Vi lever i forkortelsernes tidsalder. En tidsalder domineret af teknologi, som ofte har lange og komplicerede navne. Betegnelser så lange, at ingen kan sige eller skrive dem. Navne, som derfor tigger om en forkortelse på tre eller max fire bogstaver.
Jeg har selv tilbragt et kvart århundrede med og på internettet, som vi kalder det i dag. Og jeg troede faktisk, at jeg vidste det meste. I hvert fald hvad der gemmer sig bag de mange forkortelser. Men det viste sig ikke helt at være tilfældet, så jeg måtte dykke dybere ned i materien for at blive klogere.
Det ville give god mening at liste de mange forkortelser i kronologisk rækkefølge – med dem, der kom først, først. Efterfulgt af dem, der kom til siden. Det viste sig imidlertid vanskeligt at håndtere denne opdeling i praksis, så alfabetet vandt.
Vi starter derfor med bogstavet “A”:
ADSL
Asymmetric Digital Subscriber Line
Bredbånd over telefonnettet. Her kommunikerer telefonen med internettet via et modem, der kan have flere hastigheder. ADSL er en noget følsom forbindelse, som afhænger af afstanden til nærmeste central. ADSL bruger kobberet i det eksisterende telefonnet, hvilket sætter naturlige begrænsninger for den mulige hastighed.
Det asymmetriske i navnet kommer af, at man gennem samme kobberkabel sender signaler begge veje. Download-hastigheden er typisk langt højere end upload-hastigheden, da de fleste private husholdninger uploader små mængder data til nettet. Men i stedet ofte modtager store mængder data den anden vej. Hastigheden begge veje angives i Mbit.
ADSL er ligeledes følsomt overfor antallet af brugere på den samme linje. Jo flere man er om at dele den samme ADSL-forbindelse, des langsommere bliver forbindelsen. ADSL egner sig derfor bedst til private husstande med et ringe dataforbrug.
Da den er koblet på telefonnettet, kan en ADSL-forbindelse ikke flyttes ret langt fra telefonstikket og fastnettelefonen.
Se også ISDN
GIF
Graphics Interchange Format
Se også JPG, PNG og TIFF
GPS
Global Positioning System
GSM
Global System for Mobile Communications
Se også NMT
HTML
Hyper Text Markup Language
HTTP
Hyper Text Transfer Protocol
ISDN
Integrated Services Digital Network
Se også ADSL
JPEG
Joint Photographic Experts Group
Se også GIF, PNG og TIFF
MMS
Multimedia Message Service
Se også SMS
NMT
Nordisk Mobil Telefonsystem
Se også GSM
Portable Document Format
PNG
Portable Network Graphic
Se også GIF, JPG og TIFF
SIM
Subscriber Identity Module
eSIM, ICCID, PIN- og PUK-kode
SMS
Short Message Service
Se også MMS
SSD
Solid State Drive
TIFF
Tag Image File Format
Se også GIF, JPG og PNG
URL
Uniform Resource Locator
USB
Universal Serial Bus
WIFI
Wireless Fidelity
Hvis man synes, at WiFi rimer lidt på HiFi, så tager man ikke helt fejl. Hvor HiFi er en efterhånden gammel standard for lydkvalitet over faste, kablede forbindelser, dækker begrebet WiFi over moderne trådløse forbindelser.
WWW
World Wide Web
Vi slutter lidt ulogisk med begyndelsen – med hvor det hele startede. Med internettet, som i gamle dage blev kaldt “World Wide Web” – forkortet www.
© 2023 Steen Ulnits
Del denne artikel: