Samsung Galaxy Note 8

12_53_29845600060476679-ll

Flashback til 2006. Netop hjemkommet til Kastrup Lufthavn efter en megalang flyvetur fra Santiago, Chile, blev jeg mødt af en frisk sælger med blåt slips, hvid skjorte og glimt i øjet: Han ville vide lidt om, hvad jeg egentlig brugte min telefon til.

Og så ville han rigtig gerne vise mig, hvad den spritnye Nokia Communicator kunne gøre for mig. Han var nemlig repræsentant for finske Nokia, som dengang ruled the waves.

Min jetlag forsvandt som dug for solen, da han viste mig vidunderet. Jeg havde i forvejen en lille Psion lommecomputer, som jeg var meget glad for – i stort set samme format som den nye Communicator. Den kunne man regne og skrive på. Jeg havde sågar oversat en hel bog på den – siddende i diverse lufthavne eller liggende på ditto hotelværelser verden over. Så jeg var helt tryg ved det lille vandrette format.

Men den finske Communicator kunne noget, som den engelske Psion ikke kunne: I tilgift til at skrive og regne kunne den også bruges som telefon og internet computer. Når den ellers var sat op til det. Det var nemlig i de dage, hvor internettet bestemt ikke satte sig selv op. Men hvor samtlige data møjsommeligt skulle tastes ind – enkeltvis og i den helt rigtige rækkefølge. Det var ikke let for en lægmand som mig…

Men den rare repræsentant fra Nokia talte godt for sagen, og det varede ikke længe, førend jeg sad med min helt egen Communicator og følte mig som både forretningsmand og verdensmand!

Det var i de år, hvor finske Nokia havde noget nær verdensherredømmet, og hvor amerikanske Motorola var ved at sætte sig tungt på det kolossale amerikanske marked med sine stadig ganske tunge, men smarte mobiltelefoner, der stadig ikke var rigtige smartphones. Men som hele tiden blev mindre og lettere.

Prædikatet “smartphone” fik de først med Motorola A1000, som kom på markedet i 2004. Det var firmaets første GSM smartphone med touch screen, og den kørte kørte på det dengang enerådende Symbian styresystem.

A1000

Jeg fik en A1000 i julegave af mine forældre det år. Jeg havde talt så meget om den, at der ligesom ikke var andre gavemuligheder den jul… Anyway, A1000 fulgte mig trofast i nogle år, indtil Apple lancerede sin iPhone i 2007 og lynhurtigt vendte op og ned på markedet. Pludselig var Symbian telefoner håbløst old school.

Jeg havde mange gode stunder med min A1000, når ellers der var dækning. Det var der i Århus, hvor jeg i bilen fik mit livs indtil da vigtigste telefonopkald. Det var vor Nobelpristager Jens Christian Schou, der ville vide, om jeg mon kunne introducere ham for fluefiskeriets  glæder og mysterier. Det både kunne og ville jeg naturligvis hellere end gerne!

Det endte med såvel et ugekursus på Samsø som tilbud om et interview med ham til Jyllands-Posten – som den eneste journalist, der fik det tilbud. Han mente helt enkelt ikke, at “almindelige” journalister kunne forstå og formidle, hvad han egentlig havde fået sin Nobelpris for! Jeg var jo biolog og havde selv rodet med de samme ting – baseret på Jens Christians opdagelse af den nu så berømte Na,K-pumpe, der styrer alle levende celler.

Men vigtigst af alt: Jeg tog opkaldet på min A1000 og fik sågar indføjet en aftale i telefonens kalender, mens vi snakkede. Samt Jens Christians meget private telefonnummer indlemmet i adressebogen. Naturligvis med den tilhørende pen eller stylus. Jeg var stolt som en pave og havde siden megen glæde af såvel telefonen som af at kende Jens Christian!

Det var i de mobile datas ungdom. Et tidspunkt, hvor selskabet “3” netop havde gjort sit indtog på det danske marked og dengang var de eneste, der kunne tilbyde 3G data over mobiltelefonen. Var der ikke 3-dækning, var der bare ikke data…

Herefter fulgte en endeløs række af iPhones, som alle blev et kært eje. Ind imellem flirtede jeg dog stadig med andre fabrikater – heriblandt Samsung’s tidlige Note modeller med ekstrastor skærm og tilhørende pen. Utroskabet skyldtes udelukkende, at Apple i flere år vægrede sig ved at lave skærme større end 4 tommer. Jeg ville gerne have dem større, og her var kun Samsung leveringsdygtige. Pennen ville jeg også gerne have, og den ville Apple heller ikke lave…

Samsung-Galaxy-Note-7

Desværre var skærmene ikke ret gode – med et grimt gulligt, grønligt eller blåligt skær – så det blev ved de små sidespring. Datidens PenTile skærmteknologi var helt enkelt ikke god nok. Og da så Apple endelig tog springet og lancerede deres iPhone 6 og 6 Plus med stor skærm, var jeg straks tilbage i folden hos Steve Jobs.

Havde dog fingrene i en Note 4 Edge, som med sine flade afrundede skærmkanter og dedikerede Edge apps pirrede min interesse. Men jeg skiftede den ud med først en 6 Plus’er og senest en 7 Plus’er. Jeg holdt dog stadig et vågent øje med Note-serien og lod mig sågar skrive op til en Note 7, da den var på trapperne.

Det var dog en stor fejl. Eller dobbelt held i uheld. For det viste sig snart, at netop Note 7 var et livsfarligt bekendtskab. En avanceret smartphone, der smeltede, selvantændte eller sågar eksploderede. I et sådant omfang, at den til sidst blev forbudt ombord på flyvninger i USA.

Til sidst var der så mange og alvorlige sager, at Samsung valgte at trække alle Note 7 tilbage. Afskillige millioner af slagsen. Mange af dem blev siden refurbished og solgt billigt på hjemmebanen i Sydkorea, hvor Samsung jo selv holder til.

Så godt, at jeg ikke nåede at få min Note 7. Og faktisk troede vel de fleste, at Samsung herefter ville aflive Note-serien. Af hensyn til sit omdømme og de graverende fejl. Men dér troede vi helt fejl. Samsung Note rejste sig af asken som en anden Fugl Føniks og gik i luften med den helt nye Note 8 – nu med dobbeltkamera som i Apple’s 7 Plus.

Måske havde Samsung lidt svært ved at få gang i salget. Eller måske var de bare i gavehumør op til jul. I hvert fald kunne man pludselig få sig en Note 8 plus en trådløs JBL Pulse 3 højttaler – til helt samme pris som Note 8 alene. En rigtigt god højttaler til omkring 2.000 kroner.

Det var et tilbud, som jeg hoppede på med samlede fødder. Nu kostede Note 8 jo alene kun godt 5.000 kroner. Det halve af, hvad jeg havde måttet hoste op med for den nye iPhone X’er…

Dels ville jeg gerne have højttaleren, som spiller rigtig godt. Og dels var jeg yderst interesseret i den nye Note 8’s dobbeltkamera, hvor både vidvinkel og tele har optisk billedstabilisator. På Apple’s ellers dejlige iPhone 7 Plus er det nemlig kun vidvinklen, der er optisk stabiliseret. Ikke telen, hvor der ellers er mest brug for det.

DFPKMOvUIAIgj8r

Skærmstørrelser på S8, S8+ og Note 8

Samsung havde tilsyneladende ikke spildt tiden efter tilbagetrækningen af Note 7. Men krammet al den up to date teknologiske knowhow ud af ærmerne, som sydkoreanerne rådede over, og proppet den ind i Note 8. Den nye model med dobbeltkamera havde givet ligget klar længe – klar til lancering næste år. Nu blev der bare brug for den et år tidligere – efter Note 7 katastrofen.

Note 8 kom som største storebror i Samsungs seneste trip-trap-træsko lancering af årets nye high-end smartphones. Det starter med den “lille”, men uhyre elegante S8’er, som med sin 5,8 tommers Infinity skærm er rigeligt stor til de fleste. Har man brug for mere skærm endnu, er der grund til at kigge på storebror S8+, som byder på stort set de samme specifikationer. Plus en større skærm på 6,2 tommer. Begge med Super AMOLED skærmteknologi.

Endelig er der så Big Daddy – Note 8, som med sin lange og smalle 6,3 tommer Super AMOLED skærm tilbyder det ypperste på markedet. Samt hele 2960 x 1440 pixels. Den såkaldte Quad HD+ opløsning. Ikke et øje er tørt, når man betragter denne fantastiske skærm. Designet på Note 8 er dog lidt mere kantet end på de måske mere elegante S8 og S8+ modeller.

Vigtigst af alt – i hvert fald for mange forretningsfolk – er, at kun Note 8 leveres med Samsung’s egen S Pen. Det er en rigtig smart ting, som man lige skal vænne sig til. Men som man så efterfølgende får svært ved at undvære. Om det så blot er for at udfolde den lille kunstner indeni. Eller udfylde store Excel regneark på farten. I begge tilfælde har S Pen rigtig meget at byde på. Og så slipper man helt for den fedtede touch skærm, der ellers er et uundgåeligt onde på selv de dyreste smartphones…

Personlig kan jeg godt lide den præcision, der følger med pennen. Her kan man virkelig arbejde med små tolerancer. Det mærkes allerede, når man skal placere cursoren i helt almindelig tekst. Der er ikke nær så mange svipsere med pennen som med pegefingeren.

galaxy-note-8-3340-002

Dobbeltkamera i verdensklasse

Men det var kameraet eller rettere kameraerne, for der er hele tre af slagsen på den nye Note 8, der for alvor interesserede mig. To 12MP frontkameraer, begge med optisk stabilisering, og et 8MP bagkamera til selphies. Alle havde fået fortræffelige anmeldelser i fagpressen.

Jeg havde det sidste års tid fornøjet mig med dobbeltkameraet på iPhone 7 Plus og taget et hav af gode billeder med det. Overraskende gode. Ikke mindst muligheden for Portræt mode med sløret baggrund havde jeg benyttet mig meget af. Så for mig var det totalt utænkeligt kun at have ét frontkamera på en ny mobil…

Jeg er ikke blevet skuffet. Det skulle da lige være over, at der ikke er nogen trinløs overgang mellem 1X og 2X mode. Kun et enten eller. På min iPhone 7 Plus har jeg haft stor glæde af at kunne vælge præcis den forstørrelse eller beskæring, der passede bedst til motivet. Eksempelvis 1,5X, som rigtig mange af mine fotos er taget med.

Til gengæld kan man uden videre vælge den ønskede grad af baggrundssløring på Note 8. Både før og efter optagelsen. Det kan man ikke på en iPhone. Når billedet er taget, er der ingen muligheder for ændring af baggrundssløringen. Til gengæld får man på begge telefoner klar besked under optagelsen – med et gult signal på skærmen, når mulighederne er til stede.

Hos Samsung kaldes denne funktion, der integrerer input fra begge kameraer, for “Live Focus”. Funktionen har en sidekammerat ved navn “Dual Capture”, som er ganske smart og overraskende brugbar til praktisk fotografering.

Med Dual Capture har man mulighed for også at optage, hvad der er uden for zoom-feltet. Har man eksempelvis zoomet ind på 2X, tager kameraet også et billede med 1x. Har man zoomet ind på en fisker med en fisk i vandkanten, da kan man med Dual Capture også se, hvem der stod ved siden af og kiggede på – måske guiden med fangstnettet endnu dryppende efter landingen!

Galaxy Note8 Spec_final

Der kunne skrives rigtig meget mere om Samsung’s nye dobbeltkamera, der har åbnet en helt ny verden for den fotointeresserede. Den korte konklusion er imidlertid, at Samsung Galaxy Note 8 tager rigtig gode billeder.

Seriøse fotografer med en smule indsigt i og interesse for lys og teknik vil kunne tage i tusindvis af fremragende fotos med Note 8. De vil også have glæde af Samsung’s “Pro” mode, der giver mulighed for justering af alle tænkerlige parametre – det være sig ISO, blænde/lukkertid, fokus mode, hvidbalance og eksponeringskorrektion fra -2 til +2. Den mulighed har iPhone ikke.

Er man ikke fotoentusiast, så er der ingen grund til at investere sparepengene i den dyre Note 8. Så kan man fint klare sig med den langt billigere S8+, hvis skærmstørrelse er næsten den samme. Eller den lækre S8 lillebror, der ligger endnu bedre i hånden. Begge har fremragende enkeltkameraer. Men som sagt ingen S Pen.

Etuier skal der til

Samsung Galaxy Note 8 er en superslank og gansk smuk smartphone med et spejlblankt ydre, der tiltrækker fedtede fingre som en magnet. Desværre er den så slank, at den er svær at holde på. Der er helt enkelt overhængende fare for, at man taber den – noget, der desværre gælder langt de fleste smarte phones.

Og da vi taler om en telefon med både skærm og bagside i rent glas, er der en meget reel risiko for, at man ender op med en knust skærm. Og det er altså ikke til at leve med, når telefonen koster mere end 7.000 kroner i anskaffelse. Kort sagt: Der må et beskyttende etui til.

Mine efterhånden mangeårige erfaringer viser, at jeg næsten altid ender op med mindst to nye etuier for hver ny smartphone i samlingen. For det er først med det rette etui, at man får det fulde udbytte af sin investering i moderne teknologi. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad man skal bruge sin telefon til – om man er en stille kontornusser eller et aktivt udendørsmenneske.

I denne forbindelse har jeg allerede fået købt mig til hele tre Note 8 etuier. Heriblandt to originale. Det drejer sig først om Samsung’s “Clear View” flipcover, der primært egner sig til indebrug. Det har magnetisk lukke, som tænder og slukker for skærmen, når man åbner og lukker. Samtidig kan det i lukket tilstand vise klokkeslet og andre relevante oplysninger gennem den semitransparente skærm, der desværre tiltrækker både ridser og fedtede fingre…

En rigtig smart detalje er, at dette etui også kan bruges stående, så man kan se film og fjernsyn på det. Fronten klappes helt enkelt om bag skærmen som støtte:

galaxy-note8

Ovenstående etui yder desværre ikke telefonen beskyttelse nok til udendørs brug. Og flipcovers er irriterende at fotografere med. Note 8 er ganske vist IP68 certificeret og kan derfor sagtens tåle vand. Men den store skærm er ikke glad for at blive tabt på gulvet, og med så fornem en skærm kan et hændeligt uheld hurtigt blive til en meget bekostelig affære.

Enter det andet etui: Samsung’s “Rugged Protective Cover” med indbygget kickstand. Her har Samsung ikke villet overlade sit eget produkt til andres tilfældigheder – hvad der ellers altid gælder de ekstra robuste  etuier. Samsung har her skabt et etui, der er skræddersyet til netop Note 8, og som opfylder specifikationerne i den militære amerikanske standard med følgende komplicerede betegnelse:

MIL-STD-810G-516.7. “The Ultimate Device Protection”, som Samsung da også selv skriver på indpakningen. Hvis nogen skulle være i tvivl.

Det amerikanske militær er kendt for sin omfattende og teknisk avancerede udrustning. Den moderne GI Joe er rustet til tænderne med avanceret teknologi, som skal holde ham i live bag fjendens linjer. Det er i sagens natur produkter, der skal kunne holde til lidt af hvert og mere end de fleste.

Derfor har militæret opstillet en lang række krav og specifikationer, der efterhånden også er sivet ud til mere civile produkter. Som eksempelvis smartphones.

protective-cover

Ovennævnte standard betyder, at at etuiet skal kunne beskytte sit indhold (den nye Note 8) mod fald fra 1,2 meter (3 fod). Det skal den kunne gøre 26 gange fordelt på fem forskellige apparater. Man regner ikke med, at et enkelt apparat vil blive udsat for så mange fald. Derfor tillades fem forskellige. Lidt mærkelige tal, men sådan er militæret.

Nu er ingen af ovenstående etuier vandtætte. Bliver der brug for at komme under vandet i længere tid med sin eller IP68 vandtætte Note 8, skal der anderledes tætte sager til. Enter det nye dedikerede UV-etui fra amerikanske Punkcase. Skæddersyet til at holde Note 8 tør under vandet og samtidig bibeholde al den indbyggede funktionalitet såsom adgang til S Pen og den buede skærm med dens Edge apps.

De færreste vandtætte bokse tillader det sidste, men gemmer i regelen den buede skærm bag brede beskyttende kanter på kassen. Samtidig bliver kassen det mindre og mere elegant hos Punkcase end eksemplevis på konkurrenterne og kolosserne fra OtterBox, der sprænger alle rammer for både størrelse og (manglende) stil…

Da Punkcase beskytter den buede skærm langt bedre end Samsung’s Rugged Protective Case, bruger jeg den mere og mere. Det ville gøre mig uhyre ondt, dersom den smukke skærm på min nye Note 8 skulle blive ridset unødigt under brug i felten…

© 2017 Steen Ulnits

IMG_0298

Punkcase.com