Vintergedder på flue

Det er nu, at søens og åens store gedder kan træffes inde på lavt vand – nu, at de med fordel kan fanges på fluer og fluestang!

Det er velkendt, at selv søens største gedder kan træffes på søens laveste vand, når gydningen står for døren i april-maj.

Det er også velkendt, at de umiddelbart efter gydningen – fra store Geddedag den 1. maj og nogen tid frem – også kan fanges herinde. Men de er magre og afkræftede efter legen – uden kampkraft og sul på den lange krop.

vintersoe

Flash fluen slår til igen – denne gang med en mindre gedde.
© foto Steen Ulnits
 

Når solen får magt hen i maj-juni, bliver vandet i regelen for varmt for gedderne – i hvert fald for de større af slagsen, som derfor forlægger residensen til dybere vand længere ude. Typisk med de største gedder stående på det dybeste vand.

Er sommeren ellers ikke alt for varm, vil man i både juli og august ofte kunne træffe på smågedder – fisk omkring halvmeteren – inde i rankegrøden på lavere vand. Her kan de byde på sjovt og inspirerende fiskeri for den fluefisker, der satser på lidt lettere grej – og fluer, der kan fiskes direkte inde mellem rankegrødens stængler, som mange steder når helt op i overfladen.

Vintergedder ved bedste huld

Men sommeren er forbi nu – ja, den nærmeste fløj afsted, som C. V. Jørgensen synger – og vandet er igen så koldt, at søens store gedder begynder at søge indefter mod det lave vand. Herinde møder de nemlig en sand rigdom af føde – primært i form af årets yngel af skaller, brasen og aborre. Disse er nemlig på vej udefter, da de som varmtvandsfisk ikke holder af den dalende vandtemperatur.

Det siger sig selv, at der ikke altid opstår sød musik, når de to kategorier af fisk mødes – på hver sin vej og med helt forskellige hensigter! Det siger også sig selv, at det nu er en enestående lejlighed, der byder sig for fluefiskeren.

Nu er det derfor til at komme i nærkontakt med de store gedder, som sommerhalvåret igennem har stået gemt ude på dybet – uden for rækkevidde af den lange fluestang og de store fluer. Samtidig er rankegrøden faldet, så det nu er langt lettere at fiske i disse områder.

I mange af landets større vandløb er det nu slut med fiskeriet efter laks og ørreder. Mange fiskere pakker derfor grejet sammen og venter tålmodigt på den nye sæson. Men det er der ingen grund til. Den “nye” sæson er der nemlig allerede nu – i form af de gedder, der i regelen holder til på åernes nederste, langsomme og dybe løb. De gedder, som indtager de høller og blinde løb, som laksefiskene aldrig frekventerer.

vintersoe2

En novembergedde har taget fluen tæt på land.
© foto Steen Ulnits
 

Alt i alt er scenen således sat til et storstilet møde med kampklare vintergedder, som netop nu er federe og stærkere end nogensinde. Faktisk er det højsæson for dette fiskeri i denne og den kommende måned. November byder på betingelser, som gør, at selv søens og åens største gedder er på skudhold af fiskeren, der foretrækker at dyste med dem på let grej og lavt vand!

Gedderne forbliver i regelen inde på det lave vand november måned ud. Så trækker også de i december udefter mod dybere og varmere vand, hvor vinteren tilbringes – på søens dybeste steder, hvor vandet altid er 4 grader varmt.

Geddegrej

En 8-9 fods stang klasse 6-7 er udmærket til fiskeri i mindre søer og damme, hvor man ved, at gedderne kun sjældent bliver store. En 9-10 fods stang klasse 7-8 er dog standarden til det meste geddefiskeri, hvor der skal håndteres såvel store fluer som – forhåbentlig – store fisk. Klasse 8-9 stænger er rare, hvis man bruger synkeliner og stålforfang, som i sig selv vejer en del og derfor er tunge at kaste.

Uanset fluetype skal der mellem flue og forfang være en slags “chok-tippet”, der kan modstå geddens mange sylespidse tænder. Enklest og lettest er 10-20 cm 0.50-0.60 mm monofíl nylon, men nogen sikker løsning er det ikke. Jeg har adskillige gange fået den model klippet over – i regelen i selve hugget.

Min gode ven Henrik har en såvel elegant som relativt sikker løsning på problemet. Han bruger en 0.30 mm forfangsspids, som han først trækker et 10-20 cm langt stykke laboratorieslange op over. Når så fluen er bundet fast på sædvanlig vis, trækkes plastslangen ned til og op over fluens øje og hoved.

Herved opnår man hele tre ting: Man får en letkastet flue. Man får beskyttet den tynde forfangsspids mod geddens skarpe tænder. Og man får en herligt sikker styring af den store geddeflue, som nu altid sidder i lige forlængelse af forfanget. Hele tre fluer med ét enkelt smæk!

vintersoe3

Gedder vil have store og farvestrålende fluer!
© foto Steen Ulnits
 

Sikrest, men desværre også tungest er dog brugen af stålwire – flettet eller enkelttrukket. Det klarer selv den mest skarptandede gammelgedde ikke at bide igennem. Til gengæld er det langt mere kompliceret at få fluen på wiren og wiren fastgjort til forfanget. Det kræver specialknuder som Allbright Knot, Duncan Loop og Haywire Twist, hvis man vil gøre det professionelt.

Men så mister man med garanti heller ikke gammelgedden, hvis denne skulle være så letsindig at gå til biddet. Og samtidig kan man udnytte den vægtmæssige fordel, som wiren giver – til at få fluen lidt længere ned end ellers.

Geddefluer

Gedder kan lokkes til hug på alt, der glimter og bevæger sig – blot det har en vis størrelse. En god tommelfingerregel siger da også, at geddefluer skal være omkring 10 cm lange. Men de må gerne være længere endnu – helt op til 20 cm, hvis man ellers kan håndtere dem på sit grej.

Man kan typisk skelne mellem tre forskellige slags geddefluer. De flydende, som efterligner mus og frøer, fiskes i sagens natur på en flydeline mellem siv og åkander. Huggene er spektakulære, da gedden tager disse fluer i kaskader af vand!

De synkende fluer kan fiskes på såvel flydende som intermediate og synkende liner – alt efter forholdene og årstiden. Her kan man i grove træk skelne mellem traditionelle tarponfluer, som har fanget danske gedder i efterhånden mange år. Og så de nyere “Flash” fluer, der udelukkende består af glitrende tinsel i større eller mindre bundter.

Flash

Flash-fluer i 10 cm’s klassen er ikke for store – selv til smågedder!
© foto Steen Ulnits
 

Vigtigt for alle geddefluer er, at de anvendte materialer ikke kan suge vand i nævneværdig grad. En 10 cm lang flue kan ellers blive meget tung og trættende at kaste med – for slet ikke at tale om en 20 cm’s…

Fælles for alle geddefluer – de våde altså – er ligeledes, at de skal tages langsomt hjem nær bunden. Kun sjældent bør man forfalde til en hurtig indtagning og da kun, når en langsom har slået fejl. En hurtig indtagning af fluen vil i regelen kun give hug af mindre gedder. De store har aldrig travlt, når de lister sig ind på deres bytte!

Der er dog helt klart dage, hvor selv middelstore gedder kræver en relativt hurtig præsentation af fluen – og da helst på en intermediate eller synkende line.

Gedden tager altid fluen i et spring, bider til og holder fast. Man har derfor god tid. For også at kroge den, bør man ikke løfte stangen i hugget. I stedet holder man stangen nede, mens man med venstrehånden strammer linen godt op.

Så hænger vintergedden der i regelen!

© Steen Ulnits 2000