Tag med til Mellemøsten i jagten på bugstribede bonitoer i noget af verdens klareste vand!
Det Røde Hav har et godt ry blandt sportsdykkere verden over. Her finder man nemlig noget af det klareste vand overhovedet – med en sigtbarhed på op imod 30 meter. Og her finder man verdens nordligste tropiske koralrev – længst oppe i Akaba Bugten mod Israel.
Det Røde Hav er specielt på mange måder. Dels ligger det som en slags bindeled mellem Middelhavet i nord – forbundet via Suez-kanalen – og Det Indiske Ocean i syd. Hernede er der forbindelse til oceanet gennem Aden Bugten og det smalle Bab el Mandeb Stræde.
Flora og fauna i Det Røde Hav er således en mellemting mellem de to have – dog med mange arter, som kun findes her. Trods forbindelse i både nord og syd er Det Røde Hav nemlig på mange måder et isoleret hav, omgivet på alle sider af en trøstesløs, gold og knastør ørken.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. De knastørre omgivelser betyder, at havet ikke modtager ferske tilløb og dermed forstyrrende næringssalte. De manglende næringssalte er med til at holde vandet krystalklart. Det er også det faktum, at døde dyr og planter synker til bunds i det op mod 2 km dybe hav – for aldrig mere at se dagens lys. Også det er med til at holde vandet så klart, som tilfældet er.
Der er tale om et tropisk hav med en stabil, men ikke specielt høj vandtemperatur. Vandet ligger konstant på 20-24 grader, hvilket er behageligt til en dukkert, men for koldt til længere tids ophold uden et isolerende lag på kroppen. Skal man snorkle eller dykke, skal der således våddragt til.
U-udviklet sportsfiskeri
Der er masser af fisk i Det Røde Hav – masser af flotte, farvestrålende fisk på de utroligt smukke koralrev, der findes næsten overalt. Og masser af dejlige småtun og guldmakreller med mere i de frie vandmasser. Men der er ikke noget udviklet sportsfiskeri på disse kanter. Også hvad det angår, er Mellemøsten det rene U-land.
Det mærkede vi på vor egen krop, da vi fra det civiliserede Eilat i Israel krydsede grænsen til Ægypten og tog turen ned gennem Sinai ørkenen for at komme til Sharm El Sheik længst i syd. Vi havde booket båd hjemmefra, bekræftet det telefonisk dernede og stillede derfor troskyldigt op på det aftalte tidspunkt.
Vor mand var der først med en times forsinkelse. Dernæst viste det sig, at båden alligevel ikke var der. Den var nemlig blevet udlejet til en flok engelske dykkere, som i stedet var kommet forbi. Det er jo lidt af en oplevelse at rejse den halve verden rundt – blot for at få en så lang næse!
Min gamle chefs ord fra den tid, hvor vi arbejdede med fiskeopdræt i Mellemøsten, randt mig pludselig i hu: – Stol aldrig på en araber!
Ind imellem er det rart at få sine fordomme bekræftet, men lige her og nu kunne vi godt have undværet det…
Efter en del parlamenteren tog vi tilbage til vort “hotel”, der blot var en samling sivhytter beliggende få meter fra havstokken. Her forelagde vi vore problemer for den lokale dykkerklub – heldigvis engelsk ledet! – der beredvilligt tilbød os plads ombord på en af deres dykkerbåde. Vi kunne så fiske, mens de andre dykkede.
Fisk i alle farver
Vor arabiske skipper fortæller os, at hele området er udlagt som nationalpark med specielle regler for fiskeri. Således er alt fiskeri med dynamit (!), garn og bundsnøre totalforbudt, idet man frygter for skade på de værdifulde koralrev – dem, der lokker sportsdykkere til fra hele verden. Eneste tilladte form for fiskeri er trolling, som jo sker i åbent vand, hvor der ikke er sårbare koralrev.
At man virkelig mener det med koralrevene alvorligt, dokumenteres med al ønskelig tydelighed af den amerikanske luksusliner, der i foråret ’96 – på krydstogt gennem Det Røde Hav – grundstødte og derved ødelagde flere hundrede meter af et kendt koralrev. Rederiets forsikringselskab blev pålagt at betale 25 millioner dollars i erstatning…
Vi stopper op ved et gammelt skibsvrag, som stadig ligger, hvor det grundstødte for tyve år siden – rustent og trist at se på. Men under overfladen ser det anderledes fascinerende ud. Her vrimler det med alskens eksotiske fisk i alle tænkelige farver og farvemønstre. Her har Vorherre virkelig haft den store farvelade fremme!
Vi snorkler med dykkerne, der dog vil have dybere vand end vi. En blåplettet lagunerokke ligger på lur ved indgangen til en stejl passage i korallerne og flytter kun nødtvungent på sig. En meterlang Napoleonsfisk med tilhørende pudsefisk kommer trillende – den har nærmest ingen hale – i overfladen og tillader mig at komme ganske tæt på.
Ved indgangen til selve lagunen står en stor stime lysende neonblå fisk. Stimen pakker tæt, da jeg nærmer mig, men åbner sig så igen, da jeg blot bliver liggende stille og driver med strømmen. Højryggede kirurgfisk svømmer omkring i småflokke, mens spidstandede papagøjefisk i skrigende grønne farver gnasker koraller, så det tydeligt kan høres gennem vandet.
– Crunch, crunch…
De mange fisk gør opholdet så fascinerende, at jeg næsten glemmer tiden – og det trods alt kolde vand. Jeg hundefryser derfor, da jeg efter tre kvarter i vandet kravler ombord igen. Nu skal det blive godt med lidt varmende fiskeri!
Delfiner og bonitoer
Skipper fortæller, at de kun sjældent troller, hvis de ikke først har set delfiner i overfladen. Delfinerne er en slags garanti for, at der nu også er fisk i farvandet – at man ikke spilder tiden over fisketomt vand.
Efter nogen tids spejden ser vi så de første delfiner. Det er ikke delfiner af samme slags, som vi snorklede sammen med længst oppe i Akaba Bugten, ved Eilat i Israel. Det er i stedet “rossy dolphins”, som er større og mere aggressive end de hyggelige “bottlenose dolphins”, vi alle kender fra Flipper filmene. Disse delfiner er ikke sådan at spøge med, så dykkerne undgår dem helst. Vi opsøger dem derimod gerne!
De er ikke det mindste bange for båden, men ruller kælent rundt i overfladen og lader sig gerne beskue. Skipper finder fiskegrejet frem – en solid håndsnøre med en lang række af kølbly på linen over den overdimensionerede makrelske med pånittet enkeltkrog. Den bliver firet et halvt hundrede meter ud bag båden, som så krydser rundt mellem delfinerne.
Skipper slår et par solide halvstik om søgelænderet – klog af skade. Huggene er brutale og fiskene ikke til at holde uden handsker – trods den millimetertykke line.
Der er ikke langt mellem huggene, som skyldes mindre stimer af bugstribede bonitoer i 3-5 kg’s klassen – fine fightere, der er svære at holde, når de som en anden overdimensioneret makrel zigzagger ud til først den ene og så den anden side.
Skipper vil ikke have blod på sin fine dykkerbåd. Han slår derfor straks en løkke om halen på den fangede bonito og smider den ud i kølvandet. På denne brutale måde drukner fisken på få, men næppe ret behagelige minutter…
Vi andre søsætter vore store Toby blink, men får ikke hug, førend vi belaster 0.40 linen med 50 gram bly. Agnene skal tydeligvis et stykke ned i vandet, før der er bid. Men så er der også fuldt op at gøre det næste kvarters tid. Bugstribede bonitoer er ikke sådan at bide skeblink med på let laksegrej!
Rejsefakta
Man kan flyve med det israelske flyselskab “El Al” til Eilat i Israel. Billetter fås til priser fra kr. 1.995,-. Eilat er en moderne by med masser af faciliteter for hele familien. Er man bidt af vand, er der uendelige muligheder for at bade, snorkle, dykke, windsurfe og parasaile.
Vil man se på det forunderlige liv under vandet uden at blive våd, kan det gøres på flere måder. Man kan besøge Coral World’s “Underwater Observatory” og gå under vandet her eller se på de vilde, men alligevel tamme delfiner i “Dolphin Reef”. Begge dele er et “must”, hvis man er i Eilat!
Eller man kan gøre, som vi gjorde: Tage med bus eller taxi sydpå over grænsen til Egypten og fortsætte på egen hånd ned langs Det Røde Hav på Sinai halvøen. Flere steder undervejs kan man overnatte, bade, snorkle og dykke til en billig penge. Fiskeri må man dog selv arrangere sig til.
Steen Ulnits
Del denne artikel: