De fleste af os er vokset op med en mobiltelefon fra finske Nokia, der i nogle år nærmest ejede verdensmarkedet. Men pludselig blev de vippet af tronen – af amerikanske Apple, som i 2007 lancerede sin iPhone.
Det skulle blive iPhonen, der revolutionerede markedet og til sidst helt trak tæppet væk under Nokia, som havde sovet i timen. Som stædigt havde holdt fast på sit antikverede Symbian styresystem, der kun virkede ind imellem. Men som altså havde været godt nok, så længe der ingen konkurrenter var…
Nokia erkendte dette og droppede sit ustabile Symbian styresystem. I stedet giftede man sig med amerikanske Microsoft, som havde udviklet sit helt eget Windows Phone OS, som med store “tiles” var langt det mest grafiske og såmænd også lækre styresystem, verden endnu havde set. Microsoft købte helt enkelt Nokia i 2014.
Det samarbejde måtte da kunne holde Nokia på toppen af verdensmarkedet. Ingen var jo større eller stærkere end Microsoft, hvis Windows styresystem jo sad på langt de fleste PC’ere verden over. Men langsomt måtte selv Microsoft erkende, at deres ellers på mange måder overlegne OS ikke kunne klare konkurrencen med Apple’s iOS og Google’s Android.
Nokia rundede karrieren af med den legendariske model 808, som havde ikke færre end 41 millioner pixels at gøre godt med. Som kunne tage helt fantasiske billeder, men som desværre ikke havde processorkraft nok til også at håndtere dem.
I den korte tid med Microsoft lykkedes det ellers Nokia at lancere en hel perlerække af rigtig smarte smartphones under navnet “Lumia”. Jeg nåede selv at være den lykkelige ejer af både den klassiske gule model 920, en sort 1020 med endnu et megakamera under hjelmen. Og så den helt store 1520 med 6 tommer skærm. Alle fremragende mobiler, som kørte Windows Phone, der stille og roligt bare blev bedre og bedre.
Trods dette blev Lumia med Windows Phone aldrig det hit, som både Nokia og Microsoft havde håbet på og regnet med.
Markedet var tilsyneladende ikke stort nok til flere end de to giganter Apple og Google. Ingen udviklere gad i hvert fald rigtigt udvikle til Windows Phone, som dermed sank ned i glemslen – med en markedsandel, der til sidst var mindre end én procent.
Microsoft tog konsekvensen af dette, aflivede Windows Phone og solgte Nokia fra i 2016. Det køres i dag videre af en række tidligere medarbejdere fra Nokia, som har købt brugsretten til navnet og de resterende patenter.
HMD Global Oy
Det er her, Nokia står i dag – med finske HMD Global Oy til at styre den fortsatte udvikling og drift af det tidligere verdensførende Nokia brand. Med HMD Global producerer Nokia telefoner på licens fra Nokia selv, og alle Nokia smartphones kører i dag på rene Android styresystemer. Altså et Android, som ikke er gemt under lag af individuelt udviklede menuer. Men “Pure Stock Android”, direkte fra Google.
HMD Global’s første Nokia smartphone med Android var Nokia 6, hvis design trak tydelige tråde tilbage til Nokia’s enkeltstående forsøg på at designe en Windows laptop. En firkantet sag helt ud i ét af en blok 6000-series flyaluminium.
Jeg forelskede mig straks i designet af Nokia 6, der på mange måder også ligner min Macbook Pro. Ingen farvet belægning, der kan blive ridset. Kun ren, rå aluminium. Og ingen tarvelige plastknapper her!
Med Android 7.0 ombord var der jo heller ikke noget at risikere på software-siden. Det funker bare. Det første, min nye Nokia 6 gjorde, da jeg tændte for den, var sågar at opdatere sig selv til Android 8.0. Og det kan man jo kun være tilfreds med.
Jeg var på udkig efter en simpel Android telefon, som primært skulle bruges sammen med mit Casio ProTrek WSD F20 smartwatch, der kører (Android) Wear 2.0, og som skal have Casio’s egen Moment Setter+ app installeret for at levere optimalt. Et valg, der altså faldt på en Nokia 6.
Og jeg blev ikke skuffet. Den smukke og stilrene mobil holder, hvad den lover, og den gør det rigtig godt – til en forbilledligt lav pris, designet og udførelsen taget i betragtning. Med en flot 5.5 tommers IPS farveskærm i fuld HD, 16 MP bagudvendt hovedkamera og 8 MP fremadvendt selfie-kamera var den lige, hvad jeg havde brug for. Den tager udmærkede billeder i godt lys, men halter forventeligt noget bagefter de dyrere konkurrenter i svagt lys.
Jeg surfede lidt rundt på nettet og fandt min nye Nokia 6 lige syd for grænsen til knap 1.700 kroner. Et fund af en mobil til den pris. HMD Global/Nokia er tilsyneladende klar over, at de ikke længere kan hvile på laurbærrene som i de gamle Nokia dage, men må levere på prisen. Et originalt flipcover til 150,- kroner fuldendte købet.
Da jeg nu lige havde fået en Nokia tilbage i folden og var gået helt i retro mode, kunne jeg jo lige så godt tage skridtet fuldt ud. Med Nokia lyde, bevægelig Nexus baggrund og hele svineriet. Topmoderne teknologi i indpakning fra en svunden tid, der dog kun ligger ganske få år tilbage. Men som måske matcher min egen alder ganske godt…
Det gør også de små Nokia mobiler, som vi alle har haft i lommerne på et eller andet tidspunkt. Da jeg blev forstander på Kalø Internationale Sproghøjskole (ja, det hed den virkelig), blev jeg straks til grin for mine egne penge. Personalet havde nemlig ikke megen respekt til overs for mine dyre smartphones, man alligevel aldrig kunne ringe op til. Opkald gik helt enkelt ikke igennem i det naturskønne, men horribelt dårligt mobildækkede område.
– Næh, sagde pedel John en dag og fiskede en lille undselig telefon op af sin beskidte baglomme. – Den her virker. Det gør din dyre smartphone ikke!
Og han havde ganske ret. Den lille Nokia var ganske vist hverken smart eller dyr. Til gengæld havde den fokus på at ringe og SMS’e, og det kunne den. Hver gang jeg ringede til John, tog han den. Næsten hver gang han ringede til mig på min Apple eller Android smartphone i parken, gik opkaldet ikke igennem.
Det var pokkers, tænkte jeg, men den var god nok: De små Nokia mobiler havde langt bedre antenner end selv de dyreste smartphones, der i stedet har fokus på alt muligt andet. Det endte derfor med, at jeg købte en håndfuld små Nokia’er til personalet, og siden var vi altid i kontakt på højskolen. Over hele den store park og i de mange bygninger. Tankevækkende.
Måske netop derfor, at HMD Global som det allerførste genoptog produktionen af netop de små, billige, driftssikre og langtidsholdbare Nokia mobiler, som havde gjort det finske brand kendt og skattet verden over. Efter at have haft så gode oplevelser med min nye Nokia 6 smartphone, blev jeg derfor nysgerrig:
– Hvordan var de gamle Nokia’er mon i en ny udgave?
Som tænkt så gjort. Jeg tog ud i det lokale elektronik-varehus og kiggede mig lidt omkring. Dér – midt imellem de mange og mange gange dyrere smartphones – lå den lille nye Nokia model 3310. Prisskiltet var ikke skræmmende: 478,- kroner med det hele.
Den kom med hjem – i den citrongule farve, som min gamle Lumia 920 også havde. Det er en uhyre praktisk farve, som gør det svært at overse mobilen, selv om den er relativt lille.
Nokia’s nye 3310 er en helt igennem dejlig lille og genoplivet sag, som jeg selv havde i tidernes morgen. Nu forbedret med en buet skærm og polariseret glas, som gør den lettere at læse i sollys. Samt mulighed for to forskellige SIM-kort, så man eksempelvis kan have både sit arbejdsnummer og sit privatnummer på samme telefon.
Faconen er den velkendte buede, der ligger rigtig godt i såvel hånden som bukselommen. Taletiden på en enkelt opladning opgiver Nokia til 22 timer, men så meget taler jeg altså ikke selv på en opladning. Men hvad endnu bedre er – og det er nok det, de fleste husker den oprindelige model for – så har mobilen en standby-tid på næsten én måned. 25 dage lover Nokia.
En af forklaringerne på den ekstremt lange batteritid er, at Nokia 3310 ikke understøtter hverken 3G eller 4G netværk – kun 2G. Her er det stadig retro, så det basker. Ikke noget med at maile, surfe eller se film. Kun tale i telefonen og sende SMS’er. Men det rækker i virkeligheden også til det meste.
Man kan til gengæld være helt sikker på, at ens 3310’er holder strøm en hel lang weekend. Eller på selv den længste fisketur i den hårdeste kulde. Og så smutter den lille fyr uden problemer ned i selv den mindste lomme på selv de strammeste jeans, fiskevesten eller overlevelsesdragten.
Som for øvrigt alle de imponerende 126 millioner eksemplarer, der blev solgt af 3310’eren, også gjorde. Jeg rejste rigtig meget i de år, og jeg så Nokia 3310 blandt glade brugere overalt i verden. Uanset om det var i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien eller Afrika. Nokia var overalt.
3310 blev lanceret i år 2000. Og nu en lille snes år senere er Nokia så for alvor tilbage igen. Som en anden Fugl Føniks, der har genrejst sig af asken.
Heldigvis stadig på finske hænder som i de gode, gamle dage, der jo ellers aldrig vender tilbage…
© 2018 Tekst: Steen Ulnits
Læs meget mere her om:
⌘ smartphones, smartwatches og digitale kameraer ⌘
Del denne artikel: