Tag-arkiv: Alling Å

Nordic Waste update

Det er nu snart et år siden, at jorden i Ølst Bakker satte sig i skred og tog retning mod landsbyen Ølst få kilometer syd for Randers.

Der er sket rigtig meget siden den hårde fødsel i det østjyske bakkeland. Journalister fra såvel indland som udland er valfartet hertil for ved selvsyn at se den selvskabte katastrofe udfolde sig i slow motion.

Det kan være svært at følge med i de mange ting og tiltag, der er sket. Jeg har derfor efter bedste evne forsøgt at sammenfatte de vigtigste hændelser i en samling korte indslag, der blev bragt daglig i en uge. Jeg har samlet dem alle i denne artikel og opgraderet lidt.

Følg gerne med på rejsen. Det er jo dig, læseren, der kommer til at betale. Dig, mig og i sidste ende miljøet.

Der tales kriseberedskab som aldrig før. Vi skal nu opbygge lagre til tre dage uden vand, mad og strøm. Vi skal forberede os på det værste, siger regeringen, mens den sender de første af flere gamle danske F-16 fly til fronten i Ukraine. Alt imens Rusland optrapper deres asymmetriske krigsførelse på fronter, vi måske slet ikke kender til. Endnu da.

I tilfælde hvor Danmark rammes af større kriser og hændelser som eksempelvis ekstremt vejr, brand, eksplosioner, strømafbrydelser, ulykker eller angreb, træder “Den Nationale Operative Stab” sammen for at styre og koordinere den operative indsats på tværs af myndighederne.

National krisestyring

Staben, der i daglig tale går under navnet NOST’en, ledes af Rigspolitiet og består ud over dette af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Andre myndigheder kan indkaldes efter behov.

NOST-medlemmerne mødes fysisk flere gange i døgnet både før, under og efter en hændelse. Her forbereder og koordinerer man den operative indsats på nationalt niveau, indtil beredskabet forhåbentlig kan reduceres og vende tilbage til normale tilstande.

Vor moderne verden vrimler med mere eller mindre relevante forkortelser. Sideløbende med, at myndighedernes operative beredskab træder sammen i NOST, træder de samme myndigheder sammen i Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab, forkortet DCOK.

DCOK understøtter NOST ved at koordinere kommunikationsindsatsen på tværs af myndighederne. Formålet er at sikre, at “koordinerede handlingsanvisende informationer om hændelsen” hurtigst muligt bliver videregivet til befolkningen og medierne. Formfuldendt formuleret.

NOST’en klarede mosten

NOST’en blev oprettet af regeringen i 2005 i forbindelse med tsunamien i Thailand og som en del af forsvarsforliget. NOST og DCOK afholder jævnligt øvelser for at træne den nationale krisestyring, men samles typisk også flere gange om året ved virkelige hændelser.

NOST’en blev senest indkaldt ved årsskiftet 23/24, hvor det store jordskred ved Nordic Waste var begyndt, og man endnu ikke kendte til konsekvenserne af det videre forløb. Jordskreddet var det hidtil største af sin slags i Danmark, hvorfor man ikke havde nogen erfaring at trække på.

De værste skrækscenarioer fra COWI lød dengang, at hele landsbyen Ølst kunne blive dækket af et fem meter tykt mudderlag med et ukendt indhold af giftige stoffer fra fabriksgrunden.

Heldigvis gik det ikke så galt. Og heldigvis kunne NOST’en få måneder senere lukke og slukke. Jorden var med den aftagende nedbør faldet til ro af sig selv. Måske – måske ikke hjulpet på vej af kommunens mange og tunge maskiner. Det fremstår ikke helt klart.

Tilbage stod og står dog et gigantisk oprydningsarbejde til flere hundrede millioner kroner. En udgift, Randers Kommune kan risikere at stå alene tilbage med og skulle afdrage på i flere år fremover.

“Klimafonden”

I de første dage efter jordskreddet var der bud efter ejeren af skandalefabrikken Nordic Waste, som jo var stukket af fra det hele og havde efterladt mudderet skridende og Ølst-borgerne i farezonen.

Ejeren Torben Østergaard-Nielsen (TØN) var og er stadig god for mange milliarder kroner, som han har tjent primært ved handel med brændstof. Noget af det solgt til russisk militær trods internationale sanktioner. Med millionbøder som resultat.

Der var således store forventninger til, at TØN naturligvis ville punge ud med penge til oprydningen efter hans egen virksomhed. Pengene havde han jo. På det tidspunkt anslog COWI, at det i værste fald kunne koste mere end 2 milliarder kroner at rydde op efter jordskreddet.

Men Randers Kommune havde gjort regning uden vært. TØN lod i (u)tide sin virksomhed Nordic Waste gå konkurs og overlod dermed regningen til kommunen. Denne mente bestemt, at staten i så fald måtte træde ind og betale regningen. Men nej. Den forvanskede og fordanskede udgave af Miljøskadeloven havde spillet fallit. Det havde den ikke taget højde for.

TØN erklærede dog kort efter, at hans virksomhed USTC ville etablere en såkaldt “klimafond” på 100 millioner kroner som plaster på såret. Af dem skulle de 50 millioner gå direkte til berørte naboer og lodsejere.

“Sagen i Ølst har anskueliggjort, at klimaforandringerne er store, og at vi ikke har den nødvendige viden til at forudse konsekvenserne.”

“Hvordan pengene bedst gør en forskel, besluttes i en tæt dialog med de berørte beboere.”

Torben Østergaard-Nielsen, USTC

TØN påstod hermed, at det hele var klimaets skyld. Efteråret 2023 havde jo ganske rigtigt været ekstremt vådt og budt på nye rekorder i regn, hvilket havde sat ekstra skub i jordskreddet.

Men kigger man blot nogle få årtier tilbage, da vil man se, at de nuværende nedbørsmængder er naturlige variationer i en helt forudsigelig fremskrivning af data. Prognoserne har længe vist, at det vil komme til at regne mere og mere i takt med det stedse varmere klima.

Den megen regn bør eller burde derfor ikke komme bag på nogen politiker, embedsmand eller fabriksejer. Ejheller, at denne udvikling ufortrødent fortsætter. Med mere og mere regn.

Det er en aldeles naturlig og helt uundgåelig konsekvens af den globale opvarmning: At varmere luft kan indeholde mere fugt, som vil resultere i mere regn og mindre stabilt vejr. Det er ikke raketvidenskab. Det er målbare kendsgerninger.

Den nationale institution GEUS kom efterfølgende til en noget anden konklusion end Torben Østergaard-Nielsen og USTC. GEUS konkluderede nemlig – baseret på detaljerede luftfotos – at jordskreddet i Ølst Bakker ved Nordic Waste var startet langt tidligere. Og at den megen regn blot havde accelereret en allerede igangværende proces.

GEUS kom til verden i 1995, da man fusionerede Danmarks Geologiske Undersøgelser (DGU) med Grønlands Geologiske undersøgelser (GGU). GEUS har rådgivet og vejledt det danske rige siden 1888.

Tre vrede ministre

Torben Østergaard-Nielsens “klimafond” blev mødt med skepsis af borgerne i Ølst, som mere end et halvt år senere stadig ikke har fået udbetalt en krone fra fonden. De kan ikke længere tage lån i deres huse, hvis værdi er styrtdykket efter katastrofen.

For hvem vil købe et hus på en grund, der risikerer at være fyldt med giftige stoffer fra Nordic Waste. På et underlag, der risikerer at skride yderligere, hvis det fortsætter med at regne?

“Jeg bliver provokeret af, at virksomheden ikke bidrager til at hjælpe. Det er svært at takke Nordic Waste, for de har ikke hjulpet til. Det er alle mulige andre, der forsøger at stoppe denne katastrofe, vi står midt i.”

Det sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun sammen med miljøminister Magnus Heunicke og justitsminister Peter Hummelgaard besøgte katastrofeområdet først i 2024. Justitsministeren fandt det efterfølgende dybt provokerende at kalde fonden en klimafond:

“Fonden er et skammeligt forsøg på at vise, at man gør noget. Noget, vi som regering og politikere overhovedet ikke vil acceptere”.

Hummelgaard havde dog ikke noget alternativt bud på, hvad regeringen så vil gøre i stedet. Han sluttede derfor af med følgende opsang til milliardvirksomheden USTC, der ejer Nordic Waste:

“Jeg synes, det vil være det rigtige at gøre, hvis folk fra ejerkredsen stiller sig frem og svarer på spørgsmål i stedet for at gemme sig bag deres store formuer og flotte biler.”

Det var, hvad de socialdemokratiske ministre på landsdækkende TV havde at byde ind med. Og desværre kunne miljøminister Magnus Heunicke ikke garantere, at regningen for oprydningen efter jordskreddet ikke i sidste ende ville ende hos skatteyderne.

Den danske implementering af Miljøansvarsloven fra EU har nemlig ikke hold i den virkelige verden. I henhold til gældende dansk lovgivning blot kan lukke sin virksomhed ned, stikke af og efterlade ansvaret til alle andre.

Efterfølgende faldt jordskreddet heldigvis til ro, og NOST’en kunne trække sig tilbage i god ro og orden. Den værste katastrofe var redet af. Nu ventede og venter kun et gigantisk tovtrækkeri om, hvem der har ansvaret, og hvem der skal betale regningen.

Cirkusrevyen 2024 har netop haft et indslag om miljøminister Magnus Heunicke, der kalder sig selv for “Havets Minister”. Det er nok et kig og et skævt smil værd:

“En meget ærlig miljøminister. Han lover kun det, han holder.”

Bjarne Hansen, Facebook-gruppen FjernGiften

Miljøministeren lovede dog efterfølgende, at Randers Kommune vil kunne låne 375 millioner til oprydningen. Dette i tilgift til de godt 200 millioner, kommunen allerede har modtaget. Men ikke noget om på hvilke betingelser.

Allerseneste melding fra kommunen lyder heldigvis, at regningen samlet kun vil løbe op i 300 millioner kroner. I så fald er der 75 millioner tilbage af lånetilsagnet fra miljøministeren. Til en forsømt ældrepleje, nedslidte skoler, huller i asfalten og til at klimasikre flodbyen Randers mod en vådere fremtid.

Vandet står allerede i kældrene i Toldbodgade, hvor man derfor gerne så Tange Sø tømt. Hele ådalen heroppe vil med en tømt Tange Sø kunne fungere som buffer i perioder med ekstrem nedbør og spare mange kældre i Randers for kostbare vandskader. Og dem vil der komme mange flere af i takt med de stigende nedbørsmængder.

Borgmester Torben Hansen (S) har imidlertid tidligere blokeret for en tømning af Tange Sø – uden anden baggrund, end at han på det tidspunkt gerne ville være gode venner med sine borgmesterkollegaer længere opstrøms langs Gudenåen. Dem var han nemlig også blevet formand for, og de var glade for Tange Sø.

I sidste ende er det miljøminister Magnus Heunicke, der skal afgøre Tange Søs skæbne. Hvis ikke den Grønne Trepart overtager også denne opgave fra ham. De lovede 375 millioner til oprydning efter Nordic Waste er imidlertid lånte penge, der jo skal betales tilbage på et tidspunkt.

Måske over mange år og med en forhøjet skatteprocent, som det var tilfældet med Brixtofte-skandalen i Farum.

Men fortsætter vandet med at stige, skal der handles nu og ikke senere.

For giftigt til at undersøge

Borgerne i landsbyen Ølst er berettiget bekymrede for deres helbred efter lang tids eksponering for giftige stoffer fra naboen Nordic Waste.

Ikke mindst det sidste års hektiske aktivitet med transport af giftig microfiller fra Aalborg Portland og ud til fabriksgrunden i Ølst har spredt store mængder giftigt støv ud over landskabet og landsbyen. Lastvogne i hundredvis kørte da i noget nær døgndrift det giftige hvide materiale ind på fabriksgrunden og læssede det af her.

Desværre helt uden at overholde de foreskrifter, der ellers gælder transport og opbevaring af et farligt stof som microfiller med et højt indhold af diverse tungmetaller og andre miljøgifte. Arbejdet skal ifølge forskrifterne ske iført både åndedrætsværn og beskyttelsesdragt, og microfilleren skal opbevares i lukkede systemer under tag. Den er stærkt basisk og må slet ikke komme i kontakt med vand.

Der var i perioder hvidt støv overalt. På veje og stier, træer og buske. Man vidste endnu ikke, hvad støvet bestod af. Blot at det klistrede, når det blev vådt. Hvad det jo netop ikke måtte blive. Man vidste endnu ikke, at det indeholdt store mængder giftige stoffer.

Den erkendelse kom først for alvor, da nabokommunerne nægtede at modtage jord fra Nordic Waste, som de ellers havde fået oplyst blot var “lettere forurenet”.

Den hvide microfiller måtte derfor ikke transporteres på åbne lastvogne, som det åbenlyst skete i 2023. Store mængder støv blæste dengang af vognene og lagde sig som et fedtet lag på vegetation og asfalt. Det var så grelt, at Nordic Waste på et tidspunkt måtte bekoste regelmæssig maskinfejning af Gammel Århusvej ved indkørslen til fabrikken. Mens Gammel Århus Vej stadig eksisterede.

Ingen af sikkerhedsforskrifterne blev tilsyneladende overholdt, og store mængder hvidt støv blev af vind og vejr spredt over det omkringliggende landskab og nabobyen Ølst, der ligger på den anden side af vejen – ret over for fabriksgrunden.

Nu frygter borgerne i Ølst så, at de er blevet udsat for sundhedsfarlig forurening. Af dem selv, deres børn og omgivelserne. En forurening med miljøfremmede stoffer, hvis effekt måske først viser sig om nogle år, når alt er glemt og de første symptomer så småt er begyndt at vise sig.

Det har vi set flere steder i både indland og udland.

Sundhedsundersøgelse nu

Borgerne i Ølst vil derfor gerne undersøges nu. De vil gerne vide, om de kan blive boende med deres børn. Eller om de snarest muligt skal søge væk fra området. Randers Kommune har derfor kontaktet Region Midt og Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på en mulig sundhedsundersøgelse.

Randers Kommune beklagede sig efterfølgende og i en pressemeddelse over, at hverken kommunen selv, Region Midtjylland eller Styrelsen for Patientsikkerhed kan eller vil udføre en sundhedsundersøgelse i Ølst. Man nøjes derfor med at “oprette en sag i kommunens sundhedsudvalg”. Som om det skulle kunne løse problemet.

Andet kan Randers Kommune ikke gøre, siger kommunen selv, der i tilfælde af en undersøgelse jo også vil skulle betale udgifterne hertil. Det lokale medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, mener derfor, at det er ministerens ansvar at sørge for, at “alle borgere får et gennemgribende sundhedstjek.” Hvis nu ikke kommunen vil eller kan.

Indtil videre har lokale borgere kun haft den mulighed, at de henvender sig til deres egen læge, hvis de føler sig syge eller mærker symptomer. Lægen har så kunnet give dem en henvisning til Arbejdsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital for mulig videre undersøgelse.

Jan Kristian Jensen, som repræsenterer den nyetablerede borgerforening i Ølst, er ikke tilfreds eller imponeret:

“Det er sikkert rigtigt, at Randers Kommune ikke kan gøre andet, men vi er bare bekymret for vor egen sikkerhed. Vi ser det blive forhalet, og vi bliver kastet rundt i systemet. Der er ingen, der tager ansvar.”

Jan Kristian Jensen, Ølst Borgerforening

Ingen myndigheder eller virksomheder magter eller ønsker at tage ansvar for en sundhedsundersøgelse. Angiveligt fordi jorden er så forurenet med så mange ukendte stoffer, man slet ikke kender tilstedeværelsen eller konsekvenserne af. Og da slet ikke den mulige cocktail-effekt af stofferne.

Det burde imidlertid være ganske enkelt at tage udgangspunkt i den hvide microfiller, som i flere måneder blæste ud over landskabet. Aalborg Portland ved jo præcis og kan fortælle, hvad den indeholdt af tungmetaller og miljøgifte. De har jo selv produceret microfilleren. De stoffer kunne man jo starte med at undersøge borgerne i Ølst for.

Alt det burde Randers Kommune naturligvis have undersøgt, inden kommunen udstedte miljøgodkendelse til Nordic Waste tilbage i 2017. Havde man så efterfølgende også udført kontrolbesøg, havde man været langt bedre stillet. Da kunne jordskreddet helt have været undgået.

Men det er en helt anden sag. En helt anden problemstilling.

Randers Kommune undersøger sig selv igen

For nylig var der atter fokus på Randers Kommune i Folketinget. Partiernes miljøordførere havde sat hinanden stævne for at diskutere Randers og kommunens rolle i skandalen omkring Nordic Waste og jordskreddet her.

Randers Kommune var som tidligere nævnt hurtigt ude efter jordskreddet – med en advokatundersøgelse bestilt og betalt af kommunen selv. Ikke overraskende konkluderede den, at der ikke var noget at klandre Randers Kommune for.

– Håndteringen af sagen er til et 7-tal, udtalte borgmester Torben Hansen (S) selv ved den lejlighed. Men ikke noget om på hvilken skala. Den gamle 13-skala måske?

Siden er der dog kommet oplysninger frem, som stiller store spørgsmålstegn ved dels kommunens egen håndtering af sagen – dels udformningen af miljøskadeloven og miljøansvarsloven. Disse viste sig efterfølgende uanvendelige i sager som Nordic Waste, hvor ejerne blot kunne vælge en frivillig konkurs og så lade kommunen hænge på den efterfølgende oprydning til en halv milliard kroner.

Det er skæbnens ironi, at borgmester Torben Hansen som daværende folketingsmedlem og miljøpolitisk ordfører for Socialdemokratiet selv var med til at vedtage miljøskadeloven tilbage i 2008. Trods ellers skarpe protester fra juridiske eksperter i miljøret som Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse.

Nu har Randers Kommune så bebudet en helt ny undersøgelse af sig selv. I tilgift til den oprindelige, der i store træk frikendte kommunen. Det er et flertal i byrådet, som har ønsket en ny undersøgelse. Lokalpolitikerne vil her fokusere på, hvorvidt byråd, borgmester, kommunaldirektør og ledende medarbejdere i forvaltningen har levet op til deres ansvar.

Denne den anden interne undersøgelse skal ligge færdig senest den 31. maj 2025. Nick Zimmermann, der tidligere har siddet i Randers Byråd for Dansk Folkeparti, er nu i Folketinget. Herfra skal han være med til at definere den nye advokatundersøgelse. Zimmermann er helt klar i spyttet med hensyn til den første undersøgelse, som kommunen selv bestilte og betalte:

“Den er ikke det stykke papir værd, som den er skrevet på.

Vi skal have fundet ud af, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor byrådsmedlemmerne ikke har fået noget at vide om, hvor galt det stod til.

Vi skal finde ud af, hvad borgmesterkontoret, direktionsgangen og miljøafdelingen har vidst.”

Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti

Såvidt Nick Zimmermann, der som tidligere byrådsmedlem er godt bekendt med forholdene internt i Randers Kommune. Fortalt til TV2 Østjylland, der som lokal TV-station var tidligt ude med dækning af jordskreddet.

Randers Kommune er selv omhyggelig med at understrege, at der ikke er lovhjemmel til mundtlige afhøringer i den kommende undersøgelse. Kun gennemgang af skriftligt materiale – hvis noget sådant altså foreligger.

Ganske bekvemt. Efter jordskreddet kom det jo frem, at kommunen slet ikke havde udarbejdet rapporter efter kontrolbesøg – hvis man overhovedet havde foretaget sådanne. Man havde i stedet gendigtet rapporterne på bagkant, da manglen blev opdaget og påpeget.

Folketinget kræver uvildig undersøgelse

Langt mere omfattende bliver den uvildige advokatundersøgelse, som Folketinget er i færd med at udforme. Landspolitikerne skal her fastlægge et kommissorium for, hvad den uvildige undersøgelse skal omfatte, men der arbejdes med to spor:

Dels skal et eksternt udvalg se på en kommende revision af den miljøskadelov, hvis forvanskede og fordanskede udgave jo viste sig ikke at fungere i praksis. Den tillader nemlig forurenere bekvemt at tørre ansvaret af på myndighederne med et enkelt penselsstrøg. De skal blot erklære sig konkurs og lukke deres skadeforvoldende virksomheder. Herefter er de selv fri for yderligere ansvar.

Den nye og forhåbentligt uvildige undersøgelse skal også fokusere på Randers Kommunes egen rolle i den komplicerede sag.

Her vil der især være fokus på de manglende kontrolbesøg og rapporter samt de åbenlyst mangelfulde miljøgodkendelser, som Randers Kommune tidligt gav til Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S – begge nu ejet af USTC koncernen og milliardæren Torben Østergaard Nielsen. Blandt spørgsmålene vil være:

Lever miljøgodkendelserne op til lovens krav?
Har kommunen kontrolleret, om kravene nu også blev opfyldt?
Var der “vel kammeratlige” forhold mellem Nordic Waste og Randers Kommune?
Hvorfor sad man overhørigt, at lokale borgere og bekymrede byrådsmedlemmer tidligt påpegede risikoen for kommende jordskred?

Plus mange flere spørgsmål. Der vil være fokus på miljøgodkendelser tilbage til 2017, hvor aktiviterne i Ølst Bakker blev påbegyndt af de nævnte virksomheder, og frem til jordskredet og den efterfølgende nedlukning af Nordic Waste.

To juridiske eksperter i miljøret, professorerne Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, har tidligere påpeget væsentlige fejl og mangler i de aktuelle miljøgodkendelser.

Basse kalder det således “en klokkeklar fejl”, at man i miljøgodkendelserne slet ikke sætter grænser for de mængder af jord, der må modtages. Hun påpeger også, at kommunen overhovedet ikke må udstede en miljøgodkendelse, før der er vedtaget en lokalplan. Hvad der ikke var. Også det er ifølge Basse “klokkeklart i strid med reglerne”.

Skatteborger nummer 100.000

Meget tyder på, at Randers Kommune i sin iver efter at nå den magiske skatteborger nummer 100.000 har kørt over for rigtig mange røde lys og behandlet Nordic Waste langt mere lempeligt, end love og regler måske tillader.

Interne mails tyder også på, at der i flere tilfælde har været et “vel kammeratligt forhold” mellem ledende medarbejdere hos Randers Kommune og ledelsen af Nordic Waste, der adviserede hinanden om diverse tiltag.

Den længe ventede Randers-borger nummer 100.000 kom for øvrigt næsten symbolsk til verden midt under jordskreddet. Dåbsgaven til den lille Ida var en regning på en halv milliard skattekroner til oprydning efter Nordic Waste.

Det vides ikke, hvornår statens egen uvildige undersøgelse forventes færdig. Kammeradvokaten, som er statens advokat, arbejder i mellemtiden videre med at undersøge, hvorvidt ejere, ledelse eller andre personer hos Nordic Waste kan gøres økonomisk ansvarlige for skaderne og oprydningen efter jordskreddet.

Dette via et muligt “gældsgennembrug”. Indtil videre tyder alt desværre på, at ejerne af Nordic Waste har retten og juraen på deres side. Og at uskyldige skatteborgere i Randers Kommune derfor kan komme til at betale gildet.

Med mindre da den danske stat finder den helt store tegnebog frem og vil betale for kronjydernes ukontrollerede vækstgilde og Randers’ vilde jagt på de første 100.000 skatteborgere.

©️ 2024 Steen Ulnits

Alling Å Revisited

Den lille Alling Å syd for Randers blev landskendt i vinter, da jorden skred under Nordic Waste. Tusindvis af tons svært forurenet jord vandrede nedefter og lagde alt øde. Vi har genbesøgt åen et halvt år senere. Den var ikke nem at finde i det høje græs.

Vi besøgte Alling Å henholdsvis opstrøms og nedstrøms for Nordic Waste. Vi havde frygtet det værste nedstrøms jordskredet, men blev for en gangs skyld positivt overrasket:

Vi fandt ganske vist mange flere insekter og krebsdyr i åen oven for jordskredet. Men stødte alligevel på såvel ferskvandstanglopper som majfluenymfer og små signalkrebs nedstrøms katastrofeområdet. Sågar en lille stime aborrer var der.

Strømmen fører hele tiden ny fauna med sig nedefter, hvor den så forhåbentlig kan etablere sig. Nabo Henrik og jeg følger løbende udviklingen, mens Alling Å forhåbentlig finder sit nye leje i den fede østjyske muld og fiskene atter indfinder sig.

Tungmetallerne forsvinder ikke af sig selv. Barium, nikkel og kobber med flere vil være en fast bestanddel af Alling Å’s økosystem i mange år fremover.

©️ 2024 Steen Ulnits

Hul igennem – til grundvandet…

Vi har i snart flere år fået tudet ørene fulde af, at skandalefabrikken Nordic Waste lå sikkert placeret på en uigennemtrængelig lermembran. Den skulle beskytte grundvandet mod nedsivende giftstoffer, hed det sig.

Sådan er det desværre ikke længere. Nu har det nemlig vist sig, at der findes en åben vandboring midt inde på fabriksområdet. Inden den store fabriksskorsten blev sprængt i luften af sikkerhedsgrunde – fordi jorden var begyndt at skride og bygningerne at vælte – lykkedes det at redde pumpeudstyret.

Aktionen efterlod desværre et åbent borehul med en diameter på omkring 10 cm. Hullet nåede og når stadig helt ned til kalklaget under den beskyttende lermembran, som derfor ikke er tæt længere. Hullet har således direkte adgang til de vandførende lag og udgør derfor en reel risiko for drikkevandet. Alt det, myndighederne netop sagde ikke var tilfældet.

På samme måde har lokale beboere bidraget med oplysninger om, at der findes gravede render og nedlagte rør oppe på bakken over jordskredet – inden for fabriksområdet. Tilsyneladende også ældre drænledninger.

Nogle af disse leder vand ud fra fabriksområdet og dermed sandsynligvis også direkte ud i Alling Å, der dengang løb blot få meter fra jordskredsområdet og fabriksgrunden.

Det kniber derfor gevaldigt med at holde grundvandet frit for forurening, når der nu er et åbent hul ned i undergrunden under lerlaget. Tilsvarende kniber det også med at holde Alling Å fri for forurening fra det omgivende terræn.

Det har fået to bekymrede Randersborgere med indsigt i sagerne til at forfatte følgende læserbrev:

Systemfejl

Arrogance og mangel på respekt for vores natur og miljø

Nordic Waste-skandalen afslører grundvandsforurening trods gentagne advarsler fra borgere.

Gang på gang har bekymrede borgere og byrådsmedlemmer rejst spørgsmålet om risiko for grundvandsforurening fra Nordic Waste. Hver eneste gang blev forureningsrisikoen blankt afvist på trods af, at forvaltningen var bekendt med boringerne på Nordic Waste-grunden. Boringer, der for øvrigt fremgår af kommunens egen hjemmeside.

Konsekvent tog man Nordic Wastes forsikringer for gode varer og latterliggjorde næsten de bekymrede borgere.

Nu viser det sig, at der fra Nordic Waste-grunden er “hul igennem” til grundvandet. Hvordan kan vi som borgere overhovedet have tillid til de svar, der bliver givet i denne sag, når de gang på gang har vist sig at tage fejl?

De gentagne afvisninger af borgernes bekymringer viser en farlig grad af arrogance og mangel på respekt for vores natur og miljø. Når borgernes frygt nu endelig bliver bekræftet, efter måneder eller år med afvisninger, står det klart, at systemet er dysfunktionelt og uansvarligt.

Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor blev advarslerne ignoreret? Den manglende handling og den skødesløse behandling af borgernes bekymringer viser en chokerende mangel på ansvarlighed.

Er det virkelig for meget at forvente, at de, der valgt, og de, der er ansat til at beskytte vores miljø og helbred, faktisk lytter til dem, de er sat i verden for at tjene?

Det er i bedste fald ligegyldighed, der nu har bragt vores alles grundvand i fare. Det er en skandale af dimensioner, og der må trækkes klare konsekvenser.

Anker Boje, byrådsmedlem, Randers Kommune og

Henrik Leth, Skytten 118, Randers NV

Anker Boje er til daglig driftsleder på Assentoft Vandværk og som sådan professionelt bekymret for kommunens drikkevand. Henrik Leth er tidligere byrådsmedlem i Randers Kommune.

Begge har de med stigende bekymring fulgt aktiviteterne på Nordic Waste – længe før det endelige jordskred i december 2023.

Læserbrevet har været offentliggjort i Randers Amtsavis.

©️ 2024

Se de historiske billeder fra

Jordskredet ved Nordic Waste herunder:

What a Waste…

Vandprøver kontra faunaundersøgelser

Da det i foråret viste sig, at der løb forurenet vand fra Nordic Waste fabrikken ved Ølst Bakker syd for Randers og direkte ud i Alling Å, var det i starten vanskeligt at få opmærksomhed omkring sagen.

Det var svært overhovedet at påvise nogen forurening, når nu myndighederne ikke rutinemæssigt havde taget vandprøver og tilsyneladende heller ikke ønskede at gøre det.

Da der endelig blev taget regulære vandprøver, turde prøvetagningsfirmaet ikke selv konkludere på resultaterne. Der stod jo såvel lokale arbejdspladser som måske kommende arbejdsopgaver på spil.

Problemet er forståeligt nok, hvilket denne lille artikel søger at belyse. Vandprøver er nemlig svære at blive kloge af – specielt da i strømmende vand som her Alling Å.

Når man skal undersøge vandkvaliteten i et vandløb – enten periodisk eller efter en akut ulykke – kan det gøres på to måder:

Man kan tage en vandprøve, som siden analyseres af et godkendt laboratorium. Eller:
Man kan lave en faunaundersøgelse, hvilket kan gøres summarisk i felten. Eller udførligt hjemme i laboratoriet.

Begge dele har fordele og ulemper.

Vandprøver

Vandprøver skal tages rigtigt og siden både transporteres og opbevares korrekt.

Vandprøven kan analyseres lige så nøjagtigt, man ønsker eller har råd til. Vandprøven viser overraskende nok kun det, den specifikt analyseres for. Prisen stiger nemlig for hvert delelement, vandprøven ønskes analyseret for, og man er derfor omhyggelig med udvælgelsen af stoffer.

Typisk vil man derfor ty til vandprøver, når man ved, hvad man leder efter. Ikke når man søger i blinde. Det kunne være specifikke giftstoffer fra et akut udslip eller langsomt lækkende tungmetaller. Fra lokaliteter, man allerede mistænker for at lække bestemte stoffer.

Man skal under alle omstændigheder være klar over, at vandprøver fra et vandløb – uanset hvor godt de tages og hvor grundigt de analyseres – altid kun kan give et øjebliksbillede af situationen.

Man skal tage forbehold for, at et akut giftudslip straks føres væk med strømmen – med mindre lækagen står på gennem længere tid. I sidstnævnte tilfælde vil man naturligvis kunne finde spor af de skadelige stoffer, så længe lækagen står på.

Normalt vil det eller de giftstoffer, som forårsagede ulykken, for længst være borte med blæsten. Taget af strømmen og ikke til at spore længere. Den eller de skyldige er derfor som oftest umulige at finde alene ud fra en vandprøve.

Faunaundersøgelser

Faunaundersøgelser fungerer ganske anderledes. De kræver hverken laborant eller laboratorium, men mere tid i felten. Og så koster de langt mindre end vandprøver at analysere. Faktisk kan en rutineret fagmand normalt fælde en ganske præcis dom på få timer.

Moderne faunaundersøgelser kan foretages ud fra de forekommende vandplanter og vandløbsdyr. Mest almindeligt er det at indfange et repræsentativt udvalg af de dyr, der lever på lokaliteten – fortrinsvis insekter og krebsdyr.

Det gøres typisk med en stålketcher, der trækkes gennem vegetationen, og ved simple sparkeprøver, hvor bunddyrene sparkes løs og tages af strømmen. De havner derefter i ketcheren.

De fundne dyr artsbestemmer man så – i felten eller hjemme i laboratoriet – og ud fra de fundne arter kan man herefter i de fleste tilfælde give et ganske godt bud på vandkvaliteten.

De forskellige arter stiller nemlig forskellige krav til såvel vandkvalitet som vandløbskvalitet. Typisk er det iltindholdet, som er afgørende for, hvilke insekter og krebsdyr man finder i faunaprøven. Vandkvaliteten og iltindholdet afspejler sig tydeligt i de fundne dyr og insekter.

Der skelnes groft sagt mellem rentvandsarter og forureningsindikatorer. Man ser på, hvilke arter der findes i prøven, og i hvilke antal de forekommer i. Nogle arters blotte tilstedeværelse er en sikker indikator for stærk forurening. Andre arters antal fortæller mere om vandkvaliteten.

Man kan vælge en kvalitativ vurdering på stedet, hvilket i de fleste tilfælde er fuldt tilstrækkeligt. Eller man kan plotte de fundne dyr ind i mere komplicerede indekser til efterfølgende publicering.

Den afslørende fauna

En simpel vandprøve kan som nævnt aldrig give andet end et flygtigt øjebliksbillede af den vandkvalitet, der var netop ved prøvetagningen. Man vil aldrig kunne tage en ny vandprøve af det samme vand. Det er for længst løbet væk.

En faunaundersøgelse fortæller derfor rigtig meget mere end en simpel vandprøve. De fundne og artsbestemte dyr skal jo kunne leve i vandløbet en hel livscyklus for at forekomme. Enkelte endda to år, hvilket gælder de store majfluer.

Finder man således iltkrævende majfluelarver i sine faunaprøver, da kan man være sikker på, at vandkvaliteten har været tilstrækkeligt god hele året. Og ikke kun på selve prøvetagningstidspunktet.

Mangler der modsat tanglopper i et ellers sundt vandløb med en varieret fauna, da samler mistanken sig straks om tungmetaller i vandet. Hvilket man så kan undersøge specifikt for.

Tungmetaller som kobber er kendt for at hindre tangloppernes mange skalskifter, der er ganske følsomme over for kemisk påvirkning. Tanglopper er året igennem et af de vigtigste fødeemner for vandløbets fisk.

De fleste arter af vandløbsinsekter tåler kun begrænset med okker i vandet. Det udfældes nemlig på dem og kvæler dem. Præcis som okkeret kan udfældes på fiskenes gæller og kvæle fiskene.

Okker er iltet jern, der ofte optræder efter afvandinger, som sænker vandstanden og blotlægger jernforbindelser, der siden iltes. Det rødlige okker udfældes på alle overflader – det være sig vandløbsbund, vandløbsplanter eller vandløbsdyr. Denne udfældning kan kvæle alt højere liv i vandløbet.

Nogle få af de rentvandskrævende slørvinger (herover) har imidlertid så hyppige hudskifter, at de ikke når at blive kvalt af den okker, der normalt tager livet af andre insektlarver med mindre hyppige hudskifter. Og så videre.Forskellige insekter og krebsdyr stiller forskellige krav til deres omgivelser, hvilket afspejles i faunaprøven og indikerer vandkvaliteten.

En erfaren vandløbsbiolog med et stort artskendskab kan fortsætte analysen med en lang række andre vandløbsdyr og til sidst levere en meget præcis beskrivelse af både vandkvalitet og vandløbskvalitet. Henholdsvis de kemiske og fysiske forhold i vandløbet.

Det haster med undersøgelserne

Specifikt for aktuelle Alling Å er det vigtigt, at der hurtigst muligt etableres en fast prøvetagningsrutine nedstrøms jordrensningsanlægget Nordic Waste, der udbygges voldsomt i denne tid.

Faunaprøver taget ved udløbet fra fabrikken i det forgangne forår viste, at der opstrøms udløbet var en sund og varieret vandløbsfauna, der inkluderede såvel majfluer som tanglopper.

Faunaprøver taget nedstrøms udløbet fra Nordic Waste viste som tidligere nævnt en markant mangel på tanglopper. Noget, der straks leder mistanken hen på udledning af tungmetal som kobber fra jordbehandlingsanlægget. Et ikke ukendt fænomen.

Det er vigtigt at få fastlagt den nuværende tilstand også længere nedstrøms gartneriet, så man har en reference fremover – i tilfælde af de udslip, der med den nuværende miljøgodkendelse synes vanskelige at undgå.

Med mindre der da etableres bygningsværker og befæstede arealer store nok til at tilbageholde de massive vandmængder, som med al sandsynlighed vil komme under fremtidige skybrud. Disse vil ifølge meteorologerne kun blive hyppigere og kraftigere.

Randers Kommune bør naturligvis gennemføre en helt regelmæssig rutinekontrol med vandmiljøet nedstrøms en så oplagt og farlig forureningskilde som Nordic Waste. Der er jo tale om en virksomhed, som behandler mere eller mindre forurenet jord, hvis forureningsgrad ikke altid forekommer vel dokumenteret.

Nordic Waste modtager forurenet jord fra nær og fjern – til rensning eller lokalt deponi. Firmaet skaber lokale arbejdspladser og tjener gode penge på denne “nyttiggørelse”, hvilket naturligvis skaber stor goodwill hos kommunen.

Et forhold, vi jo aktuelt også kender fra en anden miljøvirksomhed, nemlig RGS Nordic ved Storebælt, der i årevis har udledt farlige stoffer som kviksølv, barium, PFAS og tjærestoffer efter ufuldstændig rensning af norsk oliespildevand. Med Miljøstyrelsens behørige tilladelse.

I hvert fald indtil nu.

Miljøminister Magnus Heunicke har nemlig netop meddelt, at Miljøministeriet ikke deler Miljøstyrelsens opfattelse.

Miljøministeren mener ikke, at der er tale om nogen reel “nyttiggørelse”, når det danske firma modtager stærkt forurenet og giftigt norsk oliespildevand, som efterfølgende udledes i dårligt renset tilstand. Så er der i stedet tale om “bortskaffelse”. Og så er man ikke længere pligtig til at modtage det.

I Randers foregår arbejdet med jordrensning klods op af den målsatte og sågar naturgenoprettede Alling Å, som har udløb i et andet målsat farvand.

Det er den lavvandede og sårbare Grund Fjord, der i forvejen er under stor miljøbelastning fra de landbrugsmæssige omgivelser.

Og udslip har allerede fundet sted til Alling Å.

Naturpark Randers Fjord

Naturpark Randers Fjord blev etableret i 2018. Den dækker knap 3.000 km2 fordelt på begge sider af fjorden. Man måtte tage en stor bid af Kattegat med for at klemme sig ind under Friluftsrådets beskyttende vinger – for at kunne opfylde arealkravet til en naturpark.

Længst ude omfatter Naturpark Randers Fjord Danmarks største østvendte vadehav, hvor i tusindvis af fugle hvert år raster på deres træk. I sig selv et kæmpeaktiv for såvel fugle som mennesker. Og et vigtigt fugleområde for store dele af Nordeuropa og Skandinavien.

I Randers Kommune er man berettiget stolte af Naturpark Randers Fjord, hvor “naturbenyttelse og naturbeskyttelse går hånd i hånd”, som kommunen selv skriver. Kommunen kalder det samtidig et “Mekka for lystfiskere”, men har desværre gjort regning uden vært. Den tid er nemlig ovre for længst.

Der er nemlig knapt fisk tilbage i hverken Randers Fjord, Grund Fjord eller Kattegat. Bortset lige fra de havørreder, som lokale lystfiskere selv sætter ud – for at der overhovedet skal være fisk at fange. Alle bundfisk er for længst borte.

Tilbage er kun pelagiske gæster som sild og makrel, der ankommer forår og sommer. De lever i de øvre iltede vandlag – ikke ved den iltfrie bund, hvor torsk og fladfisk tidligere levede.

To skridt frem og tre tilbage

Mangelen på fisk har vi længe mærket i såvel Gudenåen som Randers Fjord og Alling Å med Grund Fjord. Fjordens mange ålebundgarn er helt borte, som ålen og ålefiskerne også er det.

I den forbindelse er det vanskeligt ikke at få øje på den menneskelige påvirkning af vandmiljøet, der er taget til i de seneste år. Vi ved jo, at alt vand fra Gudenåen løber gennem Randers Havn og Randers Fjord. Vi ved også, at alt vand fra Alling Å løber ud i Grund Fjord – efter at have været en tæt tur omkring Nordic Waste, der jo renser forurenet jord.

Vi ved desværre stadig ikke, om det overhovedet er praktisk muligt for Nordic Waste at holde på store vandmængder under et skybrud af den slags, meteorologerne lover os flere af i fremtiden. Som vi allerede har oplevet det flere andre steder.

Det frygter vi, de ikke kan. Og da vil det forurenede vand løbe direkte ud i Alling Å, som det har gjort hidtil. Alt dette forurenede vand passerer Grund Fjord og havner til sidst ude i Kattegat, som nu er ved at give op i kampen mod næringsstoffer fra landbruget og giftstoffer fra industrien.

Det er de sidste krampetrækninger, vi lige nu er vidne til.

De sidste åndedrag.

Læs meget mere om Alling Å i artiklen her

Tegninger: Finn Ringtved

Tekst: Steen Ulnits

Grund Fjord

Den lavvandede Grund Fjord er endestation for alt vand i Alling Å, der siden fortsætter til Randers Fjord på sin vej mod Kattegat. Her er der grøn energi både til lands, til vands og i luften.

Klik for større fots

Flashback til de gode gamle dage, hvor Grund Fjord bugnede af ål, åleruser og ålebundgarn. I dag må pælene nøjes med at se til fra land. Ålene er væk.

Vejen til vandet og vindmøllerne ved fjorden. Dybe hjulspor vidner om en sumpet og afvandet undergrund.

Overalt langs fjorden ligger der både på land. Nogle bruges året igennem, andre kun om sommeren og enkelte aldrig.

Forårssolen trænger sig langsomt gennem disen, der stadig hviler tungt over fjorden. Båden står naturligvis klar til sæsonen.

Hvor Grund Fjord møder Randers Fjord ligger et antal mindre, men så meget mere attraktive sommerboliger eller kolonihavehuse.

Kilometervis af gyldne sivskove er kendetegnende for Randers og Grund Fjord. Her kan man ofte høre og en sjælden gang se rørdrummen.

Indsejling til den lille og hyggelige havn i Uggelhuse er smal og sivomkranset. Her er ikke plads til større lystbåde.

Vandet ligger spejlblankt hen og lokker til en sejltur på fjorden. Selv skyerne tager den med ro og flytter ikke på sig.

Små jagtbåde som denne er der mange af i sivskovene langs både Grund Fjord og Randers Fjord. Det er ænderne, der trækker.

Bolværk og faskinepæle skiller land fra vand i Uggelhuse havn. De kræver regelmæssig vedligeholdelse for at blive stående.

Vandspejlinger på Grund Fjord. Smukt ser det ud, og fisk at fange var der også engang for ikke så længe siden.

Har man brug for en hjælpende og behandsket hånd, kan man også få det i Uggelhuse. Næsten symbolsk for fjordens tilstand.

Pæle og reb til fortøjning holder de små fjordbåde sikkert på plads. Det er høj vandstand mere end stærk vind, der er truslen.

Sivskoven er tæt og indbyder ikke til fiskeri lige her. Der er helt enkelt ikke plads til at svinge stangen.

Af praktiske årsager er det ikke tilladt at fiske i den lille havn ved Uggelhuse. Det kunne hurtigt blive kaotisk.

Terrænet i Alling Ådal er afvandet i sjældent høj grad. Alling Å tilfører således store mængder næringssalte til Grund Fjord.

Sydsiden af Grund Fjord huser en del småskove, som egner sig perfekt til en lille eftermiddagstur med hund og familie.

Måske et lidt pudsigt billede at slutte denne fotoreportage af med. Men træet stammer altså fra en af skovene ved Grund Fjord.

Kobberforurening af Alling Å og Grund Fjord

Den lille Grund Fjord har på det seneste fået en del opmærksomhed.

Den har altid været kendt for at være ekstremt lavvandet – grund – og derfor vanskeligt sejlbar. Tidligere var den også kendt for sin store bestand af ål og aborrer, der trivedes i det lave fjordvand.

I dag er vegetationen død flere steder – givet på grund af de store mængder næringsstoffer, der løbende tilføres fra de afvandede marker langs fjorden. Og den seneste tids store regnskyl, der vasker dem ud fra jord til fjord.

Længst inde i Grund Fjord udmunder Alling Å. En god del af åen har været gennem en kostbar naturgenopretning, siden Århus Amt blev nedlagt i 2007. Dræningen er ophørt mange steder og åen genslynget. Udvaskningen af kvælstof er tilsvarende reduceret.

Lokalt har man imidlertid oplevet en nedgang i bestanden af havørreder, som ellers burde være vokset efter naturgenopretningen og de nyanlagte gydebanker. Senest er der kommet fokus på genbrugsvirksomheden Nordic Waste, der er placeret længst oppe ved Ølst, som en mulig forklaring.

Her har man nemlig oplevet flere udslip fra fabriksarealet efter store regnskyl. Udslip direkte til den øvre del af Alling Å. Faunaundersøgelser ved fabrikken indikerer, at der sandsynligvis sker en løbende udvaskning af kobber fra fabriksgrunden. Det viser faunaprøver taget i Alling Å henholdsvis opstrøms og nedstrøms Nordic Waste.

Alger, vandplanter og krebsdyr er specielt følsomme over for tungmetallet kobber, der både er et nødvendigt mikronæringsstof, som alle organismer har brug for i ganske små mængder. Og så en decideret miljøgift, der blandt andet bruges i bundmaling for at begrænse begroning af skibsskrog.

I udlandet bruges kobber også til at gøre vandet i smådamme på ikke mindst golfbaner mere klart og mindre algefyldt. Noget, der på godt dansk er rigtig meget forbudt i Danmark.

Det er således en trist udvikling for ikke blot Alling Å, men også Grund Fjord og Randers Fjord, hvor alt vand og muligt kobber jo til sidst ender. Dette ikke mindst med tanke på vandmiljøet og de mange skattekroner, som Naturstyrelsen indtil videre har postet i naturgenopretningen af Alling Å.

Denne forurening bør naturligvis stoppes hurtigst muligt.

Læs mere om Alling Å i artiklerne her:

Naturgenopretning af Alling Å

Faunaundersøgelser i Alling Å

Ny forurening med tungmetallet barium

Efter det både skandaløse og katastrofale jordskred ved Nordic Waste i Ølst Bakker er der konstateret stærkt forhøjede værdier af det giftige tungmetal barium i den lavvandede Grund Fjord.

Læs meget mere herom i de mange notitser på Ulnits.dk/aktuelt, hvor du blot søger på “barium”.