– Hooked on TOBY!
Det svenske Toby blink fra Abu Garcia fylder 60 i år.
Jeg har altid været lidt af en ABU-fanboy. Også før dette begreb blev lanceret. Lige siden jeg så mit første Nap & Nyt katalog i 1966, har den svenske producent haft en fremtrædende plads i mit fiskerhjerte. Og næsten lige så længe har det helsvenske Toby blink haft en fast plads i min blinkæske.
En væsentlig årsag var givet, at det var på et 18 grams Toby, jeg fangede min første trolling-ørred nogensinde. Bevares, dengang hed det ikke trolling. Dengang hed det bare “blink efter båd”, og det var jo en ganske præcis beskrivelse af, hvad det hele gik ud på: Vi sejlede blot langsomt afsted for motorkraft – med to blink dikkende bagude i kølvandet. Næsten altid Toby’er.
Småbådsfiskeri var ikke opfundet endnu – vi fiskede bare fra små både. Og trolling var noget, man kun dyrkede under sydligere himmelstrøg, når der skulle kæmper som tun og marlin ombord!
Med Hammer og Segl
Finish’en på de gamle Toby blink var matsølv og ikke krom, som den blev til senere. Vi oplevede ofte, at de nye Toby’er var lidt for blanke til brug i solskin og klart forårsvand. Vor fornemmelse var tydeligt, at de gamle blink i matsølv fangede bedre end de nye i krom.
Niels, min trofaste fiskemakker i de år, var en rigtig gør-det-selv mand. Han byggede sine både selv, og han elskede at rode med sine motorer. Det var i 2-takternes osende tid, hvor man sagtens selv kunne bikse lidt med indmaden i sin motor. Pille karburatoren ud og sætte mindre dyser i, eksempelvis, så man herved kunne reducere sit benzinforbrug.
Det kan man desværre ikke længere nu, hvor der jo er lutter elektronik, printplader og 4-takt under motorkåben.
Niels havde naturligvis en bøtte med slagfast hammerlak stående ude i garagen. Den brugte han primært til at male sine trailerfælge med, når de var blevet lidt for triste at se på – rustrøde og medtaget af nærkontakt med saltvand. Så fik de en tur med stålbørsten og en gang hammerlak.
En dag kom vi på, at det jo egentlig var en ganske fin og afdæmpet farve, hammerlakken havde. – Måske den kunne bruges til at dæmpe vore forkromede Toby’er lidt ned til brug i klart vand? Som sagt så gjort, og det var succes ved første (øje)kast. Vi syntes, det så brandgodt ud, og havørrederne elskede det!
Men vore hammerlakerede Toby’er så jo lidt triste ud, når de lå der i æsken sammen med de andre skinnende sager. Niels lånte derfor lidt af kærestens lyserøde neglelak og gav dem – inspireret af de originale Toby blink i farverne D, T og BGL – et par lyserøde pletter på den grå hammerlak. Det så – nå ja – hammergodt ud og blev hurtigt vor nye standard!
Jeg skrev kort efter en artikel til Fisk & Fri, hvori hammerlakken og vore fine fangster med den nye farve blev beskrevet. Det resulterede efterfølgende i et brev – ja, så længe siden er det – med en venlig og seriøs forespørgsel om, hvilken farve og fabrikat vi brugte. Ikke hammerlakken, som jeg først troede, men neglelakken…
Tynd og tyk plade
Vi førte nøje statistik over vore fangster i de år, hvor der ikke var blot tilnærmelsesvis så mange havørreder som i vore dage. Hvor hver enkelt havørred var en flidspræmie, der lå adskillige timers flittigt fiskeri bag. Vandmiljøet havde det også skidt dengang – værre end nu – og de store ørredudsætninger var ikke begyndt endnu.
Denne statistik kom der adskillige interessante iagttagelser og konklusioner ud af. Blandt andet observerede vi, at der helt klart var dage, hvor havørrederne ikke gad stige op til vore Toby’er, som fiskede lige under overfladen. Toby’er i tynd plade – normalt 18 grams versionen, som var vor mest benyttede og derfor også bedst fangende. På sådanne dage var det i stedet dybt fiskede woblere, som reddede dagen og gav hug.
En smuk solskinsdag – det var maj måned og fredag efter fyraften – var vi kommet lidt hurtigt afsted. Uden den sædvanlige store grejboks i båden. Der var kun et enkelt Toby 18 gram til deling, og det fik Niels naturligvis. Det var jo hans båd, vi fiskede fra – hans benzin, vi brændte af. Jeg måtte i stedet nøjes med et mindre og mere kompakt 20 grams Toby, som vi ikke havde brugt så tit, og som jeg derfor ikke havde nær så meget tillid til.
Men skæbnen var mig gunstig. Vi lå og trollede i den smalle og smukke del af Alssund, som vi så ofte gjorde. Og da vi hen på aftenen kom ind i den lille havn ved Hardeshøj, lå der fire fine havørreder i båden. Alle taget på mit kompakte og dybtgående 20 grams Toby. Ikke ét hug havde Niels haft på sit 18 grams blink!
Men sådan kan det gå, og siden har vi ofte målrettet fiskeriet, så der på stille solkinsdage fortrinsvis sidder kompakte 20 grams Toby’er for enden af linen. De går dybere og fanger da meget ofte meget bedre. På grå dage med lidt vind sidder der omvendt altid 18 grams Toby’er for enden af linen.
I starten var jeg ikke klar over sammenhængen mellem størrelse, vægt og pladetykkelse på de forskellige Toby’er. I dag er det standard lærdom, at 7 gram og 10 gram er lige store – den tungeste er blot fremstillet i lidt tykkere plade. På samme måde er 12 gram og 20 gram lige store – blot er den tungeste gjort i tykkere plade. Endelig gælder det samme for 18 og 28 grams versionerne.
Blinkene i tynd plade går højt og mere livligt, men kaster dårligere. Blinkene i tyk plade går dybere og mindre livligt, men kaster til gengæld bedre – længere ikke mindst i modvind. På den måde er der altid en Toby, som passer til de aktuelle forhold.
15 gram senere
Dette er systemet i Toby, som hermed dækker et meget stort anvendelsesområde. Navnet leder tankerne hen på tobiser, hvilket næppe er tilsigtet fra ophavsmandens side. Til gengæld har navneligheden nok ledt til udviklingen af den længere og slankere “Rocket” version, som helt var tiltænkt kystens tobisædende havørreder.
Rocket er en dansk opfindelse eller videreudvikling, som har været lidt on and off, hvad tilgængeligheden angår. Hvilket gennem årene har været kendetegnende for mange af de ABU kunstagn, som ikke sælger i de helt store styktal. De forsvinder i en periode for så at komme tilbage i programmet igen nogle år senere. Og da slår de erfarne fiskere til og sikrer sig nok til de kommende år!
Nu er 10 til 20 gram jo en vægtklasse, som er uhyre populær på kysten herhjemme – med hele tre størrelse Toby’er til at dække efterspørgslen. Trofaste Toby-brugere har længe syntes, at der lige manglede en enkelt størrelse til – tiltænkt de forhold, hvor 12 gram for kort kastende og 20 gram for tungt.
Alle kan vi nu ånde lettet op, for Pure Fishing har til 60 års jubilæet lanceret den længe ventede 15 grams version, som er en 12 grammer i lidt tykkere plade. En version, som derfor kaster længere end 12 gram, men som samtidig er mere livlig i vandet end 20 grams udgaven. Den bør blive et hit til dansk kystfiskeri efter havørred og må derfor ikke mangle i nogen seriøs kystfiskers blinkæske!
Jeg glæder mig for øvrigt til at sende den ud i kølvandet bag min lille båd og se, hvordan havørrederne reagerer på den – om de kan se eller smage forskel på Toby i 12, 15 og 20 gram!
Gedder på guld
Som et langt og slankt blink, der kan spinnes hurtigt ind, er Toby indbegrebet af et kunstagn tiltænkt laks og havørred. Men Toby er mere universalt end som så. Det fandt jeg ud af tilbage i min studietid, hvor det var rigtig mange penge at spare på at købe kvalitetsgrej i England. Ikke uvæsentligt, når man måtte leve af sin sparsomme SU…
Jeg bestilte da en kasse 18 grams Toby, som netop da var på tilbud. Billigere end billigt. Men der skete desværre en fejl, idet alle de modtagne blink var i guld og ikke sølv som ellers bestilt. Jeg var på nippet til at sende dem retur, men det ville have været for dyrt. I stedet prøvede jeg dem af til torskene på Rhodes Grund ud for Djursland, som dengang vrimlede med fine torsk forår og efterår.
Det viste sig, at de guldfarvede Toby blink var helt uforlignelige til dette fiskeri efter “puffende” torsk, som jeg kalder dem. Torsk, der ikke går til biddet lige med det samme, men som lige skal pusle lidt om blinket først. Den rutinerede spinnefisker indlægger da et kort spinstop, strammer op igen og kroger herefter med næsten usvigelig sikkerhed den nysgerrige torsk!
De mange guldfarvede Toby’er holdt i nogle gode år, indtil de alle var afsat i sten og tang ud for Djursland. Men inden da havde de skam også været med på nogle gode ture til svenske Øland, som i de år var et hotspot for ikke mindst Fisk & Fri’s faste læsere. Og her viste de guldfarvede Toby blink sig lige så suveræne til brakvandsgedder i skærgården som til torsk i de hjemlige tangskove. Gedder, som frådsede i sild og brislinger på det lave vand mellem klipperne.
Torsk i tangen
Spinner man sit 18 grams Toby tilpas langsomt, får det den karakteristiske vaklende gang, som hverken torsk eller gedder kan stå for. Stik modsat den mere strømlinede gang under hurtig indspinning efter laks og ørreder.
I mange år kunne man få en speciel grødesikret udgave af Toby i 18 gram. “Toby Vass” hed og hedder den stadig, da “vass” på svensk betyder “grøde” på dansk. En stor enkeltkrog er nittet fast på indersiden – med krogspidsen dækket af stålwire med en orange dusk.
I en årrække – mens der stadig var kysttorsk at fange i Århus Bugt – var et kobberfarvet Toby Vass fast inventar i min blinkæske. Et suverænt valg på dage, hvor torskene var helt fokuserede på deres livret: Knasende sprøde krabber, som ofte i levende live kom kravlende ud af munden på nyfangede torsk. En enkelt gang gjorde de det endda live på Fornæs under en DR optagelse!
Jeg husker flere gange, hvor jeg kunne kroge og lande den ene puslende krabbeæder efter den anden på mit kobberfarvede Toby Vass. Mens makkeren få meter fra mig ikke mærkede det mindste på sit sølvfarvede tobisblink. Det er oplevelser som disse, der giver respekt for torsken som sportsfisk. Og Toby som fiskefanger. Ingen af dem er dumme!
Toby Salmo
Men det er og bliver alligevel laksefiskene, der er Toby’s største force. Et felt, hvor det efter min bedste overbevisning ikke har mange konkurrenter. Toby er for blink, hvad Mepps er for spinnere og Rapala for woblere. The Best of the Best.
Alligevel er der plads til og mulighed for løbende udvikling og forbedring. Førnævnte smalle Toby Rocket er et godt eksempel herpå – det store Toby “Salmo” ligeledes. Salmo kom til verden, da trolling efter store østersølaks ud for danske Bornholm og i svenske Pukaviken pludselig blev populært.
Småbådene var blevet større og havde fået øget rækkevidde. Elektronikken fra de store erhvervsfiskerbåde var tilsvarende blevet reduceret i både størrelse og pris, så de nu passede til selv mindre lystfiskerbåde.
Kort sagt: En helt ny verden lå for fødderne af danske og svenske småbådsfiskere, der ikke havde megen lokal erfaring at trække på, men som i begyndelsen måtte skele til trolling efter indførte stillehavslaks på Great Lakes i USA. Herfra vidste man, at store blink i ganske tynd plade havde en meget livlig gang, som laks og ørreder havde svært ved at modstå: De såkaldte “flutter spoons”, der var så tynde i pladen, at de slet ikke kunne eller kan kastes. De skal trolles.
– Og hvad var vel så mere naturligt end at lave en flutter-udgave af Toby? Som tænkt så gjort, og resultatet blev nu velkendte Toby Salmo i 30 gram. Senere er der så kommet større og tunge udgaver til, for en succes skal man jo dyrke og udvikle.
Yderst passende i 60-året for Toby’s fødsel lod den hidtil største stangfangede østersølaks sig fange på et specialfarvet 30 grams Toby Salmo – en monsterfisk på imponerende 24 kg. Dette kort før den store, årlige trolling-konkurrence på Bornholm.
Timingen kunne ikke være mere perfekt, og fødselsdagsstemningen er derfor helt i top i såvel Svängsta som resten af fiskeverden.
Så stort tillykke med de 60 år til Toby. Verden har ikke været den samme siden og ville ikke være den samme uden!
Vi er begge født i 1956.
Steen Ulnits
Fotos © 2016: Steen Ulnits
Del denne artikel: