Badesæsonen er definitivt ovre for i år, men for lystfiskeren er der stadig god brug for badedyrene!
Man behøver ikke båd og motor til et to- eller trecifret antal tusinde kroner for at komme ud til fiskene. Meget mindre kan gøre det. Lystfiskerens badedyr er løsningen.
I de seneste år er diverse énmands fartøjer blevet populære – især blandt fluefiskere. Det er oppustelige eller sammenklappelige mini-småbåde, som er langt mere økonomisk overkommelige end almindelige småbåde.
Selv om man som undertegnede har en langt større båd til rådighed – en “rigtig” båd – tilbringer jeg alligevel hvert år mange timer i disse mini-småbåde. I dag sker det ikke så sjældent endda, at jeg har min flydering med i båden, der således bliver til et rigtigt moderskib!
Flyderingen
Flyderingens nuværende popularitet er forståelig. Den er nemlig overkommelig i anskaffelse, fylder kun lidt og er derfor let at transportere til og fra fiskevandet. Men man skal vide, at der er stor forskel på flyderinge. Og at de billigste også kan være de farligste at fiske fra.
De første flyderinge var primitive sager, der udelukkende bestod af en slange med et simpelt kanvassæde. Flyderingen af i dag er raffineret fra en oppustet lastbilslange til et højt specialiseret fartøj. Det simple kanvassæde er blevet til et regulært overtræk, der dækker hele slangen.
Overtrækket er nu formsyet, så den oppustede slange antager en form, der ikke længere er cirkelrund. I dag har den oppustede flydering en facon, der bringer hovedparten af opdriften hen bag fiskeren, hvor der er mest brug for den. Dette nødvendiggør stærke sømme, som er dobbelte, ja hellere tredobbelte.
Den traditionelle flydering har alle dage været svær at komme ind og ud af. Den drives jo fremefter – eller rettere bagud – med svømmefødder, som skal tages på, før man entrer flyderingen. Dernæst må man bakke ud i vandet for ikke at falde over sine egne fødder!
U-både og V-både
Dette har den moderne flydering forlængst taget højde for – med de såkaldte “U-både”, hvor den traditionelle lukkede ring er erstattet af en U-formet slange, som er let at komme ind i med svømmefødder på. Man søsætter først sin U-båd, entrer den dernæst og lukker endelig efter sig.
Der er næppe tvivl om, at U-både er flyderingen i sin endelige form. De er lette at komme ind i og ud af, og de er lettere at drive frem – dertil også mere retningsstabile.
V-båden er flyderingen i sin mest avancerede udgave. V-båden er langt hurtigere og mere retningsstabil end U-båden, som må lukkes/stabiliseres med en metalbom for at holde faconen. V-båden holder faconen, også når man sidder i den. Uden brug af metalbom.
Det siger sig selv, at V-båden også er den dyreste af alle flyderingene. Uheldigvis egner den sig ikke så godt til brug i søgang, idet bølger hurtigt skvulper ind via den åbne ende. Her er den traditionelle O-ring stadig det bedste valg.
Pontonbåden
Flyderingen er bekvem at transportere til og fra fiskevandet. På ryggen kan den uden problemer bæres endog flere kilometer ind i terrænet. Til gengæld har den en ganske begrænset aktionsradius, når man er vel ude på vandet.
Det skal man derfor tage højde for, når man planlægger sit fiskeri. Det gælder om ikke at padle længere ud med vinden i ryggen, end at man med sikkerhed kan nå i land igen – i modvind.
Den begrænsede aktionsradius, som flyderingen har, gør den uegnet til fiskeri fra åben kyst, hvor vind og strøm let kan føre én langt fra land. Vil man bruge den på sådanne steder, bør der altid være en bemandet motorbåd i nærheden – og et anker ombord!
Vil man kunne fiske effektivt på større søer og åben kyst, eller ønsker man blot at komme hurtigere frem og tilbage, da må flyderingen give op over for en anden type fartøj – den ligeledes amerikanske pontonbåd. Der er tale om en krydsning mellem en flydering og en gummibåd – med begges fordele.
Pontonbåde er forsynet med et stativ eller en ramme af aluminium, der giver mulighed for brug af regulære årer. Rammen gør det også muligt at medbringe langt flere ting, end der er plads til i eller på en almindelig flydering. Rammen kan samtidig bruges til at fastgøre bæreseler, så man kan søsætte på mere afsides steder.
Høj komfort
Endelig sidder man meget højere i en pontonbåd end i en flydering, hvilket gør fiskeriet langt mere komfortabelt. I regelen er der sågar en regulær stol med rygstød. Varmetabet i en pontonbåd er derfor minimalt sammenlignet med en flydering.
Årerne gør, at man hurtigt kan bevæge sig over ganske store afstande. Man skal dog også her vare sig for at komme længere fra land i fralandsvind, end at man med sikkerhed kan nå tilbage igen. Pontonbåde er lette, stikker ikke ret dybt og tages derfor nemt af vinden. Et lille drivanker er således en god investering.
Årerne er ikke i vejen under fiskeriet. De hænger blot ud til siden. Under selve fiskeriet kan man så finjustere bådens position med svømmefødderne, hvilket er meget praktisk i vind.
Dette er en kolossal fordel under geddefiskeri nær siv og åkander. Med svømmefødderne kan man hele tiden holde båden på rette afstand og i rette vinkel på vegetationen, så man kan servere sin flue med centimeters nøjagtighed.
Det er en teknik, der samtidig giver mulighed for at se selv store gedder tage fluen på klods hold. Der åbner sig da et hul i vandet, og fluen er væk! Uvilkårligt trækker man benene op under sig – som var det selveste Jaws, der havde vist sig…
Pontonbåde kan problemfrit søsættes på steder, hvor almindelige både ikke kan komme. Og de er uhyre behagelige at fiske fra, hvis blot det ikke blæser for meget. De er nemme at ro, og man kan fiske på meget lavt vand – få cm – hvor flyderingen ikke kan komme. Man sidder jo ikke nede i vandet.
Sikkerheden
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at flere fluefiskere efterhånden er druknet under fiskeri fra flyderinge og pontonbåde. Disse dødsfald maner naturligvis til eftertanke. Og til stor agtpågivenhed både før og under fiskeriet. Udstyret skal være i topform og alle tænkelige forholdsregler tages.
Pontonbåde har i sagens natur to luftkamre – et i hver ponton. Så godt som alle flyderinge har også to luftkamre – ét i selve slangen, der udgør flyderingen, og ét i ryglænet. Hovedslangen skal regelmæssigt undersøges for revner i materialet – specielt omkring ventilen. En gang talkum skader heller ikke.
Det er meget lidt sandsynligt, at hovedslangen punkterer og tømmes for luft så hurtigt, at man ikke kan nå land. Men det kanske, og man bør altid tage højde for denne mulighed ved aldrig at tage ud uden en form for redningsvest. Mobiltelefon i en vandtæt pose bør ligeledes være standardudstyr.
Såvel flyderinge som pontonbåde skal kunne pustes op til et egentligt overtryk. Puster man dem således op i varmt vejr og søsætter dem på koldt vand uden et overtryk, vil luften trække sig sammen og mindske opdriften. Man vil således hurtigt komme til at sidde meget lavt i vandet.
Hold på varmen
Fiskeri fra flydering er en kold fornøjelse. Man sidder jo i timevis i vandet og mister derfor konstant kropsvarme. Man skal derfor være meget opmærksom på, at man kan komme ud for en farlig underafkøling af kroppen – det, der blandt fjeldvandrere kaldes “hypothermia”.
Denne nedkøling sker langsomt og umærkeligt, hvis man ikke er opmærksom på fænomenet. Til sidst kan man være så nedkølet, at man ikke længere kan tænke klart og reagere rigtigt i nødstilfælde. Og så kan man blive statistikkens næste offer for druknedøden…
Den bedste forsikring mod underafkøling er brugen af et par 4-5 mm tykke neopren waders. De bør være standardudstyr, når der fiskes fra flydering. I vinterhalvåret sikrer man sig yderligere med fiberpels inderst på kroppen. Man skal ligeledes sikre sig, at vadebukserne går langt op i ryggen – helt op til armhulerne. Man sidder nemlig lavt i en flydering, og er ens waders for korte i ryggen, kan der let komme vand ind her!
Endelig er der svømmefødderne, som bør være flydende. Da synker de ikke til bunds på søens dybeste sted, når man ligger langt fra land. Skulle de glide af, kan man let samle dem op igen. Har man synkende svømmefødder, skal de sikres med stropper om støvlerne.
Et lille anker er ligeledes uundværligt – praktisk under fiskeriet og måske endda livsnødvendigt, hvis man har vovet sig ud i en strøm, der er mere, end svømmefødderne magter…
Men efterlever man ellers alle disse forholdsregler, da giver flydering og pontonbåde lystfiskeren store muligheder til små penge!
© 2004 Steen Ulnits
Del denne artikel: