Den 1. februar blev Naturpark Randers Fjord udnævnt til fyldgyldigt medlem af mærkningsordningen Danske Naturparker, og bliver hermed den 8. Naturpark i rækken.
Naturpark Randers Fjord, der bliver den første Naturpark i Region Midtjylland, byder på mange naturoplevelser i den særlige natur der omfatter 30 km udmunding til Danmarks længste vandløb, Gudenåen.
Naturpark Randers Fjord strækker sig med sine 29.250 ha over Randers og Norddjurs Kommuner, der, siden udnævnelsen af Randers Fjord som pilotnaturpark i 2014, har arbejdet sammen for at kunne opfylde alle 10 naturpark-kriterier og dermed kalde Randers Fjord for “naturpark”.
”Med status som Dansk Naturpark har fjorden fået et af de fineste kvalitetsstempler, når det gælder gode natur- og friluftsoplevelser, og det er jeg rigtig stolt af. Det stærke samarbejde mellem kommuner og foreninger i Norddjurs og Randers Kommuner har gjort det muligt, og vi har nu en fælles, overordnet vision for videreudvikling af Naturpark Randers Fjord. Nu kommer det spændende arbejde med at give borgere og turister de bedste rekreative muligheder for at opleve vores smukke naturpark.”
Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune.
”Det er en fantastisk anerkendelse, vi i dag har modtaget fra Friluftsrådet – en anerkendelse af den unikke natur som findes i og omkring Naturpark Randers Fjord og dermed i vores kommuner. Og ikke mindst er det en anerkendelse af, at vi tager dette unikke naturområde alvorligt og forvalter den hensigtsmæssigt lige fra Randers centrum hvor fjorden starter til fjordens munding”
Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.
Med den fine nye status kommer imidlertid også krav fra en række organisationer om, at man fra myndighedernes side gør en ekstra indsats for at højne artsdiversitetet i den nye naturpark. Det er nemlig en trist kendsgerning, at netop Randers kommune rangerer meget lavt på det såkaldte 
Begrebet “nationalpark” forvirrer mange, der straks tænker på store, beskyttede og uberørte naturområder – med nordamerikanske Yellowstone National Park som den, de fleste mennesker kender og forbinder nationalpark-begrebet med.
At være nationalpark i Danmark indebærer imidlertid ikke en fredning eller nationalisering af området. Det er snarere en løst formuleret hensigtserklæring om, at de eksisterende natur- og kulturværdier skal fremmes, og at tilgængeligheden og formidlingen heraf skal styrkes. I Nationalpark Mols Bjerge sker dette via et dertil oprettet sekretariat, hvor der blandt andet er ansat naturformidlere.
Fra de private jordejeres side i området har der lige fra starten været stor opmærksomhed om, hvorvidt nationalpark-begrebet hen ad vejen kunne blive brugt som et politisk værktøj til indskrænkelse af den private brugs- og ejendomsret.
På samme baggrund valgte borgerne på halvøen Helgenæs at stå helt uden for Nationalpark Mols Bjerge, selv om Helgenæs i geologisk forstand burde være en integreret del af parken.
Man kan kun håbe, at Mols og Helgenæs på et eller andet tidspunkt forenes i nationalparken, hvor begge bør være ligeværdige medlemmer. Begge indeholder nemlig landskaber, der tydeligere end de fleste andre steder i Danmark fortæller om isens hærgen og landskabernes tilbliven under og efter de tre sidste istider, som alle og på skift dækkede området.
Naturpark eller nationalpark?
Mols og Helgenæs har alle dage været meget forskellige lokaliteter – set udefra såvel som indefra. Trods den smalle landtange mellem Mols og Helgenæs har der siden tidernes morgen været en begrænset udveksling af både varer og gener over Dragsmur, som tangen hedder.
Selv den gamle Biskop Vognsen, som i 1200-tallet boede på Mols og herfra lod Århus Domkirke bygge, kendte til forskellen. I afrapporteringen af en tjenesterejse til Mols og Helgenæs beskriver biskoppen således, hvordan molboerne er tungnemme, bondske – og svære at forstå. Stik modsat de kvikke helboer. De landskendte Molbo-historier har således gamle aner!
Der hersker en del forvirring om begreberne, for hvad er en naturpark, og hvad er en nationalpark? Hvad er definitionen på de to, og hvad er forskelle og ligheder?
Herunder kommer en kort beskrivelse af, hvad man internationalt betragter som det ene, andet eller tredje. Som det tydeligt fremgår, så har vi næppe noget her i landet, der kan kvalificere sig til betegnelsen “nationalpark”. Selv om der altså står 3 angivet i oversigten.
For det første er de ikke store. For det andet gør regeringen et stort nummer ud af at understrege, at eksisterende enhver uforstyrret skal kunne fortsætte inden for rammerne af vore “nationalparker”. Der er således ikke noget beskyttende eller bevarende over vore nationalparker.
Nationalparkformændene
Det forhold understreges af, at den tidligere miljø- og fødevareminister omhyggeligt udvalgte sine nationalparkformænd, så de mindst muligt repræsenterede naturen. Men mest muligt landbruget.
Det er der konkrete eksempler på flere steder, hvor de udpegede formænd er konventionelle godsejere med store landbrugsinteresser i nationalparkerne. De er ikke engang økologiske lan mænd, men sprøjter ufortrødent løs med alskens gifte og kemikalier.
Et forhold, som udenlandske turister og gæstende forskere naturligt nok har svært ved at forstå. Det er de nemlig ikke vant til hjemmefra.
Del denne artikel: