Coaster 530

Testsejlads en ny “fiskemaskine” med mange muligheder til såvel fiskeri som familieferie!

Der blæste en strid vind over det smukke Lillebælt, da vi mødtes i Middelfarts nye marina. Formålet var at teste en ny båd, som den danske importør af Tohatsu havde fået hjem. En båd, hvis specifikationer tydede på, at den kunne være et godt nyt bud på en ny fiskemaskine!

coaster

Båden, der er 5,3 m lang og 2,05 m bred, har et letplanende skrog med udpræget V-bund. Med en 60 HK Tohatsu på hækken tog det således kun omkring 6 sekunder at få båd, motor og tre mand stærk ud af vandet – med motoren trimmet godt ind under båden, vel at mærke.

Der er ikke tale om nogen walkaround, og alligevel er der plads til at gå rundt om kabinen – samt et højt og robust søgelænder at holde fast i undervejs. Konstruktionen er smuk og giver et meget harmonisk skrog, som de fleste nok vil nyde at se på – familiens fiskende fader såvel som den mere solbadende moder.

Kabinen, der har integreret styrekonsol, er overraskende stor og velpolstret. Den tillader en meget rummelig overnatning for to – samt skrabet overnatning for tre. Døren ind til kabinen er to-delt og af den gennemsigtige type. En nødvendighed, da kabinen derudover kun har to små og smalle sideruder til at give lys.

Polstrede stole og cocktailbord!

Skroget er af håndoplagt glasfiber og det rummelige agterd