Forfatterarkiv: Steen

Fuji FinePix XP200 WiFi

Lystfiskeri og vand hænger helt naturligt sammen. Og lystfiskere foreviger gerne deres fangster på fotos. Desværre hænger kameraer og vand ikke nær så naturligt sammen.

Elektronik har det typisk svært med vand, og helt galt bliver det da, når det drejer sig om saltvand. Vand har således været døden for mange kameraer og mobiltelefoner – så mange, at der må gøres noget alvorligt ved det.

Som du kan se andetsteds på denne side, så har jeg allerede skrevet hele to artikler om emnet – om vandtætte kameraer for lystfiskere. Check artiklerne her og bliv klogere.

Mit første vandtætte kamera var et Fuji, som tjente mig trofast i flere år, og som tog fremragende billeder – med bekvem enhånds betjening. Dengang på film af den slags, der skulle fremkaldes, og som i dag hører fortiden til.

Det var Fuji, som først så lyset, og det er selvsamme Fuji, som nu – mere end 30 år senere – har gjort det igen. Senest med den nye Fuji FinePix XP200 WiFi, der byder på alskens finesser. Hør blot:

  • Støvtæt
  • Vandtæt ned til 15 meter
  • Dropsikkert op til 2 meter
  • Frostsikret ned til minus 10 grader
  • 16 million effektive pixels på en ægte CMOS sensor
  • 5x ægte optisk zoom – Fuld 1080i HD video
  • 7,5 cm LCD display

Se, det var jo ikke så ringe TechSpecs endda. Men det bliver vildere endnu. Fuji har nemlig tilføjet en såkaldt “Burst” funktion, hvor man kan optage billedsekvenser af op til 10 billeder i sekundet. Perfekt til dokumentation af mange action-scener, når det går lidt vel hurtigt og det kan være svært at følge med.

Og heldigvis skal man ikke langt ned i menuerne for at nå frem til denne fikse funktion. Fuji har nemlig lavet en dedikeret knap, så Burst-funktionen kun er et klik væk. Det sikrer, at man også får den brugt!

Den lille ny fra Fuji er samtidig forsynet med indbygget WiFi til overførsel af fotos til computer, så man slipper for skulle bruge USB kabel eller flytte hukommelseskort. Man downloader blot FUJIFILM Photo Receiver til sin smartphone og lader kamera og computer finde hinanden.

Det fungerer ikke helt så smertefrit, som det gør, når ens iPhone vel hjemme helt automatisk uploader fotos til iCloud og ens Mac computer. Men det fungerer, og har man gjort det nogle gange, fungerer det egentlig ganske godt.

Funktionelt er FinePix XP200 helt i top. Det synes jeg, og det viser stort set alle anmeldelser i ind- og udland. Kameraet ligger godt i hånden med sine riflede gummikanter. Og CMOS sensoren gør virkelig skydningen hurtigere end med konventionelle sensorer. De 16 millioner pixels er rigeligt til alt og lader intet tilbage at ønske mht. kvaliteten.

Det eneste, jeg kunne savne, er den specielle macrofunktion, som man finder på nogle Pentax kameraer – i form af en slags ringblitz rundt om objektivet. En funktion, der giver mulighed for helt fantastiske closeups af fisk og fluer.

Graden af vandtæthed er nu så høj, at man ikke længere bør betænke sig på at bruge kameraet under vand. Frække snapshots af fisk i vandet er nu blevet mulige for alle. Kameraet fås i fire forskellige farver – rød, gul, blå og sort. Selv har jeg valgt den gule, der virkelig kan ses både på land og i vand, men det er naturligvis en smagssag.

FinePix XP200 anbefales på det kraftigste til alle aktiviteter, der har med vand at gøre. Det får fire fisk ud af fem mulige. Den manglende femte fisk skyldes de hickups, der kan opstå under trådløs upload af fotos. Den del er desværre ikke helt perfekt endnu.

© 2014 Steen Ulnits


Læs meget mere her om:

smartphones, smartwatches og digitale kameraer 

Den levende natur: Island

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager nordpå til sagaøen Island. Her gælder fiskeriet de mange laks og øreder, som lever højt på det kolde, men næringsrige vand, der løber over lavaen.

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Island

Klik her og hør/download podcast

tray

Den levende natur: Grønland

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager nordpå til mægtige Grønland. Her gælder fiskeriet den fascinerende helleflynder og den allesteds nærværende fjeldørred – mellem drivende turkisblå isbjerge!

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Grønland

Klik her og hør/download podcast

tray

Den levende natur: Sydamerika

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager over Atlanten til Sydamerika. Her gælder fiskeriet primært den fantastiske og guldskinnende sportsfisk dorado – mellem gauchos og kødkvæg i Argentinas vidtstrakte vådområder.

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Sydamerika

Klik her og hør/download podcast

tray

Den levende natur: Mellemamerika

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager over Atlanten til Mellemamerika. Her gælder fiskeriet de fantastiske sportsfisk bonefish, tarpon og sejlfisk – i Karibiens krystalklare og turkisblå vand!

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Mellemamerika

Klik her og hør/download podcast

tray

Den levende natur: Afrika

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager sydpå til Afrika, hvor der dystes med sakstandede tigerfisk – i selskab med hidsige flodheste og elefanter med flere dyr og fugle!

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Afrika

Klik her og hør/download podcast

tray

Den levende natur: Australien

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager “down under” i jagten på Australiens sportsfisk nummer ét – barramundien. Et fiskeri, der foregår i selskab med kæmpestore saltvandskrokodiller…

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Australien

Klik her og hør/download podcast

tray

Den levende natur: Rusland

podcast

Følg med i æteren, når Steen Ulnits og Leif Finn Hansen fra Radio Randers drager østpå til Sibiriens uendelige taiga i jagten på den kæmpestore taimen og den noget mindre lenok – urlaksene, der menes at være stamfædrene til alle laksefisk i verden.

Steen Ulnits

Klik her for at se Fotos fra Rusland

Klik her og hør/download podcast fra Rusland

tray

Cuba

slideshow

Cuba er uløseligt forbundet med Fidel Castro, og Castro er uløseligt forbundet med revolutionen for godt et halvt århundrede siden. Lige siden dengang har Fidel og hans bror Raoul styret øen i Karibien med til tider hård, men altid kærlig hånd. Derfor elsker cubanerne Castro – af et godt hjerte.

Cuba blev hårdt ramt, da Sovjetunionen afgik ved døden i 1990. Pludselig manglede alle de livsvigtige forsyninger af olie og fødevarer, som kommunisterne i Kreml troligt havde sørget for, og som cubanerne var blevet helt afhængige af. Herefter fulgte “periode special”, som cubanerne selv kalder den – et tiår med store omstillingsproblemer.

I dag er Cuca atter på ret køl, og nu er turismen blevet en meget vigtig del af den cubanske indtægt. Fisketurismen er eksploderet, selv om amerikanerne indtil nu har haft forbud mod at besøge “fjenden” Cuba. Mange har dog gjort det alligevel. Det gode fiskeri har lokket mange amerikanske fiskere til alligevel at besøge Cuba – nu dog via nabolandene Mexico og Canada…


Cuba


Selv besøgte jeg Cuba for første gang i 1989. Dengang havde USA netop lukket af for turiststrømmen, og store spritnye Big Game både lå ubenyttet hen i Hemmingway Marina – til fals for spotpriser, hvilket vi nød godt af. Fangsterne var gode og bestod primært af guldmakreller, hvid og blå marlin. Et fornemt bassfiskeri fik vi også prøvet.

I 2009 var det så 50-året for den cubanske revolution. Det var også 20-året for mit eget første besøg. Og endelig var det sidsteåret for det amerikanske indrejseforbud. Præsident Obama havde nemlig lovet, at han ville ophæve forbudet, så alle amerikaneren atter frit kunne rejse til Havanna igen. Med et sikkert rykind af dollarstærke “gringos” til følge…

Der var således mange gode grunde til at haste til Cuba i 2009. Jeg tog skridtet fuldt ud og tilbragte to uger i Jardines de la Reina – på en komfortabel hotelbåd ankret op i mangroven langt fra fastlandet.

Det blev en spændende tur – med masser af fisk og mange forskellige arter. Ikke mindst bonefisk i et antal og en størelse, jeg ikke tidligere havde oplevet.

Steen Ulnits


Klik her for at se Fotos fra Cuba


tray