Det er alfa og omega, at transduceren sidder rigtigt. Men det er ikke altid helt let at montere den optimalt. Det handler denne artikel og de mange tegninger om!
Det er transduceren, der sender lydsignalet til bunds og modtager det igen. Det siger derfor sig selv, at denne del af ekkoloddet er såre vital. Dens udformning og placering skal være sådan, at den kan sende og modtage uhindret under alle omstændigheder – også når båden er i fuld fart.
I gamle dage brugte man ofte store og tunge transducere, der sendte og modtog direkte gennem bådens skrog. Som altså blev monteret indenbords. Det er en metode, som stadig bruges, men i regelen kun på større både.
Idag er den hækmonterede transducer så godt som enerådende, hvad småbådsfiskeri angår. Den skal placeres på bådens agterspejl, så den lige akkurat når ned under båden – men samtidig ikke så langt, at den bremser vandstrømmen. Korrekt placering er således alfa og omega.
Transduceren skal være strømlinet og kan rumme flere sendere og modtagere. Avancerede lodder har idag transducere, som kan kigge fremefter og ud til siderne – med helt op til seks separate og overlappende stråler. Uheldigvis fylder sådanne transducere ofte ganske meget, hvilket kan give problemer med placeringen.
Jo mindre og mere strømlinet transduceren er, desto lettere er den at placere korrekt, og desto bedre arbejder den under høj fart.
Nogle lodder har en transducer med integreret fart- og temperaturmåler, hvilket umiddelbart kunne lyde som det bedste. Imidlertid bliver sådanne integrerede transducere i regelen store og svære at placere rigtigt. Andre lodder kræver montering af separate, men mindre og mere handy enheder til måling af disse for fiskeriet så vigtige informationer. Værdierne kan aflæses direkte på ekkoloddets skærm.
Foretag aldrig en endelig fastmontering – med skruer gennem skroget – før placeringen er 100% sikker og gennemtestet. Den største risiko er luftbobler fra skroget, som under sejlads passerer mellem transduceren og vandet. Da får man intet brugbart på skærmen. Følg derfor brugsanvisningen nøje!
Vil man sikre sig, at tranduceren ikke lider overlast under søsætning og ophaling, kan man vælge en såkaldt “kick-up” montage i rustfrit stål. Med et enkelt greb kan transduceren så hæves – ud af farezonen – eller sænkes – ned under bundlinjen.
Ud over de traditionelle faste montager – gennem skroget og på hækken – findes der endnu to måder at gøre det på. Den ene er en transportabel model, som fastgøres til hækken med en stor sugekop af gummi – en montage, som egner sig fortrinligt til udlejningsbåde, hvor man i sagens natur ikke kan have en fastmonteret transducer. Den passer jo ikke til alle typer lodder og fabrikater, som bådlejerne måtte medbringe.
En anden god ting ved sugekop-montagen er, at den kan bruges til at klarlægge og sikre den rette placering af transduceren – før man borer de famøse huller i skroget under vandlinjen. Med sugekoppen kan man eksperimentere med placeringen, til man har den rette. Og da kan man pille sugekoppen af og sætte transduceren over i en fast montage.
Den anden montage er endnu mere speciel, idet den kun kan anvendes på både med elmotor. Transduceren spændes nemlig fast på elmotorens ben og virker derfor kun, når motorbenet er i vandet. Hvilket det ikke er hele tiden på en elmotor. En klar begrænsning altså.
Der er således mange ting at tage hensyn til og højde for, når transduceren skal monteres. Men sidder den først rigtigt, er den guld værd. Så sørger den for, at der kommer fisk i båden!
Læs også artiklen “Tjek på transduceren“, som du finder her under “Fiskebåde”.
© Steen Ulnits 1999
Del denne artikel: