2008. Gunver Bennekou (61) har været direktør i Danmarks Naturfredningsforening i godt syv år, siden november 2000. Gunver Bennekou er cand. scient i biologi. Hun var indtil 2000 kontorchef i Miljøsttyrelsens Pesticidkontor.

Siden da har foreningens behov i følge DN-præsident Ella Maria Bischopp-Larsen gradvist ændret sig, og derfor leder DN nu efter en ny direktør med en anden profil.

“Det er blevet klart, at der er brug for en anden slags indsats. Vi har oplevet adskillige år med stærkt øget pres på natur og miljø. Det kræver en langt mere offensiv strategi,” siger Ella Maria Bischopp-Larsen. Hun mener, at der “mere end nogensinde er brug for, at nogen taler naturens sag.”

“Regeringens ambitioner på natur og miljøområdet bliver mest ved kønne ord. Og kommunerne magter endnu ikke deres nye, stærkt forøgede ansvar og opgaver for natur og miljø, de har overtaget fra amterne”, siger DN-præsidenten.

16. februar 2008

© Steen Ulnits

* Venstre Landsret: Svinefarm i landsby må gerne lugte…

En landmand fra Ajstrup slipper for at betale erstatning og skære ned i sin besætning. Vestre Landsret har nemlig afvist et krav fra en gruppe naboer.

Landmanden fra Ajstrup omlagde i 1999 sit kvægbrug til svinebrug, og han producerer omkring 4500 slagtesvin om året. Derfor har tre naboer, som bor mellem 50 og 120 meter fra svinestalden, krævet en erstatning på 1,150 mio. kr. for værditab og en begrænsning i antallet af svin. Men de har nu tabt sagen i Vestre Landsret, som også har frifundet Århus Kommune og Miljøstyrelsen for fejl i sagen.

Landsretten medgiver naboerne, at der er begået en række fejl i det administrative system, men at de ikke har haft betydning for det endelige resultat. Både gården og husene ligger i landzone, og derfor må naboerne regne med, at en gård kan skifte fra kvægbrug til svinebrug.

Samlet set skal naboerne betale 354.000 kr. i sagsomkostninger. Og landmanden sviner videre…

16. februar 2008

© Steen Ulnits

* 20 millioner til åleforskning

Som en direkte udløber af Galathea-ekspeditionen tildeler EU nu Danmarks Fiskeriundersøgelser og forskere i syv andre lande 20 mio. kr. til løsningen af ålens gåde. – Hvorfor forsvinder ålen fra fjorde, søer og vandløb? – Hvorfor er bestanden gået tilbage med over 90 procent?

I EU mener man, at det er så vigtigt at få ålens gåde opklaret, da den er så truet, at den er kommet på EU’s liste over stærkt truede dyrearter. Derfor har man nu tildelt Danmarks Fiskeriundersøgelser og en gruppe samarbejdende åleforskere fra syv andre europæiske lande 2,7 mio. euro til et større projekt, der bl.a. går ud på at mærke 400 voksne ål. Målet med den elektroniske mærkning er at følge ålene på deres færd frem mod det formodede gydeområde i Sargassohavet – hvor de synes at forsvinde sporløst. 

Projektet med mærkningen skal ledes af den danske seniorforsker Kim Aarestrup fra Danmarks Fiskeri-undersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet. Ålens tilbagegang er meget markant og betegnes som katastrofal. For hver 1.000 glasål, der voksede sig store fra larvestadiet og for 30 år siden fandt vej tilbage til de europæiske vandløb, søer og fjorde, er der i dag kun tale om 10. 

8. februar 2008

© Steen Ulnits

* – Torsken i fremgang?

Efter mange års tilbagegang er udviklingen vendt for torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak. Derfor har EU og Norge besluttet at øge den danske kvote i norsk farvand med 11%. Rødspættekvoten i Nordsøen forbliver uændret, mens kvoten for mørksej forøges med 10% i Nordsøen. Rødspættekvoten i Kattegat/Skagerrak forøges med 10%. Sildekvoten bliver derimod kraftigt beskåret med 41% i Nordsøen og 25% i Skagerrak/Kattegat. 

For så vidt angår de større kvoter til torsk og rødspætte bliver der færre havdage at fange dem i. Antallet af havdage beskæres med 10% for de fisker, der fisker med traditionelle redskaber, mens der ikke sker begrænsninger i antallet af havdage for de fiskere, der vælger at fiske med selektive redskaber. I EU’s egne farvande sker der reduktion i kvoterne for torsk i Kattegat med 25 %, mens tunge i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat reduceres med 15 %. Kvoterne for fladfisk reduceres med 10 % i Nordsøen.

8. februar 2008

© Steen Ulnits

* Evaluering af 20 års biomanipulation

Indsatsen gennem de sidste 20 år for at genoprette en god vandkvalitet i omkring 80 danske søer gennem såkaldt “sørestaurering” eller “biomanipulation” gennemgås nu i en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. 

En af de almindeligste og billigste metoder har været opfiskning af de fredfisk, der æder de algespisende krebsdyr og dermed gør vandet uklart. Metoden er anvendt i omkring 50 søer, i mange af dem med gode resultater. Langtidsvirkningen af opfiskning er dog usikker, viser rapporten.

I de fleste tilfælde er det muligt at forbedre en søs vandkvalitet via en restaurering. Men næringsstofindholdet er stadigvæk helt centralt for søers vandkvalitet, og restaureringsindgreb kan ikke ses som alternativ til at begrænse belastningen udefra med kvælstof og fosfor – i hvert fald ikke, hvis der skal opnås varige effekter. 

I sørestaureringen er anvendt en række forskellige metoder og for adskillige søer kombinationer af flere af disse. For langt de fleste søer, nemlig omkring 60, har opfiskning af fredfisk som brasen og skalle samt udsætning af rovfisk som gedde været taget i brug. Andre metoder har været iltning af bundvandet, tilsætning af aluminium og fjernelse af sediment fra bunden, men disse er alle kun benyttet i få søer og flere af dem kun inden for de seneste år. Derfor er det endnu vanskeligt at konkludere noget generelt om effektiviteten af  dem. 

Læs mere på http://www.dmu.dk/Nyheder/ny2sorestaurering.htm 

8. februar 2008

© Steen Ulnits

* Snart slut med udsætninger i Vejle Å

Det hedengangne og nu opløste Vejle Amts havde store ambitioner med hensyn til at få fjernet opstemninger og få forbedret vandløbskvaliteten i amtets vandløb.

Dette kombineret med Vejle Sportsfiskerforenings mangeårige dygtige arbejde med bestandsophjælpning og udlægning af gydegrus medfører nu, at 2008 bliver det sidste år, hvor der vil blive foretaget ørredudsætninger i Vejle Å. 

DFUs fiskeundersøgelser i forbindelse med en ny udsætningsplan dokumenterer, at der ikke længere er et udsætningsbehov i å systemet, idet den naturlige ørredproduktion ligger på et tilfredsstillende niveau. Vejle Sportsfiskerforening har sat fisk ud i åen siden 1952.

8. februar 2008

© Steen Ulnits

* Randers Byråd: Tangeværket skal væk!

Randers Byråd anbefaler nu, at Tangeværket skal lukkes ned, skriver Randers Amtsavis . Anbefalingen kommer i anledning af arbejdet med idefasen til implementering af vandplanerne. 

Berner Nielsen (S) fra Randers Byråd udtaler til Randers Amtsavis, at han glæder sig over oplægget til idéfasen fra tidligere Miljøminister Connie Hedegaard, og hæfter sig ved, at der i oplægget står, at vandløb skal føres tilbage til tidligere forløb, og at spærringer skal væk. 

– Det kan kun betyde, at Tangeværket skal væk, siger han.

Der bakkes også op fra de borgerlige partier, heriblandt Venstre: 

– Tangeværket skal væk, udtaler Anders Bach Nielsen (V) til Randers Amtsavis. 

Inden år 2009 skal kommunerne fremlægge de endelige vandplaner for Miljøministeriet, og derefter vil man vurdere om Tangeværket kan fortsætte driften. Tangeværket fik i efteråret 2007 forlænget koncessionen med 3 år frem til 2010. Derefter er der givet tilladelse til en yderligere driftperiode på 3 år, der meget vel kan blive den endelige afvikling af værket. 

Vil du læse mere om fiskemulighederne i Gudenåen, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk

8. februar 2008

© Steen Ulnits

* – Comeback til muslingeskraberne?

Det omstridte muslingefiskeri i Limfjorden kan være på vej mod nye gyldne tider. Limfjordsrådet med de 18 kommuner omkring Limfjorden som medlemmer anbefaler i en ny henvendelse til Miljøministeriet, at man øger fiskeriet, Nyere forskning viser nemlig, at det kan reducere forureningen.

På den baggrund tror Limfjordsrådets formand, den konservative Poul Roesen fra Morsø Kommune, på en stor og vigtig fremtid for den udskældte muslingebranche:

– Traditionelt har muslingefiskeriet været lagt for had. Men nu ved vi, at vi kan fjerne fosfor og kvælstof ved at fiske flere muslinger. Jeg tror, at muslingefiskerne vil blive elsket for at de blev her, fordi de kan hjælpe os med at få en god fjord tilbage, siger Poul Roesen til P4 Nordjylland.

En fiskeriforsker finder det fuldt fortjent, at Limfjordskommunerne nu kommer muslingefiskerne i møde og er parate til at arbejde for en udvidelse af fiskeriet, hvis bestandene kan klare det.

– Muslingefiskeriet i Limfjorden er det eneste, jeg kender, hvor fiskerne på eget initiativ har halveret deres kvoter. De har også været med til at udvikle nye metoder og gjort deres fiskeri mere skånsomt og bæredygtigt, siger seniorrådgiver Per Dolmer fra DTU Avka.

Han bekræfter, at ny forskning kan bruges som miljørigtigt argument for at udvide muslinge-fiskeri og opdræt til nye områder, fordi det fjerner fosfor og kvælstof fra fjorden. Hans personlige anbefaling er dog, at fiskeriet i de nuværende områder først optimeres.

Idéen om øget muslingefiskeri møder modstand hos muslingefiskeriets traditionelle modstandere.

– Vi vil hellere have det reduceret, så man undgår de voldsomme skader på fjordbunden. Det vil Limfjorden have bedst af, siger Svend Skriver Dahl, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland Vest.

Samme melding kommer fra Thyge Steffensen, kredsformand for Friluftsrådet i Himmerland og Aalborg.

– Vi mener, at muslingeskrabning er til ulempe for den miljøforbedring, vi allesammen går og håber på i Limfjorden, siger han.

Der fanges årligt omkring 70.000 tons muslinger og 850 tons østers i Limfjorden.

8. februar 2008

© Steen Ulnits

* Forurening af Karup Å

Der har gennem flere måneder været forurening af Karup Å ved den såkaldte “Karup Stenen”.

Karup Å Sammenslutningen (KÅS) har konstateret, at Kartoffelmelsfabrikken det meste af vinteren har en vandkanon kørende ved Høgild Mose. Resultatet af udspredningen af frugtvand viser sig nu ved udløbet af den bæk, der kommer fra området, hvor vandkanonen står.

Resultatet er blevet lammehaler nedstrøms udløbet på en strækning på 200 – 300 meter og kraftig skumdannelse i perioder. På denne strækning af åen må det formodes, at gydesuccesen for havørrederne har været meget lille på grund af kraftige iltsvind. Store mængder organisk materiale og næringssalte i frugtvandet er sandsynligvis også endt i Skive Fjord – til skade for fisk og andet dyreliv i fjorden.

Der har tidligere været problemer med forurening fra samme vandkanon. Ved elektrofiskeri i 2005 var der en kraftig udledning af frugtvand fra bækken til Karup Å. Hele åen var dækket af et 10 cm tykt lag skum flere hundrede meter nedstrøms udløbet.

KÅS vil snarest anmelde forureningen til Viborg Kommune, så de effektivt kan få sat en stopper for flere tilfælde af forglemmelser mm. fra vandkanonen.

30. januar 2008

© Steen Ulnits

* Penge til Karup Å

Overskuddet fra sidste års fiskekonkurrence i Karup Å blev 86.000 kroner. Konkurrencen blev igen en stor succes takket være de trofaste sponsorer, annoncører, lodsejerne langs Karup Å, naboer til Trevad Ørredpark samt den store skare af trofaste deltagere.

Overskuddet går til opdræt af havørred til udsætning i Karup Å. Overskuddet fra fiskekonkurrencen er af stor betydning for havørrederne i Danmarks havørred å nr. 1 ­ Karup Å. En titel, som ikke er kommet af sig selv, men gennem lystfiskernes og lodsejernes utrættelige arbejde med at ophjælpe bestanden af havørreder.

I de kommende år vil det være vandplejearbejdet, der bliver satset mere og mere på. Det er nødvendigt, hvis åen skal være selvforsynende med en god og naturlig selvproducerende bestand af havørreder, som miljøplanerne fra det offentlige forskriver, skal være udført inden udgangen af 2014.

Det er Karup Å Sammenslutningens mål at være med helt fremme i forreste linje for, sammen med de 5 vandløbs kommuner langs Karup Å; Viborg, Herning, Ikast Brande, Holstebro og Skive Kommuner, at sikre og medvirke til den forsatte miljømæssige fremgang, der er at spore i vandløbet.

Karup Å rummer et potentiale som verdens bedste havørred vand. Noget som kan blive til stor glæde for hele regionen. Den tidligere verdensrekord for stangfanget havørred stammer fra Karup Å, en imponerende fisk på 110 cm og 14.4 kg, fanget i 1939.

Vandkvaliteten er i Karup Å i dag bedre end nogensinde. Men i store dele af vandløbet mangler der stadig velfungerende passageforhold for fiskene, og der mangler mange steder de rigtige bundforhold i form af grus, som er af allerstørst nødvendighed for, at havørreden kan lægge deres æg og dermed reproducerer bestanden uden kunstig hjælp.

Konkurrencen i 2008 finder sted i dagene 15. til 17. august.

30. januar 2008

© Steen Ulnits

* Stormøde med minister om Vadehavet

Landbruget bliver ikke pålagt restriktioner som følge af udpegningen af Vadehavet som ny nationalpark. Mere klart og tydeligt kunne miljøminister Troels Lund Poulsen næppe have udtrykt det, da landbruget for nylig var til borgermøde i Ribe om nationalparken.

Der mødte 500 frem, og de lod sig ikke formilde af ministerens positive udtalelser. Måske fordi han samtidig sagde, at området også er udlagt som Natura 2000 område, Hvad der måtte ske af indgreb i den forbindelse, når EU’s Vandrammedirektiv skal udmøntes i 2015, kommer ikke nationalparken ved.

Han understregede også, at beslutningen ikke står til at ændre. Den er truffet bredt af de politiske partier i folketinget, og det bliver samme kreds, som i givet fald skal være enig, hvis der skal ske ændringer. Det sikrer en kontinuitet – også hvis regeringen skiftes ud og miljøministeren får et andet navn.

Grundlaget for udpegningen er kommunernes indstilling, og dermed mente Troels Lund Poulsen, at der er sikret lokal opbakning. Han anførte endvidere, at lokalbefolkningens krav er imødekommet i kraft af, at protester i Darum-marsken er blevet hørt, og dette område er undtaget.

“Det er vigtigt med en lokal forankring,” sagde Troels Lund Poulsen og appellerede til dialog og aktiv medvirken.

30. januar 2008

© Steen Ulnits

* EU: Biobrændstoffer et tveægget sværd

EU har nuanceret sit syn på biobrændstoffer: Nu er det ikke længere helt problemfrit at satse på at få biobenzin til at udgøre 5,75 procent af brændstoffet inden 2010.

Hidtil har EU kun haft jubelord til overs for biobenzin, men nu nuancerer EU’s miljøkommissær Stavros Dimas holdningen. I et interview til BBC sagde han for nylig, at biobrændstoffer kan være skadeligt for både miljø, klima og mennesker, skriver Politiken.

“Vi har set, at de miljømæssige og de sociale problemer, som biobrændstoffer giver, er større, end vi troede, de var. Så vi må træde meget varsomt,” sagde han.

Stavros Dimas henviser til, at produktionen af biobrændsel som eksempelvis palmeolie fra indonesiske regnskovsområder ikke foregår på en bæredygtig måde, og at biobrændstofferne presser efterspørgslen på fødevarer og dermed priserne op. Det går især ud over verdens fattigste.

Kommissionen vil derfor sidst i januar fremlægge en række kriterier for bæredygtigheden af biobrændstoffer.

Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard er helt enig i, at biobrændstofferne skal være økonomisk og miljømæssigt forsvarlige:

“Det nytter ikke noget at løse ét problem for derigennem at skabe nogle andre,” siger hun.

24. januar 2008

© Steen Ulnits

* Fugle på træk – skarven væk

BirdLife International, en naturorganisation med 120 partnere over hele verden, herunder Dansk Ornitologisk Forening (DOF), har udarbejdet et klimaatlas for de europæiske fuglearter.

Klimaatlasset “A Climatic Atlas of European Breeding Birds”, der har været seks år undervejs, er udarbejdet af Durham University i Storbritannien i samarbejde med BirdLife International. Udgangspunktet er en kortlægning af Europas fuglearter i 1980’erne, som med de forventede klimaændringer er fremskrevet med 100 år.

»Et unikt, videnskabeligt bud på de udfordringer, vi og naturen står over for allerede med de kendte klimaændringer,« siger DOF’s formand Christian Hjorth om værket.

Hvis klimaforskernes forventninger om nedbørsforhold og temperaturstigning (sat til 3 grader på 100 år) holder stik, vil fuglenes mulige levesteder som helhed forskubbes mere end 500 km mod nordøst.

Dermed vil 30-40 arter næsten forsvinde eller blive helt udryddet i Danmark, mange af dem karakteristiske fugle fra strandområderne. Bl.a. skarven, som efter en totalfredning i 1980 nu har over 11 pct. af den europæiske ynglebestand i Danmark.

Til gengæld kommer nye ind sydfra. Hærfugl og slangeørn, som tidligere har ynglet i Danmark, får mulighed for at være her igen, og silkehejre, dværghejre og nathejre kan vi også se mere til, efterhånden som klimaændringerne skubber deres yngleområder nordpå.

Biolog i DOF Henning Heldbjerg understreger, at atlasset kun tager udgangspunkt i klimaforandringerne.

»De medfører, at fuglenes udbredelsesområder generelt vil rykke mod nordøst. Men deres udbredelse kan begrænses af andre ting. Det rette klima er ikke nok, hvis naturtyperne ikke passer, eller hvis fuglene ikke evner at flytte sig, eller deres fødeemner ikke er til stede,« siger Henning Heldbjerg.

»Flere spættearter vil også få bedre betingelser. F.eks. rykker mellemflagspætten allerede nu nordpå. Den har ynglet i Danmark tidligere, men den er knyttet til gammel egeskov, som vi ikke har så meget af. Og så hjælper det ikke, at klimaet er rigtigt. Nogle fugle er generalister, som kan klare sig i flere forskellige naturtyper. Andre er specialister, som stiller større krav til fødekilder eller naturtyper. De kan få svært ved at tilpasse sig i nye områder. Ofte er de sjældne i forvejen,« siger Henning Heldbjerg.

Arter, der nu er i fremgang, ventes at forsvinde som ynglefugle, men kan stadig komme på træk. Foruden grågås er det f.eks. havørn og trane. Andre fugle bliver erstattet af nærtbeslægtede arter, når de forsvinder. F.eks. erstattes nattergalen af sin fætter sydlig nattergal, og træløber erstattes af korttået træløber.

24. januar 2008

© Steen Ulnits

* Gylle løb ind i dambrug

For nylig opdagede ejeren af Dambruget Vidkær at Vidkær åens vand både lugtede og lignede mælk. Men det viste sig at være gylle, fortæller man fra Dambruget Vidkær til Nordjyske Medier.

Tilledningen af vand fra åen til dambruget blev hurtigt lukket, og det lokale beredskab arbejder på at finde kilden til gylleudslippet.

Pudsigt, at én forurener er nødt til at klage over forurening fra en anden…

16. januar 2008

© Steen Ulnits

* Nyt skænderi om nationalpark i Vadehavet

Formand for styregruppe anklager nu landbrug, jægere og flere andre for at komme med forkerte oplysninger om nationalpark-projekt.

Nervekrigen om vadehavsområdets eventuelle fremtid som dansk nationalpark er dermed gået ind i en ny fase. I et nyt brev til miljøminister Troels Lund Poulsen anklager formanden for styregruppen for pilotprojektet nu landbruget og 18 andre organisationer for at bringe urigtige oplysninger til torvs i deres protest-udtalelse mod planerne.

“Som formand for styregruppen for pilotprojektet ser jeg mig nødsaget til at gøre opmærksom på, at nogle af oplysningerne i interesseorganisationernes udtalelse desværre ikke er i overensstemmelse med virkeligheden,” skriver Jens Andresen, der også er medlem af Tønder Kommunes Kommunalbestyrelse.

Han dementerer blandt andet, at der i styregruppen var flertal imod en løsning, der omfatter marskarealer på fastlandet.

“Flertallet i styregruppen anbefalede derimod en model 2, der inddrager marskarealer på fastlandet,” skriver Jens Andresen. Han understreger desuden, at “alle fire kommunalbestyrelser i vadehavsområdet meget varmt går ind for vadehavet som nationalpark.”

“Og alle fire anbefaler den model, der inddrager marskarealer,” slutter han.

16. januar 2008

© Steen Ulnits

* Minister kaldt i samråd om miljøgodkendelse

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, husdyrloven sikrer miljøet tilstrækkeligt.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har kaldt miljøminister Troels Lund Poulsen i samråd om den nye husdyrlov om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Samrådet er åbent og finder sted idag, onsdag den 16. januar 2008 .

Ministeren skal svare på, om han stadig mener, husdyrloven beskytter miljøet tilstrækkeligt, efter at Danmarks Naturfredningsforening har gennemgået 22 kommunale miljøgodkendelser og ud fra gennemgangen hævder, at loven svækker miljøbeskyttelsen.

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen, fik kort før jul et svar fra Europa-Kommissionen, som slår fast, at danske myndigheder, såsom kommunerne, har pligt til at tilsidesætte national lovgivning, hvis den strider imod EU’s direktiver.

Med andre ord: Kommunerne har ifølge kommissionen pligt til at administrere miljøgodkendelser af husdyrbrug strammere end husdyrloven, hvis de ikke mener, den danske lovgivning er nok til at sikre overholdelse af EU’s habitat- og vandrammedirektiver.

Trist blot, at der skal en græsrodsorganisation som DN til at påpege disse miljømæssige forsyndelser…

16. januar 2008

© Steen Ulnits

* Lille Vildmose atter hjemsted for stort vildt

Lille Vildmose i Nordjylland er Danmarks suverænt største højmose og samtidig en af Europas vigtigste. Den er rammen om Danmarkshistoriens hidtil største fredningssag, som netop er afgjort: Hele Lille Vildmose skal føres tilbage til sin oprindelige tilstand.

Det har kostet 15 års forhandlinger at nå så vidt – og 58 millioner kroner i erstatning til de involverede lodsejere. Aage V. Jensens Fonde, som ejer 6.000 af de i alt 7.646 hektar – lader sin del af erstatningen gå tlbage til området – blandt andet som finansiering af et stort nyt formidlingscenter i Lille Vildmose.

Fredningen betyder, at eksisterende nåleskkov fjernes og erstattes med oprindelig løvskov, hvilket igen betyder større græsningsareler.Dette betyder videre, at der fremover vil være levemuligheder for ellers uddødt storvildt som vildsvin og elge – i tilgift til den stærke kronvildtbestand, som allerede findes her. Det er også tænkeligt, at bæveren genindføres, når først tørveskæringen ophører.

11. januar 2008

© Steen Ulnits

* Svært miljøår for kommunerne

De nye kommuner har landet over ikke rigtig vidst, hvilket ben de skulle stå på i 2007. Miljøarbejdet er helt enkelt gået i stå mange steder – dels fordi man ikke helt har haft styr på den nye lovgivning – dels fordi amternes tidligere miljømedarbejdere nu er spredt for alle vinde og med dem også deres viden om og kendskab til miljøspørgsmål.

– Situationen må uundgåeligt have haft konsekvenser for tilsyn og håndhævelse af naturbeskyttelsesområder og vandløb, lyder det fra Hanne Christensen, der er markedsdirektør for miljøområdet hos konsulentfirmaet Rambøl, der tidligere udførte mange tilsyns- og planlægningsopgaver for amter og kommuner. Men altså ikke i 2007.

Også landbruget klager. Ikke over det manglende tilsyn, som de sikkert sagtens kan undvære. Men over den langsomme sagsbehandling ved miljøgodkendelse af omlægninger og udvidelser af produktionen. Således har det knebet gevaldigt at få godkendelser i hus af nye gyllesepareringsanlæg, som vil være til gavn for miljøet,og det er alle parter naturligvis utilfredse med.

Også i Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man utilfredse. EU vil ganske vist sikre vandmiljøet med habitat- og vandrammedirektiverne. Men EU interesserer sig ikke for eksempelvis skæmmende byggerier i det åbne landskab – et problem, som er stort og voksende i et lille land som Danmark, der er ramt af fremgang.

Og så ønsker DN, at de nye kommuner også bliver målt på miljøet:

– Regeringen går rask væk ind og detailstyrer den offentlige service i kommunerne, pisa-undersøgelser osv. Men på miljøområdet henviser regeringen altid til det kommunale selvstyre, lyder det fra DN, der frygter for fremtiden:

– Den store lakmusprøve bliver alle de nye lokalplaner: Når der skal bygges et erhvervsområde, bliver der så taget hensyn til natur og miljø. Eller er erhvervsudvikling fortsat det vigtigste for kommunerne?

Der bliver for alvor brug for græsrodsorganisationer som DN og DSF i årene fremover.

11. januar 2008

© Steen Ulnits

* Dyr naturplan fra Randers Kommune

Et sundt miljø koster penge – det må den nye Randers Kommune sande. Staten har nemlig bedt landets kommuner om deres bud på, hvad og hvor de vil gøre noget aktivt for miljøet.

Randers Kommune har meldt tilbage med en række tiltag, man imidlertid har svært ved at sætte konkrete priser på. Og uden hjælp fra staten går det da slet ikke. Det koster at gensno og fritlægge regulerede eller rørlagte bække. De næste fire år skal der således bruges 18 millioner kroner om året alene til at skille regnvand og spildevand fra hinanden i separate rørledninger.

Hertil kommer så projekter med genopretning af naturen ved Fussingø Sø og fjernelse af opstemninger ved Råsted Bæk, Kousted Å, Øster Tørslev Å og Får Bæk. Rørlagte strækninger af Tjærby Bæk, Bjerge Bæk, Asferg Mose og Øster Kondrup Bæk skal fritlægges, og strækningen af Brusgard Ådal fra udløbet i Alling Å og til Hald Sø skal genslynges.

Altsammen projekter, der vil være til stor gavn for miljøet – og koste borgerne mange miljøkroner.

Vil du vide mere om fiskemulighederne i dette spændende område, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk

11. januar 2008

© Steen Ulnits

* Odderen nu også på Fyn

Et ældre ægtepar på Fyn fik op mod jul sidste år noget af en overraskelse. En mørk aften påkørte de nemlig et dyr, som siden viste sig at være en vaskeægte odder – den første af slagsen på Fyn i mere end 30 år.

Trist naturligvis, at det meterlange dyr skulle lide trafikdøden. Men godt, at der nu igen er oddere på Fyn. Fundet ses som resultat af den målrettede kampagne, som Skov- og Naturstyrelsen har kørt siden 1980’erne, hvor odderen var på randen af total udryddelse herhjemme. Dengeng skønnede man, at der højst var 200 eksemplarer tilbage af det sky dyr herhjemme.

I dag har flere haft mulighed for at iagttage odderen, når den svømmer omkring, og ofte støder man på friske spor langs å, sø og fjord. Mit eget seneste møde med odderen fandt dog sted i Irland, hvor jeg og flere af mine rejsefæller – tidligere kursister – havde lejlighed til at se en odder svømme omkring langs kysten. Højdepunktet var, da den gik i land – med en stor og friskfanget krabbe i kæften!

11. januar 2008

© Steen Ulnits

* Fra juletræ til fjordfaskine

Der er rift om juletræerne i Randers – efter jul, vel at mærke. Hvert år bruger Randers Materielgård nemlig 16.000 træer til fremstilling af nye faskiner til Randers Fjord.

Enhver, der har sejlet på fjorden, ved, at den over kilometerlange strækninger er kantet med faskiner. Deres formål er at stabilisere bredderne mod bølger fra de mange hundrede skibe, der hvert år sejler ind og ud gennem den lange og smalle fjord.

27 km fjordbred drejer det sig om, og Randers vil derfor gerne have alle de brugte juletræer, som kan opdrives:

“Den store vinder bliver miljøet, når vi kan spare mange timers drift af store skovmaskiner og lastbiler. Samtidig får vi mulighed for at lave faskinerne tæt på udskibningsstedet ved havnens arbejdsbåd og sparer dermed yderligere transport af de færdige faskiner”, lyder det fra Randers Materielgård.

10. januar 2008

© Steen Ulnits

* Kviksølv i fisk fra Gudenåen

Foreningen Danske Fluefiskere sendte i november 2007 en aborre, fanget i Gudenåen, til analyse hos firmaet EUROFIN. Her målte man et indhold af kviksølv på 250 mikrogram pr. kilo.

Det er fem gange så meget som i den fisk, der kan købes hos fiskehandleren. Derfor anbefaler foreningen nu at overveje et totalt forbud mod salg og spisning af rovfisk fra Gudenåens vandsystem, der også omfatter Randers fjord.

Forbuddet bør omfatte ål, gedde, sandart, skrubbe og aborre, mener foreningen, som også fraråder gravide og børn under 14 år at spise disse fisk. Fritids- og lystfiskere bør nøjes med at spise fisk fanget i området mere end en gang om ugen.

Kviksølv findes naturligt i små mængder, men stammer især fra industriens produktion. Det hober sig op i alle fødekædens led, indtil det bliver spist af mennesker. Det er samtidig et af de farligste stoffer, der kendes. Da det er et grundstof, kan mennesker kun komme af med det ved at udskille det fra kroppen. 

De danske myndigheder måler ikke indholdet af tungmetaller som kviksølv i ferskvandsfisk. Det gør de i Sverige, hvor man længe har haft fokus på problemet. Her findes også et seriøst overvågningsprogram.

Især fostre er udsat for forgiftning fra kviksølv, da deres evne til at udskille stoffet er meget ringe. I Japan ramtes Minamata bugten i 1950`erne af kviksølvsforgiftning. Årene efter fødtes hundredvis af svært hjerneskadede børn. Fra Færøerne kendes tilsvarende eksempler på børn med ringere indlæringsevne – efter forhøjet indtagelse af kviksølv fra fisk og havpattedyr.

Den dag i dag erhvervsfiskes der på Randers Fjord, hvorfra især aborrer eksporteres til Sydeuropa.

Vil du vide mere om fiskemulighederne i Randers Fjord og Gudenåen, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk

10. januar 2008

© Steen Ulnits

* Skrappere miljøkrav til landmænd ved Mariager Fjord

Mariagerfjord Kommune skruer nu bissen på over for landbruget for at sikre vandmiljøet i Mariager Fjord. Den borgerlige blok og landbruget raser ikke overraskende over afgørelsen.

Det er konsekvensen, efter at Mariagerfjord Byråd for nylig vedtog en skærpet miljølinje for at skåne den sårbare Mariager Fjord for yderligere næringsstoffer fra landbruget, der ved fjorddøden i 1997 stod for op mod 80% af forureningen med næringssalte.. 

Afgørelsen i byrådet var snævert. Et flertal på 15 – bestående af Socialdemokratiet, de radikale og SF – støtter den hårdere kurs. Et snævert mindretal på 14 – Venstre, de konservative og DF – stemte imod. Modstanderne mener, at kommunen blot skal holde sig til standardkravene, som de er opstillet i en ny lov om husdyrbrug. Det skriver Nordjyske.dk. 

Venstre peger på, at afgørelsen vil sætte alt landbrug omkring Mariager Fjord i stå. Men tilhængerne tror, at det er nødvendigt at skærpe indsatsen, hvis ikke Mariager Fjord skal gå til i iltsvind, som det før er sket. 

Byrådets afgørelse ventes at blive indbragt for Miljøklagenævn. Utroligt, at de samme landmænd, der i sin tid forårsagede fjorddøden, stadig er totalt ligeglade med det sårbare vandmiljø i den snævre og dybe fjord.

Venstre ved du i sandhed, hvor du har. De vil hellere have svin i staldene end fisk i fjorden…

Vil du vide mere om fiskemulighederne i den smukke Mariager Fjord, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk

10. januar 2008

© Steen Ulnits

* Nye fredningsbælter på Sjælland

Med henblik på at gøre fredningsbælterne ved åmundinger på Sjælland tidssvarende, er der foretaget en gennemgang af vandløbene rundt om Sjælland. Gennemgangen er udarbejdet i samarbejde med de tidligere fem sjællandske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, som foretager undersøgelser af ørredbestanden i vandløbene, og Fiskeridirektoratet, som varetager kontrollen af fredningsbælterne. 

Behovet for fredningsbælter er bl.a. vurderet ud fra kendskab til, om der er en ørredbestand i vandløbet – enten naturlig eller udsat. I nogle tilfælde er der andre fiskearter, som har behov for en beskyttet zone omkring åmundinger, herunder på Sydsjælland, der har vandløb med en bestand af brakvandsaborrer.

Det betyder, at der foreslås nye fredningsbælter ved vandløb, hvor der er etableret en ørredbestand, og tilsvarende foreslås fredningsbælter ophævet, hvor der ikke er beskyttelseshensyn til vandrefisk.

Med den nye bekendtgørelse om fredningsbælter ved en del af Sjællands vandløb sker der samtidig en forenkling af regelsættet, idet bestemmelserne fra fire eksisterende bekendtgørelser samt fra en vedtægt samles i denne bekendtgørelse.

Undtaget herfra er bekendtgørelsen om regulering af fiskeriet i Isefjorden mv. (bekendtgørelse nr. 18 af 13. januar 1998 om regulering af fiskeriet i Isefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å), idet der allerede er udarbejdet specifikke regler for dette område.

Fiskeridirektoratet er opmærksom på, at mange fiskere efterhånden råder over en GPS navigator. Direktoratet henleder i den forbindelse opmærksomheden på bilag 10, hvor fredningsbælterne ved de enkelte vandløb er angivet som en position i WGS 84. Det betyder, at man vil kunne indtaste positionen for fredningsbæltet i GPS-måleren og hermed lettere kunne orientere sig om det pågældende fredningsbælte. 

Fiskeridirektoratet kan samtidig oplyse, at direktoratet i øjeblikket arbejder på, at man via direktoratets hjemmeside kan finde netbaserede oplysninger og kort over fredningsbælter ved åernes udløb i saltvand for hele landet.

Fiskeridirektoratet forventer, at denne nye service vil være etableret i starten af 2008, og det er bestemt på høje tid. Alt for længe har vi haft helt grundløse fredningsbælter ved udmundingen af vandløb, som aldrig har haft eller får en ørredbestand, der skal beskyttes.

9. januar 2008

© Steen Ulnits

* Ny netportal med naturplaner

En ny netportal skal give landmænd mulighed for at se, hvordan landbrugsejendomme kan udvikles og samtidig bevare eller sågar fremme naturen.

Bag portalen står Direktoratet for FødevareErhverv, som vil vise eksempler på spændende naturplaner for landbrugsbedrifter over hele landet.

Den nye portal hedder “Erfaringsportal for naturplaner”. Den bygger på erfaringer fra 13 demonstrationsprojekter om naturplaner, som er afsluttet i 2006 og 2007. Projekterne er nu gjort tilgængelige på nettet i håb om, at konsulenter og landmænd vil lade sig inspirere.

Intereserede kan klikke på dette link for at se nærmere på den nye netportal.

9. januar 2008

© Steen Ulnits

* Styr på flydelaget – i Sønderjylland

Svine- og minkavlerere i det sønderjyske har styr på flydelagene i deres gyllebeholdere. Det viser den seneste kontrol, som Sønderborg Kommune har foretaget. Kommunen har besøgt 83 landbrugsejendomme, og det var kun nødvendigt at give en enkelt indskærpelse på grund af manglende flydelag. Det skriver DR Syd. 

Af de 83 undersøgte ejendomme har kommunen bedt om at se 32 landmænds logbøger. Gruppeleder i Landbrugsgruppen i Sønderborg Kommune Tina Callesen forklarer, at de landmænd, som har vist logbøger, er blevet frikendt. Der mangler dog svar fra 14 landmænd, som kan risikere en indskærpelse.

1. februar 2003 blev der indført en skærpet kontrol med flydelag i gylletanke, som ikke har fast overdækning. Det indebærer bl.a. en egenkontrolordning, hvor der for hver gyllebeholder uden fast overdækning skal føres logbog.

Flydelaget er meget vigtigt, da det hindrer fordampning af ammoniak fra gylletanken – ammoniak, der ellers havner i først atmosfæren og siden vandmiljøet.

9. januar 2008

© Steen Ulnits

* “Kongernes Nordsjælland” bliver mindre

Fem nordsjællandske borgmestre besluttede for nylig at indsende et revideret og formindsket forslag til nationalpark “Kongernes Nordsjælland” – nu baseret på frivillighed og statsejede arealer. Det oplyser borgmester Jannich Petersen (V), fra Gribskov Kommune.

De politiske forhandlinger om hvilke nye områder, der skal følge Thy som danske nationalparker, starter i næste uge. Derfor kan de nordsjællandske kommuner Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg og Halsnæs ikke nå at få det nye forslag vedtaget i de respektive byråd inden da. Og derfor vil Gribskov Kommune i løbet af nogle dage udarbejde et “administrativt forslag” til ny afgrænsning af det nordsjællandske nationalparkforslag.

Forslaget, som altså i første omgang ikke er politisk vedtaget, skal efter planen fremsendes på vegne af alle fem kommuner. Før det skibes af, vil Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, blive inviteret til at kommentere forslaget.

Efter det nye forslag skal nationalpark “Kongernes Nordsjælland” i første omgang koncentreres om statsejede arealer og frivillig deltagelse. Derfor er Herdis Dam umiddelbart positiv:

“Det lyder rigtig dejligt og jeg tror helt sikkert, vi vil kunne bakke op om sådan et projekt,” siger Herdis Dam.

Selvom det nye, nordsjællandske forslag ikke kan nå at få byrådenes grønne stempel, før politikerne på Christiansborg skal vurdere det, håber Jannich Petersen, at det vil være nok til at realisere de nordsjællandske forhåbninger om en nationalpark.

“Alle kommunerne er positive overfor at få en nationalpark i vores område. Dét hovedsigte må være det vigtigste for politikerne i første omgang,” siger borgmesteren fra Gribskov Kommune. Gribskov Kommune er den af de nordsjællandske kommuner, der har mest jord og flest lodsejere i nationalparkprojektet.

Dette vækker mindelser om dengang, da Mols Bjerge første gang blev nævnt som kommende dansk nationalpark – med halvøen Helgenæs som naturligt inkluderet område. Da stejlede lokale svinebønder, og Venstre fik hurtigt forslaget om en nationalpark “Mols Bjerge” reduceret til det i forvejen fredede område, som staten allerede ejede – skænket af skibsreder Mærsk Mckinney Møller og frue.

På den måde er de nye nationalparker jo ikke andet end et spil for galleriet. Noget, der ikke koster regeringen en øre – eller kostbare stemmer fra landbruget…

9. januar 2008

© Steen Ulnits

* Verdenshavene kan stige fire-fem meter

For 5-10 år siden troede ingen seriøse forskere, at isen på Grønland kunne smelte så hurtigt, som det sker i dag. Nu begynder man at se samme udvikling i det vestlige Antarktis, siger forskningsleder Jens Hesselbjerg fra klimacentret ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

»Vi ser en parallel udvikling på Antarktis. Og hvis blot den is, der ligger på Den Antarktiske Halvø, ryger ud i havet, kan vi få en vandstandsstigning på fire-fem meter. Antarktis er jokeren i hele den globale opvarmning,« mener Hesselbjerg. Han understreger dog, at det næppe vil ske på denne side af år 2100.

Professor Dorte Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, mener tilsvarende, at FN’s Klimapanel, IPCC, har undervurderet effekten den smeltende is i de fire rapporter, panelet har udsendt i år.

»Isen reagerer meget hurtigere på klimaskiftet, end vi troede muligt. Da mange af tallene i IPCC-rapporterne er fra 2004 og 2005, er effekterne undervurderet. Jeg tror, at vi allerede i dette århundrede vil se en vandsstandsstigning på 70 cm.«

Ifølge Dorte Dahl-Jensen var en del af isen på Antarktis smeltet under den seneste mellemistid, da det var to grader varmere end i dag. 

»Dengang stod verdenshavene fem meter højere. En-to meter kom fra smeltet is på Grønland, en-to meter fra Antarktis. Man kan ikke afvise, at noget lignende vil ske igen.«

IPCC skønner, at temperaturen frem til 2100 vil stige med 1,8-4,0 grader. Vandstanden i havene ventes tilsvarende at stige 20-60 cm. Isen på kloden smelter nu så hurtigt, at verdenshavene efter 2100 kan have kurs mod en stigning på 4-5 meter.

6. januar 2008

© Steen Ulnits

* Nytårstalen

Endnu et år er gået, og det kalder på en nytårstale – om man så er dronning af et helt kongerige eller blot webmaster på sin egen lille hjemmeside!

2007 blev året, hvor vi fejrede vort kystfluekursus nummer 25 på Samsø Højskole. Siden år 2000 har flere end 300 håbefulde fluefiskere in spe tilbragt en uge på den smukke ø midt i det danske rige. Mange har lært at kaste en flue, og nogle har fanget deres første havørred på en flue, de selv har bundet.

Jubilæet blev naturligvis fejret på behørig vis – med først en rejse til Mexico, hvor min hjælpelærer Preben og jeg fik set vor bagline mange gange, når hidsige bonefish opdagede deres fejltagelse og stak af i lange udløb. Og dernæst ture til Irland, hvor tidligere kursister kastede deres fluer efter sølvskinnende havbars i de stærke tidevandsstrømme på Den Grønne Ø.

Vi gentager succesen i 2008 – med flere ture til disse spændende destinationer, hvoraf specielt Irland har sat varige spor. Her føler man sig som dansker specielt velkommen – trods det faktum, at det var os, der for omkring 1.000 år siden gik i land her og plyndrede løs. Læs mere herom under “Rejser” og se fotokavalkade fra årets ture til Den Grønne Ø.

Vi udvider i 2008 også kursusaktiviteten med kurser i åfluefiskeri på Vestjyllands Højskole. Læs mere herom under “Kurser”.

For mit eget vedkommende holdt rejseriet ikke op her. Først på sommeren – Afrikas vinter – tilbragte jeg et par spændende uger i selskab med den skarptandede tigerfish i Namibia. Jeg havde fanget tigerfish tidligere, men det ultimative fluefiskeri efter disse fantastiske fisk havde jeg endnu til gode. Jeg fik mine lyster styret i 2007 – med en 7 kg’s som største tigerfish på fluen. Se fotokavalkade fra Namibia under “Rejser”.

2007 blev også året, hvor klimaet for alvor kaldte – hvor selv vor minimalstatsminister så lyset, fyrede Bjørn Lomborg, nedlagde hans Institut for Miljøvurdering og i stedet underkastede sig Al Gore, der i 2007 modtog Nobelprisen for sin mangeårige indsats for miljøet. Man må sno sig, sagde ålen, og vor minimalstatsminister stemmer om nogen altid på det stærkeste parti.

Connie “Pretty Face” Hedegaard, der brændte for meget for miljøet, blev kørt ud på et sidespor og gjort til ny klimaminister, som kan være galeonsfigur for den kommende miljøkonference i København. Her kan hun kæmpe for sin sag, uden at det går ud over Venstres kernevælgere herhjemme – landbruget. Dem tilgodeså minimalstatsministeren med en helt ny miljøminster fra sit eget parti, nemlig Troels “Traktortræf” Lund Poulsen, hvis største fritidsinteresse er – at køre traktor!

Det skal nok blive godt for miljøet at sætte en landbrugsinteresseret og traktorkørende Venstremand til at vogte det. Heldigvis har vi EU til at blokere for misrøgten, når og hvis den bliver for ekstrem. Det skal nok hjælpe noget, for vor minimalstatsminister er jo også på udkig efter en toppost i EU…

EU har allerede inden årsskiftet været på banen og meldt ud, at Venstrestyret i Svendborg har været alt for lempeligt med at tillade en lokal landmand at udvide svineproduktionen ved det truede Sydfynske Øhav. Endnu engang er det dokumenteret, at man i Venstre er bedøvende ligeglade med det danske miljø. Her tæller kun indtjeningen.

I det hele taget har miljøet ikke haft godt af kommunesammenlægningerne. Med amternes nedlæggelse er det jo nu kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Det går langsomt med de sidste, og det klager landbruget forståeligt nok over. Kommunerne magter ikke at forvalte miljøet forsvarligt eller til tiden. Strukturreformen ser desværre ud til at rumme præcis de farer for miljøet, som er blevet spået. Års akkumuleret miljøkompetence er spredt for alle vinde med amternes nedlæggelse.

Ser man tilbage på året, der gik, så har der været megen fokus på døde danskere. Her tænkes specielt på de danske soldater, som er døde på mission i Afghanistan og Irak – på frivillige eventyrere, som ikke altid har været klar over det ellers så velkendte faktum, at man kan dø i en krig. At fjenden naturligt nok svarer igen, når den bliver skudt på. Det kommer tilsyneladende bag på såvel medier som udsendte soldater og deres sørgende slægtninge.

Der har ikke været nær så megen fokus på de mange gange flere danskere, som i samme tidsrum ufrivilligt er afgået ved døden – som har stået på venteliste til behandling for akutte og livstruende sygdomme, men som desværre ikke kom til i tide. Disse ufrivillige ventelistepatienter glemmer medierne til fordel for de langt mere dramatiske historier om frivillige unge soldater, der har meldt sig til nye eventyr i fremmede lande. Og det er næppe fair.

Fair er det i hvert fald ikke, at vi i et rigt land som Danmark har råd til at drage i krig på den anden side af kloden – med eller uden FN-mandat – når vi ikke engang har råd eller vilje til at behandle vore egne syge.

Det er for dårligt, og det er minimalstatens indtog, vi her er vidne til – på kanten af et nyt år.

Alle læsere af www.ulnits.dk ønskes et Godt Nytår – trods alt!

31. december 2007

© Steen Ulnits

* Nytårstalen

Endnu et år er gået, og det kalder på en nytårstale – om man så er dronning af et helt kongerige eller blot webmaster på sin egen lille hjemmeside!

2007 blev året, hvor vi fejrede vort kystfluekursus nummer 25 på Samsø Højskole. Siden år 2000 har flere end 300 håbefulde fluefiskere in spe tilbragt en uge på den smukke ø midt i det danske rige. Mange har lært at kaste en flue, og nogle har fanget deres første havørred på en flue, de selv har bundet.

Jubilæet blev naturligvis fejret på behørig vis – med først en rejse til Mexico, hvor min hjælpelærer Preben og jeg fik set vor bagline mange gange, når hidsige bonefish opdagede deres fejltagelse og stak af i lange udløb. Og dernæst ture til Irland, hvor tidligere kursister kastede deres fluer efter sølvskinnende havbars i de stærke tidevandsstrømme på Den Grønne Ø.

Vi gentager succesen i 2008 – med flere ture til disse spændende destinationer, hvoraf specielt Irland har sat varige spor. Her føler man sig som dansker specielt velkommen – trods det faktum, at det var os, der for omkring 1.000 år siden gik i land her og plyndrede løs. Læs mere herom under “Rejser” og se fotokavalkade fra årets ture til Den Grønne Ø.

Vi udvider i 2008 også kursusaktiviteten med kurser i åfluefiskeri på Vestjyllands Højskole. Læs mere herom under “Kurser”.

For mit eget vedkommende holdt rejseriet ikke op her. Først på sommeren – Afrikas vinter – tilbragte jeg et par spændende uger i selskab med den skarptandede tigerfish i Namibia. Jeg havde fanget tigerfish tidligere, men det ultimative fluefiskeri efter disse fantastiske fisk havde jeg endnu til gode. Jeg fik mine lyster styret i 2007 – med en 7 kg’s som største tigerfish på fluen. Se fotokavalkade fra Namibia under “Rejser”.

2007 blev også året, hvor klimaet for alvor kaldte – hvor selv vor minimalstatsminister så lyset, fyrede Bjørn Lomborg, nedlagde hans Institut for Miljøvurdering og i stedet underkastede sig Al Gore, der i 2007 modtog Nobelprisen for sin mangeårige indsats for miljøet. Man må sno sig, sagde ålen, og vor minimalstatsminister stemmer om nogen altid på det stærkeste parti.

Connie “Pretty Face” Hedegaard, der brændte for meget for miljøet, blev kørt ud på et sidespor og gjort til ny klimaminister, som kan være galeonsfigur for den kommende miljøkonference i København. Her kan hun kæmpe for sin sag, uden at det går ud over Venstres kernevælgere herhjemme – landbruget. Dem tilgodeså minimalstatsministeren med en helt ny miljøminster fra sit eget parti, nemlig Troels “Traktortræf” Lund Poulsen, hvis største fritidsinteresse er – at køre traktor!

Det skal nok blive godt for miljøet at sætte en landbrugsinteresseret og traktorkørende Venstremand til at vogte det. Heldigvis har vi EU til at blokere for misrøgten, når og hvis den bliver for ekstrem. Det skal nok hjælpe noget, for vor minimalstatsminister er jo også på udkig efter en toppost i EU…

EU har allerede inden årsskiftet været på banen og meldt ud, at Venstrestyret i Svendborg har været alt for lempeligt med at tillade en lokal landmand at udvide svineproduktionen ved det truede Sydfynske Øhav. Endnu engang er det dokumenteret, at man i Venstre er bedøvende ligeglade med det danske miljø. Her tæller kun indtjeningen.

I det hele taget har miljøet ikke haft godt af kommunesammenlægningerne. Med amternes nedlæggelse er det jo nu kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Det går langsomt med de sidste, og det klager landbruget forståeligt nok over. Kommunerne magter ikke at forvalte miljøet forsvarligt eller til tiden. Strukturreformen ser desværre ud til at rumme præcis de farer for miljøet, som er blevet spået. Års akkumuleret miljøkompetence er spredt for alle vinde med amternes nedlæggelse.

Ser man tilbage på året, der gik, så har der været megen fokus på døde danskere. Her tænkes specielt på de danske soldater, som er døde på mission i Afghanistan og Irak – på frivillige eventyrere, som ikke altid har været klar over det ellers så velkendte faktum, at man kan dø i en krig. At fjenden naturligt nok svarer igen, når den bliver skudt på. Det kommer tilsyneladende bag på såvel medier som udsendte soldater og deres sørgende slægtninge.

Der har ikke været nær så megen fokus på de mange gange flere danskere, som i samme tidsrum ufrivilligt er afgået ved døden – som har stået på venteliste til behandling for akutte og livstruende sygdomme, men som desværre ikke kom til i tide. Disse ufrivillige ventelistepatienter glemmer medierne til fordel for de langt mere dramatiske historier om frivillige unge soldater, der har meldt sig til nye eventyr i fremmede lande. Og det er næppe fair.

Fair er det i hvert fald ikke, at vi i et rigt land som Danmark har råd til at drage i krig på den anden side af kloden – med eller uden FN-mandat – når vi ikke engang har råd eller vilje til at behandle vore egne syge.

Det er for dårligt, og det er minimalstatens indtog, vi her er vidne til – på kanten af et nyt år.

Alle læsere af www.ulnits.dk ønskes et Godt Nytår – trods alt!

31. december 2007

© Steen Ulnits

* – Traktortræf(fetid)???

Danmark har som bekendt fået en ny miljøminister. Danmark er blevet for lille til Connie Hedegaard (K), der er mere ufarlig for Venstres kernevælgere – landbruget – som klimaminister end som miljøminister. Og for at tækkes landbruget, har statsministeren ansat en af sine egne – Troels Lund Poulsen – til at varetage miljøet. En mand, hvis største interesse er at køre rundt på sin traktor…

Den nye miljøminister har for øvrigt genoptaget en gammel dansk tradition, nemlig at der er træffetid for ministeren. Fremover kan menige danskere mødes med miljøministeren om torsdagen – hvis han ikke har andre gøremål. Her kan man så fremlægge sine synspunkter direkte for den ansvarlige minister.

Nu må man så håbe, at det ikke forholder sig som med det frie sygehusvalg. Her oplever mange nemlig, at der nok er frit sygehusvalg – men ingen mulighed for transport til det valgte sygehus, når det virkelig gælder og man for alvor er syg.

Forhåbentlig kan man fremover rent faktisk træffe miljøministeren i hans nye træffetid!

31. december 2007

© Steen Ulnits

* De bliver da også større og større…II

Vi ved alle, at landmænd elsker deres maskiner – jo større desto bedre. Således præsenterede John Deere for nylig deres nye 9030-serie traktorer for pressen. Der er mere komfort til føreren og endnu flere kræfter til arbejdet og .

Den 12,5 liter store motor, der lå i 9020-serien og toppede ydelsesmæssigt ved 500 hk i 9620, er vokset med en liter, så den i topmodellen nu yder 543 hk nominelt og op til 597 maksimalt…

20. december 2007

© Steen Ulnits

* Kursus i kørsel med store maskiner

Maskinerne på moderne landbrug bliver større og større og dermed også sværere og sværere at køre. Landmænd og medhjælpere skal derfor på kursus, så de bliver bedre til føre store maskiner som mejetærskere. Det mener Dansk Landbrug.

I dag er et almindeligt kørekort til bil eller traktor adgangskort til at køre maskinerne, men landbruget vil nu tilbyde særlige kurser i at tumle de tonstunge maskiner.

“Det nye tilbud skal blandt andet fremme en bedre trafikkultur, forebygge arbejdsulykker og færdselsulykker,” siger viceformand Gert Karkov fra Dansk Landbrug til DR Trekanten.

Det er tanken, at kurset skal være af to dages varighed. På lidt længere sigt skal kurset være en fast del af landbrugsuddannelsen.

Og det er jo godt altsammen. Det løser blot ikke problemerne med vejene, der ikke er blevet tilsvarende bredere. Vi må derfor se i øjnene, at der bliver endnu længere bilkøer bag fremtidens landbrugsmaskiner…

20. december 2007

© Steen Ulnits

* S: Støtte stadig til rigmænd og storbønder

De socialdemokratiske Europa-Parlamentarikere Christel Schaldemose og Dan Jørgensen betegner Mariann Fischer Boels sundhedstjek af EU-politikken som”uambitiøst”.

“Forslaget viser desværre tydeligt, at Fischer Boel stadig er styret af landbrugsinteresser, mens miljøet bliver sat i anden række,” siger Dan Jørgensen.

Christel Schaldemose mener, at Kommissionen fortsat lader størstedelen af landbrugsstøtten gå til rigmænd og storbønder.

“Danisco, Arla og Novo Nordisk har det til fælles, at de i 2005 lå på top-20 over modtagere af landbrugsstøtte i Danmark. Men de er ikke landmænd, det er multinationale virksomheder med milliardomsætninger,” siger Christel Schaldemose.

De to EU-parlamentarikere mener, at landbrugsstøtten bør aftrappes mere og hurtigere, og at en større del end de foreslåede 13 procent bør gå til natur og miljø.

20. december 2007

© Steen Ulnits

* Ny miljøminister – fra Venstre…

Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen (31), afløser Connie Hedegaard på posten som miljøminister. Hun bliver til gengæld klimaminister og tager energi- og klimadelen med sig fra Miljøministeriet. Det fremgår af statsminister Anders Fogh Rasmussens nye ministerliste.

Troel Lund Poulsen har siddet i Folketinget siden 2001. Han har været udenrigspolitisk ordfører og ligestillingsordfører, før han blev politisk ordfører. Han kommer fra Vejle, men bor nu i Tølløse i Vestjælland, hvor han har et fritidslandbrug, der gør det muligt for ham at udleve sin store kærlighed til John Deere traktorer. Troels Lund Poulsen bliver med sine 31 år regeringens yngste minister.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen bliver på posten som fødevareminister, mens familie- og forbrugerministe Carina Christensen bliver ny transportminister.

Det skal mildest talt blive spændende at e, hvordan en Venstremand håndterer posten som miljøminister. Umiddelbart er det jo som at sætte ræven til at vogte høns. Heldigvis har vi EU at falde tilbage på, hvis det går helt galt.

20. december 2007

© Steen Ulnits

* Ny Vandmiljøplan – med Vandrammedirektivet

Regeringen vil skabe en ny plan for vandmiljøet, Vandmiljøplan IV. Det fremgår af det nye regeringsgrundlag.

Planen skal indeholde den danske implementering af Vandrammedirektivet og give konkrete forslag til , hvordan de nye mål for vandmiljøet nås mest “omkostningseffektivt og målrettet”.

Vandmiljøplan IV skal tage højde for erfaringerne fra Vandmiljøplan III og for EUs landdistriktspolitik. Landdistriktsprogrammet skal bidrage til finansieringen.

Planen skal sikre en langsigtet forbedring af vandmiljøet i åer, søer, fjorde og kystvande. Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale bliver et vigtigt redskab.

20. december 2007

© Steen Ulnits

* Danisco vidste, hvad de gjorde

35 år gamle dokumenter viser, at Grindstedværket, som i dag hedder Danisco, overtrådte lovgivningen, da de udledte kviksølv i Grindsted og Varde Å. Danisco hævder ellers, at de altid har holdt sig inden for lovgivningen. Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

En gammel udskrift fra retten i Grindsted, som Ingeniøren er i besiddelse af, viser, at virksomheden den 30. juni 1972 fik en dom for ulovligt at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde Å. Straffen var en bøde på i alt 70.000 kroner, svarende til cirka en halv million i nutidskroner.

Så sent som i februar i år sagde Daniscos direktør i Grindsted, Martin Madsen, til DR, at hans moral ikke rækker til, at man i dag kommer og vil dømme de mennesker, som har lavet noget, der reelt levede op til den lovgivning, der var dengang.

Danisco mener således, at man ikke kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen. Dels blev virksomheden ikke dømt til oprydning i sin tid, og dels kan et ansvar ikke gøres gældende for forureninger, der er mere end 20 år gamle.

– Jeg kender ikke til denne dom. Men det er ikke noget jeg får ondt i maven af. Jeg tror, at alle virksomheder på et eller andet tidspunkt har begået en fejl, siger Daniscos direktør i Grindsted, Martin Madsen til Ingeniøren.
Oppositionen vil nu have forureningen undersøgt til bunds.

– Jeg vil rejse sagen over for miljøministeren. Han bør tage initiativ til, at al viden i denne sag kommer frem. Man kan få en mistanke om, at der bliver skjult eller holdt oplysninger tilbage, siger De Radikales miljøordfører, Johs Poulsen.

Grindstedværket har efterladt giftdepoter i både Kærgaard Plantage og Grindsted by, hvor oprydningen samlet set kan løbe op i en halv milliard kroner. Å-systemet er stadig forurenet med seks ton kviksølv, hvoraf en stor del ligger på bunden af Karlsgaarde Sø.

20. december 2007

© Steen Ulnits

* Steen Gade (SF) igen formand for Folketingets Miljøudvalg

SF’s Steen Gade er atter formand for Folketingets Miljøudvalg, og han er ikke helt ukendt med posten, som han bestred i en årrække i 1990erne.

Steen Gade er én af dansk politiks største miljøprofiler og det nærmeste, vi herhjemme kommer et dansk svar på Al Gore. Steen Gade er en meget erfaren miljøpolitiker, som har arbejdet med området ubrudt fra 1981 og frem til i dag. 

Fra 1999 til 2003 var han direktør for Miljøstyrelsen, som han imidlertid forlod igen i protest mod nedskæringer på området. I 2005 kom han igen i Folketinget. Tilbage i 1980erne var Steen Gade en af arkitekterne bag det alternative grønne flertal under den borgerlige regering.

Steen Gade efterfølger den konservative Chr. Wedell-Neergaard på posten som udvalgsformand. Godsejer Wedell-Neergaard blev nemlig ikke genvalgt til Folketinget.

Steen Gade er formand for udvalget, men den nyvalgte Ida Auken (29) er SF nye miljøpolitiske ordfører. Kom ikke og sig, at det ikke hjælper at være barn af en ellerede kendt politiker…

20. december 2007

© Steen Ulnits

* Radikale: – Tøm Tange Sø!

Tangeværket blev bygget i 1920, hvor Gudenåen blev opstemmet til Tange Sø, der den dag i dag stadig fungerer som vandmagasin for Gudenåcentralen og Tangeværket. Dengang leverede værket elektricitet til en fjerdedel af Jylland, men i dag kan to store vindmøller alene producere det samme.

Tangeværkets tilladelse til udnyttelse af Gudenåens vand udløber i januar 2008, og i 2015 træder EU’s Vandrammedirektiv i kraft. De Radikale mener derfor, at man lige så godt først som sidst kan tage tyren ved hornene, lukke Tangevrket og tømme Tange Sø. Det mener i hvert fald de Radikales miljøpolitiske ordfører Johannes Poulsen:

“Vi kan lige så godt tage tyren ved hornene, for vi kommer ikke uden om, at der skal ske noget for at forbedre tilstanden i Gudenåen. Der skal foretages forskellige afvejninger, men ud fra de miljø- og naturmæssige hensyn vil en tømning af søen være bedst.”

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil også lukke værket, men dog uden samtidig at tømme søen. Enhedslisten har – i lighed med Venstre og Dansk Folkeparti – endnu ikke besluttet sig. Til gengæld har de Konservative meldt ud, at de ønsker endnu en midlertidig forlængelse af koncessionen.

10. december 2007

© Steen Ulnits

* EU’s landbrugsministre afviser Fischer Boels forslag

Landbrugskommissær Mariann Fischer Boels forslag om at begrænse landbrugsstøtten til de største landmænd har ikke en kinamands chance for at blive vedtaget. Dét vurderer fødevareminister Eva Kjer Hansen efter det første ministerrådsmøde om kommissærens sundhedstjek af landbrugspolitikken.

“Det forslag har ikke sin gang på jorden. Der var en hel stribe lande, der talte imod forslaget og ingen mente, det var en fremragende idé,” siger hun, der selv er modstander af tanken.

“Det er en forkert måde at begrænse støtten efter bedrifternes størrelse og dermed begrænse udviklingen. Som landbruget selv har været inde på, vil det kun give spekulationer i, hvordan man kan undgå loftet,” siger Eva Kjer Hansen.

Hun tvivler også på, at Mariann Fischer Boel får gennemført sit forslag om at skære 13 procent af den direkte støtte væk i 2013:

“Det indtryk, jeg sidder tilbage ned, er at det er op ad bakke i forhold til for alvor at få taget hul på en afvikling af støtten. En række lande var meget tilbageholdende og gav udtryk for, at de ønsker at værne om en del af de støtteordninger, der er,” siger Eva Kjer Hansen.

Hun understreger dog, at det er for tidligt at gisne om, hvor meget af sundhedstjekket, der ender som realiteter, da det er typisk for indledende forhandlingsrunder, at alle tager forbehold.

Landbrugsministrene satser på at diskutere sundhedstjekket frem til marts, så EU-Kommissionen kan fremlægge sine forslag til juridiske lovtekster til maj.

10. december 2007

© Steen Ulnits

* Ingen rekorddårlig høst – trods nedbøren

I forbindelse med sommerens voldsomme regnvejr kom der meldinger fra Landbrugsraadet om, at årets høstudbytte ville falde voldsomt pga. det våde vejr.

Men landmænd klager nu engang altid over forholdene. Det ligger helt enkelt i deres gener. Da Danmarks Statistik for nylig kom med tallene for høsten 2007, var det interessant at se, om påstanden nu også holdt vand. 

Resultatet var, at korn- og rapshøsten 2007 faldt med blot 6 pct. i forhold til gennemsnittet for de foregående syv år. Et sådant udsving er ikke noget særligt sammenlignet med de tidligere syv år, og endvidere har stigende priser rigeligt kompenseret landmændene for den lidt mindre høst.

Man må således konkludere, at landbruget igen har klaget sin nød – uden grund.

10. december 2007

© Steen Ulnits

* Dræning har aldrig været billigere

Drænfirmaer melder om stigende aktivitet efter en sommer med ekstraordinært store nedbørsmængder. Og set i forhold til de priser på jord og afgrøder, som landbruget oplever nu, har det aldrig været billigere at dræne en hektar jord, end det er lige nu.

Jordpriserne er gennem mange år steget voldsomt, og i 2007 har kornprisen løftet sig mod nye højder. Eksperter vurderer, at det er slut med kornpriser på de tidligere års lave niveau. Et regnestykke, der kommer til at koste våde, uproduktive områder i marken dyrt.

Samtidig drænes der nu i stigende grad ved hjælp af nye, effektive metoder – især gravefri dræning – som har gjort det muligt at fastholde en pris på dræning, som ikke tilnærmelsesvis er steget i samme takt.

“Dræning koster stort set det samme som for 20 år siden, men jorden koster mindst 10 gange så meget,” anslår drænmester Henrik Svenningsen, Hjallerup. Det skal derfor blive spændende at se, om landbruget nu vil intensivere dræningen – specielt set i lyset af, at braklægningen jo snart ophører.

10. december 2007

© Steen Ulnits

* Vi betaler os bare fra det…

Danmark har i forbindelse med Kyoto-aftalen lovet at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. fra 1990 til perioden 2008-2012. Dette løfte bringer os ind på en flot andenplads sammen med Tyskland – kun overgået af Luxembourg, der vil skære hele 28 pct.

Nu betyder dette løfte imidlertid ikke, at vi fremover udleder 21 pct. mindre CO2 i Danmark. Tværtimod. Desværre betyder det, at vi for en stor del af reduktionens vedkommende betaler andre for at reducere deres CO2-udledning.. Dette er ikke i strid med grundprincipperne i Kyoto-aftalen, men det strider mod ånden i aftalen. Det mener i hvert fald miljøorganisationen Greenpeace. 

Danmark har lovet at reducere sin udledning af CO2 med 13 millioner tons – fra 69,4 mio. tons i 1990, der er basisåret for Kyoto-aftalen, til 54,77 mio. tons inden udgangen af 2012, hvor aftalen udløber.

“Men med den plan, regeringen har lagt frem, er det kun et sted mellem 6,8 og 7 af de 21 pct., der skal ske herhjemme i Danmark, mens omkring 14 pct. skal løses i udlandet ved enten at købe CO2 -kvoter eller i form af projekter i Østeuropa eller i U-lande, hvor Danmark kommer med penge til ny teknologi mod til gengæld at få godskrevet den reducerede udledning af drivhusgasser på vores CO -2 -konto”, lyder det fra Greenpeace.

“Det viser, at regeringen har alt for meget fokus på at opfylde kravene ved køb af kvoter i udlandet og ved klimaprojekter, hvor vi betaler for at bygge fabrikker eller kraftværker, der udleder mindre CO 2 “, siger Greenpeace.

De seneste år er det ikke gået så godt. Efter et konstant fald siden 1992 var der i 2005 stilstand i vores udledning af CO2 , mens den sidste år igen steg med 2,9 pct. 

Ifølge Kyoto-aftalen kan både stater og virksomheder dække et underskud på deres CO 2 -regnskab ved at investere i klimaprojekter i Østeuropa eller Rusland – såkaldte “joint implementation” projekter, eller tilsvarende i U-landene. De går også under navnet “clean development mechanism” projekter eller CDM.

Køberlandet kan levere eller betale for køb af teknologi til at renovere et forurenende kraftværk eller plante træer, der opsuger CO2 fra jorden, så den globale udledning af drivhusgasser bliver mindre.

Disse “afladshandlinger” frigør bekvemt de velstående I-lande for at gribe om nældens rod – for at gøre noget reelt imod den globale opvarmning. Og det er typisk, hvad Fogh-regeringen agter at gøre. Kun en tredjedel af vor CO2-reduktion vil således ske herhjemme – de øvrige to tredjedele i diverse U-lande.

10. december 2007

© Steen Ulnits

* Vilde med Vande

Skov- og Naturstyrelsen har i de seneste år oplevet et boom i antallet af danskere, der søger penge til at lave en sø på deres grund. Flere kommuner fortæller på samme måde også om en stærkt stigende interesse hos private for at lave nye søer.

“I år har vi for første gang fået så mange ansøgninger om støtte til etablering af søer, at vi er blevet tvunget til at sige nej til nogle folk,” siger vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun fra Skov- og Naturstyrelsen.

Siden det i 2003 blev muligt at søge om 9.000 kroner i støtte til at lave en sø, er antallet af ansøgninger firedoblet. I alt er der de seneste 10 år givet støtte til søer, der samlet svarer til arealet på Danmarks største sø, Arresø – cirka 8000 fodboldbaner.

Foruden de mange, der søger støtte, hiver mange også selv pengepungen op af lommen for at få en sø. Den seneste undersøgelse fra 2003 viste, at 680 personer søgte om landzonetilladelser rundt om i kommunerne, så de kunne få lov til at lave en sø.

29. november 2007

© Steen Ulnits

* Miljøstyrelse vil i dialog med landbruget

Landbruget og Miljøstyrelsen bør i fællesskab oprette et “Forum for udvikling af landbrug og miljø”, hvor styrelsen og landbruget hvert halve år kan mødes og diskutere både store linier og konkrete løsninger på de kommende udfordringer.

Den invitation havde direktør i Miljøstyrelsen, Ole Christiansen, med i tasken, da han på et delegeretmøde talte om de kommende års udfordringer på natur- og miljøområdet, som landbruget står overfor.

De er både mange og store, understregede direktøren, som gennemgik en stribe af dem: Tendenserne i EU’s landbrugs- og miljøpolitik, stigende fødevarepriser, global liberalisering, m.m. Både de nye vilkår og klimaændringerne er elementer, som landbruget skal være med til at håndtere, sagde han.

Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at tænke mere helhedsorienteret og tværgående på landbrugs- og miljøområdet, sagde Ole Christiansen – helt i tråd med Peter Gæmelkes budskab dagen før.

Han sagde også, at han lægger vægt på at få en tæt og tillidsfuld dialog med landbruget, og at det er hans vision at skabe en situation, hvor der dannes et langsigtet grundlag for landbrugsdriften i Danmark.

“Miljøministeriet bør være med til at skabe forudsætningerne for en miljømæssigt rigtig og rationel drift af landbruget. Det kan især ske ved, at vores vilkår ikke ændres over natten,” sagde han.

Miljøstyrelsen er netop blevet landbrugets hovedindgang til Miljøministeriet, efter at Miljøministeriet har gennemført en større organisationsændring.

Ole Christiansen havde også lyttet godt efter landmændenes kritik af den nye miljøgodkendelsesordning. Og han lovede på stedet at bringe sagen videre.

“Jeg har lyttet til jeres frustration og har utrolig stor forståelse for jer. Og jeg har allerede aftalt et møde med direktionen i Kommunernes Landsforening, hvor jeg vil viderebringe det, jeg har hørt her i Herning,” sagde Ole Christiansen.

29. november 2007

© Steen Ulnits

* København ny verdensmester i økologi

Den økologiske bølge skyller ind over Danmark, og det har gjort vores hovedstad til ny verdensmester i økologi. På nuværende tidspunkt er den økologiske fødevareandel i København nemlig den højeste i verden.

Andelen af det private økologiske indkøb i København ligger i dag på 10-12 procent, og det er ifølge Ritzau den højeste økologiske andel i alle verdens storbyer.

Samtidig er 45 procent af alt madforbrug i kommunal regi i dag økologisk. Og ifølge kommunerne skal den andel før 2015 op på hele 90 procent.

Det kan vi som danskere godt være stolte af!

29. november 2007

© Steen Ulnits

* Kommuner svigter deres ansvar for miljøgodkendelse

Harmen over kommunernes administration af den ny miljøgodkendelsesordning er nu så stor blandt landmænd landet over, at Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke, sendte kommunerne et klart ultimatum ved delegeretmødet:

“Kommunerne bør miste kompetencen til at give miljøgodkendelser, hvis de ikke lever op til deres ansvar inden jul,” sagde Peter Gæmelke.

Bliver situationen ikke bedre inden for de næste to måneder, vil Dansk Landbrug forsøge at få kommunernes kompetence på området fjernet igen, fastslog han. Samtidig ville han ikke udelukke, at det for første gang i mange år kan komme til egentlige protestaktioner fra danske landmænd.

“Jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt for dansk landbrug at lave aktioner som dem, de danske vognmænd har lavet i frustration over deres erhvervsmuligheder,” sagde han.

Peter Gæmelke mente, at det kan blive nødvendigt at starte helt forfra med en ny administrationsmodel, hvor kompetencen til at udstede miljøgodkendelser overføres enten til en central instans eller til de nye miljøcentre.

“Men først og fremmest ønsker jeg, at kommunerne lever op til deres ansvar, for grundlæggende er kommunerne det rigtige sted at placere opgaven. Men så må de vise, de kan håndtere opgaven.”

Den ophidsede debat gjorde stort indtryk på fødevareminister Eva Kjer Hansen, som var gæst. Hun lovede at tage sagen op med miljøministeren efter valget og foreslog konkret, at kommunerne skal fastsætte et maksimum for, hvor lang tid det må tage at tage stilling til en miljøgodkendelse og herefter få det skrevet ind i kommuneaftalerne.

“Der er ikke tvivl om, at det her skaber hindringer for erhvervet. Ingen andre erhverv ville acceptere at vente så længe på at kunne ændre deres virksomhed. Der skal leveres på det her område,” sagde hun.

Inden da havde en lang række landboformænd fra hele landet været på talerstolen for at give deres harme til kende over det, der i mange områder er et reelt udviklingsstop.

“Udviklingen er sat på standby”, sagde Henrik Gregersen, LandboNord. “Kommunerne har udvidet lovens kattelem til en ladeport,” sagde Henrik Dalgaard Christensen, Vesthimmerland. “Politisk makværk,” sagde Kristian Gade, Holstebro-Struer. “En dårlig spaghettiewestern, hvor skurkene har frit spil, og lovløsheden breder sig,” sagde Henrik Frandsen, Sønderjysk Lbf.

Deltidsformand Tage Hansen høstede stort bifald for en “faktura” til Folketinget og kommunerne fra “Alle danske landmænd”. Her havde deltidsudvalget værdisat den langsomme sagsbehandling, tabte arbejdsfortjenester, driftstab, omsætningstab for byggebranchen m.m. Facit for hele landet blev en regning fra de danske landmænd på over 13 mia. kr.

“Og det er lavt sat,” sagde Tage Hansen.

29. november 2007

© Steen Ulnits

* Miljøpris til opfinder

Gårdejer Jørgen Berth, Værum Vestergaard ved Randers, blev for nylig den første modtager af den nystiftede Landbrugets Miljøteknologipris.

Jørgen Berth, der er deltidslandmand og direktør for marineafdelingen i Løgstør, modtog prisen på Dansk Landbrugs delegeretmøde. Han præmieres for den kreativitet og det vovemod, han har lagt i et staldbyggeri til 7.000 grise. Visionen er her at producere svin med absolut minimal belastning af det omgivne miljø og at gå videre end de lovgivne rammer og tilladelser.

Det gøres blandt andet med et opsamlingssystem til gylle, som Jørgen Berth selv har opfundet og udviklet og nu fået patenteret. Det består i, at der under spaltearealet i hver svinesti er anbragt en tragt i PE-plast. Hver af tragtene har i bunden afløb til et gyllerør, og tragtene har en glat overfalde, der sikrer, at gyllen ikke sætter sig på siderne, men løber ned i bunden og ud i gyllerøret. Herved opnås en betydelig mindre gylleoverflade, der kan fordampe ammoniak fra.

Stalden bliver endvidere forsynet med gylleforsuring og luftrensning via en central udsugningskanal. Endelig får grisene også aircondition. Overskuddet af varme fra gårdens store halmfyr skal via en absorptionskøler lave koldt vand, der kan køle ventilationsanlægget indsugningsluft.

Landbrugets Miljøteknologipris er stiftet på fælles initiativ af Dansk Landbrug og Miljøministeriet med henblik på at sætte fokus på anvendelsen af miljøteknologi. Der lægges vægt på innovative løsninger, som introducerer ny teknologi eller kombinerer kendt teknologi på nye måder.

Ved tildelingen af prisen til Jørgen Berth fremhæver dommerkomiteen, at han netop sammentænker forskellige teknologier og inddrager viden fra andre erhverv og fra industribyggeriet.

29. november 2007

© Steen Ulnits

* Dansk Landbrug: Kontrakt om natur og miljø

Dansk landbrug er klar til at indgå en kontrakt med det danske samfund. Hvis erhvervet får lov til at producere effektivt på den robuste jord, vil landbruget til gengæld bringe ofre i de sårbare områder og levere mere natur og miljø.

“Man taler så meget om kontraktpolitik i disse år. Hvis vi får gode rammer for vores arbejde, vil vi også tilbyde noget til gengæld,” sagde Peter Gæmelke, da han aflagde beretning på delegeretmødet.

Han opfordrede de danske politikere til at tage et opgør med den nuværende miljøpolitik, hvor landbruget over en bred kam får beskåret sine muligheder for at gødske og bruge sprøjtemidler. Den generelle regulering er en dårlig idé, for hvis politikerne forstætter ud af den tangent, mister landbruget sin konkurrenceevne, fastslog Peter Gæmelke.

Derfor har Dansk Landbrug udarbejdet et konkret bud på en anden og mere målrettet model:

“I stedet for at reducere kvælstoffet på alle arealer så lad os tage de mest miljøfølsomme arealer ud af drift – f.eks. nogle af de lavbundede arealer. Vi kan etablere natur på arealerne, eller vi kan høste afgrøder til bioenergi på dem. Til gengæld kan vi bruge kvælstoffet på de arealer, der kan tåle det. Med andre ord: En løsning, hvor hensynet til miljø, natur, klima og landbrug følges ad,” sagde Peter Gæmelke.

Dansk Landbrug har sammenfattet sit forslag til en mere sammenhængende miljø- og landbrugspolitik i tre konkrete bud:

1) Der skal udarbejdes en langsigtet plan for, hvilke arealer der bør tages ud af almindelig drift.
2) De resterende arealer skal til gengæld kunne dyrkes effektivt og konkurrencedygtigt.
3) Der skal gøres op med de regler i EU’s landbrugspolitik, der er en barriere for et bedre miljø.

Et eksempel på dét er EU-reglerne om brak, der fastslår, at brak skal “holdes i god landbrugsmæssig stand” og f.eks. ikke må stå under vand, selvom det vil være bedre for miljøet.

“Vi skal væk fra den generelle regulering, der gør, at alle må leve med laveste fællesnævner. Vi har brug for en regulering, hvor det er målet, vi går efter – hvad enten målet er natur, miljø, fødevaresikkerhed eller dyrevelfærd,” sagde Peter Gæmelke.

Han foreslog, at finansieringen af forslaget skal komme fra de midler, der overføres fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsområdet.

“Det kræver en helt ny måde at tænke regulering af landbruget på. Og det kræver, at de to ministerier, der fører landbrugspolitikken og miljøpolitikken ud i livet, er med på både at tænke nyt og tænke sammenhængende. Jeg håber, de er friske på at tænke med.”

29. november 2007

© Steen Ulnits

* Nationalpark truer landbruget

Et stort flertal i byrådet i Esbjerg har besluttet, at flere landområder ved Vadehavet fra Tøndermarsken i syd til Varde i nord skal være en del af en eventuel kommende nationalpark.

Beslutningen går imod landbruget, der kun vil være med til at inddrage jord fra digerne og ud mod havet. Formand for Sønderjysk Landboforening, Henrik Frandsen, frygter nu det værste, og mener, at der kun tages hensyn til naturen.

“Vi er helt sikre på, at hvis man inddrager landbrugsområder i en nationalpark med det formål, der er lagt op til, så vil det være det samme som afvikle landbruget i de områder. Det kan ikke være i hverken samfundets eller landbrugets interesse,” siger Henrik Frandsen til DR Esbjerg.

Han mener, at borgmestrene i de berørte kommuner har taget beslutningen om at inddrage jord inde i landet i parken med en pistol for panden.

“Jeg tror, at de har ladet sig afpresse af Skov- og Naturstyrelsen og Connie Hedegaard, og hvem der ellers har villet det. De har nok følt i København, at borgmestrene var så forhippede på at få en nationalpark, at de ville gå med til hvad som helst. Og dér er det altså, at vi sætter hælene i,” siger Henrik Frandsen.

29. november 2007

© Steen Ulnits

* Vadehavet bliver Verdens Naturarv

– desværre uden Danmark…

Det ser nu ud til, at Vadehavet omsider og trods alle odds kommer på FN’s liste over naturområder af særlig bevaringsmæssig karakter.

Landdagen i den tyske delstat Schleswig-Holsten støtter nu FN’s udpegning af Vadehavet til Verdens Naturarv, og hermed bakker alle tyske amter med kyst ud til Vadehavet op om FN.

Det samme er allerede tilfældet i Holland, og det er derfor ganske pinligt, at Danmark ikke er med. Pinligt, at en håndfuld bagstræberiske bønder fra Tøndermarsken skal placere os øverst på det miljømæssige U-landskort…

26. november 2007

© Steen Ulnits

* Fiflerier om Fil Sø

Fil Sø ved Henne i Vestjylland var engang Danmarks næststørste sø. Men så fik landbruget øje på den – og på de store økonomiske gevinster, der var ved at fjerne den fra landkortet. Kort sagt: Fil Sø skulle udtørres, så søbunden kunne blive til produktiv landbrugsjord.

Afvanding og udtørring påbegyndtes midt i 1800-tallet, hvor miljø endnu var et ukendt begreb. Lokale jægere begræd søens forsvinden, for få andre steder havde man så rigt et fugleliv og så god en jagt. Det var den lokale godsejer Andreas Grøn Tranberg, som forestod afvandingen.

Godsets samlede areal er 2.400 hektar, hvoraf halvdelen er dyrket landbrugsjord. Resten er sø, mose og klithede.

150 år senere er det stadig efterkommere af Andreas Grøn Tranberg, som ejer jorden – i form af aktieposter i det selskab, der i dag hedder Fiil-Sø AS. Knap 80 aktionærer fra den gamle familie sidder således stadig tungt på søen – i et selskab, der i dag er godt 130 millioner værd. Selskabets overskud efter skat var i 2006 2,7 millioner kroner. Største aktionær med 16% af aktierne er godsejer Peter Skak Olufsen fra Struer.

Miljøjournalist Kjeld Hansen har beregnet, at den danske stat gennem årene har skudt omkring 50 millioner nutidskroner ind i afvanding og opdyrkning af Fil Sø. Samme Kjeld Hansen foreslog derfor i et læserbrev i Jyllands-Posten, at selskabet sælger området til eksempelvis Aage V. Jensens Fonde – til en pris, der modregner de 50 millioner modtagne støttekroner.

Peter Skak Olufsen har meldt tilbage, at det har Fiil-Sø AS ingen intentioner om eller interesse i. Trods den kendsgerning, at hele godset i dag ligger i et Natura 2000 område, hvor der skal tages særlige hensyn til miljøet – i form af skånsom drift og pleje.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* Færre skarver i Danmark

Skarven er på retur. Nye tal viser, at antallet af skarv-reder i Danmark er det laveste i 15 år. Der er imidlertid ingen grund til bekymring over faldet, vurderer Skov- og Naturstyrelsen, og det gør næppe heller nogen sportsfisker…

“Der er fortsat mange skarver både i Danmark og landene rundt om os. De aktuelle tal giver på ingen måde anledning til bekymring”, siger skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Skov- og Naturstyrelsen. Han koordinerer styrelsens indsats i forbindelse med skarver.

I 1970 var skarven stort set udryddet herhjemme. Ifølge den seneste optælling fra Danmarks Miljøundersøgelser, der hører under Århus Universitet, er der nu 35.300 reder herhjemme. I fjor var der 37.404.

Siden 1981 har det ikke været tilladt at drive jagt på skarver. Fiskere kan dog – udenfor skarvens yngletid – skyde fuglene ved bundgarn og ruser.

“Bestanden har siden først i 1990’erne været ret stabil frem til og med i fjor, men den seneste optælling viser til gengæld et klart fald. Og det er interessant at se om den udvikling fortsætter”, fortæller Henrik Lykke Sørensen.

Den største nedgang er sket i kolonierne i det nordlige Kattegat, Limfjorden og Lillebælt. Ifølge DMU skyldes udviklingen, at fuglene har haft svært ved at finde føde nok i form af småfisk. Nedgangen i Danmark kan også have sammenhæng med, at der om vinteren skydes et stigende antal skarver i andre europæiske lande, især Frankrig. Også Skov- og Naturstyrelsens oliering af skarv-æg i kolonierne har haft en effekt, lyder det:

“Vores strategi går bl.a. ud på, at forhindre fuglene i at etablere nye kolonier. Hvis fuglene ruger på jorden, kan det gøres ved at sprøjte olie på æggene, så de ikke kan udruges. I andre tilfælde kan vi ved at forstyrre fuglene forhindre, at de overhovedet begynder at bygge reder i et område – en hvid plasticpose placeret oppe i et træ kan somme tider være nok”, forklarer Henrik Lykke Sørensen.

Skovfogeden peger på, at styrelsen primært regulerer bestanden i områder, hvor skarven ses som en trussel for fiskeriet.

“Men vi griber også ind i områder, hvor skarven giver problemer for andre arter. Det gælder f.eks. i forbindelse med bestræbelserne på at genskabe den vilde laksebestand i Skjern Å”, siger han.

Lige nu er en arbejdsgruppe i gang med udkast til en ny forvaltningsplan for skarver. Udover Skov- og Naturstyrelsen består gruppen af repræsentanter fra Danmarks Fiskeriforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Fritidsfiskerforening samt en række eksperter.

Planen forventes klar engang i 2008.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* – Forbud mod gyllespredning?

En række danske vandeksperter anbefaler nu at udfase gyllespredningen inden for de næste 10 år. Forslaget kommer efter et to dages møde, hvor 48 eksperter har drøftet sikringen af vores drikkevand, og konklusionen er klar: Gyllespredningen i landbruget bør standses helt.

“Vi er jo faktisk i den mærkelige situation, at vi har 1.000 renseanlæg, der behandler spildevand fra fem mio. mennesker – men vi har ingen rensning af den gylle, 26 mio. svin producerer. Den hælder vi lige ud i naturen. Det princip må vi gøre op med, da det truer vores vand,” siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen til Politiken.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* Sarkozy lover grøn revolution i Frankrig

Præsident Nicolas Sarkozy lover ifølge Ritzau en grøn revolution i Frankrig. Han vil blandt andet indføre kuldioxidskat og styrke togdriften.

Frankrig skal gøres grøn, være i front i kampen mod global opvarmning og for en bæredygtig udvikling. Det lovede den franske præsident, Nicolas Sarkozy, ved afslutningen af et fransk “miljøtopmøde” for nylig.

– Tiden er inde til handling. Frankrig er ikke sent ude. Men Frankrig ønsker at føre an, sagde Sarkozy i sin afslutningstale, mens han var flankeret af årets nobelfredsprismodtager Al Gore og den tidligere modtager af samme pris, kenyaneren Wangari Maathai.

Sarkozy opfordrede EU til at indføre skatter på produkter, der kommer fra lande, som ikke respekterer Kyotoaftalen. Desuden lovede den franske præsident, at han nu seriøst overvejer at indføre skat på udslip af kuldioxid fra fossile brændstoffer. Han sagde også, at Frankrig fastfryser dyrkning af genmodificerede afgrøder, ligesom Frankrig vil halvere brugen af farlige bekæmpningsmidler. Han vil også renovere boliger i et hurtigere tempo for at mindske energiforbruget.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* Økologisk svineproduktion 4-dobler udslip

Økologisk svineproduktion er måske mere miljøbelastende, end man først har formodet. En ny svensk undersøgelse udført i det tværvidenskabelige forskningsprojekt Ekopig viser, at en økologisk gris er skyld i et udslip af ammoniak, der er fire gange så stort som hos en konventionel gris. Samtidig leder den økologiske gris 1,4 gange mere fosfor ud i naturen end den konventionelle gris.

Den svenske undersøgelse bekræfter dermed resultaterne fra en tilsvarende hollandsk undersøgelse.

“Rent miljømæssigt er den økologiske produktion ikke så god. Den giver en større miljømæssig belastning, som jo er i konflikt med den økologiske idé,” siger Anne-Charlotte Olsson, forsøgsleder på Sveriges Landbrugsuniversitet, til Atl.nu.

De høje udslip fra den økologiske produktion skyldes blandt andet, at de økologiske grise har et højere fodringsbehov, fordi de går i koldere omgivelser. Derudover giver det en større miljøbelastning, at man ikke kan finjustere foderet på samme måde som ved en konventionel besætning. Endelig går de økologiske grise på større arealer, hvilket giver en større udledning af ammoniak.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* Deltidslandmænd klar til naturpleje

Danske Deltidslandmænd har masser af dyr klar til at hjælpe med naturpleje i den danske natur – de venter bare på at komme i arbejde. Det var meldingen fra deltidslandmændenes formand på det nyligt afholdte årsmøde.

“Vi holder fortsat ved, at der skal skabes et aftalesæt, som sikrer en fornuftig kompensation for at stille dyr til rådighed for naturplejen, og at de forskellige miljøordninger tilpasses virkeligheden, så der for eksempel er mulighed for tilskudsfodring med mere,” sagde Tage Hansen, formand for Danske Deltidslandmænd, og han tilføjede, at der har været for meget snak om, hvor pengene skal findes – med det resultat, at ingenting er sket.

“Så sent som her i oktober har der været ført flere drøftelser, men vi slipper ikke dette vigtige emne, før der ligger nogle fornuftige koncepter til gensidige gode aftaler. De skal sikre, at lodsejer får sin natur plejet, og landmanden, hvoraf rigtig mange vil være deltidslandmænd, får en ordentlig aftale,” sagde Tage Hansen.

Danske Deltidslandmænd vil gerne sende et budskab om, at de er klar til at kaste sig over opgaven med naturplejen.

“Vi har dyrene – de venter såmænd bare på at komme ud i arbejde. Ikke til en urimelig høj løn, nej, men selvfølgelig til en ordentlig løn – helt ligesom alle andre, der tilbyder deres arbejdskraft,” sagde Tage Hansen fra talerstolen på Munkebjerg Hotel.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* Dyrenes beskyttelse: Befrielse af mink dyrplageri

Hvis det var for at give minkene et bedre liv, at nogle åbnede bure og hegn på en minkfarm ved Struer for nylig, så er der noget gerningsmændene har misforstået. Der var nærmere tale om rendyrket dyrplageri, mener Dyrenes Beskyttelse.

“Det er en umulighed at lukke dyr ud i naturen, der har levet hele deres liv i fangenskab. De har ingen chance for at klare sig selv og kan ikke overleve. Det er dyremishandling i stor stil,” siger Ole Gravgaard Jensen, der er kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Struer, til DR Midt&Vest.

Ved aktionen blev alle farmens 5.000 mink sluppet løs. Heraf nåede de 2.000 at komme uden for området. Politiet vurderede den efterfølgende morgen, at cirka 200 mink stadig var på fri fod i området.

26. november 2007

© Steen Ulnits

* K udfordrer V på miljø

De konservative stiller et centralt krav til et nyt regeringsgrundlag: Ny milliard-satsning på genopretning af natur og miljø skal tages fra landdistriktsmidler. Bag kravet ligger gammelt VK-slagsmål.

De konservative vil bruge 1,1 mia. kr. om året på at genoprette natur og miljø, og pengene skal tages fra EU’s landdistriktsmidler, som i dag også går til udvikling af fødevareindustrien og bedre levevilkår på landet.

Efter årelang strid med Venstre om, hvor stor en del af pengene, der kan gå til natur og miljø, kræver de konservative nu skrevet ind i et nyt VK-regeringsgrundlag, at 75 pct. af landdistriktsmidlerne afsættes til natur og miljø. Det fastslår miljøminister Connie Hedegaard (K), som for nylig præsenterede udspillet på et pressemøde.

»Det vil være et konservativt krav. Hvis vi ikke passer på, spreder byer og byområder sig mere og mere i et lille land som Danmark, men vi vil også gerne have stilhed og natur. Derfor ønsker vi en naturplan for, hvordan vi kan få mere og bedre natur i de kommende årtier,« siger Hedegaard.

Ud over 825 mio. kr. om året fra landdistriktsmidlerne kræver de konservative, at en ny VK-regering igen afsætter en såkaldt miljømilliard, som kan fordeles over de næste fire år. Pengene skal bl.a. gå til at skabe mere sammenhængende natur og til at leve op til EU’s krav om rene vandløb, fjorde og søer i 2015. Dette ifølge Vandramme-direktivet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil gerne prioritere naturen og miljøet, men hun frygter for konsekvenserne, hvis regeringen drosler ned på ambitionerne, når det gælder levevilkårene på landet eller udvikling i fødevareindustrien.

»Vi skal lave en samlet afvejning, og jeg mener, at vi ikke bare kan lukke levevilkårspuljen ned,« siger hun.

I dag går 55 pct. af landdistriktsmidlerne til natur og miljø, 20 pct. går til levevilkår på landet, og 25 pct. går til fødevareindustrien. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, konstaterer:

»Jeg har ikke lyst til at blande mig i valgkampen mellem de konservative og Venstre,« siger han.

Danmarks Naturfredningsforening tager godt imod den konservative satsning og fastslår, at målet må være, at en tredjedel af Danmarks areal skal være skov og natur – hvad Ny Alliance i øvrigt foreslår.

Den radikale miljøordfører, Martin Lidegaard, roser også det konservative miljøforslag.

»Det er rigtig glædeligt, at de konservative endelig er ved at løsrive sig fra Venstre. Vi har længe forsøgt at overbevise regeringen om at bruge EU-midler til natur og miljø. Jeg forstår bare ikke, hvorfor de konservative ikke vil gå hele vejen og også bruge EU’s landbrugsstøtte til økologi,« siger han.

Dansk Folkeparti kalder K-udspillet for »valgbluff« og sår samtidig tvivl om, hvorvidt DF kan stole på Connie Hedegaard.

»Hun vil åbenbart ikke overholde aftaler om landbruget, som hun selv har indgået. Derfor må man spørge, om aftalerne overhovedet er det papir værd, som de er skrevet på,« siger DF’s miljøordfører, Jørn Dohrmann.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Varde å’s laksesæson stoppet før tid

Varde Å i Sydvestjylland har i de seneste år manifesteret sig som et af de bedste laksevande i Danmark – i perioder det allerbedste.

Det har også været tilfældet i 2007, hvor den årlige laksekvote på 130 laks blev brugt op, allerede inden sæsonen var slut. Midt i oktober blev laks nummer 130 landet og registreret, hvilket betød en stopper for yderligere hjembringning af laks fra åen.

Der blev fanget 11 laks i april, 12 laks i maj, 3 laks i juni, 9 laks i juli, 22 laks i august, 33 laks i september og yderligere 40 laks i første halvdel af oktober. Der var således tale om en fornem slutspurt i sæsonens sidste måned, hvor den sidste laks blev landet den 12. oktober. Hver dag i oktober blev der således landet godt 3 laks i Varde Å, hvilket sætter åen i en klasse for sig.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Varde å forlænges med fire kilometer

Den forestående genopretning af Varde å omfatter 61 lodsejere, koster 105 mio. kr. og forlænger åens løb med fire kilometer. I forvejen er Varde å Danmarks fjerdestørste å-system og afvander 1.100 kvadratkilometer med 50.000 liter vand i sekundet ved åens udløb, oplyser Sydvestjysk Landboforening (SL)

Formanden for SL Claus Christensen tror, at projektet kan gennemføres uden de store problemer. Der er tale om lavt liggende ekstensive arealer, og lodsejerne har umiddelbart set været positive på et møde, som fandt sted i september.

Her i denne måned aflægger Skov & Naturstyrelsen lodsejerne et besøg for at tage den indledende snak om jordfordeling og udmåling af erstatning. Det ventes, at skæringsdatoen kan blive 1. oktober næste år.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* WWF på VIldVeje – af VanVare?

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) er dybt forundret over den nye kampagne, WWF har lanceret om mærkning af fisk, så forbrugerne kan undgå at købe konsumfiskearter, som er stærkt truede af overfiskning.

I princippet kan DSF bakke op om saglig rådgivning af forbrugerne, men når WWF samtidig anbefaler forbrugerne at spise opdrætsfisk, så knækker filmen. Begrundelsen for anbefalingen til forbrugerne om at spise regnbueørred er mildest talt uvederhæftig.

WWF hævder, at dambrugserhvervet i Danmark er reguleret og forvaltet på bedste vis, skønt enhver jo ved, at udledninger af næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer er stærkt belastende for vandløbenes kvalitet og udledes i et omfang, der langt overskrider udledningerne fra byspildevand i storbyer som Esbjerg, Randers, Næstved med videre – endog fra landbruget. En lang række miljøgodkendelser er påklaget til højere instans. WWF gør også gældende, at regnbueørreder fra dambrug kommer fra lukkede systemer, skønt der rent faktisk kun er omkring en halv snes ud af 261 dambrug, der er fuldt recirkulerede.

Produktionen af regnbueørreder på dambrug kalder WWF for bæredygtig. WWF “glemmer” i den forbindelse også helt at nævne, at for hvert kilo produceret regnbueørred medgår der 4 kilo industrifisk – en ressource, der hermed tages fra havets naturlige, vilde fiskebestande. Det er da heller kke mange år siden, at den engelske regering protesterede over danske trawlfiskeres hærgen på industrifisk langs de engelske kyster til stor skade for gyde- og opvækstområder for konsumfiskearter, herunder laks på vandring.

WWF er således på VildVeje – forhåbentlig af VanVare. Men nu, hvor de er informeret om fejlene, kan vi vel forvente berigtigelse fra Verdensnaturfonden?

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Rekordsæson for Skjernå-laks

Det ser ud til, at laksefiskeriet i Skjern Å endnu engang sætter rekord – også selv om der korrigeres for den ekstra fisketid på 15 dage i forhold til sidste år. De foreløbige opgørelser viser, at der i år er fanget omkring 385 laks i åen – mod 310 sidste år. Alene i sæsonens sidste to uger blev der landet flere end 100 laks!

Desuden er gennemsnitsvægten på de fangede laks steget fra 4,4 til 5,6 kg i år. Det er fjerde år i træk, at fangstrekorden bliver slået. Tallene viser således også, at der stort set fanges lige så mange laks som havørred. Havørredfangsten er foreløbig opgjort til ca. 370 stk. i år, hvilket er langt under åens potentiale. Et intensivt garnfiskeri på Ringkøbing Fjord tillægges en meget stor del af skylden for dette. Både laks og havørred er fanget pænt fordelt over hele åen – inklusiv Vorgod Å.

Årets største laks blev taget den 26. maj i et af de klassiske sving ved Borris. Den målte 102 cm, vejede 12,4 kg og blev fanget på flue.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Voldsom grødeskærIng – lokalt

Sommerens heftige debat mellem myndigheder, landbrug og miljøfolk om vandløbsvedligeholdelse i relation til den megen nedbør og dermed mange store oversvømmelser på markerne til følge, fik ikke alle myndigheder til at fare frem med grødeslåningsmaskinerne for at få mere vand ledt væk via vandløbene.

Nogle kommuner valgte at se bort fra de miljømæssige forhold og fulgte landbrugets krav om voldsomme ekstra grødeskæringer, mens andre kommuner valgte miljøvinklen og sagde fra. Blandt andet har Nordfyns Kommune foretaget grundige målinger af kommunens vandløbs vandføringsevne i relation til vandløbsregulativerne bestemmelser og afvist at foretage sig yderligere der, hvor den konstaterede vandføringsevne er i overensstemmelse med regulativbestemmelserne.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Dambrug flytter tIl MIljøstyrelsen

I forbindelse med en større omstrukturering af miljøministeriet – blandt andet med oprettelse af en helt ny styrelse, By- og Landskabsstyrelsen – og overflytning af opgaver fra en styrelsen til en anden, er hele dambrugssektoren blevet flyttet fra Skov- og Naturstyrelsen til Miljøstyrelsen. Samtidig har ministeriet udstedt en ny bekendtgørelse, der medfører, at dambrugssektoren i højere grad fremover skal administreres iaf Miljøstyrelsen end af kommunerne.

Eksempelvis skal kommunerne ikke længere kunne træffe afgørelser i konkrete sager af vidtrækkende betydning vedrørende indvinding af overfladevand til dambrug. Det skal Miljøstyrelsen overtage. Endvidere får Miljøstyrelsen bemyndigelse til at kræve kommunale vandindvindingsafgørelser op til nærmere undersøgelser og afgørelse.

Dette er et stort skridt fremad – set med miljøøjne. For dambrugerne er det ikke helt så godt.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Politiet i lovskole

En konkret sag fra Struer-området, hvor en fritidsfisker, der satte sine garn inden for 500 meter fredningszonen og slap med en advarsel fra politiet, har fået Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) til at opfordre Fiskeridirektoratet til at indskærpe over for politimyndigheden, at der rent faktisk er indført skærpede strafforanstaltninger for overtrædelse af fiskeriloven.

Ud over overtrædelsen ved at placere redskaberne i fredningszonen, havde den pågældende fritidsfisker undladt at afmærke sin ruse med flag som krævet i lovgivningen. Hermed havde fiskeren begået to lovbrud, som i fiskeriloven betegnes som “grove” og ville have givet en bøde på mindst 5.000 kr samt medført et fiskeriforbud for den pågældende i op til 1 år. Fiskeren slap imidlertid med en løftet pegefinger fra det lokale politi samt besked på at fjerne redskabet.

Sportsfiskerne gør over for Fiskeridirektoratet gældende, at det er glædeligt, at politimyndigheden reagerer på disse ulovligheder, men det er ikke befordrende for befolkningens retsbevidsthed, at så grove overtrædelser ikke straffes i henhold til lovens bestemmelser.

Ja, hvad hjælper det med love, hvis 1) politiet ikke kender dem eller 2) ikke vil håndhæve dem…

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Bønder blevet bedre til bræmmer…

…i hvert fald i Østjylland. Således er der ingen problemer med at sikre bræmmer langs vandløb i Horsens Kommune.

Landmændene i Horsens Kommune har efter alt at dømme lært, at der ikke må pløjes og dyrkes afgrøder tættere end de to lovbefalede meter fra vandløb.

Naturafdelingen i Horsens Kommune har undersøgt bræmmerne langs vandløbene i kommunen, og stikprøver peger på, at de problemer, der tidligere har været med at overskride bræmmerne, nu er forsvundet. Det skriver DR Østjylland.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* Biobenzin på vin

Millioner af liter “grøn'” biobenzin, der sælges i Europa, er produceret ved at lave dårlig vin om til benzin. Og det er skidt for miljøet, skriver dagbladet Politiken.

Europæiske vinbønder har kronede dage i øjeblikket. Hvert år går en stærkt irriteret EU-kommission ud og køber omkring 500 millioner liter vin. Det er vin så udrikkelig, at ingen andre vil have den. Heller ikke kommissionen, men den er af lov tvunget til at købe op, når franske, spanske og andre europæiske bønder ikke kan afsætte deres vin på anden vis. Derefter bliver kommissionens vin lavet om til bioethanol – alkohol – og blandet i almindelig benzin. Herefter bliver den solgt som grøn biobenzin i det meste af Europa. Problemet er bare, at denne “grønne” biobenzin ikke er spor grøn.

Beregninger fra det svenske universitet KTH viser, at det koster meget store mængder gas og olie at producere vin i f.eks. Bordeaux-området. Derudover koster det yderligere energi at lave vinen om til biobrændstof. Faktisk bruger man mindst, hvad der CO2-udledningsmæssigt svarer til 7,7 liter almindelig benzin, hver gang man producerer en liter “grøn” bioethanol af vin med en alkoholprocent på 13. Den rene vin-biobenzin er kort sagt næsten otte gange værre for miljøet end almindelig oliebaseret benzin.

Kommissionen er dog mest rasende over at skulle bruge mere end tre milliarder kroner på at støtte europæiske vinbønder i at lave udrikkelig vin.

»Du kan stort set ikke forestille dig en mere uøkonomisk måde at lave biobenzin på end at dyrke og lave vin, og derefter lave det om til bioethanol«, siger Michael Mann, der er talsmand for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, til Poltiken. »Vi betaler den enkelte landmand for at producere en vare, vi dybest set ikke vil have«.

Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har foreslået en stor omlægning af støtten til vinbønder, så den ikke går til at opkøbe dårlig vin, men til at øge kvaliteten af den vin, bønderne producerer. Det er en reform, der allerede nu er ved at blive udvandet efter pres fra middelhavslandenes vinlobby.

Benzin med vin-ethanol sælges i stor stil i blandt andet Sverige, men findes ikke på det danske marked endnu – helt enkelt fordi den danske stat ikke fritager biobenzin fra afgifter. Statoil sælger ganske vist biobenzin i Danmark, men den stammer fra brasilianske sukkerrør.

12. november 2007

© Steen Ulnits

* De bliver da også større og større…

Sean Konrad fangede for nylig i Lake Deinfenbaker, Canada en imponerende regnbueørred på 19,7 kg (43 lb 10 oz). Fisken huggede på en Mepps Syclops #3 og kvalificerede sig som både en All-Tackle verdensrekord samt IGFA rekord i 6-lb lineklassen:

Rekordstore fisk som denne fanges ofte i store søer eller kunstige vandreservoirer. Meget ofte fanges de på steder, hvor der sættes – regnbueørreder ud! Kæmperne har helt enkelt specialiseret sig i at æde mindre, men meget nærende artsfæller, som periodisk forekommer i meget stort antal. Dette giver dem en eksplosiv vægt, der ind imellem resulterer i rekordstørrelser. Flaming Gorge reservoiret i Utah, USA er et godt eksempel, som gennem årene har kastet mange rekordstore ørreder af sig.

3. november 2007

© Steen Ulnits

* Flertal vil have nationalpark i Vadehavet

Vi vil have en nationalpark i Vadehavet, og den skal indeholde land bag digerne. Det viser resultatet af en meningsmåling lavet for JydskeVestkysten.

58 procent af borgerne i de fire kommuner langs Vadehavet er tilhængere af en nationalpark. Kun 16 procent af de adspurgte i Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner er imod.

– Det synes jeg er en meget flot opbakning, siger Christian Wedell-Neergaard (K), formand for Folketingets miljø og planlægningsudvalg, til JydskeVestkysten.

Flertallet på Christiansborg afviste tidligere på året Vadehavet som nationalpark – blandt andet med den begrundelse, at der ikke var bred, lokal opbakning.

Da miljøministeren i 2004 nedsatte en lokal 20-mands gruppe for at diskutere muligheden for en nationalpark i Vadehavet, anbefalede alle repræsentanter efter et år en nationalpark. Men de var uenige om størrelsen. Landbrugets repræsentanter og Højer og Skærbæk Kommuner ville ikke have land bag digerne med, mens resten – 16 ud af 20 – stemte for en model med store marskområder. Meningsmålingen viser nu, at flest – 44 procent – ønsker, at diger og bagland kommer med.

Netop manglende land var det andet argument, Folketinget brugte til at afvise Vadehavet. Derfor arbejder de fire vadehavskommuner nu på en fælles indstilling, men flere kommuner vil ikke gå så vidt som flertallet i nationalparkgruppen, siger Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V).

– Vi skal finde en balancegang og en plan, der er ambitiøs nok til, at Folketinget vil sige, at det er i orden, men ikke så vidtrækkende, at folk vil råbe og skrige i protest, for det vil Folketinget heller ikke være med til, siger han.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Danmark i front mht. økologi

Danmark ligger nummer to på listen over de lande, hvor andelen af økologiske varer i butikkerne er højest.

Økologien er et kæmpehit i Danmark – faktisk så stort et hit, at kun Schweiz overgår os, når det kommer til andelen af økologiske varer i butikkerne. I Danmark er fire procent af varerne således økologiske, mens det samme gør sig gældende for 4,5 procent af varerne i Schweiz.

Men lande som England, Italien, Frankrig og Tyskland har alle lavere procenter end Danmark, og i Holland, som vi ellers plejer at sammenligne os med, er den økologiske andel nede på 1,8 procent, skriver Berlingske Tidende.

Det er stadig mælk, æg og grøntsager, der sælger bedst i det økologiske sortiment.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Danske biologer har måske løst ålens gåde

To danske biologer har som de første fundet ud af, hvordan ål kan yngle i fangeskab. Arten kan således være reddet fra udryddelse. For første gang nogensinde er det nemlig lykkedes det danske forskerhold at producere en ålelarve, der er i stand til at overleve i fangenskab.

Opdagelsen er revolutionerende, fordi den vilde ål ellers er ved at forsvinde fra havene. Problemet med ål er, at ål yngler i Sargassohavet – på steder og dybder, hvor biologer ikke kan overvåge dem. Derfor har det aldrig været muligt at producere ål i fangenskab før nu.

Opdagelsen betyder forhåbentlig, at efterspørgslen på den truede europæiske ål fremover kan dækkes, uden at gå på rovdrift i naturen.

Det er tilsætning af hormoner til føden, som kønsmodner ålene i fangenskab.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Gylleudslip nær sø

Et gylleudslip ved Hejsager i Sønderjylland truede for nylig med at løbe ud i den nærmeste sø. Miljøvagten og folk fra beredskabet forsøgte derfor at dæmme gyllen ind, inden den forårsagede større ulykker. Det oplyste JydskeVestkysten.

Det vides endnu ikke, hvordan gylleforureningen er opstået, eller hvor mange liter gylle, der var tale om.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Irma sætter igen økologisk rekord

Irma har sat endnu en økologisk rekord. For nylig sendte dagligvarekæden, der var tidligt ude med økologiske varer, en tilbudsavis på gaden, der udelukkende rummede økologiske varer. Dette skete for at få forbrugerne til at købe mere økologisk end nogensinde før. Og det lykkedes altså, oplyser Irma.

34,2 procent af alle solgte varer var således økologiske, mens det samme kun gjorde sig gældende for 30,2 procent sidste år, hvor Irma lavede et lignende eksperiment. Normalt udgør de økologiske varer næsten 20 procent af Irmas salg.

Irma vil i 2008 forsøge at slå rekorden igen.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* – Brakmark eller naturområde?

2008 er som bekendt fri for krav om braklægning, men en del landmænd vover ikke at sprøjte deres brak med henblik på at genopdyrke jorden. De er nemlig bange for, at brakjorden er blevet til en naturtype omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket – muligvis – gør det forbudt og i nogle tilfælde omfattet af krydsoverensstemmelse at sprøjte eller genopdyrke jorden.

Om § 3-jord må sprøjtes eller genopdyrkes er dog et uafklaret spørgsmål. Hidtil har landbruget og Skov- og Naturstyrelsen været enige om en såkaldt et års regel, som går ud på, at en landmand har et år til at genopdyrke en mark, som tidligere blev dyrket og har udviklet sig til et § 3-område. Det kan eksempelvis være en strandeng, en fersk eng eller et overdrev. Men under enkeltbetalingsordningen er det blevet usikkert, om Skov- og Naturstyrelsen samt Direktoratet for FødevareErhverv stadig anser et års reglen for at være gældende.

“En afgørelse af det spørgsmål er netop meget nødvendig nu, hvor braklægning er suspenderet for 2008, og mange landmænd skal tage beslutning om, hvad der skal ske med brakjorden,” siger konsulent Heidi Buur Holbeck, Landscentret Plan & Miljø til LandbrugsAvisen.

“Dansk Landbrug har i lang tid søgt en afklaring af, om et års reglen stadig er gældende, men vi har ikke kunnet få håndslag på det endnu,” siger landskonsulent Knud Erik Jensen, Landscentret Plan & Miljø.

“Kommunerne er myndigheden på området, og hvis man er i tvivl om, et brakareal kan være blevet til et § 3-område, bør man bede kommunen om en vurdering af det. Hvis kommunen svarer nej, kan arealet dyrkes op umiddelbart, men hvis der er tale om en naturtype under § 3, bør man vente til det er afklaret, om et års reglen stadig gælder.”

Kommunen skal svare på spørgsmålet inden for fire uger, og svaret kan ankes til Naturklagenævnet.

Ifølge Knud Erik Jensen kan braklagte marker i løbet af relativt kort tid udvikle sig til de beskyttede naturtyper, der er omfattet af § 3, eksempelvis ferske enge, strandenge og muligvis overdrev. At der har været krav om slåning af brakarealerne mindst hvert andet år, forhindrer ikke nødvendigvis en udvikling af beskyttede naturtyper.

Men definitionerne af de beskyttede naturtyper ligger ikke fast, og det er vigtigt, at man forholder sig kritisk til afgørelsen, mener Knud Erik Jensen. Han råder generelt til, at landmænd, som er i tvivl om brakarealernes tilstand, søger bistand hos sine lokale rådgivere.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Biocide bundmalinger

Der har i de senere år været megen fokus på den bundmaling, som skal hindre skibsskrog til at gro til i alger under vandlinjen. Fokus har været rettet mod de miljøskadelige giftstoffer, som skal holde algerne i skak – primært baseret på kobber, som er et giftigt metal for de fleste organismer.

I dag skal alle bundmalinger således overholde forskellige krav til indhold og virkning. Generelt gælder, at kobberholdige bundmalinger solgt før 29. september 2003 ikke længere lever op til de nye miljøkrav. Køber man imidlertid sin bundmaling i en normal bådudstyrsforretning, overholder den nye bundmaling efter al sandsynlighed de nye regler. Da det er forhandleren, som har ansvar for malingens indhold, er det ikke købers ansvar, hvis den ikke gør!

Som lystfisker er det vigtigt at vide følgende: Vejer båden under 200 kg, må bundmalingen ikke indeholde såkaldte “biocide” aktivstoffer – eksempelvis kobber. Har man fast bådplads i en registreret havn, er båden dog undtaget fra denne bestemmelse. Det samme gælder træbåde, som er specielt sårbare over for begroning med alger. Har man sin båd liggende fast i ferskvand – i å eller sø – må man overhovedet ikke bruge biocide bundmalinger. Her er problemet med algebegroning dog også minimalt.

Den nuværende bekendtgørelse fra Miljøministeriet medfører et farvel til alle de traditionelle biocidholdige bundmalinger fra januar 2009. Malinger, som afgiver enzymer eller andre skadelige stoffer, er ligeledes forbudt. Meget få af de nuværende bundmalinger vil derfor være lovlige efter denne dato.

Bundmaling bruges for at hindre tilgroning med alger, som dels reducerer bådens fart på grund af øget friktion – dels øger dens brændstofforbrug markant.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Venstre tabte slaget om Mariager Fjord

Den nye Mariagerfjord Kommunes politikere tager miljøsituationen i Mariager Fjord alvorligt.

Teknik- og miljøudvalget har således besluttet at skærpe kravene til miljøgodkendelser af husdyrbrug ud over, hvad der er foreskrevet i lovgivningen.

Byrådets tre Venstre-folk var som ventet imod – til trods for den kendsgerning, at netop landbruget bærer det absolutte hovedansvar for situationen i Mariager Fjord. Således har det tidligere Nordjyllands Amt regnet ud, at landbruget i 1997, hvor fjorden døde, alene stod for 77% af det til fjorden udledte kvælstof.

Heldigvis slog flertallet i kommunen fast, at der fremover kun er plads til de mest miljøbevidste svinebrug samt økologiske kvægbrug omkring fjorden.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Nobelprisen til Al Gore

Det kom som noget af en overraskelse, at manden, der med egne ord “used to be the next president of the United States”, den 12. oktober fik tildelt Nobels fredspris. Han deler den med FN’s klimapanel, der for ikke så længe siden satte en tyk streg under verdens sande tilstand. Og det ser ikke godt ud.

Al Gore er en af dem, der var meget tidligt ude og advarede mod klimaforandringer – primært den globale opvarmning og dens konsekvenser for menneskeheden. Han har holdt et utal af foredrag om emnet verden over – flere, end han selv kan huske. Og så barslede han i 2006 med den usædvanlige “An inconvenient truth” (En ubehagelig sandhed) – en film om samme emne baseret på hans mange foredrag. Filmen gik aldeles uventet hen og blev en sællert i videobutikker verden over – og blev siden honoreret med hele to Oscars.

Nu har Nobelkomiteen så meldt sig med selveste fredsprisen – med den begrundelse, at hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning hurtigst muligt, så vil tørke, oversvømmelser og hungersnød starte nye krige i mange verdensdele. Altså vil øget fokus på klimaet kunne sikre verdensfreden.

Hos Apple Computers glæder man sig naturligvis over fredsprisen til Al Gore. Han sidder nemlig med, når Apple’s Board of Directors udstikker fremtiden. For øvrigt sammen med topfolk fra Google. Noget af en tænketank…

24. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Nodularia – en giftig mundfuld

Alger skal i lighed med alle andre planter have næring for at kunne vokse. Og næring er der masser af i danske søer og farvande – det sørger ikke mindst det højt besungne danske landbrug for. Fra de overgødede marker siver der året igennem store mængder kvælstof og fosfor ud i søer og åer, hvorfra det igen transporteres ud i fjorde og til sidst havet omkring Danmark.

Algevækst giver ofte algeblomst, som gør vandet så uklart, at det mest af alt minder om algesuppe. Blågrønalgerne endda i en sådan grad, at vandet i vindsiden ligner tyk blågrøn maling. De mange alger dør på et tidspunkt og synker til bunds, hvor de rådner op under et stort iltforbrug. Iltforbruget kan blive så stort, at der bliver tale om iltsvind i sø og hav. Kan fiskene nå at flygte, klarer de frisag – ellers dør de. I havet kan der sågar blive tale om deciderede bundvendinger, hvor giftig svovlbrinte trænger op fra det iltfri bundlag og slå alt ihjel.

Men algerne kan mere end bruge ilt. Visse arter af blågrønalger kan sågar udskille deciderede giftstoffer. Det er tilfældet med arten Nodularia spumigena, som producerer det meget kraftige levergiftstof nodularin. Giften findes frit i vandet og kan ophobes af muslinger, som filtrerer vandet for alger.

Der kendes ingen tilfælde af dødsfald hos mennesker, men adskillige hunde er gennem årene døde af at svømme i eller drikke vand forurenet af disse blågrønalger. Symptomerne er opkast og diarré og kan i sidste ende føre til kramper og lammelse af nervesystemet. Døden er da uundgåelig. Udviser hunden sådanne symptomer, skal den naturligvis straks til dyrlæge.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Nyt samarbejde om Gudenå og Randers Fjord

Nedlæggelsen af de gamle amter og oprettelsen af nye storkommuner har haft og får givet stor betydning for miljøet og ikke mindst miljøkontrollen. Dette gælder ikke mindst Gudenåen, hvor miljøkontrollen i mange år lå tungt hos Århus Amt. Hele 38 kommuner lå tidligere langs landets længste vandløb – samlet i ét stort amt.

I dag er antallet af kommuner reduceret til 13, hvoraf syv netop er blevet enige om at fortsætte samarbejdet omkring Gudenå og Randers Fjord i en ny Gudenå-komité. Det er Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg. Samtlige 13 kommuner vil bidrage med relevante teknikere. Dette er godt nyt, idet mange med nedlæggelsen af Århus Amt havde frygtet for en svigtende interesse for miljøet i Gudenå-systemet.

Miljøministeriet arbejder for i øjeblikket med at færdiggøre vandplaner for hele landet, heriblandt også Gudenåen. Det er disse planer, som skal danne grundlaget for kommunernes natur- og miljøarbejde i årene fremover.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Miljøneutrale miljøpolitikere

Mange husker nok, hvordan Al Gore – “who used to be the next president of the USA” – blev taget med bukserne nede, da hans kritikere gik i gang med at granske Gore’s private elregninger. De viste sig nemlig at være skyhøje. Al Gore forsvarede sig dog med, at han skam – i lighed med alverdens nationer – havde købt sig fri med store miljøkvoter. Ved investeringer i miljøfremmende projekter.

Den danske miljøpolitiker fra Randers, Dan Jørgensen (S), har lært af Al Gore’s erfaringer. Han rejser som medlem af Europaparlamentet mere end de allerfleste og er i luften mellem Tirstrup og Bruxelles rigtig mange gange om året. Han har nemlig gjort sig til det første medlem af Europaparlamentet, som er CO2-neutral. Som kompensation for sine rigtig mange flyrejser i Europa har han nemlig købt CO2-kvoter og plantet træer både herhjemme og så langt væk som i Afrika.

Men ikke nok med det. Dan Jørgensen har også barslet med bogen “Grøn globalisering”, som er udgivet på forlaget Hovedland. Heri søger han på enkel vis at forklare, hvorfor hver enkelt borger er nødt til at forholde sig til miljøpolitik og klimaforandring – hvorfor det ikke er nok bare at læne sig tilbage og forlade sig på, hvad de folkevalgte politikere nu finder på.

Når nu den enkelte amerikaner forbruger dobbelt så meget energi som os europæere. Når nu kineserne hver dag sender flere end 10.000 nye biler på gaden – bare i Beijing. Når nu inderne er på vej til at blive verdens mest energiforbrugende nation. – Hvordan kan vi så selv gøre en forskel?

Dan Jørgensen mener, at det kan vi – med EU som brækstang. Her er vi pludselig 27 lande med sammenlagt næsten en halv milliard mennesker, som er ved at finde sammen om en bæredygtig miljøpolitik. På den måde kan vi i EU presse USA, Kina og Indien til også at indføre bæredygtig miljøpolitik.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Ny Alliance: Ros til Dansk Landbrug

Dansk Landbrug tegnede sig for “ugens bedste og mest progressive udmelding” med sin beslutning om på eget initiativ at finde en model for, hvordan landbrugsstøtten kan aftrappes.

Det skriver Anders Samuelsen, medstifter af partiet Ny Alliance og tidligere radikalt medlem af blandt andet Europaparlamentet, i sit elektroniske nyhedsbrev.

“I starten af ugen tog landbruget konsekvensen af, at det endelig er lykkedes at skabe bevægelse i debatten om EU’s landbrugspolitik: Dansk Landbrug vil selv tage initiativ til at finde frem til en model, der kan sikre en gradvis nedtrapning af EU’s landbrugsstøtte. I alt for mange år har landbruget nøjedes med i det uendelige at gentage, at det principielt gerne så støtten aftrappet, men at det skulle ske synkront med USA og resten af verden. Det svarer til, at man som politiker lover alle fri de dage i januar, hvor temperaturen overstiger 25 grader: Det lyder flinkt, men kommer aldrig til at ske. Sagen er, at nogen skal gå foran og tage de første skridt,” skriver Anders Samuelsen.

Han mener, der er tale om et holdningsskred, som er sat i gang af en række faktorer: Landbrugets dalende indflydelse, EU’s østudvidelse, som har udstillet “støttesystemets urimeligheder” og udtalelser fra fremtrædende politikere som Tony Blair og senest den franske præsident Nicolas Sarkozy.

“Det toppede foreløbigt, da vi for et par uger siden for første gang hørte en fransk præsident sige, at der var behov for en markant reform af landbrugsstøtten. Hvem havde nogensinde troet, at vi skulle høre det? Og set med danske øjne kulminerede det så med det sjette træk i den rigtige retning, da Dansk Landbrug tog konsekvensen og satte skub i debatten herhjemme,” skriver Anders Samuelsen.

“Jeg glæder mig over, at folk som den socialdemokratiske Blair og den borgerlige Sarkozy valgte at gå i spidsen, og at Dansk Landbrug nu har fulgt trop. Men hvor var den aktive og offensive indsats fra den danske regering? Hvorfor nøjes vi med at halte bagefter, når vi kan gå forrest?” slutter Anders Samuelsen.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Sæler i Karup Å

Der er strid blandt de organiserede lystfiskere om sæler, som jager i Karup Å, og som de lokale lystfiskere vil have skudt. Det er imod Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning til naturen, siger formanden for lystfiskerforeningernes paraplyorganisation, Verner W. Hansen.

Foreningerne i Karup Å Sammenslutningen har søgt Skov og Naturstyrelsen om lov til at skyde de fredede sæler, som åens lystfiskere er godt irriterede på, fordi de skræmmer åens havørreder, så de ikke selv kan fange dem. Desuden frygter lystfiskerne, at sælerne gør indhug i bestanden af havørreder, der hvert år trækker op i åen for at gyde. Karup Å anses med rette for at være et af Europas fornemmeste vandløb for lystfiskeri efter havørreder.

Forbundsformanden kalder det for “en fuldstændig forkert naturopfattelse”, når de lokale lystfiskere vil have sælerne skudt. Der er kun tale om få sæler, der næppe truer bestanden, siger Verner W. Hansen.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Braklægning ophører

Landbruget vandt igen – miljøet tabte atter. Socialdemokraterne kritiserer derfor regeringens og Connie Hedegaards opbakning til at afskaffe braklægning.

Selvom miljøminister Connie Hedegaard erkender, at det ikke vil være gavnligt for miljøet, bakker regeringen sammen med Dansk Folkeparti op om EU-Kommissionens forslag om at afskaffe braklægningen i landbruget. Det faktum får Socialdemokraterne til at rette en hård kritik mod miljøministeren.

“Dette er endnu et klokkeklart bevis på, at Connie Hedegaard og hendes ellers så gode ambitioner på miljøets vegne har enormt lille gennemslagskraft i regeringen. Hun kæmper en håbløs kamp for at ligne miljøets vogter i en regering, der varetager landbrugets interesser,” siger Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen.

Han reagerer på et svar fra miljøministeren, hvor Connie Hedegaard erkender, at mindre brakjord ikke gavner miljøet.

“Dansk natur og det danske drikkevand har behov for færre pesticider, mindre kvælstof og flere naturområder. Regeringens politik går den stik modsatte vej, når man nu tillader mere landbrugsjord. Socialdemokraterne vil have en helt anderledes prioritering, hvor natur og drikkevand vægtes højere end landbrugets interesser,” siger Torben Hansen, som har kaldt Connie Hedegaard i samråd om sagen.

EU’s fødevareministre ventes snart at suspendere obligatorisk braklægning, i første omgang i et år. Hensigten er at øge landbrugsproduktionen og dermed lægge en dæmper på de stigende priser.

Brakordningen blev i sin tid indført for at begrænse EU’s overskudslagre af korn. De er nu væk og priserne derfor på vej op.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Gift strømmer ud i Esrum Sø

Op mod seks kilo af det ekstremt giftige stof arsen siver hvert år ud i landets næststørste sø fra en giftgrund. Myndighederne nøjes med at sætte skilte op…

Esrum Sø i Nordsjælland forurenes af det meget giftige og kræftfremkaldende stof arsen, der tidligere blev brugt til at imprægnere træ med. På samme måde som man tidligere brugte kviksølv til at bejdse såsæd med, så det ikke blev angrebet af svamp.

Arsen siver ud i søen fra den nu nedlagte virksomhed Collstrop A/S, som indtil 1976 imprægnerede tømmer på en stor grund kun en kilometer fra Danmarks næststørste sø.

Det skriver månedsmagasinet Samvirke, der har søgt aktindsigt i et ikke tidligere offentliggjort notat hos Miljøstyrelsen. Notatet fastslår, at der hvert år løber mellem tre og seks kilo af det farlige stof fra Collstrop-grunden ud i Esrum Sø via to åsystemer.

Giftgrunden, der er på størrelse med 75 parcelhusgrunde, er indhegnet og forsynet med skilte med teksten “Forurenet område – adgang forbudt”. Dermed har Region Hovedstaden efter loven ikke pligt til at gøre mere. Men arsen er ekstremt giftigt og kan give mennesker hudkræft eller lungekræft – selv ved meget små doser.

I 1990 viste undersøgelser af området, at der årligt strømmede 150 gram arsen ud i Esrum Sø, hvilket Frederiksborg Amt på det tidspunkt fandt acceptabelt. I dag er mængden af udsivende gift altså 20-40 doblet – uden at myndighederne derfor har gjort noget ved det…

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Sønderjydsk gylleforsøg

LandboSyd i Aabenraa går nu sammen med borgmester Tove Larsen i Aabenraa og borgmester Jan Prokopek i Sønderborg om et forslag til forsøg med separation af gylle og afbrænding af fiberdelene.

Forsøget skal vare i to år og omfatte mellem 100.000 og 150.000 ton. Det oplyser formand for LandboSyd, Henrik Enderlein. Fiberdelen skal afbrændes i et eller flere af Dong Energys kraftværker.

I dag forhindrer affaldsafgiften, at der overhovedet tænkes i de baner. Henrik Enderlein mener imidlertid, at der er store fremtidsmuligheder i afbrændingen, som kan blive en af fremtidens CO2-neutrale energikilder:

“Tidligere fødevareminister Hans Chr. Schmidt og såmænd også vores skatteminister havde sympati for tanken, men vi har aldrig fået svar fra miljøminister Connie Hedegaard. Nu vil vi så lave en fælles henvendelse til poltikerne på Christiansborg. Det er nødvendigt med et pilotprojekt, for at vi kan få erfaringer. Det her er noget, der skal udvikles, og den udvikling sker ikke bare, fordi vi snakker om ideen,” siger Henrik Enderlein, som ikke udelukker, at de to socialdemokratiske borgmestre kan være med til at få oppositionen på banen omkring det sønderjyske forsøgsprojekt.

DONG Energy har meddelt sin interesse for projektet, som kommer til at koste 50 mio. kr, og landbruget stiller med gylle fra 30-50 landmænd.

Det er den faste del i separationsprocessen, som udgør cirka 10 procent af rågyllen, der kan afbrændes. Affaldsforbrændingsafgiften er på 330 kr. pr. tons. I dag udbringes mere end 90 procent af Danmarks 27 millioner tons gylle direkte på markerne. Kun 2-3 procent af gyllen separeres i en væske- og fiberdel. På landsplan er der altså et potentiale på næsten 2,7 millioner tons fiberfraktion. Væskedelen fra gylleseparationsprocessen kan bruges som gødning på markerne og lugter betydeligt mindre end gylle.

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Ingen forlængelse for udbringning af gylle

Dansk Landbrug har søgt om at få forlænget fristen for at køre gylle ud på markerne fra 1. oktober til 15. oktober. Men det vil Miljøministeriet ikke være med til.

“I ansøgningen pegede vi på, at de store nedbørsmængder i år har givet kapacitetsproblemer og gjort det svært at køre gylle ud på markerne. Jeg synes, at det er dybt forunderligt, at ministeriet i et år, som vejrmæssigt er så ekstremt, afviser at imødekomme vores ansøgning,” siger Dansk Landbrugs viceformand Henrik Høegh.

Endnu et godt eksempel på, at landbruget aldrig tager hensyn til miljøet – med mindre de tvinges til det ved lov.

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Skærpede miljøkrav ved Mariager Fjord

Hvis landmænd omkring Mariager Fjord vil udvide deres landbrug, skal de være klar til at imødekomme skærpede miljøkrav. Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune har besluttet, at der skal udledes mindre kvælstof i fjorden, og det skal ske ved at skærpe miljøkravene til landmænd, der vil udvide deres landbrug.

“Vi er meget optaget af at forbedre fjordens tilstand. I dag er det yderste af fjorden omfattet af skærpede miljøkrav. Derfor er det logisk, at det også kommer til at gælde for fjorden ind mod Hobro,” siger borgmester Hans Christian Maarup til DR Nordjylland.

De skærpede miljøkrav gælder kun landbrug, som skal udvide, og de eksisterende landbrug bliver derfor ikke berørt af de nye regler, som endnu mangler at blive godkendt af byrådet.

Borgmesteren siger, at han er forberedt på protester fra de landmænd, der har planer om at udvide, men han fastslår, at fjordens tilstand har første prioritet.

Mariager Fjord har gennem de seneste mange somre lidt under iltsvind, som er resultatet af for store kvælstofudledninger fra blandt andet landbruget, kombineret med høje temperaturer og stillestående vand.

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Newzealandske landmænd positive – selv uden landbrugsstøtte

Udsigterne for det newzealandske landbrug er de bedste i syv år. Det mener de new zealandske landmænd ifølge en ny undersøgelse. Halvdelen af de adspurgte landmænd forventer en forbedring af deres økonomi over det næste år.

Det er en klar stigning i forhold til for to måneder siden. Samtidig er der færre landmænd, der frygter dårligere tider, og folk med får og kødkvæg har faktisk udsigt til lysere tider. Det er især de gode priser på mejeriprodukter og et kraftigt fald i den new zealandske valuta, der giver grobund for øget optimisme.

Som dansker er dette sød musik. Vi kæmper jo med et landbrug på luksusunderstøttelse. Et landbrug, som trods milliardtilskud altid klager sin nød og konsekvent undslår sig alle tiltag til fremme af miljøet. Trods milliardstøtte fra samfundet.

I den forbindelse er det jo yderst interessant, at landmænd på New Zealand slet ikke modtager støtte. Den blev afviklet for snart mange år siden. De newzealandske landmænd må således være langt dygtigere end deres danske kolleger. Eller de er blot ikke så overforkælede…

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Dansk klima-diplomati flytter USA

Den danske regering med miljøminister Connie Hedegaard i spidsen er godt på vej til at få USA ind i den internationale kamp for at beskytte klodens klima.

For nylig stod Connie Hedegaard i spidsen for en delegation fra EU, der er inviteret til at fortælle USA’s Senat om, hvordan man i Danmark og i resten af Europa kan have økonomisk fremgang og samtidig gøre en indsats for klimaet. Samme dag mødes hun med en gruppe medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Desuden har Connie Hedegaard haft møder med præsident George W. Bush’ klimarådgivere, ligesom hun de seneste måneder har haft knap 20 senatsmedlemmer, næsten hvert femte medlem, med på Grønland, hvor de med deres egne øjne har kunnet se, at dele af verdens næststørste iskappe er begyndt at smelte.

Blandt gæsterne har været formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, og den fremtrædende republikanske senator John McCain.

Miljøministerens klimadiplomati, der køres i parløb med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), skal bane vejen for, at verdens politiske ledere i 2009 kan indgå en ny global klimaaftale på klimatopmødet i København.

“Vi har arbejdet på høringen et stykke tid. I maj foreslog formanden for Senatets miljøkomité, demokraten Barbara Boxer, en høring, og nu er det endelig lykkedes,” fortæller Connie Hedegaard, der har EU’s miljøkommissær, Stavros Dimas, og den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, med til Washington i den hidtil største delegation af europæiske politikere og embedsmænd, som Senatet har haft indkaldt om emnet.

“USA er nøglen til, at andre lande også flytter sig i klimadebatten. Vi prøver at forstå deres frygt, ligesom vi prøver at forstå den amerikanske klimadebat. Jeg synes, at vi har fået hul igennem.”

Den danske miljøminister vil bl.a. fortælle, hvordan Danmark på 25 år har haft en økonomisk vækst på 70 pct. uden at bruge mere energi og dermed udlede flere drivhusgasser; at arbejdsløsheden i Danmark ligger under gennemsnittet for OECD, og at væksten ligger over.

“Jeg håber, at man bliver klogere af at se og høre, hvordan vi gør tingene i Danmark, så amerikanerne måske vil acceptere en regulering af deres CO 2 -udledning.”

Connie Hedegaard har i sin dialog med de amerikanske topfolk ikke lagt skjul på sin mening:

“Jeg har forklaret dem, at jeg som dansk konservativ altid har følt, at jeg har kunnet regne med USA, både under Anden Verdenskrig og under Den Kolde Krig. Derfor har det været mærkeligt at se USA sidde med korslagte arme i klimadebatten.”

Mandag deltager miljøministeren sammen med statsministeren og en stor del af verdens statsledere i et klimamøde med FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon i New York.

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Global opvarmning – konsekvenser i Danmark

Danmarks Metrologiske Institut (DMI) forudser, at klimaet i Danmark i 2100 ændres på flere punkter i forhold til 1990. Blandt andet forventes en stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7 – 4,6 C°. Opvarmningen vil være størst om natten, og der vil kun være en lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.

Sammenlignet med landets nuværende nedbørsmængde forventes fremtidens vinternedbør at stige og sommernedbøren at falde. Flere episoder med kraftig nedbør vil forekomme, især om efteråret, mens vækstsæsonen vil byde på længere perioder uden nedbør. Disse klimaændringer er dog ikke kun noget, der pludseligt indtræffer om hundrede år. Vi oplever dem allerede, ændringerne vil blot blive mere markante med tiden.

DMI har undersøgt, hvilke konsekvenser klimaændringerne i Danmark og i Rigsfællesskabet har for forskellige sektorer i samfundet og for vandressourcer og naturlige økosystemer. Undersøgelsens overordnede konklusion er, at klimaændringer i en nær fremtid vil påvirke vores hverdag på mange måder. Investeringer med en horisont på årtier eller mere bør derfor tage højde for disse klimaforandringer. For fremtidsinvesteringer argumenteres det således, at små udgifter nu kan spare store udgifter senere.

Undersøgelsen konstaterer specifikt for turisme- og fritidssektoren, at et varmere klima med mindre nedbør om sommeren giver gode muligheder for udbygning af turismen i Danmark. Dette vil resultere i et øget pres på strande, havne og sommerhusområder, hvilket afstedkommer et behov for udbygning af overnatningsfaciliteter i ferieområder.

Med udgangspunkt i ovennævnte undersøgelse bør hver enkel campingplads, attraktion, hotel og destination i Danmark forvente at blive mærkbart påvirket af klimaændringer allerede indenfor de næste årtier. Det må ikke forglemmes, at klimaforandringernes konsekvenser for den enkelte turistudbyder i varierende grad er påvirket af de øvrige sektorer i samfundet samt vandressourcer og naturlige økosystemer.

Fremtidsinvesteringer hos den enkelte turistudbyder, som en konsekvens af klimaændringer, bør overvejes seriøst. Dette indebær blandt andet, at konkrete investeringer bør vurderes i forhold til klimaændringernes konsekvenser for turistudbyderens specifikke branche, geografi og fysiske faciliteter.

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* EU vil skære i støtten til store landbrug

De største bedrifter skal holde for, når EU-støtten flyttes fra landbrug til landdistrikter.

Den danske EU-landbrugskommissær Mariann Fischer Boel lægger nu op til en hurtigere nedsættelse af landbrugsstøtten til de store bedrifter. Det fremgår af informationer, der er lækket efter et uformelt landbrugsminstermøde i Porto i Portugal.

Det er Fischer Boels tanke, at der skal flyttes midler til landudvikling hurtigere end hidtil planlagt. I stedt for at kun 10 procent flyttes til landudvikling i 2013, så foreslår hun, at 13 procent skal flyttes i 2013.

Desuden lægger hun op til, at det bliver de landbrug, som modtager mest støtte, som skal have den største nedskæring – ikke kun målt i kr. men også i procent. Hun foreslår følgende:

• Støtte under 37.000 kr. skal ikke beskæres
• Støtte på mellem 1,5 og 2,2 mio. kr. skal beskæres med 25 procent.
• Støtte på over 2,2 mio. kr. skal beskæres med 45 procent.

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke har givet udtryk for, at han kan gå ind for en gradvis og ensartet afvikling eller omlægning af landbrugsstøtten. Han finder det dog problematisk, at der arbejdes med en idé om, at de store landbrug skal miste forholdsvis mest i støtte, mens de mindste landbrug slet ikke bliver berørt.

Principperne i planen går også ud på, at intet land totalt set mister støtte-kroner fra EU – hvad der skæres i landbrugsstøtten skal ubeskåret overflyttes til landdistrikterne.

Peter Gæmelke har desuden givet udtryk for, at den direkte landbrugsstøtte skal drosles ned med baggrund i de høje markedspriser. Hans vurdering er, at det nuværende høje prisniveau på korn ikke er forbigående, men af mere permanent karakter, hvorfor behovet for støtte ikke længere så stort.

9. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Tangeværket mister milliontilskud

Dagen i dag er en stor dag for det danske miljø. Tangeværket mister nu omkring 2.5 mio. kr. i årligt tilskud. Sportsfiskerne har gennem mange år gang på gang påpeget det urimelige i, at elforbrugerne skal betale milliontilskud til et vandkraftværk, der forarmer naturtilstanden i hele Gudenå-systemet.

Energiministeren vil nu med en ny bekendtgørelse fjerne omkring 2,5 mio. kr. af det tilskud, som Gudenåcentralen årligt modtager til el-produktionen på Tangeværket. Gudenåcentralen har gennem mange år modtaget et årligt tilskud på mellem 3 og 3,5 mio. kr. efter reglerne om vedvarende energi – tidligere som statstilskud, men i de senere år som tilskud fra de danske elforbrugere.

Tilskuddene har gennem årene svaret meget nøje til Gudenåcentralens overskud, og overskuddet er blevet udbetalt til andelshaverne. Det er slut nu. Fremover vil værket maksimalt modtage 640.000 kr. i årligt tilskud.

– Tangeværket spærrer for Gudenåens frie løb og forarmer naturtilstanden i hele Gudenå-systemet. Der er altså tale om en elproduktion, der bestemt ikke kan kaldes grøn energi, og derfor er det fuldstændig urimeligt, at elforbrugerne skal betale tilskud til at opretholde et vandkraftværk, der ødelægger naturen, siger Verner W. Hansen, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskerne har gang på gang gjort politikerne opmærksom på disse urimelige forhold, og nu har energiministeren så besluttet at skære en meget betydelig del af tilskuddet væk.

– Vi er meget tilfredse med energiministerens indgreb, selvom der fortsat vil blive ydet et årligt tilskud på 640.000 kr. Det er et vigtigt skridt på vejen til at få afviklet Tangeværkets el-produktion og få genskabt Gudenåens frie løb fra Kongensbro til Bjerringbro, siger Verner W Hansen.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Bekendtgørelsen fra Energistyrelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet
produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller
(Ændring af pristillæg til vandkraftværker)

§ 1
I bekendtgørelse nr. 1364 af 15. december 2004 om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller, som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2007, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
»c. Særligt vedrørende pristillæg til vandkraftværker
§ 9 a. Pristillæg til elektricitet, som fremstilles ved vandkraft på værker som nævnt i elforsyningslovens § 57, stk. 3, kan i et kalenderår højst udgøre kr. 640.000.«
2. Overskriften til § 10 affattes således:
»d. Særligt vedrørende pristillæg til solceller«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2007.
Stk. 2. Pristillæg udbetalt i 2007 til elektricitet fremstillet før den 1. oktober 2007 skal ikke tilbagebetales.

* Energistyrelsens bemærkninger

“Gudenaacentralen har valgt at trække midler ud af selskabet som udbytter til ejerkredsen og bremse konsolideringen af selskabet.

Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at der kan ske en reduktion af prisstøtten til landets vandkraftværker, uden at disses overlevelse dermed trues. Konkret peger Energistyrelsen på, at den maksimale prisstøtte kan sættes til 640.000 kr. årligt.

Denne maksimalgrænse er identisk med maksimalgrænsen for statsligt pristilskud til naturgasfyret decentral kraftvarme.” Citat slut.

Dette er sød musik for en miljøforkæmper, der gennem de seneste 10-20 år har argumenteret for, at det årlige tilskud i 3 millioner kroners klassen til Tangeværket skulle ophøre!

Interesserede kan læse meget mere om hele problematikken i mine to bøger om Gudenåen. Dem finder du under “Bøger” ude til venstre i navigationsmenuen.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Fremtrædende Venstre-mand bag tremmer

Godsejer Geert de Honnens de Lichtenberg fra Laurbjerg skal i fængsel, fordi han ikke, som loven ellers kræver, har indsendt sit gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Det skriver Randers Amtsavis.

Geert Honnens de Lichtenberg driver Bidstrup Gods med 950 hektar jord. De vigtigste aktiviteter er driften af skov- og landbrug, jagt, fiskeri og administration af boliger og fredede bygninger. Godsejeren råder blandt andet over et meget attraktivt stykke af Lilleåen, som er et af Danmarks mest produktive havørredvande.

Geert de Honnens de Lichtenberg fra Bidstrup Gods har gennem ni år systematisk undladt at gøre rede for, hvor meget kvælstof han har spredt ud over sine 300 hektar landbrugsjord.

Han har fået adskillige påtaler og en lang ække bøder for det manglende gødningsregnskab – blandt andet tvangsbøder på 500 kroner om ugen – uden det dog har fået ham til at få orden på regnskaberne. I alt skylder han således omkring en kvart million kroner i bøde.

Af uransagelige årsager har han samtidig undladt at søge om hektarstøtte, hvilket er meget usædvanligt for en nudansk landmand. Plantedirektoretet skønner, at godsejeren fra Bidstrup på denne måde er gået glip af langt over en halv million i støtte.

I fredags skulle godsejeren så igen i retten, og denne gang krævede anklageren de mange ubetalte bøder forvandlet til fire måneders ubetinget fængsel.

Godsejeren mødte heller ikke denne gang op i retten. Men han siger til Randers Amtsavis, at han er ked af han ikke har fået ordnet tingene og at det er en beklagelig fejl. Ni år med de samme beklagelige fejl i gødningsregnskaberne. Gad vide, hvor mange tons ulovlig gylle, der i de år er havnet på markerne

Jo, Venstre ved du, hvor du har – nu også bag tremmer! Geert de Honnens de Lichtenberg er nemlig formand for Venstre Lilleå. Han indgår i den efterhånden lange række af Venstre-politikere, som er dømt for diverse ulovligheder.

Venstre er i sandhed et liberalt parti…

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Nordpolen smelter hurtigere end frygtet

Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen. På få år er isen omkring Nordpolen skrumpet med et område på størrelse med det meste af Vesteuropa – på to år som Frankrig og Tyskland tilsammen. Ifølge forskere kan Arktis være isfrit om blot 15-20 år.

Nye målinger af isdækket omkring Nordpolen viser, at isdækket nu er omkring 2,5 millioner kvadratkilometer mindre, end det i snit var i årene 1978-2000. Isen er skrumpet med 40-45 pct., hvilket næsten svarer til område som Vesteuropa.

“Isdækket er lige nu på et ekstremt lavpunkt. I de 50 år, vi har data fra, har vi aldrig set noget lignende. Isen er blevet kraftigt reduceret de senere år, men i år er ekstremt”, siger lektor Leif Toudal Pedersen fra Danmark Tekniske Universitet, DTU til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Leif Toudal Pedersen står bag den mest omfattende satellitovervågning nogensinde af issituationen både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Han peger på flere mulige forklaringer:

“En stor del hænger sammen med den globale opvarmning, men samtidig har der i år været en overraskende kraftig strøm af is fra Sibirien via Nordpolen og ned langs Grønlands østkyst, hvor isen undervejs er smeltet. Hidtil har klimamodellerne forudsagt, at Arktis kunne være isfrit om sommeren om 30-40 år, men hvis den udvikling, som vi har set de seneste 10 år, fortsætter, tager det måske kun 15-20 år”.

Eigil Kaas, som er professor i meteorologi ved Københavns Universitet, er også bekymret over udviklingen:

“Det er skræmmende, at det går så stærkt. Allerede udbredelsen i 2005 var skræmmende. Det, man ser lige nu, er vildt. Det er en bekræftelse på det, de mest ekstreme prognoser har forudsagt. Nu er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt det går”, siger han.

Mens miljøorganisationerne ser frygtsomt til fra sidelinjen, øjner de store rederier og olieindustrien helt nye muligheder: Håbet om at finde olie under Nordpolen er en væsentlig del af årsagen til, at Danmark pt. slås med Rusland, Canada, USA og Norge om retten til Nordpolen og de råstoffer, der ligger gemt her.

De store rederier kigger især på, hvordan de kan sejle fra Europa til Asien via Ishavet og ikke mindst, hvor mange sømil, timer og brændstof de kan spare:

“Der ligger helt klart et potentiale. Hvis man f.eks. skal sejle fra Rotterdam i Holland til Yokohama i Japan, er sejlruten 34 pct. kortere via Ishavet end via Suez-kanalen. Derfor kigger rederierne helt bestemt på disse muligheder”, oplyser afdelingschef Hans Henrik Petersen, Danmarks Rederiforening til Jyllands-Posten.

Nordvestpassagen nord om Canada til Alaska er i dag åben, mens Nordøstpassagen nord om Sibirien kun kan besejles af skibe med isforstærket skrog. Miljøforkæmperne frygter for konsekvenserne af en arktisk olieforurening. Her er vandet nemlilg så koldt, at nedbrydning af olieudslip kan tage flere århundreder.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Ny Alliance: Naturen skal i højsædet

Danmarks nye parti Ny Alliance vil øremærke 20 procent af landbrugsstøtten til naturgenopretning og pleje af naturen. Det skal ske inden 2010 og skal finansiere en ambitiøs målsætning om at lade 30 procent af Danmarks areal ligge hen som udyrket natur og urskov.

Målet skal være nået inden 2050 og indebærer, at der hvert år skal genoprettes naturarealer på omkring 10.000 hektar. Samtidig skal 2.000 hektar hvert år udlægges som urørt skov, og i 2030 skal 10 procent af skovarealet være naturskov. Det fremgår af Ny Alliances miljøpolitiske oplæg, som blev præsenteret for nylig.

Blandt partiets andre miljøpolitiske forslag er lavere moms på sunde fødevarer som frisk frugt og grønt, øget støtte til økologi, miljøteknologi og mere vedvarende energi.

I forhold til landbruget går Ny Alliance ind for en restriktiv linie med “gennemgribende undersøgelser af svinefarmenes bæredygtighed”.

“Område for område må vi foretage en vurdering af, hvor mange svin på de egentlige industrifarme, der kan godkendes af hensyn til naturen og miljøet. Godkendelse af svinefarme skal foretages ud fra samme vilkår som godkendelse af forurenende virksomheder,” skriver partiet.

På energiområdet har Ny Alliance som målsætning, at vedvarende energi skal være øget til 40 procent af forbruget inden 2025. Samtidig skal danskerne skal lære at spare på energien, så det samlede forbrug i samme periode skal være faldet med en femtedel.

Bioethanol som brændstof i bilerne er efter Ny Alliances opfattelse en god idé – men det skal være “den rigtige” bioethanol – det vil sige 2. generations ethanol, som er produceret ud fra affaldsprodukter som halm, flis eller anden overskydende biomasse.

“På grund af de negative konsekvenser for natur og miljø kan vi ikke støtte dyrkning af særlige energiafgrøder som for eksempel energipil på brakmarkerne,” skriver Ny Alliance.

Blandt detaljerne i det miljøpolitiske oplæg er også forslag om at indføre undervisning i “god adfærd i naturen” i folkeskolen og om at udpege 1-2 havnationalparker.

Som miljøbevidst lystfisker og biolog bliver man næsten rørt til tårer, når man læser denne del af Ny Alliances partiprogram. Det er næsten for godt til at være sandt – og næppe bare delvis gennemførligt, dersom Ny Alliance vil samarbejde med Venstre…

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Skatteudspil udhuler grønne afgifter

De grønne afgifter fortsætter med at udhules – til trods for, at regeringen hævder en grøn profil i sit skatteudspil. Energi- og miljøafgifterne er siden VK’s tiltrædelse i 2001 udhulet med omkring seks milliarder kroner, og på baggrund af skatteministerietes egne tal konkluderer de radikale nu, at regeringens nye skattepakke vil medføre, at de grønne afgifter samlet set vil tabe yderligere syv milliarder kroner i 2015. Det skriver dagbladet Information.

“Det viser, at der ikke er noget grønt – ikke engang lysegrønt – over det samlede udspil”, siger den radikale energiordfører Martin Lide-gaard. Regeringen lægger op til at hæve energiafgifterne med fire milliarder kroner, men det regnestykke går ifølge Martin Lidegaard reelt i nul, fordi det alene svarer til en prisregulering af afgifterne.

Samtidig opkræves de øvrige miljøafgifter og afgifter på biler fortsat i et kroner-og-ører beløb uden prisregulering, hvilket resulterer i et afgiftstab på lidt over syv milliarder.

“Vi er glade for, at regeringen har indset nødvendigheden af at hæve energiafgifterne for at løse CO2-problemet, men det hjælper ikke, hvis man fortsat taber på gyngerne, hvad man har tjent på karusellen”, siger Martin Lidegaard.

Efter planen skal de radikale onsdag atter indfinde sig i Finansministeriet til fortsatte forhandlinger om VK’s skattepakke, men den udvandede grønne profil giver dårlige udsigter til en radikal tilslutning.

“Det bliver svært for os at gå med, når der ikke er noget grønt i udspillet. Regeringen burde være langt mere ambitiøs i forhold til at hæve afgifterne og tilsvarende sænke skatten på arbjede”, siger Martin Lidegaard.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Ny Alliance forhandler videre

Imens Khader og Ny Alliance tidligere har talt varmt for grønne afgifter, vil medstifter Anders Samuelsen ikke umiddelbart lade udspillets slappe miljøprofil være årsag til, at man forlader forhandlingerne.

“Det vil jeg ikke gå ind i. Vi så gerne, at man differentierede afgifterne og gav den en skalle på kul og gas, men vi ser på det samlede resultat”, siger han og medgiver, at ingen vil hejse den grønne miljøfane som følge af regeringens udspil.

Til trods for den radikale raslen med sablen tyder intet på, at regeringen vil øge de grønne afgifter. Ifølge Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt er det afgørende, at man med pristalsreguleringen af energiafgifterne undgår den udhuling, der ellers ville være sket.

“Derudover er det for os ikke nødvendigvis de grønne afgifter alene, der afgør folks forbrugsmønster. Uanset afgifterne størrelser er el og fjernvarme dyrt, hvilket giver incitamenter til at holde igen på forbruget”, siger han og understreger, at regeringen ikke lægger op til nye store grønne afgifter.

“Det vil kun tjene et fiskalt hensyn, nemlig at skaffe flere penge til statskassen, og det er ikke regeringens hensigt”, siger ordføreren.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Socialdemokratisk foragt

Ifølge Jyllands-Posten Søndag vurderer en række miljøeksperter, at regeringens udspil ikke vil få danskerne til at handle mere miljørigtigt, men blot fastholde det nuværende forbrug. Den kritik afvises af miljøminister Connie Hedegaard (K), som fastholder, at regeringens skattepakke vil gavne miljø og klima.

Hos Socialdemokraterne, der tidligt blev forvist fra forhandlingerne, giver man ikke meget for udspillets grønne profil.

“Det har hele tiden virket ejendommeligt, at man med en så forholdsvis beskeden regulering stiller sig op på den høje hest og foregiver, at man tager klimaudfordringerne alvorligt. Det er utroligt, at man gør sig den anstrengelse at bilde folk det ind”, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen.

Men ifølge oppositionen skal der helt andre drastiske metoder til, hvis forbrugernes adfærd skal reguleres. Både S og R ønsker en skattereform med fokus på miljø og social retfærdighed, og Sass Larsen er villig til at se nærmere på mulighederne for i den forbindelse at prisregulere samtlige grønne afgifter.

“Hvis vi bliver præsenteret for et overbevisende regnestykke, ser vi på det,” siger S-ordføreren.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* – Grønne 4-hjulstrækkere!

De ellers så forhadte 4-hjulstrækkere viser sig nu at være langt mere klimavenlige og grønne i forhold til CO2-udslip end de ellers så højt besungne hybridbiler, der drives af både el- og benzinkraft og kører to-tre gange så langt på en liter brændstof.

En uvildig amerikansk undersøgelse har gjort disse fordomme grundigt til skamme ved at udregne bilernes samlede energiforbrug over hele deres livscyklus: Fra design og udvikling, over fabrikation, drift i antal år og videre til skrotning og genbrug.

På denne måde bliver teknisk simple, langtidsholdbare og let skrotbare 4-hjulstrækkere pludselig langt mere miljøvenlige end mere avancerede biler, der i mange tilfælde koster dyrt i energi at udvikle, bygge og genbruge, og som ofte er mere servicekrævende og har et kortere liv. I det store perspektiv betyder det mindre, at de måske til daglig er billigere i brændstof.

Blandt de store overraskelser i undersøgelsen er, at den amerikanske firehjulstrækker Jeep Wrangler med V8-motor er en af de grønneste biler overhovedet. Og at en stor og luksuriøs Range Rover Sport samlet set er mindre energikrævende i sit liv end en “økologisk” hybridbil som Toyota Prius.

Skønt at høre, når man nu selv har valgt at køre rundt i en 4-hjulstrækker, der bedre end en lille personbil kan komme omkring – specielt med en tung bådtrailer på trækkrogen!

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Dansk ammoniakudslip på retur

De seneste årtiers vandmiljøplaner ser ud til at have en effekt. I en ny undersøgelse vurderer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det danske udslip af ammoniak forventes at falde så meget, at Danmark vil kunne leve op til sine internationale forpligtelser om tre år.

Det er ifølge seniorforsker Steen Gyldenkærne fra DMU et resultat af, at de tre hidtidige vandmiljø-handlingsplaner har tvunget landmændene til at begrænse mængden af husdyrgødning.

– Vi er verdens bedste. Der er ingen andre lande, der har den optimering af foderforbruget og dermed udledningen af næringsstoffer, som vi har i Danmark, siger Steen Gyldenkærne til Ritzau.

Regeringen har på Danmarks vegne forpligtet sig til at reducere emissionen af ammoniak til 56.800 tons kvælstof i 2010, og det mål ser Danmark ifølge DMU ud til at kunne overholde.

Ikke uventet bruger Dansk Landbrug straks tallene fra DMU til at forlange, at politikerne flytter fokus fra landbruget til transportsektoren, når det gælder om at reducere ammoniakudslippet…

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Organiseret tyveri af bådmotorer i Århus

En udenlandsk mand blev forleden nat fanget af politiets hundepatrulje, da han var i færd med at stjæle en påhængsmotor i Marselisborg lystbådehavn. På sig havde han blandt andet en liste over en lang række bådmotorer opgjort i euro.

Politiet rykkede ud, da en kraftig bådalarm gik i gang på havnen Her var en 29-årig mand i færd med at stjæle en påhængsmotor fra en båd. Den mistænkte luskede væk fra stedet, men en hundepatrulje fandt den 29-årige i et buskads, hvor han gemte sig med en stor boltsaks.

“Vi fandt også et papir, der kunne ligne en udførlig bestillingsliste på bådmotorer alle opgjort i euro,” siger vagthavende ved Østjyllands Politi, Morten Bujakowitz, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Sagen er nu overdraget til kriminalpolitiet.

Her udelukker man dog ikke, at manden opererede på egen hånd, og at bestillingslisten måske blot er en udenlandsk salgsliste.

“Vi undersøger sagen i øjeblikket og er naturligvis interesserede i af ifnde ud af, om manden har stjålet andre bådmotorer,” siger Jørgen Andersen fra Kriminalpolitiet i Østjylland.

Det kræver sin mand at slæbe afsted med en almindelig bådmotor, der nemt vejer mellem 50 og 100 kg. Tilgengæld er den ofte mere end 50.000 kr. værd.

De sidste to sæsoner har Østjyllands Politi registreret 57 tyverier af bådmotorer.

1. oktober 2007

© Steen Ulnits

* Verdens største biogas-anlæg i fare

Anlæggelsen af verdens største biogas-anlæg bliver måske ikke til noget alligevel. EU-kommissionen er nemlig ved at miste tålmodigheden, og et tilsagn om 28 mio. kr. er i fare for at blive trukket tilbage.

“Vi har jo indgået en aftale, men har ikke været i stand til at opfylde vores del af den,” siger direktør Alan Lunde fra Maabjerg Bioenergy A/S til DR Midt & Vest.

Maabjerg Energy har siden 2002 arbejdet med etableringen af et biogas-anlæg til op imod 400 mio kr., som kan modtage gylle fra over 200 af egnens landmænd.

Usikkerhed om afregningspriser og indholdet af regeringens energiplan 2025 bremsede i otte måneder for projektet og satte det til sidst i stå. Alan Lunde mener ikke, der bliver bygget biogas-anlæg i Danmark, som reglerne er lige nu.

Bag Maabjerg Bioenergy A/S står over 200 landmænd, Vestforsyning, Affaldsselskabet NOMI og DONG Energy.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* Aftale om lagring af CO2 i havbunden

En ny aftale mellem de 16 medlemmer i den nordøstatlantiske havkonvention OSPAR betyder, at CO2 fremover kan lagres under havbunden.

På det norske oliefelt Sleipner har Statoil i over ti år hver dag pumpet godt 2.800 tons CO2 tilbage i hulrummene under havbunden. Nordmændene har beregnet, at undergrunden under Sleipner-feltet kan indeholde omkring 600 milliarder tons CO2, hvilket ifølge Statoil svarer til, at CO2 udledningerne fra alle Europas kraftværker kunne deponeres i undergrunden de næste 600 år.

Dette giver naturligvis anledning til løftede øjenbryn i en tid, hvor global opvarmning og klimaændringer står på dagsordenen.

Kort før sommerferien gav de seksten medlemmer af den nordøstatlantiske havkonvention OSPAR alligevel deres velsignelse til lagring af CO2 under havbunden. Danmark er medlem af OSPAR og var til stede med en forhandlingsdelegation ved mødet i Ostende i Belgien.

Selvom lagring af CO2 givetvis kan være et middel til at bremse den globale opvarmning, havde Danmark forud for mødet en række betænkeligheder ved at tilslutte sig forslaget.

– Den overordnede frygt var, at satsning på og forskning i teknologi til CO2-lagring kunne komme til at stå i vejen for langsigtede løsninger med vedvarende energi og energireduktion. Derudover ønskede Danmark sikkerhed for, at deponeringen under havbunden kunne ske på en måde, så havmiljøet ikke kommer til at lide overlast, forklarer cand. scient. Henning Karup fra Miljøstyrelsen Vand, der selv var til stede ved forhandlingerne i Ostende.

I det endelig forslag blev langt de fleste af Danmarks bekymringer dog imødekommet:

– Noget af det vigtigste i aftalen set med danske øjne er, at CO2-lagring kun skal ses som en mulighed for medlemslandene. Vi er altså ikke forpligtet til at give tilladelse, selvom projekterne opfylder de formelle kriterier, siger Henning Karup.

– Derudover blev det understreget, at CO2 lagring i undergrunden under havet ikke må ske på bekostning af reduktioner ved vedvarende energikilder og energieffektivitet. Og endelig skal CO2 lagring ske miljømæssigt forsvarligt. Der er derfor vedtaget et sæt retningslinier for de undersøgelser, der skal gennemføres før et projekt kan blive godkendt, siger han.

På mødet var alle landene også enige om at forbyde muligheden for at lagre CO2 oven på selve havbunden eller i vandsøjlen i øvrigt. Problemet med denne løsning er nemlig, at store mængder CO2 i vandsøjlen vil kunne medvirke til forsuringen af havmiljøet og dermed skade mange af havets organismer.

Der går dog endnu et stykke tid, før aftalen træder i kraft i medlemslandene. For at aftalen kan få bindende karakter, skal den nemlig først ratificeres i mindst syv medlemslande, og den proces ventes at tage i hvert fald mindst et halvt år.

Præcist hvor mange operatører herhjemme, der går i overvejelser om at starte forsøgsprojekter med CO2-lagring vides endnu ikke.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* Landmænd slipper ikke – trods oversvømmede marker

Landmænd med arealer under MVJ- eller MB-ordninger får ikke nogen generel dispensation fra at slå eller afgræsse arealerne. Det oplyser Direktoratet for FødevareErhverv.

En del af disse landmænd kommer derfor til at vinke farvel til årets tilskud, fordi markerne er så våde og ufremkommelige, at de ikke kan opfylde betingelserne i deres aftale.

MVJ-landmænd, som har problemer med våde marker, skal under alle omstændigheder indsende en begrundet ansøgning om dispensation. Hvis den bliver imødekommet, kan de blive i aftalen, men mister årets tilskud for den pågældende mark. Hvis de undlader at søge dispensationen og en kontrol senere afslører, at arealerne ikke er slået eller afgræsset, risikerer de, at aftalen bliver betragtet som misligholdt. Det kan i gentagelsestilfælde koste både tilsagn og krav om tilbagebetaling af tilskud, der tidligere er udbetalt.

Landmænd, der modtager miljøbetinget tilskud (MB) har ingen mulighed for få dispensation fra krav om slæt eller afgræsning. De har derfor ikke krav på tilskud i år, hvis oversvømmede marker forhindrer dem i at opfylde kravene.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* 20.200 nye hektar omlægges til økologi

En ny opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at 20.200 hektar landbrugsjord bliver lagt om til økologi næste år.

Interessen for økologi vokser blandt forbrugerne – og nu også blandt landmænd. Efter fem års fald i antallet af økologer er udviklingen nu vendt, og en ny opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at 220.000 hektar landbrugsjord bliver lagt om til økologi næste år.

Dermed når det samlede økologiske areal op på 165.000 hektar, oplyser ministeriet. I alt 261 landmænd har pr. 1. september søgt om økologiautorisation. Til sammenligning lå antallet af ansøgninger i hele 2006 på 103. 166 økologer har forladt ordningen i 2007.

Det glæder økologichef Søren Nilausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret:

“Det er en positiv overraskelse, at så mange landmænd ønsker at lægge om. Vi forventede, at 13.000 hektar ville blive langt om. Nu bliver tallet 20.000 hektar. Det er glædeligt, fordi vi så kan levere flere danskproducerede, økologiske varer til forbrugerne. Samtidig bliver vi mere selvforsynende med foder,” siger han.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* Hver tredje brakmark vil blive opdyrket

Cirka en tredjedel af det braklagte areal vil blive genopdyrket, hvis EU ophæver braklægningskravet i 2008. Det vurderer Landsudvalget for Planteavl på grundlag af et rundspørge til planteavlskonsulenter på rådgivningscentre i hele landet.

“Vores konklusion er, at cirka en tredjedel af de 165.000 hektar med brak vil blive taget ind i dyrkning, det vil sige cirka 55.000 hektar,” siger Henrik Høegh, formand for Landsudvalget for Planteavl.

Han siger endvidere, at undersøgelsen tyder på, at det især vil være i kvægintensive områder i Vestjylland og dele af Nordjylland, at de braklagte arealer i større omfang bliver inddraget i dyrkning igen. Vurderingen er, at cirka halvdelen af de braklagte arealer her bliver opdyrket igen, især som gødskede græsmarker.

På Sjælland og i Østjylland vil en ét årig nulstilling af braklægningskravet få færre konsekvenser. Her lyder Landsudvalgets bud, at kun 5 -20 procent af de braklagte arealer vil blive genopdyrket.

Årsagen er ifølge Henrik Høegh, at landmændene på østlige øer og i Østjylland allerede kun braklægger de arealer, som er uinteressante at opdyrke. Resten er lagt ud som fjernbrak i andre dele af landet.

“Det er årsagen til, at mange på østlige øer og i Østjylland siger: Vi har løst vores problemer med brak,” siger Henrik Høegh.

For den danske natur vil det være katastrofalt, om så store områder atter inddrages til landbrugsjord – med udledning af gylle, kunstgødning og giftstoffer, der alle havner i overflade- og grundvand.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* Landmænd og fiskere imod Nationalpark Vadehavet

Ikke uventet er landmænd og fiskere imod etableringen af en ny nationalpark I Vadehavet. En sådan vil jo kunne bremse deres hidtidige egenrådige skalten og valten med vores allesammens natur – gyllespredning og muslingeskrab for blot at nævne et par eksempler.

Byrådsmedlemmer, medlemmer af Folketingets Miljøudvalg, miljøministeren og regionsformanden har derfor alle fået en fælles henvendelse fra blandt andet Sønderjysk Landboforening, Sydvestjysk Landboforening, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig og Familielandbruget i Sønderjylland.

Heri siger organisationerne blankt nej tak til en nationalpark i Vadehavet. Dette ellers efter at en styregruppe har været i dialog om en nationalpark for selve Vadehavet, øerne i Vadehavet og Skallingen. Men nu er debatten blusset op igen – med ønske fra flere borgmestre om at inddrage omkring 20.000 nye hektar i en kommende nationalpark. Og det vil hverken landmænd, fiskere eller jægere være med til.

“Nu kommer der en nationalpark i Thy – og tillykke med den. Her er størstedelen statsejede arealer, og der er ikke erhvervsmæssige interesser af betydning. Her kan de naturromantiske drømme leves ud i fuldt flor, sådan som loven også lægger op til. Men Vadehavsområdet er anderledes! Vores initiativ- og iværksætterlyst må ikke stækkes af en nationalpark-lov, der reelt er et nyt beskyttelsestiltag, og som kun giver mulighed for de få. Så vi siger nej tak,” hedder det blandt andet i brevet.

Om kort tid mødes områdets borgmestre med miljøministeriet for at genoptage drøftelserne om Vadehavet som kommende nationalpark. Lad os håbe, den bliver til noget – for Vadehavets skyld.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* – Højvande i stuerne?

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men Kystdirektoratet forsøger sig alligevel – på baggrund af den generelle enighed om, at kloden bliver varmere og vandene stiger.

Kystdirektoratet har tidligere været ude med anbefalinger af, at kommende diger bygges højere end hidtil – på grund af de stigende verdenshave. Nu er turen så kommet til boligbyggeriet. Her advarer direktoratet imod, at der ikke bygges for tæt på kystlinjen.

Det gælder især strækningerne nord og syd for København, det sydvestlige Sjælland samt store dele af den jyske østkyst. Her risikerer man fremover at få vand i stuerne. Direktoratet spår nemlig, at vandstanden vil stige permanent med 70 cm i løbet af de næste 100 år.

Kystdirektoratet er på vej med en ny højvandsstatistik senere på året, og Kort- og Matrikelstyrelsen barsler tilsvarende snart med en præcis digital højdemodel til landets nye kommuner. Altsammen baseret på prognoser om global opvarmning, øget afsmeltning af isen ved polerne samt efterfølgende stigning af verdenshavene.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* Radikal økologi

I denne tid samler Det Radikale Venstre inspiration til et snarligt kommende økologi-udspil – naturligvis i forventning om et kommende snarligt valg.

Derfor besøgte landbrugsordfører Ole Glahn og Københavns Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (kendt af mange fra TV-serien “Langt fra Las Vegas”) for nylig det økologiske mejeri Øllingegård på Nordsjælland.

“Nu skal vi lave verden om,” sagde Morten Krohn, ejer af Øllingegård, flere gange under de to radikale politikeres rundvisning på det økologiske mejeri. Morten Krohn mener, at ligesom Danmark er gået foran i vindmølle-industrien, så bør Danmark også iklæde sig førertrøjen, når det kommer til økologi. Derfor burde man omlægge al jord i Danmark til økologisk jord.

“Danmark har verdens bedste jord, og vi har det højeste uddannelsesniveau i vores primærproduktion. Det kunne være et fantastisk boost for landet, hvis vi som de første kunne gå ud at sige, at al vores jord er økologisk,” lød udmeldingen fra Morten Krohn.

Under rundvisningen gav Ole Glahn og Klaus Bondam udtryk for, at de var meget enige med Morten Krohn. Blandt andet fortalte Ole Glahn om sin store passion for økologi.

“Jeg har altid haft det sådan som politiker, at man kan ikke brænde for det hele, men økologi, det brænder jeg for. Udviklingen i landbruget skal være helt anderledes, end den er i dag. Hvis vi ikke griber ind nu, så går det helt galt,” lød det fra Ole Glahn.

Han er i sær bekymret for den strukturudvikling, som man i dag ser i landbruget, hvor ejendommene bliver større og større, og hvor det er fonde, der står bag som ejere.

Også Klaus Bondam udtrykte sin store glæde ved økologi: “Det smitter jo af på livskvalitet. Økologi skal ses i et større perspektiv. Det handler simpelthen om, hvilket fodaftryk det er, vi gerne vil sætte på jorden,” sagde Klaus Bondam.

Bonddam har selv været med til at formulere en målsætning om, at 90 procent af al mad serveret i kommunale kantiner i 2015 er økologisk.

20. september 2007

© Steen Ulnits

* Krudt og kugler på Knud Sø

Der er ikke kun lystfiskere, der kan finde på at droppe nattesøvnen til fordel for lidt mørkets gerninger. Det kan også endnu mere lyssky elementer – folk fra forbryderverdenen. Og ind imellem støder disse to grupper sammen under deres natlige gøremål…

Det blev tilfældet en julinat, hvor en lystfisker var taget ud på Knud Sø nær Ry for at fiske. Fisk som ål og sandarter er jo kendt for at være endog meget nataktive og derfor lettest at få i tale i døgnets mørke timer.

Men idyllen forsvandt brat, da en salve fra et automatvåben pludselig blev affyret ud over søen og flængede stilheden. Herude sad lystfiskeren i sin båd og fiskede nær byen Tulstrup, da ukendte gerningsmænd pludselig åbnede ild inde fra bredden. Lystfiskeren hørte en serie høje knald, som han i starten troede var fyrværkeri. Men med ét føg kuglerne om ørene på ham. – Mellem 30 og 50 skud, har han oplyst til politiet.

– Der er ingen tvivl om, at manden har været i livsfare. Ud fra hans forklaring tyder det på, at skuddene stammer fra en maskinpistol, siger vicepolitikommissær Jens Pedersen fra Sydøstjyllands Politi i Skanderborg til Ritzau. Et af projektilerne blev senere fundet kilet fast i et udhus på den modsatte side af søen.

Da fiskeren råbte op og tændte bådens projektør, forsvandt de ukendte gerningsmænd fra stedet i en bil. Politiet efterlyser vidner til skyderiet og betragter det som afprøvning af nye våben til nye kriminelle handlinger. Politiet ser derfor på sagen med største alvor.

Man må formode, at der går en rum tid, førend den beskudte fisker atter drager ud i natmørket med sin fiskestang. Den oplevelse har næppe givet ham mere blod på tanden…

8. september 2007

© Steen Ulnits

* 10.000 hektar ny økologisk landbrugsjord

De økologiske marker begynder nu for alvor at brede sig ud over Danmark. Hermed lader en årelang tilbagegang for økologerne at være afsluttet. Fra 2002 til 2006 blev det økologiske areal i Danmark således reduceret med næsten 20 pct., men nu vender udviklingen.

Og der er rigtig god grund til, at flere landmænd I den seneste tid har besluttet at opgive marksprøjtningen for good:

“Efterspørgslen er steget voldsomt. Vi kan sælge langt flere økologiske grøntsager, end vi har til rådighed. Lige nu kan vi simpelthen ikke skaffe flere økologiske varer. Heller ikke i Tyskland, hvor efterspørgslen også er steget”, fortæller Jens Pasgaard, som er adm. direktør for andelsselskabet GASA Odense Frugt-Grønt.

Mange andelshavere i GASA har besluttet at udvide deres økologiske areal for at kunne leve op til efterspørgslen:

“Omlægningen er en årelang proces, så det er en stor beslutning, der kræver grundige overvejelser. Mange landmænd er i år nået frem til, at væksten i økologien er mere end et modelune – det ser ud til at være en blivende tendens”, vurderer Jens Pasgaard.

Fødevareministeriet har netop lukket årets ansøgningsrunde for landmænd, der vil søge tilskud til at omlægge deres bedrift til økologi. Bunken af ansøgninger er den største i mange år, og en sammentælling viser, at det økologiske areal vil vokse med flere end 10.000 hektar. Interessen har været så stor, at ministeriet har besluttet at åbne en ekstraordinær ansøgningsrunde, der løber til den 1. september.

“Den ekstraordinære runde er bl.a. en reaktion på, at Arla har meddelt, at firmaet har brug for mere økologisk mælk. Vi venter at få flere ansøgninger fra især mælkeproducenter, der vil omlægge til økologi”, fortæller kontorchef Steen Bonde, Direktoratet for FødevareErhverv, til Landbrugsavisen.

8. september 2007

© Steen Ulnits

* Forsikring på fiskerejsen

Efter 1. januar 2008 kan det komme til at koste dyrt at blive alvorligt syg på fiskerejsen – selv i Europa.

Fra årsskiftet dækker det gule sygesikringskort nemlig ikke længere hjemtransport, hvis man rammes af akut sygdom eller kommer alvorligt til skade et sted i Europa. Nu skal man selv betale turen hjem, medmindre man har tegnet en ekstra forsikring. Et ambulancefly koster mindst 250.000 kroner. Og er man så ilde tilredt, at der skal en læge med ombord, kan det komme op på 500.000 kroner.

Samtidig dækker det gule sygesikringskort efter nytår heller ikke hospitalsbehandling i flere europæiske lande uden for EU. Så går fisketuren til eksempelvis Kroatien, skal man altså fremover – i modsætning til i dag – selv betale sin rejseforsikring. Derfor regner alle landets store forsikringsselskaber med, at de kommer til at sælge markant flere forsikringer.

“Vi har allerede øget salget af årsforsikringer med 25 procent og regner med, at det nok kommer op i nærheden af 35 procent omkring årsskiftet”, siger Jakob Bender fra Europæiske Rejseforsikring til Dagbladet Politiken.

En årsforsikring omfatter i dag alle familiens ferierejser i Europa i løbet af et år.

8. september 2007

© Steen Ulnits

* Ni druknet på en enkelt uge

Den tragiske rekord på ni drukneulykker ved danske badestrande i løbet af uge 30 får nok en gang Rådet for Større Badesikkerhedtil at kalde på politisk handling:??

“Der må etableres kvalificerede livredningstjenester ved alle store badesteder fra næste sommer”, siger formand Michael Aller. Rådet for Større Badesikkerhed appellerer I den forbindelse til hjemmeværnet og beredskabsforbundet:

“Vi vil bl.a. bede om et møde med chefen for hjemmeværnet for at få undersøgt mulighederne for, at hjemmeværnet i sæsonen stiller med livreddere. Det gør værnet på Palmestranden i Frederikshavn – i et samarbejde på værnets og kommunens eget initiativ. Der er ingen lovgivning på området. Måske kan beredskabsforbundet inddrages i opgaven. Det vigtigste er, at indsatsen bliver landsdækkende, og at en offentlig instans, regionerne eller kommunerne, påtager sig opgaven”, udtaler han.

I løbet af en enkelt weekend omkom fire personer. Om lørdagen druknede en 27-årig mand, da en jolle kæntrede ved Strynø, og en 56-årig mand forsvandt samme dag efter en jollesejlads på Ringkøbing Fjord. Søndag føjede to tyske turister sig til statistikken i havet ud for Søndervig.

Rådet for Større Badesikkerhed mener, at det dårlige sommervejr er årsag til de mange drukneulykker i øjeblikket. Når der endelig er et solstrejf, kan iveren for at få en dukkert blive større end omtanken og hensynet til strømforholdene, skønner Rådet.

Kystlivredningschef Erik Bech, Dansk Svømmeunion og Trygfonden maner til opmærksomhed på lokale forhold:

“Det er en god idé at forhøre sig hos folk, der bor i området. De ved tit, hvad man skal passe på lige på den pågældende strand. Det kan være særlige strømforhold ved en bestemt vindretning eller andet”, siger han.

Erik Bech deltager i kort tid siden i et foto-rekognosceringsprojekt, hvor man fra helikopterhøjde danner sig et indtryk af forholdene langs de vestjyske badestrande:

“Det skal munde ud i et forslag til kommunerne om, hvilke lokale badeforhold det kunne være godt at gøre opmærksom på med et skilt med et piktogram”, siger han. På flere bornholmske strande har kommunen sat skilte op med advarsler om faren ved badning i pålandsvind.

Som det altid har været tilfældet: “Kun en tåbe frygter ikke havet”…

8. september 2007

© Steen Ulnits

* – Må jeg se Deres speedbåds-kørekort?

Den sætning kan man i fremtiden risikere at høre, hvis man er ude i sin fiskebåd på Øresund, Kattegat og Isefjorden.

Søstærke betjente fra Nordsjællands Politi får nemlig bedre muligheder for at opretholde lov og orden til søs i disse områder, skriver Frederiksborg Amts Avis. En samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Politi og Marinehjemmeværnets flotiller i Hundested, Helsingør og Skovshoved ligger næsten klar til underskrift. Aftalen indebærer, at hjemmeværnsfolk skal sejle for politiet, når der skal tjekkes speedbåds-kørekort, promillebestemmelser til søs eller sikkerhedsudstyr ombord.

– To af de tre flotiller har allerede i dag en samarbejdsaftale, men nu sikrer vi, at hele regionen er dækket ind, forklarer Axel Poulsen, chef for Hjemmeværnsflotille 363 Skovshoved.

Samarbejdsaftalen sikrer, at politiet altid ved, hvem man skal alarmere, når man vil på havet, og at hjemmeværnets patruljebåde vil være klar til at bistå:

– Det vil altid være sådan, at det er uniformeret politi, der løser opgaven. Vi er blot med for at sejle patruljebåden og den hurtige gummibåd, som kan sættes ind, siger Axel Poulsen. Han forklarer, at man med den nye samarbejdsaftale sikrer, at hele regionen er dækket ind fra søsiden.

Politiet har tidligere gjort brug af Marinehjemmeværnet i en række akutte situationer. For eksempel da betjente skulle sejles til Middelgrundsfortet, hvor en julefrokost var løbet af sporet – eller i olieforureningssager, hvor politiet skal om bord på en mistænkt forurener. Politiet forventer dog i overvejende grad at udnytte aftalen til fastlagte operationer:

– Der bliver nok i høj grad tale om planlagte aktioner til søs, men der kan naturligvis også dukke akutte opgaver op, som vi skal løse, siger vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi i Gentofte, Niels Jørgen Møller, som er koordinator på den maritime indsats i Nordsjællands Politi.

– Vi skal sikre, at vi også fortsat kan løse vores opgaver til søs, og med den nye struktur i politiet er det naturligt at koordinere denne indsats i fællesskab, siger Niels Jørgen Møller.

Er du I tvivl om, hvorvidt der kræves speedbåds-kørekort til din fiskebåd, så check bestemmelserne ved at klikke her. Her er de kryptiske bestemmelser beskrevet I detaljer.

8. september 2007

© Steen Ulnits

* Miljøministeren meldt til politiet

Miljøminister Connie Hedegaard er blevet meldt til politiet af Greenpeace. Miljøorganisationen mener, hun overtræder loven om ministeransvarlighed.

Connie Hedegaard har nemlig godkendt brugen af en gensplejset majstype – MON863 – som er modstandsdygtig over for antibiotika. Ifølge gældende EU-lovgivning skal genmodificerede organismer (GMO’er), som er resistente over for antibiotika, være udfaset inden udgangen af 2004. Connie Hedegaard har “næsten tilstået forholdet” i et såkaldt §20-svar til Folketinget, udtaler Dan Belusa fra Greenpeace.

– Miljøministeren har derfor handlet forsætligt, når hun i strid med dansk lovgivning har tilladt anvendelsen af GMO-majsen MON 863, siger Greenpeace, som følgelig har meldt miljøministeren til politiet.

8. september 2007

© Steen Ulnits

* Færøerne: Flere får – færre fugle

Fuglebestandene i Færøernes fjelde er nu i så stor tilbagegang, at flere af arterne, der hidtil har været en karakteristisk del af den storslåede færøske natur, er i overhængende fare for at dø ud.

Ornitologen Jens-Kjeld Jensen, der igennem 37 år har fulgt det færøske fugleliv, slår alarm og pointerer, at hvis fuglearterne ikke skal ende med at uddø, må der fra politisk side etableres reservater i udmarken, fredes områder og indføres en organiseret pleje af naturen.

Det indebærer blandt andet, at antallet af de mange får, som går rundt i Færøernes fjelde og har en del af skylden for fuglenes død, må reduceres.

1. september 2007

© Steen Ulnits

* Økologisk landbrug kan udrydde fattigdom

Amerikanske forskere fra Michigan har spurgt sig selv, hvad der ville ske, hvis man omlagde alle landbrug i verden til økologiske. Resultatet er overraskende:

Hvis alle landbrug var økologiske, ville produktiviteten i U-lande nemlig stige med hele 80 procent. I den vestlige verden ville produktiviteten falde en anelse. Det oplyser KRAV, der er Sveriges økologiske forening.

Forskerholdet har sammentalt resultatet af 300 forskellige undersøgelser, og ved hjælp af diverse beregningsmodeller mener de altså at have bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at lave mad nok til alle mennesker i verden med en økologisk produktion. Dermed mener forskerne, at økologisk landbrug er vejen frem for at udrydde hungersnød og fattigdom i U-lande:

“Jeg håber, at dette er sømmet i kisten til den diskussion, der handler om, at man ikke kan producere tilstrækkeligt med mad i et økologisk landbrug,” sagde professor Ivette Perfecto fra University of Michigan, i forbindelse med præsentationen af undersøgelsen.

1. september 2007

© Steen Ulnits

* Biobrændsel presser landbrugspriserne op

Landbrugspriserne vil over de næste 10 år ligge over det “historiske ligevægtsniveau”, skriver International Horisont fra Landbrugsraadet og henviser til konklusionerne i den nye rapport “Agricultural Outlook 2007-16” fra OECD og FAO.

Ifølge rapporten skyldes de højere priser, der generelt kendetegner landbrugsmarkederne og som altså fortsætter med at stige de næste 10 år, ikke kun tørke og små lagre.

Den væsentligste faktor er den stigende interesse i både USA, Brasilien og EU for at bruge arealer til produktion af biobrændselafgrøder. For eksempel vurderer eksperterne, at andelen af majs til bio-ethanol i USA stiger fra 20 procent af produktionen til 32 procent i 2015, hvilket er en fordobling på 110 tons.

Yderligere forhold, som presser landbrugspriserne op, vil være en fremtidig lavere overskudsproduktion på grund af reformer og nye frihandelsaftaler. Eksempelvis nævnes EU’s sukkerreform, der reducerer EU’s produktion og eksport.

Endelig forudser OECD og FAO, at den stigende efterspørgsel på landbrugsvarer som konsekvens af den økonomiske vækst i udviklings- og mellemindkomstlandene, også vil bidrage med prisstigningerne.

Danmark får dog kun begrænset del i den stigende handel. “Vinderne” i kampen på eksportmarkederne vil primært være lande udenfor EU – eksempelvis Brasilien med sukker, oliefrø og kød samt Argentina med korn og mejeriprodukter.

Rusland og Ukraine sætter sig på foderkorn, mens Vietnam og Thailand får fat i eksportmarkedet for ris. Thailand, Malaysia, Indien og Kina snupper fjerkrækød, mens Vietnam og Indonesien får mulighed for at øge deres eksport af planteolier.

1. september 2007

© Steen Ulnits

* Vandløb skal tilpasses vandmængden

Når et vandløb løber over sine bredder, fordi vandmængden stiger, må man indrette vandløbet, så det kan tage mere vand.

Med den argumentation opfordrer Kolding Herreds Landbrugsforening i et brev Kolding Kommune til at ændre vandløbsregulativerne, så vandløbene kan transportere den ekstra vandmængde væk fra steder, hvor den gør skade.

Formanden for Landbrugsforeningen, Asger Christensen, understreger, at det ikke er nye vandløbsmotorveje á la den gamle Skjern å, han ønsker. Men han peger på, at de gentagne oversvømmelser er et problem, der skal løses, uanset om de skyldes klimaændringer eller de større befæstede arealer i form af veje, bolig- og industribyggeri.

“Vi har set masser af oversvømmede kældre, plejehjem, en kro og ikke mindst oversvømmede marker,” siger han. “Det er skader, som både påfører de berørte store gener og økonomisk tab.”

Kolding Kommune roses, fordi den før har været ude med initiativer til tidligere grødeskæring, men der kan efter Kolding Herreds Landbrugsforenings mening også blive nødvendigt med en ekstra grødeskæring i efteråret.

Alternativt peger Landbrugsforeningen på, at landbruget gerne medvirker til en fremadrettet løsning – evt. ved at udtage arealer, der kan fungere som forsinkelsesområder. Det vil dog kræve fuld kompensation for tab af jord, men i forvejen er vandløbsmyndigheden dels erstatningsansvarlig for de skader, der kan ske på afgrøder m.v., dels ansvarlig for vandløbenes evne til at aflede vandet.

1. september 2007

© Steen Ulnits

* Landmand mod vandstand

Viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høgh mener, at formandskabet skam har været aktivt i kampen mod oversvømmelserne. Formandskabet har nemlig sendt et brev til Miljøminister Connie Hedegaard, hvor man opfordrer til, at det på det kraftigste indskærpes over for vandløbsmyndigheden, at de er forpligtigede til at overholde de krav til afvandingsevne, der er beskrevet i regulativerne.

“Det her er en ganske uholdbar situation. Og det er ikke bare landbruget, det her handler om, men det ser ud til, at det er os, der skal være bannerførere for det her, og det gør vi gladeligt,” siger Henrik Høgh.

Til ønsket om, at formandskabet skal gå aktivt ind i arbejdet for en ordning, så landmændene ikke risikerer at miste støtte på grund af slåning af brakarealer, er meldingen klar fra Henrik Høgh:

“Vi vil ikke acceptere, at man skal udsættes for krydsuoverensstemmelse, fordi kommunen ikke sørger for at rense vandløbene, så det skal vi selvfølgelig have fat i,” siger Henrik Høgh

1. september 2007

© Steen Ulnits

* England strammer miljøreglerne

Engelske landmænd er bestyrtede over, at landbrugsministeriet har fremlagt et forslag om at udvide de nitratfølsomme områder til at omfatte 70 procent af landbrugsarealet mod de nuværende 55 procent. Dette for at opfylde EUs nitratdirektiv.

National Farmers Union kalder forslaget, der også indeholder et krav om kapacitet til fem-seks måneders opbevaring af gylle, for en trussel mod landbruget.

Til sammenligning er der i Danmark krav om ni måneders opbevaring af gylle, og al landbrugsjord er samtidig erklæret for nitratfølsomt område.

1. september 2007

© Steen Ulnits

* Landmænd tænker mindre på økonomi – mere på økologi

En rundspørge blandt 900 landmænd viser, at priser og tilskud ikke længere er det vigtigste, når de overvejer at omlægge til økologi. I forhold til en lignende rundspørge sidste år har holdningerne til økologi ændret sig meget.

Bløde værdier som natur, miljø og dyrevelfærd har fået en højere status blandt især jyske landmænd med plante- og kvægavl. Det skriver DR Midt & Vest.

Ifølge rundspørgen er de danske svineproducenter stadig de landmænd, der fokuserer mest på økonomi, når de skal overveje at omlægge til økologisk drift.

hvilket jo ikke kan komme bag på nogen med blot et minimalt kendskab til danske svine- og gylleproducenters holdning til miljøet. Da skinner det tydeligere end noget andet sted igennem, at de er Venstres kernevælgere…

1. september 2007

© Steen Ulnits

* Naturklagenævn får flere penge

Naturklagenævnet skal have tilført ekstra 10 mio. kr. i de kommende fire år i håb om, at klagenævnet dermed kan få has på sagspuklerne og de lange sagsbehandlingstider.

Det mener regeringen, som i forslaget til finanslov har foreslået et bevillingsløft i 2008, 2009, 2010 og 2011. I 2008 får nævnet tilført ekstra fire mio. kr., og de øvrige seks mio kr. fordeles over de følgende tre år.

Naturklagenævnet er klageinstans for afgørelser efter bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven.

Indførelsen af et klagegebyr på 500 kr. har ikke svækket interessen for at indbringe klager for nævnet.

1. september 2007

© Steen Ulnits

* – 6 more years til Gudenåcentralen…

Miljøministeriet udsendte den 27. juli 2007 udkast til Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå i høring. Høringsfristen var den 10. august 2007. Af forslaget fremgår det, at Gudenaacentralens nuværende koncession forlænges med yderligere 6 år, altså frem til den 8. januar 2014.

Hvis loven gennemføres, er det 3. gang koncessionen forlænges uden at der træffes en afgørelse om fortsat kommerciel elproduktion på Tangeværket. Sidste gang koncessionen blev forlænget var ved lov nr. 1054 af 17. december 2002. Her var Ministerens begrundelse, at der skulle opnås en så bred lokal opbakning til projektet, at der på forhånd var en afklaring af finansieringen og at der lokalt var tilvejebragt en betydelig lokal medfinansiering.

Randers Kommune har den 8. august 2007 svaret følgende:

“Randers Kommune har forsat den holdning, at Gudenåen med dens store geografiske udbredelse er et nationalt vandsystem og derfor rækker langt ud over lokale interesser ved Tange, og at en lokal medfinansiering af et nationalt naturgenopretningsprojekt forekommer urimeligt, når faktum er, at det i 1918 var Rigsdagen som gav Gudenaacentralen lov til at udnytte Gudenåens vand til produktion i en 80-årig periode.

I Gudenåen ved Tange er mulighederne for at fisk og andre vandlevende dyr frit kan bevæge sig gennem systemet stærkt forringet. Her kan EU-kravet om god økologisk tilstand og gunstig bevaringsstatus vanskeligt imødekommes, hvorfor der skal ske en naturgenopretning.

Lovforslaget forholder sig ikke til Gudenaacentralens råderet over Gudenåens samlede vandføring på 21.000 l/s til kommerciel elproduktion. Med udgangspunkt i Miljømålsloven mener Randers Kommune, ikke der kan herske tvivl om, at denne rettighed ikke kan fortsætte.

Kommerciel elproduktion efter 22. december 2015, som er fristen for at opfylde god tilstand, er således efter vores opfattelse ikke muligt. Randers Kommune vil opfordre Miljøministeriet til allerede nu, at tage stilling til dette spørgsmål.

Gudenaacentralen med dets specielle kulturmiljø kan og skal naturligvis bestå, men ikke på bekostning af vandmiljøet i Gudenåen.

Områdets nye storkommuner prioriterer de nye vand- og naturopgaver højt og har påtaget sig ansvaret for at sikre beskyttelsen på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne i Gudenåens opland har allerede nedsat en ny Gudenåkomité, som fortsætter det værdifulde samarbejde, der var i amterne omkring natur- og miljøbeskyttelse i Gudenåen, dens opland og Randers Fjord.

Randers Kommune forventer derfor, at Gudenåkomitéen og dermed kommunerne langs Gudenåen bliver meget inddraget i det arbejde, som Staten har med at udarbejde en vandplan for oplandet til Gudenåen og Randers Fjord, herunder hvordan de fremtidige forhold omkring Tangeværket og Tange Sø bør være.”

* Ulovlige jomfruhummere

Det danske fiskerierhverv har inden for EU en trist rekord og førsteplads i sager om ulovligt fiskeri…

Nu har Fiskeridirektoratet så endnu engang taget danske fiskere i nye ulovligheder. Denne gang tog Fiskerikontrollen på et uanmeldt besøg på Anholt, hvor man diskret overvågede tre fiskeskippere, som solgte omkring 600 jomfruhummere over kajen – direkte til turister og dermed uden om såvel skatte- som toldvæsen.

Men ikke nok med det ulovlige i dette. Det viste sig nemlig, at de sorte jomfruhummere også var under det lovbefalede mindstemål på 13 cm. De tre fiskeskippere havde indført den smarte praksis, at jomfruhummere over målet blev sendt til og solgt helt legalt på Grenå Fiskeriauktion, mens jomfruhummere under mindstemålet i stedet blev solgt sorte over kajen…

Der venter nu de tre fiskeskippere bøder i størrelsesordenen kr. 5.000,-. Et beløb, de sikkert har tjent ind mange gange tidligere…

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Slut med ethanol fra majs i Kina

Kina, der er verdens tredjestørste producent af ethanol, vil i løbet af fem år erstatte majs som råstof med andre afgrøder. Samtidig har den kinesiske regering droslet sine ambitioner for ethanol ned.

Det skyldes bekymringer over stigende priser på majs. Det skyldes også frygt for, at de små lagre kan føre til regulær mangel på fødevarer.

Som erstatning for majsen skal der blandt andet anvendes sorghum, cassava og søde kartofler.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Varmt vand truer torsken

Fortsætter stigningen i havtemperaturen som i disse år, er det om én til to generationer slut med at hive store nytårstorsk op fra Øresunds dybder. Det siger chefen for Øresundsakvariet, Jens P. Jeppesen, til Frederiksborg Amts Avis.

– Bliver vandet bare to grader varmere, så vil torskens gydning blive ramt. Og det er et problem, da Øresund er det eneste sted, hvor der er en torskebestand, som er nogenlunde uforstyrret, mener han.

De mange akvarier i Øresundsakvariet i Helsingør, der også huser Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium, afspejler dyrelivet i Øresund, og det er et dyreliv, der er under forandring. Der kommer stadig flere fiskearter, som egentlig hører til i Middelhavet og andre varmere farvande.

– Vi ser stimer af stribede muller i Øresund, og multerne har også etableret sig. Vi ser havbars, havbrasen og større ansjosflokke i Kattegat, og vi ser en invasiv art som ribbegoplen, der konkurrerer om føden og spiser fiskeynglen, advarer Jens P. Jeppesen.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Kaptajn ville skyde på fisketyve

Kommandørkaptajn Poul-Erik Larsen bad tidligere på året Forsvarsministeriet om tilladelse til at skyde med skarpt i inspektionsskibet Hvidbjørnens dramatiske søkrig mod den franske line-kutter “Bruix”.

– Vi luftede det som en mulighed. Der var to forslag. Vi kunne affyre varselsskud, og vi kunne skyde efter ham (den franske skibsfører, red.), hvis han ikke reagerede på det, lød Poul-Erik Larsens forklaring i går i et direkte interview med færøsk radio.Den danske kaptajn havde kalkuleret med, at “der altid vil være fare for menneskeliv'” ved affyring af skarpe skud.

Ministeriets kriseberedskab og Paul-Erik Larsen endte dog med at vælge en blødere kurs.Det skete i tiltro til, at rigelige bevismængder igen kan fælde den sigtede fiskeskipper for ulovligt måneskinsfiskeri i færøsk territorialfarvand ved retten i Thorshavn.Kutteren og den franske skibsfører er gamle kendinge. Samme skib og reder blev første gang taget i ulovligt fiskeri i 1998, og den ukuelige fiskepirat fik i 2000 en bod 75.000 kr. og krav om tilbagebetaling af ulovligt udbytte på 275.000 kr.

Slagmark for den seneste duel var farvandet sydvest for Færøerne. Her fulgte Hvidbjørnen i to døgn “Bruix” på afstand, indtil det danske inspektionsskib bevidst krydsede kutterens kurs. Det skete i et sidste desperat forsøg på at få føreren til at overgive sig og følge med til Thorshavn.De to skibe kolliderede, men der skete kun mindre materiel skade.

Kommandørkaptajn Poul-Erik Larsen overvejede også at borde “Bruix” efter en stribe mislykkede forsøg på at få ham i tale med radiokontakter, tågehorn og projektør-blink.Men den franske skipper ønskede tydeligvis ikke at samarbejde, og høj sø og frådende stormvejr gjorde ikke opgaven lettere.

– Franskmanden stak af, da han fik øje på os og var ved at blive taget på fersk gerning. Men der var så meget dønning, at vi ikke turde gå om bord, siger Poul-Erik Larsen.Han ville ikke risikere, at besætningsmedlemmer blev taget som gidsler af de pressede franskmænd. I samråd med Færøernes Kommando valgte han derfor at tage Forsvarsministeriet med på råd.– Vi skulle have andre magtmidler i stedet for at udsætte besætningen for risiko, siger den danske kaptajn.

Men diplomatiet sejrede. Hvidbjørnen fulgte i går den franske kutter ind i Storbritanniens territorialfarvand. Politiet vil konfrontere ham, når “Bruix”formentlig går i havn i Skotland.

Peter Gram, stabsvagt i Færøernes Kommando oplyste i aftes, at der som beviser bl.a. er foretaget GPS-målinger og samlet store mængder af fiskegarn og bøjer fra Bruix i færøsk farvand.

– Vi tror, politiets anklager har en rigtig god sag, vurderer Peter Gram.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Mere indflydelse til økologiske landmænd

To repræsentanter for Dansk Landbrugs top, formand Peter Gæmelke og viceformand Ib W. Jensen, støtter nu officielt, at Dansk Landbrug skal afsætte én af sine pladser til økologerne, hvis den foreslåede bestyrelse for Landbrugsraadet bliver vedtaget i marts.

“Jeg synes bestemt, vi skal finde en form for repræsentation for økologerne. Det har hele tiden været mit ønske. Hvordan vi så skal gøre det, afhænger af de drøftelser, vi skal have i den kommende måneds tid,” siger Peter Gæmelke.

“Økologerne er i fremgang, og der er meget, der tyder på, at der sker meget mere i fremtiden. Derfor er der mange gode grunde til, at økologerne bør have en plads i bestyrelsen,” supplerer viceformand i Dansk landbrug, Ib W. Jensen, der også er Familielandbrugssektionens formand.

Både Peter Gæmelke og Ib W. Jensen mener, det vil være mest naturligt for Dansk Landbrug at placere sine “egne” økologer i Landbrugsraadets bestyrelse, frem for Økologisk Landsforening.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Gylleramte: Gylle-SMS er et medie-stunt

Naboer til svineproducenter er ligeglade med, om de bliver orienteret via SMS, eller de får en seddel i postkassen, mener Foreningen af Gylleramte.

En ny SMS-service giver landmænd mulighed for at advare deres naboer, før de kører gylle ud. Servicen er etableret af Danske Svineproducenter, og den er gratis for naboer og de landmænd, der er medlem af Danske Mælkeproducenter Danske og Svineproducenter.

Servicen har fået omtale i de fleste lokale aviser, op på radio- og TV-stationer. Blandt andet derfor kalder Landsforeningen af Gylleramte ordningen for et medie-stunt.

“Det er sådan, at ikke alle har mobiltelefon, og ikke alle, der har en mobiltelefon, kan finde ud af at bruge SMS. Det heller ikke alle, der er på internettet og kan modtage e-mails, som jo også er en del af ordningen,” siger Holger Ø. Mortensen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Gylleramte.

“Og svineindustriens naboer kan jo ret beset være ligeglade med, om de bliver orienteret om det forestående gyllebad via en sms, en e-mail eller en seddel i postkassen. Stanken bliver den samme! Forskellen er, at landmanden sparer sig ulejligheden og i nogle tilfælde ubehaget med at køre rundt og lægge sedler i naboernes postkasser.”

“Bøndernes charmeoffensiv med disse gylleadvarsler pr. SMS er i bedste fald et mediestunt,” mener Holger Ø. Mortensen.

Han foreslår, at Danske Svineproducenter i stedet gennemfører en frizoneordning på for eksempel 150 meter op til naboejendomme, og at landmændene inden for den zone bruger kunstgødning i stedet for gylle.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Danske fiskere med i ulovligt fiskeri

Danske fiskere er godt med i det ulovlige overfiskeri af torsk i Østersøen, som ellers særligt deres polske kolleger beskyldes for at bedrive.

Det mener EU-Kommissionen, der foruden Polen også udråber særligt Sverige som storsynder i rovfiskeriet, som alle er enige om truer hele bestanden på livet. Men formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, betvivler, at danske fiskere lander sorte torsk i så stort et omfang.

I en endnu hemmeligholdt rapport anslår kommissionen, at danske fiskere ulovligt lander 12,7 procent flere fisk, end kvoten tillader, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

De danske fiskeres formand indvender, at sidste år opfiskede de danske fiskere slet ikke deres kvote i Østersøen. Så de ville slet ingen grund have til at lande sorte fisk uden om fiskerikontrollen og skattevæsnet, fordi pengene så ikke kunne bruges til at afdrage gæld med, siger han.

Flemming Kristensen påpeger også, at biologerne i Det internationale Havundersøgelsesråd, ICES, frikender fiskeriet i den vestlige del af Østersøen for sorte landinger, og det er her danskerne fisker mest, anfører formanden.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Mistanke om sorte torsk

Store supermarkedskæder overvejer at standse salget af Østersø-torsk. Det skriver Politiken Søndag.

Kæderne får meget af deres torsk fra den danske virksomhed A. Espersen A/S, der er Europas største producent af frossen torsk. Espersen har baseret det meste af sin produktion på Polen, hvor virksomheden handler med fiskere og mellemhandlere, der over for Politiken indrømmer, at de snyder med kvoter og dokumenter og omsætter mange ton ulovlige torsk om året.

Espersen kræver godt nok af sine leverandører, at de skal underskrive en erklæring om, at alle fisk er fanget inden for kvoterne, men virksomheden har så stor mistro til sine egne leverandører, at den har besluttet at undersøge, om de er indblandet i handel med ulovlig torsk.

Espersen har selv vurderet, at polske fiskere i 2005 fiskede 40 procent over kvoterne, og det er overfiskeri af disse dimensioner, som er skyld, at torskebestanden i Østersøen i dag er alvorligt presset.

Anders Jensen, der er indkøbsdirektør for Rema 1000, kræver nu en forklaring fra Espersen. Det samme vil Coop Danmark, der blandt andet ejer SuperBrugsen.

– Vi har foreløbig tillid til Espersen. Men vi vil nu se på, om vi skal have vores torsk fra andre have end Østersøen for at undgå, at der bliver stillet spørgsmål om lovligheden ved fiskene, siger informationschef Jens Juul Nielsen.

28. august 2007

© Steen Ulnits

* Åbent hus ved Karup Å

“Fra udspring til udløb” – det er overskriften på årets fiskekonkurrence ved Karup Å.

Fra 10. til 12. august 2007 afholdes for 7. gang Karup Å Fiskekonkurrence – en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet.

Der er i år en præmiesum samt lodtrækningsgevinster på ca. 75.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de fem nye kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne. Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Specielt i år, hvor der de sidste uger er fanget mange store havørreder, forventes der en forøget interesse for konkurrencen. Det forventes ligeledes, at nogle af de fem nye kommuner langs Karup Å vil være repræsenteret ved præmieoverrækkelsen.

Opdræt og udsætning af havørreder er fortsat nødvendig for havørredstammen i Karup Å. Først når bestanden er blevet noget større og flere af de tilstødende vandløb er blevet gjort egnet til havørredyngel, vil bestanden blive selvbærende. Indtil da er det af største betydning, at arbejdet med opdræt og vandpleje fortsætter, hvilket ikke kun er til gavn for lokale lystfiskere, men i høj grad også for turismen og kommunekassen i de tilstødende kommuner.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger vedr. bl.a. program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk , såfremt der er spørgsmål eller behov for billeder.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Hjælp selv økologien på vej

I dag den 8. august kan man benytte sin handlekraft til at få flere landbrug omlagt til økologi. SuperBrugsen donerer 20 procent af dagens økologi-salg til Økologisk Landsforening.

Butikkerne sælger økologi som aldrig før. Men omlægning til økologi I landbruget halter bagefter. Netop nu mangler der mindst 250 økologiske landbrug i Danmark. Hvis salgsvæksten fortsætter, kan der komme alvorlig mangel på økologiske varer.

Det er baggrunden for et usædvanligt samarbejde mellem Økologisk Landsforening og SuperBrugsen, der skal motivere flere danske landmænd til at lægge om til økologi.

På onsdag den 8. august donerer SuperBrugsen 20 procent af dagens samlede salg af økologiske varer til Økologisk Landsforenings arbejde med at få landmænd til at lægge om til økologisk produktion.

Pengene skal gå ubeskåret til “omlægningstjek”, hvor en økologikonsulent sammen med landmanden, vil gennemgå gården fra A til Z, så landmanden kan få overblik over, hvordan hans egen gård vil se ud som bæredygtig økologisk bedrift.

SuperBrugsens støtte vil sikre minimum 40-50 landbrug denne grundige kick-start til økologi. Men hvis kunderne i SuperBrugsen denne dag køber væsentlig flere økologiske varer, end de plejer, kan endnu flere landmænd få et omlægningstjek.

“SuperBrugsens opbakning er utrolig vigtig, fordi omlægning til økologi er en meget stor beslutning for en landmand og hans familie. Det kræver mod på mange ændringer på bedriften. Via omlægningstjek hjælper SuperBrugsen landmanden til at tage et vigtigt første skridt mod omlægning til økologi til gavn for miljøet, dyrevelfærden og sundere fødevarer,” siger direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening.

“Samtidig får forbrugerne mulighed for direkte at fremme omlægning til økologi. Hver gang man køber økologiske produkter, fremmer man omlægning, men den 8. august kaster man en ekstra stemme for mere økologi i Danmark og giver et kærligt skub til flere landmænd,” siger Paul Holmbeck.

SuperBrugsens alliance med Økologiske Landsforening om at fremme omlægning til økologi er ikke prøvet før. Men det er ikke første gang, SuperBrugsen går direkte til landmænd i en økologisk offensiv. I 1993 spillede SuperBrugsen en central rolle i det første gennembrud for økologi, da kæden satte priserne på økologisk mælk ned.

Læs mere på www.okologi.dk/Presserum/default.asp

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Skrappe pesticidmål vækker bekymring

Europa-Parlamentets Miljøudvalg vil halvere EU’s forbrug af pesticider over 10 år målt som behandlingshyppighed. Det vedtog udvalget i sidste uge med to danske parlamentarikere, Margrethe Auken (SF) og Dan Jørgensen (S), som ophavsmænd til centrale dele af forslaget.

Vedtagelsen af forslaget er kommet som en ubehagelig overraskelse i Dansk Landbrug. Her har man i forvejen sit hyr med at leve op til målsætningerne i den danske pesticidplan. Derfor har Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug, klaget sin nød til de to parlamentarikere.

I et brev gør han opmærksom på, at det vil være “meget svært og nærmest umuligt” for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget yderligere. Han peger også på, at Miljøministeriet netop har konkluderet, at behandlingshyppighed er ‘en mangelfuld miljøindikator’.

Men bekymringen er ubegrundet og ude af proportion, siger Dan Jørgensen (S), som personligt står bag forslaget om at indføre behandlingshyppighed som miljøindikator i hele EU.

Han vurderer, at det tværtimod vil være en stor fordel for dansk landbrug, at den danske måde at regulere pesticidforbruget på udbredes til de øvrige EU-lande. Og han understreger, at forslaget ikke indebærer, at dansk landbrug skal halvere sit aktuelle forbrug af pesticider, eftersom man herhjemme allerede har haft en flot reduktion i forbruget over en årrække. Han er samtidig parat til at justere forslaget om at benytte behandlingshyppighed som miljøindikator, hvis der kommer nye og bedre forslag på bordet.

Niels Busk (V), der sidder i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, afdramatiserer ligeledes forslaget.

“Det er ret oplagt, at Miljøudvalget ikke kommer igennem med det forslag, når det kommer i plenarforsamlingen til efteråret. Jeg har en klar forestilling om, at vi får ændret og modereret det, så der kommer en tilpas hensyntagen til det erhverv, som skal producere rene fødevarer uden svamp og bakterier,” siger Niels Busk.

Der er tale om et ændringsforslag til et kommende rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Europa-Parlamentet skal behandle det til efteråret.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Ny kviksølvbombe fundet

Endnu en tikkende bombe af giftig kviksølv er fundet i den danske natur. På bunden af en sø tæt på Grindsted ligger et halvt ton, anslår professor.

Blot få dage efter, det blev afsløret, at der ligger to tons af stadset i Kærgård Klitplantage, er der nu fundet endnu et halvt ton i Karlsgårde sø – blot et par kilometer væk. Det skriver Jydske Vestkysten.

– Jeg vil vurdere, at der ligger omkring 500 kilo på bunden af søen i dag, siger professor Finn Bro Rasmussen, som er forureningsekspert til avisen.Han finder det sandsynligt, at tungmetallet er mindre farligt end det, der blev fundet i Kærgård Klitplantage, fordi der med årerne har lagt sig et tykt lag slam oven på.

I følge avisen stammer noget af kviksølvet fra Grindstedværkets spildevand, som for 40 år siden uden videre blev ledt ud i den nærliggende å, hvorfra det fandt vej til Karlsgårde sø.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Oprydning i giftdepot yderst kompliceret

Fundet af kviksølv i kemidepotet i Kærgaard ved vestkysten vanskeliggør opgaven med at rydde op voldsomt, mener førende ekspert.

Nye beregninger fra Region Syddanmark bekræftede torsdag, at fundet af kviksølv i kemikaliedepotet i Kærgaard Plantage formentlig drejer sig om godt to tons.

Det sker få dage før fristen udløber for private firmaer for at byde på opgaven med at opgrave og behandle den stærkt forurenede jord. Nu kommer opgaven med at fjerne kviksølv i hidtil usete koncentrationer oveni.

En ekspert på området, professor Jens Christian Tjell fra Danmarks Tekniske Universitet, kalder det en kæmpe komplikation af oprydningsopgaven:

– Det udbud, regionen har lagt op til, er nærmest meningsløst på det nye grundlag. Man kan vælge at fortsætte med at rydde op alligevel. Men det bliver massivt dyrere. Kviksølv kan man ikke rense for. Vi snakker snarere om evighedsdeponering i en salthorst i Tyskland, siger han til Ritzau.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Giftfund i plantage chokerer politikere

Nye opsigtsvækkende fund af kviksølv er dukket op i det i forvejen berygtede giftdepot i Kærgaard Plantage ved den jyske vestkyst.

Det kan underminere grundlaget for den aftale om oprydning i kemidepotet, som regeringen indgik for få måneder siden med Region Syddanmark. Dermed kan det også blive nødvendigt at afsætte flere penge til oprensningen i Kærgaard.

– Det er chokerende, hvis forureningen fra Kærgaard viser sig at være endnu værre, end vi troede. Det afgørende er nu at finde ud af, om der fare for menneskers sundhed, så der skal gribes ind endnu hurtigere end planlagt. Sker det, må vi naturligvis drøfte om forudsætningerne for aftalen med Region Syddanmark har ændret sig og tage bestik af det, siger formanden for Folketingets miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard (K), til Ritzau.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Kviksølv i Kærgaard Plantage

Byrådsmedlem Kai Bayer (R) fra Grindsted har gjort et usædvanligt fund. På en hjemmeside ligger analyser, der afslører en kviksølvbombe under giftdepotet i Kærgaard Plantage.

Bayer fortæller om sit fund i et læserbrev i JydskeVestkysten og skriver, at der er tale om et samlet omfang på to ton kviksølv.

– Vi har endnu ikke regnet målingerne sammen, men jeg kan bekræfte, at der er tale om en betydelig mængde kviksølv, forklarer civilingeniør Mette Christophersen fra Region Syddanmark til JydskeVestkysten.

Byrådsmedlemmet mistænker Grindstedværket for at have kørt kviksølvholdigt affald til Kærgaard i de sidste måneder, inden tilladelsen til spildevandsudledning udløb i begyndelsen af 1970’erne, og han mener, at den tidligere ledelse bør stilles til ansvar.

Danisco i Grindsted, det tidligere Grindstedværket, har ingen kommentarer.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* 50 tons fisk dræbt af forurening

Grundet en kombination af forurening og varmt vand er 50 tons fisk døde i Guanqiao søen i den kinesiske Hubei provins. Det skriver avisen China Daily.

Søen, der ligger i storbyen Wuhan, er stærkt forurenet fra industrielt spildevand og sender en stank ind over nærliggende landsbyer, skriver avisen. Det officielle Kina har imidlertid udtalt, at det ikke vil ofre landets økonomiske vækst for at bekæmpe inferiøre ting som forurening og global opvarmning.

Velbekomme. Tænk over det, næste gang du står for at skulle købe noget, der er “Made in China” eller “Made in PRC” – People’s Republic of China. Så længe vi hovedløst fortsætter med at få fremstillet og købe produkter fra Kina – alene på grund af prisen – ændrer landet aldrig officiel holdning til miljøet.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Regeringen: Grønt lys til øget kulfyring

Regeringen siger, den vil føre en ambitiøs energipolitik op til klimatopmødet i 2009. Men den arbejder samtidig på at give Dong Energy lov at bruge kul på kraftværket Avedøre 2 syd for København, selv om kul er det mest klimaskadelige brændsel af alle.

Det fremgår af et oplæg, som energiminister Flemming Hansen (K) holdt for en uge siden under forhandlingerne om en ny energistrategi for Danmark frem mod 2025, og som Ritzau er kommet i besiddelse af.

Da Avedøre 2-blokken skulle godkendes, indførte den daværende SR-regering i 1997 det såkaldte “kulstop”, der bremsede for nye kulværker i Danmark. Avedøre 2 blev i stedet et langt mere klimavenligt multibrændselsanlæg, indrettet til halm, træpiller og naturgas, suppleret med olie. Kulstoppet kom også til at gælde for Skærbækværket i Sønderjylland, der fyrer med naturgas.

Der skal imidlertid ikke meget til for at omstille Avedøre 2 til kul. Og det er præcis, hvad regeringen arbejder på ifølge oplægget, der har titlen “En visionær dansk energipolitik – vedvarende energi”.

Regeringens “grønne” miljøpolitik er således mere luftig end selv den naturgas, som de skadelige kul fremover skal afløse…

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Solgte ulovlige fisk over hele landet

Fordærvet fisk i 10 frysere uden strøm, uhygiejniske skæreborde, umærkede lakse- og torskefileter og regnskaber to år tilbage for ulovligt salg. Den fangst har Fødevarekontrollen, Fiskerikontrollen og politiet gjort ved en ransagning på tre forskellige adresser hos Aalborg-firmaet, Vesterhavs Fisk ApS.

Fiskene er solgt til aftagere over hele landet, oplyser lederen af Fødevarekontrollens rejsehold, Michael Rosenmark. Myndighederne har fundet navne på forretninger, restauranter og almindelige forbrugere, som har købt de ulovlige fisk af firmaet.

Den liste vil myndighederne følge op på, fordi det er ulovligt at købe fødevarer af en leverandør, som ikke har autorisation. Virksomheden var dog momsregistreret, oplyser Michael Rosenmark.

– Vi har ikke belæg for at sige, at fiskene har været dårlige, men de er jo solgt, uden at der har været tilsyn med det fra fødevaremyndighederne, siger han.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Mange sorte penge i svensk landbrug

En ny opgørelse fra det svenske skattevæsen viser, at hver gang en landmand tjener 100 svenske kroner, tjener han også 67 sorte kroner ved siden af. Landbruget ligger dermed på en andenplads over de mest sorte erhverv i Sverige.

Kun i fiskerierhvervet ser det værre ud. Her tjener hver fisker nemlig 77 sorte, svenske kroner for hver 100 kroner, der er betalt skat af. Det skriver Lantbrukets Affärstidning.

På en tredjeplads over Sveriges største, skatteunddragende erhverv kommer skovbruget med 55 sorte kroner for hver 100 hvide. Skattevæsenets tal bygger på razziaer og revisioner, som myndigheden har foretaget.

Det kunne være interessant med en tilsvarende opgørelse over landbrug, fiskeri og skovbrug herhjemme. Ikke mindst de to førstnævnte er jo kendt som endog meget “liberale” erhverv med meget afslappede holdninger til enhver gældende lovgivning. Det vidner de mange straffesager om…

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Legalt at sejle med sprit i blodet…

Reglen om en promillegrænse til søs på 0,5 promille blev vedtaget i sommeren 2006. Den skulle hjælpe politiet, der havde svært ved at fælde berusede sejlere, når der ikke fandtes en egentlig promillegrænse.

Men når juraen skal definere, hvad en speedbåd helt præcist er, er det størrelsen og ikke gørelsen, der tæller. Definitionen afhænger nemlig slet ikke af, hvor hurtigt båden kan sejle. Her tæller kun bådens længde og motorens størrelse. Som det ser ud nu, kan man købe både, der går helt op til 30 knob (ca. 50 km/t) – uden at de derfor skal kaldes speedbåde.

Og når båden ikke defineres som en speedbåd, kræver det ikke førerbevis at sejle båden. Og uden førerbeviskrav gælder promillekravene heller ikke. Så gælder blot den sædvanlige gamle bestemmelse om, at man skal være i stand til at føre fartøjet på “betryggende vis” – den definition, promillegrænsen blandt andet blev indført for at afløse.

Hos politiet høster de omgængelige regler derfor ikke udelt ros:

“Jeg undrede mig i hvert fald over, at man ikke havde skåret alle over en kam, dengang reglen kom”, siger vicepolitikommisær hos Svendborg Politi, Palle Petersen til gratisavisen URBAN.

Han påpeger, at den inkonsekvente promillegrænse gør politiets arbejde mere omstændigt:

“Selv om føreren har en promille på 1,5, skal vi jo alligevel bevise, at han ikke er i stand til at ‘føre båden fuldt forsvarligt’, som det hedder i loven”.

Derfor er anbefalingen fra det sydfynske øhav klar:

“Jeg mener helt klart, der bør være en fast promillegrænse, der gælder alle motorbåde og speedbåde. Det vil spare resurser både hos politiet og i sagsbehandlingen”, siger Palle Petersen.

Lektor på Juridisk Instit ved Syddansk Universitet i Odense, Kristina Maria Siig, understreger, at det er et svært område at lovgive på. Hun lægger sig alligevel på linje med politiet:

“Man har jo ikke ønsket at kriminalisere Mads og Peter, der tager en six-pack med på fisketur i en jolle – og det er også et godt udgangspunkt. Men jeg er enig med politiet i, at man har været ret large her”, siger hun til URBAN.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Ringe beskæring af EU’s landbrugsstøtte

Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet, har ikke meget til overs for den fælles landbrugspolitik. Han mener blandt andet, at den koster mere, end EU har råd til, og at den fører til overskudslagre og ødelægger ulandenes markeder. Det skriver Landbrugsavisen.

“Jeg er meget pessimistisk,” sagde han i dag på et møde om EU’s landbrugspolitik i København arrangeret af Den Danske Europabevægelse.

Men det var for stærkt for EU-kommissær, Mariann Fischer Boel, og landbrugets præsident, Peter Gæmelke. Mariann Fisher Boel remsede den ene reform af landbrugspolitikken op efter den anden, mens Peter Gæmelke kaldte det løgn.

“Dan Jørgensen snakker om, hvordan EU-politikken var for 20 år siden,” sagde Peter Gæmelke med henvisning til, at støtten ikke længere er koblet til produktion af bestemte varer og dermed ikke berører markedsprisen. Samtidig er den eksportstøtte, danske virksomheder får (ca. 500 mio. kr. i 2007), mindre end 10 procent af, hvad den var, da den var på sit højeste. Desuden er overskudslagrene skrumpet ind og findes næsten kun i form af vinsøer.

Dan Jørgensen mener, det er for sent, fordi man skulle have gjort det for lang tid siden. Det er for lidt, fordi man ikke afkobler 100 procent for alt, og fordi man betaler mange år ud i fremtiden. Endelig finder han det for egoistisk, fordi det går ud over markedsmekanismer, der skader ulandene.

“Vi må bare sige, vi i EU er dem, der går forrest, selv om det koster os nogle penge. Så tror jeg også resten af verden følger med,” sagde han.

Dan Jørgensen vil helst helt af med al landbrugsstøtte, men så længe man giver den, mener han, den skal gå til økologisk jordbrug.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Ny 24 timers miljøvagt

Efter amternes nedlæggelse har der ikke været nogen miljøvagt ude omkring i landet. Det har været op til kommunerne selv at etablere en sådan.

Nu er Sønderborg, Åbenrå, Haderslev og Tønder kommuner gået sammen om et 24 timers miljøberedskab. Hver af de fire kommuner udpeger to vagter, og de otte vagter har derefter vagten i en uge af gangen. Kommunerne betaler vagterne, det fornødne udstyr og kommende udrykninger i fællesskab – uanset hvor ulykken måtte være indtruffet.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* 5.000 gedder udsat i Mjels Sø

Sidst i juni blev der udsat ikke færre end 5.000 gedder i den nordalsiske Mjels Sø. De har til opgave at rydde ud i de mange skidtfisk, hvoraf hundestejlerne udgør størsteparten.

Der er nu blevet for mange af dem, og det går ud over søens økologiske balance – med fare for algeblomst og iltsvind. Håbet er nu, at gedderne vil kunne rydde lidt op i skidtfiskene og genskabe den økologiske balance.

Sidste år blev der af samme grund udsat 45.000 styk geddeyngel, skriver JyskeVestkysten.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Vattenfall til vindkraft

Vandkraft er ofte en torn i øjet på sportsfiskerne, som gennem mange år har kunnet se den skadelige effekt af diverse opstemninger på bestanden af vandrende laksefisk. Disse hindres i udstrakt grad i at nå op til deres livsvigtige gydepladser.

Vattenfall er den svenske gigant på vandkraftområdet. Vattenfall beskæftiger således hele 32.000 medarbejdere, hvoraf de 9.000 arbejder i Vattenfall Norden – primært Sverige. Men nu har Vattenfall fået øje på en anden CO2-fri energikilde, nemlig vindkraften. Allerede nu råder Vattenfall over mere end 400 vindmøller i Danmark, og flere er på tegnebrædtet. Således ejer Vattenfall 60% af den store vindmøllepark på Horns Rev, hvor endnu en vindmøllepark er under opsejling.

Der er en støt stigende interesse for vindmøller på havet, hvor møllerne kan bygges større uden at genere omgivelserne, og hvor det typisk blæser halvanden gang så meget som inde på land – med øget strømproduktion til følge.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Ensartede miljøkrav til landmænd ved Limfjorden

Alle kommuner rundt om Limfjorden er med i et samarbejde, der skal byde landmændene på ens milkøkrav.Alle Limfjordskommuner skal være med i et nyt sambejde, når der i fremtiden skal passes på fjorden.

EU har udstukket sit vVndramme-irektiv, og regeringen kommer med sine miljøkrav i 2009. Så er det vigtigt, at eksempelvis landmændene oplever ens krav over hele linjen. Det mener i hvert fald Egon Plejdrup Poulsen, der er borgmester i Nykøbing og initivtager til det nye kommunesambejde.Det er særlig nødvendigt, nu fordi staten skærer 40 procent ned i overvågningen af Limfjorden, når den overtager opgaven fra de lukkede amter. Det skriver dr.dk.

Limfjordssamarbejdet blev for nylig præsenteret på et møde på Skaldyrcentret i Nykøbing. Foruden landbrugets udledning af næringsstoffer blev der også diskuteret klimaforandringer og højere vandstande.

8. august 2007

© Steen Ulnits

* Antallet af økologiske søer steget med 60 procent

En stærkt stigende efterspørgsel på økologisk svinekød satte i 2006 sit præg på udviklingen i den økologiske danske svinebestand. Således voksede antallet af økologiske søer ifølge Plantedirektoratet fra 3.000 i 2005 til 4.800 søer i 2006, og i 2007 formodes antallet af økologiske søer at nå op på 5.500.

Produktionen af økologiske slagtesvin nåede ifølge Plantedirektoratets statistik op på i alt 57.000 i 2006, og den ventes at følge udviklingen i sobestanden. 57.000 økologiske søer er imidlertid kun en dråbe i havet. Der er endog meget langt igen, førend udviklingen er vendt. Således produceres der årligt 1,1 mio. konventionelle søer her i landet…

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Pirater i badevandet

180 gæster er i år blevet bidt af piratfisk i en ellers populær, kunstig sø i det centrale Brasilien. Nu tager myndighederne affære med et stål- og plasticnet for at holde de aggressive bæster væk.

Antallet af overfald er tredoblet i forhold til sidste år, og nu frygter bystyret i Palmas, at de nærgående fisk for alvor får skræmt badende turister helt væk fra den populære La Prata strand.Byens udviklingschef, Milton Neres, skyder ifølge AP skylden for det stigende antal angreb på en hastigt voksende bestand af piratfisk. Derfor installeres nu et net til ca. 60.000 kr. spændt ud på 100 træpæle for at beskytte de badende gæster og byens turistindustri.

Neres forventer 280.000 gæster i juli og august, som er højsæson i Brasilien.Udryddelse af piranha’en i reservoiret, som får vand fra Tocantinsfloden, har ikke været på tale.

“Det handler om at kombinere beskyttelse af de badende, samtidig med at vi bekymrer os om dyrearterne“, siger Milton Neres.

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Sol og vind – brug og vind!

Stigende pris på brændsel vil i fremtiden gøre det meget dyrere at lave el på den gammeldags måde med kul og olie. Vedvarende energi er globalt set billigere.

Målt på verdensplan er det næsten 10 gange så dyrt at producere elektricitet på basis af kul og olie, som det sker i dag, end at investere massivt i vedvarende energikilder, der kan producere strøm.

Det viser en ny global rapport fra miljøorganisationen Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC). Rapporten, der offentliggøres fredag, er ment som et alternativ til energiudspil fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

En massiv satsning på vedvarende energi kan globalt set spare 985 milliarder kroner årligt. Samtidig kan CO2-udslippet halveres inden 2030.

Dermed er der både miljømæssig og økonomisk fornuft i et globalt skift fra at investere i de skadelige fossile brændsler til at satse på vedvarende energikilder såsom vind, sol, vand, geotermisk energi og biomasse de næste 23 år, understreger Greenpeace.

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Sælpest – nu også på Hesselø?

Medarbejdere fra Skov- og Naturstyrelsen fandt for nylig 33 døde sæler på den lille ø Hesselø i det sydlige Kattegat. Dermed er der risiko for, at den såkaldte sælpest har spredt sig fra Anholt, hvor der indtil videre er fundet 60 sæler, som er døde af sygdommen.

Til gengæld er der de seneste dage kun fundet en enkelt død sæl på Anholt i Kattegat, og der er derfor stadig håb om, at det aktuelle udbrud af sælpest ikke bliver lige så voldsomt som de foregående udbrud i 1988 og 2002.

“Vi kan ikke med sikkerhed sige, om sælerne på Hesselø også er døde af sælpest. Vi har taget prøver og dem sender vi nu til Veterinærinstituttet, hvor eksperterne hurtigst muligt vil undersøge, om der er tale om sælpest”, siger vildtkonsulent Niels Worm fra Skov- og Naturstyrelsen.

• Spættet sæl er den suverænt mest udbredte sælart i Danmark. Der findes også en lille bestand af gråsæler.
• De spættede sæler lever især i Kattegat, Limfjorden, Vadehavet og i den sydøstlige del af landet. De forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde og uforstyrrede hvilepladser, f.eks. sandbanker, rev, holme og øer.
• Voksne spættede sæler vejer som regel 80-125 kilo og har typisk en kropslængde på 1,5-2,0 meter. Den aktuelle bestand i Danmark vurderes til at være rundt regnet 12.000 dyr.
• De spættede sæler er omfattet af EU´s habitatdirektiv samt en række internationale konventioner.
  

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Den store nordiske tobiskrig…

Det danske industrifiskeri efter tobis har længe været under kritisk observation fra EU-side. Mange miljøorganisationer mener nemlig, at dette hårdhændede fiskeri er ved at trække tæppet væk under mange bestande af fisk og fugle, der har tobisen som deres vigtigste fødegrundlag – heriblandt laks og lunder.

Samtidig har tobisbestanden de seneste år været for klart nedadgående. Således faldt den danske tobisfangst fra 735.000 tons i 2002 til blot 165.000 tons i 2005. Fangsten steg atter i 2006 – til 285.000 tons, og de danske industrifiskere mener, at bestanden nu er så stor igen, at de vil have deres EU-kvote sat op med 50.000 tons i forhold til den kvote på 170.000 tons, som det internationale havundersøgelsesråd ICES nårde frem til efter forsøgsfiskeri i dette forår.

Naboen Norge, som ganske vist ikke er med i EU, men som alligevel er med i fiskerisamarbejdet omkring den fælles Nordsø, vil blokere for en sådan stigning i den danske tobiskvote. I Norge mener man ikke, at bestanden kan tåle noget sådant. Alligevel har Norge, som ikke har noget traditionelt industrifiskeri efter denne art, tildelt sig selv en kvote på godt 50.000 tons. Og det vækker harme blandt danske industrifiskere, som har indbragt sagen for EU.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt bakker de danske fiskere op og vil nu forlange den danske kvote sat op med de bebudede 50.000 tons – trods advarslerne fra ICES om en svindende tobisbestand i Nordsøen.

Ligegyldigheden med havmiljøet skyldes naturligvis, at der er mange penge i industrifiskeriet. Således deltager 110 danske fartøjer i dette fiskeri, og det bebudede EU-stop for tobisfiskeriet kan koste disse havets lykkeriddere op mod 200 millioner kroner. Hertil skal lægges tabte arbejdspladser i de havne, hvor industrifiskene landes – Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm og Skagen.

Omkring 1.000 arbejdspladser er mere eller mindre afhængige af det danske industrifiskeri, som leverer råvarer til det fiskemel og den fiskeolie, der siden danner grundsubstansen i fremstillingen af foderpiller til opdræt af fisk, svin og fjerkræ.

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Ulovligheder på Læsø

Ulovligt garnfiskeri florerer omkring Læsø. Derfor har Sportsfiskerne nu skriftligt anmodet fiskerikontrollen om at holde særligt øje med farvandene rundt om Læsø. Farvandet omkring Læsø er opvækstområde for havørredbestande fra en lang række nordjyske vandløb.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har i en rapport (IFF nr. 23 – 1993) beskrevet havørredernes trækruter. Rapporten dokumenterer, at der langs Læsøs kyster bliver fanget havørreder fra hele landet. Øens placering i forhold til ørredernes trækruter giver i følge rapporten ophav til massive fangster af trækkende fisk fra både Nordsøvandløb, Limfjordsvandløb og Gudenåen. Når ørrederne først har forladt de jyske fjorde og kystområder i deres jagt på fødeemner, er Læsø ifølge rapporten faktisk det enkeltområde i Danmark, hvor der fanges den største del af de udsatte fisk.

15% af ørrederne fra Rye Å, som fanges udenfor Limfjorden, fanges ved Læsø. Rapportens tilsvarende tal fra de andre vandløb er for Lindenborg Å mellem 25% og 34%, for Karup Å cirka 12%, for Gudenåen cirka 11% og for Storåen 36%. Ørredbestandene fra de større nordjyske åer Uggerby Å, Voer Å, Sæby Å, Elling Å og Bangsbo Å er ikke undersøgt i rapporten, men der er al mulig grund til at antage, at også ørreder fra disse vandløb på et eller andet tidspunkt under deres havophold opholder sig ved Læsøs kyster.

Rapportens tal dokumenterer, at der langs Læsøs kyster svømmer mange ørreder, og derfor kan det ulovlige fiskeri få negative konsekvenser for en lang række jyske vandløb. Det er baggrunden for DSF’s henvendelse til Fiskerikontrollen.

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Nu døgnåbent hos Fiskerikontrollen

Fra 1. juni 2007 indførte Fiskerikontrollen en døgnåbning som et af flere led i indsatsen mod ulovligt garnfiskeri. Kravet om døgnåbning i kontrollen er stillet af Danmarks Sportsfiskerforbund og nu indført. Ulovligt fiskeri kan anmeldes til Fiskeridirektoratets døgnvagt på tlf. 7218 5609.

Man kan også udfylde et skema, som sendes elektronisk eller pr. fax til Fiskeridirektoratets døgnvagt sat@fd.dk eller fax 3345 5894. Fiskeridirektoratet har endvidere planer om at gøre det muligt at hente en elektronisk version af ovennævnte skema på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk, ligesom elektronisk lagring af anmeldelserne skal gøre det muligt at anvende disse i statistisk sammenhæng.

20. juli 2007

© Steen Ulnits

* Three more years – og så bør Gudenåen slippes fri!

Regeringen har netop besluttet, at give Tangeværket en forlængelse på blot tre år af deres koncession til at udnytte Gudenåens vand – mod de ønskede 25.

Danmark skal i 2009 lave vandplaner for de enkelte vandområder, og her skal det endeligt vurderes om vandmiljøet i Gudenåen lever op til Vandrammedirektivets krav. Hvis ikke vil Tangeværket få yderligere tre år til at udfase driften, og så er Gudenåen klar til at løbe frit igen.

Efter mange års kamp for en fri Gudenå øjner Sportsfiskerne endeligt lys forude:

– Vi er meget sikre i vores sag: Tangeværket ødelægger vandmiljøet i Gudenåen, og vi er utroligt glade for, at vores argumenter nu bliver taget seriøst, og at regeringen gør plads til at få løst problemet med Tangeværkets totale opstemning af Danmarks største å. En fri Gudenå vil være til stor gavn for den naturlige flora og fauna ved og i Gudenåen ­ og dermed os alle, siger en tilfreds formand for Sportsfiskerne, Verner W. Hansen.

Sportsfiskerne anbefaler ligesom Danmarks Naturfredning den optimale løsning for vandmiljøet: En naturgenopretning af Gudenåen, så den igen kan løbe naturligt og frit fra Kongensbro og forbi Tange.

– Vi havde naturligvis helst set, at man allerede nu traf beslutning om naturgenopretning af Gudenåen. Men vi er overbeviste om, at vandplanerne vil vise, at Vandrammedirektivets miljømål umuligt kan opfyldes uden et indgreb mod Tangeværkets opstemning af Gudenåen. Det er der enighed om hos langt de fleste EU-retseksperter, siger Verner W. Hansen fra Sportsfiskerne – tidligere Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

1. juli 2007

© Steen Ulnits

* Pure Fishing købt op

Vi lever i en verden af konstante fusioner. Alle vil være større for bedre at kunne konkurrere på verdensplan, og det kræver opkøb eller fusioner.

Nu er turen så kommet til amerikanske Pure Fishing, som ellers selv har vokset sig stor og verdensførende ved at købe mindre, men meget anerkendte producenter op. Det hele startede med ærkeamerikanske Berkley, som først købte ligeledes amerikanske Fenwick og siden svenske Abu Garcia op. Siden kom blandt andre franske Mitchell til.

Nu har den amerikanske Jarden Corporation så opkøbt Pure Fishing og indlemmet denne virksomhed blandt mange andre velrenommerede nicheproducenter. I 2006 havde Pure Fishing indtægter i omegnen af 1,5 milliard kroner, og Jarden måtte da også op med langt over 2 milliarder kroner for at kunne overtage Pure Fishing.

Pure Fishing vil sammen med det gamle og hæderkronede Coleman Company indgå i Jarden’s Outdoor Solutions afdeling. Den nuværende ledelse vil fortsætte, og Tom Bedell vil fremover spille en endnu mere fremtrædende rolle end hidtil.

Tom Bedell er nuværende formand for Pure Fishing og søn af virksomhedens grundlægger Berkley Bedell, der blandt andet udviklede et banebrydende produkt som Trilene. Siden og under Tom Bedells ledelse kom FireLine, Powerbait og Gulp! med flere verdenshits til.

1. juli 2007

© Steen Ulnits

* – Hvad betyder én grad fra eller til?

Vi snakker global opvarmning som aldrig før. Verdens førende klimaforskere er efterhånden blevet rørende enige om, at en stor del af klimaforandringen skyldes menneskelig aktivitet – i form af udledning af drivhusgasser.

EU har senest på G8-topmødet foreslået, at vi tilstræber den globale opvarmning stoppet ved 2 grader. Russerne var nogenlunde enige og anbefalede 1,5-2,5 grader som maksimum. Men amerikanerne ville ikke høre tale om nogen fastlagt grænse, som ville hæmme deres ubegrænsede forbrug af fosile brændstoffer – kul, olie og gas.

– Men hvad betyder egentlig en grad eller to fra eller til? FN’s klimapanel har regnet lidt på tingene og er blevet enige om følgende umiddelbare konsekvenser af forskellige temperaturstigninger:

• 1,5 grader:
• Op mod 30% af alle arter på Jorden vil have en øget risiko for at uddø.
• 2 grader:
• Plante- og dyrelivet på landjorden vil begynde at udskille drivhusgasser i stedet for som hidtil at optage dem. Herved vil den globale opvarmning tage yderligere fart. I takt med afsmeltningen af is ved polerne vil havet begynde at stige, så store landområder vil blive oversvømmet og millioner af mennesker blive hjemløse.
• 2,5 grader:
• Golfstrømmen vil begynde at svækkes i styrke og dermed påvirke dyr og planter på den nordlige halvkugle mærkbart.
• 3 grader:
• Omkring 30% af alle kystnære vådområder vil gå tabt.
• 4 grader:
• Mere end 40% af alle arter vil uddø.

Disse forudsigelser er naturligvis behæftet med store fejlmuligheder, men budskabet er klart nok: Det vil gå grumme galt med livet her på Jorden, dersom vi ikke griber ind mod den globale opvarmning netop nu!

1. juli 2007

© Steen Ulnits

* Flere millioner til mere natur

Først i juni præsenterede miljøminister Connie Hedegaard (K) sin plan for mere og bedre natur i Danmark. Hun serverede en liste over øremærkede projekter, som alle skal finansieres af den såkaldte “miljø-milliard”. Til projekterne hører følgende:

Ganer Å / Kirke Å:

7,5 km vandløb genslynges og gydebanker genskabes. Resultat: Bedre gydeforhold for vandrefiskene og mindre udledning af kvælstof til Skjernå og Ringkøbing Fjord.

Villestrup Å / Mariager Fjord:

Opstemninger i tilknytning til dambrug fjernes. Resultat: 1 ton fosfor og 16 tons kvælstof holdes tilbage fra den lidende Mariager Fjord.

Vilholt Mølle / Gudenåen:

Opstemningen ved Vilholt Mølle fjernes. Resultat: Gudenåen får atter frit løb, og dyrelivet kan frit vandre i landets længste å.

Uldum Kær / Gudenåen:

4 km af Gudenåen og Ølholm Bæk restaureres med genslyngning og gydebanker. Resultat: Naturgenopretning og mindre udledning af næringssalte.

Skovrejsning v. Skanderborg:

Der rejses ny skov på et 325 hektar stort område. Resultat: Mere skov og mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Råsted lilleå / Nissum Fjord:

5 km af åen genslynges, og 135 hektar landbrugsjord ekstensiveres. Resultat: Mindre udledning af næringsstoffer til fjorden.

Brede Å / Sønderjylland:

2-4 gamle åslynger genåbnes og forbindes med åen. Resultat: Snæbelen får bedre livsbetingelser, og vandmiljøet får færre næringssalte tilledt.

Kogsbøl Mose / Sønderjylland:

Vandstanden i et 200 hektar stort område hæves. Resultat: Kogsbøl Mose hindres i at gro til, og udeldningen af næringsstoffer til Vidåen og Vadehavet reduceres.

Hostrup Sø / Åbenrå:

Vandstanden hæves i en 200 hektar stor mose: Resultat: Mindre udledning af kvælstof til søen, der engang var Danmarks største næringsfattige sø af Lobelia-typen.

Tilløb til Vadehavet:

Seks spærringer fjernes og fem dambrug nedlægges. Resultat: Vandrefiskene får adgang til nye dele af Ribe Å, Sneum Å og Holme Å.

Mølleåen / Nordsjælland:

Renset spildevand skal ledes tilbage til den vandlidende å, så vandføringen genskabes. Resultat: Mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Løvenborg / Isefjorden:

Godt 150 hektar landbrugsjord tages ud af drift, en pumpestation nedlægges og en sø genskabes. Resultat: Mindre udledning af kvælstof til fjorden.

Alt i alt vil de jyske naturprojekter løbe op i godt 100 millioner kroner, som alle tages af miljø-milliarden. Denne milliard er dog reelt kun 500 millioner værd, idet EU’s nye krav i Vandrammedirektivet alene formodes at ville koste en halv milliard.

1. juli 2007

© Steen Ulnits

* Tange Sø splitter Danmarks Naturfredningsforening

Stor uenighed om, hvad der skal ske med Tange Sø, har fået bølgerne til at gå højt i Danmarks Naturfredningsforenings to lokalkomiteer i Kjellerup og Bjerringbro. Ballade om Tange Sø får nu medlemmer til at forlade Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naurfredningsforenings forretningsudvalg anbefaler, at Tange Sø skal tømmes, så Gudenåen kan komme tilbage i sine gamle slyngninger. Men det vækker ikke glæde hos lokale medlemmer af foreningen, og Pernille Ingemann, der er formand for DNs afdeling i Kjellerup, vurderer, at mindst 60 medlemmer har forladt foreningen på grund af holdningen til Tange Sø, skriver DR Midt & Vest. Derudover har en del medlemmer ikke betalt kontingent.

Som mange andre mener Pernille Ingemann, at diskussionen om laksens vilkår fylder alt for meget i sagen om Tange Sø, og at der er for lidt opmærksomhed omkring de naturoplevelser der findes i og omkring Tange Sø. Lystfiskerne mener til gengæld, at de har vundet en i hvert fald midlertidig sejr i kampen mod den kunstige Tange Sø.

Tange Sø blev dannet for næsten 90 år siden, da Gudenåen blev opstemmet for at give kraft til elværket Tangeværket. Naturvenner og sportsfiskere har længe villet fjerne Tangeværket, som de mener, hindrer Gudenåens frie løb og skader laksen.

1. juli 2007

© Steen Ulnits

* Til jubilæumsholdet – hold 25 – på Samsø Højskole:

Hermed en hilsen og et stort tillykke med jubilæet for en rigtig god idé fra “The Criminals” – seks tidligere kursister.

I ønskes alle et rigtig godt kursus og forhåbentlig flex på klingen.

Vi sender jer denne hilsen, mens vi afslutter en uges samling på Valdemar Slot på Tåsinge, hvor vi har prøvet at overliste den sydfynske havørred – tænk at et så forholdsvis lille væsen kan være så meget klogere end os.

Til eventuelle førstegangsdeltagere på fluefiskerholdet – nu er sidste chance for at springe fra – den næste uges tid kan ændre jeres liv for bestandigt!

Vi ved af erfaring hvilken overordentlig farlig og ligefrem stærkt vanedannende oplevelse I står overfor. Et sådan ophold på Samsø Højskoles Fluefiskerkursus har mange skæbner på samvittigheden – ikke mindst vore egne.

Vi adskiller os ikke væsentligt fra mange andre kursister. Også vi ankom engang som nysgerrige og forholdsvis uspolerede mennesker og forlod kurset overladt til en frygtelig grum skæbne og fremtid.

En fremtid præget af en ubændig trang til, at fægte med en kæp i luften, kaste kroge og liner i vandet samt til at binde alverdens materialer sammen på mærkelig vis. En skæbne der gør, at vi nu, på de mest mærkelig tidspunkter, kan ses i underlig beklædning ved strand og å. Alt sammen i endnu et forsøg på at bevise, at vi er klogere end en dum fisk. En frygtelig skæbne der helt har opslugt ikke så få uforvarende personer gennem historien.

Ud over denne grumme skæbne, gjorde opholdet for os, at vi på tværs af geografi, alder og baggrund fandt sammen omkring vores underlige opførsel i et fællesskab præget af frisk luft, lidt alkohol, god mad, løgnehistorier og lejlighedsvis en enkelt fisk – Et fællesskab der fastholder os i vores afvigende adfærd og som gør det mere og mere umuligt for os at vende tilbage til en bleg og farveløs “normaltilværelse” uden fluefiskeri.

Gad vide, hvad Christian Kold ville mene om den sag? Skidt med, hvad han måtte mene, vi tror på, at venskaber er en væsentlig del af højskoleidéen.

Nu skete alt dette her jo ikke bare af sig selv. Nej, vi blev lokket, blev vi – lokket ud i dette “snavs” af tre skrupelløse personer der med fuldt overlæg og ganske uden samvittighedskvaler introducerede os til vores fremtidige skæbne.

Steen – der viste os i hvilken ende af linen fluen skal sidde. Det er banalt, men vigtigt.

Preben – der lærte os at binde den første flue. De er blevet pænere siden.

Ole – der fik idéen med kurset, gav husly og som sådan bragte os sammen i et godt kammeratskab.

I har alle tre meget på samvittigheden – bare spørg vores koner! Hvis I vidste hvad det har kostet os af tid, kræfter og penge siden – men det er det hele værd!

Håber vi ses, om ikke på Samsø, så “derude” hvor hele sker.

“Hvorfor spilde tiden med ikke at fiske”

Knæk og bræk fra

“The Criminals” – also known as:

Jørgen Stybe – Erik Hansen – Peter Schmidt Nielsen – Brian Jochumsen – Bent Sørensen – Ole J. Lund

* Karpedøden breder sig – måske

Som tidligere nævnt døde 20 karper i Nordborg Sø i begyndelsen af juni måned. Nu er dødstallet oppe på 32 karper, som dog alle ser ud til at være døde på samme tidspunkt.

Karperne er ikke naturligt hjemmehørende i den meget eutrofe sø, som sidste år gennemgik en kemisk rensning med aluminiumklorid. De stammer i stedet fra udsætning af 200 karper sidst i 1980’erne. At karperne har haft det godt fremgår tydeligt af deres vækst: Således vejer de største i dag over 20 kg!

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* – Thy tager têten!

Efter lang tids nagende usikkerhed landet over skulle det nu være ganske vist:

Det blev Thy i Nordjylland, som løb af med sejren og sikrede sig landets første nationalpark. På en delt andenplads kommer Mols Bjerge og Skjernå, mens Vadehavet og Kongernes Nordsjælland trækker mere ud. De øvrige kandidater til kommende danske nationalparker – Læsø, Lille Vildmose, Lejre-Roskilde, Åmosen ved Tissø og Møns Klint – må se sig efterladt i glemsel og uvished. De bliver nemlig aldrig til nationalparker.

Det skal blive spændende at se, hvordan lokalbefolkningen reagerer på nyheden – og på nationalparkernes konkrete udformning. Flere steder har der været stor skepsis fra netop lokalbefolkningen, som frygter, at deres udfoldelsesmuligheder vil blive indskrænket med områdernes nye status som nationalparker. At de ikke også fremover kan skalte og valte med fællesdanske nationalværdier.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Tange Sø bliver ikke tømt

Den opdæmmede sø bag Tangeværket skal ikke tømmes foreløbig. Connie Hedegaard turde ikke gribe tyren ved hornene, men valgte i stedet at forlænge Tangeværkets koncession. Dermed får Danmarks sidste aktive vandkraftværk lov til at fortsætte driften.

Tange Sø ligger mellem Viborg og Randers og blev dannet, da Tangeværket blev indviet i 1921. Værkets dæmning har dog de seneste år været en torn i øjet på blandt andet Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)som begge mener, at dæmningen ødelægger en stor del af økosystemet i den øvre del af Gudenåen.

Tangeværket kunne ved sin opførelse forsyne omkring en fjerdedel af Jylland med strøm, men værket udgør i dag kun en meget lille del af Jyllands energiforsyning. Værket producerer i dag kun strøm nok til at forsyne omkring 4.000 husstande. Til sammenligning leverer en lille vindmølle mere strøm.

Connie Hedegaard vil dog ikke følge vandkraftværkets ønske om yderligere 25 års koncession på at udvinde vandkraft fra Gudenåen. Hun vil først have undersøgt, om værket kan opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv. Det vides endnu ikke, hvor mange år Tangeværkets udløbne koncession vil blive forlænget med.

Vi kan takke DN for denne beslutning. Det var nemlig DN, som via midler fra Aage V. jensens Fonde bekostede og fik Cowi Consult til at udføre en supplerende analyse over mulighederne for en løsning på Tangeværket. Den konkluderede, at kun den mest gennemgribende løsning – nemlig en tømning af Tange Sø med efterfølgende restaurering af det gamle Gudenå-løb – vil kunne leve op til de nye EU-krav.

DSF med flere grønne organisationer foranstaltede for nylig en demonstration ved Tangeværket. Under mottoet “Slip Gudenåen fri” har sportsfiskerne indsamlet flere tusinde underskrifter mod Tangeværkets fortsatte misbrug af Gudenåen. Men altså forgæves. Vil du læse min tale på denne demonstration, så klik her.

Interesserede kan læse meget mere om problemstillingerne i mine to bøger om Gudenåen. De er udførligt omtalt under “Bøger”.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Sælpest igen-igen

Med jævne mellemrum hjemsøges danske sæler af den frygtede sælpest, som i 1988 og 2002 decimerede den danske bestand af spættede sæler. Sælpesten opstår, når der bliver for mange sæler, som ligger for tæt sammen på strandene. I 1988 blev 60% af bestanden udryddet, mens den i 2002 kunne nøjes med et tab på 30%.

De seneste optællinger viser, at den samlede danske sælbestand nu igen er oppe på 12.000 individer – det samme som før udbruddet af sælpest i 2002. Det er åbenbart en kritisk masse, for nu er der netop fundet 40 døde sælunger på Anholt, hvor epidemien også startede sidste gang. Eksperter vurderer, at de voksne sæler stadig har resistens mod sælpesten fra sidste epidemi, mens ungerne ikke har det og derfor bukker under.

Sælpest er en meget ubehagelig virussygdom, der er beslægtet med den velkendte hundesyge. Da sæler og hunde er tættere beslægtet, end man umiddelbart skulle tro – “sælhunde” hedder sæler jo i folkemunde – kan hunde også blive smittet af sygdommen, hvis de ikke er vaccineret mod hundesyge. Pudsigt nok kan den dobbelt så store og langt sjældnere gråsæl godt være passiv smittebærer af sælpesten, som kun rammer den spættede sæl. De ramte sæler må døje med diverse luftvejsinfektioner og smertefulde kramper, inden de afgår ved døden.

Som fiskeribiolog kan man undre sig lidt over, at der ikke må drives jagt på sælerne, som sine steder tolder hårdt på fiskebestanden. Som lystfisker kan man ofte irriteres over sælerne, når de indtager farvandet og skræmmer havørrederne fra vid og sans. Endelig kan man som dyreven undre sig over, at de såkaldte “dyrevenner” ønsker sælerne friholdt for jagt, så de i stedet kan formere sig uhæmmet. Så bestanden til sidst bliver så stor, at der udbryder sælpest. Så dyrene derefter må gennem en lang og pinefuld sygdom, før de endelig dør. Det er da ikke særlig dyrevenligt.

Det er heller ikke spor naturligt. Det er præcis som med skarven: Når den ingen naturlige fjender har, breder den sig overalt. Men desværre findes der ingen skarvpest til at regulere skarvbestanden…

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Ny dræbergople kan true Øresund

Øresund har fået en særdeles ubehagelig gæst, der muligvis kan true de eksisterende fiskearter. Der er tale om den berygtede dræbergople, der oprindeligt hører hjemme ved den amerikanske østkyst.

Den østamerikanske ribbegople, som formentlig er bragt til Europa i ballastvand fra de store tankskibe, lever af fiskeæg, fiskelarver og plankton. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

– Hvis goplen forekommer i store mængder, kan den gnave en hel fiskebestand af torsk og rødspætter ned, så der er absolut grund til at være bekymret, selv om vi lige nu også ser mange helt små rødspætter, siger marinbiolog og akvariechef i Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen.

Det er hovedteorien, at dræbergoplen helt og aldeles ødelagde ansjosfiskeriet i Sortehavet i 1980’erne. Det tog tre-fire år, før skaderne for alvor tog fart. Goplen er formentlig fra Sortehavet bragt med ballastvand til først Holland og derfra videre til Danmark. Den er første gang set i Øresund i efteråret. Dengang var der tale om meget små eksemplarer på et par centimeter, men i store mængder. Bestanden er ganske vist lige nu mindre end i september sidste år, men til gengæld har goplerne vokset sig helt op til 6-8 centimeter store efter at have spist godt i forårsmånederne.

– Vi ved ikke, hvad de har spist, men de stortrives i øjeblikket, siger Jens Peder Jeppesen.

Dræbergoplen naturlige fjende i de danske farvande er melongoplen, og den har indtil videre ikke kunnet nedkæmpe indflytteren, der også er fundet ved Kerteminde på Fyn. Lektor ved Marinbiologisk Forskningscenter Hans Ulrik Riisgaard kan ikke afgøre, om de danske farvande har fået sig en ny indbygger, men også han er bekymret:

– Vi er faktisk vidne til et fuldskala eksperiment i naturen, hvor arter flyttes fra den ene til den anden ende af verden, og der er al mulig grund til at holde øje med den videre udvikling i denne her uønskede form for globalisering, siger Hans Ulrik Riisgaard.

Han oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på lovgivning mod, at tankskibe flytter enorme mængder af ballastvand rundt på jordkloden og dermed også forrykker den lokale fauna i havet. Det vil dog tage flere år, før lovgivningen er endeligt klar.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Trekvart milliard kroner for en ren Odense Fjord

94 mio. kr. om året i otte år, eller i alt 752 mio kr. Det kommer det til at koste, hvis vandet i Odense Fjord skal være så rent, at det kan leve op til EUs nye krav i Vandrammedirektivet.

Det fremgår af en rapport om Odense Fjord, som Miljøcenter Odense netop har fremlagt, skriver DR Fyn. Rapporten er blevet til på baggrund af et pilot-projekt på 1.000 kvadratkilometer landbrugsjord, der afvander til Odense Fjord.

– Ud over udgiften på de mange mio. kr. skal 19 procent af landbrugene nær fjorden lægges om, fordi de medvirker til forureningen. Det fortæller Harley Bundgaard Madsen fra Miljøcenter Odense.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Frygt for ny havdød i de indre danske farvande

Det usædvanligt varme og våde vejr kan føre til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002, siger havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser til JydskeVestkysten.

Siden katastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover.Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der bliver varmere end normalt.

På denne baggrund kræver Socialdemokraterne nu miljøminister Connie Hedegaard på banen. De vil have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende år.

Beskeden skal miljøministeren give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her vil Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen pege på den eksisterende vandmiljøplan som det svage led:

– Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen, der ønsker mere handling:

– Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver at være ekspert for at se, at den ikke virker.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* To nye miljøordninger trådt i kraft

Nu bliver det langt mere attraktivt for landmænd at braklægge langs vandløb og søer. Det vurderer i hvert fald Dansk LandbrugsRådgivning.

Fødevareministeriet har netop sat to nye tilskudsordninger i kraft – ordninger fra det nye landdistriktsprogram, som erstatter de hidtidige MVJ-ordninger.

Den ene ordning giver landmænd mulighed for at få tilskud til pleje af græs og naturarealer, mens den anden giver tilskud til braklagte randzoner langs søer og vandløb.

“På begge ordninger er der sket en række forenklinger i forhold til de gamle MVJ-ordninger, og ikke mindst bør landmændene nu for alvor kigge på ordningen med tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer,” lyder opfordringen fra Heidi Buur Holbeck, Dansk LandbrugsRådgivning, Landscentret.

Hun peger på, at det hidtil har været meget svært at overtale landmænd til lægge brakstriber langs vandløb og søer, selvom der rent faktisk ligger en række politiske krav til landbruget netop på dét område. Nu er ordningen imidlertid gjort mere attraktiv med højere tilskud (1.200 kr. pr. hektar) og mulighed for at lave 20 meter brede randzoner i stedet for som hidtil kun 10 meter brede.

Desuden er kravet til plantedække lempet, så man kan bevare tilskuddet, selvom der står krat, buske og læhegn på arealet. Endelig kan tilskuddet bevares, selvom man samtidig bruger arealet til at opfylde udtagningspligten under ordningen for enkeltbetaling.

En anden positiv nyhed er, at de i alt 135 mio. kr., som i 2007 er afsat til de to miljøordninger, efter alt at dømme vil strække længere end blot til Natura 2000-områderne.

Heidi Holbeck vurderer, at det i år også bliver muligt at få en aftale på plads i områder med særlige naturperler og i en del §3-områder. Det kan f.eks. være heder, moser, ferske enge, strandenge m.v.

“De seneste år har vi haft mange, som har søgt uden held. Men mit bedste bud er, at i år skal man forsøge at søge til områder også uden for Natura 2000-områderne,” siger Heidi Holbeck.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Dansk minister bliver russisk æresprofessor

Den danske fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten blevet udnævnt til æresprofessor ved universitetet i Ruslands vigtigste landbrugsregion Krasnodar. Udnævnelsen er sket i forbindelse et erhvervsfremstød for dansk landbrug i regionen, der netop er afsluttet.

Æresprofessoratet er tilknyttet Kuban Statslige Landbrugsuniversitet, der har 15.000 studerende og er Ruslands mest betydningsfulde landbrugsuniversitet, oplyser fødevareministeriet. Hans Chr. Schmidt er den første ikke-russiske æresprofessor og den syvende i landbrugsuniversitets historie. De tidligere udnævnte æresprofessorer er alle anerkendte russiske forskere, hvad den danske skolelærer jo ikke ligefrem kan siges at være…

Det er fødevareministerens indsats for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Rusland inden for fødevareområdet, der er baggrunden for udnævnelsen. Et resultat af samarbejdet gennem de seneste år er blandt andet, at det russiske landbrugsuniversitet i dag tilrettelægger sin forskning og undervisning med dansk landbrug som forbillede.

“Jeg er glad for æresprofessoratet. Både personligt og på vegne af de danske landmænd. Vi er verdensmestre i fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Dansk landbrug er kendt og anerkendt i hele verden. Nu giver Rusland os papir på anerkendelsen,” siger Hans Chr. Schmidt i en pressemeddelelse.

Godt, at russerne ikke kender til den lemfældige danske fødevarekontrol, som Hans Chr. Schmidt jo står for. Godt også, at de ikke kender til hans fortid som modstander af det danske miljø – i sin tid som miljønedskærende miljøminister…

Meget er som bekendt en by i Rusland – åbenbart også Danmark.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Utæt gylletank forurenede å

Den lille Binderup Mølleå blev mandag forurenet af gylle fra en utæt tank i nærheden.Flere døde fisk dukkede mandag op i åen nær Sønder Bjert i Trekantsområdet. Hen på formiddagen kunne Miljøvagten så med sikkerhed konstatere, at åen var blevet forurenet med gylle fra en landbrugsejendom.

Gyllen stammede fra en nærtliggende gylletank, som der ifølge myndighederne var sivet gylle ud fra i cirka et døgns tid, oplyser DR Trekanten.Ud på eftermiddagen var gyllen dog inddæmmet og det forurenede vand pumpet videre til et rensningsanlæg.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Private hus-vandværker populære

Private haveejere udfolder stor kreativitet, når sommervarme og tørke giver knappe vandressourcer. Det oplyser DR Nordjylland. Rigtig mange villaejere har således anskaffet sig deres eget, private vandværk – et såkaldt hus-vandværk, som det hedder i kataloget fra firmaet Harald Nyborg.

Anders Jessen, der er indkøbschef ved Harald Nyborg, oplyser, at firmaet indenfor det seneste år har solgt op imod 4.000 af disse hus-vandværker. De kan f.eks. bruges til at pumpe vand fra regnvandstønder rundt i haven. Men Anders Jessen ved også, at mange villa-ejere bruger anlæget i grundvandsboringer, de selv har foretaget i et hjørne af haven.

– Formålet er først og fremmest at få vandet så billigt som muligt – bl.a. ved at slippe for kommunens dyre vand-afgifter, siger han.

Så skidt med, at det er ulovligt…

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Alger i vandet sidst i juni

Sommeren er tidligt på færde i år, og de høje temperaturer samt mængden af sollys kan betyde, at algerne dukker op på strandene tidligere end normalt.

“Lige nu (medio juni, red.) er koncentrationen lav, men på grund af varmen kommer algerne muligvis i løbet af en uge eller to,” udtalte DMI’s algeekspert, Peter Viskum Jørgensen, fra Center for Ocean og Is til gratisavisen Urban.

Han forklarede, at de alger, som man skal holde øje med på sin strandtur, er blågrønalger, der kan være giftige. Man kan dog let kan få øje på dem i vandet: “Hvis man står ude i vandet og ikke kan se sine fødder, fordi vandet er grønt af alger, så skal man ikke gå ud og bade,” råder Peter Viskum Jørgensen.

Blågrønalger er mikroskopiske planter, som flyder rundt i havet. De kan udskille en gift, der er farlig for dyr som eksempelvis hunde. Men mennesker kan også blive syge af at bade i vand med en høj algekoncentration. Det er blot ikke livstruende.

Hudirritationer og influenzalignende symptomer er de mest almindelige gener, man kan risikere at få, hvis man har badet i eller slugt vand med blågrønalger. Selvom det ser ud til, at algerne kommer tidligt i år, er der, ifølge Peter Viskum Jørgensen, ingen grund til at frygte, at der kommer flere alger i år end sidste år.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Stort klithedeområde i Thy Danmarks første nationalpark

Altinget.dk er kommet i besiddelse af et fortroligt udkast til en forligstekst, der tydeligt peger på, at Thy får Danmarks første nationalpark.Medlem af Folketinget Torsten Schack Pedersen (V), der er valgt i Thisted, er allerede klar til at fejre sagen, skriver DR Midt & Vest.

“Som jeg har fulgt forhandlingerne, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det går anderledes,” siger han

Også Eyvind Vesselbo, Venstres miljøordfører, bekræfter overfor DR Midt & Vest, at det er Venstres hovedprioritet i forhandlingerne, at Thy får den første nationalpark.

Miljøordførere fra de politiske partier skulle forleden mødes i Karup Lufthavn for at drøfte sagen. Der er endnu ikke kommet noget ud om resultatet af mødet. I tilfælde af at miljøordførerne ikke kunne nå at sætte navn på nationalparkerne, er der indkaldt til et møde igen i overmorgen på torsdag.

Eyvind Vesselbo håber, at der i samme omgang kan sættes navn på de 2-3 andre områder, der skal være nationalparker i næste fase.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* – Bioethanol af søsalat?

Bioethanol produceret af søsalat – det er en mulighed, som forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Biologisk Institut, Aarhus Universitet, ser store muligheder i.

I et kommende forskningsprojekt vil forskerne studere algevæksten og lade algemassen gære i laboratoriet for at teste, hvor meget bioethanol der kan dannes. De vil samtidig undersøge, om nogle af reststofferne fra ethanolproduktionen kan bruges i f.eks. et biogasanlæg, til jordforbedring, som fodertilskud eller lignende.

Biomasse i form af landbrugsprodukter såsom korn, majs og ærter har i flere år været brugt i energiproduktionen. Problemet er, at de også kan anvendes som fødevarer, så konkurrencen om disse former for biomasse er stor, og ressourcerne derfor begrænsede.

“Der er et virkelig stort behov for at finde alternative former for biomasse til energiformål, og alger repræsenterer en ikke-udnyttet energiressource, der har et enormt potentiale,” siger seniorforsker ved DMU, Michael Bo Rasmussen, i en pressemeddelelse fra DMU.

Søsalat er en såkaldt “makroalge” – en stor grønalge, der forekommer naturligt i danske farvande, og som vokser meget hurtigt. Ikke mindst i lukkede fjordområder som Mariager Fjord produceres der enorme mængder søsalat, som driver omkring for vinden, indtil den strander et sted – og rådner op under store lugtgener.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Svær(d)t nok…

Det kan ellers være svært nok at være sværdfisk i disse år. Kødet er svært populært og smager hen i retning af kalvekød. Sværdfisken er derfor truet af overfiskning fra erhvervsfiskerside verden over. Samtidig er sværdfisken en uhyre eftertragtet, men meget vanskelig sportsfisk. Det lange sværd er i sagens natur et yderst eftertragtet trofæ, som pryder mange heldige fiskeres vægge verden over.

Men ikke nok med det. Selv efter døden kan det være svært at være sværdfisk. Således oplevede en mand for nylig at blive angrebet af en sværdfisk. Ikke af fisken selv, men af to mænd, der brugte sværdet som angrebsvåben. Offeret fik flere skrammer på ryg og hænder og meldte efterfølgende den sælsomme episode til politiet. Imidlertid og af ukendte årsager trak han siden anmeldelsen tilbage. – Måske det i stedet var sværdfisken, der skulle anmelde de to voldsmænd – for upassende omgang med døde dyr…

Sværdfisken kan blive op til fire meter lang og vej op mod 1.500 kg. Den kendes fra sin nære slægtning marlinen på sværdet, som er fladt og bredt – modsat marlinens runde og spidse. Sværdfiskens meget store øjne fortæller om dens natlige aktiviteter på dybt vand. En levevis, som gør den langt sværere at fange end marlinen, som der er hele fire arter af. Modsat den enlige sværdfisk.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Iltsvind tidligere end tidligere

Statens Miljøcenter i Ribe råber nu vagt i gevær. Man har nemlig konstateret, at der allerede nu er iltsvind i hele Lillebælt. Endnu tidligere har miljømyndighederne konstateret iltsvind i Limfjorden og den hårdt ramte Mariager Fjord. Det er et par måneder tidligere end normalt og varsler ilde for den komende sommer og efterår.

Torben Hansen, som er Socialdemokraternes miljøordfører, mener derfor, at der bør strammes yderligere op over for landbrugets massive udledning af næringsstoffer til miljøet. Men med en Venstre-regering ved roret har den slags jo lange og trange udsikgter. Her går indtjeningen og nye rekordhøster altid foran miljøets vel.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Karper i krise

Et af Danmarks bedste karpevande vånder sig i sommervarmen. I hvert fald har fundet af 20 døde karper på op til 20 kg skræmt både lokale karpefiskere og miljøfolk, som nu frygter for en virusepidemi i Nordborg Sø. Nordborg Idrætscenter, som søen sorterer under, har derfor med omgående virkning forbudt alt fiskeri i Nordborg Sø og stoppet salget af fiskekort.

De døde karper kan skyldes en frygtet virus, som måske allerede hærger i de lidt nordligere Harte-Dons Søer. Dødsfaldene kan måske også skyldes et utilsigtet udslip af spildevand i søen – måske kombineret med det usædvanligt varme vejr. Endelig mener nogle, at det måske kan være en ukendt bivirkning af den behandling med aluminiumklorid, som søen undergik sidste år for at gøre den renere og mere klarvandet.

Svaret blæser i vinden, men ét er sikkert: Fremtiden er usikker for et af landets bedste karpevande!

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Forsat uvished om nationalparker

Der blev ikke lavet nogen aftaler om, hvilke områder der står forrest til at blive udpeget som nationalparker. Det var ellers ventet, efter at DR Midt & Vest i går kunne berette, at miljøordførere fra de politiske partier mødtes i forgårs mandag, og at der var indkaldt til møde igen i morgen torsdag.

Ifølge Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dorhmann har der været for lidt tid, og forarbejdet har ikke været godt nok, skriver DR Syd.

“Jeg ønsker ikke en proces, hvor der lægges op til, at der forhåndsudpeges yderligere et par nationalparker, der står særligt godt, mens der er mere tvivl om den videre skæbne for eksempel for Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Jeg mener ikke, at det er fair. De områder, der ikke udpeges fra dag ét, men fortsat er i spil, skal have lige vilkår,” mener Jørn Dohrmann.

Thy er fortsat storfavorit til at huse den første nationalpark med en udpegning allerede i år. Derefter følger Skjern Å og Mols Bjerge som andre stærke og snarlige kandidater med bred politisk opbakning. Altsammen ifølge DR Syd.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Engelske traktorer kører på 100% biodiesel

England bliver lidt grønnere. Landets fire første traktorer, der kører på 100 pct. biodiesel, er nemlig lige sat i arbejde. Det skriver landbrugsbladet Farmers Guardian.

Traktorerne skal køre på et naturcenter med navn “Project Paradise”. De vil i forhold til deres forgængere udlede 70 pct. mindre kuldioxid, 50 pct. mindre kulmonoxid og 70 pct. færre partikler. Det er planen, at den raps, der bruges til produktion af biodieselen, skal dyrkes af lokale landmænd.

Formålet med projektet er at inspirere landmændene til dels at producere mere raps, dels at anvende mere miljøvenlige maskiner.

Der er dog nok endnu et stykke vej, før almindelige landbrug i England vil følge trop. De engelske afgifter hæmmer desværre – ligesom herhjemme – udbredelsen af biodiesel.

Forstå det, hvem der kan…

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* EU vil mangedoble straffe til miljøsvin

Erhvervsbladet skriver, at de nuværende bøder på mellem 5.000 og 35.000 kroner for forurening af havet, luften og jorden i Danmark ligger langt under, hvad EU ønsker. I et nyt direktiv hanker EU-Kommissionen op i Folketinget og fastsætter 10-årige fængselsstraffe og bøder på flere mio. kr. til miljøsyndere.

Personer eller virksomheder, der bevidst udsætter mennesker, dyr eller miljø for fare, når de driver virksomhed, skal i fængsel i op til ti år eller betale bøder på op til 11,25 millioner kroner. Samtidig skal de kunne få pålæg om, at de skal rydde op efter sig.

Det fremgår af et forslag til et nyt direktiv fra EU-Kommissionen, som i øjeblikket er til behandling i Folketinget. Det skal blive endog meget spændende at se, om danske politikere har mod og mandshjerte til at forfølge miljøsvinene.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Planer om en tunnel mellem Amerika og Rusland

Der er ikke langt mellem USA og Rusland – mellem Alaska og Kamtchtka. På det korteste sted er der således kun er 37 km over Beringstrædet, som jo er opkaldt efter en berømt dansker i russisk tjeneste.

Men der er udsigt til at skulle køre en strækning på 103 km under havets overflade, hvis et nyt stort projekt bliver en realitet. Det er geologiske forhold, der gør den planlagte tunnel tre gange så lang som den reelle afstand. Og de godt 100 km er mere end dobbelt så langt som turen under Den Engelske Kanal mellem Frankrig og Storbritannien.

Tunnellen kan blive den transportkorridor, der forbinder Europa med Amerika via Sibirien og Alaska. Den første del skal forbinde Kap Dezhnev på den russiske side med Den Store Diomedes Ø i midten af strædet. Herfra skal der graves en tunnel til Den Lille Diomedes Ø og derfra til Kap Prince of Wales i Alaska.

Projektet er ifølge den britiske avis The Times estimeret til at koste 350 milliarder kroner. Russiske embedsmænd siger, at projektet kan være en realitet inden for 10 år. Deres beregninger viser, at der vil blev fragtet op mod 100 mio. tons gods gennem tunnelen mellem USA og Rusland, hvilket betyder, at den kan tjene sig selv hjem. Tunnelen skal desuden fungere som transportvej for olie, gas og elektricitet.

“Dette er et økonomisk projekt og ikke et politisk,” udtaler Maxim Bystrov, chef for den russiske styrelse for specielle økonomiske zoner. Viktor Razbegin, fra det russiske udviklingsministerium for økonomi og handel siger, at projektet skal være et samarbejde mellem staten og private entreprenører.

Planerne om det store ingeniørarbejde blev ffor nylig fremlagt under en konference i Moskva. Allerede under Tsar Nicolai II var der tanker om at etablere en tunnel til Amerika. Planerne blev imidlertid skrinlagt, da Sovjetunionen så dagens lys efter Første Verdenskrig og den kommunistiske revolution.

Når Rusland og USA kan samarbejde i rummet – om den internationale rumstation – så kan de naturligvis også samarbejde om etableringen af en tunnelforbindelse mellem de to tidligere rivaler. Godt for det – og for verdensfreden, ikke mindst.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* EU: Ligeglad med ålen

Den europæiske ål er i overhængende fare for at uddø, men trods det måtte EU’s fiskeriministre for nylig og for andet møde i træk opgive at nå til enighed om en genopretningsplan. Frankrig og Spanien kæmper nemlig hårdt imod, da de sydeuropæiske ålefiskere tjener godt på at eksportere åleynglen til opdræt i blandt andet Kina og Japan.

Det tyske formandskab vil gøre et tredje og sidste forsøg på at få vedtaget en plan på et møde i juni. Men fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) er ikke videre optimistisk. Meget tyder dermed på, at ålefiskeriet i Europa får lov at fortsætte uændret.

Men det vil være særdeles risikabelt, påpeger Henrik Sparholt, som er fiskeribiolog ved det internationale havforskningsråd, ICES. Ifølge ICES er ålebestanden i dag nede på blot én procent af det normale niveau i flere århundreder. Og ICES har derfor i de sidste syv år foreslået et totalstop for ålefiskeriet – uden at det har fået EU-landene til at reagere…

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Mange ulovlige danske dambrug

De fleste af Danmarks dambrug er ulovlige og har ikke de nødvendige tilladelser til at lede antibiotika og andre stoffer ud i de nærliggende vandløb, som tilmed ofte ligger tæt på vigtige naturbeskyttelsesområder.

Både dambrugsbranchen, politikere og grønne organisationer beskriver situationen som helt kaotisk. De kræver, at miljøminister Connie Hedegaard (K) og kommunerne får styr på dambrugenes miljøforhold. Tilladelserne, der skal holde styr på dambrugenes udledning af miljøbelastende medicinrester i naturen, skulle have været fornyet af amterne inden 1. januar. Men amterne nåede det ikke, inden de blev nedlagt.

“Man kan næppe forestille sig en anden branche, hvor myndighederne ser gennem fingre med, at omkring 80 procent af erhvervet kører ulovligt. Det er en miljøpolitisk skandale”, siger den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, som kræver indgreb fra miljøminister Connie Hedegaard (K).

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Østersøen rådner op

Østersøen er ved at rådne op. Blågrønalgerne vælter ind på strandene hver sommer, der er iltsvind ved bunden, fisk må ikke spises på grund af dioxin, og fiskebestande trues af sammenbrud. Nu skal et enestående samarbejde mellem danske og svenske forskere give politikerne den nødvendige viden til at redde Østersøen, som helt enkelt er ved at rådne op.

Et nyt fælles initiativ fra forskere ved universiteterne i Århus og Stockholm skal støbe kuglerne til politikerne, så de kan tage de nødvendige politiske initiativer. Det er første gang i verden, at forskere i så stor målestok indsamler al tilgængelig viden om forurening og samler det i modeller. De kan efterfølgende fortælle politikerne nøjagtigt, hvilke håndtag de skal dreje på for at opnå et ønsket resultat, og hvad det vil koste.

– Man løser ikke Østersøens massive miljøtrusler ved at stå og glo ned i havet. Vi gør det målbart, hvad der hjælper bedst hvor, og hvad det koster, siger forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser. (DMU).

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Varmt som i Vikingetiden

Det vejr, vi har haft i Danmark de seneste 12 måneder, er formentlig det varmeste, vi har haft siden Vikingetiden for godt 1.000 år siden. Det siger én af Danmarks førende klimaforskere, forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Som bekendt var det så varmt i Vikingetiden, at Grønland virkelig var grønt og der voksede vinranker i nabolandet Labrador. Det var derfor, vikingerne overhovedet kunne krydse Davisstrædet og kolonisere Nordamerika, efter at de først havde bosat sig i Grønland.

“Vejret er usædvanligt, og det er på mange måder gået amok. Mit umiddelbare gæt er, at vi ikke har haft så varm en periode siden Vikingetiden,” siger han. “Vejret i Danmark og Nordeuropa har sat den ene varmerekord efter den anden. Senest er rekorden for april blevet slået med 0,9 grad, så den nu hedder 9,3 grader”.

De seneste 12 måneder har gennemsnitstemperaturen i Danmark været 10,8 grader mod de normale 7,7. Normalt måler man kun gennemsnitstemperaturen for et kalenderår, og her er rekorden på 9,4 grader sat i 2006. Men den kan meget vel stå for fald i 2007, hvis det varme vejr fortsætter, hvilket meget tyder på.

Ifølge Jens Hesselbjerg har klimaforskerne forventet, at vi først ville få den slags klima i Danmark om 50 år. Danmarks eneste vejrprofessor, Eigil Kaas fra Københavns Universitet, er også overrasket.

“Det er helt sindssygt. Den seneste varmerekord, hvor vi slår den hidtidige varmerekord for april med næsten en hel grad, er fuldstændig uhørt. Hvis man havde spurgt mig for to år siden, om det var muligt med så mange varmerekorder på så kort tid, ville jeg have sagt ikke på vilkår,” siger Eigil Kaas.

Eigil Kaas mener, at den globale opvarmning er én af hovedforklaringerne:

“For at få så mange varmerekorder i træk, har det været nødvendigt med en påvirkning af vores klimasystem udefra. Den er især kommet fra den globale opvarmning. En anden del af forklaringen er, at der er blevet flyttet noget varme. Det har f.eks. været koldere nogle steder i USA og på Grønland. Men det er under alle omstændigheder exceptionelt, at det er blevet ved så længe,” slutter Eigil Kaas.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Sminkede laks og ørreder

De ørreder og laks, man køber i supermarkedernes køle- og frysedisk, er røde i kødet, men det skyldes tilsætning af kunstige farvestoffer. Uden dem ville fiskene nemlig have hvidt kød som de fleste andre fisk.

Fiskene selv har ikke har brug for farvestofferne. Det forklarer Alfred Jokumsen, som til daglig er seniorrådgiver i Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Jokumsen fortæller videre, at kunderne klager, hvis fiskene ikke er røde nok i kødet. Derfor fortsætter fiskeopdrætterne med at tilsætte farvestofferne.

“Blandt andet derfor afholder opdrætterne et ‘”farvemøde” en gang om året, hvor opdrætterne ser på fiskenes farver og vurderer, om producenternes farvestoffer også giver ørrederne den rigtige kulør,” siger Alfred Jokumsen til gratisavisen “24 timer”.

Farvestofferne tilsættes først foderet, når fiskene er omkring to år gamle. Og når fiskene har modtaget farve i foderet i tre til fire måneder, slagtes og forpakkes de til kunderne. Da er de så klare i farverne, som ingen vildfisk nogensinde vil kunne blive. Velbekomme.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Regnbueørreder uden appetit i sommervarmen

Den forgangne rekordvarme sommer fik ørrederne hos Musholm Lax ved Reersø på Vestsjælland til at miste appetitten, og derfor voksede de ikke så meget som planlagt. Det har kostet Musholm Lax 15,8 mio. kr. i omsætningen – fra 135,3 mio. kr. i 2005 til 119,5 mio. kr. i 2006.

– Vi har slet ikke nået den tilvækst i produktionen, vi havde ønsket, på grund af en meget varm sommer. Fiskene spiser mindre og tager mindre på, og det koster i omsætning. Vi er omvendt tilfredse med, at vi har kunnet styre fodermængderne så præcist, at vi alligevel har øget overskuddet på trods af meget vanskelige vækstbetingelser, siger adm. dir. Niels Dalsgaard, Musholm Lax, til Erhvervsbladet.

Efter regnskabets afslutning har den japanske hovedaktionær Okamura Foods måttet skyde 10 mio. kr. ind i Musholm Lax som ansvarlig lånekapital. Det har styrket virksomhedens likviditet.

Virksomheden fik i 2005 – af det hedengangne Vestsjællands Amt og efter mange sværdslag og megen kritik fra miljøforkæmpere – miljøgodkendelse til at øge produktionen til omkring 3.000 ton havørreder. Det lader sig imidlertid kun gøre, hvis naturen arter sig, så fiskene indtager normale mængder foder.

– Vi har en helt utrolig efterspørgsel af vores produkter i de nye lande i Østeuropa og på en række markeder i Asien. Det globale marked tegner lyst. Derfor er det ekstra ærgerligt ikke at kunne levere tilstrækkelige mængder. Men jeg er meget optimistisk med hensyn til at være tæt på 3.000 ton produktion i indeværende sæson, siger Niels Dalsgaard. Omkring 85 procent af produktionen går til eksport.

Da produktion af ørreder i havbrug udleder kvælstof i havet, igangsætter Musholm Lax nu – i samarbejde med Dansk Akvakultur og Dansk Hydraulisk Institut – et forsøg med at sætte muslinger ud i nærheden af netburene til ørrederne. Man håber, at muslingerne skal opsuge det kvælstof, som stammer fra produktionen af regnbueørreder. I bedste fald kan projektet vise sig at være miljøneutralt, hvad gælder udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Muslingerne sættes ud i indeværende år, og hvis det falder positivt ud, vil Musholm Lax udvikle det som et koncept for “miljøvenligt havbrug”. Det vil i så fald være det første i verden af sin slags, og det er meget usandsynligt, at det bliver tilfældet.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Fiskegrossist i Grenå under mistanke for sorte fisk

Fiskerikontrollen mistænker nu ifølge Ritzau en fiskegrossist for ulovlig handel med sorte industrifisk for over 11 mio. kroner. Fiskeridirektoratet oplyser, at man har bedt politiet om at overveje en tiltale mod grossisten.

Ulovlighederne blev afsløret i forbindelse med direktoratets aktion sammen med skattevæsnet mod ulovlig handel uden om kvotesystemet – “Operation Sorte Fisk”.En kulegravning af virksomhedens regnskaber viste her, at virksomheden har solgt meget mere industrifisk, end den har registreret som købt. Det drejer sig om ikke mindre end 9.000 ton.

Fiskeridirektoratet understreger, at der med den løbende kontrol er “betydelig risiko” ved at handle med sorte fisk. Dette naturligvis til skræk og advarsel for andre mulige syndere.

Disse lader sig nu næppe skræmme. Vælger politiet at sigte grossisten, og bliver denne dømt, så er skaden til at overse. Ud over de 11 mio. kroner, som i så fald konfiskeres, kan grossisten nøjes med at betale 1 mio. kroner i bøde. Og det er jo billigt sluppet – specielt set i lyset af, hvor få sager der opdages og opklares.

Det kan således stadig og fortsat svare sig at handle med sorte fisk…

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Stop for torskefiskeriet i Nordsøen

Dansk fiskeri, som netop nu er i krise efter stoppet for fangsterne af industrifisken tobis i Nordsøen, kan forvente nye, skrappe restriktioner det kommende år.

Sådan bliver det i hvert fald, hvis havbiologernes anbefalinger følges, når der senere på året skal fastlægges kvoter for 2008.Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES udsender på fredag en statusrapport for fiskebestande i en række farvande – bl.a. Nordsøen og Østersøen, som er afgørende områder for dansk fiskeri.

Ekspertgruppen i ICES med havbiologer fra en lang række lande, konkluderer i rapporten, at den overordnede situation for fiskebestandene ikke er væsentligt forbedret siden sidste års anbefalinger.Derfor anbefaler ICES, at EU-Kommissionen og de berørte lande i 2008 ikke tillader direkte fangster efter torsk i Nordsøen, Kattegat og den østlige Østersø.

ICES har haft samme anbefalinger gennem flere år, men alligevel er det endt med politiske kompromiser, så der er vedtaget reducerede kvoter.Modsat konstaterer ICES dog også, at der er positive tegn for enkelte andre arter:

“Flere bestande af sej og kuller er i en god tilstand, og der er basis for et fortsat bæredygtigt fiskeri. Andre vigtige arter som torsk og sild lider under en formindsket reprodukion igennem flere år. Det ses i flere farvande og bør drages med ind i forvaltningen af fiskeriet,” siger Martin Pastoors, der er formand for ekspertgruppen under ICES.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Den store miljøåbenbaring

Det så rigtig skidt ud i 2001, da den nuværende regering netop var kommet til magten – støttet af Dansk Folkeparti. Vælgeranalyser viste, at danskernes miljøbevidsthed da kunne ligge på et meget lille sted.

Dette lille sted viste sig at være en medieliderlig Rasmus Modsat, som villigt lod sig bruge af en smart regering til at forplumre miljøspørgsmålet – til at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et problem. For kunne man blot så tvivl om dette, ville regeringens to massive miljøsparerunder glide lettere ned hos befolkningen.

Lomborg lod sig villigt bruge, når blot han kom i medierne hele tiden – hvilket enhver begavet idiot jo kan komme, hvis blot man vil indtage en holdning, der er lodret forskelig fra den etablerede og accepterede fagkundskab. Det hele kuilminerede i etableringen af Institut for Miljøvurdering (IMV), der fik Bjørn Lomborg som regeringsudpeget leder. Ingen kvalificerede ansøgere fik buddet.

Meget forurenet vand er flydt i havet siden da. Mange gødningsstoffer er udvasket fra de overgødskede danske marker. Og megen tumult har der været om Bjørn Lomborg og hans forkætrede institut.

Men så kom den store “miljøåbenbaring”, som Dagbladet Politiken døbte det. Bjørn Lomborg blev af sine faglige kolleger énstemmigt dømt “videnskabelig uredelig” for sin hæmningsløse jongleren med tal om ting, han intet begreb havde om. Miljøet til eksempel.

Og så kom Al Gore, der med egne ord “used to be the next president of the USA”, med sin nu Oscar-belønnede film om verdens miljøtilstand – “The inconvenient truth”. Den film var en eye opener for mange af de mennesker, som bekvemt havde ladet sig lulle i søvn af rapporterne fra IMV. Det stod virkelig galt til med verdens miljø – næsten værre end nogen havde forestillet sig.

Og som FN’s klimapanel med sin længe ventede rapport, hvor verdens førende forskere énstemmigt bakkede om om, at den globale miljøkrise i høj grad er en realitet. Nu begyndte menige menesker at kunne se, hvordan oliemafiaen med både Bush senior og Bush junior havde trukket dem rundt i manegen ved næsen – kurfyrsteligt finansieret af olieindustrien, som far og søn selv er en stærkt integreret del af.

Vor egen statsminister lod sig samtidig overtale til et besøg i privaten hos Al Gore, hvor han langt om længe så det lys, han ikke havde villet se – før nu. Nu var det nemlig og meget pludseligt gået op for statsministeren, at Al Gore var in, mens Bjørn Lomborg var out – i vælgernes øjne.

Da statsministeren er en smart mand og en snu politiker, skiftede han straks hest og steg på miljøvognen, som han ellers havde sendt til skrotning. Hvor han og hans partifæller fra landbruget før havde været indædte modstandere af vindkraften og dens grimme møller, bakkede han nu fuldt op om den vedvarende energi.

Samtidig blev Bjørn Lomborg – sikkert i kulissen – bedt om at gå af som leder af IMV, så man efterfølgende stille og roligt kunne lukke det omstridte institut igen. Hvilket så skete her for nylig. To skridt frem og to tilbage – men et kæmpe tilbageskridt for miljøet, som her tabte flere vigtige år. Og for Danmark, hvis gule førertrøje på miljøområdet nu havde fået nogle fæle pletter, som er svære at vaske af.

Senest har statsministeren sågar udtalt sig positivt om, at Danmark i EU-regi vil være en stor fortaler for, at fælleskabet forpligter sig til høje mål for sænkning af den fremtidige CO2-udledning.

Her har han mærket den hede ånde fra oppositionens Helle Thorning Schmidt, hvis parti Socialdemokratiet er en vigtig del af regeringens parlamentariske EU-grundlag. Thorning har udtalt, at målene næsten ikke kan blive for ambitiøse, og at hun under ingen omstændigheder vil lade Fogh slippe afsted med status quo – uden bindende aftaler om øgning af den vedvarende energi.

Fantastisk med en statsminister, der i den grad har skiftet ham og er blevet en slags miljøets mand ­ selv om han er leder af bondepartiet Venstre!

Den bliver svær at forklare til kernevælgerne ude på landet…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Endnu en “ubekvem sandhed”…

En konservativ amerikanske tænketank har kigget lidt på Al Gore’s egen elregning og fundet ud af, at hans elforbrug i den private husholdning er skyhøj i forhold til den menige amerikaners.

Al Gore har ikke bestridt dette, men undskylder sig med, at han skam – som en anden stat i staten – har købt sig aflad med private klimakvoter???

I sandhed endnu “en ubekvem sandhed”…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Stigning i svinebestanden

Svinebestanden per 1. april 2007 udgjorde 13,8 mio. svin – syv procent højere end samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af søer er steget med syv procent – især gylte og diegivende søer.Antallet af smågrise er ligeledes steget med syv procent, mens antallet af slagtesvin er steget med fire procent i forhold til 1. april 2006.

I 2005 og starten af 2006 faldt svinebestanden, hvilket kunne skyldes forbudet mod at have bundne søer fra 1. januar 2006.Men den nedgang er nu ved at være opvejet af den stigende svinebestand i løbet af det seneste år.

Det danske vandmiljø har således nu en endnu større tank gylle end nogensinde at glæde sig til…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* “Lystfiskeriets Dag”

Den 20. maj er det Lystfiskeriets Dag. Lystfiskeriets Dag er et nyt landsdækkende initiativ fra Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor du kan prøve kræfter med lystfiskeri ved en lang række spændende arrangementer over hele Danmark. Engagerede instruktører og foreningsfolk vil hjælpe dig godt på vej inden for lystfiskeriets fascinerende verden.

Skov- og Naturstyrelsens og DSB’s bidrag til Lystfiskeriets Dag er Lakse-ekspressen, hvor et tog kører fra Københavns hovedbanegård til Skjern Å. Et rigtig godt tilbud, hvis du lyst til at prøve kræfter med en af Skjern Å’s store vildlaks og opleve Vestjyllands enestående natur – sammen med ligesindede.

Find et arrangement nær dig og duk op til en oplevelsesrig dag i lystfiskeriets tegn. Klik ind og se meget mere på www.LystfiskerietsDag.dk

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Medicin fosser ud af dambrug

Medicin fra dambrug flyder i store mængder ud i vandløbene og forurener selv langt borte fra dambrugene. Ifølge en ikke-offentliggjort undersøgelse, som Ribe Amt har lavet for Danmarks Miljøundersøgelser, indeholder “vandløbene konstant en cocktail af stort set alle de antibiotika, der anvendes på dambrug.” I undersøgelsen er der i Ribe Amt målt store mængder antibiotika op til 25 km væk fra de dambrug, hvor medicinen er brugt til at behandle syge opdrætsfisk.

Prøver fra forrige sommer viser, at udledningen til Gudenåen per døgn fra dambrug af et bestemt antibiotika var over dobbelt så stor som udledningerne af samme stof fra Danmarks største og mest berygtede giftlosseplads, Kærgaard Plantage, der også ligger i Ribe Amt.

Men miljømyndighederne har i øjeblikket stort set ingen kontrol med udledningen af stoffet til vandmiljøet fra de omkring 300 danske dambrug. Deres tilladelser er nemlig forældede siden 1. januar, hvor tilladelserne til at bruge medicin i dambrug overgik til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Og den opgave er de færreste nye kommuner gået i gang med at løfte endnu.

– Undersøgelsen er dybt chokerende. Den viser blandt andet, at 85 procent af et anvendt antibiotika ryger direkte videre ud i vandløbene. Det er jo grotesk, at medicinen på den måde bruges til at behandle ikke-syge fisk ude i vandløbene, siger miljøkonsulent Jens Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund til Ritzaus Bureau.

Jens Thygesen mener, at miljøminister Connie Hedegaard her og nu må nedlægge et totalforbud mod, at dambrugerne behandler deres syge fisk i bassiner, der er i direkte forbindelse med vandløb.

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Sidste udkald for Tangeværket

Der er ekstra god grund til at være på vagt over for vore politikere i denne tid. Gudenåen skal nemlig slippes fri ­ Danmarks længste vandløb og uden sidestykke mest produktive, hvad laks angår.

Desværre er der tale om et rent Put & Take fiskeri, idet den oprindelige Gudenå-laks uddøde, da man i 1920’erne byggede landets største vandkraftværk og etablerede den kunstige Tange Sø. I dag ligger laksens vigtigste og sidste gydepladser således på bunden af Tange Sø ­ begravet i mudder. De mange laks i Gudenåen skyldes således alene kostbare udsætninger.

Efter 86 års ufrivilligt fangenskab er det nu på tide at slippe naturen fri i Gudenåen, nedlægge elproduktionen på Tangeværket og løslade åens vand med alt, der lever i det. Loven om Tangeværkets udnyttelse af åens vand udløber nemlig den 8. januar 2008. Koncessionen udløb faktisk allerede den 8. januar 2001 ­ på værkets 80 års fødselsdag ­ men den blev forlænget i først tre og dernæst i fem år. Lad os forhindre endnu en forlængelse.

Inden sommerferien fremsætter Miljøminister Connie Hedegaard et lovforslag om, hvordan fremtiden for Gudenåen skal se ud. Men man kan frygte, at Folketinget vælger forkert, når det inden årets udgang skal træffe en beslutning om Gudenåcentralens fremtid. Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, har nemlig meldt ud, at man ønsker Tangeværkets koncession forlænget med yderligere 25 år.

Til alt held har Danmarks største miljøorganisation Danmarks Naturfredningsforening (DN) overraskende meldt ud, at man støtter en tømning af Tange Sø med efterfølgende retablering af dette enestående naturområde. Overraskende, idet DN tidligere har ment det stik modsatte.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har sammen med flere andre miljøorganisationer åbnet hjemmesiden www.slipgudenaaenfri.dk, hvor man kan skrive under på, at man gerne vil have åens frie løb tilbage. Klik dig ind og skriv under i den gode sags tjeneste. Vi skal have den å ud af spændetrøjen nu!

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Nyt gylleudslip på Fyn

Endnu et stort gylleudslip er sket – denne gang fra en ejendom ved Assens, hvor op imod 20 ton gylle strømmede ud torsdag. Myndighederne arbejdede efter en alarm ihærdigt på at forhindre gyllen i at strømme ned i den nærliggende Puge Mølleå, oplyser TV2 Fyn.En menneskelig fejl menes at være årsagen, da udstrømningen skete efter, at der var blevet flyttet gylle fra en tank til en anden.

Gylleuheldet er et af flere i den senere tid, som har givet anledning til eftertænksomhed og politisk blæst. Først løb 1 mio. liter gylle ud i Elkjær Bæk ved Vojens. Siden kom uheld ved Skals Å, Hjarbæk Fjord og Kvindebækken ved Ejstrupholm.Konkret har Dansk Landbrug og Skov- og Naturstyrelsen aftalt at gennemgå reglerne for at finde ud af, hvordan udslippene kan forhindres.

I første omgang forsøger landbruget sammen med styrelsen at lave en kortlægning af udstyret med fokus blandt andet på pumpesystemerne. Det gælder pumper mellem fortank og gyllebeholder, elpumper, traktorpumper og sugekraner.

Desuden diskuteres nye krav som eksempelvis at slukke for hovedafbryderen, når der ikke køres gylle og at svinge røret ind over gyllebeholderen, når der ikke køres gylle. En anden mulighed kan være at sætte en timer på pumpen, så den kun kan pumpe, hvad der svarer til en fuld gyllevogn.

SF har i Folketinget foreslået, at reglerne om landbrugets gylletanke skærpes, mens Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti kritiserer landbruget for at have været tilbageholdende med løsninger.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* 35.000 liter gylle var på vej ud i Gerå

Torsdag den 19. april væltede en tankvogn med gylle i Rørholt i Nordjylland. Vognen var fyldt med 35.000 liter gylle, som en overgang truede med at løbe ned i den nærtliggende Gerå. Men en hurtig indsats fik stoppet udslippet, inden der skete større skader, oplyser Ekstra Bladet.

Det gylle, der nåede at løbe ud, blev suget over i andre vogne. Ingen mennesker kom noget til, da tankvognen væltede – hverken chauffør eller forbipasserende.

Gerå er kendt for sin gode bestand af havørreder og bækørreder.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Nyt biodiversitets-initiativ fra G8-landene

Miljøministre fra 13 store lande er ifølge Ritzau blevet enige om et nyt initiativ, der skal styrke den biologiske mangfoldighed.

Ved et møde på slottet Cecilienhof i Potsdam ved Berlin har de store industrilande i G8-gruppen og de store udviklingslande Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Sydafrika sammen underskrevet en aftale, der både skal styrke bevidstheden om den biologiske diversitet og øge indsatsen for at dæmme op for klimaforandring.

– Med en global undersøgelse vil vi indlede en proces med analyser af de økonomiske fordele ved biologisk mangfoldighed og udgifterne ved tab af den, hedder det i det såkaldte Potsdam Initiativ, som er inspireret af den chokerende Stern Rapport om de økonomiske følger af klimaforandring.

Forslaget vil blive forelagt stats-og regeringschefer ved G8-topmødet i Østersøbyen Heiligendamm i begyndelsen af juni.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Kæmpe biogasanlæg bygges på Bornholm

BioGasol bygger nu Danmarks første 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg på Bornholm. Anlægget skal omdanne affald, græs og restprodukter fra landbruget til bioethanol og andre energiprodukter.

Byggeplanerne er indsendt, og der er gjort rede for miljøforholdene. Nu mangler blot at få den offentlige finansiering på plads. Private investorer har allerede givet tilsagn om investering.BioGasols teknologi udspringer af forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Risø, og den er gennemafprøvet i et pilotanlæg på DTU.

Bioethanolanlægget på Bornholm vil koste godt 275 mio. kr. at opføre og vil producere omkring 10 mio. liter bioethanol om året. Dertil kommer 10.000 ton brændselspiller og fire mio. kubikmeter gas. Gassen skal dog primært bruges til at drive anlægget.

Idemanden bag anlægget, Thor Gunnar Kofoed (V), er medlem af Regionskommunen og Vækstforum Bornholm. Han fremhæver anlæggets høje energieffektivitet ved anlægget, og at der ikke anvendes fødevarer, men overvejende græs, affald og restprodukter i anlægget.

I foråret 2006 afsatte regeringen 200 mio. kr. til 2. generations bioethanol og herunder demonstration af teknologierne. Ifølge Birgitte K. Ahring, professor på DTU og adm. direktør i BioGasol lever demonstrationsanlægget fuldt op til regeringens krav. Og hun mener samtidig, at der er så stor international konkurrence, at det er i sidste øjeblik det kommer i gang.

“Så jeg har en klar forventning om, at staten er med på vores projekt på Bornholm,” siger hun.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Begrænsninger for udsætning af skydefugle

I det forgangne efterår lykkedes det Vildtforvaltningsrådet at nå frem til en anbefaling om og begrænsninger i udsætning af de såkaldte “skydefugle” – fasaner, agerhøns og gråænder. Det er jægernes pendant til vort Put & Take fiskeri. En jagt, hvor fuglene opdrættes til og ofte udsættes umiddelbart før store jagter. Ofte er fuglene da stadig så tamme, at de slet ikke vil flyve.

I hovedtræk går den nye anbefaling til miljøministeren ud på følgende:

• På ejemdomme under 100 hektar kan der uden videre udsættes op til 100 fasaner eller agerhøns.
• På ejendomme større end 100 hektar kan der uden videre udsættes 1 fasan eller agerhøne pr. hektar.
• Hvis der ønskes udsat flere fugle end som så, skal der udarbejdes en såkaldt “biotopplan” for ejendommen, som skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig skal den ansvarlige gennemføre et kursus, hvis indhold fastlægges af samme styrelse. Der må dog højst udsættes 7 fasaner eller agerhøns pr. hektar.
• Reglerne træder i kraft den 1. april 2010 og gælder frem til 2017. I en 3-årig overgangsperiode frem til 2001 gælder de nuværende regler fortsat.
• Fra 1. april 2007 indføres ligeledes strammere regler for udsætning af gråænder. Fremover må der således højst udsættes 1 ælling pr. 150 m2 vandflade. I dag er reglen 1 ælling pr. 50 m2.

Sidstnævnte regel må hilses velkommen af alle lystfiskere og miljøbevidsteant urbrugere, idet de ofte kolossale udsætninger af gråænder som skydefugle totalt har ødelagt vandmiljøet. Der fodres rigtig meget, og fuglenes ekskrementer gør ofte søerne til grumsede pøle af uklar algesuppe.

Vildtforvaltningsrådet består af beskikkede medlemmer fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Friluftsrådet og Verdensnaturfonden samt Dyrenes Beskyttelse. Sidstnævnte var eneste medlem, som ikke kunne tilslutte sig den nye anbefaling.

Nu har dette jo ikke meget med fiskeri at gøre, men man kan udmærket forestille sig, at vi på sigt kan få lignende regler for udsætning af fisk i Put & Take søer. Her har den naturlige fauna – hvis forekommende – bestemt ikke godt af massive udsætninger af sultne regnbueørreder. Det kan gå hårdt ud over såvel vandinsekter som frøer og salamandre.

Vi har jo allerede set, at de ellers så rentable kystudsætninger af tamfisk nu stort set er ophørt – forbudt på grund af hensynet til vildfiskene, som ikke ønskes opblandet med tilfældige tamfisk.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Gone fishing: Mexico 

Som faste læsere af denne side sikkert vil have bemærket, så er der ikke sket nogen opdatering i de seneste uger. Det er der som altid en god forklaring på:

Jeg har nemlig været i Mexico for at bese et nyt initiativ taget af lokalbefolkningen på Yucatan halvøen – baseret på sportsfisketurisme i en meksikansk nationalpark. Hvor fisketurismen indtil nu næsten altid har været på udenlandske hænder – mest amerikanske – er det nu mexikanerne selv, der står bag. Det betyder, at pengene kommer lokaløkonomien og den fattige lokalbefolkning til gode – i stedet for som nu blot at havne i amerikanske velhaveres lommer.

Du vil kunne læse mere om dette spændende initiativ i de kommende måneder – her og i diverse tidsskrifter. Der er dømt bonefish i eksotiske omgivelser!

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Ulovligt udenlandsk fiskeri i Vadehavet

Der er i løbet af april måned konstateret mindst tre tilfælde af ulovligt fiskeri i Vadehavet. Fiskeriet er udført af udenlandske fartøjer, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I det ene tilfælde opdagede kontrollører fra Fiskeridirektoratets skib “Veskysten”, at et fartøj, som fiskede efter hesterejer, havde sammensyet den sorteringsanordning, som skal sortere fladfisk fra, så den ikke virkede. Efter reglerne må fartøjet ikke drive hesterejefiskeri med et ikke funktionsdygtigt sorteringstrawl.

For nogle dage siden blev der konstateret et lignende ulovligt redskab under en kontrol i Hvide Sande. Desuden har nogle danske fiskere politianmeldt et udenlandsk fartøj, som fiskede inden for 6-sømilgrænsen, der gælder i Vadehavet for udenlandske fartøjer.

Fartøjet blev kontrolleret, da det anløb havnen i Esbjerg, og sagen er overdraget til politiet. Overtrædelserne betyder, at fiskerikontrollen i en tid vil være ekstra opmærksomme på fiskeriet i området.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Pludselig issmeltning på Antarktis

Et område i Antarktis med isflager på størrelse med Texas smelter, muligvis på grund af global opvarmning. Eksperter advarer om, at det kan få verdenshavene til stige betydeligt.

Amerikanske polaris-forskere har observeret, at “overraskende hurtige ændringer” finder sted på Antarktis’ isflager ud mod Stillehavet. Det skriver Reuters Bureau. Forskerne understreger dog behovet for flere studier, der skal afsløre, hvor hurtigt isen smelter, og hvor meget havene vil stige.

Forskerne mener, at den smeltende is kan være resultatet af ændrede vindforhold omkring Antarktis, der har bevirket, at varmere vand strømmer ind under isflagerne. De ændrede vindforhold skyldes ifølge forskerne flere faktorer: Global opvarmning, reduktion af ozonlaget og naturlige variationer i vejret er alle mulige kandidater.

De normalt 3 km tykke isflager bliver hovedsageligt observeret fra satellitter, men det vides ikke, hvor meget is der yderligere er smeltet. Det er nemlig vanskeligt at skaffe data fra fjernere beliggende isflager.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* EU gavnlig for det danske miljø

Stik imod tidlige miljøforkæmpernes dommedagsprofetier har EU haft en støt stigende positiv betydning for den danske miljøpolitik, siden Danmark kom ind i det europæiske fællesskab efter folkeafstemningen i 1972.

Det siger syv danske miljøministre i en ny antologi udgivet af Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvorfra den gratis kan rekvireres.Det havde man bestemt ikke regnet med i de første år, fortæller Jens Kampmann (A), som i 1971 blev den første danske miljøminister:

“Vi var fast overbeviste om, at en harmonisering i EF ville sænke standarderne i Danmark. Det var også rigtigt dengang. I dag er det anderledes. Nu er det EU, der sender åbningsskrivelser til Danmark, fordi vi ikke overholder direktiverne,” siger Jens Kampmann i antologien.

Tidligere miljøminister Per Stig Møller (K) er enig:

“I min tid kom der større forståelse for, at problemerne er grænseoverskridende. Vi lever ikke i et lukket rum”.

Nuværende miljøminister, Connie Hedegaard, (K) siger:

“Efter min smag har man lige lovlig længe lullet os ind i den tro, at vi var verdensmestre i Miljø. Det er rigtigt, at Danmark har markante miljølove tidligere end de fleste andre. Men i mange år har der været en selvovervurdering i Danmark og ukendskab til, hvor mange reguleringer de andre lande har gang i”.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Goble kan true dansk fiskebestand

En 15 centimeter stor gople kan true fiskebestanden i de danske farvande. Goplen, som bærer det latinske artsnavn Mnemiopsis leidyi, er blevet fundet af lederen af Marinebiologisk Forskningscenter I Kerteminde, lektor Hans Ulrik Riisgaard. Det oplyser TV 2/FYN.

Goplen lever af det samme dyreplankton, som også fiskene lever af. Og så æder den ydermere fiskenes æg og larver.

– Den forårsagede faktisk et kollaps i fiskeriet i Sortehavet, siger Hans Ulrik Riisgaard og refererer til 1980’erne, da arten var årsag til nedgang i fiskebestandene i dette store indhav.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Tilskud til etablering af nye vådområder

Siden 2003 er der i Danmark skabt 655 nye vådområder med en samlet vandflade på 65 hektar. Dette skyldes en ordning, hvor en del af jagttegnsmidlerne går som tilskud til etablering af nye vådområder.

Der er visse krav, som skal være opfyldt, før man kan søge Skov- og Naturstyrelsen om penge. Dels må det aktuelle område ikke i forvejen være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, der omhandler naturlige vådområder såsom moser, eksisterende vandhuller og ferske enge. Og dels ydes der ikke tilskud til oprensning af allerede eksisterende vandhuller. Endelig skal det færdige vådområde have en vandflade på mindst 600 m2 – typisk 20 gange 30 meter.

Kan projektet leve op til disse krav, kan man typisk regne med at få mellem 8.000 og 12.000 krober i tilskud fra jagttegnsmidlerne.

Nærmere oplysninger på www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Vandhuller

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Gylle-sigtet medhjælper nægter hærværk

Efter det store gylleudslip i Sønderjylland blev en landbrugsmedhjælper sigtet, men han nægter at have noget med sagen at gøre.

Den 44-årige landbrugsmedhjælper, der er sigtet for overtrædelse af miljøloven ved at have lukket omkring en million liter gylle ud fra en tank på Hørløkkegaard ved Vojens i Sønderjylland, står nu frem.

“Jeg vil ikke finde mig i blive hængt ud for noget, jeg ikke har gjort. Og hvis sigtelsen bliver frafaldet, bliver jeg ikke mindre aggressiv,” siger landbrugsmedhjælperen, Henning Carstensen til JydskeVestkysten.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at han fører en sag mod sin tidligere arbejdsgiver, landmanden Klaus Staugaard, som han mener, skylder ham mellem 130.000 og 140.000 kroner i løn.

“Så vil det da være fuldstændig tåbeligt af mig at begynde på sådan noget,” siger Henning Carstensen.

Det var fra en gylletank på Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej, at den store mængde gylle torsdag blev lukket ud. Staugaard bekræfter, at han har et økonomisk udestående med Carstensen.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* 1.000 ton gylle sluppet ud i sønderjyske ørredvandløb

Omkring 1.000 ton gylle er natten til torsdag den 8. marts løbet ud i Elkjær Bæk syd for Skrydstrup ved Vojens. Udslippet skete fra Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej. Herfra er gyllen løbet ud i Nørre Å, ligesom der er sket udslip til Gram Å-systemet. Begge er velkendte i fluefiskerkredse, hvor man nu frygter for den kommende sæsons klækninger af majfluer og fangster af bækørred og stalling.

Gyllen stammer fra en svinefarm, og udslippet blev opdaget kl. 06.00. Siden har mandskab fra Bredskabet været i gang med at pumpe de mange ton gylle op fra vandløbene i området.Gylleudslippet svarer til en mio. liter og udgør en enorm miljømæssig risiko og kan i værste fald udløse et stort erstatningskrav til landmanden, som efter sigende er dybt berørt af situationen.

Tidligt anså man en defekt gyllepumpe som årsag til udslippet, men det afkræftede politiet i løbet af formiddagen – efter teknikere havde undersøgt pumpen.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Århus Å: – Sluse mod global opvarmning?

Århus Å skal opdæmmes, udstyres med sluser og en pumpestation. Forslaget kommer efter store problemer med oversvømmelser.

Hele den nedre del af Århus Å blev tidligt i marts ramt af oversvømmelser. De store vandmængder kommer fra tø- og regnvejret i sidste uge. Da der samtidig var høj vandstand i Århus-bugten, blev vandet ‘stemmet op i åen, der gik over sine bredder.

Århus har tidligere kun set oversvømmelser af den karakter to gange hvert århundrede, men det er sket flere gange de senere år, og den globale opvarmning vil sandsynligvis medføre, at det sker endnu oftere i fremtiden. Det skriver Århus Stiftstidende.

Derfor har rådmand for teknik og miløområdet, Peter Thyssen (R), nu foreslået, at der bygges dæmninger og en sluse med tilhørende pumpestation nær Århus Ås udløb i Århus Havn. Han har bedt sine embedsmænd undersøge, om projektet kan indbygges i den sidste del af projektet med at få fritlagt Århus Å.

Digerne omkring den nyetablerede Egå Engsø er allerede nu ved at blive forstærket. Først i marts blev søen ramt af et mindre digebrud – med masser af vand på veje og enge.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Indlandsisen smelter ikke – forhåbentlig da…

Gentagne gange er vi blevet advaret om, hvad der vil ske, hvis indlandsisen på Grønland og isen over Arktis smelter. Senest har Al Gore i sin Oscar-belønnede film “An inconvenient truth” (“En ubekvem sandhed”) vist, hvor meget verdenshavene vil stige, hvis al isen på Grønland og Arktis eller Antarktis smelter.

Men så galt kommer det næppe til at gå de første mange tusinde år, lyder det nu beroligende fra en af Danmarks førende iskerneforskere, Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Han deltog for nylig i åbningen af Det Internationale Polarår i København.

“Vi ved, at indlandsisen på Grønland også lå der i den seneste mellemistid. Det betyder, at al isen på Grønland ikke vil smelte, og at vandet i verdenshavene derfor ikke vil stige med seks meter, hvis vi får en verden, der er fem grader varmere end i dag”, sagde Jørgen Peder Steffensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

I den seneste mellemistid var temperaturen på Jorden noget højere end i dag. Samtidig stod vandet i verdenshavene tre-fire meter højere, end de gør i dag.

“Men da der dengang fortsat var is på Grønland, skal vi til Antarktis for at finde noget af forklaringen på den højere vandstand”, fortæller Jørgen Peder Steffensen til Jyllands-Posten. “Der er ingen tvivl om, at havet vil stå højere i en varmere verden. Måske vil vandet stige tre-fire meter over de næste 3.000 år, men så er det noget, vi sagtens kan håndtere. Det svarer til en millimeter pr. år, og det er mindre, end man i dag oplever mange steder i verden, hvor jordoverfladen konstant ændrer sig som følge af, at isen forsvandt efter den seneste istid for omkring 11.000 år siden”.

Så bare tag det roligt. Efter os kommer syndfloden…

10. marts 2007

© Steen Ulnits

* Varmeste og vådeste vinter i vejrhistorien

Ifølge kalenderen begynder vinteren med demember og slutter med februar. Og den netop forgangne vinter blev den varmeste og vådeste, siden DMI begyndte målingerne for 135 år siden.

Den gennemsnitlige temperatur for december, januar og februar havnede på 4,7°C, hvilket er 0,2° over den tidligere rekord fra vinteren 1988-1989. Grundstenen til varmerekorden blev især lagt i december, der endte med et snit på imponerende 7,0°C og slog den tidligere rekord fra 1934 med næsten to grader.

I tilgift til den nye varmerekord får vi også en ny nedbørsrekord. Vinteren har nemlig heller ikke været vådere i de sidste 135 år.Den samlede vinternedbør nåede 310 millimeter og passerede dermed den gamle rekord på 273 millimeter fra 1994-1995, oplyser DMI

Disse to vinterrekorder er de seneste i en lang række nye danske vejrrekorder, der begyndte med en juli, som blev både den varmeste og solrigeste – og endte altså med en december, der blev den varmeste i mands minde – og en vinter, der både blev den varmeste og vådeste nogensinde målt!

Selv de største klimaskeptikere erkender nu, at der nok er noget om “global varming” og menneskeskabt drivhuseffekt.

10. marts 2007

© Steen Ulnits

* Postkort til miljøministeren

Som svar på miljøminister Connie Hedegaards nu berømte postkort til kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsynet, skrev Socialdemokratiets miljøpolitiske ordfører Torben Hansen et åbent postkort til ministeren.

Heri opfordrede han kommunerne til at sende miljøministeren et postkort, hvor de takkede for opfordingen til at passe godt på miljøet – og hvor de samtidig bad miljøministeren sørge for, at der nu også blev afsat penge til det ædle formål. Dette i erkendelse af, at mange nye kommuner vil have endog meget svært ved at løfte den nys pålagte miljøbyrde.

Torben Hansen foreslår konkret, at kommunerne beder miljøministeren om følgende:

• 20% af den årlige landbrugsstøtte går direkte til natur, miljø og udvikling af landdistrikterne. Hvorfor give penge til et landbrug, hvis aktiviteter er den største enkeltbelastning af den danske natur?
• Flere og bedre beskyttede naturområder i Danmark, som desværre ligger på en sølle 20. plads blandt EU’s 25 medlemslande, hvad angår gennemførelsen af Natura 2000 netværket. Pinligt.
• Konkretisering af målsætningen om at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Ord kan ikke gøre det. Handling skal der til. – Men hvad agter regeringen konkret at gøre?
• Øget indsats over for såvel overfladevand som grundvand, der slet ikke lever op til målsætningerne.
• Naturovervågningen i Danmark skal gælde for hele landet og ikke kun vore EU forpligtelser.

Torben Hansen slutter sit åbne postkort til miljøministeren med følgende advarsel:

“Ellers vil postkortet for mange af arternes vedkommende være noget af det sidste, vi ser og hører til dem i den danske natur. Det vil gøre landet meget fattigere.”

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Postkort fra miljøministeren

I forbindelse med amternes nedlæggelse og de nye regioners tilkomst sendte miljøminister Connie Hedegaard ved årsskiftet et smukt og sirligt postkort ud til de nye kommuner, der fremover skal stå for miljøtilsynet og miljøbeskyttelsen.

Hver kommune fik sit eget dyr eller plante at tage specielt vare på – heriblandt mange eksotiske og udryddelsestruede arter. Grøn kølleguldsmed, rød glente, guldpirol, hedehøg og brushane var blandt miljøministerens udvalgte arter, som der skal passes ekstra godt på.

Umiddelbart en god idé, men ved nærmere eftersyn et tiltag uden megen reel substans. Der kan nemlig ikke gøres ret meget for miljøet, uden at det også koster penge. Og der fulgte ingen penge med postkortet – kun en opfordring til at passe godt på miljøet…

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Startskud på storstilet genopretning af ådale, vandløb og søer

Miljøminister Connie Hedegaard offentliggjorde den 9. februar de første naturgenopretningsprojekter, som led i den særlige vand- og naturindsats under miljømilliarden. Projekterne vil koncentrere sig om 11 geografiske indsatsområder. De første projekter vil nu gå i gang især i Limfjordsområdet, Gudenådalen ved Randers og Odense Å-systemet. Hertil kommer en række mindre projekter i Syd- og Vestjylland. Allerede i 2007 bruges der 226 mio. af miljømilliarden på naturgenopretning.

“I et rigt samfund som det danske har vi en forpligtelse over for de kommende generationer til et værne om naturen. Nu giver vi naturen et massivt løft i især vådområder, ådale, vandløb og søer. Det er en genopretningsindsats, der kommer oven i alt det andet, vi i forvejen gør på naturområdet. De nye store naturprojekter vil være til gavn for vandmiljøet, flora og fauna – og ikke mindst for lokalbefolkningen i form af nye muligheder for friluftsliv og oplevelser” , siger miljøminister Connie Hedegaard.

I løbet af 2007 vil der blive iværksat flere naturgenopretningsprojekter, og inden udgangen af 2009 er målet, at der er iværksat projekter i alle 11 geografiske indsatsområder. Ud af miljømilliarden vil de 558 mio. kroner i 2007-09 gå til en særlig vand- og naturindsats, som indebærer en lang række store naturgenopretningsprojekter fordelt på 11 indsatsområder landet over.

Miljøministeren har offentliggjort de kriterier, som lægges til grund for prioriteringen af vand- og naturindsatsens projekter. Der vil blive fokus på naturgenopretning bl.a. af vådområder f.eks. ådale, vandløb, søer, våde enge, strandenge m.v., og indsatsen skal både bidrage til at sikre danskerne flere muligheder for aktivt at nyde naturen og gennemføre EU’s direktiver om naturbeskyttelse.

Samtidig indleder miljøministeren nu en bred folkelig dialog om indsatsen. I løbet af årets første halvdel vil ministeren deltage i en række regionale borgermøder om natursyn, naturpolitik og vand- og naturindsatsen. Skov- og Naturstyrelsen vil sideløbende indlede drøftelser om indsatsen i det enkelte indsatsområde med lokale kommuner, erhvervsorganisationer, grønne organisationer og repræsentanter for det organiserede friluftsliv.

“Sidste år havde vi en bred debat om natursyn, bl.a. som optakt til den naturpolitiske redegørelse, som jeg afgav til Folketinget i oktober. Jeg glæder mig meget til at fortsætte dialogen ved en række møder udover landet og denne gang med et meget konkret og praktisk ophæng i de forskellige vand- og naturprojekter. Det er helt centralt, at der er lokal opbakning til projekterne. Jeg ønsker dialog omkring indsatsen og derfor vil jeg her i foråret tage rundt i landet” , siger miljøminister Connie Hedegaard.

I forbindelse med offentliggørelsen af projekterne under vand- og naturindsatsen har miljøministeren desuden underskrevet en international erklæring, som understreger regeringens fortsatte opbakning bag det internationale mål, der forpligter Danmark til at stoppe tabet i naturens mangfoldighed i 2010. Erklæringen er Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations (IUCN) opfordring til beslutningstagere i den offentlige og den private sektor til at bidrage til beskyttelse at dyr og planter og deres levesteder. Med Danmark har 14 lande underskrevet erklæringen.

“2010-målet er for mig et væsentligt politisk pejlemærke, som vi bør holde fast i og som vores konkrete aktiviteter på naturområdet skal understøtte. Med vand- og naturindsatsen genoprettes naturtyper, som i mange år har været trængt. Adskillige dyre- og plantearter vil få gavn af den indsats”, udtaler miljøminister Connie Hedegaard.

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Økologer kræver plads i landbrugstoppen

Såvel Økologisk Landsforening i Århus som Dansk Landbrugs eget Økologiudvalg har at tænkt sig at lægge billet ind på en plads i landbrugstoppen.

Det bekræfter formændene for de to økologiske lejre, der begge føler sig styrket af den aktuelle økonomiske og politiske medvind for det økologiske landbrug. Nu gælder det om at omsætte medvinden til konkret politisk indflydelse.

“Vi håber, vi bliver en del af den nye bestyrelse, som tilsyneladende får stor beslutningskraft og dermed også stor indflydelse på økologernes interessevaretagelse,” siger Gert Holst-Hansen, formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

Økologisk Landsforening er ikke overraskende lodret uenige i denne disposition:

“Hvis der skal sidde økologer i Landbrugsraadets bestyrelse, skal det da være os. Vi sidder som A-medlemmer af Landbrugsraadet, mens Dansk Landbrugs Økologiudvalg er en underafdeling af Dansk Landbrug,” mener Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening.

De to økoformænd har begge tænkt sig at formalisere deres ønsker snarest.

“Det vil være en naturlig og god disposition – og et stærkt signal til økologerne – at tage os med i den nye bestyrelse. Økologien har meget at byde på i fremtidens danske landbrug,” siger Gert Holst-Hansen, Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Rekordvarmt efterår

Som forventet blev efteråret 2006 det varmeste, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nogensinde har målt.

Men ikke nok med det. Også juli måned bød med en middeltemperatur på 19,8 grader på en ny varmerekord. Men mens badegæsterne nød solen oppe på stranden, gik det ikke helt så godt ude i vandet. Her florerede alger og gopler, så det var en lyst – for dem. Badegæsterne holdt sig pænt oppe på land, og torskene gispede efter vejret ude på dybt vand, hvor iltsvindet voksede efteråret igennem.

Det rekordvarme efterår startede i september, der tangerede den bestående rekord på 16,2 grader. 31 dage senere blev der sat ny rekord for oktober med 12,2 grader, og den endelige middeltemperatur for november blev rekordvarme 8,1 grader.

December endte på en middeltemperatur så ekstremt høj som 7,0°C. Det er hele 1,9 grader over den tidligere rekord på 5,1°C fra 1934 og 5,4°C over normalen!

2006 blev derfor året, hvor selv de værste tvivlere måtte gå til bekendelse og indrømme, at der er noget galt med vejret – at den globale opvarmning nok er en kendsgerning, og at vi nok selv har noget med det at gøre…

22. februar 2007

© Steen Ulnits

* Lun vinter i vente

Efter et rekord varmt efterår kan vi nu også se frem til en ekstra varm vinter her i Danmark. Det forudser i hvert fald en ny vejrprognose fra Norges Meteorologiske Institut.

Prognosen spår, at vinteren bliver hele to grader varmere end normalt, og i så fald følger den kommende årstid i det varme efterårs fodspor. Dette efterår har som overfor beskrevet været det absolut varmeste i alle de år, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har registreret temperaturer.

Det varme vintervejr kommer formentlig til at betyde, at vejret også bliver ustadigt og blæsende.

22. februar 2007

© Steen Ulnits

* Dambruger dømt for at bruge kræftfremkaldende stoffer

En dambrugsejer i Nordjylland er idømt en bøde på 30.000 kroner for brug af kræftfremkaldende medicin, som har været forbudt i hele EU siden 1998. Medicinen blev anvendt til behandling af 50 ton fisk i et dambrug i Buderupholm ved Lindenborg Å i Himmerland.

Det er efter al sandsynlighed første gang, at en dambrugsejer dømmes for bevidst brug af kræftfremkaldende medicin. Dambrugsejeren har ikke villet oplyse, hvorfra han har skaffet medicinen, der er meget effektiv mod tarmsnyltere hos fisk – men også samtidig kræftfremkaldende.

Ved et rutinemæssigt kontrolbesøg i vinteren 2005 viste prøver fra Fødevareregion Nord, at fisk i Buderupholm var blevet behandlet med stoffet Metronidazol, og sagen blev hurtigt herefter overtaget af Fødevarestyrelsens Medicinrejsehold.

Fødevarestyrelsen forbød hurtigt, at fisk fra dambruget blev brugt til menneskeføde og i stedet destrueret, og dambruget blev underkastet offentlig kontrol.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Regeringen fifler med sin klimaplan

SF’s klimaordfører Anne Grethe Holmsgaard kalder dele af regeringens udspil til en ny klimaplan frem mod 2012 for “bogholderisvindel”.

Planen skulle ellers sikre, at Danmark lever op til de mål, som er formuleret i den internationale Kyoto-protokol fra 1997. En aftale om at begrænse udledningen af de drivhusgasser, som menes at være skyld i den globale opvarmning. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge SF består problemet i, at regeringen medregner skove og nedpløjning af halm på plussiden i det store regnestykke. Og dermed behøver vi danskere ikke gøre helt så meget for at spare på kul og olie.

“Formelt er det ganske vist tilladt efter reglerne, men det er noget, Danmark burde holde sig helt fri af”, siger Anne Grethe Holmsgaard. Både SF og de grønne organisationer mener, at regeringens plan er for uambitiøs med hensyn til miljøet herhjemme. Ganske vist får private virksomheder, her specielt elselskaberne, skåret deres CO2-kvoter væsentligt ned de kommende år, men derudover vil regeringen primært investere i miljøforbedringer i udlandet.

“Problemet er, at regeringen stort set ikke har satset på hjemlige CO2-reduktioner, men i stedet opkøber kvoter i udlandet eller investerer i projekter i u-landene”, siger en talsmand for Greenpeace, der klart er på SF’s side i dette spørgsmål.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* 75 landmænd straffes for ulovlig import af sprøjtemidler

Ulovlig import af sprøjtemidler for over fire mio. kr. fører nu til en række sager, hvor 75 landmænd kommer til at tilbagebetale et større millionbeløb til Skat i form af tabte punktafgifter. Ydermere bliver de krævet en bøde i visse tilfælde, så importen kan blive en dyr affære.

Det var en enkelt lastbil fra Tyskland til Danmark, som myndighederne i efteråret 2004 stoppede, der nu fører direkte til landmændene.“Og der er tale om punktafgifter fra 2.000 kr. til 200.000 kr. i det største tilfælde,” siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson, Skattecenter Skive.

Udover bøden ventes myndighederne også at straffe med en bøde for unddraget betaling af punktafgifter samt for overtrædelse af kemikalielovgivningen.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Myndigheder vil jage ulovligt importerede sprøjtemidler

De 75 landmænd, der ulovligt har købt sprøjtemidler i Tyskland, får nu myndighederne til at øge kontrollen med landbruget.“Det er et kontroltema til næste år,” siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson fra Skattecenter Skive.

Myndighederne vil i en fælles jagt forsøge at finde frem til de landmænd, der på ulovlig vis indkøber sprøjtemidler. For de tror ikke, at fangsten af en enkelt lastbil tilbage i september 2004 er enestående.“Det er naivt at tro,” siger Poul-Erik Jønsson.

Derfor vil Skat se nærmere på de danske virksomheder, som findes i et europæisk register over virksomheder, der handler momsfrit. Dette register er alle europæiske virksomheder forpligtet til at indberette til, når de handler med udenlandske virksomheder.

Gennem dette register kan myndighederne finde tilbage til de danske virksomheder og landmænd, der står for importen. Købet er nemlig kun en fidus for landmanden, hvis der handles momsfrit og det dermed kan fradrages i regnskabet. Sådan lyder vurderingen fra Skat, der tilsyneladende kender sine pappenheimere og lus på travet..

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Sø til salg – kan ikke sælges…

Salget af sønderjyske Slivsø er gået i hårdknude. Kun en enkelt køber har vist interesse og bød i sommer 3 mio. kroner, men handelen gik i vasken, skriver TV2 Syd.

Sønderjyllands Amt har derfor besluttet, at landsdelens tredjestørste sø pr. 1. januar 2007 overgår til den nye Region Syddanmark. Regionen skal efterfølgende at komme med et udspil om, hvad der skal ske med søen.

Det kostede 23 mio. kr. at genskabe Slivsø, som officielt blev indviet i 2004. Projektet omfatter et område på 200 hektar, hvoraf søen udgør 160 hektar. Der er registreret flere end 100 forskellige fuglearter ved søen, og der er fundet ørredyngel i søen.

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som var meget imod et salg af søen til private, håbede til det sidste, at Slivsø kunne sælges til staten for at sikre udviklingen af naturområdet.

Skov- og Naturstyrelsen bød da også halvanden mio. kroner, men det tilbud blev afvist af amtsrådet.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig koster mindst 100 millioner

Det seneste fiskeriforlig kommer til at koste danske fiskere mindst 100 millioner kroner i 2007. Det anslås af fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) selv.

– Alt i alt kan man sige, der er nedskæring på torsk, rødspætter, tunger, sild-bifangster. Der er nedskæringer på havdage. Der er nedskæringer på brisling, og der er nedskæringer i Østersøen. Det er listen over minusserne, og den er stor, siger Flemming Kristensen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Han er dog tilfreds med, at torsk ikke længere kun må fanges som bifangst, sådan som EU-Kommissionen oprindelig spillede ud med.

– Det havde jo været fuldstændig ødelæggende for kystfiskeriet i Danmark, lyder det.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* – 20 år med fremskridt for vandmiljøet?

Vandløb, søer, fjorde og havområder har fået det bedre gennem de sidste 20-30 år.Vandet er blevet mere klart, og der er kommet flere såkaldte “rentvandsarter” blandt fisk i vandløbene. Så selvom vandmiljøet stadigvæk påvirkes af vores aktiviteter, er der fremskridt for både dyre- og plantelivet.

Det fremgår af en ny bog, “Vandmiljø – biologisk tilstand,” som netop er udkommet på forlaget Hovedland og udgivet i samarbejde med Danmarks MiljøUndersøgelser (DMU).

Forbedringerne i vandmiljøet er resultatet af de sidste 20-30 års indsats for vandmiljøet, som har skåret ned på udledningen af næringsstoffer og organisk materiale til vandmiljøet.Det har blandt andet betydet, at næsten alt spildevand fra husholdninger og industri nu bliver renset, og at landbruget leder færre næringsstoffer ud i vandområderne.

Alligevel er det dog stadigvæk kun cirka halvdelen af vandløbene, en tredjedel af søerne og ingen af fjordene, som i dag opfylder de målsætninger, amterne har opstillet.Hvis vandkvaliteten i fremtiden skal være endnu bedre, skal tilførslen af næringsstoffer reuceres endnu mere.

En af de væsentligste kilder er landbruget, fremgår det i følge DMU Nyt af bogen, “Vandmiljø – biologisk tilstand”. Som om det var noget nyt…

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* – Behandlings-index?

SF’s miljøordfører Steen Gade – tidligere direktør for Miljøstyrelsen – slår til lyd for, at behandlingsindekset for kartofler uden problemer for udbyttet, men til stor glæde for miljøet kan nedsættes fra de nuværende 1,7 til 1,4. – Men hvad er egentlig dette “behandlings-index” for en størrelse? Forklaringen kommer her:

For hvert enkelt sprøjtemiddel har Miljøstyrelsen sat et loft for, hvor stor en mængde landmanden må bruge pr. sprøjtning. Hvis landmanden benytter den maksimalt tilladte mængde af et givet middel til en sprøjtning mod f.eks. ukrudt, udgør den et behandlingsindeks på 1. Benytter landmanden kun halvdelen af den tilladte mængde, udgør behandlingsindekset 0,5.

Et lavt behandlingsindeks er ønskeligt af hensyn til miljøet og kan opnås ved at sprøjte få gange og/eller sprøjte med en nedsat dosis i forhold til den maksimalt tilladte mængde. Et konkret eksempel gør det lettere at forstå, hvordan systemet fungerer:

Landmanden må ifølge Miljøstyrelsen maksimalt sprøjte gensplejsede foderroer med 6 liter Roundup Ready, hver gang han sprøjter for at bekæmpe ukrudtet. 6 liter er således normaldoseringen her.

Sprøjter han 1 gang med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på 6 / 6 = 1.

Sprøjter han 2 gange med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (6+6) / 6 = 2.

Sprøjter han 3 gange med 4 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (4+4+4) / 6 = 2.

Sprøjter han 3 gange med 2 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (2+2+2) / 6 = 1

Jo, miljøet er i sandhed en svær størrelse at håndtere på det politiske plan…

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Svampe gør nordiske dyr radioaktive

Norske får og svenske elge er usædvanligt radioaktive i år. Det skyldes, at svampesæsonen har været ekstremt god, skriver Lantbrukets Affärstidning.

Svampe optager nemlig mere radioaktivitet end eksempelvis græs, så når dyrene har rekordmange svampe at mæske sig i, bliver de også mere radioaktive, skriver det videnskabelige tidsskrift New Scientist.

Det problem har blandt andet ramt norske fåreavlere, som kun kan sælge deres fårekød, hvis det er garanteret fri for radioaktivitet. Derfor plejer fåreavlerne normalt at give fårene specialfoder, der er fri for radioaktivitet, i en måned før slagtning. Men nu hvor fårene er ekstra radioaktive, tvinges fåreavlerne til at give fårene det særlige foder i to måneder, og det koster dem dyrt.

Radioaktiviteten skyldes primært nedfald fra katastrofen ved Tjernobyl i 1986 – for mere end 20 år siden.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Skarvbestanden faldet med 6%

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) tæller hvert år antallet af skarvreder i Danmark for at følge med i udviklingen af denne stærkt omdiskuterede fugl.

Et sent og koldt forår kombineret med mangel på fisk i visse områder har i 2006 medført, at skarvbestanden samlet er gået 6% tilbage i forhold til sidste år og 5% i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år. DMU’s tælling nåede frem til, at der i 2006 var 37.404 reder fordelt på 61 kolonier landet over. Hver rede omfatter typisk to voksne fugle og to unger – fire fugle per rede og dermed i alt 149.616 skarver.

Det kan være endog meget svært at forstå og fatte, at en fugleart skal være totalfredet, når bestanden i et lille land som Danmark er hele 150.000 individer. Specielt svært at forstå forekommer det, når selvsamme fugle sine steder ene er skyld i, at op mod 80-90% af alle udvandrende ungfisk af laks og havørred forsvinder – i sultne skarvmaver.

Dermed er skarven den største enkelthindring for, at atlanterhavslaksen igen kan blive selvreproducerende i Skjernå-systemet. Og nu ser det måske ud til, at tilbagegangen skyldes skarven selv – at den sorte fugl nu har ædt så mange fisk, at den ikke længere har føde nok.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Stigende økologisk import

Danskerne er i stigende grad interesseret i økologiske varer, og det får importen til at stige. Importen af økologiske varer til Danmark steg således med 31 procent fra 2004 til 2005, viser de seneste tal fra Danmarks statistik.

Ifølge Økologisk Landsforening viser de helt nye tal for 2006, at tendensen fortsætter frem til dette årsskifte. Og det er et udtryk for, at det er nødvendigt med flere omlægninger til økologi, mener direktør i Økologisk Landsforening Poul Holmbeck:

“Der er behov for mange flere økologiske landmænd – specielt når det gælder korn, kød og frugt og grønt. Den store import er udtryk for, at vi ikke producerer alt det, som vi kunne sælge på hjemmemarkedet. Så jeg kan kun opfordre alle konventionelle landmænd, der overhovedet har haft tanken om at lægge om til økologi, til at gøre deres overvejelser færdige og gerne lægge om,” siger han.

Ifølge Danmarks Statistik faldt den danske eksport af økologiske varer med 1,4 procent fra 2004 til 2005. Økologisk Landsforenings nye tal for 2006 viser dog, at også eksporten af økologiske varer er stigende, og foreningen regner med en tredobling over de næste 3-5 år.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Billige nytårstorsk

Vejret artede sig for erhvervsfiskeriet sidst på det gamle år. Det resulterede i pænt med nytårstorsk, som mange steder var billigere end året før.

“Situationen var heldig sidste år. Dels havde vi byttet os til en større torskekvote, dels var rationerne i Nordsøen, Skagerak og Kattegat ikke brugt op, og der var ingen fangstbegrænsninger på torsk i den vestlige Østersø og Bælthavet”, sagde direktør Henning Gyldenlev, Danmarks Fiskeriforening til Morgenavisen Jyllands-Posten.

“Torskefiskeriet var utrolig godt lige efter jul. Med en kulingperiode som den, vi havde i begyndelsen af december, ville det nok have set anderledes ud”, sagde fiskeauktionsmester Jes Holm Sørensen, Hanstholm Fiskeauktion til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fiskeriauktionen i Hanstholm solgte således torsk i størrelse 3, som er en typisk for nytårstorsk, til knap 40 kr. pr. kilo. Forrige år var prisen helt oppe på 50 kr, for da var torskekvoten nemlig brugt op før jul i alle danske farvande. Nytårstorsken var derfor nok ikke helt så friskfanget, som den ellers burde være…

27. januar 2007

© Steen Ulnits

* Miljøfolk spår døden for tun

Den blåfinnede tun i Middelhavet er truet af udryddelse, og miljøfolk holder nu EU ansvarlig for, at enden for denne tunart er rykket nærmere.

EU har nemlig nægtet at vedtage en plan for genopretning af bestanden af blåfinnet tun i Middelhavet, selv om planen var anbefalet af forskere. Den var lavet af ICCAT (International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas), der forvalter fiskeriet af arten i den nordøstlige del af Atlanterhavet.

– EU har fuldstændig undergravet ICCAT’s troværdighed og arbejde. Dette er en skandale og begyndelsen til enden for den blåfinnede tun i Middelhavet, siger Espen Nordberg, der er fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Han mener, at EU har svigtet tunen til fordel for fiskeindustriens kortsigtede økonomiske interesser.

Og det er der jo ikke noget nyt i, desværre…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Engene taber

Naturen kan blive den helt store taber, hvis myndighederne skræmmer landmænd fra at afgræsse engarealerne.

Når landmændene ved, at forekomst af siv eller andre planter på græsningsengen kan koste dem store summer i tabt støtte, vil de slet ikke turde binde an med at søge støtte til arealerne.

“Vi risikerer, at landmændene ikke tør søge støtte til de her arealer. Det vil betyde, at vi mister de dyr, der går på arealerne, for de vil blive trukket hjem.” Det forudser miljøkonsulent Heidi Holbech, Landscentret.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man helt enig:

“Det er et problem med firkantede regler, for det helt afgørende, naturen har brug for, er, at de her arealer bliver brugt til græsning, og at man ikke tilfører gødning. Og så VIL man altså have f.eks. lysesiv nogle steder. De har det med at dukke op, og det kan være meget voldsomt og pludseligt. Det er utrolig vigtigt, at man ikke skræmmer landmændene væk fra de her ordninger,” tilføjer Michael Stolze, biolog i DN.

Både Michael Stolze og Heidi Holbech frygter, at myndighedernes skrappe kurs får den stik modsatte virkning end det tilsigtede: I stedet for at opnå en bedre natur- og miljømæssig tilstand på de danske enge vil de gro til, fordi afgræsningen hører op. Begge efterlyser derfor bedre støttemuligheder til at motivere landmændene til at lade deres enge afgræsse.

“Landmændene har i forvejen mistet muligheden for at få MVJ-tilskud uden for Natura 2000-områderne. Hvis de nu også mister muligheden for at søge enkeltbetaling til engene, mister engene den sidste rest af økonomisk interesse. Men det er altså dér, vi har vore store naturværdier,” siger Heidi Holbech.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Bedre forhold for Kongeåen

Danmarks to største dambrug ligger ved Kongeåen, som af mange anses for Danmarks smukkeste vandløb, og som løber gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Åen lider under dambrugene, som dels hindrer vandrefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser – dels udleder store mængder skadelige næringsstoffer til vandløbet.

Det skal et nyt projekt nu lave om på, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som netop har afsat syv mio. kr. til formålet. En vigtig del af projektet går ud på, at de to dambrug får økonomisk støtte til en ombygning med henblik på at ændre driften til fordel for naturen og miljøet.

En ændring af driften vil reducere udledningen af næringsstoffer. Det vil både være en gevinst for dyr og planter og dambrugene selv, fortæller biolog Jan Steinbring Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen:

“Dambrugenes forbrug af vand fra åen bliver mindre. Samtidig kan vandet renses på en mere effektiv måde. På den måde får dambrugene bedre muligheder for at øge produktionen, uden at det går ud over naturen og miljøet. I det her projekt går erhvervsfremme og hensynet til dyre- og plantelivet i Kongeåen altså hånd i hånd”.

Som en del af projektet skal de to opstemninger fjornes, som sikrer vandforsyningen til dambrugenes produktion af regnbueørreder. Når de fjernes, får laks, ørreder og snæbler nemmere ved at nå frem til gydepladserne på deres vandring fra åens udløb i Vadehavet.

For at lette fiskenes vandring yderligere skal åens bund flere steder belægges med grus og sten. Desuden skal en del af åen muligvis genslynges til sit oprindelige forløb.

“Iltforholdene vil blive bedre. Og vi vil få et vandløb, som ikke alene er til fordel for fiskene, men også for andre arter”, siger Jan Steinbring Jensen.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Nyt andelsselskab bag verdens største bioenergi-værk

Et nystiftet andelsselskab med omkring 150 andelshavere overtager aktiemajoriteten i Maabjerg Bioenergy A/S. Det skriver LandbrugsAvisen. Det nye selskab hedder således Maabjerg Bioenergy a.m.b.a.

Selskabet ejer 51 procent af aktierne i det projekterede biogasanlæg ved Maabjerg, der formentlig bliver verdens største. Hermed vil landmændene sikre sig, at de ikke bliver sat uden for bestemmelse.

Konstruktionen skyldes dog også skattemæssige årsager, fortæller Alan Lunde. Han er direktør for Maabjerg Bioenergy A/S og samtidig centerleder i Holstebro Struer Landboforening. Blandt de øvrige ejere i aktieselskabet er bl.a. Elsam og Vestforsyning.

“Arbejdsdelingen” mellem andelsselskab og aktieselskab går på, at andelsselskabet står for håndtering af al råvaren, dvs. transport af gylle mellem leverandører og værket, mens aktieselskabet har ansvaret for teknik og maskiner på værket.

Med dannelsen af Danmarks nyeste andelsselskab er Maabjerg Bioenergy kommet et skridt videre mod realisering, men det er stadig op ad bakke. Projektet, der startede 2002, er netop sendt ud i endnu en høring. Alligevel forventer Alan Lunde, at alle papirer og tilladelser er i hus inden for et års tid, hvorefter byggeriet kan starte.

Miljøminister Connie Hedegaard havde dog ikke penge med, da hun mandag fik en grundig orientering om Maabjerg Bioenergy:

“Vi havde gerne set, at nogle millioner fra den såkaldte miljømilliard tilfaldt os”, siger Alan Lunde, “Men ifølge en ny rapport er forholdene i Nissum Bredning så slemme, at de påkalder større opmærksomhed.”

Alan Lunde glæder sig dog over, at ministeren var meget positiv over for Maabjergværket og dets effekt, når det gælder om at reducere næringsstof-tilførselen til Ringkøbing Fjord. Og det var netop det problem, der satte skub i tankerne om et bioenergiværk på stedet.

“I hvert sagde ministeren, at hvis værker af den art reducerer forureningen som forventet, er der ingen grund til at nægte en udvidelse af husdyrproduktionen,” siger Alan Lunde. “Det er da værd at notere sig.”

Maabjerg-værket skal efter planen behandle op mod en halv million ton gylle årligt. Processen med at behandle gyllen udskiller energi til el og varme, mens den afgassede gylle returneres til landmanden som gødning.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Flere lægger om til økologi

Der er en økologisk omlægningsbølge under opsejling. Det spår en ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning. Efter en årrække, hvor flere valgte at stoppe med økologisk produktion, er tendensen langt om længe – og heldigvis for miljøet – vendt.

Frem til næste sommer vil det økologiske areal således vokse med godt 5.000 hektar, oplyser Dansk Landbrugsrådgivning. En fremskrivning fra Dansk Landbrug viser dog, at det økologiske areal skal vokse med 10.000 hektar om året, hvis den stigende efterspørgsel på økologiske varer skal dækkes.

Der er altså håb forude!

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Hollandsk teenager død af Creutzfeldt-Jacob

For anden gang i løbet af to år er en hollænder død af Creutzfeldt-Jacob – den menneskelige udgave af kogalskab. Denne gang var det en 16-årig hollandsk dreng, der mistede livet.

Den 16-årige blev indlagt på hospitalet i juli og døde i slutningen af oktober. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan drengen fik sygdommen, men smitten kan stamme fra oksekød importeret fra England i 1990’erne.

Og ingen kan desværre vide sig sikker. Det kan nemlig tage helt op til 20 år, før en smittet udviser symptomer på den dødelige Creutzfeldt-Jacob sygdom.

Det er i dag en kendt sag, at man ikke skal lave dyrefoder af døde dyr – specielt ikke, hvis de lider af kogalskab, som i sjældne tilfælde kan overføres til mennesker.

Desværre er englænderne ikke de eneste, der har forsyndet sig mod dette. Nordmændene kan også – dog ikke med køer, men med laks. Den engelske avis “The Sunday Times” oplevede ved selvsyn, hvordan selvdøde laks blev til levende – på en måde, som avisen beskrev således:

“Døde laks opsamles og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes med andre ingredienser og formes til nye foderpiller”.

Såvidt The Sunday Times’ beskrivelse af, hvordan man visse steder i Norge klarer fodersituationen…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Næste klimakonference måske til Danmark

FN’s store klimakonference er netop afholdt i Nairobi, Kenya, og i 2009 bliver det måske Danmarks tur til at huse den store konference. Nu ser miljøminister Connie Hedegaard (K) nemlig gerne, at FN’s næste klimakonference holdes i Danmark i 2009. Til den tid indgås der formentlig en ny aftale om klimaforpligtelser, som skal afløse Kyoto-aftalen. En vigtig konference, altså.

De årlige klimakonferencer er nogle af de største FN-konferencer. I Montréal sidste år deltog i alt ca. 13.000 mennesker. Omkostningerne for Danmark ved at påtage sig værtskabet for klimakonferencen i 2009 vil blive et 3-cifret millionbeløb.

Man kan ikke undgå at tænke, om ikke disse mange penge kunne gå til noget bedre end store forkromede konferencer med pompøse pinger fra alverdens lande. Men hyggeligt er det da sikkert at gense venner og kolleger…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Spinkle udsigter for bioethanolfabrik

Dong Energy’s planer om en bioethanolfabrik ved Studstrupværket ud til Kalø Vig gik i vasken. Og heldigvis for det.

Hos Århus Amt var man nemlig meget skeptisk og forudså, at en fabrik vil kunne få problemer med spildevandet og derfor slet ikke kan tages i anvendelse, når den først er bygget. Man har set store problemer ved et tilsvarende værk i Sverige. Anlægget ville koste flere hundrede millioner kroner at bygge, og det er derfor en alt for stor risiko at løbe, mener amtet

Projektet har desuden mødt stor modstand fra de kommende naboer, som mener, at en opførelse vil blive begyndelsen til enden for den i forvejen hårdt belastede Kalø Vig. Amtets Udvalg for teknik og Miljø besluttede derfor langt om længe, at der ikke vil blive givet tilladelse til opførelse af den nye bioethanolfabrik ved Kalø Vig. Man foreslog i stedet en placering i Grenå, som ligger langt bedre i forhold til miljøbelastningen.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Drivhusgasser i atmosfæren slår rekord

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren har aldrig været højere end nu, rapporterer FN-organisationen WMO fredag.Mængden af kuldioxid, eller CO2, i de højere luftlag steg med en halv procent i 2005, og udviklingen vil fortsætte, hvis ikke udledningen skæres drastisk ned, advarer WMO.

– Stigningen i CO2 ser ud til at fortsætte i al forudseelig fremtid, siger seniorforsker i WMO Geir Braathen. Han understreger, at Kyoto-protokollen, der tvinger verdens lande til at nedbringe udledningen af CO2, ikke er vidtgående nok.

Forskerne bag rapporten siger, at afbrændingen af fossile brændstoffer får temperaturen på kloden – og dermed verdenshavene – til at stige. Og heldigvis er de fleste forskere og politikere verden efterhånden blevet enige om den ting. Selv USA’s præsident George Bush, som er valgt med oliemilliarder i ryggen, taler nu i den retning og plæderer for besparelser i olieforbruget.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Global opvarmning rammer Afrika

“Den globale opvarmning kan hurtigt gå hen og blive den største trussel mod Afrikas fattige og nødlidende befolkning”

Med de ord åbnede Kenyas miljøminister, Kivutha Kibwana, FN’s seneste klimatopmøde i hovedstaden Nairobi. Det er første gang, en klimakonference holdes i Afrika syd for Sahara, og der ventes op mod 6.000 delegerede.

En ny FN-rapport tyder på, at Afrikas sårbarhed over for klimaforandringer er større end antaget. 70 millioner mennesker risikerer omkring år 2080 at være ramt af oversvømmelse. 30 procent af infrastrukturen ved de afrikanske kyster kan komme til at stå under vand, når vandstanden i havene stiger – heriblandt beboede områder i Guinea Bugten, Senegal, Gambia og Egypten. Også byer som Cape Town, Maputo og Dar Es-Salaam i det østlige og sydlige Afrika kommer i fare.

Afrika – her Namibia – blev i sidste århundrede 0,7 grad varmere, og varmen øges med 0,2-0,5 grad hvert årti i dette århundrede. Det vil ifølge WWF Verdensnaturfondens kontor for Østafrika få ødelæggende virkninger i regionen. En af de vigtigste er et ændret regnmønster – både med hensyn til hyppighed, intensitet og forudsigelighed. Ændringer i nedbøren gør det sværere at skaffe vand, hvilket fører til lavere landbrugsproduktion, mulig fødemangel og måske endda konflikter.

De højere temperaturer kan også forstærke udbruddet af sygdomme. Stærk varme og voldsomme regnskyl fører til malaria-epidemier særligt i Østafrika, anfører WWF i en statusrapport.

– Klimaændringerne er begyndt at slå til hos os, og vi kan tydeligt se de første virkninger her i Østafrika. Eftersom de fattigste lande rammes af forureningen fra industrilandene, er det kun retfærdigt, at forurenerne hjælper os med at opbygge vort forsvar mod klimaændringer, siger Taye Teferi fra WWF.

De tre sidste dage af FN-topmødet deltog miljøministre fra hele verden, heriblandt Connie Hedegaard (K).

25. januar 2007

© Steen Ulnits