* “SM med et strejf af V”

Sådan kunne man læse den nye regering omtalt i et af vore dagblade. Andre talte om “Sosser uden Nosser”, hvilket var et andet udtryk for den åbenbare frygt i Socialdemokratiet for en advokatundersøgelse. Med alt, hvad det kunne medføre af ulykker.

Jeg savner selv ord, så jeg giver det straks videre til en god ven. Han har været ansat ved etaten gennem snart mange år og ønsker derfor at være anonym. Men hans betragtning er nok mere spot on end det meste:

---

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

---

Vi andre noterer os i den forbindelse det interessante, at vor nye fødevareminister Jacob Jensen på sit Venstre-CV tilsyneladende helt har udeladt sin tidligere lønnede bestyrelsespost hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt. Glemt eller gemt.

Jacob Jensen har ligeledes undladt at nævne den byge af spørgsmål om havbrug, som hans tidligere arbejdsgiver tilsyneladende havde bedt ham om at stille fødevareministeren i Folketinget. Jacob Jensen er tydeligvis meget loyal over for tidligere arbejdsgivere. Måske det var den byge, der fik Mette Frederiksen til at udnævne Jacob Jensen til ny minister. For at undgå flere af slagen.

Udeladelsen af bestyrelsesposten hos Musholm Havbrug kunne måske og muligvis signalere en gryende ny erkendelse hos den nye fødevareminister:

At der fremover måske er mere prestige og ikke mindst flere penge i at være nyslået fødevareminister end falleret havbrugslobbyist. At forurenende havbrug harmonerer meget dårligt med EU’s Vandrammedirektiv, der er lige på trapperne. Og at de derfor er fortid for den nye minister. 

Måske. Muligvis. Man har jo lov at drømme. Vi holder i hvert fald et vågent øje med Musholm Havbrugs nye mand på tinge, Danmarks nye fødevareminister og Venstres Jacob Jensen.

Under alle omstændigheder er der nok tale om et mere eksotisk end erotisk “SM med et strejf af V”. Hvad man så ellers vil lægge i det.

28. december 2022

* Kvotekongen Kjeldsen på banen igen

Skagensfiskeren Henning Kjeldsen er en af landets rigeste fiskere og suverænt største ejer af fiskekvoter. Han slap på mirakuløs vis af krogen, da retten højst overraskende frikendte ham i den seneste ankesag. 

Frifindelsen skete på baggrund af en ganske besynderlig teknikalitet: De ansvarlige myndigheder havde ikke fortalt Kjeldsen, at hans aktiviteter var ulovlige. Og det skulle de ifølge retten have gjort. Ellers kunne han jo ikke vide det. Og derfor måtte han naturligvis frifindes. Mente altså Landsretten modsat Byretten.

Anklagemyndigheden fik således en meget lang næse, og Henning Kjeldsen er nu for alvor på banen igen. Han overvejer stadig, om han skal søge erstatning for den ubegrundede retssag, han netop har været igennem. Og de kvoter, han ifølge den første dom blev tvunget til at sælge. 

Men Kjeldsen er i gang igen – nu senest med nybygningen af et stort feriecenter i Lille Skagen. Et projekt, der skal rumme 50 hotelværelser, flere 10-personers sommerhuse, et stort legeland og et veludstyret badeland. Til mange lokale beboeres fortrydelse og bestyrtelse. De har jo netop valgt Skagen og Grenen for den afsides beliggenhed og vilde natur.

Det nye feriecenter forventes at stå klar sidst i 2024. Mens debatten om det nye center og andre byggeplaner kører, kan vi passende se tilbage på, hvordan og hvorfor det på så få år lykkedes Henning Kjeldsen at få titel af ukronet kvotekonge. I hvert fald i folkemunde.

Poul Degnbol, som er adjungeret professor ved Aalborg Universitets Institut for Fiskeriforvaltning, leverede i 2017 følgende kommentar til zetland.dk:

---

“Den daværende regering privatiserede i modstrid med alle principper, der ellers gøres gældende ved privatiseringer. Man forærede simpelthen det, der hidtil havde været den danske befolknings fælles ejendom, væk til dem, der lige var heldige at være på rette tid og sted. Helt gratis og uden betingelser.”

---

Læs meget mere om kvoter, konger og koner i artiklen her.

28. december 2022

* 200 millioner i Brexit-støtte til ophugning 

Fiskeristyrelsen meddeler, at man nu har gennemgået alle de ansøgninger, der er modtaget om støtte til ophugning af danske fiskefartøjer. Dette som følge af Brexit og de heraf følgende reducerede fiskekvoter. I den nærmeste tid vil styrelsen derfor sende tilsagn om støtte til ophugning af 31 fiskefartøjer for i alt ca. 203 mio. kr.

Den 15. september 2022 åbnede Fiskeristyrelsen støtteordningen “Ophugning af fiskefartøjer som følge af Brexit”. Støtten skal mindske de negative konsekvenser af Brexit for fiskerisektoren ved at give erhvervet mulighed for at tilpasse sig den nye situation med de reducerede kvoter. Under ordningen kunne fiskere således søge støtte til ophugning af deres fartøjer. Ordningen lukkede for ansøgninger den 1. november 2022.

I alt modtog Fiskeristyrelsen 54 ansøgninger om støtte til ophugning af fiskefartøjer for i alt knap 500 mio. kr.  I en række ansøgninger var de grundlæggende betingelser for at kunne modtage støtte i sin helhed, eksempelvis kravet om fiskeriaktivitet i mindst 90 havdage om året i løbet af 2018 og 2019, ikke opfyldt. Nogle ansøgninger omfattede også elementer, som ikke var støtteberettiget. 

I alt 35 ansøgninger for i alt knap 300 mio. kr. var imidlertid støtteberettiget. Fiskeristyrelsen har således modtaget ansøgninger for mere end den politisk fastsatte økonomiske ramme på 204,4 mio. kr. Ansøgningerne er derfor blevet prioriteret i henhold til udmeldte støttekriterier. 

For at få udbetalt støtte skal fiskefartøjerne være ophugget senest den 1. juli 2023. Altså nu til sommer.

28. december 2022

* “Brexit-tilpasningsreserven”

Bag dette lange ord gemmer sig en lige så lang forklaring, der naturligvis har noget med Brexit at gøre – Englands exit fra det europæiske fællesskab. 

På selveste juleaften i 2020 indgik EU en handels- og samarbejdsaftale med Storbritannien om det fremtidige forhold efter Englands udtræden af EU. Aftalen medfører blandt andet, at der i årene 2021-2025 gradvist indfases en permanent overførsel af kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles bestande. 

Disse kvotereduktioner omfatter også bestande, der er vigtige i dansk fiskeri. Det gælder således torsk, sild og tobis i Nordsøen.

For at afbøde de negative konsekvenser af Brexit, særligt i de regioner og sektorer der er hårdest påvirket af konsekvenserne, har Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union vedtaget en forordning om en samlet Brexit-tilpasningsreserve. I daglig tale blot Brexit-reserven. Danmark står til at modtage omkring to milliarder kroner fra denne reserve, som skal fordeles til fiskerierhvervet og øvrige ramte erhverv.

Året efter, den 16. december 2021, indgik regeringen og Folketingets partier så en politisk aftale om at udmønte 1,27 milliarder kroner fra EU’s Brexit-reserve til fiskerisektoren. Formålet var at kompensere fiskerne for denne reduktion af fiskekvoter samt hjælpe sektoren og lokalsamfundene med omstilling til forholdene efter Brexit.

Udmøntningen sker igennem en række indsatser inden for blandt andet kompensation til fiskere for kvoteværditab, strukturtilpasning af fiskeriet og kompensation til forarbejdningsindustrien.

Støtte under Brexit-reserven forudsætter dog, at visse ordninger statsstøttegodkendes af Kommissionen forud for åbning. Samt at støttens link til Brexit godkendes af Kommissionen i 2024.

Fiskeristyrelsen meddeler videre, at i tilfælde af underkendelse i 2024 vil støttemodtagere skulle tilbagebetage udbetalt støtte.

28. december 2022

* Færøerne og Rusland fornyer samarbejdet

Ukraine har siden 24. februar i år været invaderet af Rusland, som vil annektere dele af landet og gøre resten til endnu en russisk vasalstat – med et russiskvenligt styre. Det ønsker Ukraine og resten af EU naturligvis ikke, og derfor er der nu indført stribevis af sanktioner mod den russiske aggressor. I tilgift til den verserende krig.

Der er imidlertid langt fra Ukraine til Færøerne. Og langt fra Færøerne til EU. Færøerne valgte således senest at forny en lukrativ fiskeriaftale med Rusland – mens resten af EU direkte eller indirekte ligger i krig med Rusland, som uprovokeret invaderede Ukraine. Præcis som de invaderede og annekterede Krim-halvøen tilbage i 2014.

Fra EU ser man ikke med milde øjne på, at Færøerne fortsætter sin samhandel med Rusland, mens resten af EU er i krig med dem og har sanktioneret dem på alle tænkelige måder. Derfor stod den omtalte fiskeriaftale højt på dagsordenen, da man for nylig afholdt valg på Færøerne. 

– Skulle Færøerne være solidarisk med Ukraine og resten af Europa, eller skal man fortsat handle med den nation, der siden februar har sønderbombet Ukraine og dræbt, bortført eller voldtaget dens befolkning?

På samme måde kom det gamle spørgsmål om fri abort op i debatten. For Færøerne har en efter vestlig standard forældet abortlovgivning, der tvinger gravide færøske kvinder til Danmark, hvis de ønsker en abort.

I samme åndedrag kunne man også nævne de årlige grindedrab, som har skabt megen færøsk antipati verden rundt. Verden skal sent glemme den dag i september 2021, hvor ikke færre end 1.428 hvidsidede delfiner blev drevet ind i en bugt og slagtet i et gigantisk blodbad. Se Sea Shepherds optagelser af delfindrabet her:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/faeroeske-folketingspolitikere-delfindrab-var-usaedvanligt-og-skal-ikke-gentage-sig#!/

Færøerne sidder på et af de vigtige nordatlantiske mandater, som ofte er udslaggivende ved danske Folketingsvalg. Det var givet en af årsagerne til, at den danske regering ikke umiddelbart kunne eller ville vælge side i sagen om den færøsk-russiske fiskeriaftale. 

Man var helt enkelt bange for at fornærme færingerne. For hvad kunne de så ikke finde på i forbindelse med det seneste Folketingsvalg, hvor balancen jo var hårfin og Færøerne potentielt kunne blive tungen på vægtskålen?

Det er på tide, at færingerne vælger side. Eller som minimum frasiger sig det årlige bloktilskud fra Danmark. En ny regering kan vise vejen.

28. december 2022

* Det nye regeringsgrundlag

Som det nok er de fleste bekendt, så fik Danmark kort før jul en ny regering, der allerede før sin etablering nåede at sætte en ny rekord. Ikke mindre end 42 dage tog det således, førend Mette Frederiksen (S) havde forhandlet fremtiden på plads med Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Venstres Jacob Ellemann-Jensen.

Det kom der et 63 sider langt skriv ud af – med titlen “Regeringsgrundlaget”. En underlig størrelse, der på mange måder synes taget ud af politisk sammenhæng. Et skriv, som indeholder mange ord og løfter, men meget få konkrete bud på handling. Forfatter Lars Frost “anmeldte” denne “forfatterdebut” i Dagbladet Information:

“Der noget elementært spændende ved at se forfatterne famle efter fremtiden.

Frem for at forføre med et energisk plot prøver forfatterne bag debuten ’Regeringsgrundlaget’ at lade læserne opleve tiden gå i stå. 

En genrehybrid imellem kontrafaktisk socialrealisme, fantasy og science fiction.” 

Således forfatter Lars Frost i sin anmeldelse af det netop offentliggjorte regeringsgrundlag. Han konkluderer afslutningsvis, at det i teksten om regeringsgrundlaget ikke altid er tydeligt, hvem i forfatterkollektivet der holder mikrofonen for hvem. Hvilket fremstår ret præcist, når man har været alle 63 sider igennem.

For en sikkerheds skyld slog jeg ordet “kontrafaktisk” op i Den Danske Ordbog. Her blev jeg bekræftet i mine værste anelser:

“Vedr. forhold som ikke har fundet sted eller gælder i virkeligheden. 

Kontrafaktisk historieskrivning er besvarelser af spørgsmålet “hvad nu hvis?”

Argumentet hører hjemme i afdelingen for nonsens. Præmissen er kontrafaktisk og konklusionerne kan blive hvad som helst.”

Jeg tilslutter mig herefter ganske Lars Frosts anmeldelse i Dagbladet Information. Det tegner ikke godt for fremtiden, som den nye midterregering skal udforme for Danmark. Læs selv og gys over mangelen på konkrete løsninger. Vandrammedirektivet banker på døren om ganske få år, og regeringen skriver, at den vil følge det. 

Der er blot ingen anvisninger på, hvordan i alverden det skal kunne nås. For det kan det ikke, og det ved regeringen bedre end de fleste.

21. december 2022

* Skriften på væggen

I Sverige har vore naboer længe set skriften på væggen:

At landbaseret fiskeopdræt i lukkede og recirkulerede anlæg er vejen frem mod en bæredygtig produktion af fisk. At fiskeopdræt kun har en bæredygtig fremtid, dersom det sker efter BAT-princippet – Best Available Teckhnology. Hvorimod  åbne havbrug af den danske og norske model repræsenterer WAT-princippet – Worst Available Technology med ubegrænset forurening fra de åbne netbure.

Opdrætter man fisk i lukkede RAS-systemer, kan man i ferskvand begrænse forureningen til noget nær nul. Opdrætter man fisk i saltvand, kan man ikke helt undgå forurening, da havvand indeholder store mængder svovl, som umuliggør en fuldstændig rensning af spildevandet. Det er dog langt bedre end åbne havbrug uden vandrensning overhovedet.

Det er nu besluttet, at der skal investeres over en halv milliard svenske kroner i etablering af et nyt landbaseret lakseopdræt i Säffle. Helt præcis 530 milioner kroner, som beredvilligt stilles til rådighed af EU’s klimabank. Anlægget skal producere 10.000 tons laks om året, hvilket svarer til hver femte laks, der i dag spises i Sverige. Fire ud af hver fem laks på svenske spiseborde må således importeres i dag. Det fortæller Säffle kommune på deres hjemmeside.

Det er selskabet Re Ocean, der skal stå for projektet. Der resterer dog stadig det problem, om de mange nye laks i Säffle skal fodres med fisk, som stammer fra det i dag ødelæggende industrifiskeri efter sild og brisling i Østersøen. Et omdiskuteret fiskeri, som synes uden for myndighedernes kontrol, og som mange ønsker stoppet helt.

Vil man være på den sikre side, indtil dette spørgsmål er afklaret, kan man jo blot helt undlade at spise opdrætslaks. Også til julefrokosten. Og nytåret med.

21. december 2022

* Kun én torsk og én laks om dagen

Den fortsat dårlige biologiske tilstand for flere fiskebestande i Østersøen får nu også betydning for det rekreative fiskeri. I 2023 må man kun hjemtage én torsk om dagen. Og der må kun hjemtages én fedtfinneklippet laks per dag per person. Det vil sige laks, der har fået fedtfinnen klippet af ved udsætning, så man på denne måde kan skelne udsatte tamlaks fra truede vildlaks. 

Det meddeler Fiskersstyrelsen her op til årsskiftet.

Med vedtagelse af EU-reglerne om fastsættelse af fiskerimuligheder i 2023 for visse fiskebestande i Østersøen er det besluttet at videreføre de begrænsninger, som blev indført i 2022. For det erhvervsmæssige fiskeri videreføres også de kvoter, som blev udmeldt i 2022, hvor eksempelvis kvoten for torsk i den vestlige Østersø blev reduceret med 88 procent. 

Reglerne gælder alle farvande omkring Fyn, det østlige Sønderjylland, Østjylland samt det meste af Sjælland og Bornholm.

Reglerne ligger i forlængelse af de begrænsninger, der blev indført fra 1. januar 2017 som led i indsatsen for at sikre og genoprette torskebestanden i Østersøen, hvor man som lyst- og fritidsfisker måtte hjemtage fem torsk om dagen. Reglen betyder, at man som lyst- eller fritidsfisker i hele 2023 højst må hjemtage én torsk om dagen, når man fisker i farvandene omkring store dele af Syd- og Østdanmark i den vestlige Østersø.

I den kommercielle lukkeperiode, fra 15. januar til 31. marts 2023, der har til formål at beskytte gydeområderne, er rekreativt fiskeri af torsk helt forbudt.

Øst for Bornholm (underområde 25 og 26) er der fortsat et generelt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk hele året. I området vest for Bornholm (underområde 24) må der alene udøves rekreativt fiskeri efter torsk inden for seks sømil fra basislinjen.

Reglerne gælder også, hvis man tager ud og fisker i området med en turbåd.

Som lyst- eller fritidsfisker skal man genudsætte fisk under mindstemålet. En lille torsk eller laks (over mindstemålet) skal hjemtages, hvis den ikke kan genudsættes i levende tilstand. Og fiskeriet er slut den dag, hvor den daglige fangst er sket.

Det er således stadig muligt at fange nytårstorsken selv. Men ikke sikkert, at man kan bespise hele familien med én enkelt fisk.

21. december 2022

* Den ukrainske flæskesteg

Mens vi herhjemme kløjs i den forhåbentligt økologiske flæskesteg ved julebordet, har de anderledes store problemer at slås med i det af russerne sønderbombede Ukraine. 

Her anslår myndighederne, at de russiske bombninger af den ukrainske infrastruktur på nuværende tidspunkt har kostet landet omkring 280 milliarder kroner. Dette ifølge nyhedsmediet Pig Progress i en artikel om genopbygning af det ukrainske landbrug, når krigen forhåbentlig snart er overstået. Heri kan man læse, at landbruget står for 17% af landets bruttonationalprodukt og samtidig udgør 40% af indtjeningen af udenlandsk valuta.

Det fleste har nok hørt, at Ukraines eksport af korn til fattige tredjeverdenslande har været ramt af russiske skibsblokader i Sortehavet. Men der er ikke talt eller skrevet ret meget om de svinefabrikker, som russerne også har ramt. 

Det anslås at sønderbombede svinestalde alene udgør et tab på godt 10 milliarder kroner. Hertil skal lægges yderligere 10 milliarder til ødelagte produktionsfaciliteter. Endelig er tabet af landbrugsmaskiner opgjort til 20 milliarder kroner. 

I alt et tab på 40 milliarder kroner til svineproduktionen, der også i Ukraine udgør en markant trussel mod klimaet. Præcis som i Danmark, hvor vi bliver nødt til at reducere antallet at svin, som de allerede er i færd med at gøre det i Holland.

Vor nyslåede energi- og klimaminister Lars Aagaard, der også er nyslået Moderat, har dog en hurtig, nem og bekvem klimaløsning klar:

“Det er for let at stille sig op og sige, ‘jeg vil ikke have, at dansk landbrug producerer kød’, for så at gå ned i Nettos eller Irmas køledisk og købe en rullesteg. 

Det går ikke, for det er den enkeltes forbrug, der i sidste ende er definerende for, hvor meget vi reducerer CO₂-udledningen både i Danmark og globalt.”

Ak ja. Sørgeligt blot, at Aagaards løsningsforslag ikke har den ringeste rod i virkeligheden. I Danmark spiser vi nemlig kun en lille brøkdel af de mere end 30 millioner svin, vi hvert år producerer. Det allermeste eksporteres. Det vil således ikke hjælpe klimaet mærkbart, dersom vi adopterer vor nye ministers løsning med at skære ned på eget forbrug af rullesteg fra Netto og Irma.

Der skal skæres helt anderledes drastisk ned på den svineproduktion, der i dag udelukkende sker med eksport for øje. Præcis som hollænderne allerede har gjort det. I trist erkendelse af, at det er den eneste reelle mulighed. Den erkendelse når vi også til.

21. december 2022

* Jublende ny fødevareminister

Noget sådant kommer vi desværre nok ikke til at høre fra vor nye fødevareminister Jacob Jensens (V) mund. Han er jo selv landmand og svært tilfreds med, at dansk landbrug nu kan se frem til det nye år med klarhed. Webmediet gylle.dk skriver:

“Som gårdejer ved Tølløse er han også selv sikret sin del af EU-støttekagen på 7 mia. årlige skatteyderkroner fra de danske borgere. Jacob Jensen vil modtage omkring 115.100 kr. i støtte i 2023. 

Beløbet kommer oveni hans ministergage på 1.334.377 kr. årlige kroner, men det forhindrer ikke den nye minister i at juble ifølge pressemeddelelsen:

“Som nyudnævnt minister er jeg utrolig stolt over her kort før jul at få vedtaget mit første lovforslag. På tværs af politiske skel stod vi i Folketinget i dag sammen om et meget afgørende lovforslag for dansk landbrug. 

Lovforslaget skal være med til at give stabile rammer for erhvervet og for landbrugerne, og sende dem ind i det nye år med vished om, at de kan få den vigtige støtte og tilskud, som de er lovet. Samtidig samler vi og forenkler lovgivningen på landbrugsområdet i én hovedlov.”

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et hastelovforslag fra regeringen, der har afgørende betydning for udbetalingen af denne landbrugsstøtte. Det har Jacob Jensen selv været med til at vedtage. På præcis samme måde som han i sin tid var med til at vedtage en lov om flere nye forurenende havbrug i Kattegat. Mens han selv var lønnet bestyrelsesmedlem hos Musholm Havbrug.

Det udløste i sin tid kritik fra organisationen Transparency International, der mente, at Jacob Jensen som lønnet bestyrelsesmedlem var inhabil og derfor ikke som folketingsmedlem kunne stemme for et sådant forslag. Hvilket han så gjorde alligevel. Venstre ved du, hvor du har.

Så mon ikke der bliver til både flæskesteg og julegaver hos Jacob Jensen (V) i år?

21. december 2022

* Game of Thrones med norske tamlaks

Vi har længe vidst, at Loke og laks var to sider af samme sag. I hvert fald i den nordiske mytologi.

For at undgå Thors mægtige vrede over drabet på den gode Balder omskabte den onde Loke sig til en laks, der kunne gemme sig i elvens hvidskummende vand. Troede Loke i hvert fald. Thor fik nemlig øje på laksen og fat om dens slanke og kløftede hale. Dermed var Lokes skæbne beseglet.

Nu har laksen så forladt mytologien og er gået til filmen – i ly af Game of Thrones serien. Verdens største lakseproducent, norske Mowi, beretter således triumferende på LinkedIn, at de længe har kendt til hemmelighederne bag opdræt af verdens bedste laks. Nu er navnkundige Kristofer Hivju så også blevet indviet i hemmelighederne.

Kristofer Hivju er nok bedst kendt for sin rolle som vildmanden Tormund Giantsbane i Game of Thrones. En rolle, han har spillet i seks år fra 2013 til 2019.  Mowi fortæller om det nye samarbejde:

“Vi er meget glade for at kunne ønske Kristofer velkommen som vor globale mærkevareambassadør for Mowi-laks. Over hele verden vil Kristofer hjælpe os med at dele historien om, hvordan vi sikrer os, at Mowi-laksen er det friskeste fiskestykke, man kan have på sin tallerken”.

Synd, at Kristofer Hivju er sunket fra Game of Thrones stjerne til ambassadør for norske tamlaks. Men prisen har sikkert været rigtigt god. Det er jo en branche med milliardoverskud, han her træder ind i. Norske John Frederiksen, som i sin tid grundlagde Mowi, ejer stadig 15% af den storforurenende opdrætsgigant.

Frederiksen startede selv ud i shipping-branchen, hvor han har tjent gode penge på ikke mindst transport af råolie og gas til og fra diverse sanktionerede lande. Han menes i dag at være god for snart 200 milliarder norske kroner. 

Kristofer Hivju behøver derfor næppe frygte for, at hans hyre som ex-Game of Thrones tamlakseambassadør for Mowi ikke går ind på kontoen til tiden.

14. december 2022

* EU-enighed om fiskeri i 2023

Fødevareministeriet meddeler, at EU’s fiskeriministre langt om længe er nået til enighed om fiskeriet i 2023. Fiskerimulighederne er fastlagt med udgangspunkt i den biologiske rådgivning og forvaltningsplanerne. Omend politikerne desværre altid langt fra følger biologernes fagligt funderede anvisninger.

Efter lange forhandlinger i Bruxelles har EU’s fiskeriministre således landet (!) en aftale om fiskerimulighederne i 2023 og kvoterne for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Torskebestanden i Nordsøen og i Skagerrak har fået det bedre. Det har givet mulighed for at hæve kvoten i de to farvande. Torskene her er vigtige for fiskeriet, da de indgår i det blandede fiskeri efter bundlevende arter.

Der er indgået en såkaldt trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien om fælles bestande for 2023. Det indebærer, at der for en række vigtige bestande for dansk fiskeri nu er klarhed over kvoterne for hele 2023, herunder torsk i Nordsøen og Skagerrak, sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, kuller i Nordsøen og Skagerrak samt mørksej i Nordsøen.

I Kattegat har torskebestanden det fortsat ikke godt. Derfor er der fastsat en bifangstkvote på samme niveau som sidste år. Der videreføres desuden et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering.

Jomfruhummer er en økonomisk vigtig art – især i Kattegat, hvor der snart ikke er flere torsk at fiske efter. Det giver hummerne bedre muligheder for at trives. Kvoten i Skagerrak og Kattegat fastsættes ligeledes på samme niveau som sidste år.

Med hensyn til den danske makrelkvote i norsk farvand er denne endnu ikke fastsat for 2023. For så vidt angår kvoten for 2022 vil Rådet og Kommissionen undersøge mulighederne for at overføre mængden til 2023.

Ål har været en særlig udfordring under årets forhandlinger. Der er fastlagt nye regler om lukkeperioder i saltvand, som de gydemodne ål jo frekventerer på deres vej mod gydepladserne i Sargassohavet. Disse indebærer forskellige lukkeperioder for forskellige områder i EU, alt efter hvornår ålen vandrer.  Der er desuden fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri efter ål i hele 2023.

Endelig har der været langvarige forhandlinger med både Storbritannien og Norge. Forhandlingerne har båret præg af, at der stadig er udfordringer med at finde de rigtige balancer efter Englands udtræden af detr europæiske fællesskab. Det såkaldte Brexit. England står nu sammen med Norge uden for EU.

14. december 2022

* Facts om fisk og fiskekvoter

EU’s fiskeriministre er enedes om følgende fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2023 med særlig interesse for Danmark:

• Torsk i Nordsøen: 8.089 tons (+60 pct. i forhold til 2022, en del af EU-Storbritannien-Norge aftalen).
• Torsk i Skagerrak: 2.995 tons (+64 pct. i forhold til 2022, en del af EU-Storbritannien-Norge aftalen).
• Torsk i Kattegat: 97 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -48 pct.). Der er som i 2022 et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering (maksimum 300 kg. per fartøj).
• Jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat: 8.501 tons (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -16 pct.)
• Der er fundet en løsning for sild, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af vestlig Østersøsild, og som opretholder relativ stabilitet for så vidt angår fiskerimulighederne for Skagerrak/Kattegat.
• For makrel er der p.t. ikke fastsat en kvote til Danmark i norsk farvand for 2023. Kvoten på ca. 12.200 tons er således endnu ikke uddelt. For så vidt angår mængden for 2022 på 12.460 tons forpligtiger Rådet og Kommissionen hinanden til at undersøge mulighederne for at overføre mængden til 2023.
• For ål fastsættes der lukkeperioder for forskellige områder i EU. Det indebærer, at der for Østersøen og Skagerrak/Kattegat (ICES område 3) fastsættes en lukkeperiode på tre måneder fra 1. oktober til 31. december 2023 samt en yderligere lukkeperiode, der fastsættes af hver medlemsstat, på tre måneder fra 1. marts til 31. august 2023. Der er desuden fastlagt et generelt forbud mod rekreativt fiskeri efter ål.
• Der er endnu ikke indgået bilateral aftale mellem EU og Storbritannien og mellem EU og Norge for 2023, hvorfor der – for hovedparten – fastsættes foreløbige kvoter for første kvartal baseret på 25 pct. af kvoterne for 2022. For visse bestande tages der højde for, at der er et sæsonfiskeri i 1. kvartal. Før en aftale mellem EU og Norge er på plads, er der ikke adgang til fiskeri i norsk farvand.

14. december 2022

* Når døden flytter ind

Vi ser det hvert eneste år og har snart set det i årtier: Efter sommerens algeblomst kommer efterårets iltsvind.

Sommerens mange alger dør og synker til bunds, hvor de nedbrydes under forbrug af ilt. Jo flere næringsstoffer, der tilføres vandmiljøet fra land, primært fra landbruget, desto flere alger produceres der. Og jo flere alger, der produceres, desto større bliver iltsvindet. Til sidst bliver resultatet, at fisk og andet levende enten må fortrække – eller dø.

Fiskene kan ofte svømme væk og på den måde undgå kvælningsdøden. Og krabberne kan gå på land, hvis de reagerer tidligt nok. Det er værre med fastsiddende organismer som muslinger, børsteorm og andet, der jo ikke sådan lige kan flygte mod vand med et større iltindhold. De må blive og dø.

Hvert år, når de første efterårsstorme har blandet vandmasserne op og iltet vandet igen, bliver alarmen blæst af. Det gør Miljøstyrelsen, der nøje følger udviklingen. Alle ånder lettet op og tror, at nu er den hellige grav velforvaret. At alt er ved det gamle og godt igen. At vi nu kan ånde lettet op og igen tænke på noget andet og mere positivt end algeblomst, iltsvind og fiskedød.

Men det er desværre forkert. Det kan meget vel være, at vandet igen er iltet og kan huse liv større end bakterier. Men det højere liv vender ikke bare tilbage af den grund. Fiskene vender ikke tilbage, da der jo ikke er føde til dem. Hvad skulle de leve af?Krabberne har nøjagtig samme problem og holder sig derfor også væk. De mangler også fødeemner fra før iltsvindet.

Områder ramt af iltsvind skal således rekoloniseres eller genoplives fra de døde, når ilten igen er vendt tilbage. Og det er den meget ofte kun i nogle få måneder, indtil næste års iltsvind sætter ind – typisk de samme steder.

14. december 2022

* Iltsvind, der ikke forsvinder

Resultatet af ovenstående bliver summa summarum, at områder udsat for iltsvind ligger livløse hen i lang tid efter, at der atter er kommet ilt i vandet.

Det kan tage rigtig lang tid, førend fiskene atter rykker ind og indtager området. I værste fald flere år. Ofte har iltsvindene det jo med at ramme de samme sårbare områder med dybt og stillestående vand, år efter år.

Det er derfor en trist erkendelse, at områder med tiltsvind bare har det med at blive større og større, år for år. Til sidst er forholdene så ringe, at rekolonisering af områderne helt udebliver. Områderne ligger døde hen, blottet for højere liv og med en bund bestående af kulsort, ildelugtende og iltfrit slam.

Og så hjælper det absolut intet, når Miljøstyrelsen melder, at årets iltsvind er ovre. Fiskene mangler stadig deres levebetingelser og vil gøre det i lang tid fremover. Muslingerne kan klemme balderne sammen og lukke deres skaller i kortere tidsrum, så de kan overleve et iltsvind. Den mulighed har fiskene ikke.

Sådan er forholdene desværre allerede mange steder i Limfjorden. Dybder større end 3 meter – naturligvis afhængigt af strømforholdene – huser i dag ikke mange andre tegn på liv end muslingeskaller fra en tidligere tid, hvor der endnu var liv i fjorden. Eller muslinger, hvis der stadig er højere liv.

På samme måde skaber muslingeskrab de helt ideelle forudsætninger for tilsvarende iltsvind. Muslingeskrab fjerner nemlig også de bunddyr, der skulle have varetaget den naturlige nedbrydning af de døde alger. Når bunden gang på gang skrabes igennem efter muslinger, er der til sidst kun bakterier tilbage.

Imens fortsætter døde alger med at regne ned ovenfra – ned til en bund, hvor der ikke længere findes højere liv til at omsætte dem. Den proces overlades nu til bakterierne, som hurtigt returnerer næringssaltene til vandet igen. Så der hurtigere end ellers kan produceres endnu flere nye alger.

En ond cirkel er i gang. En dødsspiral, hvis vi forbliver i geometriens verden.

14. december 2022

* – Hvor kommer PFAS´en fra?

Bjarne Hansen skriver fra Thyborøn: 

Lad os tage et dyk ned i den juridiske og etiske ballade, der er omkring det PFAS-forurenede spildevand fra kemifabrikken Cheminova på Rønland.

Det er en kompliceret affære, og man bliver næsten flov over myndighedernes ansvarsfraskrivelse gennem flere årtier. Vi får brug for historien, da fortællingen først lige er begyndt, og fabrikschefen endnu ikke er færdig med at le.

Udpluk fra Weekendavisen (WA) uge 47 2022:

– PFAS har vi aldrig brugt i vores produkter, siger fabrikschef Jakob Kyllesbech.

Som i aldrig. Heller ikke da vi hed Cheminova.

WA: Hvorfor er det så målt i jeres spildevand?

– Det er så det gode spørgsmål, svarer Kyllesbech og tilføjer, at fabrikkens miljøtilladelse faktisk slet ikke stiller krav til PFAS-niveauerne i spildevandet. I princippet kan de lukke så meget ud, det skal være. Helt lovligt. Men det ønsker de naturligvis ikke.

Fabrikschefen smiler:

Jeg har lyst til at sige, at det kan tage op til et år at finde kilden, siger han.

Men det kan andre fagpersoner godt se det forkerte i. Xenia Trier, som er lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet, forstår ikke, at det skal tage så lang tid:

– Det burde kunne gøres på nogle måneder, siger hun. – Når de har fluorstoffer i deres spildevand, må de jo bruge dem et eller andet sted.

Et bud kunne være i fyfanon, en insektdræber, som firmaet bekræfter, at det har produceret siden 1960erne. Det aktive stof i det produkt er malathion. Og forskere fra University of Texas har fundet PFAS i en række kommercielle produkter baseret på netop malathion.

– Vi er et etisk firma, der lever op til de krav, der stilles til os, svarer Fabrikschefen Jacob Kyllesbech. Hvad der skete engang, vil han ikke udtale sig om. Miljøchef Inge Margrethe Jensen ved hans side har arbejdet på fabrikken i 25 år. Måske hun vil?

– Det skal miljøchefen ikke, bryder Kyllesbech ind. 

– FMC er etiske, gentager han. – De gør meget, som ingen ser. De har 15 ansatte til at monitorere spildevand og fem årlige miljøtilsyn. Og de driver frivilligt 200 afværgeboringer.

Citat slut.

7. december 2022

---

* “Jeg kan godt forstå, fabrikschefen griner”

Bjarne Hansen skriver videre: 

Cheminova har drevet over 200 afværgeboringer siden først i 80’erne. Dette som en midlertidig afværgeforanstaltning, indtil fabrikken fik fjernet de over 70.000 tons stærkt toxisk affald fra Parathion produktionen i perioden 1962-1983.

Cheminova fik i 1981 og 1982 påbud om at fjerne det forurenende affald, men tidsfristen er blevet udskudt gang på gang.

I forbindelse med handlen mellem Forskningsfonden (den tidligere ejer af Cheminova) og FMC Corporation, som fandt sted i 2015, blev der fjernet 29.300 tons svovl i 2012 og 2013. Dette for at få sig vristet ud af påbuddet fra 1982, for ellers kunne handlen ikke gå igennem. De sidste 40.000 tons, som er den farlige og flydende del af affaldet, ligger stadig under de utætte svovldepoter – og den benægtede de alle eksistensen af.

I 2016 skulle Forskningsfonden/Auriga/Cheminova ud af dette påbud, som blev givet i 1982. Men hvordan kunne de det, når der stadig ligger 40.000 tons i sandet? Jo, nu skal I høre:

Som så mange gange før bliver Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og Lemvig Kommune enige med Cheminova om, at man simpelthen skriver disse 40.000 tons flydende giftstoffer og affald ud af historien, og det startede man med sidst i 80’erne.

Fra den tid og frem  ”benægtede” man tilstedeværelsen af disse flydende giftstoffer – dem, man ellers har afværget på siden 1983. Havde det kun været det ufarlige svovl (29.300 tons), var der ingen grund til at afværge. Det var jo allerede fjernet og ligger i dag deponeret på Langøya i Oslofjorden.

Da Forskningsfonden nu skal ud af kemifabrikken Cheminova, skal de også ud af det påbud, de fik i 1982 omkring Svovldepoterne på Øst-Rønland. Men det problem fixer Regionsrådsformand Bent Hansen via Regional Udvikling med største lethed:

Regionen er nemlig den højeste myndighed (med hensyn til Jordforureningsloven) for den forurening, som ligger i sandet på Rønland. Og da alle tre instanser benægter tilstedeværelsen af de 40.000 tons destillationsremanens, som ligger i sandet, blev det en let sag for Regionen i 2016.

Medio februar havde jeg foretræde for Regional Udvikling for at forklare dem, at de efterlader en ikke uvæsentlig del af forureningen på Øst-Rønland. Men det var de ligeglade med. For selv om de ikke sagde det direkte, så vidste de det godt.

Den 28. februar 2016 blev det så på et Regionsrådsmøde slået fast, at Forskningsfonden/Cheminova skulle fritages for yderligere hæftelse for Svovldepoterne på Øst-Rønland. Så selv om alle 41 medlemmer godt vidste, at der var yderligere 40.000 tons gift i undergrunden, frikendte Regionsrådet Forskningsfonden.

Med hvilken begrundelse ved jeg ikke endnu ikke.

7. december 2022

* Aben og afsløringen

Her står vi så i dag med 40.000 tons giftig remanens/organik, uden nogen ejermand eller ansvarlige. Og dog. 

Nu er det ifølge Jordforureningsloven Region Midtjylland, der har ansvar for alt, som ligger i jorden på Rønland. Miljøstyrelsen har tilsynet med og ansvaret for, hvad der forgår over jorden. Endelig har Lemvig Kommune ansvaret for alle nye forurenende tiltag, der skal gives lov til. De er med andre ord alle blandet ind i denne spegede affære.

I 2018 kunne vi, sammen med Radio 24/syv og journalist Viktor Redder, afsløre, at der beviseligt lå 40.000 tons destillationsremanens tilbage i sandet på Øst-Rønland. Det indrømmede Miljøstyrelsen og Cheminova dengang for åben skærm og radio.

Men så var det jo heller ikke deres problem længere. Region Midtjylland havde jo i 2016 frikendt dem begge – Miljøstyrelsen og Cheminova – for ansvar, og derfor er ansvaret nu ifølge Jordforureningsloven Region Midtjyllands eget.

Det betyder så i dag, at det ikke længere er Forskningsfonden/Cheminova, som skal betale for oprydning på Øst-Rønland. Nu er det Staten, som skal betale. Og nu begynder derfor en indædt kamp om at få smidt ”den varme kartoffel” fra Miljøstyrelsen over på Regional Udviklings bord. De kan jo ikke længere benægte, at giften ikke eksisterer.

Ingen af myndighederne vil have ansvaret, men Region Midtjylland har ladet sig narre. Det håber jeg i hvert fald, at de har. For de var vel ikke dumme eller uvidende om, hvad der foregik i 2018.

I 2020 modtager Regional Udvikling så en mail fra Miljøstyrelsen. Den siger, at Miljøstyrelsen ikke længere vil have ansvaret. Nu vil Miljøstyrelsen af med ”aben”. Og så er kampen skudt i gang.

Husk på, at Region Midtjylland – som er højeste myndighed for Jordforureningsloven – jo har frikendt Cheminova/Auff i 2016, uagtet at de hermed selv stod med regningen.

Men da opgaven pt. ligger hos Miljøstyrelsen, forsøger de hermed at få ansvaret flyttet over til den rette ejer, nemlig Regionen. Men det kæmper Region Midtjylland voldsomt imod.

7. december 2022

* “Er der mon en voksen til stede?”

– Og hvor står vi så i 2022?

Med en kemifabrik ved navn Cheminova, som i dag ejes af et amerikansk firma, der frivilligt kører afværgepumpningen på Øst-Rønland. De pumper i dag årligt op mod 300.000 m3 PFAS-forurenet grundvand op og ud i Vesterhavet. 

Det sker gennem det, de kalder et rensningsanlæg, men som nærmere er et ”fortyndingsanlæg”. Herefter ledes det ud i Vesterhavet til yderligere og endelig fortynding. 

Udsivningen fra Øst-Rønland til Limfjorden er massiv: Det udsivende grundvand skal fortyndes op til 10.000 gange i fjordvand, førend det overholder VandKvalitetsKravene (VKK).

Konklusion: Vi står i dag med 40.000 tons stærkt toxtisk affald/remanens fra Cheminovas tidligere produktion af Parathion i perioden 1960-1980. Uden nogen ejer og eller ansvarshaver.

Miljøstyrelsen vil ikke have det, og Region Midtjylland nægter stadig at tage ansvar, som Jordforureningsloven ellers påbyder dem. Cheminova FMC benægter enhvert ansvar, men kan godt se det komiske i både Regionens og Miljøstyrelsens adfærd.

Men som fabrikschefen siger: Vi pumper fortsat det PFAS-forurenede spildevand ud i Vesterhavet. 300.000 m3 om året. Uagtet, at det spreder PFAS forureningen op og ned langs Vestkysten, hvor turister, badegæster, surfere og lokalbefolkning boltrer sig i det skummende havvand.

– Er der mon en voksen til stede?

Tak for din tålmodighed.

Bjarne Hansen

---

* PFAS-stikprøver

Der er tidligere fundet forhøjede koncentrationer af PFAS-stoffer i græs og overfladevand ved Harboøre og på Agger Tange, uden at man har fundet kilden. Samtidig har tidligere prøver vist, at PFAS kan opkoncentreres til høje koncentrationer i havskum.

På den baggrund er der opstået spørgsmål om, i hvilket omfang PFAS kan være transporteret via vestenvinden og havskum ind over land. At det fundne PFAS således skulle stamme fra havet og dermed kunne være ført hertil af Jyllandsstrømmen fra syd. Fra store tyske floder som Rhinen med udløb i Atlanterhavet.

Det var ønskedrømmen, at problemet skulle være internationalt – at de fundne PFAS-stoffer således var påført os uskyldige danskere udefra.

I november gik en stikprøveundersøgelse i gang for PFAS-forurening på en række af statens naturområder. Stikprøverne skal være med til at give et overblik over mulig forekomst af PFAS i græs og vand på arealer tæt på havet.

Som forvalter af statslige naturområder arbejder Naturstyrelsen tæt sammen med Miljøstyrelsen og de øvrige relevante myndigheder samt regioner og kommuner i forhold til PFAS. Naturstyrelsen sætter nu i samarbejde med Miljøstyrelsen gang i stikprøveundersøgelse for en række PFAS-stoffer 60 steder på statens naturområder.

Der er tale om stikprøver i et bælte på én km fra havet langs Vestkysten fra Skagen til grænsen og langs den sjællandske vestkyst fra Rørvig til Skælskør. Tidligere prøver har indikeret, at PFAS generelt findes i et højere koncentrationsniveau på vestvendte kyster end på østvendte kyster.

For at have noget at sammenligne med bliver der også taget stikprøver på arealer længere inde i landet op til 10 km fra kysten.

Spoiler alert: Vi ved i dag med ret stor sikkerhed, at PFAS stammer fra landjorden. Fra giftfabrikken Cheminova på Harboøre Tange.

Men meget mere herom senere.

7. december 2022

* Tuvalu ser skyen i øjnene

Den lille polynesiske østat Tuvalu var også i år med til COP27 klimatopmødet. Nu afholdt i Sharm-el-Sheik, Egypten med økonomisk støtte fra – CocaCola…

Ved sidste års COP26 i skotske Glasgow havde Tuvalu valgt at streame direkte fra Stillehavet. Stående i vand til knæene adresserede Tuvalu’s udenrigsminister Simon Kofe det problem, der truer med at udslette den lille østat fra verdenskortet: Den globale opvarmning og det stigende hav, der snart vil opsluge de små øer i det store Stillehav.

Det forudsiges nu, at Jordens middeltemperatur vil stige så meget som 2,8 grader Celsius inden udgangen af dette århundrede. Og da vil vandstanden være steget så meget, at Tuvalu’s ni beboede øer ikke længere er iblandt os. I hvert fald ikke synlige oven vande.

Ved årets COP27 har Tuvalu været på banen igen. Udenrigsminister Simon Kofe havde siden sidst funderet videre over sin nations krise og fremtidsudsigter – oversvømmet og udslettet af de stigende temperaturer og et stigende hav. Hans konklusion er klar:

– Vi har ikke andre muligheder end at blive verdens førstte digitale nation. Vort land, vort hav og vor kultur er det vigtigste for os. Og for at beskytte det hele mod udryddelse, uanset hvad der måtte ske i den fysiske verden, flytter vi nu det hele op i skyen.

Dette i en trist erkendelse af, at der kun er otte år tilbage til at nå Paris-aftalens målsætning om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader Celsius. Hvilket vil kræve en yderligere 45% reduktion af den globale emission af klimagasser. Det løb er kørt og kører fortsat videre i den helt forkerte retning. 

– Måske vi alle skal booke en plads i skyen for at sikre os en fortsat fremtidig eksistens? Inden da må vi i så fald sikre os, at alle Cloud Computere bliver placeret skyhøjt – over det stedse ekspanderende hav…

28. november 2022

* Med præsidenten på Fjorden

Den 9. november fik Limfjorden celebert besøg fra Stenbroen. Det skete, da præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding med følge ankom til det smukke Mogenstrup ved Skive Fjord. Med Jeppe Aakjærs berømte kunstnerhjem Jenle liggende rundt om nærmeste pynt. Besøget havde været planlagt længe, men udskudt på grund af akut Corona hos præsidenten.

Denne gang var Maria Gjerding dog i fineste form. Hun ankom i elbil med følge af såvel egne folk som de lokale DN-bestyreksesmedlemmer, der havde taget initiativ til mødet og inviteret hende helt over til det mørke Jylland. Formålet var at vise hende, hvordan det i virkeligheden ser ud over, under og ved siden af et industrielt anlæg til opdræt af “miljømuslinger”. 

Mogenstrup var udvalgt, da det dels ligger beskyttet – dels huser landets ældste muslingeopdræt, det efterhånden berømte anlæg 112. Oprindeligt et stort linemuslingeanlæg, som i dag er delvis erstattet af en industriel Smartfarm med flere kilometer sorte plastrør flydende i overfladen.

Men ikke nok med, at hun fik anlægget at se fra oven og fra siden. Hun fik også mulighed for selv at tage en ildelugtende bundprøve fra området ved siden af anlægget. Anlæggets ejer, brødrene Wittrup, vil ikke tillade prøvetagning under selve anlægget.

Præsidenten var meget lidt begejstret for den bundprøve, hun fik med op – sort, slimet og ildelugtende som den var. Hun ønsker derfor, at der kommer fornyet fokus på problematikken omkring muslinger om miljø. 

28. november 2022

* Et problem i vækst

Den eksplosive vækst i muslingeopdrættet er ifølge Maria Gjerding en problematik, der ikke er blevet løst i den foregående regeringsperiode, hvor regeringen ellers lancerede sin storstilede havplan med knap 5.000 km2 udlagt til lokalt forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab. Et områden næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster – tilsammen.

Et hav af nye ansøgninger om tilladelse til nye “kulturbanker” til dyrkning og efterfølgende skrab af muslinger udløste et pres flere DN og andre miljøorganisationer. Et pres, der fik fødevareminister Rasmus Prehn (S) til at indføre et stop for flere ansøgninger og lovning på nye regler for fremtiden.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er muslingebranchen i dag en ureguleret industri, der på rekordtid er vokset i omfang. Hvilket havplanens store tal taler deres tydelige sprog om. Maria Gjerding vil derfor opfordre en kommende ny minister til at skabe klare regler for, hvordan man vurderer et muslingeanlægs miljøpåvirkning – inden man giver tilladelsen. 

I dag står Fiskeristyrelsen helt uden den fornødne viden om miljøpåvirkningerne. Styrelsen har blot givet tilladelserne uden at kende noget som helst til konsekvenserne.

DN understreger, at muslingedyrkning ikke skal bruges som virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra landbruget – selv om Venstres Troels Lund Poulsen ellers gentagne gange har talt om “tryllemuslingerne”, der kan trylle landbrugets forurening pist væk. Op i den blå luft. Om de mange gode erfaringer, man ifølge ham har gjort med muslinger rundt omkring i Danmark.

Limfjordens Miljøråd har skriftligt spurgt Troels Lund Poulsen om, hvor det dog er, man har haft sådanne “gode erfaringer” med muslingeopdrættet. Men han har ikke svaret, og det er der en rigtig god grund til: 

Der findes nemlig ingen gode eksempler. Kun iltsvind, bundvendinger og varm luft i tomme skaller. Samt naturligvis et metertykt lag af sort slam under anlæggene. 

Slam som det, Maria Gjerding nu selv har haft fingrene i.

Så tusind tak til præsidenten for besøget.

Det er i den ellevte time.

28. november 2022

* Haller Å igen-igen

Vi har tidligere omtalt den lille Haller Å, som er et tilløb til Danmarks ubestridte havørredå nummer ét, Karup Å. DTU Aqua undersøgte sidste år fiskebestandene i en lang række danske åer. Nu er rapporten udkommet, og her følger i uddrag beskrivelsen af Haller Å:

“Hele den øvre del af Haller Å er stadig utilgængelig for vandrefisk grundet det stadigt eksisterende stemmeværk ved det nedlagte Vallerbæk Dambrug.

Syd for Ravnholt plantage (st. 42 og 43) har Silkeborg kommune kort efter den sidste undersøgelse restaureret vandløbet på en strækning med sten og gydegrus, og hvor der samtidig er lavet okker-reducerende tiltag. 

Faldforholdene er dog begrænsede, og meget af faldet bliver afviklet over gydebankerne, hvilket gjorde, at de mellemliggende strækninger på undersøgelsestidspunktet virkede stillestående.

Der blev ikke fundet ørred på nogle af stationerne.

På hele det resterende forløb langs med Sangildvej forbedres faldforholdene, og vandløbet får et flot slynget forløb med gode skjulemuligheder i den nogen steder meget dominerende bestand af vandranunkel. 

Bunden er overvejende sandet, og sandvandringen er relativ høj.”

28. november 2022

* Sangild Dambrug

Fortsat uddrag fra ovennævnte DTU Aqua rapport:

“Silkeborg Kommune har i 2019 skabt passage ved spærringen ved Sangild Dambrug igennem et 130 meter langt omløbsstryg. 

Når der bliver skabt passage ved den sidste spærring ved det nedlagte Vallerbæk Dambrug, er der brug for etablering af gydeområder alle steder, hvor det er muligt.

På stationen nedstrøms opstemningen ved Vallerbækvej (st. 48) er der siden den sidste undersøgelse lavet en række gydebanker, og KÅS har registreret 17 gydegravninger på strækningen i gydesæsonen forud for denne undersøgelse. 

Derfor kan det undre, at yngeltætheden næsten er halveret på denne station i forhold til den sidste undersøgelse. 

Bestanden er nu kun lige svarende til god økologisk tilstand i forhold til ørredindekset, men taget den meget gode biotop i betragtning er det stadig under det forventede.

Helt overordnet set har Haller Å et ganske stort og uudnyttet potentiale, og vandløbet vurderes at kunne blive yderst produktivt, hvis passageproblemerne bliver løst og der samtidig etableres flere egnede gydeområder de steder, hvor det er muligt.”

Citat slut. Leif Egholm Pedersen, som er den lokale ildsjæl ved Haller Å, slutter af med følgende fromme håb til Haller Å’s fremtid:

– Omkvædet er det samme, som det har været i mange år: Spærringen er altødelæggende for ørredbestanden. Hvornår bliver denne tingenes tilstand ændret?

28. november 2022

* – Eksploderer torskebestanden?

Det må den bestemt gøre. Tilbage i juli anbefalede International Council for the Exploration of the Sea (ICES) nemlig, at kvoten for torsk i Skagerak og Nordsøen kunne hæves med 44%. Meget syntes mange med faglig indsigt.

Nu har kloge politiske hoveder i EU imidlertid besluttet, at kvoten i stedet opjusteres med hele 63%. Næsten 20% mere end det af biologerne i ICES maksimalt anbefalede. På hvilket grundlag vides ikke. I hvert fald ikke noget videnskabeligt. 

Måske Brexit har været inde over. For det kan da umuligt have været fiskeriets lobbyister. Sponseret af stenrige kvotekonger i gigantiske fabriksskibe? Svaret blæser i vestenvinden, der lugter fælt af rådne fisk.

De nye tal svarer til en samlet kvote for torsk på 26.000 tons. Antager vi, at en gennemsnitlig torsk vejer 2,6 kg, drejer det sig om ikke færre end 10.000.000 torsk til middagsborde verden over. Ti millioner torsk, der på imponerende vis har formået at reproducere sig selv i Nordsøen og Skagerak. 

Intet under, at torsken i dag og med EU’s fiskeripolitik næsten er udryddet i Østersøen. Og i sin tid blev næsten udryddet på de store fiskebanker i Atlanterhavet ud for Newfoundland.

– Er Next Stop Nordsøen?

21. november 2022

* Verdensborger # 8.000.000.000

I sidste uge – helt præcis den 15. november – ankom verdensborger nummer 8.000.000.000 ifølge FN til vor lille Blå Planet. Otte milliarder mennesker er vi nu blevet til her på Jorden.

Da jeg selv kom til verden tilbage i 1956, var min far ikke begejstret. Nok ikke på grund af mig, håber jeg. Men på grund af Rusland, som netop det år havde indtaget Ungarn. Et af de vestligt orienterede østlande, som min far havde postale og filatelistiske forbindelser til.

Alligevel var 1956 på flere måder et godt år. Vi var nemlig kun tre milliarder mennesker her på Jorden. Mod nu otte. Og tilbage i 1956 skulle vi jo ikke alle have stedse større fladskærme og nye iPhones hvert eneste år. De fandtes helt enkelt ikke.

Det gør de i dag, hvor begge dele efterhånden findes på de fleste børneværelser. Hvor mange familier har to nye biler i garagen for at nå frem til to fuldtidsjobs med mange kørte kilometer hver dag. Og måske et sommerhus at slappe af i, hvis ellers tiden rækker.

Jeg er ikke hellig. Jeg er selv én af disse materielle storforbrugere, som er med til at skubbe klimaet og kloden helt ud over kanten. Jeg har rejst mere og længere end de fleste og bidraget stort til udslippet af kuldioxid. Til gengæld har jeg ingen børn.

Desværre hjælper det ikke meget, når jeg eller andre skruer ned for forbruget. Der må træffes anderledes tunge politiske beslutninger, hvis det virkelig skal batte noget. Det håber jeg så inderligt, at de forstår til COP27 i det egyptiske ørkensand. Og langt borte i det mørke Rusland. Men jeg tvivler ærlig talt.

I 1956 var det Ungarn, som russerne tog. I dag er det Ukraine, de prøver at tage. Men det går skidt rent militært, så for at redde blot en smule af æren smadrer russerne nu ukrainsk infrastruktur og dræber uskyldige civile. “The Bravery Of Being Out Of Range”, som Roger Waters synger.

Mens vi håbefuldt venter på, at den sidste psykopat snart dør bort, lytter jeg gerne til Pink Floyd’s udgave af en ukrainsk nationalhymne med sangeren Andriy Khlyvnyuk i spidsen: “Hey Hey Rise Up”.

Indtægter fra salget af dette nummer går ubeskåret til genopbygning af det sønderbombede Ukraine. 

Nummeret kan købes på iTunes.

21. november 2022

* Top-embedsfolk i skudlinjen

Ti top-embedsfolk blev kritiseret i Minkkommissionens rapport, som udkom i slutningen af juni. Og for efterhånden en del embedsmænd har sagen om aflivning af alle mink i Danmark fået konkrete konsekvenser. 

For nylig meddelte Rigspolitiet således, at to af deres embedsmænd havde fået advarsler. Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har også fået en advarsel for sin rolle. En advarsel udløser dog ingen konsekvenser, men er mest af alt et minus i karakterbogen og på CV’et. En påtale for mangelfuld udøvelse af embede.

Rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, kunne ikke nøjes med advarsler. De er begge blevet hjemsendt og dermed fritaget fra tjeneste.

Sidstnævnte mente ikke, at spørgsmålet om lovligheden af minkaflivningen var “top of mind” for ham, som han selv udtrykte det ved afhøringen. En udtalelse, som vakte en del undren, for hvad er så “top of mind” for en departementschef?

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), udtrykte efterfølgende kritik af, at medierne i stigende grad går efter navngivne embedsmænd. Højtlønnede statsansatte, som i årevis har levet godt og skjult – og anonymt. Til trods for, at det i de seneste år i stigende grad har været dem, der styrede skibet – i regelen med ministeren som ansvarlig kransekagefigur.

Al ære og respekt for den afgående formands bekymring for embedsværket, hvis vigtigste rolle jo er at sikre overholdelse af gældende lovgivning. Ikke at unddrage sig  eget ansvar for embedsførelsen.

21. november 2022

* Eva Smith til Henrik Dam

Juristen Eva Smith kommenterede i Altinget på Henrik Dam Kristensens bekymring for embedsværket. Hun slog her fast, at embedsværkets fornemmeste opgave er at sikre, at gældende lovgivning bliver overholdt. Ikke at tækkes den til enhver tid siddende regering og dens ind imellem vel vidtløftige ministre. 

Eva Smith er professor emerita ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun skriver i Altinget, at man tidligere altid søgte de fagligt bedst kvalificerede til stillinger i ministerierne. Men at man nu i stedet og i stigende grad søger departementschefer, der kan agere politiske sparringspartnere for de pågældende ministre. 

Eva Smith konkluderer afslutningsvis, at ikke mindst Mette Frederiksens regering har været meget aktive inden for denne udvikling. Således har S-regeringen til dato (18. september 2022) udskiftet ikke færre end 11 ud af 20 departementschefer. Mere end halvdelen. Og ikke altid med tilstrækkeligt fagligt funderede erstatninger, kan vi efterfølgende se.

I de seneste år er det blevet kotyme, at embedsmænd agerer fremtrædende fortalere for fremherskende politikere og bidrager til disses private profiler på de sociale medier. At embedsværket ligefrem bruges til at promovere siddende politikere og deres kampagner, hvilket aldrig har været hensigten.

Sagen har senest haft udspring i et konkret tilfælde, hvor en sekretariatsleder er blevet blokeret på klima- og energiminister Dan Jørgensens private SoMe-profiler. Det blev der klaget over, og det har nu fået Folketingets ombudsmand på banen.

Han opfordrer ministerierne til at se nærmere på retningslinjerne for embedsværkets bistand til ministres sociale profiler.

21. november 2022

* Slut med Foie Gras

For udenforstående kan det næsten lyde lidt komisk, at King Charles 3 netop har bandlyst retten foie gras ved det engelske hof. Selvsamme Charles er jo kendt for at tale med sine økologiske planter. Men ved man ellers, hvordan den tidligere hofret bliver til, da forstår man straks det nye forbud.

“Foie gras” er fransk og betyder “fed lever”. En yderst rammende betegnelse, da den stammer fra tvangsfodring af ænder og gæs. Ifølge organisationen Dyrenes Beskyttelse foregår opfedningen på følgende bestialske vis:

“Selve tvangsfodringen foregår med en 20-30 cm lang plasticslange eller et rør, der presses ned i mavesækken gennem spiserøret på fuglen. Foderet skydes ned i maven på fuglen, og på denne måde tvinges den til at indtage langt mere føde, end den frivilligt ville æde.”

Man behøver ikke være dyreværnsmand eller -kvinde for at se det bestialske i denne form for tvangsfordring, der utroligt nok har været kendt og benyttet i mere mere end 2.000 år. Inspirationen kommer fra naturen selv, hvor overvintrende dyr og fugle overspiser før vinteren for at lægge ekstra sul på kroppen. Det overskydende fedt oplagres til senere brug i leveren.

Sydeuropa producerer i dag langt størsteparten af verdens foie gras, og med næsten 20.000 ton årligt indtager Frankrig en klar førsteplads. Som udgangspunkt har det ellers siden 2004 været forbudt at tvangsfodre dyr, men der blev dog givet dispensation til fortsætte denne form for organiseret dyremishandling i de lande, hvor man allerede havde en produktion af foie gras.

Man forstår og kan kun bifalde Kong Charles’ beslutning om at forbyde denne luksusret ved det engelske hof. Allerede som prins havde Charles forbudt foie gras i sin egen private husholdning. Nu er det så en kongelig beslutning.

Læs mere royalt stof i artiklen “Queen of England“.

21. november 2022

* Nyt grønt skæbnevalg

Så fik vi afholdt endnu et folketingsvalg i Danmark. Endnu et grønt skæbnevalg, viste det sig. Et valg, hvor hensynet til miljøet eller mangelen på samme satte sine spor i det nye Folketing og dets sammensætning.

Miljøet kom overraskende nok til at spille en langt mindre rolle end ved valget i 2019, hvor der for alvor blev ryddet op i medlemmer mod miljøet. Ikke mindst Liberal Alliance blev dengang reduceret til noget nær ingenting, og dets stifter måtte selv forlade både parti, ministerpost og Folketing. 

Det var Anders Samuelsen, som havde gjort en ekstraordinær indsats for at fremme forurenende fiskeopdræt. Blå Blok havde gjort fælles front mod miljøet og sågar fjernet Miljøministeriet fra Danmarkskortet. Trods ellers den kendsgerning, at Danmark i 1973 fik verdens første miljølov, og at vi lige siden havde haft et selvstændigt ministerium til varetagelsen af netop miljøets iteresser.

Det Miljøministerium fik Venstres formand og Danmarks statsminister Lars Løkke udskadeliggjort, da ministeriet blev lagt sammen med eller underlagt Fødevareministeriet og dermed landbruget. Nu var der ikke længere besværlige modstridende interesser mellem miljø og landbrug. Landbruget havde vundet stort og miljøet tabt totalt.

Men ikke nok med det. Venstres Lars Løkke gjorde samtidig Liberal Alliances Anders Samuelsen til udenrigsminister. Det parti, som sammen med Venstre var de varmeste fortalere for et udvidet forurenende fiskeopdræt med flere og større havbrug på partiprogrammet.

Støtten til flere storforurenende havbrug var stærk som aldrig før.

14. november 2022

* 60 millioner lukt i lommen

Støtten blev givet yderst elegant, da Anders Samuelsen som udenrigsminister næsten ubemærket kunne tildele WWF Verdensnaturfonden hele 60 millioner kroner til såkaldt “miljøfagligt arbejde” over 4 år. 60 millioner kroner. Det kunne Samuelsen gøre i kraft af, at han som udenrigsminister samtidig var øverste chef for hjælpeorganisationen DANIDA.

WWF Danmark trak sig siden ud af den kollektive protest mod flere forurenende havbrug i Danmark – som den eneste miljøorganisation i øvrigt. Måske som en stille tak for de 60 millioner. Samtidig fortsatte WWF blåstemplingen af opdrætsfisk fra forurenende havbrug – via den såkaldte “ASC” mærkningsordning, som WWF tidligere selv havde været med til at etablere.

Danske opdrætsfisk fik via ASC tildelt et såkaldt “blåt trafiklys”, som skulle fortælle danske forbrugere, at disse fisk er særligt gode at spise. Trods ellers den uomtvistelige kendsgerning, at de “blå” fisk producerer nøjagtig lige så megen skadelig forurening som alle andre opdrætsfisk opdrættet i åbne havbrug.

– Men hvad har det nu med det seneste grønne skæbnevalg at gøre? Jo, takket være den kinesiske app TikTok, fantasifulde videoproduktioner og danske tilskudskroner er det lykkedes Liberal Alliance at rejse sig af støvet og opnå et overraskende godt valg. 

LA’s nok mest engagerede fortaler for flere forurenende havbrug, Carsten Bach med gode relationer til det japansk-ejede Musholm Havbrug i Storebælt, er nu tilbage i Folketinget. Givet klar til kamp for flere fisk i flere havbrug og mere forurening. Han var ellers røget af tinge ved sidste katastrofevalg for LA.

Så der bliver nok at se til og kæmpe mod i de kommende fire år inden næste valg. Uanset hvilken blok statsminister Mette Frederiksen måtte vælge at lægge sit hoved på. Vi håber det bedste – på samme parlamentariske røde bagland som sidst. Det, der trods alt førte Danmark frem mod et bedre miljø end den foregående blå regering gjorde. 

Blandt andet via genindførelse af det Miljøministerium, som Lars Løkke ellers havde fjernet fra Danmarkskortet. Med en selvstændig miljøminister i spidsen.

Læs gerne mere om “Det Grønne Skæbnevalg” i artiklen her.

14. november 2022

* Kampen om Skjern Å

Også i Vestjylland kæmpes der om ressurserne. Her ikke retten til at forurene vandmiljøet, men om ejerskabet til den Skjernå, som formedelst 280 millioner skattekroner blev retableret efter Hedeselskabets regulering af åen i 1960’erne.

Det er den danske ejer af Bestseller, milliardæren Anders Holch Povlsen, der har kastet sin kærlighed på den store danske lakseå, som tilbage i 1854 leverede en rekordstor blanklaks på 26,5 kg. Dansk rekord til dato. 

Holch Poulsen er selv en aktiv laksefisker, som samtidig har engageret sig i naturbevarelse i såvel Danmark som Skotland. Sidstnævnte sted ejer han nu så megen jord, at selv den tidligere prins og nuværende konge Charles III kommer ind på en beskeden andenplads.

Efter i flere år at have investeret i det smukke skotske højland – med naturbevarelse for øje – er turen nu kommet til Danmark. Her har laksefiskeren og rigmanden fra Bestseller nu via Aktieselskabet af 10.8.2021 opkøbt flere ejendomme med jord ned til åen. Det drejer sig så vidt vides om tre ejendomme ved Skarrild og Sdr. Felding, der er blevet solgt for 28 millioner kroner.

Anders Holck Poulsen stammer selv fra egnen. Han fortæller til TV Midtvest, at han er født mellem Troldhede, hvor tilløbet Vorgod Å munder ud, og strækningen ved Borris, hvor de fleste og største laks altid fanges. Efterfølgende er han vokset op ved bredden af tilløbet Karstoft Å, hvor de sidste naturlige Skjernå-laks blev fundet og brugt til genskabelsen af en ny laksebestand. Holck Poulsen er således lokal som nogen.

Holck Poulsens drøm med opkøbet er at skabe et stort og sammenhængende naturområde i Vestjylland. En drøm, han har haft i adskillige år. Indtil videre har hans opkøb medført, at den lokale lystfiskerforening i Sdr. Felding mister 1,7 km af deres fiskevand. Vand, som fulgte med opkøbet af de tre ejendomme.

Men Anders Holck Poulsen vil ikke kun nyde godt af andres arbejde med fiskepleje og samfundets investering i en genslyngning af den å, som Hedeselskabet i sin tid rettede ud. Han vil også yde. Således vil han medvirke til at etablere gydebanker i åen og har allerede investeret i 20.000 stykker laks, som skal udsættes i åen.

De kan sikkert blive til mange flere.

14. november 2022

* For og imod opkøbet

Lokalt ses der med en vis skepsis på Holck Poulsens opkøb af jord langs Danmarks mest produktive laksevand. I Sdr. Felding er man naturligvis kede af at have mistet fiskevand, selv om man erkender, at fiskeretten jo følger med ejerskabet af jorden. Det har den alle dage gjort.

På lidt længere afstand og mindre lokalt hold – her ikke mindst Sjælland – har det længe været debatteret og kritiseret, at man i Vestjylland suverænt har profiteret på de 280 millioner skattekroner, som det kostede samfundet af genslynge Skjern Å efter Hedeselskabets mishandling af åen i 1960’erne. 

Og at man i Vestjylland lokalt har lukreret på mange millioner kroner fra den fælles fiskepleje. Midler fra det obligatoriske fisketegn, som er gået til ophjælning af den store laksebestand, der i dag findes i landets mest vandrige vandløb. På øerne har mange den følelse, at man har bidraget økonomisk til skabelsen af det fornemme laksefiskeri i Skjern Å – uden efterfølgende selv at kunne deltage i det. 

Bevares. Man kan skam købe fiskekort til store dele af åen. Men de bedste strækninger – med Borris som den suverænt mest kendte – er stadig forbeholdt lokale fiskere og foreninger, der ikke nødvendigvis har bidraget økonomisk til genskabelsen af laksefiskeriet. Men som blot har nydt godt af de store samfundsinvesteringer.

En tredje og mere positiv tilgang til Holck Poulsens nye opkøb er, at privat ejerskab typisk er den bedste og eneste reelle sikkerhed for, at der ikke vil ske fremtidige forringelser af eksisterende eller genskabte naturområder. 

Det kender vi herhjemmefra, hvor Aage V. Jensen fonden via private opkøb længe har været med til at sikre store naturområder i ikke mindst Vestjylland. Uden Aage V. Jensen havde det set rigtig skidt ud for den danske natur.

Vi kender det også fra England, hvor private opkøb på samme måde og gennem mange år har været stærkt medvirkende til at sikre beskyttelsen af værdifulde naturområder – mod skadelig privat udnyttelse. 

Det skal derfor blive spændende at følge udviklingen ved Danmarks vandrigeste å.

– Det ender godt, som Bjarne Hansen altid siger.

14. november 2022

* Hun og Hund Imellem

Af uransagelige årsager var dette afsnit forsvundet fra min nylige mindeartikel om Poul Thomsen. Her er det så:

“Jeg var med Poul og Hanne til flere arrangementer gennem årene. Vi var således inviteret med, da Randers Regnskov officielt blev indviet i 1996. Dengang boede jeg selv i Aarhus – idag er jeg flyttet til Randers. Dog ikke på grund af Regnskoven, der i modsætning til den ægte vare i Amazonas blot er vokset og vokset siden da.

En dag ringede Hanne og spurgte, om jeg havde lyst til at være med til optagelserne af “Hund og hund imellem”. “Den vov’ede hundequiz”, som DR selv havde døbt den. Poul stod for tilrettelæggelsen af programmet og havde sørget for billetter. Den Dynamiske Duo Monrad & Rislund ville sørge for underholdningen og Ghita Nørby ville være aftenens Hundeelsker.

Selve programmet husker jeg ikke så meget af. Det var god gedigen dansk familieunderholdning af den uforpligtende slags. Men jeg husker tydeligt Ghita Nørby, der som erklæret hundelsker kørte scenevant med klatten og styrede begivenhedernes gang med fast kvindehånd.

Efter forestillingen hev hun mig i mit halvlange skæg og sagde, at det ville klæde mig at blive barberet. Og jeg kunne gerne låne hendes kreditkort. Det var nemlig skarpt som et barberblad efter dagens shopping i downtown Aarhus!

Ghita Nørby har alle dage været en vild quinde med stort “Q”, og hun skuffede bestemt ikke den aften hos DR Provinsenheden.”

Læs gerne hele mindeartiklen om Poul “Dus med Dyrene” Thomsen her.

14. november 2022

* Heldig landmand på Listen

– Jeg tilgiver aldrig de Radikale for valg i utide!

Sådan skrev Enhedslistens Søren Egge Rasmussen på sin Twitter dagen efter valget, da det så sort ud for hans fortsatte medlemsskab af Folketinget. 

Han havde fået blot 264 personlige stemmer, og det rakte ikke til en fortsat plads på tinge. Faktisk var der hele fem andre kandidater fra Enhedslisten, som havde fået flere stemmer end Søren Egge.

Op af dagen viste det sig så ganske overraskende, at Søren Egge Rasmussen alligevel var den enlige heldige på partilisten, der kom i Folketinget. På Enhedslistens enlige mandat. En fejl i optællingen i Nordjylland gjorde nemlig, at et tillægsmandat til Enhedslisten flyttede fra Vestjylland til Sydjylland.

Også på dette område adskiller Enhedslisten sig nemlig fra Folketingets andre partier. Enhedslistens tildeler nemlig sine listestemmer i prioriteret rækkefølge til kandidaterne. Den kandidat, der står øverst på stemmesedlen, kommer først, når der skal tildeles mandater. Og den rækkefølge bestemmes på partiets årsmøde. Af partiet og ikke af vælgerne. 

Det blev Søren Egges store held. Med blot 264 personlige stemmer er Søren Egge Rasmussen således den kandidat, der opnåede valg med færrest personlige stemmer. Dobbelt heldigt, da Enhedslisten jo ved dette valg gik tilbage fra 13 til 9 mandater. Og da der jo var fem andre partimedlemmer, som havde fået flere stemmer end Søren Egge.

Søren Egge Rasmussen har ellers siddet i Folketinget siden 2015, men blev slet ikke valgt i 2019. Da partifællen Nikolaj Villumsen forlod Folketinget til fordel for en plads Europa-Parlamentet, rykkede Søren Egge Rasmussen ind som afløser på Christiansborg.

Han fik 1.453 personlige stemmer i 2019, hvor han var opstillet i Østjyllands Storkreds. Her og dengang engagerede han sig lokalt i kampen mod flere forurenende havbrug ud for Djurslands smukke kyster. Men med blot 264 personlige stemmer denne gang kan man roligt konkludere, at han ikke har profileret sig godt nok. En tilbagegang på mere end 80% er til at tage og føle på.

Søren Egge har ellers undervejs fået serveret flere gode bud på miljøområder, hvor han med fordel kunne profilere sig. Eksempelvis de lokalt forurenende muslingefarme, der sammen med kulturbanker og bundødelæggende muslingeskrab er tildelt næsten 5.000 km2 af det danske havområde.

Den problematik har Søren Egge desværre ikke taget op. Men måske det ville være en god idé at gøre i den kommende valgperiode. Med øgede muligheder for genvalg næste gang.

Ideen er i hvert fald givet videre.

7. november 2022

* Erhvervsfisker fanger tamlaks 

De norske havbrugere høster milliarder af kroner på forurene de norske fjorde med fiskelort og opdrætslaks i flydende netbure. Forureningen har et omfang, som kun de færreste kan forestille sig. Men fjordene er dybe, og døden på bunden interesserer ingen sig for. Den kan jo ikke ses.

Med regelmæssige mellemrum går der imidlertid hul på de flydende netbure, og store mængder genetisk inferiøre tamlaks slipper ud i frivandet. Mange er gydemodne og straks søger op i tilstødende elve. Her blander de sig med de sidste rester af vildlaks – med en uundgåelig genetisk udvanding af den vilde DNA.

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Det kan en norsk erhvervsfisker tale med om. På Vadheimsfjorden har han på blot tre dage tjent 40.000 NOK på at fiske efter undslupne tamlaks fra danske Aller Aquas havbrug. Det beretter norske iLaks.

Af anlæggets 40.000 voksne laks formodes op mod 20.000 gydemodne fisk at være flygtet gennem et hul i det omgivende net. Af dem er indtil videre kun 200 gået i erhvervsfiskerens garn. Men da hver genfanget tamlaks udløser 200 NOK i dusør, er det alligevel blevet til mindst 40.000 NOK på blot tre dage. Og der er fortsat masser af undslupne laks at fiske efter.

Det vides med sikkerhed, at de undslupne laks er sygdomsbærere. Det drejer sig om fiskesygdommen Pancreas disease, der kan smitte fra tamlaks til vildlaks, fra saltvand til ferskvand. Lige nu er man derfor i gang med at indfange tamlaks og undersøge omfanget af smittede fisk blandt de undslupne laks. 

Gydningen er nært forestående, og problemet er således akut. Sygdom fra undslupne tamlaks kan derfor være en alvorlig trussel mod allerede svækkede stammer af vildlaks.

– Skaden kan være uoprettelig, udtaler professor Arne Nylund fra Bergen Universitet.

7. november 2022

* Det nye Gyldne Guld

Energipriserne har nået nye rekordhøjder efter Ruslands invasion af Ukraine. Dansk Landbrug øjner nye muligheder for øget indtjening – i form af højere priser på biogas produceret med gylle som kilde. 

Der fokuseres nu på, at de priser, som svinebønderne kontraktligt har forpligtet sig til over for landets biogasanlæg, ikke afspejler dagens energipriser. Som alt andet i samfundet jo heller ikke gør. Gylleproducenterne ønsker derfor kontrakterne genforhandlet.

Et af argumenterne for en genforhandling er, at sammensætningen af den svinegylle, som leveres til biogasanlæggene, ikke længere er den samme som tidligere. Det understreger i hvert fald sammenslutningen Danmarks Biomasseleverandører, som er opstået efter en kraftig udbygning af landets biogasanlæg i de senestte år.

På overfladen ligner udviklingen en win-win situation for både landbrug og vandmiljø. De store svinefabrikker har nu ikke kun svinekød på positivlisten, der i dag også tæller gylle til fremstilling af biogas. 

På papiret vokser træerne derfor nu ind i himlen. Nu skal man ikke længere slås med problemet, at der jo ikke bliver flere eller større marker til spredning af de stigende mængder gylle fra en voksende produktion. Nu øger man bare fremstillingen af biogas.

Imidlertid har hele processen omkring produktion af biogas flere negative bivirkninger, som kun vil vokse med en stigende produktion af gylle og biogas. Fremstilling af biogas, som vi kender den i dag, er derfor ikke fremtiden. Det ved vi allerede fra udlandet:

Fakta: Biogas fremstilles af gylle og andet organisk materiale – eksempelvis døde dyr fra landbruget. Kulstoffet i disse produkter omdannes til methangas, der siden kobles på naturgasnettet, som el fra vindmøller kobles på elnettet. 

Det afgassede organiske restprodukt udlægges efterfølgende som ny gødning på markerne. Imidlertid mangler det helt kulstof, som er nøgleingrediensen i opbygning af ny humus i jorden. Den resulterende jord får derfor en dårligere struktur og ringere modstandskraft over for svampeangreb.

En anden negativ bieffekt er, at den iltfrie methanproduktion giver ideelle levebetingelser for giftige botulinum-bakterier – bedst kendt for livsfarlig pølseforgiftning. Kronisk botulisme har allerede medført dødsfald blandt malkekvæg samt en forringet mælkeydelse. 

7. november 2022

* Lynetteholmen truer fladfiskene

Trods status som marin dansk nationalpark. Trods en kraftig vandgennemstrømning fra Østersøen mod Kattegat. Og trods et mangeårigt trawlforbud og derfor en af Danmarks bedste torskebestanden, klager flere erhvervsfiskere på Øresund nu over dalende fangster og svigtende indtægter. 

Det er især fladfiskene, der har det skidt. Fladfiskene, som lider mest under den massive tilslamning af deres levesteder fra det pågående anlægsarbejde ved Lynetteholmen. Fladfiskene mister helt enkelt både levesteder og fødemuligheder, når en massiv sky af ofte giftigt slam lægger sig på bunden. Også fiskernes net belægges med fedtet slam.

TV2 Lorry har talt med flere af de implicerede fiskere, som kan blive nødt til at gå i land for at supplere deres svigtende indtægter fra fiskeriet. Nedgangen er til at tage og føle på:

 – For os er det en katastrofe. Jeg tror ikke, vi vil kunne leve af fiskeriet længere, siger Max Christensen, der har mistet næsten 50% af sin samlede indtægt. På grund af en 60-70% nedgang i rødspættefiskeriet efter anlægsstarten på Lynetteholmen.

– På denne tid af året plejer jeg at have fem gange så mange rødspætter. Nu kan jeg ikke engang fylde en kurv, udtaler Morten Krogh, der aldrig har set så få fisk som i år. Det er siden de startede med Lynetteholmen, at man kan se konsekvenserne, siger han.

– Der kan gå lang tid, førend slammet er væk, konkluderer leder af Øresundsakvariet, marinbiolog Jens Peder Jeppesen, afslutningsvis.

Problemet er det klassiske danske, at strømmen gennem sunde og bælter som Øresund jo ikke kun løber den ene vej. Den løber begge veje med vind og strøm. Det udledte slam vil føres frem og tilbage med strømmen flere gange og derfor blive i området i lang tid.

7. november 2022

* – Hvorfor blev det ikke stoppet i tide?

Man kan undre sig over, hvorfor det er gået så galt med Øresund og Lynetteholmen, som tilfældet allerede er. Hvorfor det ikke blev stoppet i tide.

Faktum er nemlig, at den daværende svenske miljøminister Per Bolund allerede i maj sidste år sendte en bekymret skrivelse til sin danske kollega, Lea Wermelin (S). Heri advarede han imod, at Danmark vedtog den pågældende anlægslov, som ville blive starten på Lynetteholmen.

Per Bolund anmodede i sin bekymringsskrivelse om, at Danmark ikke vedtog loven, førend projektets vidtrækkende påvirkninger af det marine miljø var klarlagt. Ifølge FN’s Espoo-konvention og EU’s egne direktiver er myndighederne i et land nemlig forpligtet til at høre alle andre lande, som kan blive påvirket af påtænkte projekter. Med mindre “en betydelig grænseoverskridende påvirkning kan udelukkes med sikkerhed.”

Og det kunne eller kan en sådan jo ikke her, hvilket den svenske miljøministers skrivelse af 6. maj 2021 jo klart vidnede om. Alligevel blev anlægsloven for Lynetteholmen vedtaget af et flertal i Folketinget den 4. juni 2021. Mindre end én måned efter modtagelsen af den svenske bekymringsskrivelse.

Den svenske bekymringsskrivelse er tilsyneladende blevet arkiveret lodret. Eller forsvandt i hvert fald i forvirringen omkring endnu et ministerskift.

Den svenske bekymring går helt enkelt på, at anlægsarbejdet ved Lynetteholmen vil reducere den livsnødvendige gennemstrømning  af vand til og fra Østersøen gennem Øresund. Fersk og iltfattigt vand går strømmen nordpå gennem Sundet, mens salt og iltrigt vand strømmer sydover fra Kattegat. Ind i Østersøen.

7. november 2022

* Skrivelse til EU-Kommissionen

Den danske ringeagt af vort svenske nabolands relevante bekymringer satte for alvor skub i etableringen af en protestkoalition. Vor hjemlige EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) tog fat i sagen og rundsendte en opfordring til sine grønne EU-kolleger om at protestere til EU-Kommissionen. Den lød sådan:

---

“I skrivende stund er Danmark i gang med et anlægsprojekt, som med stor sandsynlighed vil påvirke vandgennemstrømningen til Østersøen og alvorligt skade dennes sarte marine økosystemer.

Østersølandene har en lang tradition for at samarbejde om at beskytte Østersøens skrøbelige havmiljø, og vi tror på, at vi med en samlet koordineret henvendelse kan gøre indtryk på den danske regering.”

---

Protestkoalitionen er nu ganske omfattende og tæller følgende 17 medlemmer og medunderskrivere fra hele Europa:

• Danmarks Naturfredningsforening
• Sveriges Naturfredningsforening
• Finlands Naturfredningsforening
• Tysklands Sportsfiskerforbund
• Sveriges Sportsfiskerforbund
• Danmarks Sportsfiskerforbund
• Dansk Ornitologisk Forening
• Dansk Jægerforbund
• Dansk Sejlunion
• Klimabevægelsen i Danmark
• Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm
• BUND Schleswig Holstein
• Green Foundation GAIA, Polen
• Lithuanian Fund for Nature
• Coalition Clean Baltic
• Greenpeace Skandinavien
• WWF Baltic Ecoregion Programme

Alligevel fortsætter anlægsarbejdet ved Lynetteholmen tilsyneladende uantastet. Den danske undervandsfotograf Jan Henningsen, som er født og opvokset i Greve Strand, fortæller, at dumpningen af giftigt havneslam fra Lynetteholmen i Køge Bugt stadig er i fuld gang.

Jan har flere gange været ude med sit kamera for at dokumentere såvel klapningen af havneslam som skaderne på vandmiljøet. Vi venter nu på en melding fra EU, der tilsyneladende er eneste instans, som kan stoppe dette vanvid.

7. november 2022

---

* Gudenåen: Klar melding fra Malte

“Jeg er helt enig. Jeg har siddet i miljøministeriet og sagt, at den rigtige løsning er at fjerne dæmning og sø. Jeg er enig i, at alle andre løsninger er noget rod. 

Tænk, at nogen vil lave en kunstig å ved siden af en kunstig sø. Bruge flere hundrede mio kr. på at lave en meget dårlig løsning, virker helt håbløst.”

Svar fra Malte Larsen (S) på spørgsmål om Gudenåen og Tange Sø fra Claus Pape, www.befri-gudenaaen.dk. Er du til en fritløbende Gudenå, kan du således roligt stemme på Malte. 

30. oktober 2022

Efterskrift: Malte Larsen fik med 5.542 personlige stemmer i Randers et rigtig godt valg og endnu en periode i Folketinget.

---

* Rasmus Prehn (S) om fremtidens landbrug

Det ser bedre ud, end det har gjort hidtil. I hvert fald hvad ordvalget angår. Her op til valget flyder der nemlig kloge ord fra fødevareministerens mund. En lille smagsprøve:

“Landbruget kommer til at fylde på en anden måde, end det har gjort før.”

Hermed mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), at der fremover vil være færre dyr i danske stalde. Og at de intensivt opdyrkede marker – tiltænkt husdyrfoder – fremover ikke vil fylde så meget, som de gør i dag.

Det er i hvert fald, hvad Rasmus Prehn udtaler til Altinget i et større interview.  Som det efterhånden er mange bekendt, så disponerer dansk landbrug i dag over cirka 60% af det samlede danske land, som dyrkes intensivt. Et tal, der gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i hele Europa. Og et tal, der forklarer, hvorfor landbruget er hovedårsagen til dagens elendige vandmiljø.

På de 60% jord, som dyrkes i dag, produceres der 80% afgrøder til produktion af husdyrfoder. Fortrinsvis majs til svinefoder. Majs, som desværre hører til de afgrøder, der er dårligst til at holde på overskydende kvælstof, som derfor havner i vandmiljøet. Og majs så mandshøjt, at det helt sluger udsigten ud over landskabet. En visuel forurening af de værre.

Kun 20% af produktionen går til os selv – til menneskeføde. Heraf går en stor del til eksport. I form af forædlede mejeriprodukter, som jo kræver malkekøer, der igen kræver foder, som producerer methan, der igen øger drivhuseffekten og den globale opvarmning. Og så videre.

Det er skruen uden ende, og alene derfor bliver vi nødt til at reducere vort husdyrhold markant. Gerne reducere det til eget forbrug og til gengæld satse på kvalitet og dyrevelfærd frem for kvantitet, eksport og dyremishandling.

Ellers kommer vi aldrig videre.

28. oktober 2022

* Stiig Markager om Limfjorden

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet deltog for nylig i en Temalørdag om Limfjorden hos Biologisk Forening. 

Stiig Markager kunne her fortælle, at udledningen af kvælstof til Limfjorden skal reduceres med 4.500 tons om året. Fra de nuværende 12.000 tons til 7.500 tons. Ellers vil man ikke kunne leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv, som Danmark tiltrådte tilbage i 2000. Og som vi har forpligtet os til at nå inden 2028.

Det er landbruget, som nu må levere. Mere end en tredjedel af den samlede tilførsel. Og mere end halvdelen af landbrugets egen nuværende udledning.

Landbruget er reelt den eneste skrue tilbage at dreje på, hvis udledningen fortsat skal nedsættes. Andre udledere har for længst reduceret deres bidrag til forureningen, der leder til algeblomst, iltsvind, bundvendkinger og fiskedød. Fænomener, som længe har været årligt tilbagevendende i den salte Limfjord, der er livløs i store områder. 

Et sommertogt fra Marinbiologisk Station ved Rønbjerg sidste år viste, at Limfjorden stort set er død på testede dybder større end 3 meter. Eneste tegn på højere liv i det sorte bundslam var de skaller, som havde huset levende muslinger engang for længe siden. I en svunden tid.

Sidste år blev regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale for Grøn Omstilling af Landbruget. Som en meget væsentlig del af denne aftale skal op mod 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde snarest muligt tages ud af drift. Det svarer på landsplan til 1.000 km2 eller knap 32 gange 32 km. Mere er det ikke.

Aftalen er ganske omfattende og har vist sig at være svær at implementere. Til gengæld har den langtidseffekt. For tager man først lavbundsjord ud af drift, da giver det ikke bare gevinst det ene år, det indføres. Som tilfældet jo er med ændringer i dyrkningsformen. Men i samtlige de følgende år, hvor jorden jo stadig er ude af drift. Forhåbentlig i al evighed.

Stiig Markager blev for alvor landskendt, da han gik sejrrigt ud af en retssag, som interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL) havde anlagt imod ham. BL følte sig krænket af professoren, som konkluderede, at Landbrugspakken som dikteret af BL havde betydet merforurening. Trods løfter om det modsatte.

28. oktober 2022

* For 10 millioner kroner “udtagningskonsulenter”

Den såkaldte Promilleafgiftsfond for Landbrug har netop udmøntet midler til et hold nye udtagningskonsulenter, der skal sætte skub i udtagningen af kulstofrige lavbundsjorde.

Sidste år blev regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale for grøn omstilling af landbruget. Som en væsentlig del af denne aftale skal op mod 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder tages ud af drift. Disse områder må ikke længere drænes, dyrkes eller sprøjtes.

Udtagningen af denne jord er en kompleks opgave. For at hjælpe lodsejerne med arbejdet blev der i aftalen afsat 10 millioner kroner årligt til et nyt korps af specialister – de såkaldte “udtagningskonsulenter”. 
 
Udtagningskonsulenterne skal rådgive og hjælpe lodsejere, som ønsker at udtage deres lavbundsjorde. Konsulenterne skal levere den opsøgende dialog med lodsejerne. De skal ligeledes hjælpe til med at understøtte det lokale samarbejde, når konkrete udtagningsprojekter sættes i gang.
 
Midlerne for 2022 vil blive udmøntet gennem Promilleafgiftsfonden for Landbrug i løbet af dette efterår. Det er derfor snart muligt at søge om tilskud til projekter, der understøtter udtagningskonsulenternes arbejde. Opgavebeskrivelsen for de nye konsulenter kan ses, når Promilleafgiftsfonden snart offentliggør opslaget.

Det skal blive spændende at følge, hvilke konkrete projekter der kommer ud af de 10 millioner rådgivningskroner. Oven i udgifterne til selve udtagningen.

28. oktober 2022

* Natur og nationalparker

Det står som sagt rigtig skidt til med naturen i vort lille, intensivt dyrkede Danmark. Markerne overgødes, og overskuddet siver eller løber direkte ud i de tilstødende vandområder. Her resulterer det i algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Vor socialdemokratiske regering har nu – hårdt presset af sine røde støttepartier – meldt ud, at vi skal have 15 af de såkaldte “naturnationalparker”. Dette som supplement til dagens nationalparker, der jo kun er det af navn – ikke af gavn. 

I dagens nationalparker kan der jo fortsat drives såvel landbrug som skovbrug og småindustri. Til skade for den lokale natur. Noget, man i udlandet naturligvis ikke må i en nationalpark. Da er det ikke længere en nationalpark i international forstand.

Alene derfor har vi været nødt til at etablere 15 naturnationalparker – så der i det mindste også bliver en smule natur tilbage til dyr og planter, når landmanden har været forbi med gyllespreder og giftsprøjte.

I tilgift til de 15 naturnationalparker har regeringen ligeledes lovet, at der skal etableres 75.000 hektar urørt skov. Det svarer til 750 km2 eller godt 27 gange 27 km. Mere er det desværre ikke.

Endelig har regeringen indført forbud mod at gødske og giftsprøjte de såkaldte paragraf 3-områder, som rummer beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven. 

Det drejer sig om lysåbne enge, heder, moser, overdrev, strandenge samt søer og vandløb. Skov er således ikke omfattet.

28. oktober 2022

* Poul “Dus med Dyrene” er død

Jeg så Poul første gang midt i 1970’erne. Det var på sorthvid TV, hvor han var iklædt langt mørkt hår, korte badebukser og en sølvblank sild fra Randers Fjord – i munden. Han dukkede op ved kanten af et svømmebassin og fortryllede straks alle DR-monopolets seere med sin drengede charme, dybe stemme og venlige smil.

Poul var reklamemand af uddannelse og vidste derfor bedre end de fleste, hvad der solgte. Den viden brugte han i vid udstrækning i sine artikler, bøger og TV-udsendelser. Der var aldrig et kedeligt øjeblik, når Poul og hans elskede hund Balder gik på skærmen. De to var i nogle år nærmest folkeeje, hvor vi alle gik rundt og sagde “Dæk, Balder”, når nogen eller noget skulle føje sig!

I 1973, hvor Poul var blevet redaktør af bladet “Sportsfiskeren”, blev jeg for første gang angrebet af alvorlig skrivekløe. Jeg havde gjort mig nogle tanker om roterende bladspinnere, og jeg havde fanget en del store mosegedder på netop denne type kunstagn. Disse tanker nedfældede jeg på nogle stykker håndskrevet papir og sendte dem med kongelig post fra Nordborg på Als til Albæk ved Randers.

Jeg havde egentlig ikke regnet med at høre mere til sagen, og så meget større var derfor overraskelsen, da der pludselig dumpede et brev ind gennem brevsprækken i Havnbjerg på Als. Det var fra Poul Thomsen, som gerne ville købe min artikel.

“Købe?” Jeg ville have investeret mine sidste lommepenge i at få artiklen publiceret. Og så ville Poul endda betale for den!

Han forlangte dog, at den håndskrevne artikel skulle maskinskrives først. Og det brugte jeg så hele den næste weekend på – på min faders lille hakkebræt af en rejseskrivemaskine. Det kostede en del rettelser med datidens slettelak…

Nu er Poul død, 84 år gammel. Læs meget mere fra et langt parløb med en aldeles unik person i denne artikel om Poul “Dus med Dyrene” Thomsen. Næsten et halvt århundrede varede det.

R.I.P. Poul Thomsen.

28. oktober 2022

* Svensk sejr over trawlerne

Den svenske regering meddelte tidligere på året, at Havs- och Vattenmyndigheten (HaV) forsøgsmæssigt skal flytte grænsen for trawlfiskeri i udvalgte områder langs den svenske østkyst.

Regeringen har mere præcist pålagt styrelsen at etablere afgrænsede forsøgsområder med tilhørende referenceområder langs den svenske østkyst – fra Kalmar i syd til Den Botniske Bugt i nord.  I disse områder løber et tidsbegrænset videnskabeligt projekt med nye foranstaltninger til fiskeriforvaltning frem til 2027.

Formålet med undersøgelsen er at afdække årsagerne til de seneste års negative udvikling af sild i kystområderne i Østersøen. Undersøgelsen skal ligeledes vurdere effekten på sildebestandene i forhold til biomasse, bestand og bestandsstruktur. Effekterne af en ny fiskeriforvaltning skal kunne skelnes fra andre faktorer såsom miljø og klima, prædation fra sæler og skarver samt konkurrence med andre fiskearter.

– En flytning af trawlgrænsen på forsøgsbasis vil give os bedre viden og betingelser for fortsat at tage de rigtige foranstaltninger og styrke fiskeriet i Østersøen, siger landdistriktsminister Anna-Caren Sätherberg til STV.

– Vi er meget glade for, at regeringen endelig har truffet beslutningen om at flytte trawlgrænsen langs Østersøkysten. Det er en stor sejr i en sag, vi har kæmpet for i mange år.  Selvom der er tale om en forsøgsordning, er det alligevel positivt, at det kan omfatte så stort et areal.  

For at beskytte sildebestandene i den sydlige Botniske Bugt ser Anna-Caren Sätherberg også et stort behov for, at dette suppleres med særlige regler for trawlfiskeriet uden for trawlgrænsen.

21. oktober 2022

* Virkningsløs fiskerikontrol

100 millioner skattekroner til ineffektiv fiskerikontrol. Det er, hvad den svenske Baltic Waters 2030-fond konkluderer i en debatartikel.

Heri oplyses, at de 100 millioner, som i dag bruges til svensk fiskerikontrol, i realiteten  er mange flere. Ikke mindst hvis man medregner udgiften til Kystvagten, som også medvirker til kontrollen.

Som et absurd eksempel nævner artiklen, at de såkaldte  “monstertrawlere” i dag er så store, at det er fysisk umuligt at inspicere dem. Lasterne er så store, at man ikke kan kontrollere hverken vægt eller artsindhold.

Det fremgår ligeledes af artiklen, at det ved dette industrifiskeri mere er reglen end undtagelsen, at fangster fejlrapporteres. Og at dette uundgåeligt vil have store negative konsekvenser for en fagligt funderet administration af fiskebestanden. 

Trods store summer brugt på kontrol med fiskeriet kan ingen i dag dokumentere, om det drives efter gældende  regler og love. Trods brug af de 100 millioner svenske skattekroner. Et gigantisk spild af penge, konkluderer Baltic Waters 2030-fonden i sin debatartikel.

– Hvordan mon det står til med Fiskerikontrollen i Danmark?

21. oktober 2022

* PFAS i Vestjylland

Hvis man har fulgt bare en smule med i forgangne sommers mediedækning, så vil man med sikkerhed have hørt om havskum på vand og land langs den jyske vestkyst. Havskum er desværre ikke længere noget, man drikker med glæde ved frokostbordet. Havskum er nu blevet noget, man helst undgår at bade i.

Det viser sig nemlig, at det bleggule havskum langs Vestkysten indeholder store mængder PFAS-stoffer – med PFOS som det nok mest kendte, da det er dokumenteret kræftfremkaldende. Det er så farligt, at man ikke kan sætte nogen tilladelig grænseværdi på dets farlighed. Og farligheden rækker langt videre end til bare kræft. Det forbindes også med en lang række andre sygdomme.

Det var forskere fra amerikanske Texas Tech University, der gennemførte en undersøgelse af ti almindeligt anvendte insecticider brugt til imprægnering af bomuld. Syv ud af ti af disse produkter indeholdt PFAS-stoffer. Seks ud af de samme ti desværre også det dokumenteret giftige PFOS.

Det er påvist, at PFAS kan optages af planter og herfra bringes videre til mennesker. Derfor vakte det berettiget opsigt, da man tidligere på året også fandt PFAS forskellige steder i Vestjylland – med Thyborøn og Harboøre Tange som et par af de ramte lokaliteter i Lemvig Kommune, der efterfølgende måtte advare mod at spise kød eller vildt fra disse områder.

Det burde imidlertid ikke komme som nogen overraskelse, da fabrikken Cheminova ved Rønland jo netop fremstiller sprøjtegifte og har gjort det i årtier. De tidligste forsøg på bortforklaringer – at PFAS skulle komme med storken nordfra eller forurenede havstrømme sydfra – klinger hult, når man har landets største og ældste giftproducent liggende lige dér, hvor de første og største PFAS-fund er gjort.

Måske man i Lemvig Kommune skulle feje for egen dør først og se at få fjernet de lækkende giftdepoter her. Pengene er der. Regionen vil blot hellere bruge dem på noget helt andet.

Og så ellers lade giften fortsat lække fra depoterne.

21. oktober 2022

* PFAS i sprøjtegifte

PFAS er på alles læber i disse dage. Og dette til trods for, at der intet nyt er i hverken det eller dem. PFAS er blot først kommet frem i søgelyset nu. Efter flere år i mørket.

Nye målemetoder har gjort det lettere end tidligere at identificere og spore disse industriprodukter, som er blevet kaldt “evighedsstoffer” på grund af deres uforgængelighed.

PFAS er stoffer, som desværre findes noget nær overalt omkring os – efter årtiers ukritisk brug af dem. Stoffer, som desværre ikke kun findes på lossepladser og brandslukningsarealer, som det ellers så ud til i begyndelsen. Der er således PFAS i såvel belægningen på din SlipLet stegepande som i dine åndbare Simms waders.

Og det er slet ikke ny viden. Den hæderkronede producent af udstyr og beklædning til Outdoor aktiviteter – svenske Fjällräven – er så vidt vides den eneste producent, som bevidst undgår GoreTex og lignende materialer til deres produkter. Fjällräven anbefaler i stedet sine trofaste kunder, at de løbende imprægnerer deres G-1000 jakker og bukser med voks, som gnides ind i stoffet.

Problemet bare vokser og vokser i takt med brugen af PFAS i diverse belægninger som Teflon og GoreTex med mange flere. Stofferne spredes fra disse produkter til stort set alt andet, de måtte komme i kontakt med. Senest har det så vist sig, at to tredjedele af ti undersøgte sprøjtegifte ikke blot indeholder PFAS, men sandsynligvis også er fremstillet med brug af dem.

Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse, som senest er refereret i den progressive engelske avis “The Guardian”. Du kan læse den fagfællebedømte originalartikel i det videnskabelige tidsskrift “ScienceDirect” på følgende adresse:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266691102200020X

21. oktober 2022

* Brev til Miljøstyrelsen

---

Til Miljøstyrelsen

att. kontorchef Vibeke Møller

Det er nu påvist, at der spredes PFAS-stoffer i mængder ud over landbrugsjorden gennem anvendelsen af pesticider, der ellers anses for ”sikre” at anvende jf. jeres godkendelsesprocedurer. Se ovennævnte artikel.

Til et journalistisk arbejde ville jeg være taknemmelig for at modtage underretning om, hvad MS gør/agter at gøre for at stoppe denne formentlig ganske omfattende forureningsaktivitet på ca. halvdelen af landets areal. Helt specifikt drejer det sig om flg. spørgsmål:

1. hvor udbredt er forureningen med PFAS-stoffer på landbrugsjord i Danmark
2. i hvilken udstrækning er der påvist PFAS-stoffer i dansk producerede grønsager/frugt og danskproduceret kød
3. i hvilket omfang er der konstateret skader på fritlevende vildt, fugle, pattedyr og insekter mv. fra pesticider med indhold af PFAS-stoffer
4. i hvilket omfang er der konstateret sundhedsskader på mennesker i Danmark efter eksponering for PFAS-stoffer og efter indtagelse af PFAS-forurenede fødevarer

Jeg ser frem til et hurtigt svar og genfremsender gerne denne anmodning som en regulær begæring om aktindsigt, hvis dette kan fremme besvarelsens tidshorisont.

Med venlig hilsen,

Kjeld Hansen

Redaktør på www.gylle.dk

---

* Skydepenge for skarv

For at reducere bestanden af ​​skarver, og derved redde truede gydefisk i lokalområdet, er Sveriges Organiserede Fiskeguider (SOF) begyndt at udbetale en præmie for hver en nedskudt skarv.

– Der har været en stor interesse. Folk har ringet fra hele landet, siger Peter Berggren, som er formand for SOF.

Skarven opfattes af mange som et stort problem i skærgården.  Fuglene samles i store kolonier og ødelægger hele øer i øgruppen.  En voksen skarv spiser mellem et halvt og et kilo fisk om dagen, hvilket påvirker tilgængeligheden af ​​fisk i havet.

– Skarven kan forekomme i stort antal, hvor fiskene har samlet sig, og kan stort set rydde et område. Hvis de tager alle gydemodne fisk om foråret, er der ingen fisk tilbage til at reproducere, siger Peter Berggren til STV.

SOF arbejder blandt meget andet med fiskepleje og har under dette arbejde oplevet, at mange fisk, som sættes ud, hurtigt bliver ædt af skarver.  Idéen blev derfor født om at bruge en del af budgettet til fiskepleje som dusør til dem, der skyder skarver:

 – Vi gav som udgangspunkt 20 kroner per skudt skarv. Men så tog flere private kontakt og ville donere penge. Nu får jægerne derfor 50 kroner per nedlagt fugl, fortæller Peter Berggren.

I Stockholms Amt må der skydes 1.900 skarver frem til den 31. marts 2023. Dette ifølge den kvote, som er fastsat af amtsstyrelsen.  Tidligere er kvoten ikke blevet opfyldt, fordi kun få jager.  Men i år er der allerede skudt 1.649 skarver – selvom der stadig er syv måneder tilbage af jagten.

 – Vi ønsker ikke at udrydde skarven, men at opnå en god forvaltning. Så vi tænkte, at dusørpenge ville være en god gulerod for jægerne til at komme i gang og jage, hvor der virkelig er brug for det.

– Måske en idé til efterfølgelse i skarvlandet Danmark, hvor Svend Auken (S) i sin tid stod bag den nuværende totalfredning af skarven?

14. oktober 2022

* Ophugningsstøtte til torskefiskere

Dansk fiskeri er hårdt presset – dels selvforskyldt via hårdhændet trawlfiskeri, dels på grund af et forringet vandmiljø.

Specielt hårdt presset er Østersøens torskefiskene, som næppe har torsk at fiske efter længere. Ministre fra såvel Rød som Blå Blok ventede helt enkelt for længe med at sætte ind med beskyttende foranstaltninger. Med det resultat, at bestanden af torsk blev fisket ned til et niveau, hvorfra den ikke længere kan redde sig selv.

Nu er der imidlertid afsat flere penge til den eksisterende ophugningsordning i Østersøen. Samt til undersøgelser af, hvordan bundslæbende redskaber påvirker havmiljøet. Som om vi ikke godt vidste det og har vidst det længe. Men penge til nye undersøgelser kan man jo altid bruge.

– Så gik der tid med det, som skrevet står i sangen.

Fiskeriminister Rasmus Prehn har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fundet 46 mio. kroner, som stammer fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF). Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Af disse 46 millioner kroner går godt halvdelen – 25 millioner kroner – til ophugningsstøtte, så nuværende torskefiskene kan komme af med deres urentable skibe. Oven i disse millioner til ophugning kommer nu yderligere 25 millioner kroner. Ordningen om ophugningsstøtte for Østersøen forventes åbnet 14. oktober i år.

Partierne er endvidere blevet enige om at tildele 16 mio. kroner til et konkret projekt i Jammerbugten, der undersøger konsekvenserne for havbunden ved brugen af bundslæbende redskaber – her særligt bomtrawl. Projektet skal sikre et “bæredygtigt og grønt fiskeri”, som det så smukt hedder, og midlerne kan søges af relevante forskningsinstitutioner.

Endelig går 5 millioner kroner til teknisk bistand af projekterne. Pengene er frigjorte EHFF-midler fra tidligere projekter, der af forskellige årsager ikke blev til noget. 

Der er ingen fisk tilbage, men tilskudsordningerne har det bedre end nogensinde.

Dem kan man fint leve af.

14. oktober 2022

---

Borgerforslag FT-12756:

* Stop opdræt, produktion og handel af pels

“Vi ønsker et forbud mod pelsdyravl såsom minkavl, kaninavl, chinchillaavl og anden pelsdyravl.

Ingen dyr fortjener at leve deres liv i bure og anden indespærring. De kan udvikle deprimerende adfærd såsom at være selvskadende og angribe hinanden. Specielt hvis det er rovdyr som f.eks. mink, er der større risiko for bidskader, hvilket har vist sig at være et stort problem ved minkavl.

I 2006 blev opdræt og import af hunde- og kattepels forbudt. I 2009 vurderede man, at ræveopdræt også skulle forbydes, da dyrenes behov ikke blev dækket. Der er ikke forskel på de dyr, som der er forbud mod nu, og så de nuværende dyr, som stadigvæk lider i bure.

Minkavl er snart også lovligt at have som erhverv igen, og det vil være dyremishandling som alle andre dyr i indespærring. I følgende lande rundt i verden har man forbudt eller iværksat udfasning af pelsdyravl, og det bør vi i Danmark følge efter:

• Storbritannien 2000
• Østrig 2005
• Makedonien 2014
• Slovenien 2016
• Kroatien 2018
• Belgien 2018
• Norge 2018
• Serbien 2019
• Slovakiet 2019
• Tjekkiet 2019
• Bosnien-Hercegovina 2020
• Holland 2021
• Malta 2022
• Irland 2022
• Italien 2022
• Frankrig 2022
• Estland 2022
• Letland 2022
• Luxembourg 2022
• Schweiz 2022
• Tyskland 2022

En del større modefirmaer af tøj og tilbehør har meldt ud, at de ikke længere vil bruge pels. Det drejer sig om Gucci, Armani, Versace, Chanel, Prada, Michael Kors med flere. 

Copenhagen Fashion Week har også meldt ud, at de ikke vil bruge pels længere.

* Bemærkninger til forslag FT-12756

Vi skal være et foregangsland for dyrerettigheder fremover, og pelsavl strider imod Dyrevelfærdsloven.

Udover det tilstrækkelige argument, at dyrene lider, så er der heller ikke brug for pels i Danmark hverken økonomisk eller for at holde varmen. Brugen af pels i tøjproduktionen er unødvendig, da der kan fåes mindre klimabelastende alternativer. 

Lovforslag til at forbyde pelsdyravl er ved at blive bestemt i følgende lande:

• Bulgarien 
• Litauen 
• Polen 
• Montenegro 
• Spanien 
• Ukraine

Der bliver ved at komme nye lande, som indfører forbud mod pelsdyravl, og når andre lande kan, så kan vi naturligvis også.

Produktionen af dyr på denne måde giver også større mulighed for eventuelle pandemier. Det er skadeligt for vores fælles folkesundhed. 

Desuden er det miljø- og klimabelastende for vores planet og for vores land, som I forvejen ikke har meget natur og biodiversitet tilbage. 

Vi har al grund til, at pelsdyravl skal forbydes, så vi kan være fælles om et bedre Danmark for dyrene, miljø, natur, biodiversitet, klima og folkesundheden.”

Citat slut.

---

* Støt borgerforslaget

Hvis du vil støtte lovforslag FT-12756 , så klik her:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-12756

Opnås der 50.000 stillere, er Folketinget forpligtet til at tage forslaget op.

---

14. oktober 2022

* Randers Stenrev: Svar fra Kystdirektoratet

Så har vi igen været til møde med Randers Kommune på Laksetorvet. Årsagen var Kystdirektoratets dugfriske svar på vor ansøgning om anlæg af nye stenrev i Randers Fjord.

Svaret var positivt. Af den 9 sider lange tilladelse fremgår blandt meget andet følgende:

“Kystdirektoratet hermed giver tiladelse til etablering af fem stenrev samt udplantning af ålegræs på den kystnære side af de ansøgte stenrev i Randers Fjord.

Tilladelsen er gældende for den reviderede ansøgning modtaget den 12. september 2022 med ændring i placeringen af stenrev (rev D) således, at det rykkes ud af zonen til sejladskorridorer (S) – S24 i havplanen.”

Videre kan man læse:

“Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.

Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingenslovens bilag 1 eller 2.”

Således er der nu givet grønt lys for at gå videre med den endelige realisering af projektet. Der er tilsagn om den første million kroner til projektet, som venligst er bevilget af Elrofonden og LAG Randers.

Nærmere følger, så snart projektet går i gang og de første sten udlægges :

https://www.facebook.com/groups/Randersstenrev

7. oktober 2022

---

* Slut med trawlfiskeri i Lillebælt

* “Smellvacker” sild, der sælger…

Det statslige Sjømatrådet – den marine norske pendant til vor danske Fødevarestyrelse – skyr ingen midler for at fremme norske opdrætslaks i det store udland. Denne gang er de dog gået for langt. Det erkender de sågar selv.

Sjømatrådet har nemlig entreret med en “smellvacker” ung pige, som allerede en kendt profil fra internettet. Budgettet for kampagnen er stort, som alting er i det norske fiskeopdræt: 30 millioner norske kroner. Og navnet på pigen er Yaya, eller Urassaya Sperbund. Hun er halvt norsk, halvt thailandsk og kendt som fotomodel, programvært og influencer.

Yaya promoter også flere store kosmetik-mærker, hvilket der ikke er noget usædvanligt i. Problemet er udelukkende, at Yaya af Sjømatrådet er blevet lanceret som “smellvacker”. Denne betegnelse og markedsføring har affødt flere kritiske røster. Sjømatrådet har da også selv erkendt, at de her er gået for vidt i deres iver efter at markedsføre norske sild og burlaks i udlandet.

Planen var og er efter alt at dømme stadig, at Yaya skal markedsføre de storforurenende norske burlaks i Thailand og Sydkorea. Præcis som IKEA allerede markedsfører selvsamme miljøskadende norske burlaks i det sultende Indien. Man må tage sig til hovedet i disse sult- og klimatider. Hvilket gigantisk madspild.

Man må håbe, at Yaya tager sig godt betalt for dette brandudsalg. Og at hun ikke ved, hvad det er for et produkt, hun lægger navn til. Og hvilke skadelige effekter det har på både miljø og klima.

Vi andre må antage, at Sjømatrådet selv synes, at Urassaya er en “smellvacker sild, der sælger”…

28. september 2022

* God Save Queen Elizabeth II

Så gik den desværre ikke længere. Efter 70 imponerende år som dronning af England døde Englands og hele verdens Dronning Elizabeth. Elsket af millioner og med endnu flere Commonwealth undersåtter under sig.

Dødsfaldet kom ikke uventet. Født i 1926 var Dronningen jo blevet 96 og havde skrantet noget på det sidste. Dertil aflyst flere arrangementer, hvilket var yderst usædvanligt for den lille, men stærke og pligttro dronning. 

Hun var derfor taget op til sit elskede Balmoral Castle i Skotland, hvor hun allerhelst tilbragte sin tid. Hun tog ikke, som ellers er normen, til London for at modtage den afgående premiereminister. Boris Johnson måtte i stedet tage turen nordpå til Balmoral og nåede det lige akkurat. Hvad hans efterfølger Liz Truss også gjorde.

De mange ministre

Dronning Elizabeth var regent fra 1952 til 2022. I sin 70 år lange periode som regent nåede hun gennem hele 15 engelske og 12 canadiske premierministre. Fra efterkrigstidens Winston Churchill, der genrejste England efter sejren over despoten Hitler, og som siden blev den unge dronnings åndelige leder. 

Til Boris Johnson, der lige akkurat nåede til Balmoral inden dronningens død – for selv at sige farvel og tak for jobbet som folkevalgt leder af England. Inden da havde Boris Johnson jo nået og formået at trække sit land ud af det Europæiske Fællesskab.

Hvad Dronningen mente om Boris’ Brexit, vil for altid stå hen i det uvisse. Den slags har dronninger nemlig ingen officielle meninger om. Hverken i England eller i Danmark, hvor hendes kusine Daisy, vor dronning Margrethe, normalt også holder sine meninger for sig selv.

Dronningens sidste rejse

Verden over er der en enorm interesse for den engelske dronnings død og hendes sidste rejse. Det kan flyovervågningssitet Flightradar24 vidne om:

Da den demokratiske Nancy Pelosi, som er Speaker of the House i den amerikanske kongres, for nylig trodsede de kinesiske advarsler og fløj direkte til Taiwan, blev hendes flyrejse fulgt af ikke mindre end 2,2 millioner mennesker.

Men da ZZ177 lettede fra skotske Edinburg, med dronningens afsjælede legeme ombord, brød Flightradar24 næsten sammen. 6 millioner royalt interesserede prøvede at logge på dronningens sidste rejse til begravelsen i den engelske hovedstad. 

Da flyet landede i London, havde næsten 4,8 millioner royalister fulgt flyet på dets vej sydover. Knap 300.000 fulgte med på den tilhørende YouTube livestream.

Selv efter sin død forblev Dronning Elizabeth et folkeeje.

28. september 2022

---

* Queen of England

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

“Queen of England got a number

And they tell me she don’t go nowhere without it

Get in trouble, call the number

And you never hear another word about it”

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Queen of England / Snapshot / Roger Glover / 2002

---

* In her Majesty’s Service

Ovenstående sang skrev Deep Purple bassisten Roger Glover tyve år før hendes død. Uvist af hvilken årsag. Jeg håber, hun har nummeret med sig. Eller har givet det videre til sønnen, der også nok skal få brug for det.

Jeg savner selv den engelske dronning mere, end jeg havde regnet med. Der er bare noget ved søde gamle damer, som klæder sig i skriggrønne gevandter. Som springer faldskærm med James Bond og udveksler sandwich med Bjørnen Paddington. Som udgør et fast holdepunkt i en ustabil verden fuld af uforudsigelige kriser, der ankommer i en tilsyneladende endeløs strøm.

Dronning Elizabeth var noget helt specielt. I sine unge dage holdt hun således af selv at fiske laks i skotske River Dee, der jo løber gennem yndlingsgodset Balmoral’s store besiddelser. 

Naturligvis fiskede hun med flue og fluestang. Andet gør man bare ikke på de kanter. Det er helt enkelt forbudt. Lokale folk vil vide, at det også var dronningen selv, som lærte den unge Prince Charles at fiske laks i den smukke River Dee.

Jeg fik historien fortalt, da vi skulle lave et DR TV-program om “Jægeren, Fiskeren og Falkoneren” – med Isaac Walton’s “The Compleat Angler” som forbilledet. Vi fiskede på forskellige beats af den selvsamme River Dee, som både dronningen og prinsen fiskede i. 

Vor guide var den lokale apoteker, som leverede kongelig medicin til Balmoral. Han var en ældre gentleman og diskretionen selv. Men undervejs og i godt selskab med lidt single malt slap der selvfølgelig nogle fine anekdoter ud om slottet, dronningen og prinsen. Historier, jeg skatter højt, men holder for mig selv.

Det manglede da bare. Det var jo netop apotekeren, der guidede mig til min Dee-laks i TV-programmet. Taget på en lille hårvinget Mitchell, bundet af farmaceuten selv.

– Well done, Sir, sagde han, da laksen lå sikkert i nettet og kameraerne stadig rullede. Den eneste gang, nogen har tiltalt mig med “Sir”. Det kunne man sikkert godt vænne sig til…

28. september 2022

* Long Live King Charles III

Det var et kolossalt ansvar, der pludselig hvilede på Prince Charles kongelige skuldre, da hans moder nys forlod ham og denne verden. Fra Prins af Wales til Konge af England. Med alt hvad dertil hører af rigdomme, forpligtelser og fortrædeligheder.

Selv har jeg aldrig set endsige mødt Prince Charles. Men jeg har været tæt på. Meget tæt på endda. Tilbage i 1990’erne fiskede jeg regelmæssigt laks i norske Lærdal. En lille og smuk elv, som det norske kongehus altid har dyrket. En elv, som ganske vist er reguleret til vandkraft, men som ikke lider syndeligt under det. 

Prins i Mørket

Faktisk sikrer reguleringen, at elven altid er klarvandet – selv ved flom. Det nød jeg godt af en aften først i august, hvor det var min tur til at fiske på den nederste del af vort vald, hvor det stødte op til naboen. Det var ved at mørkne, da en fin laks tog min flue midt i den hårdeste strøm.

Det lykkedes mig til sidst at tvinge den ud af hovedstrømmen og ind i den oversvømmede skov, hvor den lod sig lande mellem træerne efter en kaotisk fight. 6 sølvblanke kilo frisk fra Nordatlanten.

Da jeg bar laksen op gennem krattet, noterede jeg en masse aktivitet oppe på vejen. Lygter glimtede, og der var et mylder af mennesker. Ganske usædvanligt på denne tid af døgnet. Hvad skete der dog?

Dagen efter kunne jeg i lokalavisen læse, at den stedlige skibsreder havde haft fornemt besøg. Af ingen ringere end Prince Charles, der var fast medlem af det internationale jetset. De havde fisket laks i elven nedstrøms vort vald, men ikke fanget noget. Til gengæld havde hele området vrimlet af Men in Black, der passede ekstra godt på den royale gæst…

For dyrt…

Prince Charles holdt af at fiske laks – både hjemme i River Dee og ude i det store udland. I en årrække fiskede han hver sommer laks i den islandske Grimsá, og det lå derfor lige til højrebenet for grundlæggeren af North Atlantic Salmon Fund, min gode ven islændingen Orri Vigfusson, at kontakte HRH Prince Charles. 

Kontakten lykkedes, og prins Charles hjalp velvilligt Orri med at sprede det gode budskab og samle penge ind til fortsat opkøb af lakserettigheder i Nordatlanten. Senere droppede prins Charles dog det årlige besøg ved Grimsá. Adspurgt om årsagen svarede prinsen med et smil fiskepressen, at fiskeriet var blevet for dyrt…

Han kunne som tronarving til det engelske kongehus have købt hele vulkanøen med tilhørende ishav og alle 100 lakseelve, med et greb i lommen. Hvis det altså havde været til salg.

Selv om man er født med indtil flere gigantiske sølvskeer i munden, har det langt fra altid været let at være Prince of Wales. Forventningerne var store og vanskelige at leve op til. 

Det svære liv som prins

Som bosat i Aarhus i mange år, tæt på Marselisborg, har jeg flere gange oplevet vor egen kronprins i tilsvarende vanskeligheder med at finde ind til rollen som tronarving. Med “Blitz” som det foretrukne sted til at afreagere. Såre menneskeligt og meget forståeligt.

Måske derfor Prince Charles tidligt begyndte at tale med sine planter. De gad lytte, hvad dronningemoderen ikke altid gjorde. Til gengæld blev Charles gjort til grin for sine miljøbevidste plantesnakke. Ja, faktisk var han vel en rendyrket Klimatosse, førend begrebet overhovedet blev opfundet. Største respekt for det. 

Dronning Elizabeth var streng, men retfærdig, melder historien. Og Charles måtte tidligt skabe sig sin egen identitet. Det lå i kortene, at han ville blive godt oppe i årene, før tronen og kronen blev hans. Hvis nogensinde.

Giftermålet med Diana var vist et fornuftsægteskab, der primært skulle sikre den engelske arvefølge. Og det gik da også helt galt, da først de to sønner var sat i verden og prinsens gamle kærlighed Camilla Parker Bowles entrede scenen.

The rest is history. Lady Di døde i en tragisk bilulykke med sin egyptiske sheik, og Prince Charles blev gift med sin Camilla. Nu er han King Charles III, der nok skal blive en god konge for sit land. 

Han har jo allerede haft 73 år til at rase ud i som prins.

28. september 2022

* Ålegræs og genetik

Det danske ålegræs har det skidt – det amerikanske ligeledes. Begge er de jo atlantiske, og begge hører de til i stærkt befolkede områder med alt, hvad dertil hører af forurening og anden dårligdom. Klimaforandring og stigende temperaturer har også bidraget til ålegræssets tilbagegang.

I den vidtstrakte Cheaspeake Bay – det største estuarie på østkysten af USA ud for regeringsbyen Washington – har ålegræsset længe haft det skidt. Flere end 150 større vandsystemer tømmer deres forurenede vand ud i bugten, der måler mere end 300 km fra nord til syd. Med en samlet og kringlet kystlinje på imponerende 18.700 km.

Derfor har man i mange år udplantet ålegræs som erstatning for det, der er forsvundet på grund af forurening. Det startede med Virginia Institute of Marine Science (VIMS), som i 1978 påbegyndte de første forsøg med genindførelse af ålegræs. Først ved såning med frø og siden med udplantning af stiklinger. 

Millioner af stiklinger er gennem årene udplantet af ivrige skolebørn, som herved lærte mere om vand og miljø, end de nogensinde ville kunne hjemme i klasseværelset. 

Senest er man derfor også begyndt at udplante ålegræs herhjemme, hvor de nye planter imidlertid fremover må konkurrere om pladsen med regeringens mange planlagte muslingeskrabere. Ålegræs og muslingeskrab er nemlig to aldeles uforenelige størrelser. 

Ålegræsset er en sart plante, som hverken tåler skygge, skrab eller forurening. Ved iltsvind vil giftig svovlbrinte sive op til ålegræssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

Nu har svenske forskere så fundet endnu en mulig grund til ålegræssets tilbagegang: Manglende genetisk variation.

21. september 2022

* Manglende mangfoldighed

Ålegræsset Zostera marina er som udgangspunkt en landlig græsart, der i tidernes morgen har koloniseret det lave kystvand. 

Ålegræsset stammer oprindelig fra Stillehavet, hvor det stadig er udbredt på mange forskellige lokaliteter. Her vokser det sig op til 3 meter langt, hvor vort hjemlige græs sjældent bliver længere end det halve.

Fra Stillehavet indvandrede ålegræsset til Atlanterhavet via Arktis, som i perioder har været varmt nok til, at ålegræsset har kunnet overleve her og sprede sig til Atlanterhavet.

Imidlertid var det kun et fåtal genetiske varianter, som kunne tåle de barske vilkår og skiftende istider under denne indvandring. Vore dages atlantiske ålegræs udviser derfor ikke nær samme genetiske variation som det oprindelige ålegræs i Stillehavet. 

Den manglende genetiske variation i vort hjemlige ålegræs gør det mere sårbart over for ændringer i klima, saltholdighed og lysintensitet. Vort hjemlige ålegræs er kort sagt en sart sag sammenlignet med modergræsset i Stillehavet. Og derfor har græsset det svært på vore breddegrader.

Det har taget forskere i begge verdenshave 15 år at kortlægge ålegræssets DNA. I dag kan de på Göteborgs Universitet konkludere, at det er den manglende genetiske mangfoldighed mere end miljøet, der er afgørende for ålegræssets udbredelse og (mis)trivsel.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift “Proceedings of the National Academy of Sciences”. Til daglig forkortet PNAS.

21. september 2022

* De Frie Grønne Alternative

Det er snart ikke til at finde ud af eller følge med i længere:

Hvem er Frie? Hvem er Grønne? Og hvem er Alternative? Nogle er snart det ene. Snart det andet. Andre dernæst noget helt tredje.

Men alle påstår de, at de kæmper for miljøet og er de grønneste af hele flokken. Og alle frygter de stemmespild som små partier under spærregrænsen.

Nu har Grøn Alliance, som rummer det hedengangne Veganerparti, imidlertid indvilliget i en sammenlægning med resterne af grundlægger Uffe Elbæks Alternativ. Elbæk er tilbage i politik, men bedyrer selv, at han ikke stiller op til det snart kommende folketingsvalg. Forvirringen bare vokser.

Ene mand på den Alternative skanse inden for murene er lige nu MF Torsten Gejl, som har mere travlt end nogensinde. Som ene mand sidder med alle partiets ordførerskaber. 

Det er også Gejl, der nu har ansvaret for, at partiet ikke laver et gigantisk selvmål som ved sidste valg, hvor partiet i ramme alvor opstillede en storforurenende havbruger. En hjerneblødning af de helt store, som kostede partiets daværende frontfigur Christian Poll hans politiske liv. Og som gav hashtagget #exitpoll en helt ny mening.

Frie Grønne, hvor Uffe Elbæk indtil for ganske nylig slog sine folder, ønsker ikke at slå pjalterne sammen med Alternativet. De er tilsyneladende mere mellemøstlige og indvandrerorienterede end egentlig grønne, og det har nu fået Elbæk til at tage sit gode tøj og gå.

Det kunne derfor se ud, som om den grønne del af dansk politik hellere vil skyde sig selv i foden end få samme fod inden for murene ved det kommende valg. 

Trist for miljøet. Men godt for de etablerede partier, som klapper i deres små hænder.

21. september 2022

* Klimaråd, klimanøl og klimakrise

Danmark har i flere år ført sig frem som en af de grønneste og fremmeste klimanationer i verden. Vi har sågar en klimaminister, Dan Jørgensen (S), omend han ikke altid er gået i klimaets tjeneste. Helle ikke som tidligere fødevareminister.

Lige nu går det ikke ret godt med at nå regeringens ellers fornemme målsætning om en 70% reduktion af klimagasser. De gasser, der bidrager til den globale opvarmning – med CO2 som den største og methan som den stærkest virkende.

En af Dagbladet Informations dygtige journalister blev alligevel overrasket, da han under sit arbejde med regeringens forslag til den nye finanslov faldt over et ildevarslende klimabilag. Af det fremgår nemlig, at Klimarådet vil blive beskåret til en tredjedel af det hidtidige budget fra 2024 og frem.

Det hænger jo ikke ret godt sammen med regeringens store klimaambitioner. Og Klimarådet mener da også selv, at man i så fald ikke længere kan leve op til de krav, som Folketinget løbende stiller Rådet. Man vil også få svært ved at fastholde kompetent arbejdskraft, hvis der er usikkerhed om den fremtidige finansiering.

---

“Set i bagklogskabens lys skulle vi i forståelsespapiret have formuleret det skarpere, at vejen til de 70 procent skulle have været leveret i den her valgperiode. 

Og vi skulle på forhånd have konkretiseret metoderne i højere grad.”

Mai Willadsen, Enhedslisten,

Dagbladet Information

---

21. september 2022

* EL: Faste bevillinger til Klimarådet

Enhedslisten kræver nu, at der omgående findes penge til Klimarådet. At der afsættes en fast årlig pulje penge til Klimarådet i stedet for midlertidige bevillinger, der kan justeres op og ned af skiftende ministre. Det samme gør også Socialistisk Folkeparti og de Radikale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke love noget. Han er i lighed med forgængere som Lars Christian Lilleholt (V) ikke vild med Klimarådet, hvis arbejde jo netop er at forholde sig kritisk til effekten af miljøpolitiske tiltag fra regeringen.

To år i træk har Klimarådet desværre måttet konkludere, at regeringen endnu ikke har præsenteret tiltag, der kan sandsynliggøre regeringens eget mål om en 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Derved har de tilsyneladende påkaldt sig klimaministerens vrede, og derfor er de tilsyneladende blevet barberet ned til en trist tredjedel i finanslovsforslaget.

Klimarådet har siden 2020 årligt modtaget i omegnen af 25 millioner kroner til sit arbejde. Et beløb, der ifølge finanslovforslaget skal falde til 9,3 millioner i 2024, 9,1 million i 2025 og 8,9 millioner kroner i 2026. Ikke særlig klima-ambitiøst, forekommer det. 

Flere politikere har da også påpeget, at der mangler armslængde i dansk politik. At kritiserede og misfornøjede ministre ikke på denne måde skal kunne justere bevillinger til det uvildige Klimaråd op og ned.

Som det lige nu ser ud til, at klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger.

21. september 2022

* Flere kysttorsk end længe

I Sydnorge. Desværre ikke i Danmark. 

Der er efterhånden langt mellem de gode nyheder, men her kommer endelig én af slagsen: Norske lystfiskere kan her i 2022 berette om en kraftigt forøget bestand af kysttorsk på Sørlandet. 

– Der er betydeligt flere torsk i år, siger engelske Ryan Marchese, som er professionel fiskeguide i Kristiansand og på havet med kunder en stor del af året.

Han mærkede allerede fremgangen sidste år, men i år har ekkoloddet tegnet både større og flere fisk. Hans kunder har ligeledes fanget flere fisk end tidligere. De fleste er småtorsk på 30-35 cm, men også godt med fisk på 1,5-3 kg, alt afhængig af lokaliteten.

– Det virker, som om hele bestanden har fået et løft. Kystnært finder vi ofte torsk på 20-45 cm i ganske store flokke, mens vi længere ude mod åbent hav finder mange fisk på op 50-60 cm.

Min gamle kollega Ryan ved ikke, hvad fremgangen skyldes. Om det er øget tilgang af føde, ændrede strømforhold, stigende temperaturer eller andet. 

Rapporten “Krafttak for kysttorsken”, som Havforskningsinstituttet (HI) publicerede sidste år, viste imidlertid, at der fandtes unge individer af torsk på alle undersøgte områder i den ydre Oslofjord, og at en ny stærk årgang rekrutteredes til indre Skagerrak.

Samme rapport fortalte også, at torsk med dagens fiskeriforvaltning kun har ringe chancer for at vokse sig fangststore. Det vil sige større end det norske mindstemål på 40 cm.

Evan Moland, som er en af forfatterne bag rapporten, foreslår nu, at lystfiskere som Ryan går i front. Han mener således, at lystfiskerne frivilligt bør genudsætte alle torsk under 60 cm. Trods det lovbefalede mindstemål på 40 cm, som fortsat gælder erhvervsfiskerne.

Der bør ligeledes fokuseres på de totalfredede områder og trawlfrie zoner, som “Krafttak for kysttorsken” også anbefaler.

14. september 2022

* Sangen om Sangild – II

I sidste uge fokuserede vi på Leif Egholm Pedersens flere år gamle kamp med Silkeborg Kommune om Sangild Dambrug og dettes manglende tilladelse til vandindvinding fra Haller Å.

I mellemtiden er der kommet svar henvendelsen. Silkeborg Kommune skriver således:

“Der er flere årsager til, at Sangild Dambrugs vandindvindingstilladelse ikke er blevet fornyet. Én årsag er, at kommunen – rent juridisk – ikke kan meddele en ny indvindingstilladelse uden samtidig at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. 

For at kunne revurdere dambrugets miljøgodkendelse – og dermed også meddele en ny vandindvindingstilladelse – er kommunen afhængig af, at dambruget først sender oplysninger til os. Teknik- og Miljøafdelingen har i 2013 og i 2017 påbudt virksomheden at sende sådanne oplysninger til kommunen. 

På begge tidspunkter accepterede kommunen dog efterfølgende, at virksomheden ikke sendte de nødvendige oplysninger – først fordi der var usikkerhed om reglerne og dernæst fordi dambrugsejeren ønskede at sælge virksomheden. 

Udover det juridiske har det også betydning for den manglende vandindvindingstilladelse til Sangild Dambrug, at der har været mangel på ressourcer i Teknik- og Miljøafdelingen. 

Som følge af den store vækst i kommunen og deraf følgende behov for lokalplaner, byggetilladelser mm har afdelingen igennem de seneste år måttet nedprioritere opgaverne på andre områder, herunder sagsbehandling vedrørende dambrug. 

Vi har dog i år besluttet, at der snarest skal bringes orden på myndighedstilladelserne til Sangild Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har således 31. august 2022 sendt et påbudsvarsel til dambruget om at sende nødvendige oplysninger til os.”

Citat slut. Underskrevet af biolog Martin Andersen og Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, begge Silkeborg Kommune.

Utroligt, at der skulle gå så lang tid uden de lovpligtige tilladelser. Men godt, at der nu tilsyneladende kommer skred i tingene. Silkeborg Kommune har ambitioner om at blive “Danmarks Vildeste Kommune”. Fri passage for vandrefiskene ved Sangild Dambrug vil være et vigtigt skridt på vejen.

Vi følger naturligvis op på sagen her på siden.

14. september 2022

* De tre tredjedele

Svar til flere – på både Twitter og Facebook:

Der er adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med etableringen af nye muslingeanlæg. Dette gælder specielt de store industrielle Smartfarms med deres mange kilometer plastrør og net.

Ethvert muslingeopdræt  – om det så er de ekstensive linemuslinger – koncentrerer forureningen fra et stort vandområde og forurener derfor lokalt. Næringsstoffer, der ellers naturligt ville være ført bort af strømmen, tilbageholdes nu af de mange muslinger.

Kun en tredjedel af de optagne næringssalte kan fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst – ikke blot ved dyrkning, som mange tror. Muslingerne skal fjernes, hvis der også skal fjernes kvælstof.

En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i delvis fordøjet og derfor endnu mere bio-tilgængelig form. Klar til flere nye alger. Man taler her om muslingernes “mørketal”, da man kun vanskeligt kan sætte tal på merforureningen heraf.

Den sidste tredjedel deponeres som organisk forurening under eller omkring anlæggene – i form af ekskrementer, hvis nedbrydning sker under forbrug af ilt. En lokal organisk forurening, som ikke var der før muslingeopdrættet.

I lukkede fjordområder dækkes bunden under anlæggene af sort iltfrit slam med et “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå. I strømstærkt farvand fortyndes den uundgåelige forurening og flyttes  til nye områder. 

14. september 2022

* “Kulturbanker”

“Kulturbanker” er navnet på nye vandområder, som er udlagt til senere muslingeskrab. Det er områder, som har til formål dels at at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms – dels gøde jorden til et fremtidigt muslingeskrab.

Denne yngel eller “spat” udlægges på nye kulturbanker, hvor de kan vokse sig spisestore i løbet af et par år. Disse “kulturbanker” anlægges udelukkende for senere at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved – fuldstændig som ved almindeligt muslingeskrab.

Smartfarms er skrøbelige og følsomme overfor islæg og isgang. Flere rør har revet sig løs og er drevet væk. Muslingeanlæg fylder samtidig rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. 

Dette ene Smartfarm-anlæg indeholder ikke mindre end 38 km plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af både mikroplast og makroplast. Mikroplast i form af partikler slidt af rør og net under drift og høst. Makroplast i form af rør og net, som har revet sig løs og er blevet taget af strømmen. Ingen ved, hvor meget der allerede ligger på bunden rundt omkring.

Regeringen har i udkastet til sin nye havplan udlagt knap 5.000 km2 til muslingeopdræt og kulturbanker. Det svarer næsten til arealet af Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Heriblandt også Isefjorden, som nu er Next Stop for forurenende Smartfarms.

Dette areal er tiltænkt muslingeopdræt, muslingeskrab og etablering af nye kulturbanker til nyt muslingeskrab. Med dertil hørende ødelæggelser.

14. september 2022

* Iltsvind og nye næringssalte

Iltsvind fra den af kulturmuslingerne tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. Ved iltsvind sker der en proces, som kan frigive gammelt kvælstof, der ellers var deponeret sikkert i bundslammet.

Denne påførte nye lokalforurening fra linemuslinger og Smartfarms er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader nogen ny lokal forurening. Vandrammedirektivet tillader heller ikke, at man forurener ét sted og fjerner kvælstof og fosfor et andet. Forureningen skal altid fjernes direkte ved kilden.

EU tillader ikke, at man eksempelvis forurener  i åbent Kattegat med nye havbrug. Og siden fjerner næringsstoffer med muslingeanlæg i eksempelvis Mariager Fjord. Det så vi under havbrugskampen ud for Djursland, hvor den borgerlige regering ellers planlagde netop det.

Den klart negative effekt af intensive muslingefarme ses indtil videre tydeligst i Skive Fjord. Her findes der et stort antal muslingefarme, som har ligget her i flere år. Med slamlag på op mod tre meter målt under farmene.

I Skive Fjord er vandet uklart det meste af tiden, og såvel ålegræs som oprindelige muslingebanker er allerede væk eller i kraftig tilbagegang. 

I den tilstødende Lovns Bredning, hvor der ikke findes muslingefarme, er vandet derimod klart og ålegræsset frodigt. Det kan enhver konstatere ved selvsyn.

Dette endda til trods for, at Bredningen er et endnu mere lukket farvand end den tilstødende Skive Fjord. 

14. september 2022

* Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages

Den langsommelige retssag mod Hjarnø Havbrug og dets ejer, med et konfiskationskrav på ikke mindre end 190 millioner kroner, er nu på skinner igen.

Dermed er der nu håb om en snarlig afgørelse i retssagen mod Hjarnø Havbrug og ejeren bag ved Retten i Horsens. Retssagen begyndte i februar sidste år, men har ad flere omgange været udskudt. Først på grund af forsvundet bevismateriale, hvilket i sig selv er en både spændende og skræmmende historie. Og senest som følge af sygdom hos den anklagede havbruger.

Men nu kører sagen efter alt at dømme igen. I hvert fald er den berammet til genoptagelse den 4. oktober, hvor Retten i Horsens har afsat seks retsdage til forhåbentlig afslutning af den spektakulære sag.

Den drejer sig om 190 millioner ulovligt tjente kroner, der kræves konfiskeret af anklagemyndigheden. Samt 77 berømte ringbind med originalt bevismateriale, der på mystisk vis forsvandt sporløst fra Politiets varetægt. Fjernet af hvem ved ingen eller kun gerningsmanden/-mændene. 77 ringbind fylder ganske meget – i omegnen af fire hyldemeter.

Det er aldrig sket før, og forsvindingsnummeret tvang retten til helt nye afvejninger af bevismateriale. Det drejede sig pludselig om, hvorvidt et reduceret antal koncentrerede sagsmapper med kopier kunne bruges som erstatning for de originale, men nu sporløst forsvundne 77 ringbind.

Forsvaret var naturligvis hurtigt ude med krav om, at sagen jo så måtte sløjfes helt. For uden bevismateriale ingen sag. Ellers er retssikkerheden jo truet. Forsvaret ankede derfor straks sagen til Landsretten, som til alt held vurderede, at sagen godt kunne fortsætte – nu blot med et dusin ringbind fyldt med kopier som grundlag.

En spektakulær retssag uden sidestykke i Danmarkshistorien er nu forhåbentlig på vej mod sin afslutning.

7. september 2022

* Udplantning af ålegræs

Det danske ålegræs med det latinske artsnavn Zostera marina har det rigtig skidt her anno 2022. Fortidens kilometerstore ålegræsbælter er reduceret til små pletter rundt omkring på det lave vand.

I de gode gamle dage. Før vandet blev uklart af alger fra forurening med næringssalte fra land og by. Før ålegræsset blev angrebet af sygdom og revet bort af muslingeskrabere. Dengang dækkede ålegræsset de indre danske farvande på dybder helt ned til 15 meter.

Det gør ålegræsset ikke mere. I dag skal man være heldig at finde det på blot 5 meter vand. I lukkede fjorde endda sjældent dybere end 3 meter. De mange næringssalte fra landbrug og vandbrug (havbrug og dambrug) giver grobund for milliarder af alger, som skygger for lyset og kvæler ålegræsset. Inden de dør og synker til bunds, hvor de forbruger ilten i vandet.

Udplantning af nyt ålegræs til retablering af forsvundet ålegræs er ikke noget nyt. Det har man gjort i USA i flere årtier – med centrum i den store Chesapeake Bay på østkysten. Her har skoleklasser i årtier hjulpet det skrantende ålegræs på vej med udplantning af nye skud. En fysisk aktivitet med såvel et sundt pædagogisk sigte som et praktisk og nyttigt formål.

Senest har vi så taget den gode idé op herhjemme. Først i Horsens Fjord og senest i Aarhus Bugt, hvor frivillige fra Kaløvig i juli gik i gang med udplantningerne. Her blev små stiklinger af ålegræs monteret på søm med et stykke ståltråd til fastholdelse af græsset efter udplantning.

Stiklingerne udplantedes siden af dykkere på 1,5 -2,5 meter vand. Søm og ståltråd ruster hurtigt væk i det salte vand, hvorefter stiklingen forhåbentlig har fået fæste. 

Projektet, der går under navnet “Kysthjælper”, kører nu på tredje år. Det er velvilligt sponseret af VELUX-fonden, og alene i år er der udplantet flere end 12.000 stiklinger forskellige steder i landet.

Frivillige fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening samt lokale dykkerklubber har leveret arbejdskraften til det prisværdige initiativ. Forhåbentlig sker arbejdet ikke på nogle af de 5.000 km2 fjord- og havbund, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udlagt til forurenende muslingeopdræt med efterfølgende ødelæggende muslingeskrab.

Fakta: Ålegræsset er en flerårig plante, som ofte kaldes bændeltang. Dette selv om den ikke er beslægtet med tang i vandet, men med græsser på land.

Ålegræsset er en sart plante, som ikke tåler iltsvind og bundvendinger. Sker det, vil giftig svovlbrinte sive op til græssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

I gamle dage brugte man ilanddrevet ålegræs til at tække tage. Et billigt materiale, der imidlertid kunne holde i op til 200 år, inden det måtte skiftes. På Læsø kan man stadig se godt 30 huse med oprindelige tangtage, der er op til to meter tykke.

Hvor man tækker sine huse med et stråtag, tænger man sine huse med et tangtag.

7. september 2022

---

* Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42

Angående punkt 22 på Region Midtjyllands regionsrådsmøde den 24. august:

“Der er ikke nogen lov, som forbyder mig at springe ud fra Rundetårnet. Men min sunde fornuft siger mig, at det ikke er nogen god beslutning at træffe, hvis jeg gør det. 

Det samme gælder alle andre beslutninger og love. De bør krydres med en vis mængde sund fornuft. 

Hvis vores miljølove – eksempelvis jordforureningsloven – giver tilladelse til at deponere eller efterlade noget af det værst tænkelige gift vi har, i strandkanten ud til Vesterhavet og nær et af vores eftertragtede ferieområder, som vores regionsrådspolitikere vil have det.  

Så kan jeg dermed konstatere, at der ikke alene noget galt med loven, men også de politikere, som forvalter den. Der mangles sund fornuft. 

Det er jo det, som sker, når regionsrådsformand Anders Kühnau og formand for Regional Udvikling Bent Graversen siger, at de følger loven om jordforurening.

Den siger, at hvis blot giften er gravet 2-3½ m ned i sandet, udgør det ingen trussel (vurdering) for mennesker og dyr længere. Uagtet, at giften ligger nedgravet i strandkanten ud til et dybhav, hvis vandstand stiger kontinuerligt, og hvor kysten eroderes i hver storm. Men hvad med fiskene og det økosystem, som udgør havet omkring os?

Det må jo så være en regional politisk vurdering, at konsekvensen af denne vurdering først viser sig først, når giften igen kommer til syne ude på 2½ m vand – ikke engang uden for høfderne. På det tidspunkt står skaden ikke til at ændre, og det ved begge politikere.  

Det må derfor være med fuldt overlæg, at de to politikere (i regionsrådet) træffer denne beslutning og samtidig siger, at de har loven på deres side. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen 

Thyborøn”

---

* Sangen om Sangild

Leif Egholm Pedersen er pensioneret læge samt “a man with a mission”. Han har således et godt øje til den lille Haller Å, der løber gennem Silkeborg Kommune.

Den 5. august 2022 fik han på mail fra biolog Martin Andersen og som svar på sin forespørgsel at vide, at Sangild Dambrugs seneste vandindvindingstilladelse fra Haller Å var gældende til 1. juli 2015. Den var således udløbet for 7 år siden.

På hans efterfølgende spørgsmål om, hvordan man i så mange år har kunnet drive og fortsat driver Sangild Dambrug uden en vandindvindingstilladelse, svarede Martin Andersen telefonisk, “at Silkeborg Kommune skam havde planer om tiltag vedrørende dette til iværksættelse enten senere i år eller næste år”.

Leif Egholm Pedersen bad herefter om svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan kan Silkeborg Kommune som myndighed tillade, at et dambrug i årevis tager vand ind fra åen velvidende, at dambruget ingen gyldig vandindvindingstilladelse har?

Svaret blæser indtil videre i vinden, som den har gjort nu i flere år. Til fortsat skade for den lille Haller Å, der ellers er udpeget som et højt målsat gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, hvilket kræver en god økologisk tilstand og fri passage for vandrefiskene.

Kommunen har tilbudt Sangild Dambrug en erstatning på 1,3 millioner kroner, mens dambruget vil have 12,6 millioner kroner. Forskellen er så markant, at parterne i sagens natur har svært ved at nå hinanden.

Her kunne Silkeborg Kommune lære noget af Nordjyllands Amt, som efter det store iltsvind på Mariager Fjord i 1997 gik i gang med at opkøbe de både spærrende og forurenende dambrug langs især Villestrup Å. 

Det koster at have tilladt forurening i årevis.

7. september 2022

* EU-pres på Danmark

Med en helt ny lov om naturgenopretning vil EU presse Danmark til en større indsats for naturen. Den nye lov siger nemlig, at 20 procent af EU’s areal skal være naturgenoprettet i 2030. Og i 2050 skal den europæiske natur være i gunstig bevaringsstatus.

It’s a long way, hvis Danmark skal nå dette mål. Danmark er som bekendt et landbrugsland, hvor op mod to tredjedele af det samlede areal er under plov. Den nye lov er således den vigtigste for naturen, siden Habitatdirektivet blev indført i 1992.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man derfor glade for den nye lov. DN’s præsident udtaler i den anledning følgende til pressen:

– Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU.

Vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Og der er virkelig brug for radikalt nye tiltag, hvis det skal lykkes. Danmark er nemlig indehaver af den tvivlsomme ære at have Europas mindste andel af beskyttet natur. Samt et af de største arealer af intensivt dyrket land.

Biodiversiteten i Danmark er forfærdende lav og skriger på flere arter og mere variation.

7. september 2022

* Iltsvindssituationen netop nu

Flemming Højgaard Madsen rapporterer fra Limfjorden:

“Nu er snellen stukket, og aftrækkeren sidder meget løst. Skuddet kan falde når som helst.

Nu da fiskene og bunddyrene er gasset og frataget ilten, mangler muslingerne. De er i stand til at klappe skallerne sammen, så længe de har kræfter i lukkemusklen. I gennemsnit holder de økonomiske arter ud i 400 timer (ca. 16 dage).

Blåmuslinger, hjertemuslinger og østers er generelt de eneste levende organismer tilbage i Limfjorden, der er penge i. Den dag disse muslinger dør, bliver det gjort noget alvorligt ved næringsberigelsen af fjorden. Ikke før. ”Muslingeriet” med skrabning, yngelbanker og dyrkning af usædvanlig mange muslinger i vandsøjlen, røres der ikke ved. Herom senere.

I 2018 ville Jens Østergård tage mig med ud på fjorden for at sætte kasteruser i ålegræsset nær Valsted ved Nibe. Vi sejlede først ud til erhvervsfisker Olav Petersen i nærheden af Staun. Her fik jeg taget nogle gode billeder af både Olav og hans kasteruser plus pæleruser.

Ålegræsset var begyndt at drive ind i raden på pæleruserne. Når svovlbrinte fra svovlbakteriernes nedbrydning af den store mængde organisk stof opsamles i ålegræssets vækstpunkt i sedimentoverfladen, dør disse vækstpunkter. De rådner, og plantens blade flyder op i overfladen.

Vi havde inden sejladsen haft nøjagtigt det samme varme solrige og stille vejr, som vi nu har haft i 14 dage. Olav var nervøs for fiskene og ålegræsset. Han mente, at hele processen med iltsvind og bundvendinger ville starte den næste dag. På vejen hjem filmede vi røde belægninger af purpursvovlbakterier i store pletter mellem ålegræs, og et væld af frit svømmende grønalger i forrådnelse (algesuppedasen).

Der kom efterfølgende en smule blæst, så situationen stilnede lidt af. Den 10. august kom så en frelsende engel i form af en højst usædvanlig storm på denne årstid. Den ramte især Limfjorden, og pist var vandet pisket op med ilt. Aviser og fjernsyn viste en kurve over de vindhastigheder, der var blevet målt i Rønbjerg tæt på Løgstør. Kurven kan du finde på internettet.”

28. august 2022

* Limfjorden balancerer på en knivsæg

“Det kan ikke passe, at Limfjordens økologiske system skal balancere på en knivskarp æg, bare fordi landbruget skal af med gyllen fra et alt for stort husdyrbrug og et overskud af kunstgødning fra planteavlen. En stor mængde af næringsstofferne kommer fra importerede foderstoffer. For at maksimere (det skrantende) landbrugs afkast, bruges det i overdosis. At bruge importeret kunstgødning og foderstoffer er at berige oplandet med næringsstoffer, der ikke naturligt hører til området.

Hvem hitter på hvad? Landmanden eller foderstof- og gødningsfirmaerne? Det skulle vel ikke være sådan, at landmanden – der er nødt til at tage det grønne bevis på en landbrugsskole – lærer om den økonomisk bedste mængde, og ikke om den økologiske? Hvad sker der i EU, som udbetaler milliarder af euro til landbruget? Landmanden bliver generelt ikke rigere, men hvem gør så?

Limfjorden med dens store opland er et komplekst problem, vi ikke har været i stand til at løse. Limfjorden får det ikke bedre og bedre med tiden trods mange tiltag. Tværtimod. Dette til forskel fra flere andre indre farvande. Og landbruget øser gennem deres GUDP-fond millioner af skattepenge ud til fantasiprojekter, der lovprises i høje toner for at kunne ”kompensere” for landbrugets udledning af forurenet grundvand.

Selv vore universiteter er klar over den trafik og deltager gerne. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Politikerne holder sig til ”videnskaben” og slipper af den vej for yderligere tiltale.

De, der skraber muslinger på bunden af Limfjorden, holder meget lav profil i øjeblikket. De er nemlig også medskyldige i iltsvindet. Når man fjerner filtratorerne med de bundslæbende redskaber (muslingerne, børsteormene, sandorm og f.eks. søanemoner), øges bakteriernes aktivitet, og lugten af rådne æg breder sig.

I går og i dag har miljøundersøgelsesskiber “Frigg” målt bl.a. iltindhold i Limfjorden på de sædvanlige (få) stationer. Skibet har ikke forladt Limfjorden endnu. Det ligger i Skive Havn. På fredag kommer der et nyt iltsvindskort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er ingen tvivl om, at situationen er forværret yderligere i forhold til sidste fredags oversigt, og der er ingen udsigt til, at en frelsende engel vil tage en flyvetur over vandet og piske ilt i det.

Mange hilsner fra Flemming Højgaard Madsen

PS: En snelle er en ekstra aftrækker på f.eks. en jagtriffel. Der sidder altså to aftrækkere. Når man har trykket på snellen, sidder den egentlige aftrækker ”meget løs”. Den mindste påvirkning udløser slagstiften, og skuddet går. Dette øger træfsikkerheden.”

28. august 2022

* PFOS og PFAS

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum. De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer. Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Miljøminister Lea Wermelin vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

28. august 2022

* Klima-lavbundsprojekter fremmes

Naturstyrelsen har indgået en rammeaftale med fire rådgivende ingeniørfirmaer. Aftalen skal være med til at sikre en god fremdrift og proces i styrelsens klima-lavbundsprojekter.

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter i tilgift til de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal  forventes at blive i omegnen af 18.500 hektar med klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

– Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

28. august 202

* Klima-lavbundsjorde binder CO2

“Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, eksempelvis tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2.

Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde. For at opnå en høj klima-effekt skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord igen til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding.

I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet.

Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal. Lidt ligesom jordfrdelingen omkring  genslyngningen af Skjern Å.

Ovennævnte rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.”

28. august 2022

* 4% brak udskydes ikke

Hvis det står til EU, så udskydes den ellers planlagte braklægning af fire procent af landbrugsarealet til 2024. Måske længere, dersom krigen og fødevaremangelen fortsætter.

Det er Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine, der har skabt en midlertidig mangel på især korn. Ukraine er – ironisk nok sammen med den russiske aggressor – blandt verdens største producenter og eksportører af især hvede.

Dansk landbrug oplever derfor lige nu rekordhøje priser og en indtjening i særklasse. Landbruget er derfor ikke indstillet på at braklægge de oprindelige fire procent af landbrugsarealet. Som det ellers var planlagt af hensyn til klima og miljø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var selv positivt indstillet. Han ville gerne udskyde kravet om fire procent brak til 2024, hvis han kunne få alle partier i forliget bag landbrugsaftalen med. 

Men det lykkedes ham ikke. Det lykkedes således ikke Blå Blok og dansk landbrug at skyde braklægningen til hjørne, så den rekordstore indtjening i landbruget kunne fortsætte.

Det ville være “hovedløs gerning”, lød det fra Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier, der alle var og er imod en udskydning af den planlagte braklægning.

I mellemtiden havde Rasmus Prehn luftet kætterske tanker om, at den kommende kornproduktion i så fald skulle gå til menneskeføde – eksempelvis brød til Afrikas sultende befolkning. Og ikke foder til millionerne af svin i danske stalde.

Det ville Venstre slet ikke diskutere. Medlem af Folketingets Fødevareudvalg, Erling Bonnesen (V), så på TV næsten dårlig ud ved tanken om, at kornet skulle ende som menneskeføde i Afrika og ikke svinefoder i Danmark.

Kravene om braklægning er en del af den kommende EU landbrugsreform, som skal træde i kraft ved udgangen af dette år.

21. august 2022

* “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen

Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib ”Nordsøen” er nu færdigbygget og blev navngivet i Skagen den 24. august 2022. Den 27. er der åbent skib for alle interesserede.

”Nordsøen” afløser det eksisterende kontrolskib ”Vestkysten” og bliver styrelsens hidtil største skib. Nybygningen bliver således spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, fortæller Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig har fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudet, at straffen for ulovligt fiskeri skal hæves, og at der i højere grad skal konfiskeres redskaber i forbindelse med ulovligt fiskeri.

---

”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. “Nordsøen” skal afløse kontrolskibet “Vestkysten”, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. 

Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end “Vestkysten” og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser.”

Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller

---

”Nordsøen” er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. ”Nordsøen” er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nybygningen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer, og der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger til køle- og batterisystemer.

”Nordsøen” vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil ”Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

De illegale hollandske bomtrawlere går en hård fremtid i møde.

21. august 2022

* Fakta om “Nordsøen”

• ”Nordsøen” er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
• ”Nordsøen” vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
• Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
• Prisen for bygningen af ”Nordsøen” er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

21. august 2022

* Departementschef fritaget for tjeneste

Så gik den ikke længere. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard er blevet fritaget fra tjeneste. Det har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet efter indstilling fra Kompetence- og Medarbejderstyrelsen. 

Henrik Studsgaard er hjemsendt som departementschef for Miljøministeriet. Hjemsendelsen skyldes hans “væsentlige rolle” i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. En berømt eller nærmere berygtet beslutning, som blev truffet af regeringen i november 2020, da Covid-mutationer hos mink syntes ude af kontrol.

Allerede før sommerferien i år fik Henrik Studsgaard alvorlig kritik i den længe ventede beretning fra Minkkommissionen. Specielt hans deltagelse i et møde i regeringens Koordinationsudvalg, hvor han ikke rejste spørgsmålet om gyldig lovhjemmel til  beslutningen om af aflive de mange millioner mink.

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Henrik Studsgaard således, at spørgsmålet om gyldig lovhjemmel ikke var “top of mind” for ham på det nævnte møde. Men ifølge Minkkommissionen havde han som leder af ministeriet “pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”. 

Denne og andre undladelser fik Kommissionen til at nå følgende konklusion: 

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Nu har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen så anbefalet, at der indledes en disciplinærforfølgning af departementschef Studsgaard. Han skal på mere almindeligt dansk gennem et tjenstligt forhør.

En anbefaling, miljøminister Lea Wermelin har valgt at følge.

21. august 2022

* Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet

Ovennævnte og nu hjemsendte departementschef Henrik Studsgaard har tidligere gjort sig uheldigt bemærket i miljøspørgsmål.

Det skete, da han som departementschef i det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium stod på mål for den danske misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet. Han havde ikke informeret kommunerne om de ellers klokkeklare EU bestemmelser. Til benefice for landbruget.

Flere begræd derfor, at Studsgaard fulgte med over i Miljøministeriet, da dette blev adskilt fra Fødevareministeriet. At dette ministerium og den nye miljøminister fremover skulle trækkes med hans spegede fortid, hvad beskyttelsen af det danske drikkevand angik.

Enkelte medarbejdere spekulerede sågar i, at han nok var placeret i Miljøministeriet med vilje – for at sikre, at der ikke gik alt for meget miljø i det genoprettede ministerium. Til mulig skade for det landbrug, hvis interesser han tidligere havde varetaget så godt som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet.

Nu er Henrik Studsgaard så hjemsendt på grund af sin rolle i en anden og nyere sag: Minkskandalen. Det ser således ud til, at miljøets ministerium i hvert fald midlertidigt slipper for ham som departementschef.

Interesserede kan læse mere om drikkevandet i min debatbog “HAVmisBRUG” fra Forlaget Turbine. Det er kapitlet med overskriften “Et Satanisk Mesterværk”, som slutter med disse nærmest profetiske ord:

“Det skal blive interessant at følge hans fremtid i ministeriet”

Det skal det virkelig. Fortsættelse følger.

21. august 202

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv art. Fuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

Læs gerne den svenske forsker Christer Olburs indlæg fra 2017.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 registrerede overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

• Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
• Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
• Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
• Den 1. september 2021 blev der indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
• Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
• Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurener. Nej, den ligefrem gavner vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladen.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022

---

* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.

---

* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.

---

Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022

28. september 2022

* Ålegræs og genetik

Det danske ålegræs har det skidt – det amerikanske ligeledes. Begge er de jo atlantiske, og begge hører de til i stærkt befolkede områder med alt, hvad dertil hører af forurening og anden dårligdom. Klimaforandring og stigende temperaturer har også bidraget til ålegræssets tilbagegang.

I den vidtstrakte Cheaspeake Bay – det største estuarie på østkysten af USA ud for regeringsbyen Washington – har ålegræsset længe haft det skidt. Flere end 150 større vandsystemer tømmer deres forurenede vand ud i bugten, der måler mere end 300 km fra nord til syd. Med en samlet og kringlet kystlinje på imponerende 18.700 km.

Derfor har man i mange år udplantet ålegræs som erstatning for det, der er forsvundet på grund af forurening. Det startede med Virginia Institute of Marine Science (VIMS), som i 1978 påbegyndte de første forsøg med genindførelse af ålegræs. Først ved såning med frø og siden med udplantning af stiklinger. 

Millioner af stiklinger er gennem årene udplantet af ivrige skolebørn, som herved lærte mere om vand og miljø, end de nogensinde ville kunne hjemme i klasseværelset. 

Senest er man derfor også begyndt at udplante ålegræs herhjemme, hvor de nye planter imidlertid fremover må konkurrere om pladsen med regeringens mange planlagte muslingeskrabere. Ålegræs og muslingeskrab er nemlig to aldeles uforenelige størrelser. 

Ålegræsset er en sart plante, som hverken tåler skygge, skrab eller forurening. Ved iltsvind vil giftig svovlbrinte sive op til ålegræssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

Nu har svenske forskere så fundet endnu en mulig grund til ålegræssets tilbagegang: Manglende genetisk variation.

21. september 2022

* Manglende mangfoldighed

Ålegræsset Zostera marina er som udgangspunkt en landlig græsart, der i tidernes morgen har koloniseret det lave kystvand. 

Ålegræsset stammer oprindelig fra Stillehavet, hvor det stadig er udbredt på mange forskellige lokaliteter. Her vokser det sig op til 3 meter langt, hvor vort hjemlige græs sjældent bliver længere end det halve.

Fra Stillehavet indvandrede ålegræsset til Atlanterhavet via Arktis, som i perioder har været varmt nok til, at ålegræsset har kunnet overleve her og sprede sig til Atlanterhavet.

Imidlertid var det kun et fåtal genetiske varianter, som kunne tåle de barske vilkår og skiftende istider under denne indvandring. Vore dages atlantiske ålegræs udviser derfor ikke nær samme genetiske variation som det oprindelige ålegræs i Stillehavet. 

Den manglende genetiske variation i vort hjemlige ålegræs gør det mere sårbart over for ændringer i klima, saltholdighed og lysintensitet. Vort hjemlige ålegræs er kort sagt en sart sag sammenlignet med modergræsset i Stillehavet. Og derfor har græsset det svært på vore breddegrader.

Det har taget forskere i begge verdenshave 15 år at kortlægge ålegræssets DNA. I dag kan de på Göteborgs Universitet konkludere, at det er den manglende genetiske mangfoldighed mere end miljøet, der er afgørende for ålegræssets udbredelse og (mis)trivsel.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift “Proceedings of the National Academy of Sciences”. Til daglig forkortet PNAS.

21. september 2022

* De Frie Grønne Alternative

Det er snart ikke til at finde ud af eller følge med i længere:

Hvem er Frie? Hvem er Grønne? Og hvem er Alternative? Nogle er snart det ene. Snart det andet. Andre dernæst noget helt tredje.

Men alle påstår de, at de kæmper for miljøet og er de grønneste af hele flokken. Og alle frygter de stemmespild som små partier under spærregrænsen.

Nu har Grøn Alliance, som rummer det hedengangne Veganerparti, imidlertid indvilliget i en sammenlægning med resterne af grundlægger Uffe Elbæks Alternativ. Elbæk er tilbage i politik, men bedyrer selv, at han ikke stiller op til det snart kommende folketingsvalg. Forvirringen bare vokser.

Ene mand på den Alternative skanse inden for murene er lige nu MF Torsten Gejl, som har mere travlt end nogensinde. Som ene mand sidder med alle partiets ordførerskaber. 

Det er også Gejl, der nu har ansvaret for, at partiet ikke laver et gigantisk selvmål som ved sidste valg, hvor partiet i ramme alvor opstillede en storforurenende havbruger. En hjerneblødning af de helt store, som kostede partiets daværende frontfigur Christian Poll hans politiske liv. Og som gav hashtagget #exitpoll en helt ny mening.

Frie Grønne, hvor Uffe Elbæk indtil for ganske nylig slog sine folder, ønsker ikke at slå pjalterne sammen med Alternativet. De er tilsyneladende mere mellemøstlige og indvandrerorienterede end egentlig grønne, og det har nu fået Elbæk til at tage sit gode tøj og gå.

Det kunne derfor se ud, som om den grønne del af dansk politik hellere vil skyde sig selv i foden end få samme fod inden for murene ved det kommende valg. 

Trist for miljøet. Men godt for de etablerede partier, som klapper i deres små hænder.

21. september 2022

* Klimaråd, klimanøl og klimakrise

Danmark har i flere år ført sig frem som en af de grønneste og fremmeste klimanationer i verden. Vi har sågar en klimaminister, Dan Jørgensen (S), omend han ikke altid er gået i klimaets tjeneste. Helle ikke som tidligere fødevareminister.

Lige nu går det ikke ret godt med at nå regeringens ellers fornemme målsætning om en 70% reduktion af klimagasser. De gasser, der bidrager til den globale opvarmning – med CO2 som den største og methan som den stærkest virkende.

En af Dagbladet Informations dygtige journalister blev alligevel overrasket, da han under sit arbejde med regeringens forslag til den nye finanslov faldt over et ildevarslende klimabilag. Af det fremgår nemlig, at Klimarådet vil blive beskåret til en tredjedel af det hidtidige budget fra 2024 og frem.

Det hænger jo ikke ret godt sammen med regeringens store klimaambitioner. Og Klimarådet mener da også selv, at man i så fald ikke længere kan leve op til de krav, som Folketinget løbende stiller Rådet. Man vil også få svært ved at fastholde kompetent arbejdskraft, hvis der er usikkerhed om den fremtidige finansiering.

---

“Set i bagklogskabens lys skulle vi i forståelsespapiret have formuleret det skarpere, at vejen til de 70 procent skulle have været leveret i den her valgperiode. 

Og vi skulle på forhånd have konkretiseret metoderne i højere grad.”

Mai Willadsen, Enhedslisten,

Dagbladet Information

---

21. september 2022

* EL: Faste bevillinger til Klimarådet

Enhedslisten kræver nu, at der omgående findes penge til Klimarådet. At der afsættes en fast årlig pulje penge til Klimarådet i stedet for midlertidige bevillinger, der kan justeres op og ned af skiftende ministre. Det samme gør også Socialistisk Folkeparti og de Radikale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke love noget. Han er i lighed med forgængere som Lars Christian Lilleholt (V) ikke vild med Klimarådet, hvis arbejde jo netop er at forholde sig kritisk til effekten af miljøpolitiske tiltag fra regeringen.

To år i træk har Klimarådet desværre måttet konkludere, at regeringen endnu ikke har præsenteret tiltag, der kan sandsynliggøre regeringens eget mål om en 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Derved har de tilsyneladende påkaldt sig klimaministerens vrede, og derfor er de tilsyneladende blevet barberet ned til en trist tredjedel i finanslovsforslaget.

Klimarådet har siden 2020 årligt modtaget i omegnen af 25 millioner kroner til sit arbejde. Et beløb, der ifølge finanslovforslaget skal falde til 9,3 millioner i 2024, 9,1 million i 2025 og 8,9 millioner kroner i 2026. Ikke særlig klima-ambitiøst, forekommer det. 

Flere politikere har da også påpeget, at der mangler armslængde i dansk politik. At kritiserede og misfornøjede ministre ikke på denne måde skal kunne justere bevillinger til det uvildige Klimaråd op og ned.

Som det lige nu ser ud til, at klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger.

21. september 2022

* Flere kysttorsk end længe

I Sydnorge. Desværre ikke i Danmark. 

Der er efterhånden langt mellem de gode nyheder, men her kommer endelig én af slagsen: Norske lystfiskere kan her i 2022 berette om en kraftigt forøget bestand af kysttorsk på Sørlandet. 

– Der er betydeligt flere torsk i år, siger engelske Ryan Marchese, som er professionel fiskeguide i Kristiansand og på havet med kunder en stor del af året.

Han mærkede allerede fremgangen sidste år, men i år har ekkoloddet tegnet både større og flere fisk. Hans kunder har ligeledes fanget flere fisk end tidligere. De fleste er småtorsk på 30-35 cm, men også godt med fisk på 1,5-3 kg, alt afhængig af lokaliteten.

– Det virker, som om hele bestanden har fået et løft. Kystnært finder vi ofte torsk på 20-45 cm i ganske store flokke, mens vi længere ude mod åbent hav finder mange fisk på op 50-60 cm.

Min gamle kollega Ryan ved ikke, hvad fremgangen skyldes. Om det er øget tilgang af føde, ændrede strømforhold, stigende temperaturer eller andet. 

Rapporten “Krafttak for kysttorsken”, som Havforskningsinstituttet (HI) publicerede sidste år, viste imidlertid, at der fandtes unge individer af torsk på alle undersøgte områder i den ydre Oslofjord, og at en ny stærk årgang rekrutteredes til indre Skagerrak.

Samme rapport fortalte også, at torsk med dagens fiskeriforvaltning kun har ringe chancer for at vokse sig fangststore. Det vil sige større end det norske mindstemål på 40 cm.

Evan Moland, som er en af forfatterne bag rapporten, foreslår nu, at lystfiskere som Ryan går i front. Han mener således, at lystfiskerne frivilligt bør genudsætte alle torsk under 60 cm. Trods det lovbefalede mindstemål på 40 cm, som fortsat gælder erhvervsfiskerne.

Der bør ligeledes fokuseres på de totalfredede områder og trawlfrie zoner, som “Krafttak for kysttorsken” også anbefaler.

14. september 2022

* Sangen om Sangild – II

I sidste uge fokuserede vi på Leif Egholm Pedersens flere år gamle kamp med Silkeborg Kommune om Sangild Dambrug og dettes manglende tilladelse til vandindvinding fra Haller Å.

I mellemtiden er der kommet svar henvendelsen. Silkeborg Kommune skriver således:

“Der er flere årsager til, at Sangild Dambrugs vandindvindingstilladelse ikke er blevet fornyet. Én årsag er, at kommunen – rent juridisk – ikke kan meddele en ny indvindingstilladelse uden samtidig at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. 

For at kunne revurdere dambrugets miljøgodkendelse – og dermed også meddele en ny vandindvindingstilladelse – er kommunen afhængig af, at dambruget først sender oplysninger til os. Teknik- og Miljøafdelingen har i 2013 og i 2017 påbudt virksomheden at sende sådanne oplysninger til kommunen. 

På begge tidspunkter accepterede kommunen dog efterfølgende, at virksomheden ikke sendte de nødvendige oplysninger – først fordi der var usikkerhed om reglerne og dernæst fordi dambrugsejeren ønskede at sælge virksomheden. 

Udover det juridiske har det også betydning for den manglende vandindvindingstilladelse til Sangild Dambrug, at der har været mangel på ressourcer i Teknik- og Miljøafdelingen. 

Som følge af den store vækst i kommunen og deraf følgende behov for lokalplaner, byggetilladelser mm har afdelingen igennem de seneste år måttet nedprioritere opgaverne på andre områder, herunder sagsbehandling vedrørende dambrug. 

Vi har dog i år besluttet, at der snarest skal bringes orden på myndighedstilladelserne til Sangild Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har således 31. august 2022 sendt et påbudsvarsel til dambruget om at sende nødvendige oplysninger til os.”

Citat slut. Underskrevet af biolog Martin Andersen og Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, begge Silkeborg Kommune.

Utroligt, at der skulle gå så lang tid uden de lovpligtige tilladelser. Men godt, at der nu tilsyneladende kommer skred i tingene. Silkeborg Kommune har ambitioner om at blive “Danmarks Vildeste Kommune”. Fri passage for vandrefiskene ved Sangild Dambrug vil være et vigtigt skridt på vejen.

Vi følger naturligvis op på sagen her på siden.

14. september 2022

* De tre tredjedele

Svar til flere – på både Twitter og Facebook:

Der er adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med etableringen af nye muslingeanlæg. Dette gælder specielt de store industrielle Smartfarms med deres mange kilometer plastrør og net.

Ethvert muslingeopdræt  – om det så er de ekstensive linemuslinger – koncentrerer forureningen fra et stort vandområde og forurener derfor lokalt. Næringsstoffer, der ellers naturligt ville være ført bort af strømmen, tilbageholdes nu af de mange muslinger.

Kun en tredjedel af de optagne næringssalte kan fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst – ikke blot ved dyrkning, som mange tror. Muslingerne skal fjernes, hvis der også skal fjernes kvælstof.

En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i delvis fordøjet og derfor endnu mere bio-tilgængelig form. Klar til flere nye alger. Man taler her om muslingernes “mørketal”, da man kun vanskeligt kan sætte tal på merforureningen heraf.

Den sidste tredjedel deponeres som organisk forurening under eller omkring anlæggene – i form af ekskrementer, hvis nedbrydning sker under forbrug af ilt. En lokal organisk forurening, som ikke var der før muslingeopdrættet.

I lukkede fjordområder dækkes bunden under anlæggene af sort iltfrit slam med et “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå. I strømstærkt farvand fortyndes den uundgåelige forurening og flyttes  til nye områder. 

14. september 2022

* “Kulturbanker”

“Kulturbanker” er navnet på nye vandområder, som er udlagt til senere muslingeskrab. Det er områder, som har til formål dels at at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms – dels gøde jorden til et fremtidigt muslingeskrab.

Denne yngel eller “spat” udlægges på nye kulturbanker, hvor de kan vokse sig spisestore i løbet af et par år. Disse “kulturbanker” anlægges udelukkende for senere at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved – fuldstændig som ved almindeligt muslingeskrab.

Smartfarms er skrøbelige og følsomme overfor islæg og isgang. Flere rør har revet sig løs og er drevet væk. Muslingeanlæg fylder samtidig rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. 

Dette ene Smartfarm-anlæg indeholder ikke mindre end 38 km plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af både mikroplast og makroplast. Mikroplast i form af partikler slidt af rør og net under drift og høst. Makroplast i form af rør og net, som har revet sig løs og er blevet taget af strømmen. Ingen ved, hvor meget der allerede ligger på bunden rundt omkring.

Regeringen har i udkastet til sin nye havplan udlagt knap 5.000 km2 til muslingeopdræt og kulturbanker. Det svarer næsten til arealet af Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Heriblandt også Isefjorden, som nu er Next Stop for forurenende Smartfarms.

Dette areal er tiltænkt muslingeopdræt, muslingeskrab og etablering af nye kulturbanker til nyt muslingeskrab. Med dertil hørende ødelæggelser.

14. september 2022

* Iltsvind og nye næringssalte

Iltsvind fra den af kulturmuslingerne tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. Ved iltsvind sker der en proces, som kan frigive gammelt kvælstof, der ellers var deponeret sikkert i bundslammet.

Denne påførte nye lokalforurening fra linemuslinger og Smartfarms er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader nogen ny lokal forurening. Vandrammedirektivet tillader heller ikke, at man forurener ét sted og fjerner kvælstof og fosfor et andet. Forureningen skal altid fjernes direkte ved kilden.

EU tillader ikke, at man eksempelvis forurener  i åbent Kattegat med nye havbrug. Og siden fjerner næringsstoffer med muslingeanlæg i eksempelvis Mariager Fjord. Det så vi under havbrugskampen ud for Djursland, hvor den borgerlige regering ellers planlagde netop det.

Den klart negative effekt af intensive muslingefarme ses indtil videre tydeligst i Skive Fjord. Her findes der et stort antal muslingefarme, som har ligget her i flere år. Med slamlag på op mod tre meter målt under farmene.

I Skive Fjord er vandet uklart det meste af tiden, og såvel ålegræs som oprindelige muslingebanker er allerede væk eller i kraftig tilbagegang. 

I den tilstødende Lovns Bredning, hvor der ikke findes muslingefarme, er vandet derimod klart og ålegræsset frodigt. Det kan enhver konstatere ved selvsyn.

Dette endda til trods for, at Bredningen er et endnu mere lukket farvand end den tilstødende Skive Fjord. 

14. september 2022

* Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages

Den langsommelige retssag mod Hjarnø Havbrug og dets ejer, med et konfiskationskrav på ikke mindre end 190 millioner kroner, er nu på skinner igen.

Dermed er der nu håb om en snarlig afgørelse i retssagen mod Hjarnø Havbrug og ejeren bag ved Retten i Horsens. Retssagen begyndte i februar sidste år, men har ad flere omgange været udskudt. Først på grund af forsvundet bevismateriale, hvilket i sig selv er en både spændende og skræmmende historie. Og senest som følge af sygdom hos den anklagede havbruger.

Men nu kører sagen efter alt at dømme igen. I hvert fald er den berammet til genoptagelse den 4. oktober, hvor Retten i Horsens har afsat seks retsdage til forhåbentlig afslutning af den spektakulære sag.

Den drejer sig om 190 millioner ulovligt tjente kroner, der kræves konfiskeret af anklagemyndigheden. Samt 77 berømte ringbind med originalt bevismateriale, der på mystisk vis forsvandt sporløst fra Politiets varetægt. Fjernet af hvem ved ingen eller kun gerningsmanden/-mændene. 77 ringbind fylder ganske meget – i omegnen af fire hyldemeter.

Det er aldrig sket før, og forsvindingsnummeret tvang retten til helt nye afvejninger af bevismateriale. Det drejede sig pludselig om, hvorvidt et reduceret antal koncentrerede sagsmapper med kopier kunne bruges som erstatning for de originale, men nu sporløst forsvundne 77 ringbind.

Forsvaret var naturligvis hurtigt ude med krav om, at sagen jo så måtte sløjfes helt. For uden bevismateriale ingen sag. Ellers er retssikkerheden jo truet. Forsvaret ankede derfor straks sagen til Landsretten, som til alt held vurderede, at sagen godt kunne fortsætte – nu blot med et dusin ringbind fyldt med kopier som grundlag.

En spektakulær retssag uden sidestykke i Danmarkshistorien er nu forhåbentlig på vej mod sin afslutning.

7. september 2022

* Udplantning af ålegræs

Det danske ålegræs med det latinske artsnavn Zostera marina har det rigtig skidt her anno 2022. Fortidens kilometerstore ålegræsbælter er reduceret til små pletter rundt omkring på det lave vand.

I de gode gamle dage. Før vandet blev uklart af alger fra forurening med næringssalte fra land og by. Før ålegræsset blev angrebet af sygdom og revet bort af muslingeskrabere. Dengang dækkede ålegræsset de indre danske farvande på dybder helt ned til 15 meter.

Det gør ålegræsset ikke mere. I dag skal man være heldig at finde det på blot 5 meter vand. I lukkede fjorde endda sjældent dybere end 3 meter. De mange næringssalte fra landbrug og vandbrug (havbrug og dambrug) giver grobund for milliarder af alger, som skygger for lyset og kvæler ålegræsset. Inden de dør og synker til bunds, hvor de forbruger ilten i vandet.

Udplantning af nyt ålegræs til retablering af forsvundet ålegræs er ikke noget nyt. Det har man gjort i USA i flere årtier – med centrum i den store Chesapeake Bay på østkysten. Her har skoleklasser i årtier hjulpet det skrantende ålegræs på vej med udplantning af nye skud. En fysisk aktivitet med såvel et sundt pædagogisk sigte som et praktisk og nyttigt formål.

Senest har vi så taget den gode idé op herhjemme. Først i Horsens Fjord og senest i Aarhus Bugt, hvor frivillige fra Kaløvig i juli gik i gang med udplantningerne. Her blev små stiklinger af ålegræs monteret på søm med et stykke ståltråd til fastholdelse af græsset efter udplantning.

Stiklingerne udplantedes siden af dykkere på 1,5 -2,5 meter vand. Søm og ståltråd ruster hurtigt væk i det salte vand, hvorefter stiklingen forhåbentlig har fået fæste. 

Projektet, der går under navnet “Kysthjælper”, kører nu på tredje år. Det er velvilligt sponseret af VELUX-fonden, og alene i år er der udplantet flere end 12.000 stiklinger forskellige steder i landet.

Frivillige fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening samt lokale dykkerklubber har leveret arbejdskraften til det prisværdige initiativ. Forhåbentlig sker arbejdet ikke på nogle af de 5.000 km2 fjord- og havbund, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udlagt til forurenende muslingeopdræt med efterfølgende ødelæggende muslingeskrab.

Fakta: Ålegræsset er en flerårig plante, som ofte kaldes bændeltang. Dette selv om den ikke er beslægtet med tang i vandet, men med græsser på land.

Ålegræsset er en sart plante, som ikke tåler iltsvind og bundvendinger. Sker det, vil giftig svovlbrinte sive op til græssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

I gamle dage brugte man ilanddrevet ålegræs til at tække tage. Et billigt materiale, der imidlertid kunne holde i op til 200 år, inden det måtte skiftes. På Læsø kan man stadig se godt 30 huse med oprindelige tangtage, der er op til to meter tykke.

Hvor man tækker sine huse med et stråtag, tænger man sine huse med et tangtag.

7. september 2022

---

* Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42

Angående punkt 22 på Region Midtjyllands regionsrådsmøde den 24. august:

“Der er ikke nogen lov, som forbyder mig at springe ud fra Rundetårnet. Men min sunde fornuft siger mig, at det ikke er nogen god beslutning at træffe, hvis jeg gør det. 

Det samme gælder alle andre beslutninger og love. De bør krydres med en vis mængde sund fornuft. 

Hvis vores miljølove – eksempelvis jordforureningsloven – giver tilladelse til at deponere eller efterlade noget af det værst tænkelige gift vi har, i strandkanten ud til Vesterhavet og nær et af vores eftertragtede ferieområder, som vores regionsrådspolitikere vil have det.  

Så kan jeg dermed konstatere, at der ikke alene noget galt med loven, men også de politikere, som forvalter den. Der mangles sund fornuft. 

Det er jo det, som sker, når regionsrådsformand Anders Kühnau og formand for Regional Udvikling Bent Graversen siger, at de følger loven om jordforurening.

Den siger, at hvis blot giften er gravet 2-3½ m ned i sandet, udgør det ingen trussel (vurdering) for mennesker og dyr længere. Uagtet, at giften ligger nedgravet i strandkanten ud til et dybhav, hvis vandstand stiger kontinuerligt, og hvor kysten eroderes i hver storm. Men hvad med fiskene og det økosystem, som udgør havet omkring os?

Det må jo så være en regional politisk vurdering, at konsekvensen af denne vurdering først viser sig først, når giften igen kommer til syne ude på 2½ m vand – ikke engang uden for høfderne. På det tidspunkt står skaden ikke til at ændre, og det ved begge politikere.  

Det må derfor være med fuldt overlæg, at de to politikere (i regionsrådet) træffer denne beslutning og samtidig siger, at de har loven på deres side. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen 

Thyborøn”

---

* Sangen om Sangild

Leif Egholm Pedersen er pensioneret læge samt “a man with a mission”. Han har således et godt øje til den lille Haller Å, der løber gennem Silkeborg Kommune.

Den 5. august 2022 fik han på mail fra biolog Martin Andersen og som svar på sin forespørgsel at vide, at Sangild Dambrugs seneste vandindvindingstilladelse fra Haller Å var gældende til 1. juli 2015. Den var således udløbet for 7 år siden.

På hans efterfølgende spørgsmål om, hvordan man i så mange år har kunnet drive og fortsat driver Sangild Dambrug uden en vandindvindingstilladelse, svarede Martin Andersen telefonisk, “at Silkeborg Kommune skam havde planer om tiltag vedrørende dette til iværksættelse enten senere i år eller næste år”.

Leif Egholm Pedersen bad herefter om svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan kan Silkeborg Kommune som myndighed tillade, at et dambrug i årevis tager vand ind fra åen velvidende, at dambruget ingen gyldig vandindvindingstilladelse har?

Svaret blæser indtil videre i vinden, som den har gjort nu i flere år. Til fortsat skade for den lille Haller Å, der ellers er udpeget som et højt målsat gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, hvilket kræver en god økologisk tilstand og fri passage for vandrefiskene.

Kommunen har tilbudt Sangild Dambrug en erstatning på 1,3 millioner kroner, mens dambruget vil have 12,6 millioner kroner. Forskellen er så markant, at parterne i sagens natur har svært ved at nå hinanden.

Her kunne Silkeborg Kommune lære noget af Nordjyllands Amt, som efter det store iltsvind på Mariager Fjord i 1997 gik i gang med at opkøbe de både spærrende og forurenende dambrug langs især Villestrup Å. 

Det koster at have tilladt forurening i årevis.

7. september 2022

* EU-pres på Danmark

Med en helt ny lov om naturgenopretning vil EU presse Danmark til en større indsats for naturen. Den nye lov siger nemlig, at 20 procent af EU’s areal skal være naturgenoprettet i 2030. Og i 2050 skal den europæiske natur være i gunstig bevaringsstatus.

It’s a long way, hvis Danmark skal nå dette mål. Danmark er som bekendt et landbrugsland, hvor op mod to tredjedele af det samlede areal er under plov. Den nye lov er således den vigtigste for naturen, siden Habitatdirektivet blev indført i 1992.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man derfor glade for den nye lov. DN’s præsident udtaler i den anledning følgende til pressen:

– Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU.

Vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Og der er virkelig brug for radikalt nye tiltag, hvis det skal lykkes. Danmark er nemlig indehaver af den tvivlsomme ære at have Europas mindste andel af beskyttet natur. Samt et af de største arealer af intensivt dyrket land.

Biodiversiteten i Danmark er forfærdende lav og skriger på flere arter og mere variation.

7. september 2022

* Iltsvindssituationen netop nu

Flemming Højgaard Madsen rapporterer fra Limfjorden:

“Nu er snellen stukket, og aftrækkeren sidder meget løst. Skuddet kan falde når som helst.

Nu da fiskene og bunddyrene er gasset og frataget ilten, mangler muslingerne. De er i stand til at klappe skallerne sammen, så længe de har kræfter i lukkemusklen. I gennemsnit holder de økonomiske arter ud i 400 timer (ca. 16 dage).

Blåmuslinger, hjertemuslinger og østers er generelt de eneste levende organismer tilbage i Limfjorden, der er penge i. Den dag disse muslinger dør, bliver det gjort noget alvorligt ved næringsberigelsen af fjorden. Ikke før. ”Muslingeriet” med skrabning, yngelbanker og dyrkning af usædvanlig mange muslinger i vandsøjlen, røres der ikke ved. Herom senere.

I 2018 ville Jens Østergård tage mig med ud på fjorden for at sætte kasteruser i ålegræsset nær Valsted ved Nibe. Vi sejlede først ud til erhvervsfisker Olav Petersen i nærheden af Staun. Her fik jeg taget nogle gode billeder af både Olav og hans kasteruser plus pæleruser.

Ålegræsset var begyndt at drive ind i raden på pæleruserne. Når svovlbrinte fra svovlbakteriernes nedbrydning af den store mængde organisk stof opsamles i ålegræssets vækstpunkt i sedimentoverfladen, dør disse vækstpunkter. De rådner, og plantens blade flyder op i overfladen.

Vi havde inden sejladsen haft nøjagtigt det samme varme solrige og stille vejr, som vi nu har haft i 14 dage. Olav var nervøs for fiskene og ålegræsset. Han mente, at hele processen med iltsvind og bundvendinger ville starte den næste dag. På vejen hjem filmede vi røde belægninger af purpursvovlbakterier i store pletter mellem ålegræs, og et væld af frit svømmende grønalger i forrådnelse (algesuppedasen).

Der kom efterfølgende en smule blæst, så situationen stilnede lidt af. Den 10. august kom så en frelsende engel i form af en højst usædvanlig storm på denne årstid. Den ramte især Limfjorden, og pist var vandet pisket op med ilt. Aviser og fjernsyn viste en kurve over de vindhastigheder, der var blevet målt i Rønbjerg tæt på Løgstør. Kurven kan du finde på internettet.”

28. august 2022

* Limfjorden balancerer på en knivsæg

“Det kan ikke passe, at Limfjordens økologiske system skal balancere på en knivskarp æg, bare fordi landbruget skal af med gyllen fra et alt for stort husdyrbrug og et overskud af kunstgødning fra planteavlen. En stor mængde af næringsstofferne kommer fra importerede foderstoffer. For at maksimere (det skrantende) landbrugs afkast, bruges det i overdosis. At bruge importeret kunstgødning og foderstoffer er at berige oplandet med næringsstoffer, der ikke naturligt hører til området.

Hvem hitter på hvad? Landmanden eller foderstof- og gødningsfirmaerne? Det skulle vel ikke være sådan, at landmanden – der er nødt til at tage det grønne bevis på en landbrugsskole – lærer om den økonomisk bedste mængde, og ikke om den økologiske? Hvad sker der i EU, som udbetaler milliarder af euro til landbruget? Landmanden bliver generelt ikke rigere, men hvem gør så?

Limfjorden med dens store opland er et komplekst problem, vi ikke har været i stand til at løse. Limfjorden får det ikke bedre og bedre med tiden trods mange tiltag. Tværtimod. Dette til forskel fra flere andre indre farvande. Og landbruget øser gennem deres GUDP-fond millioner af skattepenge ud til fantasiprojekter, der lovprises i høje toner for at kunne ”kompensere” for landbrugets udledning af forurenet grundvand.

Selv vore universiteter er klar over den trafik og deltager gerne. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Politikerne holder sig til ”videnskaben” og slipper af den vej for yderligere tiltale.

De, der skraber muslinger på bunden af Limfjorden, holder meget lav profil i øjeblikket. De er nemlig også medskyldige i iltsvindet. Når man fjerner filtratorerne med de bundslæbende redskaber (muslingerne, børsteormene, sandorm og f.eks. søanemoner), øges bakteriernes aktivitet, og lugten af rådne æg breder sig.

I går og i dag har miljøundersøgelsesskiber “Frigg” målt bl.a. iltindhold i Limfjorden på de sædvanlige (få) stationer. Skibet har ikke forladt Limfjorden endnu. Det ligger i Skive Havn. På fredag kommer der et nyt iltsvindskort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er ingen tvivl om, at situationen er forværret yderligere i forhold til sidste fredags oversigt, og der er ingen udsigt til, at en frelsende engel vil tage en flyvetur over vandet og piske ilt i det.

Mange hilsner fra Flemming Højgaard Madsen

PS: En snelle er en ekstra aftrækker på f.eks. en jagtriffel. Der sidder altså to aftrækkere. Når man har trykket på snellen, sidder den egentlige aftrækker ”meget løs”. Den mindste påvirkning udløser slagstiften, og skuddet går. Dette øger træfsikkerheden.”

28. august 2022

* PFOS og PFAS

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum. De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer. Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Miljøminister Lea Wermelin vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

28. august 2022

* Klima-lavbundsprojekter fremmes

Naturstyrelsen har indgået en rammeaftale med fire rådgivende ingeniørfirmaer. Aftalen skal være med til at sikre en god fremdrift og proces i styrelsens klima-lavbundsprojekter.

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter i tilgift til de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal  forventes at blive i omegnen af 18.500 hektar med klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

– Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

28. august 202

* Klima-lavbundsjorde binder CO2

“Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, eksempelvis tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2.

Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde. For at opnå en høj klima-effekt skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord igen til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding.

I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet.

Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal. Lidt ligesom jordfrdelingen omkring  genslyngningen af Skjern Å.

Ovennævnte rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.”

28. august 2022

* 4% brak udskydes ikke

Hvis det står til EU, så udskydes den ellers planlagte braklægning af fire procent af landbrugsarealet til 2024. Måske længere, dersom krigen og fødevaremangelen fortsætter.

Det er Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine, der har skabt en midlertidig mangel på især korn. Ukraine er – ironisk nok sammen med den russiske aggressor – blandt verdens største producenter og eksportører af især hvede.

Dansk landbrug oplever derfor lige nu rekordhøje priser og en indtjening i særklasse. Landbruget er derfor ikke indstillet på at braklægge de oprindelige fire procent af landbrugsarealet. Som det ellers var planlagt af hensyn til klima og miljø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var selv positivt indstillet. Han ville gerne udskyde kravet om fire procent brak til 2024, hvis han kunne få alle partier i forliget bag landbrugsaftalen med. 

Men det lykkedes ham ikke. Det lykkedes således ikke Blå Blok og dansk landbrug at skyde braklægningen til hjørne, så den rekordstore indtjening i landbruget kunne fortsætte.

Det ville være “hovedløs gerning”, lød det fra Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier, der alle var og er imod en udskydning af den planlagte braklægning.

I mellemtiden havde Rasmus Prehn luftet kætterske tanker om, at den kommende kornproduktion i så fald skulle gå til menneskeføde – eksempelvis brød til Afrikas sultende befolkning. Og ikke foder til millionerne af svin i danske stalde.

Det ville Venstre slet ikke diskutere. Medlem af Folketingets Fødevareudvalg, Erling Bonnesen (V), så på TV næsten dårlig ud ved tanken om, at kornet skulle ende som menneskeføde i Afrika og ikke svinefoder i Danmark.

Kravene om braklægning er en del af den kommende EU landbrugsreform, som skal træde i kraft ved udgangen af dette år.

21. august 2022

* “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen

Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib ”Nordsøen” er nu færdigbygget og blev navngivet i Skagen den 24. august 2022. Den 27. er der åbent skib for alle interesserede.

”Nordsøen” afløser det eksisterende kontrolskib ”Vestkysten” og bliver styrelsens hidtil største skib. Nybygningen bliver således spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, fortæller Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig har fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudet, at straffen for ulovligt fiskeri skal hæves, og at der i højere grad skal konfiskeres redskaber i forbindelse med ulovligt fiskeri.

---

”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. “Nordsøen” skal afløse kontrolskibet “Vestkysten”, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. 

Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end “Vestkysten” og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser.”

Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller

---

”Nordsøen” er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. ”Nordsøen” er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nybygningen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer, og der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger til køle- og batterisystemer.

”Nordsøen” vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil ”Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

De illegale hollandske bomtrawlere går en hård fremtid i møde.

21. august 2022

* Fakta om “Nordsøen”

• ”Nordsøen” er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
• ”Nordsøen” vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
• Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
• Prisen for bygningen af ”Nordsøen” er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

21. august 2022

* Departementschef fritaget for tjeneste

Så gik den ikke længere. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard er blevet fritaget fra tjeneste. Det har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet efter indstilling fra Kompetence- og Medarbejderstyrelsen. 

Henrik Studsgaard er hjemsendt som departementschef for Miljøministeriet. Hjemsendelsen skyldes hans “væsentlige rolle” i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. En berømt eller nærmere berygtet beslutning, som blev truffet af regeringen i november 2020, da Covid-mutationer hos mink syntes ude af kontrol.

Allerede før sommerferien i år fik Henrik Studsgaard alvorlig kritik i den længe ventede beretning fra Minkkommissionen. Specielt hans deltagelse i et møde i regeringens Koordinationsudvalg, hvor han ikke rejste spørgsmålet om gyldig lovhjemmel til  beslutningen om af aflive de mange millioner mink.

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Henrik Studsgaard således, at spørgsmålet om gyldig lovhjemmel ikke var “top of mind” for ham på det nævnte møde. Men ifølge Minkkommissionen havde han som leder af ministeriet “pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”. 

Denne og andre undladelser fik Kommissionen til at nå følgende konklusion: 

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Nu har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen så anbefalet, at der indledes en disciplinærforfølgning af departementschef Studsgaard. Han skal på mere almindeligt dansk gennem et tjenstligt forhør.

En anbefaling, miljøminister Lea Wermelin har valgt at følge.

21. august 2022

* Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet

Ovennævnte og nu hjemsendte departementschef Henrik Studsgaard har tidligere gjort sig uheldigt bemærket i miljøspørgsmål.

Det skete, da han som departementschef i det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium stod på mål for den danske misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet. Han havde ikke informeret kommunerne om de ellers klokkeklare EU bestemmelser. Til benefice for landbruget.

Flere begræd derfor, at Studsgaard fulgte med over i Miljøministeriet, da dette blev adskilt fra Fødevareministeriet. At dette ministerium og den nye miljøminister fremover skulle trækkes med hans spegede fortid, hvad beskyttelsen af det danske drikkevand angik.

Enkelte medarbejdere spekulerede sågar i, at han nok var placeret i Miljøministeriet med vilje – for at sikre, at der ikke gik alt for meget miljø i det genoprettede ministerium. Til mulig skade for det landbrug, hvis interesser han tidligere havde varetaget så godt som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet.

Nu er Henrik Studsgaard så hjemsendt på grund af sin rolle i en anden og nyere sag: Minkskandalen. Det ser således ud til, at miljøets ministerium i hvert fald midlertidigt slipper for ham som departementschef.

Interesserede kan læse mere om drikkevandet i min debatbog “HAVmisBRUG” fra Forlaget Turbine. Det er kapitlet med overskriften “Et Satanisk Mesterværk”, som slutter med disse nærmest profetiske ord:

“Det skal blive interessant at følge hans fremtid i ministeriet”

Det skal det virkelig. Fortsættelse følger.

21. august 202

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv art. Fuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

Læs gerne den svenske forsker Christer Olburs indlæg fra 2017.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 registrerede overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

• Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
• Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
• Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
• Den 1. september 2021 blev der indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
• Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
• Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurener. Nej, den ligefrem gavner vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladen.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022

---

* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.

---

* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.

---

Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022

---

---

Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.

---

2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95