Sportex

– Stænger, stænger, stænger…

I efterkrigstidens 1950’ere var der ikke mange lystfiskere i Tyskland. Her slikkede man stadig sårene efter den tabte Anden Verdenskrig, og lystfiskeri var ikke den beskæftigelse, der stod øverst på listen.

Men tyskerne er et arbejdsomt folk med en indbygget lyst til at fiske, og langsomt etablerede der sig en produktion af fiskegrej til hjemmemarkedet. Import af fiskegrej fra udlandet – ikke mindst det boomende amerikanske marked – var økonomien endnu ikke til. Det var derfor sund fornuft at fremstille tingene selv.

Det var i netop denne lidt triste periode, at firmaet Sportex opstod. Året var 1949, og stedet var Neu-Ulm i delstaten Bayern – ved bredden af der schönen blauen Donau. Placeringen var der således ikke noget galt med. Der var rindende vand ret uden for døren!

Man lærte sig hurtigt teknologien bag rørbyggede glasfiberstænger, som Shakespeare havde opfundet den i USA, og snart kunne Sportex sende de første tyskfremstillede glasfiberstænger ud på det hungrende tyske marked.

Det var gule glasrørsstænger fremstillet af datidens grove E-glasfibre, som holdtes sammen af polyester klæber. Det var dengang, man tydeligt kunne se de grove glasfibre i den færdige klinge. Ja, man kunne faktisk også mærke dem under lakeringen. Så grove var de.

Snart efter kom turen til den langt finere S-glasfiber, som nu blev holdt sammen af en langt stærkere epoxy klæber. Gul var farven på datidens glasfiberstænger, da glasfibrene som udgangspunkt var gule eller gullige.

Fra glasfiber og kulfiber til Boron og Zylon

Midt i 1970’erne gør kulfiberen sit indtog i stangbygningen, da det lykkes amerikanske Fenwick at knække koden. I 1973 lancerer de således verdens første seriefremstillede kulfiberstænger – kaldet “HMG” – som hurtigt blev standarden for alle andre producenter.

I 1970’erne og 1980’erne var vi mange, der byggede vore stænger selv. Først i glasfiber – siden i kulfiber. Det var sjovt, men vigtigst af alt så sparede vi penge. Ganske mange endda. Det var, inden mærkevarefirmaerne flyttede deres produktion af fiskestænger til Asien, hvor arbejdskraften dengang var latterligt billig. Den kunne vi hjemmebyggere ikke konkurrere med, og hjemmebygning svandt efterhånden ind til noget nær ingenting. Der var ikke rigtig noget at spare længere.

I de dage var tyske Sportex klinger meget eftertragtede blandt os hjemmebyggere. De var dyre, da de stadig blev fremstillet i Tyskland, men de havde et rigtig godt ry for bare at holde i årevis. Dyre, men dejlige stænger, hvoraf mange stadig fisker rundt omkring i Europa. Specielt de gule glasfiberklinger stikker stadig op mange steder – ikke mindst syd for grænsen. De mere neutrale grå Sportex kulfiberstænger er der skam også, men de syner ikke af så meget.

1990’erne så en række helt nye materialer gøre deres indtog blandt avancerede fiskestænger. Det var den ultrahårde, men samtidig vanskeligt håndterbare Boron fiber, som Sportex siden 2009 har brugt i sine ultralette TiBoron spinnestænger. Det var den bløde, men skudsikre og totalt uelastiske Kevlar fiber, som i dag indgår i mange kompositstænger. Og senest er det så Zylon, der er løbet med al opmærksomheden.

Zylon er en avanceret kunstfiber, som er i familie med kevlar. Den er stærkere end stål og dobbelt så stærk som lillebror Kevlar. Egenskaber, som gør den interessant for enhver stangbygger, der er ude efter ekstra lette og robuste klinger. Zylon er som kevlar lavelastisk, men strækker sig kun det halve af denne. Den er som kevlar gullig eller sågar gylden af udseende.

Nu er Zylon fibrenes øvrige egenskaber næppe så vigtige for Sportex’ stangbyggere, men lad os nævne dem alligevel: Zylon brænder først ved temperaturer over 780 grader Celsius. Og det kun i en atmosfære med mindst 68 % ilt. Der er således ingen risiko for, at din dyre Sportex Zylon-stang bryder spontant i brand, som visse telefoner for nylig har gjort det!

Stangserier en masse

Sportex har brugt mange år på at udvikle nye design, der dels skal gøre stængerne lettere og stærkere – dels sikre en bedre kraftoverførsel under kast og fight. Denne forskning har resulteret i stænger med færre eftervibrationer og bedre energioverførsel. Sportex anfører selv, at deres nyeste Helicore stænger kan optage hele 20% mere energi end tidligere stænger.

Det endelige gennembrud kom med stænger, som er opbygget efter HT Cross Winding princippet. Stænger, der i dag markedsføres under navnet “Helicore”. Det er en avanceret teknik, hvor Sportex kombinerer indtil flere forskellige fibre i den samme klinge. Selve klingen er typisk opbygget af langsgående boronfibre eller kulfibre med én eller flere moduli – grader af stivhed – mens man så bruger mere eller mindre tværgående fibre af andet materiale til at styrke og fintune klingen.

Netop brugen af kevlar og zylon giver spændende muligheder, da disse to materialer dels er noget nær uelastiske – dels gør stængerne uhyre robuste og slagfaste. Sportex kalder da også selv deres kostbare “Kevlar” stænger for noget nær ubrydelige!

Ved at vinkle de tværgående fibre mere eller mindre på længderetningen, kan man – når de anvendte fibre ellers er uelastiske – tilføre stængerne ekstra styrke og vridningsstabilitet. Det giver dem øget modstandskraft mod ovalisering under belastning, og det mindsker vridning af klingen, så kastene bliver mere præcise. Vi taler marginaler her, men de mærkes altså i det samlede indtryk.

Sportex er naturligvis også med fremme på sidste beat, når det gælder brug af nano-partikler i bindemidlet mellem de forskellige anvendte fibre. Det er “Absolut” seriens gule stænger et godt eksempel på. Her sørger millioner af ufatteligt små silicium-partikler for, at bindemidlet ikke bliver træt med årene, så stængerne efterfølgende bliver blødere og svagere.

Stænger med sjæl

Ingeniørerne hos Sportex hylder et princip, som langt fra alle stangproducenter gør: Hver enkelt stang i en serie er således designet til ét specifikt formål. Til at have én bestemt identitet og opfylde én bestemt funktion.

Store producenter lancerer ofte store stangserier, hvis mange modeller blot er designet af en computer, der modtager input om anvendt materiale og ønsket aktion. Siden spytter den så en lang række modeller ud, som er formet over samme læst. – Det er stænger uden sjæl, siger en af ingeniørerne hos Sportex og rynker på næsen.

Et godt eksempel på denne filosofi er fluestængerne i “Diamond Fly” serien. Der er seks modeller i klasserne 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Det er meget forskelige stænger, hvor de letteste lineklasser er designet til at kunne servere ganske små fluer let og elegant på vandet – på en kort line. I takt med at linerne bliver tungere, kommer der mere og mere fokus på kraft, hurtighed og kastelængde. Nu skal der kunne dobbelttrækkes godt igennem. De enkelte modeller er således væsensforskellige, selv om de tilhører samme stangserie.

Nu er fluestænger ikke det, Sportex gør mest i. Således tilbyder man kun en enkelt stangserie, nemlig nævnte “Diamond Fly”. Til gengæld er der et utal af stangserier på 2017-programmet, når det gælder spinnestænger, karpestænger, match-stænger og havstænger. Stænger til det fiskeri, som flest tyskere dyrker på hjemmemarkedet. Og stænger, hvoraf mange er så specielle, at vi almindelige danskere næsten ikke kan forstå det!

14 forskellige stangserier

En hurtig samentælling fra 2017-kataloget viser, at Sportex tilbyder ikke færre end 14 forskellige serier af spinnestænger. Fra det letteste til det tungeste fiskeri. I kulfiber, boron og kevlar. Fra de ældste til de yngste, som har fået deres helt egen serie af spinnestænger med navnet “Youngstar”.

Youngstar er stænger, som er designet til små hænder og korte arme. En smuk gestus, som man kunne ønske sig mere af fra andre producenter. Jeg har flere gange måttet korte håndtagene af på mine egne spinnestænger, så også yngre modeller overhovedet kunne håndtere dem. Så de bedre kunne blive indfanget af lystfiskeriets lyksaligheder.

Når det gælder fiskeri med naturlig agn – fra det letteste match-fiskeri til det tungeste surfcasting – da er Sportex helt på hjemmebane. Her er der således ikke mindre end 9 serier af dedikerede karpestænger, 6 serier af dedikerede mallestænger, 12 serier af stænger til coarse fishing (med flåd eller feeder) og så ellers lige 10 stangserier til brug i saltvand at vælge imellem. Hvis ellers jeg har talt rigtigt. Stænger, stænger, stænger…

De tyske ingeniører fisker naturligvis selv og har fulgt udviklingen ved Ebro floden helt tæt. De har som vi andre kunnet konstatere, at de store maller her bare er blevet større og større med tiden siden introduktionen. Og større fisk kræver tungere grej, hvis de krogede fisk også skal komme på land. Og det leverer Sportex så naturligvis til sine mallefiskende kunder i ind- og udland.

Men ikke nok med det. Sportex tilbyder sågar dedikerede mallestænger til så forskellige discipliner som bredfiskeri, bådfiskeri og vertikal-fiskeri. Og her gik man lige og syntes, at mallestænger i sig selv var ret specielle. Nope. Ikke for Sportex, der altså har differentieret sine mange mallemodeller yderligere!

Deutsche Qualität

For alle Sportex stænger gælder, at der er tale om kompromisløs tysk kvalitet. Det er naturligvis klingen, der er hjertet i enhver fiskestang, og her står Sportex selv bag både udvikling og fremstilling. Det garanterer kvaliteten. Selv lakken er speciel og sikrer en fleksibel forsegling af klinge og beviklinger, som holder i mange år.

Det gør også de anvendte komponenter. Holder i mange år. Fra topkvalitets AAA kork og slidstærk Duplon til håndtagene samt de seneste og mest avancerede Fuji stangringe og hjulholdere. Alt gøres for at sikre den bedst mulige færdige stang – uanset prisen. For Sportex stænger er nemlig ikke billige og vil heller aldrig blive det. Dertil er de for komplekse og dyre at fremstille.

Sportex er Deutsche Qualität, når det er am Besten. Sportex bakker da også sine dyreste stænger op med hele 10 års garanti på materiale- og fabrikationsfejl. Man kommer uvægerligt til at tænke på et slogan fra en anden tysk producent af helt andre ting, når man tænker på Sportex:

“Vorsprung durch Technik”

Det er nemlig præcis, hvad den tyske stangproducent står for. Og nu er stængerne altså også til at købe heroppe nord for grænsen!

© 2017 Steen Ulnits