Det er ikke let at finde den rigtige båd. Men Ryds’ 485CBF er et rigtig godt bud på en velsejlende allround småbåd.
– Du er ved at blive gammel, lød det med slet skjult fryd fra den selv lidt gamle redacteur, da jeg fortalte ham om min nyerhvervelse – en Ryds 485C “Big Fish”. – Den næste bliver sikkert med bar og bad, tilføjede han lidt spydigt…
© foto Steen Ulnits
– Der bliver ikke nogen “næste”, tænkte jeg. Nu havde jeg jo endelig fundet den helt rigtige båd til mine ønsker. Men så kom jeg til at tænke på, at sådan havde jeg jo haft det, hver gang jeg fik en ny båd. Hvorefter jeg straks kom til at tænke på, hvor mange gange det egentlig var sket i de senere år.
Først var der den båd, vi selv byggede – over et skrog fra en helplanende norsk sag. Spændende og lærerigt. Så var der Limbo nummer et – efterfulgt af nummer to med styrepult. Alle dejlige både på deres tid.
Siden fulgte trangen til større både, som kunne nå længere omkring – som kunne tåle åbent hav og store bølger, hvis det nu skulle blive aktuelt.
Bådene vokser
Der var først en Campion 492 med centerkonsol – en rigtig fiskemaskine med fart over feltet. Så var der en Quicksilver 520 med kabine til dage med dårligt vejr. Hvorefter det igen blev en åben båd, der kunne færdes helt inde på lavt vand – en Yamarin 4220.
Men så kom trangen til at udforske hele Århus Bugt – med alle de småøer, som den nu har at byde på. Der måtte en større båd til – en, der uden videre kunne tackle hurtigfærgernes lumske bølger. En, som man samtidig kunne overnatte i på længere ture. Endelig syntes jeg også, det var rart igen med en kabine, som dels gav læ for vinden – dels var knastør under alle forhold.
– Måske den gamle redacteur alligevel havde ret? – Måske jeg var blevet for gammel til åbne, hurtige og kompromisløse fiskemaskiner?
For Gud ved hvilken gang støvede jeg markedet igennem, vejede de forskellige modeller i forhold til mine nye behov og fandt de fleste for lette. Jeg vidste, at det skulle være en båd i 5 meters klassen. Jeg vidste, at der skulle være overnatningsmulighed – helst i en lukket kabine, så det ikke var nødvendigt med en kaleche. En hardtopbåd blev derfor valgt fra.
Til sidst stod valget mellem en Ryds 485C “Big Fish” eller storebroderen 535C “Big Fish”. Jeg vidste, at agterspejlet skulle have plads til to motorer – som sikkerhed på længere ture. Og jeg vidste, at jeg ikke ville have et ekstra motorbeslag hængende.
Jeg vaklede længe mellem de to modeller, men valgte så den lille 485’er, som jeg mente var lettere at håndtere ene mand. Og dog stor nok til brug på åbent hav langt fra land.
Tyst komfort
Valget af motor var til gengæld let. Jeg vidste, at det skulle være en 50 HK 4-takter, og jeg kunne se, at Evinrude’s nye 3-cylindrede af slagsen – udviklet i nært samarbejde med Suzuki – var med helt fremme og havde specifikationer helt i top: Computerstyret indsprøjtning, ikke mindst. Nul besværlige karburatorer her.
Jeg må indrømme, at jeg var solgt i samme sekund, jeg drejede startnøglen på den nye Evinrude. Først en hurtig computerkontrol af oliestand, temperatur og motorindstilling – et “system check” – førend motoren starter. Og så blot en svag hvislen fra kølevandet, hvis kontrolstråle kan indstilles, så man altid kan se den. Ingen dum detalje.
Motorens tre cylindre brummer stilfærdigt, som man efterhånden er vant til det fra en 4-takter, men mere regelmæssigt og uden de rystelser, som karburerede motorer næsten altid giver. Det er jo sin sag at indstille tre eller fire karburatorer, så de arbejder perfekt sammen. Men med direkte indsprøjtning er det problem en saga blot.
Motoren er en videreudvikling af den oprindelige 70 HK’er, som “blot” har en overliggende knastaksel med 2 ventiler per cylinder. Den nye 50 HK’er har dobbelt overliggende knastaksel med hele 4 ventiler per cylinder – rendyrket bilteknologi på bådfronten.
Koks med boksen…
Til gengæld var jeg ikke vildt imponeret, da jeg skulle have den i gear første gang. Kontrolboksen var nemlig ved en fejl monteret så langt fremme, at gashåndtaget gik mod rattet, så såre den kom ud af frigear. Ingen sejltur den dag. Jeg ikke ville risikere garantien ved selv at lege mekaniker…
Men da først kontrolboksen blev flyttet tilpas langt tilbage, var betjeningen af motor og kontrolboks en sand nydelse. Omdrejningstæller og trimkontrol er standard på instrumentbrættet, hvis man vælger en Ryds/Evinrude kombination.
Med den rigtige skrue nærmer topfarten sig de 30 knob, når jeg er ene mand i båden – 27 med fuld last, hvilket jo er alt rigeligt. Dette ved 6.000 omdrejninger i minuttet.
Men faktisk har man den mest behagelige – og økonomiske – sejlads i intervallet 4.-5.000 omdrejninger, hvor støjniveauet er meget lavt og farten stadig omkring de 20 knob.
Stærk i grov sø
Jeg havde læst i en anden bådtest, at netop 485’erens skrog egner sig godt til sejlads i grov sø.
Rigtigheden heraf kunne jeg snart konstatere ved selvsyn. Skrogformen er nemlig ganske spids i den nederste del af bunden, men breder sig så hurtigt ud i en bred klinkbygget facon. Dette resulterer i en båd, som skærer bølgerne fint uden at banke alt for meget i hård sø.
Kombinationen af skrogform, kabine fortil og stænkskærm gør sejlads til en ganske tør affære – hvis ellers man styrer siddende. Står man op, hvilket jo giver et noget bedre udsyn og overblik, må man påregne saltstænk – ikke mindst i sidevind.
485CBF er en ren fiskeudgave af den klassiske 485C’er, som i dag er den mest solgte Ryds model. Den tværgående siddebænk i agterstavnen er fjernet, så man nu kan gå helt bagud i begge sider.
I midten er der adgang til benzintank under en bred klap, der tjener som et fortrinligt tredje sæde – hvis man altså investerer i en ekstra hynde. Og det bør man så absolut gøre. Tankrummet kan forsynes med lås, hvis man skulle ønske det. Beslaget er installeret.
BF’eren er en skrabet fiskemodel og byder derfor ikke på hynder i kabinen, som den almindelige C-model gør. Vil man bruge båden på langture – med overnatning ombord – så man man ud at investere yderligere i ekstra hynder.
Til langture er det ligeledes en god idé også at investere i en midterplade, så man kan bruge hele kabinen – der er 185 cm lang, 165 cm bred, 130 cm høj – til dobbeltseng. Så kan man holde ud i lang tid!
Metervis af søgelænder
Der er søgelænder i metervis på denne båd, hvilket er en rigtig god ting. Her er noget at holde i og fastgøre til.
Man føler sig tryg på agterdækket, når fribordet på denne måde er løftet – omend fiktivt – med et søgelænder. Det ægte fribord er flotte 72 cm, hvilket gør, at man fint kan støtte sig op af bådsiden under fiskeri.
Der er søgelænder fortil, hvilket er betryggende ved landgang og ombordstigning. På kabinetaget, hvilket er nødvendigt, hvis man skal frem til ankerboksen. Over stænkskærmen, hvilket egner sig glimrende til montering af VHF-antenne. Samt langs hele det store agterdæk – perfekt til nem og bekvem montering af stangholdere.
De to stole er af vejrbestandigt plast med separate hynder. De er monteret på en meget stabil drejesokkel, som kan fastlåses i en hvilken som helst stilling. Og så kan sæderne sågar skubbes fremefter – til siddende styring – eller bagud, hvorved man får plads til stående styring. Et yderst velfungerende arrangement.
På den almindelige 485C’er går søgelænderet helt ind mod motorbrønden. På “Big Fish” modellen er der kun søgelænder helt ude i siden – for at gøre plads til montering af downrigger på rælingen.
Luger og stuverum
Fortil er der et drænet rum til anker og ankertov. Bagtil er der et pænt stort rum i bagbords side – med plads til en spand, fortøjninger og andre småting.
Adgangen til kabinen er klassisk Ryds: 2-delt med et fjederbelastet “låg”, som kan låses af og som holder sig selv oppe i åben tilstand. Det samme kan man desværre ikke sige om selve døren, der blafrer vildt, når man sejler og den står åben. Et ganske irriterende problem, som imidlertid løses let og smertefrit med et stykke elastisk reb og en hægte. Så står døren, hvor den skal!
Skal man endelig finde noget at kritisere ved 485’eren, så må det være, at der ikke er megen plads til montering af instrumenter på styrepulten. Og at Ryds altså bare ikke er verdensmestre i finish. Det går hurtigt på det nordsvenske bådværft – til tider rigelig hurtigt…
© 2000 Steen Ulnits
- Specifikationer:
- Vægt: 460 kg
Længde: 4,85 m
Bredde: 2,03 m
Fribord: 72 cm
Max. motor: 50 HK
Max. fart: 30 knob
Del denne artikel: