Winchester Cathedral

Skt.Peter_400

– Study to be quiet…

Et tankevækkende besøg i sydengelske Winchester Cathedral, hvor selveste Izaak Walton ligger begravet.

Jeg har været der flere gange, og jeg kører aldrig forbi uden at kigge ind: Winchester Cathedral i Sydengland. Ikke fordi jeg er religiøs eller noget i den dur. Ikke fordi min far var kirkesanger, så længe jeg kan huske. For rent faktisk har jeg aldrig holdt af hverken kirker eller kirkekor eller kirkesang eller kirkegang. Jeg har altid oplevet det som noget forstilt og forløjet og aldrig være det mindste fornøjet, når jeg skulle med mine forældre i kirke om søndagen…

Alligevel har jeg med årene fået et mere afslappet forhold til kirker, som jo er og bliver fascinerende bygningsværker og kulturhistoriske milepæle – også for ateister som undertegnede. De afspejler om nogen historiens vingesus og kunne fortælle meget, hvis de altså kunne tale!

Et helt specielt forhold har jeg fået til Winchester Cathedral, som jeg første gang besøgte, da Orvis inviterede mig på fiskeri i deres nyerhvervede River Test. En kalkstrøm så klassisk, som nogen kan være, for det var jo her, tørfluefiskeriets vugge stod. Her datidens koryfæer udviklede de første tørfluer nogensinde og derfor gjorde verden til et nyt og bedre sted!

På vej til den lille by Stockbridge, hvor amerikanske Orvis placerede sit første europæiske brohoved på bredden af River Test, passerede jeg Winchester Cathedral. Jeg vidste, at lystfiskeriets moderne fader Izaak Walton skulle ligge begravet her, og jeg valgte derfor at indlægge en lille pause i rejsen netop her.

Den gamle mand og koret…

Det var en tirsdag, og der var tomt og stille i den store katedral. Jeg ledte en halv times tid, men fandt ikke noget, der havde med Izaak Walton at gøre. Så nærmest snublede jeg i et mørkt hjørne over en stol, hvorpå sad en gammel, vindtør mand og sov. Jeg blev helt forskrækket, men dristede mig dog til at spørge ham, om der var liv. Han kunne nemlig sagtens se ud til at være død…

Izaak_400

Det var der! Den gamle mand nærmest sprang op af stolen og spurgte mig, om han kunne være til tjeneste. Jeg forhørte mig derfor om Izaak Walton, hvilket fik ham til at lyse helt op i mørket.

– Oh, you are a fisherman! – Follow me, young man!

Det gjorde jeg, og vi nærmest småløb op til den fjerneste ende af katedralen, hvor Izaak Walton ligger begravet – i sit helt eget kapel med de smukkeste glasmalerier og blyindfattede ruder. – Wow, tænkte jeg. – Absolut passende omgivelser for lystfiskeriet sande fader!

Siden mit første besøg har Winchester Cathedral fået en kraftig makeover og er nu blevet en turistattraktion på linje med så mange andre – på godt og ondt. Under mit seneste besøg i 2010 var der både internet og surround sound i den gamle katedral, som nu også havde fået en lydside: Kirkens berømte drengekoret lægger nu klangbunden og sørger for en helt up to date totaloplevelse af kirken!

Væk var den sovende gamle mand på kirkestolen – erstattet af en multimedieprojektor styret af en kraftig MacBook Pro foran alteret. Og billetter til rundvisning kan naturligvis bestilles – på internettet…

Well, well, well. Essensen er dog stadig intakt – det er blot indpakningen, der er ændret. Og tidsånden. En rundvisning og bjergvandring helt op på det høje kirkeloft og taget med en pensioneret “bell ringer” overbeviste mig heldigvis om, at fortiden stadig var til stede i fuldt flor! Er du på besøg, så tag den rundvisning, mens den gamle klokker endnu kan klare de mange og meget smalle trapper. Det er en oplevelse af de store!

On location i Skotland

Jeg fik mit første danske eksemplar af klassikeren over alle klassikere blandt fiskebøger – Izaak Walton’s “The Compleat Angler” – i konfirmationsgave som 13-årig. “Den Fuldkomne Fisker” var en smuk bog med guldtryk på ryggen, hvilket fik den til at se præcis lige så dyr ud, som den havde været hos boghandleren! Sagde min morbror i hvert fald…

Pudsigt i den forbindelse, at selvsamme bog i dag kan fås som gratis ePub bog på iTunes – som led i det idealistiske Project Gutenberg. Læs mere herom i en anden ny artikel her på www.ulnits.dk: “E-bøger til E-fiskere”

“Den Fuldkomne Fisker” var tung læsning for en teenager, som havde lidt svært ved at forstå den noget højtravende samtale mellem Piscator (fiskeren), Venator (jægeren) og Viator (falkoneren), der på skift prøver at overbevise de andre om, at netop hans sport er den ypperste. Men jeg kunne godt se ideen og sympatiserede med den noble ånd, samtalen foregik i. Alle ville gerne vinde kampen, men det skulle gå sportsligt korrekt til. Man er vel englænder!

Mange år senere blev jeg en dag ringet op af Danmarks Radio, som havde planer om en slags moderne filmatisering af netop denne bog. Det skulle ske i Skotland – ved bredden af den klassiske lakseelv River Dee – og vi skulle være tre mand i rampelyset: En fisker (mig fra Århus), en jæger (René fra Sjælland) og en falkoner (Frank fra Nordjylland). Hver især skulle vi dyrke vor ædle sport og på skift introducere de andre for den.

Det blev til tre udmærkede programmer, som dog beklageligvis tabte tråden tilbage til Izaak Walton noget. Jeg havde to dage til at fange en laks i, men fiskene ville ikke rigtig noget. Vandet var lavt, og laksene havde været i elven i flere uger. Den første dag var derfor fiskeløs – uden fisk til hverken mig, fotograf eller lydmand.

Den Gode, den Onde og ham, der…

Da var det, at vor falkoner gjorde sig morsom på min bekostning og dermed påkaldte sig gudernes vrede. Han fandt på en helt ny og opdateret titel til programmerne: “Den Gode (ham selv), Den Onde(jægeren, der skød på det hele) og Ham, der ikke fangede noget”(mig)

Det skulle han aldrig have gjort. Jeg fik min laks den følgende dag – med kameraerne rullende fra det øjeblik, laksen huggede, og til den gik i min ghillie’s store net. Og da Franks fugle så efterfølgende skulle på en kostbar rypejagt i det skotske højland – gad de slet ikke flyve!

Frank var fortvivlet, for dette var hans livs chance for at dyrke noget så sjældent og attraktivt som rypejagt med falk i det skotske højland. Og så blev det et totalt nederlag – endda for åben skærm. De fornemme falke fattede ikke en dyt og da slet ikke sagens alvor, men fløj blot til nærmeste hegnspæl og satte sig der – mens skytter og hunde forgæves lettede den ene skotske højlandsrype efter den anden…

Jeg havde oprigtigt ondt af Frank, men kunne alligevel ikke dy mig. Forsigtigt foreslog jeg derfor, om vi nu ikke igen skulle opdatere og ændre titlen på programmerne – denne gang til: “Den Gode (nu mig selv), Den Onde (stadig René, som stadig skød på det hele) – og Ham, hvis Fugle ikke kunne flyve…”

Det blev jeg ikke populær på, men nu var det jo Frank selv, som var startet og havde lagt stilen…!

Friends_400

Izaak og Charles – venner for altid!

Såvidt min egen personlige udgave af “The Compleat Angler”. Den oprindelige bog stammer fra 1653 og havde 13 kapitler. Walton tilføjede hen ad vejen flere kapitler, og den femte og sidste udgave fra 1676 havde hele 21 kapitler. Izaak Walton havde en rigtig god personlig ven og yngre discipel ved navn Charles Cotton. De to var så gode venner, at Charles i en senere udgave fik lov til at udvide sin mentors klassiker med et udførligt appendix om fluer og fluefiskeri – et fiskeri, der var ganske nyt i de dage.

Med denne opdatering kunne Walton’s fiskebog holde sig ung i mange år efter den fiskende købmands død i 1682, hele 90 år gammel. En meget høj alder i de dage og et godt eksempel på det gamle kinesiske ordsprog om, at “de timer, man tilbringer med fiskestangen, ikke fratrækkes ens afmålte levetid”!

Izzak Walton fik mange år senere sit eget kapel i et hjørne af den formidable Winchester Cathedral – i fornemt selskab med konger, hertuger og andet godtfolk. Han havde livet igennem gode forbindelser til kirken og fik sågar udvirket, at en af hans egne døtre blev gift ind i præsteskabet i Winchester. Det var nok hans egentlige adgangsbillet til senere udødelighed her…

Her hviler han nu sammen med sin søster, og her har han fået selskab af sin gode ven Charles – i form af et stort glasmaleri, hvor de to venner spiser frokost ved bredden af River Avon. Idyl, så det basker og ikke et øje er tørt! Man kan næsten høre fuglesangen. Der er naturligvis vin i flasken og brød på dugen.

Der er i det hele taget noget uhyre engelsk og bibelsk over hele det sydengelske sceneri. Men det er vel kun er “fitting” (passende) på et sted som Winchester Cathedral…?

Som en sand troende testamenterede Izaak Walton da også hele sin formue til de fattige på egnen. Og som “true believer” er hver en lystfisker næsten forpligtet til bare én gang i sit liv at have besøgt katedralen og sagt en bøn for salig Izaak. En pilgrimsrejse til Winchester. For hans eller hendes egen skyld…

– Study to be quiet, som en af bogens læresætninger lyder!

© 2010 Steen Ulnits

Winchester_400