Forfatterarkiv: Steen

Gamle Damer og Ålegræs

Den Gamle Dame og Ålegræsset

Da jeg i min grønne ungdom var blå ulveunge i Greve Strand ved den dengang sulfoskummende Køge Bugt, fik jeg denne historie fortalt:

Det var historien om spejderen, der ville gøre dagens gode gerning, og som derfor hjalp en gammel dame over vejen. Problemet var bare, at hun slet ikke skulle over på den anden side…

For en spejderdreng in spe og ulveunge i første klasse var det en ganske tankevækkende historie, som har fulgt mig lige siden. Dagens gode gerning kunne pludselig blive et problem for den stakkels gamle dame.

Historien blev pludselig ekstra aktuel, da vi forrige år begyndte at udplante ålegræs i Randers Fjord. De grønne skud ville bare ikke gro i det plumrede vand, som landbruget langs den inddæmmede fjord havde leveret. Via massiv overgødskning af markerne inde bag digerne.

Da vi genbesøgte det udplantede ålegræs året efter, var der stort set intet tilbage. Hovedparten af de 5.795 friske skud, som vi møjsommeligt havde høstet og hentet ved udmundingen af Mariager Fjord i Kattegat, var bukket under i det uklare vand med de alt for mange næringssalte. De små skud blev øjeblikkeligt overbegroet i fedtemøg, som kvalte næsten alle planterne.

Skønne spildte kræfter altså. Og en indsats, der ikke gav smag på mere af samme slags. I stedet har kommunen nu valgt at satse helt på etablering af nye stenrev, der ganske vist også gror til i alger. Men som alligevel bidrager til livet i fjorden med strømlæ og skjulesteder for småt og stort.

Oplevelsen var lærerig på flere måder. Vi var et par år tidligere startet med etablering af stenrev, og nu ville vi følge succesen op med bølgende ålegræsbælter. Læs historien og se de mange billeder fra Randers Stenrev her.

Vi var dengang endnu i den glade tro, at vi kunne hjælpe den trængte natur i Randers Fjord ved at udplante ålegræs, hvor der tidligere havde været noget. Jo mere vi kunne plante ud, desto bedre ville verden blive.

Den folkelige opbakning til udplantning af ålegræs var overvældende. Rigtig mange ville gerne gøre en aktiv indsats for at hjælpe naturen og det trængte vandmiljø. Det var derfor ikke noget problem at skaffe lokal arbejdskraft til projekterne. Problemet var bare, at det ikke virkede. 

Det var historien om den gamle dame igen. Alle ville så gerne hjælpe hende over vejen, men hun skulle desværre slet ikke over. Der var nemlig ikke noget at komme efter på den anden side. Intet vandmiljø, de nye ålegræsskud kunne gro i.

Det havde dansk landbrug effektivt sørget for med flere års massive udledninger af især kvælstof. Det gjorde, at de nye skud på ingen tid blev overbegroet i fedtemøg og kvalt. Og at de nye “blå skove” derfor aldrig blev til noget.

Det faglige modspil

Tilbage i 2023 havde Danmarks Sportsfiskerforbund foretræde for Folketingets miljøudvalg. Man ønskede, at det blev lettere end hidtil at få tilladelse til at udplante ålegræs rundt omkring i landet. Velux-fonden stod jo klar med millionstore tilskud, og vandmiljøet manglede desperat ålegræs.

Desværre kan man ikke bare gå ned i nærmeste Plantorama og købe ålegræsskud fra et gartneri. Der findes nemlig ingen, som dyrker ålegræs til udplantning. Ingen overhovedet.

Alt ålegræs til udplantning skal derfor fysisk høstes fra eksisterende ålegræsbede, der næppe tåler dette i nævneværdigt omfang. Eksisterende ålegræsbede er jo i forvejen ofte selv truede af det dårlige vandmiljø.

Fra faglig side blev der derfor advaret mod “Wild West” tilstande, hvor der skulle udplantes ålegræs for enhver pris. Her, der og alle vegne. Det var smitsomt, for alle ville jo gerne gøre en god gerning for miljøet. Nogle også tjene penge på det.

Denne uansvarlige omgang med udplantning af ålegræs fik heldigvis til sidst et fagligt modspil, der satte tingene på plads.

Et af de argumenter, der blev brugt for at fremme udplantningen af ålegræs, var græssets påståede evne til at binde og dermed tilbageholde store mængder CO2 – til fordel for klimaet og begrænsning af den globale opvarmning.

Det resulterede i fængende avisoverskrifter som “De blå skove kan binde mere end Danmarks CO2-udledning” og satte yderligere fokus på ålegræsset.

Fagligt var der desværre ikke hold i disse påstande. 28 danske forskere og administrationer satte derfor hinanden stævne i Odense for at aflive myten om ålegræsset og dets tilbageholdelse af kulstof i bunden. Drømmen om “den permanente begravelse af kulstof” under ålegræsset var definitivt bristet.

Aflivningen af denne myte skete på en såkaldt konsensuskonference om emnet. Her gik forskerne i rette med, at “en række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, WWF og Tænketanken Hav”, desværre giver udtryk for misforståede budskaber omkring ålegræssets evne til netop at tilbageholde kulstof.

De faglige anbefalinger

Denne komplekse problemstilling kan man læse meget mere om i rapporten fra den afholdte konference. Herunder blot fire deltagende forskeres konkrete udtalelser om ålegræssets reelle optagelse af kulstof samt gode råd til retablering af ålegræsbælter landet over:

”Det er desværre ikke rigtigt. Det organiske stof, som begraves i den iltfrie del af havbunden omsættes af bakterier, der ånder uden ilt. Bakterierne bruger i stedet f.eks. nitrat, sulfat og jern, når de nedbryder organisk stof.”

Professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet

”Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve.”

Professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet

”Det er helt afgørende, at vi meget hurtigt får en markant indsats på land. En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø.” 

Professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

”Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet. Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år.”

Professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Morale

Dagens gode gerning er lige så vigtig, som den altid har været. Den Gamle Dame skal naturligvis stadig hjælpes over gaden, når og hvis hun har brug for det. Men endnu vigtigere er det, at der så også er noget at komme efter på den anden side. 

Det er der ikke i skrivende stund. Det må være læren af de hidtidige udplantninger af ålegræs. De nytter intet med den nuværende forurening fra landbruget. 

Den må bringes til ophør, før vi krydser gaden med Den Gamle Dame under armen. Og en tot frisk plukket ålegræs i favnen.

For over skal de jo begge på et tidspunkt.

Og det hurtigst muligt.

Steen Ulnits

Tegning: Niels Knudsen for Gylle.dk

Link til den fulde rapport:

https://ecos.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/aalegraes-og-tang-er-ikke-en-redningsplanke-for-vores-klima

Artiklen blev første gang publiceret på www.gylle.dk

Nordic Waste update

Det er nu snart et år siden, at jorden i Ølst Bakker satte sig i skred og tog retning mod landsbyen Ølst få kilometer syd for Randers.

Der er sket rigtig meget siden den hårde fødsel i det østjyske bakkeland. Journalister fra såvel indland som udland er valfartet hertil for ved selvsyn at se den selvskabte katastrofe udfolde sig i slow motion.

Det kan være svært at følge med i de mange ting og tiltag, der er sket. Jeg har derfor efter bedste evne forsøgt at sammenfatte de vigtigste hændelser i en samling korte indslag, der blev bragt daglig i en uge. Jeg har samlet dem alle i denne artikel og opgraderet lidt.

Følg gerne med på rejsen. Det er jo dig, læseren, der kommer til at betale. Dig, mig og i sidste ende miljøet. 

Der tales kriseberedskab som aldrig før. Vi skal nu opbygge lagre til tre dage uden vand, mad og strøm. Vi skal forberede os på det værste, siger regeringen, mens den sender de første af flere gamle danske F-16 fly til fronten i Ukraine. Alt imens Rusland optrapper deres asymmetriske krigsførelse på fronter, vi måske slet ikke kender til. Endnu da.

I tilfælde hvor Danmark rammes af større kriser og hændelser som eksempelvis ekstremt vejr, brand, eksplosioner, strømafbrydelser, ulykker eller angreb, træder “Den Nationale Operative Stab” sammen for at styre og koordinere den operative indsats på tværs af myndighederne.

National krisestyring

Staben, der i daglig tale går under navnet NOST’en, ledes af Rigspolitiet og består ud over dette af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Andre myndigheder kan indkaldes efter behov.

NOST-medlemmerne mødes fysisk flere gange i døgnet både før, under og efter en hændelse. Her forbereder og koordinerer man den operative indsats på nationalt niveau, indtil beredskabet forhåbentlig kan reduceres og vende tilbage til normale tilstande. 

Vor moderne verden vrimler med mere eller mindre relevante forkortelser. Sideløbende med, at myndighedernes operative beredskab træder sammen i NOST, træder de samme myndigheder sammen i Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab, forkortet DCOK.

DCOK understøtter NOST ved at koordinere kommunikationsindsatsen på tværs af myndighederne. Formålet er at sikre, at “koordinerede handlingsanvisende informationer om hændelsen” hurtigst muligt bliver videregivet til befolkningen og medierne. Formfuldendt formuleret.

NOST’en klarede mosten

NOST’en blev oprettet af regeringen i 2005 i forbindelse med tsunamien i Thailand og som en del af forsvarsforliget. NOST og DCOK afholder jævnligt øvelser for at træne den nationale krisestyring, men samles typisk også flere gange om året ved virkelige hændelser.

NOST’en blev senest indkaldt ved årsskiftet 23/24, hvor det store jordskred ved Nordic Waste var begyndt, og man endnu ikke kendte til konsekvenserne af det videre forløb. Jordskreddet var det hidtil største af sin slags i Danmark, hvorfor man ikke havde nogen erfaring at trække på.

De værste skrækscenarioer fra COWI lød dengang, at hele landsbyen Ølst kunne blive dækket af et fem meter tykt mudderlag med et ukendt indhold af giftige stoffer fra fabriksgrunden.

Heldigvis gik det ikke så galt. Og heldigvis kunne NOST’en få måneder senere lukke og slukke. Jorden var med den aftagende nedbør faldet til ro af sig selv. Måske – måske ikke hjulpet på vej af kommunens mange og tunge maskiner. Det fremstår ikke helt klart.

Tilbage stod og står dog et gigantisk oprydningsarbejde til flere hundrede millioner kroner. En udgift, Randers Kommune kan risikere at stå alene tilbage med og skulle afdrage på i flere år fremover.

“Klimafonden”

I de første dage efter jordskreddet var der bud efter ejeren af skandalefabrikken Nordic Waste, som jo var stukket af fra det hele og havde efterladt mudderet skridende og Ølst-borgerne i farezonen.

Ejeren Torben Østergaard-Nielsen (TØN) var og er stadig god for mange milliarder kroner, som han har tjent primært ved handel med brændstof. Noget af det solgt til russisk militær trods internationale sanktioner. Med millionbøder som resultat.

Der var således store forventninger til, at TØN naturligvis ville punge ud med penge til oprydningen efter hans egen virksomhed. Pengene havde han jo. På det tidspunkt anslog COWI, at det i værste fald kunne koste mere end 2 milliarder kroner at rydde op efter jordskreddet. 

Men Randers Kommune havde gjort regning uden vært. TØN lod i (u)tide sin virksomhed Nordic Waste gå konkurs og overlod dermed regningen til kommunen. Denne mente bestemt, at staten i så fald måtte træde ind og betale regningen. Men nej. Den forvanskede og fordanskede udgave af Miljøskadeloven havde spillet fallit. Det havde den ikke taget højde for.

TØN erklærede dog kort efter, at hans virksomhed USTC ville etablere en såkaldt “klimafond” på 100 millioner kroner som plaster på såret. Af dem skulle de 50 millioner gå direkte til berørte naboer og lodsejere.

“Sagen i Ølst har anskueliggjort, at klimaforandringerne er store, og at vi ikke har den nødvendige viden til at forudse konsekvenserne.”

“Hvordan pengene bedst gør en forskel, besluttes i en tæt dialog med de berørte beboere.”

Torben Østergaard-Nielsen, USTC

TØN påstod hermed, at det hele var klimaets skyld. Efteråret 2023 havde jo ganske rigtigt været ekstremt vådt og budt på nye rekorder i regn, hvilket havde sat ekstra skub i jordskreddet. 

Men kigger man blot nogle få årtier tilbage, da vil man se, at de nuværende nedbørsmængder er naturlige variationer i en helt forudsigelig fremskrivning af data. Prognoserne har længe vist, at det vil komme til at regne mere og mere i takt med det stedse varmere klima.

Den megen regn bør eller burde derfor ikke komme bag på nogen politiker, embedsmand eller fabriksejer. Ejheller, at denne udvikling ufortrødent fortsætter. Med mere og mere regn.

Det er en aldeles naturlig og helt uundgåelig konsekvens af den globale opvarmning: At varmere luft kan indeholde mere fugt, som vil resultere i mere regn og mindre stabilt vejr. Det er ikke raketvidenskab. Det er målbare kendsgerninger.

Den nationale institution GEUS kom efterfølgende til en noget anden konklusion end Torben Østergaard-Nielsen og USTC. GEUS konkluderede nemlig – baseret på detaljerede luftfotos – at jordskreddet i Ølst Bakker ved Nordic Waste var startet langt tidligere. Og at den megen regn blot havde accelereret en allerede igangværende proces.

GEUS kom til verden i 1995, da man fusionerede Danmarks Geologiske Undersøgelser (DGU) med Grønlands Geologiske undersøgelser (GGU). GEUS har rådgivet og vejledt det danske rige siden 1888.

Tre vrede ministre

Torben Østergaard-Nielsens “klimafond” blev mødt med skepsis af borgerne i Ølst, som mere end et halvt år senere stadig ikke har fået udbetalt en krone fra fonden. De kan ikke længere tage lån i deres huse, hvis værdi er styrtdykket efter katastrofen. 

For hvem vil købe et hus på en grund, der risikerer at være fyldt med giftige stoffer fra Nordic Waste. På et underlag, der risikerer at skride yderligere, hvis det fortsætter med at regne?

“Jeg bliver provokeret af, at virksomheden ikke bidrager til at hjælpe. Det er svært at takke Nordic Waste, for de har ikke hjulpet til. Det er alle mulige andre, der forsøger at stoppe denne katastrofe, vi står midt i.”

Det sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun sammen med miljøminister Magnus Heunicke og justitsminister Peter Hummelgaard besøgte katastrofeområdet først i 2024. Justitsministeren fandt det efterfølgende dybt provokerende at kalde fonden en klimafond:

“Fonden er et skammeligt forsøg på at vise, at man gør noget. Noget, vi som regering og politikere overhovedet ikke vil acceptere”.

Hummelgaard havde dog ikke noget alternativt bud på, hvad regeringen så vil gøre i stedet. Han sluttede derfor af med følgende opsang til milliardvirksomheden USTC, der ejer Nordic Waste:

“Jeg synes, det vil være det rigtige at gøre, hvis folk fra ejerkredsen stiller sig frem og svarer på spørgsmål i stedet for at gemme sig bag deres store formuer og flotte biler.”

Det var, hvad de socialdemokratiske ministre på landsdækkende TV havde at byde ind med. Og desværre kunne miljøminister Magnus Heunicke ikke garantere, at regningen for oprydningen efter jordskreddet ikke i sidste ende ville ende hos skatteyderne.

Den danske implementering af Miljøansvarsloven fra EU har nemlig ikke hold i den virkelige verden. I henhold til gældende dansk lovgivning blot kan lukke sin virksomhed ned, stikke af og efterlade ansvaret til alle andre.

Efterfølgende faldt jordskreddet heldigvis til ro, og NOST’en kunne trække sig tilbage i god ro og orden. Den værste katastrofe var redet af. Nu ventede og venter kun et gigantisk tovtrækkeri om, hvem der har ansvaret, og hvem der skal betale regningen. 

Cirkusrevyen 2024 har netop haft et indslag om miljøminister Magnus Heunicke, der kalder sig selv for “Havets Minister”. Det er nok et kig og et skævt smil værd:

“En meget ærlig miljøminister. Han lover kun det, han holder.”

Bjarne Hansen, Facebook-gruppen FjernGiften

Miljøministeren lovede dog efterfølgende, at Randers Kommune vil kunne låne 375 millioner til oprydningen. Dette i tilgift til de godt 200 millioner, kommunen allerede har modtaget. Men ikke noget om på hvilke betingelser.

Allerseneste melding fra kommunen lyder heldigvis, at regningen samlet kun vil løbe op i 300 millioner kroner. I så fald er der 75 millioner tilbage af lånetilsagnet fra miljøministeren. Til en forsømt ældrepleje, nedslidte skoler, huller i asfalten og til at klimasikre flodbyen Randers mod en vådere fremtid.

Vandet står allerede i kældrene i Toldbodgade, hvor man derfor gerne så Tange Sø tømt. Hele ådalen heroppe vil med en tømt Tange Sø kunne fungere som buffer i perioder med ekstrem nedbør og spare mange kældre i Randers for kostbare vandskader. Og dem vil der komme mange flere af i takt med de stigende nedbørsmængder.

Borgmester Torben Hansen (S) har imidlertid tidligere blokeret for en tømning af Tange Sø – uden anden baggrund, end at han på det tidspunkt gerne ville være gode venner med sine borgmesterkollegaer længere opstrøms langs Gudenåen. Dem var han nemlig også blevet formand for, og de var glade for Tange Sø.

I sidste ende er det miljøminister Magnus Heunicke, der skal afgøre Tange Søs skæbne. Hvis ikke den Grønne Trepart overtager også denne opgave fra ham. De lovede 375 millioner til oprydning efter Nordic Waste er imidlertid lånte penge, der jo skal betales tilbage på et tidspunkt.

Måske over mange år og med en forhøjet skatteprocent, som det var tilfældet med Brixtofte-skandalen i Farum.

Men fortsætter vandet med at stige, skal der handles nu og ikke senere.

For giftigt til at undersøge

Borgerne i landsbyen Ølst er berettiget bekymrede for deres helbred efter lang tids eksponering for giftige stoffer fra naboen Nordic Waste. 

Ikke mindst det sidste års hektiske aktivitet med transport af giftig microfiller fra Aalborg Portland og ud til fabriksgrunden i Ølst har spredt store mængder giftigt støv ud over landskabet og landsbyen. Lastvogne i hundredvis kørte da i noget nær døgndrift det giftige hvide materiale ind på fabriksgrunden og læssede det af her. 

Desværre helt uden at overholde de foreskrifter, der ellers gælder transport og opbevaring af et farligt stof som microfiller med et højt indhold af diverse tungmetaller og andre miljøgifte. Arbejdet skal ifølge forskrifterne ske iført både åndedrætsværn og beskyttelsesdragt, og microfilleren skal opbevares i lukkede systemer under tag. Den er stærkt basisk og må slet ikke komme i kontakt med vand.

Der var i perioder hvidt støv overalt. På veje og stier, træer og buske. Man vidste endnu ikke, hvad støvet bestod af. Blot at det klistrede, når det blev vådt. Hvad det jo netop ikke måtte blive. Man vidste endnu ikke, at det indeholdt store mængder giftige stoffer.

Den erkendelse kom først for alvor, da nabokommunerne nægtede at modtage jord fra Nordic Waste, som de ellers havde fået oplyst blot var “lettere forurenet”.

Den hvide microfiller måtte derfor ikke transporteres på åbne lastvogne, som det åbenlyst skete i 2023. Store mængder støv blæste dengang af vognene og lagde sig som et fedtet lag på vegetation og asfalt. Det var så grelt, at Nordic Waste på et tidspunkt måtte bekoste regelmæssig maskinfejning af Gammel Århusvej ved indkørslen til fabrikken. Mens Gammel Århus Vej stadig eksisterede.

Ingen af sikkerhedsforskrifterne blev tilsyneladende overholdt, og store mængder hvidt støv blev af vind og vejr spredt over det omkringliggende landskab og nabobyen Ølst, der ligger på den anden side af vejen – ret over for fabriksgrunden.

Nu frygter borgerne i Ølst så, at de er blevet udsat for sundhedsfarlig forurening. Af dem selv, deres børn og omgivelserne. En forurening med miljøfremmede stoffer, hvis effekt måske først viser sig om nogle år, når alt er glemt og de første symptomer så småt er begyndt at vise sig.

Det har vi set flere steder i både indland og udland.

Sundhedsundersøgelse nu

Borgerne i Ølst vil derfor gerne undersøges nu. De vil gerne vide, om de kan blive boende med deres børn. Eller om de snarest muligt skal søge væk fra området. Randers Kommune har derfor kontaktet Region Midt og Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på en mulig sundhedsundersøgelse. 

Randers Kommune beklagede sig efterfølgende og i en pressemeddelse over, at hverken kommunen selv, Region Midtjylland eller Styrelsen for Patientsikkerhed kan eller vil udføre en sundhedsundersøgelse i Ølst. Man nøjes derfor med at “oprette en sag i kommunens sundhedsudvalg”. Som om det skulle kunne løse problemet.

Andet kan Randers Kommune ikke gøre, siger kommunen selv, der i tilfælde af en undersøgelse jo også vil skulle betale udgifterne hertil. Det lokale medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, mener derfor, at det er ministerens ansvar at sørge for, at “alle borgere får et gennemgribende sundhedstjek.” Hvis nu ikke kommunen vil eller kan.

Indtil videre har lokale borgere kun haft den mulighed, at de henvender sig til deres egen læge, hvis de føler sig syge eller mærker symptomer. Lægen har så kunnet give dem en henvisning til Arbejdsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital for mulig videre undersøgelse.

Jan Kristian Jensen, som repræsenterer den nyetablerede borgerforening i Ølst, er ikke tilfreds eller imponeret:

“Det er sikkert rigtigt, at Randers Kommune ikke kan gøre andet, men vi er bare bekymret for vor egen sikkerhed. Vi ser det blive forhalet, og vi bliver kastet rundt i systemet. Der er ingen, der tager ansvar.”

Jan Kristian Jensen, Ølst Borgerforening

Ingen myndigheder eller virksomheder magter eller ønsker at tage ansvar for en sundhedsundersøgelse. Angiveligt fordi jorden er så forurenet med så mange ukendte stoffer, man slet ikke kender tilstedeværelsen eller konsekvenserne af. Og da slet ikke den mulige cocktail-effekt af stofferne.

Det burde imidlertid være ganske enkelt at tage udgangspunkt i den hvide microfiller, som i flere måneder blæste ud over landskabet. Aalborg Portland ved jo præcis og kan fortælle, hvad den indeholdt af tungmetaller og miljøgifte. De har jo selv produceret microfilleren. De stoffer kunne man jo starte med at undersøge borgerne i Ølst for.

Alt det burde Randers Kommune naturligvis have undersøgt, inden kommunen udstedte miljøgodkendelse til Nordic Waste tilbage i 2017. Havde man så efterfølgende også udført kontrolbesøg, havde man været langt bedre stillet. Da kunne jordskreddet helt have været undgået.

Men det er en helt anden sag. En helt anden problemstilling.

Randers Kommune undersøger sig selv igen

For nylig var der atter fokus på Randers Kommune i Folketinget. Partiernes miljøordførere havde sat hinanden stævne for at diskutere Randers og kommunens rolle i skandalen omkring Nordic Waste og jordskreddet her.

Randers Kommune var som tidligere nævnt hurtigt ude efter jordskreddet – med en advokatundersøgelse bestilt og betalt af kommunen selv. Ikke overraskende konkluderede den, at der ikke var noget at klandre Randers Kommune for. 

– Håndteringen af sagen er til et 7-tal, udtalte borgmester Torben Hansen (S) selv ved den lejlighed. Men ikke noget om på hvilken skala. Den gamle 13-skala måske?

Siden er der dog kommet oplysninger frem, som stiller store spørgsmålstegn ved dels kommunens egen håndtering af sagen – dels udformningen af miljøskadeloven og miljøansvarsloven. Disse viste sig efterfølgende uanvendelige i sager som Nordic Waste, hvor ejerne blot kunne vælge en frivillig konkurs og så lade kommunen hænge på den efterfølgende oprydning til en halv milliard kroner. 

Det er skæbnens ironi, at borgmester Torben Hansen som daværende folketingsmedlem og miljøpolitisk ordfører for Socialdemokratiet selv var med til at vedtage miljøskadeloven tilbage i 2008. Trods ellers skarpe protester fra juridiske eksperter i miljøret som Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse.

Nu har Randers Kommune så bebudet en helt ny undersøgelse af sig selv. I tilgift til den oprindelige, der i store træk frikendte kommunen. Det er et flertal i byrådet, som har ønsket en ny undersøgelse. Lokalpolitikerne vil her fokusere på, hvorvidt byråd, borgmester, kommunaldirektør og ledende medarbejdere i forvaltningen har levet op til deres ansvar.

Denne den anden interne undersøgelse skal ligge færdig senest den 31. maj 2025. Nick Zimmermann, der tidligere har siddet i Randers Byråd for Dansk Folkeparti, er nu i Folketinget. Herfra skal han være med til at definere den nye advokatundersøgelse. Zimmermann er helt klar i spyttet med hensyn til den første undersøgelse, som kommunen selv bestilte og betalte:

“Den er ikke det stykke papir værd, som den er skrevet på. 

Vi skal have fundet ud af, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor byrådsmedlemmerne ikke har fået noget at vide om, hvor galt det stod til. 

Vi skal finde ud af, hvad borgmesterkontoret, direktionsgangen og miljøafdelingen har vidst.”

Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti

Såvidt Nick Zimmermann, der som tidligere byrådsmedlem er godt bekendt med forholdene internt i Randers Kommune. Fortalt til TV2 Østjylland, der som lokal TV-station var tidligt ude med dækning af jordskreddet.

Randers Kommune er selv omhyggelig med at understrege, at der ikke er lovhjemmel til mundtlige afhøringer i den kommende undersøgelse. Kun gennemgang af skriftligt materiale – hvis noget sådant altså foreligger. 

Ganske bekvemt. Efter jordskreddet kom det jo frem, at kommunen slet ikke havde udarbejdet rapporter efter kontrolbesøg – hvis man overhovedet havde foretaget sådanne. Man havde i stedet gendigtet rapporterne på bagkant, da manglen blev opdaget og påpeget.

Folketinget kræver uvildig undersøgelse 

Langt mere omfattende bliver den uvildige advokatundersøgelse, som Folketinget er i færd med at udforme. Landspolitikerne skal her fastlægge et kommissorium for, hvad den uvildige undersøgelse skal omfatte, men der arbejdes med to spor:

Dels skal et eksternt udvalg se på en kommende revision af den miljøskadelov, hvis forvanskede og fordanskede udgave jo viste sig ikke at fungere i praksis. Den tillader nemlig forurenere bekvemt at tørre ansvaret af på myndighederne med et enkelt penselsstrøg. De skal blot erklære sig konkurs og lukke deres skadeforvoldende virksomheder. Herefter er de selv fri for yderligere ansvar.

Den nye og forhåbentligt uvildige undersøgelse skal også fokusere på Randers Kommunes egen rolle i den komplicerede sag. 

Her vil der især være fokus på de manglende kontrolbesøg og rapporter samt de åbenlyst mangelfulde miljøgodkendelser, som Randers Kommune tidligt gav til Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S – begge nu ejet af USTC koncernen og milliardæren Torben Østergaard Nielsen. Blandt spørgsmålene vil være:

  • Lever miljøgodkendelserne op til lovens krav?
  • Har kommunen kontrolleret, om kravene nu også blev opfyldt?
  • Var der “vel kammeratlige” forhold mellem Nordic Waste og Randers Kommune?
  • Hvorfor sad man overhørigt, at lokale borgere og bekymrede byrådsmedlemmer tidligt påpegede risikoen for kommende jordskred? 

Plus mange flere spørgsmål. Der vil være fokus på miljøgodkendelser tilbage til 2017, hvor aktiviterne i Ølst Bakker blev påbegyndt af de nævnte virksomheder, og frem til jordskredet og den efterfølgende nedlukning af Nordic Waste. 

To juridiske eksperter i miljøret, professorerne Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, har tidligere påpeget væsentlige fejl og mangler i de aktuelle miljøgodkendelser.

Basse kalder det således “en klokkeklar fejl”, at man i miljøgodkendelserne slet ikke sætter grænser for de mængder af jord, der må modtages. Hun påpeger også, at kommunen overhovedet ikke må udstede en miljøgodkendelse, før der er vedtaget en lokalplan. Hvad der ikke var. Også det er ifølge Basse “klokkeklart i strid med reglerne”.

Skatteborger nummer 100.000

Meget tyder på, at Randers Kommune i sin iver efter at nå den magiske skatteborger nummer 100.000 har kørt over for rigtig mange røde lys og behandlet Nordic Waste langt mere lempeligt, end love og regler måske tillader.

Interne mails tyder også på, at der i flere tilfælde har været et “vel kammeratligt forhold” mellem ledende medarbejdere hos Randers Kommune og ledelsen af Nordic Waste, der adviserede hinanden om diverse tiltag.

Den længe ventede Randers-borger nummer 100.000 kom for øvrigt næsten symbolsk til verden midt under jordskreddet. Dåbsgaven til den lille Ida var en regning på en halv milliard skattekroner til oprydning efter Nordic Waste.

Det vides ikke, hvornår statens egen uvildige undersøgelse forventes færdig. Kammeradvokaten, som er statens advokat, arbejder i mellemtiden videre med at undersøge, hvorvidt ejere, ledelse eller andre personer hos Nordic Waste kan gøres økonomisk ansvarlige for skaderne og oprydningen efter jordskreddet.

Dette via et muligt “gældsgennembrug”. Indtil videre tyder alt desværre på, at ejerne af Nordic Waste har retten og juraen på deres side. Og at uskyldige skatteborgere i Randers Kommune derfor kan komme til at betale gildet. 

Med mindre da den danske stat finder den helt store tegnebog frem og vil betale for kronjydernes ukontrollerede vækstgilde og Randers’ vilde jagt på de første 100.000 skatteborgere.

©️ 2024 Steen Ulnits

En “mærkelig” regering

En “mærkelig regering”. Sådan kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) selv den sammenskuds-regering, hun valgte at danne med Venstre og Moderaterne efter sidste valg.

Dette efter bevidst at have fravalgt en fortsat rød regning med grønne mærkesager og håb forude. Hvorefter miljøet endnu engang blev kørt ud over afgrunden.

Moderaternes klovnebus kører igen-igen

Det er bestemt ikke kedeligt i dansk politik. 

Faktisk er det så sjovt, at Lars Trier Mogensen, journalist på Information og fast mand på TV2 News, tidligere på året omdøbte Lars Løkke Rasmussens kaotiske parti Moderaterne til “Klovnebussen”. 

Det var et begreb, der lynhurtigt fandt fodfæste i såvel pressen som den danske folkesjæl. Et begreb, som udløste flere satiretegninger af den slags, der allerede er gået over i historien. Udenrigsministeren bag rattet i ny klovnepåklædning viste sig nemlig at være et uhyre taknemmeligt offer for karikaturtegnere med en skarp streg.

I takt med, at skandalerne bare fortsatte internt i Moderaterne, gik partiets egen medstifter Jeppe Søe skridtet videre og opgraderede firmabilen til intet mindre end en “sexistisk klovnebus”. Og Søe havde adskilligt at have den nye version 2.0 i:

Først var det jo tidligere teaterchef Jon Stephensen, som i august 2023 måtte forlade partiet – efter en række upassende beskeder til unge partimedlemmer af det modsatte køn. Senere blev Stephensen sågar anklaget for at have terroriseret teaterbranchen samt angiveligt forfalsket en underskrift.

I november måtte så Mike Fonseca forlade partiet  – grundet sit forhold til en 15-årig pige i 9. klasse. Ifølge partichef Lars Løkke Rasmussen var det et klokkeklart brud på partiets såkaldte “adfærdskodeks”, der ikke tillader medlemmer at have seksuelle relationer til personer under 18 år.

Men heller ikke nok med det:

Medstifter trækker nødbremsen

I september 2024 var det så selveste medstifter af Moderaterne Jeppe Søe, der valgte at forlade partiet – frivilligt og angiveligt på grund af dårlige arbejdsforhold i sekretariatet. En undersøgelse af forholdene her viste efterfølgende, at partiet slet ikke havde nogen reel arbejdsmiljørepræsentant, som loven ellers kræver.

BT kunne efterfølgende afsløre, at den pågældende person slet ikke var arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte, men direkte udpeget af partiledelsen. Han var samtidig Moderaternes økonomichef. Medarbejderne havde således ikke nogen lovpligtig arbejdsmiljørepræsentant. 

Tidligere ansatte og nuværende medarbejdere forfattede en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet, hvor de klagede over mobning og sexisme. Til sidst følte medstifter af Moderaterne Jeppe Søe sig nødsaget til at forlade partiet og den “sexistiske klovnbus”, som han lige nåede at omdøbe partiet til.

Partiledelsen i Moderaterne havde efterfølgende mistet tilliden til de ansatte i den politiske afdeling og gennemførte nu en række fyringer. Flere af dem ifølge dagspressen fagligt ubegrundede.

Tre medarbejdere blev fyret på gråt papir, mens yderligere syv ansatte sagde ja til en frivillig fratrædelse. Chefen for den politiske afdeling valgte som Søe at gå frivilligt.

EkstraBladet har spurgt lektor Claus Elmholt, der forsker i ledelse på Aalborg Universitet, om Løkkes ledelsesmetoder:

“Med sin brutalitet har partileder Lars Løkke Rasmussen manifesteret ledelsesproblemerne i Moderaterne. Og samtidig har han vist omverdenen, at de ikke er løst. Det er fuldstændig brutalt, og det er meget opsigtsvækkende.”

“Tilgangen, hvor topledelsen ikke tager ansvar, ikke siger tydeligt undskyld og ikke tager deres del af ansvaret, bekræfter, at der er tale om et råt og brutalt arbejdsmiljø. Jeg kan ikke komme i tanke om tilsvarende skandaler, hvor man har gjort det på den måde.”

Så vidt Claus Elmholt. Men mytteriet stoppede ikke her. Moderaternes partisekretær Kirsten Munch Andersen smed efterfølgende også sit håndklæde i ringen.

Hun overlod posten til konstitueret partisekretær Morten Brautsch, der midlertidigt måtte forlade sit job som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Udenrigsministeriet.

Hvilket imponerende kaos i Klovnebussen. Og intet under, at man kort efter kunne læse følgende overskrift Altinget:

“Ny måling: Vælgerne vælter ud af Løkkes bus”

Løkke trøster sig med, at der jo er hele to år til næste valg. Og til den tid er alting sikkert glemt igen. Sådan plejer det at være i politik. Kun Fedtemøget bliver hængende.

Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader

Nu er dette ikke nogen politisk blog. Det er derimod en upartisk, men så meget mere miljøpolitisk én af slagsen. Jeg interesserer mig ikke meget for partipolitik – kun for miljøpolitik. 

Det er imidlertid nødvendigt at kende baggrunden for den person, der stiftede Moderaterne. Som lancerede den Landbrugspakke, der nu har resulteret i danske strande fyldt op med slimet fedtemøg og danske fjordområder, der hvert eneste år lider af algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger. En person, som derfor af websitet Gylle.dk har fået ærestitlen “Fedtemøgets Fader”.

Det var nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V, i dag M), som med Landbrugspakken tilbage i 2016 gav danske landmænd lov til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil. 

Dette trods mange advarsler fra faglig side og den kendsgerning, at Danmark indtil da slet ikke havde formået at leve op til kravene om en “god økologisk tilstand” i danske vandområder. Noget, vi ellers havde forpligtet os til med EU’s Vandrammedirektiv tilbage i 2000.

Lars Løkke Rasmussen kom efterfølgende på kollisionskurs med sit eget parti og blev i 2019 vraget som leder af Venstre. I 2021 grundlagde han så sit nye protestparti “Moderaterne”, der skulle favne bredere end det tidligere Venstre.

Samtidig fralagde Løkke sig bekvemt ansvaret for den Landbrugspakke, han jo ellers selv havde lanceret. Han gav nu sit gamle parti Venstre hele skylden for, at landbruget ikke havde levet op til de aftalte forudsætninger i pakken. Han havde jo selv stiftet et nyt.

Han glemte også helt, at det jo var netop ham, der havde aflivet amterne. Dem, som indtil 2007 havde været en besværlig, men effektiv garant for vandmiljøet. Besværlig for landbruget og Venstre, som var godt trætte af al den snak om vandmiljøet.

Det var også under Løkkes regering, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tillod et ødelæggende muslingeskrab langt ind i fjorde, som tidligere havde været friholdt for det hårdhændede fiskeri. Næppe nogen anden dansk politiker har som Løkke haft så megen negativ indflydelse på vandmiljøet i Danmark.

Trods sin politiske deroute efter Venstre lykkedes det alligevel Lars Løkke Rasmussen at kravle til tops igen. Denne gang godt hjulpet på vej af Socialdemokraternes Mette Frederiksen, hvis fatale håndtering af minkskandalen gav Venstre & Co de bedst mulige kort på hånden.

Tanken om en mulig Rigsretssag som den, Inger Støjberg måtte igennem, blev luftet. Oppositionen krævede hver en sten i sagen vendt. Hvis altså statsministeren ikke makkede ret.

“Det danske vandmiljø har det hamrende godt”

“Man burde i lovforslaget starte med at konstatere, at det danske vandmiljø har det hamrende godt. Vi har rent drikkevand, vi har stigende mængder drikkevand, vores vandløb får det bedre og bedre – og kystvandene har det sådan set også ganske godt.“

Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti

Ovenstående sagt i en Folketingsdebat om ny lovgivning for vandmiljøet. Man må undre sig over, hvilken planet den gode mand mon kommer fra. Årets iltsvind i de danske farvande tegner til at blive større end sidste års, der allerede var rekordstore.

Morten Messerschmidt blev naturligvis hurtigt citeret af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, for hvem hans udtalelse jo var rent vand på giftmøllen.

Det Store Svigt

Og det gjorde hun så, Mette. Makkede ret. Til sidst var det statsministeren selv – nu bedre kendt som “Slette Mette” efter mystisk forsvinden af en række kritiske SMS’er i minkskandalen – som vendte. Omend ikke den berømte sidste sten, men så på en tallerken.

Hun vendte nemlig ryggen til det røde flertal, som ellers havde båret hende igennem en hel valgperiode og ført Danmark nogle vigtige skridt i retning af et grønnere miljø.

I stedet lancerede hun den nuværende blåsorte SVM-regering. Trods ellers et rødt flertal blandt vælgerne for at fortsætte den så småt påbegyndte grønne kurs. Denne handling vil gå over i historien som “Det Store Svigt” – af vælgernes tillid og det danske vandmiljø.

For SVM-regeringen trak desværre Danmark langt ned i dyndet igen. Bogstavelig talt og helt som forventet. Droppet som det første blev det forbud mod den skadelige brug af bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab – som ellers stod på kanten til indførelse. Og den nye regering barslede som bekendt i 2024 med den allerede nu så berømte “Grønne Trepart”.

Esben Lunde Larsen (V) var i 2016 miljø- og fødevareminister for Lars Løkke Rasmussen og stod som sådan for den praktiske udarbejdelse af den forkætrede Landbrugspakke.

Han valgte at drage i landflygtighed efter lanceringen af den, men fra sit skatteyderbetalte eksil hos Verdensbanken i Guds Eget Land forkynder han nu, at Danmark med Den Grønne Trepart har fundet en god model – “et interessant reguleringsinstrument”:

“Et interessant reguleringsinstrument, der sagtens kan bruges andre steder i verden. Danmark har fundet en vej til at nå klimamål samtidig med, at der stadig produceres mange fødevarer.”

Esben Lunde Larsen, tidligere miljø- og fødevareminister

Ikke alle var eller er enige med Esben Lunde Larsen. Den Grønne Trepart blev derfor hurtigt omdøbt til “Den Sorte Syvpart” – af Alternativets Torsten Gejl. Navngivet efter de syv organisationer, der havde udarbejdet planen. Danmarks Naturfredningsforening deltog endda aktivt i det nye fænomen i dansk politik – uvist hvorfor som eneste “grønne” deltager.

Kvælstofaftalen fra 2021 blev genbesøgt og genoplivet, hvad også Vejle Fjord blev. Den havde miljøorganisationerne ellers officielt begravet i foråret 2024. Under pomp og pragt og stor mediebevågenhed.

Regnedrengene i Finansministeriet havde i mellemtiden været tallene igennem en ekstra gang og var nu nået frem til, at Vejle Fjord slet ikke var så død alligevel. Den blev derfor gravet op igen og nu potentielt tildelt lempeligere vilkår for det omgivende landbrug.

Klovnebussen var atter spændt for den store gyllespreder. Som i 2016, da Løkke jo selv lancerede Landbrugspakken.

Den danske hvalfangst

Den dysfunktionelle SVM-regering, som statsministeren jo selv har kaldt “mærkelig”, havde imidlertid andre, flere og større ambitioner end blot at sprede mere gylle på markerne og forurene vandmiljøet yderligere med nitrat. 

Sommeren 2024 bød nemlig på hidtil uhørte og aldeles uventede muligheder for på én gang at fremme dansk hvalfangst, styrke det nordiske samarbejde i Rigsfællesskabet og atter nyde de internationale mediers udelte opmærksomhed. Noget, mange danske toppolitikere sætter højere end virkeligheden.

Den helt store mulighed kom i forgangne sommer, da den amerikansk-canadiske hvalforkæmper og grundlægger af miljøorganisationen Sea Shepherd, Captain Paul Watson, lagde kursen ind om Nuuk på Grønland for at proviantere. Han var med sit skib på vej gennem Nordvestpassagen for at hindre japansk hvalfangst i Stillehavet. 

Efter nogle års pause under internationalt pres havde japanerne nemlig bygget et spritnyt og kæmpestort fabriksskib til fornyet hvalfangst. Samtidig havde Japan givet sig selv tilladelse til fangst af mere end et halvt hundrede finhvaler – den næststørste af alle hvalerne, kun overgået af blåhvalen.

SVM-regeringen var ikke sen til at gribe den uventede mulighed. Her var en gigantisk mulighed for at udvise international handlekraft og sætte de besværlige miljøorganisationer eftertrykkeligt på plads. Der måtte statueres et eksempel til efterfølgelse, skræk og advarsel.

Det helt store magtapparat blev sat i gang. To af forsvarets orlogsskibe blev sendt til Grønland og en halv snes kampklædte danske politibetjente sat i flyveren med kurs mod Nuuk.

Captain Paul Watson skulle anholdes og om muligt udleveres til hvalfangernationen Japan, hvis illegale hvalfangst ved Antarktis Watson jo tidligere havde obstrueret. Han havde sågar fået TV-kanalen Animal Planet til at lave en hel serie dramadokumentarer om de illegale japanske aktiviteter i Sydhavet.

Det var serien “Whale Wars”, der i flere år har kørt på TV-skærme over hele verden. Som satte Japan og den illegale japanske hvalfangst i det dårligst tænkelige internationale lys. Så dårligt, at Japan fik Interpol til at udstede en såkaldt “Red Notice”, hvor man anmodede om anholdelse af Watson og udlevering af ham til retsforfølgelse i Japan.

Dette angiveligt på baggrund af hændelser, der skulle have fundet sted tilbage i 2010. Hændelser, der ifølge dansk lov maksimalt kan udløse bødestraf og derfor ikke føre til nogen udlevering. Og så har Danmark for øvrigt slet ikke nogen udvekslingsaftale med Japan, hvilket man nu tilsyneladende gerne vil have.

Japan reaktiverede derfor, fjorten år efter hændelsen ved Antarktis, anmodningen til Interpol. Nu med hjælp fra Danmark, Grønland og Færøerne, hvoraf sidstnævnte jo selv hører til verdens hvalfangernationer. De små øer i Nordatlanten er jo ofte i det internationale søgelys for deres blodige grindedrab.

Færøerne pådrog sig senest international vrede og opmærksomhed tilbage i 2021, hvor man slagtede ikke færre end 1.428 delfiner i én fangst.

De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken. Ikke syv gange så mange.

Det vides ikke, hvor meget delfinkød der måtte destrueres.

Vi ved ikke, hvilken rolle vor færøsk gifte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har spillet i sagen. Blot at miljøorganisationen Sea Shepherd er meget upopulær på Færøerne; at Paul Watson var en af organisationens grundlæggere, og at Lars Løkke som udenrigsminister var første mand til at kommentere på den japanske anmodning om udlevering.

Rigsfælleskabet stod sammen i nødens stund, og Paul Watson har netop fået forlænget sin fængsling på Anstalten i Nuuk Grønland med yderligere tre uger.

Det danske retsvæsen tager sig således rigtig god tid – på Grønland.

Der er hvaler og delfiner, som skal fanges og aflives.

Og nu en SVM-regering til at føre kniven.

©️ 2024 Steen Ulnits

Læs hele historien her:

⌘ Storpolitik om Kæmpehvaler ⌘

 

 

Aktuelt 4. kvartal 2024

Contents
  1. Grøn Trepart hindrer Tangeløsning
  2. “Ingen torsk og kun én laks om dagen”
  3. Konkursbo rejser erstatningskrav
  4. Ingen krav mod USTC
  5. Grøn Trepart bagud fra start
  6. Minister uenig med forskerne
  7. Paul Watson atter en fri mand
  8. En klog beslutning
  9. Nej tak til Kommandør af Dannebrog
  10. Watson om fremtiden som fri
  11. Fisk fra Alling Å kan spises
  12. Ny Gammel Århusvej
  13. Grisene og Den Grønne Trepart
  14. Nordic Waste: Nu 305 millioner
  15. Ikke klimaets skyld
  16. Ny istid på vej til Randers
  17. Watson fortsat fængslet i Nuuk
  18. Final words from Anstalten
  19. Historisk Dyr og Dårlig Trepart
  20. Formuen er fordoblet på fem år:
  21. Dyrt at slippe for Dyr
  22. Nul mere Nøl
  23. Seneste tal fra Kolindsund
  24. DSH Recycling nu også konkurs
  25. Nej til naturfredning
  26. 🇩🇰 Tillykke til Paul Watson 🇩🇰
  27. – Grønland republikansk delstat i USA?
  28. Grønland til salg – igen?
  29. “Project 2025”
  30. 887 sider om USA’s fremtid
  31. Japansk valg om hvaler
  32. Hvalfangsten bliver igen vigtig
  33. Fornyet Fangst af Finhvaler – på Island
  34. Watson måske på vej til Danmark
  35. Ny bog af justitsministeren om vold
  36. Den Gamle Dame og Ålegræsset
  37. Demonstration på Christiansborg
  38. Kære Landbrug & Fødevarer!
  39. Tvivl om Den Grønne Trepart
  40. Kan trumfe “historisk dum“ aftale igennem
  41. – Hvad er det, der sker?
  42. Penge til Nordic Waste
  43. Et helt nyt selskab
  44. To millioner kroner til ny undersøgelse
  45. Brixtofte skandalen i Farum kommune
  46. Uønskede gæster på besøg
  47. Aflivning af ubudne gæster
  48. Oprydning til en kvart milliard kroner
  49. 30 år til afbetaling af 266 millioner
  50. Én ulykke kommer sjældent alene
  51. Den Grønne Treparts Sorte Fallit
  52. Tørre tal om våd jord
  53. Fem havbrug eller 2.000 hektar jord
  54. Paul Watson fortsat fængslet
  55. Watson søger fransk asyl
  56. Blev havnen hans skæbne?
  57. En vittighed til 40 milliarder
  58. Borgmestre mod kvælstof
  59. Greenpeace søger nye veje
  60. Vor nye medarbejder
  61. Rekordstor bøde til miljøorganisation
  62. En dommer taler ud
  63. Greenpeace anker dommen
  64. Miljøets Magnus topper atter
  65. Godt nyt – fra Skotland…
  66. I dybden med årets iltsvind
  67. Særligt om Limfjorden
  68. Overmætning med ilt
  69. “En planlagt katastrofe”
  70. Fængsling af Paul Watson forlænget igen
  71. Moderaternes bus kører igen-igen
  72. Medstifter trækker nødbremsen
  73. Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader
  74. “Det danske vandmiljø har det hamrende godt”
  75. Det Store Svigt
  76. Den danske hvalfangst
  77. Spørgsmål til Justitsministeren
  78. Justitsministeriets svar
  79. Rigsmødet 2024
  80. ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘

* Grøn Trepart hindrer Tangeløsning

“Livet skal tilbage i vores fjorde, søer og åer” lyder det nu fra regeringen. Under denne lovende overskrift præsenterer Den Grønne Trepart i hvert fald nogle planer for fremtidens danske vandmiljø.

Regeringen vil restaurere vandløb, mindske fosfor i søer og fjerne spærringer i vandløb til gavn for fiskene. Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for at sikre god tilstand i kystvande, vandløb, søer og grundvand.  

Planerne er en forudsætning for, at Danmark kommer til at leve op til Vandrammedirektivet og den kvælstofindsats, som er aftalt i Den Grønne Trepart. Derfor er Vandområdeplanerne en vigtig brik for at implementere Den Grønne Trepart.

Når det nu ikke lykkedes at opfylde EU’s Vandrammedirektiv – efter 25 år.

I den forbindelse kan det kun undre – eller kan det snart det længere – at de to største og mest fatale opstemninger ved henholdsvis Gudenåen (Tange Sø) og Storåen (Holstebro Kraftværkssø) endnu engang er sparket til hjørne.

Heller ikke Jeppe Bruus turde tage opgøret her i 2024 – som ellers lovet gentagne gange fra tidligere miljøministre, der heller ikke turde. Måske prognoserne for det kommende kommunalvalg skræmmer ham.

De opdaterede Vandområdeplaner 3 er netop sendt i høring – uden et ord om Tange Sø. 

Af et uofficielt dokument, som ifølge Dagbladet Information er rundsendt til partierne bag Den Grønne Trepart, fremgår endda, at regeringen først efter 2033 forventer at have gennemført de nødvendige indsatser for søer, vandløb og grundvand.

Tiltag, der blev vedtaget med Vandrammedirektivet i 2000. Tiltag, der skulle have været gennemført i 2015. Tiltag, der blev udskudt til 2027. Og tiltag, der nu senest er udskudt til 2033.

Prøv selv at ekstrapolere tallene og se, hvor kurven og det danske vandmiljø ender…

28. december 2024

Østersøen i 2025: 

* “Ingen torsk og kun én laks om dagen”

Det ser sløjt ud med fiskelivet i den fra alle sider maltrakterede Østersø. Østersøen er blevet losseplads for alle de tilstødende lande, hvis vandløb flyder ud i den og gør den brak.

Læg hertil et massivt overfiskeri, der har trukket tæppet væk under de sidste rester af en naturlig torskebestand. Tilbage at fange er stort set kun de fisk, som vi selv sætter ud – i form af opdrættede laks. Købt og betalt af os selv. Rendyrket Put & Take.

EU har netop fastsat nye restriktioner for det rekreative fiskeri i Østersøen i 2025:

Forbud mod torskefiskeri: I 2025 vil der være et totalt forbud mod at hjemtage torsk. Dette gælder for alle farvande omkring Fyn, Østjylland, det østlige Sønderjylland, Sjælland og Bornholm.

Max én laks: I 2025 må man kun må hjemtage én fedtfinneklippet laks (laks, som er klippet ved udsætning) pr. dag pr. person. Alle fisk, uanset art, skal landes som hele fisk, når man fisker efter laks.

Reglerne er en del af indsatsen for at beskytte og genoprette torskebestanden i Østersøen, som har været under pres i flere år. Hvis nogen ellers længere tror på, at det kan lykkes. Jeg gør ikke.

Det hjælper intet at give sæler og skarver skylden for den omfattende ødelæggelse af vandmiljøet. Og så selv fortsætte det hårdhændede erhvervsfiskeri. Læs gerne denne artikel om hele problemstillingen. Og se de mange billeder af sælerne:

Torsken i Østersøen

De nye regler er fastsat i EU Rådets forordning om “fastsættelse for 2025 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.” Lovtekst, der vil noget.

Reglerne gælder ikke kun lystfiskeri fra land eller egen båd. Reglerne gælder også for dem, der fisker fra turbåde i området. 

Fisketurismen får således trange kår i 2025.

28. december 2024

* Konkursbo rejser erstatningskrav

Som tidligere nævnt lukkede og slukkede søsterselskabet til Nordic Waste, DSH Recycling, endegyldigt den 19. november i år.

Dette efter ni måneder under rekonstruktion, som det hedder på juridisk, når man prøver at redde stumperne af en konkurstruet virksomhed. Det lykkedes altså ikke, og DSH Recycling er nu også gået konkurs. 

Med denne den anden konkurs brast håbet om at kunne gøre dette selskabs ejere ansvarlige for i hvert fald en del af omkostningerne i forbindelse med oprydningen efter Danmarkshistoriens suverænt største jordskred, der nærmest nåede karakter af landskred.

Udgifterne til oprydningsarbejdet, som stadig pågår, løber op i en halv milliard kroner. Konkursboet efter Nordic Waste A/S har derfor nu rejst et erstatningskrav på en halv milliard kroner mod flere tidligere medlemmer af ledelserne i Nordic Waste og DSH Recycling.

I konkursboet håber man nemlig at kunne gøre disse medlemmer personligt ansvarlige for katastrofen. Det drejer sig angiveligt om seks navngivne personer, der sad i enten bestyrelsen eller ledelsen hos de to selskaber op til deres konkurs. 

Disse seks personer har nu modtaget en såkaldt “påkravsskrivelse” fra kuratorerne i Nordic Waste og DSH Recycling. Med krav om betaling af en halv milliard kroner. Alle seks mener naturligvis, at de rejste krav er ubegrundede.

Det er en sag, der vil kunne køre i flere år. Ved nationale såvel som internationale domstole.

28. december 2024

* Ingen krav mod USTC

Milliardæren Torben Østergaard-Nielsen ejer sammen med sine to døtre mere end 75% af aktierne i Nordic Waste, DSH Recycling og moderselskabet DSH Environment. 

Alligevel er det ikke ham eller hans koncern USTC, det nye erstatningskrav er rejst imod. Det ser ud til – i hvert fald i første omgang – at USTC har vind- og vandtætte juridiske skodder til sagen. 

I den forbindelse har miljøminister Magnus Heunicke (S) udsendt følgende skriftlige kommentar via Ritzau:

“Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst.”

Erstatningskravet kommer som en naturlig opfølger til den uvildige advokatundersøgelse, som miljøministeren satte i værk i efteråret, og som skal være afsluttet til maj 2025. 

Denne undersøgelse skal være uvildig, i modsætning til den advokatundersøgelse, som Randers Kommune tidligt på året selv bestilte og betalte for. 

En undersøgelse, der ikke overraskende frikendte kommunen for ansvar.

28. december 2024

* Grøn Trepart bagud fra start

“Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt”. 

Sådan står der i Sangen om Larsen, og sådan ser det desværre også ud med Den Grønne Trepart. Den stærkt hypede aftale, der skulle redde det danske vandmiljø, er nemlig bagud på point – allerede før startskuddet, som end ikke har lydt endnu.

Der er tale om en rent politisk aftale, der tydeligvis slet ikke har sit afsæt i de realiteter, der hersker omkring vandmiljøet. En aftale, som er baseret på forældede data, og som ikke tager højde for fremskrivninger af nedbør og udvaskning. Klimaet står nemlig ikke stille, selv om politikere og landbrugere tilsyneladende gør det.

“Alle danske fjorde, bælter og have vil få livet tilbage.”

Sådan lød nemlig målet i Den Grønne Trepartsaftale, der så dagens lys i sidste måned. Aftalen lover således en “god økologisk tilstand i alle kystvande”. Politikerne bag aftalen gør i hvert fald. 

Stiig Markager, der som professor på Aarhus Universitet i snart en menneskealder har beskæftiget sig med kvælstof og vandmiljø, er ikke bare skeptisk. Han er også kritisk og lodret uenig i aftalens konklusioner:

“Det er sort på hvidt forkert. Den målsætning, man har, betyder, at halvdelen af vores fjorde vil komme i god tilstand.

Hvis man vil have alle fjordene i god tilstand, skal man væsentligt længere ned i kvælstofudledninger, og dermed bliver det et væsentligt større indsatsbehov.”

Siger altså Stiig Markager om aftalen til DR. 

28. december 2024

* Minister uenig med forskerne

Rådet for Grøn Omstilling har på samme måde understreget, at aftalen ikke skaber god økologisk tilstand i alle kystvande.

Rådet konkluderer, at Trepartsaftalen kun vil sikre god økologisk tilstande i omkring halvdelen af vore marine økosystemer.

Den socialdemokratiske Minister for Grøn Trepart, tidligere skatteminister Jeppe Bruus, er ikke enig med videnskaben:

“Vi har lavet den her indsats ud fra det, de danske forskere siger. Så tror jeg altid, man kan finde forskere, der siger det ene eller andet”.

Bare ærgerligt, at så mange forskere slet ikke er enige med den tidligere skatteminister. Og det gælder ikke kun Stiig Markager. Det gælder også Erik Kristensen, der er professor i økologi på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i netop iltsvind:

“De indre dele af fjordene når man ikke med den her aftale. Med temperaturstigningerne oveni skal der meget mere til.”

Siger altså også Erik Kristensen til DR. Gad vide, hvad det så er for forskere, vor tidligere skatteminister Jeppe Bruus henviser til. 

– Forveksler han mon økonomer med økologer?

Det kunne i så fald forklare, hvorfor dansk landbrug har præsenteret Trepartsaftalen som en stor sejr til dansk landbrug. Som én, der ikke kommer til at koste landbrugerne nævneværdigt. Hvis overhovedet noget.

De griner hele vejen ned til banken. Igen.

28. december 2024

* Paul Watson atter en fri mand

Så slap Paul Watson endelig fri af Anstalten i Nuuk Grønland, hvor han har siddet fængslet i næsten fem måneder – uden nogen dom.

Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler i forbindelse med løsladelsen af den internationalt kendte miljøaktivist og hvalforkæmper følgende:

“Justitsministeriet har i dag truffet beslutning om ikke at imødekomme Japans anmodning om udlevering af Paul Watson. Beslutningen er truffet ud fra en samlet vurdering af omstændighederne i den konkrete sag. 

Efter Justitsministeriets opfattelse har det i lyset af den samlede tid, som Paul Watson vil være tilbageholdt, indtil en eventuel beslutning om udlevering ville kunne effektueres, sammenholdt med forholdenes karakter, og at de ligger mere end 14 år tilbage i tid, været af central betydning at sikre, at den tid, som Paul Watson har været tilbageholdt i Grønland, vil blive fratrukket i en eventuel frihedsstraf, som han måtte blive idømt Japan.

På baggrund af korrespondance med de japanske myndigheder herom kan det efter Justitsministeriets vurdering ikke med den fornødne sikkerhed lægges til grund, at dette vil være tilfældet.

Jeg vil imidlertid gerne gøre det helt klart, at denne beslutning ikke er udtryk for, at vi fra Danmarks side deler den bekymring, der i forhold til den konkrete sag i visse kredse er blevet rejst om det japanske retssystem og beskyttelsen af menneskerettighederne i Japan. 

Japan er et demokratisk retssamfund, som respekterer grundlæggende menneskerettigheder. Der har i øvrigt været en god og tæt dialog med de japanske myndigheder.

Paul Watson og hans forsvarer samt Grønlands Politi, på hvis anmodning Paul Watson hidtil har været tilbageholdt, er gjort bekendt med Justitsministeriets beslutning.”

Citat slut.

Såvidt justitsminister Peter Hummelgaard om løsladelsen af Paul Watson. Såvel Rigsadvokaten som Grønlands Politi havde ellers vurderet, at den juridiske baggrund for en udlevering til Japan var til stede. Efter oprindeligt et tip fra Færøerne.

Paul Watson er ikke en populær mand på disse nordlige kanter. Specielt ikke på Færøerne, hvor miljøorganisationen Sea Shepherd regelmæssigt udstiller øernes massive drab af både delfiner og grundehvaler.

Færøerne pådrog sig senest international vrede og opmærksomhed tilbage i 2021, hvor man slagtede ikke færre end 1.428 delfiner i én enkelt fangst.

Sea Shepherd sørgede dengang for, at historien og de blodige billeder gik verden rundt.

Paul Watson forlod Sea Shepherd i 2022.

21. december 2024

* En klog beslutning

Løsladelsen var en dejlig julegave til ikke blot Paul Watson og hans egen familie. Men til alle miljøengagerede hvalvenner verden over.

Dejligt, at vor danske justitsminister kunne se de videre internationale konsekvenser af en mulig dansk udlevering af Paul Watson til retsforfølgelse i Japan. Selv om argumentationen for hans løsladelse virker lidt søgt.

Men der er jo mange hensyn at tage – mange instanser og nationer at please. Danmarks internationale anerkendelse som forkæmper for menneskerettigheder stod pludselig også på spil.

Under alle omstændigheder: Tommel op til justitsminister Peter Hummelgaard for at have skåret igennem den mudrede debat, truffet den rigtige beslutning og løsladt Paul Watson. 

Tommel op for at have trodset såvel Japan som Grønland og Færøerne, der gerne havde set Watson udleveret til retsforfølgelse i Japan. En dygtig balancegang på en knivsæg eller et samuraisværd, der peger mange steder hen.

Det ser mildest talt ikke kønt ud, at de tre ovennævnte hval- og delfinfangende nationer ønskede Watson hen, hvor peberet gror – så de selv kan fortsætte eller sågar udvide deres blodige aktiviteter. 

Det ser heller ikke kønt ud, at de tre nationer ønskede Watson udleveret til en nation, hvor fængselsstraffen kunne have været 15 år for en mand på 74 år med to små drenge ventende hjemme i Frankrig.

En kvart million mennesker nåede inden løsladelsen at protestere mod anholdelsen og fængslingen. Helt eksakt 223.951, inden dommen blev afsagt, Watson løsladt og underskriftindsamlingen lukket.

Samme Hummelgaard tillagde sig for nylig ny respekt hos undertegnede, da han som vist en af de få socialdemokrater takkede nej til Ridderkorset. 

– Der er krummer i den dreng, som min salig mor ville have sagt.

Glædelig Jul til alle hvalelskere og miljøforkæmpere!

21. december 2024

Læs hele den blodige forhistorie i artiklen herunder:

Storpolitik om kæmpehvaler

* Nej tak til Kommandør af Dannebrog

Justitsminister Peter Hummelgaard er en af de få Socialdemokrater, der har sagt pænt nej tak til at blive Kommandør af Dannebrogordenen. Med nedenstående begrundelse:

”Jeg har ikke et stort behov for at lade mig dekorere alene i kraft af min funktion, når almindelige mennesker ikke kan hædres for deres funktion i samfundet”.

Justitsminister Peter Hummelgaard til Dagbladet Politiken

Kors og bånd og stjerner

Ridderkorset er den laveste grad af Dannebrogordenen og gives typisk til personer, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats for Danmark eller deres fagområde. Dette ifølge nutidens orakel ChatGPT.

Kommandør af Dannebrogordenen er næste trin på rangstigen og en grad højere end Ridderkorset. Kommandørgraden gives typisk til personer, som har ydet en ekstraordinær indsats, gerne på internationalt plan.

Skulle det nu heller ikke være nok, kan man altid stræbe efter at få hængt Storkorset om halsen og blive Storkommandør. Men her skal man normalt være kongelig eller statsoverhoved for at komme i betragtning.

Men måske Paul Watson kan se frem til engang at blive Kommandør for sin mangeårige indsats for at redde verdens hvaler?

Forslaget er hermed givet videre.

21. december 2024

* Watson om fremtiden som fri

Det er hårdt at sidde fængslet i næsten fem måneder – uden dom og uden mulighed for regelmæssige besøg fra familien. Anstalten i Nuuk Grønland ligger i den forbindelse meget langt borte. I praksis i isolation.

Paul Watson’s danske advokat Jonas Christoffersen vil nu undersøge baggrunden for denne frihedsberøvelse nærmere. Man overvejer i den forbindelse at søge erstatning for de fem måneders uberettiget fængsel. 

Erstatning for frihedsberøvelse, fængsling og en unødigt hårdhændet anholdelse, hvor Watson blev lagt i håndjern og skubbet rundt i manegen som en anden hårdkogt kriminel.

Watson’s tre danske advokater vil også arbejde for en endelig annullering af den 12 år gamle Red Notice fra Interpol, som Japan havde foranlediget og reaktiveret. Det var denne, der efter et tip fra Færøerne førte til dansk anholdelse af Watson i Nuuk.

Anmeldelsen viste sig efterfølgende at være udokumenteret og førte fem måneder senere til dansk løsladelse af Watson. Men bekymrende, at Interpol ikke havde forlangt ordentlig dokumentation fra Japan, før man udstedte en Red Notice.

På Island benyttede man Watson’s tid i fængselet og et politisk tomrum på vulkanøen til at give sig selv ret til fornyet hvalfangst i fem år. Noget, der ifølge lokale kilder mindede om korruption eller i hvert fald magtmisbrug og nepotisme. Den sag hører vi givet mere til.

Adspurgt om fremtiden var Watson ikke sen til at blæse til fornyet kamp mod den genoptagne hvalfangst. Med fokus på såvel den japanske som den islandske jagt på finhvaler med flere. Under dårligt dække af at ske med “videnskabeligt formål”.

Paul Watson nævnte også den danske hvalfangst på Færøerne og især det massedrab på delfiner og grindehvaler, der så sent som i 2021 påkaldte sig international vrede og opmærksomhed. Her slagtede færingerne ikke færre end 1.428 delfiner i én fangst.

De lokale grindeformænd undskyldte sig dengang efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken. Ikke syv gange så mange. Og så var de jo nødt til at slå dem allesammen ihjel. Der er sandelig styr på tingene deroppe.

Paul Watson glæder sig efter sin løsladelse til at holde jul sammen med hustru og to børn i Frankrig. Han glæder sig også over den uhørt store opmærksomhed, som ikke mindst den genoptagne japanske hvalfangst har fået. Stik modsat de oprindelige intentioner fra Den Opgående Sols Land. Det var jo slet ikke planen.

“Made in Japan” har nu fået en dårlig klang verden over. Og den japanske sushi en trannet bismag af hengemt hvalkød. 

21. december 2024

* Fisk fra Alling Å kan spises

Tid til lidt positive nyheder:

Forgangne vinters jordskred ved Nordic Waste syd for Randers sendte store mængder miljøfremnede stoffer ud over landet omkring Ølst og ud i vandet i Alling Å, der afvander hele området.

Frygten var derfor, at disse stoffer kunne optages af fisk og krebsdyr i åen, der er et populært og nu landskendt fiskevand. Randers Kommune bad derfor Fødevarestyrelsen om at undersøge mulige konsekvenser af jordskreddet for livet i Alling Å.

Kommunen har netop modtager analyseresultaterne fra disse undersøgelser. Der er taget prøver på tre lokaliteter, som alle viste lave niveauer af undersøgte stoffer. 

Så lave, at Fødevarestyrelsen umiddelbart turde konkludere, at der ikke er sundhedsmæssige problemer omkring fangst og fortæring af fisk fra Alling Å. Som tilfældet jo også var med de signalkrebs, som mange lokale fisker efter og fortærer fra samme å. Nedstrøms E45 havde krebsene dog for meget bly i halerne.

I en pressemeddelelse udtrykker kommunaldirektør Jesper Kaas forståelig lettelse over Fødevarestyrelsens frifindelse: “Jeg er meget glad på naturens vegne og stolt over den indsats, Randers Kommunes medarbejdere har ydet for at redde Alling Å.”

Alt tyder således på, at de hurtige afværgeforanstaltninger fra kommunens side har minimeret udslippet af skadelige stoffer til Alling Å. At fisk og krebsdyr i åen derfor kun er blevet udsat for kortvarig påvirkning efter dæmningsbruddet. Efter alt at dømme ikke nok til, at stofferne nåede at blive optaget i dyrene.

Der foreligger så vidt vides intet nyt om, hvilke konsekvenser kommunens håndtering af hele Nordic Waste skandalen eventuelt allerede har fået eller vil få for involverede medarbejdere. Dem, der måtte have været ansvarlige for udstedelse af de mangelfulde miljøtilladelser eller den sparsomme hvis overhovedet eksisterende miljøkontrol.

Eller om det hele blot skyldes en mangelfuld lovgivning på området. Den undskyldning eller forklaring bruges ofte som forsvar for jordskreddet og dets både økologiske og økonomiske konsekvenser for lokalsamfundet.

Alt det hører vi forhåbentlig mere om, når resultaterne af den kommende og uvildige advokatundersøgelse, som miljøminister Magnus Heunicke har bebudet og bestilt, foreligger.

Det skulle de gerne gøre til maj 2025.

21. december 2024

* Ny Gammel Århusvej

Gl. Århusvej, der forbinder Randers med Aarhus, har været lukket siden det store jordskred ved Nordic Waste sidste vinter. 

Den skridende jord tog helt enkelt et stort stykke af vejen med sig og lukkede effektivt ned for al trafik på strækningen – til stor gene for lokale beboere i ikke mindst landsbyen Ølst. De måtte efterfølgende køre en stor omvej, når og hvis de skulle sydpå til Aarhus.

Nu lysner det imidlertid for den sydgående trafik. Randers Kommune har sikret sig, at jorden nu er stabil nok til nye anlægsarbejder med vej og cykelsti. Kommunen har derfor afsat 12 millioner kroner til en ny Gl. Århusvej, der forventes færdiggjort i 2025.

På en næsten kilometerlang strækning er Gl. Århusvej beskadiget så meget, at den må retableres fra grunden. Der har tidligere været en stor rasteplads på strækningen, som skreddet har jævnet helt med jorden.

Kommunen har valgt at sløjfe denne rasteplads og i stedet anlægge en ny grusplads, der skal bruges i forbindelse med løbende oprensning af et nyt sandfang på den nyanlagte del af Alling Å. Det er rigtig godt nyt for den nye Alling Å.

Anlægsarbejdet sendes i udbud til januar næste år, og det forventes påbegyndt medio februar. Om alt går vel, kan den nye Gl. Århusvej være køreklar med udgangen af første kvartal 2025. Klar til de mange turister, der givet gerne vil se resterne og resultaterne af Nordic Waste eksperimentet ved selvsyn.

Hvis altså jorden holder og vejret arter sig. Borgerne i Ølst vil med sikkerhed holde et ekstra vågent øje med arbejdet. De savner deres gamle vej og adgangen til Aarhus.

Lokale lystfiskere fra Randers vil tilsvarende holde godt øje med udviklingen i den nye Alling Å, der løber lige ved siden af den nye vej.

De savner åen som fiskevand.

21. december 2024

* Grisene og Den Grønne Trepart

Det går rigtig godt for den danske svine- og gylleproduktion. 

Den danske eksport af smågrise er således på vej mod nye overvældende rekorder. Det skriver LandbrugsAvisen. Eksporttallene for de første 11 måneder af 2023 viser nemlig, at flere end den hidtidige rekord på 15,2 millioner smågrise allerede er eksporteret. 1,25 millioner flere smågrise sendes således ud af landet i år.

Det er svinebønderne naturligvis rigtigt glade for – Den Grønne Trepart eller Sorte Syvpart sikkert også. Men det er rigtig trist for både klima og vandmiljø, der lider under de store gyllemængder, som de 15 millioner smågrise har nået at producere i deres alt for korte liv. Inden den lange transport til discount-slagterierne i Tyskland.

Gylle, hvoraf en stor del havner direkte i vandmiljøet. Med yderligere algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød til følge.

Den Grønne Trepartsaftale indeholder ingen tiltag til reduktion af den danske svineproduktion og dens massive belastning af klima og miljø. Og de lange transporter syd for grænsen belaster jo klimaet yderligere med deres brændstofforbrug. Den manglende dyrevelfærd under opdræt og transport er der heller ikke taget hensyn til.

Der er i det hele taget rigtig mange kritisable ting, som Treparten slet ikke fokuserer på, selv om de har direkte eller indirekte med CO2 og kvælstof at gøre.

Eksempelvis, at eksisterende havbrug tilsyneladende får lov til fortsat forurening af vore indre danske farvande. I henhold til deres tilladelser. Måske de endda får lov til at udvide i de områder, der er afsat til dem i den seneste udgave af Havplanen. Det ved vi ikke endnu, men der ligger flere ansøgninger inde. Det ved vi.

Så selv om der fremover skal tages landbrugsjord ud af drift inde på land for at begrænse udledningen af kvælstof herfra, så skal havbrugene ude til vands tilsyneladende ikke indskrænke deres forurening fra de åbne havbrug. Svinefarmene inde på land heller ikke. De må gerne øge deres gylleproduktion.

Det kommer derfor til at tage mange år, førend vi atter kan bade i klart vand uden boblende svovlbrinte og bræmmer af slimet fedtemøg.

Derfor den megen kritik af Den Grønne Trepart.

14. december 2024

* Nordic Waste: Nu 305 millioner

Randers Kommune har opdateret sit regnskab over afholdte udgifter i forbindelse med Nordic Waste. Kommunen står nu tilbage med en manko på 305 millioner kroner. Opdateret fra de hidtidige 266 millioner kroner. Og DSH Recycling er netop gået konkurs, som jo også Nordic Waste gjorde. Efter ni måneder under rekonstruktion.

DSH Recycling var tilsyneladende det sidste strå, som kommunen kunne klynge sig til – i håbet om at gøre milliardkoncernen bag det hele, USTC, økonomisk medansvarlig for den skade, som de to USTC-selskaber Nordic Waste og DSH Recycling har afstedkommet. 

Begge selskaber er nu gået konkurs, og Randers Kommune skal derfor selv lånefinansiere udgifterne til afværgeforanstaltninger, oprydning og retablering af området – grunden ved Nordic Waste samt Alling Ådal nedstrøms fabrikken. Lokalt klynger man sig stadig til håbet om en form for godtgørelse fra staten, men håbet ser pt. lysegrønt ud.

Kommunen fortæller selv i en status, hvad et sådant lån vil betyde for kommunens økonomi. Heraf fremgår, at et afdragsfrit lån på 305 millioner kroner årligt koster omkring 7 millioner kroner alene i renteudgifter. Dette over 30 år. Heri inkluderet en 5-årig afdragsfri periode, hvor man kan planlægge den endelige afvikling.

Tilbagebetalingen af dette lån hen over de følgende 25 år vil medføre udgifter til renter og afdrag i størrelsesordenen 20 millioner kroner årligt. En sådan merudgift vil svare til 0,4% af kommunens samlede serviceudgifter. Eller en nedjustering af kommunens budget på det skattefinansierede anlægsområde med omkring 10% årligt.

Randers Kommune understreger i det opdaterede regnskab, at katastrofen ved Nordic Waste ikke skyldes global opvarmning, klimaforandringer og øget nedbør:

* Ikke klimaets skyld

“Det er vigtigt at gøre sig klart, at katastrofen ved Nordic Waste ikke skyldes klimaforandringer eller omfattende regn i en længere periode. 

Katastrofen ved Nordic Waste skyldes alene forkert håndtering af jorden ved arealerne på Nordic Waste. Dette er slået fast af GEUS i de rapporter, der er lavet i forbindelse med katastrofen.

Der er således ikke – som ved de stormflods- og oversvømmelseshændelser, der er set de seneste år – tale om en katastrofe betinget af klimaforandringer.”

Randers Kommune

* Ny istid på vej til Randers

Det faktum er der således ved at være enighed om blandt fagfolk. 

Den såkaldte “klimafond”, som ejerfamilien bag Nordic Waste etablerede umiddelbart efter jordskreddet, er derfor enten en ren misforståelse eller i bedste fald misfortolkning, der skal få hele sagen til at se bedre ud. Og måske også sætte ejerne i et lidt bedre lys.

Tilbage står så spørgsmålet, hvem der egentlig bærer ansvaret for, at det kom så vidt. Er det ejerne af Nordic Waste, der har set stort på bestemmelserne og kørt mest mulig jord på, så de kunne tjene flest mulige penge til det sidste? Mere, end de havde tilladelse til? Og nok til at få det hele til at skride?

Eller er det Randers Kommune, som har misligholdt sin tilsynspligt og kontrollen med en registreret listevirksomhed, der håndterede farlige stoffer få meter fra et ellers højt målsat naturområde i Alling Ådal? Som har givet miljøtilladelser helt ude af takt med lovgivningen?

Det bliver muligvis opklaret i den anden og forhåbentlig sidste advokatundersøgelse, som miljøministeren satte i værk i efteråret 2024 – med forventet slutdato i maj 2025.

Denne som erstatning for den første advokatundersøgelse, Randers Kommune selv bestilte og betalte tidligere på året. En undersøgelse, der som bekendt frikendte kommunen.

Uanset årsag og skyld så skutter mange randrusianere sig lige nu i vinterkulden og spekulerer over, hvad en ikke-budgetteret merudgift på godt 300 millioner kroner mon kommer til at betyde for kommunens borgere og skatteydere?

Hvad der mon fremover skal lukkes af vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem med andet kommunalt for at få sparet de spildte millioner hjem igen?

Det er en kold tid, vi går i møde i Randers Kommune.

En ny og selvforskyldt istid.

14. december 2024

* Watson fortsat fængslet i Nuuk

Ved det seneste retsmøde i Nuuk besluttede dommer Lars-Christian Sinkbæk at forlænge fængslingen af miljøforkæmper Paul Watson endnu engang. Oprindelig til den 30. december, hvilket dog blev reduceret til den 18. december.

Det lykkedes forsvaret at begrænse den fortsatte fængsling til to uger. Dette med henvisning til, at der loves en snarlig udmelding fra justitsminister Peter Hummelgard. Omar Todd, der er leder af Captain Paul Watson Foundation, havde denne kommentar:

“Det var opløftende at høre i retten i dag, at vi kan regne med en afgørelse af denne nu mere end fire måneder lange og uretmæssige tilbageholdelse af Paul Watson. 

Vi opfordrer den danske justitsminister til at afvise den japanske anmodning om udlevering. En anmodning, der skyldes hævn mere end retfærdighed.”

Min oversættelse. Danske Jonas Christoffersen, som er Paul Datson’s forsvarer, udtrykte frustration over de gentagne forsinkelser:

“Vi er skuffede over, at de danske myndigheder har brugt så lang tid på sagen. Vi håber meget, at justitsministeren vil afvise anmodningen om udlevering, så Paul kan fejre jul sammen med sin familie.”

Paul Watson har allerede nu siddet mere end fire måneder i fængsel. Endda i noget, der minder om isolation, hvilket er en hård psykisk belastning.

14. december 2024

* Final words from Anstalten

Vi må håbe, at justitsminister Peter Hummelgaard tager dette med i sine overvejelser, inden han træffer en afgørelse. At Watson jo de facto allerede er straffet med fængsel i fire måneder uden at være dømt for noget.

Vi må også håbe, at Peter Hummelgaard tager hensyn til Paul Watsons to små drenge, der jo ikke har set deres far i lige så lang tid. Det er hårdt for dem.

Da dommer Sinkbæk udbad sig de sidste kommentarer ved det seneste retsmøde i Nuuk, benyttede Paul Watson lejligheden til at nævne det storpolitiske spil, han føler sig fanget i:

“Japan har truet Danmark med at droppe en kontrakt om vindmøller, hvis ikke de får mig udleveret.

Japan har ligeledes truet Frankrig med, at de vil melde afbud til en FN konference, hvis ikke jeg bliver udleveret. Og at det også vil påvirke handelsrelationerne.”

“Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle tilbringe min 74 års fødselsdag i dette retslokale.

Tilbage i juli var jeg sikker på, at fremlagt dokumentation ville vise, at jeg ikke var involveret i hverken planlægning eller udførelse af den pågældende hændelse.

Men at bevismaterialet ville lede til min løsladelse, da jeg ikke var involveret i nogen kriminel handling. 

Japan derimod ødelagde vort skib og skadede vore besætningsmedlemmer, uden at det fik juridiske konsekvenser for dem.”

Ovenstående er min oversættelse af et engelsk referat. Vil man sende Paul Watson en julehilsen, kan det gøres på denne adresse, hvor han sidder fængslet:

Anstalten Prison
c/o Paul Watson
DK-3900 Nuuk Grønland

14. december 2024

* Historisk Dyr og Dårlig Trepart

Parter og partier bag den allerede nu herostratisk berømte og ikke mindst selvberømmede Grønne Trepart ligger allerede nu i slagsmål om de økonomiske rammer for aftalen.

Tænketanken Kraka har udregnet den samlede pris til at løbe op i mere end 60 milliarder kroner – næsten 50% mere end de godt 40 milliarder, der hidtil har stået på afregningen for Den Grønne Trepart. EU skyder knap 5 milliarder i projektet, der så efterlader en regning på 56 milliarder kroner.

Den Grønne Trepart vil dermed koste hver eneste dansker 9.360 kroner eller 440 kroner om året. Det lyder ikke af meget, hvis ellers landbruget leverer varen og ikke blot griner hele vejen ned til banken.

Kraka kritiserer nemlig også, at landbruget er sluppet for billigt, at klimaafgiften er for lav, og at der ingen garanti er for, at de mange frivillige aftaler også bliver overholdt. Historien skræmmer. I den grad.

Klimabevægelsen påpeger samtidig, at Klimarådet i en ny rapport om Danmarks endnu ikke fastsatte klimamål for 2035 anslår prisen for at reducere udslippet med 90 procent til 45 milliarder kroner.

Ifølge Klimabevægelsen kunne Danmark derfor få “verdens førende klimamål” – i stedet for en trepartsaftale, som “ikke er pengene værd”.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har været aktiv i kvælstofdebatten i mere end tyve år, men indtil nu talt for døve øren – trods ellers EU’s bindende Vandrammedirektiv fra 2000. Markager har beregnet, at der skal udtages 400.000 til 800.000 hektar landbrugsjord for at nå målene i EU’s Vandrammedirektiv.

Den Grønne Trepart endte på knap 400.000 hektar. Og Stiig Markager er citeret for at være glad for at have fået mere end halvdelen af det ønskede. Hvis aftalen ellers bliver til noget og bliver overholdt. Den frivillige del ikke mindst.

Og det bliver den næppe.  Det viser al hidtidig erfaring. Samtidig er der siden Landbrugspakken blevet hældt oceaner af nyt kvælstof ud i vandmiljøet, hvor det har puljet sig i massive depoter på bunden – klar til nye iltsvind, uanset hvor meget vi stopper fremtidige udledninger.

Temperaturen er samtidig steget og med den også nedbøren og iltsvindet. Udvaskningen fra landbruget tilsvarende. Vi er bagud fra start og mister løbende mere og mere terræn.

Det bliver derfor næppe i vor levetid, vi igen kan opleve klart vand uden bræmmer af opskyllet og slimet fedtemøg langs vore kyster.

Der skal langt større tiltag end Treparten til, hvis der skal ændres på den nuværende tilstand.

I sin nuværende form er Den Grønne Trepart er DOA – Dead on Arrival.

Too Little – too Late.

7. december 2024

* Formuen er fordoblet på fem år:

“Landmænd har i snit 17 millioner på bogen“

Overskrift i LandbrugsAvisen

* Dyrt at slippe for Dyr

Den opreklamerede Grønne Trepart, som Alternativets Torsten Gejl hurtigt omdøbte til den Sorte Syvpart, er stadig i opstartsfasen. Man kan som menigmand godt komme alvorligt i tvivl om, hvad de involverede parter egentlig er blevet enige om.

Landbruget, som ifølge Treparten skal omlægge 400.000 hektar landbrugsjord til skov og natur, har allerede slået sig alvorligt i tøjret. Det har de gjort med en udmelding om, at “landbruget skal kompenseres fuldt ud”.

Hvis ikke landbruget får “fuld og hel erstatning” for den forringelse af jordpriserne, som en strammere kvælstofregulering vil medføre, vil det ifølge landbruget selv være i strid med den grundlovssikrede private ejendomsret. Hvorfor de naturligvis skal kompenseres fuldt ud for tab af fremtidig indtjening. I al fremtid.

Formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, mener, at regeringen bør give landmændene (hans egne medlemmer) en garanti for økonomisk kompensation for det uundgåelige værditab, som Trepartens strammere krav til kvælstofudledningen vil medføre.

Trepartsminister Jeppe Bruus rystede på hovedet af dette krav, da han deltog i Landbrug & Fødevarers seneste delegeretmøde i Herning.

Man fornemmer, at en ny minksag er under opsejling – med mange nye milliarder smidt ud af vinduet som kompensation for et erhverv under afvikling. Et landbrug, vi selv har betalt for at ødelægge land og vand.

Med en milliard støttekroner i tilskud hver eneste måned året rundt.

Det er dumt. Det er dansk.

7. december 2024

* Nul mere Nøl

“Landbruget har haft 20 til 25 år til at vise, hvor langt de kunne komme ad frivillighedens vej. Det var ikke langt. Men med den brede grønne trepartsaftale er alle undskyldninger for nøl nu væk”

Connie Hedegaard i Altinget

* Seneste tal fra Kolindsund

Debatten raser lige nu om det tørlagte Kolindsund på Djursland og den løbende forurening med kvælstof fra de overgødede marker.

Etableringen af Den Grønne Trepart har fået debatten om Sundet til at blusse op igen. En debat, der døde midlertidigt med nedlæggelsen af Århus Amt, som allerede dengang havde planer om en “vådlægning” af det drænede landbrugsområde.

I tørre tal ser situationen lige nu sådan ud:

I dag udledes der hvert år omkring 856 ton kvælstof til vandmiljøet omkring Djursland. For at leve op til Vandrammedirektivet fra EU skal denne udledning reduceres med 182 ton om året.

Det problem kan løses ved at genskabe Kolind Sø, så vand og land her bedre kan holde på kvælstoffet. Så det ikke fremover vaskes direkte fra de overgødede marker og ud i det Kattegat, der lige nu gisper efter vejret.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har senest regnet på tallene. Han siger til magasinet Natur og Miljø, at en genskabelse af søen eller en “vådlægning” af Sundet alene vil kunne spare vandmiljøet for 300 ton udvasket kvælstof om året.

Det er således et stort potentiale for kvælstoffjernelse, der gemmer sig inde på de tørlagte marker, der er flade som en pandekage.

Læs meget mere herom i artiklen herunder.

7. december 2024

Fra Kolind Sund til Kolind Sø

 

* DSH Recycling nu også konkurs

Selskabet DSH Recycling, der er søsterselskab til Nordic Waste, og som ejer jordskredsgrunden i Ølst ved Randers, er gået konkurs. Det er ingen nyhed længere, men skete tirsdag den 19. november ved Retten i Randers.

Selskabet har siden 23. februar 2024 været i rekonstruktion, som det hedder, når man prøver at redde stumperne. Når man undersøger, om man kan fortsætte driften af virksomheden. Men det står ifølge Børsen nu klart, at det ikke kan reddes. Det er fødsel til tiden – konkurs efter næsten eksakt 9 måneder under rekonstruktion.

Dermed lider DSH Recycling samme skæbne, som også overgik Nordic Waste i begyndelsen af 2024. Efter nogle hektiske dage med Danmarkshistoriens største jordskred i Ølst Bakker syd for Randers måtte kommunens stolthed og den ellers højt profilerede “jordforbedringsvirksomhed” Nordic Waste trække stikket, lukke, slukke og stikke halen mellem benene.

DSH Recycling er ejet af moderselskabet DSH Environment, som milliardær Torben Østergaard-Nielsen driver sammen med sine to døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

I marts vurderede Kammeradvokaten, som er statens advokat og betalte juridiske rådgiver, at det tilbageværende DSH Recycling kunne eller kan drages til ansvar for den regning på godt 300 millioner kroner, som Randers Kommune sidder tilbage med efter årets gigantiske oprydningsarbejde.

Randers Kommune mente, at DSH Recycling var medansvarlig i jordskredet og dermed også skulle betale en del af regningen for oprydningen efter jordskreddet.

Selskabet var uenig i den afgørelse og sagsøgte efterfølgende kommunen. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb.

7. december 2024

* Nej til naturfredning

Men nu ser det altså ud til, at også det løb er kørt. At det bliver de uskyldige skatteborgere i Randers Kommune, som sidder tilbage med sorteper og en kæmperegning for oprydningen. 

Inden konkursen kom DSH Recycling ellers med et godt Lars Larsen tilbud til dig og mig. I form af et tilbud til Randers Kommune om overtagelse af hele fabriksgrunden. Kvit og Frit. Med forurening og det hele. Et tilbud, som Randers Kommune nok klogeligt takkede nej til. Som man også skulle have gjort, da Nordic Waste søgte om miljøgodkendelse tilbage i 2018.

Ølst Bakker kunne ellers være blevet fredet for nogle år siden. Som et af de højeste punkter i det østjyske landskab. Men den mulighed forpassede Randers og Faurskov kommuner. Begge valgte de at udlægge de smukke bakker til industriel virksomhed i stedet. Med det velkendte resultat, vi kender alt for godt i dag. Nordic Waste er væk, men Leca-produktionen fortsætter.

Der foreligger i dag udførligt materiale om, hvad Ølst Bakker kunne være blevet til, hvis ellers man havde valgt at frede bakkerne i stedet for at tillade råstofudvinding. Udførlige planer om en omfattende retablering af hele området. Det er trist at tænke på, hvad grådighed og kortsyn har betydet og kostet samfundet.

Den kommende statslige advokatundersøgelse vil forhåbentlig afdække, hvordan i alverden Randers Kommune kunne give Nordic Waste en så mangelfuld godkendelse, som tilfældet var.

Som muliggjorde den nuværende situation.

7. december 2024

* 🇩🇰 Tillykke til Paul Watson 🇩🇰

Som nogle måske vil have bemærket, så er denne uges “Ulnits Aktuelt” et par dage forsinket. Eller rettere udsat.

Jeg ville nemlig vente til i dag den 2. december, som er en dobbelt mærkedag. Dels er det miljøaktivist og hvalforkæmper Paul Watson’s 74 års fødselsdag, som han desværre må fejre i dansk fangenskab i sin fængselscelle på “Anstalten” i Nuuk Godthåb Grønland.

Og dels er den 2. december samtidig datoen for det seneste retsmøde i sagen om den mulige udlevering af den amerikansk-kanadiske hvalforkæmper og fødselar til hvalfangernationen Japan. En speget affære, som vor danske justitsminister Peter Hummelgaard (S) derfor har skubbet foran sig i længst mulig tid.

Sagen ligger nu på ministerens bord på Christiansborg efter flere retsmøder i Grønland. Det seneste afholdt i dag, hvor det blev besluttet at opretholde fængslingen af Paul Watson endnu engang. Dagens fødselsdagsgave blev end ikke, at han fik sine to små drenge at se igen. Efter mere end 100 dage i fængsel. Kun udsigten til yderligere to uger i dansk fangenskab.

Men der er måske håb forude. Denne gang blev fængslingen blot forlænget til den 18. december, hvilket ret beset er et fremskridt. Efter hele fire måneder i et dansk fængsel. Samtidig oplyser Watson’s nuværende danske forsvarer over for Ritzau, at justitsministeriet har lovet en endelig afklaring inden fjorten dage.

Ministeriet har i den forbindelse sendt Japan nogle afklarende spørgsmål, der forhåbentlig kan af bringe denne pinlige sag til afslutning inden Jul. Det forlyder, at sagen drejer sig om de tidligere nævnte videoklip fra konfrontationen mellem et Sea Shepherd fartøj og et japansk hvalfangerskib. Hvorvidt de kan være manipulerede.

Men hvorfor det skulle tage mere end fire måneder at komme så vidt, er vist uforståeligt for de fleste.

Vi ved dog, at justitsminister Peter Hummelgaard nu har afsluttet arbejdet med sin seneste bog om vold i hans eget barndomshjem. Og at ministeren derfor kan have en særlig forståelse for Paul Watson’s to små drenge, der har lidt unødigt de seneste fire måneder – med deres far i et dansk fængsel.

Det er jo også vold mod børn – omend psykisk og ikke fysisk. Altsammen for at have hindret ulovlig japansk hvalfangst i Antarktis. Noget, der burde have udløst en medalje i stedet. En hvalfangst, som selveste Den Internationale Domstol i Haag dømte ulovlig.

En sørgelig sag for Danmark, hvor vi jo ellers bryster os af at være forkæmpere for menneskerettigheder.

2. december 2024

* – Grønland republikansk delstat i USA?

Statsminister Mette Frederiksen kom for noge år siden lidt skævt ind på daværende US præsident Donald Trump, da denne spurgte ind til et muligt salg af Grønland.

Han blev sågar lidt fornærmet over afslaget og sagde, at Mette Frederiksen var “a nasty woman” efter hendes svar på hans naturligvis høflige forespørgsel. Hun kaldte ved den lejlighed spørgsmålet for “absurd”.

Egentlig var forespørgslen ikke så underlig endda. I hvert fald ikke set gennem amerikanske briller. De Forenede Stater havde jo tidligere købt Alaska af Rusland og Dansk Vestindien af Danmark. Så hvorfor ikke også Grønland, der jo som verdens største ø ville være en fjer i hatten på enhver amerikansk præsident?

Og så ligger Grønland jo også en hel del nærmere USA end Danmark. Men i virkeligheden endnu tættere på Canada, der jo er den reelle nabo og dermed mere retmæssige ejer, hvis man nu vælger at anlægge den vinkel.

Mette Frederiksens høflige svar til Donald Trump lød, at noget sådant var Danmark ikke interesseret i. Det var jo heller ikke noget, Danmark alene kunne afgøre. Der var lige rigsfællesskabet og et grønlandsk hjemmestyre at tage hensyn til. Som jo i så fald måtte spørges først.

Spændende, hvad svaret bliver, hvis Trump spørger igen. Og denne gang lægger lidt mere tryk på de rette steder. Mere end sidste gang, hvor han endnu var lidt usikker i rollen som præsident. Denne gang har han jo hele det amerikanske folk lovformeligt bag sig. Det havde han ikke sidst.

Siden sidst har Danmark også bygget nye lufthavne på Grønland, så kineserne ikke skulle få foden inden for og få det fodfæste i Arktis, de ikke har, men meget gerne vil have.

De må nu i stedet bede Rusland om at give gamle kinesiske landområder tilbage.

2. december 2024

* Grønland til salg – igen?

Donald Trump blev jo ved forrige valg vraget af det amerikanske folk og erstattet af den nuværende præsident Joe Biden. Spørgsmålet om salg af Grønland gik derfor i sin mor igen. Grønland var tilsyneladende ikke noget, der stod lige så højt på Bidens ønskeseddel som på Trumps.

Fire år senere er Trump så på banen igen, hvilket også gælder de amerikanske tanker om eller sågar planer for overtagelse af Grønland. Disse spøger nu igen og er denne gang endda kommet så langt, at den republikanske politiker Mike Collins netop har publiceret et helt nyt landkort. 

Her er verdens største ø reduceret til en republikansk delstat. Omend den allerstørste af slagsen. Nu under navnet “Project 2029”, som er en opfølger til det storstilede “Project 2025”. Nu sigtes der efter at knytte Grønland tættere på USA – muligvis via massive økonomiske tilskud tværs over Davisstrædet. 

Med sandsynlig endelig overtagelse, når Grønland engang får sin fulde selvstændighed. Da mister regeringen et par af sine i dag så vigtige nordatlantiske mandater. Og derfor har Grønland nu mere magt end nogensinde.

Siden sidst har Danmark bygget nye lufthavne på Grønland, så kineserne ikke skulle få foden inden for på Grønland. De havde ellers tilbudt at finansiere de nye lufthavne, hvis blot de måtte eje dem. Og så ellers importere 4.000+ kinesere til at udføre arbejdet. Et skræmmende tanke på en ø med blot 55.000 indbyggere fordelt på nogle få byer.

Men det ville amerikanerne ikke have. I huj og hast fik Danmark derfor skrabt en masse penge sammen til at bygge nogle nye lufthavne med landingsbaner, der kunne håndtere internationale flyvninger med fastvingede fly. Slut med de rødhvide Sikorsky helikoptere, der tidligere forbandt de mindre byer og bygder.

Det tager tid, og det er ikke gratis at bygge lufthavne i et klippeland som Grønland, hvor man må sprænge sig vej gennem landskabet. Den 28. november var det dog så vidt, at man kunne åbne den nye store lufthavn i Nuuk, hvor miljøforkæmper Paul Watson sidder fængslet.

Der var champagne i glasset. Måske Anstalten i Nuuk, hvor Watson nu har siddet fængslet i mere end fire måneder, kan blive en fremtidig turistattraktrion på Grønland?

Antallet af underskrifter på den internationale protestskrivelse mod fængslingen af Paul Watson har netop rundet de 215.000. Det er mange potentielle turister.

2. december 2024

* “Project 2025”

Project 2025 blev lanceret af det republikanske parti allerede i 2023 – i form af en 887 sider lang plan for den fremtidige konservative administration af Guds Eget Land. Udarbejdet af The Heritage Foundation, som er en ærkekonservativ amerikansk tænketank grundlagt i 1973. 

I Project 2025 har et halvt hundrede højreorienterede organisationer nedfældet den amerikanske drøm, som de ser den. Project 2025 er en alenlang række af konkrete forslag til tiltag, der kan fremme konservatismen i USA. Et imponerende stykke arbejde drevet af en overvældende trang til at bringe USA tilbage på den rette højreorienterede kurs.

Desværre nåede demokraterne ikke at præsentere Project 2025 og dets konsekvenser for det amerikanske folk under valgkampen. Så havde mange nok stemt anderledes. Tiden var ikke med demokraterne, og tiden var ikke til det. Kamala Harris fik kun tre måneder til at forberede sin kampagne. Mod fire fulde år til Trump.

Det skulle gå galt, og det gik galt. Allerede i dagene umiddelbart efter valget havde mange fortrudt, hvem og hvad de havde stemt på. De anede det helt enkelt ikke, så Trump havde let spil.

Ikke engang præsidenten selv har læst kampskriftet, der i dag ellers godt kunne bære hans navn. Det siger han i hvert fald selv. Så meget læsestof kunne han ikke kapere. Næppe heller mange andre. Selv har jeg også kun skimmet teksten igennem – primært med miljøbrillerne på.

The Heritage Foundation havde til gengæld ingen problemer med at finde forfattere til de 887 sider. Den tænketank råder over rigtig mange kloge og mestendels ultrakonservative hoveder.

Sammen kunne de fint formulere de 887 tætskrevne sider i Project 2025.

2. december 2024

* 887 sider om USA’s fremtid

Project 2025 er drejebogen for en fremtid i USA under Donald Trump. 887 sider med udførlige anvisninger på, hvordan man skal gribe regeringsmagten an.

887 tætskrevne sider er en overvældende mængde læsestof. Heldigvis behøver man ikke at læse alle sider for at forstå, hvor USA er på vej hen under en republikansk ledelse.

Ikke overraskende er det tidligere præsident Ronald Reagan, som er det store forbillede for de konservative kræfter i Project 2025. Og det frie arbejdsmarked, som er målet. Staten og fagforeningerne er det store hadeobjekt. Derfor elsker Elon Musk tankerne bag. Han hader fagforeninger mere end noget andet.

Tager man miljøbrillerne på, er det også skræmmende læsning. Project 2025 tager nemlig over, hvor Donald Trump begyndte i 2016 og slap i 2020. Project 2025 vil gerne gøre det destruktive arbejde, som Trump dengang påbegyndte, færdigt. Project 2029 ligeså.

Mørk læsning fra et land, der engang var hele verdens lys. Og mærkelig læsning, når man tænker på, at Elon Musk er den moderne elbils fader. Og at Donald Trump lover udvidet olieboring. Det hænger ikke sammen med sund fornuft, men giver god mening, hvis blot man går målrettet efter magten.

Læs gerne i artiklen herunder, hvad Trump opnåede af ulykker i sin første regeringsperiode. Dygtigt gjort og aldeles under demokraternes radar. Nu under oliemottoet “Drill, baby, drill”, som ellers hører et andet og mere oliehungrende århundrede til. Og nu endda med elbilsproducenten Musk som megasponsor. 

Det er der ingen logik i – andet end magtens. Både Trump og Musk vil gøre alt for magtens skyld og egen vinding. Det vil vi se i de kommende fire år.

Moral og etik er desværre byer i Rusland. So to speak…

2. december 2024

Trump og miljøet


* Japansk valg om hvaler

Verdens fjerdestørste økonomi gik søndag den 27. oktober til valg.

Det er Den Opgående Sols Land, der her er tale om. Japan, hvis mere end 100 millioner vælgere gik til stemmeurnerne den sidste søndag i oktober.

Umiddelbart efter valget stod det klart, at landets regerende parti siden 2012 havde mistet flertallet i det japanske underhus. 

Det drejer sig om det stærkt konservative parti Liberaldemokraterne (LDP), som sammen med alliancepartiet Komeito har styret Japan gennem nogle tumultariske år med jordskælv, tsunamier og eftervirkninger af atomulykken ved Fukushima.

LDP kom til magten umiddelbart efter ulykken i 2011. Ulykken afslørede en konstruktion af værket, som ikke kunne håndtere jordskælv på op til 9 på Richter-skalaen. Ejheller den ti meter høje flodbølge, der tre timer efter skælvet skyllede ind over den japanske østkyst og ødelagde alt.

Jordskælvet ødelagde i første omgang de elledninger, der forsynede kraftværket med livsvigtig strøm. 

Lidt senere kom så flodbølgen og oversvømmede de nødgeneratorer, som var startet op for at køle reaktorerne ned.

Til sidst var trykket i atomreaktoren så højt, at værket eksploderer og lækkede store mængder radioaktivt stof til luften over og havet omkring Fukushima.

Den nuværende japanske regering opstod i kølvandet på denne katastrofe, som stadig plager store land- og vandområder i regionen. De mange myndighedssvigt, som efterfølgende dukkede op i medierne, tvang den siddende regering til at gå af.

Atombomberne over Nagasaki og Hiroshima under Anden Verdenskrig sad forståeligt nok stadig dybt i den japanske befolkning.

Og der blev akut mangel på fødevarer efter katastrofen.

22. november 2024

* Hvalfangsten bliver igen vigtig

Efter atombomberne over Nagasaki og Hiroshima var der mere brug for sunde og uforurenede fødevarer end længe. Et behov, der blussede op igen efter atomulykken i Fukushima.

Og det er akkurat i denne periode, at den japanske hvalfangst igen blusser op – nu i internationalt farvand omkring Antarktis, hvis rige forekomster af det lille krebsdyr krill udgør føde for mange hvaler. 

Og det er netop i disse år, at miljøorganisationen Sea Shepherd – grundlagt af nu velkendte Paul Watson – gør sin entre i de samme farvande. 

Watson’s formål var klart og veldefineret: At forhindre den ulovlige japanske hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.

Det førte til fysiske konfrontationer, som er dokumenteret i TV-serien “Whale Wars” på kanalen Animal Planet. En serie, der siden er set af millioner af seere verden over.

Én bestemt af de fysiske konfrontationer skete i 2010 og førte til, at Japan i 2012 anmodede Interpol om at efterlyse Paul Watson, der var kaptajn på det pågældende Sea Shepherd skib. Angiveligt for at have påført et af de japanske besætningsmedlemmer fysisk skade.

Japan reaktiverede anmodningen til Interpol og fik med hjælp fra Danmark og Færøerne politiet til at anholde Paul Watson i Nuuk på Grønland den 21. juli i år. Watson sidder fortsat fængslet, mens den danske regering arbejder på en mulig udlevering til de japanske myndigheder.

Læs hele den 14 år gamle og ganske kulørte forhistorie her:

Storpolitik om kæmpehvaler


* Fornyet Fangst af Finhvaler – på Island

Efter den danske anholdelse af miljøaktivisten Paul Watson på Grønland vejrede den internationale hvalfangst morgenluft. Ikke blot har japanerne selv søsat et spritnyt og kæmpestort fabriksskib til genoptagelse af hvalfangsten, der tilsyneladende står over for en renæssance. Pris: 47 millioner dollars.

Danmark er via Færøerne i forvejen en af verdens store hvalfangernationer. Det blev med al ønskelig tydelighed dokumenteret af det færøske drab på ikke mindre end 1.428 delfiner på én gang i 2021. De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken…

Senest har så Island også vejret morgenluft. I hvert fald har den islandske skipper Kristjan Loftsson netop anmodet om en ubegrænset licens til at fange finhvaler – verden næststørste hval, kun overgået af blåhvalen, der med sine op til 200 tons er verdens suverænt største pattedyr.

Loftsson er selv økonomisk sponsor af det islandske Uafhængighedsparti, som pt. sidder på Fødevareministeriet. 

Vi kan derfor nok antage, at han har gode chancer for at få den ønskede tilladelse til at fange de 80 tons tunge finhvaler, som også japanerne er ude efter. 

Selv om ingen længere har brug for de mange tons hvalkød..

I mellemtiden har antallet af internationale protester mod den danske anholdelse af Captain Paul Watson rundet de første 200.000 underskrifter. Det er gået hurtigt siden de fortsatte fængslinger. Alene i den sidste måned er der således kommet 50.000 nye underskrifter til.

Island havde ellers indskrænket sin hvalfangst blot 24 hvaler sidste år, efter at have fanget 148 eksemplarer året før. Nu ser det ud til, at de fælles japanske, danske og færøske anstrengelser for at genoptage hvalfangsten også vil gavne de nordiske samarbejde og den islandske hvalfangst.

Island, som ellers i de seneste år har brystet sig med hvalsafarier, økoturisme, jomfruelig natur og rent vand, har senest også lukket lakseopdrættet ind i varmen – med al den forurening, sygdom og anden dårligdom, det uundgåeligt medfører. 

Og nu vil vulkanøen så også have mere blod på hænderne. Men det er svært at blæse og have hvalblod i munden samtidig. Det giver en dårlig smag.

http://ulnits.dk/biologi/hvalfangst-til-danmark/

22. november 2024

* Watson måske på vej til Danmark

Paul Watson håber nu på, at en mulig ny japansk regering efter valget vil frafalde det gamle krav fra 2012 om udlevering til Japan. Bliver han udleveret, vil det sandsynligvis udløse 15 års fængsel til den nu 73-årige Watson, der er far til to små drenge.

Grønlands Politi er nu færdige med deres undersøgelser af sagen og anmodningen fra Interpol. Watson har siddet fængslet i mere end tre måneder uden at kunne fremvise eget bevismateriale for sin uskyld og manglende medvirken i de fysiske konfrontationer ved Antarktis.

Sagen forlader nu Grønland, hvilket mange grønlændere er glade for. Det var nemlig ikke deres sag, som de pludselig fik påført. Det var Færøernes, Islands, Danmarks og Japans. En sag, som har resulteret i international badwill fra miljøinteresserede borgere over hele verden. 

Netop disse kunne jo være potentielle turister på Grønland, der netop har fået nye lufthavne og står klar til at modtage nye turister. Antallet af internationale protester mod fængslingen af Paul Watson har netop rundet de 200.000, og tallet stiger stadig. 

Justitsministeriet har i et svar til Enhedslistens folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen forklaret, at den danske anholdelse af Paul Watson i Grønland skete efter et tip fra Færøernes Politi. Den var således ikke foranlediget af danske myndigheder, der blot efterfølgende måtte tage sagen op.

Færingerne har intet med Antarktis og illegal japansk hvalfangst hernede at gøre. 

De er derimod trætte af Sea Shepherd’s og Paul Watsons gentagne chikane af den lovlige fangst af grindehvaler og delfiner i færøsk farvand.

Det tip fik efterfølgende en sikkert velmenende dansk turistvirksomhed på Grønland til at advisere færøsk politi om Paul Watsons ankomst til Nuuk. Nordisk samarbejde på højeste internationale plan. 

Med de pikante detaljer, at den omdiskuterede japanske hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktisk allerede i 2014 blev kendt ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag. Og at den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen jo som bekendt er færøsk gift. 

Færøerne gjorde sig i 2021 uheldigt bemærket internationalt, da de i én enkelt fangst aflivede ikke mindre end 1.428 delfiner. Et næsten ufatteligt stort antal hvaler, som hver især vejer mellem 100 og 200 kg.

– Hvad skulle færingerne dog bruge så mange tons delfinkød til? Det var jo ikke engang sundt, men fyldt med tungmetaller og miljøgifte, som også grindehvalerne er det.

Der er således mange ting og interesser på spil i denne sag, som Danmark uforvarende er blevet trukket ind i eller frivilligt har ladet sig trække ind i. Det kan vi ikke vide. Grønlands Politi har under alle omstændigheder sendt resultatet af deres undersøgelser til Rigsadvokaten i Danmark, som vil sende sin konklusion videre til Justitsministeriet.

Herefter er det ifølge DR op til Justitsministeriet at træffe en afgørelse. Skulle justitsminister Hummelgaard vælge at udlevere Paul Watson til Japan, vil Watson kunne appellere sagen og komme for en dansk domstol. I Danmark.

Det kan under alle omstændigheder have lange udsigter, førend Watson kan få sin familie at se igen. Han risikerer nu en dansk jul bag grønlandske tremmer.

Næste retsmøde er den 2. december, som er Paul Watson’s 74 års fødselsdag.

22. november 2024

* Ny bog af justitsministeren om vold

Meget apropos så er justitsminister Hummelgaard netop barslet med en ny bog om sin egen voldelige barndom. Et vigtigt emne for alle danskere – børn som voksne. En bog, som derfor bør læses af alle med børn og forældre.

Måske det er den, justitsministeren har haft travlt med at få færdig til julesalget og den efterfølgende pressedækning? Måske derfor, Paul Watson gang på gang har fået forlænget sin varetægtsfængsling? Måske der nu kan komme en afgørelse i sagen?

Miljøforkæmper og hvalaktivist Watson har i hvert fald fået sin fængsling forlænget endnu engang – denne gang til den 2. december, som faktisk er Watson’s 74 års fødselsdag. To små drenge venter utålmodigt på at se deres far efter mere end 100 dage. Retsprocessen er således også en slags vold mod dem.

Det er vor danske justistminister Peter Hummelgaard, der skal afgøre, om Watson i stedet skal udleveres til retsforfølgelse i hvalfangernationen Japan.

Hans nye bog udkommer den 26. november.

Titlen er endnu ukendt.

22. november 2024

* Den Gamle Dame og Ålegræsset

I min grønne ungdom som blå ulveunge ved Køge Bugt lærte vi, at man altid skal gøre dagens gode gerning. At man naturligvis skulle hjælpe gamle damer over vejen, når de altså havde brug for det. Og det havde de ikke altid.

De seneste år har der været megen fokus på udplantning af ålegræs til biotopforbedring og fiskepleje. Der har været stor velvilje hos lokalbefolkningen og mange penge at hente hos de store fonde, der gerne ville af med pengene til et godt formål. Og det troede man længe, at udplantning af ålegræs var.

For at indgå “Wild West tilstande”, som en af landets ålegræsforskere udtrykte det, samledes 28 forskere til en såkaldt “konsensuskonference” i Odense om ålegræs og udplantning af samme.

Konsensus var, at det intet nytter at udplante ålegræs, så længe vandkvaliteten er så ringe, som den er i dag. De nye skud bliver straks overbegroet med fedtemøg og kvalt.

– Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve.

Professor Mogens Flindt fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet.

– Det er helt afgørende, at vi meget hurtigt får en markant indsats på land. En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø.

Professor Karen Timmermann fra Institut for Akvatiske Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet.

– Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet. Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år.

Professor Kaj Sand-Jensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Vi må konkludere, at mange gerne vil hjælpe Den Gamle Dame over vejen. Nogle også inkassere rare fondsmidler ved Kasse 1, når de passerer Start.

Vi må desværre også konstatere, at det hele ikke nytter noget. Den Gamle Dame har ikke længere noget at komme efter på den anden side.

Det har Dansk Landbrug og Løkkes Landbrugspakke fra 2016 sørget grundigt for.

Læs gerne hele artiklen her: “Den Gamle Dame og Ålegræsset”

15. november 2024

* Demonstration på Christiansborg

I morgen lørdag er der indkaldt til demonstration mod Den Grønne Trepart og dens konsekvenser for det danske vandmljø.

Treparten er ikke, hvad vi er blevet stillet i udsigt og miljøet har brug for. Faktisk risikerer vi at blive ringere stillet, end vi allerede er. Selv om det næsten ikke kan blive værre.

Alt imens får Dansk Landbrug yderligere fire milliarder til at rydde op efter sig selv. I tilgift til de 12 milliarder, de allerede får for at ødelægge vandmiljøet. Hvert eneste år.

De tolv arrangører er:

  • Andelsgaarde
  • Bedsteforældrenes Klimaaktion
  • Danmarks Jægerforbund 
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn
  • Frederikssund Klimaforening
  • Gl. Rye Miljøudvalg
  • Greenpeace
  • Klimabevægelsen i Danmark
  • Landsforeningen mod Svinefabrikker
  • NOAH

Bemærk, at Danmarks Naturfredningsforening ikke er med. DN er jo gået med i Treparten og er dermed blandt medlemmerne i Den Sorte Syvpart, som denne demonstration netop retter sig imod.

En lidt usædvanlig situation, DN her har bragt sig i.

Tid: Lørdag den 16. november klokken 12.00

Sted: Christiansborg Slotsplads

15. november 2024

* Kære Landbrug & Fødevarer!

“Se jer selv i øjnene, og stil jer selv det spørgsmål, om I vil være ansvarlige for, at I i første omgang dræbte de danske farvande og bagefter negligerede jeres ansvar for at genoprette dem igen.”

Hørt til delegeretmøde på Herning Kongrescenter

Refereret i Altinget

* Tvivl om Den Grønne Trepart

Den højt besungne aftale om Den Grønne Trepart er blevet kaldt “historisk” – i hvert fald af de parter, der selv deltog i den. 

Nu viser det sig imidlertid, at den i stedet kan blive “historisk kort” – hvis ikke parterne finder et nyt fælles fodslag. For statsministeren er det nu eller aldrig. Kan der ikke landes en aftale om Den Grønne Trepart nu, sker det aldrig, udtaler hun fornærmet.

Aftalen ser i hvert fald ud til at blive “historisk dårlig”, hvis den vedtages i sin nuværende form. Dog naturligvis ikke for landbruget, som står til at modtage fire nye milliarder i tilskud – oven i de tolv, man allerede modtager i støtte hvert år. 

Men historisk dårlig for miljøet, der ifølge de seneste oplysninger rent faktisk vil få det ringere med end uden Den Grønne Trepart. Regeringen lagde jo ud med som det allerførste at beskære aftalen, inden den endnu var implementeret. Så kvælstofreduktionerne blev mindre end ellers planlagt.

Den Grønne Trepart blev født i juni og skulle efter planerne udgøre “et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.” 

Den er endnu ikke vedtaget i Folketinget, og den vil løbende skulle genbesøges og genbehandles og genvurderes. Den er løsere end løs og baserer sig som den famøse Landbrugspakke fra Lars Løkkes og Esben Lundes regeringstid i vid udstrækning på frivillige aftaler.

Det er aftaler, der ifølge Rigsrevisionen ikke er nogen kontrol med. Aftaler, som alle erfaringer viser ikke virker. Halvdelen af de kontrollerede projekter omkring efterafgrøder viste således, at der ikke var plantet som aftalt og betalt for. Aftaler, som derfor aldrig kommer til at løse de selvskabte problemer for vandmiljøet. Tværtimod. 

Ubegribeligt, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil og tør være med på den galej. Det er farligt at tage den slags medansvar – uanset hvor gerne man end vil sidde med ved forhandlingsbordet og være en vigtig spiller.

Ærgerligt, DN valgte at spille med på det forkerte hold.

15. november 2024

* Kan trumfe “historisk dum“ aftale igennem

Regeringen kan vælge at trumfe aftalen igennem i sin nuværende form – det har den flertallet til. 

Deltagerne i Treparten har nemlig meldt ud, at der ikke kan ændres på noget substantielt i aftalen. Uanset om den så viser sig at være baseret på falske forudsætninger, som Landbrugspakken jo også var. Endda i den grad. Uden dog at præcisere, hvad “substantielt” er og står for.

Alligevel har Mette Frederiksen (S) valgt at kalde aftalen for både “historisk”, “fantastisk” og “unik”. Nok primært fordi hun selv har været med til at opfinde og lancere den – sammen med sine tro væbnere Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen – Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fædre.

Historisk er den da også for landbruget, som endnu engang står til at score kassen uden selv at spytte en krone i bøssen. I form af fire nye støttemilliarder til implementering af Treparten. Det har tænketanken Concito regnet sig frem til, og ingen har så vidt vides modsagt dem.

Men aftalen er katastrofalt dårlig for vandmiljøet, der ifølge flere forskere skal have fjernet langt mere kvælstof, end den uambitiøse plan lægger op til. Hvis altså vandmiljøet nogensinde skal få det bedre og kunne leve op til kravene fra EU.

Det bør landbruget naturligvis selv betale for. Skulle man tro. Det er jo dem, der næsten alene har skabt alle problemerne. Og dem, der undervejs har scoret kassen i hidtil uhørt grad. Og de har pengene til at betale:

LandbrugsAvisen har netop pralet med, at danske bønder har det bedre end nogensinde – med gennemsnitligt 17 millioner kroner på kontoen for den enkelte landmand. Tjent ved at overgøde og ødelægge det danske vandmiljø.

Og nu skal de så have flere penge for alligevel ikke at reducere forureningen. I stedet for at betale for oprydningen efter eget overforbrug. Det er dansk, og det er dumt.  “Historisk dumt” for nu at blive i politikernes egen terminologi.

Man tager sig til hovedet og river sig i håret. Bønderne har i den grad krammet på Slette-Mette og fordrejet hovedet på DN’s Gjerding.

15. november 2024

* – Hvad er det, der sker?

Miljøkorsridder Bjarne Hansen fra Thyborøn skriver om det utroligt langsommelige oprydningsarbejde ved Høfde 42 på Harboøre Tange:

“Når vi ikke protesterer mod det, som foregår ved Høfde 42-depotet i dag, samtykker vi til, at der lukkes en stor del af giften ud i havet.

Det er ikke fordi, jeg tror, at protesten vil hjælpe, men mere fordi, vi ikke stiltiende kan se på, at giften og kviksølvet forsvinder ud i havmiljøet, hvor det optages i fisk, skaldyr og badevand for derefter at kunne spores i os mennesker.

Dét, som foregår mellem regionen og regeringen omkring generationsforureningerne på Harboøre Tange, minder mest af alt om aftalt spil. Taktikken synes at være, at man forsøger at henlede opmærksomheden på alt mulig andet end at få fjernet giften.

I avisen d. 4. november 2024 kan man læse, at Arkil og Regional Udvikling giver Miljøstyrelsen skylden for en mulig kommende forsinkelse af forsøgsprojektet, selvom de selv har brugt snart fire år på forberedelserne – det er næsten for åbenlyst.

Og ikke et ord om, hvad der skal ske med den forurening, som bliver efterladt i sandet og havet til de kommende generationer.

Jeg har via den tidligere regering forsøgt at få Cheminovas forureninger oprenset til en grad, der kan være acceptabel – og det har den tidligere regering også godtaget – men det er den nuværende regering tilsyneladende ligeglad med. 

Tidligere skrevne aftaler om graden af oprydning har den nuværende regering negligeret, og kører nu videre efter deres gamle hensigter; nemlig at fjerne lidt af forureningen og lukke resten ud i havet.

Regional Udvikling er dygtige til at føre sine vælgere bag lyset, men Arkil dur ikke til at lyve, og det vil gøre processen interessant at følge – hvis der overhovedet kommer nogen proces. I øjeblikket har De sendt bolden videre til Miljøstyrelsen, hvor ansvaret for øst-Rønland også ligger.

Jeg mangler i den grad en presse, som kan/vil se gennem dette spil og vil belyse det for offentligheden.

Bjarne Hansen, miljøforkæmper

Thyborøn”

8. november 2024

* Penge til Nordic Waste

I hvert fald til (nogle af) de kreditorer, som i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 var med til at rydde op efter Danmarkshistoriens største og desværre helt selvforskyldte jordskred.

Den 11. december 2023 meddelte Nordic Waste som bekendt i en pressemeddelelse, at der var sket “et betydeligt jordskred” med omfattende skader på fabriksgrunden. Bygningerne skred i et hidtil aldrig set og sket omfang.

Den 12. december anmeldte vi så Nordic Waste til Østjyllands Politi. “Vi” er i den forbindelse min nabo Henrik Leth og undertegnede. Bygningerne var da begyndt at skride så meget, at det både kunne høres og ses ude fra Gammel Århusvej. Og vi kunne umiddelbart se, at forurenet vand fra fabriksgrunden nu løb direkte ud i Alling Å.

Den 16. januar, en god måneds tid efter vor politianmeldelse, var jordskreddet nået så langt, at vejen syd og nord for Nordic Waste måtte afspærres. De skridende jordmasser var da på vej ind over Gammel Århusvej og truede sågar med at nå landsbyen Ølst.

Den 19. januar opgav Nordic Waste så at tøjle de skridende jordmasser og de væltende bygninger. Mandskab og ledelse forlod grunden og overlod herefter ansvaret til Randers Kommune. Ejerne af Nordic Waste lod virksomheden gå konkurs.

Den 21. januar kom der så påbud fra miljøminister Magnus Heunicke. Nordic Waste skulle stille økonomisk sikkerhed for oprydningen. I den forbindelse havde Folketinget afsat 205 millioner kroner som garanti for oprydningen.

Påbuddet kom imidlertid to dage for sent, da selskabet jo allerede var gået konkurs den 19. januar. Hvorfor det kom så sent, at det var for sent, har vi stadig ikke fået nogen forklaring på. I Miljøministeriet rider man tilsyneladende ikke samme dag, man sadler.

Familien Østergaard Nielsen, der ejede og stadig ejer Nordic Waste, var således løbet af pladsen og fra ansvaret i tide. I hvert fald rent juridisk. Moralsk er et sjældent anvendt ord i juridiske kredse. Det kan ikke rigtig bruges til noget.

Men inden da havde familien nået at oprette et helt nyt selskab. Det kan Økonomisk Ugebrev nu fortælle.

8. november 2024

* Et helt nyt selskab

Det var Selskabet af 12. januar 2024 ApS, som også er ejet af Østergaard Nielsen. Formålet med dette selskab var officelt “at kunne betale kreditorer, som har hjulpet Nordic Waste med afværgeindsatsen i december.”

I forbindelse med konkursen stillede ikke mindre end 142 selskaber op med krav om tilgodehavender. Otte måneder senere var der imidlertid kun anmeldt 79 krav i konkursboet, hvilket undrede en af sagens tre kuratorer. Det var jo blot halvdelen af de oprindelige krav. 

Senere har det så vist sig, at familien Østergard Nielsen alene havde besluttet, hvilke kreditorer der skulle have dækket deres tilgodehavende. Og hvilke der ikke skulle. Det fremgår intetsteds, hvorfor nogle kreditorer har fået indfriet deres tilgodehavender, mens andre ikke har.

Det er ellers god skik og kutyme at oplyse noget sådant, siger en af boets tre kuratorer, Boris Frederiksen fra advokatfirmaet Poul Schmith, til Økonomisk Ugebrev. Hvis man altså vil “have orden i penalhuset”, som kurator Frederiksen så smukt udtrykker det. Så alle parter ved, hvem der har fået hvad.

Det fremgår heller ikke noget sted, om medlemmerne i Ølst Borgerforening har fået udbetalt nogle af de 50 millioner kroner, de var blevet stillet i udsigt som kompensation. Til dækning af styrtdykkende huspriser og manglende fremtidige muligheder for at tage lån i deres huse.

Omgivet af giftig jord på alle sider har de hidtil så idylliske landsbyhuse i Ølst mistet værdi og er nu blevet noget nær usælgelige.

8. november 2024

* To millioner kroner til ny undersøgelse

Randers Kommune undersøgte som bekendt sig selv i forbindelse med kommunens håndtering af skandalen ved Nordic Waste. Konklusionen af den selvbetalte undersøgelse var helt som forventet, at Randers Kommune blev frikendt for ansvar. 

Det var imidlertid ikke nogen uvildig advokatundersøgelse, der her blev præsenteret. Nu ønsker et flertal i kommunen derfor, at der lokalt foretages en helt ny og forhåbentlig mere uvildig undersøgelse af kommunens rolle i den komplicerede sag. Hvilken rolle ledelsen har spillet, og hvem der undervejs har vidst hvad.

Men også nationalt rettes søgelyset nu mod Randers Kommune. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance var som en af de allerførste ude med spørgsmålstegn ved kommunens egen frifindelse. Han ønskede sagens forløb og arbejdsgangen undersøgt grundigt, inden der blev bevilget skattekroner til oprydningsarbejdet.

Den socialdemokratiske del af SVM-regeringen havde tidligt besøgt kommunen og ved den lejlighed udtalt sin støtte til den socialdemokratiske borgmester Torben Hansen.

Efterfølgende voksede dog det politiske pres på regeringen, og Folketinget besluttede derfor, at Randers Kommunes egen rolle i sagen skulle undersøges.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har nu lagt to millioner nye skattekroner på bordet. For dem vil han have gennemført en ny og uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommune, der skal ligge færdig inden 1. maj.

Vinderen af udbuddet bliver ifølge Miljøets Magnus den, der “har det bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Allerede her ligger der jo gode muligheder for at styre undersøgelsen og dens endelige indhold. Og i vore dage får man altså ikke meget for to millioner kroner i den juridiske bolchebutik.

Interesserede kan læse mere om den kommende undersøgelse på udbudsportalen.dk. Sidste frist for ansøgning er 18. november.

8. november 2024

* Brixtofte skandalen i Farum kommune

“Sagen førte til en omfattende politisk debat om kommunal økonomi, ansvar og kontrol. Brixtofte blev senere anklaget og dømt for økonomisk kriminalitet, og han blev afsat som borgmester i 2001. 

Brixtofte-skandalen havde stor opmærksomhed i medierne og bidrog til at skærpe offentlighedens opmærksomhed på politisk ansvar og etik i lokalforvaltning.”

Opslag på ChatGPT

* Uønskede gæster på besøg

Norske Mowi, som er verdens suverænt største lakseopdrætter, har netop haft uønsket besøg af nogle af verdens største fisk.

Sidste år registrede Fiskeridirektoratet, at store tunfisk havde forvildet sig ind i flere norske laksefarme. Fisk af en størrelse, der uden problemer kan ødelægge liner og netmasker i anlæggene. Fisk, som derfor må fanges og aflives.

Allerede nu ser det ud til, at antallet af indbrud vil stige i 2024. I hvert fald har man allerede den første november i år registreret syv store tunfisk inden for netmaskerne i landets utallige laksefarme. 

Seneste “indbrud” skyldtes ifølge direktoratet en 348 kg tung tunfisk, der havde forvildet sig ind i en laksefarm ved Pinnen uden for Flekkefjord i Sydnorge. På grund af dårligt vejr tog det hele fire dage at få den ud af farmen. Opdrætteren “Sulefisk” oplyser, at tunfisken ikke havde ædt af laksene under sit ophold i fangenskabet.

2023 blev med otte tunfisk det hidtidige rekordår for denne slags “indbrud” i de norske laksefarme. Fiskeridirektoratet mener, at også en niende tunfisk havde været på besøg. Det var blot lykkedes den af undslippe gennem et stort hul i netmaskerne. Et hul, den selv havde lavet eller sprængt.

Den norske statistik viser, at man registrerede det første indbrud i 2015, hvor der blot var et enkelt. Det samme var tilfældet i 2016 og 2017. Herefter steg antallet til tre i 2018 og fire i såvel 2019 som 2020 og 2021. 2022 bød på fem indbrud, og 2023 blev med hele otte indbrud det nye rekordår. 

De fleste indbrud sker i oktober måned, hvor koncentrationen af tunfisk i farvandet omkring Sydnorge tydeligvis er størst. 

Den blåfinnede tun var tidligere rødlistet, men ser nu ud til at være kommet stærkt tilbage. Den fødes i Middelhavet, hvorfra den på sine lange fødevandringer spreder sig til store områder af Nordsøen. Den er nu observeret så langt mod nord som sydspidsen af Svalbard.

8. november 2024

* Aflivning af ubudne gæster

Problemet med de indtrængende tunfisk er støt stigende og tages derfor alvorligt af det norske Fiskeridirektorat.

Direktoratet har i den forbindelse udarbejdet en vejledning til fangst og aflivning af de ubudne kæmpegæster i de flydende netbure. I denne vejledning kan man blandt andet læse, at brugen af et såkaldt “orkastnot” anbefales til indfangning og fastholdelse af de store og stærke fisk. 

Direktoratet oplyser i vejledningen, at tunfisk i regelen opgiver deres kamp, når de er låst inde i noten. Når de ikke kan svømme længere og dermed heller ikke trække vejret. Aflivning skal ske med våben af kaliber som til storvildtjagt. Og skuddet skal rettes mod fiskens hjerne, så den øjeblikkeligt mister bevidstheden.

Der må ikke bruges harpun, som kan blive siddende i fisken. Risikoen for flugt ved anskydning er for stor, vurderer Fiskeridirektoratet.

8. november 2024

* Oprydning til en kvart milliard kroner

Så har vi fået regningen for Randers Kommunes vilde væksteventyr ved Nordic Waste i Ølst Bakker. Kommunen har netop fremsendt en opgørelse over hidtil afholdte udgifter i forbindelse med oprydningen: Godt 266 millioner kroner. Mere end en kvart milliard.

Det er TV2 Østjylland, som har søgt aktindsigt i de afholdte udgifter. Af kommunens opgørelse kan man læse, at nogle firmaer har tjent endog rigtig mange penge på hjælpearbejdet. Den enes død, den andens brød.

På en klar førsteplads finder vi Team Svanholm ApS, der har flyttet jord på pladsen, omlagt Alling Å til dens nye løb og håndteret spildevand fra og på fabriksgrunden. For det har de modtaget 135 millioner kroner – godt halvdelen af de samlede afholdte udgifter. Jordhåndteringen alene beløb sig til 80 millioner kroner.

Ejeren af og direktøren for Team Svanholm er Morten Svanholm Johnsen, der kan se frem til firmaets suverænt bedste regnskabsår nogensinde. Primært på grund af oprydningsarbejdet efter Nordic Waste. Da jordskreddet var på sit højeste, arbejdede Team Svanholm i døgndrift med at håndtere de skridende jordmasser.

Interessant er også Randers Havn, som jo i forvejen tjente millioner på at modtage og levere jord til selvsamme Nordic Waste. En kommunalt ejet virksomhed, som Randers Kommune derfor har et nært forhold til.

Nu har havnen så tjent knap syv millioner kroner på at flytte store mængder jord den modsatte vej. To skridt frem og to tilbage. Det store jordflytningscirkus med udbetaling ved kasse ét – til kommunen selv.

Herunder er listet 23 virksomheder, der alle har modtaget over én million kroner for deres tjenester under og efter Danmarkshistoriens største jordskred ved Nordic Waste:

Team Svanholm ApS – 135.377.873 kr. 

Vils Entreprenørforretning A/S – 19.491.625 kr.

Nordjysk Grundvandsænkning og Brønd – 18.242.241 kr.

Kristian Rytter A/S – 12.597.919 kr.

RH Pumper A/S – 9.926.369 kr.

Romalt Maskinstation ApS – 8.148.177 kr.

COWI A/S – 7.170.139 kr.

Randers Havn – 6.810.000 kr.

Morten Knudsen Stål og Maskinteknik – 5.449.050 kr.

Vognmand Michael Døhr Johansson – 4.235.279 kr.

Silkeborg Genbrug og Affald A/S – 3.907.394 kr.

JBN Anlæg ApS – 3.490.478 kr.

Educated Water I/S – 3.202.214 kr.

Kristian Rytter Transport A/S – 2.899.860 kr.

Akut Miljø Service ApS – 2.609.407 kr.

Compsoil A/S – 2.399.370 kr.

JJ Grus A/S – 1.944.009 kr.

CS Security ApS – 1.874.504 kr.

HB El Service – 1.741.389 kr.

OK A.M.B.A. – 1.738.123 kr.

NYBO Management – 1.731.354 kr.

WSP Danmark A/S – 1.195.819 kr.

ViaCon A/S – 1.001.215 kr.

1. november 2024

* 30 år til afbetaling af 266 millioner

Skatteborgerne i Randers Kommune går nogle triste år i møde.

Regningen for oprydning efter væksteventyret ved Nordic Waste er nu gjort op til 266 millioner kroner, som ingen tilsyneladende vil betale for borgerne i Randers. Vi må efter alt at dømme selv til lommerne. Heldigvis har kommunen fået tilsagn om samlet at kunne låne 375 milioner kroner af staten.

Miljøminister Magnus Heunicke – ja, han er her skam endnu, selv om havet stadig er dødt – har netop meddelt, at der var tale om en ulykke, som formentlig kunne være undgået. Hvad alle, der har beskæftiget sig blot en lille smule med sagen, jo udmærket godt vidste.

Flere havde sågar advaret kommunen imod det kommende jordskred. Mundtligt såvel som skriftligt. Desværre uden held. Kommunen lyttede ikke eller gjorde i hvert fald intet for at bremse udviklingen.

“Sagen i Randers med Nordic Waste var en tragedie, men desværre en tragedie man formentlig godt kunne have undgået. Det skal vi til bunds i nu, så vi sikrer, at det ikke sker igen.”

Miljøminister Magnus Heunicke om Nordic Waste

Til det positive hører dog, at kommunen overhovedet kan låne så mange penge til oprydning efter en så tåbelig og selvforskyldt ulykke. Og at man efter alt at dømme kan få lov at afdrage pengene over hele 30 år – med fem afdragsfrie år.

Finder man sin store kugleramme frem, viser den, at det er en ekstraudgift på godt ti millioner kroner hvert eneste år det næste kvarte århundrede. Hvis vi nøjes med at indregne de 266 millioner kroner, kommunen hidtil har afholdt. Og så er der endda hverken medregnet renter eller renters rente. Måske et rentefrit statslån?

Hvis vi i stedet indregner det fulde lånebeløb på 375 millioner kroner og deler det ud på 25 år, skal der afdrages 15 millioner kroner om året – i 25 år. Heller ikke medregnet renter. I den forbindelse glæder SF’s Rosa Lykke Yde sig forståeligt nok over de første fem afdragsfrie år:

– Det kan forhåbentlig købe os lidt tid til at sikre, at skadevolder kommer til at betale. Jeg synes simpelthen ikke, det er Randers Kommune, der skal ende med at have den her udgift, siger hun til DR.

Vi må håbe, hun får ret. At de kommende to advokatundersøgelser ikke vil give kommunen så meget af ansvaret, at der ingen vej er uden om at betale regningen selv. Det var jo det, de i sin tid måtte gøre i Farum Kommune, hvor Brixtofte regerede og spenderede omkring årtusindskiftet. Med flere efterfølgende års forhøjede skatter til følge.

Det bliver i så fald en kold tid, Randers kommer til at leve i. Én, hvor især de unge og de gamle og de syge må gå rundt og fryse. De kommer til at undvære en masse goder, som man har i andre kommuner. Som man finder helt naturlige i et moderne samfund. Undervisning af de unge. Pleje af de gamle. Og omsorg til de syge.

Pinligt at være skatteborger i en kommune, der lader noget sådant ske. Og så ved vi endda ikke, hvad der eventuelt tilkommer af påløbne renter.

De fem afdragsfrie år er dog et lys i mørket. Det eneste.

1. november 2024

* Én ulykke kommer sjældent alene

For kort tid siden varslede kødgiganten Danish Crown, at den var nødt til at nedlægge 500 stillinger. Der skulle spares en halv milliard kroner på gigantens elleve afdelinger landet over.

Nu er der så kommet klarhed over, hvor besparelser og massefyringer kommer til at ske. To ud af tre afskedigelser er allerede sket på det kæmpemæssige hovedkvarter i Randers, som ellers var meget stolte af at have fået netop det til Kronjylland. 

Her ryger nu mere end 300 medarbejdere og den skat, de hidtil har betalt til kommunen. Ikke rart i en tid, hvor denne stadig kæmper med konsekvenserne af Nordic Waste skandalen og oprydningen efter Danmarkshistoriens største og aldeles selvforskyldte jordskred.

Der er udelukkende tale om administrativt personale, som er blevet fyret. Funktionærer og ikke slagterimedarbejdere. Det fortæller administrerende direktør Niels Duedahl i en pressemeddelelse dateret den 11. oktober. 

Han forklarer videre, at det er kombinationen af færre slagtegrise fra danske producenter og højere omkostninger, der har nødvendiggjort fyringsrunden. Så længe danske svineproducenter vælger at sende deres slagtegrise sydpå over grænsen for at spare penge, vil denne afvikling af danske slagterier givet fortsætte ufortrødent.

Hvis så bare den danske svineproduktion med tilhørende gyllemængder ville opleve en tilsvarende nedgang. Men det gør den ikke. Den øger blot produktionen, eksporterer kødet, beholder gyllen og hælder den ud i vort vandmiljø.

Det er derfor, vi lige nu står i fedtemøg til halsen. Det er ikke kun Lars Løkkes og Landbrugspakkens skyld. Det er jo regeringen og vore folkevalgte politikere, som har valgt dette Vildspor til Vækst.

1. november 2024

* Den Grønne Treparts Sorte Fallit

“Den Grønne Trepart ligner mere og mere en vittighed. Til 40 mia. Regeringens egne beregninger viser ifølge en professor og to grønne organisationer, at vandmiljøet bliver værre stillet med end uden Den Grønne Trepart.”

Noah Reddington på X (Twitter)

* Tørre tal om våd jord

Vor efterhånden landskendte professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har for snart længe siden regnet sig frem til, at der skal udtages 600.000 hektar landbrugsjord, hvis vi skal leve op til kravene i Vandrammedirektivet fra 2000 om en god økologisk tilstand i vore farvande. Dette inden 2028.

SVM-regeringens eneste konkrete målsætning er lige nu, at en fjerdedel heraf skal være udtaget inden 2030. Altså 150.000 hektar. En sølle fjerdedel af det nødvendige areal, der skal udtages for at holde tilstrækkeligt med kvælstof tilbage fra vandmiljøet, som lider under algeblomst og iltsvind.

Regeringen satser på, at op mod 400.000 hektar vil være udtaget inden 2045. Altså to tredjedele af vejen – om 20 år. Hvis alt går vel, og det gør det jo ikke. Samtidig skal regeringen slås med et nyt og selvskabt problem, nemlig at Finansministeriet senest har anbefalet de kvælstofreducerende tiltag begrænset mest muligt – af økonomiske årsager.

Hvornår de sidste 200.000 hektar vil være udtaget af drift, tør vist ingen spå om. Herfra kan det dog hurtigt konkluderes, at det ikke bliver i vor levetid, vandmiljøet lever op til kravene. I det Vandrammedirektiv, vi ellers selv tilsluttede os tilbage i 2000. For snart et kvart århundrede siden.

En aldeles imponerende slendrian, som udelukkende skyldes manglende vilje til at gøre noget ved et selvskabt problem, der blot fik lov at vokse, mens landbruget igen-igen scorede kassen.

Hertil skal så lægges den øgede udvaskning fra den famøse Landbrugspakke, som Lars Løkke og Venstre indførte tilbage i 2016. Med øget gødningsforbrug, øget udvaskning til vandmiljøet og øget indtjening til de danske landbrug, der i dag i snit har rigtig godt med penge på bogen:

“Formuen er fordoblet på fem år:

Landmænd har i snit 17 millioner på bogen“

Overskrift i LandbrugsAvisen

Læg hertil, at der slet ikke er nogen kontrol med de frivillige aftaler, som landbruget hidtil har indgået om kvælstofreducerende tiltag. Det har Rigsrevisionen jo påpeget og kritiseret for ganske nylig. SVM-regeringen har skam taget kritikken til efterretning uden dog at gøre noget ved problemet.

Det bliver således ikke i vor tid, at vi eller vore børn atter kan bade i et rent hav. Et glitrende hav med klart vand og et levende liv, som vi havde det for blot et par årtier siden. Det er rent blændværk at tro, at Den Grønne Trepart skulle kunne bringe os i mål med det.

Med det nuværende tempo og de stigende temperaturer vil det sandsynligvis ikke vare årtier, men århundreder. Den Grønne Trepart er i den forbindelse ikke Fem Tanke Gylle værd.

1. november 2024

* Fem havbrug eller 2.000 hektar jord

Den Grønne Trepart, der ifølge Alternativets Torsten Gejl blot er en Sort Syvpart uden reel interesse for miljøet, kæmper lige nu for at begrænse udledningen af skadeligt kvælstof til vandmiljøet. I hvert fald på papiret.

Dette primært fra landbruget, som står for langt størsteparten af udledningerne. Ikke mindst Lars Løkkes Landbrugspakke fra 2016, med dens tiladelse til øget brug af gødning, satte for alvor gang i dødsspiralen.

Senest har der været afholdt møde i As Forsamlingshus, hvor man diskuterede de pågående planer om flytning og sammenlægning af eksisterende havbrug nær Horsens Fjord. Et område, der har været hårdt belastet af forurenende havbrug i et halvt århundrede.

Professor Stiig Markager fortalte på mødet, at de 40 tons kvælstof og 4,5 tons fosfor, som områdets fem havbrug årligt udleder, reelt svarer til 60 tons. Havbrugenes udledning er nemlig lokalt mere skadelig end landbrugets, der ganske vist samlet er langt større, men isoleret set ikke fylder nær så meget. 

Landbrugets udledning er uorganisk og består af næringssalte, primært kvælstof. Samtidig foregår den primært i vinterhalvåret, hvor algevæksten er minimal. Havbrugene derimod udleder både kvælstof og fosfor i netop det kritiske sommerhalvår, hvor algevæksten er på sit højeste. 

Kvælstofudledningen fra havbrug sker som organisk stof i form af foderrester og fækalier, der først forbruger ilt til forrådnelse og siden frigiver uorganisk kvælstof. Dette “nye” kvælstof kan så optages af planktonalger og føre til det næste iltforbrug ved deres endelige forrådnelse.

Organisk kvælstofudledning fra havbrug forbruger således langt mere ilt pr. kvælstofenhed, end uorganisk kvælstof fra spildevand og landbrug gør. Dette påpeget af Gunni Ærtebjerg, der tidligere arbejdede med problematikken hos Danmarks Miljøundersøgelser.

Det betyder, at der skal udtages 2.000 hektar landbrugsjord for at kompensere for udledningen fra områdets fem eksisterende havbrug. Og hvor skal man lige finde al den jord i en tid, hvor landmændene kæmper for at bevare deres nuværende dyrkning og fortsatte forurening?

“Så nu må politikerne gøre op med sig selv, om de vil fjerne 2.000 hektar landbrugsjord eller fem havbrug.”

Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet

Sådan konkluderede professor Markager seancen i As Forsamlingshus. Han gjorde afslutningsvis opmærksom på, at hvis en kommende sammenlægning af havbrugene i As Vig vil betyde en øget udledning af blot ét kilo kvælstof, så kan det ifølge gældende lovgivning ikke lade sig gøre.

Så hårdt presset er økosystemet her.

1. november 2024

* Paul Watson fortsat fængslet

Verden har stadig ikke fået nogen officiel begrundelse, men den internationalt kendte hvalforkæmper og miljøaktivist fik for nylig sin fængsling forlænget i yderligere tre uger. Stadig uden begrundelse og fortsat uden mulighed for selv at fremvise dokumentation for sin uskyld.

Det er således stadig de fjorten år gamle japanske anklager, hele sagen er baseret på.  Og ikke nogen faglig dokumentation, som ligger til grund til grund for anmodningen om udlevering af Watson til Japan. Anklager, der ifølge japansk lovgivning kan udløse op til 15 års fængsel til den 73-årige Watson, der pt. sidder i fængsel i Nuuk på Grønland.

Japanerne beskylder Watson for at have lagt hindringer i vejen for en ellers illegal hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis. Den danske anklager Mariam Khalil har ifølge den engelske avis The Independent nedlagt påstand om, at en stinkbombe blev kastet mod et japansk hvalfangerskib – med personskade for øje.

Men ifølge miljøorganisationen Sea Shepherd, som Watson dengang repræsenterede, blev stinkbomben blot kastet for at gøre den illegale hvalfangst ombord værdiløs.

Watson og hans danske advokater har anmodet om at vise videodokumentation fra hændelsen. Optagelser, som allerede har været vist på TV-kanalen Animal Planet – som del af serien “Whale Wars”.

Disse optagelser viser angiveligt, hvordan det japanske mandskab ombord på hvalfangerskibet sprøjtede peberspray mod Sea Shepherd. Men at dette blæste tilbage i hovedet på dem og forårsagede selvskade på et af besætningsmedlemmerne.

Hvorfor Landsretten i Nuuk så har afvist at se disse optagelser, får stå hen i det uvisse. Men Watson’s danske advokat Jonas Christoffersen har tidligere anbefalet Danmark at “tænke grundigt over, hvilken galej, man er hoppet på.” 

Den danske dommer ved Grønlands Landsret i Nuuk, Stig Nørskov-Jensen, mener fortsat ikke, der er grund til at se bevismaterialet fra Paul Watson. Han har derfor valgt at forlænge fængslingen i endnu tre uger. Denne gang til den 13. november og endnu engang uden yderligere begrundelse.

Paul Watson’s danske advokat, som er dr. jur og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, har klaget over dette og anket dommen til den danske Højesteret. Han har tidligere sagt, at “Paul Watson blot er fem sekunder fra frifindelse”.

De fem sekunder, der vil tage at vise det forbudte videoklip.

26. oktober 2024

* Watson søger fransk asyl

Den franske præsident Macron har længe støttet Paul Watson og anbefalet den danske regering af løslade ham. Faktisk lige siden anholdelsen den 21. juli.

Dette som en af de mange internationalt kendte politikere, skuespillere, musikere og kendisser, der åbenlyst støtter Paul Watson og hans utrættelige kamp mod den japanske hvalfangst. Der for øvrigt netop har søsat et stort nyt fabriksskib til genoptaget hvalfangst.

Paul Watson har senest taget konsekvensen af den klare franske støtte og søgt om politisk asyl – i Frankrig. Et sådant politisk asyl vil være et godt signal til verdens hvalfangernationer om at indstille aktiviteterne, mener Watson.

Paul Watson har allersenest fået hjælp af den amerikanske ambassade, da han som amerikansk statsborger skulle brevstemme ved det kommende præsidentvalg. Vi kan ikke vide det, men vi kan nok godt formode, at han ikke stemte på Trump-Vance, men Harris-Walz. Ren spekulation, naturligvis.

Søndag den 27. oktober lagde mere end 100 millioner stemmeberettigede japanere vejen ind om de mange valgsteder i Den Opgående Sols Land. De hidtidige målinger peger på en markant tilbagegang for det nuværende regeringsparti, LDP.

Japanerne er tydeligvis trætte efter mange år med den samme sushi på tallerkenen og den samme saké i glassene. Trætte af et parti, der har leveret adskillige skandaler af den slags, som i gamle dage ville have udløst akut harakiri af ren skam.

Dengang en samurai var en rigtig mand med et rigtigt sværd i skæftet. Knivskarpt og håndsmedet, naturligvis. Efter de fineste japanske traditioner.

Vore dages samuraier tror ikke rigtigt på fremtiden længere. I hvert fald har japanerne droppet at få lige så mange børn som tidligere – med et kraftigt dalende befolkningstal til følge. Og en stærkt aldrende befolkning, der med rette kan kaldes en ældrebyrde.

Dertil et reduceret forbrug af – hvalkød. Som yngre japanere for længst har droppet, og som jo hele Watson-sagen drejer sig om. Det skal derfor blive spændende at se, om Japan på mandag vågner op til en ny og mere progressiv regering.

Om en ny regering også vil kræve Paul Watson udleveret fra Danmark til retsforfølgelse i Japan. Med 15 år bag japanske tremmer som det mulige eller nærmere sandsynlige resultat for at obstruere illegal japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.

Da Paul Watson blev anholdt af det danske politi i Nuuk den 21. juli i år, startede The Captain Paul Watson Foundation en indsamling af protester mod anholdelsen:

https://www.paulwatsonfoundation.org/freepaulwatson/

Den har i skrivende stund netop rundet 198.000 underskrifter og vokser stadig – med de første 200.000 som hastigt kommende mål. 

26. oktober 2024

* Blev havnen hans skæbne?

Aarhus Kommunes indtil nu så populære borgmester Jacob Bundsgaard (S) har netop kastet håndklædet i ringen. Han vil ikke være borgmester længere.

Uden officiel grund og forudgående varsel har han netop trukket sig tilbage som borgmester i landets næststørste by – efter ellers tretten succesrige år på posten. Bundsgaard fik pludselig brug for grønnere græsgange end de røde, han hidtil havde dyrket fra borgmesterkontoret.

Jacob Bundsgaard har ellers i mange år været populær og vellidt i Smilets By. Så vellidt, at han ved kommunalvalget i 2017 fik næsten 40.000 personlige stemmer. Siden stivnede smilet dog lidt. Så meget, at han ved kommunalvalget i 2021 måtte nøjes med godt 23.000 personlige stemmer. Næsten en halvering.

Populariteten er dalet støt og så meget, at Bundsgaard ikke ønskede at se vælgerene i øjnene ved endnu et valg, der kunne være endt i ren nedtur. Men hvorfor dog. En pludselig afgang fra en høj og højtlønnet post plejer jo altid at have en god grund. Bundsgaard har selv bedyret, at det ikke er tilfældet denne gang. Slet ikke.

Det er dog langt fra alle lokale, der er enige i den forklaring. Den lokale miljøorganisation eller borgersammenslutning “Beskyt Aarhus Bugten” har et andet godt bud på den reelle årsag til borgmesterens afgang i utide:

At der lå andet og mere end blot behovet for frisk luft og nye lokaler bag den pludselige retræte. Der var i mellemtiden kommet en hel havn mellem borgerne og borgmesteren.

Den kommunalt ejede Aarhus Havn har ved samme lejlighed også fået ny formand. Den hidtidige var nemlig borgmesteren, der jo er skredet fra posten og i svinget. Bundsgaard havde længe bakset med vilde vækstdrømme om en kæmpestor containerhavn af internationalt format. I den lukkede Aarhus Bugt.

Socialdemokratiske vækstdrømme, som vi også kender dem fra nabobyen i nord – Randers – hvor drømmene om vild vækst desværre resulterede i giftskandalen om Nordic Waste og Danmarkshistoriens største jordskred. Samt en halv milliard stor regning for oprydning efter gildet, drømmen om storhed og 100.000 skatteborgere.

Men tilbage til naboen i syd, hvor drømmene om en stor havneudvidelse endegyldigt brast, da først Planklagenævnet, siden Trafikstyrelsen og til sidst også Miljøstyrelsen vendte tommelfingeren nedad for de vilde vækstdrømme. Kommunen havde ikke gjort sit arbejde godt nok, lød meldingen fra de offentlige instanser, der for en sjælden gangs skyld havde trukket i nødbremsen.

Dette er jo i sig selv et stort nederlag for Kommunen, men næppe stort nok til at sende selveste havneformanden og borgmesteren ud i kulden.

Ifølge organisationen “Beskyt Aarhus Bugten” var det i mellemtiden kommet frem, at selveste Maersk forinden havde informeret havnen om, at man godt kunne have udvidet kapaciteten på de eksisterende arealer.

Hvis det virkelig er tilfældet, var der jo slet ikke noget reelt behov for den kæmpemæssige havneudvidelse, som den lille østjyske storby ellers havde drømt om, søgt tilladelser til og plæderet for. Som Aarhus By derfor havde brugt rigtig mange unødige skattekroner på at gøre til virkelighed.

Den forklaring kunne i sig selv være grund nok til, at borgmester Bundsgaard trak stikket. At han søgte væk fra rampelyset og de mange forklaringsproblemer, der ventede og stadig venter forude.

Den forklaring hører vi givet meget mere til. Og den får Bundsgaards kun 32-årige efterfølger Anders Winnerskjold helt sikkert nok at gøre med. Heldigvis for ham dog til en millionstor gage.

Bundsgaard selv kan ifølge Se & Hør hæve 1,3 millioner kroner det første år efter sin frivillige afgang. Optjent efter tretten år på borgmesterposten.

26. oktober 2024

* En vittighed til 40 milliarder

Det skulle være så godt, men så var det faktisk skidt, står der i den gamle revyvise. Og det er tilsyneladende, hvad vi oplever lige nu.

Vi er midt i Den Grønne Treparts spæde ungdom, der blev kortere, end selv de sorteste skeptikere havde forudset. Alternativets Torsten Gejl var hurtig til at omdøbe Den Grønne Trepart til Den Sorte Syvpart, hvad den reelt altid har været. Hvor det grønne kom fra, kan vist ingen længere få øje på.

Den Grønne Trepart skulle ellers have reddet de sidste rester af liv i de indre danske farvande. Der var sat 40 milliarder af til projektet, der ikke mindst skulle købe landbrugsjord op til udtagning fra landbrugsdrift.

Dertil finansiere et nyt eventyr for pyrolyse – en helt ny teknologi, der endnu er på drømmeplanet. Men som skal kunne deponere kulstof permanent i landbrugsjorden i et omfang, så man kan fortsætte dyrkning som hidtil.

Altsammen for en forsvindende lille CO2-afgift, der endda skulle eller skal kanaliseres tilbage til landbruget på snedig vis. Med Hans Engells ord så er det jo til at leve med en afgift ved fordøren, når der læsses guldbarrer af ved bagdøren.

Aftalen i Den Grønne Trepart rummer ikke stof eller tiltag til den nødvendige omstilling fra konventionel dyrkning til såkaldt regenerativt landbrug, der er langtidsholdbart.

Intet om udfasning af vore dages gigantiske svineproduktion, massive brug af gylle og kunstgødning, sprøjtegifte og monokulturer. Ikke et ærligt tiltag i retning mod en øget biodiversitet.

Mange af tiltagene i Den Grønne Trepart er ikke andet end opdatering af tidligere aftaler, der pludselig indgår i den nye Trepart. Billige points, mildest talt. Lidt for billige. For hvor lang tid tager det ikke lige at rejse ny skov, der skal begrænse udledningen? Det bliver ikke i vor levetid, at vandmiljøet får det bedre af flere træer.

Senest har Rigsrevisorene så påpeget, at dansk landbrug end ikke har levet op til de “frivillige” aftaler, som er indgået lige siden Landbrugspakken fra 2016. Blandt andet om etablering af minivådområder og dyrkning af efterafgrøder til fastholdelse af kvælstof på markerne. Der har stort set ingen kontrol været med disse aktiviteter.

Dansk landbrug har desværre vist sig som en helt igennem utroværdig medspiller i Den Grønne Trepart. Men påpeger samtidig selv, at der nok skulle have været og fremover skal være offentlig kontrol med de frivillige tiltag. Ellers er det jo endnu engang ræven, der skal vogte hønsene. Og det kender vi jo kun alt for godt resultatet af.

Eneste “grønne” medspiller i den syvarmede Trepart er tilsyneladende Danmarks Naturfredningsforening (DN), der desværre lader til at have solgt ud af den sidste troværdighed – blot for at få lov til at være med i mummespillet.

DN, der frivilligt har ladet sig tage som gidsel i det helt store spil om Den Danske Natur, der opføres netop nu: “Kejserens Kostbare Klæder”. For nye er de ikke.

“En vittighed til 40 milliarder skattekroner” er stykket også blevet kaldt.

26. oktober 2024

* Borgmestre mod kvælstof

Mens SVM-koalitionen styrer målrettet mod afgrunden, maner flere S-borgmestre nu til besindelse. Regeringen vil via sin Sorte Syvpart nedprioritere den ellers absolut nødvendige indsats for at reducere udledningen af kvælende kvælstof fra landbruget til vandmiljøet.

Flere socialdemokratiske borgmestre er ikke med på ideen om at lade landbruget slippe billigere end hidtil foreslået. Det er selvklart de borgmestre, som allerede nu døjer med algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger i deres respektive kommuner.

De er mildest talt bekymrede over, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) tilsyneladende vil favorisere den model for kvælstofudledning, der endnu en gang vil lade landbruget slippe billigst og vandmiljøet lide endnu mere og endnu længere. Blot for at please bønderne i Venstre og Moderaterne.

Bruus vil angiveligt vælge den ud af tre foreslåede modeller, der mere eller mindre vil lade status for udledningerne være uændret. Trods ellers et vel dokumenteret behov for at gøre endnu mere. Det har regnedrengene i Finansministeriet nemlig konkluderet i deres ufattelige visdom.

Som om Finansministeriet lige pludselig har fået mere forstand på det danske vandmiljø end de milliarder af skattekroner, de til daglig forvalter. Og de forskere, der ved noget om det.

Michael Stegger, der i dag er borgmester i Syddjurs Kommune og tidligere førstemand i min lokale Dagli’Brugs på Mols, er bestemt ikke enig med regeringen i den prioritering. Han mener, at man klart skal gå videre med det såkaldte scenarie 1. At man skal hæve ambitionsniveauet så højt som overhovedet muligt.

Stegger er kritisk overfor, at regeringen i sit udspil lægger op til at bruge den laveste af de tre listede kvælstofindsatser, som skruer kvælstofreduktionerne i Djursland Øst ned til nul fra ellers 225 tons årligt:

“Mere fedtemøg end hidtil”

Det harmonerer overhovedet ikke med virkeligheden. Jeg snakker med lokale fiskere, som fortæller, at der ingen fisk er. Og jeg kan med egne øjne se, at der er mere fedtemøg i vore farvande end hidtil. Så virker det mærkeligt at påstå, at det hele er, som det skal være.

Michael Stegger, borgmester Syddjurs Kommune

Han støttes af sin partikollega Lone Jacobi, der er borgmester i Odder Kommune. Hun mener ikke, det giver mening at påstå, at der ikke længere er brug for at gøre noget i de nævnte områder. Hun påpeger, at der ikke er meget liv tilbage, og at mange af de udpegede fjorde endda er på miljøministerens såkaldte akutliste.

Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) kan fra sit skrivebord se direkte ud over det hårdt pressede Lillebælt, der gisper efter vejret. Han er heller ikke begejstret for SVM-regeringens seneste kvælstofudspil:

– Jeg håber ikke, det er rigtigt, at indsatsbehovet skal sænkes. Jeg har aldrig set et Lillebælt, der har haft det så svært som nu. I foråret kunne man se fedtemøg på havbunden, og vandet har for første gang ikke været klart på noget tidspunkt i løbet af sommeren.

Såvidt tre bekymrede borgmestre til Altinget. Statsminister Mette Frederiksen skal således ikke regne med opbakning til SVM-regeringens seneste knæfald for landbruget. Hun er tilsyneladende ligeglad med miljøet, så længe hun blot selv kan forblive statsminister.

26. oktober 2024

* Greenpeace søger nye veje

Og en helt ny medarbejder i en ny og anderledes jobannonce.

Miljøorganisationen Greenpeace har noteret sig, at tiden nu er en anden, og at det derfor også er tiden at vælge end anden vej end hidtil. Der skal kort sagt nye boller på suppen, hvis det skal lykkes at komme videre i kampen for et bedre miljø.

Modstandere af miljøet skal nu fremover smage deres egen medicin. Greenpeace Danmark søger derfor en ny chef-lobbyist fra Landbrug & Fødevarer. Det er en nyoprettet stilling, som er resultatet af, at Landbrug & Fødevarer endnu engang har vundet:

“I regeringens “grønne trepartsaftale” har de fået udvandet indsatsen for vores havmiljø, skaffet mange flere penge til landbruget og sikret sig en historisk lav klimaafgift.

De er magtfulde, dygtige og skrupelløse. Så efter mange års arbejde må vi erkende: “If you can’t beat them, hire them”.

Om den kommende medarbejder og hans eller hendes nye arbejdsområder skriver Greenpeace i notitsen herunder.

19. oktober 2024

* Vor nye medarbejder

Om dig:

“Du arbejder i Landbrug & Fødevarer.

Du kan spinne den mest kødproducerende og forurenende industri til et grønt foregangslandbrug. Du kan banke statistikker sammen, der viser, at landbruget udgør stort set hele dansk økonomi. Du kan kvæle vores fjorde i ekspertkommissioner og second opinions. Det kan du selvfølgelig også gøre i den grønne sags tjeneste.

Du har politisk tæft. Du kan sparke døre ind til det meste af magteliten og har et godt netværk i regeringen. Du ved, hvor partistøtten skal kanaliseres hen, og hvilke politikere der skal inviteres på informationsrejser. Du forstår at vride armen om på ministre.

Du er skrupelløst resultatorienteret og effektiv. Du kan køre modstanderen over i et forhandlingslokale. Og dine holdninger er lige så fleksible som din indstilling til sandheden.”

Om stillingen:

“Du kommer til at lede vores rejse med at udvikle en landbrugskampagne, der kan vinde et grønt og levedygtigt landbrug i Danmark. Vores mål er at blive lige så kyniske, dygtige og skrupelløse som vores modstander: Landbrug & Fødevarer.

Vores landbrugskampagne formår i dag ikke at hamle op med landbrugslobbyen. Vi har været for fokuserede på fakta og for naive i den offentlige debat. For fakta og døde fjorde er åbenlyst ikke nok. Derfor står Greenpeace foran et kurskifte, som du får til opgave at lede.

Det afgørende er, at du følger sagerne til dørs. Dine metoder er underordnede. Du får lige så frie rammer, som du har haft i Landbrug & Fødevarer til at sikre resultater – bare med det modsatte fortegn.

Du vil i den forbindelse få ansvaret for at udvikle en ny kommunikations- og public affairs-strategi.

Vi kan tilbyde:

  • Meget lavere løn
  • Markant færre ressourcer
  • Et ønske om en lidt grønnere verden

19. oktober 2024

* Rekordstor bøde til miljøorganisation

Miljøorganisationen Greenpeace har haft et hårdt år, der kulminerede med en rekordstor bøde på 360.000 kroner. Dette for i marts 2022 at have protesteret mod tre tankskibe, der fyldt med russisk råolie var på vej gennem Langelandsbælt og Storebælt.

Den første aktion løb af stabelen ved, at fire kajakker placerede sig foran et af tankskibene, der måtte vige for at undgå påsejlling. Den anden aktion bestod af flere svømmere, som aktivt kastede sig i vandet foran et tankskib, der også måtte ændre kurs.

Den tredje aktion bestod i, at flere kajakker placerede sig mellem to tankskibe, der lastede råolie fra det ene til det andet skib i farvandet ud for Frederikshavn. I det fjerde tilfælde brugte man sejlskibet “Tanker Tracker” til at blokere aktiviteterne.

Greenpeace erkendte aktionerne i alle fire tilfælde, men krævede frifindelse med den begrundelse, at indtægterne fra salget af den russiske råolie skulle bruges til at finansiere invasionen af og krigen mod Ukraine. 

Politiets anklager fandt ikke dette vigtigt eller vedkommende, men krævede i stedet, at dommen skulle være en bøde på ikke under 480.000.

Retten i Svendborg lagde vægt på og dømte Greenpeace for i alle tilfældene at have overtrådt Søsikkerhedsloven.

Retten lagde også vægt på, at det ikke var første gang, organisationen havde fået en dom for at lægge hindringer i vejen for skibsfarten.

Domme for tidligere miljøaktiviteter var således en skærpende omstændighed.

“Helt overordnet savner dommen proportionalitet.

Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand.

Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde.”

Sune Scheller, kampagnechef Greenpeace Danmark

19. oktober 2024

* En dommer taler ud

Der er flere tilsvarende sager, som den aktuelle umiddelbart kan sammenlignes med:

I november 2022 blev ti Greenpeace-aktivister således frifundet ved en britisk domstol, efter at de i maj samme år havde lænket sig til en anløbsbro og tvunget en olietanker til at vende om. Dommeren udtalte ved den lejlighed efterfølgende:

“I mine øjne er det mere den russiske krig, som kan beskrives som terrorisme. Som jeg ser det, er det losningen af olie, der er den potentielle forbrydelse.”

En sjældent personligt udtalelse fra en juridisk dommer. Men så er han jo også fra England, hvor russiske agenter tilbage i 2018 brugte nervegiften Novichok mod politiske modstandere i engelsk asyl.

I maj 2023 blev ni Greenpeace-aktivister på samme måde frikendt ved en finsk domstol, efter at de i april året før havde hindret et fragtskib i at losse russisk kul af ved et kraftværk i Helsinki.

Retten lagde her vægt på, at aktivisterne havde handlet ud fra en moralsk pligt; at protesten foregik fredeligt, og at skaden måtte anses som minimal. Aktivisternes klatreudstyr, som var blevet konfiskeret efter aktionen, blev sågar tilbageleveret. 

Greenpeace har nu valgt at anke dommen, der ligger i forlængelse af den danske håndtering af sagen om udlevering af miljøaktivisten Paul Watson til Japan. Som illegalt har jaget hvaler ved Antarktisk – under dække af, at det er sket med “videnskabeligt formål”.

Watson har nu siddet fængslet i Nuuk på Grønland siden anholdelsen den 21. juli. Uden mulighed for selv at fremføre beviser for sin uskyld. Danmark har tilsyneladende strammet så meget op på sin retspraksis, at retssamfundet knager i fugerne.

Altsammen tilsyneladende for at please et Japan, der netop har genoptaget sin stærkt kritiserede hvalfangst, og som derfor har brug for en Watson bag tremmer.

Danmark er i så fald ikke længere den retsstat, vi kender, elsker og er vokset op i.

19. oktober 2024

* Greenpeace anker dommen

“Vi mener ikke, at vi har gjort noget ulovligt. Der er tale om fredelige protester, der er udført for at gøre opmærksom på vigtige samfundsmæssige forhold. Derfor er det også helt uhørt, at anklageren kræver en flerdobling af bødestraffen.

Skulle retten alligevel være enig med anklagemyndigheden i, at Greenpeace har overtrådt søfartsreglerne, så skal straffen under alle omstændigheder være proportional.”

Sune Scheller, kampagnechef Greenpeace Danmark

* Miljøets Magnus topper atter

Magnus Heunicke (S), der tidligere påkaldte sig Gudernes Vrede ved at udnævne sig selv til ”Havets Minister”, er på vej ind i varmen igen. For en kort stund blev han overhalet af undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) som landets mest populære minister.

Det hjalp imidlertid gevaldigt på populariteten, da partifællen Jeppe Bruus vred kvælstofhammeren ud af hånden på Heunicke og overtog det tunge arbejde med landbrug og miljø. Med ikke at bruge hammeren til noget som helst.

Nu kræver tre oppositionspartier så hammeren tilbage på bordet, selv om de desværre ikke har stemmer nok til at kræve det. Dansk demokrati er reelt sat ud af spillet med SVM-regeringens absolutte flertal.

Og alt imens soler Havets afgående Minister sig i en støt stigende popularitet. Han er nu en fri mand, der kan hæve en fuld ministerløn, selv om han er gået markant ned i arbejdstid. Ikke dårligt.

Heunicke er nu igen den mest populære minister i regeringen – med Lars Løkke på en helt suveræn og forventelig sidsteplads.

Dette ifølge Altinget, som løbende vurderer landets ministre og deres indsats – eller mangel på samme.

19. oktober 2024

Cirkusrevyen har belønnet Magnus Heunicke for hans comeback med følgende kærlige indslag i dette års revy:

“En ærlig minister, der kun lover, hvad han holder”

Bjarne Hansen, FjernGiften

* Godt nyt – fra Skotland…

Der er desværre intet godt nyt at berette fra hjemmefronten, hvad vandmiljøet angår. Godt derfor, at vi har engelske The Guardian.

Dette miljøorienterede medie kan nemlig fortælle, at man nu i Skotland vil prøve det, vi her i Danmark er mislykkedes med: At forbyde det skadelige fiskeri med tunge bundslæbende redskaber.

Den skotske regering har således netop foreslået, at der indføres forbud mod trawlfiskeri i de dele af landets kystvande, som huser noget af verdens rigeste marine fiskeliv samt store forekomster af vågehvaler, delfiner og marsvin med flere havpattedyr.

Målet med et forbud mod trawlfiskeri er at beskytte og genoprette beskadigede marine økosystemer langs de vidtstrakte skotske kyster. 

Vi ved i dag, at denne fiskemetode ikke blot ødelægger havbunden rent fysisk. Den resulterer også i en massiv uønsket bifangst af andre arter end dem, man fisker målrettet efter. I flere tilfælde består fangsten mere af uønsket bifangst end ønsket fangst. De store trawl er ikke selektive, men tager alt. 

Samtidig kan den uønskede bifangst ikke genudsættes, da den er ødelagt af opholdet i de tætpakkede trawlposer, hvor fiskene tilbringer lang tid under massivt pres. De fangede fisk indbringer derfor også langt lavere priser end fisk fanget med mere skånsomme metoder.

Men heller ikke nok med det. Ny forskning viser også, at trawlfiskeri i høj grad bidrager til øget emission af drivhusgasser fra havbunden. Forstyrrelse af bundsedimentet forårsaget af bundtrawl vurderes globalt at frigive mere kulstof end hele luftfartssektoren. Intet mindre.

Dette er ikke ukendt viden. Blot ikke noget, den nuværende danske SVM-regering tager højde for eller ønsker at tage hensyn til. 

Læs meget mere om trawlfiskeri og drivhusgasser i denne artikel:

Klimaskadeligt regimeskifte

12. oktober 2024

* I dybden med årets iltsvind

Så kom Miljøstyrelsens månedsrapport for september over iltsvindet i de danske farvande. Du kan finde hele rapporten på adressen her:

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_53.pdf

Min gamle studiekammerat Flemming Højgaard Madsen er dykket i dybden med de nye nationale tal, selv om svovlbrinten fra de boblende iltsvind river i næsen:

“Bemærk, at der i  rapporten findes et fornyet iltsvindskort for den sidste periode (29. august – 25. september 2024). Se side 5. Dette kort er væsentlig forandret fra det tidligere periodekort med iltmålinger dækkende 6. – 25. september 2024. Det gælder især Limfjorden.

Bemærk, hvordan der jongleres med målinger og deres periode. Se det “gamle” kort over perioden 6. – 25. september.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september 11.000 km2, dvs. et areal større end Fyn og Sjælland tilsammen. Heraf var ca. en sjettedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster.

Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50 % større end i september 2023 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002.

Arealet i september i år var en faktor fire større end i august. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010. I nogle områder var op til halvdelen af vandsøjlen påvirket af overvejende kraftigt iltsvind, og det berørte vandvolumen var i september 2024 godt 80 % større end i september 2023.

Figur 3 viser, at der i perioden 2010 til 2015 var stabile forhold, men efter Landbrugspakkens indførsel i 2015 stiger kurven kraftigt, – langt kraftigere end Miljø- og Landbrugsstyrelsen tør indrømme. Man er i stedet forfaldet til at jonglere med målinger og måletidspunkter.

Dette kamuflerer de reelle forhold.”

Flemming Højgaard Madsen

Flemming er biolog fra Aarhus Universitet, grundlægger af Cheminova-gruppen, medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” og tidligere bestyrer af Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden.

12. oktober 2024

* Særligt om Limfjorden

“Nedenstående stednavne er afsat på kortet side 22 i september-rapporten.

Sidst i august omrørte en sommerstorm vandsøjlen og forbedrede iltforholdene i Limfjorden. Men allerede først i september var iltsvindet genetableret og endda mere udbredt og mere intenst end inden sommerstormen. Der var kraftigt iltsvind på en lang række stationer, og i Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Løgstør Bredning og Thisted Bredning var der helt eller næsten helt iltfrit i bundvandet. 

Kraftig blæst omkring den 10. september har atter forbedret iltforholdene i Limfjorden, men ved de efterfølgende målinger sidst i september var iltsvindet genetableret i næsten samme omfang som før blæsten.

Der var iltfrit eller næsten iltfrit i bundvandet i Lovns Bredning, Vilsund – Dragstrup Vig, Thisted Bredning, Sebber Lo og Halkær Bredning, men der var også kraftigt iltsvind i Løgstør Bredning og ved Hvalpsund. I Livø Bredning, Bjørnsholm Bugt og Risgårde Bredning var iltsvindet moderat.

I Skive Fjord skete der en markant forbedring af iltforholdene fra kraftigt iltsvind den 9. september til gode iltforhold den 20. september. Det skyldes omrøring af vandsøjlen kombineret med en stor iltproduktion som følge af en markant algevækst. 

Udviklingen i september viser, at iltforholdene i Limfjorden er meget dynamiske. Det skyldes, at fjorden er forholdsvis lavvandet kombineret med, at bundvandet ofte udgør et tyndt lag. Limfjorden får tilført langt størstedelen af sit vand fra Nordsøen, hvor saltholdigheden er højere, og temperaturen i iltsvindssæsonen typisk er lavere end i fjorden.

Den højere saltholdighed og lavere temperatur øger vandets vægtfylde, og det tungere vand fra Nordsøen strømmer derfor ind i Limfjorden langs bunden. Tykkelsen af bundlaget er ofte kun en meter eller mindre, hvorfor ilten i laget hurtigt bliver opbrugt.

Da de fleste områder af fjorden er lavvandede, skal det ikke blæse ret meget for at opblande vandsøjlen og derved tilføre nyt ilt til bundvandet. Desuden er der en stor algevækst i fjorden, som kan give overmætning af ilt i dele af vandsøjlen, som følge af iltproduktionen knyttet til væksten.”

Flemming Højgaard Madsen

Flemming er biolog fra Aarhus Universitet, grundlægger af Cheminova-gruppen, medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” og tidligere bestyrer af Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden.

12. oktober 2024

* Overmætning med ilt

“Bemærk sætningen med ordet “overmætning”. Dette fænomen kan forekomme på et solrigt tidspunk af dagen, men ikke om natten. Der skal være en markant algevækst, før det finder sted.

Det er ikke en generel situation, der gennemsnitlig dækker et døgn. For at forklare en iltkoncentration på 10,8 mg/liter, målt i Skive Fjords sydlige del og afsat på iltsvindskortet for perioden 6. – 25. september 2024, er denne overmætning benyttet.

Jeg tvivler på, at de, der normalt beskæftiger sig med tilstanden i Skive Fjord, tror på dette. Især ikke når der lige over for den iltrige målestation er stationer med kraftigt iltsvind.

Den 25. september fotograferede Niels Peter Kristensen fra Lundø døde fisk ud for Lundø Camping & Grill (ud mod Lovens Bredning), hvilket også er tæt på målestationen med den overmættede iltkoncentration.

Billeder af nogle af de døde fisk findes på side 15 i rapporten for september måned. TV MidtVest har også vist billeder – de findes i to artikler på deres hjemmeside.

Midt i september blev der registreret døde hummere, krabber og søstjerner i ruser på 5-6 meter vand i den centrale del af Løgstør Bredning. Sidst i september skyllede der døde fisk op på sydkysten af Lovns Bredning.

Der lugtede dårligt, og vandet var misfarvet, hvorfor den mest sandsynlige dødsårsag er frigivelse af giftig svovlbrinte i forbindelse med en bundvending efter længere tids iltsvind. 

Det er helt tydeligt, at iltforholdene er bedst i Limfjordens “Hovedstrøm”, men katastrofal i “De indre bredninger”.

Flemming Højgaard Madsen

Flemming er biolog fra Aarhus Universitet, grundlægger af Cheminova-gruppen, medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” og tidligere bestyrer af Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden. 

12. oktober 2024

* “En planlagt katastrofe”

Det er, hvad professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, kalder årets iltsvind. De har været under opsejling siden 2000, hvor Danmark jo tilsluttede sig EU’s Vandrammedirektiv til sikring af en ”god økologisk tilstand” i alle vandområder.

Stiig Markager har påpeget dette i snart tyve år, men intet reelt er sket – ud over Lars Løkkes lancering af Landbrugspakken i 2016. Den muliggjorde brug af 20-30 % mere gødning, hvilket naturligvis bare gjorde allerede ondt meget værre.

Skiftende borgerlige regeringer har ikke turdet eller magtet at stille landbruget stolen for døren. Bønderne har derfor kunnet forurene ufortrødent videre – med oceaner af slimet fedtemøg skyllende ind på vore strande som det synlige resultat.

Senest har man så “opfundet” et helt nyt og aldrig tidligere set begreb, nemlig Den Grønne Trepart, som indtil videre har begavet dansk landbrug med yderligere fire milliarder støttekroner. I tilgift til de 12 milliarder, man i forvejen modtager – hvert år.

SVM-regeringen er endda lykkedes med at få Danmarks Naturfredningsforening lokket ind i folden som medansvarlig for den nye Trepart. Som eneste grønne organisation i Den Sorte Syvpart, som Den Grønne Trepart reelt er.

Og Dansk Landbrug griner endnu engang hele vejen hen til banken. Senest med en stort opsat overskrift i LandbrugsAvisen:

“Formuen er fordoblet på fem år:

Landmænd har i snit 17 millioner på bogen“

Så er det helt rigtige jo at give dem 4 milliarder mere om året, så de ufortrødent kan forurene videre. Så de kan investere i flere maskiner og bygge større svinefabrikker end hidtil. Så vi kan være helt sikre på, at der også vil være iltsvind ved bunden og fedtemøg på stranden de næste mange år.

Man må tage sig til hovedet og rive sig i håret. Hvis ellers der er noget tilbage…

12. oktober 2024

* Fængsling af Paul Watson forlænget igen

Det fjerde retsmøde i sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøforkæmper Paul Watson til retsforfølgelse i Japan er netop afsluttet. Her blev det besluttet at forlænge hans fængsling indtil den 23. oktober. Watson blev anholdt den 21. juli og vil til den tid have siddet i fængsel i 94 dage. Tre måneder.

Paul Watsons sagfører, den danske jurist og menneskerettighedsekspert Jonas Christoffersen, har fra første retsdag anmodet om at vise videodokumentation fra den hændelse, som Japan anklager Watson for.

Det er dokumentation, som flere gange tidligere har været vist på TV-kanalen Animal Planet i dramadokumentar-serien “Whale Wars”, der i flere år gjorde millioner af seere bekendt med den illegale japanske hvalfangst i det internationale farvand omkring Antarktis.

Jonas Christoffersen har tidligere udtalt, at Paul Watson hele tiden kun har været “fem sekunder fra en øjeblikkelig løsladelse”. Det er de fem sekunder, det tager at vise videoklippet fra Animal Planet.

Den danske dommer ved den Grønlands Landsret i Nuuk, Stig Nørskov-Jensen, har imidlertid pure afvist denne anmodning. Med følgende begrundelse, som er hentet på Paul Watson Foundation’s hjemmeside:

“In our view, the criteria for extradition have been met according to the accusations in the Japanese arrest warrant. Therefore, there is no point in analysing any documents.”

Stig Nørskov-Jensen, dommer ved Retten i Nuuk

“Efter vores mening er alle kriterier for en udlevering opfyldt med hensyn til anklagerne i den japanske arrestordre. Derfor er der ingen grund til at analysere dokumenter.”

En mildest talt besynderlig tilgang til begrebet retssikkerhed. Ikke at ville tillade en anklaget selv at føre beviser for sin uskyld. Og så endda i en sag om mulig udvisning til et land, hvis hårdhændede retssystem ofte kritiseres internationalt. Et land, Danmark oven i købet slet ikke har nogen udvekslingsaftale med.

Dommer Nørskov-Jensen er dansk af fødsel og taler ikke grønlandsk. Domsafgørelsen fra Paul Watson Foundation’s hjemmeside er gengivet på engelsk. Watsons advokat mener, at det er i strid med menneskeretttighederne at tilbageholde Watson og nægte at se hans forsvar mod beskyldningerne.

Jonas Christoffersen vil derfor straks appellere beslutningen til den grønlandske højesteret, der er den danske Højesteret. Dette med den begrundelse, at sagen efter alt at dømme er politisk motiveret og ikke juridisk funderet.

I mellemtiden er antallet af underskrifter mod anholdelsen og mulig udlevering til Japan steget eksplosivt på siden freepaulwatson.org

Antallet har passeret de 175.000, og pengedonationer strømmer ind fra hele verden.

Alt imens den japanske hvalfangst i Stillehavet ufortrødent fortsætter. De færøske grindedrab ligeledes.

5. oktober 2024

* Moderaternes bus kører igen-igen

Det er bestemt ikke kedeligt i dansk politik. 

Faktisk er det så sjovt, at Lars Trier Mogensen, journalist på Information og fast mand på TV2 News, tidligere på året omdøbte Lars Løkke Rasmussens kaotiske parti Moderaterne til “Klovnebussen”. 

Det var et begreb, der lynhurtigt fandt fodfæste i såvel pressen som den danske folkesjæl. Et begreb, som udløste flere satiretegninger af den slags, der allerede er gået over i historien. Udenrigsministeren bag rattet i ny klovnepåklædning viste sig nemlig at være et uhyre taknemmeligt offer for karikaturtegnere med en skarp streg.

I takt med, at skandalerne bare fortsatte internt i Moderaterne, gik partiets egen medstifter Jeppe Søe skridtet videre og opgraderede firmabilen til intet mindre end en “sexistisk klovnebus”. Og Søe havde adskilligt at have den nye version 2.0 i:

Først var det jo tidligere teaterchef Jon Stephensen, som i august 2023 måtte forlade partiet – efter en række upassende beskeder til unge partimedlemmer af det modsatte køn. Senere blev Stephensen sågar anklaget for at have terroriseret teaterbranchen samt angiveligt forfalsket en underskrift.

I november måtte så Mike Fonseca forlade partiet  – grundet sit forhold til en 15-årig pige i 9. klasse. Ifølge partichef Lars Løkke Rasmussen var det et klokkeklart brud på partiets såkaldte “adfærdskodeks”, der ikke tillader medlemmer at have seksuelle relationer til personer under 18 år.

Men heller ikke nok med det:

5. oktober 2024

* Medstifter trækker nødbremsen

I september 2024 var det så selveste medstifter af Moderaterne Jeppe Søe, der valgte at forlade partiet – frivilligt og angiveligt på grund af dårlige arbejdsforhold i sekretariatet. En undersøgelse af forholdene her viste efterfølgende, at partiet slet ikke havde nogen reel arbejdsmiljørepræsentant, som loven ellers kræver.

BT kunne efterfølgende afsløre, at den pågældende person slet ikke var arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte, men direkte udpeget af partiledelsen. Han var samtidig Moderaternes økonomichef. Medarbejderne havde således ikke nogen lovpligtig arbejdsmiljørepræsentant. 

Tidligere ansatte og nuværende medarbejdere forfattede en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet, hvor de klagede over mobning og sexisme. Til sidst følte medstifter af Moderaterne Jeppe Søe sig nødsaget til at forlade partiet og den “sexistiske klovnbus”, som han lige nåede at omdøbe partiet til.

Partiledelsen i Moderaterne havde efterfølgende mistet tilliden til de ansatte i den politiske afdeling og gennemførte nu en række fyringer. Flere af dem ifølge dagspressen fagligt ubegrundede. Tre medarbejdere blev fyret på gråt papir, mens yderligere syv ansatte sagde ja til en frivillig fratrædelse. Chefen for den politiske afdeling valgte som Søe at gå frivilligt.

EkstraBladet har spurgt lektor Claus Elmholt, der forsker i ledelse på Aalborg Universitet, om Løkkes ledelsesmetoder:

“Med sin brutalitet har partileder Lars Løkke Rasmussen manifesteret ledelsesproblemerne i Moderaterne. Og samtidig har han vist omverdenen, at de ikke er løst. Det er fuldstændig brutalt, og det er meget opsigtsvækkende.”

“Tilgangen, hvor topledelsen ikke tager ansvar, ikke siger tydeligt undskyld og ikke tager deres del af ansvaret, bekræfter, at der er tale om et råt og brutalt arbejdsmiljø. Jeg kan ikke komme i tanke om tilsvarende skandaler, hvor man har gjort det på den måde.”

Claus Elmholt, lektor ved Aalborg Universitet

Så vidt lektor Elmholt. Men mytteriet stoppede ikke her. Moderaternes partisekretær Kirsten Munch Andersen smed efterfølgende også sit håndklæde i ringen og overlod posten til konstitueret partisekretær Morten Brautsch, der midlertidigt måtte forlade sit job som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Udenrigsministeriet.

Hvilket imponerende kaos i Klovnebussen. Og intet under, at man kort efter kunne læse følgende overskrift Altinget:

“Ny måling: Vælgerne vælter ud af Løkkes bus”

Løkke selv kan trøste sig med, at der er to år til næste valg. Og at alting nok er glemt til den tid. Sådan plejer det jo at være.

5. oktober 2024

* Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader

Nu er dette ikke nogen politisk blog. Det er derimod en aldeles upartisk, men så meget mere miljøpolitisk én af slagsen. Jeg interesserer mig ikke meget for partipolitik – kun for miljøpolitik. 

Det er imidlertid nødvendigt at kende baggrunden for den person, der stiftede Moderaterne. Som lancerede den Landbrugspakke, der nu har resulteret i danske strande fyldt op med slimet fedtemøg og danske fjordområder, der hvert eneste år lider af algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger. En person, som derfor af websitet Gylle.dk har fået ærestitlen “Fedtemøgets Fader”.

Det var nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V, i dag M), som med Landbrugspakken tilbage i 2016 gav danske landmænd lov til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil. 

Dette trods mange advarsler fra faglig side og den kendsgerning, at Danmark indtil da slet ikke havde formået at leve op til kravene om en “god økologisk tilstand” i danske vandområder. Noget, vi ellers havde forpligtet os til med EU’s Vandrammedirektiv tilbage i 2000.

Lars Løkke Rasmussen kom efterfølgende på kollisionskurs med sit eget parti og blev i 2019 vraget som leder af Venstre. I 2021 grundlagde han så sit nye protestparti “Moderaterne”, der skulle favne bredere end det tidligere Venstre.

Samtidig fralagde Løkke sig bekvemt ansvaret for den Landbrugspakke, han jo ellers selv havde lanceret. Han gav nu sit gamle parti Venstre hele skylden for, at landbruget ikke havde levet op til de aftalte forudsætninger i pakken.

Han glemte også helt, at det jo var netop ham, der havde aflivet amterne. Dem, som indtil 2007 havde været en besværlig, men effektiv garant for vandmiljøet. Besværlig for landbruget og Venstre, som var godt trætte af al den snak om vandmiljøet.

Det var også under løkkes regering, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tillod et ødelæggende muslingeskrab langt ind i fjorde, som tidligere havde været friholdt for den hårdhændede behandling. Næppe nogen anden dansk politiker har som Løkke haft så megen negativ indflydelse på vandmiljøet i Danmark.

Trods sin politiske deroute efter Venstre lykkedes det alligevel Lars Løkke Rasmussen at kravle til tops igen. Denne gang godt hjulpet på vej af Socialdemokraternes Mette Frederiksen, hvis fatale håndtering af minkskandalen gav Venstre & Co de bedst mulige kort på hånden.

De luftede tanken om en mulig Rigsretssag som den, Inger Støjberg måtte igennem, og krævede hver en sten i sagen vendt. Hvis statsministeren ikke makkede ret.

5. oktober 2024

* “Det danske vandmiljø har det hamrende godt”

“Man burde i lovforslaget starte med at konstatere, at det danske vandmiljø har det hamrende godt. Vi har rent drikkevand, vi har stigende mængder drikkevand, vores vandløb får det bedre og bedre – og kystvandene har det sådan set også ganske godt.“

Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti

Ovenstående sagt i en Folketingsdebat om ny lovgivning for vandmiljøet. Man må undre sig over, hvilken planet den gode mand mon kommer fra. Årets iltsvind i de danske farvande tegner til at blive større end sidste års, der allerede var rekordstore.

Morten Messerschmidt blev naturligvis hurtigt citeret af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, for hvem den udtalelse jo var rent vand på møllen.

* Det Store Svigt

Og det gjorde hun så, Mette. Makkede ret. Til sidst var det statsministeren selv – nu bedre kendt som “Slette Mette” efter mystisk forsvinden af en række kritiske SMS’er i minkskandalen – som vendte. Ikke den berømte sidste sten, men på en tallerken.

Hun vendte nemlig ryggen til det røde flertal, som ellers havde båret hende igennem en hel valgperiode og ført Danmark nogle vigtige skridt i retning af et grønnere miljø.

I stedet lancerede hun den nuværende blåsorte SVM-regering. Trods ellers et rødt flertal blandt vælgerne for at fortsætte den så småt påbegyndte grønne kurs. Denne handling vil gå over i historien som “Det Store Svigt” – af vælgernes tillid og det danske vandmiljø.

For SVM-regeringen trak desværre Danmark langt ned i dyndet igen. Bogstavelig talt og helt som forventet. Droppet som det første blev det forbud mod den skadelige brug af bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab – som ellers stod på kanten til indførelse. Og den nye regering barslede som bekendt i 2024 med den allerede nu så berømte “Grønne Trepart”.

Esben Lunde Larsen (V) var i 2016 miljø- og fødevareminister for Lars Løkke Rasmussen og stod som sådan for den praktiske udarbejdelse af den forkætrede Landbrugspakke. Han valgte at drage i landflygtighed efter lanceringen af den, men fra sit skatteyderbetalte eksil hos Verdensbanken i Guds Eget Land forkynder han nu, at Danmark med Den Grønne Trepart har fundet en god model:

“Et interessant reguleringsinstrument, der sagtens kan bruges andre steder i verden. Danmark har fundet en vej til at nå klimamål samtidig med, at der stadig produceres mange fødevarer.”

Esben Lunde Larsen, tidligere miljø- og fødevareminister

Ikke alle var eller er enige med Esben Lunde Larsen. Den Grønne Trepart blev derfor hurtigt omdøbt til “Den Sorte Syvpart” – af Alternativets Torsten Gejl. Navngivet efter de syv organisationer, der havde udarbejdet planen. Danmarks Naturfredningsforening deltog endda aktivt i det nye fænomen i dansk politik – uvist hvorfor som eneste “grønne” deltager.

Kvælstofaftalen fra 2021 blev genbesøgt og genoplivet, hvad også Vejle Fjord blev. Den havde miljøorganisationerne ellers officielt begravet i foråret 2024. Under pomp og pragt og stor mediebevågenhed.

Regnedrengene i Finansministeriet havde i mellemtiden været tallene igennem en ekstra gang og var nu nået frem til, at Vejle Fjord slet ikke var så død alligevel. Den blev derfor gravet op igen og nu potentielt tildelt lempeligere vilkår for det omgivende landbrug.

Klovnebussen var atter spændt for den store gyllespreder. Som i 2016, da Løkke jo selv lancerede Landbrugspakken.

5. oktober 2024

* Den danske hvalfangst

Den dysfunktionelle SVM-regering, som statsministeren selv har kaldt “mærkelig”, havde imidlertid andre, flere og større ambitioner end blot at sprede mere gylle på markerne og forurene vandmiljøet yderligere med nitrat. 

Sommeren 2024 bød nemlig på hidtil uhørte og aldeles uventede muligheder for på én gang at fremme dansk hvalfangst, styrke det nordiske samarbejde i Rigsfællesskabet og atter nyde de internationale mediers udelte opmærksomhed. Noget, mange danske toppolitikere sætter højere end virkeligheden.

Den helt store mulighed kom i forgangne sommer, da den amerikansk-canadiske hvalforkæmper og grundlægger af miljøorganisationen Sea Shepherd, Captain Paul Watson, lagde kursen ind om Nuuk på Grønland for at proviantere. Han var med sit skib på vej gennem Nordvestpassagen for at hindre japansk hvalfangst i Stillehavet. 

Efter nogle års pause under internationalt pres havde japanerne nemlig bygget et spritnyt og kæmpestort fabriksskib til fornyet hvalfangst. Samtidig havde Japan givet sig selv tilladelse til fangst af mere end et halvt hundrede finhvaler – den næststørste af alle hvalerne, kun overgået af blåhvalen.

SVM-regeringen var ikke sen til at gribe den uventede mulighed. Her var en gigantisk mulighed for at udvise international handlekraft og sætte de besværlige miljøorganisationer eftertrykkeligt på plads. Der måtte statueres et eksempel til efterfølgelse, skræk og advarsel.

Det helt store magtapparat blev sat i gang. To af forsvarets orlogsskibe blev sendt til Grønland og en halv snes kampklædte danske politibetjente sat i flyveren med kurs mod Nuuk.

Captain Paul Watson skulle anholdes og om muligt udleveres til hvalfangernationen Japan, hvis illegale hvalfangst ved Antarktis Watson jo tidligere havde obstrueret. Han havde sågar fået TV-kanalen Animal Planet til at lave en hel serie dramadokumentarer om de illegale japanske aktiviteter i Sydhavet.

Det var serien “Whale Wars”, der i flere år har kørt på TV-skærme over hele verden. Som satte Japan og den illegale japanske hvalfangst i det dårligst tænkelige internationale lys. Så dårligt, at Japan fik Interpol til at udstede en såkaldt “Red Notice”, hvor man anmodede om anholdelse af Watson og udlevering af ham til retsforfølgelse i Japan.

Dette angiveligt på baggrund af hændelser, der skulle have fundet sted tilbage i 2010. Hændelser, der ifølge dansk lov maksimalt kan udløse bødestraf og derfor ikke føre til nogen udlevering. Og så har Danmark for øvrigt slet ikke nogen udvekslingsaftale med Japan, hvilket man tilsyneladende gerne vil have.

Japan reaktiverede derfor, fjorten år efter hændelsen ved Antarktis, anmodningen til Interpol. Nu med hjælp fra Danmark, Grønland og Færøerne, hvoraf sidstnævnte jo selv hører til verdens hvalfangernationer. De små øer i Nordatlanten er jo ofte i det internationale søgelys for deres blodige grindedrab.

Færøerne pådrog sig senest international vrede og opmærksomhed tilbage i 2021, hvor man slagtede ikke færre end 1.428 delfiner i én fangst. De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken. Ikke syv gange så mange.

Vi ved ikke, hvilken rolle vor færøsk gifte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har spillet i sagen. Blot at miljøorganisationen Sea Shepherd er meget upopulær på Færøerne; at Paul Watson var en af organisationens grundlæggere, og at Lars Løkke som udenrigsminister var første mand til at kommentere på den japanske anmodning om udlevering.

Rigsfælleskabet stod sammen i nødens stund, og Paul Watson har netop fået forlænget sin fængsling på Anstalten i Nuuk Grønland i yderligere tre uger.

Det danske retsvæsen tager sig grundig tid – på Grønland.

Der er hvaler og delfiner, som skal fanges.

5. oktober 2024

* Spørgsmål til Justitsministeren

Sig nærmer dagen for det næste retsmøde i Nuuk om den mulige udlevering af miljøforkæmper Paul Watson til Japan.

Det sker den 2. oktober, hvor Watson håber langt om længe at få lov til at fremvise videodokumentation af sagsforløbet ved Antarktis tilbage i 2010 – optaget af og udsendt på TV-Kanalen Animal Planet som del af den populære “Whale Wars” serie.

Japanerne har for længst fået lov til at fremvise deres dokumentation for anmeldelsen. Hvorfor Paul Watson stadig ikke har haft samme mulighed, har hverken den grønlandske dommer givet eller hans danske advokat fået nogen forklaring på. Ud over behovet for at vinde tid i en presset situation.

Protesterne mod anholdelsen er væltet ind fra hele verden, hvilket underskrifterne også er. Således har alene den indsamling, som Captain Paul Watson Foundation har lanceret i den engelsktalende del af Europa, netop rundet 150.000 underskrifter. Og der er flere andre indsamlinger i andre sprogområder.

Den megen internationale omtale af den både komplicerede og pikante udleveringssag har fået MF for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen til at stille Folketingets Retsudvalg følgende enkle spørgsmål, der udløste et ikke helt så enkelt svar:

Spørgsmål nr. 1287 fra Folketingets Retsudvalg

”Er det justitsministeren selv, der har taget initiativ til at anholde Paul Watson i Grønland, og hvis ikke hvem er det så?”

Stillet af Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

* Justitsministeriets svar

Justitsministeriet har, til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 1287 fra Søren Egge Rasmussen, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi, som har oplyst, at Grønlands Politi den 12. juli 2024 modtog efterretninger fra Færøernes Politi om, at skibet John Paul DeJoria, som er tilknyttet Captain Paul Watson Foundation (CPWF), afsejlede fra Dublin for at sejle nordover gennem Nordvestpassagen mod Stillehavet.

Efterretningerne beroede på oplysninger på CPWF’s hjemmeside. Færøernes Politi oplyste samtidig, at Paul Watson var internationalt efterlyst ved en japansk domstol.

Selskabet Greenland Escape orienterede den 17. juli 2024 Grønlands Politi om, at skibet John Paul DeJoria planlagde et anløb i Nuuk den 21. juli med henblik på servicering af skibet, hvorefter det skulle afsejle igen den 22. juli mod Dutch Harbor.

Med orienteringen fulgte en besætningsliste, hvoraf det fremgik, at Paul Watson skulle være ombord. Den 18. juli 2024 fik Grønlands Politi af Rigspolitiet, som havde kommunikeret med NCB Tokyo (Japans Interpol-kontor), bekræftet, at Paul Watson var efterlyst ved en japansk domstol.

Sagen blev forelagt for Justitsministeriets departement den 18. juli 2024.

Justitsministeriet orienterede efterfølgende Grønlands Politi om, at ministeriet, som sagen forelå oplyst, vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke var grundlag for på forhånd at afvise en eventuel anmodning om udlevering fra de japanske myndigheder.

Anholdelsen af Paul Watson blev foretaget den 21. juli 2024.”

Citat slut. Såvidt Justitsministeriet, der hermed kunne bekræfte, at man ikke selv havde taget initiativ til anholdelsen, førend Færøerne havde oplyst Japan om muligheden.

Den såkaldte Interpol “Red Notice” fra 2010 var for længst udløbet og blev så vidt oplyst først fornyet af Japan, da Færøerne havde orienteret dem om Paul Watsons forventede ankomst til Grønland.

Det vides ikke, hvorvidt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der selv er færøsk gift, har været aktivt engageret i processen. Vi ved blot, at han tidligt i sagen og som det første regeringsmedlem var ude med en kommentar om, at Danmark kun vanskeligt kunne undslå sig anmodningen fra Japan.

Firmaet “Greenland Escape”, der ifølge Justitsministeriet som de første orienterede Grønlands Politi om Paul Watsons forventede ankomst til Menneskenes Land, er selv baseret i Nuuk, hvor Watson lige nu sidder fængslet. 

Greenland Escape beskæftiger sig blandt andet med high-end turisme på Grønland og har danskfødte Jesper Øraker som grundlægger og daglig leder. Læs mere på https://www.greenland-escape.com/our-story

Spændende, om anholdelsen af Paul Watson vil gavne eller skade den spirende grønlandske økoturisme. Samt Danmarks, Grønlands og Færøernes internationale omdømme.

28. september 2024

* Rigsmødet 2024

Den 26. og 27. august afholdt statsminister Mette Frederiksen (S) det årlige “Rigsmøde”, som i år fandt sted i Aalborg.

Her mødtes statsministeren med Grønlands formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen. De tre diskuterede ifølge Altinget flere emner af fælles interesse for rigsfællesskabet, herunder den politiske og økonomiske situation samt aktuelle spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Officielt var øverste punkt på dagsordenen den fortløbende strid om udnævnelsen af en arktisk ambassadør for Danmark. Grønland havde her – som den nation i Danmark, der jo ligger suverænt længst mod nord – ønsket større indflydelse, men fik det ikke i denne omgang.

Formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, udtrykte dog forhåbning om, at man senere på året kunne finde en løsning på problemet. Værre stod og står det stadig til med sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøaktivist og hvalforkæmper Paul Watson, hvor Danmark har bragt sig selv i en vanskelig situation.

Mens hele verden ser på og protesterne strømmer ind fra mange lande, holder Danmark Paul Watson fængslet i Nuuk for anden måned i træk. Dette på baggrund af en japansk anmodning om udlevering af Watson til hvalfangernationen Japan. Dette baseret på Japans udlægning af hændelser, der udspillede sig ved Antarktis tilbage i 2010.

Det hele er dokumenteret på video i serien “Whale Wars” fra TV-kanalen Animal Planet, der i flere år fulgte miljøorganisationen Sea Shepherd’s kamp mod japanske fiskeres illegale hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.

Det er disse optagelser, som Watson og hans danske advokat af uransagelige årsager endnu ikke har fået lov til at fremlægge. Næste retsmøde i Nuuk er berammet til 2. oktober i år.

Som oplyst herover af Justitsministeriet var det Færøerne, der angav Watson, der nu risikerer udlevering til Japan.

28. september 2024

* ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘

Læs hele den lange og komplicerede historie bag anholdelsen af Paul Watson ved at klikke på linket herover

 

Fra Kolind Sund til Kolind Sø

To skridt frem og to tilbage. Danmark tabte som bekendt krigen mod Tyskland, der sluttede i 1864. Vi måtte her afstå Slesvig, Holsten og det lille Lauenborg. 

Dette tab af land satte gang i Enrico Mylius Dalgas, som blev medstifter af Hedeselskabet. Under mottoet “Hvad udad tabes, skal indad vindes” gik man overalt i Danmark i gang med at inddæmme og afvande fugtig lavbundsjord, som så kunne komme under plov og dyrkes.

En af disse utallige lokaliteter var Kolindsund på Djursland. Har lå landets længste naturlige sø – godt 17 km lang, lavvandet og beliggende langt inde i landet. Det havde den gjort siden vikingetiden, hvor landbrug ikke var så højt i kurs, som det senere skulle komme. Det drejede sig om 2.500 hektar fugtig jord, som lokale bønder levede fint med og af.

De levede efter den gamle devise, at “engen føder ageren” – forstået på den måde, at når åerne om foråret gik over deres bredder, aflejrede de næringsstoffer, som dannede grundlag for græs på engen, der igen kunne blive til husdyrfoder i staldene. Gødning fra husdyrene blev efterfølgende brugt til at gøde jorden yderligere – som naturlig kunstgødning.

De lokale bønder trivedes i mange år med denne naturlige vekselvirkning, men det kunne udviklingen og ikke mindst sultne udenbys investorer ikke vente på. I 1872 var det så vidt. Med penge fra københavnske velhavere gik man i gang med at afvande søen og pumpe vandet ud i Grenåen, der havde afløb til Kattegat.

Københavnsk aktieselskab bag

Man stiftede et aktieselskab, som med hovedsæde i København skulle forestå afvandingen. Allerede dengang var der kritiske røster, som ikke troede på projektet, men penge udefra samt gunstige lånemuligheder gjorde det umuligt at stoppe projektet. Fremskridtet ville frem – uanset konsekvenserne.

I løbet af 1872 og 1873 blev der udgravet to kanaler til afvanding – Nordkanalen og Sydkanalen. Nogenlunde efter samme mønster, som næsten 100 år senere blev brugt af Hedeselskabet, da Skjern Å blev reguleret og omgivelserne afvandet. Som det seneste store afvandingsprojekt, der stod færdigt i 1960’erne.

I 1874 var gravearbejdet på Djursland afsluttet, og nye pumper kørte nu i døgndrift for at holde søen og sundet tømt og tørt. Pumpevandet blev primært ledt ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes “Ny Grenå”, mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal.

Det, vi i dag kalder “Kolindsund Kanalerne”, er altså det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen – samt en ligeledes kunstig Midtkanal.

Det er dog kun den kunstige og vandrige Nordkanal, der er interessant i lystfisker-henseende. Nordkanalen har nemlig øverst oppe tilløb af den lille Nimtofte Å – det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Kolindsund Kanalerne. Sydkanalen er primært forbeholdt gedder og brasen med flere fredelige fredfisk.

Planerne fra det gamle Århus Amt

Århus Amt, hvorunder Djursland og dermed også Kolindsund hørte indtil amternes nedlæggelse i 2007, havde allerede dengang store planer: Hele Kolindsund-området skulle sættes under vand igen – altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand.

Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der tog over, hvor den gamle plan I måtte give op. Århus Amt havde beregnet, at en oversvømmelse af Kolindsund ville holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet:

“Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat.”

Århus Amts Vandvæsen

De lokale landbrugere var ikke glade for budskabet. Der findes i dag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejedes af godt 150 lodsejere, som hver især blev stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, når og hvis området blev sat under vand.

Landbrugerne ville have kr. 100.000,- i stedet, så der var lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder. Siden blev striden dog bilagt, idet amtet droppede planerne om at oversvømme Kolindsund. I hvert fald for en stund.

I dag udledes der hvert år omkring 856 ton kvælstof til vandmiljøet omkring Djursland. For at leve op til Vandrammedirektivet fra EU skal denne udledning reduceres med 182 ton om året.

Det problem kan løses ved at genskabe Kolind Sø, så vand og land her bedre kan holde på kvælstoffet. Så det ikke fremover vaskes direkte fra de overgødede marker og ud i det Kattegat, der lige nu gisper efter vejret.

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har senest regnet på tallene og når frem til, at en genskabelse af søen eller en “vådlægning” af Sundet alene vil kunne spare vandmiljøet for 300 ton kvælstof om året.

Det er således et stort potentiale for kvælstoffjernelse, der gemmer sig inde på de tørlagte marker.

Nytænkning fra Ebeltoft Byråd

Siden da er slaget om Kolindsund bølget frem og tilbage. Altid med bagstræberiske landbrugere fra de to lokale pumpelag som en effektiv stopklods. Tiden og klimaet arbejder imidlertid langsomt, men sikkert frem mod en afvikling af sundet og en genskabelse af søen. Ikke mindst den nye Grønne Trepartsaftale har stillet skarpt det dette.

Et bredt flertal i byrådet i Syddjurs Kommune har således netop besluttet, at man ønsker at gendanne det drænede og tørlagte Kolindsund. Diskussionen om Kolindsund har stået på i mange år, men nu er tiden inde til en genskabelse, mener man i Natur-, Teknik- og Miljøudvalget, der senest har barslet med en hensigtserklæring herom.

Bag erklæringen stod et bredt flertal fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti. Kun Venstres syv byrådsmedlemmer stemte som forventet imod. De konservative udtalte efter vedtagelsen af forslaget følgende:

“Det er en af de klogeste beslutninger, det her byråd vil træffe.” 

Bjørn Jensen (K), Ebeltoft Byråd

Kolindsund var tidligere Jyllands største sø og dækker administrativt over både Syddjurs og Norddjurs Kommuner, der jo er af langt nyere dato end Sundet selv. Derfor skal Syddjurs nu forhandle med både Norddjurs Kommune og de implicerede lodsejere.

Med et flertal i byrådet har Syddjurs Kommune således tilkendegivet, at man udtrykker en principiel støtte til gendannelse af den tørlagte sø i Kolindsund. Det vil give en unik mulighed for at genskabe næsten 1.000 hektar ny natur i kommunen.

Helt præcis 966 hektar, hvor dyre- og plantelivet kan få lov til at udvikle sig frit. Og som kan tilbageholde store mængder kvælstof, der ellers ville havne i vandmiljøet og gøre stor skade her. Med algeblomst, iltsvind og bundvendinger, som vi kender det i dag. Og en overflod af rådnende fedtemøg på de djurske strande.

Et naturgenopretningsprojekt af denne størrelse ligger helt i tråd med de intentioner, der er udtrykt i Den Grønne Trepartsaftale – om omlægning af sammenhængende landbrugsarealer til værdifuld natur.

©️ 2024 Steen Ulnits

 

Læs meget mere om historien bag Kolindsund Kanalerne og det ofte komplicerede samspil mellem kvælstoffjernelse og fiskepleje her:

⌘ Kampen om Kolindsund ⌘

⌘ Fra ørredå til geddesø ⌘

 

 

 

Storpolitik om kæmpehvaler

* Fra babysæler til kæmpehvaler

Lige nu i sommeren 2024 foregår der et storpolitisk magtspil i lille Danmark. Vi har rodet os ind i slagsmålet om udlevering af miljøaktivisten Paul Watson – kendt fra TV-serien “Whale Wars” på Animal Planet kanalen – til hvalfangernationen Japan.

Via Interpol har Japan bedt den danske regering om at anholde og fængsle Paul Watson, som japanerne nu kræver udleveret til retsforfølgelse i Den Opgående Sols Land. Her risikerer Paul Watson op til 15 års fængsel for at have obstrueret japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.

Det er en praksis, den Internationale Hvalkommision IWC siden har dømt ulovlig. Det gjorde de for ti år siden – i 2014. Alligevel har Danmark accepteret den japanske anmodning, som stammer tilbage fra 2012 og baserer sig på hændelser sket i internationalt farvand ud for Antarktis i 2010.  

Vi har således sendt et helt hold kampklare danske betjente til Nuuk Godthåb for at anholde den 73-årige Paul Watson og lægge ham i lænker. Bogstavelig talt. Og vi har sat to danske orlogsskibe på sagen – det ene i havnen i Nuuk, det andet ventende udenfor.

Paul Watson blev første gang anholdt i Tyskland i 2012 – dengang på anmodning fra Costa Rica – men han forlod landet og undgik derfor udlevering. Paul Watson blev så anholdt 12 år senere på sit nye skib. Det skete den 21. juli 2024, hvor det lagde til i Nuuk for at tanke op.

Watson blev hårdhændet ført bort i håndjern og sidder nu fængslet i “Anstalten”, som den lokale detention hedder. Her venter han på, om Danmark vil udlevere ham til retsforfølgelse i hvalfangernationen Japan. Med risiko for en dom på 15 år i et af verdens mest brutale fængselssystemer. I et land, der stadig praktiserer dødsstraf.

Læs herunder hele historien, der førte til anholdelsen, som har vakt stor international opmærksomhed. Ikke mindst fordi japanerne netop har genoptaget deres egen tvivlsomme hvalfangst og sågar bygget et helt nyt og kæmpestort fabriksskib til fangsten – formedelst 47 millioner dollars.

Den første finhval er allerede harpuneret og bragt ombord i det nye fabriksskib. Der skal fanges ikke så få hvaler for at få en investering på 320 millioner kroner hjem igen. Og derfor vil japanerne have Watson udleveret til retsforfølgelse i Japan.

Så han ikke fremover kan hindre eller genere en genoptaget japansk hvalfangst. I nationalt eller internationalt farvand.

Men først lidt historie:

*

* Brigitte Bardot og babysælerne

Tilbage i 1985 tilbragte jeg hele sommeren hos svigerfamilien i Nuuk / Godthåb på Grønland. Jeg var der fra forsommerens isgang til efterårets rensdyrjagt. Fiskede og jagede, til den første sne lagde sig, og jeg måtte tilbage til studierne i Aarhus.

Dengang tilbragte man typisk tid på den amerikanske base i Søndre Strømfjord, mens man ventede på forbindelse til sin endelige destination. Der var ikke mange fastvingede fly, da de fleste bygder manglede landingsbaner. Det var derfor de rød-hvide Sikorsky helikoptere, der varetog det meste af transporten. En Heliport var der altid plads til.

Ventetiden i Søndre Strømfjord kunne man så fordrive med at se på de dengang mange F-16 jagere, der kom ned for at tanke op – på vej mellem Europa og Nordamerika. Canadiske Goose Bay på den anden side af Davisstrædet var et vigtigt knudepunkt. Det var den russisk-afghanske krig, der havde sat NATO i Red Alert.

Til Nuuk kom jeg dog til sidst. En dag var der uro i hele byen. En 12 meter lang finhval var netop bragt ind til havnen – totalfredet og således ulovligt nedlagt. 12 meter er ikke meget for en finhval, der som den næststørste af alle hvaler kan blive dobbelt så lang. Kun blåhvalen kan blive større.

Det viste sig senere, at dens spæklag var fyldt med projektiler – lige fra små kaliber .22  til store .30-06 kugler. Selv om det næppe var dem, der havde dræbt den store finhval. Hvem der egentlig havde nedlagt hvalen, blev aldrig helt afklaret. Island blev dog nævnt flere gange, for på vulkanøen havde man en organiseret hvalfangst.

Den lokale politichef var klar over situationens alvor. Han var derfor den allerførste til at forlade scenen. Han fortrak hurtigt til lystbådehavnen, hvor hans egen båd lå. Ombord på den forsvandt han i al hast ind i den lange Godthåbsfjord. Væk fra balladen.

Han skulle ikke nyde noget i en så speget sag som denne. Og vendte derfor først tilbage, da der atter var faldet ro over gemytterne.

Det var i de år, hvor man på Grønland stadig havde franske Brigitte Bardot og hendes kamp mod jagten på bedårende babysæler i frisk erindring. Hendes kampagne imod denne jagt kom nemlig til at koste de grønlandske fangere dyrt. Ingen ville købe deres ellers fine sælskind længere. Af ren og skær misinformation.

Det var nemlig slet ikke de grønlandske fangere, der aflivede de små nyfødte sælunger med de store runde øjne og den superbløde pels – med tunge køller i hovedet for ikke at ødelægge det fine skind. Det gjorde de i stedet på den anden side af Davisstrædet – i Canada. 

Men kampagnen gik alligevel ud over uskyldige grønlandske fangere og deres fangst af voksne sæler. Tilsyneladende kunne ingen kende forskel på canadiske babysæler og voksne sæler fra Grønland. Eller ville i hvert fald ikke.

Derfor vil franske Brigitte Bardot for altid stå som en miljøterrorist i grønlandske fangeres opfattelse. Fuldt forståeligt.

*

* “Rainbow Warrior” sænket

Frankrig havde som atommagt et anstrengt forhold til miljøaktivister generelt og miljøorganisationen Greenpeace specielt. 

Den 10. juli i 1985 lå Greenpeace-skibet “Rainbow Warrior” således i havnen i Auckland, New Zealand. Dette i forbindelse med organisationens fredelige protester mod Frankrigs fortsatte atomprøvesprængninger på Mururoa-atollen, som er del af øgruppen Fransk Polynesien. Atollen ligger nordøst for New Zealand – meget langt fra Frankrig.

Her gik den franske efterretningstjeneste i hidtil uhørt grad over stregen. De placerede to bomber – dog ikke nukleare – under vandlinjen på “Rainbow Warrior” og detonerede begge. Den første udrettede kun materiel skade og lavede et stort hul i skroget. Den anden slog den portugisiske fotograf Fernando Pereira fra Portugal ihjel. 

Han var besætningsmedlem og netop gået tilbage til skibet for at hente sit fotoudstyr, da den anden bombe detonerede. Fernando Pereira druknede, og fire minutter senere var Rainbow Warrior helt under vand. Pereira var far til to børn og havde netop fejret sin 35 års fødselsdag.

I første omgang benægtede den franske regering ethvert kendskab til den fatale sabotage af Greenpeace-skibet. Senere måtte den franske premiereminister Laurent Fabius dog indrømme, at regeringen faktisk havde givet efterretningstjenestens agenter ordre til at gennemføre operationen.

De var dog ikke klar over, at der var nogen ombord på skibet på det tidspunkt. Det skulle der ikke have været.

Der skulle gå yderligere to år, førend der faldt dom i sagen. I 1987 blev Frankrig så af en international domstol dømt til at betale 8,1 millioner dollars i erstatning til Greenpeace og den portugisiske fotografs efterladte. 

To franske agenter blev samtidig idømt henholdsvis syv og ti års fængsel på en militærbase i Fransk polynesien, men løsladt efter mindre end to år. Hvis de nogensinde reelt havde været fængslet.

En symbolsk dom, hvor de to franske agenter pligtskyldigt påtog sig ansvaret.

* Fra Greenpeace til Sea Shepherd

Miljøorganisationen “Greenpeace” blev officielt grundlagt i 1971. Blandt de første medlemmer var en nu velkendt aktivist ved navn Paul Watson, der i dag er let genkendelig med sit store hvide hår og skipperskæg. 

Mindre kendt er det, at der var flere kvinder blandt grundlæggerne af Greenpeace-organisationen tilbage i 1960’erne. Blandt disse er Marie Bohlen, som skabte det første Greenpeace-logo. Dorothy Metcalfe, der som journalist stod for kommunikationen udadtil. Samt Zoe Hunter og Dorothy Stowe. Fire stærke kvinder, hvis hjerter bankede for miljøet. Mere end de fleste mænds.

Ved sænkningen af “Rainbow Warrior” havde nævnte Paul Watson for længst selv droppet Greenpeace, som han fandt for passiv i kampen mod de illegale hvalfangere.

Han havde allerede i 1977 stiftet en helt ny organisation med navnet “Sea Shepherd”, der gik anderledes bastant til værks i kampen mod de kontroversielle hvalfangere og deres granatudstyrede harpunkanoner.

Millioner af TV-seere verden over har gennem flere år kunnet følge Paul Watson og hans kollegers utrættelige kamp mod den illegale japanske hvalfangst fra det store hvalfangerskib “Nisshin Maru“ og dets mindre følgebåde.

De har kunnet følge kampen i den populære TV-serie “Whale Wars” på kanalen Animal Planet. På én gang fascinerende og skræmmende optagelser af fysiske konfrontationer nær Antarktis mellem Watson’s miljøaktivister og japanske hvalfangere fra deres store moderskib.

Programmet kørte på Animal Planet i syv sæsoner fra 2008-2015. Japan stoppede sin hvalfangst i internationalt farvand i 2016 – klart presset af verdensopinionen og de mange tusinde seere fra Whale Wars-føljetonen.

De fleste troede derfor, at Japan nu endegyldigt havde opgivet sin kontroversielle hvalfangst i internationalt farvand. At hvalerne fremover ville få fred i det mindste ved Antarktis.

*

* Japan genoptager hvalfangsten

Men otte år senere viste det sig alligevel ikke at være tilfældet.

Netop nu i 2024 har Japan søsat et nyt og kæmpestort hvalfangerskib ved navn “Kangei Maru”. Et fabriksskib, der fungerer som ledsagerbåd og slagteri for et antal mindre hvalfangerbåde. Kangei Maru skal afløse det gamle Nisshin Maru og genoptage fangsten af store hvaler til det evigt hvalkød-hungrende japanske marked.

Japanerne har givet sig selv lov til at fange et stort antal finhvaler, rethvaler, brydeshvaler og sejhvaler. Uden om anbefalingerne fra IWC, den internationale hvalfangstkommitté.

Det satte Paul Watson og hans nyeste organisation sig for at stoppe, og derfor stævnede han i forgangne sommer mod Grønland for at tanke op og forberede sig på en tur gennem Nordvestpassagen – med det erklærede mål at konfrontere det nye japanske hvalfangerskib i Stillehavet. 

Turen skulle gå fra Nordatlanten ved Grønland nord om Canada til Stillehavet ved Alaska. Paul Watson var i mellemtiden raget uklar med Sea Shepherd, som havde sat ham uden for døren i hans egen virksomhed. Lidt som Steve Jobs blev det i Apple.

Han havde derfor startet en helt ny organisation ved navn “Captain Paul Watson Foundation” – praktisk forkortet CPWF – der opererer fra det isgående skib “M/Y John Paul DeJoria. Navngivet efter den amerikanske milliardær og velgører af samme navn.

I det 33 meter lange sponsorskib var Watson stævnet til Grønland for at tanke op til fornyet kamp. Angiveligt med 24 mand ombord. Han havde offentligt erklæret, at man ville konfrontere det nye japanske hvalfangerskib i Stillehavet.

I den grønlandske hovedstad Nuuk blev han imidlertid anholdt af det danske politi, som havde fået en officiel anmodning herom fra Japan. De havde reaktiveret en såkaldt “Red Notice” fra 2012 via Interpol.

Anholdelsen skete den 21. juli. Pudsigt nok eksakt det samme sted, hvor man tilbage i 1985 landede den illegale finhval, som er nævnt i indledningen. Det virkede næsten symbolsk.

En halv snes udsendte danske politifolk bordede straks efter anløbet M/Y John Paul DeJoria, lagde Paul Watson i håndjern og placerede ham i “Anstalten”, som detentionen i Nuuk så malerisk hedder.

I skrivende stund sidder den hvidskæggede miljøaktivist så her og venter på, om Danmark vil udlevere ham til retsforfølgelse i Japan. Det har japanerne officielt bedt Danmark om.

Paul Watson risikerer som tidligere nævnt op til 15 års fængsel for at have reddet truede hvaler og chikaneret japanske hvalfangere tilbage i 2010.

Hvalfangere, som selv bedrev illegal hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.

*

* Diplomatisk krise

Blot en uge efter arrestationen af Paul Watson i Grønland harpunerede Japan så sin første truede finhval i over 50 år. 

Det skete ikke uventet fra det spritnye “Kangei Maru” fabriksskib og bekræftede mistanken om, at åben havslagtning af verdens største pattedyr hele tiden havde været hensigten med det nye skib. Uanset hvad man ellers officielt havde sagt og skrevet. Et skib, der har kostet ikke mindre end 47 millioner dollars af bygge.

Japan har bekræftet, at man vil tillade fangst af op til 59 finhvaler i den kommercielle jagt. Dette i tilgift til et antal mindre hvalarter, som allerede var på dødslisten: Sejhvaler, minkehvaler og brydeshvaler. 

“Kyodo Senpaku”, som er Japans statsejede hvalfangstselskab, meddeler, at den enlige og hidtil første finhval blev fanget ud for østkysten af ​​Hokkaido, Japans nordlige ø. Altså i nationalt japansk farvand. Det var en knap 20 meter lang han, der vejede 55 tons. 

Finhvaler anses stadig som en truet art, der på grund af sin størrelse har været efterstræbt gennem århundreder. De kan blive op til 90 år gamle og mere end 25 meter lange. Japan har i mange år jagtet disse hvaler, primært i internationalt farvand i det sydligste Stillehav nær Antarktis. 

En yderst kontroversiel aktivitet, som i 2014 blev dømt illegal af Den Internationale Domstol i hollandske Haag. Japanerne havde længe dækket sig ind under, at der skam var tale om hvalfangst til “videnskabelige formål”, hvilket også Island tidligere har gjort. “Research” rimer jo lidt om “Rescue”, hvis man ikke er engelskkyndig…

Japan var imidlertid ikke fuldgyldigt medlem af den Internationale Hvalfangstkommission IWC og fortsatte derfor uanfægtet den kontroversielle hvalfangst i internationalt farvand. Trods dommen Haag.

Stigende pres fra Australien og New Zealand, der jo ligger ikke så lidt nærmere Antarktis, end Japan gør, satte dog til sidst en stopper for hvalfangsten. Den ophørte i 2016. International fordømmelse er ikke uden virkning. Massiv mediedækning bestemt heller ikke.

I mellemtiden har Japan så bygget et spritnyt fabriksskib til 47 millioner dollars og påbegyndt hvalfangsten igen. Japan har derfor brug for, at Paul Watson sættes effektivt ud af spillet, så japanerne uhindret kan efterstræbe de attraktive finhvaler. Måske også igen i internationalt farvand. 

Paul Watson skal tilsyneladende straffes for de japanske brud på reglerne fra IWC, og det skal vi danskere så hjælpe dem med. Han er fortsat varetægtsfængslet i et afsides beliggende fængsel i Nuuk, Grønland, som bærer det sigende navn “Anstalten”.

Her afventer han nu en afgørelse fra Danmarks Justitsministerium om Japans udleveringsanmodning. I så fald risikerer den nu 73-årige miljøaktivist 15 års fængsel i den opgående sols land.

*

* De internationale protester

Blandt de mange prominente støtter, som kræver Paul Watson’s løsladelse, er selveste den franske præsident Macron. Han har nok stadig dårlig samvittighed efter den franske sænkning af “Rainbow Warrior” og drabet på den portugisiske fotograf.

Blandt støtterne er også rockmusikeren Bryan Adams, filminstruktøren James Cameron, primatologen Dr. Jane Goodall og oceanografen Dr. Sylvia Earle med mange flere modstandere af den illegale eller i bedste fald kontroversielle hvalfangst i nationalt og internationalt farvand. 

Typisk støtter mange kendte skuespillere Paul Watson og har gjort det igennem flere år. Såvel i regi af Greenpeace som Sea Shepherd og nu senest Captain Paul Watson Foundation (CPWF), hvis flagskib “M/Y John Paul DeJoria” er doneret af og opkaldt efter forretningsmanden, milliardæren og filantropen af samme navn.

Seneste stemme i protestkoret er ingen ringere end Agent 007 alias James Bond alias skuespilleren Pierce Brosnan, der personligt har skrevet og sendt et langt brev direkte til statsminister Mette Frederiksen.

Det er ikke så lidt af en kattepine, Japan har sat Danmark i, og som Danmark selv har sat sig i. Ellers havde vi jo ikke valgt at anholde ham.

Vi kunne blot have henvist til, at den modtagne “Red Notice” fra Interpol ikke er nogen international arrestordre, men blot en anmodning udelukkende baseret på oplysninger fra Japan. Udsendt i 2012 og skjult bedt reaktiveret her i 2024, hvor det nye japanske hvalfangerskib jo blev søsat.

Der er ikke faldet nogen dom, og Paul Watson ser således ud til at være gået i en fælde sat af den danske stat i nært samarbejde med japanske myndigheder.

Vi kunne også have henvist til, at beskyldningerne mod Watson er forældede og næppe holder vand, da Den Internationale Domstol i Haag  jo allerede i 2014 erklærede den japanske hvalfangst ved Antarktis ulovlig.

Men det valgte den nuværende danske SVM-regering altså ikke at gøre. Vi takkede ja til anmodningen og anholdt Paul Watson den 21. juli.

Anholdelsen har tilsyneladende været planlagt længe og hænger nært sammen med, at Japan nu vil genoptage deres hvalfangst med et helt nyt hvalfangerskib.

Måske også ved Antarktis, hvor man ellers stoppede den illegale hvalfangst tilbage i 2016. 

*

* Den japanske analyse

Man skal derfor ikke blive overrasket, hvis Danmark som stolt hvalfangernation – med et internationalt fordømt grindedrab ved Færøerne – vælger at udlevere Paul Watson til retsforfølgelse i Japan.

Dette under dække af at kalde ham en miljøterrorist fra Nordamerika, der skal anholdes i Grønland af udsendte politifolk fra Danmark. For at have generet illegale hvalfangere fra Japan i internationalt farvand ud for Antarktis. For fjorten år siden.

Altsammen uagtet, at hele EU som organisation er modstander af hvalfangst. Og at Danmark er et af de ældste medlemmer i det europæiske fællesskab. Hvad Grønland jo ikke har været siden 1985, hvor de selv valgte EU fra. Virkelig en speget international affære, vi her har rodet os ud i. Som en flok glade amatører med en slet skjult dagsorden.

Vi ved jo, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen naturligvis vægter den danske eksport til Japan højt. At han selv er færøsk gift, og at Færøerne mange gange har været mål for Sea Shepherds kampagner mod de årlige grindedrab.

Det forhold er japanerne naturligvis helt på det rene med. Det har de indkalkuleret i deres politiske analyse og kravet om anholdelse og udlevering af Watson. Det er klappet af både nationalt og internationalt.

Det er ligeledes velkendt, at Lars Løkkes tidligere parti Venstre i mange år har haft nære personlige relationer til det japansk-ejede havbrug Musholm, som er den største enkeltforurener af danske Storebælt og har været det i mange år.

Danmark har af uransagelige årsager og i årevis tilladt japansk fiskeopdræt at storforurene i Storebælt, der i forvejen er hårdt belastet med næringssalte og andre skadelige stoffer. Blot for eksportens skyld.

Endelig har vi jo statsminister Mette Frederiksen, der som resten af regeringen gerne vil holde sig gode venner med de berømte nordatlantiske mandater. Dem kunne hun jo få god brug for efter næste valg. Lige nu kniber det i hvert fald gevaldigt med populariteten.

Med økonomisk bistand fra milliardæren John Paul DeJoria sker en eventuel udlevering af Paul Watson til retsforfølgelse i Japan dog næppe uden langvarige sværdslag og massiv juridisk modstand.

For slet ikke at tale om den megen negative omtale, Danmark vil få i alle de mange lande, der er imod fortsat hvalfangst. Det kan komme til at koste dyrt.

Før turen til Grønland havde Paul Watson opholdt sig i Frankrig og Irland, som jo også er medlemmer af EU – men uden at blive anholdt her som i Danmark. I juridisk forstand er Grønland næsten lige så internationalt som Antarktis.

Paul Watson’s danske advokat er den kendte jurist Jonas Christoffersen. Han har til Danmarks Radio denne kommentar:

“Den her sag bliver pustet op af Japan til et niveau, den slet, slet ikke kan holde til, og det er det, vi nu skal til at forklare den danske regering.

Han er sigtet for at stoppe det her hvalfangerskib, som reelt er et slagtehus, hvor man tager ud og fanger hvaler og hugger dem op for at sælge dem til Japan. Det stopper man, og man kaster også en stinkbombe på skibet.

Jeg tror, Danmark skal tænke grundigt over, hvilken galej man er hoppet på.”

Såvidt advokat Jonas Christoffersen, som er dr. jur og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder. Vi må formode, at Paul Watson er i de bedst mulige hænder.

Læs mere på freepaulwatson.org, hvor man også kan skrive under på en protest mod anholdelsen, der af mange betragtes som både forældet og rendyrket politisk forfølgelse.

Flere end 175.000 (oktober ’24) har skrevet under siden anholdelsen af Watson i Nuuk den 21. juli. Og tallet stiger hastigt.

Skidt for et land, der som vort bryster sig af at være forkæmper for retssikkerhed og menneskerettigheder.

©️ 2024 Steen Ulnits

*

* Efterskrift

Paul Watson blev anholdt i Nuuk den 21. juli 2024. Ved retsmødet i Nuuk den 15. august blev fængslingen af Watson forlænget indtil den 4. september.

Der var ingen tolk til stede ved det første retsmøde, hvor retten af uransagelige årsager nægtede at se videooptagelser fra hændelsen tilbage i 2010.

Dem, der tidligere er vidt på TV af Animal Planet i serien “Whale Wars”.

Det var disse optagelser, der for alvor satte fokus på den illegale japanske hvalfangst, og som udløste den japanske vrede og en såkaldt “Red Notice” fra Interpol.

Ved retsmødet i Nuuk den 4. september blev fængslingen af Paul Watson forlænget endnu engang. Næste retsmøde er berammet til den 2. oktober.

Watson vil da have siddet fængslet i Nuuk i 73 dage – uden mulighed for at se sin hustru og deres to børn. Gad vide, hvad de mange dage i fængsel skal være godt for?

Paul Watson’s danske advokat Jonas Christoffersen har senest udtalt, at Watson kun er fem sekunder fra løsladelse:

De fem sekunder, det vil tage den grønlandske dommer at se de omtalte videoklip.

Som de fremmødte tilhørere i Nuuk straks bemærkede, så var Paul Watson denne gang ikke iført håndjern, da han ankom til det seneste retsmøde.

Der var tilsyneladende kun en enkelt grønlandsk og kvindelig politibetjent i bilen, da denne ankom til retten med Watson ombord.

Man frygter ham tilsyneladende ikke helt så meget som ved anholdelsen.

Men heller ikke ved dette retsmøde fik Paul Watson lov til at vise sin videodokumentation fra hændelsen. Det fik japanerne til gengæld.

Vi må formode, at Watson’s TV-optagelser vil blive vist næste gang. (PS: Det blev de ikke)

Watson udtalte til pressen i Nuuk, at det jo burde være Japan, der blev stillet for en domstol. Dem, der brød loven med deres illegale hvalfangst ved Antarktis.

Watson og Sea Shepherd prøvede blot at hindre det.

Sagen er nu så international, som nogen kan være. For at citere engelske Shakespeare’s “Hamlet”, der jo udspillede sig på danske Kronborg:

“There’s something rotten in the State of Denmark”

I hvert fald på Christiansborg.

🇯🇵 🇦🇺 🇬🇱 🇩🇰 🇬🇱 🇦🇺 🇯🇵

* “Prosecuting Fucking Legends”

Se lidt svidende sarkasme om den japanske hvalfangst i dette australske indslag på Instagram.

Det var Paul Watson og TV-serien “Whale Wars” på Animal Planet, der fik sat en stopper for den illegale japanske hvalfangst “Down Under”.

https://www.instagram.com/reel/C_bzWVsvs0C/?fbclid=IwY2xjawFGg_pleHRuA2FlbQIxMAABHSS7cHPL8A5JW6EQq44f-mIASHNeJoVFzhrJXfq43uwEqgtRiyKXoEdFUQ_aem_9ahMFmV6szs461CGcMR73w

Nyd også de mange australske spydigheder og deres afsluttende “tak-tak” til Mette Frederiksen og den danske hvalfanger-regering.

For at have anholdt Paul Watson, så Japan nu uhindret kan genoptage deres hvalfangst.

– Godt gået, Danmark…

🇯🇵 🇦🇺 🇬🇱 🇩🇰 🇬🇱 🇦🇺 🇯🇵

Paul Watson blev løsladt den 17. december 2024 på direkte ordre fra den danske justitsminister Peter Hummelgaard.

Læs hele historien her

 

Aktuelt 3. kvartal 2024

Contents
  1. Spørgsmål til Justitsministeren
  2. Justitsministeriets svar
  3. Rigsmødet 2024
  4. ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘
  5. Kvægundtagelsen
  6. Starlink-satellit nummer 6.000 i rummet
  7. Skovrider først for retten næste år
  8. Med ført pen igen-igen
  9. Et mangehovedet uhyre slår til igen
  10. DTU Aqua om projekt “MEDUSA”
  11. Monitering af goplerne
  12. Flere penge til vandløbsrestaurering
  13. Er grindehvalen fredet?
  14. Færøerne den eneste undtagelse
  15. Rekordstort iltsvind
  16. Fire ekstra milliarder til landbruget
  17. Treparten undergraver demokratiet
  18. Watson og Hvalerne
  19. Med morfar på brovandring
  20. “Ægte dansk fjordvand”
  21. Fra Kolind Sund til Kolind Sø
  22. Planer fra det gamle Århus Amt
  23. Fyns Laksefisk lukker og slukker
  24. Udlevering af Paul Watson til Japan
  25. En flom af nye ministre
  26. Miljøet, landbruget og Den Grønne Trepart
  27. “Yderligere rod og bureaukrati”
  28. Heunicke og havbrugene
  29. Grøn trepartsaftale udsat
  30. Galgenhumor ved Gylletanken
  31. Kamufleret egnsudviklingsstøtte
  32. Frygt ikke nitraten i drikkevandet
  33. “Hvis det er fakta, så benægter a fakta”
  34. Dyrkningsfri bræmmer på 300 meter
  35. Snæbelen atter i søgelyset
  36. ⌘ Prinsen og den Spidssnudede Snæbel ⌘
  37. De første revner i Den Blå Trepart
  38. De sidste ord af Treparten
  39. Etableringsstøtte til unge landbrugere
  40. Signalkrebs med bly fra Alling Å
  41. Gammel å i nyt rør
  42. I nitrat til halsen
  43. Nul festfyrværkeri til Festugen
  44. Ny skandale måske på vej til Kronjylland
  45. “I naturens vold”
  46. De Hellige Køer på Helgenæs
  47. Ministerrokade måske på vej
  48. Surfere og PFAS
  49. Burn Mill Restoration
  50. Hvad er en “listevirksomhed”?
  51. Principiel sag i retten
  52. På mulig vej til EU-Domstol
  53. Nordic Waste stævner Randers
  54. 42 sider lang stævning
  55. Klage til Ankestyrelsen
  56. De manglende mails
  57. Ljungan: Indavl og vandkraft
  58. Gudenåen og Tangeværket
  59. Treparten og de Tyve Fjorde
  60. Sådan defineres “kvælstofindsatsen”
  61. Genskabelse af Alling Å
  62. Oprydning på Rønland
  63. Afværge på Rønland
  64. Lige lovlig “historisk”…
  65. Axelborg-aftalen
  66. Ikke i mål med Vandrammedirektivet
  67. Hvem og hvad er “Den Grønne Trepart”
  68. Kommentarer til aftalen
  69. Ny uvildig advokatundersøgelse
  70. Randers Kommune må låne 375 millioner kroner
  71. Backlash til borgmester
  72. Slut med 50 års aborrekonkurrence
  73. Vild med vækst, men ingen fisk
  74. Dårligt nyt fra Randers Havn
  75. Østbroen trækker sig
  76. Godt Nyt fra Aarhus Havn
  77. En lidt anden udlægning
  78. En ny Havnaturfond

* Spørgsmål til Justitsministeren

Sig nærmer dagen for det næste retsmøde i Nuuk om den mulige udlevering af miljøforkæmper Paul Watson til Japan.

Det sker den 2. oktober, hvor Watson håber langt om længe at få lov til at fremvise videodokumentation af sagsforløbet ved Antarktis tilbage i 2010 – optaget af og udsendt på TV-Kanalen Animal Planet som del af den populære “Whale Wars” serie.

Japanerne har for længst fået lov til at fremvise deres dokumentation for anmeldelsen. Hvorfor Paul Watson stadig ikke har haft samme mulighed, har hverken den grønlandske dommer givet eller hans danske advokat fået nogen forklaring på. Ud over behovet for at vinde tid i en presset situation.

Protesterne mod anholdelsen er væltet ind fra hele verden, hvilket underskrifterne også er. Således har alene den indsamling, som Captain Paul Watson Foundation har lanceret i den engelsktalende del af Europa, netop rundet 150.000 underskrifter. Og der er flere andre indsamlinger i andre sprogområder.

Den megen internationale omtale af den både komplicerede og pikante udleveringssag har fået MF for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen til at stille Folketingets Retsudvalg følgende enkle spørgsmål, der udløste et ikke helt så enkelt svar:

Spørgsmål nr. 1287 fra Folketingets Retsudvalg

”Er det justitsministeren selv, der har taget initiativ til at anholde Paul Watson i Grønland, og hvis ikke hvem er det så?”

Stillet af Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten

* Justitsministeriets svar

Justitsministeriet har, til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 1287 fra Søren Egge Rasmussen, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi, som har oplyst, at Grønlands Politi den 12. juli 2024 modtog efterretninger fra Færøernes Politi om, at skibet John Paul DeJoria, som er tilknyttet Captain Paul Watson Foundation (CPWF), afsejlede fra Dublin for at sejle nordover gennem Nordvestpassagen mod Stillehavet.

Efterretningerne beroede på oplysninger på CPWF’s hjemmeside. Færøernes Politi oplyste samtidig, at Paul Watson var internationalt efterlyst ved en japansk domstol.

Selskabet Greenland Escape orienterede den 17. juli 2024 Grønlands Politi om, at skibet John Paul DeJoria planlagde et anløb i Nuuk den 21. juli med henblik på servicering af skibet, hvorefter det skulle afsejle igen den 22. juli mod Dutch Harbor.

Med orienteringen fulgte en besætningsliste, hvoraf det fremgik, at Paul Watson skulle være ombord. Den 18. juli 2024 fik Grønlands Politi af Rigspolitiet, som havde kommunikeret med NCB Tokyo (Japans Interpol-kontor), bekræftet, at Paul Watson var efterlyst ved en japansk domstol.

Sagen blev forelagt for Justitsministeriets departement den 18. juli 2024.

Justitsministeriet orienterede efterfølgende Grønlands Politi om, at ministeriet, som sagen forelå oplyst, vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke var grundlag for på forhånd at afvise en eventuel anmodning om udlevering fra de japanske myndigheder.

Anholdelsen af Paul Watson blev foretaget den 21. juli 2024.”

Såvidt Justitsministeriet, der hermed kunne bekræfte, at man ikke selv havde taget initiativ til anholdelsen, førend Færøerne havde oplyst Japan om muligheden.

Den såkaldte Interpol “Red Notice” fra 2010 var for længst udløbet og blev så vidt oplyst først fornyet af Japan, da Færøerne havde orienteret dem om Paul Watsons forventede ankomst til Grønland.

Det vides ikke, hvorvidt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der selv er færøsk gift, har været aktivt engageret i processen. Vi ved blot, at han tidligt i sagen og som det første regeringsmedlem var ude med kommentar om, at Danmark kun vanskeligt kunne undslå sig anmodningen fra Japan.

Firmaet “Greenland Escape”, der ifølge Justitsministeriet som de første orienterede Grønlands Politi om Paul Watsons forventede ankomst til Menneskenes Land, er selv baseret i Nuuk, hvor Watson lige nu sidder fængslet. 

Greenland Escape beskæftiger sig blandt andet med high-end turisme på Grønland og har danskfødte Jesper Øraker som grundlægger og daglig leder. Læs mere på https://www.greenland-escape.com/our-story

Spændende, om anholdelsen af Paul Watson vil gavne eller skade den spirende grønlandske økoturisme. Samt Danmarks, Grønlands og Færøernes internationale omdømme.

28. september 2024

* Rigsmødet 2024

Den 26. og 27. august afholdt statsminister Mette Frederiksen (S) det årlige “Rigsmøde”, som i år fandt sted i Aalborg.

Her mødtes statsministeren med Grønlands formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen. De tre diskuterede ifølge Altinget flere emner af fælles interesse for rigsfællesskabet, herunder den politiske og økonomiske situation samt aktuelle spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Officielt var øverste punkt på dagsordenen den fortløbende strid om udnævnelsen af en arktisk ambassadør for Danmark. Grønland havde her – som den nation i Danmark, der jo ligger suverænt længst mod nord – ønsket større indflydelse, men fik det ikke i denne omgang.

Formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, udtrykte dog forhåbning om, at man senere på året kunne finde en løsning på problemet. Værre stod og står det stadig til med sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøaktivist og hvalforkæmper Paul Watson, hvor Danmark har bragt sig selv i en vanskelig situation.

Mens hele verden ser på og protesterne strømmer ind fra mange lande, holder Danmark Paul Watson fængslet i Nuuk for anden måned i træk. Dette på baggrund af en japansk anmodning om udlevering af Watson til hvalfangernationen Japan. Dette baseret på Japans udlægning af hændelser, der udspillede sig ved Antarktis tilbage i 2010.

Det hele er dokumenteret på video i serien “Whale Wars” fra TV-kanalen Animal Planet, der i flere år fulgte miljøorganisationen Sea Shepherd’s kamp mod japanske fiskeres illegale hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.

Det er optagelser, som Watson og hans danske advokat af uransagelige årsager endnu ikke har fået lov til at fremlægge. Næste retsmøde i Nuuk er berammet til 2. oktober i år.

Som oplyst herover af Justitsministeriet, var det Færøerne der angav Watson, som nu risikerer udlevering til Japan.

28. september 2024

* ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘

Læs hele den lange og komplicerede historie bag anholdelsen af Paul Watson ved at klikke på linket herover

 

* Kvægundtagelsen

Tilbage i foråret 2024 meldte Miljøministeriet ud, at en gammel og ganske særlig undtagelse for dansk landbrug ville blive faset ud i løbet af sommeren.

Der var tale om den såkaldte “kvægundtagelse”, som i 22 år har omgået EU’s regler for danske landmænds brug af husdyrgødning. Danske kvægavlere har således i de forgangne godt 20 år kunnet sprede mere husdyrgødning på deres marker, end reglerne fra EU ellers tillader.

“Der er brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi kan nedbringe kvælstofudledningen.

Derfor har vi besluttet, at vi ikke vil ansøge EU-Kommissionen om en forlængelse af kvægundtagelsen.”

Miljøminister Magnus Heunicke (S)

Det lyder ret meget pænere, end det i virkeligheden var.

Sandheden er nemlig den, at Miljøministeriet i flere måneder havde kæmpet indædt for at beholde kvælstofundtagelsen, så man fortsat kunne sprede mere gylle på markerne, end reglerne fra EU egentlig tillader. Med tilhørende uundgåelig mérforurening af vandmiljøet.

Det mente EU imidlertid ikke var en holdbar vej frem. Miljøminister Magnus Heunicke (S) forklarede efterfølgende afslaget fra EU med, at beslutningen “blandt andet var truffet på baggrund af drøftelser med EU-Kommissionen”.

Det lød jo noget pænere end et nej til yderligere dansk forurening af vandmiljøet…

28. september 2024

* Starlink-satellit nummer 6.000 i rummet

Hvis du synes, at der er flere stjerner på himlen end tidligere, så har du ganske ret:

Det skyldes ikke mindst, at den russiskvenlige multimilliardær Elon Musk netop har søsat eller rettere rumsat sin Starlink-satellit nummer 6.000. De indgår alle i det stadigt mere omfattende SpaceX satellit-internet-netværk, som er et rumbaseret alternativ til netværk nede på Jorden.

De nye satellitter kan ses i rækker på nathimlen, når de netop er sluppet fri og endnu ikke har indtaget deres endelige kredsløb og foldet solpanelerne ud.

De er mange, og de er små af satellitter at være. Således måler de knap tre meter i længden og halvanden i bredden, når de ikke er foldet ud. I udfoldet tilstand strækker alene solpanelet sig over næsten otte meter.

En Starlink-satellit vejer godt et kvart ton, hvilket giver plads til omkring tres (60) af slagsen i en enkelt af SpaceX’s store Falcon 9 raketter. Det har således til dato krævet 100 Falcon 9 opsendelser at få alle 6.000 Starlink-satellitter i rummet, der hele tiden bliver mere og mere trangt.

Elon Musk og SpaceX har således på nuværende tidspunkt 1.500 tons Starlink-satellitter kredsende om Jorden. Allerede nu er der bunker af rumskrot i kredsløb. Så meget, at astronomer og astrofysikere længe har advaret mod de mange nye rumfartøjer, der fysisk lægger hindringer i vejen for deres egen udforskning af rummet.

For os andre dødelige jordboere er der mest tale om en uønsket lysforurening af den stjernehimmel, der indtil nu har været det sidste jomfruelige i denne verden.

28. september 2024

* Skovrider først for retten næste år

Skovrider Peter Brostrøm er som tidligere nævnt her på siden tiltalt for dyremishandling på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge.

Naturstyrelsen selv og yderligere en ansat er også tiltalt i sagen. Af anklageskriftet fremgår, at Peter Brostrøm er tiltalt for at have behandlet i alt 77 kreaturer groft uforsvarligt – med karakter af mishandling. 

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har nu afsat ni dage i Retten i Randers til behandling af sagen. Sagen kommer til at køre fra 29. april til 21. maj 2025. 

Peter Brostrøm nægter sig skyldig. Hverken han eller hans advokat har kommentarer til sagen. 

Læs gerne artiklen “De Hellige Køer på Helgenæs” om Naturstyrelsens arealer herude.

* Med ført pen igen-igen

Det er bestemt ikke noget nyt fænomen, for vi har set det flere gange før:

Interesseorganisationer dikterer, hvad folkevalgte politikere skriver i offentlige medier. Tilbage i 2016 var det sågar den fatale Landbrugspakke, som landbruget fik lov til at diktere. I 2024 er det fiskerierhvervet, som fører borgmesterpennen i Nordjylland.

Den 9. september i år bragte Jyllands-Posten således et indlæg underskrevet af seks navngivne nordjyske borgmestre. Indlægget var tæt på skamros for noget, der slet ikke havde eller har fundet sted:

”De danske fiskere fortjener ros og anerkendelse for den store indsats, de i forvejen har gjort for at omstille deres fiskeri i en mere bæredygtig retning,”

Well, well, well. Heldigvis har vi Danmarks Radio til at faktatjekke. DR søgte aktindsigt og kunne på baggrund af den afsløre, at de seks underskrivende borgmestre ikke havde forfattet ét eneste ord af dem, der stod i debatindlægget i JP.

Indlægget var i stedet forfattet af lobbyisterne i Danmarks Fiskeriforening, der med egne ord “kalder sig selv for Danmarks Fiskere” og “dansk fiskeri for et af de mest bæredygtige fiskerier i verden – både miljømæssigt og socialt”.

Well, well, well igen. Der står ikke et ord i debatindlægget i JP om, at det i virkeligheden var Danmarks Fiskeriforening, som havde forfattet det rosende indlæg om dem selv.

Det er imidlertid ikke noget problem, mener Hjørrings borgmester, Søren Smalbro, der som god Venstre-mand gerne forsvarer indlægget. Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk.

Birgit Hansen, der er landskendt S-borgmester i Frederikshavn Kommune, erkender derimod, at indlægget i JP var ”dumt” og ”pinligt”. Hun udtaler til P1 Orientering, at der er tale om “en ren tilståelsessag”, og at Danmarks Fiskeriforening naturligvis skulle have stået som afsender i stedet for borgmestrene:

”Jeg vil ikke prøve at rygsvømme eller bortforklare. Jeg kan sige, at det tror jeg nok, vi lærer noget af.”

Det må vi da håbe. Omvendt må borgmester Birgit Hansen siges at være en dreven politiker, der burde have vidst bedre og derfor været på forkant med problemstillingen.

Den hele drejer sig i bund og grund om, at “Danmarks Fiskere” med næb og klør søger at undgå enhver form for trawlforbud i danske farvande. Uanset de allerede velkendte og skadelige konsekvenser af bundtrawl og muslingeskrab for natur og miljø under vandet.

De nordjyske borgmestres fiskerførte pen i Jyllands-Posten bør derfor ikke komme bag på nogen i netop denne tid, hvor det altødelæggende trawlfiskeri og muslingeskrab er til debat i “den sorte syvpart”, som Alternativets Torsten Gejl har omdøbt den grønne trepart til.

Men pinligt at se på er det. Og trist, at “Danmarks Fiskere” bare ikke vil se virkeligheden i øjnene. Trods iltsvind og fiskedød, som erhvervet med sine 675 registrerede fartøjer selv bidrager markant til. Men desværre ikke vil tage ansvar for.

21. september 2024

“MEDUSA”:

* Et mangehovedet uhyre slår til igen

DTU Aqua har gjort det igen. Nu, hvor der snart ikke er andet tilbage i de danske havområder, kaster man snøren ud efter de gopler, der desværre ingen mangel er på. Og næppe heller bliver det i de kommende årtier.

Derfor søsætter man nu projekt “MEDUSA”, der skal søge at udnytte de irriterende og nytteløse gopler. Planen er at omdanne de vandige gopler til fast fiskeføde. Til formålet har projektholdet fra DTU Aqua allieret sig med foderfirmaet Aller Aqua, der skal gennemføre biologiske forsøg med ørred for at undersøge den ernæringsmæssige værdi af gopler i fiskefoderet.

Kender man lidt til den græske mytologi, da vil man vide, hvem og hvad Medusa er. Medusa var af gudeslægt og mest kendt for sit krøllede hår, der bestod af slanger. Ifølge sagnet voksede disse slanger blot ud igen, hvis de blev hugget af. Først da helten Perseus huggede hele hovedet af Medusa, blev der fred i mytologien.

Der mangler bestemt ikke gopler til projekt “MEDUSA” i næringsrige danske fjordområder. Faktisk er der så mange, at deres blotte volumen sine steder giver problemer og fylder fiskeredskaberne. Projekt “MEDUSA” vil derfor udnytte masseforekomsterne af gopler i danske fjorde og bælter.

Med millionstøtte fra GUDP, der er en forkortelse for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, vil man gøre de irriterende gopler til “en delikatesse i akvakulturfoder og kommercialisere et bæredygtigt dansk goplefiskeri”.

GUDP støtter med egne ord “innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed i den danske fødevaresektor”. Det lyder som noget, vi har hørt før – dengang med fokus på fremstilling af muslingemel til svinefoder. Det blev aldrig til noget.

Projekt “MEDUSA” blev søsat i efteråret 2023 og løber frem til efteråret 2026. Det finansieres som tilsvarende luftige eller rettere vandige projekter af GUDP, der får sine midler fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Præcis som de mange og millionstore muslingeprojekter, vi har set siden 2000. Projekter, som slet ikke leverede de lovede resultater, men blot hævede de lette tilskudskroner og samtidig belejligt fjernede fokus fra landbrugets forurening.

Måske derfor, man har kaldt dette seneste GUDP-projekt for “Medusa”. Der er nemlig ingen ende på fantasifulde projekter fra den side. Altid med kulørte navne.

Det må man give dem, vandmændene og landmændene. Høste nemme tilskudskroner, det magter de til perfektion. 

21. september 2024

* DTU Aqua om projekt “MEDUSA”

GUDP, som er forkortelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, har netop bundet 6,3 millioner tilskudskroner i det nye gopleprojekt.

Cornelia Jaspers, som er co-projektleder og leder af Center for Gelatinøst Plankton Økologi og Evolution (!) ved DTU Aqua, fortæller her om det nye projekt “MEDUSA”:

”Først og fremmest skal vi sørge for at etablere et bæredygtigt fiskeri på gopler i områder, hvor vi har store problemer med vandmænd, som i Skive Fjord, der er en meget eutrofieret del af Limfjorden.”

”Når du har fanget goplerne, skal de hurtigst muligt forarbejdes. Det er selvsagt ikke rentabelt at transportere store vandmængder, så det vi undersøger er, hvordan vi hurtigst muligt får fjernet vandet og stabiliseret produktet.”

”Det er ikke den første gang, gopler bliver undersøgt som en potentielt nyttig ressource. Men vi har eksperter fra DTU Kemi med i projektet, som har en ny plan om at bruge omvendt osmose og specielle membranfiltreringsteknikker til at fjerne vandet fra goplerne, mens Vestjyllands Andel hjælper med at udvikle et færdigt produkt”.

”I Asien er der stor tradition for at spise gopler, men der bruger man en metode som inkluderer aluminiumsalt til at tørre goplerne hurtigst muligt. Det vi til forskel vil prøve er at etablere en ny og rentabel teknologi uden brug af kemikalier.”

Således slutter Cornelia Jaspers fra Center for Gelatinøst Plankton Økologi og Evolution (!) ved DTU Aqua, i en pressemeddelelse. Vi venter nu spændt på konkrete resultater fra den side. Gopler består nemlig af 93-97% vand og er derfor ikke nemme at få nogen fast føde ud af.

Men det er næppe heller projektets hovedformål. Indtil videre sørger GUDP for at sponsere projektet og aflede al videre opmærksomhed fra de reelle problemer og hele baggrunden for den tiltagende forekomst af gopler:

Landbrugets massive næringssalt-forurening af de indre danske farvande. Det problem rører Medusa ikke med en ildtang.

– Har hun mon allieret sig med helten Perseus?

21. september 2024

* Monitering af goplerne

Det er tanken, at fangsten af gopler fremover skal indgå i fremstilling af fiskefoder, så man på denne måde kan booste den danske produktion af opdrætsfisk i dambrug og havbrug. Med tilhørende øget forurening.

Præcis som muslingerne i de oprindelige planer for muslingeopdræt i stor skala også skulle indgå i fremstilling af svinefoder og dermed booste den danske svineproduktion. Med tilhørende øget forurening.

Anne Dalsgaard, som er leder for det nye gopleprojekt “MEDUSA”, fortæller i en pressemeddelelse om de videre planer:

”Goplerne vokser om foråret og sommeren, men vi vil gerne finde ud af, hvornår deres næringsstofindhold er bedst. Man er indenfor akvakultur altid på jagt efter gode foderråvarer, og vi skal være sikre på, hvornår det er bedst at fange dem for at sikre økonomien.”

Samtidig er det også væsentligt for projektet at tage højde for de afledte effekter af goplefiskeriet. Hvad det er for effekter, fremgår desværre ikke af pressemeddelelsen fra DTU Aqua. Den kommer heller ikke nærmere ind på, hvordan fiskeriet efter gopler rent praktisk skal foregå. Måske ved man det ikke endnu.

En anden del af projektet går på at monitorere bestanden og beskrive den geografiske udbredelse af vandmænd, samt at vurdere effekten af et fiskeri på biodiversiteten. Endelig vil projektet identificere potentielle fangstområder i fjorde og bælter ud over den allerede påpegede del af Limfjorden.

Vi ved, at Skive Fjord nok er den mest belastede af alle danske fjordområder. Efter snart et kvart århundrede med intensivt opdræt af lokalt forurenende muslinger. Skive Fjord skal nu også lægge ryg til drømmen om et nyt dansk eventyr med fiskefoder baseret på goplefiskeri. Tro det eller lad være.

Vi spår goplerne en fremtid på lige fod med svinefoderet, der jo heller aldrig blev til noget.

21. september 2024

* Flere penge til vandløbsrestaurering

Lad os slutte af med en sjældent god nyhed for det hårdt trængte danske vandmiljø:

Tilskudsordningen Vandløbsrestaurering EHFAF, som åbnede den 14. juni i år, får nemlig tilført yderligere 31,1 mio. kr. i 2024. Midlerne skal gå til projekter, der fjerner spærringer, etablerer gydepladser og forbedrer vilkårene for fisk, flora og anden fauna i de danske vandløb.

Den afsatte pulje i 2024 til “Vandløbsrestaurering EHFAF” er blevet overansøgt. Derfor tilføres nu 31,1 mio. kr. til tilskudsordningen, så den samlede pulje i 2024 nu er på i alt 131,8 mio. kr. De tilførte midler er uforbrugte midler fra tidligere ansøgningsrunder til vandløbsrestaurering.

Tilskudsordningen er en del af det danske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF) og har til formål at sikre god miljøtilstand i de danske vandløb og forbedre forholdene for fisk, flora og anden fauna. Det skal også understøtte, at Danmark når EU’s målsætning om god økologisk tilstand i vandløbene. 

Under ordningen kan kommunerne søge om tilskud til projekter om hhv. forundersøgelse og gennemførelse af de restaureringsindsatser i vandløbene, der er udpeget i Vandområdeplan 3 (VP3).

Ansøgningsperioden er åben til og med den 30. september 2024. Så fat pennen og søg penge til dit vandløb. Pt. er der rigtig gode muligheder for gevinst.

21. september 2024

* Er grindehvalen fredet?

Der er i denne Paul Watson-tid kommet et fornyet fokus på den færøske hvalfangst, som traditionelt fylder meget i færøsk kultur og tradition.

I den forbindelse hersker der nogle steder og ind imellem tvivl om, hvorvidt den lille grindehval er fredet eller ej. Derfor denne korte gennemgang. Korriger gerne, hvis der skulle have indsneget sig faktuelle fejl.

Grindehvalen betragtes ikke som truet. Den kategoriseres af International Union for Conservation of Nature (IUCN) som en hvalart af “least concern”. Altså ikke truet på hverken udbredelse eller overlevelse. 

Alligevel har de allerfleste nationer valgt at beskytte den sammen med de hvidnæsede delfiner, der ofte fanges på samme tid og sted som grindehvalerne. Uden derfor at give grinden og delfiner decideret status som fredet, hvad eksempelvis blåhvalen har været siden 1966.

Grinden er en lille tandhval, som på engelsk kaldes “pilot whale”. Den svømmer rundt i Nordatlanten med det latinske artsnavn Globicephala melas og er underlagt særlige regler i de lande og regioner, hvor der er lovgivning til beskyttelse af hvaler og marine pattedyr.

I Den Europæiske Union er grindehvalen beskyttet under det såkaldte “Habitatdirektiv”, som forbyder drab og fangst af grindehvaler. Det gælder i EU’s farvande, der omfatter lande som Frankrig, Spanien og Danmark. Færøerne, som har hjemmestyre og egne love, er eneste undtagelse.

I Storbritannien, som efter Brexit har fået egne regler, er grindehvaler beskyttet af national lovgivning, herunder “Wildlife and Countryside Act” og “Marine Act Scotland. En lovgivning, som gør det ulovligt at skade, forstyrre eller jage hvaler og andre marine pattedyr i britiske farvande.

I USA er grindehvalen beskyttet under den såkaldte “Marine Mammal Protection Act” (MMPA), der beskytter alle hvaler og delfiner i amerikanske farvande. Dette forbud inkluderer jagt og forstyrrelse af disse arter.

I Canada er grindehvalen er beskyttet i canadiske farvande under “Marine Mammal Regulations”, som beskytter hvaler og andre marine pattedyr mod jagt, fangst og forstyrrelse.

I Norge, som ellers tillader kommerciel hvalfangst på større arter som vågehval, er grindehvalen også beskyttet og må ikke jages. På Island, hvor man stadig jager enkelte andre hvalarter, er grindehvalen ligeledes beskyttet.

14. september 2024

* Færøerne den eneste undtagelse

Færøerne er således en markant undtagelse fra regelen om, at den lille tandhval grinden er underlagt beskyttelse. Færøerne har nemlig hjemmestyre og er derfor hverken underlagt EU’s Habitatdirektiv eller danske love om beskyttelse af hvaler. Man lever i en juridisk gråzone.

Her finder derfor det traditionelle “grindadráp” sted, hvor grindehvaler med speedbåde jages mod land og slås ihjel. Dette angiveligt som del af en kulturel tradition, der dog ikke længere leverer noget nævneværdigt bidrag til føden.

Når en flok grindehvaler observeres fra kyst eller båd, sejler hurtiggående motorbåde ud og genner dem ind mod land. Smalle fjorde gør det bestemte steder muligt at genne de skræmte grinder helt ind i bunden af lavvandede fjorde, hvor de strander.

Bevæbnet med store grindeknive springer lokale færinger så i vandet og afliver her de strandede grindehvaler. En ofte langsommelig og givet pinefuld proces for de panikslagne hvaler.

Drabet resulterer i et regulært blodbad, som farver fjordvandet rødt af blødende hvaler. Velkendt fra ikke mindst miljøorganisationen Sea Shepherd’s mange videooptagelser.

Grindehvalen er placeret øverst i fødekæden, hvor den ophober store mængder giftigt kviksølv, cadmium, PCB og andre skadelige stoffer. Den tidligere embedslæge på Færøerne har på den baggrund klassificeret kødet som værende uegnet til menneskeføde. 

Den færøske Fødevarestyrelse nøjes dog med at begrænse det anbefalede indtag til højst én gang om måneden, og helt undlade at spise lever og nyrer. Der er yderligere begrænsninger for børn og kvinder, der endnu ikke har født, samt gravide og ammende kvinder. 

En meget stor del af grindefangsten må derfor kasseres. Man må spørge sig selv, hvorfor man så fortsætter med grindedrabet i stedet for at kalde det forhistorisk dyremishandling, der helt naturligt bør forbydes.

Færingerne betragter selv deres grindedrab som et internt anliggende, andre lande ikke skal blande sig i. Dette til trods for, at Færøerne hvert år gladeligt modtager et bloktilskud på 640 millioner danske kroner.

Færøerne pådrog sig senest international vrede og opmærksomhed tilbage i 2021, hvor man slagtede ikke færre end 1.428 delfiner i én fangst. De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken. Ikke syv gange så mange.

En trist dokumentation af, at de ansvarlige formænd tydeligvis ikke råder over den fornødne ekspertise. Hvilket resulterede i blodigt kaos på stranden og store lidelser for de delfiner, det måtte vente i lang på en ledig slagter.

Dette blodbad var også den direkte årsag til, at det internationale hashtag #dontvisitthefaroeislands efterfølgende gik viralt. Hvad det kan have kostet den færøske turistindustri vides ikke. 

Men man frygter på Grønland, at et tilsvarende hashtag kan blive resultatet af anholdelsen af Paul Watson i Nuuk. At det også kan skade den grønlandske turisme.

Man har jo netop indviet en helt ny lufthavn i netop Nuuk, hvor Watson sidder fængslet og har gjort det siden anholdelsen den 21. juli.

Det skulle man måske have tænkt over først.

14. september 2024

* Rekordstort iltsvind

Lars Løkke Rasmussen, der jo er udnævnt til  “Fedtemøgets Fader” på websitet gylle.dk efter Landbrugspakken i 2016, er stukket af fra regningen. 

Moderaternes leder har senest givet sit gamle parti Venstre og dansk landbrug hele skylden for overgødningen, der har resulteret i rekordstore iltsvind og enorme mængder af fedtemøg langs vore kyster. Til trods for, at det jo var Løkke selv, der som statsminister lancerede Landbrugspakken. Dengang som leder af Venstre.

Konsekvenserne af den ekstra gødning fra Løkkes Landbrugspakke og det stedse varmere og vådere klima er nu så grelle, at de ikke længere skal måles, men nu er fuldt synlige for alle. I form af rekordstore mængder af slimet fedtemøg, der nu driver i land og rådner op på vore tidligere så smukke badestrande.

Årets iltsvind er nu så rekordstort, at det arealmæssigt nærmer sig størrelsen af Fyn. Og det vil bare blive værre med et stedse varmere klima. Dette ud fra den simple devise, at varmere vand kan indeholde mindre ilt end koldere, og at iltforbruget stiger med en stigende vandtemperatur. 

Stofskifteprocesser er temperaturafhængige, og organisk stof rådner derfor hurtigere i varmt vand end i koldt. Vandmiljøet i de indre danske farvande er derfor inde i en dødsspiral, det kan blive rigtig svært at komme ud af.

Måske er de planlagte tiltag i Den Grønne Trepartsaftale slet ikke nok til bare at følge med den negative udvikling. Endsige forbedre miljøtilstanden. Landbruget er derfor overlykkelige for, at Danmarks Naturfredningsforening også har skrevet under på aftalen. Som den eneste grønne part.

Allerede sidste år viste målinger, at vi stod over for det største iltsvind i mere end tyve år. Sidst i august i år dækkede iltsvindet således et område på 2.700 km2. Dette ifølge det seneste notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Altsammen kan vi takke dansk landbrug for. Og os selv, da det jo er vore egne folkevalgte politikere, der har tilladt denne udvikling mod afgrunden. Heriblandt Landbrugspakken fra 2016, hvor man udmærket godt vidste, at vi nærmede os afgrunden.

At vi ville få endog meget svært ved at overholde det Vandrammedirektiv fra EU, vi ellers havde forpligtet os til tilbage i år 2000. For nu snart et kvart århundrede siden. Men det holdt os ikke tilbage.

I dansk landbrug glæder man sig netop nu over en rekordstor eksport af smågrise. 4,3 millioner grise blev således eksporteret i 2. kvartal 2024. Det er 16 procent mere end i samme kvartal for et år siden. 

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i andet kvartal af 2024 blev eksporteret flere grise til udlandet, end der blev slagtet hjemme i Danmark. 4,3 millioner eksporteret mod 3,5 millioner slagtet på danske slagterier.

Absolut intet tyder på, at Den Grønne Trepartsaftale vil ændre noget på det og de kolossale gyllemængder fra millionerne af svin.

14. september 2024

* Fire ekstra milliarder til landbruget

Tidligere i år slog tænketanken Kraka med Peter Mogensen i spidsen fast, at dansk landbrug årligt modtager omkring 12 milliarder i støttekroner. Det er én milliard om måneden. Et godt udgangspunkt for et solidt årsregnskab og løbende indkøb af nye traktorer.

Men det var dengang. Dengang Den Grønne Trepartsaftale endnu ikke var en realitet. Hvor dansk landbrug stadig slog sig i tøjret ved tanken om en ventende CO2 afgift på produktionen – tilsvarende den, alle andre erhverv måtte regne med.

Men pludselig blev der stille fra dansk landbrug. Har man selv haft sin gang i det aktive landbrug, kender man fænomenet: Før fodring hyler grisene op, som var de på vej til slagteriet. Efter fodringen er der helt stille. Der gnaskes og fordøjes i stille fordragelighed.

Det var præcis, hvad der skete i forgangne sommer. Der havde endnu engang været fodring af landbrugets altid sultne økonomi – denne gang på forunderlig vis med Den Grønne Trepartsaftale, som ingen havde haft fantasi nok til at forestille sig omfanget af. Andre end landbruget.

Den grønne tænketank Concito regnede efterfølgende lidt på konsekvenserne for det CO2-frygtende landbrug. Det regnstykke endte med, at Den Grønne Trepart slet ikke vil koste landbruget noget. Kun det øvrige danske erhvervsliv må til lommerne.

Concito nåede nemlig frem til, at landbruget frem mod 2030 vil passere de 16 milliarder i årlig støtte fra samfundet. Mod hidtil “kun” 12 milliarder. Men så er der også indregnet både udtagning af landbrugsjord, skovrejsning, pyrolyse og andet godt, vi endnu slet ikke kender konsekvenserne af.

»Vi bruger allerede et stort beløb på at fastholde den nuværende landbrugsproduktion, og samtidig lægger vi så op til at bruge milliarder på at få landmændene til at skrue ned for produktionen.

Forurener betaler-princippet er i hvert fald ikke det, vi respekterer her. Vores tilgang lige nu er mere en hyldest til den private ejendomsret.”

Cheføkonom Torben Hasforth, Tænketanken Concito

Intet tyder på, at dansk landbrug vil eller skal betale for deres egen forurening. Og intet tyder på, at vi fremover kommer til at producere færre svin og levere mindre gylle til vandmiljøet. 

Faktisk viser de tørre tal, at det samlede antibiotikaforbrug i griseproduktionen steg i 2023. Endda for andet år i træk.

Næsten 73 ton antibiotika blev det til.

14. september 2024

* Treparten undergraver demokratiet

Den helt forkerte udvikling og den helt forkerte baggrund for Den Grønne Trepartsaftale har fået Alternativets Torsten Gejl til tasterne. I et indlæg på Altinget skriver han således:

“Den grønne trepart blev udpeget som den gruppe, der – efter Svarer-udvalgets anbefalinger – skulle komme med et bud på en CO2-afgift på landbruget.

Men den såkaldte grønne trepart blev i stedet en håndplukket sort syvpart, hvor regeringen udvalgte lobbyorganisationer, der primært repræsenterer landbruget og industrien: 

Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, KL og regeringen, og så lige det grønne krydderi, Danmarks Naturfredningsforening.

Den bestod af organisationer, der mestendels ikke har et klap forstand på det klima, de har forhandlet i aftalen, og som var trepartens hovedformål.”

Torsten Gejl, MF Alternativet

Såvidt Alternativets enlige værdikriger på miljøfronten. Han er dykker i sin fritid og kender derfor verden under vandet bedre end de fleste danskere. Han har set det, de fleste af os blot taler om, læser i aviserne eller ser på TV.

Torsten Gejl, der selv er inkarneret lystfisker, er begejstret ved tanken om, at Lillebælt med tiden kan blive den marine Naturpark, der drømmes om. Men han er også bekymret over, hvorvidt det vil lykkes af få stoppet det altødelæggende trawlfiskeri, der har tømt det smalle, men uhyre strømstærkt sund for fisk.

Tilbage i 2000 var vi flere, der foreslog, at netop den smalle del af Lillebælt skulle gøres til naturpark og fredes for fiskeri. Tilbage i 2000 var der stadig en god torskebestand i Lillebælt, som kunne bære et rekreativt fiskeri. Læs gerne rapporten “Fisketurisme i Lillebælt” fra 2012. Førsteudgaven er fra 2000.

Rapporten fokuserer på et rekreativt fiskeri efter ikke mindst bæltets torsk, der tidligere dannede grundlag for flere lystfiskende turbåde på fuldtid. Mod blot en lille håndfuld trawlere, der dels ødelagde bundforholdene i det smalle farvand og dels tømte det lille farvand for fisk.

I dag ved vi, at dette trawlfiskeri på alle måder er skadeligt for vandmiljø og fiskebestande. Vi har desværre også en fødevareminister, Venstres Jacob Jensen, der som en af sine første ministergerninger droppede det forbud mod netop trawlfiskeri, som den foregående regering ellers havde planlagt.

14. september 2024

* Watson og Hvalerne

Læs hele historien om den nordamerikanske hvalforkæmper og miljøaktivist Paul Watson, der lige nu sidder fængslet i Nuuk, Grønland.

Her blev han anholdt af den danske stat for at have hindret illegal japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis. Det skete tilbage i 2010 og er dokumenteret i TV-serien “Whale Wars” på Animal Planet.

Watson har været tilbageholdt i Nuuk uden dom siden anholdelsen den 21. juli i år. Flere end 140.000 har skrevet under på en protest mod fængslingen.

Storpolitik om kæmpehvaler i lille Danmark

* Med morfar på brovandring

I sidste uge var jeg til Klimafolkemøde i Middelfart. Det politiske parti Alternativet havde inviteret på brovandring over Lillebælt, hvilket jeg selvfølgelig takkede ja til. 

Dels som gammel faldskærmsudspringer med både hang til og skræk for højder. Og dels med en morfar, der selv havde været med til indvielse af den dengang nye og i dag gamle Lillebæltsbro. Tilbage i 1935. Umiddelbart før Anden Verdenskrig.

Min morfar ville hilse på kongen, som dengang hed Christian den Tiende og i egen majestæt var mødt op til indvielsen. Min morfar ville samtidig se den nye bro, der skulle binde Danmark sammen til en mere hel nation. Han tilhørte nemlig en generation af visionære danskere, der virkelig ville fremskridtet.

Og den nye Lillebæltsbro var netop et symbol på det spirende fremskridt, han som landmand selv var en integreret del af. En bro, der fysisk knyttede kontinentet og det jyske hovedland bedre sammen med resten af øriget. Som gjorde det i forvejen lille Danmark endnu mindre og tættere knyttet om danskerne.

Min morfar tog derfor den lange tur fra gården i Thy til broen over Lillebælt. Ingen ringe bedrift i de dage. En dagsrejse, godt og vel.

Og nu står jeg her så selv – som hans barnebarn og ved den selvsamme bro, han besøgte for snart 90 år siden. Lidt højere oppe, ganske vist. I 60 meters højde over det smalle Lillebælt, der kan krydses til fods, på cykel, i bil og med tog. Med fornem udsigt til den nye og langt højere Lillebæltsbro i horisonten.

At krydse den gamle Lillebæltsbro – med biler og tog susende forbi under fødderne og mellem brobuerne – var derfor lidt af en pilgrimsrejse for mig. At tænke sig: 

Her havde min morfar stået nede på vejen, i sit fineste puds, for næsten et århundrede siden. Klædt som den svedige Tuborgmand ved den kongeligt priviligerede landevejskro, der den dag blev forfremmet til kongeligt indviet landevejsbro. 

Fascinerende at tænke på. Jeg glemte helt alle tilløb til højdeskræk og lod mig i stedet fascinere af udsigten til fyrtårnet og den gamle marsvinestation i Strib længst mod nord. 

Alternativets Torsten Gejl havde forladt både Folketinget og Klimatopmødet og var kravlet med op i brobuerne. Han kommenterede under brovandringen de ting, vi kunne se fra 60 meters højde. Han kunne også fortælle om Naturpark Lillebælt og de forhåbentligt kommende tiltag her.

Måske Naturpark Lillebælt snart bliver opgraderet til Naturnationalpark Lillebælt – med øget fokus på ikke mindst biodiversiteten.

Det eneste, der for alvor mangler i Lillebælt dag, er nemlig fiskene. De er helt væk.

Dem var der en sand overflod af i 1935, da morfar tog turen fra Thy.

7. september 2024

* “Ægte dansk fjordvand”

“Ægte dansk fjordvand med det bedste af det bedste fra dansk erhvervsliv:

Fækalierester fra dambrug ved åen og og havbrug i fjorden. Tilsat medicinrester og kobber.

Pesticider, kvælstof og fosfor fra dansk landbrug omkring Vejle Å og Fjord. 

Tilsat bly og andre tungmetaller fra motorvejsbroen ved E45.

Du bliver ikke snydt med denne årgangsflaske.

Den emmer af dansk historie og profitjag.

NB: Kun til udvortes brug”

Ovenstående var teksten på den flaske vand fra Vejle Fjord, som alle deltagere i Alternativets aktiviteter under Klimafolkemødet fik udleveret.

Jeg skal hilse og sige, at indholdet lugtede værre, end det måtte fremgå af teksten. Det mindede mest af alt om svensk surstrømming…

* Fra Kolind Sund til Kolind Sø

Danmark tabte som vist alle bekendt krigen mod Tyskland, der sluttede i 1864. Vi måtte her afstå Slesvig, Holsten og det lille Lauenborg. 

Dette tab af land satte gang i Enrico Mylius Dalgas, som blev medstifter af Hedeselskabet. Under mottoet “Hvad udad tabes, skal indad vindes” gik man overalt i Danmark i gang med at inddæmme og afvande fugtig lavbundsjord, som så kunne komme under plov og dyrkes.

En af disse utallige lokaliteter var Kolindsund på Djursland. Har lå landets længste naturlige sø – godt 17 km lang, lavvandet og beliggende langt inde i landet. Det havde den gjort siden vikingetiden, hvor landbrug ikke var så højt i kurs, som det senere skulle komme. Det drejede sig om 2.500 hektar fugtig jord, som lokale bønder levede fint med og af.

De levede efter den gamle devise, at “engen føder ageren” – forstået på den måde, at når åerne om foråret gik over deres bredder, aflejrede de næringsstoffer, som dannede grundlag for græs på engen, der igen kunne blive til husdyrfoder i staldene. Gødning fra husdyrene blev efterfølgende brugt til at gøde jorden yderligere – som naturlig kunstgødning.

De lokale bønder trivedes i mange år med denne naturlige vekselvirkning, men det kunne udviklingen og ikke mindst sultne udenbys investorer ikke vente på. I 1872 var det så vidt. Med penge fra københavnske velhavere gik man i gang med at afvande søen og pumpe vandet ud i Grenåen, der havde afløb til Kattegat.

Man stiftede et aktieselskab, som med hovedsæde i København skulle forestå afvandingen. Allerede dengang var der kritiske røster, som ikke troede på projektet, men penge udefra samt gunstige lånemuligheder gjorde det umuligt at stoppe projektet. Fremskridtet ville frem – uanset konsekvenserne.

I løbet af 1872 og 1873 blev der udgravet to kanaler til afvanding – Nordkanalen og Sydkanalen. Nogenlunde efter samme mønster, som næsten 100 år senere blev brugt af Hedeselskabet, da Skjern Å blev reguleret og omgivelserne afvandet. Som det seneste store afvandingsprojekt, der stod færdigt i 1960’erne.

I 1874 var gravearbejdet på Djursland afsluttet, og nye pumper kørte nu i døgndrift for at holde søen og sundet tømt og tørt. Pumpevandet blev primært ledt ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes “Ny Grenå”, mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal.

Det, vi i dag kalder “Kolindsund Kanalerne”, er altså det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen – samt en ligeledes kunstig Midtkanal.

Det er dog kun den kunstige og vandrige Nordkanal, der er interessant i lystfisker-henseende. Nordkanalen har øverst oppe tilløb af den lille Nimtofte Å – det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Kolindsund Kanalerne. Sydkanalen er primært forbeholdt gedder og brasen med flere fredelige fredfisk.

7. september 2024

* Planer fra det gamle Århus Amt

Århus Amt, hvorunder Djursland og dermed også Kolindsund hørte indtil amternes nedlæggelse i 2007, havde allerede dengang planer om, at hele Kolindsund-området skulle sættes under vand igen – altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand.

Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der tog over, hvor den gamle plan I måtte give op. Århus Amt havde beregnet, at en oversvømmelse af Kolindsund ville holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet:

“Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat.”

Århus Amts Vandvæsen

De lokale landbrugere var ikke glade for budskabet. Der findes i dag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejedes af godt 150 lodsejere, som hver især blev stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, når og hvis området blev sat under vand.

Landbrugerne ville have kr. 100.000,- i stedet, så der var lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder. Siden blev striden dog bilagt, idet amtet droppede planerne om at oversvømme Kolindsund. I hvert fald indtil videre.

Siden da er slaget om Komindsund bølget frem og tilbage. Altid med bagstræberiske landbrugere fra de to lokale pumpelag som en effektiv stopklods. Tiden og klimaet arbejder imidlertid langsomt, men sikkert mod en afvikling af sundet og genskabelse af søen. Ikke mindst den nye Grønne Trepartsaftale har stillet skarpt det dette.

Et bredt flertal i byrådet i Syddjurs Kommune har således netop besluttet, at man ønsker at gendanne det drænede og tørlagte Kolindsund. Diskussionen om Kolindsund har stået på i mange år, men nu er tiden inde til en genskabelse, mener man i Natur-, Teknik- og Miljøudvalget, der senest har barslet med en hensigtserklæring herom.

Bag erklæringen stod et bredt flertal fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti. Kun Venstres syv byrådsmedlemmer stemte som forventet imod. De konservative udtalte efter vedtagelsen af forslaget følgende:

“Det er en af de klogeste beslutninger, det her byråd vil træffe.” 

Bjørn Jensen (K), Ebeltoft Byråd

Kolindsund var tidligere Jyllands største sø og dækker administrativt over både Syddjurs og Norddjurs Kommuner, der jo er af langt nyere dato end Sundet selv. Derfor skal Syddjurs nu forhandle med både Norddjurs Kommune og de implicerede lodsejere.

Med et flertal i byrådet har Syddjurs Kommune således tilkendegivet, at man udtrykker en principiel støtte til gendannelse af den tørlagte sø i Kolindsund. Det vil give en unik mulighed for at genskabe næsten 1.000 hektar ny natur i kommunen.

Helt præcis 966 hektar, hvor dyre- og plantelivet kan få lov til at udvikle sig frit. Og som kan tilbageholde store mængder kvælstof, der ellers ville havne i vandmiljøet og gøre stor skade her. Med algeblomst, iltsvind og bundvendinger, som vi kender det i dag. Og en overflod af rådnende fedtemøg på de djurske strande.

Et naturgenopretningsprojekt af denne størrelse ligger helt i tråd med de intentioner, der er udtrykt i den grønne trepartsaftale – om omlægning af sammenhængende landbrugsarealer til værdifuld natur.

Læs meget mere om historien bag Kolindsund Kanalerne i artiklen her:

Kampen om Kolindsund

7. september 2024

* Fyns Laksefisk lukker og slukker

I mange år har Fyns Laksefisk, i samarbejde med Havørred Fyn og de fynske kommuner, opdrættet og udsat ørreder i de fynske vandløb og langs de fynske kyster. En epoke, der nu ser ud til at slutte senest med udgangen af juni 2025.

Afviklingen af Fyns Laksefisk skyldes, at der ikke kan skabes økonomisk bæredygtighed. Lovgivningsmæssigt bliver FGU FYN, som er en forberedende grunduddannelse på Fyn, derfor nødt til at afvikle driften af Fyns Laksefisk. Lovgivningen tillader ikke, at FGU FYN som uddannelsesinstitution dækker underskud i Fyns Laksefisk, der skal kunne løbe rundt i kraft af egne indtægter.

Bestyrelsen og ledelsen har gjort en ihærdig indsats for at skabe en økonomisk sund forretning eller alternativt overdrage arbejdet til anden aktør. Desværre har det ikke været muligt at finde en løsning, der kunne sikre fortsættelsen af de opgaver, som Fyns Laksefisk varetager. Den tunge beslutning om afvikling af Fyns laksefisk, er derfor truffet på denne baggrund. Rektor for FGU FYN, Gitte Lykkehus, udtaler: 

”Vi er dybt berørte over, at vi ikke har fundet en løsning, der kunne sikre Fyns Laksefisks fortsættelse, da vi forstår de store konsekvenser ved afviklingen.

Derfor er vi utrolig kede af at måtte afvikle alle aktiviteter og indstille driften næste sommer, hvor vores kontraktlige forpligtigelser udløber.

Vi vil fortsætte den konstruktive dialog og det gode samarbejde med relevante interessenter for at sikre en ordentlig afvikling.”

FGU FYN vil i afviklingsperioden fokusere på at opfylde de eksisterende aftaler og forpligtelser samt at følge de igangværende projekter helt til dørs. Den højeste prioritet er at sikre, at afviklingen sker på en måde, der respekterer og tager hensyn til de involverede parter. De seks medarbejdere hos Fyns Laksefisk er naturligvis påvirkede af situationen. Gitte Lykkehus siger afslutningsvis: 

”Vores medarbejdere har ydet en uvurderlig indsats, og vi håbede til det sidste, at det ville være muligt at overdrage aktiviteterne til en anden aktør. Det har desværre ikke været muligt, og vi står nu over for den svære opgave at afvikle Fyns Laksefisk.”

Såvidt Fyns Laksefisk. Hertil er blot at sige, at uden en produktion af udsætningsfisk i samme størrelsesorden som hidtil, er der intet Havørred Fyn i årene fremover. Det må kunne lade sig gøre at følge op på den eklatante turistsucces, som det fynske havørredfiskeri har været i mere end et kvart århundrede.

Det vil være en dårlig forretning ikke at gøre det.

Læs hele historien her:

“Fisken på Disken”

7. september 2024

* Udlevering af Paul Watson til Japan

Så nærmer dagen sig, hvor den amerikansk-kanadiske miljøforkæmper og hvalaktivist Paul Watson risikerer at blive udleveret fra Danmark til det hvalfangende Japan. Afgørelse herom træffes i Nuuk, Grønland den 4. september. Watson har siddet fængslet i Anstalten her siden anholdelsen den 21. juli.

Lille Danmark har her en enestående mulighed for at bekende kulør og vise den store verden, hvem vi i virkeligheden er. Om vi i virkeligheden er så grønne, som vi ser os selv og gerne vil have, at omverdenen ser os. Om en håndfuld nordatlantiske mandater og storpolitiske spilfægterier igen skal vinde over miljøet.

Lars Løkke fra Moderaterne var tidligt ude med en bemærkning om, at Danmark vil have svært ved at undslå sig anmodningen om udlevering af Watson til det hvalhungrende Japan. Mente og mener altså Lovlydige Løkke, der jo er vant til de blodige grindedrab på Færøerne.

Samtidig har en dansk domstol nu for tredje gang sagt nej til at udlevere danskeren Niels Holck, der for snart 29 år siden var med til at kaste våben ned over den indiske delstat Vestbengalen, til Indien. Man frygter, at der er en reel risiko for efterfølgende mishandling i indiske fængsler.

Nu skal det så afgøres, om en verdenskendt miljøforkæmper, der tilbage i 2010 obstruerede illegal japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis, skal udleveres til hvalfangernationen Japan. Der for øvrigt netop har genoptaget fangsten og nedlagt den første finhval ud af et halvt hundrede flere planlagte.

Japan er et land, som er kendt for både dødsstraf og brutale fængsler. En dom på forventeligt 15 år i et japansk fængsel vil være livstid for den 73-årige Watson, der er far til to små børn. Det ene af dem på far-og-søn billedet herover.

Senest var det Retten i Hillerød, der modsatte sig udlevering af danske Niels Holck til Indien. Som den tredje danske retsinstans i træk. Nu er det justitsminister Hummelgaard, der skal vende tommelen op eller ned for Paul Watson, der ikke er dansk statsborger.

Spændende at se, om de nordatlantiske mandater betyder lige så meget for socialdemokratiske Hummelgaard, som de åbenbart gør for Moderate Løkke. Der jo lige nu selv kæmper med moral eller rettere mangel på samme i sit eget parti.

3. september 2024

* En flom af nye ministre

Statsminister Mette Frederiksen er tilsyneladende gået helt bananas i sommervarmen. Hun har udvidet sin midterregering til nu at omfatte hele 25 ministerier med tilhørende ministre. Flere af dem nye. Og det er dansk rekord.

Aldrig har der været så mange ministre i en dansk regering. Måske netop derfor har regeringen også besluttet, at der nu skal leases nye fly til den nye regering og dens ministre. Mette Frederiksen selv kan snart fylde et helt fly udelukkende med ministre, nye som gamle.

Rygterne vil vide, at det er udenrigsminister Lars Løkke, der har presset mest på for at få nye fly. Han har angiveligt haft en traumatisk oplevelse, hvor han strandede et par dage i Kangerlussuaq, Grønland med polske Donald Tusk. Af flytekniske årsager.

Det er ellers noget, de fleste grønlandsfarere og jeg selv har prøvet indtil flere gange. “Teknik” er derfor et uhyre brugt ord på grønlandsk blandt grønlændere. Et ord, som forstås helt ud i de yderste udenskærs bygder. Tålmodighed er derfor en dyd på Grønland, hvor vejret hersker over flyafgangene.

Så det må have været nogle usædvanligt slemme dage i det ellers prominente polske selskab. For Løkke har efter sigende presset på for nye fly til den danske regering lige siden. Og dem får han så tilsyneladende nu, hvor der for alvor skal flyves. Og ikke længere kun på første klasse som i Løkkes tidligere ministertid.

Vi har nemlig penge som skidt her i Danmark, hvor vi ellers angiveligt af sparehensyn sløjfede den blandt børnefamilier så populære Store Bededag. Ifølge Dagbladet Politiken har Forsvarsministeriet sendt en ordre i offentligt udbud på leasing af såkaldte “statsfly” til regeringens topministre:

Ordren har en værdi på 40 millioner euro for seks års brug af privatchartrede fly til de tre topministre. Det svarer til næsten 300 millioner danske kroner. 50 millioner om året.

Vi ved endnu ikke, hvilken type fly, der fremover skal transportere Løkke & Co. Vi kender blot prisen. Vi må dog formode, at sæderne kan lænes tilbage mellem de serverede drinks.

Det nok mest interessante ved den nye ministerrokade er imidlertid ikke de nye ministerfly og deres skyhøje priser. Det er i stedet, at der ikke rokeres nær så meget, som der plejer.

Det tør Mette Frederiksen nemlig ikke, da der ville blive oprør i regeringen, hvis eksisterende ministre af den tunge slags blev ofret til fordel for dygtigere folk fra andre ministerier. Eller helt uden for Borgen.

Derfor fik både miljøminister Magnus Heunicke (S) og landbrugsminister Jacob Jensen (V) lov til at blive siddende på deres vellønnede ministerposter. Med ditto lukrative ministerpensioner støt tikkende ind på kontoen i baggrunden.

Dette til trods for, at såvel Magnus Heunicke som Jacob Jensen med “rokaden” måtte overdrage deres økonomiske beføjelser til den nye Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S).

Han skal nu rydde op efter de to herrer, som ikke rigtig er lykkedes med at tilnærme sig intentionerne i den nye Trepart. Der ellers er mere Blå end Grøn. Hvis ikke ligefrem Sort.

31. august 2024

* Miljøet, landbruget og Den Grønne Trepart

Den nye Minister for Grøn Trepart – i sig selv et fantastisk navn – er socialdemokraten Jeppe Bruus, der hidtil har været skatteminister. Han får i modsætning til Magnus Heunicke (S) og Jacob Jensen (V) mere end rigeligt at se til. Med at få de mange ender i treparten til at mødes i én grøn hovedstreng.

Både miljøministeren og landbrugsministeren bedyrer ganske vist, at de bestemt ikke er sat fra bestillingen. De fortsætter således ufortrødent med henholdsvis miljø og landbrug. På fuld løn og under nedsat arbejdspres.

Magnus Heunicke virkede da også nærmest overstrømmende lykkelig, da han for åben skærm og sammen med Jacob Jensen overdrog den reelle magt til partifællen Jeppe Bruus. Som om et åg var taget af hans skuldre. Og det var det jo så også, ved vi nu.

Ifølge Dagbladet Politiken måtte Magnus Heunicke nemlig overdrage stort set hele reguleringen af havmiljøet til Jeppe Bruus – trods ellers Heunickes selvpåtagede rolle og titel som “Havets minister”.

Heunicke ville da heller ikke fortælle Politiken, om han skal lede det kommende efterårs såkaldte “genbesøg” af den politiske aftale fra 2021. Det revurdering, der skal definere den kommende indsats for at bremse iltsvindet i de danske farvande.

Jacob Jensen (V) var anderledes klar i mælet, da Politiken spurgte ind til hans personlige fremtid i dansk politik:

“Det er kun én landbrugsminister i Danmark, og det er mig”.

Jacob Jensen (V) i Dagbladet Politiken

Det kan dog være lidt svært at se landbrugsministerens fremtidige rolle i Trepartsaftalen. Når vi nu ved, at Ministeren for Grøn Grepart, Jeppe Bruus, har overtaget alle ordninger omkring tilskud til landbruget.

Hvad reelt er der så tilbage til landbrugsminister Jacob Jensen at administrere? Landbruget drejer sig jo primært om at høste tilskud til dette og hint. Ingen landmand gør jo noget uden at få tilskud til det. Læs gerne Jyllands-Postens artikel tilbage fra 1998 med titlen “Landbrugets krykker vakler”.

Og hvad skal Heunicke egentlig lave i sit miljøministerium, der jo ikke blev nedlagt ved oprettelsen af det nye Ministerium for Grøn Trepart? Når han nu ikke længere skal redde havet og vandmiljøet, som han ellers højt og flot havde lovet til alt og alle i medierne?

31. august 2024

* “Yderligere rod og bureaukrati”

“Regeringen skaber yderligere rod og bureaukrati og risikerer dermed, at det bliver endnu vanskeligere at skaffe rent vand i fjordene og genoprette naturen på land.”

Professor emeritus Jørgen Grønnegård, Aarhus Universitet

* Heunicke og havbrugene

Miljøminister Heunicke kan dog være helt rolig. Der vil også fremover være masser af arbejde for Miljøets Magnus, selv om han er sat fra bestillingen på flere områder.

Det gælder ikke mindst arbejdet med at definere endnu højere grænseværdier for miljøfarlige stoffer og gøre fortyndingszoner omkring udledning af miljøfremmede stoffer endnu større end hidtil. Dette så giftudledende og ofte udenlandsk ejede virksomheder kan fortsætte deres lukrative (for ejerne) og skadelige forurening af det danske vandmiljø.

Som grundigt dokumenteret af Danmarks Radio i det forgangne forår, så har Heunicke jo til fulde vist, at det område behersker han og hans dygtige stab af regnedrenge i Miljøstyrelsen: Minimering og eliminering af farlige stoffer uden hverken at minimere eller eliminere dem. En udsøgt dansk specialitet.

Dette med udarbejdelse af nye udvidede fortyndingszoner, så man på papiret kan holde sig inden for lovens regler. Så man kan fremvise flotte tal til EU, uden at have reduceret udledningen af farlige stoffer det mindste. Levering af et sminket lig.

Senest har Havets Heunicke sågar benægtet at gøre noget ved de storforurenende havbrug, hvis udledning af kvælstof, fosfor, foderrester, medicinrester og tungmetaller jo ryger lukt gennem netmaskerne og direkte ud i vandmiljøet. Aldeles uden forudgående fortyndingszoner.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, har efterfølgende meldt klart ud, at netop havbrugene ikke indgår i Den Grønne Trepart. Uden dog at give nogen forklaring på dette. Det budskab har Kaninen Katrine fra Endelave gravet frem i dagens lys.

Der er således lagt op til noget nær fri forurening fra ikke mindst det japansk ejede Musholm Havbrug, hvis store reklamebåd Heunicke jo senest frekventerede under årets Folkemøde på Bornholm. Solende sig øverst oppe på dets soldæk.

Det skulle vi dog ikke lægge noget i. Som vi nu heller ikke skal lægge noget i, at statsminister Mette Frederiksen har købt sommerhus på Møn sammen med tidligere social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Der netop er udnævnt som kandidat til den vigtige post som socialdemokratisk overborgmester i København.

De to er bare gode venner og har været det siden studieårene, fortæller det glade par til EkstraBladet, da avisen spørger ind til det dugfriske fælles huskøb. Så det skal vi nok heller ikke lægge noget særligt i. Som vi jo heller ikke skulle det, da Svend Auken og Mogens Lykketoft havde sommerhus sammen på Endelave.

Personligt er jeg for længst holdt op med at lægge noget som helst i noget som helst af det, der kommer fra danske toppolitikere. De er rendyrkede opportunister. Pænt sagt.

Men det skal man nok heller ikke lægge noget i. 

31. august 2024

* Grøn trepartsaftale udsat

Det er startet rigtig godt med Den Grønne Trepartsaftale. Dele af aftalen er således allerede udskudt i endnu et år – trods ellers de mange flotte løfter om og det akutte behov for øjeblikkelig handling.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var for nylig en tur på den hårdt belastede Vejle Fjord, som blev officielt begravet i forgangne forår. Dead as a Dodo.

“Den smukke danske natur. Vi skal passe meget bedre på den. Vores kyster, fjorde og indre farvande. Tømt for liv. Det skal være fortid”, lød det efterfølgende fra statsministeren.

Ikke et øje var tørt. Alle tilhørere var rørt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at regeringen vil give dansk landbrug yderligere et år til at komme i gang med de nødvendige miljøfremmende tiltag.

Regeringen vil således udskyde Landbrugsaftalen fra 2021, så det bliver helt umuligt at nå kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000. Hvad regeringen jo allerede vidste og havde accepteret.

Baggrunden er den, at dansk landbrug i forbindelse med Landbrugsaftalen fra 2021 igen-igen fik trukket sagen i langdrag. Denne gang med kravet om en såkaldt “second opinion” fra uvildige forskere.

Den nye second opinion gav helt som forventet regeringen ret, men betød alligevel, at danske landmænd nu altså får endnu et år til at fortsætte deres forurening af det danske vandmiljø.

Det har taget danske politikere og danske landmænd et kvart århundrede at misse målet i en ellers simpel aftale med det besværlige navn “EU’s Vandrammedirektiv”. Snart 25 år til ikke at nå i mål med en “god økologisk tilstand” for vandmiljøet.

Et ganske imponerende smøl, hvor viljen til at gøre noget konkret helt enkelt har manglet. Og hvorunder landbruget endda har tildelt sig selv retten til ekstra forurening via Løkkes Landbrugspakke i 2016. Så vi nu otte år senere sidder i fedtemøg til halsen.

Dansk landbrug ventes derfor først at blive ramt af miljøministerens længe varslede og stærkt opreklamerede “kvælstofhammer” engang i 2027. Den har i lang tid hængt over hovedet på dansk landbrug, der dog ikke ser ud til at frygte den. I hvert fald har de ikke mærket det mindste til den endnu.

Lykkes det ikke at nå målene i Den mere Blå end Grønne Trepartsaftale, da falder det hele tilbage på DN og dens præsident Maria Reumert Gjerding. Hun har gamblet og sat alt på ét kort – i den såkaldt Grønne Trepart. Og allerede accepteret, at Danmark ikke kommer til at overholde kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Leverer Treparten ikke, bliver det en svær fremtid for både DK og DN. Ingen vil da nogensinde kunne tage DN alvorligt igen.

Og Havet omkring Danmark vil være dødere end nogensinde.

31. august 2024

* Galgenhumor ved Gylletanken

Tonen var hård og uforsonlig, da interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug i foråret afholdt generalforsamling. Den kommende CO2-afgift stod allerøverst på dagsordenen, og webmediet Altinget lyttede opmærksomt med.

En af de kommentarer, der vakte størst opmærksomhed, kom fra næstformand i den hardcore Agerskovgruppe, Holger Iversen. I forbindelse med et spørgsmål til professor Michael Svarer om CO2-afgiften indledte han diplomatisk med, at “havde mødet fundet sted i 1824, havde man hængt budbringeren af hans budskab i en galge.”

En kommentar til Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding fik også en del opmærksomhed. Det skete, da Altinget en uge efter generalforsamlingen bragte en udførlig reportage fra mødet. Her havde høtyvene været helt fremme ved forhandlingsbordet:

På mødet lød det således fra et medlem af Bæredygtigt Landbrug, at man bør invitere Maria Reumert Gjerding til et sommergruppemøde, så man kan få “skovlen under hende”. Det fik den tidligere godsejer Jens Haubroe til at stemme i: 

“Det med at invitere hende til et sommermøde er en rigtig god idé. Jeg vil foreslå, at man holder mødet et sted, hvor der er en voldgrav med stejle kanter”, sagde han.

Den Grønne Trepart var som tidligere nævnt mere imødekommende. Galge og voldgrav blev udskiftet med en velpolstret ny Naturfond, der skulle lokke Danmarks Naturfredningsforening ind i folden. Herinde kunne de ikke gøre skade på processen. Samt en hel masse luftige landbrugsløfter af den slags, vi har set flere gange tidligere.

Tricket lykkedes, og vi sidder i dag med en Grøn Trepartsaftale, som i vid udstrækning stadig er baseret på frivillighed, og som DN har taget medansvar for.

Hvis den udmønter sig i konkrete fremskridt for klima og miljø, er der ingen skade sket. Da er det kun godt.

Men lykkes det ikke, falder alt tilbage på DN og DN’s præsident.

31. august 2024

* Kamufleret egnsudviklingsstøtte

Miljøforkæmper Bjarne Hansen, Thyborøn, skriver her om de mange millioner “bortkomne” miljøpenge, der ellers var tiltænkt oprensning og forureningsbekæmpelse på Harboøre Tange:

“Lad os slå det fast med det samme:

Det har aldrig været regionens eller kommunens mål at få fjernet forureningen på Høfde 42. Den har blot været et middel til at skaffe penge til området via Klimatoriet i Lemvig.

Og det er de nu kommet i mål med. Ca. én milliard kroner i første omgang. Og udsigt til yderligere langt over en milliard kroner over tid.

En underlig og forvirrende måde at bevilge penge på. Man kalder det generationsforureninger, men i virkeligheden er det egnsudvikling.

Kejserens nye klæder

I et forsøg på at gøre prisen for endnu et forsøgsprojekt afgørende for en oprensning af Høfde 42-depotet er prisen nu landet på 850 mio. kr. inklusive Cheminovas bevilling på 125 mio. kr.

Men det gik ikke. Den nye regering bevilgede alle pengene, selvom det kun blev til et forsøgsprojekt uden noget krav om resultat.

I den tidligere regering blev der stillet visse krav til resultat og omfang af oprydningen, men dem ser den nye regering, Region Midtjylland og Lemvig Kommune stort på. Det er i dag kun løse hensigtserklæringer.

Der var engang

Selvfølgelig er jeg skuffet. Så meget arbejde bliver smidt på gulvet, og ikke mindst griske klimafolk er gået i krig for at udhule forsøgsprojektet på Høfde 42-depotet – til fordel for Klimatoriet i Lemvig.

Undertiden kan jeg være lidt langsom i opfattelsen, men nu forstår jeg godt ”de fantastiske fems” jubel under og i åbningstalerne på Klimatoriet den 20. december 2020. Her udtrykte alle fem glæde over de mange forureningspenge, der var blevet bevilliget blot fem dage før, den 15. december, 2020.

”Det er noget af det bedste, som er sket for Klimatoriet!” lød ordene fra dem alle.

Således blev Klimatoriets økonomi reddet, da de nu kunne gå i gang med at udhule de 1,7 mia. kr., som dengang var afsat til generationsforureningerne på Harboøre Tange.

Konklusionen

Jeg har ikke noget imod at hjælpe med deres klimaprojekt, men ikke på denne måde. Det er rent tyveri og en hån mod befolkningen på Harboøre Tange.

Som det ser ud nu, vil der ikke blive fjernet nogen nævneværdig forurening i nogen af de tre generationsforureninger. Ikke fordi man ikke kan, men fordi man ikke vil.

Den nuværende regering med Socialdemokraterne i spidsen, Region Midtjylland og Lemvig Kommune ønsker ikke at bruge penge på forureningen efter Cheminova. Den skal, på samme måde som spildevandet fra FMC, have lov at forsvinde i havet og fjorden.

For som vores statsminister og miljøminister understregede her før sommerferien og i forbindelse med Nordic Waste, så er det den pris, man er villig til at betale for en forsat velfærd.

Politikere på alle tre niveauer er med andre ord villige til at ofre befolkningen på Harboøre Tange i velfærdens og Klimatoriets navn.

Og hvad så?

Vi har siden 1972 kæmpet for at få en anstændig miljøpolitik. Men den er nu i forfald, og vi sælger ud af vores natur, hav og fjordmiljø – for politisk vindings skyld.

Det er ikke noget, som lige er sket. Man har solgt ud af vores miljøpolitik, lige siden jordforureningsloven og vandrammedirektivet kom i år 2000. Lige siden amter blev til regioner, og kommunerne blev store i 2007 – langsomt, men sikkert.

Altså er vi i færd med at afmontere den danske miljøpolitik – til fordel for nogle nemme og hurtige ”velfærdspenge”, som de kalder dem.

For mig at se er det snarere blodpenge til at købe vælgere for til næste valg. Og befolkningen på Harboøre Tange kommer til at betale prisen.

Ssshh… Jeg kan høre politikerne i Lemvig byråd klappe i deres små hænder…”

Bjarne Hansen, Thyborøn

Intentionerne bag de mange millioner til miljøet har sikkert været gode nok. De skulle blot have været øremærket til bekæmpelse af generationsforureningerne – hvis ellers det var det, der var hensigten.

Så var de ikke blevet til kamufleret egnsudviklingsstøtte.

24. august 2024

* Frygt ikke nitraten i drikkevandet

Godt, vi har det danske landbrug til at berolige os, når bekymrede miljøfolk råber vagt i gevær over et alarmerende højt indhold af kræftfremkaldende nitrat i grundvand og drikkevand. Godt, vi da har besindige landmænd til at dysse tingene ned igen.

Jørgen Evald, som er faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug, maner således lige nu til besindelse. Han har nemlig hørt, at miljøminister Magnus Heunicke har læst på tingene og lyttet til fagkundskaben. Denne advarer atter engang mod det høje indhold af nitrat i drikkevandet – specielt i Nordjylland som nævnt i en tidligere notits længere nede på denne side.

Miljøministeriet barsler måske snart med nye og strammere krav til, hvor meget nitrat der må være i drikkevandet. Ministeriet vil i hvert fald, efter en fagligt opdateret vurdering fra DTU Fødevareinstituttet, bede en gruppe internationale eksperter om deres vurdering af situationen i Danmark. Danmark efterlever i dag EU’s grænseværdier for nitrat i drikkevandet, som ligger på 50 mg per liter.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og GEUS nåede i november sidste år frem til, at et højt nitratindhold i drikkevandet koster samfundet dyrt. Helt ned til et indhold på 4 mg nitrat per liter giver således en øget risiko for tarmkræft. Kommer vi over 9 mg nitrat per liter, stiger risikoen markant.

Forskerne har efterfølgende regnet sig frem til, at vi i Danmark kan spare 2,2 milliarder kroner om året, hvis vi reducerer mængden af nitrat i vort drikkevand. Det er, hvad de 127 årlige tilfælde af nitratfremkaldt tarmkræft koster samfundet – ikke mindst via sygehusvæsenet.

Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at omkring 20 % af alle danskere i dag drikker vand med mere end 4 mg nitrat per liter, mens omkring 10 % har vand i hanerne med mere end 9 mg nitrat per liter. Og det koster altså både menneskeliv og samfundet mange penge i forbindelse med relaterede sygdomsforløb.

Forskerne har endvidere regnet på, hvad det vil koste at nedbringe denne risiko – ved at reducere nitratindholdet i drikkevandet. Sænker man niveauet fra 50 mg i dag til 9 mg fremover, kan man næsten halvere antallet af tilfælde af tarmkræft. Helt eksakt fra 127 til 72 tilfælde. Det vil spare samfundet for godt 1 milliard kroner.

Sænker man yderligere indholdet til 4 mg nitrat per liter, kan man undgå yderligere 55 tilfælde og spare i alt 2,2 milliarder kroner. Mange penge, men peanuts i forhold til de 12 milliarder kroner, som dansk landbrug hvert år modtager i landbrugsstøtte. Til at forurene drikkevandet med nitrat…

24. august 2024

* “Hvis det er fakta, så benægter a fakta”

Men 2,2 milliarder sparede skattekroner og 127 årlige tilfælde af nitratfremkaldt tarmkræft preller ganske af på Jørgen Evald, der til daglig er faglig direktør for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Det preller af som rent drikkevand på en økologisk gås.

Jørgen Evald ved ellers eller netop bedre end de fleste, hvad der skal til for at nedbringe indholdet af nitrat i det danske drikkevand. Og recepten er ganske enkel, omend ikke ganske gratis:

1) Beskyt grundvandet mod yderligere nedsivende nitrat.

2) Flyt boringerne til områder med mindre forurenet vand.

3) Eller rens grundvandet, inden det når ud til forbrugerne.

Det sidste er noget, vi længe har kviet os ved at gøre i lille lykkelige Danmark. Vi har i årevis berømmet det danske grundvand og pralet med, at det kan eller i hvert fald kunne drikkes direkte fra hanen. Nu kan vi blive nødt til at rense vandet med avancerede teknologier som ionbytning, omvendt osmose eller denitrifikation, der alle fordyrer drikkevandet.

Den enkleste, billigste og bedste løsning er at tage landbrugsjord ud af drift. Men det tager desværre år eller sågar årtier, før man ser effekten. Før udvaskningen er aftaget. Man får dog straks et markant forbedret miljø og et renere vandmiljø ud af sine anstrengelser. Som man gør ved ethvert stop for dyrkning og gødning.

Men alt det behøver vi slet ikke gøre, lyder det altså fra Bæredygtigt Landbrug. Som hermed lægger sig tæt op af Landflygtige Lunde (V), der tilbage i 2018 sagde stort set det samme. Han mente nemlig dengang, at gældende dansk grænseværdi også fremover skulle følge EU’s krav til vandkvalitet. Og at dette var fuldt tilstrækkeligt. Trods ellers de mange data om det modsatte. 

Det udtalte daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2018 i et svar til den socialdemokratiske miljøordfører Christian Råbjerg Madsen. Og siden skete der så ikke mere. Andet end at Lunde selv fortrak til en beskyttet tilværelse og karriere i udlandet – betalt af den danske stat. Han skulle ikke nyde mere.

En enkelt regeringsperiode med en rød regering nåede eller formåede desværre ikke at rette op på meget i det skamferede danske miljø. Trods ellers store mængder tilgængelige data om dødelig tarmkræft forårsaget af nitrat i drikkevandet. Fakta baseret på 2,7 millioner danskere, hvis liv og død forskerne har fulgt gennem 34 år.

Der er således ikke sket nævneværdigt i seks år fra 2018-2024. Udover selvfølgelig de dødsfald, som åbenbart er acceptable for danske politikere over en kam, dansk landbrug generelt og Bæredygtigt Landbrug specielt.

Løkkes Landbrugspakke fra 2016 gjorde ikke tingene bedre med sit øgede forbrug af gødning og udsivning til vandmiljøet.

24. august 2024

Læs også:

⌘ I nitrat til halsen ⌘

* Dyrkningsfri bræmmer på 300 meter

Lidt flere visioner har professor Stiig Markager, som selvsamme Bæredygtigt Landbrug (BL) for et par år siden trak i retten. BL var nemlig blevet uenige med Markager om udledningen af kvælstof fra landbruget. Men løb hurtigt tør for saglige argumenter og valgte derfor at trække Markager i retten. BL tabte sagen med et brag.

Stiig Markager er professor i marin økologi og biogeokemi på DCE ved Aarhus Universitet. Det er ham, der løbende monitorer kvælstoffets vandring igennem det danske land og vand. Og ham, der efterfølgende beregner, hvor stor udledningen er, og hvor meget vandmiljøet kan tåle.

Stiig Markager vurderer, at man skal ned på en samlet udledning af kvælstof på omkring 39.000 tons for, hvis havmiljøet igen skal komme i en “god økologisk tilstand”, som EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 jo foreskriver. 39.000 tons er den såkaldte “målbelastning”.

I et indlæg på webmediet Altinget fremfører professor Markager, at udledningen af kvælstof i 2019 var på 63.000 tons, dette korrigeret for nedbør. Det betyder ifølge Markager, at der skal udtages 15-30 procent af det danske landbrugsareal, hvis man vil nå målbelastningen på 39.000 tons. Arealmæssigt svarer det til udtagning af mellem 400.000 og 800.000 hektar landbrugsjord.

“Det virker rimeligt, at et niveau midt i dette interval vil bringe os i mål, når man tager højde for, at tabet af næringsstoffer er langt større for de marker, som ligger helt ud til vandløbene eller til havet end for marker, som ligger højt i landskabet.

Løsningen er eksempelvis dyrkningsfri bræmmer, som kan variere fra nogle få meter langs små grøfter stigende til for eksempel 300 meter langs større vandløb og langs alle kyster.”

Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet

Altså skal omkring 600.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift, hvis det danske vandmiljø skal reddes. Sammen med udtagning af sandede jorde med stor udvaskning tæt på havet, lavbundsjorde med højt organisk indhold og meget skrånende arealer ned mod vandområder vil dette måske kunne bringe os i mål, slutter Stiig Markager på Altinget.

Ingen tvivl om, at større dyrkningsfrie bræmmer langs åer, søer og fjorde vil være den bedste, billigste og hurtigste måde at nå i mål på. Men samtidig også noget, vore dyrkningsglade bønder som udgangspunkt ikke kan lide.

Naturligvis undtaget den økonomiske kompensation, der i så fald er udsigt til.

24. august 2024

* Snæbelen atter i søgelyset

Snæbelen, som er en spidssnudet og saltvandselskende variant af helten (Coregonus spp.), er atter kommet i fokus. Det er ny genetisk forskning, som igen har bragt snæbelen i søgelyset. Som tyder på, at der faktisk er tale om en selvstændig fiskeart.

Snæbelen findes i dag kun i den sydvestjyske Vidå, som munder ud i det lavvandede og vidtstrakte Vadehav. Herude vokser den sig stor på en diæt af krebsdyr, børsteorm og andet småt, inden den atter vender tilbage for at gyde i det vandløb, den er vandret ud fra.

Indtil nu har vi betragtet snæbelen som en nært beslægtet og saltvandstolerant variant af den almindelige helt. Ny forskning viser imidlertid, at snæbelen populært sagt har været sig egen i mere end 7.000 år. At der er tale om en selvstændig art og ikke en underart. Det blev den sandsynligvis efter sidste istid, hvor  Danmark jo dukkede op af Nordatlanten.

Forskere fra DTU Aqua har sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum undersøgt DNA hos snæbel og helt fra Danmark. Forskerne har sammenlignet danske snæbel med prøver fra helt-bestande i den tyske del af Østersøen og fra Alperne. 

”De nye resultater understreger, hvor genetisk unik snæblen er, men også vigtigheden af at sørge for, at bestandene ikke falder yderligere.

Vores resultater tyder nemlig også på, at bestanden har været så langt i bund, at det har mindsket den genetiske variation, der er så vigtig for at kunne klare sig på den lange bane.”

Seniorforsker Dorte Bekkevold, DTU Aqua

Det Internationale Råd for Naturbeskyttelse, IUCN, havde ellers erklæret snæbelen for uddød. Dette fordi den store bestand, der tidligere levede i Rhinen, for længst er borte. Men det er forskerne bag den nye viden om snæbel altså ikke længere enige i.

I IUCN sidder de faglige eksperter, der løbende foretager vurderinger af truede arter. Det er dem, der efterfølgende udarbejder de såkaldte “rødlister”, som på internationalt niveau opregner truede arter og anbefaler tiltag til at redde dem fra udryddelse.

Snæbelen adskiller sig fra helten og dens forvirrende mange underarter ved at kunne tåle saltvand af fuld styrke. Det var netop denne egenskab, der gjorde det muligt for snæbelen at kolonisere Vadehavet og yngle i dets tilløb. Og den, der ikke tillader almindelige helt at forcere Vadehavet.

Snæbelen blev totalfredet tilbage i 1983. Dengang var ingen ringere end Prins Henrik protektor for den danske bestand. Det var han som initiativtager til den danske afdeling af Verdensnaturfonden WWF. Den omfattende restaurering af sydvestjyske Brede Å skyldtes ikke mindst hensynet til den også dengang truede snæbel.

Hvis snæblen forsvinder, kan den ikke bare erstattes med andre helt-fisk. Hvad man jo fint kan gøre med eksempelvis laks og havørred. Snæbelens unikke genetiske materiale og specielle økologiske rolle i Vadehavet være således tabt for altid.

Danmark har derfor et stort ansvar for fremover at passe ekstra godt på den sidste naturlige bestand i verden.

24. august 2024

* ⌘ Prinsen og den Spidssnudede Snæbel ⌘

Det er ganske vist: Læs hele historien om salig Prins Henrik og den sønderjyske snæbel, som han var med til at redde, da den spidssnudede fisk fra Vadehavet var ved at uddø og stadig var ukendt for de allerfleste:

Mig, miljøet og Prins Henrik

* De første revner i Den Blå Trepart

Det måtte jo komme. Med det nuværende miskmask af en midterregering, som ingen vælgere havde bedt om: De første revner i den ellers spritnye Grønne Trepart. Men at det kom så hurtigt efter indgåelse af aftalen, var alligevel overraskende. 

Ikke overraskende var det imidlertid, at det blev fødevareminister Jacob Jensen (V), der som den første ikke ikke kunne styre sig. Som endnu engang prioriterede landbrugets privatøkonomi over hele nationens biodiversitet, der ellers er et gennemgående element i aftalen.

Som selv landmand og tidligere lønnet bestyrelsesmedlem i Danmarks største og mest forurenende havbrug, japanske Musholm i Storebælt, så Jacob Jensen (V) straks mulighederne for en øget indtjening. Naturligvis til landbruget, der nu også skal tjene lette penge på at sprede blomsterfrø på markerne. I biodiversitetens hellige navn.

Mere end 6.000 kr. per hektar kan en landmand nu tjene ved blot at så blomsterfrø på sin jord. Det giver ingen mening, da andre tiltag giver langt større forbedringer for natur og miljø. Vedvarende braklægning eller udtagning af lavbundsjord har langt større effekt. Det er så grelt, at flere landmænd nu selv har taget afstand fra ordningen.

Men altså ikke ministeren, der er begejstret for den nemme indtjening. Den gør det blot mindre attraktivt for landmænd at investere i tiltag, der reelt vil gavne vort nødlidende miljø. Ærgerligt, men desværre helt forventeligt fra jordbrugerne i Den Blå Trepart.

Når man har læst hele ordlyden bag Den Grønne Trepart grundigt igennem, sidder man tilbage med en dårlig smag i munden. Den aftale er jo ikke det mindste grøn. Det er en rendyrket Blå Trepart, vi her ser resultaterne af. En aftale, der primært varetager økonomiske interesser og kun meget sekundært tager hensyn til natur og miljø.

Det springer tydeligt i øjnene, at en meget stor del af den nye Trepartsaftale stadig baserer sig på frivillige aftaler med landbruget. De kan et meget langt stykke hen ad vejen stadig selv bestemme, hvor og hvad de vil gøre af indsatser.

Efter Lars Løkkes famøse Landbrugspakke fra 2016 ved vi kun alt for godt, at frivillige aftaler med landbruget bare ikke virker. Løkkes Landbrugspakke resulterede jo i, at vi nu sidder i fedtemøg til halsen. Bogstavelig talt.

Landbruget vil ikke tage ansvar for egne gerninger. De vil bare ikke, som en nu landflygtig Venstre-minister jo selv så klart udtrykte det. De er tilsyneladende ligeglade, bare de kan komme af med gødning og gylle og høste nye rekorder. Naturligvis i tilgift til den milliardstore landbrugsstøtte.

– Hvorfor i alverden så gentage succesen eller rettere fallitten fra Landbrugspakken og kalde det en Grøn trepartsaftale?

Når den nu er Blå som himlen over det Brune og algefyldte vand i hav og fjord?

Personligt undrer jeg mig såre over, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) – for øvrigt som eneste “grønne” deltager i et mørkeblåt selskab – tør tage ansvar for den nye Blå Trepart. Det kan blive en livsfarlig beslutning for DN, hvis det ikke lykkes parterne at leve op til aftalen. Vi følger spændt endnu et politisk kandestøberi.

Læs selv, hvor landbrugsfikseret den nye aftale er. Det fremgår tydeligt af nedenstående notits, der udgøres af de allersidste sider i aftalen:

17. august 2024

* De sidste ord af Treparten

“Realisering af aftalens mål forudsætter, at landbruget drives af initiativrige, ambitiøse og driftige landbrugere, som har gode økonomiske forudsætninger for at investere i den grønne omstilling og derved fremtidssikre dansk landbrug.

Gennemsnitsalderen for landbrugere er stigende, og særligt siden midten af 90’erne har andelen af unge landbrugere været faldende. Dansk landbrug står over for et generationsskifte, hvor nye, unge landbrugere skal tage over efter den ældre generation. Særligt unge landmænd har brug for stabile rammevilkår en generation frem.

Parterne er på den baggrund enige om, at vilkårene for generationsskifte i landbruget bør forbedres. Parterne er enige om, at der skal ses på mulighederne for at styrke de finansielle rammevilkår for unge landbrugere inden for gældende EU-regler.

Parterne noterer sig, at regeringen vil nedsætte en hurtigtarbejdende ekspertgruppe med det formål at afdække, om unge landbrugere er særligt udfordret i forhold til at rejse finansiering samt muligheder for at forbedre de finansielle rammevilkår for unge landbrugeres etablering.

Ekspertgruppens arbejde vil tage udgangspunkt i eksisterende analyser af området, herunder anbefalingerne fra ekspertgruppen for landbrugets økonomi fra 2021. Ekspertgruppen får deltagelse fra relevante ministerier samt organisationer og afrapporterer senest inden udgangen af 2024.

Ekspertgruppen ledes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.”

* Etableringsstøtte til unge landbrugere

“Med støtteordningen etableringsstøtte til unge landbrugere under EU’s landbrugsstøtte gives der tilskud til landbrugerens etablering af eget landbrug eller gartneri under forudsætning af en række forordningsbestemte krav, herunder at ansøgeren er under 41 år på ansøgningstidspunktet.

Formålet et at styrke unge landbrugere og gartneres mulighed for etablering og fastholdelse og at understøtte et generationsskifte i landbrugs- og gartneribranchen.

Parterne noterer sig, at ordningen i 2023 og 2024 er blevet overansøgt. Parterne er enige om, at regeringen skal arbejde for, at den økonomiske ramme for ordningen løftes med i alt ca. 200 mio. kr. frem mod 2030. Omprioritering af midler fra EU’s landbrugsstøtte i indeværende periode kræver tilslutning fra forligskredsen bag landbrugsaftalen af 2021 i tillæg til godkendelse af EU-Kommissionen.

Parterne noterer sig, at der for de konkrete initiativer vil skulle være en efterfølgende politisk proces blandt Folketingets partier, hvor regeringen vil skulle sikre sig politisk flertal til både konkret lovgivning og finansiering af udgifterne.

Det gælder, at en række af aftalens initiativer er forligsbelagte. Ændringer i den danske udmøntning af EU’s landbrugsstøtte 2023-2027 vil desuden skulle godkendes af EU-Kommissionen.

Flere af de konkrete initiativer kan udgøre statsstøtte, hvorfor der tages generelt forbehold for, at tiltagene kan statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen.”

Citat slut. Den nye Grønne Trepart er således på tynd is og usikker grund fra Dag Ét af. Den er som hidtil baseret på frivillighed et langt stykke hen ad vejen samt mulige fremtidige beslutninger og støtteordninger, der slet ikke er godkendt fra højeste sted:

Nemlig EU, der jo holder et vågent øje med, om Danmark nu giver danske landbrugere endnu en ulovlig konkurrencefordel.

Gør vi det, falder hammeren. Da er landbrugsstøtten i farezonen. Og da risikerer store dele af Den Grønne Trepart at falde til jorden med et brag – igen med miljøet som den permanente taber.

17. august 2024

* Signalkrebs med bly fra Alling Å

Midt i glæden over, at arbejdet med at skabe en ny Alling Å skrider planmæssigt fremad, har Fødevarestyrelsen meldt ud med dårligt nyt. Styrelsen har på opfordring fra Randers Kommune undersøgt indholdet af tungmetaller i signalkrebs fra den store bestand i Alling Å.

Resultatet var på flere måder overraskende. De fleste havde nok forventet eller frygtet, at det store indhold af ikke mindst tungmetallet barium i den forurenede jord fra Danmarkshistoriens største jordskred, ville have fundet frem til de velsmagende haler på invasive signalkrebs i åen. I hvert fald i et vist omfang.

Den giftige barium, der komplicerede håndtering og transport af jorden i jordskreddets første dage. Den barium, hvis indhold i jorden var så højt, at Randers Kommune end ikke måtte deponere jorden på Forsvarets arealer i Tirstrup. Vi kan håbe, at kommunens hurtige håndtering af jordskredet har reddet miljøet fra stofferne.

I stedet viste Fødevarestyrelsens undersøgelser af signalkrebs på fire stationer henholdsvis opstrøms og nedstrøms Nordic Waste, at der nedstrøms Motorvej E45 er et bekymrende højt indhold af bly i krebsehalerne. Så højt, at det næppe er tilrådeligt at fortære krebs fanget her.

Randers Kommune vil derfor høre Fødevarestyrelsen, om opdagelsen skal medføre et generelt forbud mod fangst af signalkrebs på stedet. Kommunaldirektør i Randers Kommune, Jesper Kaas Schmidt, lover over for TV2 Østjylland, at man straks vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen herom.

Så vidt så godt. Vi kan desværre ikke vide, om barium med flere andre tungmetaller og miljøgifte fremover vil lække ud i åen og akkumuleres i signalkrebsene her. Om dette vil tage længere tid end de få måneder, der indtil nu er gået. Om indholdet støt og roligt vil stige, som indholdet af bly jo tilsyneladende har gjort det.

Der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om langtidseffekterne af Danmarkshistoriens hidtil største jordskred. Noget sådant har vi jo heldigvis ikke oplevet før.

Vi forventer derfor, at Miljøstyrelsen holder et vågent øje med udviklingen.

17. august 2024

* Gammel å i nyt rør

Det gik som bekendt så galt ved Nordic Waste, at hele Alling Å måtte blokeres og omlægges for at hindre forurening med tungmetaller og andre miljøgifte fra fabriksgrunden efter Danmarkshistoriens største og selvforskyldte jordskred.

Det ser nu ud til, at Randers Kommune har haft held med at bremse katastrofen og hindre yderligere udslip til Alling Å, Grund Fjord og Randers Fjord. Det er her, alt åvandet til sidst ender, inden det hele havner i Kattegat.

Nu drejer det sig om retablering af åen, så den atter kan løbe frit og slynget gennem det afvandede østjyske landskab. Før sommerferien 2024 blev der således lavet en række forundersøgelser for at undersøge muligheden for at lave en ny underføring af en ny Alling Å, under den af jordskredet begravede Gl. Århusvej.

Selve arbejdet med underføringen blev sat i gang i sommerferieperioden, og undervejs er det blevet udfordret af dels den megen regn, der er kommet med sommerens skybrud – dels af et stort vandtryk af nedefra. For at fjerne vandtrykket blev der etableret et større anlæg med 40 sugespidser, som efter nogen indkørsel kunne holde gravehullet tørt.

Onsdag 7. august 2024 var det så vidt, at rørene til at føre åen under den kommende Gl. Århusvej kunne lægges ned. I  løbet af de følgende dage blev røret dækket til, ligesom arbejdet med at lægge grus og sten ind i røret til en ny åbund i røret gik i gang. 

Vandløbsbunden inde i rørene kommer til at ligge cirka 5 meter under den kommende vej. Åens fisk vil fremover uhindret kunne vandre frem og tilbage under den nye Gl. Århusvej. Noget, både ål og havørreder vil nyde godt af.

Selve opgaven med at grave ud til en ny å er også godt i gang. Det skal blive spændende at følge arbejdet med at skabe en bedre Alling Å. Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget.

De 375 millioner kroner det hele vil koste, er dog noget af en kamel at sluge for kommunens uskyldige skatteborgere.

17. august 2024

* I nitrat til halsen

I nordjyske Aalborg har de ikke kun klimagasserne fra den gigantiske cementproduktion hos italiensk-ejede Aalborg Portland at slås med. 

Nej, den lokale vandforsyning har nu også store problemer med grundvandet, hvis indhold af nitrat truer med at overskride de tilladte grænseværdier. Problemet er ikke blot stort, men støt stigende. Man taler nemlig om at sænke grænseværdierne for nitrat yderligere, idet selv små mængder har vist sig kræftfremkaldende.

I Aalborg Forsyning har man længe været bekendt med problemet. Derfor har man over en længere årrække udtaget 1.500 hektar kritisk landbrugsjord i nærheden af aktuelle vandboringer. Men det ser nu ud til at være utilstrækkeligt.

De store mængder nitrat stammer fra landbruget, hvis overskydende gødning med regnvandet siver ned gennem jorden og ned i grunde andet. Og som bekendt er nedbøren større end nogensinde – udvaskningen derfor også.

I Nordjylland har man det problem, at undergrunden primært består af kalk, som i dag ikke kan omdanne og neutralisere mere nitrat. Den nitrat, der spredes som gødning på markerne, siver derfor forholdsvis uændret ned i undergrunden – ned i grundvandet.

Aalborg Forsyning, som leverer drikkevand til aalborgenserne, har derfor måttet erkende, at der er behov for at tage yderligere landbrugsjord ud af drift, hvis grundvandet fortsat skal kunne beskyttes mod nitrat.

Beregninger viser, at der er brug for at udtage mindst 4.500 hektar landbrugsjord mere. Fire gange det allerede udtagne areal. Samtidig ser man ind i en fremtid, hvor det kan blive nødvendigt også at investere i et nyt rensningsanlæg til drikkevandet.

Vi må i disse år for alvor erkende, at dansk landbrug er blevet en økonomisk byrde for samfundet – i tilgift til skaderne på miljøet. Vi bør endnu engang sende en venlig tanke til Lars Løkke (V), som i 2016 gav landbruget Landbrugspakken og dermed lov til at forurene yderligere.

I mellemtiden er Lars Løkke så blevet Moderat, har lagt fortiden i Venstre bag sig og giver nu sit gamle parti skylden for Landbrugspakkens fortrædeligheder.

Utroligt, hvad man kan slippe afsted med som politiker. 

10. august 2024

* Nul festfyrværkeri til Festugen

I Randers Kommune har man erkendt, at der ikke rigtig er noget at fejre længere. Derfor har man besluttet, at årets festuge ikke som hidtil skal afsluttes med noget festfyrværkeri. 

Det har man helt enkelt ikke råd til efter skandalen ved Nordic Waste og de 375 millioner kroner, kommunen kan blive nødt til at låne til oprydningen her. Man gør samtidig en dyd af en nødvendighed med argumentet, at det jo heller ikke er godt for klimaet med alt det fyrværkeri:

“Alt har sin tid, og noget nyt er under overvejelse. Randers Festuge skal følge med tiden og udvikle sig,” siger festugechef Mette Bertelsen til lokalpressen og tilføjer:

“Festugens bestyrelse arbejder efter en strategi, der skal understøtte livet ved fjorden og Gudenåen. Afslutningen på den årlige festuge skal derfor gentænkes med nye oplevelser ved vandet. Som en del af den rejse har bestyrelsen valgt at stoppe med fyrværkeriet allerede fra i år.

Fyrværkeri har i de senere år også været et omdiskuteret element i festugen, der deler vandene. Derfor ved vi også, at en del festugegæster bliver kede af beslutningen, mens andre bliver glade for den. 

Fyrværkeri er flot, men er også en miljøbelastning. Man kan derfor sige, at festugen med denne beslutning er fulgt med tiden. En festuge skal nemlig også afspejle samfundets udvikling,” forklarer festugechefen. Uden dog at nævne Nordic Waste og de famøse 375 millioner, kommunen har fået lov til låne af miljøministeren.

Festugechefen lover dog, at festen på havneområdet ikke udebliver. Og at ugen afsluttes med det lysregatta på åen, som har været kutyme i mange år:

“Vi ved, at mange bådejere nyder at holde denne tradition i hævd, hvor de illuminerer deres både med festligt lys. Og for rigtig mange festugegæster rundt om i byen er det et flot syn at runde havneområdet, hvor de oplyste både sejler forbi,” slutter Mette Bertelsen.

Årets festuge i Randers finder sted 9.-17. august. Lysregattaen foregår på festugens sidste aften kl. 21, hvor det gode skib “Jens Ove” traditionen tro sejler forrest. Det er altid flot at se på, hvis vejret ellers er med arrangør og deltagere.

10. august 2024

* Ny skandale måske på vej til Kronjylland

Ulykkerne bare klæber til Randers. Journalist Mads Otte ved TV2 Østjylland påpeger i en glimrende podcast, at Randers bare er ramt af ulykker. Nogle af dem desværre selvforskyldte.

Som om det ikke var slemt nok allerede – med Danmarkshistoriens største jordskred ved Nordic Waste. Randers har desværre udviklet sig til skandalernes by. Ikke kun historisk set, for her er der rigeligt at tage af. Men også lige her og nu – i 2024.

For ikke nok med, at Randers Kommune lukkede “jordforbedringsvirksomheden” Nordic Waste ind i varmen med bind for begge øjne. Og efterfølgende undlod at holde øje med virksomhedens højrisikable aktiviteter på miljøområdet. Eller i hvert fald holdt kikkerten for det blinde øje.

Lige nu slås kommunen derfor med gigantiske udgifter til oprensning efter Danmarkshistoriens største og efter alt at dømme helt selvforskyldte jordskred i Ølst Bakker. Et trecifret millionbeløb, som uskyldige borgere i Randers kan komme til at betale af på i mange år fremover. En østjysk udgave af Brixtofte og Farum.

Men heller ikke nok med det. Lige nu slås man også med en gryende skandale i den helt nye Naturnationalpark Fussingø. Randers Amtsavis kunne for nylig fortælle sine læsere, at Naturstyrelsens øverste chef for statsskovdistriktet, hvor den nystiftede Naturnationalpark Fussingø ligger, efter alt at dømme er fjernet fra posten.

Det drejer sig om skovrider Peter Brostrøm, som er politianmeldt og tiltalt for mishandling af 77 dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Han risikerer fængselsstraf, hvis han dømmes. En anden medarbejder i Naturstyrelsen er ligeledes tiltalt.

Mange kender primært Peter Bostrøm som bror til Søren Brostrøm, der blev landskendt som direktør for Sundhedsstyrelsen under Corona-krisen. En stilling, han havde beklædt siden 2015.

Søren Brostrøm tiltrådte sidste år en international topstilling i Geneve – som seniorrådgiver for Verdenssundhedsorganisationen WHO’s generaldirektør og med ansvar for effektivisering af den gigantiske internationale organisation. 

Den tre år ældre Peter Brostrøm kan i stedet se frem til flere retsmøder herhjemme og i værste fald fængselsstraf, hvis han kendes skyldig i dyremishandling.

Sagen må have været graverende. Brostrøms navn og kontaktoplysninger blev med kort varsel fjernet helt fra Naturstyrelsens officielle hjemmeside.

10. august 2024

* “I naturens vold”

Skovrider Peter Brostrøm har i flere år, med udgangspunkt i Naturstyrelsen Kronjylland, varetaget naturen i det store østjyske statsskovdistrikt.

Han var blandt andet idémand til anlæg af den populære indvendige trappe i Kalø Slotsruin, som gør det muligt at komme i vejret og herfra få et overblik over det smukke og historiske område.

Peter Brostrøm har tidligere været under anklage for dyremishandling. Blandt andet i 2021, hvor det drejede sig om klager over misrøgtede dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Dem, der først nu skal en tur i retten.

Skovrider Brostrøm forsvarede sig dengang bravt mod den rejste kritik på TV. Han forklarede Naturstyrelsens tanker omkring “rewilding” med udsætning af store græssende dyr som heste og køer. En omdiskuteret form for naturpleje, hvor de udsatte dyr må klare sig selv og derfor ind imellem lever et liv på kanten.

De lever “i naturens vold”, som Brostrøm dengang udtrykte det. Og derfor kunne han ikke garantere, at der ikke ville opstå lignende problemer i fremtiden. Det var naturligvis ikke noget, man skulle tilstræbe. Men på den anden side heller ikke noget, man helt kunne undgå. Når man nu absolut vil holde dyr under hegn på et afgrænset område.

I naturen fortrækker dyrene jo til andre og forhåbentlig grønnere græsgange, når og hvis det kniber med føden det ene sted. Den mulighed har de ikke i en indhegning, som de ikke kan flygte fra. Derfor må de nødvendigvis fodres under kritiske forhold. Og det er de ikke blevet i den verserende sag, der nu snart skal en tur omkring Retten i Randers.

Sagen er ydermere endt med, at en sammenslutning af dyrlæger har sendt et åbent brev til miljøministeren. Heri anbefaler de at tilknytte en dyrlæge til hver styregruppe i landets nationalparker. Ud fra det fornuftige ræsonnement, at man jo ikke behøver at have forstand på at holde dyr, blot fordi man er uddannet til at dyrke træer.

Dyrlægerne anbefaler i deres brev til miljøministeren, at de udsatte dyr i nationalparkerne tilses ved månedlige dyrlægebesøg. Så man ikke risikerer retssager som den nuværende.

Peter Brostrøm har senest været involveret i etableringen af netop den omstridte Naturnationalpark Fussingø, som for nylig har set dagens lys under Naturstyrelsen Kronjylland.

Naturnationalparken har fået tidligere håndboldspiller og europamester Katrine Fruelund fra Randers som formand for en broget bestyrelse af meget forskellige “naturbrugere”: Hestefolk, motionsløbere og mountainbikere med flere.

Fruelund er tidligere byrådsmedlem opstillet for Venstre. Der har desværre ikke været megen plads til eller fokus på naturen i smukke Fussingø. Kun på brugen af den i kommunens nye naturnationalpark. Som vi kun alt for godt kender det fra Venstre. 

Præcis som i landets hidtidige nationalparker.

Naturen skal jo nødig blive for vild.

10. august 2024

* De Hellige Køer på Helgenæs

I 2020 havde vi sagen med “De Hellige Køer på Helgenæs”, hvor skovrider Peter Bostrøm også var involveret. En sag, der kunne være endt langt mere tragisk, end den gjorde.

Den kan du læse meget mere om i artiklen her – med ambulancer, blå blink, gul lægehelikopter og bissende kvæg på stranden:

“De Hellige Køer på Helgenæs“

* Ministerrokade måske på vej

Casper Dall, som er politisk redaktør på Avisen Danmark, har kigget både bagud og ind i krystalkuglen. I sidstnævnte ser han, at fødevareminister Jacob Jensen (V) er i akut risiko for at miste sit ministerjob. 

For det første kom Jacob Jensen for et par måneder siden ind på en suveræn sidsteplads i en popularitetsmåling blandt landets ministre. 

– Partiet har brug for en klar og tydeligere profil, og det er Jacob Jensen i sine snart to år i ministeriet ikke lykkes med at skabe, lød Casper Dalls analyse i Avisen Danmark.

Det har tilsyneladende været meget svært at være valgt for Venstre, landbrugsminister og selv landmand. I hvert fald på samme tid. Som en af sine allerførste ministergerninger fremskyndte Jacob Jensen (V) således udbetaling af landbrugstilskud til sig selv og sine landbrugende kolleger. Det så ikke pænt ud. 

Det gjorde det heller ikke, da han som næste skridt annullerede den foregående regerings planer om et totalt stop for trawlfiskeri i det lidende Lillebælt. Dette til fordel for en lille håndfuld fiskere, som så fortsat kunne pløje havbunden op med deres tunge redskaber. Man er vel erhvervsminister – ikke Miljøets Minister.

Ifølge Casper Dall formåede Jacob Jensen (V) heller ikke at gøre nogen god figur i diskussionen om den kommende CO2-afgift på landbruget. Tilsyneladende hænger Jacob Jensens ministerpost derfor i en tynd tråd ved en kommende ministerrokade. 

Som mangeårigt og tidligere lønnet bestyrelsesmedlem i Danmarks største og mest forurenende havbrug, japansk-ejede Musholm, vil han ikke blive savnet af nogen med bare den mindste smule interesse for et bedre vandmiljø.

Jacob Jensen (V) har om nogen gjort sit til et ringere.

10. august 2024

* Surfere og PFAS

Miljøforkæmper Bjarne Hansen har haft besøg af den lokale Surf & Work gruppe, der pt. holder til i Thyborøn.

De havde en friaften, og den valgte de at tilbringe på RavMuseet, hvor Bjarne svarede på spørgsmål og fortalte om Rigets tilstand. 

Medlemmerne af denne gruppe er jo blandt dem, der tilbringer allermest tid i direkte kontakt med saltvand og havskum ved Harboøre Tange. Ikke mindst PFAS-forureningen i Limfjorden og Vesterhavet bekymrede derfor surferne.

Da Bjarne kort før sommerferien havde modtaget Miljøstyrelsens status for PFAS-forurening, kunne han fortælle de fremmødte surfere, at styrelsen skam havde løst alle problemerne til UG – hjemme ved skrivebordet:

“Grænseværdierne for PFAS er blevet sat op fra 0,65 ng/l til 40 ng/l. Undlader vi så havskummet, ser det meget tilforladeligt ud. 

Grænseværdien for udledt spildevand (PFAS) har man fået skrevet ned på 33 ng/l fra 1.400 ng/l.

En hyggelig aften, hvor surfernes bekymrede forældre selvfølgelig også var velkomne.

Billedet herover vil stå som et minde for mig i mange år.

Tak til jer alle,

Bjarne”

Bjarne Hansen understreger, at der naturligvis ikke bliver mindre PFAS i vandet af, at Miljøstyrelsen blot ændrer på grænseværdierne. Uden samtidig at ændre på størrelsen af udledningerne.

Det er en højt udviklet dansk specialitet, der kan løse næsten alle miljøproblemer. På papiret. Så det ser godt ud i Bruxelles. Desværre ikke i vandet, der stadig er lige fyldt med PFAS.

Og desværre med fuld accept fra både Havets Minister og Miljøets Magnus. Dem har vi ikke været heldige med.

Men på Cheminova er de begejstrede.

3. august 2024

* Burn Mill Restoration

Netop forgangne 18. juli blev en stor dag i kampen mod den ødelæggende vandkraft. Den dag gik man nemlig i gang med at fjerne opstemningen ved Burn Mill, der i årtier har leveret vandkraft til området nedstrøms den verdensberømte Loch Leven sø i Skotland.

Loch Leven ligger nord for Edinburg, på nordsiden af den store Firth of Forth. Der er tale om den største lavlandssø i Storbritannien – hjemsted for flere rugende andefugle end de fleste andre steder i Nordeuropa. 

Loch Leven er ligeledes verdensberømt for sin stamme af storplettede Loch Leven ørreder, som var blandt de første til at tage turen tværs over Atlanten – med dampskib til et nyt og forhåbentlig bedre liv i Nordamerika, som på det tidspunkt kun husede kildeørreder i øst og regnbueørreder i vest. Ingen europæiske Salmo trutta ørreder.

Beliggende i det skotske lavland lider River Leven af flere ting, der minder om danske forhold. Afløbet fra Loch Leven er således langsomt strømmende og kraftigt reguleret. 

Opstemningen ved Burn Mill er en historisk overløbsstruktur forbundet med den lokale mølleindustri. Den er blot 1,4 meter høj og 30 meter lang, men har alligevel stor betydning for livet i River Leven.

Engang var denne opstemning en vigtig del af den lokale økonomi, men nu blokerer den for både opstrøms og nedstrøms passage af fiskelivet. Samtidig forstyrrer opstemningen den naturlige sedimenttransport i den nedre River Leven, hvor store mængder uønsket sediment derfor aflejrer sig.

Fjernelsen af ​​Burn Mill Dam har til formål at genoprette de naturlige processer i dette klassiske vandsystem. Det vil væsentligt forbedre vandløbets status under EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en “god økologisk tilstand” inden 2028. Skotland er ganske vist ikke medlem af EU, men forlod som en del af Storbritannien EU i 2020. Trods ellers et klart skotsk flertal for at blive i unionen.

EU-krav eller ej, så vil fiskepassagen blive markant forbedret ved fjernelse af opstemningen ved Burn Mill Dam. Dette især til gavn for nøglearterne laks og ørred. Samtidig vil fjernelsen fremme en tilbagevenden af ​​naturlige strømforhold og sedimenttransportprocesser i floden.

Herhjemme venter vi så spændt på tømningen af Tange Sø, så Danmark som et godt og lovlydigt medlemsland også kan leve op til EU’s Vandrammedirektiv.

Så Gudenåen atter kan flyde frit. Efter 100 år i vandkraftens lænker.

3. august 2024

* Hvad er en “listevirksomhed”?

Det konkurslukkede Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling, som lige nu er under rekonstruktion, er begge såkaldte “listevirksomheder”. 

I miljømæssig forstand refererer betegnelsen “listevirksomhed” til en virksomhed, der er registreret på en offentlig liste over virksomheder med miljømæssige forpligtelser eller særlige miljømæssige forhold. 

Dette kan inkludere virksomheder, der har en betydelig miljøpåvirkning, og som derfor er underlagt strengere reguleringer og overvågning. Typisk kan det dreje sig om følgende:

Virksomheder med miljøgodkendelse

Virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse for at operere, fordi deres aktiviteter kan påvirke miljøet væsentligt. Dette kan omfatte fabrikker, affaldshåndteringsfaciliteter, og energiproduktionsanlæg.

Virksomheder underlagt specifikke miljøkrav

Virksomheder, der skal overholde særlige miljøstandarder og -krav, såsom dem der relaterer til emissioner, affaldshåndtering, vandforbrug eller brug af farlige stoffer.

Rapporteringspligtige virksomheder

Virksomheder, der er forpligtede til at rapportere om deres miljøpåvirkning, som en del af nationale eller internationale miljøovervågningsprogrammer.

Formålet med sådanne lister er at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed, så myndigheder og offentligheden kan holde øje med virksomhedernes miljøpraksis og sikre, at de overholder relevante lovgivninger og reguleringer.

Det kræver blot, at myndighederne så også udfører den nødvendige kontrolvirksomhed. I tilfældet Nordic Waste manglede således samtlige ellers påkrævede tilsynsrapporter. Der er stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet havde været nogen reel kontrol.

De lovpligtige tilsynsrapporter måtte derfor gendigtes. “På bagkant”, som Randers Kommune selv udtrykte det.

Det er hverken betryggende eller i henhold til loven.

3. august 2024

* Principiel sag i retten

To juridiske eksperter i miljøret bakker nu op om, at sagen omkring Nordic Waste er så principiel, at den bør afgøres i retten. Det er juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh og professor emerita ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse. 

Begge har helt tilbage i 2008 kritiseret den tilpassede danske udgave af miljøskadeloven, som nuværende Randers-borgmester Torben Hansen selv var med til at vedtage, da han sad i Folketinget som miljøordfører for Socialdemokratiet. 

Den ville ikke fungere med det danske forbehold, advarede de allerede dengang. Det har nu desværre vist sig at være rigtigt.

Radio4, der har fulgt sagen tæt siden årsskiftet, kan fortælle, at DSH Recycling ser sagen som så principiel, at den nødvendigvis må afgøres ved en domstol. 

Retten i Randers har lige nu sagen liggende og skal afgøre, om den sendes videre i systemet. Ejerne af Nordic Waste ønsker den sendt direkte til Vestre Landsret i Viborg.

DSH Recycling fortæller i den 42 sider lange stævning, at man ønsker såvel den tidligere formand for Nordic Waste, Søren Gran Hansen, som tidligere direktør Lene Lange og de to medstiftere Christian Nielsen og David York afhørt i sagen.

Der er stadig rigtig mange ubelyste og uafklarede forhold i sagen om Nordic Waste. Som måske kan forklare de 375 millioner kroner, Randers nu må låne, og som skatteborgerne i kommunen kan frygte at skulle betale af på i mange år.

Dette som del af de samlede udgifter til oprydning efter Danmarkshistoriens største jordskred, der på et tidspunkt truede med at oversvømme en hel landsby med giftig jord og mudder.

3. august 2024

* På mulig vej til EU-Domstol

Søsterselskabet til Nordic Waste, DSH Recycling, blev for alvor landskendt i foråret 2024, hvor Kammeradvokaten satte fokus på den indtil da ret ukendte virksomhed. 

Kammeradvokaten vurderede da, at DSH Recycling på lige fod med Nordic Waste kunne betragtes som “driftsherre” på fabriksgrunden. Og at DSH som sådan kunne gøres ansvarlig for jordskredet og dets efterfølgende økonomiske konsekvenser. Trods ellers konkursen for søsterselskabet Nordic Waste.

Dette via et såkaldt “gældsgennembrud”, der skulle overrule den selvvalgte konkurs af Nordic Waste og sende kravet videre til de stadig eksisterende ejere, den fynsk baserede milliardkoncern USTC.

Denne svarede imidlertid igen ved at lade DSH Recycling stævne Randers Kommune og påpege et eget tab på 334 millioner kroner i forbindelse med lukningen af Nordic Waste. Dette ud fra devisen, at det bedste forsvar ofte er et angreb. De to stridende parter står derfor stejlere end nogensinde over for hinanden.

Webmediet CleanTechWatch har forelagt den komplicerede sag for juraprofessor ved Syddansk Universitet (SDU), Frederik Waage. Han vurderer, at Randers Kommune kan ende i et årelangt limbo omkring det økonomiske ansvar for Nordic Waste skandalen. Viser det sig, at sagen er så principiel, at den skal afgøres ved EU-Domstolen, kan en afgørelse tage flere år.

EU-Domstolen fortæller selv i sin redegørelse for 2023, at den gennemsnitlige behandlingstid for sager typisk er på ét til to år – alt afhængig af sagernes størrelse og kompleksitet. Indtil videre ligger stævningen fra DSH hos retten i Randers, som skal afgøre, om sagen sendes videre.

Juraprofessor Frederik Waage fra SDU vurderer over for CleanTechWatch, at den seneste stævning fra DSH Recycling kun er starten på et årelangt retsligt opgør om ansvar og erstatning i forbindelse med jordskredet i Ølst.

Ikke just det, en snart gældsramt kommune som Randers har brug for at høre. Det vil lægge låg på kommunens aktiviteter i mange år fremover og uundgåeligt øge skattetrykket på kommunens borgere.

3. august 2024

* Nordic Waste stævner Randers

Det bedste forsvar er som bekendt ofte et angreb. Det mener i hvert fald ejerne af DSH Recycling, som er et søsterselskab til det nu konkurslukkede Nordic Waste. 

DSH Recycling har således netop stævnet Randers Kommune i sagen om Danmarkshistoriens største jordskred. Det kan webmediet Radio4 fortælle efter en aktindsigt i “hidtil ubeskrevne dokumenter”.

Randers Kommune havde ellers troet og håbet på et såkaldt “gældsgennembrud”, der ville sende regningen for oprydning videre til ejerne af Nordic Waste, selv om disse valgte at gå konkurs. Trods deres ellers flere milliarder på kontoen.

Hovedejeren bag både DSH Recycling og Nordic Waste – den fynskbaserede USTC koncern – havde således et ekceptionelt godt 2022/23 regnskabsår med et rekordoverskud på 2,9 milliarder kroner. For 2021/22 gik der 1,2 milliarder kroner ind på kontoen. Mod blot 600 milllioner i regnskabsåret 2020/2021.

USTC har efterfølgende haft et dårligt 2023/24 regnskabsår og er nu endt med et beskedent overskud før skat på en kvart milliard kroner. Helt eksakt  252 millioner. Det dramatiske fald i indtjeningen skyldes især datterselskabet Bunker Holdings oliehandel og relaterede aktiviteter i Afrika.

USTC kalder selv regnskabsåret 2023/24 for et “Annus Horribilis”. Et horribelt år, som afdøde Dronning Elizabeth II jo døbte 1992, hvor skandalerne og de royale skilsmisser væltede ind over det engelske kongehus.

USTC fortæller i den forbindelse, at den selvvalgte konkurs for Nordic Waste isoleret set og indtil videre har kostet koncernen 334 millioner kroner. Hvilket meget vel kan have været medvirkende til DSH Recycling’s seneste beslutning om stævning af Randers Kommune.

Som et rent selvforsvar mod angreb på en ellers accepteret forretningsmetode, der gør det muligt at lukke selskaber og dermed unddrage sig yderligere ansvar.

26. juli 2024

* 42 sider lang stævning

For nylig gav miljøminister Magnus Heunicke (S) Randers Kommune dispensation til at låne 375 millioner kroner til dækning af udgifter til oprydning efter jordskredet ved Nordic Waste. Penge, som borgerne i Randers Kommune indtil videre selv må stå på mål for. Som skatteborgerne i sin tid og i en årrække måtte det i Brixtoftes Farum.

To velkendte juridiske eksperter i miljøret bakker nu op om, at sagen er principiel og derfor bør afgøres i retten. Det er juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Pagh, og professor emerita ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse. 

Begge har helt tilbage i 2008 kritiseret den danske udgave af miljøskadeloven, som nuværende Randers-borgmester Torben Hansen selv var med til at vedtage, da han sad i Folketinget som miljøordfører for Socialdemokratiet. Loven ville ikke fungere med det danske retsforbehold, advarede de to juridiske eksperter. Alligevel blev loven vedtaget.

Radio4, der har fulgt sagen tæt siden årsskiftet, kan nu fortælle, at DSH Recycling ser sagen som så principiel, at den nødvendigvis må afgøres ved en domstol. DSH har derfor bedt om at få sagen behandlet af Vestre Landsret i Viborg.

DSH Recycling fortæller i den 42 sider lange stævning, at man ønsker såvel den tidligere formand for Nordic Waste, Søren Gran Hansen, som tidligere direktør Lene Lange og de to medstiftere Christian Nielsen og David York afhørt i sagen.

Det er der mange i Randers, som ser frem til. Rygterne har længe kørt omkring netop disse personer og deres ageren i forbindelse med Nordic Waste. Inden nedlukning og konkurs. Det er rygter, som må bekræftes eller afkræftes, hvis et ansvar skal placeres og Randers Kommune komme videre.

Der er således stadig mange ubelyste og uafklarede forhold i sagen. Som måske kan forklare de 375 millioner kroner, Randers nu må låne, og som skatteborgerne i kommunen i værste fald skal betale af på i de kommende mange år.

375 millioner kroner er ingen klatskilling for en snart fattig og gældstynget kommune som Randers.

26. juli 2024 

* Klage til Ankestyrelsen

Der har siden årsskiftet og sågar også tidligere været rejst kritik af den dårlige kommunikation mellem kommunalbestyrelsen, byrådet og den nu lukkede virksomhed Nordic Waste.

Der har været rejst kritik af de miljøtilladelser, som Randers Kommune har udarbejdet, og som Nordic Waste har arbejdet efter siden etableringen i 2018. Hvis det altså viser sig at være tilfældet. Kommunens kontrol har jo vist sig mangelfuld hvis overhovedet eksisterende.

Meget tyder på, at ikke alle krav er blevet overholdt. Det har været katastrofalt for ikke mindst Alling Å, der løb kun få meter fra fabriksgrunden. Store mængder forurenet vand er gennem de seneste år løbet ud i åen og videre ud til Grund Fjord og Randers Fjord.

Nu er der så også rejst kritik af, at Randers Kommune har bedt Randers Havn om at søge tilladelse til opbevaring af stærkt forurenet jord fra jordskreddets begyndelse. Jord, som i al hast blev gravet bort og kørt til Forsvarets arealer i Tirstrup. Her blev det deponeret som kun “lettere forurenet jord”, der efterfølgende viste sig at indeholde store mængder giftige tungmetaller.

Randers Kommune vil nu deponere jorden i et åbent system på havnens egen jordtip, hvilket uundgåeligt vil lække tungmetaller som ikke mindst barium og nikkel til den i forvejen hårdt belastede Randers Fjord. Altsammen med det formål at spare penge for den trængte kommune, men desværre på direkte bekostning af miljøet.

Denne beslutning har allerede fået et af havnens lønnede bestyrelsesmedlemmer til at trække sig i protest. Det var byrådsmedlem for Østbroen, civilingeniør Peter Møller Kjeldsen, som trak sig med øjeblikkeligt varsel efter afgørelsen den 21. maj.

Senest har et andet byrådsmedlem indgivet en klage til Ankestyrelsen. Det er Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, der til daglig er advokatfuldmægtig i Randers. Han mener ikke, at en beslutning som den ovennævnte kan træffes uden en foregående udvalgsbehandling. Han anmoder derfor om, at Ankestyrelsen midlertidigt suspenderer beslutningen.

Dette med direkte henvisning til kommunestyrelseslovens §§ 8, stk. 4, og § 20, stk. 1, 3. pkt. Ankestyrelsen har nu sendt klagen videre til  Randers Kommune med anmodning om en udtalelse herfra.

Ankestyrelsen skal bruge denne til at vurdere, om der er grund til at rejse en tilsynssag mod kommunen.

26. juli 2024 

* De manglende mails

Samme Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten har også spurgt ind til en angiveligt manglende mail-korrespondance mellem en navngiven medarbejder hos Randers Kommune og de to listevirksomheder Nordic Waste og DSH Recycling. Og det er ikke nogen tilfældig medarbejder.

Den pågældende har således både udfærdiget eksisterende miljøtilladelser til de to virksomheder og angiveligt forestået efterfølgende kontrolbesøg på fabriksgrunden, hvor jorden skred og bygninger styrtede sammen i løbet af 2023. Tilsyneladende uden at dette gav anledning til advarsler, anmærkninger eller indskærpelser fra kommunen.

Imidlertid eksisterede rapporter fra disse kontrolbesøg slet ikke. Selv om loven ellers kræver det. De blev efterfølgende “gendigtet” eller udarbejdet “på bagkant”, som det hed fra kommunen. Og nu kniber det så også med at finde mail-korrespondance mellem den pågældende medarbejder og de to listevirksomheder i perioden fra 26. september 2018 til 24. januar 2022. I samfulde tre år og tre måneder.

Kasper Fuhr Christensen har derfor sendt en forespørgsel herom til kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Denne gav dog ikke noget konkret svar, men sendte i stedet et link til den journaliserede korrespondence mellem medarbejderen og de to virksomheder. Det drejer sig om flere hundrede sider, som det tager lang tid at tygge sig igennem.

Efter at have gjort det, konkluderer Kasper Fuhr skriftligt over for kommunaldirektøren, at der i nedennævnte periode ikke ses at være nogen journaliseret korrespondance mellem den pågældende medarbejder og nedennævnte selskaber. I de tre år og tre måneder, hvor kommunen ellers har haft ham på lønningslisten.

Man kan så undre sig over, at der enten overhovedet ingen mails er blevet sendt i mere end tre år. Eller om nogen mon skulle have ladet sig inspirere af statsminister Mette Frederiksen til at slette dem for eftertiden. Hvis de nu skulle have været af kompromitterende karakter. Det er i hvert fald min og mange andres første tanke.

Kasper Fuhr fortsætter selv, at når der henses til den pågældende medarbejders mange tilsynsbesøg i selvsamme periode, da er det så bemærkelsesværdigt, at det bør give anledning til yderligere undersøgelser.

Dem venter vi nu på med spænding.

26. juli 2024 

* Ljungan: Indavl og vandkraft

I svenske Jämtland har man den lange elv Ljungan løbende tværs igennem landskabet. Det er en elv, der i lighed med de fleste andre større svenske elve er plaget af vandkraft og har været det i årtier.

Laksen i Ljungan har derfor været hindret adgang til sine oprindelige gydepladser mange steder og i mange år. Senest er der kommet fokus på, om disse vandringshindringer på sigt også kan have skadelig effekt på den genetiske sammensætning af fisk i elven.

For at undersøge dette har Länsstyrelsen besluttet at indsamle genetisk materiale fra 300 ørreder fanget i forskellige tilløb til Ljungan. Det beretter Sveriges Radio, som også kan fortælle, hvad de fundne genetiske resultater helt konkret kan bruges til:

Resultaterne skal måske bruges i retten, når der snart skal fældes dom over svenske vandkraftværker og driften af dem. Værkerne skal “miljøprøves”, som det så fornemt hedder. Og det skal ske næste år som del af et nationalt tilsyn med vandkraften.

– Det her bliver en af mange brikker i de kommende miljøprøvninger, siger Jens Fuchs, der er chef for Vattenenheten ved Länsstyrelsen i Jämtland, til Sveriges Radio.

Det er forskeren Stefan Palm fra Sveriges Lantbruksuniversitet, som skal forestå det praktiske arbejde med den genetiske kortlægning af de undersøgte ørreder. Han skal undersøge den mulige indavl og graden af den, hvor lokale bestande er isoleret fra hinanden på grund af opstemninger til vandkraft.

Ljungan er en elv, der har sit udspring nær Trondheim i Norge. Herfra løber den gennem Vesternorrland, inden den tømmer sit vand ud i Østersøen ved byen Sundsvall, omtrent midt på den svenske østkyst. Så meget ved vi. Men hvor lang en elv Ljungan egentlig er, hersker der delte meninger om:

Der er enighed om, at Ljungan er lang – mere end 300 km fra udspring til udløb. Men spørger man den engelske Wikipedia, så er Ljungan 322 km lang. Spørger man den danske Wikipedia, da er Ljungan 350 km lang. Og spørger man endelig den svenske Wikipedia, er Ljungan hele 399 km lang. Længden er således en relativ ting, der afhænger af, hvor der måles, og hvem der måler.

Fra godt 300 til knap 400 km. Lidt af en forskel, men så er der jo også den nationale stolthed at tage til. Den svenske angivelse er derfor også den suverænt længste. Ljungan er under alle omstændigheder mere end dobbelt så lang som vor egen hjemlige Gudenå, der også kæmper med vandkraftens kvælertag og har gjort det i 100 år.

Med Tangeværket og Tange Sø som eneste større tilbageværende vandringshindring for laks, ørreder og ål.

26. juli 2024

* Gudenåen og Tangeværket

Tangeværket ved Gudenåen er allerede “miljøprøvet” flere gange, som svenske Ljungan med sine mange kraftværker også snart skal det. Og Tangeværket lever ikke op til kravene om “god økologisk tilstand” som ellers foreskrevet og krævet i EU’s Vandrammedirektiv. En tilstand, der skal værd opfyldt senest i 2028.

Tangeværket og det kunstige vandkraftmagasin Tange Sø delte og deler stadig den godt 150 km lange Gudenå i to skarpt adskilte dele: Opstrøms og nedstrøms Ans by, der spærrer for fri passage.

Men ikke nok med det. Tange Sø ligger nemlig præcis, hvor Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser lå før etableringen af det kunstige vandkraftmagasin. På åens hurtigst strømmende 10 km, som havde det største fald og dermed de bedst tænkelige forhold for gydning. Gudenå-laksen uddøde derfor med søen, der lå færdig og fyldt op med vand i 1924. 

Den allersidste vilde Gudenå-laks laks blev således fanget i 1928. For snart 100 år siden. Ørredbestanden, som havde halvdelen af sine naturlige gydepladser i de mindre tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket, blev derfor ikke elimineret helt – kun halveret. Lilleåen, som løber ud i Gudenåen hernede, er i dag den største og vigtigste leverandør af naturligt producerede ørreder.

Men heller ikke nok med det. Den blotte eksistens af en kunstig kraftværkssø gør det nemlig umuligt for nedtrækkende ungfisk af laks og havørred at passere helskindet gennem det lavvandede vandmagasin, der i dag huser en stor bestand af rovfisk som gedder, sandarter og knuder. 

80-90% af de nedtrækkende lakse- og ørredsmolt ender således i maven på ventende rovfisk i Tange Sø. Det er veldokumenteret gennem flere undersøgelser. For den udryddelsestruede ål er situationen lige så kritisk. Den havner nemlig under sit nedtræk i turbinerne, hvis roterende blade maltrakterer eller dræber ålene. Det nytter derfor ikke at sætte fisk ud opstrøms værket og magasinet .

Men sandelig heller ikke nok med dette. For skulle det endelig lykkes en ål, en ørred eller en lille laks at nå helskindet gennem eller uden om Tangeværket, så venter endnu flere sultne rovfisk på de fortumlede fisk i det hvidskummende vand nedstrøms turbinerne. Her er de et let bytte efter turen gennem værket.

Meget få fisk fra Gudenå-systemet når derfor ud i fjord og hav, hvor de skulle have vokset sig store. Inden de som voksne og kønsmodne vendte tilbage til Gudenå eller Sargassohav for selv at gyde. Bestandene er derfor i frit fald.

– Måske indavl i forbindelse med vandkraft også spiller en rolle? Det vil den svenske undersøgelse af fiskebestanden i Ljungan forhåbentlig give et praj om. 

26. juli 2024

* Treparten og de Tyve Fjorde

Det er mildest talt svært at se, hvor man skal begynde og ende i den nye Grønne Treparts lovede indsats for det døde eller i bedste fald døende danske vandmiljø. Mange steder ser det hele temmelig håbløst ud – efter årtiers uhæmmet udledning af kvælstof fra landbruget, intensivt bundtrawl og ødelæggende muslingeskrab.

Men ikke nok med det. I landets suverænt største fjord Limfjorden har man gjort det hele ekstra besværligt for sig selv. Dette ved samtidig at tillade et ødelæggende muslingeskrab muliggjort af dyrkning og udlægning af kunstigt producerede muslinger. En dødbringende cocktail, som gør det helt umuligt for vandmiljøet at komme sig igen.

Den Grønne Trepart har skåret igennem sumpen af iltsvind og bundvendinger og udvalgt tyve fjorde, som ikke er i en så forfærdelig tilstand, at alt håb er ude. Fjorde, som man tror kan reddes fra den endelige kvælningsdød med en ekstra håndsrækning.

Det drejer sig om følgende fjorde, som Havets Minister ifølge Miljøministeriet vil give en hjælpende hånd. Fjorde, som alle skal have et markant forbedret vandmiljø inden 2027:

Jylland

  • Nibe Bredning og Langerak (østlige del af Limfjorden)
  • Mariager Fjord (ydre)
  • Randers Fjord (indre og ydre) 
  • Norsminde Fjord
  • Horsens Fjord (ydre)
  • Vejle Fjord (indre og ydre)
  • Kolding Fjord (ydre)

Samsø

  • Stavns Fjord

Fyn

  • Gamborg Fjord
  • Odense Fjord (Seden strand og ydre)
  • Faaborg Fjord 
  • Kerteminde Fjord 
  • Nyborg Fjord 

Sjælland

  • Kalundborg Fjord 
  • Skælskær Fjord og Nor 
  • Karrebæk Fjord 
  • Dybsø Fjord

– Er din lokale fjord med på redningslisten?

Opgivelserne stammer fra Miljøministeriet, der åbenbart har haft lidt svært ved at tælle fjorde. Det er i hvert fald svært at tælle til tyve på denne liste. Tæller man røde prikker på ministeriets kort, finder man dog et par lokaliteter mere.

Der er i alt 32 navngivne fjorde fordelt over hele Danmark. Under alle omstændigheder er de nævnte fjorde ifølge professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet dem, der hurtigst kan forbedres. Det siger han til Danmarks Radio:

– Det er nemme fjorde. Dem, der er nemme at nå i mål med. De har selvfølgelig store problemer, men her kan det lade sig gøre at nå i mål med det, der ligger i Trepartsaftalen.

Den nordjyske Limfjord, som er den største og generelt mest belastede af alle danske fjorde, er derfor ikke med på listen over fjorde, der skal reddes. Kun afløbet mod øst.

Det er for stor og kompleks en opgave, der i tilgift til massive udledninger fra det omgivende landbrug kompliceres af en omfattende dyrkning af muslinger, etablering af kunstige kulturbanker til muslinger samt efterfølgende muslingeskrab. Med et mildest talt modstridende kvælstofregnskab.

Læg hertil vekslende saltholdigheder og lagdelinger forårsaget af det indtrængende vand fra Nordsøen. En kompliceret cocktail, der for længst har taget livet af den lavvandede fjord i nord.

Afslutningsvis blev Magnus Heunicke spurgt af EkstraBladet, om Havets Minister nu helt havde droppet Havet og i stedet reduceret sig selv til De Tyve Fjordes Minister?

Det ville Heunicke, der ellers selv er journalist af uddannelse, ikke svare på.

20. juli 2024

* Sådan defineres “kvælstofindsatsen”

Kvælstof er en svær størrelse at blive klog på. Kvælstof er nemlig på én gang en aldeles uundværlig del af vandmiljøet. Og samtidig en potentielt dødbringende del af det. For meget kvælstof kvæler nemlig livet i det samme vandmiljø.

Det kan desværre være svært at sætte konkrete tal på, hvor meget kvælstof et givet vandmiljø kan tåle. Det afhænger af faktorer som ikke mindst gennemstrømning og vandudskiftning.

Nedenstående tre elementer indgår i beregningen af, hvor meget kvælstof der generelt skal reduceres fra landbruget for at nå målet om en “god økologisk tilstand” i de danske farvande:

Statusbelastningen er et udtryk for, hvor stor udledning af kvælstof, der er i dag. Den bliver typisk beregnet som et gennemsnit af en årrække. Derfor har det stor betydning, hvilke år der regnes med. Ja, faktisk slås man næsten om udvælgelsen.

I de nuværende vandplaner ligger statusbelastningen på 56.300 tons.

Baselineeffekten er et udtryk for, hvor stor en kvælstofreduktion der kommer af tiltag, som allerede er besluttet. Altså en inddragelse af den forventede og  beregnede udvikling i kvælstofudledningen. 

Baselineeffekten i de nuværende vandplaner ligger på 4.900 tons.

Målbelastningen er et udtryk for, hvor langt kvælstofudledningen skal bringes ned, før vi i Danmark kan forvente at opnå den ønskede “gode økologiske tilstand” i vore vandområder.

Målbelastningen i de nuværende vandplaner er 38.400 tons.

Regnestykket ser efterfølgende således ud: 

Statusbelastningen på 56.300 tons minus baselineeffekten på 4.900 tons giver 51.400 tons.

Herfra skal så trækkes målbelastningen på 38.400 tons, hvilket giver 13.000 tons. 

Samlet set skal landbruget derfor udlede 13.000 tons mindre kvælstof end i dag for at nå i mål med Vandrammedirektivet. Om året. Indtil målet er nået.

Det kan lyde lidt som hokus pokus og er det også. I praksis er det nemlig ingen eksakt videnskab. Der er mange haner at skrue på og store usikkerheder i dette spil, som tilmed er underlagt vejrligets luner og nedbørens mængde.

Altsammen naturligvis forudsat, at dansk landbrug ikke igen øger sin nuværende gødskning med og efterfølgende udledning af det kvælende kvælstof. 

At Moderaternes Lars Løkke ikke lancerer en ny Landbrugspakke, som han gjorde det i 2016.

Dengang dog for Venstre.

20. juli 2024

* Genskabelse af Alling Å

I forbindelse med kampen mod de skridende jordmasser ved Nordic Waste og bortgavning af store jordmængder definerede Randers Kommune et såkaldt “tracé”, hvori Alling Å efterfølgende kan reetableres. Et teknisk ord for vandløbets rumlige forløb i landskabet.

Dette arbejde har medført bortgravning af dele af bakken øst for Gl. Aarhusvej for her at skabe plads til en ny å, cykelsti, vejgrøft og en ny Gammel Århusvej. Jorden herfra anvendes til afdækning af volde og lignende. 

Randers Kommune har klogeligt besluttet, at Alling Å genetableres i et frit forløb og ikke som frygtet rørlægges over en strækning langs Nordic Waste. I den forbindelse er der gravet et stort hul på tværs af Gl. Aarhusvej til den underføring af Alling Å, der skal etableres. 

Den nye underføring udføres, så den er tilpasset de større vandmængder, der er kommet siden den oprindelige å’s vejunderføring. Kravene til sikring af faunapassage for oddere, gnavere og andre mindre pattedyr vil i den forbindelse også blive tilgodeset.

I den forhåbentligt kommende tørtid vil åen blive åbnet strækning for strækning. Det vil medføre, at vandet kortvarigt kan forplumres, når et nyt stykke å åbnes. Randers Kommune orienterer videre:

“For at sikre at vandet Alling å igen kan løbe frit, foretages der en vedligeholdelse/oprensning af å-stykket helt frem mod E45. Dette Å-stykke er efter 8 måneder uden vand groet så meget til, at det ellers ville forårsage oversvømmelser.”

Se fotos af denne strækning her.

“I den forbindelse udføres der de nødvendige tiltag til at sikre at vandløbet fremover vil fremstå i en bedre økologisk tilstand. Arbejderne har været drøftet med de berørte lodsejere, som bakker initiativet op.”

I bedste fald kan vi ende op med en ny og langt bedre Alling Å end den, vi mistede ved vinterens fatale jordskred. Og vi vil kunne fortsætte med den allerede planlagte naturgenopretning af åen længere nedstrøms, hvor Alling Å i forvejen hørte og stadig hører til de mest mishandlede og afvandede åsystemer i Danmark.

Samtidig vil der forhåbentlig være bedre kontrol med de mange tungmetaller og miljøgifte, der hidtil løbende er lækket til Alling Å fra fabriksgrunden ved Nordic Waste. Og herfra videre til Grund Fjord og Naturpark Randers Fjord, hvor man netop har modtaget tilsagn om milliontilskud fra den Danske Naturfond. Biodiversiteten skal øges – blandt andet med nye stenrev.

Seneste, men desværre ikke eneste slange i det nye paradis er Randers Kommunes planer om at deponere store mængder tungmetal-forurenet jord på kommunens jordtip ved Randers Havn. Dette i åben forbindelse med og uundgåelig udvaskning til Randers Fjord via Kristrup Landkanal.

Herfra vil tungmetaller og giftstoffer med den udgående strøm fra Gudenåen fortsætte videre til Naturpark Randers Fjord og Natura 2000-område N14, der ligger længst ude ved Kattegat.

Det er desværre sådan, vi behandler de sidste rester af natur i Danmark. Inden vi kalder det “Naturpark” og sætter fine brune skilte op.

20. juli 2024

* Oprydning på Rønland

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver her om de komplicerede forhold, der hersker mellem det tidligere Cheminova, det nuværende FMC, Miljøstyrelsen og Region Midtjylland:

“Afværge og oprydning på Rønland er to helt forskellige ting, som ikke må blandes sammen. For så bliver billedet sløret.

Miljøstyrelsen kan jo ikke opretholde et påbud over for FMC, når Regionen selv har ophævet påbuddet i 2016. Da påbuddet bliver ophævet, overgår opgaven med at styre forureningen på Rønland til Jordforureningsloven, der forvaltes af Region Midtjylland.

Det er egentlig meget logisk, men kan meget nemt gøres kompliceret:

Der er et påbud fra Vestre Landsret dommen 1981/82. Det går ud på, at Cheminova skal fjerne forureningen på øst Rønland (Svovldepoterne).

Det er det påbud, som Regional Udvikling i 2016 ophævede over for Forskningsfonden/Auriga/Cheminova.

Men det er også det påbud, som gør, at kravet fra Miljøstyrelsen til Cheminova kunne opretholdes. Og det kan det ikke længere, når Regionen har ophævet påbuddet. Miljøstyrelsen kan derfor juridisk ikke gøre noget.

Herefter overgår opgaven med oprensning af Rønland til den, der forvalter Jordforureningsloven, og det er Region Midtjylland.

For at købe sig tid og forsøge at fralægge sig ansvaret, lægger Regionen sag an mod Miljøstyrelsen, men det er for sent. FMC har ikke noget med forureningen på Rønland at gøre længere, og derfor kan MST ikke gøre noget. 

Region Midtjylland sidder nu selv i den fælde, man aktiverede i 2016.”

* Afværge på Rønland

Bjarne Hansen fortsætter:

“Afværge-foranstaltningen er en helt anden historie.

Uafhængig af påbuddet i 1981 er afværgeforanstaltningerne på Rønland etableret i 1983 med fire krydsdræn på Øst Rønland. En frivillig ordning mellem Cheminova og det daværende Ringkøbing Amt.

Det er en frivillig aftale mellem myndighederne og Cheminova om at “vende” grundvands-udsivningen til Limfjorden, så ikke giften i og omkring Svovldepoterne og hele Rønland med skulle slå livet ihjel i Nissum Bredning.

Aftalen er som sagt frivillig. Ud over, at den er etableret i samme tidsperiode (1983) og afværge er igang sat af Cheminova for at forhindre giften i svovldepoterne i at trænge ud i Limfjorden, så har de to ting ikke noget med hinanden at gøre.

Heller ikke her ligger der nogen juridisk binding over for FMC. De kan når som helst indstille afværgen, hvis ikke Miljøstyrelsen eller Regionen opfører sig ordentligt.

Det er en meget ubehagelig situation for myndighederne at sidde i, men de har selv været årsag til det. FMC kan nu køre myndighederne rundt i manegen efter godtbefindende. Det er jo en frivillig aftale.

Kravet om fjernelse af forureningen på Rønland er nu væk, men de frivillige afværge-foranstaltninger forsætter FMC Cheminova med. Det er nu mere et spørgsmål om, hvorvidt Region Midtjylland egentlig magter opgaven med at holde forureningen inde på Rønland og få den renset op og ledt ud i Vesterhavet, som det sker i dag.

At påstå de har styr på forureningen på Rønland, er direkte usandt. Der siver hver dag gift ud i Nissum Bredning, men tilsyneladende ikke mere, end Regionen mener er forsvarligt.

Og det er nok her, hele problemet ligger.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

* Lige lovlig “historisk”…

Mange politikere har det med at overgøre egne handlinger og beslutninger. 

Den seneste aftale fra Den Grønne Trepart er et godt eksempel. Den kaldte medlemmerne nemlig selv og ganske ubeskedent for “historisk” – som mere og mere af det, der kommer fra Borgen.

Men det er farligt at kalde noget historisk. Det kræver tid, et vist format og synlige resultater. Da medlemmerne af Den Grønne Trepart i sidste uge og efter et halvt års forhandlinger kunne præsentere den længe ventede aftale, som skal omstille dansk landbrug over de kommende år, kunne de ikke dy sig for at kalde den ”historisk”. 

Alle folkevalgte vil tilsyneladende gerne være med til at skrive historie, som de så efterfølgende selv vælger at kalde historisk. Den ære tilfalder ellers normalt eftertiden, der har haft lidt bedre tid til at bedømme de reelle resultater. End dem, der selv har lavet aftalen – endda før den overhovedet er trådt i kraft.

Dagbladet Information har kigget efter i skåltalerne fra de involverede partier og politikere i Den Grønne Trepart og fundet følgende eksempler: 

Det var således en “historisk aftale” lavet på baggrund af et “historisk kompromis”, som omfattede en “historisk arealomlægning”, og som ville blive et “nyt kapitel i dansk landbrugshistorie”. Skatteministeren skruede ekstra op for retorikken og kaldte ligefrem aftalen for “verdenshistorisk”.

Ret skal dog være ret, for Danmark blev skam det første land i verden til at indføre en CO2-afgift i landbruget. Ligesom vi var først med verdens første miljølov i 1973. Men kritikerne af aftalen har også ret, når de kalder afgiften alt for lille til at kunne betyde noget reelt. For lille til at kunne medføre nogen egentlig omstilling af landbruget. 

Dagbladet Information runder sin gennemgang af med, at aftalen med Den Grønne Trepart nok har været en stor begivenhed i dansk klimapolitik. I hvert fald for de direkte involverede. At den som den første aftale af sin slags nok har været historisk. Men desværre ikke historisk nok til at gøre nogen reel forskel.

Aftalen er dog historisk i endnu en forstand: At dansk landbrug endnu engang er lykkedes med at lueforgylde sig selv. Trods afgiften. For som tidligere justits- og forsvarsminister Hans Engell (K) så nøgternt konstaterede på TV2:

“Det er ikke så slemt at skulle betale CO2-afgift ved fordøren, når der samtidig læsses guldbarrer af ved bagdøren.”

En ganske præcis formulering, der fint forklarer, hvorfor dansk landbrug så overraskende hurtigt faldt til patten og istemte aftalen. Ja, ligefrem berømmede den. Allerede da vidste vi, at den var slået fejl for både klima og miljø.

Aftalen kommer nemlig ikke til at koste landbruget nævneværdigt. Selv en sej økologisk storbonde som Sven Brodersen fra Gram Slot – med mængder af sunde, methan-bøvsende malkekøer i stalde og på marker – frygter ikke afgiften. Det sagde han til TV2.

Ifølge Verdensbanken er produktionen af animalsk baserede fødevarer ellers alene ansvarlig for næsten 60 procent af de samlede drivhusgasudledninger. 

Den millionstore danske svineproduktionen yder her et markant og negativt bidrag til både atmosfæren og vandmiljøet. 

Og den bliver der helt som forventet ikke pillet ved.

13. juli 2024

* Axelborg-aftalen

Aftalen fra Den Grønne Trepart var ventet med spænding. Der var lagt op til krig på høtyve og hestevogne. Til bål, brand og nye traktortræf på Rådhuspladsen igen-igen.

Men så galt gik det som bekendt ikke. Landbruget fik det endnu engang, som de ville have det. Danmark fik en CO2-afgift, der ikke koster landbruget nævneværdigt. Indtægterne fra afgiften føres nemlig blot tilbage til landbruget igen – på sindrig vis. 

Den slags kan vi bare i vort lille landbrugsland, hvor der er flere lobbyister i Bruxelles, end der er landmænd i Danmark. Aftalen med Den Grønne Trepart kan læses i en beskeden rapport på 43 sider, som indeholder rigtig mange frihedsgrader. Her nogle mere eller mindre sammenhængende udpluk:

I Danmark skal i alt 250.000 hektar landbrugsareal omlægges til skov, og i alt 140.000 hektar lavbundsjord skal tages ud af landbrugsdrift. I alt små 400.000 hektar. Halvdelen af det anbefalede.

Det kan lyde af meget, men er det ikke. For skovenes vedkommende vil det blot betyde, at det samlede skovareal vil stige fra 14 til 19 procent af det samlede areal. Udbredelsen af lavbundsjord vil vokse med 3 procent.

Det hele skal sættes op mod de konkrete anbefalinger fra professor Stiig Markager: Op mod 800.000 hektar udtaget jord og dyrkningsfri bræmmer, som kan variere fra nogle få meter langs små grøfter stigende til for eksempel 300 meter langs større vandløb og alle kyster.

Der etableres en ny fond på 40 milliarder kroner til blandt andet opkøb af jord og etablering af ny skov. Den sidste skal dels indfange og optage CO2 fra atmosfæren – dels sikre renere drikkevand under skovområderne.

Dette ud fra devisen, at jo mere skov desto mindre sprøjtegift. Hvis altså skovene dyrkes uden gift. Det gør de desværre langt fra altid. Jævnfør forskellen på økologiske og konventionelle juletræer. Så her er virkelig noget at holde et vågent øje med.

Der indføres nu for første gang en CO2-afgift, som er endt på beskedne 300 kroner per ton CO2 i 2030, stigende til 750 kroner per ton i 2035. Samtidig indføres et markant fradrag på 60 procent af afgiften. 

Reelt er afgiften således kun på 40 procent af det aftalte. Det vedtagne bundfradrag er derfor så højt, at danske landmænd reelt kun skal betale 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035. 

Tænketanken Kraka spår, at det høje bundfradrag vil gøre det lettere for kvægbrugere at fortsætte med den klimaskadelige kvægavl. Kraka havde derfor hellere set, at der slet ikke var noget bundfradrag.

Der er således generel enighed blandt eksperter om, at den nu præsenterede CO2-afgift ikke vil sikre den ellers nødvendige omstilling af landbruget – væk fra den massive animalske produktion, vi har i dag. Af millioner og atter millioner af slagtesvin. Med tilsvarende store gyllemængder udledt til vandmiljøet.

Der indføres samtidig en særlig CO2-afgift på kulstofrige lavbundsjorde på 40 kroner per ton allerede fra 2028. Denne afgift skal få flere lodsejere til at indgå i nye projekter, så lavbundsjordene hurtigst muligt kan tages ud af drift. Inden de er afgasset helt af sig selv, og chancen for at score lette klimapoint derfor er spildt.

De griner af os i dansk landbrug. Med fuld rette. Ejendomsretten til Danmarks jord er i dag koncentreret på ganske få hænder, der er vor tids herremænd.

Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje er ifølge Danmarks Statistik faldet fra 12.300 i 2010 til blot 7.500 i 2020. Hertil lidt flere landmænd på deltid. Og tallet falder stadig.

Efter mange år med massive støtteordninger har dansk landbrugsjord aldrig været dyrere. Og de nødvendige tilbagekøb aldrig kostet mere. Et aldeles selvskabt problem.

Danske bønder bliver stadig færre og stadig rigere. Derfor griner de af os. Hele vejen ned i banken.

13. juli 2024

* Ikke i mål med Vandrammedirektivet

Miljøminister Magnus Heunicke erkender nu, at Danmark ikke på alle områder når i mål med Vandrammedirektivet fra 2000.

Men så har vi jo også kun haft et lille kvart århundrede til at nå målet. Snart 25 år. Og gjort uhyre lidt for at nå det. Takket være dansk landbrugs velkendte fodslæben og Landbrugspakken fra Lars Løkke i 2016. Den pakke trak for alvor tæppet væk under vandmiljøet med sine øgede gødningsmængder.

Miljøministeren skal derfor nu i dialog med EU om, hvordan vi kommer det sidste stykke af vejen. Selv om både statsminister og miljøminister jo ellers længe fastholdt, at vi nok skulle nå målene.

Det gjorde vi så bare ikke. Helt som forventet af alle os andre, der med et halvt øje kunne se det absurde i påstanden. Vi nåede kun med nød og næppe, og på en rigtig god dag med medvind på cykelstien, de første to tredjedele af kravene om “god økologisk tilstand” i alle vandområder.

Regeringen kommer derfor til at spørge om lov i Bruxelles til endnu en dansk udsættelse. Og landbruget kan desværre ikke forventes at bidrage nævneværdigt til indfrielse af den danske målsætning om 70 procent reduktion af CO2-udslippet inden 2030.

Da regeringen etablerede Den Grønne Trepart i 2023, var beskeden ellers klar nok: Fokus skulle være CO2-afgiften på landbruget, men den opnåede afgift på sølle én krone per halve kilogram kød i 2030 er mildest talt ikke et imponerende resultat. 

Kødproducenterne er naturligvis begejstrede. En så lukrativ aftale havde ingen turdet håbe på. Specielt da ikke, når Danmarks Naturfredningsforening skulle sidde med ved bordet og tage medansvar for aftalen. Men det takkede DN alligevel ja til. Med en ikke ringe dødsdrift.

Vi andre kan dog glæde os over, at såvel CO2-udslippet til atmosfæren som kvælstofudslippet til vandmiljøet vil falde støt i takt med, at landbrugsjord tages ud af drift. Hvis det altså sker. Jo mindre jord vi dyrker, desto bedre miljø får vi. Så enkelt er det.

Det kommer desværre til at tage lang tid. Længere tid, end vi har. De hidtidige aftaler om udtagning af jord har jo ikke haft den ønskede effekt. Det skal derfor blive mere end spændende at følge med i realiseringen af Trepartens store visioner om kommende jordudtagning.

Vandmiljø og indsatsbehov i forhold til kvælstof skulle ikke have været en del af Treparten. Men sikkert på baggrund af dette års massive iltsvind og de enorme mængder af slimet fedtemøg langs danske strande voksede kvælstofdelen alligevel betragteligt. 

Og godt det samme. Den indgåede Trepartsaftale gælder kun den nuværende regeringsperiode med det nuværende flertal i Folketinget. Og det kan hurtigt ændre sig. Aftalen skal konfirmeres efter et kommende valg. 

Ellers er den aldeles uden virkning og bliver dermed endnu en methanbøvs i en kostald. Eller endnu et gylleudslip på en frossen barmark. Og det er vi mange, der godt kan frygte vil blive tilfældet. Læs gerne denne artikel om:

⌘ “Landbrugets fem forsvarsværker” ⌘

I tilfælde af en fiasko vil Danmarks Naturfredningsforenings deltagelse i Treparten vende tilbage som en livsfarlig boomerang. Som et selvmål i absolut verdensklasse, der kan koste mange medlemmer.

Måtte det ikke blive tilfældet.

13. juli 2024

* Hvem og hvad er “Den Grønne Trepart”

“Den Grønne Trepart” er et helt nyt begreb i dansk politik. En nyskabelse på godt og ondt. En kunstig konstruktion skabt til formålet. En smart måde at splitte modstanden mod landbruget på.

Den Grønne Trepart er en såkaldt “regerings-initiativeret samarbejdsgruppe”, der blev oprettet i december 2023 med det formål at finde langsigtede og bæredygtige løsninger på landbrugets klima- og naturudfordringer. 

Treparten består af regeringen samt repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Desuden deltager tænketanken Concito som en særskilt videnspart. Natur og miljø har således ikke fået megen plads i Treparten

Formålet med den Grønne Trepart er at sikre, at Danmark når sine klimamål for 2030. Dette ved at implementere løsninger, der både fremmer grøn teknologi og beskytter natur og drikkevand. Det indebærer blandt andet indførelse af en CO2-afgift og omlægning af eksisterende landbrugsarealer til mere naturlige enge og ådale.

Søren Søndergaard, som er formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og selv svineproducent, er indtil videre rigtig godt tilfreds med aftalen:

“Vi afværgede katastrofen for en beskatning af de biologiske processer. Det kan vi være stolte af. Den grønne trepart endte med et resultat, så der fortsat er en fremtid for husdyrproduktion i Danmark.”

Det sagde han i en tale på Dyrskuet i Herning. Der var og er således ingen planer om stop for gylle- og svineproduktionen fra den side. Den fortsætter ufortrødent.

Arbejdet i den Grønne Trepart skulle være afsluttet senest i juni 2024. Det skulle resultere i “brede og langsigtede løsninger, der balancerer landbrugets konkurrenceevne med miljømæssige og klimamæssige hensyn.”

Ingen nem opgave at løse. Hvis overhovedet mulig. Ikke mindst for den stærkt underrepræsenterede Danmarks Naturfredningsforening, der desværre lod sig tage som villigt gidsel i Treparten.

Fremtiden vil vise, om det var klogt. Om vi når i mål med aftalen eller blot ender med endnu en lang næse og en gigantisk begmand til “naturfrederne”, som DN lidt nedsættende er blevet kaldt.

Papiret er allerede døbt “Axelborg-aftalen”, da den hele vejen igennem har været styret af landbruget fra netop Axelborg. Lars Trier Mogensen har i Dagbladet Information kaldt aftalen en “magtmanifestation af en midterregering”, som ingen vælgere ønskede.

“Trepart” rimer da også på både “Tricks” og “Trakasserier”. Dansk Fedtemøg ApS kan ånde lettet op. Der bliver ikke mangel på nærende kvælstof i den nærmeste fremtid.

13. juli 2024

* Kommentarer til aftalen

Begejstringen vil imidlertid ingen ende tage blandt medlemmerne af Treparten. Dem, der selv har frembragt den nye “historiske aftale”.

Såvel interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer som fødevareminister og selv gårdejer Jacob Jensen (V) er mere end tilfredse med resultatet. 

Alene derfor ved vi, at landbruget også denne gang er sluppet alt for let om ved den nødvendige omstilling. Ude i den virkelige verden – her og nu og i dyngerne af fedtemøg over de boblende iltsvind – ser man mere nuanceret på tingene:

“Ja, nu fik de også lige narret Danmarks Naturfrednings Forening (DNF) til at blåstemple en omgang varm luft og øregas. DNF troede måske naivt, at det gav medlemmer at blive “udvalgt” af regeringen til at repræsentere de grønne organisationer i Danmark. 

Det er vist et skud i foden med et haglgevær for DNF. Nu har de mistet al troværdighed, og Lars Løkke Rasmussen griner hele vejen til banken. Sjældent har han lavet et så gennemført blufnummer, som i den grad også splitter oppositionen. De gode græder, og de onde ler!”

Peter Fischer Mikkelsen på Facebook

Det var jo selvsamme Lars Løkke Rasmussen, som tilbage i 2016 og som statsminister for Venstre lancerede den skandaløse Landbrugspakke, der gav landbruget lov til at bruge endnu mere gødning end hidtil. Som gør, at vi i dag sidder i fedtemøg til halsen.

“Fedtemøgets Fader” er han derfor venligt blevet døbt på webmediet Gylle.dk

Samme Løkke sidder nu i den midterregering, som ingen vælgere har valgt – i det nye parti Moderaterne, som han selv har stiftet – og styrer atter slagets gang.

Statsminister Frederiksen tør ikke gå i clinch med landbruget, der jo truede hende med en rigsretssag efter minkskandalen og de forsvundne SMS’er, der gav hende tilnavnet “Slette-Mette”. Hun foretrækker derfor en ufarlig photo op med Zelinsky i cockpittet på en F-16 bound for Ukraine.

Men nu skal der ikke mere gødning på markerne. Nu skal der i stedet “leveres guldbarrer ved bagdøren”, som tidligere justitsminister Hans Engell så rammende udtrykker det.

Kampagneleder Christian Fromberg fra miljøorganisationen Greenpeace er også klar i spyttet. Han kalder aftalen for ”et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet”.

Klar tale fra en organisation, der ikke selv er fedtet ind i dansk miljøpolitik og landbrugets milliardstore tilskud. 12 milliarder skattekroner om året.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding forsvarer dog sin og DN’s deltagelse i Treparten, som nu endegyldigt har opgivet at nå kravene fra Vandrammedirektivet:

“Det er ikke frivillige aftaler på den måde, man har gjort det gennem mange år. Vi har besluttet et ret hårdt reguleringstryk i 2027, som i sig selv vil bringe hovedparten af vandområderne i mål.”

Det siger Maria Reumert Gjerding i hvert fald til Altinget. Vi andre venter spændt på de konkrete resultater.

Der er tyve navngivne fjorde at holde øje med. Tyve døende fjorde.

I tilgift til dem, der allerede er døde.

13. juli 2024

* Ny uvildig advokatundersøgelse

Randers Kommune var meget hurtig på aftrækkeren, da man i foråret 2024 stod over for Danmarkshistoriens største jordskred, som man selv havde været med til at udløse. På grund af manglende kontrol med aktiviteterne hos Nordic Waste. 

Randers Kommune skyndte sig derfor at bestille og betale en advokatundersøgelse, der ikke overraskende frikendte kommunen for enhver skyld i det katastrofale og kostbare jordskred ved Nordic Waste i Ølst Bakker syd for Randers.

Kommunens indsats var til et 7-tal, lød det efterfølgende fra kommunen selv. Desværre fremgik det ikke på hvilken karakterskala.

I mellemtiden er der kommet rigtig mange oplysninger frem, som viser, at Randers Kommune næppe har levet op til sin pligt som tilsynsmyndighed omkring en risikofyldt listevirksomhed som netop Nordic Waste, der jo modtog og angiveligt behandlede giftig jord fra hele landet. Heriblandt sågar PFOS-affald.

Det har miljøminister Magnus Heunicke (S) nu taget konsekvensen af. Han har i en opfølgning på sagen netop meddelt, at regeringen iværksætter en uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommune i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste. Som svar på kommunens egen ikke uvildige advokatundersøgelse.

Den nye undersøgelse skal se på, om kommunens myndighedsbehandling har medført fejl eller forsømmelser. Der vil blive arbejdet videre med et kommissorium for undersøgelsen, så opgaven kan sendes i udbud.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen var som den første ude med kravet om en sådan uvildig undersøgelse. Dette mens alle pile stadig entydigt pegede på mangemilliardær Torben Østergaard Nielsen som den store skurk i fortællingen. Det gjorde regeringens samlede pegefinger i hvert fald.

Faktisk var statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Peter Hummelgaard (S) og miljøminister Magnus Heunicke (S) næppe kommet ud af de lange gummistøvler efter deres TV-transmitterede mediestunt i mudderet ved Ølst, inden Birk Olesen (LA) spillede ud med kravet om en uvildig undersøgelse.

Den uvildige advokatundersøgelse skal blandt andet se på kommunens tildeling af tvivlsomme miljøgodkendelser til Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S samt kommunens efterfølgende tilsyn med de samme to virksomheder. Eller mangel på samme.

Det er i mellemtiden også kommet frem, at der har været nære personlige kontakter mellem Randers Kommune og Nordic Waste. Ifølge Roger Buch på Radio 4 lidt for nære:

“Det her tegner et billede, hvor man er blevet lidt for kammeratlig. Det virker som om, at der er en meget tæt relation. Det fremstår lidt kollegialt, og som om at vi er på samme side, og det er man jo på ingen måde. Kommunen er kontrolmyndighed.”

For at opnå det fulde billede af sagen skal undersøgelsen omfatte perioden fra marts 2017, hvor DSH Recycling A/S ansøgte om miljøgodkendelse, og frem til december 2023, hvor Nordic Waste A/S udsendte en pressemeddelelse om, at jordskredet var i gang. 

Ejerne, som omfattede en af Danmarks rigeste mænd, Torben Østergaard Nielsen, lod virksomheden gå konkurs først i 2024, hvor man forlod pladsen og venligt overlod hele oprydningsarbejdet til Randers Kommune.

Virksomheden, der skulle have stillet økonomisk sikkerhed for oprydningen efter egen forurening, eksisterede således ikke længere. Dette til trods for, at de tidligere ejere rådede og stadig råder over en milliardformue.

Den fordanskede udgave af Miljøskadeloven havde spillet fallit.

6. juli 2024

* Randers Kommune må låne 375 millioner kroner

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) har regeringen netop besluttet at give dispensation til et lån på 375 mio. kroner til Randers Kommune – i tillæg til det statslige tilskud på knap 150 mio. kroner, som et bredt flertal i Folketinget i marts blev enige om at give kommunen, da jord og mudder stadig skred i Øst Bakker.

Lånet på op til 375 mio. kroner skal hjælpe Randers Kommune med de udgifter, der fortsat er forbundet med at afværge og genoprette skaderne efter jordskredet i Ølst. Lånedispensationen vil blive nedsat med det beløb, som kommunen eventuelt kan få tilbage fra konkursboet.

Miljøministeriet har tidligere givet kommunen et tilskud på knap 150 mio. kroner til kommunens udgifter med at afværge fare for miljøskade på beskyttede arter samt vandmiljøet – som følge af jordskredet ved landsbyen Ølst.

I tilgift har der været statslige udgifter på ca. 50 mio. kroner, idet Miljøstyrelsen i en kortere periode overtog myndighedsansvaret for indsatsen. Mod behørig betaling. Jordskredet ved Nordic Waste kommer således til at koste langt over en halv milliard kroner, men vil så også resultere i en ny og forhåbentlig bedre Alling Å.

Kammeradvokaten arbejder stadig med at finde mulige midler til oprydning og genopretning. Dels fra ejerne af konkursboet, hvilket ikke tegner lyst. Der er nærmest ingen aktiver tilbage at gøre udlæg i. Og dels via et muligt “gældsgennembrud”, der i så fald kan holde ejerne personligt ansvarlige – trods ellers den selvbegærede konkurs. 

Endelig har man kig på to af de lokale rådgivningsfirmaer, der undersøgte de geotekniske forhold inden det store jordskred. Som rådgav Nordic Waste og dermed muligvis har gjort sig medansvarlige.

Er det tilfældet, kan kommunen gøre krav mod dem og deres forsikringsselskaber. Hvis de altså er tilstrækkeligt forsikret og ikke når at begære sig selv konkurs inden da. Vi er jo blevet meget klogere på rigtig mange ting i dette forår…

Miljøminister Magnus Heunicke har i en pressemeddelelse følgende kommentar til sagen om Danmarkshistoriens største og mest katastrofale jordskred:

”Vi skal til bunds i sagen om, hvad der gik forud for jordskredet i Ølst, så vi sikrer, det ikke sker igen. Vi skal have undersøgt, om kommunen har levet op til deres myndighedsansvar. Samtidig skal der laves en grundig gennemgang af lovgivningen, så vi sikrer, at reglerne virker, som de skal. 

Med dispensationen til lånet giver regeringen en hjælpende hånd til Randers Kommune og til det arbejde, der fortsat pågår med at afværge og genoprette skaderne efter jordskredet i Ølst. Som jeg har sagt tidligere, er regeringen klar til at drage alle nødvendige konsekvenser af Nordic Waste-sagen.

Det arbejde fortsætter vi med de beslutninger, der er truffet i dag.”

Miljøministeren fortalte samtidig, at man nu har fået fastlagt rammerne for en nærmere undersøgelse af Miljøskadeloven, som jo med det berømte danske forbehold blev vedtaget i en specielt tillempet og forarmet dansk udgave. 

Dette trods adskillige advarsler om indbyggede faldgruber, der desværre og til fulde har vist sig rigtige i sagen om Nordic Waste.

Den danske udgave af loven er ikke det papir værd, den måtte være trykt på.

6. juli 2024

* Backlash til borgmester

Berlingske Media kunne i foråret fortælle, at Randers’ borgmester Torben Hansen (S) selv havde en nøglerolle, da den nu omdiskuterede Miljøskadelov blev til i Danmark. Det skete den 22. maj 2008, hvor den nuværende lov blev vedtaget i Folketinget.

To juridiske eksperter advarede allerede dengang mod den danske udgave af EU’s Miljøskadelov. Det var professor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet og professor Peter Pagh fra Københavns Universitet. De advarede begge om, at det danske retsforbehold ville svække loven betragteligt. Alligevel blev loven vedtaget.

I 2008 sad Randers’ nuværende borgmester Torben Hansen (S) i Folketinget som miljøordfører for Socialdemokratiet, da Folketinget vedtog den danske udgave af Miljøskadeloven. Dette med de indbyggede danske forbehold, som ikke gælder i resten af EU. Det var konsekvenserne af disse, som Basse og Pagh dengang advarede imod, men altså forgæves.

I den danske udgave af EU’s Miljøskadelov er det således muligt at løbe fra ansvaret ved at erklære sig selv eller sit firma konkurs, som det netop er sket i sagen om Nordic Waste. Og kan forureneren ikke stille økonomisk sikkerhed for oprydningen eller vælger at gå konkurs, da ryger Sorteper direkte tilbage til den lokale myndighed. Som i tilfældet med Nordic Waste er Randers Kommune.

På et indkaldt pressemøde den 24. april i år måtte borgmester Torben Hansen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt derfor krybe til korset og erkende, at det så sort ud for Randers Kommune. De måtte fortælle pressen, at Randers Kommune kommer til at mangle i omegnen af 375 millioner kroner i de kommende år. 

Dette på grund af de massive omkostninger til oprydning og katastrofeafværgning i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste. Dem havde kommunen i sagens natur ikke budgetteret med. Dette til trods for, at man selv havde været med til at skabe problemerne – via manglende eller mangelfuld kontrol med aktiviteterne på fabriksgrunden.

Kommunen havde hele tiden troet eller i hvert fald håbet på, at man i sidste ende ville blive reddet af netop Miljøskadeloven. At den kunne redde kastanjerne ud af ilden for den nødstedte kommune, der med tvivlsomme tilladelser til Nordic Waste og den manglende kontrol havde skudt sig selv grundigt i foden.

Men dér havde man gjort regning uden vært. Ved i 2008 at have vedtaget en forarmet dansk udgave af den lov, der ellers gælder fuldgyldigt i resten af EU. 

Den kunne ikke bruges i Danmark, så derfor må Randers Kommune nu låne til dagen og vejen. 375 millioner kroner.

Randers bliver i så fald det nye Farum – i mange år fremover.

6. juli 2024

* Slut med 50 års aborrekonkurrence

Randers Sportsfisker Klub aflyser sin traditionsrige aborrekonkurrence.

Det er med stor beklagelse, at Randers Sportsfisker Klub (RSK) har besluttet at aflyse den årlige aborrekonkurrence, som har været en fast tradition i over 50 år ved Gudenåen og Randers Fjord.

I næsten alle årerne har man kunne beundre den gode stamme af aborrer, som der fandtes i området. Det var en særlig bestand af brakvandsaborrer, der bliver klækket oppe i Gudenåen og senere vandrer ud i inderfjorden og tager for sig af de mange føde-emner og af og til stikker snuden op i Gudenåen igen. Fiskene vokser hurtigt og bliver større end de aborrer, der bliver i ferskvand.

Desværre er de gode tider forbi. Vi har i de senere år observeret et markant fald i både antallet og størrelsen af aborrer til konkurrencen. Faktisk har vi de sidste to år ikke engang kunnet uddele halvdelen af de 13 præmier på grund af mangel på fangster. Lokale fiskere rapporterer da også om en total mangel på store aborrer, og det afspejler sig nu tydeligt, da lystfiskere nu næsten er helt fraværende langs havnekajen og åen.

Butikkerne, der sælger fiskegrej, melder også om et fald i salget af udstyr til aborrefiskeri.

Nu er punktet nået hvor vi ikke længere kan forsvare at fiske efter en fisk, der stort ikke er til stede længere. Efter nøje overvejelse ser bestyrelsen i RSK sig derfor nødsaget til at aflyse årets konkurrence.

Den mest markante årsag til aborrens forsvinden er den store bestand af skarver, som har reduceret fiskebestandene drastisk. Ifølge forskningen fra DTU Aqua er det kombinationen af den store mængde skarver og den heraf faldende bestand af byttefisk, der har skabt den nuværende situation.

RSK erkender behovet for handling både fra os selv og fra myndighederne for at forbedre situationen.

Vi planlægger handling på flere niveauer. Lokalt vil vi samarbejde med relevante parter for at opnå tilladelse til skarvforvaltning i området omkring Randers.

Denne tilladelse skal implementeres gennem konkrete aftaler med lokale aktører om en effektiv, men skånsom indsats. Nationalt arbejder vi via Danmarks Sportsfisker Forbund (DSF) for bedre forvaltningsmuligheder, og på EU-niveau gennem den Europæiske paraplyorganisation EAA for en fælles forvaltningsplan for skarv.

Vi ønsker, at vores børn og kommende generationer skal kunne opleve glæden ved at fiske aborrer ved åen. Men det kræver handling nu, for i øjeblikket er fiskeriet i området nærmest som at fiske i et “dødt hav.”

På bestyrelsens vegne,

Jan Hyllested

Formand for Randers Sportsfisker Klub

* Vild med vækst, men ingen fisk

Ovenstående er trist nyt fra en hæderkronet fiskeklub i Østjylland, som er hårdt presset fra alle sider. Foreningen har nemlig sit vigtigste fiskevand i netop den Alling Å, som jordskredet ved Nordic Waste har ramt hårdest muligt. Faktisk eksisterer dele af Alling Å slet ikke i øjeblikket.

De mange skarver langs å og fjord i Østjylland lægger naturligvis hårdt pres på de i forvejen hårdt pressede fiskebestande. Men som vi ved fra åbent hav, hvor alt for mange sæler får skylden for alt for få fisk, så er skarverne kun en del af forklaringen. Omend en betragtelig del. Forurening og overfiskeri er andre forklaringer.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb og afvander som sådan store urbaniserede områder med byer og industri. Undervejs får åen tilført så mange miljøfremmede stoffer, som man slet ikke kender konsekvenserne af, at de kan være en væsentligt bidragende forklaring på den svigtende fiskebestand.

⌘ Link til DTU Aqua’s rapport om skarven ⌘

Desværre er det nu mere end ti år siden, at Miljøstyrelsen foretog den sidste undersøgelse over disse miljøfremmede stoffers effekt på vore fiskebestande. Med den følsomme og levendefødende ålekvabbe som et af omdrejningspunkterne.

Vi har tidligere spurgt ind til, om der ikke snart skal laves en opfølgende undersøgelse, men det har styrelsen svaret nej til. Hvad skulle de dog bruge en sådan undersøgelse til? Tilsyneladende vil man helst ikke vide, hvordan det står til i dag, hvor styrelsen hellere vil arbejde på at øge tilladelserne til forurening for store virksomheder som Cheminova.

Masser af trist nyt i en tid, hvor først det norske laksefiskeri blev lukket ned på grund af manglende opgang i elvene. Igen forårsaget af flere forskellige faktorer i samspil. Og nu senest også det danske i Vestjylland, som ellers længe har været det enlige lyspunkt i en mørk tid for miljøet.

Vi er virkelig på vej ud over afgrunden – på første klasse og desværre uden returbillet. Den Vilde Vækst har længe været ude af kontrol, og det må så koste vandmiljøet livet. En pris, vi tilsyneladende er villige til at ofre til en ukontrolleret vækst.

I den forbindelse hjælper det intet at opsætte selv nok så mange officielle brune skilte med inskriptionen “Naturpark Randers Fjord”. Det bliver der ikke mere natur eller færre tungmetaller af. 

Det kan kun stikke borgerne blår i øjnene.

6. juli 2024

* Dårligt nyt fra Randers Havn

Randers Kommune, som via sin manglende kontrol med jordforbedringsvirksomheden Nordic Waste selv har bidraget til det katastrofale jordskred i Ølst Bakker, planlægger nu også at forringe vandmiljøet i Randers Fjord.

I forvejen har man ødelagt Alling Å og Grund Fjord, så der nu må bekostes et trecifret millionbeløb på retablering af land og vand i området. Senest har kommunen så oven i købet besluttet sig for at deponere store mængder af giftig jord fra Nordic Waste på kommunens egen “jordtip” ved Randers Havn. Lige ned til Gudenåen og Randers Fjord.

Herved kan Randers Kommune spare nogle få millioner kroner, som ellers ville ryge ud af kommunekassen. Dette ved at deponere forurenet jord, som retteligen burde renses helt herhjemme, hvilket vil være meget dyrt for kommunen. Eller sejles til udlandet til billigere og sikker deponi i den norske klippegrund. Jævnfør tidligere notits.

Det sidste vil naturligvis også koste penge, men samtidig skåne vandmiljøet i Randers Fjord for alskens filterrester, tungmetaller og miljøgifte fra fabriksgrunden. Den planlagte deponi af giftig jord fra Nordic Waste på Randers Havn virker således forhastet og aldeles uigennemtænkt. I hvert fald set med miljøets øjne.

Men måske nok i god overensstemmelse med, hvad Havets Minister og Miljøets Magnus forventes at tillade – hvis han altså kommer ind over sagen. Han har jo travlt med sin egen Miljøstyrelse, der målrettet går efter at øge eksisterende tilladelser til forurening. Dette jævnfør Danmarks Radios grundige afdækning af styrelsens metode med at “regne baglæns” for at nå i mål med tilladelser til øget forurening.

Østbroens Peter Møller Kjeldsen fra Randers Byråd og Randers Havn udtrykker herunder betænkning ved, at man ikke aner, hvad der er i den pågældende jord: Den forurenede jord, som pt. befinder sig på Forsvarets arealer i Tirstrup, hvor den ikke må være. Den jord, som nu påtænkes flyttet til og deponeret ret ned til Randers Fjord.

Erfaringen viser desværre, at jo flere miljøskadelige stoffer, man analyserer den forurenede Nordic Waste jord for, desto flere nye finder man. Og jo mere man flytter rundt på bunkerne, desto mindre ved man om indholdet, der efterhånden er grundigt rodet sammen af al den transport.

Begrænsede dele af jorden er indtil videre analyseret for et begrænset antal stoffer – sikkert i fuld bevidsthed om, hvad der måtte gemme sig af årtiers ukendte miljøsynder i jord, mudder og slam fra fabriksgrunden ved Nordic Waste.

Hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af.

Ud i fjorden med det.

1. juli 2024

* Østbroen trækker sig

Peter Møller Kjeldsen er byrådsmedlem for Østbroen i Randers Kommune, uddannet civilingeniør fra AAU og erhvervsforsker/Ph.d. fra DTU.

Han har således noget at have sine forbehold i, når han mener, at ukendt affaldsjord fra Nordic Waste ikke bør deponeres ved Randers Havn. Det er Randers Kommune, der har bedt sin egen havn om at søge en udvidet miljøtilladelse. Som kommunen derfor ventes at give havnen. Uanset konsekvenserne for vandmiljøet.

Men her Peter Møller Kjeldsens egne ord:

“Jeg har valgt at træde ud af bestyrelsen for Randers Havn med virkning fra dags dato.

Baggrunden er, at et flertal i Randers Havns bestyrelse idag har truffet endelig beslutning om, at Randers Havn skal ansøge Randers Kommune om en ny miljøgodkendelse. Der er tale om en beslutning, der ligger i forlængelse af Randers Byråds beslutning i forbindelse med punkt 209 på byrådsmødet d. 21/5-24. 

Sagen drejer sig om håndtering af jord fra Nordic Waste, som midlertidigt har været placeret på en karteringsplads i Tirstrup, og nu ønskes nyttigtgjort med en ansøgning om ny miljøgodkendelse for jordtippen på Randers Havn.

Risikostyring i lyset af Nordic Waste sagen udgør et kardinalpunkt for mig. Formålet med ansøgningen om en ny miljøgodkendelse er, at jord fra Nordic Waste, der med den eksisterende miljøgodkendelse ikke kan placeres i Randers Havns jordtip, med den nye miljøgodkendelse skal kunne placeres i jordtippen. 

Der er således tale om en de facto lempelse i forhold til modtagelse af jord fra Nordic Waste, som jeg ikke ønsker at være med til – til trods for konkrete vurderinger fra hhv. Cowi og Dansk Miljørådgivning (DMR) vedr. potentielle konsekvenser fra udsivning af hhv. barium og nikkel i Randers Fjord.

Jeg drager derfor konsekvensen af den beslutning, som et flertal i bestyrelsen idag har truffet, og træder således ud af Randers Havns bestyrelse med virkning fra dags dato.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke havnedirektøren og mine nu tidligere kollegaer i havnebestyrelsen for et godt og spændende samarbejde.”

Peter Møller Kjeldsen er det hidtil eneste bestyrelsesmedlem, der undsiger havnens ansøgning og kommunens forventede godkendelse af deponi fra Nordic Waste – direkte ned til Randers Fjord. Respekt for det.

Fra jordtippen er der åben forbindelse til fjorden via Kristrup Landkanal og et større system af kanaler og grøfter. Hvorfra er der igen er fri bane til udvaskning af giftige og miljøfremmede stoffer til fjorden – ikke mindst ved højvande. Det kan bare ikke undgås i et åbent system.

Og det er ikke nogen gratis beslutning, Peter Møller Kjeldsen har truffet om at træde ud af bestyrelsen for Randers Havn. Hermed takker han nemlig personligt nej til et årligt honorar på 25.000 kroner som menigt bestyrelsesmedlem. 

Til sammenligning modtager bestyrelsesformand Daniel Madié (K) årligt 50.000 kroner for sit arbejde, mens næstformand Anker Boje (S) får 40.000 kroner.

Dette ifølge ChatGPT.

1. juli 2024

* Godt Nyt fra Aarhus Havn

Længere sydpå i Hovedlandet er der anderledes godt sommernyt.

De gode nyheder på havnefronten stammer fra Aarhus, der netop har måttet droppe planerne om en storstilet udvidelse af containerhavnen. Det ville have medført massive udgravninger, jordflytninger og klapning af giftigt havneslam i Bugten. De store planer viste sig ikke at ligge inden for lovens rammer.

I seks samfulde år har man ellers i Aarhus debatteret den planlagte udvidelse af havnen, som er en af Europas største og mest aktive containerhavne – med de problemer for infrastrukturen, det uundgåeligt medfører. Trafikalt kaos i myldretiden, forringet luftkvalitet og anden dårligdom.

Den planlagte havneudvidelse omfatter eller omfattede et areal på ikke mindre end 84 hektar og ville have haft både visuel og fysisk effekt på Byen ved Bugten. Udvidelsen skulle ske over 30 år, men så langt har kommuner ikke lov at planlægge ud i fremtiden. 12 år er det maksimale. Det er i hvert fald kommunens egen begrundelse for at sætte planerne i bero.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) beklager, at kommunen indtil videre har måttet skrinlægge planerne. Det er dog ikke sket frivilligt, men efter års massive borgerprotester og demonstrationer. Helt eksakt skyldes stoppet en afgørelse fra det såkaldte “Planklagenævn”, der har underkendt plangrundlaget for den påtænkte havneudvidelse.

Der er blevet indgivet ni klager over lokalplanen og ikke mindst den miljørapport, som Aarhus Kommune har været pligtig til udarbejde i forbindelse med havneudvidelsen. Den har mildest talt været mangelfuld – selv med kommunens egne ord:

”Det er beklageligt, at klagenævnet har fundet anledning til at underkende plangrundlaget for udvidelsen af Yderhavnen. I afgørelsen peger nævnet på flere punkter, hvor plangrundlaget ikke lever til fulde op til kravene, og det vil vi nu sætte os detaljeret ind i.

Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt sige yderligere om, hvad afgørelsen kommer til at betyde for selve projektet ud over, at plangrundlaget ikke er gyldigt på nuværende tidspunkt,” udtaler kontorchef Torben Simonsen fra Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune.

Så nu venter kommunen med yderligere tiltag til efter det kommende kommunalvalg. Det efterfølgende byråd skal da igen tage stilling.

1. juli 2024

* En lidt anden udlægning

Stoppet for den planlagte havneudvidelse er naturligvis en gigantisk bét for den altid vækstglade Aarhus Kommune.

Men stoppet er et livgivende pust til den hårdt trængte Aarhus Bugt, som indtil videre slipper for en miljømæssig katastrofe med kæmpemæssige gravearbejder, bortfjernelse af livsvigtige ålegræsbælter og klapning af giftigt havneslam.

Kommunalforsker Roger Buch, som arbejder i Aarhus og bor i Randers, har en lidt anden udlægning af stoppet for den gigantiske havneudvidelse. End den, borgmester Jacob Bundsgaard (S) officielt fremfører.

Med udgangspunkt i Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ser Roger Buch en helt anden sammenhæng. Ifølge ham handler det i stedet om det kommunalvalg, der skal finde sted i november 2025. Om knap halvandet år.

Lokalpolitikerne har set skriften, som den også stod på væggen efter det netop overståede valg til Europaparlamentet. Og med de seneste landspolitiske meningsmålinger har ikke mindst Socialdemokratiet hårdt brug for at forliges med de borgere og vælgere, partiet har hældt under bussen og undsagt i den nuværende og tidligere valgperiode.

I følge Roger Buch er de østjyske socialdemokrater helt klar over risikoen for at miste taburetter ved det kommende valg:

– De ved, at de tæsk også vil ramme dem ved kommunalvalget. Hvis man har den landspolitiske modvind og samtidig en kæmpe diskussion om havneudvidelsen oveni, vil det være rigtig svært. Det bliver trods alt lidt lettere nu, siger han således til Danmarks Radio.

Men Aarhus Kommune fejlede med sit forarbejde og blev derfor sendt tilbage til start af Planklagenævnet. Nævnet havde blandt andet følgende konkrete indsigelser til kommunens planer om en stor havneudvidelse, der skulle have omfattet ikke mindre end 84 hektars opfyldning af søterritoriet i Aarhus Bugt:

“Planklagenævnet ophævede planerne med tilhørende miljørapport, da planerne og miljørapporten lider af væsentlige retlige mangler.

Ophævelsen skyldes tre forhold:

  • Kommuneplantillægget er ikke i overensstemmelse med planlovens regler om udlæg af arealer til byzone.
  • Kommunen ikke har godtgjort, at der er den fornødne særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for kystnær lokalisering i forhold til den planlagte udvidelse af havnen.
  • Miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljørapport ikke er opfyldt, da afgrænsningen af miljørapporten ikke er i overensstemmelse med miljøvurderingsloven.

Klar tale fra styrelsen. Og et stort tillykke til alle de enkeltpersoner og organisationer, som har stået bag de mange klager.

Det er en ommer, Aarhus. En af de helt store.

1. juli 2024

* En ny Havnaturfond

En helt ny Havnaturfond skal komme det gispende hav omkring Danmark til livs. Ikke aflive det endegyldigt, men give det kunstigt åndedræt og øget levetid. 

SVM-regeringen har i hvert fald afsat en halv milliard kroner til naturgenopretning af de indre danske farvande. Det har de gjort sammen flere flere oppositionspartier i en ny Havnaturfond, der får sine sparsomme midler fra “det grønne råderum” i Grøn Fond.

“Århundredes udnyttelse af havets ressourcer har sat sit præg på naturen under overfladen. Nu er det på tide, at vi giver havet noget tilbage. Vi sætter derfor turbo på genopretningen af vores natur i havet, og allerede i år vil man kunne se et konkret aftryk.”

Så ambitiøst og pompøst lød det fra en begejstret miljøminister Magnus Heunicke (S) ved et pressemøde i Miljøministeriet.

Havets Minister henviste specielt til genopretningen af Taarbæk Rev i Øresund, der har været planlagt siden 2021, men som først nu skydes i gang. Miljøministeriet forventer, at de konkrete arbejder påbegyndes til august i år. Ministeriet meddeler, at den såkaldte “prækvalifikationsproces” allerede var afsluttet medio 2023, hvor man forventede arbejdet færdiggjort i løbet af foråret 2024.

Vi skriver nu sommer 2024, og end ikke det første af de planlagte norske klippestykker er søsat. Til gengæld forventes det at blive klipper af den allerhøjeste kvalitet og ypperste autenticitet:

“Genbrug af sprængsten/grundfjeld fra norske anlægsprojekter bliver den primære råstofressource til de i alt ca. 30.000 m3 sten, der kommer til at indgå i reetableringen af revet. Bjergarter fra nord findes allerede i den danske havbund, bragt hertil af gletsjere under sidste istid, og således de samme som stenrevene oprindeligt bestod af.”

Der er krav til både stenstørrelser og modstandsdygtighed overfor forvitring, både kemisk som fysisk, fortæller Rune Kaltoft Nielsen fra Miljøstyrelsen. Ikke et øje er tørt. Og intet under, at det har taget så lang tid at komme i gang. Måske stenene skal pudses først?

Man kan undre sig over, at den nye Havnaturfond kaster sig over et projekt, der dels har været på tegnebrættet i flere år. Og dels på ingen måde vil rette op på vandkvaliteten i et Øresund, som allerede er begunstiget af en stærk og konstant gennemstrømning. Som et af de få farvande herhjemme.

Men det er selvfølgelig en måde at finansiere projektet på, og skade gør det naturligvis ikke. Gavnligt for fiskebestanden vil det efter al sandsynlighed også være. Uanset. Alligevel kan man godt undre sig over prioriteringen.

Der er mange andre steder i Danmark, som har mere brug for en hjælpende hånd.

Men det er naturligvis meget bedre end ingenting.

1. juli 2024

⌘ Klik her for at gå tilbage til Aktuelt 2. kvartal 2024 ⌘

 

Alling Å Revisited

Den lille Alling Å syd for Randers blev landskendt i vinter, da jorden skred under Nordic Waste. Tusindvis af tons svært forurenet jord vandrede nedefter og lagde alt øde. Vi har genbesøgt åen et halvt år senere. Den var ikke nem at finde i det høje græs.

Vi besøgte Alling Å henholdsvis opstrøms og nedstrøms for Nordic Waste. Vi havde frygtet det værste nedstrøms jordskredet, men blev for en gangs skyld positivt overrasket:

Vi fandt ganske vist mange flere insekter og krebsdyr i åen oven for jordskredet. Men stødte alligevel på såvel ferskvandstanglopper som majfluenymfer og små signalkrebs nedstrøms katastrofeområdet. Sågar en lille stime aborrer var der. 

Strømmen fører hele tiden ny fauna med sig nedefter, hvor den så forhåbentlig kan etablere sig. Nabo Henrik og jeg følger løbende udviklingen, mens Alling Å forhåbentlig finder sit nye leje i den fede østjyske muld og fiskene atter indfinder sig.

Tungmetallerne forsvinder ikke af sig selv. Barium, nikkel og kobber med flere vil være en fast bestanddel af Alling Å’s økosystem i mange år fremover.

©️ 2024 Steen Ulnits

Phantastiske Phoslock

Silkeborg Kommune har netop klargjort en ny badesø til kommunens badeglade borgere. Disse har hidtil måttet tage til takke med den naturligt rene Almind Sø, som derfor i perioder har været noget overbelastet med badegæster.

Den nye badesø er Lyngsø, som er beliggende mellem tæt bebyggelse i nord og den langt større Almind Sø i syd, har længe været hårdt belastet med næringssalte fra omgivelserne.

Det er disse næringssalte, der har resulteret i algeblomst og uklart vand samt en uønsket stor bestand af skaller og brasen. Disse tusindbrødre er nu fisket op, så større rovfisk atter kan få en chance.

Søen er herefter kemisk behandlet med stoffet Phoslock, der binder fosfat i vandet, så det ikke længere er tilgængeligt for søens alger.

Phoslock indgår en kemisk forbindelse med vandets fosfater, som er begrænsende for søens algevækst, og udfældes siden til søbunden. Her fastholder det fosfaterne, så vandet igen kan blive klart og tiltalende for både fisk og badegæster.

Phoslock er en modificeret udgave af lerarten bentonit, hvor man har udskiftet naturlige natrium og calcium-ioner med stoffet lanthan.

Herved får man et stof, der binder vandets fosfor, og som derfor kan bruges til kemisk rensning af fosforbelastede søer. Disse bliver atter klarvandede efter behandling – forhåbentlig i lang tid og til glæde for både fisk og vandplanter.

Skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen opfordrer til, at søens nye brugere passer godt på det nye badevand:

  • Undlad at benytte søen som toilet. Find nærmeste toilet på websitet udinaturen.dk
  • Bad fra badebroen for at skåne søbredden og vandplanterne i den øvrige del af søen. 
  • Undgå at fodre fugle med brød. Det tilfører søen uønskede næringsstoffer.
  • Tag altid dit affald med hjem.

Nærmere oplysninger hos skovrider Hald på +45 22 88 99 90.

* Phantastiske Phoslock

I hav og fjord er det normalt kvælstof, som er den begrænsende faktor for opblomstringen af alger og efterfølgende iltsvind. I søer og lukkede fjordområder er det i stedet fosfor, som normalt er det begrænsende stof.

Kemisk rensning af forurenede søer som Lyngsø ved Silkeborg er en relativt ny foreteelse. Man har længe benyttet sig af kemisk rensning til fældning af fosfor i kommunale rensningsanlæg, hvor man typisk benytter kalk eller aluminiumsulfat til fældning af fosfor. 

Kalk resulterer i høje pH-værdier, som må nedbringes inden udledning til recipienten. I reglen med brug af saltsyre. Ikke mindst i et land som Danmark, hvor søvandet i forvejen typisk er meget basisk, er dette vigtigt.

Aluminiumsulfat resulterer i store mængder aluminium i det rensede spildevand, hvilket bevirker lave pH-værdier, som kan neutraliseres og hæves med kalk. Det resulterer også i store mængder slam, der kan være svært at bortskaffe.

Phoslock er i den forbindelse et relativt nyt produkt, hvis langtidseffekt på vandmiljøet desværre stadig er ukendt. Det er udviklet i Australien i 1990’erne og første gang anvendt i stor skala i 2000. Benyttes i dag mere i Tyskland, Holland og England – end i hjemlandet Australien.

Aktivstoffet i Phoslock er grundstoffet lanthan, som i for høje koncentrationer kan være giftigt for vandlevende organismer. Der en risiko for ophobning af stoffet i vandmiljøet, hvorfor man skal være forsigtig med dosering og opblanding.

Lanthan er et grundstof med symbolet La og atomnummer 57 i det periodiske system. Det er en af de såkaldt sjældne jordarter, som bruges til mange forskellige industrielle formål. Heriblandt fremstilling af katalysatorer og brændselsceller.

Hvad stoffet kan betyde for mennesker i lanthan-behandlede badesøer vides ikke.

Vi venter derfor spændt på langtidseffekterne af Phoslock. Og der er adskilligt flere danske søer, som i den kommende tid også skal kemisk renses. Ellers kan de ikke leve op til Vandrammedirektivet fra EU.

Desværre kan vi ikke på tilsvarende vis kemisk rense hele den forurenede Limfjord. Her er det nemlig kvælstoffet, som kvæler vandmiljøet. 

Og landbruget, der dræber alt liv i fjorden.

Det må de nemlig godt.

©️ 2023 Steen Ulnits

* Kemisk rensning

⌘ Læs meget mere om biomanipulation i artiklerne her ⌘

Her kan du også finde en liste over alle de 24 danske søer, som fremover skal kemisk renses.

 

FMC Cheminovas spildevandsudledning

– Regner Region Midtjylland og Lemvig Kommune mon eget spildevand med i FMC Cheminovas udledninger?

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver:

“Mens vi venter på Godot. Eller rettere sagt: ”Høringen” i Folketinget den 12-6-2024 omkring DR-afsløringen af FMC Cheminovas spildevandsudledning til Vesterhavet.

Det handler om, hvordan Miljøministeriet på kreativ vis var i gang med at ”puste” udledningstilladelsen op, så den også kunne rumme de offentlige udledninger.

Det er i bund og grund en gang rod. Miljøministeren agerer, som om det kun er FMC´s processpildevand, der udgør problemet. Men sådan hænger det slet ikke sammen. I virkeligheden kan det endda være, at FMC’s processpildevand udgør den mindste del af problemet.

Problemet er efter min opfattelse ikke FMC’s processpildevand. Problemet er, at myndighederne (Miljøstyrelsen, Regionen og Lemvig Kommune) selv har store mængder forurenet grundvand, som de skal have ledt ud gennem FMC’s rensningsanlæg. Så meget, at det vælter det samlede udledningsregnskab.

Det er her, Miljøministeriets kreative miljøregnskab bliver en realitet. Her, DR 21-søndag tager dem med bukserne nede – i færd med at pynte på regnskabet, så det i tilgift også kan rumme det forurenede grundvand.

Ud over det, så har myndighederne et forklaringsproblem for flere andre udledninger af forurenet grundvand. Når det forurenede grundvand ledes gennem rensningsanlægget, bliver det ”registreret” og en del af det samlede regnskab. Og det giver myndighederne et nyt problem.

– Har FMC overhovedet en udledningstilladelse til det forurenede grundvand fra myndighederne?

Men kan man nu lede det forurenede grundvand direkte ud til havet eller fjorden, så bliver det ikke ”registreret” og kommer dermed ikke med i regnskabet – den samlede belastning af hav og fjordmiljøet.

Det ser vi eksempelvis på det forurenede grundvand, som tilgår Limfjorden fra Rønland. Altså uden om rensningsanlægget, og det er ikke små mængder – helt op til 9.000 gange over Vand Kvalitets Kravet (VKK).

Her ligger Regionen og Miljøstyrelsen lige nu i retssag om, hvis ansvar det så er. Også afværgen under Thyborøn By i Lemvig Kommune kører uden om den ”registrerede” belastning af hav og fjordmiljøet.

Grundvandet under byen bliver pumpet ”urenset” over i Thyborøn Sø, hvor man har åbnet slusen, så søens vand og dermed det forurenet grundvand har fri adgang til Limfjorden. Man udleder altså forurenet og urenset grundvand ud til Limfjorden, fra Thyborøn by via Thyborøn sø.

Derudover har vi den registrerede og/eller skønnede udsivning til Limfjorden fra Den Gamle Fabriksgrund og Depot for Tungmetalforurenet Havneslam. Det udgør tilsammen 30.000 m3 forurenet grundvand.

Den samlede tilførsel af forurening til hav- og fjordmiljøet omkring Cheminova er enorm. Vi kan derfor ikke kun koncentrere os om fabrikkens spildevandsudledning fra rensningsanlæg til Vesterhav, når vi snakker Vandrammedirektivet fra EU.

Direktivet dækker nemlig hele vandmiljøet. Både hav og fjord. Her er det derfor den samlede belastning til både Vesterhav og Limfjord, vi skal regne med.

Men det gør man ikke i øjeblikket, hverken i Miljøministeriet eller i den pågående ”høringsproces”. Og det er forkert.”

Tekst:

Bjarne Hansen

Miljøforkæmper, Thyborøn

Indlægget er bragt i Lemvig Dagblad

Foto: Steen Ulnits