– Fremtidens fjorde?


Regeringens første, anden eller i hvert fald seneste digitale havplan har udlagt næsten 5.000 km2 af vore indre danske farvande til lokalt forurenende muslingeopdræt og/eller bundødelæggende muslingeskrab.

Muslingebranchen har fået det, som de ville. Opdrætsanlæggene leverer muslingeyngel – “spat” også kaldet – til udlægning på udpegede kulturbanker, hvor muslingerne vokser for siden at skrabes. Undermålsmuslinger herfra udlægges igen på de såkaldte omplantningsbanker, hvor de så kan vokse sig spisestore, inden de igen skrabes.

Nogle muslinger er således skrabt to gange, inden de er klar til spisebordet og eksport. Med et enormt klimaaftryk, som den grønne tænketank Concito i hvert fald ikke har opdaget endnu. Med dobbelt ødelæggelse af bunden.

Hertil skal så lægges den uundgåelige organiske forurening fra opdrættet af muslingeyngel og konsummuslinger.

Typisk ender en tredjedel af det optagne kvælstof på bunden under muslingefarmene – i form af ekskrementer. Muslingeopdræt og muslingeskrab bevirker således en flerdobbelt belastning af det lokale fjordmiljø.

Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem store industrielle smartfarms med kilometerlange plastrør til maskinel høst af små industrimuslinger. Og så mindre lineopdræt af store konsummuslinger, der høstes manuelt.


I havnen ligger store poser med bøjer til lineopdræt


 

 


Closeup af smartfarm-rør med påmonterede net


Smartfarm-rør med påmonterede net til muslingerne


Linebåd til udlægning af smartfarms


Maskineri til udlægning af smartfarm


De første smartfarm-rør bugseres ud af havnen.


De kilometerlange rør udlægges i snorlige rækker.


Kilometer efter kilometer af flydende plastrør lægges ud.


Anlæggene ligger tæt på land, hvor der er læ for vinden.


Den nye smartfarm ligger nærmest inde i dagligstuen.


Ventil til hævning eller sænkning af Smartfarm-rør


Tidligere lå der en stor naturlig muslingebanke lige her, hvor de lokale sankede muslinger for at spise dem. Den banke er borte nu – kvalt af de store muslingefarme, som konstant sender en regn af iltforbrugende ekskrementer ned over de naturlige muslinger, der lever på bunden under de ophængte  tammuslinger.

Der ligger også en spejderlejr lige om hjørnet. Tidligere var en tur i fjordens friske vand en del af lejrlivet her. Nu er det flere år siden, at nogen har badet eller svømmet her. Vandet er simpelthen for ulækkert, og badende får udslæt af en tur i vandet.

Endelig er der bunden under og omkring selve muslingefarmen. Ejeren vil ikke tillade bundprøver under farmen, som ifølge Fiskeristyrelsen er hans personlige ejendom – trods ellers dens beliggenhed i offentligt farvand.

Prøver taget i udkanten af farmen viser dog et næsten tre meter tykt, kulsort og iltfrit slamlag. Aldeles ildelugtende, hvilket præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding ved selvsyn kunne konstatere undet et besøg sidste efterår.

De tre meter slam er resultatet af tyve års uafbrudt intensivt muslingeopdræt på samme sted.

– Er det sådan, fremtiden også skal se ud i alle andre danske fjorde?


© 2023 fotos:

Flemming Højgaard Madsen & Sanne Hørup