Så står jægernes skydefugle igen for skud. Bogstavelig talt. Nu begynder nemlig en femårig udfasning af de mange tusinde opdrættede gråænder, som forurener søer og vandhuller landet over.
Det har de gjort i snart mange år. Værst efter Esben Lunde Larsens massive øgning af det maksimalt tilladte antal opdrættede og udsatte skydefugle i 2017.
Next in Line er vor egen pendant hertil, nemlig fiskene i landets mange Put & Take søer. De holder heller ikke til et nærmere miljøgennemsyn.
På mange måder ligner vi jægere og lystfiskere således hinanden. Vi lever af og for at slå dyr ihjel henholdsvis over og under vandoverfladen. Oprindeligt for at spise dem. I dag ofte blot for fornøjelsens skyld.
Der findes desværre eksempler på, at nedlagte fasaner efter store godsjagter blot er blevet bulldozet ned i friske massegrave. Ingen ville købe dem eller have dem, endsige spise de mange fugle med tørt kød og hårde hagl i.
Skydefuglenes eneste opgave her i livet var således at tilfredsstille de pågældende jægeres iboende trang til at slå dyr ihjel.
Forskellen på jagt og fiskeri er dog, at man som lystfisker har mulighed for ikke nødvendigvis at aflive sit bytte. Man kan nemlig vælge at genudsætte fangede fisk, så de kan leve videre og vokse sig større.
Forhåbentlig da. For ikke alle overlever turen på land. Og nogle vil beskylde os for decideret dyrplageri, når vi på den måde leger med eksempelvis værdifulde gydefisk.
Flere steder er genudsætning dog en simpel nødvendighed, hvis der også fremover skal være fisk at fange – og fisk på gydepladserne. Fiskene fanges da flere gange uden at blive aflivet.
Man kan også opdrætte og udsætte yngel og ungfisk, som så selv kan vokse sig fangststore på naturlig vis. Ude i den fri natur. Det er den såkaldte bestandsophjælpning, der i hvert fald delvis finansieres af den statslige fiskepleje via det obligatoriske fisketegn.
Mulighed for genbrug og genudsætning har jægerne i sagens natur ikke. Her gælder det om af aflive byttet så effektivt og hurtigt som muligt. Ingen smertefulde anskydninger eller kilometerlange blodspor, som giver et dårligt indtryk i den ikke-jagende del af befolkningen.
Jægere og fiskere i samme båd
Både jægere og lystfiskere har imidlertid det samme problem: Der er simpelthen for lidt at nedskyde eller fiske efter i den hårdt trængte danske natur. For få naturlige levesteder for dyr og fisk, der på nogle lokaliteter allerede er udryddet.
Var det ikke lige for de konstante og massive udsætninger af fugle og fisk, som trods alt skaber lidt kunstigt liv at efterstræbe til lands og til vands. Når nu det naturlige miljø er ødelagt af landbrug og industri og den naturlige fauna derfor reduceret eller sågar elimineret.
Det er kostbare udsætninger, som desværre får nogle jægere til at efterstræbe såvel ulve som havørne. Jægerne ser dem som konkurrenter, der tolder på såvel indhegnede husdyr som dyrt opdrættede skydefugle. Ikke som en naturlig eller nødvendig del af naturen.
På samme måde ser lystfiskerne landets mange tusinde sultne skarver som en uønsket konkurrent, når skarverne æder i tusindvis af dyrt opdrættede og udsatte ungfisk af laks og ørred.
Uden disse massive udsætninger af fisk og fugle ville der næppe være noget tilbage at fiske efter eller drive jagt på i den danske natur, der kun de færreste steder stadig kan kaldes natur.
Og dermed ville der ingen indtægter være til de lodsejere, som jo disponerer over fiskeret og jagtret.
Sorte gråænder
Tilbage i 2017, da Esben Lunde Larsen (V) stadig var fødevareminister, herskede der en ophedet debat om udsatte “skydefugle”.
Esben Lunde Larsen ville gerne begunstige sine vælgere i landbruget ved at tillade udsætning af langt flere “skydefugle” end hidtil tilladt. Det ville nemlig give lodsejeren, godsejeren og landmanden med jagtretten tilsvarende større indtægter. Solid landmandstænkning og gedigen købmandsregning.
“Skydefugle” er det lidet flatterende, men ganske rammende (!) ord for især fasaner og gråænder, der opdrættes og udsættes i tusindvis – blot for at blive skudt ned igen. Hurtigst muligt, så de unaturligt mange fugle belaster området og dets naturlige fødeemner mindst muligt.
Jægerne har opdrættet og udsat agerhøns, fasaner og gråænder i rigtig mange år. Til ophjælpning af de svindende naturligt bestande. Og for overhovedet at have noget eller nok at skyde efter, når nu det naturlige miljø var afviklet til fordel for korn, majs og raps.
Det er en aktivitet, som desværre har taget overhånd de seneste år, hvor den danske natur eller rettere: resterne af den er mere forarmet end nogensinde.
De gamle beskyttende markhegn er mange steder fjernet for at give plads til gigantiske gyllevogne, som ellers ikke kan komme til eller fra markerne med deres last af giftig gylle.
Degradering af jagten
Med de massive udsætninger af fasaner og gråænder er jagten således blevet reduceret til samme stade som lystfiskernes Put & Take fiskeri efter udsatte regnbueørreder. Blot er der mange flere penge i jagten – til jagtleje og køb af jagtvåben.
Helt galt er det således gået med udsætningerne af gråænder i vandhuller og småsøer landet over. Aarhus Universitet (AU) undersøgte sagen tilbage i 2019 og kunne da konstatere, at jægerne havde indberettet 60.000 udsatte gråænder til Miljøstyrelsen.
Men gik AU til Centralt Husdyrbrugs Register (CHR), hvor alle opdrættede dyr i Danmark skal registreres, kunne man se, at der hvert år opdrættes 350.000 gråællinger til udsætning. Ikke så lidt af en diskrepans, der lugtede af svindel og sorte gråænder. Næsten seks gange så mange.
Udfasning af udsætning
Efter Aarhus Universitets afsløring af, at danske jægere kun havde indberettet godt en sjettedel af de gråænder, man reelt havde opdrættet, blussede debatten om det rimelige i at udsætte så mange skydefugle – i form af et sekscifret antal opdrættede gråænder – uundgåeligt op igen.
Der kom også fornyet fokus på den massive skade, som udsætning af 350.000 gråænder havde og har på søer og damme i det ganske danske land. De mange gråænder skider helt enkelt de ofte ganske små vandhuller ihjel, som bruges til udsætningerne.
Problemet forværres af, at jægerne fodrer massivt, så fuglene ikke flyver til andre(s) og grønnere græsgange, inden de selv når at skyde dem ned igen.
Jægerne har jo betalt i dyre domme for at opdrætte dem til udsætning og efterfølgende nedskydning. Og ser derfor helst ikke, at ænderne flyver til andre vandhuller i nabolaget og lader sig skyde ned dér.
Fodring lig forurening
Den massive fodring resulterer i en helt unaturligt stor forurening og voldsom forarmning af vandmiljøet i de mange andedamme, hvor vandet bliver uklart, iltfrit og ligner algesuppe. Fordi det er.
Den udvikling har mange grønne organisationer længe været grundigt utilfredse med. Det gælder Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsraadet.
De mener alle, at andejagt som udgangspunkt bør baseres på den naturlige bestand af gråænder. Hvilket lyder godt og rigtigt, men desværre er aldeles urealistisk eller i bedste fald ren ønsketænkning. Hvis der ellers skal være økonomi i udlejning af jagtretten.
De samme organisationer frygter også, at udsatte gråænder kan være årsag til genetisk forurening af den vilde bestand, hvor en sådan stadig måtte eksistere.
Præcis den samme problemstilling har vi med opdræt af laksefisk til bestandsophjælpning. Her har vi dog allerede taget fiskegenetikerne med på råd og opdrætter i dag selektivt på lokale stammer – af samme art. Det samme kan man kun vanskeligt gøre med gråænder.
Endelig påpeger ovennævnte organisationer den massive forurening af vandhuller og søer med ikke mindst fosfor fra fodring af de mange tusinde ænder og deres uundgåelige efterladenskaber.
Det eksisterende udsætningsforlig fra 2017 og Esben Lunde Larsen har netop været på bordet igen, og denne gang er man enedes om at udfase de på mange måder miljøbelastende udsætninger af gråænder i vandhuller.
Udfasningen skal ske over de næste fem år, så opdrættere og jagtudlejere kan nå at vænne sig til den nye virkelighed. Og den nye økonomi.
Forurening fra Put & Take fiskerier
Inden vi nu kommer alt for godt i gang med at kritisere jægernes hundredtusinder af opdrættede skydefugle, så bør vi nok gribe lidt i egen barm først.
Opdræt af yngel og ungfisk til bestandsophjælpning og som støtteudsætninger foregår naturligvis i ferske dambrug, hvilket resulterer i en vis omend begrænset forurening, vi nok kan se bort fra i en større sammenhæng.
Langt værre er det med Danmarks flere hundrede Put & Take vande, hvortil løbende produceres store mængder fangstklare fisk til udsætning. Vort svar på jægernes skydefugle.
Vi lystfiskere kan dog dække os ind under, at udsatte fisk kun undtagelsesvis fodres i deres korte “frie” liv efter udsætning. Mange når ikke at tage naturlig føde til sig, inden de gaber over en krog og havner på land igen. Til glæde for de øvrige dyreliv, der måtte være i Put & Take vandet.
Langt værre er det imidlertid, at store regnbueørreder opdrættet til udsætning i Put & Take vande påfører vandmiljøet en stor belastning. De allerfleste stammer nemlig fra havbrug, hvor fiskene vokser op i åbne netbure uden den mindste mulighed for vandrensning.
Der er tale om totalforurening af havmiljøet. Alt spildevand fra foder og fisk ryger lukt ud i vandmiljøet – med samt anvendt antibiotika og giftige hjælpestoffer som kobber.
Fra havbrug til Put & Take
Det er en problematik, vi lystfiskere bliver nødt til at forholde os til fremover. Hvis vi skal kunne se omverdenen i øjnene, når vi selv kæmper for rent vand og sunde fiskebestande.
– For hvordan kan vi på samme tid massivt støtte et storforurenende fiskeopdræt, der leverer i tonsvis af store ørreder til vort Put & Take fiskeri?
Problemet kompliceres yderligere af, at landets grejbutikker næppe ville sælge ret meget fiskegrej, hvis ikke der var Put & Take vande at fiske i. Vande, hvor der rent faktisk er fisk at fange. Stik modsat de naturlige åer, søer og fjorde, hvor der i dag næppe er naturlige bestande tilbage, som tåler fiskeri.
Én løsning kunne være kun at opdrætte fisk til Put & Take i recirkulerede anlæg på land. Anlæg, hvor man kan rense vandet og dermed sikre en minimal forurening af vandmiljøet. Flere Put & Take vande kunne slå sig sammen i produktionskooperativer, som franske vinbønder har gjort det i årevis.
En anden løsning kunne være, at de enkelte Put & Take vande producerer deres egne fisk selv, hvor det er lovligt eller fysisk muligt. Det gør man allerede mange steder i udlandet. Som en sund måde at sikre sig udsætningsfisk af høj kvalitet. Og for at undgå haleløse monstre.
Vi har næppe sorte gråænder i vort Put & Take fiskeri. Men vi ved, at vi har sorte regnbueørreder. Blot ikke hvor mange. I skrivende stund pågår der undersøgelser af, hvor mange tons regnbueørreder der årligt produceres til og udsættes i danske Put & Take vande. Og hvilken forurening disse påfører vandmiljøet.
Put & Take fiskeriets skjulte og utilsigtede støtte til de forurenende havbrug er med sikkerhed noget, vi kommer til at tage stilling til i fremtiden.
Som jægerne allerede nu må gøre det med deres massive og miljøskadende udsætninger af opdrættede gråænder.
2023 Steen Ulnits
Efterskrift: Biolog Søren Wium-Andersen skriver den 28. juni i år følgende på websitet GreenUpdate:
“Vildtforvaltningsrådet har indstillet til miljøministeren, at der fortsat årligt kan udsættes cirka to millioner skydefugle i naturen udelukkende til glæde for hobbyjægerne, så de har noget at skyde på.
I en tid, hvor naturen mangler plads, finder jeg det uansvarligt og ser frem til, at ministeren anmoder Biodiversitetsrådet om en faglig uafhængig vurdering af Vildtforvaltningsrådets indstilling.
I henvendelsen til Miljøministeren fra en række af de organisationer, der sidder i Vildtforvaltningsrådet, anbefales det samtidigt, at det skal hemmeligholdes, hvor fuglene slippes løs og dermed er helt uden for al kontrol.
Organisationerne ønsker, at de afgivne oplysninger alene er til brug for Miljøstyrelsens arbejde og ikke skal være offentligt tilgængelige.”
Citat slut.
Wium-Andersen finder det foruroligende, at en række foreninger, der ellers kalder sig demokratiske, direkte foreslår at forringe offentlighedens indsigt i, hvor og hvornår millioner af opdrættede skydefugle sættes ud i naturen.
Han håber derfor, at miljøministeren vil skyde (!) dette udemokratiske forslag ned og efterlyser en konkret udtalelse herom fra Biodiversitetsrådet.
De udsatte skydefugle kan jo være bærere af fugleinfluenza eller selv have sygdommen, der alene i 2021 kostede det danske samfund op imod 100 millioner kroner.
Og så er fasanen jo slet ikke en hjemmehørende dansk art, men indført fra Kina. Nogle betragter den ligefrem som invasiv på lige fod med den kinesiske skarv.
Del denne artikel: