Nedenstående artikel – skrevet af Thomas Sønderstrup – blev første gang publiceret i bladet Sportsfiskeren og er siden gengivet hos webmagasinet ScandicAngler. Jeg har garneret den med lidt retrospektive fotos fra min tidlige ungdom som lystfisker!
“Som lystfisker støder man før eller siden på navnet Steen Ulnits. Han nærmer sig sin tyvende bog, er fiskeskribent på Jyllands-Posten og har skrevet et utal af artikler til danske og internationale magasiner. I efteråret 2003 udkom “Absolut sandfærdige fiskehistorier'”og “Fiskerejser til fjerne lande”, og de næste udgivelser er lige om hjørnet.
Abu Atlantic 403, Abu 444A, Abulon 0.30 mm
“Det begyndte med, at der var sådan en iboende trang til at meddele sig hele tiden. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke skriver på et eller andet. Jeg leverer artikler til blade og aviser, og derudover arbejder jeg hele tiden på mine bøger. Har jeg ikke en bog, der er bestilt til et eller andet, så skriver jeg på noget, jeg kan bruge på et eller andet tidspunkt. Og det er så nemt, for jeg kan bare ikke lade være,” fortæller Steen Ulnits og lader tankerne gå tilbage til dengang, det gik op for ham, at han var lystfisker.
Nap & Nyt 1968
“De fleste lystfiskere er født i en familie, hvor faderen fisker. Det er jeg faktisk ikke. Men jeg havde en ven, hvis far havde en cykelforretning i Rødovre, og han havde alle årets fiskegrejskataloger.
Jeg husker især ABU-kataloget. Nap & Nyt fra 1966. Der var et billede af en mand, der stod og fiskede nedenfor et vandfald i Plitvice nationalpark i Jugoslavien. I samme sekund, jeg så det billede, vidste jeg, at jeg var lystfisker. Jeg havde bare ikke vidst det før,” husker Steen Ulnits, der kort tid efter flyttede fra Greve til Als, og allerede på turen til Jylland blev den unge knægt bekræftet i, at han virkelig var lystfisker.
Da familien kørte tværs over landet i en gammel Opel Rekord, stoppede de på et tidspunkt for at samle en soldat op. Han fik plads på bagsædet ved siden af Steen, og hurtigt fik soldaten øje på de kulørte fiskegrejskataloger. Han var også lystfisker og fortalte, at netop Als var det bedste sted at fiske havørreder fra kysten, så Steen vovede sig straks efter ankomsten ud til de sønderjyske kyster. Først til nogle resultatløse år, men siden gik det bedre.
Abu Atlantic 450, Cardinal 66
“Det var dengang, man havde en 9 fods ABU glasfiberstang, og et Cardinal 66 alternativt et Quick Finessa. Siden begyndte jeg også at fiske i søer og moser efter gedder. Fluefiskeriet kom først til senere. Jeg læste bøger om fluefiskeri af Svend Saabye, og jeg tænkte, at det var lige mig. Det tog dog 100 år at fluefange en havørred på kysten, og grejet kunne ikke tåle saltvand, og vi havde ingen fluer. Det var ret frustrerende.
Men så en dag, det var 2. juledag i 1972, fik jeg sgu fire flotte havørreder mellem 40 og 45 centimeter på en lille Mickey Finn. Det kunne altså lade sig gøre.”
Brevet til ABU
Nu havde lystfiskeriet for alvor bidt sig fast, og hurtigt meldte trangen til også at meddele sig. Efter en række fisketure følte den unge lystfisker, at han måtte give sin mening til kende om de spinnere, han gik og fiskede med i søer og moser.
“De spinnere, jeg fiskede gedder med, var ikke optimale. Sonette, Reflex og hvad de nu ellers hed den gang. Så jeg skrev et brev til ABU-fabrikken i Svängsta i Sverige og forklarede, at hvis de ændrede den her ophængningsbøjle i forhold til bladet, så ville de få en meget bedre spinner.
Taersserssuaq, Nanortalik, 1974
Jeg regnede ikke med at høre noget fra ABU, men en dag kom der brev fra Sverige. De takkede for mit brev og sendte mig en stor kasse med Hi-Lo woblere, Lucas-pirke, blink og spinnere. Og to år efter, og lige siden, har alle spinnere haft det ophæng, jeg anbefalede. Det kan jeg godt få et lille kick ud af,” siger Steen Ulnits og smiler af den effekt, hans første skriverier om lystfiskeri havde.
Dus med Sportsfiskeren
Steen Ulnits havde nu meddelt sig for første men absolut ikke sidste gang. Opildnet af oplevelsen med ABU satte han sig for at omskrive brevet til en artikel, som han i håndskrevet form sendte til Sportsfiskerens daværende redaktør Poul Thomsen, siden kendt fra “Dus med dyrene”.
“En dag ringede telefonen. Det var Poul Thomsen. Han ville gerne købe artiklen. Det var lige før, jeg var besvimet. Jeg ville næsten have betalt penge for at få den trykt. Men artiklen skulle altså maskinskrives, så jeg brugte to hele dage på at skrive artiklen ind på min fars hakkebræt af en rejseskrivemaskine. Men så kom den også i Sportsfiskeren,” husker Steen Ulnits om sin officielle debut som fiskeskribent i 1974.
18 grams Reflex, Abu Caster, Ambassadeur 5500C, Abulon 0.30 mm
Hermed var kimen lagt til det, der har vist sig at være et af de største, mest alsidige og engagerede forfatterskaber i dansk lystfiskerlitteratur. Steen Ulnits har i mere end 20 år levet som professionel lystfisker. Det er gået op og ned, men efter et par magre år i begyndelsen kan han i dag konstatere:
“Livet som professionel lystfisker er ret fedt. Jeg kunne ikke have et fast arbejde, hvor man skal lave de samme ting. Alt hvad jeg foretager mig, laver jeg dybest set for mig selv. Det er altså privilegeret. Men det betyder også, at der ikke altid er så mange penge i kassen. Jeg er nødt til at have flere kasser, jeg kan hente fra.”
“Jeg ser nogle gange mig selv som jongløren i cirkus med tallerknerne på pinden. Nogle gange skal man lige hen og dreje lidt på den ene og så på den anden. Og ind i mellem er der alligevel én, som falder ned. I den her branche er der ikke en enkelt ingrediens, jeg kan trække ud og leve af. Jeg har måske 10-20 forskellige ting, jeg beskæftiger mig med, som tilsammen giver en god indtægt,” siger Steen Ulnits og konstaterer:
“Jeg tror faktisk, jeg er den eneste, der har holdt gennem de sidste 25-30 år. Der er derfor ikke nogen, der er i tvivl om, at jeg eksisterer. Og så får jeg nogle jobs, fordi folk ved, jeg kan løse opgaven, for det har jeg jo gjort før. De er sikre på at få en vis kvalitet.”
Ikke morgenmenneske…
Steen Ulnits opererer på flere fronter og har hele tiden gang i flere projekter, men han glæder sig over, at han i vid udstrækning selv bestemmer sin dagligdag og hvornår tingene skal laves. Han følger sin egen rytme og har frihed til at fiske og skrive, når han vil.
Hardy Jet 8 1/2 fod klasse 6, Hardy Marquis no. 6
“Jeg er ikke morgenmenneske. Jeg sover til kl. 8 eller 9, så spiser jeg morgenmad og læser avis. Så er det meste af formiddagen gået. Når jeg går til bageren om morgen og ser alle de fortravlede mennesker på vej til arbejde, glæder jeg mig virkelig over min privilegerede stilling.”
“Jeg arbejder eftermiddag og aften, og ofte sidder jeg oppe og skriver om natten. Men livet som professionel lystfisker koster nogle kærester hen ad vejen. Det er et kæmpe egotrip at være ude at fiske hele tiden, og det har de svært ved at forstå. Hvis man så også kommer hjem med et billede af en køn pige fra Sydamerika, er de jo helt sikre på, at man har ligget i med hende,” fortæller Steen Ulnits med et skævt smil på læben.
Rejserne fylder meget i den professionelle lystfiskers liv, og det er blevet til op mod 50 forskellige lande i løbet af de sidste 25 år. Men spørger man, hvilke oplevelser, der har gjort størst indtryk på ham, har han svært ved at fremhæve nogle på bekostning af andre.
“Det er svært at sige, fordi der er så mange, som har haft så forskellig karakter. At stå og kigge på en kæmpestor hvid haj, der kommer svømmende under båden er en stor fiskeoplevelse, selv om jeg ikke har haft den på krogen. At stå overfor en grizzlybjørn i en lakseelv i Alaska er sgu også en stor oplevelse.
Så er der selvfølgelig de fisk, som bare er store og vilde. Min første store tarpon på fluestang var en meget stor oplevelse. Og min første sejlfisk på fluestang. Det var to oplevelser, der rykkede. Bagefter læner man sig tilbage og har det som om, man lige har overlevet et flystyrt.”
Iliamna Lake, Alaska, august 1976
Rejserne byder ikke alene på stærke oplevelser. Mødet med andre fiskere og nye fiskevande giver også inspiration til Steens eget fiskeri. Og så er han efter mange rejser fuldstændig overbevist om, at fisketurisme kan være med til at skabe et bedre miljø og redde fiskebestandene.
“Man kan lære utroligt meget af hinanden, og jeg har i hvert fald lært meget af at rejse rundt. Fiskeriet har udviklet sig forskelligt forskellige steder, for de har haft hver deres udgangspunkter og nogle bestemte fisk og fiskevande. Men det udelukker jo ikke, at mange af de agn, der bliver produceret til bass-fiskeri i USA er fortræffelige til dansk fiskeri.”
“Man kan se, at der er så mange ting, der hænger sammen, og så har jeg indset, at fisketurisme er vejen frem. Der er kun gode ting at sige om fisketurisme, hvis man kan styre det rigtigt. Og det tør jeg kun sige, fordi jeg har rejst så meget og set, at det er en guldgrube. Er der ikke et godt miljø, så er der heller ingen fisketurisme, og har man en veludviklet fisketurisme, så har man også en god fiskebestand. Så enkelt er det,” lyder det fra den fiskende globetrotter.
“Mærk fiskeverdenen'”
Sin position som en af de mest markante og efterspurgte fiskeskribenter skyldes ikke alene hans begejstring for lystfiskeri. En uddannelse som fiskeribiolog har været rygraden i hans professionelle virke som lystfisker, og den akademiske baggrund har tilført hans arbejde med lystfiskeri en faglig dimension.
Iliamna Lake, Alaska, august 1976
Steen Ulnits er ikke bare en fanatisk lystfisker med sine meningers mod, men også en indsigtsfuld og kompetent iagttager af miljøet i og omkring fiskevandene. Kort sagt en mand, man må lytte til og spørge til råds, hvis man vil se fiskeriet i et lidt større perspektiv.
“Når jeg ville være fiskeribiolog, så skyldtes det, at der var mange ting, jeg ikke forstod, når jeg fiskede. Ting som jeg ikke fik svar på i bøgerne. Det var nysgerrighed efter at lære noget om vand og fisk, der gjorde, at jeg blev fiskeribiolog,” forklarer Steen Ulnits og fortsætter:
“Jeg elsker facts. Jeg føler ofte, at min mission er at samle facts og præsenterer dem i en bestemt sammenhæng. Og havde jeg ikke haft den biologiuddannelse, kunne jeg ikke leve som professionel lystfisker. Jeg holder mig ikke tilbage for at fortælle, at jeg er akademiker. Der er en faglig respekt omkring mig, i al beskedenhed.”
Når Steen Ulnits ikke har valgt et mere sikkert job som biolog, skyldes det dels et par dårlige oplevelser og så den selverkendelse, at han simpelthen ikke kan forenes med rollen som biolog i et amt eller en kommune. De har ikke ret til at udtale sig om noget som helst, og det strider grundlæggende mod Steen Ulnits’ trang til at meddele sig, når der er brug for det.
“Da jeg lige var blevet fiskeribiolog, arbejdede jeg med fiskeopdræt i Kina, Mellemøsten og Sydamerika. Jeg projekterede blandt andet et regnbueørred-opdræt i Argentina i provisen Neuquen. Jeg brugte meget tid på at forklare de lokale politikere og beslutningstagere, at der var et stort problem med forurening i forbindelse med de her opdræt. Jeg lagde rensefaciliteter ind i projektet, og det kunne de godt forstå.
Men det endte alligevel med, at de droppede rensefaciliteterne, da det ikke var påkrævet ifølge provinsens love, og så sagde jeg til min chef, at det kunne jeg altså ikke være med til. Så blev jeg professionel lystfisker i stedet for og har her draget fordel af min uddannelse på anden vis. Jeg føler mig i dag lidt som en lille lystfiskerudgave af Tor Nørretranders: ‘Mærk fiskeverdenen’. Sådan en slags videnskabsjournalist,” siger Steen Ulnits og griner lidt af sammenligningen.
“Fisken, Vandet og Verden”
Men noget er der om snakken. En af Steen Ulnits seneste bøger,“Fisken, Vandet og Verden'” kan kun komme fra en mand med stor faglig indsigt. Bogen er en redigeret og stærkt udvidet udgave af“Fisken og Vandet” fra 1985 – fra 160 sider til nu 400 – og bogen markerer en milepæl i hans lystfiskerlitteratur.
“‘Fisken, Vandet og Verden’ henvender sig til den seriøse lystfisker, men også til gymnasierne og førsteårsstuderende på universitet. Jeg har ønsket mig at lave den meget længe. Den er ikke let tilgængelig, men den er engageret.
Det slår mig gang på gang, at ellers begavede og uddannede mennesker ved så lidt om, hvad der foregår i og omkring deres fiskevand. Når man er afhængig af et rent fiskevand og et godt miljø for at kunne dyrke sin hobby med succes, så må man nødvendigvis også engagere sig i det,” lyder det fra fiskeribiologen og lystfiskeren, der dog ikke ønsker at føre en større miljøkampagne. Det må græsrødderne gøre. Men han giver dem gerne skytset.
Efter denne opfordring til de danske lystfiskere tilføjer Steen Ulnits, at han godt er klar over, at de fleste bruger lystfiskeriet som et pusterum fra en stresset hverdag, og derfor har de ikke overskuddet til at engagere sig i naturpleje og miljø. Der er rigeligt at blive deprimeret over, men der er fortsat også meget at glæde sig over. Og til de lystfiskere, der ikke er så meget til “Fisken, Vandet og Verden”, er der andet godt nyt fra den produktive forfatter:
“Jeg arbejder på en rigtig stor bog for Gyldendal om havørredfiskeri. ‘The handbook to end all handbooks’. Det er i hvert fald forlagets idé og min egen ambition. Det er en bog, der samler al viden om havørredfiskeri i Danmark. Ambitionsniveauet er højt,” smiler Steen Ulnits, der i øvrigt også har en bog om Gudenåen som internationalt laksevand på trapperne.”
© Thomas Sønderstrup
Trolling-ørred fra Alssund
Del denne artikel: