* Havet mere forurenet end antaget
Det burde ikke komme som nogen overraskelse, men gør det åbenbart alligevel:
De danske farvande er forurenet med rundt regnet dobbelt så mange miljøfarlige stoffer, som myndighedernes tilstandsvurderinger i årevis har vist. Det fortæller Danmarks Radio.
Stort set samtlige 123 vandområder langs de danske kyster er i dag forurenet med flere stoffer, end Miljøministeriet hidtil har villet fortælle. Selv om man udmærket vidste det.
En række miljøfarlige eller i hvert fald miljøfremmede stoffer, hvis fulde konsekvenser vi slet ikke kender til, bliver først nu og fremover regnet med i vurderingerne af havets sande tilstand. Det viser interne dokumenter fra Miljøministeriet, som DR har fået aktindsigt i.
“Den nye tilstandsvurdering viser, at der er en meget større forurening, end vi havde tænkt”, udtaler professor i miljøbiologi og forurening ved Roskilde Universitet Henriette Selck, der samtidig er seniorkonsulent i Tænketanken Hav.
Well, well, well. Selck og Hav må nu nok tale for sig selv. Vi andre har jo i årevis ikke kun troet, men også vidst, at det flyder med diverse miljøfremmede stoffer i de indre danske farvande. Såmænd også de ydre, hvis vi tager forureningen fra Cheminova med. Det har Miljøstyrelsen jo selv givet tilladelse til.
Vi har også undervejs spurgt ind til disse “nye” stoffer, der fra tid til anden uforvarent og ubekvemt popper op. Men uden held. Der har helt enkelt ikke været interesse for at dykke dybere ned i suppedasen af udledte kemikalier. Dette ud fra devisen “hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”. Selektiv uvidenhed er som altid det billigste – på kort sigt.
“Der er stor risiko for, at den samlede forurening – den her cocktail af kemikalier – vil påvirke havet. Fordi når kemikalier er sammen, så kan de øge hinandens negative effekt”, siger Selck til Danmarks Radio.
Desværre heller ikke ny viden. Endda meget langt fra. Cocktail-effekten er en længe kendt størrelse, hvis fulde virkning vi desværre kender meget lidt til. Den er helt sikkert større, end vi tror eller håber på.
Vi ligger således fuldstændig, som vi har redt. I den suppedas, vi selv har skabt. Med en klar viden om, hvad vi foretog os.
Uden at kende de endelige konsekvenser.
4. juli 2025
* Havets Minister: “Dybt alvorligt”
Miljøets Magnus (S), som jo er eller i hvert fald burde være ansvarlig for dette område, kalder den omfattende forurening med de mange miljøfarlige stoffer for “dybt alvorlig”. Så langt kunne Havets selvbestaltede Minister svinge sig op på en dag, hvor der ikke var nogen fest efter fyraften.
“Det viser jo, at vi i Danmark har et gigantisk problem med vores havmiljø”, udtaler han til DR. Imponerende skarpsindigt af Miljøets og Havets Minister.
Betryggende at vide, at de skam godt ved det inde i Miljøministeriet. Men dybt deprimerende, at de har vidst det endog meget længe. Uden at gøre det mindste ved det. Ud over bevidst at udvide fortyndingszonerne ved udledningsstederne, så målingerne her kan komme ned under grænseværdierne. Uden at vandet derfor er blevet det mindste renere.
Men heller ikke nok med det. Regeringen vil nu i ramme alvor ophæve et mere end 40 år gammelt forbud mod at fiske, fange, sælge og sikkert også fortære fisk fra Cheminova. Dette angiveligt “som led i en regelforenkling”, der skal legitimere ophævelsen.
Men både kommune og region advarer på det kraftigste mod at ophæve forbuddet. Det viser en aktindsigt, som Altinget har søgt og siden forholdt fødevareministeren. Han afviser dog, at der skulle være noget problem:
“Vi går ikke på kompromis med fødevaresikkerheden”.
Fødevareminister Jacob Jensen (V)
Jacob Jensen har selv en fortid som lønnet bestyrelsesmedlem hos Musholm Havbrug – den største enkeltforurener af Storebælt.
Fiskeforbuddet ved Cheminova på Harboøre Tange har eksisteret siden 1983. Altså i mere end 40 år. Og der er stadig ikke styr på den gamle forurening fra giftfabrikken på Harboøre Tange – ejheller den fortsatte udledning af nye stoffer til Vesterhavet ved den berygtede Høfde 42.
Det mere end 40 år gamle fiskeforbud er imidlertid en torn i øjet på fødevareminister Jacob Jensen (V), som nu vil ophæve det. Ikke fordi der er kommet styr på forureningen. Det er der ikke. Men for at gøre det lettere at være fisker, landmand og fødevareproducent. Så disse lettere kan komme af med deres produkter.
Det er værre at være den borger, der skal fortære fiskene. Eksisterende regler forbyder dog stadig salg af forurenede fisk, lyder ministerens tyndbenede argument argument for at løfte forbuddet.
Hvordan det så end skal håndhæves efter en eventuel ophævelse af det gamle forbud. For hvor er fiskene nu lige fanget?
4. juli 2025
* “Lad være”
– Lad være, lyder det derfor énstemmigt fra Lemvig Kommune og Region Midt, der stadig sidder med aben. Trods ellers et 3-cifret millionbeløb bevilget til netop oprensning af fabriksgrunden. Desværre ikke øremærket præcist nok.
Der er således ikke sket nogen oprensning af giftgrunden. I stedet er der lavet undersøgelser og forsøg og rapporter i lange baner, mens millionerne af skattekroner langsomt er sivet ned i lommerne på diverse rådgivningsfirmaer.
For dem har pengene været som manna fra himlen. Helt uden forpligtelser ud over produktionen af endnu flere hyldemeter rapporter om det samme tema.
Ofte baseret på tidligere rapporter, som allerede er købt og betalt.
Skatteyderfinansieret genbrug.
* Ingen mangel på milliarder
Og det er ikke, fordi der mangler penge, at der stadig ikke er ryddet op i forureningen på Harboøre Tange.
Med regelmæssige mellemrum finder finansminister Nikolaj Wammen (S) frem til nye milliarder, som har ligget og samlet støv i et hjørne. Mens hans regering med hård hånd fjernede Store Bededag for de danske familier. Angiveligt for at spare penge.
Finansministerens seneste opjustering på mere end 50 milliarder kroner betyder således, at prognosen for det berømte økonomiske råderum samlet set er hævet med mere end 100 milliarder kroner – siden den famøse SVM-regering tiltrådte.
De mange penge brænder lidt i nogles lommer. Eksempelvis hos Venstre og Moderaterne, der jo permanent har skattelettelser stående øverst oppe på den obligatoriske “to do” liste.
De har dog ikke været tilstrækkeligt til en genindførelse af Store Hadedag, som Store Bededag tydeligvis er for regeringen.
Det vil jo være et nederlag og tilbagetog af dimensioner for en regering, der selv afskaffede den – omend på aldeles falske forudsætninger.
Det kræver format at erkende begåede fejl, og det format har regeringen desværre ikke. Besparelsen i sig selv er dog peanuts i den store sammenhæng.
Et fuldt udrustet F-35 jagerfly koster i USA i omegnen af 100 millioner US dollars. Det svarer til rundt regnet 633 millioner kroner.
For de tre milliarder skattekroner, der angiveligt blev sparet med afskaffelsen af Store Bededag, kunne man end ikke købe fem nye F-35 fly hos Donald Trump.
Hvis ellers besparelsen havde været reel – i stedet for flygtig og fiktiv, som flere økonomer mener.
4. juli 2025
* Et kvart århundrede med Vandrammedirektivet
EU’s Vandrammedirektiv blev vedtaget den 23. oktober 2000 og trådte officielt i kraft den 22. december 2000. En oplagt julegave til vandmiljøet, skulle man tro. Det var vi i hvert fald mange, som troede dengang.
Direktivet er også kendt som blot Vandrammedirektivet eller EU’s direktiv 2000/60/EF. Formålet var og er at beskytte og forbedre vandkvaliteten i Europas søer, floder, grundvand og kystvande. Direktivet fastsætter blandt meget andet, at alle vandområder skal opnå god økologisk og kemisk tilstand inden for bestemte tidsfrister.
Det skulle som udgangspunkt ske inden 2015 – for ti år siden – dog med mulighed for forlængelse til først 2021 og siden 2027. Vi har således blot to år til at indhente 25 års forsømmelser i. Et kvart århundrede.
Dagbladet Information har kigget en smule bagud og kan konstatere, at det ser værre ud, end det burde gøre.
Dagbladet kan nemlig bringe en afsløring af de seneste regeringers kollektive miljøsvigt. Med et salg af de farligste ukrudtsgifte, der bare stiger og stiger – i stedet for som ellers planlagt at falde.
Siden Socialdemokratiet kom til magten i 2019 – med først Lea Wermelin og siden Magnus Heunicke i spidsen for Miljøministeriet – er landbrugets forbrug af pesticider løbet aldeles løbsk. Vi havde ellers lovet os selv og de øvrige EU-lande, at vi ville halvere forbruget. Blot har vi intet gjort for at nå i mål.
Salget af farlige PFAS-pesticider er tværtimod eksploderet i den seneste tid. Det er stoffer, der nedbrydes til evighedskemikalier, som siden ender i grundvandet. Der er nu pesticid-rester fra landbruget i mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer.
Socialdemokratiet lovede ellers i sidste valgkamp at gøre noget ved problemet. Men partiet mistede desværre ganske ambitionerne, da Mette Frederiksen siden dannede SVM-regeringen – sammen med landbrugerne fra Venstre og Moderaterne.
– Fuck miljøet, lød tilsyneladende det nye kampråb fra den “mærkelige regering”, som statsministeren da også selv kaldte det nye triumvirat.
En smule selverkendelse har hun dog.
4. juli 2025
Bjarne Hansen skriver:
* “Forvirringen er snart total”
“På en eller anden måde har politikerne i Lemvig Kommune fået bildt borgerne i kommunen ind, at hvis der bliver ryddet op på Harboøre Tange, vil det gå ud over kemifabrikken FMC Cheminova.
Risikoen for, at de så vil flytte, bliver stor. Og det er der ingen politiker, som ønsker.
Derfor fastholder lokalpolitikerne lokalbefolkningen i den naive tro, at FMC Cheminova vil lukke eller flytte, hvis der bliver ryddet op i Forskningsfondens gamle forurening.
Hvad siger I: Tror I, at kemifabrikken FMC flytter, hvis vi fjerner f.eks. Høfde 42 Depotet og/eller Den Gamle Fabriksgrund?
Eller er det slet og ret, fordi Lemvig Kommune og Region Midtjylland hellere vil bruge forureningspengene til andre projekter i kommunen? Eksempelvis Klimatoriet i Lemvig, som har kørt på fallittens rand de sidste mange år?
Det er mit indtryk, at befolkningen i kommunen er dødforvirret og ikke kan finde hverken hoved og hale i den forvirring, politikerne har skabt.
Og de kan da slet ikke finde ud af, hvorfor der ikke bliver ryddet op, når Regionen nu har fået alle de penge, de har bedt om og mere til, af Staten.
Og nok værst af alt: Vi har ikke politikere, som vil stå frem og komme med en fornuftig forklaring på det morads, de har lavet, siden pengene er kommet til kommunen. Måske vi skal finde nogle nye?
Endelig skal jeg gengive en sætning fra en blå politiker i Lemvig Kommune: ”Havde Venstre ikke taget sig af sagen, ville vi slet ingen penge have fået”…
Nu er valget begyndt, og sandheden er derfor lagt på is.
Så jeg fik kaffen galt i halsen og kørte hjem igen.
Tillykke med det gode sommervejr.
Med venlig hilsen,
Bjarne Hansen”
* Minkavl bliver forbudt i hele EU
I årtier har dyrevenner over hele kloden kæmpet for at stoppe den forhadte minkindustri, der spærrer pladskrævende rovdyr inde i ganske små bure – med det ene formål senere at flå dem for deres kostbare pels og efterfølgende eksportere de garvede skind til lande som Kina.
I mange lande har kritikken virket og for længst sat en frivillig stopper for dette organiserede dyrplageri. Nu er selveste EU så kommet på banen med et samlet forbud mod minkavl, det dyrplageri og den forurening, opdrættet medfører.
Komitéen for Invasive Arter i EU har således netop sat mink på listen over dyr, man ikke må opdrætte. Det betyder helt enkelt, at al minkavl i EU forbydes. Nuværende avl og relaterede aktiviteter skal afvikles inden for to år.
Det sker desværre ikke med den danske regerings gode vilje.
Danmark kæmpede nemlig imod, som den jo også gjorde det, da et forbud mod brugen af glyphosat i sprøjtegift skulle stemmes igennem.
Trods ellers giftens velkendte effekter.
Dengang sikrede Danmark, med miljøminister Magnus Heunicke (S) i spidsen, ti års fortsat brug af det giftige stof. Danmark var tungen på vægtskålen, men lykkedes desværre med at stoppe forbuddet mod brug af glyphosat, der er aktivmidlet i sprøjtegifte som Roundup.
En stolt sejr for industrilandbruget og Miljøets Magnus. Men et trist sort kapitel på CV’et for Havets Minister, som han havde udråbt sig selv til. Heunicke aspirerer hermed til at blive den mest miljøskadelige miljøminister, Danmark endnu har haft – kun overgået af Venstres Landflygtige Lunde.
Og nu er den så gal igen. I den verserende sag om fortsat minkavl har Danmark igen meldt sig på den bagstræberiske liste over modstandere af ethvert tiltag til gavn for miljøet. Ethvert tiltag, som måtte koste industrien bare det mindste.
Nu er det imidlertid ikke længere Heunicke, der trækker det tunge læs med millionerne af mishandlede mink. Nu er det den stadig nyslåede Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), der vil fortsætte med den danske minkavl. Han har lovet at gøre alt, hvad han kan – for at bevare minkavlen. Om så Danmark skal være den sidste dyremishandler i unionen.
Danmark søger nemlig dispensation til at fortsætte såvel dyremishandling som forurening via en fortsat minkavl. Danmark ønsker som et andet fattigt U-land en særordning, så minkproduktionen kan genoptages efter Corona-krisen.
Mærkeligt, at netop Jeppe Bruus (S) er fortaler for fortsat minkavl. Når det nu var hans egen partifælle Mette Frederiksen (S), der lukkede minkavlen ned. Uden lovlig hjemmel hertil. Eller måske er det netop derfor. Ellers vanker der måske en ny rigsretssag.
Forstå det, hvem som kan. Politik har aldrig rimet på logik. Eller haft det mindste med sund fornuft at gøre.
27. juni 2025
* Gode grunde til at forbyde minkavl
Der er nemlig lutter gode grunde til helt at forbyde minkavl. Endda mange. Både faktuelt baserede og følelsesmæssigt funderede.
Minken er ingen hjemmehørende europæer, men en indført nordamerikaner – præcis som havbrugenes regnbueørreder er det. Minken kom til Danmark i 1930’erne og er en vild nordamerikaner, som kræver masser af plads ude i naturen. Land til at jage på og vand til at svømme i.
Igen af delene får den tilfredsstillet hos danske minkavlere, der holder den indespærret i små trådbure uden mulighed for udfoldelse. I min egen barndom fodrede jeg ofte mink hos min farbror, når vi var i Skagen. Foderet var rådden skidtfisk, som vi hentede nede på havnen. Og lugten glemmer jeg aldrig. Lugten af penge, som skidtfiskerne sagde.
Jeg glemmer heller aldrig de tykke læderhandsker, der lå rundt omkring ved burene, som dengang var større, end de er i dag. Men minkene var også dengang vilddyr, bidske og svære at håndtere.
Industrien var stadig i sin vorden, og dyrevelfærden endnu ikke så elendig som i dag, hvor dyremishandlingen er sat grundigt i system. Præcis som med al andet moderne husdyrhold. Svineavlen ikke mindst.
De fleste forbinder naturligt nok minkavl med dyremishandling, der naturligvis ikke er bevidst. Snarere bevidstløs. Vi har vænnet os til grusomhederne.
Nogle aktivister er gået så vidt i deres godgørenhed, at de er brudt ind på farmene og har lukket de tamme mink ud i naturen. Til stor skade for de vilde dyr og fugle her. Minken er et invasivt rovdyr og direkte skadelig for den øvrige fauna. Ikke mindst ved udslip i stor skala.
De færreste tænker på den massive forurening, som millionerne af mink har tilført miljøet. Minkgylle er nemlig ekstraordinært rig på fosfat, som fordamper fra farmene. Den havner siden ude i en natur, der er sandet og næringsfattig, hvor minkene er flest. Hvor den derfor gør mest mulig skade.
Den fosfortunge minkgylle er gift for vandmiljøet i ikke mindst søer og lukkede fjorde, hvor fosfor i regelen er den begrænsende faktor for algevæksten. Modsat havet, hvor det er kvælstoffet, der sætter grænsen for algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Da den danske minkavl blev forbudt under Corona-krisen, blev udslippet af fosfat følgelig reduceret markant. I 2018 stod minkavlen alene for udledning af godt 3.000 tons fosfor – næsten en fjerdedel af den samlede danske udledning.
I 2020 var nedlukningen en realitet og fosforudledningen fra danske mink dermed fortid. En kæmpegevinst for ikke mindst vandmiljøet.
At genoptage en stærkt forurenende produktionsform som minkavl er derfor så idiotisk, som noget kan være.
Jeg har ledt, men kan desværre ikke finde andre ord, der dækker. Beklager.
27. juni 2025
* En smittespreder af format
Før den nationale nedlukning i november 2020 var der mellem 15 og 17 millioner mink i et Danmark, som havde næsten 100 års tradition for at avle mink.
De mange millioner pelsdyr var fordelt på mellem 1.100 og 1.200 minkfarme i fortrinsvis Nord- og Vestjylland. Danmark var dermed og dengang verdens største producent af minkskind – med en bestand af dyr, der var næsten tre gange større end den danske befolkning selv.
Små 15 millioner mink måtte aflives, da der pludselig opstod risiko for spredning af Corona-virus fra minkfarm til minkfarm. Man havde på daværende tidspunkt endnu ikke udviklet nogen effektiv vaccine, som kunne hindre dels spredning af virus internt på farmene – dels spredning fra mink til mennesker.
I 2020 blev en mutation af det virus, der forårsager Corona eller COVID-19, pludselig opdaget blandt danske minkfarme. En mutation, som viste sig hurtigt at kunne spredes fra mink til mennesker. SARS-CoV-2 var dens videnskabelige navn.
SARS-CoV-2 var og er et godt eksempel på en “zoonose”, hvor sygdomme under særlige forhold kan spredes fra dyr til mennesker og i værste fald forvolde dødsfald. Zoonoser er noget, der primært sker, hvor mange dyr holdes tæt samlet under trange forhold. Hvor dyr og mennesker går tæt op af hinanden.
Da man endnu ikke havde udviklet nogen effektiv vaccine mod den aggressive Corona-virus, så regeringen ingen anden udvej end at aflive hele bestanden af mink. Der var markant risiko for gamle, syge og svagelige patienter på sygehuse og plejehjem landet over.
Minkbranchen var nølende hvis ikke ligefrem modstandere af at følge råd og retningslinjer fra myndighederne. Det officielle dødstal for COVID-19 kom til at lyde på mere end 8.800 danskere. Minkavlerne derimod fik mere end 30 milliarder i erstatning for deres aktivitet eller mangel på samme.
Alene derfor vil det været direkte idiotisk at løbe en nu mere end velkendt risiko for COVID-19 – ved at genoptage den danske minkavl og dermed muliggøre nye og potentielt dødbringende zoonoser.
27. juni 2025
* Naturstyrelsen køber Louisendal
Det går ikke ligefrem hurtigt med at nå i mål for Den Grønne Trepart, hvor alt indtil videre skal ske ad frivillighedens vej.
Naturstyrelsen vil derfor gerne speede processen lidt op og har netop købt det nordjyske gods Louisendal for 143 millioner kroner. Til godset hører 525 hektar drænet og afvandet lavbundsjord.
Købet skal muliggøre et stort klima-lavbundsprojekt ved Storvorde, hvor Naturstyrelsen vil genskabe den afvandede Vaarst Sø. Sælgeren af Louisendal forklarer til mediet AgriWatch om bevæggrunden for salget:
“Vi har for meget lavbundsjord, og det er derfor, vi sælger.
Det er jo besluttet, at der kommer restriktioner og CO2-afgift på jorden, hvis vi fortsætter med at dyrke den.
Så det er jo lidt frivillig tvang det her”.
Carsten Vognsen til AgriWatch
Formålet med klima-lavbundsprojekter som dette er at reducere tilførslen af ilt til den afvandede og tørveholdige jord. Det høje tørveindhold i jorden er opbygget over meget lang tid under naturligt våde og iltfattige forhold, hvor der sker en ophobning af organisk materiale i jorden.
Ved dræning af jorden sænkes grundvandstanden. Tørven blotlægges, og ilten får adgang. Det betyder, at nedbrydningen af jordens kulstofindhold fremskyndes, hvilket udleder CO2 til atmosfæren. En uønsket klimagas, som er med til at øge den globale opvarmning.
Ved at genskabe de naturlige vandstands-forhold ved Louisendal vil mere CO2 blive tilbageholdt i jorden. Samtidig vil genetableringen af søen skabe flere levesteder for plante- og dyrearter.
Fakta: Området er blandt lystfiskere kendt for, at det gennemløbes af Lindenborg Å, som er et af Danmarks klassiske havørredvandløb. Opstrøms projektområdet løber åen i et naturligt forløb. Nedstrøms Vaarst Sø er åen derimod omlagt i en kanal med dige omkring. Kanalen fortsætter til udløbet i Limfjorden.
Kanalisering af åen fandt sted allerede sidst i 1700-tallet, hvor Vaarst Sø blev forsøgt afvandet. Området er del af Danmarks største sammenhængende tørvejordsområde, idet det foruden Lindenborg Ådal omfatter tilstødende ådale ved Øster Å, Haslevgård Å og Skibsted Å. Området fortsætter ud i Lille Vildmose.
27. juni 2025
* Fødselsdagsfest til 45 millioner
– Dollars, that is. Det er den anslåede pris for den kombinerede fødselsdagsparade, som den amerikanske præsident Trump havde beordret til fejring af egen 79 års fødselsdag og det amerikanske militærs 250 års. Begge faldt tilfældigvis på eksakt samme dag, nemlig Flag Day den 14. juni.
Donald Trump er som bekendt en stor beundrer af enevældige diktatorer som Ruslands Vladimir Putin og Nordkoreas Kim Jong Un, der jo begge mestrer store parader med stivbenet strækmarch og tungt isenkram i svære mængder. Trump’s egen militærmarch blev imidlertid en fuser i den helt dyre ende – til 45 millioner dollars.
7.000 amerikanske soldater marcherede ellers gennem Washington DC, mens tunge kampvogne ødelagde den fine asfalt på Constitution Avenue. Formationer af toptrimmede kampfly fløj hen over den tribune, Trump havde fået bygget til sig selv i dagens anledning.
Men det rakte desværre ikke. I hvert fald ikke til at holde den gamle præsident vågen.
Trump måtte flere gange vækkes af forsvarsminister Hegseth, når han sad og faldt hen for åben skærm. “Sleepy Joe Biden”, som Trump døbte sin forgænger, var bestemt bedre til at holde sig vågen på posten. End efterfølgeren “Sleepy Donald Trump”.
En oplagt omskrivning af Trumps’ eget valgslogan “Drill, baby, drill” er derfor blevet:
“Sleep, baby, sleep”
Trump skældte siden Hegseth ud for, at hans soldater ikke tog deres strækmarch tilpas alvorligt. De så ligefrem ud til at more sig, hvilket jo ikke så hverken skræmmende eller mandigt nok ud. Det ville hverken Putin eller Jong Un have accepteret. Der var rullet hoveder på den konto.
Trump var også utilfreds med, at gamle kampvogne knirkede faretruende i bælterne, når de skramlede forbi de få fremmødte ved tribunen.
Det huede ikke den gamle militær(for)nægter, der aldrig selv har gjort tjeneste, men som i stedet købte sig fri – med henvisning til en fiktiv hælspore, der gennem årene havde holdt ham fri af fronten. Og givet ham tilnavnet “Capt. Bonespurs”…
Det hele blev i det hele taget slet ikke så stort, som han havde håbet på. Som han selv havde oplevet det på Bastilledagen i Paris, hvor Macron havde kørt det tunge skyts frem – med fransk sans for storhed uden vulgaritet. Noget, Trump derfor havde håbet også skulle ske på Flag Day i Washington DC.
Til gengæld samlede protestarrangementet “No King Day” ifølge medierne omkring 5 millioner anti-Trumpere landet over. Der var sort af mennesker på gader og pladser i samtlige stater. Flest demokrater, naturligvis, for det var dem, der havde arrangeret. Men også mange utilfredse republikanere.
På Kongens fødselsdag. I protest mod Kongen.
20. juni 2025
* Macron besøger Grønland
Allerede dagen efter den store militærparade og fuseren af en fødselsdagsfest fortsatte nedturen. Frankrigs præsident Emmanuel Macron besøgte nemlig Grønland den 15. juni 2025. Dagen efter festen.
Macron var formelt inviteret af det grønlandske hjemmestyre og den danske regering. Modsat forårets tidligere surprise-gæster Trump Junior og J.D. Vance, der ubeskedent havde inviteret sig selv til Grønland. Blot for at blive til grin heroppe.
Hovedformålet med Macron’s besøg var følgende:
🇬🇱 Fortælle verden, at Frankrig vil oprette et generalkonsulat i Nuuk, Grønland. Som naturlig modvægt til det konsulat, USA har haft i byen siden 2020.
🇬🇱 Markere EU’s og Frankrigs solidaritet med Grønland og Danmark. Besøget var et tydeligt signal om støtte mod tidligere udvist amerikansk interesse for at overtage Grønland.
🇬🇱 Diskutere strategisk sikkerhed i Nordatlanten og Arktis. Kommende samarbejde om sikkerhedspolitik i regionen var et centralt punkt under møderne.
🇬🇱 Sætte fokus på klimaændringer, energi og det grønne skifte. Herunder muligheder for fælles initiativer om energiomlægning og håndtering af klimaudfordringer.
🇬🇱 Drøfte økonomisk udvikling og strategiske råstoffer. Grønlands betydning som mineralrig region var også på dagsordenen, især kritiske råmaterialer til energisektoren.
Sammenfattende kan man konkludere, at besøget var et højt profileret diplomatiinitiativ fra Macron, som hermed understøtter Danmarks suverænitet over Grønland og viser EUropæisk engagement i Arktis samt fokus på klima, energi og sikkerhed.
Der er krummer i den Makron, der jo også har egne atomvåben i ryggen. Så mens Danmark ryster i bukserne over for Donald Trump og frivilligt afgiver suverænitet over dansk jord til amerikanske soldater, som ikke kan retsforfølges her, lægger Frankrig hårdt fra land for at forsvare fælles danske og grønlandske interesser. Måske også lidt europæiske og egne undervejs.
Det var selvsamme Macron og samme Frankrig, der for kort tid siden og fra dag ét af bakkede op om løsladelse af hvalaktivisten Paul Watson fra dansk fangenskab.
Pinligt, at vi heller ikke selv kunne finde ud af det uden fransk hjælp.
Et stort 🇫🇷 Vive la France 🇫🇷 herfra!
20. juni 2025
* Råstof-aftaler med Grønland
Grønland har for ganske nylig – faktisk først i år efter truslerne fra Trump – indgået flere betydelige aftaler om råstofudvinding og samarbejde herom med fremmede lande, især europæiske partnere:
Grønland–EU memorandum om råstofværdi
Den 10. marts 2025 underskrev EU og Grønland således en strategisk partnerskabsaftale om samarbejde omkring bæredygtige råstofværdikæder. Aftalen dækker blandt andet følgende:
🇬🇱 Kompetenceudvikling og forskningssamarbejde
🇬🇱 Integration af kritiske råmaterialekæder
🇬🇱 Infrastrukturprojekter i råstofsektoren
🇬🇱 Miljømæssige ESG-standarder
Dansk-fransk 30-årig aftale om sjældne mineraler
I maj 2025 gav Grønland en 30-årig minedriftstilladelse til et dansk-fransk konsortium om at udvinde den måneagtige sten anorthosit. Denne magmatiske bjergart kan anvendes som et klima-venligt alternativ i aluminiums- og glasfiberproduktion.
Projektet støttes af den franske Jean Boulle-koncern og fonde fra både Grønland og Danmark. Aftalen fremhæves som et strategisk nederlag for USA og understreger Grønlands og EU’s voksende råstofalliancer.
EU’s kritiske råvareprojekter i Grønland
Så sent som den 4. juni 2025 annoncerede EU 13 nye projekter til forsyningskæde for kritiske råmaterialer. Et af dem omfatter udvinding af grafit i Grønland, drevet af selskabet GreenRoc Strategic Materials.
Dette sker som led i EU’s Critical Raw Materials Act fra 2023, med omfattende investeringer på 5,5 milliarder Euro og fokus på at reducere afhængigheden af Kina.
20. juni 2025
* Molybdæn til Finland
En ting er store planer og gode hensigter om fremtidige projekter. Noget helt andet konkrete projekter med tal på.
Den 24. februar 2025 indgik den finske stålproducent med det i danske øren anderledes klingende navn Outokumpu, en 10‑årig såkaldt offtake-aftale med Greenland Resources Inc. om levering af molybdæn fra Malmbjerg‑projektet i Østgrønland.
Aftalen med finske Outokumpu er så konkret, som noget nok kan blive. Den dækker således 3,6 tons molybdæn om året til en samlet værdi på omkring 1,6 milliarder USD. Projektet fokuserer på lavemissions‑produktion og styrker derved Europe’s grønne værdikæder.
Disse aftaler viser en “klar europæisk, primært strategisk orienteret retning med fokus på bæredygtighed, ESG-rammer og at reducere afhængigheder”. Sådan beskrives den nye molybdæn-aftale med Finland.
Tankevækkende, at der ikke er sket ret meget konkret på dette område – indtil nu. Der skulle åbenbart en utilregnelig amerikansk præsident samt trusler om militær overtagelse til, før der kom gang i råstofferne. Med fransk hjælp.
Samtidig balancerer det udenlandsk interesse fra især fra USA og Kina mod Grønlands egne mål om økonomisk og miljømæssig selvstændighed.
Det overordnede mål er naturligvis at gøre det så besværligt som muligt for Donald Trump at annektere Grønland. I så fald skal han jo gå direkte mod alle i den Europæiske Union, der økonomisk set sagtens kan matche De Forgældede Stater.
Grønlænderne selv har jo for længst erklæret, at de ikke vil USA med den orangesminkede præsident og hans øjenskyggede vicepræsident.
Den limpind hopper de ikke på. Hvor vi danskere er lunkne ved den upålidelige Trump, er grønlænderne iskolde.
De gennemskuede ham efter forårets fejlslagne PR-stunt i Nuuk.
20. juni 2025
* Den norske laks i dødsspiral
Det er ikke kun den danske laks, den er gal med. Nedgangen for den norske laks fortsætter også.
Norske laksebestande er nu på et historisk lavt niveau. Antallet af tilbagevendende gydelaks fra havet i 2024 var det laveste, som nogensinde er registreret. Tre af de sidste fire år har budt på rekordlav lakseopgang.
De reducerede laksebestande har flere stedet ført til, at mange elve og de fleste kyststrækninger nu er lukket for fiskeri. Det høstbare overskud, som stadig tåler noget fiskepres, nåede et bundniveau i 2024.
Det fortæller rapport nr. 21 fra Vitenskaplig Råd for Lakseforvaltning. Den fortæller også om årsagerne til den norske laksekatastrofe, vi oplever netop nu. Det drejer sig kort fortalt om menneskeskabte trusler på land og en lav overlevelse ude i havet.
De to største trusler er lakseopdræt og klimaændringer. Lakselus udgør det største enkeltproblem, og der er risiko for, at problemet vokser grundet utilstrækkelige modforanstaltninger.
Værst er det gået ud over laksebestandene i Vestnorge og Midtnorge, hvor påvirkningen fra lakseopdrættet bidrager til en så ringe opgang, at halvdelen af elvene her ikke længere tåler noget fisketryk overhovedet.
Længst mod nord er Tana-laksen stærkt truet. Det skyldes primært foregående års overbeskatning af bestanden. Elven er meget stor og derfor svær at administrere. I 2024 var optrækket mere end halveret i forhold til den allerede lave opgang i 2020-2023, og der er risiko for yderligere nedgang.
Vi kan nu konstatere, at lakseopdrættet er blevet det landsdækkende problem for Norge, som svineproduktionen længe har været det for Danmark.
Et gigantisk svineri og en økologisk katastrofe, vi slet ikke ved hvor ender.
20. juni 2025
* En pukkel af laks i Nordnorge
Det ser ud til, at nordmændene allerede har vinket farvel til den dødsdømte norske vildlaks. Og at man derfor hilser positivt på invasionen af pukkellaks fra Rusland. Så er der da i det mindste stadig laks i elvene, omend ikke af den rigtige slags.
2025 er et ulige år og derfor et af dem, der vil byde på massiv opgang af invasive pukkellaks, hvis to adskilte bestande kun gyder hvert andet år – med suverænt flest i ulige år. De første pukler er for længst stået op i elvene, og mange flere vil følge efter. Tusindvis, for nok er pukkellaksen lille, men den opvejer sin ringe størrelse med et massivt antal.
Ifølge Facebook-siden “Pukkellaks i Troms og Finnmark” har de små pukkellaks nu meldt deres ankomst. En enkelt fisker fik på under to timer 21 pukkellaks med en snitvægt på to kilo. Han var svært tilfreds med fangsten og kalder puklerne for “fine matfisk”, som han gerne filetterer og røger.
Man må jo nøjes med det, man kan få – når man nu næsten har udryddet sine egne vildlaks. Har man smagt pukkellaks, så forstår man, hvorfor denne laks primært bruges til eksport og ofte sælges i supermarkeder som “kanadisk vildlaks”.
Pukkellaksen med det latinske navn Oncorhynchus gorbuscha er nemlig mager i kødet og ikke specielt velsmagende. Men bliver den frosset, eksporteret og solgt som vildlaks, da glider den alligevel ned. Som den suverænt ringeste af de fem arter stillehavslaks.
Der tales lokalt om risikoen for endnu et rekordår for russiske pukkellaks i de nordnorske elve. En norsk filmfotograf fortæller således, at der allerede var flere hundrede laks på de steder, han filmede.
Forrige invasion af pukkellaks var i 2023, hvor Norsk Institutt for Naturforskning (NINA) i Trondheim anslog, at der blev fanget eller observeret mere end en halv million invasive pukkellaks i primært Nordnorge.
579.794 var det officielle tal fra NINA.
20. juni 2025
* Stop for store laks
Efter nogle fantastiske år med fangst af mange og ofte meget store laks i de vestjyske åer, trækker tunge skyer nu op over laksefiskeriet i Vestjylland.
DTU Aqua og Fiskeristyrelsen stopper derfor, midt i 2025-sæsonen, al hjemtagelse af store laks over 73 cm i Storå, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Det er dog stadig tilladt at fange og hjemtage små laks under 73 cm.
Med baggrund i DTU Aquas nye biologiske rådgivning og en ansøgning fra Storå Sammenslutningen om tilladelse til fiskeri og hjemtagning af laks, meddeler Fiskeristyrelsen nu en revideret tilladelse til fiskeri og hjemtagning af laks (Salmo salar) i Storåens vandsystem.
Dette i forhold til den af Fiskeristyrelsen meddelte tilladelse af 13. marts 2025. Det nye initiativ er vigtigt for at sikre en tilstrækkelig gydebestand i Storåen.
DTU Aqua vurderer, at der er biologisk grundlag for at suspendere tilladelsen til hjemtagelse af laks større end 73 cm. Dette på baggrund af et markant fald i fangsterne af store laks og mellemlaks sammenlignet med tidligere år samt fra 2024 til 2025.
På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at betragte de danske laksebestande som et samlet hele. Der kan være forskelle imellem vandløbene, men trenden er markant og tydelig. Det går støt tilbage for de større laks, der tilbringer længst tid i havet. Dem, der er vigtigst for gydebestanden.
Selv de vandløb, der står i den mindst kritiske situation, har behov for yderligere beskyttelse. Dette jævnfør forsigtighedsprincippet og den “adaptive” danske lakseforvaltning.
Den udvidede beskyttelse gælder for Storåen, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Bemærk i den forbindelse, at Skjern Å i forvejen ikke er blevet tildelt en laksekvote i 2025.
Stoppet gælder kun for laks større end 73 cm. Laks på 73 cm eller derunder er ikke på nuværende tidspunkt berørt af stoppet for hjemtagelse. Ikke så længe kvoten er åben.
13. juni 2025
* Antallet af marsvin mere end halveret
Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – i daglig tale blot DCE – har genbesøgt bestanden af marsvin i de indre danske farvande. Og det ser rigtig skidt ud. På bare ti år er bestanden nemlig mere end halveret.
DCE har også denne gang foretaget optælling fra fly og skib i Storebælt, Lillebælt, Kattegat og Vestlige Østersø. De seneste tal stammer fra 2022 og viser, at bestanden er mere end halveret siden forrige optælling i 2012. Dengang var der omkring 40.000 marsvin i de indre danske farvande.
I dag – blot ti år senere – tæller bestanden kun 14.400 individer af Danmarks eneste ynglende hvalart. Bestanden er nu så presset, at den mellemstatslige organisation Helcom – på dansk Helsinki Kommissionen – vil opgradere status for marsvinet fra i dag “sårbar” til “truet” på næste rødliste-opdatering.
Ved den seneste optælling var der fokus på de flere tusinde marsvin, som dengang gik i fiskernes garn og druknede – som uønskede bifangster.
I dag er der så få fisk tilbage i de indre danske farvande, at der ikke garnfiskes nær så meget som tidligere. Så få fisk er der tilbage, at det snarere er fødemangel, der afgør størrelsen på bestanden af marsvin.
DCE regner dog med, at op mod 1.000 marsvin stadig går i garnene hvert år. Det svarer til næsten 7% af den resterende bestand. Det fremgår ligeledes af notatet fra DCE, at støj og forstyrrelser fra skibsfart også påvirker bestanden negativt. DCE anbefaler derfor, at man under sejlads ikke overskrider 5 knob. Dette specielt i Lillebælt.
Af notatet fra DCE fremgår, at etablering af nye stenrev vil kunne hjælpe på problemet. Nye stenrev vil skabe nye levesteder for de byttedyr, som marsvinene lever af – primært torsk og sild.
Nye stenrev vil dog ikke kunne afhjælpe problemer med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød, der er hovedårsagen til fødemanglen.
Problemer, som primært skyldes landbruget.
13. juni 2025
* Hvidvask af sorte mink
Retten i Kolding har netop idømt en 60-årig mand fængsel for hvidvask. Den pågældende har ulovligt solgt minkskind for millioner. Tilbage i 2021 modtog han således mere end 1,5 million kroner i kontanter for salget af omkring 6.000 minkskind.
Den dømte vidste godt, at pengene nok ikke var helt “rene”. Han tilstod derfor at have begået “grov hvidvask” i forbindelse med salget af de sorte minkskind og modtog en straf på ti måneders fængsel – heraf dog kun to ubetingede, som skal afsones bag tremmer eller med fodlænke.
Specialanklager Jhin Lee fra politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) udtalte i forbindelse med dommen, at den dømte godt vidste, at et så stort kontantbeløb næppe stammede fra lovlige aktiviteter.
Hvor pengene kom fra, kunne den dømte dog ikke huske.
Retten konfiskerede samtidig 337.000 kroner og 60.000 euro hos den dømte i sagen, der er blevet så stor, at den har fået sit eget navn: “Operation Bianco”. Flere anklagede venter fortsat på at få deres del af sagen for retten.
Hovedperson i Operation Bianco er en 43-årig kinesisk mand fra Risskov, som tidligere på året blev idømt fem års fængsel for at have indsmuglet 792 kilo hash.
Ritzau fortæller, at han ligeledes blev dømt for at have hvidvasket udbyttet fra salget af hash gennem handel med minkskind.
13. juni 2025
* Overgødede marker
Bedst som Den Grønne Trepart var kommet nogenlunde fra start, faldt der en uventet bombe i de pågående gødningsforhandlinger:
Næsten hver tredje mark i Danmark får mere gødning, end planterne kan optage. Det betyder, at overskydende kvælstof uundgåeligt vil blive vasket ud af jorden – ud i åer, søer, fjorde og til sidst havet. Præcis det, Den Grønne Trepart skal undgå.
Overskydende kvælstof risikerer også at havne i grundvandet, som det allerede er sket flere steder – med Ålborg som landskendt for sit høje nitratindhold i drikkevandet. Nitrat er kendt som kræftfremkaldende stof.
De nye kvælstoftal er ikke helt nye længere. De fremgår nemlig af en rapport, som Aarhus Universitet (AAU) afleverede til SVR-regeringen allerede i marts måned. En rapport, som var tiltænkt de pågående gødningsforhandlinger.
Ifølge tallene fra AAU bruges der især mere gødning end nødvendigt ved dyrkning af afgrøder som silomajs, vinterraps og vårbyg. Fælles for disse afgrøder er, at de primært bruges til dyrefoder. Silomajs til ensilage.
I Danmarks Naturfredningsforening (DN), der som eneste grønne deltager lod sig lokke af Trepartens sirenesang, er man overrasket over tallene. DN kalder de nye tal for “en bombe” og “meget, meget overraskende”.
De burde nu ikke overraske Naturfredningsforeningen, al den stund Danmark i årevis har set stort på reglerne for udledning af kvælstof til miljøet. I et omfang, der flere gange har det EU til at rynke på næsen og bede om en god forklaring.
Danmark tiltrådte jo EU’s Vandrammedirektiv helt tilbage i 2000, hvor vi forpligtede os til at nå en “god økologisk tilstand” i samtlige danske vandmiljøer inden udgangen af 2028. Vi er således i den 11’te time – hvis ikke den 12’te.
De sørgelige kendsgerninger er desværre, at Danmark har gjort meget lidt hvis noget overhovedet for at komme i mål med direktivet. Og at udvaskningen af kvælstof derfor i de seneste år er noget nær uændret.
Løkkes Landbrugspakke fra 2016 var et imponerende selvmål og afgørende skud i foden. Trods mange advarsler om netop risikoen for øget algeblomst med tilhørende iltsvind.
I dag er vi derfor længere fra den “gode økologiske tilstand”, end vi længe har været.
Og lovede for et kvart århundrede siden.
13. juni 2025
* Markager om nye mini-vådområder
Professor Stiig Markager er kendt for at sige tingene, som de er. Ikke som politikerne ønsker, at de var. Nu gør han det igen.
I forbindelse med Den Grønne Trepart, som skal redde det danske vandmiljø fra yderligere forringelser, har dansk landbrug atter taget têten. Man har relanceret de famøse mini-vådområder, der ellers allerede har dokumenteret deres uduelighed til kvælstoffjernelse i større målestok.
I forbindelse med den kommende udtagning af landbrugsjord, som mange danske landbrugere er meget imod, er der atter kommet fokus på mini-vådområderne. En række virksomheder, der rådgiver landbrugerne i forbindelse med udpegning af arealer til udtagning, har nemlig igen peget på mini-vådområder.
De områder og det virkemiddel, der ellers allerede har dokumenteret sin uduelighed til kompensation af Landbrugspakken. Se notitserne herunder. Det er blandt andet rådgivningsvirksomhederne Agillix, Spiras og Velas, der ønsker at gå tilbage til den eklatante fuser fra “Løkkes GødningsGavetid til Landbruget”.
Men reintroduktion af mini-vådområder er en trussel mod Den Grønne Trepart. Det er ifølge professor Markager “den absolut dummeste måde” at nå i mål med trepartsaftalen. Så kontant lyder meldingen fra Stiig Markager.
Markager mener derfor, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) bør lave et fuldstændigt stop for nye mini-vådområder. I hvert fald indtil der ligger en fuldstændig plan for, hvad der skal ske med hele landskabet.
Ellers vil nye mini-vådområder komplicere hele processen med udpegning og udtagning – grundet landbrugets dybt forankrede ønske om at tage mindst mulig jord ud af drift. Etablering af nye mini-vådområder er således de facto landbrugets nye måde at forsinke treparten på.
– Det er den sidste løsning, som skal supplere den overordnede arealudtagning, der ligger i Den Grønne Trepart, slutter professor Markager, der til daglig er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.
Han påpeger samtidig, at mini-vådområder jo slet ikke bidrager til reduktion af de klimagasser, der forårsager den globale opvarmning. Og som i høj grad også ligger til grund for trepartsaftalen.
Den Grønne Trepart drejer sig om i alt 390.000 hektar landbrugsjord, der skal tages ud af drift, så udslippet af kvælstof til vandmiljøet kan reduceres.
Det svarer til 15% af den danske landbrugsjord.
13. juni 2025
* Mini-vådområdernes lyksaligheder
Landbrugspakken, som blev vedtaget i 2015 og implementeret i 2016, havde til formål at øge landbrugets gødningskvoter. Dansk landbrug skulle helt enkelt have lov til at gøde mere, høste mere og tjene flere penge.
Dengang var danske landmænd ikke så godt ved muffen, som de er i dag, hvor den gennemsnitlige danske landmand ifølge LandbrugsAvisen “i snit har 17 millioner på bogen.”
Som modydelse og af hensyn til vandmiljøet blev der indført frivillige miljøtiltag. Man var udmærket klar over, at mere gødning på markerne ville medføre mere kvælstof i vandet. Danmark havde jo tilsluttet sig EU’s Vandrammedirektiv og forpligtet sig til at sikre en “god økologisk tilstand” i alle vandområder.
Et af de vigtigste tiltag til at reducere denne merudledning, var etableringen af de såkaldte “mini-vådområder”. Det er kunstigt anlagte vådområder, som er designet til at rense afløbsvand fra landbrugsarealer for næringssalte – primært kvælstof og fosfor.
Mini-vådområder etableres normalt i lavtliggende områder og er designet til at modtage drænvand fra omkring 100 hektar landbrugsjord. Dette ifølge Miljøstyrelsen.
Idéen som sådan er god nok. Det halter derimod gevaldigt med implementeringen. Erfaringerne viser samtidig, at effekten er meget svingende og ganske usikker. Og at den aftager med tiden.
I bedste fald kan et korrekt designet mini-vådområde reducere kvælstoftabet fra markdræn med op mod 25%. Hvad fosfor angår, kan denne reduktion være helt op mod 50%. På papiret.
Landbrugsstyrelsen har dog måttet erkende, at den faktiske reduktion af ikke mindst kvælstofudledningen til kystnære farvande ofte er lavere end antaget.
Det kan skyldes såvel variationer i drænvandets sammensætning som dimensioneringen af de pågældende mini-vådområder.
Mini-vådområder er derfor en hullet og usikker vej til et bedre vandmiljø. Hvis ikke ligefrem ufarbar.
6. juni 2025
* Et flimrende fatamorgana
Tilbage i 2017 vurderede man, at der skulle etableres mellem 1.000 og 2.000 mini-vådområder for at nå den ønskede miljøeffekt:
En reduktion i kvælstofudledningen, der skulle retfærdiggøre og kompensere for Landbrugspakkens øgede gødningsforbrug. Etableringen skulle ske på frivillig basis.
Imidlertid blev der givet tilsagn til færre end 50 projekter over hele landet. Det satte allerede dengang en tyk streg under, at målet kun vanskeligt kunne nås ad frivillig vej. Hvis overhovedet.
Etablering af mini-vådområder har som forudsagt vist sig effektivt på lokalt plan og i mindre skala. Men det er slet ikke lykkedes at opskalere kvælstofreduktionen, så den bare tilnærmelsesvis kan opveje den øgede gødskning fra Landbrugspakken. Det er ren teori og skønmaleri.
I snart ti år har vi således vidst, at vi ikke nåede målet ad frivillighedens smalle vej. Alligevel er vi ufortrødent fortsat med overgødskningen fra Løkke og Lundes Landbrugspakke. Tilsyneladende med EU’s fulde velsignelse.
Dette med kun alt for synlige resultater såsom algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Samt en slimet suppe af fedtemøg, der kan holde selv de mest hårdføre vandhunde langt oppe på det tørre.
Vi ligger således fuldstændig, som vi har redt, og vi har intet gjort for at undgå dette. Vi har blot fortsat Landbrugspakkens Lyksaligheder med bind for øjnene eller kikkerten for det blinde øje.
Vi har samtidig øget svineproduktionen og dermed den mængde af gylle, der skal spredes over markerne. Gylle, som langsomt, men sikkert lækker ud i vandmiljøet. Hvis det da ikke løber direkte ud over en frossen jord. Det er der masser af eksempler på.
Alt dette uagtet, at vi helt tilbage i 2000 skrev under på EU’s Vandrammedirektiv, der forpligtede os til at opnå en “god økologisk tilstand” i samtlige vore vandområder – ferske såvel som salte.
6. juni 2025
* Villestrup Ådal
En grøn solstrålehistorie fra en smal ådal i Nordjylland.
Villestrup Å er det største af de vandløb, som afvander til Mariager Fjord.
Det vandløb, som via sine dengang mange dambrug bidrog markant til, at fjorden døde af iltsvind i 1997.
Erik Møller Andersen er økologisk landmand med jord til åen. Han leverer årligt 3,8 mio. kg mælk til Thise Mejeri.
Nu har han solgt jord, så et areal svarende til 98 fodboldbaner eller 70 hektar igen kan blive til værdifuld engnatur.
Det betyder en højere biodiversitet og mindre udvaskning af kvælstof til såvel Villestrup Å som Mariager Fjord.
Dette som led i aftalen om Den Grønne Trepart. Med lang vej til de 390.000 hektar.
Faktisk 5.571 gange ovenstående projekt.
* Nyt fra “Tourism Denmark”
Miljøorganisationen Greenpeace ligger ikke på den lade side. Her er deres opdatering på den nye kampagne, som ikke måtte hedde “Revisit Denmark” for turistorganisationen Visit Denmark.
Kampagnen blev derfor omdøbt til og relanceret som “Tourism Denmark”. Den opnåede derigennem langt mere omtale, udbredelse og publicity, end Visit Danmark nok havde ønsket sig og Greenpeace turdet håbe på.
For få uger siden kunne Greenpeace så trykke “udgiv” på en satirisk turistkampagne – “Revisit Denmark” – der viser Danmarks “vidundere” til hele den undrende verden.
To døgn senere lå der et juridisk brev fra Visit Denmark på bordet hos Greenpeace, for advokater har ikke altid god humor.
Organisationen skiftede derfor navn, logo og domæne på 24 timer, og sådan blev Tourism Denmark født.
Den nye turistkampagne har spredt sig langt ud over den lille danske andedam. Greenpeace har således købt annoncer i Bruxelles Lufthavn, hvor EU-embedsmænd flyver ind og ud hver dag.
Organisationen har ligeledes købt et stort billboard i Warszawas centrum, som lyser op i myldretiden og oplyser om de reelle forhold i Danmark. På samme måde har svenskerne har fået deres morgenkaffe serveret med en helsidesannonce i Aftonbladet.
Kampagnevideoen har spredt sig langt ud over landets grænser, og Greenpeace har blandt andet arrangeret cykelture rundt til Danmarks beskyttede natur og uddelt flyers til turisterne om Nordens Døde Hav.
6. juni 2025
* Hvorfor nu al den virak?
Det er der rigtig mange gode grunde til.
Danmark har i årtier brudt helt grundlæggende EU-miljøregler: Vores hav kvæles af kvælstof, intet andet land har dårligere naturbeskyttelse end Danmark, og vi overholder ikke engang basale dyrevelfærdsregler.
Dette gælder ikke mindst millionerne af grise i de danske svinefabrikker og tidligere også pelsdyravlens mange millioner mink.
EU-kommissionen har flere gange hævet pegefingeren, men danske regeringer har gang på gang haft held med at udskyde konkret handling. Derfor er der til dato intet sket.
I de snart 25 år, hvor vi har haft EU’s krav til, at Danmark skulle sikre god tilstand i vores vandmiljø, har landbruget ikke reduceret sin forurening med kvælstof overhovedet.
Nu kalder Greenpeace så Bruxelles og minder EU om, at reglerne altså kun virker, hvis de bliver håndhævet. Og kampagnen er kun lige begyndt. I de kommende uger og måneder har organisationen flere planer for at råbe EU op – om, at Danmark har brug for deres hjælp.
De danske farvande er i disse år og måneder ved at blive kvalt i fedtemøg fra det danske landbrug, som er blandt de mest intensive i hele verden. Hvis ikke det mest intensive.
Det massive overskud af lækkende kvælstof fra de overgødede marker, som dyrkes helt ud til kanten og ind imellem også ud i vandet, resulterer hvert år i algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Samt oceaner af slimet fedtemøg, som ingen har lyst til at dyppe tæerne i. Nogle gange minder havet omkring Danmark mest af alt om den ungarske Balaton-sø, da den havde det dårligst.
6. juni 2025
* Rap-battle på Naturmødet
Hvis man er gammel nok, vil man givet kunne huske en før-præsidentiel Bill Clinton gå på scenen i et amerikansk talkshow, iført sorte briller og saxofon. Det er et billede, mange samtidige stadig har af Clinton.
Det var Clinton’s demokratiske rådgiver Paul Begala, som fandt på denne fremtoning, der måske-måske ikke gav Clinton hans efterfølgende præsidentpost. Det fik i hvert fald Clinton til at træde ud af flokken af kedelige, gråsprængte og habitklædte politikere.
Det var samme Begala, der i 1992 kaldte politik for “show business for ugly people”. Med det udgangspunkt, at man i såvel politik som showbizz har evig brug for opmærksomhed. Men at man i politik ikke behøver skønhed for at slå igennem.
Morten Reimar, som er tidligere rådgiver for såvel Venstre som Radikale Venstre, tager i Altinget skridtet videre:
“Der må gerne være sjov og humor i dansk politik. Men de mange eksempler med politikere på slap line har efterhånden taget overhånd, og det kan give bagslag.”
Morten Reimar i Altinget
Sjov og humor i politik er nødt til at komme fra et autentisk sted, skriver Reimar med direkte henvisning til det netop overståede Naturmøde i Hirtshals. Og den nu landskendte rap-battle med miljøminister Magnus Heunicke (S) ved mikrofonen.
Her manglede nemlig helt den autenticitet, som Reimar efterlyser, og som Clinton netop havde i det pågældende talkshow. Hvis noget skal være sjovt og ikke bare dumsmart. Rappet af en miljøminister, der ganske vist har udnævnt sig selv til “Havets Minister”.
Men samtidig også en minister, som hidtil har gjort beskæmmende lidt for havmiljøet. En minister, som endda har bidraget aktivt med ti ekstra års brug af sprøjtegiften Roundup samt udvidede forureningszoner ved giftfabrikken Cheminova. Det kniber derfor med autenticiteten, som også Reimar efterlyser.
Ikke noget smukt eftermæle for en miljøminister så tidligt i karrieren.
Det er der virkelig ikke meget miljø i, Magnus.
30. maj 2025
* “Lejrskole for en udvalgt, selvsupplerende flok”
“En lejrskole for en udvalgt, selvsupplerende flok og helt igennem indspist.
Fint med gøgl og “sjove” indslag som rappende miljøminister og de navne, der er nævnt her. Det er fint, de kan mødes og klappe hinanden på ryggen.
Men jeg erindrer ikke, at der har været indslag, som har sat aftryk ud over festpladsen i Hirtshals. Ud over når Heunicke optræder på scenen – desværre ikke som seriøs miljøpolitiker.”
Thorkild Ellerbæk på Facebook
* En svag baggrund at brilliere på
Det var og er således en svag baggrund, miljøminister Magnus Heunicke (S) har at brilliere på. I hvert fald hvis han vil rappe morsomt om andre – i dette tilfælde trawlfiskerne, som følte sig nedladende behandlet.
Dette uagtet at Havets selvudråbte Minister jo har ganske ret i, at fiskerne har ødelagt havbunden for sig selv og andre. Og stadig gør det. Men der skulle være fest, og det blev der så også – primært bagefter og et helt andet sted end Naturmødet. Nemlig i dagspressen.
De nordjyske trawlfiskere viste sig nemlig at have et følsomt sind under de barkede næver. De tyndhudede fiskere tålte ikke saglig kritik af deres miljøskadelige trawlfiskeri. En hårdhændet fiskemetode, de endda bedriver med milliontilskud og helt uden afgifter.
Senest blev dansk fiskeri jo sågar fritaget for den CO2-afgift, resten af Danmark betaler. Helt frem til 2030. Og allersenest har en aktindsigt hos Skatteministeriet dokumenteret, at danske fiskere stort set ingen afgifter betaler overhovedet:
“Erhvervet betaler ingen klimaafgifter, ingen grønne afgifter og ingen øvrige afgifter for deres miljøpåvirkning.
I 2023 var den samlede afgiftsbetaling fra fiskeriet på 4,9 mio. kroner – for et erhverv, som samme år havde et bruttoudbytte på 3,3 milliarder kroner og modtog 1,1 milliarder kroner i statsstøtte.
Til sammenligning betalte det øvrige erhvervsliv samlet 30 milliarder kroner i grønne afgifter og 104 milliarder kroner i selskabsskat samme år.”
Emil Nielsen på Facebook
Ovenstående er sakset fra et indlæg af pressechefen for Danmarks Naturfredningsforening, Emil Nielsen, som samtidig er folketingskandidat for SF. Det var ham, der havde søgt aktindsigten.
Havmiljøet ligger heldigvis både ham, SF og DN på sinde. Gid SVM-regeringen ville bekymre sig bare lidt om vores allesammens hav.
Havet omkring Danmark er jo ved at rådne op på vor vagt. Desværre med fuld velsignelse fra vore folkevalgte.
De har nu sovet i timen i et kvart århundrede.
30. maj 2025
* Dumt gjort, men klogt sagt
Emil Nielsen, der er pressechef for Danmarks Naturfredningsforening, slutter ovennævnte indlæg af med følgende hjertesuk:
“Hvor er det skamfuldt at opleve Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne sende milliarder og atter milliarder efter deres venner i fiskeriet – på fællesskabets regning.
Som de økonomiske vismænd kritiserede i denne uge, så er udskydelsen af CO2-afgiften for fiskeriet ren fordelingspolitik, hvor ét enkelt erhverv begunstiges på bekostning af klimaet og skatteyderne.
Det bundslæbende fiskeri er det mest klimaskadelige erhverv, opgjort på CO2-udledning per medarbejder. Erhvervet skader over 40 procent af det danske havareal med tunge og naturskadelige redskaber som bund- og bomtrawl samt muslingeskrab.
De høster fællesskabets fiskeressourcer uden at betale for det. Og nu fritages de for at betale den klimaafgift, resten af erhvervslivet og samfundet betaler – så fiskeriet fortsat kan være det eneste erhverv i landet, der ikke betaler afgifter.
Er det bare mig, som synes det virkeligt er bizart? “
Emil Nielsen på Facebook
Næppe. Men sådan slutter Emil Nielsen det hjertesuk, man som miljøbevidst dansker kun kan tilslutte sig. Én ting er, at samfundet betaler erhvervstilskud til dette og og hint. Det rimelige heri kan altid diskuteres.
Men at samfundet betaler ét erhverv millioner og milliarder for at ødelægge alt for alle andre, det er tudetosset. Lad os bare trække på både smilebånd og skuldre af en festglad Magnus Miljøminister, der på Naturmødet tillod sig at kritisere trawlfiskerne i en rap-battle.
Det var dumt gjort af en minister, der jo bør herske respekt om. Som også efter festen skal kunne forhandle med parterne.
Men det han sagde, var skam klogt nok.
30. maj 2025
* Minister for Grøn Trepart
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus Christensen (S), var før den omdiskuterede rap-battle ude med en melding om, at miljøvenner og miljøfjender “skal tale pænt til hinanden”. Ellers bliver det svært at nå i mål med Den Grønne Trepart.
Det er lettere sagt end gjort. Og svarer vel næsten til, at et voldtægtsoffer skal tale pænt til sin voldtægtsmand. Begrebet voldtægt er blevet brugt flittigt i debatten om netop trawlfiskeriet og dets påvirkning af havmiljøet. Konkret også i Den Grønne Trepart.
Jeppe Bruus er i miljøsammenhæng stadig et noget ukendt navn. Han har siden 29. august sidste år været Minister for Grøn Trepart, som jo først så dagens lys sidste år. Inden da var han skatteminister fra 2022 til 2024.
Som minister for Grøn Trepart er det Jeppe Bruus’ ansvar at koordinere Danmarks grønne politik, herunder implementeringen af Aftalen om et Grønt Danmark. Den skal resultere i, at næsten 400.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift og omlægges til uberørt natur.
Aftalen har til formål at omdanne 10% af landets areal til natur og skov, forbedre vandkvaliteten, øge biodiversiteten og reducere landbrugets miljømæssige fodaftryk. Samtidig skal der sikres en stærk og konkurrencedygtig landbrugssektor.
Noget af en mundfuld, som Bruus ikke uventet har haft svært ved at gabe over. Med næsten lutter modstridende interesser. Og et landbrug, der per definition er bagstræberisk og fodslæbende. I hvert fald hvad miljøtiltag angår.
Dansk landbrug er således hovedårsag til, at der stort set ikke er blevet noget ud af de frivillige aftaler, der ellers fulgte med Løkkes og Lundes fatale Landbrugspakke fra 2016. Et flimrende fatamorgana af kvælstof-reducerende mini-vådområder, der blev ved tanken.
I sin tid som skatteminister havde Jeppe Bruus dog lidt mere held i miljøsprøjten. Således introducerede Jeppe Bruus blandt meget andet en grøn afgift på flyrejser. Dette for at finansiere luftfartssektorens overgang til en mere bæredygtig praksis fra 2025.
Det tiltag bør han bestemt roses for. Det er mere tvivlsomt, om hans nylige kamp for at gøre ulven jagtbar i dagens Danmark også kommer på positivlisten.
Selv om det nok primært er sket for at gøre arbejdet i Den Grønne Trepart mere spiseligt for landbrugere, fåreavlere og folk med børn i barnevogn.
30. maj 2025
* Til Naturfest i Hirtshals
Hvis moral er godt, så er dobbeltmoral ofte dobbelt så godt. Det er et ordsprog, som mange politikere desværre efterlever.
Tag nu blot Naturmødet i Hirtshals, som netop er under afvikling. Det er der gået politik og populisme i, så politikere fra nær og fjern flokkes for at tale naturens sag. Som de jo også flokkes på Bornholm for at tale folkets sag ved Folkemødet dér. Over en masse godt øl og god mad.
Helt galt er det imidlertid gået i år, hvor miljøets festglade minister førte an som forsanger i en selvkomponeret rap-sang. Nordjyske medier stod klar med kameraet for at forevige ministerens debut som rapper. Publikum skulle skråle “fri”, når han selv rappede “trawl”.
En ædel udmelding, når man nu er minister for miljøet og derfor gerne skulle passe godt på det. Hvilket jo ikke er i foreneligt med miljøskadeligt trawlfiskeri. Og i klar uoverensstemmelse med udøverne af den skadelige aktivitet – erhvervsfiskerne.
”Vores rigtig gode venner i fiskeriet har i årtier ødelagt det danske hav med bundtrawl,” lød det fra en optændt miljøminister Magnus Heunicke (S) foran et begejstret publikum. Ministerens ord faldt under den indledende aftenfest på Naturmødet i Hirtshals.
Nu er Hirtshals jo en fiskerby af Guds nåde, og Heunickes ord faldt derfor ikke i god jord eller smulte vande. Den lokale formand for fiskeriforeningen tog i hvert fald hans udmelding ilde op og kaldte sågar ministerens festglade optræden for “fuldstændigt ude af proportioner”.
Heunickes partifælle og ministerkollega, Jeppe Bruus (S), havde ellers kort forinden lagt op til en mere forsonlig tone mellem miljøvenner og miljøfjender. Ellers vil det blive svært at findes fælles fodslag i fremtiden, mente han. Den opfordring havde Magnus Heunicke åbenbart ikke hørt – i kampens eller festens hede.
EkstraBladet kunne i 2021 fortælle, hvordan politiet i København ved midnatstide var blevet tilkaldt af naboer til en højrøstet fest arrangeret af landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) – med deltagelse af Magnus Heunicke (S), som dengang var sundhedsminister.
Rasmus Prehn har i mellemtiden droppet Folketinget og helliger sig nu økologien. Mens Magnus Heunicke har droppet sundheden og nu er blevet minister for miljøet. Et skift, han desværre ikke er sluppet heldigt om ved – i hvert fald ikke set med miljøets øjne.
Man kunne ønske sig, at Miljøets Magnus og Havets selvbestaltede Minister ville feste lidt mindre og gøre lidt mere for netop miljøet.
Indtil videre er det jo primært blevet til ti år mere med sprøjtegiften Roundup og udvidede fortyndingszoner ved blandt andet Cheminova. Ikke noget kønt eftermæle at sætte sig som miljøminister så tidligt i karrieren.
Magnus Heunicke meldte også fra, da Vejle Fjord blev begravet sidste år. Han ville hellere klippe snore sammen med Dronning Mary. Måske der var en fest bagefter. Og et godt glas med andet end beskidt fjordvand.
23. maj 2025
* Naturnationalpark Fussingø åbner snart
Landets første Naturnationalpark ved Fussingø står nu klar til åbning den 21. juni i år. Dette efter flere års tilløb, masser af anlægsarbejde og en hel del lokale skærmydsler.
Det har næppe heller fremskyndet processen, at den daværende skovrider for Fussingø, Peter Brostrøm, har tilbragt en del tid i retssystemet – efter en politianmeldelse, der verserede længe.
Peter Brostrøm er i Danmark nok mest kendt for sin bror Søren Brostrøm, der jo håndterede folkesundheden med fast hånd under Covid-krisen og dér blev et kendt ansigt på TV.
Skovrider Brostrøm selv har netop fået en dom på tre måneders betinget fængsel for vanrøgt og dyremishandling på statens arealer i Mols Bjerge, der også ligger under Naturstyrelsen Kronjylland.
Peter Brostrøm har anket dommen, der blev udløst af en politianmeldelse tilbage i 2021. Samt megen forudgående omtale i lokalpressen og mange oprørte beboere.
Lokale borgere havde længe iagttaget, at kreaturerne i området så udmagrede ud. De fik intet foder, men endte med at gnave bark af træerne i op til to meters højde. Der var ligeledes tilfælde af drægtige køer, som aborterede dødfødte kalve.
Politiets specialanklager Katrine Klausen havde derfor ønsket, at de pågældende to personer fra Naturstyrelsen skulle idømmes fængselsstraf. Heriblandt skovrider Brostrøm. Hun havde også ønsket, at de to skulle fradømmes retten til at beskæftige sig med dyr i fem år.
“De har med åbne øjne nedprioriteret dyrevelfærden for at fremme biodiversiteten. Det kan ikke udelukkes, at de på ny kan tilsidesætte dyrevelfærden”.
Det sagde specialanklager Katrine Klausen under sin procedure. Retten i Randers endte dog med at afsige en dom på tre måneders betinget fængsel til såvel skovrider Brostrøm som en tidligere ansat og i mellemtiden pensioneret medarbejder ved Naturstyrelsen.
Peter Brostrøm har været hjemsendt fra arbejde, siden der blev rejst tiltale mod ham.
23. maj 2025
* Livsfarlige læsioner
Har man som jeg i perioder haft sin daglige gang i Mols Bjerge, vil man vide, at der længe havde været problemer på statens arealer her.
Problemet skyldtes især en mangelfuld indhegning af kvæget på statens græsningsarealer. Det kulminerede i 2020, hvor en ældre kvinde blev trampet ned af bissende køer på stranden. Hun var så ilde tilredt, at hun måtte hentes i helikopter på stranden og herfra flyves til akut behandling på intensiv afdeling.
Et under, at kvinden overlevede mødet med det bissende kvæg og de skarpe klove med følgende mange læsioner:
Ni brækkede ribben. To punkterede lunger. Den ene kollapset. Dobbelt kravebensbrud. Et knust skulderblad samt en brækket arm. Hertil voldsomme hudlæsioner fra køernes skarpe klove.
Et voksent kreatur kan veje op til et halvt ton og er derfor livsfarligt at blive trampet ned af. Efterfølgende blev skovrider Peter Brostrøm anklaget for mangelfuld indhegning, der tillod dyrene adgang til en dårligt skiltet og hegnet strand. Læs og se gerne fotoreportagen fra den dramatiske hændelse:
https://ulnits.dk/biologi/de-gale-koeer-paa-helgenaes/
Sagen fik ikke noget retsligt efterspil, da den pågældende kvinde og hendes familie ikke ønskede det. Men det bliver næppe skovrider Peter Brostrøm, der kommer til at åbne Danmarks første såkaldte “naturnationalpark” ved Fussingø. Så meget ved vi.
Det gør i stedet miljøminister Magnus Heunicke (S), som den 21. juni kommer forbi for at klippe snoren til den nye naturnationalpark med forkortelsen “NNP Fussingø”. Det er lidt nemmere at sige og skrive.
Med Miljøets Magnus som DJ skal det nok blive en rigtig naturfest.
Som den netop afholdte ved Naturmødet.
23. maj 2025
* Bestyrelsen for NNP Fussingø
NNP Fussingø er forkortelsen for det 833 hektar store naturområde, som nu er hegnet inde af et 14,5 km langt hegn. Dette for at holde på de stude og kronhjorte, som skal sættes ud for sikre afgræsning og en større biodiversitet end hidtil.
Porte i det høje stålhegn skal samtidig sikre gæster adgang til naturnationalparken – om de så er til fods, til hest eller på mountain bike. De sidste ganske omdiskuterede. Håbet er, at de udsatte dyr vil kunne trives med de mange lokale brugere af området.
Den tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund (V) er politisk valgt formand for NNP Fussingø. Randers Byråd har indstillet Karen Lagoni (S) til bestyrelsen.
Danmarks Naturfredningsforening har indstillet Christian Halgreen, mens Dansk Ornitologisk Forening har udpeget Jens Bonde Poulsen. Danmarks Jægerforbund har indstillet Kristina Begtrup Pedersen til bestyrelsen.
Friluftsrådet stiller med Ove Hessellund Pedersen, mens Spejderne har valgt Henrik Hornum og Dansk Orienteringsforbund Anders Ladefoged. Danmarks Idrætsforbund stiller med Solveig Topp, mens DGI har udpeget Jane Østergaard til bestyrelsen.
Hestefolket er repræsenteret af Bodil Sørensen fra Dansk Rideforbund samt Lene Steentoft Steen fra Dansk Islandshesteforening. Fussingø Ride- og Køreforening stiller med Anna Feldberg Marsbøll, mens Danmarks Cykle Union har peget på Christian Rothmann.
Fussingøgruppen stiller med Inger-Lise Mørup, mens Naturnationalpark Fussingøs Venner har peget på Peter Styrbæk de Lasson. Brugerrådet for Naturstyrelsen Kronjylland har valgt Egon Thomassen.
Brugerlaug Fussingø har udpeget Lene Stentoft, mens Fussing Sø Bådelaug er repræsenteret af Anton Christensen. Foreningen Badepladsen Fussingø stiller med Anette Jellesen.
Endelig har Ålum og Omegns beboerforening indstillet Thea Glad, mens Finn Brødløs repræsenterer Øster Bjerregrav & Over Fussing Beboerforening.
Man må således konstatere, at naturen er svagt repræsenteret i bestyrelsen for den nye Naturnationalpark Fussingø – sammenlignet med de øvrige brugergrupper af området.
Man kan måske også konkludere, at Naturstyrelsen nok har lært af sine fatale fejltagelser med mangelfuld indhegning af græssende kreaturer i Mols Bjerge – med en massiv indhegning af kvæg og kronvildt i NNP Fussingø som det synlige resultat.
14,5 km højt stålhegn blev det til. Samt et antal store færiste støbt i beton.
23. maj 2025
* Fra biolog til milliardær
Der var engang en havbiolog, som kunne mere end bare lægge to og to sammen.
Havbiologen var Jacob Jelsing, der for længst har lagt sin fortid som lavtlønnet biolog bag sig. I dag er han nemlig milliardær. Han valgte fornuftigt nok at skifte hest, mens den stadig var i vadestedet og helt nye muligheder viste sig. Respekt for det.
Jelsing var en af de første til at miste tiltroen til den opreklamerede Grønne Trepart, som jo skulle og stadig skal redde verden – i hvert fald den danske under og over vandet. Han kunne hurtigt lægge to og to sammen og indså snart, at Den Grønne Trepart aldrig ville komme i mål. I hvert fald ikke i hverken hans eller vor levetid.
“Det er mig en gåde, at landbruget får lov at fortsætte.”
Jacob Jelsing i Dagbladet Information.
Jacob Jelsing mistede tålmodigheden og troen på den Grønne Trepart. I stedet begyndte han, med sin egen milliardformue i ryggen, at opkøbe landbrugsejendomme for at omlægge markerne til skov og natur.
Inden da havde han sammen med Information sat nedenstående lille regnestykke op, som tydeligt viser det totalt urealistiske i projektet. At vi aldrig nogensinde når i mål med Den Grønne Trepart. I hvert fald ikke i vor levetid. Den er et rent fatamorgana.
Treparten er tilsyneladende primært skabt for at rejse yderligere støttekroner til de implicerede parter. På bedste Trump-manér – med skattelettelser til de i forvejen rige medlemmer, som betales af de fattige skatteydere.
En omvendt Robin Hood.
23. maj 2025
* “Jeg tror simpelthen ikke på det”
Frem til 2030 skal der ifølge Den Grønne Trepart udtages 140.000 hektar lavbundsjord for at skabe eller genskabe vådområder og med dem mere natur i det forarmede danske landskab.
Regner man blot en smule videre, skal der inden 2030 udtages 75 hektar landbrugsjord – hver eneste dag. Det svarer i runde tal til 110 fodboldbaner efter internationale mål. Og frem til 2045 skal der rejses 250.000 hektar ny skov. Det svarer i runde tal til næsten 50 fodboldbaner om dagen – de næste tyve år. 34 hektar.
Målet for skovene kræver ifølge minister for Den Grønne Trepart, Jeppe Bruus (S), at der plantes omkring én milliard træer. Det er 5.700 træer i timen. Hver eneste time frem til 2045.
Man skal ikke have hverken studenterhue eller en doktorgrad i raketvidenskab for at se det totalt urealistiske i regeringens grønne skønmaleri for fremtiden. Det viser ovennævnte regnestykke, som er hentet fra Dagbladet Information.
“Det kan man jo ikke, som tingene er nu. Jeg tror simpelthen ikke på det”
Jacob Jelsing om Den Grønne Trepart
“Det kan man jo ikke, som tingene er nu. Jeg tror simpelthen ikke på det”, siger Jacob Jelsing om den samlede opgave, som Den Grønne Trepart har givet sig selv. Og fire milliarder i yderligere tilskud. I tilgift til de 12 milliarder, landbruget allerede modtager i støtte – årligt. Penge skal der til – tag selv.
Jelsings hjertesuk kommer med henvisning til det beskæmmende lille areal af færdige projekter, der hidtil er præsteret. Siden 2021 er der således kun færdigetableret lavbundsprojekter på omkring 187 hektar. Ud af de 140.000 hektar, der skal inddrages inden 2030. Vi er således end ikke kommet ud af starthullerne endnu.
I det tempo når vi aldrig i mål. Men det har nok heller aldrig været det reelle formål. Lad os have en fest i stedet – for skatteyderkroner.
Miljøets Magnus er selvskreven DJ.
23. maj 2025
* “Målrettet kvælstofregulering”
Hvis du ikke allerede vidste det:
Landbrugsstyrelsens opgaver med arealomlægning i henhold til Den Grønne Trepartsaftale er nu overgået til henholdsvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt den mere mundrette Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Forhåbentlig komplicerer denne omlægning ikke den allerede komplicerede opgave yderligere. Det er slemt nok i forvejen. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke skal tage telefonen på den første af de to adresser…
Landbrugerne har haft mulighed for at søge om tilskud til at etablere målrettede efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, som skal forhindre overskydende kvælstof fra markerne i at blive udledt til vandmiljøet.
Ansøgningsrunden for tilskud til målrettet kvælstofregulering er nu slut. I år omfatter ordningen 66 kystvandoplande, hvor der er behov for at reducere kvælstofudledningen. Ud af Danmarks i alt 108 kystvandoplande.
Der er søgt om tilskud svarende til ca. 335.000 hektar målrettede efterafgrøder ud af et vejledende indsatsbehov på ca. 365.000 hektar efterafgrøder. De to nye styrelser har nu prioriteret de ansøgte efterafgrøder og alternativer for de 66 kystvandoplande.
Selvom indsatsbehovet på landsplan ikke er nået, er der nogle kystvandoplande, hvor der er modtaget flere ansøgninger, end der er behov for.
Styrelserne har derfor prioriteret ansøgningerne i disse oplande efter deres forventede effekt. Efterafgrøder placeret på marker med lav retention (:tilbageholdelse) har naturligvis førsteprioritet, da de har den største effekt i forhold til at reducere udledningen af kvælstof.
I år får omkring 7.110 landbrugere tilsagn til alle eller nogle af de ansøgte marker. Omkring 140 landbrugere vil omvendt få afslag til alle ansøgte marker, fordi der er overansøgt i deres kystvandopland.
16. maj 2025
* Naturstyrelsen beskærer Den Grønne Trepart
Hvis man troede, at dansk landbrug som stiftende medlem af Den Grønne Trepart ville gået positivt ind i debatten om det belastede danske vandmiljø, så må man desværre nok tro om.
Da Venstre tilbage i 2016 indførte den famøse Landbrugspakke, som gav landbruget tilladelse til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil, lovede man anlægge et stort antal såkaldte “mini-vådområder” rundt omkring i landet.
Ifølge Den Grønne Trepart skal små 400.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift for at mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet i tilstrækkelig grad. Så det får mulighed for at nå den “gode økologiske tilstand”, vi skrev under på med EU’s Vandrammedirektiv – fra 2000.
Nu her et kvart århundrede senere må vi beskæmmede konstatere, at vandmiljøet i stedet har fået det endnu dårligere. Ikke mindst på grund af Løkkes Landbrugspakke og de lovede mini-vådområder, som aldrig blev til noget. Varm luft på våde enge. Løgn og latin.
De indre danske farvande kvitterer nu for det overskydende kvælstof med slimet fedtemøg i vandet og på stranden, algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Senest er Naturstyrelsen sågar gået i gang med at indskrænke et område ved Skjern Å, der ellers var udlagt til vådlægning og udtagning af drift. Således har styrelsen reduceret den oprindelige størrelse på et projekt i Skjern Enge fra 1.500 hektar til nu kun 1.100 hektar.
Undersøgelsesområdet for det oprindelige projekt på cirka 1.500 hektar er vist med gult. Naturstyrelsen vil gå videre med projektet inden for den røde streg, der omkranser cirka 1.100 hektar.
Kort: Naturstyrelsen
* Lang vej til de 400.000 hektar
Der er således rigtig lang vej til de 400.000 hektar, som skal udtages – hvis man allerede i det allerførste år reducerer oprindelige planer med mere end en fjerdedel. I det ovennævnte tilfælde fra 1.500 til 1.100 hektar.
Minister for Den Grønne Trepart, Jeppe Bruus (S), skal i så fald have ekstra travlt med andre områder, som må lægge jord til i stedet. Som kompensation for indskrænkningen. Og så er der jo også lige nogle uheldige ulve, som skal skydes.
Den lille Ganer Å løber ud i den store Skjern Å ved den meget omtalte Hestholm Sø, hvor mange laksesmolt hvert år går tabt under deres nedtræk til Ringkøbing Fjord. Dette inden den endelige udvandring til Vesterhavet, Nordsøen og Nordatlanten. Eller hvad man nu vælger at kalde denne del af Atlanterhavet.
Øvre dele af Ganer Å blev retableret i årene 2007-2010. Nye slyngninger og nye gydebanker kom til ved den lejlighed. Siden kom turen til Høghøj Dambrug, som med en 1,1 meter høj opstemning ved vandindtaget effektivt spærrede for vandrefiskenes frie passage.
Denne hindring blev i 2015 erstattet af en ny faunapassage med indbygget strømrende samt en ti meter bred overløbskant til den nye fiskepassage. Ganer Å nedstrøms stryget blev retableret med syv gydebanker og udlægning af kampesten som fiskeskjul. Det gamle stemmeværk og den gamle fisketrappe blev fjernet helt.
Nu er turen så kommet til de omkringliggende engarealer, der skal sættes under vand, så udvaskningen af kvælstof reduceres. Derfor må én vej lukkes helt og to hæves. Det kommende projekt indgår i Den Grønne Trepart og fokuserer på at restaurere ådalen omkring såvel Ganer Å som Kirke Å.
Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, som er tovholder på projektet.
16. maj 2025
* Naturnationalpark Fussingø med 14,5 km stålhegn
For et par måneder siden var jeg på en af mine mange vandreture til skovene ved Fussingø. Og det var ikke noget kønt syn, der mødte mig. Overalt lå der store hegnspæle og ruller med tykt galvaniseret hegn.
Et par uger senere var jeg derude igen. Denne gang mødte jeg en skovarbejder i fuld gang med at gøre klar til trådhegnet. Bag ham dunkede en stor maskine, som var i gang med at banke store pæle i skovbunden. Han virkede venlig og imødekommende, så jeg spurgte ham, om de var ved at hegne dyrene inde eller mig ude?
Han grinede lidt og fortalte så, at de var ved at gøre klar til udsætning af stude og kronhjorte. Til afgræsning af den nye naturnationalpark.
Det var planen, at hjortene skulle udsættes bag hegn og her vænne sig til deres nye omgivelser. Efter et stykke tid skulle de så have lov til at vandre ud og indtage området uden for hegnet.
Det sagde i hvert fald skovarbejderen, og det lød jo ganske tilforladeligt. Naturstyrelsen havde åbenbart en plan.
Siden tog indhegningen imidlertid til. Nye jernlåger og kostbare færiste i beton skød op – så store og dyre, at de næppe skal pilles ned igen lige med det samme. Hvis nogensinde.
Siden kom der nye skilte rundt omkring. De fortalte, at der i alt skal sættes 14,5 km kraftigt stålhegn op om den nye Naturnationalpark Fussingø.
14,5 km af den slags, som ingen ulve kommer over uden hjælp.
16. maj 2025
* Naturnationalpark uden natur?
På en af mine tidligere faste ruter ved Fussingø stødte jeg pludselig ind i et langt hegn, som ikke havde været der før, og som jeg ikke kunne komme hverken over eller forbi.
Jeg måtte gå hundrede meter langs det, førend der var en åbning – i form af en port, der endnu ikke var færdiggjort. Heldigvis, for ellers havde jeg nok stadig gået rundt derude. En anden stålport var stor, tung og elektrisk. Og ikke taget i brug endnu.
Naturstyrelsen vil åbenbart sikre sig, at udsatte dyr ikke kan komme ud af Naturnationalpark Fussingø igen. Hvis de først er kommet ind.
Eller er det de besøgende, der skal holdes ude? En mærkelig oplevelse, når man nu har vandret frit i statsskovene herude i mere end tyve år. Det er åbenbart slut med det.
– Måske der snart dukker iskiosk og pølsebod op herude? Sammen med en sauna ved søen?
Badebroen ved den tidligere så fredelige Fussing Sø er i hvert fald allerede et tilløbsstykke for mange lokale. Ind imellem også festglade unge. Havørnen er således fortrængt til den fjerneste østende af søen.
Er det mon sådan, kommende “naturnationalparker” skal skrues sammen i vore ulvefrygtsomme og naturforskrækkede dage?
Lige nu er der næsten mere “vild” natur i Randers Regnskov, end der er i Naturnationalpark Fussingø…
16. maj 2025
* Tanker fra Tænketanken Hav
Tænketanken Hav har set nærmere på de områder, regeringen i sit seneste udkast har tænkt sig at friholde for fiskeri med bundslæbende redskaber.
Et nærmere kig viser desværre, at der allerede foregår et meget begrænset fiskeri med sådanne redskaber netop her. Givet fordi der ikke længere er fisk at fange eller muslinger at skrabe i disse områder.
Det er således en gratis omgang at friholde netop disse områder for det skadelige fiskeri med bundslæbende redskaber. Og så ellers fiske ufortrødent videre, hvor der stadig er noget at komme efter – noget at fange og potentielt at redde.
Tænketanken Hav mener alligevel, det er godt, når regeringen nu foreslår at beskytte flere kystnære havområder. Fordi den dermed tager et vigtigt skridt mod at leve op til de EU-forpligtelser, man hidtil har svigtet på det groveste.
Men dette tiltag må ikke stå alene, og der er i regeringens udkast udeladt flere markante områder – heriblandt det vigtige og unikke havområde i Vadehavet, hvor der sågar stadig bomtrawles med kæmpestore skibe. Værre kan det næsten ikke blive.
Der er således brug for en langt større indsats til at udvikle dansk erhvervsfiskeri i retning mod mindre påvirkning af bundmiljøet. Derfor har Tænketanken Hav lavet en handlingsplan for fremtidens fiskeri, som foreslår følgende tiltag:
Der skal være store trawlfrie områder i Bælthavet, Kattegat og Vadehavet. Der skal ske en omlægning fra fiskeri med bundtrawl til brug af redskaber med mindre miljøpåvirkning. Endelig skal der indføres fuldt dokumenteret fiskeri med kamera ombord, hvilket fiskerne selv er meget imod. Uvist af hvilken årsag.
Tænketanken Hav opfordrer med sin nye handlingsplan de politiske partier i Folketinget til at enes om en mere ambitiøs politisk aftale for fremtidens fiskeri. En plan, der kan og skal redde de sidste rester af vandmiljø og fiskebestande.
Vi må se, om der her er den fornødne velvilje – og det fornødne flertal.
Det har der ikke været hidtil.
16. maj 2025
* Samråd om Nordic Waste
Den 30. april 2025 klokken 13 var der samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Det drejede sig om Randers Kommunes ansvar i den verserende sag om Nordic Waste. Udvalget havde indkaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd.
Samrådsspørgsmål S-092:
Kan ministrene redegøre for, om Randers Kommune er ansvarlig for at betale regningen efter Nordic Waste ved massive velfærdsforringelser?
I så fald mener ministrene da, at dette er i overensstemmelse med statsministerens udtalelse 22. januar 2024, hvor statsministeren fastslog, at det vil være fuldstændig urimeligt, at børnehavebørnene eller de gamle i Randers skal betale for, at en virksomhed ikke selv vil bidrage?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF), der tidligere har forholdt sig kritisk til Randers byråd, som han selv har været medlem af. Zimmermann er i dag medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.
Spørgsmålet har fornyet relevans, da vi netop har modtaget resultatet af den anden advokatundersøgelse i sagen. Den første bestilte ledelsen af Randers Kommune selv, og den gav ikke uventet kommunen en god karakter for håndtering af sagen.
Den anden advokatundersøgelse, som en mere skeptisk gruppe i byrådet selv havde bestilt, forholder sig noget mere kritisk til kommunens håndtering af sagen. Den sætter således spørgsmålstegn ved mange ting, men mener trods al kritikken ikke, at kommunen kan retsforfølges.
Nu venter vi så spændt på den tredje advokatundersøgelse, som staten snart vil barsle med. Det drejer sig jo for såvel kommune som stat om, at ansvaret entydigt kan placeres hos den tidligere ejer af Nordic Waste, Flemming Østergaard-Nielsen fra USTC koncernen.
Herefter kan man så vælge at gå videre med sagen til EU domstolen, hvor man håber at få medhold til videre retsforfølgelse af USTC. Sidstnævnte stak jo af fra oprydningen ved at erklære sit selskab Nordic Waste konkurs.
Oprydningen efter Danmarkshistoriens største og aldeles selvforskyldte jordskred i Ølst Bakker har kostet i omegnen af en halv milliard kroner. Heraf har staten sponseret en del af de tidlige udgifter via øremærkede tilskud.
Tilbage står imidlertid 300 millioner kroner, som Randers Kommune efter alt at dømme og i hvert fald indtil videre selv må udrede. Dette via et statsgaranteret lån, der skal afdrages over 25 år. Efter fem afdragsfrie år.
Det er således en kold tid, Randers Kommune går i møde – med uundgåelige besparelser på unge og ældre, sundhed og undervisning. Vi har allerede mærket de første.
10. maj 2025
* Revisit af VisitDenmark
For nylig tog Greenpeace Danmark initiativ til at udstille den dobbeltmoral og det skønmaleri, der præger dansk turisme generelt og ansigtet udadtil specielt.
Det resulterede i en ny kampagne, som brugte navnet på Danmarks officielle turistorganisation “VisitDenmark”. En statsstøttet organisation, der markedsfører lille Danmark i det store udland. Og som ind imellem maler bølgen en hel del mere blå, end den er og kan bære. I den hellige turismes navn.
Navnet på Greenpeace’s nye kampagne var “ReVisitDenmark”, der fokuserede på de mange tomme løfter om naturoplevelser i Danmark.
Det gjorde den effektivt med en video, som hurtigt gik viralt – med præsentation af Danmark, som landet i virkeligheden tager sig ud. Et Danmark, der er meget forskelligt fra det, VisitDenmark ynder at præsentere.
Det nye initiativ faldt imidlertid VisitDanmark for brystet. Den officielle og statsstøttede turistorganisation klagede over navnesammenfaldet, der jo ikke var tilfældigt. Efter nogle “venlige samtaler”, som Greenpeace selv formulerer det, er miljøorganisationen nu tilbage med et nyt navn og en frisk identitet:
“Tourism Denmark”
VisitDenmark har aldrig været målet for den oprindelige Greenpeace kampagne. Det var og er derimod den danske regerings miljøpolitik eller mangel på samme. Og derfor imødekom Greenpeace naturligvis anmodningen fra VisitDenmark.
Kampagnen relanceres nu med det nye navn, men de samme miljømæssige vidundere, som blev præsenteret i den oprindelige video. Under overskriften:
“Besøg det Nordiske Døde Hav”
Dette naturligvis med henvisning til algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød, der hærger de indre danske farvande og gør dem slimede og ulækre. Efter årtiers overgødskning fra landbruget.
10. maj 2025
* OplevDanmark anno 2025
I forbindelse med den nye kampagne vil Greenpeace Danmark gerne invitere på nogle særlige naturoplevelser ude i landet.
OplevDanmark anno 2025 på tre ekstraordinære guidede ture. Alle tre viser de resultaterne af mødet mellem industrielt landbrug og miljøbeskyttelse i Europas mest intensivt dyrkede landskab.
1: Naturmeditation på marken
Oplev den perfekte tomhed i det danske landskab, hvor halvdelen af vores land udnyttes til at dyrke foder til millioner af grise. Vore endeløse marker tilbyder uovertruffen stilhed til dit stille retræte.
Intet distraherer dig. Ikke engang fuglesang. Det er en “fuldkommen stilhed” skabt af Danmarks industrielle landbrug. En oplevelse, du ikke finder andre steder i Europa.
2: Cykeltur gennem “beskyttet” natur
Lad os være ærlige: Danmark er det land i EU, der har mindst beskyttet natur. Men den natur, der så har beskyttet status – den er helt unik.
Deltag i vores cykeltur gennem golfbaner, landsbyer og langs motorveje – altsammen officielt en del af Danmarks Natura 2000 områder, som huser noget af Danmarks bedst beskyttede natur.
3: Fisketur i Skive Fjord – fanger du noget?
Test dine evner mod naturens hårdeste modstander – det Nordiske Døde Hav. Kun de dygtigste og heldigste lystfiskere har en chance for at fange fisk i Skive Fjord.
Tag med på jagt efter de få overlevende fisk i Skive Fjord – engang et rigt økosystem, nu mest mudder og minder. Vi garanterer ikke fangst, men et wake-up call om konsekvenserne af Danmarks landbrugspolitik.
Tid og sted for ovennævnte ture finder du på Greenpeace Danmarks officielle hjemmeside. Greenpeace slutter sit kampagne af med følgende oprop:
“Naturen kalder”
“Det ville den, hvis den stadig havde en stemme”
10. maj 2025
* En dødsengel på verdensturné
I takt med sin hastigt svindende respekt verden over har US præsident Donald Trump fået smigrende tilnavne som Donny Two Dolls og The Twitter Toddler – for blot at nævne to af de suverænt pæneste.
Den gulerods-sminkede præsident for verdens mægtigste militærmagt sendte derfor sin dødsengel og øjenskyggede vicepræsident J.D. Vance på verdensturné. Nu skulle der rettes op på det amerikanske renommé.
Først gik turen til Grønland, hvor ingen imidlertid ville mødes med Vance. Her havde man jo kort forinden stiftet bekendtskab med Trump Junior, der med MAGA-følge havde været på et aggressivt lynbesøg i Nuuk. I farmand Trumps to private jetfly.
Det var ingen god oplevelse for indbyggerne i Nuuk. De lod sig ikke imponere af det amerikanske MAGA-sjov. Ingen ville derfor mødes med herr og fru Vance, som ellers skulle have været til slædehundemesterskab med tilhørende “photo ops”.
Besøget endte beskæmmende med, at the Vances i stedet måtte nøjes med en lynvisit til den amerikanske Space Base i Pituffik længst mod nord. Den gamle Thule Air Base.
Her havde ingen naturligvis mod eller mandshjerte til ikke at tage pænt imod USA’s vicepræsident og frue. Det var jo næsten bossen selv, der kom forbi. USA’s næstkommanderende. Ægteparret Vance blev blot på basen i få timer, inden turen gik tilbage til varmen i Florida. Hjem til onkel Trump’s trygge hyggeresort i Mar-a-Lago.
Den amerikanske Pituffik base, der huser omtrent lige så mange danske som amerikanske medarbejdere, havde en kvindelig chef. Havde. Hun skrev efter Vance’s besøg et åbent brev, der fokuserede på det gode og langvarige forhold mellem gæsterne fra USA og værterne fra Grønland.
Det bekom desværre ikke manden med øjenskyggen. Få dage senere modtog basekommandanten nemlig en fyreseddel fra den kønsforskrækkede vicepræsident.
10. maj 2025
* Pavens sidste håndtryk
Værre endnu gik det senere i Vatikanet, hvor den nykatolske vicepræsident havde inviteret sig selv på besøg hos den både alders- og sygdomssvækkede pave Frans.
Paven døde nemlig dagen efter besøget fra J.D. Vance, som efterfølgende fik tilnavnet Dødsenglen. Dennes besøg og håndtryk blev åbenbart for meget for Guds førstemand på Jord. Vance selv havde kun været katolik i to år og kunne ikke dy sig for at udnytte posten som USA’s vicepræsident.
Dette til at mødes med paven i en unik “photo op”, som amerikanerne kalder det, når man kan profilere sig selv og sine i celebert selskab. Noget, præsident Trump med følge kender bedre til og bruger mere end de fleste. Og meget mere celebert end et paveligt håndtryk kunne det næppe blive.
Herefter døde paven, og Vance rejste til Indien, som straks startede en krig med naboen Pakistan. Inden da havde vicepræsidenten dog nået at tabe en mesterskabspokal, som gik i stykker ved overrækkelsen uden for det Hvide Hus.
Det skete efter Ohio State Buckeye’s sejr i 2025 Coollege Football Playoff National Championship. The Buckeyes vandt over finalisterne Notre Dame tilbage i januar, og det skete på selveste Donald Trumps indsættelsesdag.
Den kendsgerning udløste naturligvis en celeber invitation fra vicepræsidenten, der siden selv sørgede for at tabe pokalen – for åben skærm og rullende kameraer.
Vance nåede også lige at endorse eller anbefale sin egen lillebror i et valg om borgmesterposten i Cincinnati, Ohio. Et valg, brormand efterfølgende tabte med et brag og mindre end 15% af stemmerne.
Så J.D. Vance er bestemt ikke nogen, man skal ønske sig at få besøg af eller opbakning fra.
Det kan i værste fald være dødbringende.
10. maj 2025
* Nye oksekødsrapporter på vej?
Det var en sorgens dag, da landbruget gjorde sit indtog på landets universiteter. Heriblandt Aarhus Universitet, der sammen med Københavns Universitet har stolte forskningstraditioner og i hvert fald tidligere nød international anerkendelse.
Siden kom den berømte oksekødsrapport til. Her viste landbruget for første gang sit sande ansigt som agroforskere, der havde endog meget svært ved at holde tingene adskilt. Oksekødsrapporten, der skulle belyse oksekøds klimabelastning, blev således til med tilskudsmidler fra – kvægavlen…
Og nu, blot få år senere, ser den så ud til at være gal igen på samme Aarhus Universitet.
I hvert fald har Praksisudvalget her netop vurderet, at der herfra er blevet lagt hindringer i vejen for en kritisk rapport, som fokuserede på alternative måder at opgøre klimabelastningen fra kødproduktion på.
Den rapport ville agroforskerne åbenbart ikke have frem eller lægge navn til, så den blev skrinlagt. Praksisudvalget vurderede efterfølgende, at Institut for Agroøkologi havde lagt pres på forsker og forskningsfrihed. Eller at det i hvert fald kunne føles sådan og se sådan ud.
Institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen gjorde sig i sin tid til talsmand for Esben Lunde Larsens (V) og Lars Løkke Rasmussens (V) berømte Landbrugspakke.
En pakke, der gav landbruget lov til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil. Og en pakke, der fik læsset til at vælte og fedtemøget til at skylle ind på strandene efter massive iltsvind.
3. maj 2025
* Tilbageblik på Landbrugspakken
Jørgen E. Olesen opponerede allerede dengang mod professor Stiig Markager, der som en af de første advarede mod konsekvenserne af de øgede gødningsmængder fra Landbrugspakken.
Og hermed var kimen lagt til en efterfølgende retssag mod samme Stiig Markager. Anlagt af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som dog tabte sagen og slaget med et brag.
Markager advarede med rette mod Landbrugspakken. Det kan vi se her snart ti år efter pakken, hvor fedtemøget nu dækker store dele af vore strande i sommerhalvåret. På grund af de alt for store gødningsmængder, pakken gav landbruget mulighed for at bruge.
Institutleder Jørgen E. Olesen får nu kritik af universitetets praksisudvalg, der beskæftiger sig med sager om forskningsfrihed.
Olesen har angiveligt hindret udgivelsen af en forskningsrapport udarbejdet af postdoc Peter Brinkmann Kristensen og derved lagt pres på en ansats sikrede publicerings- og forskningsfrihed.
Sådan lyder i hvert fald udvalgets vurdering. Peter Brinkmann Kristensen var ansat til at forske i jordbrugssystemer og bæredygtighed. Det resulterede i en rapport om afgræsning af naturarealer og forskellige måder at opgøre klimabelastningen fra kødproduktion på. Med klare tråde tilbage til oksekødsrapporten.
Vigtig forskning i disse miljøtider med Grøn Trepart i fokus. Brinkmann havde ifølge eget udsagn fulgt instituttets sædvanlige procedurer for publikation af forskningsresultater. Og han regnede derfor med, at selve publiceringen ville være en ren formsag.
Det mente institutleder Jørgen E. Olesen imidlertid ikke, hvorfor rapporten aldrig nåede videre. En oksekødsrapport med modsat fortegn, kunne man derfor kalde den.
3. maj 2025
* Naturstyrelsen betaler bøden
Som tidligere nævnt her på siden har anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anklaget Naturstyrelsen for vanrøgt af ikke mindre end 77 stykker kvæg på styrelsens arealer i Mols Bjerge.
Vanrøgten skal være sket i vinteren 2021 og resulterede senest i et bødeforlæg på 800.000 kroner. I tilgift hertil tiltalte politiet to ansatte i styrelsen, hvoraf den ene blev midlertidigt fritaget for tjeneste, mens den anden er gået på pension.
Politiet går dog stadig efter en fængselsstraf til begge, der risikerer op til to år bag tremmer for mishandling af dyrene. Af de 77 stykker kvæg, som indgår i sagen, er de 29 ifølge politiet blevet behandlet så dårligt, at det har karakter af mishandling.
Naturstyrelsen, der lige nu er i fuld gang med at indhegne den kommende naturnationalpark ved Fussingø vest for Randers med 14,5 km hegn, valgte overraskende at betale bøden på 800.000 kroner. Hermed undgår styrelsen helt at skulle møde op ved Retten i Randers.
Der er tale om en bøde, som ifølge Kammeradvokaten er usædvanligt stor. Men så er sagen også uden sidestykke, da der sjældent er tale om så mange mishandlede dyr som her. Ejheller i en forfatning, der er så ringe, at der i dyrlægerapporten står følgende:
“Kvægets huld er i øjeblikket under al kritik.
Det kan på ingen måde accepteres at have kreaturer gående i denne tilstand.”
Det er faldet enkelte for brystet, at Naturstyrelsen sådan kan købe sig fri for at stå til ansvar og stille op i retten. Endda med penge betalt af skatteyderne. Det er jo vore penge, styrelsens bøde over styrelsens brøde bliver betalt med.
Men det er ifølge Kammeradvokaten helt inden for lovens rammer. Naturstyrelsen er i retslig forstand en såkaldt “juridisk person”, der ved anerkendelse og betaling af bøden har erkendt sit fulde ansvar. Og dermed slipper styrelsen altså for en pinlig tur i retten.
Det gør sagens to hovedpersoner dog ikke. De risikerer stadig fængsel, hvis de dømmes skyldige i dyremishandling. Op til to år i henhold til gældende lovgivning.
Sagen begyndte den 29. april. Med ni retsdage sat af til sagen.
3. maj 2025
* Ny faunapassage ved Store Jyndevad
En af de rigtig gamle og helt store opstemninger i grænselandet er nu på vej væk. Det drejer sig om grænseåen Sønderå, hvor opstemningen ved Store Jyndevad Mølle længe har været en torn i øjet på miljøfolk og lystfiskere.
En kvart kilometer nyt vandløb er allerede gravet, og der mangler stadig godt én kilometer, inden arbejdet med det nye omløb er færdigt. Det første spadestik blev taget den 1. april, og det var ingen aprilsnar.
Arbejdet skrider planmæssigt frem og forventes afsluttet sidst i august i år. Men inden da skal der graves og flyttes rigtig meget jord. Således regner man med, at der skal flyttes op mod 70.000 m3 for at skabe det nye omløb, der vil være 8-14 meter bredt.
Omløbet skal gå uden om en §3 og Natura 2000 beskyttet mølledam, der siden sin oprettelse har spærret vejen for vandrefisk som laks, havørred og ikke mindst den udryddelsestruede snæbel.
Fisk, som alle er på vej mod deres gydepladser længere opstrøms i åsystemet.
Da mølledammen er fredet, kan den ikke fjernes. I stedet må man anlægge et bekosteligt omløb. I forbindelse hermed skal der bygges en vejbro i beton og en bro i stål. Der skal samtidig graves en næsten 1.000 m2 stor erstatningssø.
Der skal etableres et indløbsbygværk og spunses en helt ny udløbskant i mølledammen. Endelig skal der udlægges knapt 5.000 m3 gydegrus og 2.750 m3 sikringssten. Ingen ringe præstation for at rydde op efter fortidens synder, som man jo var glade for i sin tid.
Det hele forventes som sagt færdigt sidst i august, hvor det bestemt vil være en rejse og et besøg værd. Det er moderne historie, der her skrives. Og et dejligt lyspunkt i en ellers mørk tid for vandmiljøet.
3. maj 2025
* 800 år gammel mølledam
Sønderåen danner grænse mod Tyskland over en flere kilometer lang strækning, inden den mødes med Vidåen sydvest for Tønder. Herfra løber vandet gennem den sivomkransede Magisterkog og når til sidst Vadehavet ved Højer Sluse.
Store Jyndevad Mølledam har en fascinerende historie, der strækker sig næsten 800 år tilbage i tiden. Mølledammen blev anlagt i 1357 af munke fra Løgum Kloster, der allerede havde opført en anden mølle syd for åen så tidligt som år 1230.
Munkene kom sydfra og brugte ikke mindst dammene til opdræt af fisk, primært karper. En færdighed, de bragte med sig fra Sydeuropa. Munkene var jo katolikker, der ikke spiste kød under fasten. Det gjorde fisk til en vigtig del af kosten. Og vådt guld i mølledammene.
I 1896 blev den nuværende Store Jyndevand vandmølle opført ved Sønderå. Møllen fungerede som Kongelig Korn- og Valsemølle, der malede mel. I nyere tid har møllen også produceret elektricitet.
Et stemmeværk fra 1600-tallet er stadig en del af anlægget, hvilket vidner om stedets lange teknologiske udvikling. Møllebygningen er i forfald, men beboelseshuset stadig brugbart. Der er således en tydelig sammenhæng mellem åen, møllen og mølledammen, som i dag er fredet.
Det gør området til et vigtigt kulturmiljø med rødder langt tilbage i tiden. Og et kostbart omløb nødvendigt for at lade vandrefiskene passere opstemningen på deres vej mod gydepladserne.
3. maj 2025
* “Stop nu det Cirkus!”
Nu fik (tog) de så pengene til Generationsforureningerne på Harboøre Tange.
Region Midt, Klimatoriet, Århus Universitet, Forskningsfonden (Cheminova) og Lemvig Kommune er glade, men de kan ikke levere varen – en oprensning af Cheminovas forurening på Harboøre Tange.
Vi får i første omgang endnu et forskningsprojekt, som har til formål at rykke penge ud af puljen. Ikke for at få fjernet forureningen. Det ligger der ingen krav om. Men det har heller aldrig været deres (regionens) plan.
Som et led i processen forsøger de at presse yderligere penge ud af begrebet “generationsforureninger” – de meget iøjnefaldende prisstigninger på forsøgsprojektet. Det er den måde, de taler sammen på. Send flere penge, hvilket betyder “Stop nu det cirkus!”
Regionen kan ikke magte opgaven. Men det kan de jo ikke sige, når de én gang har sagt, at de godt kunne klare opgaven. For at få fat i pengene.
Regionens indtil videre bedste løsningsforslag er at indkapsle en del af giften og lade resten forsvinde ud i Limfjorden og Vesterhavet. Sammen med fabrikkens spildevand.
Forureningen skal, på samme måde som fabrikken, kun levere penge. Enten ved produktion af giftstoffer eller ved at malke statskassen. Det er det tomrum, vi nu er fanget i.
Pengene ligger dels hos Regionen og dels i Statskassen. Nu består kunsten i at lave så meget støj, at de kan få pengene. Det sker ved at flytte rundt på de forskellige ”kasser” blandt konsulentfirmaer, Klimatoriet og andre serviceorganer inden for det offentlige.
Målet er IKKE at få fjernet giften på Harboøre Tange. Det er kun et alibi. Målet er at få så mange penge ud af kassen til andre formål i bl.a. Lemvig Kommune.
Det er derfor, Cheminova/Forskningsfonden godt kan komme med i dette arbejde, og vi andre ikke kan. Det er derfor, at vi / FjernGiften er blevet udelukket fra både den talte, viste og skrevne presse.
Det her handler ikke om forurening længere. Det handler om at have et alibi og skabe et narrativ omkring legenden Cheminova.
For at kunne skrabe så mange penge til sig som mulig.
Med venlig hilsen og god weekend,
Bjarne Hansen
Thyborøn
* Nationalpark Mols Bjerge får besøgscenter
En donation på 60 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden gør det nu muligt for Nationalpark Mols Bjerge at bygge det besøgscenter, der længe har stået højt på både den nationale og den kommunale ønskeseddel.
”For Fonden er det en glæde at bidrage til et besøgscenter for de mange gæster i den enestående nationalpark.
Besøgscentret skal være i samklang med både Kalø Slotsruin såvel som det smukke landskab, og jeg ser frem til, at det står færdigt om få år.”
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden
Besøgscentret bliver gæsternes naturlige indgang til parken. En park, der blandt andet omfatter området Skovbjerg med de arealer, som Fonden købte helt tilbage i 1971 og derefter skænkede til staten for sikre dem til en kommende naturpark. Ellers var det blevet til et nyt sommerhusområde.
Arkitektfirmaet Arkitema vandt opgaven, da Nationalparkens bestyrelse tilbage i 2016 udskrev en arkitektkonkurrence om besøgscentret. Et center, som skal være i harmoni med den historiske Kalø Slotsruin og det omkringliggende landskab.
Syddjurs Kommune har allerede udarbejdet en lokalplan for projektet, lige som kommunen tidligere har besluttet at støtte projektet ved at stå for udviklingen af udearealerne ved besøgscentret.
Som en del af arbejdet bliver den strandeng, hvor dæmningen til Kalø Slotsruin udgår, genetableret.
Kalø Slot blev bygget i 1313 af Kong Erik Menved, som var grundigt træt af ikke mindst Marsk Stig, der i en periode indtog og beboede øen Hjelm ud for Djursland. Men det er en helt anden og meget længere historie.
Nationalparkens besøgscenter bliver et bæredygtigt byggeri helt ned til stranden ved Kalø Vig. Med slotsruinen som nærmeste og synligste nabo.
Planen er, at centeret kan slå dørene op i 2028. Indtil da skal vi nok regne med en del trafikkaos ved den i forvejen smalle vej.
25. april 2025
* Nødplan mod tørlægning af Gudenåen
Vi har set det flere gange før, og den 10 marts oplevede vi det så igen:
Tangeværket blokerede vandstrømmen så meget, at Danmarks længste vandløb næsten tørrede ud – med en vandstand, der faldt op mod 80 cm. Store dele af åen har derfor været tørlagt.
Disse tørlægninger skyldtes tidligere den ulyksalige intervaldrift, som Tangeværket benyttede og stadig benytter sig af for at maksimere elproduktionen og indtjeningen på vandkraften:
Man fylder det kunstige vandmagasin Tange Sø op, når elpriserne er lave. Og lukker så det opstuvede vand ind gennem turbinerne, når elprisen er højest mulig.
Denne intervaldrift bevirker, at vandstanden i Gudenåen kan svinge meget. Så meget, at Gudenåen med mellemrum tørlægges. Med det triste resultat, at gydebanker blotlægges og alt liv i dem dør.
Men ikke nok med det. Når så Tangeværket igen lukker vand gennem turbinerne, stiger vandstanden nedstrøms værket og eroderer de udtørrede brinker – med en massiv sandvandring til følge.
De eroderede sandmængder aflejres længere nedstrøms, hvor vandstanden stiger, så landmændene kan have svært ved at komme af med deres drænvand fra markerne. De. klager så efterfølgende til Randers Kommune og kræver opgravning af sandet.
Vi har derfor gennem mange år lagt Tangeværket og Gudenaacentralen for had, når intervaldriften medførte, at åen skiftevis blev tørlagt og brinkerne efterfølgende eroderet bort. Senest skete det således både den 14. oktober og den 24. november sidste år.
Men nu kan vi imidlertid ikke give Tangeværket og Gudenaacentralen skylden længere. Nu er det nemlig energiselskabet Norlys, der har købt værket og overtaget driften.
Det er således Norlys, der i dag råder over både elværket og de tilhørende driftsbygninger. Og Norlys, der hermed har overtaget ansvaret for værkets drift og de miljømæssige konsekvenser heraf.
25. april 2025
* Stormøde i Norlys
Fremtiden for Gudenåen og Tange Sø stod på dagsordenen, da Norlys den 24. april i år havde indkaldt til repræsentantskabsmøde. Norlys er et energiselskab, der har købt og fusioneret sig til et samlet ejerskab på mere end 700.000 jyske elkunder.
Med i købet fik Norlys også Gudenaacentralen med tilhørende Tangeværk og vandkraftmagasinet Tange Sø, som man i Norlys tydeligvis holder meget af og derfor hæger om. Et værk, der i over 100 år har tjent millioner af tilskudskroner til sine tidligere midtjyske ejere.
Den 10. marts var det imidlertid ikke den profitstyrede intervaldrift, der endnu engang udløste problemet. Denne gang skyldtes det ifølge Tangeværket selv en teknisk fejl, som man tilsyneladende ikke har oplevet før. I de ellers mere end 100 år, man har drevet værket.
Ifølge en aftale med det tidligere Viborg Amt har Tangeværket forpligtet sig til at fastholde en minimumsvandføring nedstrøms værket på 6 m3/sek. Det lykkedes man desværre ikke med den 10. marts. Trods ellers muligheden for at åbne bundventiler eller nødslusen.
Den nuværende Viborg Kommune har derfor bedt Tangeværket om en forklaring og en beredskabsplan, så man undgår tilsvarende ødelæggelser og tørlægninger i fremtiden.
Overfor kommunen forklarer Gudenaacentralen i et længere svar, hvordan man i fremtiden vil undgå tilsvarende tørlægninger af landets længste vandløb, Gudenåen:
“Tangeværkets generatoranlæg er afhængig af at kunne lede strømmen fra turbinerne ud i elnettet, og derfor er en nødgenerator ikke en mulighed ved udfald. Derfor opererer Tangeværket også med en nødsluse, der kan aktiveres manuelt.”
Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan benytte nødslusen ved strømudfald? Hvis det 100 år gamle anlæg er så slidt, at man ikke kan aktivere nødslusen øjeblikkeligt?
25. april 2025
* Tvivlsom nødplan
Nødslusen ved Tangeværket blev desværre ikke aktiveret den 10. marts, hvor gydebanker nedstrøms værket var tørlagt i flere timer. Tangeværket siger selv én time.
Uanset tidsrummet, så skete det med uundgåelig skade på livet i de gydebanker, som blot få måneder forinden er blevet benyttet af Gudenåens laks og havørreder. Hvad der måtte ligge af æg og yngel er blevet kvalt.
Det fremgår desværre ikke af svaret fra Tangeværket til Viborg Kommune, hvordan man på pålidelig vis skal kunne undgå tilsvarende situationer. Når man nu har haft mere end 100 år til at lære sig at håndtere Gudenåen, Tange Sø og de i dag nedslidte turbiner.
Derfor skulle Norlys den 24. april tage stilling til, om man vil leve op til et grønt image som samfundsbevidst energiproducent. Eller om Norlys’ mere end 700.000 kunder fremover må se sig om efter en anden leverandør af elektricitet, telefoni, internet og anden kommunikation.
Så man ikke fremover støtter de periodiske tørlægninger, der forårsager massiv sandvandring. Og gør livet umuligt for både optrækkende laks og havørreder på gydebankerne samt nedtrækkende udryddelsestruede ål, der bliver dræbt af de roterende turbineblade.
Er man abonnent hos Telia, har man længe fået melding om, at man snart skifter til Norlys. Det sker den 5. maj, hvor Telia Mobil Danmark A/S bliver til Norlys Mobil A/S.
Så må vi se, hvordan Norlys vil håndtere sit ejerskab af Tangeværket. Om man vil give Gudenåen livet tilbage efter mere end 100 år i dødbringende vandkraftens lænker. Eller bevidst fortsætte den økologiske katastrofe med bind for øjnene.
Som gammel Telia-kunde følger jeg naturligvis ekstra godt med. Og taler både pænt og imødekommende, når ivrige sælgere fra 3, Telenor og YouSee med flere regelmæssigt ringer ind for at gøre deres hoser grønne.
De må da selvforskyldt lægge ører til mine udgydelser om Norlys, Tangeværket og Gudenåen. Og om, at Norlys risikerer snart at komme for EU-domstolen.
Og hvem ved? Måske får de ihærdige sælgere noget ud af deres anstrengelser.
Det bestemmer Norlys selv.
25. april 2025
* “Når katten er ude, danser musene på bordet”
Formanden for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Venstres Bent Graversen, har travlt med at fortælle folk, at Lemvig Kommune ikke har noget at gøre med Cheminovas forurening på Harboøre Tange. Eller de penge, som er afsat til oprensning af samme.
Alt imens har Lemvig Kommune fuldt op at gøre med at redesigne Klimatoriet. Dette via vedtægtsændringer og flytning af regionale forureningsarbejdspladser til Klimatoriet i Lemvig, så man her kan modtage og fordele pengene, der er bevilget til oprensningen af Cheminovas gamle forurening.
Det hele foregår i en skøn samdrægtighed, så Lemvig Kommune, Region Midtjylland, Århus Universitet og Forskningsfonden Auriga kan få indflydelse på fordelingen og prioritering af de bevilgede penge.
Dette sammen med alle deres samarbejdspartnere, nemlig de forskellige konsulentfirmaer, som også er medlemmer af Klimatoriet.
Når dette samarbejde spiller, har vi, lokalbefolkningen på Harboøre Tange, ikke en kinamands chance for at komme til. Giften får derfor lov til at ligge, og de fleste af pengene fordamper op i Vorherres blå luft.
Det hele kan virke meget forvirrende, men jeg skal nok forklare nærmere hen over sommeren. Man kan ikke sidde på knæene af hinanden og påstå man er uafhængig, når man fodres af samme gryde.
God Påske til jer alle,
Bjarne Hansen
Thyborøn
* Norlys tørlægger Gudenåen
Vi har set det flere gange før, og nu ser vi det så igen: Danmarks længste vandløb har på det seneste været næsten udtørret – med et fald i vandstanden på op mod 80 cm.
Store dele af åen har derfor været tørlagt, hvilket tidligere skyldtes den ulyksalige “intervaldrift”, som Tangeværket benyttede sig af for at maksimere elproduktionen og indtjeningen på vandkraften:
Man fylder vandmagasinet Tange Sø op, når elpriserne er lave. Og lukker først det opstuvede vand ud gennem turbinerne, når elprisen er højest mulig. Denne intervaldrift sikrer, at Gudenåen med mellemrum tørlægges – at gydebanker blotlægges og alt liv i dem dør. Det sikrer også en voldsom erosion af brinkerne.
Vi har gennem mange år lagt Tangeværket og GudenåCentralen for had, når driften her medførte, at åen skiftevis blev tørlagt og brinkerne efterfølgende eroderet bort. Med en massiv sandvandring til følge.
Nu kan vi imidlertid ikke give Tangeværket og GudenåCentralen skylden længere. Nu er det nemlig energiselskabet Norlys, der har købt værket og overtaget driften.
Norlys, der i dag råder over både elværket og de tilhørende driftsbygninger. Og dem, der hermed har overtaget ansvaret for værkets drift og konsekvenserne heraf.
Angiveligt er sagen denne gang en teknisk fejl på værket og ikke den traditionelle intervaldrift. Men mere herom senere.
Danmarks Radio har døbt Tangesagen “Danmarks længste søslag”, og Morten D.D. har kaldt den kunstige Tange Sø for “Naturens svar på et IKEA-møbel”.
En bekymret borger har i forbindelse med det massive vandpres på den gamle jorddæmning og frygten for et muligt kommende sammenbrud stillet dette uhyre relevante spørgsmål:
“Er der mon stemning for en dæmning?”
Det er der i hvert fald ikke alle steder og i alle kredse. Men det skal man tage stilling til den 24. april, hvor der er indkaldt til repræsentantskabsmøde i Norlys. En nyslået energi-gigant, der har købt og fusioneret sig til et samlet ejerskab på mere end 700.000 jyske elkunder.
Det er alle dem (læs: os), der skal tage stilling til, om Tangeværket fortsat skal kunne ødelægge vandmiljøet i Danmarks længste vandløb, Gudenåen. Det skal værket ikke:
Tange Sø skal naturligvis tømmes, så Gudenåen kan få livet tilbage.
Efter 100 år i vandkraftens lænker.
18. april 2025
* 30 artikler om Gudenåen
Hvis du vil vide mere om Gudenåen, dens historie og det spegede spil omkring Tangeværket, så er her yderligere 30 artikler at blive klogere af:
https://ulnits.dk/biologi/biologi-underkategorier/#gudenaen
* Landbruget svigter økologien
Den nuværende regering har forpligtet sig til at fordoble andelen af økologi i Danmark. Desværre går det skidt med implementeringen af dette lønlige løfte. Det skal jo ske ad frivillighedens vej, og den er både smal og hullet.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at antallet af økologiske landbrug for tredje år i træk er faldet – måske på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Det økologisk dyrkede areal er tilsvarende skrumpet.
Helt konkret er der siden 2021 blevet 221 færre økologiske bedrifter og næsten 18.000 færre hektar økologisk dyrket jord. Ingen har lyst til at vove den økologiske pels, når krisen kradser og priserne stiger.
Kriser får uundgåeligt forbrugerne til at holde mere på pengene og satse på billigere produkter, der i sagens natur sjældent er økologiske. I perioden 2021-2023 faldt omsætningen af økologiske dagligvarer således med en halv milliard kroner.
En lille fremgang for det økologiske salg i 2024 gav et svagt håb om bedre tider. Men den udvikling holder næppe stand mod Donald Trumps idiotiske tariffer, som pt. har lammet hele verdensøkonomien eller i hvert fald truer med at gøre det.
Antallet af økologiske landbrug toppede i 2021, hvor der var 4.151 økologisk drevne bedrifter i Danmark. I 2024 var der kun 3.930 tilbage – en tilbagegang på lidt over 5%. Andelen af økologisk dyrkede arealer er ligeledes faldet med godt 5%.
Skal vi have mere økologi og mindre sprøjtegift, skal der helt enkelt indføres nye øre- og økomærkede tilskud som lokkemad. Det virker altid. Disse tilskud kunne jo passende tages af den nuværende milliardstore landbrugsstøtte, der primært går til det konventionelle giftlandbrug.
I den forbindelse må vi ikke glemme, at vor egen Miljø-Magnus Heunicke jo sikrede kemilandbruget yderligere ti år med RoundUp til nedvisning og orangegule marker.
Heunicke har desværre stadig ikke fattet, hvad der ligger i ordet “miljø”. Eller i at være minister for miljøet.
18. april 2025
* USA lukker ned
Som det sikkert er gået op for de fleste, så har USA fået en ny præsident. En gulerodsfarvet tumling uden bare et minimum af forstand på, hvad han foretager sig. Han har til lejligheden omgivet sig med nyudnævnte embedsmænd, der er mindst lige så inkompetente som ham selv. Det er åbenbart et krav.
Donald Trump har på rekordtid lagt sig ud mere flere lande end nogen anden præsident. Han har ligeledes formået at ødelægge verdensøkonomien med ny told og nye tariffer, hvis konsekvenser han var advaret om, og hvis konsekvenser han ingen anelse havde om. Ikke mindst naboerne i Canada og Mexico har mærket de nye tider.
Trump har således fremsat udtalelser om, at den store nabo i nord, Canada, skal opgive sin status som suveræn nation og i stedet blive stat nummer 51 i USA. Dette i tilgift til trusler om at overtage Grønland, som Danmark ikke har passet ordentligt på. Mener i hvert fald Trump.
De gæve kanadiere har efterfølgende taget handsken op, fattet hockeystaven og sendt pucken ret ind i det amerikanske mål. De rødhvide kanadiere tævede således for nylig de blårøde amerikanere i en hård og symbolsk landskamp, der handlede om alt andet end hockey og sport.
Efterfølgende har Canada, som råder over flere energiresurser end de fleste, lagt planer for gengældelse af de amerikanske tariffer. Disse er derfor endt som rene selvmål. Kanadierne har fundet nye aftagere til deres olie, gas og mineraler, som USA nu må finde nye og fjernere kilder til.
Amerikanerne har med den af Elon Musk ledede DOGE (Department of Government Efficiency) sparet alle tænkelige statsudgifter væk – heriblandt også administrationen af berømte nationalparker som Yellowstone. Disse er nu uden såvel administration som personale til den daglige drift.
Det bliver en spændende sommer, turisterne her går i møde. Heldigvis vil turistflommen aftage markant. Ikke mindst den internationale.
Det sørger vi jo selv for – ved at blive væk.
18. april 2025
* Canada åbner op
Hvor USA med Trump og Musk i spidsen lukker ned for deres verdensberømte nationalparker, åbner Canada i stedet op for helt nye naturområder.
Canada er som nation og med sine 9.984.670 km2 større end både USA og Kina. Samtidig er landet ikke nær så udbygget som USA, hvorfor der stadig er rigeligt med uberørte naturområder at tage af til nye rekreative arealer.
Det er næppe nogen tilfældighed, at Canada netop nu lukker op for sine naturrigdomme, så landets indbyggere kan få adgang til og glæde af dem. Nu, hvor storebror i syd i stedet lukker ned for sine naturområder. Dels af sparehensyn – dels for at kunne udnytte resurserne i hidtil friholdte områder kommercielt.
Samtidig står kanadierne sammen om at boykotte amerikanske varer, der mange steder er fjernet helt i butikkerne. Erstattet af hjemligt producerede varer eller import af nye udenlandske. USA er slet ikke så uundværlig, som Trump selv havde troet.
Amerikanske turistvirksomheder har allerede mærket den kanadiske boykot, der flere steder helt har støvsuget faciliteter for kanadiske turister.
Det var ellers dem, der hver vinter trak sydpå for at nyde det varmere klima i stater som Florida og Californien. Disse kanadiere er nu blevet hjemme i vinterkulden. Eller har valgt det venligere og varmere Cuba i stedet.
Vi kan roligt konstatere, at USA med Donald Trump i spidsen har skudt sig selv i fødder, knæ og hovede som aldrig før. Dette i en grad, som ingen har haft fantasi til at forestille sig. Ingen kender endnu de fulde konsekvenser af Trumps tåbeligheder – ud over de helt ufatteligt mange penge, som hidtil er tabt på aktiemarkederne.
Kineserne klasker sig derfor på lårene over den tåbelige Trump – vel vidende, at de selv har økonomi og hjemmemarked nok til at klare sig uden USA. De sidder samtidig inde med enorme mængder af amerikanske statsobligationer, som de kan begynde at sælge ud af. Noget, man længe har frygtet i et USA, der i de seneste år har levet over evne og på lånt tid for lånte penge.
“You ain’t seen nothing yet”, som det kanadiske rockband Bachman Turner Overdrive sang og hittede med tilbage i 1974. Den sang indeholdt endda teksten “You need educatin’. You got to go to school.”
Man skulle tro, den var møntet på Donald Trump og den nuværende kanadisk-amerikanske fejde. Trumpen fortjener en ordentlig sveder.
18. april 2025
* Giftfjernelse eller egnsudvikling
Begge dele kan man åbenbart ikke få for de mange millioner, staten har givet til fjernelse af giften på Harboøre Tange.
Miljøkorsridder Bjarne Hansen fra Thyborøn har i hvert fald bemærket sig, at kommunen atter har fjernet advarselsskilte til turisterne om farlig forurening fra Cheminova.
Også denne gang uden at have fjernet det mindste af den farlige forurening. Kommunen vil hellere bruge pengene til noget andet og sjovere.
Bjarne skriver i et læserbrev:
“Lemvig byråd vil bare ikke af med forureningen på Harboøre Tange. De vil heller bruge pengene til egnsudvikling i hele kommunen.
– Men kan man sådan bare vælge mellem det ene og det andet?
Jo, det kan man, hvis man har Regionen og et flertal i Folketinget med på ideen. Det kræver blot, at pengene ikke er øremærket, og at regionen og kommunen er enige om, hvad pengene skal bruges til.
Og så selvfølgelig, at man kan lukke kæften på de kritikere, som har luret det politiske spil.
Dilemmaet ligger i den store befolknings-afmatning, som sker omkring giftfabrikken FMC Cheminova på Harboøre Tange.
Her har byrådet senest sat deres stormtropper ind i sagen. De er gået online for at tegne en anden virkelighed og skjule de mørke skyer.
Al forureningsbekæmpelse er lagt død. Der laves ikke noget, men pengene forsvinder alligevel.
Med andre ord: Man har politisk brug for noget ro, og det må de bare ikke få. Nu må vi holde linen stram indtil efter kommune- og regionsvalget her i november.
Herefter må vi se, om det politiske billede er ændret.”
Med venlig hilsen,
Bjarne Hansen
* Fra grønt græs til gul fodermajs
Jeg færdes ofte i et afvandet østjysk terræn direkte ud til Kattegat. Jeg er kommet der i snart et kvart århundrede og har derfor kunnet følge udviklingen nøje.
I alle årene frem til de allerseneste har der været kilometerstore græsmarker, som vildtet har holdt meget af. I det høje græs har jeg truffet ræven på tidlig musejagt. Jeg har set grævlingen grave rødder i udkanten. Og nydt haren solen sig i det dugvåde græs. For slet ikke at tale om det hjortevildt, der også holder af grønt græs.
Nu er det desværre gået helt galt. Det grønne græs er væk – erstattet af endnu mere monotone industrimarker af mandshøj fodermajs. Tiltænkt dyrefoder og en øget udledning af methan og kvælstof til skade for klima og miljø.
De store græsmarker, som hidtil har været gode til at holde på kvælstoffet, er nu helt væk – erstattet af fodermajsen, der er notorisk dårlig til at holde på kvælstoffet.
Det kan nu lække frit ud i Kattegat, som kvitterer med algeblomst, iltsvind og bundvendinger.
Men heller ikke nok med det. For at få ekstra saft og kraft til den lækkende majs er den lokale bondemand nu også begyndt at modtage udtørret slam fra et lokalt rensningsanlæg.
Store sorte slambunker, der pløjes ned i jorden, før majsen sås. Så der altid er rigeligt med frisk kvælstof til den lækkende majs, der jo skal blive til foder for dyrene.
Desværre ikke dyrene ude i naturen, men inde i staldene, hvorfra store mængder gylle så køres ud på markerne igen. Klar til endnu en runde russisk roulette ude i vandmiljøet, der allerede har fået kuglen i kammeret.
Den praksis stemmer meget dårligt overens med Den Grønne Trepart, der jo i stedet skulle holde på kvælstoffet og dermed reducere udledningen til vandmiljøet.
Og ikke øge udledningen.
11. april 2025
* Rettidig omhu
I den lokale Brugs traf jeg for nylig en pensioneret post, som jeg kender efter mange års indkøb i samme Brugs. Jeg vendte problemstillingen med ham og klagede min nød over den seneste udvikling, som jeg ikke kunne forstå – i hvert fald ikke i regi af Den Grønne Trepart.
Det kunne han imidlertid sagtens forstå. Den lokale bondemand, der for øvrigt ikke har ejet den omtalte jord i ret lang tid, udviste jo bare rettidig omhu. Som vi alle kender det fra Mærsk og har fået tudet ørerne fulde om i årevis. Den nye ejer kerer sig naturligvis ikke om vandmiljøet, men ser kun på indtjeningen. Hans nye investering skal jo forrentes.
Men han kerer sig i høj grad om Den Grønne Trepart. Den skal nemlig forgylde ham, når han sikkert snart afhænder sin landbrugsjord og tager den ud af drift. Den nyplantede gule fodermajs vil angiveligt kunne give ham mere i kompensation end de gamle grønne græsmarker, der var meget bedre for vandmiljøet.
“Så han udviser såmænd bare rettidig omhu.
Han handler præcis, som sikkert både bankrådgiver og landbrugskonsulent har anbefalet ham.
Miljøet er jo ikke deres bord. Det har de ham dér Heunicke til…”
Ak ja. Det er ikke så lidt, man kan få at vide hen over frysedisken i den lokale Brugs. Man går skam klogere derfra. Oplyst, men desværre ikke opløftet.
– Og Den Grønne Trepart? Den når aldrig i mål på denne måde.
I hvert fald ikke i vor levetid.
11. april 2025
* Græs til biogas
Apropos græs:
Landboforeningen Fjordland har netop foreslået, at græs til biogas skal hjælpe vandmiljøet i den døende Limfjord.
Græs kan som afgrøde være et godt virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Ifølge Fjordland bør græsset erstatte de traditionelle afgrøder som korn, majs og soja med flere.
Græs er nemlig langt bedre til at holde på kvælstoffet end de andre afgrøder. Af dem er fodermajs en af de ringeste, da store mængder kvælstof hurtigt passerer gennem jord og planter – ud i fjord og vand, hvor det resulterer i algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Limfjorden, som modtager alt spildevand fra landbrug og svinefarme omkring den vidt forgrenede fjord, har brug for akut hjælp.
Vandkvaliteten er under al kritik, og der er akut brug for hjælp til at få reduceret tilførslen af kvælstof fra det store opland.
Landboforeningen Fjordland mener derfor, at man i langt højere grad skal dyrke græs på arealerne i vandoplandene. Græs, der bedre kan holde på kvælstoffet. Og græs, der hidtil primært er brugt til dyrefoder.
Men skal der groes græs i større omfang, må det kunne bruges til andet og mere. Fjordland foreslår derfor, at den store og i så fald støt stigende biomasse af grønt græs fremover skal omdannes til produktion af biogas. Den teknologi råder man nemlig allerede over.
På lidt længere sigt skal der udvindes græsprotein til foder. Et område, hvor teknologien stadig er ung og under udvikling.
11. april 2025
* Landboforeningen Fjordland
Der er næsten noget Morten Korch over navnet “Fjordland”. Noget på linje med navne som Bakkedal og Änglamark. Men tag ikke fejl:
Fjordland er en fusion mellem Landboforeningen Limfjord, LandboThy og Lemvigegnens Landboforening. Fusionen skete pr. 1. januar 2021.
Fjordland er også en stor rådgivningsvirksomhed, der rådgiver indenfor bl.a. økonomi, planteavl, miljø, jura, ledelse, byggeri, kvæg- og svinerådgivning.
Fjordland har over 200 ansatte fordelt på afdelinger i Skive, Thisted og Lemvig, der servicerer og repræsenterer foreningens medlemmer og kunder i et stort geografisk område.
Fjordland er således en af de helt store spillere i kampen om vandmiljøet i Limfjorden. Fjordland arbejder tæt sammen med Limfjordsrådet, som også er styret af landbrugsinteresser. Vandmiljø er derfor ikke noget, man frivilligt snakker om.
Og derfor har Limfjorden det værre end nogensinde – trods ellers Vandrammedirektivet fra EU og dets krav om et vandmiljø i “god økologisk tilstand” inden 2028. Limfjorden er i dag i en ringere miljøtilstand end noget andet større dansk farvand.
Landbrugets fortsatte udledning af ikke mindst kvælstof gør desværre Vandrammedirektivets målsætning til ren ønsketænkning.
Den bliver ikke nået i vor levetid. I bedste fald vore børns.
11. april 2025
* PFAS i pesticider
Forskerne har vidst det længe, men først nu erkender GEUS det også: Landbrugets sprøjtemidler er en støt kilde til forurening af grundvandet med PFAS – de såkaldte “evighedsstoffer”.
GEUS er ministeriernes uafhængige forskningsinstitution, der bør eller i hvert fald burde være uvildig i sine undersøgelser. Så uvildig, som man nu kan være det i et politisk styret landbrugsland.
En ny rapport fra GEUS viser i hvert fald, at hele syv af landbrugets trofaste sprøjtemidler efter brug omdannes til PFAS-stoffet TFA, som kan fortsætte ned i grundvandet. Da TFA er et evighedsstof, er det noget nær umuligt at fjerne fra miljøet, når det først er nået ud i det.
For at sætte problemet lidt mere i perspektiv, så er salget og brugen af de undersøgte PFAS-pesticider mere end firedoblet i de seneste ti år.
Det er frygten for et kommende forbud, der har fået landbruget til at købe forlods ind.
Landbruget mener, at de har brug for dem eller i hvert fald kan tjene flere penge på at bruge dem. Og så får de typisk lov til at fortsætte. Danmark er jo et landbrugsland, hvor dyrkning af jorden kommer foran alt andet. Og vandmiljøet allersidst i rækken.
Indsatsen imod PFAS-sprøjtemidlerne er derfor ikke fulgt med den stigende købelyst, og der er heller ikke udsigt til snarlige tiltag. Andet end løs tale og tomme løfter.
Vi ved af bitter erfaring, at miljøminister Magnus Heunicke primært tilgodeser erhvervenes interesser – ikke miljøets. Med mindre det da kan gøres gratis og under pressedækning. Så skal Miljøets mand og Havets minister nok være på banen.
Brugen af PFAS i sprøjtemidler gør dem mindre tilbøjelige til at blive skyllet af planterne med vind og vejr. Men hindrer altså ikke restprodukter som TFA i at nå ned i grundvandet.
11. april 2025
* “Havet er som en ager…”
“Havet er som en ager, der skal dyrkes og luges og høstes, så bliver udbyttet mange gange større end af en ukrudtsmark.”
Fiskeskipper Christian Venø
Dansk Fiskeritidende, 15. juni 1978
* Om at slå et hav ihjel
Da jeg flyttede til Aarhus i 1976 for at læse biologi på Universitetet, var Bugten fuld af fisk og havnen fuld af fiskebåde.
I årene frem mod årtusindskiftet blev der hvert år landet op mod 2 millioner tons fisk af danske fiskere i danske farevande.
Omkring 6.000 større og mindre fartøjer fangede disse fisk og landede dem i et stort antal mindre havne landet over.
Så sent som i år 2000 kunne jeg stadig sejle ud fra Egå Marina i min lille jolle og fylde den op med fine spisetorsk på 1-2 kg. En sjælden gang op til 5 kg. Tog man ud til dybderne ved Sletterhage, kunne man være heldig at få fisk på op til 10 kg.
Mange af datidens fiskefartøjer beskæftigede 1-2 mand ombord og lige så mange på land. Man kunne derfor altid gå ned på havnen og købe sig en pose fisk, der var absolut friskfangede.
Det kan man som bekendt ikke mere. I dag lander de tilbageværende danske fiskere under en halv million tons fisk om året.
Der er så få fisk tilbage, at kvoterne aldrig bliver opfisket. Men hvorfor er de så stadig så store?
Fiskene fanges nu af færre end 300 fartøjer, der til gengæld er langt større end tidligere. Så store, at de ikke længere kan benytte de mange små havne landet over, men må søge til et fåtal større havne. Slut med de friske fisk på kajkanten.
I begyndelsen måtte man ikke fiske med trawl langt op i Aarhus Bugt. Men om natten kunne de lokale beboere i Egå høre trawlerne, der to og to, i ly af natmørket, søgte helt op til Slotsruinen i Kalø Vig. Trækkende et tungt trawl imellem sig.
Det hjalp ikke at ringe til Fiskerikontrollen, som dengang kun tog telefonen mellem 8 og 16. Og da var tyvtrawlerne naturligvis for længst over alle grænser. De trawlede jo ulovligt og i ly af mørket. Primært ved midnatstide. Aldrig i kontortiden.
Efter et sådant natligt tyvetogt var Bugten og Vigen som støvsuget for fisk. Der skulle først vandre nye fisk ind, førend der atter var noget at fiske efter og fange. Og det kunne tage uger eller måneder.
Men tilbage kom fiskene altid.
4. april 2025
* Fødevareminister trækker tæppet væk
Helt galt gik det først, da fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tillod muslingeskrab helt op i Bugten. Den havde hidtil været fredet for dette “fiskeri”, der ikke blot ødelagde fiskeriet, men også bunden og dermed grundlaget for alt fremtidigt fiskeri.
I en periode på mere end tyve år fiskene jeg regelmæssigt på Aarhus Bugt og fangede mange fisk. Jeg havde et lille ekkolod på min Limbo, der primært fortalte om dybden under båden, sekundært viste eventuelle fisk.
Når jeg dengang sejlede fra Egå og tværs over bugten mod Skødshoved, tegnede ekkoloddet et varieret landskab af skrænter, sten, huller og muslingebanker.
De sidste viste sig som små toppe over bunden og holdt næsten altid fisk. Når pirken nåede bunden, var der fisk med det samme. Hvis der altså var nogen hjemme den dag.
Det var først helt slut med torskene, da muslingefiskerne begyndte at skrabe helt op i Kalø Vig.
Nu tegnede ekkoloddet ikke længere toppe med muslinger og torsk, når jeg sejlede tværs over bugten i min lille båd.
Nu var bunden flad som en pandekage. Planeret af de tunge skrabere. Blottet for fiskeliv.
Muslingeskraberne fjernede ikke blot de muslinger, der blev skrabt efter. De fjernede også livsgrundlaget for torskene, der jo ikke længere kunne jage krabber og anden føde omkring muslingerne. Der var ikke længere levesteder til dem.
En såre enkel sammenhæng, som man imidlertid ikke kunne eller ville forstå inde på Stenbroen. Læs: Christiansborg. Den forståelse var der ikke penge i.
Én ting er, at man overfisker en fiskebestand. Fiskene vender normalt tilbage, når fiskeriet ophører. Efter kortere eller længere tid.
En helt anden ting er, når man ødelægger fiskenes levesteder. Det varierede bundmiljø.
Da har fiskene ikke noget at vende tilbage til.
Og da er havet dødt.
4. april 2025
* Regimeskiftet
Under normale omstændigheder – uden forstyrrende bundtrawl og muslingeskrab – vil en stor del af det nedsynkende kulstof og kvælstof fra de døde alger lagres i bundsedimentet.
Her bliver det stedt til hvile som inaktive og uskadelige stoffer. Havbunden er helt enkelt det største depot, vi råder over, til gratis uskadeliggørelse af klimagassen CO2. Kulstoffet synker til bunds og lagres her – helt uskadeligt.
Det vil sige – lige indtil der kommer en bundtrawler eller muslingeskraber forbi og hvirvler sedimentet op i vandsøjlen igen. Vandet bliver uklart, hvilket vanskeliggør tilværelsen for det lyskrævende ålegræs. Og lagret CO2 hvirvles op fra bunden. Det samme gør kvælstof.
Men ikke blot frigives det lagrede kuldioxid fra bunden, når denne skrabes eller pløjes op. Man speeder samtidig den naturlige nedbrydning kunstigt op.
Det medfører akkumulering af organisk stof, som havbundens organismer ikke længere kan nå at omsætte fuldstændigt.
Kort sagt: Bunden mudrer til.
Under normale omstændigheder – under tilstedeværelse af ilt – vil der være et stort antal større dyr i havbunden, som gennem længere tid roder rundt og pumper ilt ned i en ellers iltfri havbund.
Her foregår der således en mere eller mindre fuldstændig nedbrydning af nedsynkende materiale, hvilket imidlertid er en tidkrævende proces. Dertil en proces, som kræver tilstedeværelse af ilt og større dyr i og på havbunden. Et fungerende økosystem.
Uden de større dyr ingen omrøring af bundmaterialet. Uden dem ingen fuldstændig nedbrydning af det nedsynkende materiale.
Kun mere og mere bakteriefyldt sort slam. Metertykt på steder uden strøm.
4. april 2025
* Kun bakterier tilbage
Når et bundområde gennemtrawles eller skrabes gentagne gange, forsvinder først de større dyr, som er vigtige for en fuldstændig stofomsætning i havbunden.
Efter gentagne gennemtrawlinger af området vil der til sidst kun være bakterier tilbage til at gennemføre denne nedbrydning.
Disse vil til gengæld kunne varetage nedbrydningen hurtigt og under stort iltforbrug, hvilket vil øge hyppigheden af iltsvind og bundvendinger.
Samtidig vil man ikke få den normale fjernelse af kvælstof, som ellers vil ske naturligt til atmosfæren. Som naturligt damper af under en kontrolleret nedbrydning og stofomsætning.
Døden er nu flyttet ind – godt hjulpet på vej af forurening fra landbruget og bundtrawl samt muslingeskrab fra fiskeflåden. Og Døden flytter ikke frivilligt ud igen.
Det sker først, når vandmiljøet atter er blevet godt nok og bundtrawlingen og bundskrabet igen er ophørt.
Det tager typisk flere år. Hvis det nogensinde sker. Intet tyder jo på, at vandmiljøet bliver bedre eller fiskeriintensiteten mindre.
Når bundtrawl og muslingeskrab ophører, vil der gå lang tid, førend et nyt økosystem er vokset op.
Først skal der atter være ilt ved bunden. Det er indlysende. Dernæst skal større organismer højere oppe i fødekæden vandre ind af sig selv. Først til sidst rykker fiskene ind – når og hvis der atter er føde til dem.
Forureningen fra landbruget fortsætter imidlertid uformindsket. Vi ser derfor, at områderne med iltsvind bare vokser og vokser i stedet for at mindske.
Slutresultatet er en bakteriefyldt mudderbund med hyppige iltsvind de næste mange år. Der vil ikke længere være større organismer, som kan bringe ilt ned i sedimentet og selv udgøre fødeemner for endnu større dyr som fisk og skaldyr.
Der er sket et regimeskifte, som man kalder denne sidste fase i en døende havbunds liv. Når kun bakterierne er tilbage. Det er her, vi allerede nu er mange steder.
Og derfor, professor Stiig Markager realistisk taler om en tidshorisont på 50 år for retablering af de indre danske farvande. Derfor, vi ikke får et rent hav tilbage i vor levetid.
Tak dansk landbrug og vore uduelige politikere for at lade det ske.
4. april 2025
* Tesla taber terræn
Sydafrikaneren Elon Musk er godt i gang med at demontere det nordamerikanske demokrati og velfærdssystem. Det gør han med fuld støtte fra præsident Donald Trump og dennes gæng af fanatiske MAGA-trumpister.
Den amerikanske regering har etableret “DOGE” – en forkortelse for “Department of Government Efficiency” – til at rydde op i de udgifter, der har gjort USA til en af verdens mest forgældede nationer – med gigantgæld til især Japan og Kina.
DOGE er sat i verden for at “dræne sumpen”, som trumpisterne siger. For at rydde op i de alt for mange tilskudsordninger, som findes i det amerikanske samfund. Og som DOGE-formand Elon Musk selv er den suverænt største forbruger af.
Elon Musk har med hård hånd og uden noget overblik over konsekvenserne fjernet livsgrundlaget for i tusindvis af amerikanere, som nu står uden arbejde og indtægt.
Og dem, der stadig har et arbejde, bliver presset til ikke at melde sig ind i en fagforening – Elon Musk’s yndlings hadeobjekt, som vi har set det i Sverige. Den mørke middelalder er på vej tilbage til USA, der jo heller ikke tillader fri abort længere.
Elon Musk er derfor blevet grundigt upopulær i store kredse af den amerikanske befolkning. Og netop derfor er det godt at høre lidt dårligt nyt fra en af verdens grand old klimaaktivister, amerikanske Bill McKibben, der i elbilernes ungdom stod sammen med Elon Musk.
Midt i al elendigheden glæder McKibben sig nemlig ved seneste nyt fra den kinesiske bilfabrikant BYD, hvis navn står for forbogstaverne i Build Your Dreams. BYD er nemlig snart klar med en ny elbil, der kan lade op til 400 kilometer – på bare fem minutter.
4. april 2025
* Eksklusion fra Royal Society?
Det er en nyhed, som både glæder Bill McKibben, giver Elon Musk sved på panden og hans Teslaer baghjul.
Musk’s Teslaer kan nemlig kun lade op til 275 kilometer på 15 minutter. Mod BYD’s 400 km på blot fem minutter. En kendsgerning, der også bør få olieindustrien til at ryste i bukserne. For hvem har så brug for benzin og diesel længere?
Bill McKibben uddyber sin glæde over nyheden fra den kinesiske bilgigant BYD med denne bidske kommentar, der er møntet direkte på hans gamle kollega Elon Musk:
“BYD spildte ikke sin tid med nazihilsner. De købte ikke en social medieplatform for at lave obskure marihuanajokes og gøre grin med fattige mennesker.
BYD helligede sig ikke at hjælpe et skvadderhoved med at vinde præsidentposten og derefter beslutte, at det ville være sjovt at fyre en masse regeringsarbejdere.
I stedet lavede BYD seriøst ingeniørarbejde.”
Så vidt Bill McKibben. Han er helt givet også bevidst om den anden debat, der i den seneste tid har hersket omkring samme Elon Musk. En debat, hvor næsten 3.400 videnskabsfolk har skrevet under på, at Musk bør ekskluderes af det fornemme Royal Society.
Musk’s mærkelige handlinger og besynderlige udtalelser samt ikke mindst hans heilende hilsener kaster ikke ligefrem glans over det hæderkronede engelske videnskabsakademi. Der for øvrigt tæller fornemme navne som Isaac Newton, Charles Darwin og Stephen Hawking.
Samt altså også den heilende Elon Musk, som 3.400 seriøse videnskabsfolk nu ønsker at få smidt ud igen.
Royal Society of London er verdens ældste videnskabelige organisation, grundlagt i 1660 af den engelske King Charles II.
4. april 2025
