Flere har spurgt til, hvorfra min logofisk (herover) egentlig stammer. Historien bag den lille buttede fisk kommer her:
I mine unge dage holdt jeg meget af at tegne. Havde som klassekammerat og barndomskæreste Mette Dreyer, der i dag er bladtegner på dagbladet Politiken.
Sammen vandt vi på et tidspunkt i Greve Kildebrønde Centralskole en landsdækkende tegnekonkurrence, hvor hovedpræmien var en tur til Københavns Brandvæsen, Toms Chokoladefabrik og Gutenberghus, som dengang trykte blandt andet Anders And. En stor oplevelse for en lille dreng som mig!
Siden kedede jeg mig bravt i skolen og blev på Sønderborg Statsskole adskillige gange grebet af min matematiklærer, adjunkt Thygesen, når jeg sad og dagdrømte. Når jeg i ånden stod ude ved Stevning Næs og fiskede efter havørreder. Eller var på Grønland på den rejse, mine forældre havde lovet mig, hvis jeg tog en studentereksamen.
– Nu er du igen ude at fiske, Steen, konstaterede Thygesen helt korrekt og egentlig også ganske forstående. Han vækkede mig bare af mine dagdrømme.
På det tidspunkt havde jeg stadig et godt og afslappet forhold til matematikken, som jeg fint forstod. Differentialer og integraler var jo til at forstå og håndtere. Det var først på universitetet – med for mig uforståelige størrelser som tilfældige tal – at jeg mistede grebet om matematikken og ligefrem kom til at hade den…
Skoletræt dagdrømmer
Anyway, det var i årene på Sønderborg Statsskole, jeg for alvor blev skoletræt. Når jeg ikke lige sad og kiggede ud gennem de høje vinduer – ud i friheden – sad jeg og tegnede fisk i mit brune kladdehæfte. Det blev til mange forskellige fisk – med ørreder, gedder og aborrer som de foretrukne motiver.
En af de fisk, jeg oftest tegnede, var inspireret af et gammelt amerikansk foto af en kildeørred, der springer ud af vandet efter en flaksende vårflue. Jeg var dybt fascineret af dette foto, som jeg tegnede efter hukommelsen et utal af gange. Altid med blyant og løs streg.
To årtier senere sad jeg så igen og doodlede på en blok papir. Nu blot med en blå BIC kuglepen. Jeg ved den dag i dag ikke, hvor den kom fra, men pludselig var fisken fra Sønderborg Statsskole der igen – picture perfect i én ren streg. Med bølger, vårflue og det hele. Jeg kiggede næsten vantro på papiret. – Havde jeg virkelig tegnet den fisk igen – efter så mange år?
Men det havde jeg, og kort efter kom min trofaste Mac-supporter Kent forbi og så fisken. – Skal jeg ikke scanne den ind for dig, så du kan bruge den som logo, spurgte han venligt? Jeg havde ingen scanner selv på det tidspunkt, så jeg takkede naturligvis ja og fik få dage senere fisken retur som en højopløst .tiff fil.
En ubegrænset skalérbar fisk!
Jeg brugte den i nogle år, indtil en anden af mine gode venner, grafiker Finn, tilbød at vektorisere tegningen til en ubegrænset skalérbar .eps fil. Som jeg så har brugt siden i alle mulige og umulige sammenhænge. Således har den prydet forsiden på mit website www.ulnits.dk siden lanceringen i 1997 – for snart 20 år siden.
Og er det ikke alle lystfiskeres ultimative drøm: At have en “ubegrænset skalérbar fisk”, der bare kan gøres større efter ønske og behov? Uden at nogen kan se eller bevise, at det er snyd?
Den dag i dag fatter jeg stadig ikke, at det kunne lade sig gøre. Logofisken må have ligget og lagret inde i baghovedet i de mange år, jeg ikke havde tegnet den. For så at blive genfødt i perfekt stand og ren streg af en blå BIC pen. Næsten som med ført hånd.
Siden tegnede jeg for sjovs skyld en hale på fisken, som nu ikke blot kunne springe, men også svømme. Den så min gamle nabo Arne fra årene i Vejlegade, Århus så en dag. Og som det ejegode menneske han er, tilbød han at skære den ud i træ for mig, så jeg kunne hænge den op på væggen i mit sommerhus på Mols. I min lille fiskerhytte.
Det hørte så en anden god ven, bager Lars, der om sommeren bager brød ude på Hjerl Hede. – Jeg skaffer dig et stort stykke egetræ, som er savet ud med dampsav herovre, sagde han. Og ganske rigtigt: En dag kom Lars forbi med et stort stykke meget flot egetræ fra Hjerl Hede.
3D i egetræ fra Hjerl Hede
Det stykke fik nabo Arne, der gik helt i koma over det smukke træ. Så i stedet for blot som lovet at skære fiskens profil ud i træ, lavede han et sandt mesterværk i 3D. Jeg har sjældent været så glad og positivt overrasket, som jeg blev, da han præsenterede fisken for mig. Den var så flot, at den i stedet kom op på væggen over den store fladskærm i stuen. Over husalteret. Så bliver det ikke finere!
Men nu var der jo så ingen fisk som oprindelig tænkt – til sommerhuset. Det havde Arne imidlertid taget højde for. Han havde nemlig også lavet en 2D “Logofisk Light” i fyrretræ, som nu pryder væggen ude i sommerhuset. Når der er celebre fiskegæster på besøg, bliver den hængt op på ydervæggen som passende velkomst!
Se, dette blev en ganske lang historie om en meget lille fisk, der bare er vokset og vokset med opgaven og årene.
Kald den gerne en tegneseriefisk. Det bliver den ikke spor fornærmet over. Nærmere stolt.
– For det er jo lige det, den er!
© 2016 Steen Ulnits
Del denne artikel: