Skotske laks i royale omgivelser

Skotland er et vidunderligt sted – om man så er til whisky eller laks.
Begge dele er der rigeligt af i det skotske højland, hvis rene vand fra de vidtstrakte heder er lige så velegnet til at opfostre laks i som til at lave whisky af. Brunt som te er det i begge tilfælde – og klart på samme tid.

For nogle år siden var jeg inviteret med til Skotland af DR2, som skulle lave en trilogi af programmer i den skotske natur. Den oprindelige idé var at lave en moderne udgave af klassikeren over alle klassikere i fiskelitteraturen: Izaak Walton’s udødelige “Den Fuldkomne Fisker”. Her mødes en fisker, en jæger og en falkoner på en landevejskro, hvor de søger at overbevise hinanden om, at netop deres sport er den fineste og bedste.

Jeg var fiskeren, der i første program skulle fiske laks i den berømte River Dee, hvor A.H.E.Wood i sin tid opfandt det moderne laksefluefiskeri med flydeline. I sandhed en tung arv at løfte for en træt dansker med feber og halsbetændelse…

Hele den første dag gik da også uden det mindste hug – trods horder af farvede laks, der sprang foran og bag mig – sågar også over linen. Men hugge ville de ikke. Jeg havde kun to fiskedage, så det så ikke godt ud.

Med slet skjult fryd døbte falkoneren derfor programmet “Den gode, den onde og ham, der ikke fangede noget”. Han var naturligvis selv den gode, mens jægeren, der skød og dræbte alt, lige så naturligt var den onde.

Så ville skæbnen imidlertid, at jeg fangede en laks på andendagen – sågar med kameraet kørende, da laksen huggede. Skæbnen ville også, at falkonerens højt besungne fugle overhovedet ikke ville lette, da det var hans tur til at vise flag. Trods hurtigt flyvende ryper i alle såter ville falkene ikke over hegnspælshøjde, da først kameraerne rullede. Ren fiasko.

Med slet skjult fryd omdøbte fiskeren derfor programmet – til “Den Gode, den onde og ham, hvis fugle ikke ville flyve”.

Hybris og Nemesis på bedste og mest pædagogiske vis!

Steen Ulnits

tray