Rusland

slideshow

Rusland er en enorm nation, hvor solen altid står op et eller andet sted i riget. Fra øst til vest spænder Rusland således ikke færre end 11 tidszoner og 8.700 kilometer.

Geografisk og fiskemæssigt kan man dele Rusland op i tre zoner: Vest for Uralbjergene, hvor fiskene er de samme som herhjemme – med laks (Salmo salar) og ørreder (Salmo trutta) som de mest interessante sportsfisk. Langs hele polkalotten af Rusland forekommer rødingen (Salvelinus alpinus) hyppigt i de kystnære områder.

14825-101

Øst for Uralbjergene, hvor det er den gigantiske taiga, der dominerer landskabet. Her er det den store taimen (Hucho taimen – en slægtning til donaulaksen) og den lille lenok (Brachymystax lenok) som står for underholdningen. Spredt over store dele af det mægtige indre lever også stærke bestande af stør, maller, gedder, aborrer, sandarter og alskens fredfisk.

Og så er der endelig stillehavskysten, hvor det vrimler med de selvsamme steelheads (Onchorhynchus mykiss) og fem arter stillehavslaks, som vi finder i Nordvestamerika på den anden side af det gigantiske Stillehav.

Man kan således uden overdrivelse påstå, at der er uanede fiskemuligheder i Rusland. Desværre er afstandene dog så store, at det ofte er forbundet med massive logistiske  vanskeligheder at nå frem til de bedste fiskevande. Uden fly eller helikopter går det bare ikke.

Sproget er en anden barriere, der gør Rusland til et spændende land at være fisketurist i. Det er langt fra alle russere, der forstår endsige taler engelsk…

Steen Ulnits

Klik her for at se slideshow fra Rusland

 Klik her og hør/download podcast fra Rusland

tray