Et Lystfiskerliv
Kunstneren og dansk lystfiskeris nestor Svend Saabye fik i en alder af 89 år sin klassiske bog “Lystfiskerliv” fra 1957 genudgivet. Jeg fik til opgave at interviewe ham i den anledning.
På vej ned mod Svend Saabyes hjem i Stenløse går det pludselig op for mig, at jeg næsten selv har levet et helt lystfiskerliv med den fynske kunstmalers tidlige livsværk “Lystfiskerliv”. Faktisk var det den anden bog om lystfiskeri, jeg nogensinde læste – næst efter den mere faktaprægede håndbog “Jeg er lystfisker”.
Men “Lystfiskerliv” er ingen håndbog i at fange fisk. Langt fra. Den er i stedet en meget personlig beskrivelse af et rigt lystfiskerliv – fra den lille drengs udforskning af de lokale vande og deres hemmeligheder til den voksne fluefiskers livtag med laksen i de stride norske elve. Altsammen tilsat en god portion filosofiske betragtninger over livet i al almindelighed og lystfiskeri i særdeleshed. Samt en lang række fornemme tuschtegninger, der alene sætter denne bog i en klasse for sig.
Jeg er derfor spændt på snakken med denne dansk lystfiskeris nestor, der i dag har et meget længere lystfiskerliv at se tilbage på, end da han skrev og tegnede bogen af samme navn. Det slår mig også, at Saabye faktisk var lige så gammel, som jeg selv er nu, da han skrev “Lystfiskerliv”. Vi må have noget at snakke om!
Lystfisker fra barnsben
Svend Saabye tager imod i det hyggelige hus nær kirken i Stenløse uden for Odense. Her har han boet, siden han sammen med hustruen Grete købte et lille stråtækt bondehus med tilhørende svinesti i 1943 – formedelst 11.000 kroner. Huset er siden bygget om og udvidet med blandt andet et stort atelier, hvor de kvadratmeterstore oliemalerier kommer til verden i det perfekte lys.
Alderen kan Svend Saabye ikke løbe fra, men øjnene er levende som altid, og minder mangler han bestemt ingen af. Høreapparatet er godt nok havareret i går, men piben og tobakken er heldigvis intakte. God tobak og ditto whisky har altid været i høj kurs blandt Svend og vennerne!
En af vennerne, Ole Palsbøll fra Nordjylland, sammenfattede det engang sådan, da han skulle opsummere, hvornår han mødte Svend Saabye: – For 40 år og 1.000 flasker whisky siden…
– Jeg har fisket, siden jeg var 4-5 år, fortæller Svend Saabye. – Og da min far var maskinmester på Biologisk Station i Nyborg, kom jeg tidligt i kontakt med biologerne og fattede interesse for naturen.
– Om sommeren sejlede jeg med på indsamlingsture og mødte blandt andet den folkekære Dr. Lieberkind, som var en festlig fyr.
Endnu et pudsigt sammentræf, idet min egen farbror siden blev gift med samme Lieberkinds datter…
Fluefisker for livet
Det er som fluefisker, Svend Saabye for alvor er kendt blandt lystfiskere. – Men hvorfor egentlig?
– Fordi det er den mest spændende og elegante måde at fange laksefisk på. Og fordi det er både fornøjeligt og kreativt at binde sine egne fluer. Jeg startede vel som fluefisker og fluebinder i 14-15 års alderen, og da var der ikke megen hjælp at hente. Mine første fluer lignede nok mest nogle plukkede høns…
– Siden, da udenlandsk litteratur om emnet blev indlemmet i samlingen, kom der mere skik på binderiet. Fluerne kom efterhånden til at ligne de naturlige forbilleder mere, og fange fisk kunne de også!
– Min store passion for fluefiskeri og fluebinding udmøntede sig siden i en hel bog – “Om Fluefiskeri efter Ørred og Stalling” fra 1958. Den var resultatet af mange års jagten døgnfluer, vårfluer og slørvinger med insektnettet!
– Du har fisket i mange år. – Hvordan adskiller lystfiskeriet i dag sig fra fiskeriet dengang?
– I mine unge dage var det kun børn, tosser og meget rige mænd, der fiskede. I dag fisker næsten alle. Det er nok den største forskel.
– Og så er der blevet meget længere mellem de store fisk. Da vi i sin tid begyndte at fiske i den vestjyske Omme Å (“Valdemars Aa” i “Lystfiskerliv”), var der både mange og store bækørreder at fange samt et rigt insektliv i åen. Vi købte sammen med gode venner en lille gård, som vi kom meget på, og som min datter stadig har.
– Det var sammen med Prins Axel, admiral Saabye (ingen slægtning, red.) og oberst Gyth, der senere blev formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Men så kom dambrugene, og dermed blev det hele ødelagt på meget kort tid.
– Det var dengang, vi startede det første vandplejeudvalg i Sportsfiskerforbundet – med dambrugene som hovedfjenden. En kamp, der har bølget lige siden.
Årene i Norge
– Du har fisket mange år i Norge, som står dit hjerte nær. – Hvorfor egentlig?
– Måske fordi Saabye-slægten kan føres tilbage til Norge. Men nok mest på grund af min fascination af de norske fjelde, de norske elve og den norske laks. Jeg tog første gang til Norge i begyndelsen af 1950’erne, og jeg er kommet der sammen med min kone og gode venner i mere end 40 år.
– Det var specielt Lærdalselven i Sognefjorden, der fascinerede mig. En perfekt flueelv, som jeg fiskede i 30 år. Det var derfor med stor sorg, jeg oplevede, at netop denne elv og dens laks blev udryddet af Gyrodactylus (en fiskesnylter fra det norske lakseopdræt, red.) for nogle få år siden.
– Jeg glædede mig til gengæld, da Norsk Villlaksesenter – også for få år siden – blev opført netop her. Og det glæder mig, at dets direktør i dag er Alf Olsen, som jeg har kendt, fra han var ganske lille og fulgte sin far som lakseguide. For mig og for den norske konge, der også holdt meget af netop Lærdal. Vi havde nogle fantastisk gode år i Lærdal.
Uoverensstemmelser med laksekongen Ray Brooks gjorde desværre, at det var slut med fiskeriet i Lærdal i 1981.
Interesserede kan dog stadig se flere af Svend Saabyes kunstværker på Villaksesentret i Lærdal ved Sognefjorden, hvor Svend er noget nær en institution. Næsten som Knud Rasmussen var det i Grønland.
– Du har fisket meget og mange steder. – Hvad er din bedste fiskeoplevelse?
Svend Saabye tøver ikke et sekund, men smiler saligt:
– Det var dengang, da Grete fangede en laks på 22,5 kg i Årøy elven. Det tog hende mere end to timer at udtrætte den store fisk. Da den var landet og i sikker behold, faldt hun om på bredden af træthed!
– Alligevel var hun på banen igen næste dag, hvor hun samme sted landede hele tre store laks. Dengang var der så mange store laks i elven, at vi kun orkede fiske to timer om dagen!
– Men 22,5 kg’s fisken var dog for intet at regne i sammenligning med den kæmpe, hun senere mistede i selvsamme Årøy. Den slap fri efter en lang kamp, men var åbenbart så udmattet, at den døde af anstrengelsen. I hvert fald drev den senere i land længere ude i fjorden og ville sikkert have vejet sine 30 kg, hvis Grete havde fået den på land!
Fluegrej i lange baner
Vi afslutter besøget med at kigge lidt på de mange fiskestænger, hjul og fluer, som Svend Saabye har samlet sammen gennem sine mange år som aktiv fisker.
Det er naturligvis mest splitcane-stænger, som står i skabet. Håndbyggede sager fra en svunden tid, hvor håndværk var i højsædet og tid ikke en mangelvare.
Svend Saabye fisker efter lidt søgen mellem de mange dele to stænger frem, som har betydet specielt meget for ham. Det er nemlig to fluestænger, som han udviklede for engelske Falcon specielt til havørredfiskeriet i Lærdal.
– Det kostede mange timers arbejde at nå frem til disse stænger. Men det kostede også mange store havørreder livet, smiler han velfornøjet og beretter om hårrejsende dyster, hvor han slet ikke kunne følge de store havørreder ned gennem fosserne.
– Der var dage, hvor jeg krogede tre store havørreder og mistede dem allesammen!
Da jeg takker for besøget, er det en lidt trist Svend Saabye, der siger farvel. Hans elskede hustru kom nemlig på sygehuset i januar og var lam i den ene side efter en hjerneblødning. Grete døde kort tid efter.
Svend Saabye døde selv to år senere, i 2004 og 91 år gammel. Træt af dage, men rig på minder.
Et Lystfiskerliv var forbi.
© 2010 Steen Ulnits
Del denne artikel: