Vertical jigging

Præcisionsfiskeri for viderekomne, der vil fange flere fisk!

Har man en god del år på bagen som allround lystfisker, er det sjældent, man støder på noget nyt – noget rigtig nyt.

– Intet nyt under solen, lyder det gamle ord, og det holder stik i langt de fleste tilfælde. Som regel er der tale om gammel vin på nye flasker.

Med lange mellemrum bliver man dog vækket af sin tornerosesøvn – af nye produkter eller metoder, som byder på anderledes muligheder. Som gør, at man kan efterstræbe fiskene på tider og steder, hvor det tidligere ikke var muligt. Eller som i hvert fald er en markant forbedring af eksisterende metoder.

“Ny” metode?

Et af tidens nyeste buzz words inden for lystfiskeri er “vertical jigging”. En form for fiskeri, der på det seneste har fået mere spalteplads i fiskemagasinerne end nogen anden nyere fiskemetode.

“Jigging” kender de fleste – som fiskeri med bløde gummijigs – og “vertical” betyder jo blot lodret. Hvor man normalt kaster og derfor fisker vandret med sin jig, fisker man nu pludselig lodret med den – præcis som ved det gode gammeldags pirkefiskeri, vi kender fra torskekutterne.

Jig-fiskeri har på mange måder revolutioneret spinnefiskeriet, som vi kender det i dag. Med jiggen kan vi nemlig – som eneste kunstagn – fiske direkte på bunden uden at sidde fast. Den fastmonterede enkeltkrog vender opad – væk fra bunden. Med jig kommer man således helt ned til fiskene, når og hvor de klæber til bunden.

Når en amerikaner taler om “jigs”, mener han ikke jigs som os andre. Nej, han bruger i stedet en pirk. En kold og hård metalting i stedet for den superbløde gummijig. Og han pirker med den – som med en anden torskepirk. Der er blot tale om langt mindre pirke end dem, vi kender fra torskefiskeriet.

En vertikal jig adskiller sig fra almindelige jigs ved at have en lille trekrog monteret bagest og underst på jiggen. Ikke mindst når man fisker efter sandart, vil man se, at det næsten altid er den lille trekrog, fiskene hænger fast på – ikke den store enkeltkrog.

“Back trolling”

Men er der intet nyt i disse ting, så har amerikanerne alligevel udviklet metoden radikalt. De har nemlig opfundet “back trolling”, hvor man med sin elmotor på agterstavnen holder den drivende båd op mod bølgerne.

Herved opnår man to ting: Båden driver ikke så hurtigt. Og man kan på ekkoloddet meget nøje se, hvad der passerer forbi under neden. Ofte ser man på denne måde fiskene, før de hugger, og det gør jo dette fiskeri specielt spændende. Med elmotoren stopper man helt enkelt drevet, når der er fisk på skærmen, Og med stangspidsen kan man manipulere sin agn for næsen af fisk med millimeters nøjagtighed

“Vertical jigging” er således i bund og grund en kombination af amerikanske og europæiske metoder og traditioner. Vi kan alle lære noget af hinanden, og det bør vi naturligvis gøre.

Med vertikal jigging kan man nemlig præsentere lækre og superbløde gummijigs for snuden af vrangvillige rovfisk – typisk sandart og aborre, men til dels også gedde – som på denne måde har svært ved at sige nej tak til tilbuddet. Gjort rigtigt har de jo jiggen viftende forførerisk om næsen i lang tid – længere end nogen anden fiskemetode muliggør – og det giver meget ofte fisk i båden.

Ekkolod og elmotor

Ekkoloddet er alfa og omega i dette fiskeri – elmotoren ligeledes. Jo bedre ekkolod desto flere fisk og detaljer ser man på skærmen. De fleste vil have elmotoren siddende på agterstavnen, og metoden vil derfor være renlivet “back trolling” – op mod vind og bølger.

Det kan give en del vandsprøjt indenbords, dersom man en hel dag igennem bakker op mod bølgerne. Amerikanerne har råd mod dette – i form af en plexiglasskærm, der monteres på agterstavnen. Den tager de værste sprøjt.

Vælger man i stedet at frontmontere sin elmotor, har man ikke dette problem. Med fodstyring kan man da have begge hænder fri til at fiske, mens båden driver.

Som altid gælder det om at kende sin sø og fiskene i den. Vertical jigging er bedst, når fiskene har samlet sig på skrænter og banker, som man finder på ekkolodddet. Hvor og hvornår det er tilfældet, varierer fra sø til sø og fra årstid til årstid.

Nyt grej

Japanske Shimano har været meget hurtigt ude med nyt grej til vertical jigging. Selvfølgelig kan man sagtens bruge sit gamle udstyr og så blot modificere det lidt. Men det er hævet over enhver tvivl, at specialiseret grej giver sjovere fiskeri – og bedre fangster!

Shimano lancerede til 2006 hele tre nye serier af spinnestænger specielt til vertical jigging – SpeedMaster, BeastMaster og ForceMaster – med tre modeller i hver. Stængerne er fra 180 til 200 cm lange og beregnet til at håndtere jigs mellem 7 og 28 gram. De letteste til aborrer – de tungeste til sandart. Priserne varierer fra kroner 699,- til 1.299,-.

Et særkende for samtlige ni stænger er den integrerede hjulholder, som giver optimal føling med jiggen. Man skal kunne mærke, hvad der sker med jiggen nede ved bunden, hvilket dels kræver brug af uelastiske superliner – dels stænger med aktion og hjulholder, som formår at signalere selv den mindste bevægelse fra jig til fisker.

© 2007 Steen Ulnits