Line Akademiet VI

shapeimage_3

Knuderne

Ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led – for linens vedkommende knuden. Forskellige liner kræver forskellige knuder for at holde bedst muligt.

Der findes et utal af knuder til fiskeliner. Nogle er mere komplicerede end andre. Og nogle er stærkere end de fleste. Fælles for dem alle er imidlertid, at de aldrig vinder indpas, hvis ikke de også er enkle og lette at binde. Og heldigvis har man som almindelig dødelig lystfisker kun brug for at kunne knytte en lille håndfuld forskellige knuder for at være godt dækket ind.

Det er langt bedre at mestre en lille håndfuld knuder til fuldkommenhed – end at kunne en hel masse avancerede knuder, man alligevel ikke kan huske eller binde korrekt! Læs her om de tre bedste af slagsen!

Knuden til monofilliner

Da nylon kom på markedet efter Anden Verdenskrig, stod alverdens lystfiskere i nøjagtig samme situation, som de gjorde, da superlinerne holdt deres indtog: De gamle knuder duede ikke på de nye liner. Nye knuder måtte derfor opfindes, udvikles og perfektioneres.

Nylon er et relativt blødt materiale, som giver sig under pres – et forhold, man benytter sig af, når der skal knyttes knuder. Materialet bider sig her ind i sig selv. Trilene knuden er en klassiker, som har bevist sit værd gennem mange år:

TrileneTrilene knuden

En suveræn knude til spinnefiskeri med nylonliner. Den har været med os i flere år, og den holder stadig lige godt! Husk altid at fugte knuden før opstramning, da friktionsvarmen ellers kan svække materialet og knuden.

Knuden til superliner

Superlinerne er både uelastiske og ultraglatte – en kombination, som gør, at almindelige fiskeknuder slet ikke kan holde. Disse er nemlig baseret på, at materialet kan komprimeres under pres og dermed låser sig selv i knuden.

Superliner er fremstillet af Dyneema, som ikke sådan lige lader sig forme eller komprimere.  Og Dyneema har en meget glat overflade, hvorpå almindelige knuder blot skrider. Knuder til superliner skal derfor laves, så de låser sig selv på anden vis. FireLine knuden er et godt eksempel:

FireLineFireLIne knuden

En nem og bekvem knude, når kroge eller andet skal bindes for enden af en glat superline. Her udnytter man, at en løkke låser sig selv under opstramningen af knuden. Det er ikke nødvendigt at fugte superliner, når knuder skal strammes op.

shapeimage_4It’s Not-A-Knot

Berkley indså hurtigt, at der var brug for nytænkning, da man i 1990‘erne lancerede FireLine. Det stod klart, at de gamle knuder ikke kunne bruges på den nye line, og Berkley’s teknikere gik derfor i tænkeboksen. Lystfiskere er et konservativt folkefærd, som kun langsomt og nødtvungent tager nye teknikker til sig. Det er som med gamle hunde, der har svært ved at lære nye tricks – i dette tilfælde nye knuder!

Denne nytænkning resulterede i et genialt nyt produkt, som ganske revolutionerede branchen og med ét gjorde knuder helt overflødige. Produktet var en lille metalhægte, som Berkley meget passende døbte “Not-A-Knot” – “Ikke-en-Knude” på vort eget modersmål. I stedet for at knytte en knude vikler man blot sin glatte superline et antal gange om den lille hægte, hvorefter linen er låst urokkelig fast – helt uden en knude!

Knot-A-Knot er genial i al sin enkelthed – som alle andre store opfindelser. Har man først prøvet den og overvundet sin medfødte naturlige skepsis over for så radikalt nye ting, da vil man aldrig bruge andet!

Knuden til sammenføjning af liner

Da superline er meget dyrt i sammenligning med nylon, vælger de fleste at fylde spolen op med billig nylon inderst og så ellers “toppe op” med en lille spole superline yderst.

I en tidligere artikel her i LineAkademiet har vi været inde på, hvordan man regner mængden af bagline ud – så den færdige spole er fyldt op næsten til kanten. Her skal vi derfor vise den helt rigtige knude til at sammenføje disse to meget forskellige materialer. Gør man det ikke rigtigt, vil den tynde og hårde superline skære den tykke og bløde nylonline over.

Grinner knuden er ingen almindelig knude, men nærmere en takling, som man kender det fra søsportens verden. Den skærer derfor ikke sig selv over, men holder rigtig godt:

Trilene_FireLineGrinner knuden

Når en tynd superline skal knyttes sammen med en tykkere af monofil, er der ingen vej uden om Grinner knuden. Den kan se lidt besværlig ud, men er i praksis nem at lære og hurtig at binde. Det er monofilen, som danner løkken.

Forventet levetid

Gamle dages liner var fremstillet af organisk materiale, som var 100% biologisk nedbrydeligt – også når man ikke ønskede det! Linerne rådnede helt enkelt op under brug…

Fisker man regelmæssigt, bør linen skiftes ud en gang om året. Ikke fordi den er blevet for gammel, men fordi den helt enkelt er blevet slidt på de meter, som er i vandet under fiskeri. Mellem hver fisketur kapper man de yderste par meter line af, som er mest udsat for slitage.

Fisker man på steder, som slider ekstra meget på linen – eksempelvis klippekyster – er det en god idé at skifte line et par gange om året. Det sparer man hurtigt i form af færre mistede blink!

Vore dages syntetiske liner har en meget lang levetid – mindst på hjulet og mest i naturen. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi lystfiskere tænker over dette og sørger for, at vore liner ikke havner i naturen, men destrueres på forsvarlig vis, når de skal udskiftes. De skal deponeres lige som alt andet affald.

Undersøgelser har vist, at almindelige nylonliner har en opholdstid i naturen på typisk et par hundrede år – fluorocarbon endnu længere – inden de er nedbrudt helt. Helt anderledes langlivede er desværre superlinerne, som forbliver i naturen i flere tusinde år, inden de er borte. I praksis er superliner derfor uforgængelige i miljøet, hvor de i sagens natur aldrig bør havne!

Det er dit ansvar som fisker og naturbruger.

© 2011 Steen Ulnits