Vi er nogle stykker, der bærer Bahamas i vore hjerter. Som har besøgt stedet og holder uendelig meget af det: En lille øgruppe med store minder.
Det var nemlig her, Beatles indspillede deres anden film “Help”. Og det var her, bonefish-fluen over alle bonefish-fluer – Crazy Charlie – blev undfanget. Endelig var det også her, at vi – DR2 og undertegnede – optog sidste episode i TV-serien om lystfiskeri. Med masser af hidsige bonefish for enden af det lange forfang.
Nu ligger Bahamas øgruppen ganske vist længst ude i det nordlige Karibien – ud for kysten af det nordlige Florida. Og klimaet er for det meste varmt og behageligt for såvel fastboende fisk som tilrejsende fiskere. Men da Beatles i 1965 gæstede øgruppen, var der ikke spor varmt. Faktisk udtalte George Harrison efterfølgende til pressen, at der var pissekoldt på Bahamas! Ikke just den bedst tænkelige reklame…
Well, det meste af tiden er klimaet nu til den gode side, selv om koldfronter så sandelig kan komme forbi nordfra. Og orkaner sydfra. Depasserer forbi i en lind strøm. Bahamas ligger ganske vist på den nordamerikanske kontinentalsokkel, men samtidig også også inden for den frygtede Bermuda-trekant.
Bermuda trekanten
Beliggenheden og de enorme flats, der omgiver øgruppen, gør, at Bahamas huser store mængder bonefish af ofte anseelige størrelser. Ikke sjældent over den magiske “double digit” størrelse på 10 lbs. Bahamas’ bonefish er så mange og så store, at de tiltrækker dedikerede fluefiskere fra hele verden.
Rundt omkring på de cirka 700 små og store øer – blot 30 af de største er beboede – ligger derfor et antal lodges, som servicerer besøgende fiskere. Det tjener de så mange penge på, at fisketurisme er den suverænt vigtigste indtægtskilde på mange af øerne – kun overgået af de store spillecasinoer i hovedstaden Nassau, der huser en kvart million indbyggere.
Ude på de mange små og store øer er det imidlertid ikke spillelysten, der driver værket. Det gør i stedet fiskegalskaben. Fra naturens hånd byder Karibien nemlig på så mange fisk og skaldyr, at ingen nogensinde behøver gå sultne hjem. En hurtig tur på revet, og middagsmaden er hjemme. Enten i form af et par lækre snappers eller delikate hummere.
Et par gange har jeg spiste så mange hummere her, at jeg til sidst ikke kunne holde hverken lugt eller smag af skaldyr ud længere…
Fair Trade Angling
I de senere år har man på Bahamas oplevet en stigning i udenlandske gør-det-selv fisketurister, som blot lejer et hus og klarer sig på egen hånd eller med en lokal guide de første dage. Eller de bruger en tilrejsende og medfiskende guide under hele opholdet.
Det er en skæv udvikling, som styret på Bahamas har valgt ikke at sidde overhørig. Derfor har man stillet forslag om, at det skal være slut med denne gør-det-selv turisme – at gæstende fiskere fremover skal indlogere sig på en af de mange fiskelodges på øerne.
Dette har vakt stor furore flere steder – uden for Bahamas. Mange udlændinge har vænnet sig til at kunne fiske til en langt lavere pris, når de selv arrangerede ophold og fiskeri – med det uundgåelige resultat, at pengene fra fisketurismen forsvinder ud af landet i stedet for at komme lokalbefolkningen til gode.
Det er lidt ynkeligt at høre alle disse klager fra velstillede fiskere, der blot vil spare lidt på deres egne omkostninger. Det er jo Bahamas, der leverer varen – i form af et uspoleret fiskeri i fantastiske omgivelser. Og derfor også Bahamas, der helt naturligt bør score kassen i den lukrative fisketurisme. Ikke udenlandske entreprenører, som tilfældet i stigende grad har været. Som altid:
– Den, der har grisen, bestemmer prisen! – Betal prisen eller fravælg grisen!
Crazy Charlie’s father…
Som et lille kuriosum kan nævnes, at det rent faktisk er sønnen til Crazy Charlie’s ophavsmand, der førte an i kampagnen mod de udenlandske fiskeentreprenører. En kamp, som fik racistiske undertoner og til sidst endte helt oppe på højeste ministerielle plan. Bahamas er jo en gammel engelsk kronkoloni.
En overgang så det ud til, at sagen skulle ende med et totalt forbud mod, at udenlandske entreprenører kunne arbejde på Bahamas, men nu ser det ud til, at der er nået et blødt kompromis.
For nogle år siden skulle jeg med DR TV til Bahamas for at lave en udsendelse om bonefish og karibisk fluefiskeri. Jeg kom lidt sent i gang med forberedelserne og skulle fylde flueæsken i sidste sekund. Det var da, at jeg kom på ideen med at binde Juletræet som omvendt bonefish flue – á la klassiske Crazy Charlie.
Der var ikke langt fra tanke til handling, og efter en lang aften ved fluestikket var en lille æske fyldt op med dugfriske Juletræer bundet upside down. De viste sig at være guld værd, da vi først stod ude på flats’ene – med kameraet rullende og løslinen trukket af hjulet. Min guide mente først, at mine nye Juletræer nok var lidt vel store og prangende.
– Too flashy! – Too big! lød dommen.
Men han måtte give sig, da det første halve dusin bones havde inhaleret fluen og leveret masser af god underholdning til DR seerne – med hundredmeter lange udløb og en knarre, der klagede sig højlydt.
Fluen leverede masser af action og blev hurtigt min nye favorit på de karibiske flats. Hvad den stadig er. Jeg behøver overhovedet ikke andre fluer for at fange alle de bonefish, jeg har lyst til.
Turen til Bahamas endte da også med, at min producer klippede fluen af mit forfang. Nu ville han nemlig også fange bonefish!
Det lykkedes ham da også at kroge en af de store bonefish, som Bahamas er så berømte for. Men den ville ikke på dansk TV. I stedet stak den direkte ind mellem mangrovens mange grene.
Vi prøvede at følge efter – bukkede os for at komme under udhængende grene – men lige meget hjalp det. Til sidst måtte vi erkende, at fluen var væk og fisken tabt for altid. Ringe trøst, at en af Bahamas store bonefish måtte svøme rundt med et af mine Juletræer i kæften…
Hvis du vil se et videoklip fra Bahamas – med DR2 og undertegnede – så tag et kig på siden her!
Del denne artikel: