Forfatterarkiv: Steen

Hardy Bros – besøg i Alnwick

Alnwick Castle, der har været forbillede for House of Hardy’s klassiske “borg” logo.

Hertugen af Northumbria bor med sin famile på slottet, som desværre ikke altid er åbent.

Alnwick har i snart 150 år huset Hardy Bros. Nu er her også et flot museum.

Hardy museet blev naturligvis indviet af ingen ringere end H.R.H. Princess Margaret.

Hardy “Perfect” er klassikeren, der med ét slag etablerede Hardy Bros helt tilbage i 1891.

Hardy grej har rigtig mange samlere. Dette sæt er dog forbeholdt de virkeligt velhavende…

Hardy var verdenskendte for deres håndbyggede splitcane stænger. Her to af slagsen.

“Cascapedia” fluehjulet er en af de gamle og udødelige klassikere, der stadig produceres.

Hardy Bros var i sin tid meget kendt for deres fine kunstagn til spinnefiskeri.

“Altex” var med sin lukkede bøjle forgængeren til det moderne fastspolehjul.

Med en vægt på flere kilogram var “Zane Grey” hjulet tiltænkt havets allerstørste fisk.

Med en diameter på hele 23 cm var “Fortuna” skabt til netop det: “Made For Tuna”.

I gamle dage kendte man ikke til “Catch & Release”. Fiskene blev aflivet med en Priest.

Fra de gode gamle dage, hvor der var tid nok og alt stadig blev lavet i hånden.

Hardy Bros udgjorde engang et ganske stort industrikompleks i den lille by Alnwick.

Brødrene William (Bill) og James (Jim) Hardy. To meget forskellige personligheder.

“Mr. Jim”, som jeg altid vil huske ham. En glad, smilende og lyttende person.

Alnwick Gardens, hvor selv den vildeste vandhund kan få sine ingeniørlyster styret…

“Duchess” fluehjulet, som er opkaldt efter hertuginden, der har genanlagt Alnwick Gardens.

Når nu Alnwick Castle var lukket, må man nøjes med et sneak peek ind ad bagdøren…

Et af verdens absolut største trætophuse ligger i Alnwick Gardens. Hele 560 kvadratmeter!

“Barter Books” på den anden side af haverne. 750.000 brugte bøger kan ikke tage fejl!

I Alnwick tager man jul og juledekoration alvorligt. Det kan jo ikke være hjul det hele!

Læs hele den store artikel om Hardy Bros her:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/hardy-bros/

Hardy Brothers

Et af de mest ikoniske navne inden for den ædle fiskesport er uden tvivl engelske Hardy Bros, der i mere end 100 år har leveret førsteklasses fiskegrej til hele verden.

Ja, i nu snart 150 år har de i byen Alnwick i Northhumberland nær den skotske grænse fremstillet noget af det ypperste fiskegrej, som er blevet solgt til nogle af verdens mest prominente og velstående mennesker. Fra engelske konger til indiske maharajaer.

Jeg stiftede selv første gang bekendtskab med Hardy i 1972, hvor min egen interesse for fluefiskeri var for stærkt opadgående. Jeg havde læst min Svend Saabye og vidste, at fluefiskeri lige måtte være noget for en knægt som mig.

Hurtigt stødte jeg på navnet Hardy, der altid blev brugt af velstående gentlemen ulasteligt klædt i tweed fra top til tå. Som førte sig frem med værdighed og elegance ude ved det naturligvis klare og strømmende fiskevand.

Ambitionsniveauet var højt, og min egen første fluestang blev derfor en Hardy Jet i glasfiber med tilhørende Hardy Marquis fluehjul. Længde 8½ fod. Lineklasse 6.

Det var et sæt, som tjente mig trofast og sågar fulgte med på såvel min første rejse til Grønland i 1974 som min første Alaska-ekspedition i 1976. Et sæt, der fangede rigtig mange fisk – primært nok fordi det dengang var mit eneste fluegrej…

Den spæde start

Men det hele startede i England eksakt 100 år inden da. I 1872, for at være helt præcis. Det år udmærkede sig nemlig ved, at en ung mand ved navn William Hardy slog sig op som bøssemager i byen Alnwick, Northhumberland lidt syd for den skotske grænse.

Ved den lokale ingeniørmagnat Lord Armstrongs mellemkomst gik broderen John James Hardy snart ind i virksomheden, der primært solgte våben fra Birmingham.

To år senere, i 1874, kunne man så i en annonce i lokalavisen Alnwick Mercury læse, at Hardy brødrene nu også solgte fiskegrej til å og hav. Åen havde man i baghaven i form af River Aln. Og havet i form af Nordsøen kun en halv times kørsel borte. Hvis man altså rådede over et automobil. Ellers det dobbelte.

Salget gik strygende – faktisk så godt at William Hardy kunne fri til og gifte sig med datteren til den lokale gamekeeper, som var en dygtig fisker og fluebinder. Det blev derfor svigerfaderens fluer, der prydede de kommende års Hardy kataloger.

William holdt styr på finanserne, mens John James tog sig af produktudviklingen. Ikke mindst den første Hardy Angler’s Pipe optog J.J. meget – og tog meget af hans fritid. Hans søster fortæller således, at det var ikke så lidt af en belastning, når William hver eneste aften skulle prøveryge de nye prototyper. Naturligvis hjemme i dagligstuen…

Det Perfect’e fluehjul

1891 blev et skelsættende år for Hardy Bros. Det var nemlig det år, hvor brødrene kunne lancere deres første helt eget fiskehjul. Hidtil havde de primært været forhandlere af fiskehjul fra Malloch, men de ville helst lave deres egne.

Resultatet af flere års eksperimenter og ingeniørmæssig tankevirksomhed blev fluehjulet med det ubeskedne navn “Perfect”. Et hjul, der med enkelte mellemrum er blevet produceret helt frem til i dag, hvor det stadig er i sortimentet.

Efter Perfect fluehjulet kom en lang række andre fluehjul, heriblandt det smukke Cascapedia, som er opkaldt efter lakseelven af samme navn i Canada. Det så dagens lys i 1932 og bar hjulmageren P. Lundy’s navn. Og produceres fortfarende.

I den tunge ende kom hjul som “Fortuna”, der virkelig var netop det: – Made For Tuna. Et gigantisk ikke-udvekslet hjul med en diameter på hele 9 tommer – 23 cm. Lanceret i 1921 og tiltænkt de allerstørste tun, som dengang svømmede rundt i Nordatlanten.

Opfølgeren hertil blev det flere kilogram tunge “Zane Grey” multihjul opkaldt efter manden af samme navn: Forfatteren Zane Grey, der tjente en formue på at skrive primært western romaner og noveller. Flere af dem blev sågar filmatiseret.

The “Zane Grey” Big Game

Grey selv var lidt af en eventyrer, der brugte en stor del af sin tid på kvinder og de fleste af sine penge på Big Game fiskeri over det meste af verden.

Datidens fiskegrej var ikke helt “up to the task”, så det blev Hardy’s opgave at bygge Big Game hjulet over alle Big Game hjul: Et multihjul, som kunne tæmme ikke blot langt løbende tunfisk, men også højt springende marlin i gigantklassen. På flere hundrede kilo, ja, op til det halve ton.

Det blev til den ingeniørmæssige bedrift, der den dag i dag bærer “Zane Grey” navnet. Et flere kilogram tungt og lavt udvekslet Big Game multihjul, som har dannet skole for stort set alle efterfølgende hjul af slagsen. Lanceret i 1928 og fremstillet helt frem til 1957. Ikke just nogen døgnflue, altså. Alle størrelser havde plads til 1.000 yds. af den pågældende lineklasse.

Men mindre kunne også gøre det. Det ses af Hardy’s berømte “Altex”, der ret beset var verdens første seriefremstillede fastspolehjul, som vi kender dem i dag. Med lukket bøjle, hvilket var et af Hardy’s mange patenter.

Et simpelt, men alligevel teknologisk kvantespring i forhold til forgængeren – det åbne Illingworth hjul, hvor man selv måtte placere linen under bøjlen efter kast. Og leve i konstant frygt for, at linen fangede bøjlen under kastet…

Kongelig hofleverandør

Anyway. Forretningen Hardy Bros gik strygende. I år 1900 havde Hardy således egne lagerbygninger fra Edinburgh i nord over Alnwick og Manchester til London i syd.

Man havde sågar også sin egen butik på den fashionable Pall Mail Street i London, hvor de rige og berømte, adelige eller sågar kongelige let kunne smutte forbi og få sig en fiskesnak, noget nyt fiskegrej eller blot en håndfuld hånddressede laksefluer af den ypperste kvalitet.

Dem var Hardy nemlig verdenskendte for. Som de også var det for deres omfattende fiskegrejskataloger. I år 1929 talte Hardy kataloget således ikke færre end 374 tæt pakkede og sirligt illustrerede sider… – Kom igen, Nap & Nyt!

Under Anden Verdenskrig gik det hårdt ud over butikken i 61 Pall Mall Street. Den blev bombet to gange og lå til sidst ikke bare i ruiner. Den var der helt enkelt ikke mere. Gulnede sorthvide fotos viser, at der blot var et gabende hul i bygningsblokken.

Butikken blev dog genopbygget nogle år senere – for krigsskadeserstatning fra staten – og står der den dag i dag. Stadig som udsalgssted for fiskegrej, men dog ikke længere som en rendyrket Hardy Bros butik. Noget, mange Hardy fans stadig begræder. Der var noget helt specielt ved adressen 61 Pall Mall Street.

Jim Hardy

Der var sket mange generationsskifter siden William og John James startede virksomheden i 1872. Og nu var det James Leighton Hardy, der stod for tur til at overtage ledelsen.

– Mr. Jim, som han blev kaldt til daglig og blandt venner, havde samme ingeniørmæssige baggrund som sine brødre og forgængere. Og så viste han sig at være en gudbenådet fluekaster, som begik sig på højeste internationale plan.

Det blev da også Jim Hardy, som skulle føre Hardy Bros ind i såvel nutid som fremtid. Jim var en distingveret engelsk gentleman med en stor sort moustache og bag ståbrillerne et par venlige øjne, der altid havde et glimt af humor. I stik modsætning til broderen William’s sørgmodige blik, der var formet af rædslerne under Anden Verdenskrig, hvor han havde været tysk krigsfange i Frankrig.

Jim Hardy viste sig som sagt at være en dygtig fluekaster, der gerne turnerede rundt i verden til forskellige internationale kastekonkurrencer. Altid som den gode sportsmand og allerbedst naturligvis, når han vandt.

Det blev til ikke færre end tre verdensmesterskaber og 35 engelske kasterekorder. Mr. Jim var i sandhed en værdig repræsentant for et firma, der fremstillede og solgte fiskegrej. Ubetalelig reklame for grej fra Hardy Bros.

Jim var selv vokset op med splitcane stænger, men han var fremsynet nok til at tage de moderne stangbygningsmaterialer i brug, som krigen havde givet verden. Med glasfiberen som det oplagte førstevalg.

Det var en kendt teknologi, som han hurtigt fik bragt inden for dørene i Alnwick – i form af “Fibatube” sektionen, der producerede alle rørbyggede glasklinger til Hardy’s fiskestænger – det være sig fluestænger, spinnestænger, medestænger eller havstænger.

Glasfiberen fik man hurtigt styr på – med hjælp fra amerikanske Fenwick og tyske Sportex. Den knibske kulfiber kneb det mere med.

Fremtidens fiskestænger

Jim havde set skriften på væggen – at tiden ikke var med vandløbene og deres laksefisk. At der i stedet måtte fokuseres på sø og hav. Han indkaldte derfor en håndfuld af datidens fineste eksperter på hver deres område til et fællesmøde, hvor de drøftede situationen. Blandt eksperterne var geddeeksperten Fred Buller, karpeeksperten Richard Walker og surfcasteren Leslie Moncrieff.

Det møde endte på en fiskerestaurant, som Jim ofte talte om. Da han havde Englands suverænt førende karpefisker med til bords, Dick Walker, besluttede Jim sig for at ville prøve karpen på spisekortet. – Og det har jeg så aldrig behøvet gøre siden, sagde han altid med et glimt i øjet…

I det hele taget lyttede Jim altid til, hvad folk sagde til ham. Han var ikke bedrevidende, som så mange andre koryfæer kan være det. Engang sidst i 1970’erne gik jeg således og funderede over, om man ikke kunne finde en mellemting mellem de korte og lette enhånds fluestænger på den ene side – og så de lange og tunge tohåndsstænger på den anden.

Mange vandløb har jo en størrelse og karakter, der ligger midt imellem, hvad stanglængde og styrke angår. Danske såvel som udenlandske. Der burde være stænger specielt til denne størrelse vandløb, forekom det mig.

Jeg forfattede derfor et brev til Jim Hardy, som jeg på det tidspunkt kun kendte fra billeder i de lækre Hardy kataloger. Og havde slet ikke regnet med at høre tilbage fra ham. I min verden var han jo så nær Gud, som man kunne komme her på Jorden.

Lidt snyd og en hel flaske whiskey

Det var i de fysiske breves tid, og postgangen var ikke verdens hurtigste. Men en lille måneds tid senere kom der et fint brev med Hardy Bros logoet på såvel kuvert som brevpapir.

Det var selveste Jim Hardy, der takkede mange gange for henvendelsen. Han fortalte, at han havde videregivet mit brev til deres designafdeling – med besked om, at ingeniørerne her skulle komme op med noget, der matchede mine ønsker og forslag.

Jeg var dengang en fattig studerende og stolt som en pave. Igen havde jeg ikke regnet med at høre mere, men den kommende vinter lå der pludselig en slip fra posten: – Der stod en lang pakke og ventede på mig nede på posthuset!

Det viste sig at være en prototype på en mellemting af den slags, jeg havde efterspurgt i mit brev. En 11 fod lang stang klasse 8, som bar påskriften “The Em”. Opkaldt efter den svenske Emå, hvis havørreder Jim var godt bekendt med. Større, end man kunne fange dem hjemme i England. Stangen var derfor ganske robust og kastede let liner tungere end den tiltænkte 8’er.

Jeg nåede aldrig at få den døbt i den sydsvenske Emå, inden jeg tog stangen med til British Columbia. Men det er en helt anden historie, som interesserede kan læse om i min næste bog “Laks & Havørred – Opgangsfisk”, der udkommer på forlaget Turbine her til foråret.

“The Lost World of Mr. Hardy”

Jim Hardy var et rart menneske, en rigtig gentleman, en suveræn kaster, en dygtig fisker, en habil ingeniør – og så en traditionel engelsk forretningsmand. Måske derfor han lidt sent så, hvor verden var på vej hen. At gamle dyder og “attention to detail” måtte vige pladsen for billige produkter fra Fjernøsten. At de gamle håndværksmæssige traditioner helt enkelt var for dyre at opretholde.

Konkurrencen fra Fjernøsten bare voksede og voksede. Hardy’s konkurrenter var hurtigere ude og flyttede produktionen til lande som Kina, Korea og Taiwan, hvor arbejdskraften var langt billigere. Men hvor kvaliteten ofte også lod meget tilbage at ønske. Det er der lavet en meget seværdig film om – med titlen “The Lost World of Mr. Hardy”. Den bør ses af alle Hardy fans, som har fulgt firmaet gennem årene. Through Good and Bad.

I filmen kan man se, hvordan Hardy Bros i lang tid klyngede sig til fortiden. Man havde ansatte, der bandt fantastiske fulddressede laksefluer i hånden – uden fluestik. Et håndværk, som i dag kun videreføres på hobbyplan. Man havde folk, der kunne håndbygge fornemme splitcane stænger, hvis priser uundgåeligt blev skyhøje – og publikummet tilsvarende mindre.

Kort sagt kom Hardy Bros i alvorlige økonomiske vanskeligheder. For første gang i firmaets mere end 100 år gamle historie måtte man kigge udad – efter potentielle investorer, som kunne og ville videreføre de stolte familietraditioner. Det blev i første omgang investeringsgruppen Harris & Sheldon, der i 1967 overtog ejerskabet og de økonomiske forpligtelser.

Det varede indtil 2013, hvor amerikanske Pure Fishing overtog fabrikken. Og efterfølgende selv blev solgt videre. Og videre. Som det jo hele tiden foregår i de kredse.

Jim Hardy selv var forinden stoppet i firmaet. Det gjorde han i 1992, og han døde i 2012, 85 år gammel. Som den sidste Hardy i Hardy Bros. Inden da havde Mr. Jim dog skrevet familiekrøniken “The House the Hardy Brothers Built”, som blev udgivet i 1998.

HAC – Hardy Advanced Composites

Men fortiden lever heldigvis videre. Det blev som bekendt amerikanske Fenwick, der kom først i kulfiberkapløbet – som i 1973 kunne lancere verdens første fluestænger i kulfiber: “HMG”. Det, man ikke havde lykkedes med hos Hardy Bros.

Dette trods det faktum, at den moderne kulfiber var blevet udviklet af engelske Royal Air Force og ditto Rolls Royce i fællesskab. Og at Hardy derfor var den allerførste stangproducent, som fik mulighed for at prøve kræfter med den nye fiber.

Datidens orakel på området, Dick Walker, mente nemlig ikke, at man kunne fremstille funktionelle fiskestænger i ren kulfiber. Kun glasfiberklinger med et indhold af kulfiber på op til 25%. Noget, Hardy rent faktisk udtog et patent på.

I dag er “Fibatube” skilt ud fra resten af Hardy Bros og har udviklet sig til “Hardy Advanced Composites” – HAC. En højteknologisk leverandør af composite løsninger til noget nær alt inden for sportsvogne, racerbiler, luftfart og rumfart.

Således er der i dag kulfiber og kevlar med flere andre eksotiske HAC-materialer i alt fra superlette engelske McLaren Formel 1 racerbiler til kæmpestore europæiske Airbus passagerfly. Manageren betroede mig, at HAC sågar producerer en “critical component” til Dyson’s verdensberømte poseløse støvsugere! Hvilken ville han dog ikke ud med…

HAC fremstiller i dag selv det kulfiberklæde, der indgår i de avancerede “Sintrix” fluestænger. Hardy sender råmaterialet til Kina, hvor klingerne rulles og færdiggøres. Herfra sendes klingerne så retur til Alnwick, hvor stængerne monteres og færdiggøres.

En omstændelig proces, som nu heldigvis ser ud til at lakke mod enden. Det er nemlig planen, at alle Hardy klinger fremover skal fremstilles i Alnwick. I lighed med alle Hardy fluehjul, som allerede fremstilles 100% i England.

Det er en udvikling, som mange længe har set frem til. Ikke mindst firmaets trofaste ansatte, der vil være rævestolte over at få hele produktionen samlet igen under eget tag i Alnwick.

Da er cirklen nemlig sluttet og Hardy atter “made in England”.

Se flere Hardy fotos i fotokavalkaden her

Huawei – en sikkerhedsrisiko?

Den kinesiske teknikgigant Huaweis finansdirektør er netop blevet arresteret i Canada. Det sker med henblik på at udlevere direktøren til USA, hvor anklagen lyder på sanktionsbrud. Anholdelsen kommer oven i Kinas og USA’s handelskonflikt.

Det skriver den canadiske avis “Globe and Mail”.

“Wanzhou Meng blev arresteret i Vancouver den 1. december. Hun er efterlyst til udlevering til USA, og en kautionshøring er sat til fredag. Da der er forbud mod oplysninger, kan vi ikke oplyse mere på dette tidspunkt”, siger talsmand for det canadiske justitsministerium, Ian McLeod, til Globe and Mail.

Meng Wanzhou er ikke bare finansdirektør i Huawei. Hun er også næstformand i selskabets bestyrelse og datter til grundlæggeren, Ren Zhengfei, der har en fortid som ingeniør i det kinesiske militær.

Meng Wanzhou er en offentlig kendt person i Kina. Således vises der regelmæssigt billeder af hende på en Huawei-computerskærm i teknologi-gigantens egne butikker i Beijing.

Huawei er hurtigt blevet en af verdens største producenter af smartphones og er i dag et af de største selskaber i Kina. Ifølge den canadiske avis har de amerikanske myndigheder siden 2016 efterforsket, om Huawei har omgået sanktioner mod Iran ved at videresælge IT-udstyr fra den amerikanske virksomhed Hewlett-Packard (i daglig tale “HP”) til landet.

Anholdt i Vancouver, Canada

Anholdelsen skulle være sket via selskabet Skycom, hvor Wanzhou Meng også er bestyrelsesmedlem.

Anholdelsen kommer ikke blot oven i, at Kina og USA har en større handelskonflikt kørende. Den kommer samtidigt med, at USA har presset sine allierede til ikke at købe IT-udstyr fra Huawei.

Det sker, fordi udstyr fra Huawei bliver anset som en potentielt stor sikkerhedsrisiko, hvis det bliver integreret dybt i landes IT-infrastruktur.

“Kina kan presse kinesiske producenter til at modificere deres produkter til at underpræstere eller stoppe, facilitere spionage og på anden måde kompromittere tilliden, integriteten eller tilgængeligheden”.

Det har chefen for Storbritanniens efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, tidligere sagt til Reuters.

Kinas ambassade i Canada udsendte torsdag morgen en pressemeddelelse, hvori den tog skarpt afstand fra anholdelsen, som den kaldte “fejlagtig”.

“Vi vil tæt følge udviklingen af denne sag og bruge alle midler til konsekvent at beskytte de legitime rettigheder og interesser for kinesiske statsborgere”, stod der i meddelelsen.

British Telecom dropper Huawei

Et af Europas største telefirmaer, British Telecom eller BT Group, vil inden for de kommende to år fjerne alt udstyr leveret af kinesiske Huawei fra sit 4G-netværk. Det skriver avisen Financial Times.

BT Group har i forvejen udelukket Huawei fra muligheden for at kunne byde på opgaver, der handler om at levere netværks-udstyr til selskabets kommende 5G-netværk.

Huawei er længe blevet beskyldt for at udnytte sit udstyr til at spionere til fordel for den kinesiske stat og er forlængst blevet skrevet på den sorte liste i USA.

Den amerikanske regering har derfor i et stykke tid arbejdet målrettet på at overbevise andre lande om, at de bør droppe anvendelse af udstyr fra Huawei.

Ifølge Financial Times vil BT Group dog fortsat anvende løsninger fra Huawei, men ikke på det, som selskabet kalder for ‘core’.

BT Group har således truffet en beslutning om, at Huaweis udstyr alene må anvendes i yderkanten af infrastrukturen.

Danske TDC storforbruger af Huawei

En række lande har således allerede udelukket Huawei fra at installere udstyr centralt i infrastrukturen. Heriblandt også Australien.

Men i 2013 indgik TDC en aftale med Huawei på fire milliarder kroner om at drive og levere udstyr til TDC’s mobilnet. Huawei er således i dag den primære leverandør af netværksudstyr til danske TDC.

Det var dengang Center for Cybersikkerheds vurdering, at aftalerne med TDC og Huawei faktisk bidrog til at højne informationssikkerheden og medførte, at der i dag er et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau hos TDC.

Som enkeltbrugere kan vi heldigvis selv bestemme, om der skal stå Huawei på mobilen. Om det skal være en Mate 20 Pro, en P20 Pro eller billigere model.

Men som YouSee mobil- og bredbåndskunde kan man ikke gøre ret meget ved det øvrige udstyr.

I den forbindelse er det svært at komme uden om Dronningens 45. nytårstale, der som bekendt endte i sort skærm. 1,3 millioner danskere gik hermed glip af Dronningens nytårstale ved årsskiftet 2016-17. De var alle på YouSee med Huawei udstyr.

33 YouSee sendestationer over det ganske land måtte efterfølgende genstartes.

Det var den 31. december 2016, og sagen er stadig uopklaret.

Seneste nyt om Huawei

Det er nu kommet frem, at Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou specifikt mistænkes for at have deltaget i transaktioner, hvor det globale banksystem er blevet anvendt for at omgå de amerikanske sanktioner mod Iran. Dette siden 2016. Det fortæller kilder tæt på sagen til Reuters i Washington, USA.

De ulovlige transaktioner skulle angiveligt være sket gennem banken HSBC Holding Plc. En bank, der tilbage i 2012 måtte betale op mod to milliarder dollars i bøde for at have krænket landets sanktioner og for at have hvidvasket penge. Som tilfældet senest har været med Danske Bank herhjemme.

Huawei’s finansdirektør Meng Wanzhou har samtidig gjort sig uheldigt bemærket med interne udtalelser om, at “man godt kan bryde sanktioner, hvis de bliver for besværlige og hindrende for produktionen”. Måske det er de udtalelser, der er faldet USA for brystet.

Affæren er delikat og kan næppe undgå at forværre situationen mellem USA og Kina. De to landes præsidenter mødtes pudsigt nok selvsamme dag, som anholdelsen fandt sted – i Argentina, hvor man enedes om en udsættelse af handelsstriden i tre måneder.

Kursen på ikke mindst tech-aktier som Apple, Amazon, Google og Microsoft er raslet ned siden handelskrigens begyndelse. Især Apple producerer mange af sine varer i Kina.

Dyr arrestation – for alle

Arrestationen af Huawei’s finansdirektør har ikke stoppet dette kursdyk, der har kostet millioner af investorer milliarder af kroner. Og som måske vil koste TDC dyrt i fremtiden:

– Det er ikke 100 procent sikkert, at man politisk pålægger TDC at udskifte udstyret. Men politikerne, myndigheder og de store kunder vil indirekte presse TDC til at stoppe samarbejdet med Huawei. Og så venter der en stor, uforudset udgift for TDC.

Sådan lød vurderingen senest fra teleanalytiker John Strand i Strand Consult til Finans.dk

Senest har også Tyskland og Frankrig tilsluttet sig koret af Huawei-skeptikere, der i forvejen tæller USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand.

©️2018 Steen Ulnits

Update: Her flere uger efter anholdelsen tilbageholdes arvingen til kinesiske Huawei stadig i Canada, mens man i USA forbereder en sag mod hende og firmaet. Hun er dog løsladt mod kaution og venter på, at USA forlanger hende udleveret.

Anklagens 23 punkter går nu specifikt på, at der er blevet fiflet med ejerskabet til forskellige firmaer, heriblandt Skycom, så Huawei ad den vej har kunnet omgå USA’s handelsembargo mod ikke mindst Iran. Huawei har på denne måde og via dette firma solgt amerikansk teknologi til Iran, lyder det i anklageskriftet. Og det kan blive rigtig, rigtig dyrt for Huawei.

Samtidig har man i Polen anholdt en Huawei-ansat for forsøg på industrispionage. Og senest er det kommet frem, at en Huawei-medarbejder i USA angiveligt og for flere år siden har stjålet fortrolige oplysninger fra den amerikanske mobilgigant T-Mobile og sågar fjernet fysiske dele af et testapparat fra laboratoriet.

Læs dele af den fascinerende mail-korrespondance mellem Huaweis hovedkontor i Kina og så firmaets medarbejdere i USA her. Det giver et ganske godt indblik i, hvordan Huawei i hvert fald i dette tilfælde har opført sig. Det ser ikke kønt ud og giver et både trist og tankevækkende indblik i Huawei’s “Research & Development” afdeling…

Huawei forsvarede sig med, at den pågældende medarbejder blot ville sætte sig ekstra godt ind i den “Tappy” robotteknologi, det amerikanske firma havde brugt fire år på at udvikle, og som han nu skulle til at arbejde med.

Huawei har allerede accepteret en bøde på godt 5 millioner US dollar for sin utilstedelige opførsel. Og det alene for det indlysende kontraktbrud.

T-Mobile har derudover forlangt 500 millioner US dollar for tyveri af forretningshemmeligheder – 3,25 milliarder danske kroner. Det kan lyde af meget i danske øren, men skal ses i relation til, at Huawei alene sidste år tjente mere end 100 milliarder US dollar.

Huawei er også afsløret i at stjæle software fra det amerikanske firma Cisco og siden bruge koden i sine egneinternet routere. Sagen blev i første omgang klaret i al hemmelighed mellem parterne. Men da Huawei senere løj om udfaldet, følte Cisco sig nødsaget til at offentliggøre detaljerne.

Også Motorola, der i dag er kinesisk ejet, er blevet bestjålet af Huawei. Tilbage i 2007 blev en Motorola ingeniør stoppet i lufthavnen – med 30.000 kontante dollars i kufferten samt en taske fyldt med fortrolige dokumenter fra Motorola. Han var på vej til Beijing og blev senere afsløret i at have arbejdet for et selskab, der havde tætte båd til Huawei.

Huawei selv ser ud til at have erkendt, at de nok ikke kommer til at indtage verden lige her og nu – i hvert fald ikke USA og da slet ikke på legitim vis. Huawei forbereder sig endda på, at man måske ikke fremover vil få adgang til det amerikanske Android styresystem, som man bruger nu.

Men det frygter Huawei nu ikke: – Vi er i fuld gang med at udvikle vort eget styresystem, lyder det fra den kinesiske elektronikgigant. Præcis som sydkoreanske Samsung længe har forsøgt at vride sig fri af Google – ved at udvikle sit eget Tizen styresystem.

31. januar 2019

Og det bliver bare ved. I USA har FBI netop ransaget et Huawei kontor, som havde bestilt vareprøver af et nyt amerikansk udviklet panserglas til brug i mobiltelefoner. Huawei returnerede prøverne i stærkt ramponeret tilstand. Det viste sig, at de efter alt at dømme havde været en tur i Kina – hvilket er ulovligt for alle produkter, der kan have militær betydning.

Der tegner sig efterhånden et billede af, at Huawei’s R&D afdeling måske nærmere er en F&S afdeling. “Find & Steal” i stedet for “Research & Development”. Så kan man bedre forstå den kinesiske gigants kometagtige optræden på stjernehimmelen. Og den stigende skepsis for overhovedet at arbejde sammen med dem.

Som partner for danske TDC har Huawei allerede flere gange været i søgelyset. Således har TDC tidligere måttet fyre Huawei’s underleverandør for løndumping – til trods for, at Huawei ellers har skrevet under på at ville overholde danske love og regler. Og tilbage i 2015 indkasserede Huawei to gange bøder for ikke at leve op til udlændingelovgivningens regler.

Og nu er den så gal igen. Senest er Huawei Danmark således blevet taget på fersk gerning i at bruge illegal udenlandsk arbejdskraft. To kinesiske medarbejdere er efter et kontrolbesøg på Huawei’s hovedkontor i Københavns Sydhavn blevet taget for at have arbejdet uden hverken opholds- eller arbejdstilladelse.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, gik for nylig så langt som til at sige til flere europæiske nationer, at deres forhold til USA vil lide skade, hvis de lukker Huawei ind eller fortsætter samarbejdet med dem. Så vil man ikke længere kunne samarbejde teknologisk på tværs af Atlanterhavet – hverken militært eller efterretningsmæssigt.

Nationalt og helt konkret frygter USA for kinesisk spionage mod de mange siloer med langdistance atom-missiler, som er spredt ud over det ganske USA. Dette via mobile Huawei-sendemaster beliggende nær siloerne.

6. februar 2019

Huawei sagsøger nu USA

Det bedste forsvar er som altid et angreb. Huawei lægger nu sag an mod USA, hvis grundlov ikke tillader regeringen at udelukke Huawei – eller nogen anden – fra at byde på statslige entrepriser. Uden at have beviser imod dem.

Det gælder her specielt udrulningen af den forestående 5G teknologi.

Huawei henviser til amerikanske påstande om, at bånd til den kinesiske regering gør Huawei til en sikkerhedstrussel mod andre lande. Og at Huawei har stjålet teknologi fra amerikanske virksomheder. Hvilket der ellers jævnfør ovenstående allerede er faldet domme om.

Huaweis vrede er rettet mod afsnit 889 i den seneste forsvarslovgivning fra 2019 (NDAA). Dette afsnit forbyder nemlig statslige virksomheder at samarbejde med Huawei.

Huawei mener, at den bestemmelse ikke er i overensstemmelse med amerikansk grundlov. Og derfor anlægger man nu sag mod USA.

– Gad vide, om et privat udenlandsk firma kunne anlægge sag mod den kinesiske stat – i Kina?

7. marts 2019

TDC fravælger Huawei

TDC har netop meldt ud, at man har fravalgt kinesiske Huawei som leverandør af kommende 5G-udstyr. I stedet har man valgt at samarbejde med svenske Ericsson – angiveligt af rent økonomiske årsager.

TDC er ganske vist med 1,5 millioner kunder den suverænt største danske udbyder af internet og mobiltelefoni. Hvilket jo primært skyldes, at TDC i mange i mange år havde monopol på telefoni i Danmark og derfor sad på alt kobberet, da konkurrencen blev givet fri.

Men nu er markedet jo åbent og antallet af udbydere i mellemtiden flerdoblet. Alle skal de nu eller er allerede i fuld gang med at implementere og opbygge egne 5G-netværk eller etablere samarbejde herom med andre.

Og mens skandinaviske Telia-Telenor ser ud til at have kastet sin kærlighed på finske Nokia, har 3 foretaget en 5G-test med kinesiske Huawei. Det kan måske hænge sammen med, at selskabet 3 er ejet af den Hongkong-kinesiske rigmand Li Ka-shing.

20. marts 2019

Pikant nyt fra retsbøgerne

Man skulle tro, at Huawei’s finansdirektør Wanzhou Meng ville have haft håndbagagen fuld af de seneste Huawei topprodukter, da hun blev anholdt i Vancouver BC for godt fire måneder siden.

Men nej. Ifølge lækkede retsudskrifter, som nyhedsmediet Bloomberg er kommet i besiddelse af, havde Meng følgende med i bagagen:

1 styk Apple iPhone 7 Plus
1 styk Apple MacBook Air
1 styk Apple iPad Pro
1 styk Huawei P20 Porsche design

Det vækker mindelser om de ganske mange skuespillere og idrætsstjerner, der gennem årene har været på især Samsung’s lønningsliste – som ambassadører for dennes seneste topprodukter.

For så pludselig at springe ud som virkelige Apple brugere. Afsløret via Tweets, der sort på hvidt fortalte, at de var skrevet på og sendt fra – iPhones. Det er da tankevækkende. Og morsomt.

Det har også sat gang i spekulationer om, at Huawei’s kronarving selv benytter Apple produkter, når hun ikke vil aflyttes. At Huawei’s egne Android produkter helt enkelt er for usikre og nemme at hacke.

Hendes far Ren Zhengfei, grundlæggeren af Huawei, har efterfølgende udtalt, at han skam selv købte iPhones til sin familie, da han flyttede fra Kina. Og at han er en stor beundrer af Apple – som Huawei derfor kopierer, hvor de overhovedet kan. Det sidste sagde han dog ikke.

Senest har en repræsentant for den kinesiske regering gjort grin med Apple – ved at fremstille Huawei’s logo som et skivet æble. Han kom dog, som vist ovenfor, til at tweete det fra sin – iPhone…

Huawei rimer heldigvis også på Humor!

28. marts 2019

Topmøde – om Huawei

USA mener det alvorligt, når man vælger at udelukke Huawei, hvad angår fremtidens IT-infrastruktur.

Men ikke nok med det. De hidtidige henstillinger fra USA til andre vestlige lande ser nu ud til at kulminere i et nært forestående internationalt topmøde med kun et enkelt punkt på dagsordenen, nemlig Huawei.

Det forlyder, at USA har indkaldt 30 nationer til et topmøde herom i tjekkiske Prag den 2.-3. maj. Her ønsker man at etablere en international koalition, der skal hindre eller begrænse Huawei’s adgang til kritiske nationale IT-strukturer.

Et af argumenterne herfor er, at Huawei er grundlagt af den tidligere officer i den kinesiske befrielseshær PLA, Ren Zhengfei, tilbage i 1987.

Det er hans datter, der på fjerde måned sidder anholdt i Canada og venter på udlevering til retsforfølgelse i USA.

22. april 2019

På den kulsorte liste…

Det går da helt galt for Huawei nu. I forbindelse med den amerikansk-kinesiske handelskrig er Huawei blevet udpeget som den store skurk – om det så er retfærdigt eller ej. US præsident Trump har netop forbudt amerikanske firmaer at handle med Huawei – i foreløbig tre måneder.

Det startede med Google, hvis Android styresystem ligger på alle Huawei’s mobiler. Og det fortsatte med Microsoft, hvis Windows styresystem ligger på alle Huaweis laptop computere. Windows fjernede efterfølgende alle Huawei computere fra deres butikker.

Et hårdt slag under bæltestedet for Huawei, der har forladt sig helt på disse to amerikanske styresystemer til deres mobile produkter.

Men det skulle blive værre endnu. Senest har andre amerikanske firmaer som Intel, Qualcomm og ARM også tilsluttet sig forbuddet og nægtet at levere vitale komponenter til kinesiske Huawei. Og Huawei er helt afhængige af ARM arkitekturen for den videre udvikling af deres egne Kirin processorer.

Og da gør det for alvor ondt. Huawei har ganske vist fortalt pressen, at de allerede til efteråret vil lancere deres eget svar på Android – med Play-butik og det hele. Google har samtidig lovet, at man nok skal understøtte allerede eksisterende Huawei modeller – med sikkerhedsopdateringer og adgang til Google Play. I første omgang i tre måneder.

Men det kan næppe gøre det i længden. Samsung prøvede jo det samme med sit eget styresystem Tizen, der efter flere års intensiv udvikling aldrig er kommet længere end til smartwatches og SmartTV. Og selv mægtige Microsoft kunne ikke få det ellers udmærkede Windows Phone styresystem op at køre.

Senest er Huawei blevet smidt ud af det internationale samarbejde om Wi-Fi og SD-hukommelseskort standarder. Det sidste overraskede dog ikke nogen, da Huawei allerede sidste år præsenterede deres helt egen SD-kort standard: NM.

Kigger man nærmere efter bag informationstæppet og checker blot nogle få af de ufatteligt mange rapporter, der allerede er udarbejdet om Huawei, da er det svært at konkludere andet, end at Huawei blot er blevet fanget i krydsilden mellem USA og Kina. På grund af nogle mindre sager, der er reelle nok og derfor svære at ryste af renomméet.

En krig eller handelskrig, der i bund og grund skyldes, at USA importerer fem gange så meget fra Kina, som Kina importerer fra USA.

Endelig må man jo ikke glemme, at Kina allerede længe har totalforbudt Google – i Kina. Og gjort livet vanskeligt for adskillige andre amerikanske firmaer.

28. maj 2019

Telia om Huawei og Google

“Den amerikanske præsident Donald Trump satte i sidste uge den kinesiske telegigant Huawei på USA’s sortliste over handelspartnere. Dette fik Google til at indstille dele af samarbejdet med Huawei.

Siden vi har modtaget nyheden om den aktuelle situation med Huawei og Android OS, har vi arbejdet for at få yderligere præciseringer i forhold til, hvad situationen betyder for dig som Telia-kunde, der har en Huawei mobiltelefon.

De oplysninger, vi har indtil nu er, at ejer du en Huawei mobiltelefon, så kan du fortsat forvente, at alle applikationer og tjenester fungerer, som de gør i dag.

Alle Google Mobile Services (Gmail, YouTube, Play Store osv.) fortsætter med at fungere og opdateres på certificerede Huawei-enheder, så længe Google understøtter den aktuelle version af Android. Telefoner med Google Play vil fortsat være omfattet af Google Play Protect-sikkerhed.

Hvis, hvornår og hvordan fremtidige Android-operativsystemopdateringer bliver skubbet ud til Huawei mobiler, er stadig ved at blive afklaret, men i øjeblikket er telefonerne opdaterede.

Dette er, hvad vi ved nu. Vi er i løbende dialog med både Huawei eller Google, og så snart vi får nye oplysninger, vil vi holde jer opdateret.”

Citat slut.

Såvidt Telia om den tilspidsede situation. Telia tilbyder samtidig den tidligere Huawei topmodel Mate 20 Pro til en ekstremt favorabel pris: kr. 1.999,-. Det kan næppe gøres billigere.

Til gengæld er tidligere Telia kunder, som købte samme Huawei mobil til fuld pris kort forinden, forståeligt nok ikke helt så begejstrede…

3. juni 2019

Lækkede Laks fra Lagtinget

Af en lækket lydoptagelse fra Færøerne fremgår, at vælger Færøerne ikke den kinesiske elektronikgigant Huawei til deres kommende udrulning af 5G teknologien, så bliver der ingen fremtidig frihandelshandelsaftale med Kina. Så kan de kigge i vejviseren efter den. Det havde den kinesiske regering gjort klart for den færøske.

Afsløringen kom efter offentliggørelsen af en lydfil med en samtale på cirka ét minut mellem den færøske minister for handel, Helgi Abrahamsen, og hans departementschef den 15. november. Det skete i den nationale radio- og TV-station Kringvarp Føroya.

Det færøske lagting nedlagde straks fogedforbud mod offentliggørelse af den lækkede samtale, der var sket ved en fejl. Man troede helt enkelt, der var slukket for mikrofonerne. Fogedforbudet gjaldt imidlertid kun på Færøerne og ikke for udenlandske medier som danske Berlingske, der efterfølgende kunne bringe en udskrift af samtalen.

Ifølge det kinesiske diplomati handlede det alene om at forsvare landets interesser mod amerikansk pres. Og ikke noget med, at kæmpestore Kina vil vride armen rundt på lillebitte Færøerne for at få lov til at udrulle Huawei’s avancerede 5G teknologi her.

I den vestlige verden opfatter mange den lækkede samtale som det endegyldige bevis for, at Huawei og den kinesiske stat er to alen af ét stykke. Trods forsikringer om, at Huawei er et helt almindeligt privat firma, der intet har med staten at høre. Trods det faktum, at Huawei’s grundlægger har en fortid i Den Kinesiske Folkehær.

Frygten fra Vesten og ikke mindst amerikanerne går på, at hvis Huawei kommer til at stå for det kommende færøske 5G netværk, da har det åbnet en teknologisk ladeport til hele det vestlige telefon- og internetværk. En bagdør til mulig spionage.

Pt. aftager Kina for 600 mio. kroner tamlaks om året. Dette ud af en samlet eksport på 8 milliarder kroner (2016).

13. december 2019

Grønland fravælger Huawei

Det nationale teleselskab i Grønland har netop valgt Ericsson frem for Huawei til at opføre sit nye 5G-net. Det skriver EkstraBladet.

Beslutningen skyldes givet, at amerikanerne har øget deres tilstedeværelse på Grønland, som også Kina tidligere har vist interesse for. Og USA advarer på det kraftigste mod Huawei, som mistænkes for spionage, og som menes at udgøre en fare i forbindelse med udrulning af det kommende 5G-netværk.

Der er ingen tvivl om, at Grønland med beslutningen om at vælge Ericsson i stedet for Huawei er rykket endnu et skridt nærmere USA – trods den kendsgerning, at man ikke vil sælge sig selv til dem, som den amerikanske præsiden Donald Trump ellers tilbød den danske statsminister Mette Frederiksen.

Der er næppe heller tvivl om, at Huawei’s “tilbud” til Færøerne om at udrulle deres 5G-netværk mod fremover at aftage færøske opdrætslaks, også har spillet en rolle.

Den 2. december i år nedlagde en færøsk dommer pludselig fogedforbud mod, at tv-stationen Kringvarp Føroya sendte et indslag om et fortroligt møde mellem den færøske handelsminister og den danske ambassadør. Heraf fremgik, at Kina krævede Huawei som 5G-leverandør på Færøerne, hvis samhandelen skulle fortsætte.

Hermed havde man pludselig fundet den “smoking gun”, som hidtil har manglet i debatten. Mente i hvert fald mange. Det endelig bevis for, at elektronikgiganten Huawei og den kinesiske stat er to alen af samme stykke – trods ellers mange forsikringer om det modsatte. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har efterfølgende afvist, at den danske regering skulle have advaret Færøerne mod at vælge Huawei til at udrulle 5G-data.

I det hele taget går det ikke så godt med den internationale popularitet for Huawei – i en tid, hvor fokus i stigende grad er rettet mod Kinas undertrykkelse af minoriteter inden for det gigantiske land.

For nylig tabte Huawei også til Ericsson i Norge. Her har Telenor som nu også Grønland valgt, at Ericsson skal levere udstyret til dets 5G-netværk.

28. december 2019

To be continued…

PS: Min egen interesse for den omsiggribende Huawei-sag skyldes primært, at jeg er den lykkelige ejer af to meget fine smartphones fra netop Huawei: P20 Pro og P30 Pro.

Det er to modeller, som med deres avancerede kameraer i den grad har fået de øvrige mobilproducenter til at ryste i bukserne.

Der skal arbejdes for at følge med her…

M/S Anton på rundtur i Snaptun Havn

På bedste demokratiske vis sørgede politi til lands og til vands for, at mandskabet ombord på Landsforeningen Levende Hav’s M/S Anton med mange flere fik lov til at udtrykke deres bekymring over de storforurenende havbrugs miljøskadelige virksomhed.

Havne- og havbrugsfolk stod ellers klar på havbrugs-kajen i Snaptun, da M/S Anton med det velkendte banner “STOP HAVSVIN-ERI” og “STOP HAV(MIS)BRUG” spændt ud mellem masterne sejlede tre gange rundt inde i havnen og derefter forsøgte at lægge til kaj for at tage passagerer ombord.

Men det fik M/S Anton ikke lov til. Havnen er privat, men dog ikke mere end politikerne i Hedensted Kommune har ydet en lånegaranti på fire millioner kroner i forbindelse med en udvidelse. M/S Anton måtte alligevel sejle over i lystbådehavnen, hvor den lagde til ved en mindre træbro og fik sine gæster ombord.

Da Anton fortsatte turen mod Juelsminde, var politiet også klar i en stor og hurtig såkaldt RIB-båd:

“De fulgte os faktisk hele vejen fra Snaptun, ud forbi Havbruget Hundshage og til Juelsminde”, lyder det fra Anders Grosen fra foreningen “Endelave Hav- og Dambrug – Nej Tak”, der var med hele vejen.

Det bekræfter vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, som dog afviser, at politiet var ude for at beskytte havbrugene:

“Nej, der var en lovlig demonstration, og vi var blot mødt op for at sørge for god ro og orden”, forsikrede vagtchefen.

Heller ikke i havnen i Juelsminde var M/S Anton særlig velkommen. Det lykkedes dog at få anvist en plads uden på en marinehjemmeværnskutter, før besætningen og deres medbragte gæster kunne drage til debatmøde i Juelsminde Hallerne.

Temaet her var naturligt nok: Havbrug.

Video produceret af Landsforeningen Levende Hav

Teksten venligst udlånt af Kaninen Katrine fra Endelave

Estland kæmper for miljøet

Det tog 3 år at nå så vidt! Og nu vil en 151 meter bred og 4,5 meter høj dæmning blive fjernet i Estland ved den sydlige Østersø. Midt mellem Finland i nord og Letland i syd.

Restaureringen er del af et større projekt til 15 millioner Euro (godt 110 millioner danske kroner), der vil hjælpe med at genoprette en historisk vandringsrute for den truede østersølaks og genskabe den oprindelige habitat i Pärnu floden.

Pärnu flodbassinet i Estland dækker et område på 20% af Estlands størrelse. Floden selv er 144 km lang, men sammen med bifloderne (270 floder og vandløb) udgør den et 3.300 km flodbassin. Pärnu er den største historiske lakseflod i landet med et potentiale, der er dobbelt så stort som de andre af landets floder – med hensyn til at forbedre laksebestanden.

Imidlertid står en stor hindring i vejen for de vandrende laks: Sindi dæmningen. Denne 151 meter brede og 4,5 meter høje dæmning er den første vandringshindring opstrøms flodmundingen (14 km fra havet), så fjernelse af den vil effektivt åbne flodbassinet for vandrefiskene. Det er præcis, hvad projektleder Külli Tammur og hendes team af ildsjæle er i færd med at gøre.

Baggrunden for at fjerne dæmningen var først og fremmest, at dammen blokerer de historiske vandringsruter for laks på vej mod deres gydepladser længere oppe i floden. Desuden var dammen også i strid med estisk statspolitik, der har til formål at beskytte og bevare oprindelige naturtyper. Tænk, om vi havde en sådan miljøpolitik herhjemme.

For at fjerne dæmningen måtte regeringen imidlertid opkøbe jordarealer for 1,3 millioner Euro. Knap 10 millioner danske kroner. Først da kunne man begynde at planlægge fjernelsen af selve barrieren.

Disse planer startede i begyndelsen af 2015, men det gik langsomt, da det var svært at få alle om bord – til at være enige om projektet. Opstemningen havde jo skabt en kunstig sø, hvor de lokale beboere nød at svømme og sejle. At fjerne deres udendørs pool var derfor en enorm hindring, som allerførst måtte overvindes.

Projektgruppen fik undervejs flere visioner om, hvordan samfundet og miljøet kunne se ud, når dæmningen var fjernet. Den endelige vision omfatter udgravning af floden på udvalgte steder, så den bliver lettere at svømme i. Anlæg af nye veje, så befolkningen kan gå langs floden. Samt etablering af en hurtig strømstrækning til krævende kajaksejlads. Nu er det sågar også lovligt at fiske der!

Alene samarbejdet med lokalsamfundet og færdiggørelsen af visionen tog halvandet år at få på plads. Først da kunne man officielt påbegynde projektet og starte nedbrydningen af damvæggen, så floden atter kunne flyde frit.

De kan bare, de estere. Vågn op, vi danskere. Vis verden, at vi ikke er et miljømæssigt U-land, men helt på omgangshøjde med de fremsynede estere. Vi har ganske vist ikke en miljøminister, som de har i Estland, men alligevel. Vi har en Gudenå, landets længste vandløb, der stadig ligger i lænker. Opstemmet af Tangeværket til et vandkraftmagasin, der i dag kaldes Tange Sø.

Et pudsigt sammentræf er det i den forbindelse, at den estiske Pärnu flod er 144 km lang. Den danske Gudenå 150 km. De to minder således rigtig meget om hinanden.

Det gør omkostningerne til retablering derfor også:

Mellem 100 og 150 millioner kroner.

Fakta

Den estiske flod Pärnu, som efter et 144 km langt løb munder ud i Riga Bugten, der er en afsnøring af Østersøen. Fra naturens hånd et meget produktivt laksevand, der imidlertid for mange år siden blev amputeret blot 14 km fra flodens udmunding.

Nedenstående illustration viser, hvordan Gudenåens laksebestand forsvandt helt efter anlægget af Tangeværket i 1920-24. Sidste Gudenå-laks blev fanget i 1928. Så blev der stille i landets længste vandløb.

Gudenåens havørredbestand halveredes blot, da havørreden har halvdelen af sine gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket. Med Lilleåen som det vigtigste.

Kampen om Kattegat

Tirsdag den 20. november gæstede fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V) den kendte naturlokalitet Jernhatten på østspidsen af Djursland. Formålet med besøget var at indvie den smukke Jernhatten som en del af regeringens nye naturkanon.

Mødet og indvielsen blev imødeset med stor interesse fra lokalbefolkningen, der længe har protesteret mod de nye forurenende havbrug, som regeringen har planlagt – med daværende fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i spidsen, sekunderet af partifællen MF Jacob Jensen (V), der har en lønnet bestyrelsespost i det storforurenende Musholm Havbrug – en af ansøgerne til yderligere forurening af Kattegat ud for Djursland.

Den lokale miljøforening BLAK benyttede naturligvis lejligheden til at fortælle ministeren om planerne for en ny marin / maritim nationalpark i farvandet ud for Jernhatten og Marsk Stigs gamle ø Hjelm. En nationalpark, der vil kunne booste kystturismen i hidtil uset omfang. Med kroner og ører i stedet for alger og iltsvind. At noget sådant ikke vil være foreneligt med en stærkt forurenende fiskeproduktion fra kilometerstore havbrug tydeligt synlige fra land.

Lokalt er der derfor massiv modstand mod nye havbrug, som vil forurene kystvandet og ødelægge mulighederne for den kystturisme, som de fattige kommuner på Djursland er så afhængige af. Ikke mindre end 2.000 arbejdspladser er der her, og de trues nu af blot et halvt hundrede nye arbejdspladser i forbindelse med de nye havbrug. Kystturismen på Djursland omsætter årligt for 2,5 milliarder kroner.

Den lokale modstand mod havbrugene er derfor massiv og énstemmig, men det har regeringen skam taget højde for. De planlagte havbrug er nemlig placeret, så de lige akkurat er uden for den 1-sømilegrænse, der markerer kommunernes jurisdiktion. Kommunerne kan således intet selv gøre for at hindre forurening af deres livsvigtige kyster. Det bestemmer regeringen suverænt. Og der vil komme forurening ind til land fra de planlagte havbrug. Masser af forurening.

Der står dog en kattelem åben rent juridisk. De selvsamme modeller, som Dansk Hydraulisk Institut brugte til at udpege egnede lokaliteter ud for Djursland, kan nemlig også bruges til at udregne spredning af forureningen fra havbrugene – i form af foderrester, fækalier, antibiotika og kemikalier. Det kom der nedenstående nedslående kort ud af:

Af de 800 tons kvælstof, som den nye lov L111 giver tilladelse til udledning af, vil Nordsjællands sommerhuskyster modtage 127 tons med vind og strøm. Anholt og Læsøs sandstrande vil modtage 109 tons, mens Djursland og Aarhus Bugt vil få tilført 98 tons.

Kvælstof, der uundgåeligt og med usvigelig sikkerhed vil resultere i øget algeblomst og efterfølgende iltsvind. Og vel at mærke kvælstof, der tilføres kystområder, som er underlagt Vandplanerne og dermed i sidste ende EU’s Vandrammedirektiv. Områder, hvis miljøtilstand derfor ikke må forringes.

Læs gerne artiklen “Strøm og Stille” for yderligere information om vind og strøm i danske farvande.

Det danske vandmiljø har det generelt så dårligt, at 117 ud af 119 definerede områder stadig ikke lever op til Vandrammedirektivets krav om “god økologisk tilstand”. En sådan skulle være opnået allerede i 2015, men har nu måttet udsættes til 2021.

Kattegat er ligeledes omfattet af Helcom-konventionen, der forpligter medlemslandene til at forbedre vandmiljøet i Østersøen og Kattegat. Helcom tillader ikke, at man flytter rundt på forureningen og på den måde kan opfinde “råderum” til ny forurening.

Tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) følte sig imidlertid ikke forpligtet af de konventioner, som Danmark ellers selv har tiltrådt:

Esben Lunde Larsen (V) om Helcom:

“Jeg vil af principielle årsager ikke godkende dette princip, da jeg ikke mener, at HELCOM skal lægge begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået nationalt.”

Det blev understreget af følgende spørgsmål i Folketingssalen – Spørgsmål nr. S 593:

– Vil Danmark fortsat insistere på retten til at øge forureningen med næringsstoffer i Østersøen på trods af modstand fra de andre Østersølande, eller vil Danmark som det sidste land nu tilslutte sig det såkaldte »allokeringsprincip 8« i HELCOM og opgive det selvopfundne »miljømæssige råderum«?

Svaret fra Esben Lunde Larsen:

“Spørgsmålet om den konkrete betydning af HELCOMs reduktionsmål for udledning af næringsstoffer i relation til havbrug, vil blive fastlagt i forbindelse med et kommende administrationsgrundlag.”

Berømte sidste ord. Esben Lunde Larsen (V) må i dag nøjes med at se på fra sit eksil i Amerika. Det skal blive spændende at se, om hans efterfølger Jacob Ellemann-Jensen (V) vil “sætte miljøet før fødevarerne”, som han jo lovede ved sin tiltræden. Eller om hensynet til havbrugsbranchen vil vægte højere end hensynet til de mange arbejdspladser i kystturismen på Djursland.

Massiv lokal modstand mod havbrug ved Jernhatten

Det skal også blive spændende at se, hvad EU siger til Danmarks planer om at øge forureningen af Kattegat – i stedet for at reducere den i henhold til Vandrammedirektivet. Hvad vi jo har forpligtet os til. EU har allerede sendt en såkaldt pilotskrivelse til Danmark i forbindelse med Landbrugspakken, som også tillod et markant øget forbrug af gødning. Dette på baggrund af fiktive modeller, der overnight reducerede kvælstofudledningen til vandmiljøet med adskillige procent.

De første faktiske målinger af Landbrugspakken har imidlertid vist, at man i stedet for en reduktion på forventede 600 tons kvælstof om året har fået en øget udledning på 2.500 tons. En forskel på mere end 3.000 tons, der ikke er i vandmiljøets favør. Så er det naturligvis det helt rigtige at øge udledningen yderligere – med 800 tons fra kystnære havbrug i Kattegat.

Lad os derfor håbe, at det var miljøminister Jacob Ellemann-Jensen, der gæstede Jernhatten. Og ikke havbrugsminister Jacob Ellemann-Jensen…

Jacob Ellemann-Jensen (V) er nuværende miljø- og fødevareminister. Han har overtaget ansvaret for at gennemføre sin forgængers planer om at etablere otte nye havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyster. Med en tilladt merforurening på 800 tons kvælstof. Han har netop besøgt Jernhatten på Djursland, som skal indlemmes i regeringens kommende naturkanon.

Esben Lunde Larsen (V) var tidligere miljø- og fødevareminister, men tog pludselig flugten til USA og blev afløst af Jacob Ellemann-Jensen (V). Esben Lunde Larsen stod bag den omdiskuterede L111 lovgivning, der lancerede et fiktivt “råderum” til yderligere forurening af Kattegat. Det har senere vist sig ikke at eksistere og samtidig være i strid med Helcom-konventionen.

Jacob Jensen (V) har en lønnet bestyrelsespost i Musholm havbrug, som er blandt ansøgerne til de nye forurenende havbrug ud for Djurslands kyster. Det nu japansk ejede Musholm er tidligere af de lokale miljømyndigheder blevet betegnet som “den største enkeltforurener af Storebælt”. Jacob Jensen er nuværende finansordfører for Venstre og aktiv lobbyist for Musholm havbrug.

Placeringen af de 37 indkomne ansøgninger om nye havbrug i henhold til L111. Der er tale om otte store havbrug med en samlet udledning på 800 tons kvælstof og 50 tons fosfor med urenset spildevand til Kattegat. Hertil skal lægges medicinrester og tungmetaller.

Huawei Mate 20 Pro

Den kinesiske mobilproducent Huawei har rystet sine konkurrenter i de allerseneste år. Huawei har nemlig lanceret den ene model efter den anden, som indeholdt det nyeste nye – men til en pris, der var til at betale.

Nu træder kineserne ud af skyggen fra de udenlandske konkurrenter og lancerer endnu et flagskib, som primært skal tage konkurrencen op med sydkoreanske ærkerival Samsung, der benytter samme Android styresystem som Huawei. Samt amerikanske Apple, der kører sit helt eget iOS, som ikke kan kopieres – i hvert fald kun på overfladen.

Forårets lancering af flagskibet P20 Pro viste for alvor, hvad kineserne formår, og hvor langt de er nået i de allerseneste år.

Læs gerne anmeldelsen af P20 Pro, der indeholder meget om den samme kamerateknologi, som det seneste flagskib Mate 20 Pro benytter sig af. Her kan du læse grundlæggende stof om vigtige nye teknologier som “oversampling” og “pixel binning”.

Huawei har opgraderet Kirin processoren og erstattet den sorthvide sensor i P20 Pro med en ultravidvinkel, der sammen med de to øvrige optikker giver helt nye muligheder for den kreative fotograf.

Fingeraftrykslæser i skærm

Samtidig har Huawei som en af de første mobilproducenter indbygget en fingeraftrykslæser i selve skærmen. Ikke som hidtil på siden eller bagsiden af mobilen, men under selve hovedskærmen.

Resultatet er desværre ikke imponerende. Slet ikke hvis man sammenligner med rivalen One Plus’ seneste udspil, model 6T. Her fungerer fingeraftrykslæseren bedre og hurtigere end på Mate 20 Pro, som kræver, at man dels er ganske præcis – dels trykker ganske hårdt . Den del har Huawei ikke været specielt heldig med.

Med Mate 20 Pro har Huawei samtidig taget endnu et skridt i deres utrættelige stræben efter at kopiere forbilledet Apple – dog stadig på en Android baggrund.

Der er således kommet 3D Face Unlock som først på iPhone X, og man kan nu også vælge at stryge gennem menuerne med “gestures” – bevægelser – som også først introduceret på iPhone X. 3D Face Unlock virker modsat fingeraftrykslæseren ganske glimrende og lynende hurtigt. I regelen har den åbnet mobilen, inden man når at få placeret fingeren korrekt.

Det virker efterhånden lidt trivielt, at Huawei ikke kan finde på noget selv, men blot skal kopiere Apple, hvor det overhovedet er muligt. Noget, de har praktiseret i flere år. Verdens næststørste producent af mobiler burde kunne udvikle selvstændigt og på den måde skille sig ud fra mængden.

Kameradelen er ganske unik på denne mobil. Huawei Mate 20 Pro er et sandt optisk mesterværk af linser og kameraer udviklet i samarbejde med tyske Leitz. Billedkvaliteten er høj, men samarbejdet mellem de tre linser fungerer endnu ikke så smertefrit, som man kunne ønske sig.

Den karakteristiske firkant på bagsiden af Huawei’s nye Mate 20 Pro. Øverst til venstre den indbyggede flash. Herefter henholdsvis en 0,6X 16 mm vidvinkel, en 1X 28 mm standard samt en 3X 80 mm tele. I alt 5X optisk zoom, der suppleres af en 5X hybrid zoom.

Et langt og smalt design i filmformatet 19:5:9 (3.120 x 1.440 pixels) gør den 6,4 tommer store AMOLED skærm ganske komfortabel at holde om. Der er dog langt fra top til bund på den lange skærm – hvis man altså ikke lige benytter sig af énhånds-betjening.

Ud over den vilde Twilight farve fås Huawei Mate 20 Pro også i sort samt de to riflede farver Midnight Blue (øverst) og Emerald Green (billedet herover og herunder). De to sidstnævnte farver giver et bedre greb om mobilen og tager ikke så let mod fingeraftryk.

Huawei Mate 20 Pro har i modsætning til forgængeren P20 Pro buede skærmkanter og det karakteristiske “notch” for oven, som Apple lancerede med sin iPhone X. Det huser ansigtsgenkendelsen, men kan blændes af, så mobilen ligner en Samsung.

Farven Twilight, som på rekordtid er blevet Huawei’s signaturfarve, er mørkere på Mate 20 Pro end på P20 Pro. Det er virkelig en smagssag, om man er til Twilight eller ej. Og hvilken af dem. Begge er lige slemme til at samle fingeraftryk op.

Kirin 980 HiAI. Huawei praler med, at Mate 20 Pro er den første mobil med et 7 nm chipset. Det er nu kun rigtigt, når man taler om mobiler med Android styresystem. Apple kom nemlig først med den kompakte og strømbesparende 7 nm chip i deres iPhones.

AI – Artificial Intelligence

Under Huawei’s lanceringer af først P20 Pro og nu senest Mate 20 Pro har det hele stået i den kunstige intelligens’ tegn. “AI” er blevet det nye buzzword, der garanterer perfekte løsninger på noget nær alle problemer.

Kunstig intelligens betyder i al sin enkelhed, at maskiner lærer, mens de arbejder. De gør sig nye erfaringer, som de omsætter til nye beslutninger, de ikke kendte før. Eller de har fået tilført viden, så de efterfølgende selvstændigt kan træffe beslutninger ud fra det, de præsenteres for.

Når det gælder mobiltelefoner med indbyggede kameraer, så betyder det fortrinsvis, at kameraet selv kan regne den perfekte eksponering ud – ud fra allerede indkodede oplysninger om, hvordan forskellige motiver ser ud. Og hvad de kræver af eksponering for at blive gode digitale gengivelser af motivet.

Kameraet ser således motivet og sammenligner det med noget, det har fået indkodet – med udførlige oplysninger om, hvilken blænde, lukkertid, ISO og hvidbalance med mere, der giver det optimale billede. Herefter tager mobilen billedet og optimerer det, så det ser ud, som den tror, vi bedst kan lide det. Som den er programmeret til at tro det.

Det betyder typisk, at grønt græs bliver grønnere, end det egentlig er. At en blå himmel bliver mere blå, end den egentlig var. Typisk bliver billedet også skarpere, end det oprindeligt var. Altsammen i den gode sags tjeneste og med de bedste intentioner. Desværre ikke altid med de bedste resultater:

Verden, som Huawei’s nye AI processor ser den ved 5X hybrid zoom. Det er fuldstændig det samme mønster, der ses på jakken både herover og herunder.

Det resultat skal der noget af en AI algoritme til at nå frem til. Ind imellem næsten spooky, hvad kunstig intelligens kan resultere i…

Tankevækkende, at Huawei’s kunstige AI Intelligens kan få det sirlige fuglemønster på frakken til at ligne store sorte og grå, men veldefinerede felter.

Så forstår man bedre, at der ind imellem kan dukke fotos op, som ser ud til at stamme fra en helt anden verden…

Spændende bekendtskab, meeen…

Huawei Mate 20 Pro er et spændende bekendtskab. Præcis som forårets P20 Pro fra samme firma var det. Altid interessant og udfordrende at prøve kræfter med en ny mobil, der – selv om den på rigtig mange områder er en total Android klon af Apple – alligevel formår at brillere med teknologiske nyskabelser på kamerafronten.

Rigtig mange af de fremmødte tech-skribenter fik udleveret et gratis eksemplar af Mate 20 Pro ved lanceringen i London. Og det giver jo mærkeligt nok altid en mere positiv tilgang til tingene, end hvis man har måttet købe produkterne selv. For egne penge. I sidstnævnte tilfælde er man i sagens natur noget mere kritisk og krævende. Og da vil man givet fokusere mere på de ganske mange “glitches” eller kiks, der stadig er i softwaren.

Undervejs i gennemprøvningen har jeg gjort en del notater, som jeg gerne vil dele her – i helt tilfældig rækkefølge:

Selv om Huawei siger det modsatte – at den ikke længere er nødvendig – så savner jeg nu lidt P20 Pro’s sorthvide sensor. Den gav bedre ægte sorthvide fotos, end Mate 20 Pro er i stand til at syntetisere med sine filtre. Jeg synes heller ikke, at Mate 20 Pro er helt så god til Night Shots, som P20 Pro var og stadig er det. Der er også en vis sammenhæng her.

Kirin 980 – en stærk processor

Selv om Kirin 980 er en superstærk processor, så har den svært ved at styre de tre kameraer. Den senest tilkomne vidvinkel virker dårligst integreret med de øvrige to, som vi kender fra P20 Pro. Overgangen mellem de forskellige kameraer under zoom er ikke glidende. Hvidbalancen heller ikke den samme.

Også skiftet mellem den store 40 MP standardsensor og den lille 8 MP tele volder ind imellem processoren besvær og får zoom’en til at gå noget ujævnt. Det samme gælder også dybdeskarpheden, hvor den reelle justering kommer haltende et godt stykke efter sliderens indstilling. Ind imellem fryser det hele kameraet og må resettes.

Samtidig skal man være meget påpasselig med optagelse i 3X og 5X hybrid mode. Er man ikke rolig på hånden, får man mange rystede billeder med sig hjem. Specielt naturligvis i gråvejr og under dårlig belysning. I sollys går det til gengæld rigtig fint og giver gode billeder.

Endelig er der hele touch-delen, som lokalt er lidt ustabil. Således oplevede jeg flere gange under opsætningen, at links til menuer, mapper og applikationer ikke virkede – langs den øvre skærmkant. At dele af skærmen her ikke reagerede på touch.

Noget halter tilsyneladende. Jeg oplevede også nogle få gange, at mobilen spontant skiftede mellem sider og billeder, jeg slet ikke havde rørt eller bedt om. Jeg har efterfølgende læst mig til, at jeg ikke er ene om den oplevelse.

Herunder ses et vidvinkelfoto af et spisebord med lampe, som begge er veleksponerede og i den rette farvebalance. Men hvor er det nu lige, at de fire violette hjørner kommer fra? Er det mon Huawei’s kunstige AI intelligens, der spiller Mate 20 Pro et puds?

#gluegate…

Nogle af AMOLED skærmene på Mate 20 Pro har desværre vist sig at være fejlbehæftede. De lækker gult lys langs kanterne, hvilket primært ses i mørke. Eller de har tydelige blåstik langs de kurvede kanter, hvilket primært ses i dagtimerne.

Det sidste var tilfældet på mit eget testeksemplar. Specielt ved siden af skærmen på min kridhvide Note 9 var de blå kanter på Mate 20 Pro meget tydelige. Og irriterende.

Da jeg checkede mobiler hos forskellige udbydere her i byen, så omkring halvdelen af alle Mate 20 Pro ud til at have de samme meget blå kanter. Den anden halvdel ikke.

Snuser man lidt rundt på nettet, synes der at være konsensus om, at det er skærme fra producenten LG, der volder problemer på Mate 20 Pro. Ikke skærme fra den anden benyttede leverandør, BOE. Nogle købere har måttet bytte flere gange, inden de enten opgav eller fik et OK eksemplar.

Så hold et vågent øje med skærmen. Dag og nat. I nogle tilfælde ser problemet nemlig ud til at blive gradvis værre. Tilsyneladende i takt med, at den anvendte lim hærder.

Problemet er så udbredt, at det har fået sit eget hashtag på internettet: #gluegate

Billedbehandlingen

Billedbehandlingen fra den indbyggede Master AI er stadig i overkanten flere steder – og ret beset ganske ustabil. Den giver billeder, som ofte er lidt for grynede – i stedet for bare sprøde og lækre. Når Master AI rammer rigtigt, er resultatet til gengæld forrygende.

“More crunchy than crispy”, som en amerikansk anmelder udtrykte det.

En anden fældede denne dom over Mate 20 Pro, som jeg til fulde kan tilslutte mig:

“Lots of raw power. Too little polish”.

Med jævne mellemrum tager AI desværre totalt fejl og misser da ofte en god fotomulighed. Kigger jeg eksempelvis op langs en stor træstamme, gætter AI straks på “Historic Building”. Og så videre. Man kan helt enkelt ikke stole på AI endnu, selv om den bliver bedre og bedre for hver ny generation.

Endelig er der helt tåbelige fejl som eksempelvis programmet SkyView, der får mobilens kompas til at tilte totalt. Hvilket samme program altså bare ikke gør på hverken Apple iPhone med iOS eller Sony Xperia med Android. Der er noget helt galt med gyro eller kompas på den testede Mate 20 Pro.

Muligheden for at optage i RAW formatet er der givet mange fotonørder, som vil blive begejstrede over. Det giver nemlig mulighed for avanceret efterbehandling af billederne. En mulighed, man desværre ikke har på Apple’s iPhone. Og næppe heller nogensinde får. Tommel op til Huawei for den feature.

Det indbyggede batteri på hele 4.200 mAh er klassens bedste og stærkt medvirkende til, at man ikke blot klarer en lang arbejdsdag på kontoret. Men i regelen også har overskud til at være strømdonor til værdigt trængende kolleger og venner.

Har de en mobil med trådløs opladning efter Qi-standarden, kan man faktisk give dem lidt strøm via Huawei’s Reverse Wireless Charging. Omvendt trådløs opladning.

Nu kan man for første gang nogensinde både give og tage fra sit mobilbatteri. Man lægger blot de to mobiler ryg mod ryg, og hvis ellers man har tilladt det i indstillingerne på sin mobil, går opladningen straks i gang.

Det går langsomt, og forbindelsen er ikke ganske stabil. Men det er en cool feature at få med i købet. Noget, man godt kan score et par point på her og der. I nogle tilfælde kan man sågar få sig en ven(inde) for livet…

En mobil for hvem?

Huawei Mate 20 Pro er ikke en mobil for hvemsomhelst. Dertil er der alt for mange indstillingsmuligheder at fare vild i for de fleste. Mainstream bliver den derfor aldrig.

Til gengæld er der uanede muligheder for de få fotonørder, der næppe kan investere i nogen bedre kameramobil lige nu. Selv elsker jeg at lege med de utallige indstillingsmuligheder og har allerede tilbragt mange dejlige timer med det.

Samspillet mellem de tre kameraer er ikke i top, og specielt vidvinklen føles lidt som den lille ny i familien. Den er endnu ikke ordentligt integreret, men kører lidt sit eget løb – fysisk såvel som hvidbalancemæssigt. Tydeligt, at det her er den tidligere sorthvide sensor fra P20 Pro, som blot er skiftet ud med en vidvinkel.

Der er rigtig mange gode takter i Mate 20 Pro, men der mangler stadig en hel del finpudsning rundt omkring i styresystem og kameradel. Måske Huawei skulle holde sig til ren Stock Android (One) i stedet for at fokusere så meget på sit eget mere komplekse EMUI skin? Jeg tror det.

Den nye Huawei Mate 20 Pro kan meget godt sammenfattes, som en amerikansk tech-writer gjorde det med disse ord:

“Look out for P30 Pro og Mate 30″…

Minus:

Langsom fingeraftrykslæser
Touch skærm ufølsom i kanterne
Kameraer ikke perfekt synkroniseret
Langsom justering af dybdeskarphed
Lyslækkende eller farvede skærmkanter
Mange indstillingsmuligheder

Plus:

Lynhurtig Kirin 980 processor
Lynhurtig 3D Face Unlock
Kæmpestort batteri på 4.200 mAh
Lynopladning i verdensklasse
Omvendt trådløs opladning
Mange indstillingsmuligheder

Huawei’s heldækkende Flip Cover har den medfødte skavank, at coveret kan dække ind over optikken under fotografering. Det sker ikke med Huawei’s eget Clear View Flip Cover, hvor bagsiden er fast. Da risikerer man ikke skyggekanter på sine fotos.

Huawei Mate 20 Pro er vandtæt efter IP68 standarden. Det betyder, at mobilen skal kunne klare at ligge på 1,5 meter vand i 30 minutter. Er det ikke nok, har Huawei designet et UV-kamerahus specielt til Mate 20 Pro, som tillader brug ned til 50 meter.

Køge Bugt Fiskepleje

Fisk & Fri er taget med på en kigger ude ved vandet hvor vi har fået os en snak med folkene bag Køge Bugt Fiskepleje (KBF).

Vi befinder os ved Karlstrup Møllebæk, der munder ud i den nordlige del af Køge Bugt. Det er en søndag i april 2018, og en gruppe lystfiskere er samlet for at tage imod ”fiskebilen”, som lige er ankommet med udsætningsfisk.

Det er Køge Bugt Fiskepleje, som har taget hul på endnu en projektdag. De skal i gang med den næste udsætning af havørredsmolt. Det er sunde fisk, som har en høj overlevelse og desuden en flot evne til at komme tilbage igen som store, stærke og fightklare fisk.

Målet med udsætningerne er naturligvis at skabe et bedre fiskeri i det storkøbenhavnske område, men der sker også ting og sager længere sydpå i Køge Bugt.

Hvem og hvad er Køge Bugt Fiskepleje?

– Den korte version er, at Køge Bugt Fiskepleje (KBF) er et non-profit samarbejde mellem lystfiskerforeninger og individuelle lystfiskere i Køge Bugt området, fra København og ned til Stevns. Det er ægte frivilligt arbejde.

Det fortæller Steen Lyngsø, formand for Ishøj Sportsfiskerklub; John Østergaard, formand for Køge Sportsfiskerforening, og Kjeld Willerslev, formand for Bjørnens Sportsfiskerforening i Albertslund.

– Vi tager afsæt i vores 12-punktsarbejdsprogram, hvor det overordnede mål er at skabe et bedre fiskeri i Køge Bugt området. Dette dels gennem vandløbspleje, dels gennem udsætninger, hvor der er brug for det. Det hele sker på basis af frivilligt arbejde, og de udsætninger, som vi gennemfører i KBF-regi, finansierer vi gennem bidrag fra lokale grejproducenter, lystfiskerforeninger og individuelle lystfiskere.

– Da der er tale om udsætninger, som ligger ud over den officielle Plan for Fiskepleje, kan der ikke hentes penge fra Fisketegnsmidlerne. Vi skal således selv skaffe pengene. Her er lokale grejproducenter og specielt Sjællands Småbådsfiskeklub vigtige spillere.

– Grejproducenterne Ole Gregersen, Jens Peter Strømmen og Ole Rådhede laver auktioner, hvor alle pengene går ubeskåret til udsætninger. Sjællands Småbådsfiskeklub donerer hvert år penge til udsætningerne i KBF-regi, men samtidig også penge til de lokale klubbers udsætninger i St. Vejleå, Køge Å og Tryggevælde Å.

– Endvidere har en lang række frivillige bidraget med store eller små beløb, som alle selvfølgelig tages imod med tak og stor respekt. Udsætningerne er naturligvis godkendt af DTU Aqua.

– Det gode ved KBF-projektet er, at vi fungerer gennem et samarbejde mellem de lokale lystfiskerforeninger og miljøinteresserede lystfiskere. Det sker med folk, som har lokalt kendskab og lokale kontakter. De bliver alle taget med på råd, når der skal laves lokalplaner, klimasikringer og andet, der kan have indflydelse på vores fiskeri.

– Det betyder også, at der bliver lyttet til os hos de lokale politikere og embedsmænd, når der skal diskuteres klimaforandringer og klimasikringsarbejde. Her er der helt nye muligheder for at lave miljøforbedringer, som på sigt kan skabe et bedre fiskeri til glæde for også kommende generationer.

– Vi ønsker at styrke samarbejdet på tværs af Køge Bugt foreningerne dér, hvor vi har fælles interesser. Og det gælder ikke kun havørredfiskeriet, men faktisk alt fiskeri i Køge Bugt. Målet er, at alle lystfiskere i Køge Bugt kommer til at opleve, at fiskeriet bliver bedre, og at endnu flere får lyst til at deltage i arbejdet og dermed styrke indsatsen i vores geografiske område.

Forhistorien

– Vi havde med stor interesse siden starten i 2010 fulgt og deltaget i projektet Havørred Sjælland (det senere Fishing Zealand), hvis primære formål oprindeligt var vand- og fiskepleje.

– Da Fishing Zealand imidlertid ikke havde taget initiativ til det, indkaldte vi selv til et møde for alle interesserede lystfiskerforeninger i Køge Bugtområdet. Dette for at få skabt et fælles arbejdsgrundlag, som vi – i Fishing Zealand regi – kunne arbejde ud fra i oplandsgruppen for Køge Bugt området. Vi blev således på mødet enige om en liste med 10 punkter omfattende de arbejdsområder, som vi ønskede skulle danne grundlag for arbejdet i oplandgruppen.

– Da Fishing Zealands primære formål ændrede sig fra fiskepleje til fisketurisme, og da oplandsgrupperne blev nedlagt, indså vi, at vi måtte tilbage til udgangspunktet for at forbedre fiskeriet i Køge Bugt.

– Ingen ønskede dog, at alt forarbejdet skulle være spildt, og derfor satte vi – Steen Lyngsø, Ishøj Sportsfiskerklub, Kjeld Willerslev, Bjørnens Sportsfiskerforening, Albertslund, og John Østergaard, Køge Sportsfiskerforening – os sammen i november 2015.

– Vi ønskede hurtigt at komme i gang med et selvstændigt projekt, som reelt ville skabe forbedringer af fiskeriet i Køge Bugt, og arbejdsgrundlaget havde vi jo allerede. Køge Bugt Fiskepleje var dermed født.

– Den 23. januar 2016 åbnede vi Facebook-profilen ”Køge Bugt Fiskepleje”, hvor vi annoncerede vores planer, og at vi gennem frivillige bidrag ville skaffe finansiering af den første udsætning på 3.600 havørredsmolt udsat i det Storkøbenhavnske område allerede i 2016.

De første udsætninger

– Det lykkedes over alt forventning. Hurtigt fik vi samlet de nødvendige penge ind gennem bidrag fra lokale grejproducenter, lystfiskerforeninger og individuelle lystfiskere. I april 2016 kunne vi derfor udsætte 3.600 havørredsmolt ved Sjællandsbroen i København. Flotte ørreder på 15-19 cm, som så ud til at stortrives i deres nye omgivelser, og som helt sikkert vil give fiskeriet efter havørreder i København et boost i de kommende år.

– Der er jo i Københavns-området desværre en total mangel på gydevand til havørrederne, så her kan fiskeriet kun forbedres gennem udsætninger. Derfor har en af KBF´s første opgaver været at komme i gang med udsætninger her.

– I 2017 fortsatte vi vores udsætninger, men nu med 5.000 havørredsmolt ved Sjællandsbroen, og som et nyt tiltag udsatte vi 2.500 havørredsmolt i mundingen af Karlstrup Møllebæk ved Greve. Igen finansierede vi udsætningerne gennem frivillige bidrag. Vi fortsætter udsætningerne, og her i 2018 har vi igen leveret 7.500 smolt, der bliver sat ud de samme steder som sidste år.

– Nu er vandløbs- og fiskepleje ikke noget nyt for foreningerne i Køge Bugt området. Faktisk har der i mange år været gennemført både udsætninger og en intensiv vandløbspleje.

– Ud over de nye udsætninger I KBF-regi står Ishøj Sportsfiskerklub og Køge Sportsfiskerforening nemlig i forvejen for udsætning af smolt og halvårsørredyngel. Ishøj leverer årligt 30.000 stk. smolt, som udsættes ved Hundige, Ishøj og Harrestrup Å.

– Køge udsætter i Tryggevælde Å og Køge Å, og Solrød Sportsfisker Klub Regnbuen udsætter halvårsfisk i Skensved å. Her bliver i alt udsat 40.000 fisk, heraf 9.000 halvårsyngel, medens de sidste 31.000 fisk er smolt.

– Samlet set udsætter de 3 foreninger 77.500 ørreder – inklusive de fisk, der bliver udsat i regi af Køge Bugt Fiskepleje. Altsammen bidrager det til at forbedre havørredfiskeriet i Køge Bugt fra København og helt ned til Stevns. Der tages faktisk ofte ret store fisk lige syd for København, og dertil bidrager vores arbejde i høj grad til det populære og i perioder meget givtige fiskeri ved netop Stevns.

Vandløbsrestaurering

– I Køge Sportsfiskerforening, som råder over et særdeles velfungerende vandplejeudvalg, har vi gennem en lang årrække udført restaurering i primært Tryggevælde Å, Køge Å og Vedskølle Å.

– Her udlægger vi gydegrus og skjulesten, planter træer og vandplanter, og her gennemfører vi også bestandsanalyser ved el-fiskeri efter halvårsfisk, laver gydebanketællinger og opsætter smoltfælder. Endelig så el-fisker vi efter moderfisk, så vi senere kan sætte opdrættet yngel af egen avl ud i vandløbene. Målet er naturligvis på sigt at gøre vandløbene selvreproducerende.

– Længere inde mod København påbegyndte den lokale Bjørnens Sportsfiskerforening i 2012 en vandløbsrestaurering i den øvre del af St. Vejleå. Dette i samarbejde med Albertslund Kommune og lokale skolebørn, som med håndkraft, skovle og spande udlægger gydebanker og skjulesten.

– I starten af 2017 kontaktede vi Greve kommune med henblik på at lave vandløbsrestaurering. Det resulterede i, at vi den 1. oktober 2017 udlagde tre gydebanker og tilhørende skjulesten i Karlstrup Møllebæk. Det var vort første restaureringsprojekt i KBF-regi, hvor Køge Sportsfiskerforening og Ishøj Sportsfiskerklub udformede projektet.

– På selve dagen deltog også medlemmer fra Solrød Sportsfisker Klub Regnbuen samt frivillige individuelle lystfiskere fra Køge Bugt området, som også gerne ville gøre en fysisk indsats for et bedre fiskeri. Frivillighed, når det er bedst, og det breder sig som ringe i vandet!

– Vi gentog nemlig successen allerede den 14. oktober i Vedskølle Å, hvor Køge Sportsfiskerforening inviterede alle til et nyt restaureringsprojekt. Det blev til endnu tre gydebanker og mange skjulesten. Og igen var der samlet mange frivillige, og som i Karlstrup Møllebæk sluttede vi dagen af med at spise pølser, drikke sodavand og glæde os over dagens resultat.

– Ved begge projekter kvitterede havørrederne ved at benytte samtlige gydebanker til gydning, så vi allerede til næste år kan møde endnu flere havørreder i Køge Bugt og ved Stevns Klint. Til glæde for såvel de lokale lystfiskere som tilrejsende fra nær og fjern.

Vandrådene

– Sidste år nedsatte regeringen en række vandråd, som skulle rådgive myndighederne omkring de små vandløb. Her ansøgte KBF naturligvis om at komme med i vandrådet for vandløbene omkring Køge Bugt.

– Vi fik tre pladser i dette vandråd, og her valgte vi, at repræsentanter fra Greve Sportsfiskerforening, Køge Sportsfiskerforening og Sjællands Småbådsfiskeklub skulle repræsentere KBF.

– Vandrådsarbejdet kom der som sådan ikke rigtigt noget ud af, men alle parter var dog enig om et forhold: – Det var politik, når det var værst!

– Vi fortsætter med vores udsætninger, men fremover vil der komme en betydelig forøgelse af indsatsen med vandløbsrestaurering. Vi fortsætter naturligvis med de vandløb, som vi er gået i gang med. Vi planlægger således yderligere projekter i Karlstrup Møllebæk, men der kommer også andre vandløb i spil i Køge Bugt området. Vandløb som Skensved Å og Lille Vejleå.

– Et helt andet fokusområde er vores arbejde med at beskytte og hjælpe den unikke brakvandsaborrebestand, som vi har i området. Hos Ishøj Sportsfiskerklub udlægger vi hvert år juletræer som ”brudesenge” til aborrernes gydning, og vi kæmper for at minimere skarv- og garnproblematikken. Nogle medlemmer bruger således megen tid på skræmning af skarv og kontrol med garn i området.

– Skarven og de mange kystnære garn er en stor trussel for aborrebestanden, så det er et meget vigtigt arbejde, hvis aborrebestanden ikke skal kollapse. Ishøj-foreningen vil selvfølgelig fortsætte kampen, men vi vil også fra KBF-side prøve, om vi kan udbrede kendskabet til problemetikken – via vort store kontaktnet til ikke mindst myndighederne – og ad den vej få lokalpolitikerne i tale.

– Så vor hovedvægt i KBF vil fremover ligge på udsætninger, vandløbsrestaurering og som særligt område: Forbedringer for vores unikke aborrebestand. Men der er også andre opgaveområder fra vores oprindelige 12-punkts program, som vi vil lægge ind i arbejdet. Det samlede program ligger inde på Facebook-profilen ”Køge Bugt Fiskepleje”, hvor alle kan se det.

– Der vil blive øget fokus på skarv- og garnproblematikken gennem lokalpolitisk påvirkning, og der vil blive større inddragelse af skolebørn i vandløbsrestaureringer og vandplejekurser.

– Altsammen noget, der skal medvirke til at styrke medlemstilgangen i vores foreninger, det frivillige arbejde, sikringen af fremtidens lystfiskeri og beskyttelsen af vores fælles natur.

– Så der er nok at tage fat på!

Sådan slutter vor snak med de tre foreningsformænd fra Køge Bugt Fiskepleje. De er alle tre aldeles enige om den fælles strategi.

Det lover godt for fremtiden!

Faktaboks

Foreningerne i Køge Bugt udsætter hvert år næsten 80.000 havørreder.
Foreningerne i Køge Bugt og de frivillige samarbejder hvert år om at lave vandløbsrestaureringer, som giver vilde fisk år efter år.
Foreningerne i Køge Bugt kæmper også for at bevare den unikke bestand af brakvandsaborrer, som vi har i nogle af områdets åer.

Køge Bugt Fiskepleje deltager ikke i Fishing Zeeland turistnetværket.

Artiklen er fra Fisk & Fri nummer 8-2018

Foder, føde og fiskeopdræt

Den norske organisation “Framtiden i våre hender” har kigget nærmere på fiskeopdrættets klassiske påstand om, at det er netop fiskeopdrættet, der skal redde verden. Fiskeopdrættet, som skal brødføde den sultende del af befolkningen.

Nu vidste de fleste af os jo godt, at det ikke er rigtigt. At det er en løgn af gigantiske dimensioner. At det rent faktisk er det stik modsatte, som er tilfældet. At vore dages fiskeopdræt i stedet trækker tæppet væk under de vilde fiskebestande, som netop kunne have brødfødet en stor del af del sultende befolkning.

I gamle dage fodrede man med mere eller mindre friske skidtfisk fra industrihavne rundt omkring i Danmark. Dem, der nu lå tættest på dambruget, så transporten blev kortest mulig. Man brugte da typisk mellem 4 og 7 kg skidtfisk for at producere 1 kg ørred. I tilgift fik man en masse organisk forurening, der flød fra dambrugene og ned ad åerne, efterladende en tydelig lugt af rådden fisk og en glinsende oliefilm på overfladen.

Siden begyndte man at fremstille foderpiller, som var mere hygiejniske, lettere at håndtere og mere effektive. Disse foderpiller kunne nu tilsættes en masse hjælpestoffer, der uundgåeligt havnede i vandmiljøet med det overskydende foder. Læs gerne artiklen om “Ethoxyquin“

Som årene gik, blev disse foderpiller bedre og bedre. Til sidst så gode, at man i dag i grove træk kan producere 1 kg fisk af 1 kg foder. Et faktum, der i meget vid udstrækning misbruges af branchen til at fortælle forbrugerne, hvor effektive man er blevet til at opdrætte fisk, og hvor godt fiskeopdræt er blevet for natur og miljø…

Men det er naturligvis ikke tilfældet. Træerne vokser heller ikke her ind i himlen. For at nå frem til dette helt usandsynlige 1:1 forhold fjerner man nemlig alt vandindhold i foderet, hvilket gør det lettere – at transportere og håndtere. Fjernede man ikke vandindholdet, ville tallene se ganske anderledes ud. Og ikke være i fiskeopdrætternes eller foderproducenternes favør.

Man kan sammenligne det med slagteren, der pumper sit kød med saltholdig væske for at få det til at suge vand og dermed gøre det tungere. Her blot i omvendt forstand, da foderproducenterne i stedet fjerner vandet for at gøre foderet lettere.

Fra animalsk til vegetabilsk

Indtil for relativt få år siden brugte man udelukkende animalsk protein til fremstilling af fiskefoder. Det er jo det, fiskene spiser ude i naturen. Og derfor også det, der giver det bedste slutprodukt. Det er alle forskere enige om. Også norske lakseopdrættere. Fiskefoder fremstillet af fiskemel indeholder nemlig som udgangspunkt alt, hvad rovfisk som laks og ørreder naturligt har brug for til at vokse sig store.

Forskerne er også enige om, at fiskeopdrættet i lang tid ikke havde kunnet vokse, hvis foderet udelukkende skulle bestå af animalsk protein i form af fiskemel. Der er simpelthen ikke nok “skidtfisk” som sild, brisling, sperling, tobis og ansjoser i selv de store verdenshave.

Man ville have støvsuget også de allersidste “skidtfisk” op af verdenshavene for at skaffe foder nok til de uendeligt mange millioner tamlaks, der findes i havbrug verden over.

Derfor har man længe eksperimenteret med at tilsætte vegetabilsk protein – i form af primært rapsolie, soya og hvede. Hertil mindre mængder ærter, majs, bønner og solsikke.

Animalsk protein i form af fiskemel udgør i det her analyserede tilfælde godt 28% af det samlede proteinindhold. Knap 72% af moderne fiskefoder udgøres i dag af vegetabilsk protein med følgende sammensætning:

Solsikke: 17.95 kcal ⌘

Bønner: 34.88 kcal ⌘

Majs: 45.14 kcal ⌘

Ærter: 50.38 kcal ⌘

Hvede: 220.22 kcal ⌘

Soja: 221.18 kcal ⌘

Ansjos: 424.03 kcal ⌘

Rapsolie: 475.62 kcal ⌘

⌘: Vegetabilsk protein: 72%

⌘: Animalsk protein: 28%

I alt spist af fisken: 1.489.4 kcal

I alt leveret af fisken: 281.25 kcal

Altså leverer laksen blot en femtedel af de kalorier, der er brugt til at fodre den op med. 281 ud af 1.489 kilokalorier. En rigtig dårlig forretning set i et sult- og hungersnødperspektiv.

Det ser ud til, at vi indtil videre har nået smertegrænsen for, hvor meget vegetabilsk protein man kan blande i fiskefoderet – hvis det ikke skal gå smagbart ud over kvaliteten. Dette regnstykke viser således, at opdræt af laks i dag blot leverer en femtedel af de kilokalorier, man opfodrer fiskene med.

Det skal ses i forhold til, at de øvrige fire femtedele går til spilde under produktionen. Vel at mærke fødevarer, der udmærket kunne have været brugt direkte som menneskeføde. Norske www.framtiden.no konkluderer derfor ganske rigtigt, at man i opdræt af laks og ørreder spilder fire femtedele af de mulige fødevarer.

Det uundgåelige resultat bliver, at verdens sultende befolkning sulter endnu mere, end de ellers ville have gjort. Svinebranchens massive behov for foder har haft samme effekt på verdens fødevaresituation. Også den har øget mangelen på fødevarer til fattige og sultende befolkninger verden over. I stedet for at give dem noget at spise.

Kort sagt haler det moderne opdræt af luksusfisk maden ud af munden på sultende mennesker i mange lande. Værst er det, hvor internationale fiskeflåder har bestukket korrupte regeringer og politikere, så de fra deres kæmpestore skibe kan fiske skidtfisk til fiskemel til fiskeopdræt. Skidtfisk, som ellers kunne have brødfødet befolkningen, der nu i stedet må sulte.

Men desværre heller ikke nok med det. Det kan lyde fint og rigtigt og miljøbevidst, at man skåner de vilde bestande af “skidtfisk” ved at blande stedse mere planteprotein i foderet. Men, men, men. Vi har allerede nu set den grimme bagside af også denne medalje.

Flere rapporter har kunnet fortælle og med fotos dokumentere, hvordan indfødte beboere i Amazonas regnskove er blevet fordrevet af industrialiserede storbønder og træfirmaer, som fælder træerne i regnskoven og brænder resterne af, så den blottede jord i stedet kan bruges til dyrkning af – soya og raps til foderfremstilling.

GMO-soya i foderet

Men heller ikke nok med det. For at øge produktionen og fremme indtjeningen bruges i regelen genmodificerede (GMO) sorter, som sprøjtes fra luften med dedikerede sprøjtegifte fra Monsanto. Det være sig RoundUp eller tilsvarende pesticider, som er meget lidt bæredygtige.

Det moderne fiskeopdræt i vor vestlige verden baserer sig således for en meget stor og stigende dels vedkommende på ryddet regnskov og giftsprøjtede afgrøder.

Endnu et godt eksempel på, at moderne fiskeopdræt af laks og ørreder og andre luksusfisk ikke bare ikke er bæredygtigt. Nej, det er i høj grad med til at øge forskellene på rig og fattig, forværre forholdene for sultende befolkninger samt forgifte miljøet i fattige lande. På én og samme gang. Det er prisen, og den er høj.

Brasiliansk regnskov ryddes og nedbrændes til GMO-soyaproduktion.

Vi løser ikke verdens fødevareproblemer ved at opføde fisk med fødevarer, vi selv kunne have spist. Det konkluderer norske “Framtiden i våre hender” snusfornuftigt. Og da slet ikke, når vi kun får en femtedel ud af det, vi fodrer fisken med.

Endnu værre og mere grotesk bliver det, hvis man ser på den målrettede fremstilling af ørredrogn til eksport til det evigt fiskehungrende japanske marked. Her er “suijiko” en delikatesse, som værdsættes højt, og som indbringer rigtig gode priser.

Den spæde ørredrogn udtages og saltes på speciel vis, hvorved den bliver fast og kan skæres i skiver. Japanerne stoler ikke på, at vi danskere kan klare det. Så hvert år sender de deres egne japanske specialister til Danmark for at gøre arbejdet.

“Kun hunner”

Almindelige hunfisk vokser markant hurtigere end hanfiskene, der bliver tidligere kønsmodne. Hos mange arter et år før hunnerne. Ved at varme- eller trykbehandle befrugtede ørredæg kan man skabe triploide hunner, som er sterile. Og triploide hunner vokser halvanden gange så hurtigt som almindelige hanner og hunner.

Det er noget, fiskeopdrætteren kan bruge. Til at dyrke større fisk på kortere tid med mindre foderforbrug. Men hvordan sikrer man sig nu, at det kun er hunner, man dyrker? Hvis det udelukkende er den kostbare rogn, man er ude efter?

Man tyr til hormonbehandling af fiskene. Man fodrer fiskene med mandlige kønshormoner, hvilket gør eksisterende hunner til hanner af krop og udseende. Disse nye “hanner” producerer funktionel sæd som rigtige hanner, men er jo stadig hunner rent kromosommæssigt.

Bruger man nu denne kunstigt frembragte sæd til at befrugte almindelige eller “rigtige” hunner med, da vil alt afkommet blive hunner – klar til en optimeret produktion i fiskeopdrættets tjeneste. Til at producere røde rognkorn i lange baner.

Det er i princippet sådan, “All Females” bliver til. “Kun Hunner” må det nok hedde oversat til dansk, når man kun fremstiller og opdrætter hunfisk.

Rene rognmaskiner til eksport til Japan.

Den Opgående Sols Land.

Efterskrift: Den norske opdrætsindustri kunne naturligvis ikke sidde dokumentaren fra Framtiden i våre hender” overhørig. Man barslede efterfølgende med undersøgelser, som når frem til, at det næppe er fem gange, nøgletallet er. Men noget mindre.

Alt afhængig af, hvor stor en del af fiskefoderet der rent faktisk vil kunne omsættes direkte til menneskeføde. Man erkender dog problematikken – at man ikke kan brødføde en sultende befolkning med luksusfisk som laks, der er dyre i foder.