“Warrior 165″

Til havs med en kriger!

Skovens Fiskeklub på Als i Sønderjylland har altid været lidt for sig. På kant med flere af landsdelens øvrige klubber, som ikke vil lade dem at være med til at bestemme over de penge, de selv har betalt til Sønderjysk Ørredfond – med lokal fiskepleje for øje.

aelling

Nu har Skovens Fiskeklub imidlertid barslet med et nyt initiativ, der specielt er til glæde for lokalområdets handicappede fiskere. Som har svært ved at deltage i klubbens fiskekonkurrencer, da de i sagens natur ikke kan hverken køre inde på stranden eller vade ude i vandet. Hvad klubbens øvrige medlemmer og konkurrencedeltagere jo kan.

130 ansøgninger

Det satte Skovens Fiskeklub sig for at gøre noget ved. Henrik Fenneberg, som er formand i klubben, fortæller, at klubben i alt sendte 130 ansøgninger til forskellige fonde. Det gav samlet 120.000,- kroner, hvoraf Friluftsrådet diskede op med de fleste, nemlig 50.000,- kroner. Blandt de øvrige glade givere var lokale banker og virksomheder, som gerne ville støtte det gode formål.

Klubbens nye handicapbåd er blevet en engelsk Warrior 165 monteret med en 50 HK Honda 4-takter. Sættet har med en Rapid trailer kostet klubben omkring 110.000,- kroner. Læg hertil forsikringen, og de indsamlede 120.000,- kroner er brugt.

Henrik Fenneberg fortæller, at en lift til at hejse kørestolene ombord er klubbens næste ønske. Her håber Skovens Fiskeklub på kommunal støtte.

Klubbens handicappede medlemmer har førsteret til den nye båd. Men når den ellers er ledig, kan klubbens øvrige medlemmer frit disponere over den. Det gjorde de således under en testtur til Øland i Sverige, hvor store gedder og aborrer kom på dækket. Hvor den nye båd for alvor beviste sit værd – og sin sødygtighed! Resten af året skal den sættes ind mod de mere lokale havørreder, torsk og fladfisk i det sydlige Lillebælt.

Et prisværdigt initiativ, som sikkert vil kunne gennemføres mange andre steder i landet, hvor handicappede fiskere har vanskelig adgang til fiskevandet. Ideen er i hvert fald givet videre!

Engelsk og spartansk

Lad det være sagt straks: Warrior 165 er en hardcore fiskebåd, som ikke egner sig synderligt til familiesejlads og andet fjas. Den er for fiskere, som ikke er bange for lidt koldt vand og meget frisk luft. Man kan uden overdrivelse sige, at båden er spartansk indrettet!

Den er bygget af “Warrior Boats” i det vestlige England, og den er konstrueret af bådbyggeren Phil Byrom og lystfiskeren Paul Haynes i fællesskab. Den bruges i sagens natur meget på Det Irske Hav, der er kendt som et lunefuldt farvand med stærk strøm og høje, korte bølger.

Man ser med det samme, at “Warrior 165″ er bygget til lystfiskeri og kun lystfiskeri. Det er på én gang bådens store styrke og svaghed. Styrke, fordi man her har en fuldblods fiskemaskine, der til fulde lever op til opgaven. Og svaghed, fordi den ikke egner sig til ret meget andet. Det er altså ikke en båd, man skal købe, dersom hele familien også skal kunne have glæde af den.

Men kan man ellers leve med den spartanske indretning, som for øvrigt egner sig aldeles fornemt til egne kreative ud- og påbygninger, så har man her småbåden for livet. Intet mindre.

aelling2

Køn er båden bestemt heller ikke, og Skovens Fiskeklub på Als har da også givet sin nye båd det aldeles rammende navn “Den Grimme Ælling”!

Lille hardtop – stort agterdæk

Båden har en ganske lille hardtop, hvor ting og sager kan ligge sikkert under sejlads – og tørt, ikke mindst. Det er dog yderst begrænset, hvad der kan stuves af vejen her. Hvad vigtigere er, så har netop denne model måske markedets største plane dørk – ideel til netop kørestolsbrugere, der ikke finder plads nok i ret mange andre både i denne størrelsesorden.

Det kolossale agterdæk er resultatet af den minimale hardtop. Det er plant som et dansegulv, men det er ikke selvlænsende. Her kommer i stedet en automatisk lænsepumpe ind i billedet – tilsyneladende et svagt punkt. I hvert fald holdt lænsepumpen på den testede båd ikke ret længe, og så måtte båden øses fra opsamlingskammeret som en anden jolle. Ikke så smart.

Hardtoppen har fortil en luge, som letter ombordstigning ganske meget. Man skal dog dukke sig ganske meget for at komme helskindet igennem – noget, der volder en del kvaler iført heldragt eller sejlertøj. På den testede båd virkede hægterne til lugen endvidere noget vakkelvorne. I det hele taget må man sige, at “Warrior 165″ mangler en god del af den finish, som kendetegner mange af markedets øvrige fiskebåde.

Men ikke nok med, at agterdækket er blandt de allerstørste. Der er også et fremragende fribord med en ræling så høj, at man uden videre kan læne sig op af den under fiskeriet. Hele 80 cm frihøjde er der indenbords, hvilket er en kolossal fordel ikke mindst under pirkefiskeri. To mand kan uden videre fiske fra hver side – tre, hvis man kender hinanden godt.

Et søgelænder øger naturligvis sikkerheden og er samtidig ideelt til fastspænding af stangholdere. Monterer man søgelænder over hardtoppen, har man her et fremragende sted til yderligere stangholdere. Her kan også VHF-antennen og GPS-modtageren fint monteres.

Fornemme sejlegenskaber

Sejlegenskaberne er der bestemt ikke noget at udsætte på. Båden stammer jo fra et værft ved Det Irske Hav, der er kendt for at kunne være endog meget lunefuldt. Skroget er klinkbygget med en markant V-bund – med spids bund fortil, som bryder bølgerne uden at banke nævneværdigt.

Skæbnen ville, at båden blev testet under de værst tænkelige forhold (de bedste til formålet!). Vi var taget fra Als for at fiske ved Avernakø i det sydfynske – på en aldeles våd og regnfuld dag. Vi havde planlagt i lang tid for at få det til at passe sammen. Børn var sikret pasning, båden var klargjort og grej skulle testes. Derfor tog vi afsted – hvad vi næppe ville have gjort under almindelige omstændigheder…

Det var den vådeste dag i mands minde. I løbet af de tolv timer, vi var på havet, hørte regnen næppe op mere end ti minutter sammenlagt. Og det var de ti minutter, hvor vi besøgte den enlige købmand på Avernakø for at proviantere! Der var dejlig tørt indendøre…

Udendøre stod regnen ned i stænger, og da vi skulle retur til Als, var vinden tilmed drejet i stik vest og kulede. Modvind og modsø gjorde hjemturen flere gange længere end udturen – og makkeren våd til skindet.

Men båden bjærgede sig fornemt i de høje bølger, og der var aldrig fare på færde. Det er virkelig en båd, man føler sig tryg i. Desværre også en båd, man bliver våd i primært på grund af den diminutive hardtop, der ikke skærmer meget for brådsøer og sidevind.

50 heste på hækken

Med en 50 HK Honda på hækken går det strygende – med 26-28 knob som topfart. Det rækker til alt småbådsfiskeri herhjemme – så rigeligt endda. Der er plads til endnu en motor, hvis man skulle ønske det.

Netop den testede og 3-cylindrede Honda er en velprøvet klassiker til dansk småbådsfiskeri. Den trækker et tungt læs ud af vandet, og den holder en god topfart. Samtidig er den faktisk lige så tyst og rolig i tomgang som sine efterhånden mange 4-cylindrede konkurrenter.

Og så er det jo en gennemprøvet konstruktion uden børnesygdomme. Rart at vide, når og hvis man færdes langt til havs!

© Steen Ulnits 1999