Af Flemming Højgaard Madsen
Den 3. februar 2025 blev der holdt et pressemøde, hvor fiskeri- og miljøministeren præsenterede regeringens forhandlingsplan til fremtidens fiskeri, hvori der var indarbejdet tiltag til beskyttelse af havmiljøet.
Et af disse tiltag omfattede blandt andet et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af det nordlige Kattegat, samt en økonomisk dispensation for fiskernes udgifter til den planlagte CO2-afgift.
På pressemødet blev nedenstående kort præsenteret. Det viser et stop for bundslæbende redskaber i den sydlige del af Danmark og to arealer i Kattegat. Se figur 1, hvor den lilla farve angiver forbudsområdet.
Denne opdeling var en studehandel, der fritog fiskerne for CO2-afgiften, og derfor gjorde forbuddet mod bundslæbende redskabe mere spiselig for fiskerne. Limfjorden var holdt ude.
Forslaget ville få den konsekvens, af skrabning af muslinger i bl.a. Isefjord og Alsfjord, Augustenborg og Flensborg Fjorde blev forbudt. Dette ville få konsekvenser for 4-5 muslingeskrabere og firmaet Wittrup Seafood A/S. Firmaet Vildsund Blue A/S henter også blåmuslinger i lastbiler på østkysthavne og køre dem til Ørodde ved Nykøbing Mors.
Dette forslag blev af én eller anden grund taget af bordet, og et nyt blev fremlagt. Vidt forskelligt fra det første. Dette forslag ville få den konsekvens, at muslingeskraberi i hele Danmark kunne fortsætte fortsætter som det hidtil har gjort. Der er ingen restriktioner, der reelt få indflydelse på muslingeerhvervet hvad muslingeskraberi angår.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde den 1. maj 2025 meddelt, at der på Høring§portalen var udlagt et udkast til en ny bekendtgørelse med titlen ”Bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder”.
I denne plan er Natura 2000-områderne, der skal fritages for bundslæbende redskaber, det helt afgørende. Her drejer det sig om 37 områder i alle de indre danske farvande og ikke blot Limfjorden. Hele den vestlige del af Limfjorden er delt op i 38 såkaldte ”Produktionsområder”. Det er kun disse områder, der har interesse for muslingeerhvervet.
Efter regeringens udspil til ny bekendtgørelse, lukkes produktionsområder, der ligger i Natura 2000-områder. Disse områder er på nedenstående kort markeret med grønt. De tilbageblivende områder, der forbliver åbne for muslingeskraberi, er markeret med rødt.
Regeringen er af den opfattelse, at udlagte muslinger på banker i Natura 2000-områder godt må skrabes op. Altså lukkes de grønne områder alligevel ikke helt for skraberi
For Limfjorden ville det komme til at se således ud:
Som det fremgår af kortet, så er store områder af Limfjorden stadig tilgængelig for muslingeskraberiet. Disse områder er med få undtagelser de samme, der har været benyttet i flere år.
I det nye forlig vedtaget i dag, er Limfjorden og dens Natura 2000-områder glemt igen, og det første forslag vendt tilbage. Se forliget her:
https://fvm.dk/Media/638870462089874432/En%20ny%20kurs%20for%20dansk%20fiskeri.pdf
Muslingeerhvervet havde protesteret og demonstreret foran Christiansborg. Det var mere, end regeringen og dens støttepartier kunne klare. Limfjordens miljø blev ofret, og EU’s Natura 2000-områder er lige så stille gemt af vejen.
Nu kan Limfjorden se frem til nye muslingeopdræt i vandsøjlen – i form af linemuslinger og Smartfarms. Det er dem der skal redde muslingevirksomhede Vildsund Blue A/S. Regeringens “Digitale Havplan” er allerede tilpasset dette.
Bestandene af musling i Limfjorden har gennem flere år været stærkt faldende. Det gælder alle de konsummuslinger, der skrabes efter (blåmuslinger, hjertemuslinger og Limfjordsøsters).
Hvordan bunddyrene har det, omtales meget svagt. Det er jo ellers det springende punkt i hele debatten om bundskrabende redskaber.
Hverken muslingeerhvervet eller miljømyndigheder tør vise bundens tilstand på videoptagelser. Den økologiske tilstand har intet at sige i forhold til opretholdelsen af to muslingevirksomheder og få muslingefiskere.
Så må det jo fortsætte til den bitre ende, hvor muslingebestanden ikke længere kan opretholde skraberiet. Hverken line- eller Smartsfarms kan løbe rundt.
Så skal de nok have hektarstøtte i lighed med den anden store Limfjordsdræber, landbruget?
Del denne artikel: