Ålens lange nedtur

“Man må snoe sig, sagde Aalen”. Og det gjorde den så. Men lige lidt hjalp det. Ålen er i dag i overhængende fare for at blive udryddet. Af mange forskellige årsager.

Der herskede i mange år forvirring og usikkerhed omkring ålens gådefulde liv. Man vidste, at den i korte perioder kunne gå på land for at forcere hindringer i det ferske strømvand. Men man vidste ikke, hvor den mystiske slangelignende fisk kom fra.

Det blev den danske forsker Johannes Schmidt, der knækkede koden og kortlagde ålens forunderlige og lange vandringer. Før øvrigt den længste af alle fisk. Undervejs i sit lange livsforløb gennemgår ålen flere forskellige stadier, som er meget forskellige af udseende, og som i mange år gjorde det svært at forstå, at der var tale om én og samme fisk.


Ålens stadier:

  • Æg
  • Bladformet ålelarve
  • Transparent glasål
  • Gulål
  • Blankål
  • Gydeål

Ålen fødes dybt nede i de tætte tangskove i Sargassohavet syd for Bermuda. Efter alt at dømme flere hundrede meter nede og derfor under stort tryk. Når æggene klækkes, udvikler ålen sig først til en bladformet ålelarve, hvis form gør det let at fanges af de vandstrømme, der skal bringe den videre frem i livet.

Ålelarven driver nu passivt med Golfstrømmen tværs over Atlanterhavet – en farefuld rejse, som givet tolder hårtdt på bestanden og decimerer antallet. Undervejs ændrer ålen form og bliver til en lang, slank og transparent glasål, der efter en rejse på 1-2 år til sidst når Europa og Nordafrikas kyster. En rejse på imponerende 6.000 km.

Vel ankommet til vor del af verden vandrer den op i de ferske vandløb og søer, hvor den vokser sig stor. Først som gulål og siden som blankål, der efter adskillige års ophold her atter forlader det ferske og påbegynder rejsen tilbage til de salte gydepladser i Sargassohavet. Den er da typisk 60-80 cm lang, men eksemplarer længere end meteren forekommer.

Ålen er således det, man i fagsproget kalder “katadrom”. Den vokser op i ferskvand og gyder i saltvand – stik modsat de “anadrome” laksefisk, som jo fødes i det ferske strømvand for at vokse op i det salte hav.

De mange farer

Overfiskning (lærketunger)

Vandringshindringer

Sygdomme (svømmeblærepartasitter – Gyro)

Ålen som spisefisk

Opdræt af ål