PE-liner

De er tynde som sytråd og stærkere end stål. De har revolutioneret spinnefiskeriet, men byder på både fordele og ulemper…

Det var tyske Cormoran, der startede det hele med sine løst flettede “Corastrong” liner. Her var pludselig liner, som var langt stærkere end de gængse nylonliner – liner, som samtidig var noget nær uelastiske.

De nye Corastrong liner bød derfor på helt nye muligheder – og problemer. For det viste sig snart, at man ikke sådan lige kunne spole Corastrong på sine hjul i stedet for nylon. Allerførst måtte der helt nye knuder til, da de gamle slet ikke holdt på de nye liner. Dernæst gik det op for mange, at deres gamle grej heller ikke kunne følge med de nye liner.

Stangringene kunne helt enkelt ikke holde til sliddet fra de nye liner, men gik helt enkelt i stykker. Og de nye liners mangel på elasticitet stillede langt større krav til stænger og ikke mindst hjul, hvis bremser nu skulle fungere helt perfekt – afgive line blødt og uden ryk. Nu havde man jo ikke den elastiske nylonline til at afbøde fiskenes hidsige ryk og parere pludselige udløb på kort line.

Men når ellers grejet kunne leve op til de nye liner, åbnede der sig helt nye muligheder for fiskeri på længder og dybder, der hidtil havde været umulige. Idag er det således meget vel muligt at kroge en fisk på 100 m line – på grund af den manglende elasticitet. Eller holde bunden med en let pirk i stærk strøm og på dybt vand – på grund af den minimale linetykkelse.

Helt nyt materiale

De nye “superliner” går også under betegnelsen “PE-liner”, da de er fremstillet af syntetiske fibre fra PolyEthylen familien. Hertil hører materialer som kevlar, der længe har været kendt for ekstrem styrke og mangel på elasticitet. Samt en meget høj fremstillingspris, ikke at forglemme.

PE-linerne har deres udspring i Holland, hvor en fabrik opfandt og patenterede en fiber, som kaldes “Dyneema”. Det var derfor nærliggende, at naboerne i Tyskland – grejfirmaet Cormoran – kom først med fiskeliner i dette nye materiale. Det blev til Corastrong linerne, som er løst flettede.

Siden tog Dyneema fiberen turen over Atlanten, hvor den på rekordtid blev raffineret af firmaer som Berkley og Spiderwire. Førstnævnte var og er allerede et stort navn, hvad nylonliner angår. Sidstnævnte er helt nyt og fremstiller kun PE-liner.

Det første, der skete med de nye PE-liner, var, at fletningen blev gjort markant strammere. Herved opnåede man, at linerne ikke sugede så meget vand som de tidlige Corastrong liner gjorde. Til disse nye flettede liner hører Berkley’s “GorillaBraid” og Spiderwire’s “Spectra 2000”.

Flet eller fusion?

Men udviklingen stoppede ikke her. Man var interesseret i helt at undgå den kostbare fletning, som ikke kun fordyrede linerne, men også udsatte stangringene for ekstra slitage. Man gik derfor i gang med at udvikle en ny fremstillingsproces, der fusionerede de mange tusinde mikroskopiske Dyneema fibre til én stabil, heltrukket fiskeline.

Det er indtil videre blevet til liner som Spiderwire’s “Fusion” og Berkley’s “FireLine”, hvoraf sidstnævnte allerede er blevet et sikkert hit blandt mange danske lystfiskere. PE-linerne opnåede aldrig den helt store popularitet, før de fusionerede liner kom på markedet.

Man må formode, at det er disse “fusionerede ” PE-liner, der fremover vil være at finde på markedet – på grund af deres mere realistiske priser. Man skal dog være klar over, at PE-liner næppe nogensinde bliver så billige som de gængse nylonliner. De vil næppe heller totalt udkonkurrere nylonlinerne, som også fremover vil have en naturlig plads i det almindelige lystfiskeri.

Til de klare fordele ved de nye “superliner” hører, at man har fornem kontakt ud til agnet og derfor kan kroge fiskene sikkert på selv en meget lang line. Den tynde diameter gør, at man kan have meget line på hjulet – eller bruge en mindre og lettere model end ellers. Diameteren gør også, at man kan fiske på dybere vand og med lettere pirke end ellers – på grund af det mindskede strømpres på linen.

Ulemperne

Altsammen markante fordele, som på meget kort tid har givet ikke mindst FireLine en stor udbredelse herhjemme.

Men superlinerne er ikke lutter lagkage. De er i regelen grå og meget lidt synlige i vandet, hvilket gør det svært at kontrollere, hvor agnet egentlig befinder sig. På større turbåde kan det let give problemer med filtrede liner. Her er flourescerende gule nylonliner langt lettere at se. Berkley har dog en ny fluogrøn FireLine på tapetet, så måske det kan løse problemet.

Et problem, som ikke mindst havfiskere hurtigt får at føle på egen krop, er den store styrke kombineret med en meget tynd diameter. De tynde liner skærer i hånden og umuliggør, at man trækker seje bundhug fri med hænderne. Her må man i stedet rulle linen nogle gange omkring et medbragt stykke rundstok, før man kan trække agnet fri – eller sprænge linen.

De tynde superliner har også en kedelig tendens til at sno sig om topøjet – en tendens, der i flere tilfælde gør dem uegnede til fiskeri med roterende bladspinnere. Faktisk er problemet så markant, at en producent har lanceret en helt ny serie af “SpiderCast” stænger med et nydesignet topøje – en “tunnel tip”, hvis glatte udformning ikke fanger linen.

Nyt grej til nye liner

I det hele taget må man konkludere, at superlinerne kræver ganske meget af grejet. I form af løberinge, som er keramisk forede af højeste kvalitet. Ellers slides belægningen helt enkelt ned af de meget tynde og meget hårde PE-liner. Noget, som aldrig før har været et problem med nylonliner.

Samtidig stilles der helt nye krav til hjulenes bremser, der skal være bedre end nogensinde. De skal således afgive line helt uden ryk, hvis man skal kunne afbøde en kroget fisks sidste og desperate udløb på en kort line.

Samme forhold har fået flere fabrikanter til at fremstille specielle stænger til netop de uelastiske PE-liner. Det gælder førnævnte “SpiderCast” stænger, og det gælder Berkley’s nye “FireFlex”, hvis aktion og fibermateriale er optimeret til PE-linerne.

FireFlex stængerne er opbygget af to separate dele med helt forskellige egenskaber. Bundstykket er fremstillet i en stiv kulfiber (modulus 44 millioner for teknisk interesserede), mens topstykket består af en blødere kulfiber (modulus 22 millioner).

Ideen med denne konstruktion, som Berkley kalder “Forgiving Power Action”, er naturligvis at kompensere for den helt uelastiske FireLine. Så man ikke bliver taget på sengen af pludselige eller hårde hug på en kort line. Det stive bundstykke gør, at man alligevel bibeholder fuld kontakt ud til agnet.

Berkley har også opfundet en fiks lille hægte, som gør knuder overflødige på FireLine liner. En såre praktisk og velfungerende opfindelse, der hurtigt bliver uundværlig. Almindelige knuder dur som tidligere nævnt ikke på PE-liner, da de glider op.

Enhver seriøs lystfisker skylder sig selv at prøve de nye superliner. De giver en helt ny oplevelse af fisk og fiskeri – foruden naturligvis alle de nye muligheder!

© 1998 Steen Ulnits